Livets Ånds lov. Kristent Institut. Af Jesper Veiby. v.1.0 Juni 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Livets Ånds lov. Kristent Institut. Af Jesper Veiby. v.1.0 Juni 2014"

Transkript

1 Livets Ånds lov Af Jesper Veiby v.1.0 Juni 2014 Forfatteren argumenterer i denne artikel for det faktum, at den livets Ånds lov, vi som kristne er underlagt og har fået implanteret i vore hjerter, ikke er identisk med Moseloven, hvorfor vi som kristne hverken behøver lade os underlægge gammeltestamentelige leveregler og religiøse regler, og ej heller bør anvende Gamle Testamente som norm, men i stedet begrænse os til de spørgsmål, som gentages og stadfæstes i Ny Testamente. Kristent Institut Artiklen er udgivet i regi af Kristent Institut og må frit videreformidles, blot det sker uforandret kristent.dk 1

2 Spørgsmålet om forholdet mellem lov og evangelium har op gennem kirkehistorien optaget en del plads og til tider affødt bitre konflikter. Typisk strander debatterne i diskussionen om, hvorvidt den kristne er bundet af (mose)loven og herved underlagt hertil hørende leveregler, men lige under den teologiske overflade lurer den dybere debat om loviskhed som princip, altså om kristendommen er en lovreligion som f.eks. jødedom og Islam. På det praktiske plan, som vil være udgangspunktet for det følgende, går diskussionen primært på, om man bifalder den påstand, at "Jesus frelser, men moseloven skal holdes" henholdsvis den anden påstand, at "Jesus har frelst os fra loven og givet os en anden lov i vore hjerter", idet positionen "Jesus frelser, og har under den nye pagt lagt moseloven i vore hjerter for at gøre det muligt at holde den" de facto degenererer til den første position, som det vil fremgå af det efterfølgende. Oftest er den principielle forskel større end den praktiske. Både tilhængeren og modstanderen af Moseloven 1 vil utvivlsomt erklære sig enige i, at mord, utugt og afgudsdyrkelse er forkert. Det udarter sig derfor som oftest til et såkaldt stråmandsargument, 2 når tilhængeren af moseloven mener at kunne "bevise", at modstanderen af samme må mene, at mord er tilladt, når nu denne afviser at være under de ti bud. Den sidste vil jo netop hævde, at man kan definere ting som synd uden at være under loven, og selvom den første afviser denne præmis, indgår denne jo i sidstnævntes forståelse og argumentation. En diskussion på sådanne præmisser fører ingen vegne. Den reelle uenighed, og hvor stråmandsargumenter ikke inddrages, angår derimod typisk sådanne elementer fra Moseloven som sabbatsoverholdelse og spisning af svinekød, idet mig bekendt ingen går ind for at genindføre Moselovens ritualer og liturgier fra tabernakel- og tempeltjenesten, da de jo af alle - og med rette! - anses for opfyldt af Jesus. Man kan godt som udenforstående undre sig over, at f.eks. spiseregler af nogle håndhæves, 3 mens andre tilsyneladende lige så vægtige påbud 1 Måske mere præcist "tilhængeren og modstanderen af Moselovens plads som norm i den kristnes liv"? 2 Altså et argument mod en indbildt hhv. hjemmelavet fjende, som ikke findes i virkeligheden. 3 Traditionelt indenfor kristne kredse kun af adventisterne, men nu også af messianske jøder og enkelte kristne, der lader sig inspirere af sådanne og indoptager sådannes skikke. om f.eks. ikke at blande forskellige stoffer i klædedragter 4 sjældent fremføres med samme nidkærhed. Når det er sagt, så kan spiseregler og sabbatsbudet anvendes som et prototypisk eksempel; er den kristne under sådanne, så vil en granskning af Gamle Testamente tænkeligt afsløre tilsvarende områder, men er den kristne ikke underlagt sådanne, er diskussioner om andre detailspørgsmål overflødige. 2. Jeg vil hævde, at Ny Testamente i endog meget klare ord tilkendegiver, at vi ikke er under loven, og at loven - i det mindste forstået som Moseloven - ikke længere er gældende. I Gal.3, erklærer Paulus med meget klare ord loven (altså Moseloven) for fortid. Han siger direkte, at loven "skulle kun være gyldig, indtil det afkom, som havde fået løftet, var kommet". Hvilket "afkom" taler Paulus om? Selvfølgelig Jesus. Er Jesus kommet? Jovist, og så er loven ikke længere gyldig. Det er meget vanskeligt at konkludere noget andet af passagen. I samme passage står der om, at vi var under loven som en "opdrager", indtil troen kom, men at vi nu, hvor troen er kommet, ikke længere er under en opdrager, og altså ikke længere er under loven. Det er mere end svært at argumentere for andet, end at Paulus sigter til Moseloven. Det er næppe heller forsvarlig eksegese at begrænse Paulus' henvisninger til ceremoniallovene. At betegne de ti bud som den lov, der blev givet på Sinai, og resten af mosebøgernes lovbud som sekundære tilføjelser har måske mere for sig, men "loven" bruges og brugtes trods alt af jøderne som betegnelse for Mosebøgerne, og dermed pagten ved Moses, som 4 3.Mos.19,19 5 "Hvad skulle så loven? Den blev føjet til for overtrædelsernes skyld, men den skulle kun være gyldig, indtil det afkom, som havde fået løftet, var kommet. Den blev givet ved engle, gennem en formidler. En formidler står ikke kun for den ene part. Men Gud er én. Er loven da imod Guds løfter? Aldeles ikke! For var der blevet givet en lov, som kunne gøre levende, så ville retfærdigheden også komme af loven. Men Skriften har indesluttet alt under synd, for at løftet ved tro på Jesus Kristus kunne gives dem, som tror. Før troen kom, blev vi bevogtet under loven og spærret inde, indtil troen skulle åbenbares, så at loven var vores opdrager, indtil Kristus kom, for at vi kunne blive gjort retfærdige af tro. Men efter at troen er kommet, er vi ikke længere under en opdrager. For I er alle Guds børn ved troen, i Kristus Jesus."(Gal.3,19-26) kristent.dk 2

3 modsætning til f.eks. "profeterne"; 6 og andetsteds forbindes loven med (hele) Moseloven, idet der i Johs.1,17 står, at "loven blev givet ved Moses, nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus". Udfra den passage er der ikke belæg for at skelne mellem de ti bud og resten af loven, og selv hvis man gør, stilles også de ti bud op som en frelseshistorisk antitese til nåden og sandheden i Jesus. 7 Det samme siges i Rom.10,4 hvor Paulus slår fast, at Kristus er "enden på loven" (eller i den gamle autoriserede oversættelse "lovens ophør"). Og flere andre steder bekræfter det faktum, at vi ikke er under loven, således Rom.6,15; 1.Kor.9,20 og Gal.5,18; ligesom Gal.4,21 går stærkt i rette med dem, der "vil være under loven". Det er mere end vanskeligt at forene en påstand om, at vi er under loven eller skal overholde loven med så tydelige advarsler om netop ikke at gå ind under loven. Endelig er det værd at nævne apostelmødet i Apg.15, hvor man i enighed og under Helligåndens ledelse (v.28) gik imod farisæernes ønsker om at pålægge de nye troende af hedensk baggrund at blive omskåret og holde moseloven (v.5). I stedet pålægges de troende nogle få begrænsninger, formodentlig af hensyn til jødekristne i kirkerne, men interessant nok blev de hverken påbudt spiseregler i almindelighed (herunder f.eks. forbud mod svinekød) eller påbud om overholdelse af sabbatten. Det skal indrømmes, at Jesus andre steder synes at tale meget stærkt om lovens urokkelighed, 8 men den forklaring, som bedst forener de tilsyneladende modstridende passager, kommer Paulus med i Rom.7, 9 hvor pointen er, at vi forenes med 6 Terminologien bekræftes f.eks. i Matt.7,12 7 Jeg vil dog medgive, at jvnf. Jesu ord fra Matt.11,13 om, at profeterne og loven faktisk er forudsigelser, der går i opfyldelse fra Johannes Døber og frem, så kan man meget vel se også opfyldelsen af sabbatsbudet i Ny Testamente, men symbolsk i den nytestamentelige troshvile. Sagen er blot, at det ikke er gældende som et bud længere, og at budet ikke længere angår helligholdelsen af en bestemt ugedag, men den troshvile, som sabbatten i givet fald skal tages som et billede på, dvs. budet er konverteret fra et gammeltestamenteligt bud til en nytestamenteligt bud. En sådan forståelse er helt i tråd med artiklens pointer i øvrigt, men i opposition til judaisternes fortolkning af den indre lov. 8 F.eks. Matt.5,18 9 "Ved I ikke, brødre jeg taler jo til mennesker, der kender loven at loven kun er herre over et menneske, så længe det lever? En gift kvinde er ved lov bundet til sin mand, så længe han lever; men dør han, er hun løst fra den lov, der bandt hende til ham. Hun vil altså stå som ægteskabsbryder, hvis hun bliver en andens, mens hendes mand er i live; men dør han, er hun fri fra loven, så at hun ikke er ægteskabsbryder ved at blive en Kristi død og opstandelse, så vi er døde fra loven og dermed lige så lidt underlagt den, som en afdød er underlagt almindelige, menneskelige love. Man kan vel også illustrere princippet med et tænkt eksempel fra almindelig lovgivning. Man kan have en lov med mange paragraffer, men hvis blot en af disse f.eks. slår fast, at loven ikke er gældende for udenlandske statsborgere, så vil loven være i kraft, men uden effekt overfor pågældende. Eller hvis en lov rummer en indbygget tidsbegrænsning, så kan loven på samme tid formelt siges at være i kraft, fordi den ikke formelt er afskaffet af folketinget, men samtidig være uden effekt, fordi den på det praktiske plan har sat sig selv ud af kraft. Pointen er, at det er mulig at forene eksistensen af en lov på ét plan med dens de facto ophævelse på et andet plan. Og det er vel heller ikke her uvæsentligt, at det netop er i den gamle pagt, at der er løfter om en ny pagt, analogt til at den gamle pagt ophæver sig selv ved den ny pagts komme. 3. Jeg tror, at det i forrige afsnit skitserede i store træk afspejler gængs undervisning på området, selvom vi hver især vinkler og formulerer tingene en smule forskelligt, og selvom nogle kristne er tøvende med helt at afskrive lovens betydning. Imidlertid går enkelte et skridt videre og påstår, at når vi i den ny pagt får løfter om, at Gud vil skrive sine love i vores indre eller på vores hjerter, 10 så er der her tale om Moseloven. Påstanden lyder her, at vi ganske rigtigt ikke er under loven længere, forstået som ydre lovbud, men at vi reelt er forpligtet på samme bud, nu som bud lagt i vore hjerter. Tænkeligt vil ikke kun adventister, men også andre kristne kunne finde på at formulere sig sådan, og selvom nogle måtte sige det uden at have f.eks. spisereglerne eller andre af moselovens detaljerede forskrifter i tanke, har man med formuleringen malet sig op i et hjørne. Problemet er den forudsigelige respons. "Hvorfor," påstår judaisterne, "handler disse kristne ikke, andens. Så er også I, mine brødre, gjort døde for loven ved Kristi legeme, for at I skal tilhøre en anden, ham der er opstået fra de døde, og vi bære frugt for Gud. For dengang vi var i kødet, var de syndige lidenskaber, som loven kalder frem, virksomme i vore lemmer, så at vi bar frugt til døden. Men nu er vi løst fra loven og er døde fra det, vi før var fanget i, så at vi er tjenere i Åndens nye liv, og ikke i bogstavens gamle." (Rom.7,1-6) 10 Se Jer.31,33 kristent.dk 3

4 som deres indre påbyder dem? Gud må i deres hjerter have skrevet et bud om at holde sabbat, men alligevel helligholder de fortsat søndagen som hviledag, hvis de da helligholder nogen dag. Og Gud må i deres hjerter have skrevet et bud om at undgå svinekød, som er urent, men hvorfor spiser de så fortsat svinekød?" Logikken i spørgsmålene er jo den samme, som hos den kristne, der tilsvarende ville undre sig over den nyfrelste, som påstår at være født på ny, men som fortsat sælger narko, eller som har sex med en ny kvinde, hver weekend han er i byen. Når Gud kommer ind i ens liv, må der da til en start være et opgør med de elementære synder, hvortil de fleste af os henregner kriminalitet, utugt og afgudsdyrkelse, men hvortil andre med forskellig styrke og vægt også henregner sabbatsfejring og spiseregler. 11 Hvis man påstår at have loven i sit indre, men ikke følger den i det ydre, rejser det tvivl om ens åndelige habitus, ja måske hele ens åndelige erfaring. Det er naturligvis en forkert konklusion, baseret på en forkert præmis, men min påstand er, at en sådan uklar udlægning af den indre lov ender med i praksis at forpligte den kristne på moseloven og fremme den judaisme, som man også sloges med hos galaterne. Kun, hvor den indre lov klart forkyndes som en lov forskellig fra moseloven, kan dette undgås. Det er af samme grund, jeg indledningsvist påstod, at en påstand om, at Gud har lagt moseloven i vore hjerter, i praksis vil degenerere til, at vi er under loven, for trods påstande om det modsatte, vil lovoverholdelse jo være det, man de facto må bedømme folks omvendelse, hellighed og åndelighed på. Det er her af principiel betydning at vise, at de nytestamentelige troende ikke så sig bundet af bud om spiseregler eller sabbatsoverholdelse. Hvis dette fremgår af Skriften, udelukker det påstanden om, at vi de facto er underlagt moseloven, på samme måde som de passager, der er nævnt i forrige afsnit jo formelt fritager os fra den. 11 Historisk har dette været mest synligt hos adventisterne, som formodentlig - og forhåbentlig! - ikke udgør nogen særlig inspiration for de fleste pinsekarismatikere, men også lejlighedsvis inspiration fra messianske menigheder kan trække i samme retning, ligesom den vægtlægning af loven og Gamle Testamente, som ses i enkelte sammenhænge, uundgåeligt vil trække i samme retning, omend måske med uensartet vægtlægning og betoning. Det er særligt med tanke på de sidstnævnte tilfælde, at det er nødvendigt at adressere emnet. Der er ikke mange eksempler i Skriften, men de, som er der, er tydelige nok. Klarest kommer det til udtryk i Paulus' konflikt med Peter, som er refereret i Galaterbrevet. Baggrunden for brevet er diskussionen om lovoverholdelse blandt galaterne, som Paulus går kraftigt i rette med, og som tilsyneladende igen har stukket hovedet frem i kirken, antagelig som følge af indflydelse fra omvendte farisæere 12 og på trods af Apostelmødets vedtagelser. Som beretningen fortæller, fik et besøg af nogle troende fra kirken i Jerusalem de troende af jødisk baggrund i Galatien til at holde op med at spise sammen med de troende af hedensk baggrund. 13 Det samme gjaldt apostlen Peter, som Paulus går i rette med, med ordene "når du, der er jøde, lever som hedning...". Det udpensles ikke i detaljer, hvordan Peter skulle leve som en hedning. Men da konteksten angår de fælles måltider, er den eneste mulige konklusion, at Peter spiste mad, som ikke var kosher, 14 uanset om det drejede sig om svinekød, anden forbudt spise eller mad, som ikke var tilberedt efter 12 Se eks. Apg.15,15 og 21,20 13 "Men da Kefas kom til Antiokia, trådte jeg op imod ham ansigt til ansigt, for han havde dømt sig selv. Før der kom nogle fra Jakob, spiste han nemlig sammen med hedningerne; men da de kom, trak han sig tilbage og skilte sig ud af frygt for de omskårne. Og sammen med ham hyklede også de andre jøder, så selv Barnabas blev revet med af deres hykleri. Men da jeg så, at de ikke gik lige fremad efter evangeliets sandhed, sagde jeg til Kefas i alles påhør: Når du, der er jøde, lever som hedning og ikke som jøde, hvordan kan du så tvinge hedningerne til at leve som jøder?" (Gal.2,11-15) 14 Når man tager i betragtning, at Peter nogle år før dette jo fik en åbenbaring af Gud, da han blev kaldt hen i Kornelius' hus (se Apg.10), hvor Gud viste ham forskellige urene dyr og bad ham slagte og spise dem, men hvor Peter afviste dette med, at han aldrig havde spist noget urent, så er Paulus' beskrivelse af Peters ændrede opførsel særlig interessant. Efterfølgende forklarer Peter selv, at Gud lærte ham, man ikke skulle kalde noget menneske for urent og man må antage, at netop denne åbenbaring fra Gud i forbindelse med starten på hedningemissionen har været udslagsgivende også i relation til spisevaner. Godt nok er den primære pointe i Peters syn, at han ikke skulle betragte hedninger som værende urene, men bagved ligger den implicitte præmis, at hele moseloven med bl.a. dens spiseregler nu er ophævet, for hvordan skulle Gud kunne sige "stå op og spis", hvis dette i sig selv var blevet forbudt af Gud og urent i Guds øjne. Gud frister jo ingen (jvnf. Jak.1,13). Man kan vel næppe heller idag forestille sig Gud foreslå nogen at begå en synd som en måde at få øjnene op for noget helt andet, a la foreslå en person at begå utroskab for at henlede personen på den pointe, at man godt må snakke med mennesker af det andet køn. Det ville intuitivt være absurd. Pointen er derfor, at også Guds oprindelige og direkte befaling til Peter "stå op og spis" ikke kan være i strid med Guds Ord, og derfor indikerer, at moselovens spiseregler var ophævet, også for jøder. kristent.dk 4

5 moselovens forskrifter. 15 Det væsentlige er, at Bibelen beskriver Peters efterfølgende opførsel som "hykleri" og anvender den som et argument for, at hedningerne (heller) ikke skal underlægges de jødiske spiseregler. I øvrigt kommer man ikke udenom, at både Peters opførsel og Paulus' argumentation har dækning ikke blot i apostelmødet (angående hedningerne), men i Jesu egne ord fra Mark.7,19, hvor han iflg. Markus erklærede "al slags mad for ren" (implicit angående alle og ikke kun hedningerne). Det er tænkeligt, at nogle troende fortsat var usikre på dette område, 16 jvnf. Paulus undervisning om hensynet til de svage i kirken, 17 men undervisningen og eksemplerne er ikke til at misforstå. Hensynet til de svage indebærer nemlig ikke et normativt bud udenfor den specifikke kontekst, hvilket et ufravigeligt bud som under Moseloven naturligvis ville gøre. Hvad angår sabbatsoverholdelse, så er der næppe tvivl om, at man i en periode i kirken mødtes sammen med andre jøder i synagogerne og på tempelpladsen for at forkynde og samtale om Jesus. 18 Det kan næppe heller udelukkes, at man et stykke ad vejen har fulgt det omkringliggende samfunds praksis, ikke ulig at man førhen her i landet sjældent kunne handle om søndagen, fordi butikkerne her var lukkede. Men det er samtidig klart udfra Skriften, at de første kristne samledes den første dag i ugen, 19 altså om søndagen, dagen efter sabbatten, og at dette var og blev et fast mønster for kirkens liv helt til idag. Jeg er med på, at det i princippet er muligt at argumentere for den position, at man ikke må arbejde på sabbatten, selvom gudstjenestefejringen henlægges til dagen efter, hvor man godt må arbej- de; men typisk forbindes kravet om sabbatsoverholdelse jo med gudstjenestefejring netop den dag som symbolet på helligholdelsen af denne. 20 Skriftens ord om kirkens praksis kan derfor passende suppleres af Paulus' undervisning om, at der skal tages hensyn til den, som ønsker at helligholde bestemte dage, 21 men at det - da den troende stilles frit - ikke længere er et påbud, hvorfor moselovens praksis derfor ikke blev konsekvent praktiseret i kirkerne. Paulus egne ord om at være som en hedning for hedningerne, 22 ville næppe heller have kunnet praktiseres, hvis han sammen med hedninger var pålagt at overholde alle de jødiske love inkl. spise- og sabbatsregler, da dette jo ville udtrykke det stik modsatte. Paulus siger dermed indirekte, at han også i sit eget liv er ubunden af moseloven og kun følger den i missionsøjemed, når han er sammen med jøder, og at han ikke er forpligtet af den i absolut forstand, eftersom han er fri til være "hedning for hedninger". Væsentligst er her, at Bibelens eksempler viser, at de troende, til og med de troende der stilles frem som forbilleder, ikke levede efter moselovens forskrifter for mad og sabbat, og implicit derfor heller ikke var ledt til det af Helligånden i dem eller af deres genfødte samvittighed. 23 Det betyder ikke, at vi som kristne ikke kan lære af det, Gud gjorde i Gamle Testamente, eller ikke i Gamle Testamente kan se et ydre og synligt udtryk for f.eks. Guds vrede mod synden eller Guds krav til hellighed eller for den sags skyld medmenneskelig retfærdighed. Principperne kan være de samme, fordi Gud er den samme, men uden at de konkrete bud og befalinger er, og uden at synden dømmes og rammes på samme måde under den ny pagt som under den gamle pagt. 15 Det kan ikke udelukkes, at det også gjaldt f.eks. sabbatsspørgsmål, men spisereglerne må med sikkerhed være omfattet. 16 Det er antageligvis i det lys, man skal forstå de omvendte jøder i Jerusalem, der fortsat var ivrige for at overholde loven. Det er tænkeligt, at de - som nok også nogle messianske jøder idag - friholder hedningerne fra loven, jvnf. beslutningen på apostelmødet, men samtidig er det tydeligt, at de er på kant med de passager i Skriften, som gør loven til fortid, og som demonstrerer, at f.eks. apostlen Peter ikke var på linje med disse nyomvendte. 17 Se Rom Se f.eks. Apg.5,21 og 17, Bekræftet i eksemplet fra Apg.20,7 "Den første dag i ugen var vi samlet for at bryde brødet" og indikeret i 1.Kor.16,2 "den første dag i ugen skal I hver især samle sammen og lægge så meget til side, som han har råd til..." om indsamlingen i kirkens regi. 20 Som hos adventisterne og enkelte andre, f.eks. syvendedagsbaptister i USA og messianske forsamlinger. 21 Rom.14, Kor.9,21 23 Det er mit indtryk, at mange messianske troende i modsætning hertil fortsat overholder moseloven, ligesom også nogle kristne forkyndere synes at mene, at loven fortsat er gældende for jøderne. Jeg mener, man tager fejl, og at Skriften med klare ord modsiger dette, jvnf. bl.a. de klare ord om lovens tidsbegrænsede gyldighed. Jeg har en vis forståelse for, at den jødekristne følger jødiske skikke som en del af sin kultur for at ære de mangeårige skikke, man er vokset op med. Men det er principielt vigtigt at skelne imellem, om man blot overholder skikke og påbud af tradition, eller om man mener sig forpligtet til at overholde dem. Det sidste er der ikke dækning for, hverken i de didaktiske tekster eller i apostlenes eksempel. kristent.dk 5

6 4. Det er her på sin plads at indskyde en bibemærkning om anvendelsen af loven i evangelisationsøjemed. Det er, som om nogle kristne mener, at loven kan og skal anvendes her med det formål at skabe syndserkendelse, idet påstanden lyder, at det kun er loven, som kan dette, og at kun konfronteret med klare påbud kan man erkende, at man har overtrådt disse. Der kan måske synes at være en pædagogisk pointe heri, men påstanden er ikke bibelsk i den form, den typisk fremføres. Bibelen er meget klar med hensyn til, at hedninger (altså ikke-jøder) uden Jesus er "fortabt uden loven". 24 Jøder er dømt af og fortabt under loven, men hedninger er fortabt uden lov, eller vel mere præcist sagt uden en formuleret skriftlig lov. Der er vel intet mærkeligt heri; morderen er ikke kun kriminel, fordi man i et givet samfund har forbudt mord, også morderen i et mindre organiseret og løst samfund blandt nybyggere eller blandt strandede på en øde ø ville jo have forbrudt sig mod den lov, Gud havde lagt i hans samvittighed, uanset om man ikke havde nået at formulere konkrete love. Derfor kan man strengt taget ikke sige til den ufrelste, at han er fortabt, fordi han har overtrådt et af de ti bud eller et andet bud, man måtte læse op af moseloven, selvom han måtte have forbrudt sig mod et tilsvarende bud i sit indre. Vedkommende er nemlig ikke dømt af loven, men dømt af sin samvittighed, eller med Bibelens ord "fortabt uden lov". 25 Det må medgives, at en sådan forkyndelse af loven kan finde sted blot og bart med det formål at gøre det mere tydeligt for den ufrelste, at han har 24 "De, som har syndet uden loven, vil også gå fortabt uden loven. Og de, som har syndet under loven, vil blive dømt efter loven." (Rom.2,12) 25 Som en bibemærkning så er det rigtigt, at Paulus siger, at lovens formål var, at hele verden skulle stå strafskyldig overfor Gud (se Rom.3,19), og det kan ved en overfladisk læsning synes at være et argument for, at loven netop har universel gyldighed og ikke kun er rettet mod jøderne. Men her overser man, at hedningerne i forvejen var fortabt uden lov, og derfor ikke behøvede loven for at stå strafskyldige overfor Gud. De troende jøder var selv i Gamle Testamente retfærdiggjorte af tro ligesom Abraham, og det synes, som om lovens formål netop var at føre også den troende jøde ind under dom, sådan at hele verden (inkl. de ellers troende og retfærdiggjorte jøder) nu stod strafskyldige ind for Gud. Men dette var netop, jvnf. det tidligere skrevne, en midlertidig ordning, som kun var tilsigtet at have gyldighed indtil Kristus. brug for Jesus. Og såfremt vedkommende ikke efterfølgende introduceres til loven som en rettesnor for det kristne liv, og såfremt vedkommendes sammenhæng i praksis deler de fleste kristnes syn på f.eks. spiseregler, sabbatsoverholdelse mv., så kan forkyndelsen af loven for den ufrelste vel have tjent et pædagogisk omend lidt upræcist formål uden at få videre følger. Man kan imidlertid godt have en betænkelighed derhen, at man ved at introducere loven åbner en dør for en tankegang, som ikke er nytestamentelig, og lægger et fundament for en knap så sund tilgang til andre dele af det kristne liv. Det er under alle omstændigheder svært at genfinde den direkte brug af loven i Ny Testamentes eksempler på evangelisation overfor hedninger; f.eks. Peter i Kornelius' hus, 26 Paulus' ord om den kommende dom overfor Felix, 27 Paulus' tale på Areopagos 28 eller Filip og hofmanden. 29 Og det er vel de bibelske eksempler, som er og skal være normen. Man kan selvfølgelig omdefinere begreberne, som f.eks. Luther, der i sin kendte antitese "lov og evangelium" med "lov" mener ethvert påbud eller ethvert krav fra Guds side og med "evangelium" mener den uforskyldte tilsigelse af tilgivelse og frelse. I den forstand er også den nytestamentelige troende undergivet en "lov", i form af nogle påbud og forbud, men ikke "Loven" i den betydning, som Bibelen lægger i ordet, og ærindet her er ikke at diskutere, om den kristne er underlagt påbud, forbud, befalinger og retningslinjer - for det er selvklart - men om den kristne er underlagt gammeltestamentelige sådanne, eller alene er henvist til de nytestamentelige ditto. 5. Man kan have en vis forståelse for den bekymring, som nogle tilsyneladende har ved al tale om, at vi ikke er under loven. Man forstår det måske som et andet ord for lovløshed, eller er i hvert fald bekymret for, om italesættelsen af, at vi ikke er under loven er en glidebane, der hen ad vejen vil medføre et opgør med flere og flere ellers faste normer. 26 Apg Apg.24,25 28 Apg.17, Apg.8,26-39 kristent.dk 6

7 Man kan forstå ærindet, men ikke anerkende substansen i argumentet. Pointen er, som fremført lige før, ikke at den kristne er udenfor enhver "lov" i betydningen ethvert påbud, forbud, befaling eller retningslinje, men at den indre lov, Gud nu har lagt i vores hjerter, afspejler nytestamentelige bud og retningslinjer og ikke gammeltestamentelige. Altså at man, hvis man skal bedømme nogens vandring med Gud eller ønsker at tjekke op på, om ens egen ledelse og samvittighed er på linje med Gud, ikke skal sammenholde det med gammeltestamentelige bud og regler, men med nytestamentelige ditto, a la "hold jer fra utugt", 30 "elsk Gud og elsk din næste" 31 og videre i samme dur. Der er altså ingen antinomisme i en sådan position, som hvis man mener, at den troende skulle være fri fra enhver lov og ethvert påbud. Pointen er, at man alene kan forlange det overholdt fra Gamle Testamente, som bekræftes i Ny Testamente, hvor det givne påbud retteligt er at finde og hvorfra påbuddet henter sin egentlige autoritet. Ironisk nok vil påstanden fra judaister være, at kristne er lovløse, mens påstanden fra lovløse mennesker vil være, at vi som kristne er legalister med forbud og fordømmelse. I virkeligheden er den bibelske position hverken legalisme eller lovløshed. Det kan måske afslutningsvist være til hjælp at skitsere en analogi fra menneskelige forhold. Man kunne - med lidt god vilje og lidt fantasi - tænke sig en borger her i landet, som ikke ønsker at være underlagt den danske lovgivning, f.eks. en tyv, der helst ikke vil kunne straffes for tyveri. Hvis vedkommende valgte at flytte til England i den naive tro, at han derved kunne begå tyveri straffrit, ville han hurtigt blive klogere. Faktum er jo, at selvom han ikke er under den danske lov (læs: Loven), er han nu i stedet under den engelske lov (læs: livets Ånds lov), og på dette område er de to sæt love ret sammenfaldende. Synderen, som måtte ønske ikke at være under Loven for at kunne synde frit, vil også meget hurtigt blive klogere. På den anden side er der love i England, som er ganske forskellige fra de danske love. Det umiddelbart mest synlige eksempel er færdselsloven, hvor der i Dan-mark jo er højrekørsel, men i England venstrekørsel. (Skabs-)Judaisten, som forventer helt ensly Kor.6,18 31 Ex. Matt.22,34-40; Rom.13,9 og Gal.5,14 dende retningslinjer i den gamle og den ny pagt mht. spiseregler, sabbatsoverholdelse og måske anden detailregulering, vil derfor også blive overrasket og måske tilmed føle sig uvant, utryg eller forarget over ændringen. Pointen er, at der jo klart nok ikke ligger nogen form for lovløshed i at forkynde frihed fra Moseloven. Derimod ligger der en villighed til at tage de love til efterretning, som gælder der, hvor man er. Sat på spidsen, nej faktisk, er det judaisten, som er den lovløse, hvis man vel at mærke med en lovløs forstår en, som gør oprør mod de love, retningslinjer, påbud, forbud og grænser, som Gud har udstukket - her dem, der er gældende for den nytestamentelige troende. Og når Paulus så kraftigt formaner de troende til ikke at lade sig vikle ind i trældom, så er det jo selvsagt ikke udfra et oprørsk hjerte, men udfra et hjerte for evangeliet. Paulus frasiger sig den midlertidige pagt, som Gud selv dadler, 32 og fremhæver i stedet den ny og bedre pagt med dens på nogle områder anderledes, men bedre bud og retningslinjer. 32 For havde den første pagt ikke været at dadle, havde der ikke været brug for en anden i stedet. For han dadler dem under den første pagt, når han siger: 'Der skal komme dage, siger Herren, da jeg opretter en ny pagt med Israels hus og med Judas hus, en pagt, der ikke er som den, jeg sluttede med deres fædre, den dag jeg tog dem ved hånden og førte dem ud af Egypten'... Ved at tale om en ny pagt har han gjort den tidligere forældet; men det, som er gjort forældet og er gammelt, er nær ved at forsvinde." (Hebr.8,7-13) Igen er det værd at bemærke vers 9, hvor der direkte står, at den nye pagt "ikke er som den, jeg sluttede med deres fædre", hvilket er endnu en bekræftelse på, at den er forskellig, ikke blot i form og vilkår, men også i indhold. kristent.dk 7

MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED

MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED 1 MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED Kim Torp, søndag d. 29. juni 2014 Menigheden er ikke underlagt nogen lov, undtagen kærlighedens lov. Romerbrevet 2:16 på den dag, da Gud dømmer det, som skjuler sig i mennesker,

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Kristi død og loven. Ugens vers. Introduktion

Kristi død og loven. Ugens vers. Introduktion 6 TIL SABBATTEN 10. MAJ 2014 Kristi død og loven Ugens vers Introduktion Så er også I, mine brødre, gjort døde for loven ved Kristi legeme, for at I skal tilhøre en anden, ham der er opstået fra de døde,

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Bibelmaraton 21. afsnit d. 17. december 2013 ved Lilian Høegh Tyrsted

Bibelmaraton 21. afsnit d. 17. december 2013 ved Lilian Høegh Tyrsted Bibelmaraton 21. afsnit d. 17. december 2013 ved Lilian Høegh Tyrsted 1. Salme: DDS 241 Tag det sorte kors fra graven 2. Fælleslæsning: Johannesevangeliet 19,25-21,25 3. Introduktion til ny læsning: Apostlenes

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Lovens Ophør. Af Jesper Veiby. Kristent Institut

Lovens Ophør. Af Jesper Veiby. Kristent Institut Lovens Ophør Af Jesper Veiby Kristent Institut Udgivet af Kristent Institut Copyright 2003, 2011, Jesper Veiby Denne bog er en online ebog af bogen af samme titel. Bogen er udgivet som ebog og må frit

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Sabbatten. Ugens vers. Introduktion

Sabbatten. Ugens vers. Introduktion 11 Sabbatten TIL SABBATTEN 13. SEPTEMBER 2014 Ugens vers Introduktion Og Jesus sagde til dem: Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. Derfor er Menneskesønnen herre

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER Helligåndens dåb er ikke kun en lille del af

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN ISSN 1603-6905 ISBN 978 87 7532 566 5 BIBEL STUDIUM Kristus og 2hans lov April Maj Juni 2014 1. 2. KVARTAL 2007 2014 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 2. kvartal Forfatter Kristus og hans lov Keith Burton

Læs mere

MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED

MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED Troens lydighed MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED Fordi vores kulturs forståelse af ordet tro er anderledes end Bibelens forståelse af ordet tro, er mange der misforstår hvad det vil sige at

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Religionernes spiseregler

Religionernes spiseregler Religionernes spiseregler Stinna Ahrenst Omtalen af, hvad der er rent og urent, og hvad man må spise og ikke må spise, findes i alle fem hovedreligioner Inden for alle religioner spiller begreberne renhed

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

Guds lov og Kristi lov

Guds lov og Kristi lov 8 TIL SABBATTEN 24. MAJ 2014 Guds lov og Kristi lov Ugens vers Introduktion Ugens tekster Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed.

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart.

I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart. I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart. Den står klar. Tung er den, således at den hæmmer min bevægelsesfrihed.

Læs mere

Kristus, enden på loven

Kristus, enden på loven 7 Kristus, enden på loven TIL SABBATTEN 17. MAJ 2014 Ugens vers Introduktion For Kristus er enden på loven til retfærdighed for enhver, som tror. (Rom 10,4). Et kendt blad havde en fuldsides annonce med

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HÅNDSPÅLÆGGELSE. Håndspålæggelse

JESUS ACADEMY TEMA: HÅNDSPÅLÆGGELSE. Håndspålæggelse TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HÅNDSPÅLÆGGELSE Håndspålæggelse Håndspålæggelse, bliver indenfor religiøse sammenhænger praktiseret rigtig meget, men man hører ikke ret meget undervisning angående

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24 Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? I en calvinsk/reformert tradition opererer man med en dobbelt forudbestemmelse. Gud har suverænt og frit udvalgt nogle til frelse, og Gud har suverænt og frit udvalgt

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at 8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at jeg skal udpege den og den som falsk profet. Dér må

Læs mere

Tine Lindhardts bibelfortælling Septuagesima søndag 2009

Tine Lindhardts bibelfortælling Septuagesima søndag 2009 Paulus er på programmet i dag. Paulus er utrolig spændende og meget, meget farverig, og så er han en af de mest vigtige, væsentlige personer for kristendommen. Det er han, fordi han er med til at forme,

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag

Prædiken til 2. pinsedag Prædiken til 2. pinsedag Salmer Indgangssalme: DDS 299: Ånd over ånder Salme mellem læsninger: DDS 294: Talsmand, som på jorderige Salme før prædikenen: DDS 292: Kærligheds og sandheds Ånd! Salme efter

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Man kan få slides i pdf på hjemmesiden. Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf

Man kan få slides i pdf på hjemmesiden. Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf Man kan få slides i pdf på hjemmesiden Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf 1 Fil 3,3: Det er os, der er de omskårne, og som tjener ved Guds ånd og har vores stolthed i

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Sjælens afguder (og andre af Jesu lærdomme)

Sjælens afguder (og andre af Jesu lærdomme) 9 Sjælens afguder (og andre af Jesu lærdomme) TIL SABBATTEN 28. MAJ 2016 Ugens vers Introduktion På den tid kom disciplene hen til Jesus og spurgte: Hvem er den største i Himmeriget? (Matt 18,1). Vi mennesker

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt.

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt. Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke 754-397 - 396 / 277-287,2+3 52 6.s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl.10.00. Matt. 5,20-26 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Amen.

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

Du skal elske Herren.. (TILBEDELSE)

Du skal elske Herren.. (TILBEDELSE) Menighedsvision 2002 ark 1 Odder Frimenigheds vision er bygget op over to bibelsteder nemlig Mt. 22,37-40 og Mt 28,18-20. Menighedsvision 2002 Det dobbelte Kærlighedsbud Mat 22, 37-40. Du skal elske Herren..

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Julesøndag 28. december 2014

Julesøndag 28. december 2014 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Opfyldt forventning Salmer: 108, 115, 103; 132, 117 Evangelium: Luk. 2,25-40 Fra alteret hørte vi juleevangeliet ifølge apostelen Paulus. I brevet til galaterne fortæller Paulus

Læs mere

Tale i Engesvang d. 15/4-10

Tale i Engesvang d. 15/4-10 Tale i Engesvang d. 15/4-10 ved Daniel Præstholm (Voldsomt): Hvorfor lever I imod Guds ord? I handler efter jeres egen vilje og ikke efter vor Faders! Hvis I ikke begynder at fokusere på Kristus, som den,

Læs mere

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen.

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2016. Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Skærtorsdag er en dag hvor der skete meget i Jesu liv. Jesu er i Bethania hvor han har overnattet

Læs mere

Peter og hedningerne

Peter og hedningerne 9 TIL SABBATTEN 29. AUGUST 2015 Peter og hedningerne Ugens vers Introduktion Peter svarede: Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

C.O. ROSENIUS. til fred

C.O. ROSENIUS. til fred C.O. ROSENIUS Vejledning til fred INDHOLD Forord ved Jens Ole Christensen... 9 Loven... 13 Brug loven rigtigt... 14 Loven kræver alt... 26 Loven vækker synden til live.... 30 Loven fører os til Kristus...

Læs mere

sider af et Fællesskab

sider af et Fællesskab sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste

Læs mere

1) Advarsler mod vrede Vi har nogle stærke advarsler mod vrede i Bibelen. Vi finder dem i GT og NT, og jeg har valgt at tage tre advarsler fra NT.

1) Advarsler mod vrede Vi har nogle stærke advarsler mod vrede i Bibelen. Vi finder dem i GT og NT, og jeg har valgt at tage tre advarsler fra NT. Vrede Jeg begynder med at beskrive nogle stærke advarsler mod vrede, dernæst beskriver jeg et realistisk syn på vores vrede, og endelig kommer jeg ind på Jesu og Guds vrede. 1) Advarsler mod vrede Vi har

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

Impossibilium nihil obligatio

Impossibilium nihil obligatio Impossibilium nihil obligatio Advent Advent betyder bekendtgørelsen af at noget skal komme. Advent er med andre ord forberedelsestid, hvor man gør sig parat til det og den, der skal komme: Jesus og julen.

Læs mere

Prædiken ved stiftsmødet. Prædiken

Prædiken ved stiftsmødet. Prædiken Prædiken ved stiftsmødet Prædiken Gud har befriet os, revet os ud af mørkets magt og flyttet os ind i sin elskede søns rige. Det er evangeliets budskab, og det er det klare udgangspunkt for det at være

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Kristus loven og evangeliet

Kristus loven og evangeliet 9 TIL SABBATTEN 31. MAJ 2014 Kristus loven og evangeliet Ugens vers Introduktion For loven blev givet ved Moses, nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus. (Joh 1,17). Et hundrede år før Kristus skrev den

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Studie 12 Menigheden 67

Studie 12 Menigheden 67 Studie 12 Menigheden 67 Åbningshistorie Før- og efter-billeder kan somme tider virke meget overbevisende. På et tidspunkt bladrede jeg i et ugeblad nede i supermarkedet, efter først at have kigget efter,

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 1 ÅNDELIGHED Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 DE 5 DOKTRINER 1. Født på ny (Position) Syndernes forladelse Det gamle er forbi noget nyt er blevet til 2. Ny natur/identitet Vi er en del af familien Vi

Læs mere

Studie 7 Guds lov 41

Studie 7 Guds lov 41 Studie 7 Guds lov 41 Åbningshistorie Lav en liste over de ti største problemer, verden står over for i dag. Når du tænker på verdens udfordringer, så tænk over, hvad mediemogulen Ted Turner havde at sige

Læs mere

5. søndag efter trinitatis 26. juni 2016

5. søndag efter trinitatis 26. juni 2016 Kl. 10.00 Burkal Sognehus Kl. 14.00 Tinglev Kirke Tema: Bekendelse - fornægtelse Salmer: 318, (398,) 332; 54, 345 Evangelium: Matt. 16,13-26 I dagens tekst har vi vi den ældste kristne trosbekendelse:

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER.

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER. 2 Mos 20,3-17 De ti bud blev givet af Gud til hans udvalgte folk, det jødiske folk, mere end 1200 år, før Jesus blev født. Men de er også en rettesnor for kristne. Budene hjælper os ikke til at blive frelst.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

Søndag seksagesima. I. (8/2-2015 kl. 9.00 i Hinge og kl. 10.30 i Vinderslev)

Søndag seksagesima. I. (8/2-2015 kl. 9.00 i Hinge og kl. 10.30 i Vinderslev) Søndag seksagesima. I. (8/2-2015 kl. 9.00 i Hinge og kl. 10.30 i Vinderslev) Salmer: 4, 392, 153/ 312, 7, 152 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus: Jesus gav sig igen til at undervise nede

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Nollund Kirke. Søndag d. 15. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Nollund Kirke. Søndag d. 15. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Nollund Kirke. Søndag d. 15. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til pinsedag, Joh. 14,15-21, 2. tekstrække. Salmer. DDS 290 I al sin glans nu stråler solen. DDS 291 Du, som går ud fra den

Læs mere

Tro med gerninger. Ugens vers. For en tro uden gerninger er lige så død som et legeme uden åndedræt.

Tro med gerninger. Ugens vers. For en tro uden gerninger er lige så død som et legeme uden åndedræt. 6 TIL SABBATTEN 8. NOVEMBER 2014 Tro med gerninger Ugens vers Introduktion For en tro uden gerninger er lige så død som et legeme uden åndedræt. (Jak 2,26). Han var en fremgangsrig læge og forstander i

Læs mere

PÅLIDELIGE MENNESKER

PÅLIDELIGE MENNESKER 1 PÅLIDELIGE MENNESKER Kim Torp, søndag d. 14. juni 2015 HVEM ER DE PÅLIDELIGE MENNESKER? 2. Timotheus 2:1 7 Og du, mit barn, vær stærk ved nåden i Kristus Jesus! Hvad du har hørt af mig i mange vidners

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh. 21,15-19, 2. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. Dåb: DDS 447 Herren strækker

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

3. søndag i fasten 28. februar 2016

3. søndag i fasten 28. februar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Hvem er vores far? Salmer: 336, 390, 604; 481, 266 Evangelium: Joh. 8,42-51 Vi har her hørt et brudstykke af en lang diskussion mellem Jesus og hans landsmænd. I den lange

Læs mere

Tale for Herning IMU på Hemmet Strand d. 17.09.11 ved Daniel Præstholm. Varighed: 30-40 minutter. Målgruppe: IMU (ca 16-25 år)

Tale for Herning IMU på Hemmet Strand d. 17.09.11 ved Daniel Præstholm. Varighed: 30-40 minutter. Målgruppe: IMU (ca 16-25 år) Tale for Herning IMU på Hemmet Strand d. 17.09.11 ved Daniel Præstholm Varighed: 30-40 minutter Målgruppe: IMU (ca 16-25 år) Emne: Min plads i fællesskabet Primær tekst: Rom 12,3-8 Indledning: Tak fordi

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 25. september 2016

18. søndag efter trinitatis 25. september 2016 Kl. 9.00 Kl. 10.30 Kl. 14.00 Bjolderup Kirke (med nadver) Burkal Kirke (høst, uden nadver) Tinglev Kirke Tema: Forenet med Kristus Salmer: Bjolderup: 730, 310; 368, 335 Burkal: 730, 728, 368; 729, 11 Tinglev:

Læs mere

Guds lov. Elsker I mig, så hold mine bud. (Joh 14,15). Ugens vers. Introduktion

Guds lov. Elsker I mig, så hold mine bud. (Joh 14,15). Ugens vers. Introduktion 10 Guds lov TIL SABBATTEN 6. SEPTEMBER 2014 Ugens vers Introduktion Elsker I mig, så hold mine bud. (Joh 14,15). Selv om mange af lederne i Israel i høj grad ophøjede loven, misforstod nogle af dem dens

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Gl Autoriserede Ef. 1,11. I Ham har VIogså fået vor arvelod, VI, som forud var bestemte dertil efter hans forsæt, der virker alt i

Gl Autoriserede Ef. 1,11. I Ham har VIogså fået vor arvelod, VI, som forud var bestemte dertil efter hans forsæt, der virker alt i FÆLLES MED DEM Gl Autoriserede. 1965 Ef. 1,11. I Ham har VIogså fået vor arvelod, VI, som forud var bestemte dertil efter hans forsæt, der virker alt i overensstemmelse med sin egen viljes beslutning,

Læs mere