kristendom som verdensbillede og menneskesyn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "kristendom som verdensbillede og menneskesyn"

Transkript

1 Detaljeret Udkast/Draft 2012/ Kristendom som verdensbillede og menneskesyn Genudgivet / republished 2014 (Web-Ed) kristendom som verdensbillede og menneskesyn kærlighedens og virkelighedens historie poul b. nielsen detaljeret udkast 2012/2013 til modeller (ny/new) Detailed draft 2012/2013 with summary and guide in english Programmet NyTeologi Forlaget NyTeologi.dk

2 Detaljeret Udkast/Draft 2012/ Kristendom som verdensbillede og menneskesyn Bogen Kristendom som verdensbillede og menneskesyn. Poul B. Nielsen. Forlaget NyTeologi, 2012/2013. DETALJERET UDKAST 2012/2013 (141 sider) til MODELLER-2014, (141 sider) (2014-ny-udgaven er omskrevet og omredigeret. Udgået: noter, bokse, appendikser, English Summary) Udgivelse i Programmet NyTeologi, som sætter fokus på kristendommens centrum og indhold. Emner: Kristendom Verdensbillede Menneskesyn Bibelsyn Naturvidenskab Religionskritik! Kirke (menighed, troslære, prædiken, drama, undervisning) Anvendt teologi Model-teologi. Bøgerne kan frit downloades/kopieres/anvendes også uden angivelse af kilde: Bøgerne må dog ikke udnyttes kommercielt uden forlagets/forfatterens tilladelse. Forlaget NyTeologi, Mølleløkken 38, DK 5500 Middelfart, Forlaget er non-profit. Tilegnes det tidl. Forum Teologi Naturvidenskab v/aarhus Universitet med tak for inspiration. Produktudvikling Folkekirken synes at svigte den del af sine medlemmer som måtte have svært ved at forbinde kristendom med det verdensbillede og menneskesyn, man lige har læst om i fx. Illustreret Videnskab. Problemet har trængt sig på siden 1700-tallets oplysningstid og er fortsat en udfordring for kirke og videnskab. Kirken burde for sin part kunne præsentere en nutidig totalanskuelse af tilværelsen, som det før er set med old- og middelalderkirken. Menigheden af i dag synes ringere stillet end dengang, ja, synes at lide af et alvorligt svækket åndeligt immunforsvar over for tidens udfordringer, naturvidenskabelige, religiøse, samfundsmæssige, og hvor videnskaben for sin part søger at udfordre med en Theory of Everything. Men kristendom kan faktisk forkyndes og forstås som et i nutidig forstand forestillingsbart og vedkommende verdensbillede med samhørende menneskesyn og i forlængelse heraf som generel religionskritik. Bogen produktudvikler hertil kirkens tros-indhold med henblik på en nutidig forkyndelse og oplysning. Man (vel langt flere end søndagsmenigheden ) kunne ønske sig en kristen forkyndelse med klare svar på spørgsmål som: Meningen med det hele? Hvorfor noget og ikke bare ingenting? Godt? Ondt? Kærlighed? Rum og uendelighed? Tid og evighed? Tro og viden? Gud og religiøsitet?...?. Men vel at mærke: en forkyndelse udfoldet i forestillingsbar rum og tid med plads til videnskaberne omkring os og fremlagt i en begribelig og nutidig form. Hertil forsøger bogen sig som anvendt teologi. Bogen introducerer en nutidig kristen selvforståelse, der (gennem en ny slags teologi med bl.a. 100 grafer) præsenterer et kristendommens univers som en total-anskuelse i ét forestillingsbart rum, opdateret og opgraderet og lagt til rette med sigte på folkekirkens forkyndelse og oplysningsvirksomhed. Her rammes vel folkekirkens problem: Er vi rustet til den slags og tør vi møde den del af menigheden, som ønsker en forklaring? Og en dag vil kræve mere for kirkeskatten! Kirken er før blevet udfordret som med reformationens teologiske udfordring fra oven og 1800-tallets folkelige udfordring fra neden. Skal folkekirken ud af tidens dødvande, mangler vi endnu at se en intellektuel udfordring fra/til midten! Bogens tese og udfordring: Kristendom er i sig selv og i moderne forstand et verdensbillede med samhørende menneskesyn. Forfatteren Poul B. Nielsen, tidl. sognepræst, sektionschef, f.1936 i København. Uddannelser inden for naturvidenskab, teknologi, ledelse, Teologi ved Kbh.Univ Operationsanalytiker ( udvikling af civilbefolkningens krigsmæssige beskyttelse ) Sognepræst ; fra 1996 i et omfattende prædike- og (voksen)undervisningsembede. Udlandsstudier ( civil-religion ) Medlem af fora vedr. bibelvidenskab, oldkirke, naturvidenskab. Forfatteren ser sin trosholdning i Kærlighedens og Skabelsens Gud som i Jesus Kristus har åbenbaret den nødvendige og tilstrækkelige forudsætning for udfoldelse af et nutidigt Guds- og verdensbillede med samhørende menneskesyn, altså svaret på meningen med det hele?, og på det hele, og på lidt til..!

3 Detaljeret Udkast/Draft 2012/ Kristendom som verdensbillede og menneskesyn Indhold / bind 1 Side 0. Introduktion Total-anskuelse / Ny teologi / Målgrupper / Nøgle-begreber 5 1. Skabelses-modeller (Systematisk kristendom)!!!!!!! 9!!!! 1.0! Kristendommens univers indledninger!!!! 10!!!! 1.1! Kærlighedens Gud bliver Skabelsens Gud!!! 15!!!! 1.2! Grund-skabelse af Alt og Intet, Tiden og det Onde!! 17!!!!! 1.3! Skaberværkets skabelse / Kærlighedens scene og fristed! 19!!!! 1.4! Skaberværkets kosmologi og evolution / Det onde!! 20!!!! 1.5! Menneskets evolution og skabelse / Kærlighedens genstand! 21!!!! 1.6! Menneske-åndens rum og tid / Troens dimension!! 22!!!! 1.7! Skaberens rum og tid!!!!!! 24 Ekskurs-I: Natur og over-natur 26!!!! 1.8! Skabelses-mytologi!!!!!!! 27!!!! 1.9! Virkelighed og Gud / Tro / Vantro / Ikke-tro / Synd! 28!!!! 1.10! Mennesket skaber sin egen verden / Mod-historien!! 31!!!! 1.11! Menneskets frelsesforsøg / GTs ulykkeshistorie!!! 33 Ekskurs-II: Bibelsk teologi 34!!!! 1.12! Ny-skabelse: Jesus Kristus Rige / Den jordiske Jesus!! 35 Ekskurs-III: Gud i Intet / Guds død 42!!!! 1.13! Slut-skabelse: Kærlighedens evigheds-perspektiv!! 43 Ekskurs-IV: Mod-historiens problemer 47!!!! 1.14! Total-anskuelse gennem indsigt som følge af tro!! 49!!!! 1.15! Kærlighedens og virkelighedens historie - oversigt!! 50!!!! 1.16! Ægte og uægte alternativer til kristendommens univers! 51!!!!!!!! 1.17! Guds-tro, Guds-tanke og Kristus-tro!!!! Udfoldelses-modeller (Historisk kristendom)!!!!!!! 53!!!! 2.0! Menighedens modeller: Tros-modeller / gudstjeneste!! 54 Ekskurs-V: Dogmatisk oprustning 59!!!! 2.1! Kristendommens indre univers: Sakramenter / bøn /...!! 60 Ekskurs-VI: Troslære- /Evangelie-model 65!!!! 2.2! Kristendommens ydre univers: Naturvidenskab / etik!! 66 Ekskurs-VII: Andre etik-modeller 70!!!! 2.3! Kristendom som ordning og organisation!!! 72 Ekskurs-VIII: Folkekirken lidt facts 75!!!! 2.4! Kristendom som generel religionskritik!!!! 76 Ekskurs-IX: Religions-aspekter 78

4 Detaljeret Udkast/Draft 2012/ Kristendom som verdensbillede og menneskesyn 3. Kirkeårets drama:! (Forkyndende kristendom / Case Study)!!!!! 81! Christus Victor!!!!!!!!!!!!!! 3.0! Gammelkirkelige (1.-) evangelie tekstrække!!! 82 Ekskurs-X: Kirkeårets scenografi 84!!!! 3.1! Kristendommens univers skabes / 1.kirkehalvår!! 85!!!!! 3.1.1!! 1.akt: Advent Fastelavn!!!! 85!!!!! 3.1.2!! 2.akt: Fastelavn Påske!!!! 89!!!!! 3.1.3!! 3.akt: Påske Pinse!!!!! 93!!!! 3.2! Kristendommens univers udfoldes / 2.kirkehalvår!! 97!!!!! 3.2.1!! 4.akt: Trinitatis søn. 14.søn. i trin.!!! 98!!!!! 3.2.2!! 5.akt: 15.søn. i trin. Allehelgens søn.!! 102!!!!! 3.2.3!! 6.akt: Allehelgens søn. Sidste søndag!! 104 Ekskurs-XI: Kirkeåret i kirkelig praksis Appendikser 107!!!! 4.1! Kristendom og modernitet!!!!! 108!!!! 4.2! Kristendom, tænkning og logik!!!!! 110!!!! 4.3! Kristendom som ét-rums-tænkning!!!! 112!!!! 4.4! Kristendommens kopernikanske vending!!! 113!!!! 4.5! Kristendom og forsonings-modeller!!!! 114 Resumé/Summary (2012/2013) ! Dansk resumé!!!!!!! 116!!!! 5.2! Summary and Guide in English!!!!! Registre!!!!!!!!!!!!! 129!!!! Emner/Stikord/Personer/Statistik!!!!!! 130!!!! Bibel-henvisninger!!!!!!!! 138!!!! Alterbogs-henvisninger!!!!!!! 140 Billed-prædiken!! Kristus-håbet over Judaskysset / Bederslev kirke!!! 141 Redaktionelt Kristendom som verdensbillede og menneskesyn benævnes i bogen som Modeller. Modeller er decimal-nummereret i hoved-, grund- og detajlmodeller, herunder o. 100 grafer. Modellerne indledes kort i klart sprog (sidste decimal.0 ). Bogen kan skimmes gennem.0-erne interne links (> x.x.x) viser frem og tilbage inden for Modeller som forklarende netværk. 400 henvisninger til Bibelen, Den Danske Folkekirkes Alterbog og Den Danske Salmebog-2003 ( dds. ) Modeller er forsynet med emne- og stikordsregister, Bibel-henvisninger, og henvisninger til gudstjenestens gammelkirkelige 1.tekstrække (fulde tekster i dds. s. 979 ff). Indholdsoversigt til bind-2. Modeller anvender ordet Gud som synonym for Kærlighedens ophav / Skaberen / Den tre-enige Gud. Jesus Kristus / Jesus / Kristus / Guds Søn anvendes normalt som synonyme navne/betegnelser, idet Modeller som udgangspunkt læser og skriver alt som forkyndelse af Kristus-troen. Bibelcitater/forkortelser følger normalt Bibelselskabets/Alterbogens oversættelse-1992; ellers tilføjes ao. Bibeltekst er, hvor intet andet er angivet, hentet fra Bibelen i autoriseret oversættelse af 1992 eller fra Den Nye Aftale, 2007, og den gengives efter tilladelse fra Det Danske Bibelselskab. Det Danske Bibelselskab 1992 og ( pp-xxx henviser til nu udgået powerpoint-udgave. Ny power-point-udgave-2014 på

5 Detaljeret Udkast/Draft 2012/ Kristendom som verdensbillede og menneskesyn 0. Introduktion...vær altid rede til forsvar over for enhver, der kræver jer til regnskab for det håb, I har..! (1 Pet 3,15) Historien om kærligheden og virkeligheden dén kærlighed der driver solen og de andre stjerner. (Slutreplik i Dantes Guddommelige Komedie ) 0.1 Bogens tese og udfordring:!!!!!!!!!! Kristendom er i sig selv og i moderne forstand et verdensbillede med samhørende menneskesyn. Med rod i tidlig kristendom udvikles tesen gennem konkrete og virtuelle forestillinger, opdateret og opgraderet og i et med- og modspil til naturvidenskabelige, kulturelle og religiøse verdensopfattelser. Kristendom fremlægges herpå som totalanskuelse af virkeligheden med en generel religionskritik. Gennem en metodisk ny slags teologi udvikles forestillingerne visuelt gennem (100 grafiske) modeller, som skaber overblik, belyser detaljer, afslører sammenhænge og opstiller et scenisk drama. Modeller forstår sig som et anderledes og konkret oplysningsprojekt for mennesker af det 21. århundrede, religionens århundrede én blandt flere aktuelle grunde til at ruste sig..! (1 Pet 3,15) Modeller fremstår tillige som udfordring af kristendoms-kritikere fra humanistisk og naturvidenskabelig side, såvel som udfordring af den udbredte kultur-kristendom, men også af en god del kirkelig og teologisk selvforståelse. Hvilke tidssvarende forestillinger forbinder man i grunden med kristendom? Modeller selv genplacerer Jesus Kristus som kristendommens uopgivelige centrum, med en nyfortælling om kærligheden og virkeligheden som kristendommens lige så uopgivelige indhold. Hertil genindsættes den rå virkeligheds drama i tidens noget naivistiske og uafklarede folkekirke-kristendom. Modeller og modellerne er alt i alt et forsøg på at lade Jesus-historien give nutiden mening. Kristendom er jo ikke hvad som helst man nu om dage måtte finde på af religiøsitet, åndelighed, moral, humanisme, kulturarv, ritualer, overtro,... Kristendom er kærlighedens og virkelighedens historie! 0.2 Modeller åbner med et nutidigt almen-menneskeligt spørgsmål om tilværelsens uselvfølgelighed: Hvad er i grunden meningen (årsagen/hensigten) med det hele..? Eller mere specifikt: Hvorfor er der noget og ikke bare ingenting? Hvorfor er det, der er, så mangfoldigt og forskelligt? Hvorfor er der så megen hårdhed og lidelse til? Hvorfor ikke bare menneskelig godhed hvorfor også ondskab? Hvorledes forholde sig til leve og dø med ovenstående spørgsmål? Spørgsmål og svar spænder over virkeligheden og rækker fra det fysiske kosmos, over den biologiske evolution og videre til det ondes og det etiskes problemer, for at lande på det eksistentielle plan. Spørgsmål og svar fortsætter ind i kosmos og tilværelsens dybeste lag, det værendes grund Kærlighedens Gud, som vil kærligheden og som Skabelsens Gud skaber kærligheden en scene og et fristed, skaberværket/virkeligheden, og som midt i evolutionens tilfældigheder og mangfoldigheder finder en genstand at kaste sin Kærlighedens Ånd på: mennesket bliver menneske, det elskede menneske. Igennem et kosmisk splitsekund følges kærlighedens og virkelighedens historie i mødet med mennesket, som har sin egen mening om den historie, og hvor parterne konfronteres i Jesus Kristus. Modeller giver i forlængelse heraf tre svar på spørgsmålet om meningen med det hele : pp-7f Meningen, som er kærlighedens udfoldelse! Virkeligheden, som rummer tiden og stedet og genstanden for kærlighedens udfoldelse! Men at der til kærlighedens udfoldelse historisk måtte skabes mere end virkeligheden..! Kristendommens univers er stedet for dette virkelighedens drama, som det ikke er muligt at unddrage sig, da det handler om dén kærlighed der driver solen og de andre stjerner. (Dante)

6 Detaljeret Udkast/Draft 2012/ Kristendom som verdensbillede og menneskesyn 0.3 Bogen kan læses som en kirkelig katekismus med en kristendoms-opfattelse i en tidssvarende sammenhæng som en nutidig menigheds-kristendom set mere fra prædikestolen end fra lærestolen. Modeller søger i forlængelse heraf som en kirkelig dogmatik at præsentere et kristendommens univers : et kristent verdensbillede og menneskesyn, som matcher en nutidig opfattelse af virkeligheden eller rettere omvendt: at anskue virkeligheden under kristendommens, dvs. Guds kærligheds, synsvinkel. Modeller forstår ikke kristendom som en del af virkeligheden, men som en totalanskuelse af virkeligheden, hvor den rå og barske virkelighed svarer tilbage ved selv at konfrontere kristendommen. Kristendommens univers rummer virkeligheden på godt og ondt også jordskælv og et Auschwitz. Modeller knytter således til ved det forhold, at den kristne kirke i kulturhistoriens forløb har kunnet levere verdensbillede og menneskesyn, alt efter de sammenhænge kristendommen har udfoldet sig i. 1 Jesus satte sig og underviste... bøjede sig ned og gav sig til at tegne. (Joh 8,2.6 ao) Modeller introducerer en ny slags teologi : Model-teologi, med nye metoder og former. pp-9 Modeller udtrykker sig gennem modeller, som er forenklinger, hvor kun centrale aspekter af et forhold er medtaget og andre udeladt. Principielt omfatter et sådant model-begreb alle former for forestillinger og teorier lige fra lyrik til naturvidenskab og altså også teologi, den rå og nøgne virkelighed lader sig sjældent begribe umiddelbart. I kristendommens 2000 år tegner sig kristne forestillinger, modeller, som der stadig kan eller må forholdes til: Bibelen er en model, eller en samling af modeller; kirkens gamle trosbekendelser er modeller; Dantes middelalderunivers i Komedien er kristendom model-1300 ; Den danske Salmebogs 791 numre er en samling modeller. Trosforestillinger, katekismer og teologier er modeller dækkende, diskutable, tvivlsomme, uægte, falske. En ny slags teologi omfatter brugen af analogier og tankegange fra videnskaberne omkring os. Her er det især den forestillingsbare grafik et formsprog forskelligt fra prosa, poesi, musik og billedkunst som sammen med korte tekster kan rumme en høj grad af information og tillige afsløre ellers oversete sammenhænge. Modeller udfolder sig overvejende som konstruktion af (verdens-)billeder og metaforer i kristendomstolkningen. I så henseende tilstræber Modeller i sin helhed at placere sig i nutidige sammenhænge, og hertil lægge en kabale med modellerne så kabalen går op, hvilket i det omfang det lykkes i sig selv kvalificerer den samlede fremstilling og derved de enkelte modeller. Med smukke model-konstruktioner kan der tales om æstetisk teologi. Modellers kreative og konsekvente anvendelse af grafik (godt 100 modeller med fremstillinger i 1, 2, 3 dimensioner) er nærmest uset inden for området, men formsproget er udviklet og velkendt i andre nutidige sammenhænge. Udtrykket En ny slags teologi har således sit forlæg i operationsanalytikeren Stephen Wolframs A New Kind of Science (2002), hvor man gennem grafiske computerforløb afslører nye sammenhænge i naturen og i systemer. Modeller går ud over rammerne for traditionelle genrer, opfattelser og metodikker (også det alm. historisk-kritiske paradigme) og opstiller et deduktivt paradigme (i slægt med Spinozas... more geometrico demonstrata, 1675). Modeller udfolder sig således som praktisk syntese, men støtter sig til omfattende analytisk-teologiske arbejder. Modeller søger øvrigt at begrænse sig til det nødvendige og tilstrækkelige i sin præsentation af kristendommens struktur og forestillinger for sin samtid, utraditionelt, kortfattet, oversigtigt og ikke tilstræbt underholdende. For god ordens skyld: Modellerne udgør ikke selve virkeligheden, eller kristendommen, endsige kærligheden, men er modeller af samme, og står naturligvis til diskussion mht. metode, form og indhold. 0.4 Modellers ambition er at fremlægge en konkret og overskuelig fremstilling af en nutidig klassisk kristendomsforståelse med henblik på den voksenoplysning og religionsdebat, som nødvendigvis må sættes højt på kirkens program i det 21. århundrede. Modellers motto fra 1. Petersbrev er et klassisk udtryk for apologien : forsvaret for den kristne tro her med Modeller vendt til et offensivt forsøg på at udfordre den moderne læser og dennes forestillingsverden ved at åbne nye forestillinger og forståelser i en sag, alle har et eller andet forhold til. 2 1 Kirkelige kredse (især i den angelsaksiske verden) har i et par hundrede år forsøgt at kombinere Bibel og natur ved at påstå naturvidenskabeligt-teologiske modeller som Kreationisme og Intelligent Design. Modeller er noget helt andet! Ny-teologi har kun fornyelses-sigtet fælles med katolsk Nythomisme, fr. Nouvelle Théologie og amer. New Theology. 2 Selv om kirken har formået at åbne sig for størstedelen af det danske folk igennem et folkeligt-religiøst fællesskab som kulturkristendom, har den forsømt at tilbyde en tidssvarende kristen forestillingsverden, hvorfor befolkningen og for den sags skyld også kirkegængere må siges i dag at være efterladt med et alvorligt svækket åndeligt immunforsvar. Kristendomskritikeres indsigt og forståelse synes generelt at halte et halvt århundrede efter nutids-menigheden og et helt århundrede efter nutids-teologien. Eller man er så forblændet af skepsis over for kirken, at man forveksler dansk og amerikansk højst forskellige folkelige kristendomsformer. Eller forveksler kristendom med religiøsitet og religionsudøvelse.

7 Detaljeret Udkast/Draft 2012/ Kristendom som verdensbillede og menneskesyn Modeller henvender sig som grundbog i anvendt teologi til inspiration for aktører i folkekirken, hvortil modellerne er lagt til rette for anvendelse på prædikestol og i kirkeskole; men også til den som selv vil orientere sig om tilværelsens uselvfølgelighed; og i øvrigt som en udfordring af den, som måtte have nok i sin egen religiøsitet, eller som ser kristendom og religion som (ligefrem skadelige ) fortidslevninger. 3 Modeller udfordrer ældre og nyere kristendomsforståelser gennem en opgraderet version-21.århundrede. Med Modellers nye teologi (>0.3) og aksiom: Gud vil kærligheden (>1.1.2) antager en række traditionelle forhold nye værdier med overraskende følgeslutninger inden for troslæren og dennes udfoldelse, eksempelvis: Gud vil kærligheden og skaber alt og intet også Intetheden er skabt..! Teodicé-problemet bortfalder..! Livet og levende væsener som skabt ved Guds livsånde erstattes i Modeller af en naturvidenskabelig forestilling af liv som opstået og udviklet fysisk-biologisk (selv om livs-koden endnu ikke er brudt), for dyrs og menneskers vedkommende som liv i form af legeme&sjæl..! Modeller skelner til gengæld nøje mellem legeme&sjæl og ånd, hvor netop menneskets ånd er Guds-skabt..! Modeller foretager en Kopernikansk vending, hvorefter kristendom ikke handler om Guds frelse af mennesket, men om Guds frelse af sin kærlighed...! Med denne Guds kærlighed frelses alle..! Kun alt og intet fortabes..! I påske-modellen udvides fokus fra Sønnens opstandelse til Faderens overtagelse af den tomme grav..! Nadveren indstiftedes skærtorsdagen, men aktiveredes først hen på påskedagen..! Trosbekendelsens hellige, almindelige kirke omfatter alle (også ikke-kristne) som den latente kristne menighed..! Også historiske og nutidige teologier udfordres, eksempelvis: Modeller fejer for egen kirkedør ved at frigøre sig fra en række klassiske, kirkelige hellige køer : Arvesynden, Gud er god, Helvedes-læren, Himmel eller Helvede? (Vestkirkens negative arv efter kirkefader Augustin, o.år 400), forhold som stadig spøger i kulissen såvel inden for kirken som uden for. Modeller er som a-teisme en afvisning af rodfæstede Guds-forestillinger skabt med 1700-tallets oplysningstid. Som åbenbarings- og kors-kristendom adskiller Modeller sig fra en i dag udbredt skabelses-teologi, fra en løssluppen spirituel-kristendom, og med sin kopernikanske vending ligeledes fra en moderne eksistensteologi, og i sagens natur fra en postmoderne principiel afvisning af total-anskuelser som Modeller. Modeller er dertil en religionskritisk udfordring af religiøsitet, religion, kirke, videnskabelighed, politik - jf.note. Modeller selv går ikke direkte i akademisk dialog omkring sådanne forhold, men lader (som anvendt teologi ) et nutidigt opfattet kristendommens univers fremstå konkret og begribeligt netop uden en akademisk diskurs. Modellers kristendomsforståelse version-21.århundrede, som den fremgår af >1 til >4, får være svar på bogens tese, at Kristendom i sig selv og i moderne forstand er et verdensbillede med samhørende menneskesyn (>0.1). Modeller benytter (som anvendt teologi ) normalt ikke kildeangivelser ved citater eller overtagne udtryk og opfattelser, men skylder en stor tak til de mange inspirationskilder, som anonymt kommer til udtryk. En tak til mine tidligere menigheder og kolleger, som i kirke, kirkeskole og konventer interesseret og kritisk (og vel også overbærende) har lagt øre og øje til udviklingen af ny teologi og modellerne. Gamborg, Helligtrekongersdag, år 2012 efter Jesus Kristus fødsel. Ligeså en tak til forskellig side for inspiration og forslag til nærværende 2.udgave (bind 1, s/h), hvortil har været efterspurgt en supplerende PowerPoint-/skærm-/print-version (bind 2, farver). Gamborg, Palmesøndag, år 2013 efter Jesus Kristus fødsel. Gennemlæst og rettet pr. 19. juni 2013 e.kr. (5. del udgået med henvisning til 2014-udgaven.) 3 Med Modellers opfattelse af kristendom som også religionskritik aktualiseres et af tidens problemer, hvor tilhængere af diverse religioner, politiske og humanistiske livsanskuelser måtte føle sig trådt for nær, og kræve religion eller religionskritik indskrænket med henvisning til menneskerettigheder, blasfemi- og racismeparagraf eller frihed til at tro hvad som helst. Strengt taget er der hermed tale om et anslag mod kristendommens kritiske rationale noget man her til lands helst undgår at tage stilling til ved at henvise kristendom, religion og dermed religionskritik fra det offentlige rum til privatsfæren.

8 Detaljeret Udkast/Draft 2012/ Kristendom som verdensbillede og menneskesyn 0.5 NØGLE-BEGREBER o.lign. i udvalg Model 1: Kristendom er i sig selv og i moderne forstand et verdensbillede med samhørende menneskesyn. >0.1 Kristendom som Kærlighedens og virkelighedens historie er en totalanskuelse til at leve og dø på. >1 Før begyndelsen var Gud og intet andet heller ikke ingenting. >1.0.0 Skriftsyn: Sandheden står i Bibelen, omend ikke alt, hvad der står i Bibelen, er sandt. >1.0.3 Om Gud i sig selv kan man ikke sige noget på forhånd. >1.1.0 Gud er den, der oprejste Jesus Kristus fra de døde. >1.1.1 Gud vil Kærligheden hvorfor Kærlighedens Gud bliver Skabelsens Gud. >1.1.2; >1.1.3 Det virtuelle er det, der er virksomt, men ikke er til stede som fysisk genstand. >1.0.1; > Treenigheden er den kristne forklarings-model på skaberværket og Kristus-begivenheden. >1.2.1 Gud skaber Alt og Intet ; og tiden ; og det onde : Det onde følger kærligheden som en skygge! >1.2.2 Med skaberværket skabes en scene som fristed for kærligheden. >1.3.1 Mennesket formes af evolutionen og skabes ved Helligånden som genstand for Guds kærlighed.>1.5 Kristendommen knytter definitivt Gud tidsligt til mennesket Jesus fra Nazareth. >1.6.2 Tid er udtryk for den Gud-skabte spænding mellem Alt og Intet. >1.6.2 Kristendommens univers/verdensbillede er rumligt grænseløst og rummer hele kosmos forløb. >1.6.4 Tro er at dele sin ånd med Guds Ånd. Vantro er at nægte at dele. Ikke-tro gives ikke. >1.9 Fri vilje er alene at kunne sige nej! til Guds kærlighed men vi vælger hellere os selv. >1.9.3 Skaberværket forvanskes gennem illusioner og forestillinger til at blive verden. > Menneskeheden forsøger og håber selv at kunne frelse sig ud af sin forvrængede virkelighed. >1.11 Skaberen udvider i Kristus virkeligheden til også at omfatte alle menneskets forvanskninger. > Evangeliet / Det glædelige budskab : At kunne udfolde livet i glæde og frihed gennem troen på Jesus Kristus, som den der giver kærligheden sin bestemmelse og håbet sit perspektiv. >1.12.8; >2.1.8 Påskens pointe: Kærlighedens Gud: Fader, Søn, og Helligånd er nu overalt og til alle tider. > I kristendommens univers udfolder livet i tid og livet i evighed sig i et gensidigt perspektiv. >1.13 Frelse er frihed til at leve af Guds kærlighed i kristendommens univers i et evigheds-perspektiv.> Kødets opstandelse betyder ikke, at livet er stærkere end døden, men at kærligheden er stærkere, hvorfor troen på et liv efter døden rettelig burde hedde troen på en kærlighed efter døden! > Guds dom: Intet menneske slipper for sluttelig at blive optaget i kærlighedens historie! > Den frisættende tro knyttes til Kristus 1.komme, hvorimod Kristus 2.komme som en følge af Guds kærlighed sker med frisættende evidens og derfor uden tro; ingen kan være i tvivl længere! > Modellers konklusion: alles frelse ligger indfoldet i forudsætningen, at Gud vil kærligheden! > Tro som forudsætning for indsigt! ( Credo ut intelligam, Anselm) >1.14; >4.2 I kraft af det skabte Intet har mennesket frihed til at vælge det ægte alternativ: Absolut nihilisme. >1.16 Model-2: Kristendom som verdensbillede og menneskesyn formes og udfoldes af menigheden. >2.0 Traditioner omkring den jordiske Jesus formes til Kristus-modellen i opstandelsestroens lys. >2.0.1 Bøn forbinder det timelige og det evige gennem det Guds Rige, som allerede er endnu ikke. >2.1.3 Mennesket kan ikke skelne mellem styrelse og tilfældighed kun bekymre sig unødigt! >2.1.5 Menneskets synd er, at det som andethed /skabning vil være førstehed /Skaber. > Kærlighedens universelle fristed er grænseløst og omfatter hele den rå virkelighed. >2.2 Kristen næstekærlighed og etik begrundes i Guds kærlighed, find så selv ud af resten! >2.2.7; >4.1.1 Kristendommens rationale rummer en generel religionskritik men giver plads til religiøsitet. >2.4. Problemet samme Gud? : Har vi samme Gud? Ja! / Tror vi på samme Gud? Nej! >2.4.2 Model-3: Folkekirkens menigheder kan søndag efter søndag leve med i dramaet om skabelse og udfoldelse af kristendommens univers gennem evangelietekster, som trækker en rød tråd året rundt. >3.

9 Detaljeret Udkast/Draft 2012/ Kristendom som verdensbillede og menneskesyn 1 MODEL SKABELSESMODELLER Systematisk kristendom Vignet: Guds kærlighed og menneskets selvkærlighed konfronteres i Jesus Kristus og Guds evige kærlighedsrige opstår midt i det skabte kosmos..! Kosmos som Big-Bangs glød efter 13.8 mia år (Model 1.0.1; )

10 Detaljeret Udkast/Draft 2012/ Kristendom som verdensbillede og menneskesyn Gud er kærlighed,... (1 Joh 4,16) 1. SKABELSES-MODELLER pp Kærlighedens og Virkelighedens historie har Jesus Kristus som den røde tråd. Model 1 omhandler skabelsen af kristendommens univers Kristendom som kærlighed og virkelighed som rummer meningen og det hele og en del mere, dvs. giver svaret på Modellers forskellige åbningsspørgsmål om meningen med... (>0.2), alt set og besvaret retrospektivt i lyset af Kristus-troen og placeret i nutidige sammenhænge. Jf. grafiske oversigter >1.14; >1.15; >1.16. Model 1.0 Kristendommens univers indledninger Indledningsvis om kærlighedens rolle i kosmos tilblivelses- og tilintetgørelseshistorie. Før begyndelsen var Gud og intet andet heller ikke ingenting. 1 Men Gud vil kærligheden. Gud vil elske og vil elskes og hertil skabe kærligheden et fristed, en scene at kunne udfolde sig på, og dér søge kærligheden en genstand. Hertil skabes først alt og intet. Kærlighedens Gud bliver Skabelsens Gud, Den Treenige Gud: Fader, Søn og Helligånd. Det grundlæggende skabelses-under er, at alt og intet overhovedet opstår og opretholdes, så det, der bliver til, ikke straks bliver til intet gennem skabelsens dobbelthed: tilblivelse og tilintetgørelse. Kun kærligheden skabes ikke: den er til stede i og med, at Gud vil kærligheden. I begyndelsen ud af denne uselvfølgelige skabelse af alt og intet udvikles skaberværket som kærlighedens scene med rum og tid og alt hvad der rører sig. Også mennesket ser dagens lys, endda som den genstand ene blandt alle Skaberen kaster sin kærlighed på, lader fylde med kærlighedens Ånd, den Ånd som sætter sit spor som menneskets (tilførte) kærlighedens ånd. Derfor er der noget, og ikke bare ingenting: Kærligheden skal udfoldes! I frihed, nødvendigvis, med den skabte intethed som forudsætning for friheden til også at kunne afvise Guds kærlighed. På skaberværkets vilkår er denne uselvfølgelige kærlighed et tilstrækkeligt svar på menneskets frihed til at undre sig over meningen med det hele, at der overhovedet er noget til, alt og ikke bare ingenting, at der overhovedet er en mening med ens liv. Hvad andet end Kærligheden måtte man undre sig over! 2 Men mennesket benytter friheden til at gøre kærligheden selvfølgelig for i stedet at udfylde det skabte intet med egne svar, hvorefter kærlighedens fristed, skaberværket, forvanskes og fordærves. Kærlighedens Ånd blev afvist. Skaberens kærligheds-projekt mislykkedes totalt. Guds kærligheds-projekt støder her sammen med menneskets virkeligheds-projekt og mening om livet. Menneskets frihed bliver til ufrihed, som vokser til angst for kærlighedens alternativ: Intetheden, at intet alligevel skulle være det første og det sidste, at menneskelivet skulle henleves i meningsløshed og fortabe sig i håbløshed. Menneskets ånd skriger på sit oprindelige indhold, kærlighedens ånd. 1 Gud (i sig selv) er, kristent set, ubegribelig som en singularitet, dvs. er uden udstrækning og med uendeligt potentiale og før rum og tid, et i sig selv meningsløst begreb, skabt af mennesker for at give mening med det hele..! jf >1.1.0; >1.17. Først i historisk tid, med Guds åbenbaring i Jesus Kristus (>1.12), bliver gudsbegrebet konkret og meningsfuldt, jf. > For mennesket skabt i Guds billede er Kærligheden, (udsprunget af Guds-Kærligheden / agape ) ikke en formet, naturlig selvfølgelighed (som forkærligheden/filos eller begæret/eros ), men er en tilført, åbenbaret u-selvfølgelighed, som mennesker til alle tider vel har måttet undre sig over. (>1.5.2; >1.17.2; jf. > box 2). Mennesket må i første omgang undre sig over Kærligheden og siden kun håbe på den, jf. >1.13.0; >3.2.3; pp-125.

11 Detaljeret Udkast/Draft 2012/ Kristendom som verdensbillede og menneskesyn Men så, midt i det hele, midt i historien og skaberværket og den afviste kærlighed, griber Skaberen ind ved i Jesus Kristus fysisk og åndeligt at skabe nyt og mere, give kærligheden en chance med skabelsen af et jordisk kærlighedsrige som en ny platform for kærlighedens og virkelighedens udfoldelse i verden. Først med den korsfæstede, døde og opstandne Jesus Kristus bliver selve kristendommens univers til, hvori Skaberen lægger sit svar åbent frem på spørgsmålet om mening, om hvem Gud er. Kristendommens univers danner nu ikke alene et fristed for kærligheden, men også som det nye og anderledes et fristed for mennesket midt i al dettes forvanskning og fordærvelse af kærligheden og virkeligheden, en frisættelse, hvortil mennesket gives indgang i tro, og hvor Guds kærlighed udfolder sig som Guds virkelighed, fastholdt i håbets perspektiv, til trods for menneskets egen historie om den sag! Med slutningen hvor skaberværket og alt og intet ikke længere er til samler Gud alle sine elskede (intet menneske glemmes) om sig i håbets perspektivpunkt: Guds evige kærlighedsrige, om hvilket vi kun ved, at det er af en kvalitet som det Jesus Kristus Rige, kærlighedens rige, vi allerede kender i verden. Såvidt Modellers grundfortælling om Kærlighedens og virkelighedens historie kærlighedens frelseshistorie og grundmodellen for kosmos tilblivelses- og tilintetgørelseshistorie, jf. samlet grafik > Og Kærlighedens og virkelighedens historie udspringer hverken af fornuften eller gennem kikkert og mikroskop, men af et gammelt rygte om Jesus ord og handlinger, hans opstandelse og en tom grav..! Indledningsvis bestemmelse af kristendom som totalanskuelse af virkeligheden (Guds plan)... at sammenfatte alt i Kristus.. (Ef 1,10). pp-41 Kristendommens univers som verdensbillede og menneskesyn omfatter den samlede virkelighed, reel og virtuel og med et kig ind i Guds evige kærlighedsrige, alt set under Kristus-troens synsvinkel. Under Kristus-troens synsvinkel afsløres den totale virkeligheds indre og ydre for mennesket. Kristendommens Kristus / Guds Søn forstås som den, i hvem Gud sammenfatter kærligheden og virkeligheden ( alt, Ef 1.10) Med kristendommen frelses kærligheden; med GT-religionen mennesket. GUDS EVIGE KÆRLIGHEDSRIGE (perspektiv, >1.13) SKABERVÆRKET (kosmos, >1.3) set indefra VERDEN (som menneske-skabt, >1.10) GUDS JORDISKE KÆRLIGHEDSRIGE *, >1.12 VERDENSBILLEDE & MENNESKESYN KRISTUS-TROEN (>1.12.8) Totalanskuelse set udefra *) Det virtuelle Guds jordiske kærlighedsrige er platform for kristendom som verdensbillede og menneskesyn. Det virtuelle som det, der er virksomt, men ikke er til stede som fysisk genstand. Kristendommens univers rummer en totalanskuelse af virkeligheden. (Jf. >1.7.4; >2.2.2; >4.1; >4.2; >4.3) Som kristendommens grundlæggende påstand flytter Gud udefra og ind i skaberværket som menneske, Jesus Kristus, for således at afsløre meningen med Guds og menneskets forhold: set udefra som Guds kærligheds-historie, set indefra som menneskets mod-historie til kærligheden (>1.1.0; >1.12.9). 4 3 Meningen med det hele har fortsat sin grund, sigte og mål i kærligheden, derfor ikke menneskets frelseshistorie. 4 Mennesket er, som placeret i kosmos indre, selv afskåret fra en ydre opfattelse af dette, hvorfor al tale om meningen med det hele strengt taget er meningsløs! En mening med et hele må forholde sig til noget uden for det hele, her Gud. En alene materiel-fysisk-biologisk (indre) opfattelse af virkeligheden udelukker således en totalanskuelse, >1.16.

12 Detaljeret Udkast/Draft 2012/ Kristendom som verdensbillede og menneskesyn Alt er tilladt, men ikke alt gavner. Alt er tilladt, men ikke alt bygger op. (1 Kor 10,23) Kristendom som totalanskuelse af virkeligheden betyder i praksis, at virkeligheden frilægges til menneskets livsudfoldelse, at mennesket ikke (længere) behøver at bruge/spilde sit liv på at spekulere over meningen med det hele, men bare kan tage fat om virkeligheden og gøre den til sin, nu som kærlighedens og menneskets fristed. Kristendom lader sig følgelig konfrontere med alle former for virkelighed også igennem naturvidenskaberne, men tillader sig lige så selvfølgeligt at konfrontere menneskers virkeligheds-anskuelser også religiøse forestillinger og livsanskuelser i almindelighed med den kristne totalanskuelse for at forkynde menneskets frihed/frelse. Totalanskuelsen af virkeligheden hviler på Kristus-troen og er ikke en Theory of Everything, som der søges efter fra naturvidenskabelig side; kristendom er et trosforhold og ikke en teori, jf. Ef 1,10, ovf. Modeller er således heller ikke en form for naturlig teologi baseret på naturvidenskaberne. Hvor moderne mennesker måtte hævde et (natur)videnskabeligt baseret livssyn, har man blot gjort teori til tro og videnskab til religion. Trist, eftersom heller ikke videnskaberne burde bruge kræfter på religionens spørgsmål om meningen med det hele ; dette er og bliver et for videnskaben meningsløst og uvedkommende spørgsmål! Gud er således den, i kraft af hvem mennesket kan forholde sig åbent over for virkeligheden ; med kristendommen findes principielt ikke længere noget skjult mellem himmel og jord, jf. >1.0.0; >1.6.0; >1.9.0; >1.14; > Indledningsvis om kristen-tro, religiøsitet/religion og viden Tro er at dele sin ånd med Guds Ånd. Vantro er at nægte at dele. Ikke-tro gives ikke (>1.9) Kristendom er et åndeligt-materielt fællesskab mellem Gud, mennesker og den givne virkelighed. At tro er i kristen forstand ikke det samme som at være religiøs og slet ikke omvendt. Religiøsitet er et evolutions-biologisk fænomen knyttet til kultur-menneskets sjæl&legeme (>1.5.1). Alle mennesker er således religiøse i et eller andet omfang nogle meget, andre lidt (> ) Kristendom er kun en religion i henseende til udøvelsen af den kristnes/menighedens religiøsitet, hvortil kristne må forholde sig religions-(selv)kritisk for at fastholde det åndeligt-materielle udgangspunkt. Kristendom kan således også udøves intellektuelt som teologi (>2.3.1; >2.4.1), jf. udfoldes >2.0. Kristendommens univers omfatter natur og videnskaber mens det omvendte ikke er muligt (>1.0.1). Der fører ingen vej fra viden til tro, så lidt som tro blot er at udfylde et hul i sin viden (>2.2.3). Tro og virkelighed Siden middelalderen tog præster og teologer (som enkeltpersoner) ofte aktiv del i naturvidenskabernes udvikling, ligesom førende naturvidenskabsfolk op mod vor tid (som kristne) interesserede sig for teologi. Generelt manglede kirken dog interesse for at udvikle og tilpasse sin teologi tilsvarende var afvisende eller opgivende, hvilket førte til et absolut skel mellem tro og viden, et forhold nutidens kirke og folk har taget til sig på godt og ondt. Der tegner sig nu fejlagtigt ligesom to rum, to virkeligheder: én for indre tro og én for ydre viden. Den ellers sunde skelnen mellem tro og viden satte også et kunstigt skel mellem tro og virkelighed, mellem en påstået indre åndelig subjektiv-uvirkelighed og en ydre materiel objektiv-virkelighed som man kunne tage og føle på. Det moderne menneske blev således af såvel kirken som af naturvidenskaben henvist til to rum, et tros-rum (med plads til Gud) og et videns-rum (med plads til Darwin), jf. > Fra at være en personlig sag, er tro blevet en privatsag som helst ses fjernet fra det offentlige rum, med hvad dette også måtte få af politiske konsekvenser for samfundet og for forholdet til religionerne, >2.2.4; >2.3.5; >2.4. Modeller hævder heroverfor én og kun én samlet og ikke-privat forestillingsverden, kristendommens univers. Viden og religion Naturvidenskabsfolk drives vel dybest set af metafysisk-religiøse spørgsmål om tilværelsens uselvfølgelighed. Således den moderne kosmologis fader, Albert Einstein ( ): Jeg ønsker at vide, hvordan Gud skabte denne verden.... Jeg ønsker at kende hans tanker; resten er detaljer! (Tillagt Einstein, 1930-erne) Ligeså Einsteins arvtager Stephen Hawking (1942 ): Hvorfor er der noget og ikke bare intet? Kan vi finde svaret på dette, ville det være den ultimative triumf for menneskets fornuft for da ville vi kende Guds inderste ( the mind of God )! (Hawking-bog, 1988) Vor egen store fysiker og natur-filosof Niels Bohr ( ) var trods religionskritiker også metafysiker i sin tro på virkeligheden som harmonisk indrettet, uden dog at kunne begrunde harmonien hverken rationelt eller empirisk. Bohr kan endda sammenfatte sin indstilling eller tro i det religiøst-idealistiske udtryk harmonistræben. (Niels Bohr-arkivet, 1956)

13 Detaljeret Udkast/Draft 2012/ Kristendom som verdensbillede og menneskesyn Indledningsvis om Modellers skriftsyn med Bibelen som modellernes model. pp-62ff Modeller læser Bibelen med Det Gamle Testamente (GT) og Det Nye Testamente (NT) som et, to eller mange stykker litteratur overvejende affattet/redigeret inden for samme mytologisk-religiøse miljø i Den Nære Orient i persisk-hellenistisk-romersk tid fra 5.årh.f.Kr. til 2.årh.e.Kr. Bibelen i sin helhed omhandler kun i meget begrænset omfang historisk-påviselige begivenheder. Fra den bibelske arkæologi og mellemøstlige historie kendes således kun få spor med relation til GT. 5 Mht. NT er en række af Paulus breve det historisk mest sikre, hvorimod der kun kendes enkelte eksterne udsagn om Jesus; den jordiske Jesus eksistens drages dog ikke i tvivl (jf. > ). Såvel GT som NT må herefter ses som tilrettelagte konstruktioner, modeller, forkyndelse med hvert sit sigte, og hvor NT i høj grad henter sine forestillinger i den fælles fortolkningsverden, der ikke skelner mellem myte og profan historie, og hvor evt. historiske fakta som oftest sløres af et teologisk sigte. GT som Den jødiske Bibel, læses som en sen jødisk konstruktion af en national-religiøs fortid og fremtid for det daværende Palæstina, efter at en tidlig jødedom omkring en Jahve-dyrkelse var omplantet fra Mesopotamien hertil, hvorfra GTs skabelsesmyter og monoteisme (1 Mos 1-11) mm. var ført med. GT (hebraisk BH ) er fra o. 400 f.kr. med redigering (udvalg, rækkefølge) af manuskripterne frem mod o.100 e.kr., dvs. i NT-tid. Græsksprogede udgaver af GT dukker op i perioden f.kr. og redigeres i NT-tid som bog ( LXX ), brugt af græsksprogede jøder og som kristent GT i oldkirken. NT læses ligeledes som en konstruktion, som bruger og omformer GTs begivenheder og sprogbrug til at fortælle en ganske anden historie, kristendommens, med udgangspunkt i Kristus-begivenheden (>2.0.2). De 4 Evangelier modelleres ud fra Jesus-overleveringer og GT-fortællinger m.fl. som fortolkninger for at fastholde Jesus betydning for de næste generationer af hans tilhængere, de kristne menigheder. NT-skrifter affattes på græsk o e.kr. og samles i løbet af de næste par århundreder. NT citerer primært fra græske udgaver af GT (LXX). Latinsk oversættelse af GT+NT, Vulgata, o. 400 e.kr. Hvad Modeller herefter forstår ved Gud og læser om i Bibelen ses alt sammen i lyset af Jesus Kristus som åbenbaring af selveste Kærlighedens Gud, Skaberen, (jf. >2.4.2; >3/ påskedag ). Sammenfattet skriftsyn: Sandheden står i Bibelen, omend ikke alt, hvad der står i Bibelen, er sandt. Af bibelske litterære modeller og senere kristne menigheders modeller konstruerer Modeller herefter selv en 21.årh. nutidig meningsmæssig sammenhæng samlet i et kristendommens univers, som henholdsvis skabelse (model 1) og udfoldelse (model 2) af kristendom som verdensbillede og menneskesyn. Modeller fortsætter med en Casestudy (model 3) selv konstruktions-traditionen ved at modellere kirkens gamle 1.evangelierække (NT-prædike-tekster udvalgt i perioden fra omkr. år 500 til 1992) til en drama- og troslære-model, som eksempel på innovative sammenhænge mellem form og indhold (>0.3). Grafisk model-konstruktion som nutidigt formsprog Bibelen må i højeste grad ses som grundlag for vestlig litteratur og kunst, som gennem nu et par tusinde år har modelleret videre over de bibelske temaer og former gennem digtning, billedkunst, musik. Modeller agter ikke at ændre på disse forhold, eller på at man næppe begriber vestlig kultur uden om Bibelens forestillingsverden, hvorfor Modeller løbende refererer til Bibelen omend kun gennem henvisninger eller korte vers. Hele denne skønne sag falder uden for Modellers ærinde, hvorfor læseren må henvises til litteratur herom. Omvendt begriber man næppe heller Bibelens forestillingsverden uden om vor aktuelle kulturs state-of-the-art, hvor først og fremmest naturvidenskaberne leverer forestillings-modeller, som er svært forenelige med Bibelens. Her er det til gengæld Modellers ambition uden at blande kategorierne at opstille et nutidigt formsprog, grafiske analogier, som teologien i et vist omfang kunne have fælles med moderne teoretiske og teknologiske videnskaber, en slags teologisk operationsanalyse, hvor modeller fra ét fagområde pragmatisk anvendes på et andet fags område i håb om at lette forståelsen af eller ligefrem at afkode eller forny traditionens forestillinger. Et par eksempler: Figur > kunne være hentet fra en partikel-sammensmeltning i en højenergi-accelerator. GTs og NTs forskellige, poetisk udtrykte tidsforestillinger, afbildes >1.7.3 som dobbeltgrafik med nye forståelser. 5 For blot en teolog-generation siden mente man at kunne spore GT-hændelser tilbage til en Moses o.1300 f.kr og have øjenvidne-beskrivelser af en David o.1000 f.kr. Abraham, Moses, David, Salomo m.fl. må i dag kaldes konstruktioner.

14 Detaljeret Udkast/Draft 2012/ Kristendom som verdensbillede og menneskesyn Modellers læsning af Det Nye Testamente NT og især evangelierne handler primært om tiden mellem Jesus dåb og opstandelse, således at alt (!) hvad NT fortæller og forklarer ses som skrevet i lyset af den første kristne påske: Jesus opstandelse og den tomme grav. Dvs. at alle undere, lignelser, samtaler, visdomsord,... læses som belysning af påskens begivenheder. Bibelens mangfoldighed og forskelligheder i øvrigt indgår i Modeller som ramme omkring denne røde tråd, suppleret her og der med anden litteratur (andre modeller) fra GT og NT tid. Modeller ser bort fra skrifter, som blot opfatter Jesus som en vismand e.lign., fx. Thomas-evangeliet. Eksempler på litterær modellering. 1) Lignelsen om den barmhjertige samaritaner (Luk 10,23-37). GT fortæller i tiden op til Jesus tid et lignende tema i en anden sammenhæng (2 Krøn 28,15). Jesus selv kan have kendt temaet og skabt lignelsen (en model ), dvs. at Jesus fortæller lignelsen som møntet på mennesket, som lignelsen opfattes traditionelt, jf. tilføjelsen gør du ligeså! (v.37). NT overtager og viderefører her GT-temaet. Men da lignelsen kun optræder hos Lukas, og omkring 100 år efter Jesus virksomhed, kan Lukas eller en forgænger meget vel selv have rekonstrueret GT-temaet i form af NT-lignelsen og have skabt en model, hvor Lukas fortæller (forkynder) lignelsen som møntet på Jesus!. NT overtager her GT-temaet, men vender dette 180 grader. Modeller læser lignelsen på denne sidste måde med >3.2/13.søndag efter trinitatis. 2) NT modellerer Jesus lidelses-historie (langfredag) over bl.a. GT-temaet Herrens lidende tjener (Es 52,13-53,12) kombineret med forestillinger og citater fra GTs salmebog (Sl 22). Altså efterrationalisering og ikke profeti. Eksempler på grund-metafor : INTET (>1.2) = det dybe vand / havet / mørke / Livjatan / 666 Et gennemgående bibelsk billede (metafor) eller tegn (betydnings-bærer) for Intet, intetheden, det til-intet-gørende, er havet, urdybet, det dybe vand, stillestående vand ; ligeså mørket og tallet 666. Billede eller tegn optræder i GT bl.a. ved skabelsen (1 Mos 1,2); Syndfloden (1 Mos 6-8); Rødehavet (2 Mos 14); Salomos dybhavsskibe / 666 (1 Kg 9-10); Almagten (Job 38);... Vand-billede/tegn er trukket med over i NT, hvor vandet påfaldende ofte optræder i forbindelse med Jesus undere (jf. eksempler > ), samt ved det afsluttende under (Åb kap. 13; 20; 21). Vand-billedet udvides i GT og NT med store (hav)dyr, som personificerer det tilintetgørende. Også Intet er skabt (>1.2.2): Gud skabte de store havdyr... (1 Mos 1,21), jf. Job 40, Indledningsvis om Modellers disposition Modeller er disponeret omkring henholdsvis skabelse og udfoldelse af kristendommens univers, og falder i tre hoveddele: Model-1 er systematisk kristendom som en fremadskridende beskrivelse af skabelsen af kristendommens univers verdensbillede og menneskesyn og følger i store træk Bibelens (GTs og NTs) skabelses-forløb set under en kristen synsvinkel. Samlede overblik over kristendommens univers : >1.14; >1.15 og alternativer ; >1.16. Model-2 forløber som historisk kristendom set i lyset af model-1 med udfoldelsen af kristendommens univers fra de ældste menigheder, over Det nye Testamente og oldkirken frem til Modellers nutidige udfoldelse med relationer til religion, (natur)videnskab og samfund samt den kristne kirkes nutidige udfoldelser og religionsudøvelse og forhold til religiøsitet. Model-3 er forkyndende kristendom som en case-study over skabelsen og udfoldelsen af kristendommens univers, som dels præsenterer kristendommen gennem et kirkeårs prædike-tekster, dels som et scenisk drama, og dels tegner en nutidig tros-lære-model ( katekismus og etik-model ) med et simpelt grafisk overblik over kernen i kristendommen alt i forlængelse af modellerne 1 og -2. Kristendommens univers tegnes gennemgående som to grafiske model-typer: Planfigurer, som fremstiller elementer, sammenhænge og bevægelser. Rumlige- og Virtual-reality -modeller med visualisering af rum og tid for planfigurerne. Modeller lægger ud med en række begyndelsesgrunde og går videre til en undervisning for voksne af det 21. århundrede, behov, som ikke synes at have ændret sig meget gennem tiden! Om alt dette har vi meget at sige, men det er svært at forklare, da I er blevet sløve til at høre. I trænger igen til, at nogen lærer jer begyndelsesgrundene i Guds ord,... (for at) gå videre til en undervisning for voksne... (Hebr 5,11f; 6,1. Omkr. år 90)

15 Detaljeret Udkast/Draft 2012/ Kristendom som verdensbillede og menneskesyn Model 1.1 Kærlighedens Gud bliver Skabelsens Gud Guds Kærlighed fører (nødvendigvis) til skabelse. Tre begyndelsesgrunde (a-c) og et rationale Gud i sig selv pp-12f I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud... Alt blev til ved (Ordet)... og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os... (Joh 1,1.3.14) (a) Om Gud i sig selv kan man ikke sige noget på forhånd! Kun Gud har muligheden for at åbenbare sig her som Skaber-Ordet og som Det levende Ord. Gud har ved Ordet åbenbaret sig som skaberværk, men er kun nærværende som skjult, > Først med det levende Ord, Jesus Kristus, Jesus fra Nazareth som født, korsfæstet, død og opstanden, har Gud åbenbaret sig i et nødvendigt og tilstrækkeligt omfang til, at der kan tales konkret og meningsfuldt om Gud, om mennesket og virkeligheden (>1.1 til >1.16; jf. >1.17; >4.4) Gud og Jesus Kristus.. han, som oprejste Jesus fra de døde... han, som oprejste Kristus fra de døde... (Rom 8,11) (b) Gud er den, der oprejste Jesus Kristus fra de døde! Kristendom er således ikke blot og bar religiøs eller intellektuel gudstro, men gudstro i lys af Kristus-begivenheden (jf. >1.12). Al konkret og meningsfuld tale om Gud må hvile på Guds åbenbaring i Jesus Kristus. (>1.0.1) Al anden tale om (den skjulte ) Gud er spekulation eller blot udtryk for religiøsitet (>1.17; >2.4) Kærlighedens Gud Gud er kærlighed...åbenbaret...ved Guds Søn (1 Joh 4,8f) (c) Gud vil Kærligheden! Kristus-begivenheden åbenbarer for troen definitivt Guds kærlighed som altings grund. Gud er kærlighed af grundløs vilje, hvormed meningen/årsagen/hensigten med det hele sættes. Som kærlighed udtrykker Gud ikke et princip, men det højst tænkelige personlige forhold, som et gensidigt tiltale- og betroelsesforhold, et jeg-du-forhold. (>1.0.0.n; >1.12.9; >2.1.3). Heraf Modellers rationale: Guds kærlighed og hvad heraf følger, hvormed modellerne udvikles. pp Kærlighedens Gud bliver Skabelsens Gud pp-13..., idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn,... (Matt 28,19) Eftersom kærligheden... ikke søger sit eget (1 Kor 13,5), må Gud nødvendigvis blive Skaber og skabe kærligheden et fristed og søge den en genstand, så kærligheden kan udfolde sig. Model-konstruktionen kan begynde, fordi mennesket véd noget om kærlighed og om at skabe. Kærlighedens Gud bliver Skabelsens Gud som Den tre-enige Gud, som et Fader-Søn-forhold Kærligheds processen pp-14 SØN FADER KÆRLIGHED HELLIGÅND Kærligheds-modellen kan beskrives som et forhold mellem to parter, hvor selve forholdet er kærligheden som tredie part. Guds vilje initierer et grundløst vil selve kærligheden. Forholdet mellem Fader og Søn er et gensidigt indre kærlighedsforhold: Kærlighedens Ånd eller Helligånden. De 3 indre identiteter er ligestillede og udgør en enhed.

16 Detaljeret Udkast/Draft 2012/ Kristendom som verdensbillede og menneskesyn Skabelses-processen pp-15 Skabelses-processen kan beskrives som en teknologisk byggeeller fremstillings-model, som et ydre begivenhedsforløb hvortil kræves samtidig tilstedeværelse af tre faktorer: råstof, energi og information. Råstof alene skaber ikke noget af sig selv. Dertil kræves også energi, dvs. evnen til at arbejde, samt information om, hvad der skal bygges eller fremstilles. RÅSTOF SKABELSES- PROCES De 3 ydre attributter er ligestillede og udgør en enhed. Skabelsen af TID er en anden proces >1.2.2; >1.3.1; >4.3 INFORMATION ENERGI Guds-modellen: Den tre-enige Gud pp-16 Gudsmodellen opbygges af kærligheds-processen indadtil og skabelses-processen udadtil. RÅSTOF RÅSTOF FADER KÆRLIGHED SØN HELLIGÅND F SKABEREN S H-Å INFORMATION ENERGI INFORMATION SKABELSES- PROCES ENERGI Guds-modellen knytter indre identiteter og ydre attributter sammen til en helhed: Faderen med Råstof Sønnen med Information Helligånden med Energi Råstof, Information og Energi hører til Treenigheden, dvs. er hverken skabte eller tilførte egenskaber. Den samlede Guds-model trinitarisk-monoteisme består af de 3+3 faktorer som en enhed, hvor de 3+3 faktorer ( hjørner ) er ligestillede og hver for sig repræsenterer enheden, Treenigheden. Treenigheds-kristendom som begivenheds-forløb Jesus Kristus er den samme i går og i dag og til evig tid. (Hebr 13,8) Treenigheden som kristenhedens almindelige og fælles (teologiske) Guds-model, er udviklet i oldkirken som fortolkning af Kristus-begivenheden. Treenigheds-læren følger 2 oprindelser: dels de græske kirkefædre (udvikler persons-forskellen med en rangfølge ), dels de latinske kirkefædre (udvikler enheden i Guds natur ), jf. > Modeller ser Guds-modellen som dels en statisk model med et indre og ydre, dels som en dynamisk model: Gud er et begivenheds-forløb, kærlighedens historie. Gud er Ånd (Joh 4,24) ikke en ting. Jf. >1.16. Gud er Kærlighedens Ånd/Helligånden, der som forløb i det indre udspiller sig mellem Fader og Søn, og i det ydre skaber kærligheden et fristed: skaberværket, og dér finder en genstand at kaste kærligheden på: mennesket. Fader/Råstof er udtryk for dette begivenhedsforløbs uudtømmelighed (jf. >1.8.1). Søn/Information er udtryk for kvaliteten/garanten i begivenhedsforløbet (jf. Hebr 13,8; >1.12.5). Helligånd/Energi er udtryk for den varige evne til at opretholde begivenhedsforløbet (jf. >1.12.9). Fader: Uudtømmelige kærlighed. Søn: Samme kærlighed overalt. Ånd: Kærligheden opretholdes i tid og evighed. (Billedligt: Råstof: Uudtømmelig kulmine. Information: Samme kvalitet overalt. Energi: Varig udvindingskapacitet.) Begivenhedsforløbet kommer fortløbende til udtryk som naturligt skaberværk, som ånds-skabelsen af mennesket, som historisk tildragelse i Kristus-begivenheden, som kærlighedens gerninger, og som eskatologisk forløb. Begivenhedsforløbet foregår i skabelses-planet i den virtuelle rum-tid, > Jf. forsynet > Gud er før det første og efter det sidste, da kærlighedens historie er et uendeligt begivenhedsforløb, > Gud er evig og rækker ud over grænserne før og efter, >1.6.4 Det evige og uendelige betyder ikke, at Gud skulle være tidsløs eller uforanderlig, >1.7.2 box; >1.12; >1.13.

17 Detaljeret Udkast/Draft 2012/ Kristendom som verdensbillede og menneskesyn Kærlighedens former Med Guds Ånds kærlighed ( agape ) som udefra kommer mennesket definitivt i møde i Jesus Kristus (>1.12) taler Modeller ikke om kærlighed som forkærlighed ( filos ), eller som forelskelse og drift ( eros ); filos og eros knyttes til menneskets gener dvs. kødet (legeme&sjæl). Guds-kærligheden knyttes til ånd og ikke til gener! >1.5. Agape-kærligheden kan fravælges modsat forkærlighed (jf. yngelplejen ) og drift (jf. formeringen ) Selve Guds-kærligheden er ikke et skabelsesvilkår, ligger ikke i menneskets natur og kan ikke påtvinges. Filosofisk udtrykt er Gud den i forhold til hvem mennesket bliver menneske. Og omvendt: Med Guds vilje til kærligheden (>1.1.2) forstår også Gud sig selv i forhold til noget andet end sig selv, til en elsket (>1.1.3). Næste-kærlighed (NTs agape -form, Mark 12,31) er i kristen forstand ikke det samme som humanismens eller spontanitetens medmenneskelighed, men begrundes i, at Når Gud har elsket os således, skylder vi også at elske hinanden. (1 Joh 4,11). Om den kærlighed som følger af Guds Ånd, næstekærlighed kan bydes at Du skal elske! Også budene Du skal elske Herren, din Gud... Du skal elske din næste som dig selv. ( Mark 12,30f) begrundes i Guds agape, hvorefter Guds-kærligheden kommer til udtryk i kærligheden mennesker imellem, (jf. >2.2.7/Etik) Opgaven er herpå at konfrontere Tre-enigheds-modellen med den rå virkelighed. Modeller gør dette forsøg ved på begyndelsesgrundene a-c (>1.1) at opstille og udfolde et kristendommens univers gennem rationalet Guds kærlighed og hvad heraf følger (>1.1.2; >1.17; >4.2.3). Læseren inviteres til at deltage i forsøget med sine egne grunde og erfaringer. Model 1.2 Grund-skabelse af Alt og Intet, Tiden og det Onde Kærlighedens og Skabelsens Treenige Gud som Fader og Almægtig skaber Guds kærlighed er konstituerende for kristendommen udtrykt gennem skabelse som grund- læggende, opretholdende, fornyende og afsluttende former for virkelighed. Hvorledes kristendom i øvrigt måtte opfattes, leves eller afvises, handler kristendom om kærlighed og virkelighed i dén rækkefølge Bibelens Treenige Skaber pp-16 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. Gud sagde: Der skal være..! (1 Mos 1,1-3) RÅSTOF F SKABEREN S H-Å INFORMATION ENERGI Treenigheden er den kristne menigheds forklarings-model af Kristus-begivenheden og dermed af skaberværket, >1.1.3; > I kristendommens univers introduceres Den treenige (!) Gud allerede med begyndelsen i Bibelens første tre vers: Fader med himlen og jorden / mørke urdyb = Råstof. Helligånd svæver med potentiel arbejdsevne = Energi. Søn med skaber-ordet: Der skal være..! = Information. Det indre og ydre er to sider af samme sag, hvor de tre hjørner agerer både samhørende og selvstændigt på enhedens vegne. Læst forfra som GTs egen forståelse, dvs. som ikke-kristent, handler begyndelsen, 1 Mos 1,1-3, ikke om Treenigheden, men stadig om råstof, information, energi som grundlag for en skabelsesproces. Selv om menneskets frelseshistorie (GT) er forskellig fra kærlighedens frelseshistorie (NT) følges samme ydre forløb. GTs skabelsesforløb, 1 Mos 1-3, omfatter først skabelse af scene og rekvisitter for GTs frelseshistorie (kap. 1/ 6-dage), dernæst skabelse af rollelisten (kap. 2/ Livet; Adam-Eva; Slangen), sidst oplæg til kærlighedsdramaet (kap. 3/ Syndefaldet). Kristendommens egen skabelsesberetning ( 7.dags-skabelsen ) følger > Det grundlæggende under i kristendommen er ikke Guds skabelse og skaberværk, men Guds grundløse kærlighed, som initierer skabelsen, og hvor Gud fastholder kærligheden og vil fuldføre kærlighedsforholdet alt på trods af mennesket..! Modeller opfatter ikke kristendom som antropomorfisme med kærlighedens historie som udtryk for menneskets egne fromme ønsker eller frygt, med til historien hører nemlig altid menneskets kyniske afvisning af kærligheden! jf. > Antropomorfisme hører hjemme i religionernes verden uden for kristendommen, jf. >1.0.0.n; >1.10.2; >2.4.2; >4.4.3.n.

18 Detaljeret Udkast/Draft 2012/ Kristendom som verdensbillede og menneskesyn Guds ALMAGT som skabelse af ALT og INTET og dermed TIDEN og DET ONDE pp-17f Modeller opfatter begyndelsen, de tre første vers (1 Mos 1,1-3) som selvstændig skabelseshandling og som det egentlige værensmæssige skabelses-under: af Fader/Råstof dvs. af begivenhedsforløbets uudtømmelighed skabes alt og intet. Skabelsen af alt og intet er en éngangsbegivenhed, jf. > Før begyndelsen var Gud og intet andet - heller ikke Intet..! GRUND-SPÆNDING TID INTET ALT I begyndelsen skabte Gud Fader råstoffet (skabelsens 1.trin): ALT ( himlen og jorden ), som derpå henligger uordnet, hulter til bulter ( tomhed og øde ) af godt og ondt, og skabte samtidig INTET ( mørke over urdybet ), (metaforer: >1.0.3 box 2). INTET over for ALT skaber en grundlæggende og fortløbende spænding: TIDEN, idet INTET truer ALT med til-intet-gørelse! F Skabelse af Alt og Intet er væsensforskellig fra skabelse ud af intet, creatio ex nihilo, som det hedder med et udtryk fra o. år 400 i en latinsk oversættelse af (græske GT-apokryfe) 2. Makkabæerbog 7,28 (LXX). S SKABEREN H-Å Ud fra 1 Mos kap.1-2 formede kirkefædrene (2.- 4.årh.) i et opgør med græsk filosofi modellen om en absolut/første skabelse som netop en skabelse ud af intet. Skabelsen ex nihilo blev dog først ophøjet som kirkeligt dogme i år 1215 og er stadig almindeligt antaget i teologien. INFORMATION ENERGI Men for Modeller er det essentielt, at også Intet er et skabelsesvilkår med dybtgående konsekvenser for verdensbillede og menneskesyn. Jf. >1.0.0; >1.3.1; >1.4.4; >1.8; >1.12.2; >1.12.8; >1.15; >1.16; > Som en konsekvens af rationalet (>1.1.2) må kærligheden følges af FRIHED for den elskede til også at kunne afvise Gud(s kærlighed), hvortil Gud selv skaber INTET-heden, som det sted, hvor Gud ikke er. 7 Med Guds kærlighed følger frihed og med frihed det negerende INTET og med INTET det ONDE som et kærlighedsvilkår mennesket må leve med..! Det Onde følger kærligheden som en skygge! Modellers skabelse af også INTET baner således vejen for den for kærligheden nødvendige frihed med intetheden fravalg af Gud som ægte alternativ valgmulighed, >1.9; >1.16; >1.17; > Med Guds ALMAGT (jf. note 10) over ALT og INTET banes vejen for skabelses-historiens afslutning, hvor ALT og INTET (og dermed Tiden og det Onde ) forsvinder igen, annihileres af Skaberen, > TIDEN (spændingen ALT INTET) formes som virtual-reality-modellen: rum-tid, jf.>1.6.1; >4.3. (Endnu har ALT hverken fået tilført ENERGI: Guds ånd svævede over vandene eller INFORMATION: Gud sagde:, for tilsammen at bringe orden i ALT. Heller ikke rum og tid foreligger endnu udfoldet) Skabelses-virksomhed Skaberen (F,S,HÅ) som en dynamisk, dvs. tidslig og dermed foranderlig og påvirkelig Gud virker i modellerne gennem operatorer/vektorer ved overførsel af stof, energi og information. INFORMATION STOF SKABERVÆRK ENERGI Dynamiske modeller (eksemplet) : Skabelses-proces, hvor information, stof og energi overføres gennem vektorer til udfoldelse som skaberværk. I kirkelig praksis: Forkyndelsen som informations-overførsel (>2.0.5). Dåben som energi-overførsel (>2.1.1). Nadveren som stof-overførsel (>2.1.2). Statiske modeller anviser rum og tid for skabelsesprocessen og det skabtes udfoldelse, >1.4; > INTET-heden spiller en central rolle i Modeller som det [Guds-skabte] sted, hvor Gud ikke er! (jf. Anselm, n.8). INTETheden optræder som et skabelsesvilkår for mennesket (1 Mos 3.23; >1.10.1). Intetheden er således en teologisk Intethed, som i Modeller føres videre som værensmæssig Intethed og nihilistisk Intethed (jf. nihilismens/buddhismens gud-løshed ; jf. >1.16) eller som i >1.2.2 logisk Intethed ; jf. INTET-metaforikken: det dybe vand, den tomme grav, mfl. >1.0.3 box 2. 8 Anselm af Canterbury o.1100 har kaldt INTET det sted, hvor Gud ikke er (Monologion XIV). Anselm er kaldt den sidste kirkefader og første skolastiker dvs. med troslæren i feltet mellem åbenbaring og fornuft. Jf. Anselms model Gudstanken (>1.7.2n; >4.2.1); model Tro tænkning (>4.2.0); Tro som forudsætning for indsigt ( Credo ut intelligam ) (>1.14).

19 Detaljeret Udkast/Draft 2012/ Kristendom som verdensbillede og menneskesyn Model 1.3 Skaberværkets skabelse / Kærlighedens scene og fristed Guds skaberværk står over for potentielle og dramatiske trusler fra det skabte ALT og INTET dages skabelsen 2. trin udspiller sig i bibelsk mytologi hen over 6 dage, i Modeller kaldt: 6-dages-skabelsen. Skabelses-mytologiens 6 dage forholder sig til skabelses-kosmologiens mia. af år Skabelses-processen ved Treenighedens 3 operatorer Der skal være lys! Og der blev lys. Gud så, at lyset var godt (...) og det blev morgen, første dag. (...) Så blev det morgen, den sjette dag. (1 Mos 1,3-31) SKABERVÆRKET etableres nu, ved at INFORMATION bringer orden på ALT under tilførsel af ENERGI. 9 Men spændingen mellem ALT og INTET flytter med til SKABERVÆRKET, hvor det tilintetgørende sætter sit nedbrydende aftryk i stof og liv og hermed som tid og død (>1.2.2; >1.5; >2.2.7; >1.søn.e.påske). Den universelle skabelsesmodel pp-19 TIDSLIGT INTET ALT F SKABEREN Skaberværket er dermed truet fra to positioner: fra INTET, hvori skaberværket kunne tilintetgøres. fra ALT, hvori skaberværket kunne falde tilbage i en uorden, som skaberværket ikke selv kan ordne. Skaberværkets opretholdelse beror kun på Skaberen. Skaberen stiller sig mellem INTET og SKABERVÆRKET for at opretholde dette, som ellers ville falde tilbage i tilintetgørelse fortabelse - i INTET. Det skabte kan ikke selv stille noget op her. S INFORMATION H-Å ENERGI Skaberværkets u-fordærvethed beror nu på det skabte. Det skabte kunne forgribe sig på ALT uden at kunne styre dette og derved fordærve SKABERVÆRKET. RUMLIGT SPÆNDINGEN SKABERVÆRK Rum og tid KÆRLIGHEDEN ALT og INTET bliver menneskets modspillere > Men også Skaberens kærlighed flytter med! - jf. > Det tidslige skabes af spændingsforholdet: Alt-Intet. Det rumlige skabes af Information og Energi. Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. (1 Mos 1,31) Skaberværket er godt fra Skaberens side, dvs. at Skaberen påtager sig ansvaret til og med 6. dag, også ansvaret for det onde i medfør af skabelsen af det negerende INTET, jf. >1.2.2; >1.4.4; > Gud havde skabt en scene og fristed for kærligheden og lod nu dette udvikle sig (fysisk-biologisk) under sin søgen efter en passende genstand at elske, at kaste sin Kærlighedens Ånd på, > ; >1.5. Som fristed for kærligheden NB: ikke som fristed for mennesket rummer skaberværket ikke andre reelle muligheder for mening hverken fra fornuft, videnskaber, religiøsitet eller naturen selv > Kærligheden er uden real konkurrence i skaberværket, al anden mening er illusion, >1.10; > Jf. oldkirkens trinitetsmodel: Dine hænder, sang de ældste, er din Søn og Helligånd,..., (Grundtvig 1853, dds 675,5) Læst bagfra som den kristne kirkes forståelse, viser kristendommens Gud sig i øvrigt allerede fra begyndelsen (som treenig ) at være en anden end jødedommens Jahve og islams Allah. Kristendom er ikke en abrahamitisk monoteisme (som jødedom og islam, jf. > n), men en trinitarisk monoteisme (>2.4.2).

20 Detaljeret Udkast/Draft 2012/ Kristendom som verdensbillede og menneskesyn Model 1.4 Skaberværkets kosmologi og evolution / Det fysisk onde Enhver må undre sig over, at verden overhovedet er til i al sin mangfoldighed af godt og ondt! Skaberværket er forankret i den Almægtige, Kærlighedens og Skabelsens Gud, som giver kosmos mulighed for at folde sig ud af ALT ved at holde INTET/det tilintetgørende i ave (> box1; >1.3) Med skaberværkets udfoldelse dannes rum og tid ( rum&tid ) pp-20 Gud Herren plantede en have i Eden ude mod øst... (1 Mos 2,8) HØJDE TID LÆNGDE BREDDE Skaberværkets rum&tid De 3 intuitive rumlige-dimensioner skabes ud af af ALT, > Tids-dimensionen skabes af spændingen mellem ALT og INTET. Skaberværkets 4 dimensioner benævnes herefter rum&tid. De 3 rum-dimensioner udspænder 3 planer, som igen udspænder et rum, hvori tiden udstrækker sig; jf. > Rum&tid -modellen er reel, hvor rummet er til at føle på og tiden måles som bevægelse/forfald gennem fortid, nutid og mod fremtid Skaberværkets kosmologi og evolution pp-20 I kristendommens univers udfoldes selve skaberværket incl. det fysisk-biologiske menneske (>1.5.1) i lighed med de modeller, som naturvidenskaberne lægger frem i form af fysiske og biologiske teorier, dvs. gennem lovmæssighed, tendens, tilfældighed, evolution,..., SKABERVÆRK og nu også gennem menneskelige indgreb. Jf. >1.2.0.n; > selvudfoldende Det kendte kosmos alder anslås til 13,7 mia år. Homo-slægten/mennesket udvikles over de seneste 10 mio. år. Menneskets kulturel-religiøse udfoldelse ses gennem år Skaberværkets forskellighed og mangfoldighed Op, al den ting, som Gud har gjort, hans kærlighed [herlighed] at prise!... Kærligheden [mennesket] er et guddommeligt eksperiment af støv og ånd. som Brorsons (1734; jf. dds 15,1) og Grundtvigs (1832) linier også kunne lyde..! I kosmos opstår og udvikles mangfoldighed og forskellighed, selvorganiseret som liv og bevidsthed ligesom i et stort eksperiment på godt og ondt, som i et begivenhedsforløb > box1; jf. > I kristendommens univers hedder dette, at Skaberens kærlighedsprojekt skal skabes en scene og findes en genstand, som Skaberen, når tiden er til det, kan kaste sin Kærlighedens Ånd på. 11 Yderligere forundring over selve skaberværket henvises til æstetikken og naturvidenskaberne Det fysisk onde og lidelsen har sin rod i det skabte INTET/til-intet-gørelsen, som i spændingen med det skabte ALT fortsat sætter sit aftryk i skaberværket, >1.2.2; >1.3.1; jf. >1.søn.e.påske. pp-31 Efter naturens orden forløber dette også som tilværelsens hårdhed i en survival of the fittest. I spændingen mellem INTET og skaberværket fører Skaberen selv an i dettes opretholdelse over for det til-intet-gørende som skaberværkets (darwinistisk set nødvendige) fjende. (Moralsk Onde >2.2.6.) Med Modellers skabte INTET falder Gud uden for kategorierne god og ond (knyttet til ALT), hvorefter det kunstige teodicé-problem om at retfærdiggøre Gud i forhold til det onde bortfalder, >1.17. Det fysisk- som moralsk onde eksisterer (naturligvis) fortsat som reelle problemer for mennesket Guds Almagt omfatter den opretholdende skabelse, hvor ALT og dermed SKABERVÆRKET ellers ville falde tilbage i INTET, og Guds kærlighedsprojekt dermed være truet, jf. GT-fortællingen om syndfloden/det dybe vand (1 Mos 6-8). 11 GT har en parallel til eksperimentet : Adams (Guds) fravalg af først dyrene, så valget af Eva (mennesket) (1 Mos 2,18-23). 12 Omfanget af menneskelige ofre ( det fysisk onde ) ved naturkatastrofer og epidemier i jordens historien er af samme størrelsesorden som ofre for humanismen og materialismen fra den franske revolution til i dag ( det moralsk onde >2.2.6).

ALT OG INTET. Kristendom som verdensbillede og menneskesyn. Poul B. Nielsen. isbn 978.87.993590.5.9. Anvendt Teologi 2014 NyTeologi.

ALT OG INTET. Kristendom som verdensbillede og menneskesyn. Poul B. Nielsen. isbn 978.87.993590.5.9. Anvendt Teologi 2014 NyTeologi. 1 ALT OG INTET Kristendom som verdensbillede og menneskesyn Poul B. Nielsen isbn 978.87.993590.5.9 Anvendt Teologi 2014 NyTeologi.dk 2 EN NY SLAGS TEOLOGI Kristendom som verdensbillede og menneskesyn udvikling

Læs mere

UNIVERS MENNESKE. en teologi om alt og intet POUL B. NIELSEN. isbn 978.87.993590.7.3. Anvendt Teologi 2015 NyTeologi.dk

UNIVERS MENNESKE. en teologi om alt og intet POUL B. NIELSEN. isbn 978.87.993590.7.3. Anvendt Teologi 2015 NyTeologi.dk 1 & UNIVERS MENNESKE en teologi om alt og intet POUL B. NIELSEN isbn 978.87.993590.7.3 Anvendt Teologi 2015 NyTeologi.dk 2 undertiden tænker jeg, at vi er med i et drama... (Paulus i 1 Kor 4,9 ao.) UNIVERS

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag

Prædiken til 2. pinsedag Prædiken til 2. pinsedag Salmer Indgangssalme: DDS 299: Ånd over ånder Salme mellem læsninger: DDS 294: Talsmand, som på jorderige Salme før prædikenen: DDS 292: Kærligheds og sandheds Ånd! Salme efter

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

ALT OG INTET. Kristendom som verdensbillede og menneskesyn. Poul B. Nielsen. power-point, 106 slides. register: slide 106

ALT OG INTET. Kristendom som verdensbillede og menneskesyn. Poul B. Nielsen. power-point, 106 slides. register: slide 106 ALT OG INTET Kristendom som verdensbillede og menneskesyn Poul B. Nielsen netbog, version 1.3 isbn 978.993590.5.9 Anvendt Teologi 2014 NyTeologi.dk power-point, 106 slides. register: slide 106 1 INTRODUKTION

Læs mere

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2.

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2. Til videre studie Til dig som har lyst at studere lidt på egen hånd Har du lyst til at beskæftige dig mere med det tema, som er gennemgået på kurset, kan du spørge din leder om forslag til litteratur.

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: , 218, 236, 230, 233, 234

2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: , 218, 236, 230, 233, 234 1 2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: 241 434, 218, 236, 230, 233, 234 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

2. søndag efter påske

2. søndag efter påske 2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor

Læs mere

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. 1 Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen.

Læs mere

Læreplan for faget kristendomskundskab

Læreplan for faget kristendomskundskab Læreplan for faget kristendomskundskab Signalement af faget kristendomskundskab Der undervises i kristendomskundskab på 0.-10. klassetrin bortset fra 7. klasse, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted.

Læs mere

Helligånden er Guds ånd. Gud i mig

Helligånden er Guds ånd. Gud i mig Helligånden Helligånden er Guds ånd Gud i mig Hvem er Helligånden? Gud er Far, Søn og Helligånd - Gud Fader har skabt os - Gud Søn har frelst os - Gud Helligånd formidler det til os Tre-i-en-Gud (treenig

Læs mere

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt, Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Religion på Rygaards skole

Religion på Rygaards skole Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Evige Gud, vor Far i Himlen hold vore døde i dine gode hænder og tag imod vore nyfødte, så at de erfarer, at de altid bliver ledet af din hånd nu og i evighed.

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl - PROGRAM: Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl -Rids af fagets udvikling - Ændringer i beskrivelsen af faget - Den nye portal - Materialer Dannelse Skolen og religionsundervisningen i 200 år Kundskabsformidling

Læs mere

MED HÅBET SOM FORTEGN

MED HÅBET SOM FORTEGN Luk 24,13-35 s.1 Prædiken af Morten Munch 2. påskedag / 6. april 2015 Tekst: Luk 24,13-35 MED HÅBET SOM FORTEGN Uindfriede forhåbninger Vi havde håbet..., sådan siger de to vandrere. Vi kan alle færdiggøre

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Prædiken påskedag, 2016.

Prædiken påskedag, 2016. Prædiken påskedag, 2016. Salmer: Indgangssalme: DDS 408: Nu ringer alle klokker mod sky Salme mellem læsningerne: DDS 234: Som forårssolen morgenrød Salme før prædikenen: DDS 218: Krist stod op af døde

Læs mere

Juledag, fredag den 25. december Tekst: (1. Mos 1,1-5) Johs 1,1-14 Salmer: 99, 434, 114, 115, 116, 108 v.4-6, 102

Juledag, fredag den 25. december Tekst: (1. Mos 1,1-5) Johs 1,1-14 Salmer: 99, 434, 114, 115, 116, 108 v.4-6, 102 1 Juledag, fredag den 25. december 2015 Jesper Stange Vor Frue kirke kl. 17 Tekst: (1. Mos 1,1-5) Johs 1,1-14 Salmer: 99, 434, 114, 115, 116, 108 v.4-6, 102 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

Bibelens syn på autoriteter

Bibelens syn på autoriteter Møde i Bibelens syn på autoriteter Disposition 1. Definition af autoritet 2. Autoritetstabets historie 3. Bibelens autoritet 4. Treenighedens autoritet 5. Afledte autoriteter 6. Kefalæ-strukturen a) kirken

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Den første bliver meget nemt blot et skridt på vejen mod et mål.

Den første bliver meget nemt blot et skridt på vejen mod et mål. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. november 2016 Kirkedag: 1.s.i adv/a Tekst: Sl 24; Rom 13,11-14; Matt 21,1-9 Salmer: SK: 87 * 447 * 450 * 75 * 83 * 80,4 * 74 LL: 87 * 75 * 83 * 80,4

Læs mere

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Prædiken tredje søndag efter påske

Prædiken tredje søndag efter påske Prædiken tredje søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 379: Der er en vej, som verden ikke kender (melodi: Barnekow 1878, DDK 59) Salme mellem læsningerne: Det er påske! Alting springer ud, fra

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

vederfarelser. overtro.

vederfarelser. overtro. Prædiken 10 søndag efter Trinitatis, 2. tekstrække, Matth. 11,16-24. bemærket vistnok ikke fordi, der er lagt op til, at det skal gå Sodoma særligt tåleligt. Kanske at sådanne udsagn skurrer noget i ørene.

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Læseplan for faget kristendomskundskab

Læseplan for faget kristendomskundskab Læseplan for faget kristendomskundskab Indledning Faget kristendomskundskab er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1. - 7./8. klasse og 9. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: 1. 3. kl.,

Læs mere

Trinitatis Søndag. Salmevalg

Trinitatis Søndag. Salmevalg Trinitatis Søndag Salmevalg 355: Gud har fra evighed givet sin søn os til Herre 417: Herre Jesus, vi er her 69: Du fødtes på jord 364: Al magt på jorden og i himlen 375: Alt står i Guds Faderhånd Dette

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

25. søndag efter Trinitatis

25. søndag efter Trinitatis 25. søndag efter Trinitatis Salmevalg 355: Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre 235: Verden igenfødelse 563: Sørger ej for dem, der sove 320: Midt iblandt os er Guds rige 536: Udrust dig, helt

Læs mere

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk En e-bog fra AROS Forlag Se flere titler på www.arosforlag.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Salmer: Lihme Nu vågne alle, Dåb: 448 Fyldt med glæde, 41 Lille Guds barn, 321 O kristelighed, 725 Det dufter

Salmer: Lihme Nu vågne alle, Dåb: 448 Fyldt med glæde, 41 Lille Guds barn, 321 O kristelighed, 725 Det dufter Tekster: Es 44,1-8, Rom 8,24-28, Joh 17,1-11 Salmer: Lihme 9.00 748 Nu vågne alle, Dåb: 448 Fyldt med glæde, 41 Lille Guds barn, 321 O kristelighed, 725 Det dufter Rødding 10.30 748 Nu vågne alle, 313

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 743 300 336 / 701 10,4 672 Dom kl.10.00 8.s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.7,22-29 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! AMEN. I disse

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2 Forløsning fra synd, død og djævel på nudansk tak! [Temadag om dåb, torsdag den 29. oktober kl. 9-15, Markus Kirken 1 ] Svend Andersen (teosa@cas.au.dk) Hvis der er problemer med dåben i den danske folkekirke,

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38 Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller Luk. 1, 26-38 Jeg synes ikke, jeg kan komme udenom, hvad angår salmevalg til denne dag, Mariæ Bebudelsesdag, at vælge dels den salme, vi lige har

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag.

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 13. marts 2016 Kirkedag: Mariæ bebudelse/b Tekst: Luk 1,46-55 Salmer: SK: 721 * 71 * 72 * 73 LL: 721 * 71 * 441 * 72 * 481,2 * 73 Jeg vil gerne tage en

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Tekst: Johs 11,19-45 Salmer: 18, 434, 51, 228, 467, 754 v.6-7, 544. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord

Tekst: Johs 11,19-45 Salmer: 18, 434, 51, 228, 467, 754 v.6-7, 544. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord 1 Jesper Stange 16. søndag efter trinitatis, den 11. september 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Tekst: Johs 11,19-45 Salmer: 18, 434, 51, 228, 467, 754 v.6-7, 544. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24 Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? I en calvinsk/reformert tradition opererer man med en dobbelt forudbestemmelse. Gud har suverænt og frit udvalgt nogle til frelse, og Gud har suverænt og frit udvalgt

Læs mere

ikke så godt ud på Jesu CV, at han fuldbragte opgaven, og så kan vi bare holde kirken op for ham, og sige, hvad så lige med den her og enighed?

ikke så godt ud på Jesu CV, at han fuldbragte opgaven, og så kan vi bare holde kirken op for ham, og sige, hvad så lige med den her og enighed? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 8. maj 2016 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh 17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 267 * 262,2 * 264 LL: 257 * 251 * 254 * 267 * 262,2 * 264 Sidste søndag

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

For denne fantastiske historie som vi hører i dag, handler om døden. Døden.

For denne fantastiske historie som vi hører i dag, handler om døden. Døden. Prædiken til 16. Søndag efter trinitatis 2016, Vor Frue Kirke - Københavns Domkirke Stine Munch I tirsdags på personalemødet besluttede vi, at drengekoret skulle stå nede i koret i dag. Så kan vi både

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN ISSN 1603-6905 ISBN 978 87 7532 566 5 BIBEL STUDIUM Kristus og 2hans lov April Maj Juni 2014 1. 2. KVARTAL 2007 2014 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 2. kvartal Forfatter Kristus og hans lov Keith Burton

Læs mere

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Mariæ Bebudelse Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 767 Tiden skrider 68 Se hvilket menneske 71 Nu kom der bud 201 Det hellige kors 477 Som korn 773 Bliv hos os Og Ordet blev kød og tog bolig

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Side 1 af 9 Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Evangeliet til 2. påskedag Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17 1 16. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 20. september 2015 kl. 10.00. Høstgudstjeneste Salmer: Nu går vi glad vor kirkegang /434/25/728//730/439/729/476 Åbningshilsen Vi er til takkegudstjeneste

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed Tekster: Præd 5,9-19, 1 Tim 6,6-12, Luk 12,13-21 Salmer: Rødding 9.00: 321 O kristelighed 367 Vi rækker vore hænder frem 633 Har hånd du lagt 726 Gak uf min sjæl Lem 10.30 321 O kristelighed 307 Gud Helligånd,

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere