Tidsskrift for Islamforskning - Danske koranstudier, nr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tidsskrift for Islamforskning - Danske koranstudier, nr. 1-2006"

Transkript

1 Eksegese i Europa Tariq Ramadans syn på Koranen 1 Af Inge Liengaard Koranen er altid blevet fortolket. I takt med at muslimer har bosat sig i Europa, fremfører europæiske intellektuelle muslimer i dag deres forståelser af, hvorledes Koranen og den islamiske tradition skal fortolkes. De intellektuelle muslimer udgør ingen samlet intelligentsia, og deres syn på Koran, sunna og tradition varierer meget. Denne artikel stiller skarpt på Tariq Ramadans Koran-syn, der er interessant men sjældent belyst. Europæiske eksegeter Den vesteuropæiske befolkningsgruppe, der forstår sig selv som muslimer, vokser. I takt hermed ses stadig flere bud på (kritisk) Koraneksegese og traditions-forvaltning fra muslimer, som er situerede i en vesteuropæisk kontekst. Blandt de prominente og efterhånden veletablerede kendinge er fx Nasr Hamid Abu Zaid (Egypten/Holland) og Muhammad Arkoun (Frankrig/Algeriet). Men også nyere og yngre fortolkere trænger sig på. En af de mest kendte er formodentlig den schweizisk-egyptiske forfatter Tariq Ramadan. I denne artikel vil jeg give en kort præsentation af Tariq Ramadans syn på, hvordan Koran-eksegese bør bedrives. Ramadan har siden starten af 1990 erne været en yderst aktiv debattør i den offentlige debat om muslimer i Europa og er en af de få, der er kendt af såvel et muslimsk som et ikke-muslimsk publikum. Kendt er i dette tilfælde langt fra det samme som anerkendt. Det er således fortsat et åbent spørgsmål, hvilken indflydelse intellektuelle muslimer som fx Tariq Ramadan reelt har. Hans islamfortolkninger vækker jævnligt debat blandt i såvel muslimske kredse som hos journalister og forskere, der vurderer hans potentielle meritter som islamisk reformator temmelig forskelligt (fx Magaard 2006; Mandaville 2003). Han har publiceret en betydelig mængde litteratur, der hovedsageligt kredser om udfordringerne ved at være muslim i de europæiske samfund, hvor majoriteten ikke blot er ikke-muslimer, men hvor religion og religiøse værdier generelt har spillet en tilbagetrukket rolle. Den udfordring, det skaber for muslimerne, skyldes nu ikke alene den oprindelige befolknings a-religiøsitet og dens bekymring over muslimsk tilstedeværelse på det 1

2 europæiske kontinent. Den stammer ifølge Ramadan i lige så høj grad fra muslimerne selv. I Vesteuropa lever muslimer med forskellig etnisk og national baggrund side om side, og denne sameksistens tydeliggør, i hvor høj grad muslimer i generationer har sammenblandet islam og kulturelle traditioner. Et spørgsmål om teori og metode For Ramadan bliver tilværelsen i Vesteuropa en anledning for både den enkelte muslim og det muslimske fællesskab til at besinde sig på det oprindelige, autentiske islamiske budskab. Muslimerne in casu de vesteuropæiske af slagsen har nemlig fjernet sig fra den koranske sandhed, der egentlig ligger lige for. Hermed er antydet en (af flere) betydelige forskelle mellem de Koran-fortolkere, der opererer fra det europæiske kontinent. De besvarer nemlig spørgsmålet om hvordan (og hvor nemt) Koranen lader sig læse temmelig forskelligt og udpeger derfor forskellige metoder og teorier som vigtige i arbejdet med at uddrage Koranens budskab. Overordnet betragtet kan man skelne mellem to tekst-tilgange. Den første anskuer Koranen som menneskeskabt tekst, hvorfor man må nærme sig den med de akademiske redskaber, som de human- og socialvidenskabelige discipliner har udviklet. Det kunne fx være antropologiske, hermeneutiske, diskursteoretiske, semiotiske, historisk-kritiske eller sociologiske teorier og metoder. Forfattere med denne indfaldsvinkel til Koranen hælder tydeligvis til teoridannelser og metoder, der er undfanget i en vestlig akademisk tradition, og markerer dermed allerede i afsættet et kontroversielt brud med den hævdvundne islamiske eksegetiske tradition, tafsir. Det gælder ikke den anden tekst-tilgang, der fastholder den koranske teksts egen prætention om at være åbenbaret af Gud og dermed ikke menneskeskabt. I dette perspektiv er Koranen ikke blot og bart en tekst som alle andre, men derimod en absolut og privilegeret tekst. Det påvirker selvsagt tilgangen til Koranen, hvis åbenbarede status ifl. denne teksttilgang per definition gør den til øverste sandhedskilde til sig selv. Derfor må læseren som regel den lærde ekseget først og fremmest forsøge at følge tekstens egne anvisninger for på mest fuldstændige vis at kunne udfolde tekstens mening. Det influerer på tekstlæsnings-principperne, hvor man i 2

3 overvejende grad forlader sig på hævdvundne metodikker og teorier fra den islamiske videnstradition, idet netop metodernes forankring i den islamiske historie forlener dem med autoritet. Tariq Ramadan og Koranen Selvom Koranens indhold er den naturlige kerne i muslimsk religiøsitet, optager Tariq Ramadans syn på Koran og Koranfortolkning egentlig ikke meget plads i forfatterskabet. Det skyldes formodentlig, at han ikke primært ser sig som Koranfortolker, men i højere grad beskæftiger sig med de historiske, religiøse og sociale udfordringer der følger af at skulle fundere en religiøs identitet i en ny sammenhæng. Ikke desto mindre er hans Koran-reception interessant, fordi den er med til komplementere forståelsen af Ramadan som muslimsk tænker. I bogen Peut-on vivre avec l islam. Le choc de la religion musulmane et des sociétés laïques et chrétiennes diskuterer han en række fundamentale og konkrete trosforhold, herunder Koranen, med katolikken Jacques Neirynck. Her kan man konstatere, at i modsætning til forfattere som Abu Zaid og Arkoun, der tager hermeneutiske livtag med helligskriftet selv, anvender Ramadan snarere Koranen som legitimerende instans. Det vil sige, at han sjældent tager afsæt i teksten selv for at undersøge, hvad (han mener) den fortæller om en given problemstilling. I stedet fremstiller han synspunkter om, hvad islam essentielt er, og begrunder disse opfattelser med henvisning til Koranen. Bogen selv sættes ikke til diskussion. Selvom Ramadan har sin uddannelse fra det humanistiske fakultet ved universitetet i Genevé, finder han altså ikke, at de humanvidenskabelige discipliner er gyldige, når analysens objekt er Koranen. Neirynck går ellers, væbnet med den historisk-kritiske bibel-eksegese, Ramadan på klingen mht. hans åbenbaringens-reception. Tariq Ramadan svarer, at: Som jeg har sagt, har den åbenbarede tekst en guddommelig oprindelse. Der findes ganske vist studier i dens sprog, åbenbaringernes kontekst og en række andre områder, men aldrig til det punkt, hvor man antager, at flere redaktører har interveneret, eftersom det er en del af muslimens grundlæggende tro at mene, at udtrykket for Guds 3

4 åbenbaring er unikt. Man vil altså ikke gå så vidt. (Neirynck & Ramadan 1999, 24) (oversættelse: Manni Crone) Koranen er altså i bogstavelig forstand at forstå som Guds åbenbarede ord til mennesket. Det indebærer, at den er åbenbaret i både form og indhold (Neirynck & Ramadan 1999, 18). Ifølge Ramadan er der således total kongruens mellem Guds åbenbaring der med Djibrîl som budbringer blev mundtligt formidlet til Muhammad i perioden fra ca. 610 frem til hans død i 632 og Koranen, sådan som den foreligger for os i dag. Åbenbaringens ufejlbarlige transmission blev sikret fra starten, for selvom Muhammad ikke selv kunne skrive eller læse et grundfæstet om end ikke uimodsagt dogme i den islamiske tradition 2 bad han skrivere nedfælde åbenbaringerne, efterhånden som han modtog dem. Og hvert eneste år under fasten i ramadan-måneden reciterede Muhammad hele åbenbaringen, som den forelå på det pågældende tidspunkt (Neirynck & Ramadan 1999, 19). Ramadan tilslutter sig altså en forståelse, der fremfører, at åbenbaringerne blev overført til skrift allerede i Muhammads egen levetid. Det er en transmission, der i Ramadans optik betragtes som uproblematisk, fordi man havde den eneste legitimerende instans, Muhammad, ved hånden. Det næste skridt i overleverings-proceduren, som Ramadan ser det, sker under den anden kalif Umar (kalif fra ). Umar ser nemlig hurtigt behovet for at indsamle og bevare den første og indtil videre eneste skriftlige version af de guddommelige åbenbaringer for at sikre den for eftertiden. Det er imidlertid først under den tredje kalif Uthmân ( ), at Koranen kodificeres og mangfoldiggøres. På dette punkt i fremstillingen tilslutter Ramadan sig et synspunkt, der ikke kun forfægtes af muslimske lærde, men også af en række ikke-muslimske forskere (se Hoffmann 2006). If. denne forståelse erfarer Uthmân, hvorledes varierende gengivelser af åbenbaringen opstår, vokser og spredes uden nogen form for sammenhæng eller legitimering, fordi der ikke foreligger et autoriseret og mangfoldiggjort forlæg. Der opstår kort og godt divergerende beretninger om åbenbaringens indhold inden for det hastigt voksende islamiske rige, og det er indlysende uholdbart. Derfor får Uthmân fat i det eneste skriftlige eksemplar af åbenbaringen der ifølge dele af den islamiske tradition, og altså også Ramadan, er skrevet på foranledning af og autoriseret af Profeten selv og 4

5 sørger for dets udbredelse, samtidig med at alle andre versioner destrueres. Og da Uthmâns Koran er det uforandrede forlæg for Koranen, som den forelægger i dag, kan Ramadan konkludere, at Koranen vitterligt er Guds ord, præcis sådan som det blev åbenbaret til Muhammad. Som det ses, er Ramadans forståelse af Koranens tilblivelse og islams tidligste historie temmelig ukontroversiel målt med de traditionelle islamiske discipliners alen. Med den uproblematiserende fremstilling af de indledende faser i transmissions-processen kan Ramadan udelukke præislamiske, magtpolitiske og alle andre tænkelige menneskelige påvirkninger. Det følger heraf, at en historisk-kritisk læsning af Koranen sådan som hans diskussionspartner Neirynck foreslår det, og som bl.a. Muhammad Arkoun praktiserer det ikke er nødvendig. Når skriften kan føres direkte tilbage til det guddommelig ophav uden ekstern påvirkning af nogen art, skabes en teologisk betragtet legitim urørlighedszone omkring Koranen. Og en sådan er også nødvendig, mener Ramadan, for historisk-kritiske Koran-analyser ville anfægte selve åbenbaringens status og dermed islams fundament. Dertil kommer, at teoridannelser og metoder, der ikke har deres grund i den islamiske videnstradition, ikke gør megen nytte i arbejdet med Koranen, fordi den er sui generis. 3 Den legitime Koranfortolkning Trods sin forsigtige og traditions-reverente Koran-forståelse, har Tariq Ramadan ret, når han afviser at betegne sine synspunkter som skriftfundamentalistiske. Det er dog nødvendigt at sige, at arbejdet med at fortolke, forstå og analysere hele tiden fortsætter med henblik på at gøre teksten tilgængelig, hørbar, nærværende for de menneskers bevidsthed, som læser den gennem århundrederne. Det er på dette punkt, at man kan tale om en konstant fornyelse og dynamik i forholdet til teksten. Både på det sociale, det moralske og det videnskabelige plan. (Neirynck & Ramadan 1999, 24) (oversættelse: Manni Crone) Han både anerkender og bifalder det forhold, at muslimer altid har fortolket og appliceret Koranen ud fra den kontekst, de befandt sig i. Det mener han bl.a. udtrykkes 5

6 i begrebet idjtihâd. 4 Dette begreb spiller unægtelig en helt central rolle i Ramadans forfatterskab, hvor han ofte gentager, at idjtihâd er det nødvendige og islamisk set legitime redskab, der kan sikre islams transplantion til det europæiske kontinent. Det interessante spørgsmål bliver da, hvem der er i stand til at udøve idjtihâd, og hvilke dele af den islamiske tradition, der kan underkastes en genfortolkningsproces. Selvom Tariq Ramadan i mange sammenhænge skriver direkte og ganske personligt til sit publikum med et budskab om at levendegøre islam i deres liv og dagligdag, mener han ikke, at den enkelte muslim er i stand til at læse og udlægge de hellige tekster. Han er atter i tråd med islamiske konventioner, når han betoner, at idjtihâd alene må bedrives af ulamâ, dvs. lærde, der har den nødvendige ekspertise. Selvom formålet er genfortolkning, er det helt afgørende at sikre, at denne genfortolkning er legitim, og dette sikres af den fortolkendes autoritet. Nu er netop spørgsmålet om, hvem der er kompetente mujtahidun, fortolkere, temmelig omdiskuteret blandt muslimer og kan ikke besvares entydigt. Konkret har Ramadan ofte nævnt Yussuf al-qaradawi og det juridiske råd European Council for Fatwa and Research, han står i spidsen for, som et eksempel på en kompetent fortolkningsinstans. 5 Med hensyn til hvilke dele af de hellige tekster og traditionen, der overhovedet kan være genstand for fortolkning, er hans svar på én gang klart og vanskelig at anvende i prakis. Han henviser nemlig hvad ganske mange ulamâ gør dels til de forhold, der er klart beskrevet i Koranen og hadith, dels til distinktionen mellem ibadât og mu amalât. Ibadât omhandler relationen mellem Gud og menneske eksempelvis bønnen eller hajj mens mu amalât betegner området for mellemmenneskelige relationer. Mens de elementer, der falder indenfor ibadât aldrig kan være genstand for fortolkning, kan mu amalâts genstandsområde udmærket være det. Sagen er imidlertid, at det er temmelig varierende, hvorledes lærde vurderer og kategoriserer en lang række forhold. Indholdsbestemmelsen af de to områder har nemlig været til fortløbende diskussion i løbet af islams historie (et oplagt eksempel er kvindens påklædning. Se fx Bowen 2004). Desværre giver Ramadan ikke mange konkrete eksempler på, hvorledes forskellige problemstillinger bør kategoriseres, hvilket gør det vanskeligt at vurdere, hvilke vurderinger anvendelsen af idjtihâd reelt kan føre til. 6

7 Afsluttende bemærkninger: Europa i eksegesen 1 Selvom Ramadan er opvokset og uddannet i Europa, spiller europæisk, akademisk tankegods ingen signifikant rolle i hans forfatterskab. Det gælder Koran-receptionen, som vist i denne artikel, men også mere alment i hans analyser af begreber som sekularitet, modernitet og i fremstillingen af den islamiske historie (Ramadan 2001, 1998). Europa forbliver overvejende en geografisk ramme og kulturel modpol: set fra et religiøst perspektiv er tilværelsen i Europa vanskelig, fordi den troende konstant konfronteres med sekulære, materialistiske og individualistiske kræfter. Det forstyrrer menneskets vigtigste og naturligste relation; nemlig til dets Skaber. Derfor er ønsket om at bevare og styrke troen og den muslimske identitet blandt de europæiske muslimer, Ramadans overordnede motiv. Han problematiserer derfor ikke Koranen den er sand og universel. Og historiciteten bringes først og fremmest i spil med åbenbaringen qua den historiske kontekst, den troende befinder sig i. For Ramadan betyder det, at de europæiske muslimer skal læse Koranen og dér finde støtte til og svar på de aktuelle problemer, de møder i dagligdagen. Hans Koran-reception autoriseres gennem hans accentuering af bestemte aspekter af Koranens tilblivelse og overlevering; en transmissionsproces, som forskningen ingenlunde er enig om, og som derfor muliggør endog meget forskellige positioner. Litteratur Arkoun, Muhammad, 2001: Contemporary Critical Practices and the Qur an, in: McAuliffe, Jane (ed.) Encyclopaedia of the Qur an, Brill, Leiden Bowen, John, 2004: Beyond Migration: Islam as a Transnational Space, in: Journal of Ethnic and Migration Studies, vol.30, nr.5, Frégosi, Franck, 2000: Les contours discursifs d une religiosité citoyenne: laïcité et identité islamique chez Tariq Ramadan, in : Felice Dassetto (ed.) Paroles d islam. Individus, sociétés et discours dans l'islam européen contemporain, Maisonneuve & Larose, Paris, Hoffmann, Thomas, 2006 : Introduktion til Koranforskning, Tidsskrift for islamforskning nr.1 7

8 Maagaard, Tina, 2006 : Tariq Ramadans reform. Euro-islam eller euro-islamisme, Kritik nr. 180, Mandaville, Peter, 2003: Exporting Critical Islam? The Transnational Influence of Muslim Intellectuals In the West, Paper presented at the AMSS 32th Annual Conference, Indiana University, Neirynck, Jaques & Tariq Ramadan, 1999: Peut-on vivre avec l islam. Le choc de la religion musulmane et des sociétés laïques et chrétiennes, Editions Favre, Lausanne Ramadan, Tariq, 2001: Islam, the West and the Challenges of Modernity, The Islamic Foundation, 1998: Les Musulmans dans la laïcité, Tawhid, Lyon Inge Liengaard er cand. mag i religionsvidenskab og filosofi og ph.d.-stipendiat ved Afdeling for religionsvidenskab, Aarhus Universitet. 1 Dele af denne artikel har tidligere været publiceret i artiklen Åbenbaringen i et nyt lys i Geertz, A., H.J. Lundager Jensen & J.P. Schjødt (eds.) Det brede og det skarpe, Forlaget Anis, 2004, Den islamiske tradition har ikke nogen konsistent fremstilling af Muhammads skriftlige evner. Eksempelvis findes beretninger om, at han selv underskrev den såkaldte Hudhabiyya-aftale, ligesom der er overleveringer om, at han skrev breve til herskere på den arabiske halvø. Også indenfor den akademiske islamforskning forholder flere sig tvivlende til dogmet om Muhammads analfabetisme (henvisning). 3 I modsætning hertil skriver Arkoun at it is important not to loose sight of the fact that contemporary qur anic studies lack considerably behind biblical studies to which it must always be compared (Arkoun 2001, 414). 4 Idjtihâd er et velkendt om end gennem tiderne temmelig omdiskuteret fortolkningsprincip i den islamiske tradition. Hvor eksempelvis idjmâ betoner konsensus blandt de lærde, implicerer idjtihâd den selvstændige anvendelse af ratio i fortolkningsarbejdet. Dermed indeholder denne metode potentielt en større grad af fortolkningsfrihed, hvilket er baggrunden for dens omdiskuterede status. 5 På det seneste har Ramadan imidlertid lagt en vis afstand til al-qaradawi og The European Council for Fatwa and Research. Dette er ikke det eneste område, hvor Ramadan har revurderet sin position. I 2005 offentliggjorde han en personlig opfordring til et moratorium i forhold til de i Koranen beskrevne hudûdstraffe; et skridt han tidligere har afholdt sig fra at tage. 8

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

IslamAkademiet.dk D a n m a r k s v i r t u e l l e c e n t e r f o r i s l a m i s k e s t u d i e r

IslamAkademiet.dk D a n m a r k s v i r t u e l l e c e n t e r f o r i s l a m i s k e s t u d i e r IslamAkademiet.dk D a n m a r k s v i r t u e l l e c e n t e r f o r i s l a m i s k e s t u d i e r Koranstudier KS10 Koranens Guddommelige Vejledning Lektion 1 Copyright IslamAkademiet.dk 2011 - Alle

Læs mere

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010 STUDIEORDNING 2009 Islam og Politik TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØSTSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

ISLAM, MUSLIMSKE FAMILIER OG DEN DANSKE FOLKESKOLE

ISLAM, MUSLIMSKE FAMILIER OG DEN DANSKE FOLKESKOLE ISLAM, MUSLIMSKE FAMILIER OG DEN DANSKE FOLKESKOLE RAMMESÆTNING 1. Forskningsspørgsmål og undren 2. Hvorfor islam og muslimer? 3. Hvorfor familier? 4. Hvorfor skoler? 5. Hvilke slags skoler? 6. Forskningsprojekt

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København

Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København I hvilken retning udvikler islam sig i Danmark? Er det muligt at være

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

Islams principper DIN OG SHARIA

Islams principper DIN OG SHARIA ----- - Kapitel 6 Din og sharia Forskellen mellem Din og Sharia Kilden til Sharia Fiqh Tassawwuf DIN OG SHARIA Indtil nu har vi taget os af din, eller tro. Nu kommer vi til en diskussion der gælder profeten

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh. 1,1-18 I nat hørte vi i første læsning om det store lys, som skal ses af de

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Kristendom. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

Kristendom. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 Kristendom & Islam Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Kristendom & Islam Af Johan Galtung (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Sandheder udelukker ikke hinanden Konfliktarbejder: Hvorfor

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2014 Institution STUK Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Religion C Jesper Kikkenborg 2C Oversigt

Læs mere

Anerkendelse og mission og folkekirken. Theodor Jørgensen

Anerkendelse og mission og folkekirken. Theodor Jørgensen Anerkendelse og mission og folkekirken Theodor Jørgensen I forbindelse med sin 60-års fødselsdag har lektor Hans Raun Iversen fremlagt et digert værk med titlen Grundtvig, folkekirken, mission, Anis, der

Læs mere

Worldviews. (Rachel M. Goldberg, How Our Worldviews Shape Our Practice (2009)

Worldviews. (Rachel M. Goldberg, How Our Worldviews Shape Our Practice (2009) Worldviews Mennesker skaber rammer, som afgrænser, hvad de opfatter, og disse rammer bestemmer, hvad der er vigtigt, irrelevant, godt, ondt i disse opfattelser, altså at nogle ting dømmes inde, og andre

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

Hvor får din viden fra?

Hvor får din viden fra? Hvor får din viden fra? Indholdsfortegnelse 1 Idéen om at følge Quran og Sunna... 1 2 Kompetencer... 2 3 Et spørgsmål om tillid... 4 4 Den rette vej... 5 1 Idéen om at følge Quran og Sunna I enhver tid

Læs mere

historie samfund religion Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen

historie samfund religion Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen BE T Sy Ast VE im R e S A/ IO S N Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen Tyrkiet historie samfund religion Tyrkiet Historie, Samfund, Religion 2012 forfatterne og Systime A/S Kopiering og anden

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige Islamisk Overbevisning og Rationalitet I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige At tro på en skaber betragtes af mange som værende lig med at følge noget blindt. Og videnskabens og teknologiens stigende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014 HF

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Fælles forenklede mål - folkeskolen

Fælles forenklede mål - folkeskolen Fælles forenklede mål - folkeskolen Dansk [ Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse ] Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Manuskriptvejledning for Juristen

Manuskriptvejledning for Juristen Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet

Læs mere

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM 2016 - Side 1 af 7 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 38, efterår 2016 Tidsskriftet og forfatterne, 2016 Moderne Kristendom Præsten: fanget

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Dansk Islamisk Center inviterer til. Det smukke eksempel. En kursusrække om Allahs Sendebuds liv og noble karaktertræk

Dansk Islamisk Center inviterer til. Det smukke eksempel. En kursusrække om Allahs Sendebuds liv og noble karaktertræk Dansk Islamisk Center inviterer til Det smukke eksempel En kursusrække om Allahs Sendebuds liv og noble karaktertræk 1 I har i Allahs Sendebud et smukt eksempel, for den som håber på (og frygter) Allah

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI Jurist- og Økonomforbundets Forlag Pragmatisme er en amerikansk tankeretning vendt mod vanetænkning og virkelighedsfjerne teorier fra omkring år 1900, der i de

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

RETORIK. Jørgen Fafner. Jørgen Fafner RETORIK KLASSISK OG MODERNE

RETORIK. Jørgen Fafner. Jørgen Fafner RETORIK KLASSISK OG MODERNE 46304_om_retorik_r2 29/12/04 12:33 Page 1 Foto: Scanpix Jørgen Fafner, f. 1925, professor i retorik ved Københavns Universitet 1970-95. Fafner har arbejdet med både teori og praktisk analyse, fx i Strofer

Læs mere

Muligheder for gensidig anerkendelse 1

Muligheder for gensidig anerkendelse 1 Muligheder for gensidig anerkendelse 1 af Safet Bektovic, PhD filosof Religiøs og kulturel mangfoldighed som kendetegner de fleste moderne samfund, inklusive det danske, aktualiserer behovet for anerkendelse

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger

Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger Menneskers omgang med den digitale teknik Af redaktionen Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger deres mobiltelefon, ser tv, søger oplysninger på Wikipedia,

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi

FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi 1 FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi Vi lever i idéernes verden. Den verden, hvor drivkraften grundlæggende er at kunne skabe idéer og omsætte

Læs mere

Muslimsk omsorgsarbejde

Muslimsk omsorgsarbejde Muslimsk omsorgsarbejde Naveed Baig, imam i Vridsløselille Statsfængsel, underviser og supervisor i sjælesorg i IKS Denne artikel indeholder en begyndende refleksion over en muslimsk omsorgsteologi, baseret

Læs mere

- og ORDET. Erik Ansvang.

- og ORDET. Erik Ansvang. 1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

En måde at opgøre antallet af muslimer (og andre såkaldte migrantreligioner ) kan gøres ved en beregningsmåde, som omtales i denne artikel.

En måde at opgøre antallet af muslimer (og andre såkaldte migrantreligioner ) kan gøres ved en beregningsmåde, som omtales i denne artikel. 2.4. ISLAM I DANMARK Af Brian Arly Jacobsen Siden Anden Verdenskrig har der ikke foreligget oplysninger vedrørende antallet af tilhørere indenfor forskellige trossamfund på baggrund af folketællinger.

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Religionsportalen, Systime (i-bog) - https://religion.systime.dk

Religionsportalen, Systime (i-bog) - https://religion.systime.dk Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: december 2016 HF

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Religion C Marie Secher

Læs mere