Bunker MAGASINET. truer helbredet. Arbejdstilsynet stiller krav til hospital. Nr. 02 I FEBRUAR 2009 I Fagbladet for medlemmer af DL I ISSN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bunker MAGASINET. truer helbredet. Arbejdstilsynet stiller krav til hospital. Nr. 02 I FEBRUAR 2009 I Fagbladet for medlemmer af DL I ISSN 1903-3125"

Transkript

1 Nr. 02 I FEBRUAR 2009 I Fagbladet for medlemmer af DL I ISSN MAGASINET DL PATIENT I ADMINISTRATION I KOMMUNIKATION Hver anden afdeling mangler sekretærer Bunker truer helbredet Arbejdstilsynet stiller krav til hospital Speciallæger skal opsætte udsugning Sådan får du nye og andre arbejdsopgaver deltag i lægesekretærernes fagkonference 2009

2 leder UDGIVER DL Weidekampsgade 8 Postboks København C Telefon Telefax REDAKTION Journalist Niels Stoktoft Overgaard, ansvarshavende. Telefon Telefax LAYOUT Grafisk designer Michael Moth Mind to Mind FORSIDEFOTO Henrik Bjerregrav TRYK Scanprint, Viby OPLAG eksemplarer Postdistribueret oplag 1. juli juni 2008 pr. nummer: stk. DEADLINE Sidste frist for aflevering af læserbreve mv. til næste nummer er 24. februar Debatindlag m.m. må meget gerne indsendes på diskette eller , der kan skrives i programmer som word. ANNONCEEKSPEDITION Media-People ApS Landskronagade 56B 2100 København Ø Telefon Telefax Annoncer til DL Magasinet nr skal være os i hænde senest 9. marts Bladet udkommer 19. marts ISSN: Nødvendige hænder på nye sygehuse I slutningen af januar var jeg inviteret til en høring på Christiansborg om Fremtidens Sygehusbyggeri afholdt af partiet Venstre sammen med organisationen Dansk IT. Der var indlæg af blandt andre Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi. Programmet sluttede med en paneldebat, hvor der deltog politikere fra Venstre, SF og Socialdemokraterne. Birgitte Josefsen fra Venstre sagde blandt andet, at der kan konverteres mange kolde hænder til varme hænder ved at udskifte lægesekretærer med it. Hun nævnte Vejle Sygehus som eksempel, men hun er øjensynligt ikke helt ajourført med udviklingen. Jeg er orienteret om, at selv om de i Vejle har indført blandt andet talegenkendelse, så beskæftiger de stadig lige så mange lægesekretærer som tidligere. Nogle af dem er bare skiftet fra at skrive til andre opgaver. Desværre forlod Birgit Josefsen høringen midt i diskussionen, så jeg nåede ikke at tage til genmæle over for hende, men jeg har nu inviteret hende til et møde. Det er utroligt, at der stadig går politikere rundt og mener, at "varme hænder" er mere værd end "kolde hænder" i stedet for at se på, hvad sundhedsvæsenet har brug for af "nødvendige hænder". Der er stor mangel på både sygeplejersker og læger, men mindst lige så stor mangel på lægesekretærer. En ny undersøgelse viser, at vi mangler omkring 500 kolleger. Men hvis politikerne stadig går med den opfattelse, at vi kan erstattes af computere, ja så bliver det jo svært at komme igennem med vores budskab om FLERE ELEVER. Derfor vil jeg bede alle jer ude på arbejdspladserne, både i praksis og på sygehusene, fortælle, hvad lægesekretærerne laver, hvor og hvordan vi aflaster det fagprofessionelle personale, og hvad vi kunne udføre, hvis vi var alle de hænder, vi egentlig skulle være. DL's bestyrelse fortæller det alle vegne, men lad os stå sammen og få budskabet ud til alle, både borgere, politikere og embedsmænd. Når debatten om de nye sygehuse skal i gang i regionerne, så er det også vigtigt, at lægesekretærerne er med. Det er nemlig ikke altid, at eksperterne har øje for alle faggrupper, når der skal planlægges. I må medvirke til, at lægesekretærernes stemme høres. BIRGITTE USSING FORMAND FOR DL 2 DL MAGASINET FEBRUAR 2009

3 indhold Speciallæger skal opsætte udsugning Nogle klinikker får en rød smiley af Arbejdstilsynet, fordi de ansatte risikerer at indånde skadelige dampe, men i lægehuset i Stoholm findes problemerne navnlig i sekretariatet, blandt andet dårligt indeklima og støj Bunker truer helbredet Sygehuset i Skejby har fået en befaling fra Arbejdstilsynet: At forebygge stor arbejdsmængde og tidspres blandt lægesekretærer på Børneafdeling A Hver anden afdeling mangler sekretærer Børneafdelingen i Skejby er kun én ud af mange hospitalsafdelinger i Danmark, som mangler læge - sekretærer. Det viser nye undersøgelse, som DL har fået et analysebureau til at gennemføre. Hvert fjerde sted mangler mindst 100 journaler at blive skrevet. Connie Kruckow skriver om sekretærer Dansk Sygeplejeråds formand vil fremover af og til skrive i DL Magasinet, på skift med andre fremtrædende personer. Connie Kruckow efterlyser en ny og tids - svarende arbejdsdeling i sundhedsvæsenet, hvor alle funktioner og faggrupper inddrages Fagets konference 2009 Hvordan får du overskuddet og modet til at byde ind på nye arbejdsopgaver? Det kan du træne i, når lægesekretærer fra hele landet samles til årets fagkonference. Du kan også lære at håndtere stress. Se hvordan du tilmelder dig. På jobeventyr i Mellemøsten Har du somme tider lyst til at gøre noget helt andet og lidt vildt? En nordjysk lægesekretær er rejst til Qatar. Læs om et helt andet arbejdsliv i det rigeste muslimske land i verden. 24 DL MAGASINET FEBRUAR

4 aktuelt Første vindere af gavekort DL på Facebook Er du på Facebook? Danskerne er det folkefærd, som mest ivrigt bruger det nye mødested, og nu kan du også træffe DL. I løbet af januar har de første 150 medlemmer tilsluttet sig gruppen DL - Patient-Administration-Kommunikation. På Facebook findes også en gruppe, der simpelt hen hedder Lægesekretær. Her inviteres folk med spørgsmålet: Er du uddannet lægesekretær og har lyst til at møde kolleger fra hele landet, så kig forbi her. Gruppen har over tilsluttede og administreres af Camilla Simonsen. Der findes såmænd også gruppen Lækre læge - sekretærer. Den har næsten 900 tilsluttede. Har du tilmeldt dig Dlvip på Du får ikke bare chancen for at korrespondere med kolleger rundt om i landet, men du kan også vinde. Blandt de første tilmeldte har tre medlemmer vundet gavekort: Praksissekretær Gurli Thomsen, Lægepraksis Jesper Holmelund i Brønderslev Lægesekretær Annejette Tang Wium, Sygehus Nord, Roskilde Sygehus Tillidsrepræsentant Lise Arbjerg Hansen, Regionshospitalet Randers Lægesekretær arrangerer løb Hospitalsklovn hos elever Det kan praksissekretærer også tage fat på: I Thorning i Midtjylland står der jævnligt folk i gule refleksveste og idrætstøj foran lægehuset. Ikke fordi de er syge, men fordi lægesekretær Kirsten Lehrmann sætter byen i gang med at løbe. Hun har tre mål med at sende folk af sted i forskellige tempogrupper: Beboerne og patienterne kan tabe sig, komme i bedre form og hygge sig med andre. Alle tre mål gavner helbredet og forebygger sygdomme. Næsten 50 lægesekretærer deltog, da 24 andet-års elever holdt konference på Handelsfagskolens afdeling i Skåde ved Århus. De mødte blandt andet hospitalsklovnen Petunia. Emnet var glæde og trivsel i din hverdag. Det uddybede coach Per Dam. Arrangementet strakte sig over fire timer fra kl med en pause med en let anretning. Mere til bioanalytikere og sygeplejersker De praktiserende læger har aftalt ny overenskomst med Dansk Sygeplejeråd og dbio, og det har tilsyneladende kunnet betale sig for de ansatte at takke nej til arbejds - givernes første tilbud. Forhandlingerne brød sammen og blev flyttet til Forligsinstitutionen. Her har sygeplejersker og bioanalytikere fået forbedringer inden for en økonomisk ramme på 13,15% over tre år. Praksissekretærernes forlig med de praktiserende læger fra sidste forsommer giver samlet 12,8%. I mellemtiden har der været strejke på de offentlige sygehuse. Den aktion gav offentligt ansatte sygeplejersker og bioanalytikere et resultat, der var en smule bedre end for blandt andet sygehusansatte sekretærer. Stort set det samme sker nu i lægepraksis. 4 DL MAGASINET FEBRUAR 2009

5 aktuelt TEKST: NIELS STOKTOFT OVERGAARD / / FOTO: ARKIV Få lægesekretærer betaler topskat 200 ledere og nogle få andre har en indtægt over grænsen til gengæld vil alle have glæde af lavere bundskat Det er lykkedes arbejdsgiver for - eningen Dansk Industri og andre at få skabt indtryk af, at topskatten ødelægger meget i Danmark, men den berører i hvert fald ikke mange lægesekretærer. Cirka 200 ledende lægesekretærer på hospitalerne har en indkomst, der ligger over den grænse, som udløser topskat, og det samme gælder for knap 10 ledere i lægepraksis. Et par lægesekre tærer med en såkaldt personlig løn ordning betaler også topskat, men langt, langt de fleste i den store gruppe af uddannede lægesekretærer ligger langt fra det beløb, hvor den omstridte skat sætter ind. Det viser særkørsler, som DL Magasinet har fået foretaget blandt andet hos Det Fælleskommunale Løndatakontor, som registrerer lønninger for offentligt ansatte. Oplysningerne herfra er suppleret med HK/Privats lønstatistik for lægepraksis og andre private arbejdspladser. Regeringens Skattekommission har netop afleveret en rapport, og nu skal politikerne diskutere videre. Formand for Skattekommissionen er den tidlig ere sundhedsminister Carsten Koch, der snart tiltræder som direktør for Løn - modtagernes Dyrtidsfond. Som sundhedsminister fulgte han lægesekre - tærerne og deltog i DL s delegeretmøde. TRÆKPROCENTEN NED FOR ALLE Topskatten giver i år det offentlige indtægter på 19 milliarder. Hvis politikerne vil lempe skatten, så kan de i stedet også vælge at nedsætte bundskatten. Det vil alle lægesekretærer få gavn af. I år giver bundskatten samlet 45 milliarder. Hvis man i stedet for at fjerne topskatten, mindsker bundskatten med 19 milliarder, så vil vi alle sammen kunne få et fald i træk - procenten med 2. Det betyder for en typisk lægesekretær kr. mindre i skat om året. Et fald i bundskatten vil også mindske skatten af den sidste tjente krone for de, der betaler topskat. Topskatten er 15% af, hvad folk tjener over kr. om måneden (før fradrag af arbejdsmarkeds - bidrag). De ledende lægesekretærer, som betaler topskat i dag, ligger forholdsvis lidt over den grænse og derfor kommer de ikke af med meget i topskat. Selv om folks lønindtægt ligger under grænsen for topskat, kan de alligevel godt komme til at betale, fordi de har rente - indtægter eller anden positiv kapital - indkomst. SÅ MANGE BETALER TOPSKAT 133 ud af de 191 ledende lægesekretærer, der har løntrin 42 som grundløn, tjener over kr. om måneden 66 af de 340 ledende lægesekretærer, der har løntrin 35 som grundløn, tjener over om måneden Også 2 af de 20 lægesekretærer på sygehusene med personlig ordning ligger i lønintervallet, der udløser topskat 6-7 ledere og mellemledere i lægepraksis og på andre klinikker tjener over kr. om måneden 10% af de uddannede læge - sekretærer på sygehusene har en indkomst, der omregnet til fuld tid ligger over kr. om måneden. Herfra er der stadig kr. op til topskat. 68 praksissekretærer ligger over om måneden. Carsten Koch besøgte lægesekretærer som sundhedsminister, og nu er han optaget af skat. Topskat udløses ved en månedlig indtægt på over kr. om måneden. DL MAGASINET FEBRUAR

6 arbejdsmiljø Stadig flere lægepraksis med røde smileys Dårlig udsugning en række steder, så ansatte risikerer at indånde narkosegasser og andre skadelige luftarter Arbejdstilsynet fortsætter en rundtur til praktiserende læger og speciallæger og støder på stadig flere arbejdspladser med problemer i arbejdsmiljøet. Netop da dette skrives, har 12 virksom - heder en rød smiley fra Arbejdstil synet. Tre arbejdsgivere har fået forbedret deres forhold, men til gengæld har de tilsynsførende opdaget tre nye steder, hvor der skal gøres en indsats. Et af de mest udbredte problemer er røg fra el-kirurgiske indgreb. Luften kan indeholde sundhedsskadelige kulbrinter, og derfor skal den fjernes effektivt. Nogle arbejdspladser har opstillet udsugningsapparater, der trækker operationsrøgen gennem et filter og sender luften tilbage til rummet. Men det rækker ikke, fastslår Arbejdstilsynet. Den udsugede luft skal føres ud i det fri. På øre-, næse-, halsklinikken i Virum foregår operationer med narkose uden udsugning. Arbejdstilsynet frygter, at ansatte udsættes for anæstesigasserne og forlanger mekanisk udsugning. VEJLEDNING PÅ VEJ Lægepraksis har øjensynligt brug for hjælp til at sikre sunde arbejdsforhold. Nu er der en såkaldt branchevejledning på vej. Inden for andre fag findes den slags samlede redegørelser for, hvordan arbejdspladserne specifikt skaffer sig et godt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøkonsulent Svend-Erik Hermansen fra HK/Privat fortæller, at vejledningen blandt andet kommer til at handle om arbejdspladsvurderinger og om systematisk arbejdsmiljøarbejde. En baggrundsgruppe fra de ansattes og arbejdsgivernes organisationer samler indholdet. - Branchevejledningen bliver formentlig elektronisk, så den er nem at få fat i og finde for alle, siger Svend-Erik Hermansen. Lægepraksis kan yde en langt større indsats for bedre arbejdsmiljø, og det vil vi nu hjælpe arbejdspladserne med. FORMALDEHYD Flere lægepraksis har problemer med omgangen med det sundhedsskadelige stof formaldehyd. Det gælder for eksempel Hudklinikken Trianglen i København. Her lægges prøver fra patienten i en 4% formaldehyd-opløsning. Den findes i forfyldte prøveglas på klinikken. Arbejdstilsynet fastslår, at arbejdet svarer til, hvad der foregår på laboratorier. Derfor skal en autoriseret arbejdsmiljørådgiver hjælpe med at arrangere, at arbejdet med formaldehyd foregår i lukket anlæg eller med udsugning. Praksissekretær Anne Skov fra Hobro fortæller, at hendes arbejdsplads også har fået et påbud omkring formalin, men hvor der er fundet en god løsning. Den tilsynsførende brød sig ikke om, at der blev omhældt formaldehyd fra en stor flaske til små forsendelsesglas til patologisk institut. Nu er problemet løst ved, at klinikken køber små forsendelsesglas med formalin hos sin leverandør af lægeog sygeplejeartikler Opco i Randers. BEDRE SEKRETARIAT Sekretærer har deltaget i flere af Arbejdstilsynets besøg, også steder hvor der er problemer med udsugningen fra elkirurgi. Nogle af dem assisterer ved operationer, eller de kommer ind til lægen lige efter. De risikerer derfor også at indånde skadelige stoffer. På Lægeklinikken i Stoholm i Midt - jylland er der ikke mindst problemer i sekretariatet dårligt indeklima og støj. Men først og fremmest har arbejdsgiveren undladt at få udarbejdet den skriftlige arbejdspladsvurdering, som er grund laget for det hele, og som er lovpligtig. Den skal udrede, hvor eventuelle pro blemer findes, og hvad der kan gøres ved dem. Den manglende arbejdspladsvurdering er måske grunden til, at der ikke er gjort noget ved de gener, som de ansatte oplever i receptionen. Her plages de af varme, kulde og træk fra ovenlysvinduer oven over dem. Det er hedt om sommeren, mens der om vinteren sker kuldenedfald. 6 DL MAGASINET FEBRUAR 2009

7 TEKST: NIELS STOKTOFT OVERGAARD / / FOTO: COLOURBOX Ked af rød smiley MERE RO Lægeklinikken i Stoholm skal også sørge for, at de ansatte i receptionen får mere ro, så de kan koncentrere sig om deres arbejde. De generes af støj fra patienter, børn der larmer, andre ansatte der kommer forbi, telefonsnak og døre, der går op og i. De akustiske forhold forstærker larmen. Den midtjyske arbejdsplads skal desuden forbedre de ansattes arbejds - stillinger. Både i receptionen og på laboratoriet findes der borde, som er svære at indstille i højden. - Stole, arbejdsborde og lignende, der anvendes ved skiftende arbejdsopgaver og af skiftende personale, skal i for - nødent omfang være indstillelige, kræver Arbejdstilsynet. Få inspiration til arbejdsmiljøarbejdet, blandt andet arbejdspladsvurdering, via Meningen med Arbejdstilsynets smileys er at presse arbejdsgivere til at forbedre forholdene. Farven rød virker tilsyneladende. Gynækolog Lisbeth Eriksen Vexø i København er vældig ked af, at hendes klinik har fået en rød smiley og derfor var nævnt i sidste nummer af DL Magasinet. Problemet hos hende har været ligesom flere andre steder manglende udsugning ved operationer og ved arbejde med formaldehyd. Hun har haft engageret en arbejdsmiljørådgiver til at hjælpe sig med at løse problemerne. Arbejdstilsynet har fået tilbagemelding om, at forholdene er i orden. - Derfor undrer det mig, at Arbejdstilsynet stadig udstiller mig med en rød smiley, siger Lisbeth Eriksen Vexø. Efter omtalen i DL Magasinet har hun henvendt sig til tilsynet. Nu er den røde smiley fjernet, og hun har fået en beklagelse. Den generelle regel er, at en rød smiley bliver stående, til problemet er løst eller i mindst seks måneder. Lisbeth Eriksen Vexø fik sit påbud i januar sidste år. Derfor er der gået mere end halvt år, og hun har meldt tilbage om, at tingene er rettet. Lisbeth Eriksen Vexø kender flere kolleger, som også har haft besøg af tilsynsførende, men som ikke har fået nogen anmærkninger for manglende udsugning. Det oplever hun som forskelsbehandling. DL Magasinet er bekendt med flere speciallægepraksis, som er stillet over for det samme krav som Lisbeth Eriksen Vexø. DL MAGASINET FEBRUAR

8 arbejdsmiljø Arbejdspres udløser krav fra Arbejdstilsynet Afdeling i Skejby skal lægge en plan for, hvordan den vil lette arbejdsmængde og tidspres Bunker af uskrevne notater og journaler kan være sundheds - farlige. Patienterne er afhængige af, at der gives besked videre i sundhedssystemet om deres behandling, men arbejdspresset er også farligt for lægesekretærerne. Derfor har Arbejdstilsynet nu grebet ind over for børneafdelingen på Århus Universitetshospital, Skejby. Her er i øjeblikket 4 ud af 30 fuldtidsstillinger ubesatte. I perioder har det været endnu flere. I øjeblikket ligger der uskrevne notater. Arbejdstilsynet forlanger, at afdelingen nu skal lægge en tids- og handlingsplan for at løse problemerne. Den skal redegøre for, hvilke initiativer der vil blive taget for at mindske presset. Samtidig skal afdelingen love, hvornår der igen er rimelige arbejdsforhold. FRIVILLIGT EKSTRA ARBEJDE Lægesekretærerne har selv ydet en stor indsats for at komme i bund. I efteråret sidste år indgik de en aftale med syge - huset om at udføre frivilligt ekstra arbejde. Efter normal arbejdstid skrev de journaler og ventede at få cirka 370 kr. i timen. De kom meget langt, også selv om de føler, at HR-afdelingen håndterede honoreringen på en uheldig måde. Det endte nærmest med akkordarbejde, hvor de fik kr. pr. 60 minutters tale. Men den sats inkluderede også at finde journalen, lægge tingene på plads igen og pauser. Bunkerne var efter oktober lave, men siden har afdelingen åbnet nye ambula - torier. Der er tilført flere opgaver, uden at der er fulgt ekstra lægesekretærer med. Derfor er problemet igen akut. Den ledende lægesekretær er netop vendt tilbage på deltid efter en længere sygemelding. Derfor har det været over - sygeplejersken, som fra ledelsesside har forsøgt at tage initiativer. Men tillids - repræsentant Heidi Carina Hansen mener, at der er grundlæggende problemer med normeringen, og de løses ikke ved kortvarige tiltag. - Vi kan ikke fortsætte med at slukke brande. Vi har brug for en langsigtet løsning, siger Heidi Carina Hansen. INITIATIVER I den sidst tid har diætister, psykologer og socialrådgivere selv skrevet deres notater. Sekretærerne registrerer dem kun. Det har også været meningen, at lægerne skulle skrive en del selv, men resultatet svarer ikke til forhåbningerne. Mange gange glemmer de at give besked om kontakt eller ydelse, så der ikke sker registrering, og så lægesekretærerne skal rydde op. Lægerne skriver også mindre end forventet. Det har desuden været forsøgt at ansætte folk fra andre faggrupper til receptionsopgaver, så sekretærerne kan skrive uforstyrret. Men dermed forsvinder den afveksling i det daglige arbejde, som også er vigtig for sundheden. KONKLUSION Heidi Carina Hansen frygter efterhånden, at selv fuld bemanding blandt lægese - kretærerne ikke forslår. Der er behov for en opnormering. - Det dur i hvert fald ikke, at afde - lingen øger aktiviteten, når der mangler sekretærer, understreger tillidsrepræsentanten. Hvis vi er så langt bagud med at skrive notater, har eller får det konsekvenser både for lægesekretærer, kolleger og patienter, at der hele tiden kommer nye og flere opgaver til. Indtil der bliver ansat flere, skal aktiviteten begrænses. DET SKER DER Mange er flygtet fra afdelingen på grund af den vedvarende arbejdsbyrde Afdelingen har på grund af stor arbejdsmængde og tidspres fået et dårligt image, så det er svært at rekruttere nye medarbejdere Der er ikke tid til kurser, faglig sparring og efteruddannelse mv. Sekretærer møder syge på arbejde, fordi de ved, at der ikke er nogen til at tage over ved fravær Flere har gener fra bevægeapparatet som følge af massivt skrivearbejde 8 DL MAGASINET FEBRUAR 2009

9 TEKST: NIELS STOKTOFT OVERGAARD / / FOTO: HENRIK BJERREGRAV Heidi Carina Hansen fortæller, at nogle af hendes kolleger også i fritiden går og bekymrer sig over bunkerne. De er og bliver en stressfaktor. Det er Arbejdstilsynets vurdering, at lægesekretærernes arbejde i børneafdeling A på Århus Universitetshospital ikke er planlagt, tilrettelagt og udført, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Utilstrækkelig forebyggelse af stor arbejdsmængde og tidspres forøger medarbejdernes risiko for at få stress og stressrelaterede sygdomme som fx angst, depression og hjertekarsygdomme. DL MAGASINET FEBRUAR

10 rekruttering Mangel på lægesekretærer rammer hårdt Halvdelen arbejder i sekretariater med ubesatte stillinger, viser ny undersøgelse Lægesekretærer er stolte af deres indsats og glade for at arbejde til gavn for patienterne. Til gengæld er de ikke begejstrede for mængden af opgaver i øjeblikket, hvor arbejdsdagene belastes af et stort antal ubesatte stillinger, efterslæbet fra sidste sommers strejke, kræftplanen og andre initiativer. Det viser en ny, landsdækkende undersøgelse, der for første gang dokumenterer konsekvenserne af lægesekretærmangel set fra lægesekretærernes egen synsvinkel. Antallet af ledige stillinger har været almindeligt kendt i nogle år og anslås at være ca. 500 på landsplan. Men det er ikke tidligere dokumen - teret, at halvdelen af lægesekretærerne mærker det til daglig ved at et eller flere job i deres sekretariat er ubesatte. Det er også første gang, at så mange lægesekretærer har haft mulighed for at berette om de håndfaste konsekvenser. drøfter med deres kolleger, og mere end halvdelen er jævnligt plaget af dårlig samvittighed, fordi de ikke synes, at de har nået det, de skulle udtrykt på den måde, at de altid, ofte eller af og til i overført betydning tager deres arbejde med hjem. ANDRE HJÆLPER Manglen på uddannede betyder, at mange lægesekretærstillinger er besat med personale uden uddannelse eller med andre uddannelser. Næsten to tredjedele af de adspurgte arbejder sammen med en eller flere, der ikke har taget en eksamen som lægesekretær. Blandt de alternative uddannelser er kontoruddannelsen den mest almindelige, men der er også socialog sundhedsassistenter og sundhedsserviceassistenter, der varetager lægesekretæropgaver. I næsten halvdelen af tilfældene omfatter det også journalskrivning. 57 pct. af lægesekretærerne finder det problematisk, at personale uden den rette uddannelse varetager lægesekretæropgaver, men 15 pct. tillægger det ingen betydning. Hver fjerde mener, at det trods alt er bedre, end hvis de uuddannede ikke var der til at udføre en del af opgaverne. Otte ud af hver ti har merarbejde eller overarbejde hver uge FØLGERNE En af følgerne er mange journaler, der mangler at blive opdateret, så patienterne kan komme videre i deres behandling. Hver fjerde lægesekretær arbejder i et afdelingssekretariat, hvor mere end 100 journaler mangler at blive skrevet enkelte steder er efterslæbet over I alt er det halvdelen af lægesekre - tærerne, der er bagud med journalskrivningen. Også epikriserne, der skal sikre den rette behandling efter hospitals - opholdet, ligger og venter på at blive skrevet mange steder. OVERARBEJDE De store bunker af uskrevne dokumenter har gjort overarbejde til et helt almindeligt fænomen på hospitalerne. 80 pct. svarer, at de har ekstra timer en eller flere gange om ugen. Det er fire ud af hver fem! Også på anden vis fylder det store arbejdspres. To ud af tre lægesekretærer giver udtryk for, at det er noget, de ofte 10 DL MAGASINET FEBRUAR 2009

11 TEKST: JOURNALIST LARS FRIIS / FOTO: ARKIV Halvdelen er bagud med journalskrivningen. Om undersøgelsen Rundspørgen til et repræsentativt udsnit af DL s medlemmer er foretaget af analyseinstituttet Ziirsen Research i slutningen af lægesekretærer deltog i under søgelsen. MANGE TOMME STOLE Er der ubesatte stillinger i det sekretariat, hvor du arbejder? Hvis ja, hvor mange? Antal Pct. Nej Over Kan ikke tage stilling 5 1 I alt NY TEKNIK KRÆVER TID I rundspørgen er der også blevet spurgt til, på hvilken måde arbejdsmængden og - indholdet har ændret sig, og svarene tyder på, at det stigende arbejdspres ikke bare er forbigående. Lægesekretærerne har haft mulighed for at markere flere svar, og topscorerne er mere registrering og nye systemer/ny teknologi, som hver er markeret af omkring en tredjedel af de, der har svaret. Ved et andet spørgsmål giver mere end hver fjerde lægesekretær udtryk for, at ny teknologi kræver meget tid. Trods de mange udfordringer er lægesekretærerne meget tilfredse med deres arbejde. 49 pct. svarer meget tilfreds, mens 39 pct. svarer tilfreds. Rundt regnet er det altså ni ud af ti, der befinder sig i den pæne ende af tilfredshedsbarometret. Alligevel er det næsten hver fjerde, der inden for det sidste år har overvejet at skifte job til enten en privat praksis, et privathospital eller en helt anden branche. I undersøgelsen svarer de, at noget af det, der kunne få dem til at blive i jobbet i det offentlige, er højere løn og flere kolleger. DL MAGASINET FEBRUAR

12 arbejdskraftudnyttelse Minister for sundhed og forebyggelse Jacob Axel Nielsen Slotholmsgade København K Kære Jacob Axel Nielsen. Patientsikkerheden trues. Jeg sender dig hermed en op - fordring til, at du hurtigst muligt tager initiativ til at sikre patienternes sikkerhed, når de behandles i det danske sundhedsvæsen. Over 500 ubesatte lægesekretærstillinger og over uskrevne patientjournaler, der hober sig op i meterhøje bunker. Flere end uskrevne epikriser. Det er nogle af dagens vilkår på de danske hospitaler, fremgår det af en stor undersøgelse, som Ziirsen Research har gennemført i december måned 2008 for HK/Kommunal i samarbejde med Danske Lægesekretærer, der organiserer godt lægesekretærer og sundhedsadministrative. Manglen på lægesekretærer forventes yderligere forværret de kommende år, da ca. 40 % af alle lægesekretærer er over 50 år og dermed forlader arbejdsmarkedet i løbet af de næste år. Manglen på lægesekretærer har vidtgående konsekvenser for tusindvis af patienter. Lægesekretærerne står som du ved for de journaler, der er nødvendige for, at den enkelte patient kan sendes videre i sundhedssystemet. Patienterne risikerer at vente alt for længe på behandling, så eventuel sygdom bliver forværret, ligesom alt for mange patienter oplever helt unødig lang ventetid på prøvesvar eller diagnoser. Konsekvenserne bliver ofte, at patienter sendes videre i behandling før journalen er færdig - skrevet, dermed udsættes patienten for en stærkt forøget risiko for fejlbehandling, der i værste fald kan have uoprettelige konsekvenser for patienten. Jeg og Danske Lægesekretærer finder det stærkt bekymrende, at patienterne udsættes for øget usikkerhed i forbindelse med deres sygdom og behandling. Problemet med lægesekretærmanglen er endda ganske let at løse. Regionerne kan blot vælge at uddanne langt flere læge - sekretærer end de gør aktuelt. Der er ikke mangel på ansøgere til elevstillingerne/uddannelsespladserne, således er der i gennemsnit fire ansøgere til hver lægesekretærelevstilling på de danske hospitaler. Samtidig er der stort set intet frafald på uddannelsen. Og den er tilmed billig. Jeg vil samtidig gerne anbefale dig, at se til vores nordiske nabolande, hvor journalerne ikke får lov at lægge i bunker og vente. I Sverige har man via lovgivning sikret, at sygehusene får betragtelige bøder, hvis en patienters journaler venter for længe på at blive skrevet. I Norge er der ikke samme mangel på lægesekretærer og derfor ligger der ikke stakkevis af journaler og hober sig op. Danske Lægesekretærer mener, at det bør have konsekvenser for regionerne og de enkelte hos pi - taler, at de med vilje undlader at uddanne det personale, der er behov for og dermed med fuldt overlæg sætter patienternes liv i fare. Jeg har også sendt brevet til Danske Patienter og Sundheds - styrelsens direktør for at henlede deres opmærksomhed på pro - blemet og de mulige løsninger. Med venlig hilsen Birgitte Ussing Formand DL har også skrevet til samtlige 205 regionsrådsmedlemmer personligt. 12 DL MAGASINET FEBRUAR 2009

13 panel AF CONNIE KRUCKOW, FORMAND FOR DANSK SYGEPLEJERÅD / FOTO: DSR Bedre arbejdsdeling gælder alle faggrupper Sådan skal hullerne fyldes: Flere karriereveje, større selvstændigt ansvar og anerkendelse af de funktioner, medarbejderne er uddannet til Danmark får i de kommende år flere og flere kronisk syge. Allerede i dag lever 1,7 millioner danskere med kronisk sygdom. I 2020 vil det tal være oppe på 2 millioner. Det øger selvsagt presset på vores sundhedsvæsen. Ligesom flere og flere ældre også lægger pres på sundhedsvæsenet. Desværre befinder sundhedsvæsenet sig samtidig i en rekrutterings- og fastholdelseskrise. En krise, som jeg mener, at vi skal tage meget alvorligt. Eksempelvis mangler Danmark i dag flere end sygeplejersker, og færre unge søger ind på uddannelsen. Billedet er det samme for en lang række andre faggrupper i sundhedsvæsenet: Stigende personalemangel og faldende interesse for uddannelserne. Alt i alt står sundhedsvæsenet over for flere og flere opgaver med færre og færre sundheds - professionelle. Det er den barske virkelighed. Derfor er det tvingen - de nødvendigt, at vi får løst sundhedsvæsenets rekrutteringsog fast holdelseskrise. Sygepleje-kollega Connie Kruckow skriver fremover i DL Magasinet på skift med andre frem - trædende personer i sundhedsvæsenet BEHOV FOR NY ARBEJDSDELING Problemerne kan dog ikke løses ved et snuptag. Slet ikke. Men rammerne for rekruttering og fastholdelse kan forbedres markant. Det skal Lønkommissionen blandt andet bane vejen for. I dag er uligeløn en stor barriere for rekrutteringen til sundhedsuddannelserne og fastholdelse af sundhedsprofessionelle i sundheds - væsenet. Men det er også afgørende, at sundhedsvæsenet får mere ud af de mange højt kvalificerede medarbejderresurser, der allerede i dag findes i sundhedsvæsenet. Der er behov for en ny arbejdsdeling. Det skal den task force om arbejdsdelingen i sundhedsvæsenet, som DL og Dansk Sygeplejeråd deltager i, lægge en strategi for. TÆNK NYT På mange måder afspejler den nuværende arbejdsdeling et sundhedsvæsen, der slet ikke er fulgt med tiden. Nærmere tværtimod. Ofte ender projekter om ny arbejdsdeling nemlig med ensidig opgave - glidning af isolerede enkeltopgaver fra en faggruppe til en anden, mens andre kører på frihjul. Det er langt fra ambitiøst nok. Derfor er der brug for, at alle parter forpligter sig til at tænke nyt. Det er nødvendigt at se på hele spektret af opgaver. Og på alle faggrupper: Læger, lægesekretærer, SoSu-assistenter, serviceassistenter, fysioterapeuter, bioanaly - tikere, jordemødre, sygeplejersker osv. Pointen er, at en ny og tidssvarende arbejdsdeling skal være et bærende element i en langsigtet løsning på rekrutterings- og fastholdelseskrisen. Flere karriereveje, større selvstændigt ansvar og anerkendelse af de funktioner, medarbejderne er uddannet til, er elementer, der vil gøre det lettere at rekruttere og fastholde sundhedsprofessionelle. Og det er der hårdt brug for!. DL MAGASINET FEBRUAR

14 navne og nyt noter PERSONALIS NYT JOB Britta Nowack fra ledende lægesekretær på røntgenafdelingen på Fredericia og Kolding sygehuse til ledende lægesekretær og ledelsessupporter på organ- og plastikkirurgisk afdeling, Vejle Sygehus Fire fra offentligt til privat hospital på Fyn: Lægesekretær Lone Siemons fra af - deling F, Odense Universitetshospital (OUH) til lægesekretær, Danske Privathospitaler Lægesekretær Charlotte Rasmussen fra afdeling T, OUH til lægesekretær, Danske Privathospitaler Ledende lægesekretær Kirsten Wachmann fra afdeling B, OUH til ledende lægesekretær, Danske Privathospitaler Lægesekretær Bente L. Pedersen fra afdeling A, OUH til lægesekretær, Danske Privathospitaler Nyuddannet ny sikkerhedsrepræsentant Charlotte Lund Darø fra på Regionshospitalet Randers, Medicinsk afdeling. Hun blev faktisk valgt til sikkerhedsrepræsentant allerede i september 2008, hvor hun stadig var elev, men havde skrevet kontrakt på at fortsætte i Medicinsk afdeling efter endt uddannelse. Sikkerhedsrepræsentant for 39 kolleger på 13 afsnit. Har gennemført arbejdspladsvurdering i elektronisk udgave. SLAGKRAFTIG LEDELSE Ledere er spydspidser for deres fag. De går foran. De skal forme de attraktive arbejdspladser. Men kan de med deres ageren også være med til at skabe kvalitet i det danske sundhedsvæsen? DL har udsendt et debatoplæg med titlen Ledere med gennem - slagskraft. Det inviterer til en diskussion om visionerne for ledelse af sundhedsadministrativt personale i fremtiden. Debatten kommer blandt andet til at foregå elektronisk på Dlvip. Bag debatoplægget står DL s bestyrelse og DL s resursegruppe for ledende lægesekretærer. Det følges op af regionale ledermøder i den kommende tid. Afslutningen er en DL-konference i Nyborg den juni om ledelse i det danske sundhedsvæsen. Du kan hente brochuren på SÅDAN GØR I Alle kan indberette jobskifter, jubilæer og nyvalg til DL Magasinet. Både den person, der bytter arbejde, og vedkommendes kolleger, tillidsrepræsentant eller andre. Skift fra den ene afdeling til den anden på et sygehus kan også omtales, ligesom skift til og fra ledende lægesekretær På samme måde med jubilæer. Enhver kan give besked. Både den, der selv runder, og alle andre i omgivelserne. Og samme procedure for nyvalg For at rationalisere det administrative arbejde med indberetninger, så gør sådan: Jobskifte sendes til - sinet.dk Skriv i emnefeltet præcis denne tekst: Jobskifte DL Magasinet. I tekstfeltet skrives først navnet på den pågældende lægesekretær efterfulgt af hvor hun skifter fra, og hvor hun tager hen, afsluttende med tidspunktet og eventuelt ganske kort om specielle funktioner i det nye job. Altså for eksempel Britta Andersen fra Røntgenaf - delingen på Regionshospitalet Silkeborg til praktiserende læge Søren Nielsen i Ry den 1. februar Jubilæer sendes til Skriv i emnefelt præcis denne tekst: Jubilæum DL Magasinet. I tekstfeltet skrives først det antal år, jubilæet omfatter. Dernæst navnet på personen og stedet hvor vedkommende har jubilæum, afsluttende med tidspunktet. Altså for eksempel 40 år. Lene Nielsen på Odense Universitetshospital den 1. marts Nyvalg sendes til eller Skriv i emnefeltet præcis denne tekst: Tillidsrepræsentant DL Magasinet eller Sikkerhedsrepræsentant DL Magasinet. I tekstfeltet skrives først navnet og derefter afdelingen/arbejdspladsen. For eksempel Alice Madsen ny tillidsrepræsentant på Røntgen - afdelingen på det og det sygehus. Medsend gerne foto af den person medddelelsen handler om (og navngiv for en sikkerheds skyld filen med personens navn). STØRRE FORSIKRINGER HOS PKA Her i 2009 udbetaler Pensionskassen for Lægesekretærer under PKA større gruppeforsikringssummer. Satserne er sat i vejret med 3,7%, nogenlunde svarende til prisstigningerne på varer. Ved både kritisk sygdom og ved førtidspension udbetales nu en sum på mod tidligere kr. Den samme stigning og det samme beløb udbetales ved ægtefælles/sam - levers død. Summen ved en lægesekretærs død er øget fra til kr. 14 DL MAGASINET FEBRUAR 2009

15 fagkonference 2009 Kast bolden og grib opgaven Kom til lægesekretærernes og DL s fagkonference 2009 HØR OM at kysse arbejdslivet sådan håndterer du stress politikernes forventninger til dig opgaveflytning faggrænser glider sådan får du energien og modet Hotel Nyborg Strand Onsdag-torsdag maj 2009 DL MAGASINET FEBRUAR

16 fagkonference 2009 Årets fagkonference for lægesekretærer 2009 Kast bolden og grib opgaven Politikere, ledelser, læger og mange andre ivrer for at give lægesekre - tærer nye arbejdsopgaver. Kom på forkant med de krav og udfordringer du vil møde i de næste måneder og år! Ta ansvar for din egen udvikling. Konferencen giver dig fundament og motivation til at møde udfordringerne Konferencen veksler mellem inspirerende oplæg og aktive workshops. HER KAN DU NETVÆRKE Fagkonferencen er også stedet, hvor du kan udveksle erfaringer og diskutere arbejdsdagens opgaver og udfordringer med kolleger fra hele Danmark, som har samme baggrund og fag som dig. Kravet fra alle arbejdspladser er, at du skal være fleksibel. Hør, hvordan du ruster dig. Kys det liv! På konferencen kan du møde og høre forfatteren og journalisten Mette Holbæk, der har skrevet bogen Kys det liv! - en varm og bevægende gør-detselv-guide til kvinder, der vil have mere ud af deres liv. Spring over de forhindringer, der blokerer dig i at leve det liv og arbejdsliv som du ønsker dig. En positiv overbevisning som Jeg kan alt, hvad jeg vil eller Jeg fortjener det bedste kan være den atomreaktor af energi, som får mirakler til at ske i et liv. Lige så ødelæggende og livsbegrænsende er negative overbevisninger som Jeg fortjener ikke det gode, Hvis jeg siger fra nu, kan ingen lide mig og Lige om lidt opdager de andre, at jeg ikke er dygtig. Hvad sker der? Hvorfor tænker vi negative tanker om os selv? Hvorfor lader vi dem styre os - derhjemme, på jobbet og i kærlighedslivet? Og ikke mindst: Hvad kan vi gøre ved det? Mette Holbæk giver en peptalk om, hvad du kan gøre for at kysse livet og arbejds livet. Ta livtag med forkrøb - lede over bevisninger og grib magten over din tilværelse. Mette Holbæk er født 1973 og uddannet journalist på Danmarks Journalisthøjskole og Morgenavisen Jyllands-Posten i Hun startede i 2000 månedsmagasinet Woman under Forlaget Benjamin, hvor hun var chefredaktør indtil sommeren Har siden arbejdet som udviklingschef på Forlaget Benjamin. Hendes guidebog Kys det liv! er udgivet på Politikens Forlag og indeholder interviews med blandt andre Natasja Crone, Renée Toft Simonsen, Anne Knudsen og Ann Eleonora Jørgensen. 16 DL MAGASINET FEBRUAR 2009

17 Få nyhederne på forhånd Du har som lægesekretær nøglen til fremtidens sundhedsvæsen sådan drejer du den Regeringen har nedsat en såkaldt task force, der skal se på, hvordan arbejdet i sundhedsvæsenet kan udføres mest rationelt og hvilke faggrupper, der bedst udfører hvilke opgaver. DL er med i arbejdet, som ender i en rapport i foråret. På fagkonferencen 2009 får du et forsmag på resultaterne. Vi har blandt andet inviteret en ledende regionspolitiker til at fortælle om sine forventninger til task forcens resultater og hvordan hun ser lægesekretærerne på fremtidens arbejdspladser. Det er Benedikte Kiær, der er næstformand både i Region Hovedstaden og i Danske Regioner. Det er konsulentfirmaet Implement, der udarbejder analyserne for task forcen. Konsulenter fra firmaet fortæller på konferencen om de foreløbige resultater. Implement har tidligere argumenteret for at overdrage flere administrative opgaver til lægesekretærer. 39-årige Benedikte Kiær er en af de yngre politikere, som spås en stor karrriere, og nu møder hun lægesekretærerne og de træffer hende. Dem kan du blandt andet møde og høre på konferencens første dag Du har som lægesekretær nøglen til fremtidens sundhedsvæsen sådan drejer du den LEIF VESTERGAARD PEDERSEN sundhedsdirektør i Region Midtjylland udfordringer og forventninger til lægesekretærerne, når arbejdsopgaverne skal flyttes Partner ANNE-METTE TERMANSEN fra konsulentfirmaet Implement Healthcare analyser af arbejdsdeling task-forcens resultater og anbefalinger DL s og lægesekretærernes formand, BIRGITTE USSING hvad tænker hun og landsforeningen om lægesekretærernes opgaver i fremtidens sundhedsvæsen BENEDIKTE KIÆR Regionsrådsmedlem i Hovedstaden og næstformand for Danske Regioner det forventer en regional toppolitiker af lægesekretærerne METTE HOLBÆK journalist og forfatter METTE FISKER er konferencens ord - styrer. Hun leder tidsskriftet Dagens Medicins uddannelsesafdeling og er tid - ligere chef i medicinalfirmaet Pfizer. Hun driver desuden firmaet ConferenceCare og så er hun lægesekretær! Partner Anne-Mette Termansen er med til at udarbejde rapporten om arbejdsdeling og hun vil gerne give flere opgaver til lægesekretærer mød hende. På konferencens anden dag er temaet at få energien og modet til at gribe opgaven. Hør hvordan du kan udvikle dine kompetencer, så du bliver i stand til at løfte nye opgaver og søge nye udfordringer. Gennem konkrete øvelser får du nogle værktøjer til, hvordan du øger mængden af alt det, der allerede fungerer. Hvis du øger antallet af succesfulde arbejdsopgaver med blot ti eller femten procent, så har du allerede styrket både din opgaveløsning og dine muligheder for at tackle nye og spændende udfordringer. Det handler altså ikke om store omvæltninger, men om at gøre endnu mere brug af de resurser og styrker, du allerede besidder. Formiddagen vil bestå en veksling mellem korte oplæg og konkrete øvelser. Glæd dig til en formiddag, der giver dig helt nye perspektiver på opgaveglidning. DL MAGASINET FEBRUAR

18 fagkonference 2009 Vælg selv hvad du vil lære På konferencen foregår der onsdag eftermiddag den 13. maj en række workshops, som ikke mindst handler om at flytte opgaver mellem faggrupper. De varer hver en time, og du skal selv vælge to, som du gerne vil deltage i. Når du tilmelder dig på hjemmesiden, får du den endelige oversigt over workshops, og her skal du foretage dit valg. Oplægsholderne er sygeplejersker, konsulenter, lægesekretærer og andre med spændende erfaringer, som de gerne vil give videre. Du kan se en uddybning af indholdet på Der er plads til ca deltagere i hver workshop, og vi vil tilstræbe at imødekomme dine valg. FORELØBIG ER DER PLANLAGT DISSE WORKSHOPS: 1. Hvordan lægesekretærernes kompetencer anvendes bedst muligt, og sådan opnår de anerkendelse. Hvordan sikres det, at opgaver ikke varetages på et højere specialiseringsniveau end nødvendigt? Fremgangsmåder til at opgaver løses i teams med fleksibel arbejdsdeling. 2. Sådan kan spændende arbejdsopgaver flyttes fra læge til lægesekretær, og sådan kan en udkant af landet aflaste centrale hospitaler med at skrive journaler. 3. Er der forskel på arbejdsprocedurer på et privat hospital og på et offentligt hospital? Sådan arbejder de på et privat hospital eller en privat skadestue. 4. Task-forcens resultater. Hvorfor har lægesekretærerne nøglen til sundheds - væsenets fremtid - også set fra en sygeplejerskes synsvinkel. 5. Kan sundhedsservicesekretærer på nogle områder aflaste lægesekretærer som derved får tid til at overtage funktioner fra læger og sygeplejersker? Erfaringer fra et projekt på et stort hospital i hovedstaden. 6. Politikerne kræver større lægehuse. Hvordan er det at skifte fra solopraksis til stor arbejdsplads med mange læger og andre faggrupper? En koordinerende lægesekretær fra et sundhedscenter fortæller sammen med en læge. 7. Det skal du kunne, hvis du vil arbejde i en praksis. Sådan samarbejder sekretærer og sygeplejersker i et lægehus der er plads til begge faggrupper. 8. Bliv klogere på stress. Få konkret hjælp til at håndtere arbejdspres uden at blive syg. 9. Lægesekretærens opgaver i almen praksis. 18 DL MAGASINET FEBRUAR 2009

19 Generel information DE KAN DELTAGE I FAGKONFERENCEN 2009 Kast bolden grib opgaven Medlemmer af DL, der arbejder som Lægesekretærer og andre sundheds administrative medarbejdere på offentlige og private hospitaler Elevansvarlige Praksis- og kliniksekretærer Tillidsrepræsentanter Lægesekretærelever dog et begrænset antal pladser TJEK HJEMMESIDEN Du kan se hele programmet og tilmelde dig ved at klikke ind på På hjemmesiden ajourføres programmet løbende, efterhånden som der indgås flere og nye aftaler med personer, der skal holde oplæg. Har du praktiske spørgsmål, så besvares de, hvis du skriver til eller ringer på Tilmeld dig på SÅDAN FOREGÅR DET Fagkonference 2009 finder sted på et af landets største konferencehoteller, Hotel Nyborg Strand. Programmet begynder onsdag den 13. maj med ankomst og kaffe/rundstykker mellem 9.00 og Kl bydes der velkommen. Det er muligt at nå frem til Nyborg på dagen med tog fra de allerfleste steder i landet, og der er bustransport fra banegården i Nyborg. Du får nærmere oplysninger, når du har tilmeldt dig. Sidste frist for tilmelding er den 26. marts BEGRÆNSET ANTAL PLADSER DL råder kun over 150 pladser til fagkonference Skynd dig derfor at tilmelde dig. Tilmeldingerne registreres i den rækkefølge, de indgår. Sidste frist for tilmelding er den 26. marts PRISEN Deltagergebyret omfatter Deltagelse i hele konferencens program, inklusive workshops Overnatning på enkeltværelse Kaffe onsdag morgen, frokost, middag med 2 glas vin, morgenbuffet torsdag og let frokost torsdag Pris alt inklusive kr ,- Elever får tilskud og betaler kun kr ,- DL MAGASINET FEBRUAR

20 epj Sikre data bliver en stor udfordring Jakob E. Bardram: - Der er brug for nye sikkerhedssystemer i sundhedsvæsenets it. 20 DL MAGASINET FEBRUAR 2009

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Lægesekretær i et nyt perspektiv. ny faglig profil og ændrede opgaver

Lægesekretær i et nyt perspektiv. ny faglig profil og ændrede opgaver Lægesekretær i et nyt perspektiv ny faglig profil og ændrede opgaver Udgiver DL Patient Administration Kommunikation Oplag 5.000 ex. Tekst Helle Jørgensen (DJ) Foto Arkiv Layout Mind to Mind Tryk Grefta

Læs mere

PATIENTINDDRAGELSE PATIENTOPLEVELSER OG PATIENTSIKKERHED

PATIENTINDDRAGELSE PATIENTOPLEVELSER OG PATIENTSIKKERHED Academy for sygeplejersker Onsdag den 17. og torsdag den 18. juni 2015 PATIENTINDDRAGELSE PATIENTOPLEVELSER OG PATIENTSIKKERHED Invitation Det er os en glæde at invitere til Pfizer Academy 2015 for dermatologiske

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

Velkommen til Danske Bioanalytikere

Velkommen til Danske Bioanalytikere Velkommen til Danske Bioanalytikere Copyright 2011 Danske Bioanalytikere Sankt Annæ Plads 30 Postboks 74 1003 København K. Tlf.: 4695 3535 dbio@dbio.dk www.dbio.dk Redaktion: Danske Bioanalytikere Foto:

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

med fokus på sundhedsteknologi, innovation og lederskab

med fokus på sundhedsteknologi, innovation og lederskab DEBAT: Hvor langt er vi med at implementere sundhedsteknologi, innovation og lederskab i Danmark? DEN LEDENDE SYGEPLEJERSKE 2014 med fokus på sundhedsteknologi, innovation og lederskab KONFERENCE DEN 26.

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker. Elektronisk journal Undervisningsbilag 3 til temaet: Loven, dine rettigheder og din e-journal Din helbreds-journal ligger på nettet Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte på sygehuse TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet. Det

Læs mere

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd 09-62, 6. udgave jan. 2014 Layout: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed: 09-62 ISBN 87-7266-310-3 Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Kort og godt om den supplerende uddannelse

Kort og godt om den supplerende uddannelse Kort og godt om den supplerende indledning Den årlige supplerende inden for arbejdsmiljø er et tilbud til medlemmer af AMO og har til formål at sikre, at arbejdsmiljøledere og - repræsentanter har viden

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012

Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012 Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012 Statens Arkiver gennemførte i perioden november 2011 juni 2012 et tilsyn med regionerne, de videnskabsetiske komiteer, trafikselskaberne og regionernes institutioner

Læs mere

Har du lyst til en uddannelse inden for sundhedsadministration

Har du lyst til en uddannelse inden for sundhedsadministration Har du lyst til en uddannelse inden for sundhedsadministration UDGIVER OPLAG LAYOUT TRYK UDGIVET VARENR. DL PATIENT ADMINISTRATION KOMMUNIKATION 3000 STINE LINDBORG DESIGN KLS GRAFISK HUS JUNI 2013 4409030725

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Nye trends. i samarbejde og organisering. Konference

Nye trends. i samarbejde og organisering. Konference Nye trends i samarbejde og organisering Konference 27. januar 2014 Nye trends i samarbejdet og organisering Nye samarbejdsmodeller i sundhedsvæsenet skal understøtte sammenhængende og effektive patientforløb.

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Serviceassistenterne i fokus

Serviceassistenterne i fokus Kost- og servicesektoren F O A F A G O G A R B E J D E Serviceassistenterne i fokus Konference 4 juni 2008 Sammendrag Redaktion: Mie Andsersen og Lone Kaufmann Politisk ansvarlig: Ann. Marie Liepke Layout:

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd. Sundhedsjura hvor langt kan vi gå?

Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd. Sundhedsjura hvor langt kan vi gå? Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Sundhedsjura hvor langt kan vi gå? 02.10.2013 Oplæg Kort præsentation Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Nord Autorisationsloven vedrørende forbeholdt virksomhedsområde,

Læs mere

Ventetid der gør ondt værre. - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet

Ventetid der gør ondt værre. - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet 3F s bud på de sundhedspolitiske udfordringer, september 2005 Ventetid der gør ondt værre - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet q 2 SUNDHEDSPOLITISKE

Læs mere

Lokalforhandlinger Tips og inspiration

Lokalforhandlinger Tips og inspiration Lokalforhandlinger Tips og inspiration 2014 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

Et eksempel på hvordan vi kan samarbejde med kommunerne om at skabe sammenhængende forløb for hjertekarpatienterne. Frokost

Et eksempel på hvordan vi kan samarbejde med kommunerne om at skabe sammenhængende forløb for hjertekarpatienterne. Frokost VELKOMMEN Fredag d. 7. marts 10:30 11:00 Ankomst - kaffe, te og brød 11:00 11:30 Velkommen - status på Hjertemotion v/ projektleder Lise Sjelberg 11:30 12:15 Hvorfor er rehabilitering vigtig? v/ rådgivningsleder

Læs mere

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet Budget 2008 Plads til ambitioner I Region Midtjylland har vi ambitioner. Ambitioner om at udvikle et sundhedsvæsen på højt internationalt niveau. Ambitioner om at sikre tidssvarende og højt specialiserede

Læs mere

Danske Fysioterapeuters

Danske Fysioterapeuters Danske Fysioterapeuters nr. 2 juli. 2004 Årskonferencen den 28.09.2004 om Arbejdsmiljøundersøge lsen er udsat til den 25. januar 2005 Tilmeld dig det elektroniske nyhedsbrev om arbejdsmiljø på tillidsfolk.fysio.dk

Læs mere

Sparring skal forebygge vold

Sparring skal forebygge vold Sparring skal forebygge vold I Hjørring lærer ældreplejens medarbejdere kollegial sparring for at mindske fysisk og psykisk vold. Af Britta Lundqvist En kollega har været udsat for et kvælningsforsøg,

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

Mødereferat. Referat af møde for kontaktpersoner for Selvstændige Fysioterapeuter Uden OK 22. Juni 2010 i KBH. Dato for udarbejdelse: 06-07-2010

Mødereferat. Referat af møde for kontaktpersoner for Selvstændige Fysioterapeuter Uden OK 22. Juni 2010 i KBH. Dato for udarbejdelse: 06-07-2010 Mødereferat Referat af møde for kontaktpersoner for Selvstændige Fysioterapeuter Uden OK 22. Juni 2010 i KBH Dato for udarbejdelse: 06-07-2010 Deltagere: Jørn Mortensen, Anne Marie Jensen, Jane Kiss, Stefan

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015 Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. 24.-25. MARTS 2015. Karen Albertsen; kal@teamarbejdsliv.dk. PUBLIKATION FRA BAR SOSU Fokus er ikke så

Læs mere

IDÈKATALOG. Mobning på arbejdspladsen forebyggelse og håndtering. www.voksenmobningnejtak.dk Hotline onsdag mellem kl. 19 21 Tlf.

IDÈKATALOG. Mobning på arbejdspladsen forebyggelse og håndtering. www.voksenmobningnejtak.dk Hotline onsdag mellem kl. 19 21 Tlf. IDÈKATALOG Mobning på arbejdspladsen forebyggelse og håndtering Indholdsfortegnelse Side 2 Side 3-5 Side 6-11 Baggrund, formål og udførelse Konkrete tiltag Bilag 1 Baggrund, formål og udførelse Baggrunden

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Stillingsbeskrivelse Matchprofil Interview Ansættelse & Introduktion Opfølgning

Stillingsbeskrivelse Matchprofil Interview Ansættelse & Introduktion Opfølgning JOBMAPPE Stillingsbeskrivelse Matchprofil Interview Ansættelse & Introduktion Opfølgning Det ledige job: Valgt rekruttering Opslået pr.: " Online Rekruttering (CV + Annonce) Besættes inden: " Annonce Ansvarlig

Læs mere

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Program for konferencen Overvægt et fælles ansvar Ordstyrer: cand. brom. Regitze Siggaard, partner i Aktivo

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration 2015 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Academy for sygeplejersker

Academy for sygeplejersker Academy for sygeplejersker 5.-6. september 2013 Trinity Hotel & Konference Center Middelfart/Fredericia TEMA Co-morbiditet, behandlingssvigt/-risici og fremtidig patientmonitorering Invitation Det er os

Læs mere

REFERAT Arbejdsmiljømøde for alle Sikkerhedsrepræsentanter, Kreds Midtjylland, VEST Dato: 7. juni 2010

REFERAT Arbejdsmiljømøde for alle Sikkerhedsrepræsentanter, Kreds Midtjylland, VEST Dato: 7. juni 2010 REFERAT Arbejdsmiljømøde for alle Sikkerhedsrepræsentanter, Kreds Midtjylland, VEST Dato: 7. juni 2010 Til stede: Referent: Bodil Remme Jakobsgaard Øre - næse - hals Holstebro,Lisbeth Haarbo Jensen Øre

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyhedsbrev januar 2008 Nyheder fra LYLE Dette nummer er blevet redigeret af Jytte Gamby. Louise Aagaard Nielsen skriver opgave i december og er til eksamen et par gange i januar. Indlæg uden underskrift

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7 31 oktober 2013 Nr. 7-31. oktober 2013. Nr. 7 Seniorjobbere: Skriv endelig at vi morer os Der er plads til flere på Københavns Stadsarkiv Fotos: Per Sichlau Hvis man gerne vil vide, hvad børn vejede og

Læs mere

HVERDAGENS PROBLEMER. Kobæk Strand Kobækvej 85 4230 Skælskør 23. og 24. januar 2014 KONFLIKTHÅNDTERING MOBNING / CHIKANE VOLD OG TRUSLER

HVERDAGENS PROBLEMER. Kobæk Strand Kobækvej 85 4230 Skælskør 23. og 24. januar 2014 KONFLIKTHÅNDTERING MOBNING / CHIKANE VOLD OG TRUSLER Region Sjælland, C/o BUPL, Nykobbelvej 1 4200 Slagelse Telf. 35 46 58 10 HVERDAGENS PROBLEMER KONFLIKTHÅNDTERING MOBNING / CHIKANE VOLD OG TRUSLER SKAL DER GIVES ØKONOMISK BELØNNING FOR IKKE AT HAVE SYGEFRAVÆR?

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole Dato:Juni 2010 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juni 2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

Referat TR netværksmøde d. 3. december 2009

Referat TR netværksmøde d. 3. december 2009 Referat TR netværksmøde d. 3. december 2009 1. Referent: Maria Hansen Ordstyrer: Jette Clausen 2. Referat godkendt 3. Netværksansvarlig: Lene Lebech, Kolding kommune (lele@kolding.dk) melder sig frivilligt.

Læs mere

Vi sætter pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK

Vi sætter pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK Vi sætter pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK Seniorpraksis Prisen 2007 Tilmeld jeres virksomhed på www.seniorpraksis.dk Foto: Sisse Jarner Initiativer for seniorerne fortjener anerkendelse!

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

Vil du med i kassen? Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: FOAs a-kasse. Forsidefoto: Mike Kollöffel. Layout: Joe Anderson.

Vil du med i kassen? Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: FOAs a-kasse. Forsidefoto: Mike Kollöffel. Layout: Joe Anderson. F O A s A K A S S E Vil du med i kassen? Vil du med i kassen? Er udgivet af Fag og Arbejde FOAs a-kasse Pjecen henvender sig til ansatte, som arbejder inden for kassens faglige områder, og som kan optages

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland

Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Sted: Aalborg Kongres og Kulturcenter, Aalborg Hallen Dato: 28. oktober 2010 kl. 17.30 Ved indgangen Kontrol af medlemskab.

Læs mere

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø Udgivet af DANSK ERHVERV ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse På hvilke områder inden for

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING codan care BEHANDLINGSFORSIKRING Codan Forsikring A/S Gammel Kongevej 60 1790 København V Tel 33 55 55 55 www.codan.dk 2 Codan Care Codan Care 3 Ventetid på behandling kan blive et stort problem For din

Læs mere

SEMINAR FOR LEDERE 29. og 30. oktober 2014

SEMINAR FOR LEDERE 29. og 30. oktober 2014 SEMINAR FOR LEDERE 29. og 30. oktober 2014 6. august 2014 Radiograf Rådet er igen i år glade for, at kunne invitere chefradiografer, overradiografer, oversygeplejersker, afdelingsradiografer og afdelingssygeplejersker

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Emne: Referat fra mødet onsdag den 2. november 2011, kl. 12.30 15.30

Emne: Referat fra mødet onsdag den 2. november 2011, kl. 12.30 15.30 Referat Udvalg: Portøruddannelsesnævnet Emne: Referat fra mødet onsdag den 2. november 2011, kl. 12.30 15.30 Til stede: Erik Brouer, Region Hovedstaden (formand) Janne Uth, Region Sjælland (medlem) Steen

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand

Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Tilmelding på www.partnerskab-kompetence.socialfonden.net eller til Hanne Lindbo, hl@ats.dk, tlf. 89373491 Aarhus

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere

FRA ORD TIL HANDLING. Kobæk Strand Kobækvej 85 4230 Skælskør 24. og 25. januar 2013 KOMMUNIKATION OG KONFLIKT- POSITIV PSYKOLOGI SOCIALE MEDIER

FRA ORD TIL HANDLING. Kobæk Strand Kobækvej 85 4230 Skælskør 24. og 25. januar 2013 KOMMUNIKATION OG KONFLIKT- POSITIV PSYKOLOGI SOCIALE MEDIER Region Sjælland, C/o BUPL, Nykobbelvej 1 4200 Slagelse Telf. 35 46 58 10 FRA ORD TIL HANDLING KOMMUNIKATION OG KONFLIKT- HÅNDTERING POSITIV PSYKOLOGI SOCIALE MEDIER NY ARBEJDSMILJØLOVS IND- VIRKNING PÅ

Læs mere

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8 Forældreinformation Velkommen til Børneafsnit A8 Velkommen til Børneafsnit A8 Børneafsnit A8 er en blandet medicinsk og kirurgisk specialafdeling, der modtager børn i alderen 0 15 år, med urinvejs- og

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere