Tidsskrift for Islamforskning - Danske koranstudier, nr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tidsskrift for Islamforskning - Danske koranstudier, nr. 1-2006"

Transkript

1 Eksegese i Europa Tariq Ramadans syn på Koranen 1 Af Inge Liengaard Koranen er altid blevet fortolket. I takt med at muslimer har bosat sig i Europa, fremfører europæiske intellektuelle muslimer i dag deres forståelser af, hvorledes Koranen og den islamiske tradition skal fortolkes. De intellektuelle muslimer udgør ingen samlet intelligentsia, og deres syn på Koran, sunna og tradition varierer meget. Denne artikel stiller skarpt på Tariq Ramadans Koran-syn, der er interessant men sjældent belyst. Europæiske eksegeter Den vesteuropæiske befolkningsgruppe, der forstår sig selv som muslimer, vokser. I takt hermed ses stadig flere bud på (kritisk) Koraneksegese og traditions-forvaltning fra muslimer, som er situerede i en vesteuropæisk kontekst. Blandt de prominente og efterhånden veletablerede kendinge er fx Nasr Hamid Abu Zaid (Egypten/Holland) og Muhammad Arkoun (Frankrig/Algeriet). Men også nyere og yngre fortolkere trænger sig på. En af de mest kendte er formodentlig den schweizisk-egyptiske forfatter Tariq Ramadan. I denne artikel vil jeg give en kort præsentation af Tariq Ramadans syn på, hvordan Koran-eksegese bør bedrives. Ramadan har siden starten af 1990 erne været en yderst aktiv debattør i den offentlige debat om muslimer i Europa og er en af de få, der er kendt af såvel et muslimsk som et ikke-muslimsk publikum. Kendt er i dette tilfælde langt fra det samme som anerkendt. Det er således fortsat et åbent spørgsmål, hvilken indflydelse intellektuelle muslimer som fx Tariq Ramadan reelt har. Hans islamfortolkninger vækker jævnligt debat blandt i såvel muslimske kredse som hos journalister og forskere, der vurderer hans potentielle meritter som islamisk reformator temmelig forskelligt (fx Magaard 2006; Mandaville 2003). Han har publiceret en betydelig mængde litteratur, der hovedsageligt kredser om udfordringerne ved at være muslim i de europæiske samfund, hvor majoriteten ikke blot er ikke-muslimer, men hvor religion og religiøse værdier generelt har spillet en tilbagetrukket rolle. Den udfordring, det skaber for muslimerne, skyldes nu ikke alene den oprindelige befolknings a-religiøsitet og dens bekymring over muslimsk tilstedeværelse på det 1

2 europæiske kontinent. Den stammer ifølge Ramadan i lige så høj grad fra muslimerne selv. I Vesteuropa lever muslimer med forskellig etnisk og national baggrund side om side, og denne sameksistens tydeliggør, i hvor høj grad muslimer i generationer har sammenblandet islam og kulturelle traditioner. Et spørgsmål om teori og metode For Ramadan bliver tilværelsen i Vesteuropa en anledning for både den enkelte muslim og det muslimske fællesskab til at besinde sig på det oprindelige, autentiske islamiske budskab. Muslimerne in casu de vesteuropæiske af slagsen har nemlig fjernet sig fra den koranske sandhed, der egentlig ligger lige for. Hermed er antydet en (af flere) betydelige forskelle mellem de Koran-fortolkere, der opererer fra det europæiske kontinent. De besvarer nemlig spørgsmålet om hvordan (og hvor nemt) Koranen lader sig læse temmelig forskelligt og udpeger derfor forskellige metoder og teorier som vigtige i arbejdet med at uddrage Koranens budskab. Overordnet betragtet kan man skelne mellem to tekst-tilgange. Den første anskuer Koranen som menneskeskabt tekst, hvorfor man må nærme sig den med de akademiske redskaber, som de human- og socialvidenskabelige discipliner har udviklet. Det kunne fx være antropologiske, hermeneutiske, diskursteoretiske, semiotiske, historisk-kritiske eller sociologiske teorier og metoder. Forfattere med denne indfaldsvinkel til Koranen hælder tydeligvis til teoridannelser og metoder, der er undfanget i en vestlig akademisk tradition, og markerer dermed allerede i afsættet et kontroversielt brud med den hævdvundne islamiske eksegetiske tradition, tafsir. Det gælder ikke den anden tekst-tilgang, der fastholder den koranske teksts egen prætention om at være åbenbaret af Gud og dermed ikke menneskeskabt. I dette perspektiv er Koranen ikke blot og bart en tekst som alle andre, men derimod en absolut og privilegeret tekst. Det påvirker selvsagt tilgangen til Koranen, hvis åbenbarede status ifl. denne teksttilgang per definition gør den til øverste sandhedskilde til sig selv. Derfor må læseren som regel den lærde ekseget først og fremmest forsøge at følge tekstens egne anvisninger for på mest fuldstændige vis at kunne udfolde tekstens mening. Det influerer på tekstlæsnings-principperne, hvor man i 2

3 overvejende grad forlader sig på hævdvundne metodikker og teorier fra den islamiske videnstradition, idet netop metodernes forankring i den islamiske historie forlener dem med autoritet. Tariq Ramadan og Koranen Selvom Koranens indhold er den naturlige kerne i muslimsk religiøsitet, optager Tariq Ramadans syn på Koran og Koranfortolkning egentlig ikke meget plads i forfatterskabet. Det skyldes formodentlig, at han ikke primært ser sig som Koranfortolker, men i højere grad beskæftiger sig med de historiske, religiøse og sociale udfordringer der følger af at skulle fundere en religiøs identitet i en ny sammenhæng. Ikke desto mindre er hans Koran-reception interessant, fordi den er med til komplementere forståelsen af Ramadan som muslimsk tænker. I bogen Peut-on vivre avec l islam. Le choc de la religion musulmane et des sociétés laïques et chrétiennes diskuterer han en række fundamentale og konkrete trosforhold, herunder Koranen, med katolikken Jacques Neirynck. Her kan man konstatere, at i modsætning til forfattere som Abu Zaid og Arkoun, der tager hermeneutiske livtag med helligskriftet selv, anvender Ramadan snarere Koranen som legitimerende instans. Det vil sige, at han sjældent tager afsæt i teksten selv for at undersøge, hvad (han mener) den fortæller om en given problemstilling. I stedet fremstiller han synspunkter om, hvad islam essentielt er, og begrunder disse opfattelser med henvisning til Koranen. Bogen selv sættes ikke til diskussion. Selvom Ramadan har sin uddannelse fra det humanistiske fakultet ved universitetet i Genevé, finder han altså ikke, at de humanvidenskabelige discipliner er gyldige, når analysens objekt er Koranen. Neirynck går ellers, væbnet med den historisk-kritiske bibel-eksegese, Ramadan på klingen mht. hans åbenbaringens-reception. Tariq Ramadan svarer, at: Som jeg har sagt, har den åbenbarede tekst en guddommelig oprindelse. Der findes ganske vist studier i dens sprog, åbenbaringernes kontekst og en række andre områder, men aldrig til det punkt, hvor man antager, at flere redaktører har interveneret, eftersom det er en del af muslimens grundlæggende tro at mene, at udtrykket for Guds 3

4 åbenbaring er unikt. Man vil altså ikke gå så vidt. (Neirynck & Ramadan 1999, 24) (oversættelse: Manni Crone) Koranen er altså i bogstavelig forstand at forstå som Guds åbenbarede ord til mennesket. Det indebærer, at den er åbenbaret i både form og indhold (Neirynck & Ramadan 1999, 18). Ifølge Ramadan er der således total kongruens mellem Guds åbenbaring der med Djibrîl som budbringer blev mundtligt formidlet til Muhammad i perioden fra ca. 610 frem til hans død i 632 og Koranen, sådan som den foreligger for os i dag. Åbenbaringens ufejlbarlige transmission blev sikret fra starten, for selvom Muhammad ikke selv kunne skrive eller læse et grundfæstet om end ikke uimodsagt dogme i den islamiske tradition 2 bad han skrivere nedfælde åbenbaringerne, efterhånden som han modtog dem. Og hvert eneste år under fasten i ramadan-måneden reciterede Muhammad hele åbenbaringen, som den forelå på det pågældende tidspunkt (Neirynck & Ramadan 1999, 19). Ramadan tilslutter sig altså en forståelse, der fremfører, at åbenbaringerne blev overført til skrift allerede i Muhammads egen levetid. Det er en transmission, der i Ramadans optik betragtes som uproblematisk, fordi man havde den eneste legitimerende instans, Muhammad, ved hånden. Det næste skridt i overleverings-proceduren, som Ramadan ser det, sker under den anden kalif Umar (kalif fra ). Umar ser nemlig hurtigt behovet for at indsamle og bevare den første og indtil videre eneste skriftlige version af de guddommelige åbenbaringer for at sikre den for eftertiden. Det er imidlertid først under den tredje kalif Uthmân ( ), at Koranen kodificeres og mangfoldiggøres. På dette punkt i fremstillingen tilslutter Ramadan sig et synspunkt, der ikke kun forfægtes af muslimske lærde, men også af en række ikke-muslimske forskere (se Hoffmann 2006). If. denne forståelse erfarer Uthmân, hvorledes varierende gengivelser af åbenbaringen opstår, vokser og spredes uden nogen form for sammenhæng eller legitimering, fordi der ikke foreligger et autoriseret og mangfoldiggjort forlæg. Der opstår kort og godt divergerende beretninger om åbenbaringens indhold inden for det hastigt voksende islamiske rige, og det er indlysende uholdbart. Derfor får Uthmân fat i det eneste skriftlige eksemplar af åbenbaringen der ifølge dele af den islamiske tradition, og altså også Ramadan, er skrevet på foranledning af og autoriseret af Profeten selv og 4

5 sørger for dets udbredelse, samtidig med at alle andre versioner destrueres. Og da Uthmâns Koran er det uforandrede forlæg for Koranen, som den forelægger i dag, kan Ramadan konkludere, at Koranen vitterligt er Guds ord, præcis sådan som det blev åbenbaret til Muhammad. Som det ses, er Ramadans forståelse af Koranens tilblivelse og islams tidligste historie temmelig ukontroversiel målt med de traditionelle islamiske discipliners alen. Med den uproblematiserende fremstilling af de indledende faser i transmissions-processen kan Ramadan udelukke præislamiske, magtpolitiske og alle andre tænkelige menneskelige påvirkninger. Det følger heraf, at en historisk-kritisk læsning af Koranen sådan som hans diskussionspartner Neirynck foreslår det, og som bl.a. Muhammad Arkoun praktiserer det ikke er nødvendig. Når skriften kan føres direkte tilbage til det guddommelig ophav uden ekstern påvirkning af nogen art, skabes en teologisk betragtet legitim urørlighedszone omkring Koranen. Og en sådan er også nødvendig, mener Ramadan, for historisk-kritiske Koran-analyser ville anfægte selve åbenbaringens status og dermed islams fundament. Dertil kommer, at teoridannelser og metoder, der ikke har deres grund i den islamiske videnstradition, ikke gør megen nytte i arbejdet med Koranen, fordi den er sui generis. 3 Den legitime Koranfortolkning Trods sin forsigtige og traditions-reverente Koran-forståelse, har Tariq Ramadan ret, når han afviser at betegne sine synspunkter som skriftfundamentalistiske. Det er dog nødvendigt at sige, at arbejdet med at fortolke, forstå og analysere hele tiden fortsætter med henblik på at gøre teksten tilgængelig, hørbar, nærværende for de menneskers bevidsthed, som læser den gennem århundrederne. Det er på dette punkt, at man kan tale om en konstant fornyelse og dynamik i forholdet til teksten. Både på det sociale, det moralske og det videnskabelige plan. (Neirynck & Ramadan 1999, 24) (oversættelse: Manni Crone) Han både anerkender og bifalder det forhold, at muslimer altid har fortolket og appliceret Koranen ud fra den kontekst, de befandt sig i. Det mener han bl.a. udtrykkes 5

6 i begrebet idjtihâd. 4 Dette begreb spiller unægtelig en helt central rolle i Ramadans forfatterskab, hvor han ofte gentager, at idjtihâd er det nødvendige og islamisk set legitime redskab, der kan sikre islams transplantion til det europæiske kontinent. Det interessante spørgsmål bliver da, hvem der er i stand til at udøve idjtihâd, og hvilke dele af den islamiske tradition, der kan underkastes en genfortolkningsproces. Selvom Tariq Ramadan i mange sammenhænge skriver direkte og ganske personligt til sit publikum med et budskab om at levendegøre islam i deres liv og dagligdag, mener han ikke, at den enkelte muslim er i stand til at læse og udlægge de hellige tekster. Han er atter i tråd med islamiske konventioner, når han betoner, at idjtihâd alene må bedrives af ulamâ, dvs. lærde, der har den nødvendige ekspertise. Selvom formålet er genfortolkning, er det helt afgørende at sikre, at denne genfortolkning er legitim, og dette sikres af den fortolkendes autoritet. Nu er netop spørgsmålet om, hvem der er kompetente mujtahidun, fortolkere, temmelig omdiskuteret blandt muslimer og kan ikke besvares entydigt. Konkret har Ramadan ofte nævnt Yussuf al-qaradawi og det juridiske råd European Council for Fatwa and Research, han står i spidsen for, som et eksempel på en kompetent fortolkningsinstans. 5 Med hensyn til hvilke dele af de hellige tekster og traditionen, der overhovedet kan være genstand for fortolkning, er hans svar på én gang klart og vanskelig at anvende i prakis. Han henviser nemlig hvad ganske mange ulamâ gør dels til de forhold, der er klart beskrevet i Koranen og hadith, dels til distinktionen mellem ibadât og mu amalât. Ibadât omhandler relationen mellem Gud og menneske eksempelvis bønnen eller hajj mens mu amalât betegner området for mellemmenneskelige relationer. Mens de elementer, der falder indenfor ibadât aldrig kan være genstand for fortolkning, kan mu amalâts genstandsområde udmærket være det. Sagen er imidlertid, at det er temmelig varierende, hvorledes lærde vurderer og kategoriserer en lang række forhold. Indholdsbestemmelsen af de to områder har nemlig været til fortløbende diskussion i løbet af islams historie (et oplagt eksempel er kvindens påklædning. Se fx Bowen 2004). Desværre giver Ramadan ikke mange konkrete eksempler på, hvorledes forskellige problemstillinger bør kategoriseres, hvilket gør det vanskeligt at vurdere, hvilke vurderinger anvendelsen af idjtihâd reelt kan føre til. 6

7 Afsluttende bemærkninger: Europa i eksegesen 1 Selvom Ramadan er opvokset og uddannet i Europa, spiller europæisk, akademisk tankegods ingen signifikant rolle i hans forfatterskab. Det gælder Koran-receptionen, som vist i denne artikel, men også mere alment i hans analyser af begreber som sekularitet, modernitet og i fremstillingen af den islamiske historie (Ramadan 2001, 1998). Europa forbliver overvejende en geografisk ramme og kulturel modpol: set fra et religiøst perspektiv er tilværelsen i Europa vanskelig, fordi den troende konstant konfronteres med sekulære, materialistiske og individualistiske kræfter. Det forstyrrer menneskets vigtigste og naturligste relation; nemlig til dets Skaber. Derfor er ønsket om at bevare og styrke troen og den muslimske identitet blandt de europæiske muslimer, Ramadans overordnede motiv. Han problematiserer derfor ikke Koranen den er sand og universel. Og historiciteten bringes først og fremmest i spil med åbenbaringen qua den historiske kontekst, den troende befinder sig i. For Ramadan betyder det, at de europæiske muslimer skal læse Koranen og dér finde støtte til og svar på de aktuelle problemer, de møder i dagligdagen. Hans Koran-reception autoriseres gennem hans accentuering af bestemte aspekter af Koranens tilblivelse og overlevering; en transmissionsproces, som forskningen ingenlunde er enig om, og som derfor muliggør endog meget forskellige positioner. Litteratur Arkoun, Muhammad, 2001: Contemporary Critical Practices and the Qur an, in: McAuliffe, Jane (ed.) Encyclopaedia of the Qur an, Brill, Leiden Bowen, John, 2004: Beyond Migration: Islam as a Transnational Space, in: Journal of Ethnic and Migration Studies, vol.30, nr.5, Frégosi, Franck, 2000: Les contours discursifs d une religiosité citoyenne: laïcité et identité islamique chez Tariq Ramadan, in : Felice Dassetto (ed.) Paroles d islam. Individus, sociétés et discours dans l'islam européen contemporain, Maisonneuve & Larose, Paris, Hoffmann, Thomas, 2006 : Introduktion til Koranforskning, Tidsskrift for islamforskning nr.1 7

8 Maagaard, Tina, 2006 : Tariq Ramadans reform. Euro-islam eller euro-islamisme, Kritik nr. 180, Mandaville, Peter, 2003: Exporting Critical Islam? The Transnational Influence of Muslim Intellectuals In the West, Paper presented at the AMSS 32th Annual Conference, Indiana University, Neirynck, Jaques & Tariq Ramadan, 1999: Peut-on vivre avec l islam. Le choc de la religion musulmane et des sociétés laïques et chrétiennes, Editions Favre, Lausanne Ramadan, Tariq, 2001: Islam, the West and the Challenges of Modernity, The Islamic Foundation, 1998: Les Musulmans dans la laïcité, Tawhid, Lyon Inge Liengaard er cand. mag i religionsvidenskab og filosofi og ph.d.-stipendiat ved Afdeling for religionsvidenskab, Aarhus Universitet. 1 Dele af denne artikel har tidligere været publiceret i artiklen Åbenbaringen i et nyt lys i Geertz, A., H.J. Lundager Jensen & J.P. Schjødt (eds.) Det brede og det skarpe, Forlaget Anis, 2004, Den islamiske tradition har ikke nogen konsistent fremstilling af Muhammads skriftlige evner. Eksempelvis findes beretninger om, at han selv underskrev den såkaldte Hudhabiyya-aftale, ligesom der er overleveringer om, at han skrev breve til herskere på den arabiske halvø. Også indenfor den akademiske islamforskning forholder flere sig tvivlende til dogmet om Muhammads analfabetisme (henvisning). 3 I modsætning hertil skriver Arkoun at it is important not to loose sight of the fact that contemporary qur anic studies lack considerably behind biblical studies to which it must always be compared (Arkoun 2001, 414). 4 Idjtihâd er et velkendt om end gennem tiderne temmelig omdiskuteret fortolkningsprincip i den islamiske tradition. Hvor eksempelvis idjmâ betoner konsensus blandt de lærde, implicerer idjtihâd den selvstændige anvendelse af ratio i fortolkningsarbejdet. Dermed indeholder denne metode potentielt en større grad af fortolkningsfrihed, hvilket er baggrunden for dens omdiskuterede status. 5 På det seneste har Ramadan imidlertid lagt en vis afstand til al-qaradawi og The European Council for Fatwa and Research. Dette er ikke det eneste område, hvor Ramadan har revurderet sin position. I 2005 offentliggjorde han en personlig opfordring til et moratorium i forhold til de i Koranen beskrevne hudûdstraffe; et skridt han tidligere har afholdt sig fra at tage. 8

Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København

Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København Euroislam - eksisterer det i Danmark? af dr.theol. Lissi Rasmussen, stiftspræst og leder af Islamisk-Kristent Studiecenter, København I hvilken retning udvikler islam sig i Danmark? Er det muligt at være

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Nyere tendenser i retning af kontekstuel Koran-tolkning

Nyere tendenser i retning af kontekstuel Koran-tolkning Nyere tendenser i retning af kontekstuel Koran-tolkning Af Lissi Rasmussen, dr. theol. Flere og flere muslimer mener, at det er muligt både at betragte Koranen som et uforander ligt og evigt fundament

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS May 2013 Den sidste rejse Helle Lykke Nielsen Stadig flere muslimer vælger at lade sig begrave i Danmark. Der findes i dag to muslimske gravpladser i Danmark, en i Odense og en i Brøndby syd for

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Introduktion til Fiqh

Introduktion til Fiqh Introduktion til Fiqh Hvad det er, hvor det kommer fra, og hvorfor vi har det. Indholdsfortegnelse 1 Hvor kommer Fiqh fra?... 1 2 Islamiske love... 1 3 Hvad vi skal vide af Fiqh... 2 4 Den praktiske tilgang

Læs mere

Aktiviteter og arrangementer internt i Munida

Aktiviteter og arrangementer internt i Munida Forord Muslimsk Ungdom i Danmark (Munida) startede med en vision om at give unge muslimer i Danmark en solid ballast, så de kunne begå sig i det danske samfund. Udgangspunktet var/er at opbygge en identitet,

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Religion C Marie Secher

Læs mere

Islam. Islams historiske udvikling

Islam. Islams historiske udvikling Islam Islam, vb. (salama): fred, harmoni, hengivelse, underkastelse Muslim: den, der underkaster sig Allah er almægtig - har krav på msk.ts abs. lydighed Underkastelse i taknemmelighed over for den, man

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Dansk Islamisk Center inviterer til. Det smukke eksempel. En kursusrække om Allahs Sendebuds liv og noble karaktertræk

Dansk Islamisk Center inviterer til. Det smukke eksempel. En kursusrække om Allahs Sendebuds liv og noble karaktertræk Dansk Islamisk Center inviterer til Det smukke eksempel En kursusrække om Allahs Sendebuds liv og noble karaktertræk 1 I har i Allahs Sendebud et smukt eksempel, for den som håber på (og frygter) Allah

Læs mere

Metode. Historisk baggrund

Metode. Historisk baggrund Metode De kilder, jeg bruger, er udvalgte Korantekster fra Ellen Wolfs koranoversættelse og oversatte uddrag af ad th, som findes opgjort i pensum. Da der er tale om oversættelser, vil der sandsynligvis

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

KVINDER I KORANEN HELLIGTEKST, TRADITION OG FORTOLKNING

KVINDER I KORANEN HELLIGTEKST, TRADITION OG FORTOLKNING KVINDER I KORANEN HELLIGTEKST, TRADITION OG FORTOLKNING BARBARA FREYER STOWASSER OVERSAT AF DORTHE BRAMSEN FORLAGET VANDKUNSTEN EN BOG I CARSTEN NIEBUHR BIBLIOTEKET UDGIVET AF C.L. DAVIDS FOND OG SAMLING

Læs mere

Indhold. Forord 9. Praktiske oplysninger til teksten: 18 BAGGRUND OG KULTURMØDER... 21

Indhold. Forord 9. Praktiske oplysninger til teksten: 18 BAGGRUND OG KULTURMØDER... 21 Indhold Forord 9 Praktiske oplysninger til teksten: 18 BAGGRUND OG KULTURMØDER............... 21 1. Opvækst og baggrund 22 At rejse er at leve........................ 28 Mine år i det muslimske Marokko.................34

Læs mere

Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme

Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme 50 Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme Sheikh Muhammad At-Tamimi 1. Spørgsmål: Hvem er din Rabb (Herre, Skaber)? Svar: Min Rabb er Allah, som har skabt mig og alt, hvad der eksisterer. Han forsyner

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Promotion of the Amman Message. Amman-Budskab

Promotion of the Amman Message. Amman-Budskab Promotion of the Amman Message Amman-Budskab 2 I Guds navn, Den Mest Barmhjertige, Den Mest Medfølende; Må Guds bønner være med Hans udvalgte Profet, med Profetens husstand, hans modige ledsagere, og alle

Læs mere

Forholdet mellem Koranen og Sunnah en

Forholdet mellem Koranen og Sunnah en Forholdet mellem Koranen og Sunnah en Af Abdelilah Ghiyati, cand. pæd. studerende Op igennem historien har der altid været nogen, der har villet adskille Koranen og Sunnah en. Profeten Mohammed (Gfvmh)

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Indholdsfortegnelse ABSTRACT

Indholdsfortegnelse ABSTRACT ABSTRACT The aim of this assignment is to study the effects on holy texts when translating them. This assignment uses the Quran as the basis for this study. We will through a literary analysis of two translated

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Litteratur i bevægelse. Verdenslitteratur 2. Nye tilgange til verdenslitteratur. Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen

Litteratur i bevægelse. Verdenslitteratur 2. Nye tilgange til verdenslitteratur. Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen Litteratur i bevægelse Nye tilgange til verdenslitteratur AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Verdenslitteratur 2 Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen litteratur i bevægelse nye tilgange til verdenslitteratur

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Uddrag af Shīʿisme Oprindelse, Tro & Praksis

Uddrag af Shīʿisme Oprindelse, Tro & Praksis Uddrag af Titel: Forfatter: Iman M. Kashi Udgiver: Forlaget Hjelm ISBN 978-87-995500-0-5 1. udgave, 1. oplag Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk, elektronisk eller anden mangfoldiggørelse

Læs mere

Islams Principper. www.masjed.dk. Profeten Muhammad (Guds fred være med ham) har pålagt os at tro på de fem trosartikler:

Islams Principper. www.masjed.dk. Profeten Muhammad (Guds fred være med ham) har pålagt os at tro på de fem trosartikler: ---- Kapitel 5 Bøn og tilbedning Tilbedningens ånd Salah Fasten Zakah Hadj Pilgrimsrejsen Et forsvar for islam Jihad BØN OG TILBEDNING Profeten Muhammad (Guds fred være med ham) har pålagt os at tro på

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Submission - om kristendom og islam og den augsburgske trosbekendelse. Kurt Villads Jensen, maj 2006

Submission - om kristendom og islam og den augsburgske trosbekendelse. Kurt Villads Jensen, maj 2006 1 Submission - om kristendom og islam og den augsburgske trosbekendelse. Kurt Villads Jensen, maj 2006 Den augsburgske trosbekendelse melder klart ud i allerførste paragraf: Det guddommelige væsens enhed

Læs mere

Sharî a i praksis: fatwa, forbrug og feminisme

Sharî a i praksis: fatwa, forbrug og feminisme TIDSSKRIFT FOR ISLAMFORSKNING Nummer 1: Årgang 4: 2010 Sharî a i praksis: fatwa, forbrug og feminisme A N S V A R S H A V E N D E R E D A K T Ø R Ph.d. Brian Arly Jacobsen. R E D A K T Ø R E R Ph.d. Manni

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Wakf.com og Munida.dk 17-10-2010. Hjerternes sygdomme

Wakf.com og Munida.dk 17-10-2010. Hjerternes sygdomme Wakf & Munida 2010-2011 Wakf.com Munida.dk?(ضعف ا و تلاشى الالتزام) Hvad er svaghed i Iltizâm ا مراض القلوب تلاشى som betyder svaghed, nedsættelse mens ضعف Sammensat af betyder forsvindelse eller bortgang.

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Islams helhedsssyn på medicin og handicap

Islams helhedsssyn på medicin og handicap Islams helhedsssyn på medicin og handicap af Naveed Baig, hospitalsimam og projektleder Denne artikel har til formål at give en introduktion til en af de vigtigste felter inden for de islamiske videnskaber,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Leg med kirke - Inspiration til debatter

Leg med kirke - Inspiration til debatter Leg med kirke - Inspiration til debatter Rimer kirkelighed på virkelighed i jeres kirke? Giver jeres kirke mening for folk i området, der hvor de står i livet netop nu? Og hvordan skal fremtidens kirke

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Kvinders forhold indenfor islam

Kvinders forhold indenfor islam Af Elín Lóa Krístiansdóttir 15. marts 2009 Forord Min opgave handler om kvinders forhold som køn indenfor islam som religion. Jeg ser på islam som religion, der er grundlagt på patriarkalske ideer og det

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten.

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten. TROENS TRÆ ISRAEL INDHOLD Tekst: ORLA BORG. Illustration og layout: RINA KJELDGAARD PARADIS Side 13 DOMMEDAG Side 12 DEN KRISTNE TRO Side 9 DEN JØDISKE TRO Side 10 DEN MUSLIMSKE TRO Side 11 MOSES Side

Læs mere

Leg med tro - Inspiration til debatter

Leg med tro - Inspiration til debatter Leg med tro - Inspiration til debatter Hvornår havde I i menighedsrådet, på ledermødet eller personalemødet sidst tro på dagsordenen? Altså ikke rammerne for andres tro, men jeres egen tro? Hvornår satte

Læs mere

Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger

Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger Menneskers omgang med den digitale teknik Af redaktionen Den digitale verden er i dag en del af de fleste menneskers dagligdag. Når mennesker bruger deres mobiltelefon, ser tv, søger oplysninger på Wikipedia,

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

KunstCentret Silkeborg Bad

KunstCentret Silkeborg Bad KunstCentret Silkeborg Bad 17. januar - 19. april 2015 Jens Galschiøt: Abrahams Børn En kunstinstallation med skulpturen FUNDAMENTALISM af Jens Galschiøt om Jødedommen, Kristendommen og Islam 1 Om begrebet

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Forord Denne ramadan folder henvender sig først og fremmest til unge muslimer med

Forord Denne ramadan folder henvender sig først og fremmest til unge muslimer med Forord Denne ramadan folder henvender sig først og fremmest til unge muslimer med henblik på at give en dybere forståelse for hvad Ramadanen handler om og vejleder til en bedre/sundere faste. Samt til

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Islams forhold til andre religioner

Islams forhold til andre religioner Islams forhold til andre religioner Af Aminah Tønnsen, forfatter 1900-tallets despotiske regimer i nogle af de såkaldt islamiske lande har gjort det svært for vesterlændinge at tro på, at fredelig sameksistens

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Fatwaer og forandringer: Islamisk lovpraksis i Vesten i

Fatwaer og forandringer: Islamisk lovpraksis i Vesten i Fatwaer og forandringer: Islamisk lovpraksis i Vesten i Af ph.d. Karen-Lise Johansen Karman Må muslimer i Vesten spise ikke-halal slagtet kød? Må en muslimsk kvinde gifte sig med en ikke-muslimsk mand?

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

meningen med Om tro og livsværdier

meningen med Om tro og livsværdier lærersider 119 meningen med Om tro og livsværdier 120 lærersider Fokus Filmen sætter fokus på tro og livsværdier; og på livets rejser, der kan lede en på sporet af meningen med det hele. Både for de unge,

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel -

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - Hvad er det? Hvilke erfaringer er der? Hvilke strategier kan anvendes? Hvordan kan bibliotekerne indbygge Audience Development i

Læs mere

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger Godkendt december 2013 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger I. Indledning Formålet med en vejledning

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Faglighed. Vibeke Hetmar

Faglighed. Vibeke Hetmar Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Den kulturelle grav. Muslimske gravsteder i Danmark. Helle Lykke Nielsen

Den kulturelle grav. Muslimske gravsteder i Danmark. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS June 2013 Den kulturelle grav Muslimske gravsteder i Danmark Helle Lykke Nielsen Døden er universel, men måden vi begraves på, og det gravsted vi efterlader os, er i høj grad kulturelt betinget.

Læs mere

Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan

Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan Da jeg ansøgte, The Scandanavia- Sasakawa foundation om et legat, var at mindske det lån, jeg har været nødt til at tage for at dække

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere