Livets Ånds lov. Kristent Institut. Af Jesper Veiby. v.1.0 Juni 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Livets Ånds lov. Kristent Institut. Af Jesper Veiby. v.1.0 Juni 2014"

Transkript

1 Livets Ånds lov Af Jesper Veiby v.1.0 Juni 2014 Forfatteren argumenterer i denne artikel for det faktum, at den livets Ånds lov, vi som kristne er underlagt og har fået implanteret i vore hjerter, ikke er identisk med Moseloven, hvorfor vi som kristne hverken behøver lade os underlægge gammeltestamentelige leveregler og religiøse regler, og ej heller bør anvende Gamle Testamente som norm, men i stedet begrænse os til de spørgsmål, som gentages og stadfæstes i Ny Testamente. Kristent Institut Artiklen er udgivet i regi af Kristent Institut og må frit videreformidles, blot det sker uforandret kristent.dk 1

2 Spørgsmålet om forholdet mellem lov og evangelium har op gennem kirkehistorien optaget en del plads og til tider affødt bitre konflikter. Typisk strander debatterne i diskussionen om, hvorvidt den kristne er bundet af (mose)loven og herved underlagt hertil hørende leveregler, men lige under den teologiske overflade lurer den dybere debat om loviskhed som princip, altså om kristendommen er en lovreligion som f.eks. jødedom og Islam. På det praktiske plan, som vil være udgangspunktet for det følgende, går diskussionen primært på, om man bifalder den påstand, at "Jesus frelser, men moseloven skal holdes" henholdsvis den anden påstand, at "Jesus har frelst os fra loven og givet os en anden lov i vore hjerter", idet positionen "Jesus frelser, og har under den nye pagt lagt moseloven i vore hjerter for at gøre det muligt at holde den" de facto degenererer til den første position, som det vil fremgå af det efterfølgende. Oftest er den principielle forskel større end den praktiske. Både tilhængeren og modstanderen af Moseloven 1 vil utvivlsomt erklære sig enige i, at mord, utugt og afgudsdyrkelse er forkert. Det udarter sig derfor som oftest til et såkaldt stråmandsargument, 2 når tilhængeren af moseloven mener at kunne "bevise", at modstanderen af samme må mene, at mord er tilladt, når nu denne afviser at være under de ti bud. Den sidste vil jo netop hævde, at man kan definere ting som synd uden at være under loven, og selvom den første afviser denne præmis, indgår denne jo i sidstnævntes forståelse og argumentation. En diskussion på sådanne præmisser fører ingen vegne. Den reelle uenighed, og hvor stråmandsargumenter ikke inddrages, angår derimod typisk sådanne elementer fra Moseloven som sabbatsoverholdelse og spisning af svinekød, idet mig bekendt ingen går ind for at genindføre Moselovens ritualer og liturgier fra tabernakel- og tempeltjenesten, da de jo af alle - og med rette! - anses for opfyldt af Jesus. Man kan godt som udenforstående undre sig over, at f.eks. spiseregler af nogle håndhæves, 3 mens andre tilsyneladende lige så vægtige påbud 1 Måske mere præcist "tilhængeren og modstanderen af Moselovens plads som norm i den kristnes liv"? 2 Altså et argument mod en indbildt hhv. hjemmelavet fjende, som ikke findes i virkeligheden. 3 Traditionelt indenfor kristne kredse kun af adventisterne, men nu også af messianske jøder og enkelte kristne, der lader sig inspirere af sådanne og indoptager sådannes skikke. om f.eks. ikke at blande forskellige stoffer i klædedragter 4 sjældent fremføres med samme nidkærhed. Når det er sagt, så kan spiseregler og sabbatsbudet anvendes som et prototypisk eksempel; er den kristne under sådanne, så vil en granskning af Gamle Testamente tænkeligt afsløre tilsvarende områder, men er den kristne ikke underlagt sådanne, er diskussioner om andre detailspørgsmål overflødige. 2. Jeg vil hævde, at Ny Testamente i endog meget klare ord tilkendegiver, at vi ikke er under loven, og at loven - i det mindste forstået som Moseloven - ikke længere er gældende. I Gal.3, erklærer Paulus med meget klare ord loven (altså Moseloven) for fortid. Han siger direkte, at loven "skulle kun være gyldig, indtil det afkom, som havde fået løftet, var kommet". Hvilket "afkom" taler Paulus om? Selvfølgelig Jesus. Er Jesus kommet? Jovist, og så er loven ikke længere gyldig. Det er meget vanskeligt at konkludere noget andet af passagen. I samme passage står der om, at vi var under loven som en "opdrager", indtil troen kom, men at vi nu, hvor troen er kommet, ikke længere er under en opdrager, og altså ikke længere er under loven. Det er mere end svært at argumentere for andet, end at Paulus sigter til Moseloven. Det er næppe heller forsvarlig eksegese at begrænse Paulus' henvisninger til ceremoniallovene. At betegne de ti bud som den lov, der blev givet på Sinai, og resten af mosebøgernes lovbud som sekundære tilføjelser har måske mere for sig, men "loven" bruges og brugtes trods alt af jøderne som betegnelse for Mosebøgerne, og dermed pagten ved Moses, som 4 3.Mos.19,19 5 "Hvad skulle så loven? Den blev føjet til for overtrædelsernes skyld, men den skulle kun være gyldig, indtil det afkom, som havde fået løftet, var kommet. Den blev givet ved engle, gennem en formidler. En formidler står ikke kun for den ene part. Men Gud er én. Er loven da imod Guds løfter? Aldeles ikke! For var der blevet givet en lov, som kunne gøre levende, så ville retfærdigheden også komme af loven. Men Skriften har indesluttet alt under synd, for at løftet ved tro på Jesus Kristus kunne gives dem, som tror. Før troen kom, blev vi bevogtet under loven og spærret inde, indtil troen skulle åbenbares, så at loven var vores opdrager, indtil Kristus kom, for at vi kunne blive gjort retfærdige af tro. Men efter at troen er kommet, er vi ikke længere under en opdrager. For I er alle Guds børn ved troen, i Kristus Jesus."(Gal.3,19-26) kristent.dk 2

3 modsætning til f.eks. "profeterne"; 6 og andetsteds forbindes loven med (hele) Moseloven, idet der i Johs.1,17 står, at "loven blev givet ved Moses, nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus". Udfra den passage er der ikke belæg for at skelne mellem de ti bud og resten af loven, og selv hvis man gør, stilles også de ti bud op som en frelseshistorisk antitese til nåden og sandheden i Jesus. 7 Det samme siges i Rom.10,4 hvor Paulus slår fast, at Kristus er "enden på loven" (eller i den gamle autoriserede oversættelse "lovens ophør"). Og flere andre steder bekræfter det faktum, at vi ikke er under loven, således Rom.6,15; 1.Kor.9,20 og Gal.5,18; ligesom Gal.4,21 går stærkt i rette med dem, der "vil være under loven". Det er mere end vanskeligt at forene en påstand om, at vi er under loven eller skal overholde loven med så tydelige advarsler om netop ikke at gå ind under loven. Endelig er det værd at nævne apostelmødet i Apg.15, hvor man i enighed og under Helligåndens ledelse (v.28) gik imod farisæernes ønsker om at pålægge de nye troende af hedensk baggrund at blive omskåret og holde moseloven (v.5). I stedet pålægges de troende nogle få begrænsninger, formodentlig af hensyn til jødekristne i kirkerne, men interessant nok blev de hverken påbudt spiseregler i almindelighed (herunder f.eks. forbud mod svinekød) eller påbud om overholdelse af sabbatten. Det skal indrømmes, at Jesus andre steder synes at tale meget stærkt om lovens urokkelighed, 8 men den forklaring, som bedst forener de tilsyneladende modstridende passager, kommer Paulus med i Rom.7, 9 hvor pointen er, at vi forenes med 6 Terminologien bekræftes f.eks. i Matt.7,12 7 Jeg vil dog medgive, at jvnf. Jesu ord fra Matt.11,13 om, at profeterne og loven faktisk er forudsigelser, der går i opfyldelse fra Johannes Døber og frem, så kan man meget vel se også opfyldelsen af sabbatsbudet i Ny Testamente, men symbolsk i den nytestamentelige troshvile. Sagen er blot, at det ikke er gældende som et bud længere, og at budet ikke længere angår helligholdelsen af en bestemt ugedag, men den troshvile, som sabbatten i givet fald skal tages som et billede på, dvs. budet er konverteret fra et gammeltestamenteligt bud til en nytestamenteligt bud. En sådan forståelse er helt i tråd med artiklens pointer i øvrigt, men i opposition til judaisternes fortolkning af den indre lov. 8 F.eks. Matt.5,18 9 "Ved I ikke, brødre jeg taler jo til mennesker, der kender loven at loven kun er herre over et menneske, så længe det lever? En gift kvinde er ved lov bundet til sin mand, så længe han lever; men dør han, er hun løst fra den lov, der bandt hende til ham. Hun vil altså stå som ægteskabsbryder, hvis hun bliver en andens, mens hendes mand er i live; men dør han, er hun fri fra loven, så at hun ikke er ægteskabsbryder ved at blive en Kristi død og opstandelse, så vi er døde fra loven og dermed lige så lidt underlagt den, som en afdød er underlagt almindelige, menneskelige love. Man kan vel også illustrere princippet med et tænkt eksempel fra almindelig lovgivning. Man kan have en lov med mange paragraffer, men hvis blot en af disse f.eks. slår fast, at loven ikke er gældende for udenlandske statsborgere, så vil loven være i kraft, men uden effekt overfor pågældende. Eller hvis en lov rummer en indbygget tidsbegrænsning, så kan loven på samme tid formelt siges at være i kraft, fordi den ikke formelt er afskaffet af folketinget, men samtidig være uden effekt, fordi den på det praktiske plan har sat sig selv ud af kraft. Pointen er, at det er mulig at forene eksistensen af en lov på ét plan med dens de facto ophævelse på et andet plan. Og det er vel heller ikke her uvæsentligt, at det netop er i den gamle pagt, at der er løfter om en ny pagt, analogt til at den gamle pagt ophæver sig selv ved den ny pagts komme. 3. Jeg tror, at det i forrige afsnit skitserede i store træk afspejler gængs undervisning på området, selvom vi hver især vinkler og formulerer tingene en smule forskelligt, og selvom nogle kristne er tøvende med helt at afskrive lovens betydning. Imidlertid går enkelte et skridt videre og påstår, at når vi i den ny pagt får løfter om, at Gud vil skrive sine love i vores indre eller på vores hjerter, 10 så er der her tale om Moseloven. Påstanden lyder her, at vi ganske rigtigt ikke er under loven længere, forstået som ydre lovbud, men at vi reelt er forpligtet på samme bud, nu som bud lagt i vore hjerter. Tænkeligt vil ikke kun adventister, men også andre kristne kunne finde på at formulere sig sådan, og selvom nogle måtte sige det uden at have f.eks. spisereglerne eller andre af moselovens detaljerede forskrifter i tanke, har man med formuleringen malet sig op i et hjørne. Problemet er den forudsigelige respons. "Hvorfor," påstår judaisterne, "handler disse kristne ikke, andens. Så er også I, mine brødre, gjort døde for loven ved Kristi legeme, for at I skal tilhøre en anden, ham der er opstået fra de døde, og vi bære frugt for Gud. For dengang vi var i kødet, var de syndige lidenskaber, som loven kalder frem, virksomme i vore lemmer, så at vi bar frugt til døden. Men nu er vi løst fra loven og er døde fra det, vi før var fanget i, så at vi er tjenere i Åndens nye liv, og ikke i bogstavens gamle." (Rom.7,1-6) 10 Se Jer.31,33 kristent.dk 3

4 som deres indre påbyder dem? Gud må i deres hjerter have skrevet et bud om at holde sabbat, men alligevel helligholder de fortsat søndagen som hviledag, hvis de da helligholder nogen dag. Og Gud må i deres hjerter have skrevet et bud om at undgå svinekød, som er urent, men hvorfor spiser de så fortsat svinekød?" Logikken i spørgsmålene er jo den samme, som hos den kristne, der tilsvarende ville undre sig over den nyfrelste, som påstår at være født på ny, men som fortsat sælger narko, eller som har sex med en ny kvinde, hver weekend han er i byen. Når Gud kommer ind i ens liv, må der da til en start være et opgør med de elementære synder, hvortil de fleste af os henregner kriminalitet, utugt og afgudsdyrkelse, men hvortil andre med forskellig styrke og vægt også henregner sabbatsfejring og spiseregler. 11 Hvis man påstår at have loven i sit indre, men ikke følger den i det ydre, rejser det tvivl om ens åndelige habitus, ja måske hele ens åndelige erfaring. Det er naturligvis en forkert konklusion, baseret på en forkert præmis, men min påstand er, at en sådan uklar udlægning af den indre lov ender med i praksis at forpligte den kristne på moseloven og fremme den judaisme, som man også sloges med hos galaterne. Kun, hvor den indre lov klart forkyndes som en lov forskellig fra moseloven, kan dette undgås. Det er af samme grund, jeg indledningsvist påstod, at en påstand om, at Gud har lagt moseloven i vore hjerter, i praksis vil degenerere til, at vi er under loven, for trods påstande om det modsatte, vil lovoverholdelse jo være det, man de facto må bedømme folks omvendelse, hellighed og åndelighed på. Det er her af principiel betydning at vise, at de nytestamentelige troende ikke så sig bundet af bud om spiseregler eller sabbatsoverholdelse. Hvis dette fremgår af Skriften, udelukker det påstanden om, at vi de facto er underlagt moseloven, på samme måde som de passager, der er nævnt i forrige afsnit jo formelt fritager os fra den. 11 Historisk har dette været mest synligt hos adventisterne, som formodentlig - og forhåbentlig! - ikke udgør nogen særlig inspiration for de fleste pinsekarismatikere, men også lejlighedsvis inspiration fra messianske menigheder kan trække i samme retning, ligesom den vægtlægning af loven og Gamle Testamente, som ses i enkelte sammenhænge, uundgåeligt vil trække i samme retning, omend måske med uensartet vægtlægning og betoning. Det er særligt med tanke på de sidstnævnte tilfælde, at det er nødvendigt at adressere emnet. Der er ikke mange eksempler i Skriften, men de, som er der, er tydelige nok. Klarest kommer det til udtryk i Paulus' konflikt med Peter, som er refereret i Galaterbrevet. Baggrunden for brevet er diskussionen om lovoverholdelse blandt galaterne, som Paulus går kraftigt i rette med, og som tilsyneladende igen har stukket hovedet frem i kirken, antagelig som følge af indflydelse fra omvendte farisæere 12 og på trods af Apostelmødets vedtagelser. Som beretningen fortæller, fik et besøg af nogle troende fra kirken i Jerusalem de troende af jødisk baggrund i Galatien til at holde op med at spise sammen med de troende af hedensk baggrund. 13 Det samme gjaldt apostlen Peter, som Paulus går i rette med, med ordene "når du, der er jøde, lever som hedning...". Det udpensles ikke i detaljer, hvordan Peter skulle leve som en hedning. Men da konteksten angår de fælles måltider, er den eneste mulige konklusion, at Peter spiste mad, som ikke var kosher, 14 uanset om det drejede sig om svinekød, anden forbudt spise eller mad, som ikke var tilberedt efter 12 Se eks. Apg.15,15 og 21,20 13 "Men da Kefas kom til Antiokia, trådte jeg op imod ham ansigt til ansigt, for han havde dømt sig selv. Før der kom nogle fra Jakob, spiste han nemlig sammen med hedningerne; men da de kom, trak han sig tilbage og skilte sig ud af frygt for de omskårne. Og sammen med ham hyklede også de andre jøder, så selv Barnabas blev revet med af deres hykleri. Men da jeg så, at de ikke gik lige fremad efter evangeliets sandhed, sagde jeg til Kefas i alles påhør: Når du, der er jøde, lever som hedning og ikke som jøde, hvordan kan du så tvinge hedningerne til at leve som jøder?" (Gal.2,11-15) 14 Når man tager i betragtning, at Peter nogle år før dette jo fik en åbenbaring af Gud, da han blev kaldt hen i Kornelius' hus (se Apg.10), hvor Gud viste ham forskellige urene dyr og bad ham slagte og spise dem, men hvor Peter afviste dette med, at han aldrig havde spist noget urent, så er Paulus' beskrivelse af Peters ændrede opførsel særlig interessant. Efterfølgende forklarer Peter selv, at Gud lærte ham, man ikke skulle kalde noget menneske for urent og man må antage, at netop denne åbenbaring fra Gud i forbindelse med starten på hedningemissionen har været udslagsgivende også i relation til spisevaner. Godt nok er den primære pointe i Peters syn, at han ikke skulle betragte hedninger som værende urene, men bagved ligger den implicitte præmis, at hele moseloven med bl.a. dens spiseregler nu er ophævet, for hvordan skulle Gud kunne sige "stå op og spis", hvis dette i sig selv var blevet forbudt af Gud og urent i Guds øjne. Gud frister jo ingen (jvnf. Jak.1,13). Man kan vel næppe heller idag forestille sig Gud foreslå nogen at begå en synd som en måde at få øjnene op for noget helt andet, a la foreslå en person at begå utroskab for at henlede personen på den pointe, at man godt må snakke med mennesker af det andet køn. Det ville intuitivt være absurd. Pointen er derfor, at også Guds oprindelige og direkte befaling til Peter "stå op og spis" ikke kan være i strid med Guds Ord, og derfor indikerer, at moselovens spiseregler var ophævet, også for jøder. kristent.dk 4

5 moselovens forskrifter. 15 Det væsentlige er, at Bibelen beskriver Peters efterfølgende opførsel som "hykleri" og anvender den som et argument for, at hedningerne (heller) ikke skal underlægges de jødiske spiseregler. I øvrigt kommer man ikke udenom, at både Peters opførsel og Paulus' argumentation har dækning ikke blot i apostelmødet (angående hedningerne), men i Jesu egne ord fra Mark.7,19, hvor han iflg. Markus erklærede "al slags mad for ren" (implicit angående alle og ikke kun hedningerne). Det er tænkeligt, at nogle troende fortsat var usikre på dette område, 16 jvnf. Paulus undervisning om hensynet til de svage i kirken, 17 men undervisningen og eksemplerne er ikke til at misforstå. Hensynet til de svage indebærer nemlig ikke et normativt bud udenfor den specifikke kontekst, hvilket et ufravigeligt bud som under Moseloven naturligvis ville gøre. Hvad angår sabbatsoverholdelse, så er der næppe tvivl om, at man i en periode i kirken mødtes sammen med andre jøder i synagogerne og på tempelpladsen for at forkynde og samtale om Jesus. 18 Det kan næppe heller udelukkes, at man et stykke ad vejen har fulgt det omkringliggende samfunds praksis, ikke ulig at man førhen her i landet sjældent kunne handle om søndagen, fordi butikkerne her var lukkede. Men det er samtidig klart udfra Skriften, at de første kristne samledes den første dag i ugen, 19 altså om søndagen, dagen efter sabbatten, og at dette var og blev et fast mønster for kirkens liv helt til idag. Jeg er med på, at det i princippet er muligt at argumentere for den position, at man ikke må arbejde på sabbatten, selvom gudstjenestefejringen henlægges til dagen efter, hvor man godt må arbej- de; men typisk forbindes kravet om sabbatsoverholdelse jo med gudstjenestefejring netop den dag som symbolet på helligholdelsen af denne. 20 Skriftens ord om kirkens praksis kan derfor passende suppleres af Paulus' undervisning om, at der skal tages hensyn til den, som ønsker at helligholde bestemte dage, 21 men at det - da den troende stilles frit - ikke længere er et påbud, hvorfor moselovens praksis derfor ikke blev konsekvent praktiseret i kirkerne. Paulus egne ord om at være som en hedning for hedningerne, 22 ville næppe heller have kunnet praktiseres, hvis han sammen med hedninger var pålagt at overholde alle de jødiske love inkl. spise- og sabbatsregler, da dette jo ville udtrykke det stik modsatte. Paulus siger dermed indirekte, at han også i sit eget liv er ubunden af moseloven og kun følger den i missionsøjemed, når han er sammen med jøder, og at han ikke er forpligtet af den i absolut forstand, eftersom han er fri til være "hedning for hedninger". Væsentligst er her, at Bibelens eksempler viser, at de troende, til og med de troende der stilles frem som forbilleder, ikke levede efter moselovens forskrifter for mad og sabbat, og implicit derfor heller ikke var ledt til det af Helligånden i dem eller af deres genfødte samvittighed. 23 Det betyder ikke, at vi som kristne ikke kan lære af det, Gud gjorde i Gamle Testamente, eller ikke i Gamle Testamente kan se et ydre og synligt udtryk for f.eks. Guds vrede mod synden eller Guds krav til hellighed eller for den sags skyld medmenneskelig retfærdighed. Principperne kan være de samme, fordi Gud er den samme, men uden at de konkrete bud og befalinger er, og uden at synden dømmes og rammes på samme måde under den ny pagt som under den gamle pagt. 15 Det kan ikke udelukkes, at det også gjaldt f.eks. sabbatsspørgsmål, men spisereglerne må med sikkerhed være omfattet. 16 Det er antageligvis i det lys, man skal forstå de omvendte jøder i Jerusalem, der fortsat var ivrige for at overholde loven. Det er tænkeligt, at de - som nok også nogle messianske jøder idag - friholder hedningerne fra loven, jvnf. beslutningen på apostelmødet, men samtidig er det tydeligt, at de er på kant med de passager i Skriften, som gør loven til fortid, og som demonstrerer, at f.eks. apostlen Peter ikke var på linje med disse nyomvendte. 17 Se Rom Se f.eks. Apg.5,21 og 17, Bekræftet i eksemplet fra Apg.20,7 "Den første dag i ugen var vi samlet for at bryde brødet" og indikeret i 1.Kor.16,2 "den første dag i ugen skal I hver især samle sammen og lægge så meget til side, som han har råd til..." om indsamlingen i kirkens regi. 20 Som hos adventisterne og enkelte andre, f.eks. syvendedagsbaptister i USA og messianske forsamlinger. 21 Rom.14, Kor.9,21 23 Det er mit indtryk, at mange messianske troende i modsætning hertil fortsat overholder moseloven, ligesom også nogle kristne forkyndere synes at mene, at loven fortsat er gældende for jøderne. Jeg mener, man tager fejl, og at Skriften med klare ord modsiger dette, jvnf. bl.a. de klare ord om lovens tidsbegrænsede gyldighed. Jeg har en vis forståelse for, at den jødekristne følger jødiske skikke som en del af sin kultur for at ære de mangeårige skikke, man er vokset op med. Men det er principielt vigtigt at skelne imellem, om man blot overholder skikke og påbud af tradition, eller om man mener sig forpligtet til at overholde dem. Det sidste er der ikke dækning for, hverken i de didaktiske tekster eller i apostlenes eksempel. kristent.dk 5

6 4. Det er her på sin plads at indskyde en bibemærkning om anvendelsen af loven i evangelisationsøjemed. Det er, som om nogle kristne mener, at loven kan og skal anvendes her med det formål at skabe syndserkendelse, idet påstanden lyder, at det kun er loven, som kan dette, og at kun konfronteret med klare påbud kan man erkende, at man har overtrådt disse. Der kan måske synes at være en pædagogisk pointe heri, men påstanden er ikke bibelsk i den form, den typisk fremføres. Bibelen er meget klar med hensyn til, at hedninger (altså ikke-jøder) uden Jesus er "fortabt uden loven". 24 Jøder er dømt af og fortabt under loven, men hedninger er fortabt uden lov, eller vel mere præcist sagt uden en formuleret skriftlig lov. Der er vel intet mærkeligt heri; morderen er ikke kun kriminel, fordi man i et givet samfund har forbudt mord, også morderen i et mindre organiseret og løst samfund blandt nybyggere eller blandt strandede på en øde ø ville jo have forbrudt sig mod den lov, Gud havde lagt i hans samvittighed, uanset om man ikke havde nået at formulere konkrete love. Derfor kan man strengt taget ikke sige til den ufrelste, at han er fortabt, fordi han har overtrådt et af de ti bud eller et andet bud, man måtte læse op af moseloven, selvom han måtte have forbrudt sig mod et tilsvarende bud i sit indre. Vedkommende er nemlig ikke dømt af loven, men dømt af sin samvittighed, eller med Bibelens ord "fortabt uden lov". 25 Det må medgives, at en sådan forkyndelse af loven kan finde sted blot og bart med det formål at gøre det mere tydeligt for den ufrelste, at han har 24 "De, som har syndet uden loven, vil også gå fortabt uden loven. Og de, som har syndet under loven, vil blive dømt efter loven." (Rom.2,12) 25 Som en bibemærkning så er det rigtigt, at Paulus siger, at lovens formål var, at hele verden skulle stå strafskyldig overfor Gud (se Rom.3,19), og det kan ved en overfladisk læsning synes at være et argument for, at loven netop har universel gyldighed og ikke kun er rettet mod jøderne. Men her overser man, at hedningerne i forvejen var fortabt uden lov, og derfor ikke behøvede loven for at stå strafskyldige overfor Gud. De troende jøder var selv i Gamle Testamente retfærdiggjorte af tro ligesom Abraham, og det synes, som om lovens formål netop var at føre også den troende jøde ind under dom, sådan at hele verden (inkl. de ellers troende og retfærdiggjorte jøder) nu stod strafskyldige ind for Gud. Men dette var netop, jvnf. det tidligere skrevne, en midlertidig ordning, som kun var tilsigtet at have gyldighed indtil Kristus. brug for Jesus. Og såfremt vedkommende ikke efterfølgende introduceres til loven som en rettesnor for det kristne liv, og såfremt vedkommendes sammenhæng i praksis deler de fleste kristnes syn på f.eks. spiseregler, sabbatsoverholdelse mv., så kan forkyndelsen af loven for den ufrelste vel have tjent et pædagogisk omend lidt upræcist formål uden at få videre følger. Man kan imidlertid godt have en betænkelighed derhen, at man ved at introducere loven åbner en dør for en tankegang, som ikke er nytestamentelig, og lægger et fundament for en knap så sund tilgang til andre dele af det kristne liv. Det er under alle omstændigheder svært at genfinde den direkte brug af loven i Ny Testamentes eksempler på evangelisation overfor hedninger; f.eks. Peter i Kornelius' hus, 26 Paulus' ord om den kommende dom overfor Felix, 27 Paulus' tale på Areopagos 28 eller Filip og hofmanden. 29 Og det er vel de bibelske eksempler, som er og skal være normen. Man kan selvfølgelig omdefinere begreberne, som f.eks. Luther, der i sin kendte antitese "lov og evangelium" med "lov" mener ethvert påbud eller ethvert krav fra Guds side og med "evangelium" mener den uforskyldte tilsigelse af tilgivelse og frelse. I den forstand er også den nytestamentelige troende undergivet en "lov", i form af nogle påbud og forbud, men ikke "Loven" i den betydning, som Bibelen lægger i ordet, og ærindet her er ikke at diskutere, om den kristne er underlagt påbud, forbud, befalinger og retningslinjer - for det er selvklart - men om den kristne er underlagt gammeltestamentelige sådanne, eller alene er henvist til de nytestamentelige ditto. 5. Man kan have en vis forståelse for den bekymring, som nogle tilsyneladende har ved al tale om, at vi ikke er under loven. Man forstår det måske som et andet ord for lovløshed, eller er i hvert fald bekymret for, om italesættelsen af, at vi ikke er under loven er en glidebane, der hen ad vejen vil medføre et opgør med flere og flere ellers faste normer. 26 Apg Apg.24,25 28 Apg.17, Apg.8,26-39 kristent.dk 6

7 Man kan forstå ærindet, men ikke anerkende substansen i argumentet. Pointen er, som fremført lige før, ikke at den kristne er udenfor enhver "lov" i betydningen ethvert påbud, forbud, befaling eller retningslinje, men at den indre lov, Gud nu har lagt i vores hjerter, afspejler nytestamentelige bud og retningslinjer og ikke gammeltestamentelige. Altså at man, hvis man skal bedømme nogens vandring med Gud eller ønsker at tjekke op på, om ens egen ledelse og samvittighed er på linje med Gud, ikke skal sammenholde det med gammeltestamentelige bud og regler, men med nytestamentelige ditto, a la "hold jer fra utugt", 30 "elsk Gud og elsk din næste" 31 og videre i samme dur. Der er altså ingen antinomisme i en sådan position, som hvis man mener, at den troende skulle være fri fra enhver lov og ethvert påbud. Pointen er, at man alene kan forlange det overholdt fra Gamle Testamente, som bekræftes i Ny Testamente, hvor det givne påbud retteligt er at finde og hvorfra påbuddet henter sin egentlige autoritet. Ironisk nok vil påstanden fra judaister være, at kristne er lovløse, mens påstanden fra lovløse mennesker vil være, at vi som kristne er legalister med forbud og fordømmelse. I virkeligheden er den bibelske position hverken legalisme eller lovløshed. Det kan måske afslutningsvist være til hjælp at skitsere en analogi fra menneskelige forhold. Man kunne - med lidt god vilje og lidt fantasi - tænke sig en borger her i landet, som ikke ønsker at være underlagt den danske lovgivning, f.eks. en tyv, der helst ikke vil kunne straffes for tyveri. Hvis vedkommende valgte at flytte til England i den naive tro, at han derved kunne begå tyveri straffrit, ville han hurtigt blive klogere. Faktum er jo, at selvom han ikke er under den danske lov (læs: Loven), er han nu i stedet under den engelske lov (læs: livets Ånds lov), og på dette område er de to sæt love ret sammenfaldende. Synderen, som måtte ønske ikke at være under Loven for at kunne synde frit, vil også meget hurtigt blive klogere. På den anden side er der love i England, som er ganske forskellige fra de danske love. Det umiddelbart mest synlige eksempel er færdselsloven, hvor der i Dan-mark jo er højrekørsel, men i England venstrekørsel. (Skabs-)Judaisten, som forventer helt ensly Kor.6,18 31 Ex. Matt.22,34-40; Rom.13,9 og Gal.5,14 dende retningslinjer i den gamle og den ny pagt mht. spiseregler, sabbatsoverholdelse og måske anden detailregulering, vil derfor også blive overrasket og måske tilmed føle sig uvant, utryg eller forarget over ændringen. Pointen er, at der jo klart nok ikke ligger nogen form for lovløshed i at forkynde frihed fra Moseloven. Derimod ligger der en villighed til at tage de love til efterretning, som gælder der, hvor man er. Sat på spidsen, nej faktisk, er det judaisten, som er den lovløse, hvis man vel at mærke med en lovløs forstår en, som gør oprør mod de love, retningslinjer, påbud, forbud og grænser, som Gud har udstukket - her dem, der er gældende for den nytestamentelige troende. Og når Paulus så kraftigt formaner de troende til ikke at lade sig vikle ind i trældom, så er det jo selvsagt ikke udfra et oprørsk hjerte, men udfra et hjerte for evangeliet. Paulus frasiger sig den midlertidige pagt, som Gud selv dadler, 32 og fremhæver i stedet den ny og bedre pagt med dens på nogle områder anderledes, men bedre bud og retningslinjer. 32 For havde den første pagt ikke været at dadle, havde der ikke været brug for en anden i stedet. For han dadler dem under den første pagt, når han siger: 'Der skal komme dage, siger Herren, da jeg opretter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus, en pagt, der ikke er som den, jeg sluttede med deres fædre, den dag jeg tog dem ved hånden og førte dem ud af Egypten'... Ved at tale om en ny pagt har han gjort den tidligere forældet; men det, som er gjort forældet og er gammelt, er nær ved at forsvinde." (Hebr.8,7-13) Igen er det værd at bemærke vers 9, hvor der direkte står, at den nye pagt "ikke er som den, jeg sluttede med deres fædre", hvilket er endnu en bekræftelse på, at den er forskellig, ikke blot i form og vilkår, men også i indhold. kristent.dk 7

Lovens Ophør. Af Jesper Veiby. Kristent Institut

Lovens Ophør. Af Jesper Veiby. Kristent Institut Lovens Ophør Af Jesper Veiby Kristent Institut Udgivet af Kristent Institut Copyright 2003, 2011, Jesper Veiby Denne bog er en online ebog af bogen af samme titel. Bogen er udgivet som ebog og må frit

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

At være og at gøre. Ugens vers. Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak 1,22).

At være og at gøre. Ugens vers. Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak 1,22). 4 TIL SABBATTEN 25. OKTOBER 2014 At være og at gøre Ugens vers Introduktion Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. (Jak 1,22). William Niblo, også kendt som den store Blondin,

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Kristus og sabbatten

Kristus og sabbatten 5 TIL SABBATTEN 3. MAJ 2014 Kristus og sabbatten Ugens vers Introduktion Og Jesus sagde til dem: Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. Derfor er Menneskesønnen

Læs mere

Undervisning i klyngen Logos den 15. september 2011 ved Daniel Præstholm

Undervisning i klyngen Logos den 15. september 2011 ved Daniel Præstholm Undervisning i klyngen Logos den 15. september 2011 ved Daniel Præstholm Varighed: 30-45 minutter Emne: Gal 5-6 Indledning: Tak fordi jeg må komme og tale for jer. Vi skal være sammen om Galaterbrevets

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Pagten. Ugens vers. Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus (Jer 31,31).

Pagten. Ugens vers. Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus (Jer 31,31). 11 Pagten TIL SABBATTEN 12. DECEMBER 2015 Ugens vers Introduktion Der skal komme dage, siger Herren, da jeg slutter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus (Jer 31,31). Selv om Bibelen taler om pagter

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Hvad er bibelsk ligestilling?

Hvad er bibelsk ligestilling? Hvad er bibelsk ligestilling? Af Alan G. Padgett Kristent Institut Artiklen bringes med tilladelse fra Christians for Biblical Equality kristent.dk 1 1 Hvad er bibelsk ligestilling? Det er den opfattelse,

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Velkommen. Guds kærlighed kom først

Velkommen. Guds kærlighed kom først Bedeuge Januar 2012 Velkommen Dette hæfte er udgivet af Evangelisk Alliance. De valgte emner afspejler den store Lausanne Konference i Cape Town, der for godt et år siden samlede kirke og organisationsledere

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 34 Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? ISLAMS UDFORDRING TIL FORKYNDELSEN I FOLKEKIRKEN * BISKOP OVER LOLLAND-FALSTER STEEN SKOVSGAARD Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu skal du ikke

Læs mere

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version.

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version. Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Da jeg var barn, var tv-programmet Fup eller Fakta i lige så høj anseelse hos mig som is, fodbold og fyrværkeri. Jeg var vild med det, fordi det var let for mig at udpege

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

4. søndag efter trinitatis 28. juni 2015

4. søndag efter trinitatis 28. juni 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Dømmesyge eller barmhjertighed Salmer: 751, 498, 626; 276, 612 Evangelium: Luk. 6,36-42 Døm ikke, fordøm ikke, tilgiv, giv! Det er store ord der møder os i dagens tekst. Det

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Kvindens rolle i Bibelens lys. Fra Biblebb.com Uddrag af bogen, "THE BIBLICAL POSITION ON...WOMEN'S ROLES" Af John MacArthur.

Kvindens rolle i Bibelens lys. Fra Biblebb.com Uddrag af bogen, THE BIBLICAL POSITION ON...WOMEN'S ROLES Af John MacArthur. Kvindens rolle i Bibelens lys. Fra Biblebb.com Uddrag af bogen, "THE BIBLICAL POSITION ON...WOMEN'S ROLES" Af John MacArthur. Feminist bevægelsen i det tyvende århundrede har angrebet kvindens traditionelt

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten.

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten. TROENS TRÆ ISRAEL INDHOLD Tekst: ORLA BORG. Illustration og layout: RINA KJELDGAARD PARADIS Side 13 DOMMEDAG Side 12 DEN KRISTNE TRO Side 9 DEN JØDISKE TRO Side 10 DEN MUSLIMSKE TRO Side 11 MOSES Side

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Mariæ bebudelse 22. marts 2015

Mariæ bebudelse 22. marts 2015 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske Salmer: 10, 73; 71, 101 Evangelium: Luk. 1,26-38 Mariæ bebudelsesdag er henlagt til 5. søndag i fasten og ligger altså fra år til år på forskellige datoer,

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Ydmyghed fører til sand visdom

Ydmyghed fører til sand visdom 8 TIL SABBATTEN 22. NOVEMBER 2014 Ydmyghed fører til sand visdom Ugens vers Introduktion Ydmyg jer for Herren, så vil han ophøje jer. (Jak 4,10). I mange mellemstore og større virksomheder hersker der

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

At leve i tro. Ugens vers. Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25).

At leve i tro. Ugens vers. Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25). 11 At leve i tro TIL SABBATTEN 14. MARTS 2015 Ugens vers Introduktion Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25). Mange røster kalder på os fra alle mulige

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Irettesættelse og straf

Irettesættelse og straf 4 TIL SABBATTEN 24. OKTOBER 2015 Irettesættelse og straf Ugens vers Introduktion Helbred mig, Herre, så jeg bliver helbredt, frels mig, så jeg bliver frelst, for du er min lovsang (Jer 17,14). Det, der

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Du skal kende den grundlæggende opbygning af Bibelen og have en viden om det vigtigste af Bibelen indehold. Du skal derfor vide noget om jøderne og deres historie

Læs mere

Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014.

Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014. Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014. Stine Munch. I år har været året, hvor vi har forkastet selvudviklings og selvhjælpsbøgerne. Eller det er måske at overdrive, men i hvert

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Modul 4. At massere evangeliet ind i hinandens - og andres - liv

Modul 4. At massere evangeliet ind i hinandens - og andres - liv Modul 4 At massere evangeliet ind i hinandens - og andres - liv Program 1. Scenen sættes 2. Et liv i mission - Jesus - Helligånden - Praktik h"p://www.sermonspice.com/product/39567/change- the- world 1.

Læs mere

Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat.

Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat. Romerbrevet. Oversigt_og Grundtanker. Ved Øjvind Andersen. Feriekursus 1938. Kort Referat. Romerbrevet lægger Vægt paa Læren. I Dag fristes man til at lægge mere Vægt paa Livet og saa regne Læren ringe.

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 54 Åbningshistorie I den grønlandske vinters hårde mørke vil en ung modig inuit måske vandre ud i den bitre kulde for at søge efter mad til sin landsby. Kun bevæbnet

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Vi vokser sammen Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Opdag din tjeneste i livet De 5 tjenester 28-10-2010 2 Sidste gang: At lede og at lære FIRKANTEN! Discipelskabets fire

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE

UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE JESU GENKOMST Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk Om du er opvokset i en kristen sammenhæng så har du helt

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Luthers lille Katekismus

Luthers lille Katekismus Luthers lille Katekismus Af Dr. Martin Luther Luthers lille Katekismus er gengivet i samme form som i Den danske Salmebog Indhold De 10 bud Troen Fadervor Dåben Skriftemål Nadver De ti bud De ti bud således

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012

UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk PENGE Nogle ser på penge som en velsignelse og andre ser

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar 712 Vær velkommen 397 Trods længsels smerte 125 Mit hjerte altid vanker 108 Lovet være du, Jesus Krist Denne hellige lektie skrives i femte Mosebog, 6,1-12.

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

Er Hytten (The Shack) en kristen bog?

Er Hytten (The Shack) en kristen bog? Er Hytten (The Shack) en kristen bog? Bogen Hytten eller The Shack af William Paul Young er blevet en bestseller i særklasse, da den i dag er solgt i flere millioner eksemplarer. Jeg blev spurgt af oversætteren

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere