kristendom som verdensbillede og menneskesyn

Transkript

1 Detaljeret Udkast/Draft 2012/ Kristendom som verdensbillede og menneskesyn Genudgivet / republished 2014 (Web-Ed) kristendom som verdensbillede og menneskesyn kærlighedens og virkelighedens historie poul b. nielsen detaljeret udkast 2012/2013 til modeller (ny/new) Detailed draft 2012/2013 with summary and guide in english Programmet NyTeologi Forlaget NyTeologi.dk

2 Detaljeret Udkast/Draft 2012/ Kristendom som verdensbillede og menneskesyn Bogen Kristendom som verdensbillede og menneskesyn. Poul B. Nielsen. Forlaget NyTeologi, 2012/2013. DETALJERET UDKAST 2012/2013 (141 sider) til MODELLER-2014, (141 sider) (2014-ny-udgaven er omskrevet og omredigeret. Udgået: noter, bokse, appendikser, English Summary) Udgivelse i Programmet NyTeologi, som sætter fokus på kristendommens centrum og indhold. Emner: Kristendom Verdensbillede Menneskesyn Bibelsyn Naturvidenskab Religionskritik! Kirke (menighed, troslære, prædiken, drama, undervisning) Anvendt teologi Model-teologi. Bøgerne kan frit downloades/kopieres/anvendes også uden angivelse af kilde: Bøgerne må dog ikke udnyttes kommercielt uden forlagets/forfatterens tilladelse. Forlaget NyTeologi, Mølleløkken 38, DK 5500 Middelfart, mail@nyteologi.dk. Forlaget er non-profit. Tilegnes det tidl. Forum Teologi Naturvidenskab v/aarhus Universitet med tak for inspiration. Produktudvikling Folkekirken synes at svigte den del af sine medlemmer som måtte have svært ved at forbinde kristendom med det verdensbillede og menneskesyn, man lige har læst om i fx. Illustreret Videnskab. Problemet har trængt sig på siden 1700-tallets oplysningstid og er fortsat en udfordring for kirke og videnskab. Kirken burde for sin part kunne præsentere en nutidig totalanskuelse af tilværelsen, som det før er set med old- og middelalderkirken. Menigheden af i dag synes ringere stillet end dengang, ja, synes at lide af et alvorligt svækket åndeligt immunforsvar over for tidens udfordringer, naturvidenskabelige, religiøse, samfundsmæssige, og hvor videnskaben for sin part søger at udfordre med en Theory of Everything. Men kristendom kan faktisk forkyndes og forstås som et i nutidig forstand forestillingsbart og vedkommende verdensbillede med samhørende menneskesyn og i forlængelse heraf som generel religionskritik. Bogen produktudvikler hertil kirkens tros-indhold med henblik på en nutidig forkyndelse og oplysning. Man (vel langt flere end søndagsmenigheden ) kunne ønske sig en kristen forkyndelse med klare svar på spørgsmål som: Meningen med det hele? Hvorfor noget og ikke bare ingenting? Godt? Ondt? Kærlighed? Rum og uendelighed? Tid og evighed? Tro og viden? Gud og religiøsitet?...?. Men vel at mærke: en forkyndelse udfoldet i forestillingsbar rum og tid med plads til videnskaberne omkring os og fremlagt i en begribelig og nutidig form. Hertil forsøger bogen sig som anvendt teologi. Bogen introducerer en nutidig kristen selvforståelse, der (gennem en ny slags teologi med bl.a. 100 grafer) præsenterer et kristendommens univers som en total-anskuelse i ét forestillingsbart rum, opdateret og opgraderet og lagt til rette med sigte på folkekirkens forkyndelse og oplysningsvirksomhed. Her rammes vel folkekirkens problem: Er vi rustet til den slags og tør vi møde den del af menigheden, som ønsker en forklaring? Og en dag vil kræve mere for kirkeskatten! Kirken er før blevet udfordret som med reformationens teologiske udfordring fra oven og 1800-tallets folkelige udfordring fra neden. Skal folkekirken ud af tidens dødvande, mangler vi endnu at se en intellektuel udfordring fra/til midten! Bogens tese og udfordring: Kristendom er i sig selv og i moderne forstand et verdensbillede med samhørende menneskesyn. Forfatteren Poul B. Nielsen, tidl. sognepræst, sektionschef, f.1936 i København. Uddannelser inden for naturvidenskab, teknologi, ledelse, Teologi ved Kbh.Univ Operationsanalytiker ( udvikling af civilbefolkningens krigsmæssige beskyttelse ) Sognepræst ; fra 1996 i et omfattende prædike- og (voksen)undervisningsembede. Udlandsstudier ( civil-religion ) Medlem af fora vedr. bibelvidenskab, oldkirke, naturvidenskab. Forfatteren ser sin trosholdning i Kærlighedens og Skabelsens Gud som i Jesus Kristus har åbenbaret den nødvendige og tilstrækkelige forudsætning for udfoldelse af et nutidigt Guds- og verdensbillede med samhørende menneskesyn, altså svaret på meningen med det hele?, og på det hele, og på lidt til..!

3 Detaljeret Udkast/Draft 2012/ Kristendom som verdensbillede og menneskesyn Indhold / bind 1 Side 0. Introduktion Total-anskuelse / Ny teologi / Målgrupper / Nøgle-begreber 5 1. Skabelses-modeller (Systematisk kristendom)!!!!!!! 9!!!! 1.0! Kristendommens univers indledninger!!!! 10!!!! 1.1! Kærlighedens Gud bliver Skabelsens Gud!!! 15!!!! 1.2! Grund-skabelse af Alt og Intet, Tiden og det Onde!! 17!!!!! 1.3! Skaberværkets skabelse / Kærlighedens scene og fristed! 19!!!! 1.4! Skaberværkets kosmologi og evolution / Det onde!! 20!!!! 1.5! Menneskets evolution og skabelse / Kærlighedens genstand! 21!!!! 1.6! Menneske-åndens rum og tid / Troens dimension!! 22!!!! 1.7! Skaberens rum og tid!!!!!! 24 Ekskurs-I: Natur og over-natur 26!!!! 1.8! Skabelses-mytologi!!!!!!! 27!!!! 1.9! Virkelighed og Gud / Tro / Vantro / Ikke-tro / Synd! 28!!!! 1.10! Mennesket skaber sin egen verden / Mod-historien!! 31!!!! 1.11! Menneskets frelsesforsøg / GTs ulykkeshistorie!!! 33 Ekskurs-II: Bibelsk teologi 34!!!! 1.12! Ny-skabelse: Jesus Kristus Rige / Den jordiske Jesus!! 35 Ekskurs-III: Gud i Intet / Guds død 42!!!! 1.13! Slut-skabelse: Kærlighedens evigheds-perspektiv!! 43 Ekskurs-IV: Mod-historiens problemer 47!!!! 1.14! Total-anskuelse gennem indsigt som følge af tro!! 49!!!! 1.15! Kærlighedens og virkelighedens historie - oversigt!! 50!!!! 1.16! Ægte og uægte alternativer til kristendommens univers! 51!!!!!!!! 1.17! Guds-tro, Guds-tanke og Kristus-tro!!!! Udfoldelses-modeller (Historisk kristendom)!!!!!!! 53!!!! 2.0! Menighedens modeller: Tros-modeller / gudstjeneste!! 54 Ekskurs-V: Dogmatisk oprustning 59!!!! 2.1! Kristendommens indre univers: Sakramenter / bøn /...!! 60 Ekskurs-VI: Troslære- /Evangelie-model 65!!!! 2.2! Kristendommens ydre univers: Naturvidenskab / etik!! 66 Ekskurs-VII: Andre etik-modeller 70!!!! 2.3! Kristendom som ordning og organisation!!! 72 Ekskurs-VIII: Folkekirken lidt facts 75!!!! 2.4! Kristendom som generel religionskritik!!!! 76 Ekskurs-IX: Religions-aspekter 78

4 Detaljeret Udkast/Draft 2012/ Kristendom som verdensbillede og menneskesyn 3. Kirkeårets drama:! (Forkyndende kristendom / Case Study)!!!!! 81! Christus Victor!!!!!!!!!!!!!! 3.0! Gammelkirkelige (1.-) evangelie tekstrække!!! 82 Ekskurs-X: Kirkeårets scenografi 84!!!! 3.1! Kristendommens univers skabes / 1.kirkehalvår!! 85!!!!! 3.1.1!! 1.akt: Advent Fastelavn!!!! 85!!!!! 3.1.2!! 2.akt: Fastelavn Påske!!!! 89!!!!! 3.1.3!! 3.akt: Påske Pinse!!!!! 93!!!! 3.2! Kristendommens univers udfoldes / 2.kirkehalvår!! 97!!!!! 3.2.1!! 4.akt: Trinitatis søn. 14.søn. i trin.!!! 98!!!!! 3.2.2!! 5.akt: 15.søn. i trin. Allehelgens søn.!! 102!!!!! 3.2.3!! 6.akt: Allehelgens søn. Sidste søndag!! 104 Ekskurs-XI: Kirkeåret i kirkelig praksis Appendikser 107!!!! 4.1! Kristendom og modernitet!!!!! 108!!!! 4.2! Kristendom, tænkning og logik!!!!! 110!!!! 4.3! Kristendom som ét-rums-tænkning!!!! 112!!!! 4.4! Kristendommens kopernikanske vending!!! 113!!!! 4.5! Kristendom og forsonings-modeller!!!! 114 Resumé/Summary (2012/2013) ! Dansk resumé!!!!!!! 116!!!! 5.2! Summary and Guide in English!!!!! Registre!!!!!!!!!!!!! 129!!!! Emner/Stikord/Personer/Statistik!!!!!! 130!!!! Bibel-henvisninger!!!!!!!! 138!!!! Alterbogs-henvisninger!!!!!!! 140 Billed-prædiken!! Kristus-håbet over Judaskysset / Bederslev kirke!!! 141 Redaktionelt Kristendom som verdensbillede og menneskesyn benævnes i bogen som Modeller. Modeller er decimal-nummereret i hoved-, grund- og detajlmodeller, herunder o. 100 grafer. Modellerne indledes kort i klart sprog (sidste decimal.0 ). Bogen kan skimmes gennem.0-erne interne links (> x.x.x) viser frem og tilbage inden for Modeller som forklarende netværk. 400 henvisninger til Bibelen, Den Danske Folkekirkes Alterbog og Den Danske Salmebog-2003 ( dds. ) Modeller er forsynet med emne- og stikordsregister, Bibel-henvisninger, og henvisninger til gudstjenestens gammelkirkelige 1.tekstrække (fulde tekster i dds. s. 979 ff). Indholdsoversigt til bind-2. Modeller anvender ordet Gud som synonym for Kærlighedens ophav / Skaberen / Den tre-enige Gud. Jesus Kristus / Jesus / Kristus / Guds Søn anvendes normalt som synonyme navne/betegnelser, idet Modeller som udgangspunkt læser og skriver alt som forkyndelse af Kristus-troen. Bibelcitater/forkortelser følger normalt Bibelselskabets/Alterbogens oversættelse-1992; ellers tilføjes ao. Bibeltekst er, hvor intet andet er angivet, hentet fra Bibelen i autoriseret oversættelse af 1992 eller fra Den Nye Aftale, 2007, og den gengives efter tilladelse fra Det Danske Bibelselskab. Det Danske Bibelselskab 1992 og ( pp-xxx henviser til nu udgået powerpoint-udgave. Ny power-point-udgave-2014 på

5 Detaljeret Udkast/Draft 2012/ Kristendom som verdensbillede og menneskesyn 0. Introduktion...vær altid rede til forsvar over for enhver, der kræver jer til regnskab for det håb, I har..! (1 Pet 3,15) Historien om kærligheden og virkeligheden dén kærlighed der driver solen og de andre stjerner. (Slutreplik i Dantes Guddommelige Komedie ) 0.1 Bogens tese og udfordring:!!!!!!!!!! Kristendom er i sig selv og i moderne forstand et verdensbillede med samhørende menneskesyn. Med rod i tidlig kristendom udvikles tesen gennem konkrete og virtuelle forestillinger, opdateret og opgraderet og i et med- og modspil til naturvidenskabelige, kulturelle og religiøse verdensopfattelser. Kristendom fremlægges herpå som totalanskuelse af virkeligheden med en generel religionskritik. Gennem en metodisk ny slags teologi udvikles forestillingerne visuelt gennem (100 grafiske) modeller, som skaber overblik, belyser detaljer, afslører sammenhænge og opstiller et scenisk drama. Modeller forstår sig som et anderledes og konkret oplysningsprojekt for mennesker af det 21. århundrede, religionens århundrede én blandt flere aktuelle grunde til at ruste sig..! (1 Pet 3,15) Modeller fremstår tillige som udfordring af kristendoms-kritikere fra humanistisk og naturvidenskabelig side, såvel som udfordring af den udbredte kultur-kristendom, men også af en god del kirkelig og teologisk selvforståelse. Hvilke tidssvarende forestillinger forbinder man i grunden med kristendom? Modeller selv genplacerer Jesus Kristus som kristendommens uopgivelige centrum, med en nyfortælling om kærligheden og virkeligheden som kristendommens lige så uopgivelige indhold. Hertil genindsættes den rå virkeligheds drama i tidens noget naivistiske og uafklarede folkekirke-kristendom. Modeller og modellerne er alt i alt et forsøg på at lade Jesus-historien give nutiden mening. Kristendom er jo ikke hvad som helst man nu om dage måtte finde på af religiøsitet, åndelighed, moral, humanisme, kulturarv, ritualer, overtro,... Kristendom er kærlighedens og virkelighedens historie! 0.2 Modeller åbner med et nutidigt almen-menneskeligt spørgsmål om tilværelsens uselvfølgelighed: Hvad er i grunden meningen (årsagen/hensigten) med det hele..? Eller mere specifikt: Hvorfor er der noget og ikke bare ingenting? Hvorfor er det, der er, så mangfoldigt og forskelligt? Hvorfor er der så megen hårdhed og lidelse til? Hvorfor ikke bare menneskelig godhed hvorfor også ondskab? Hvorledes forholde sig til leve og dø med ovenstående spørgsmål? Spørgsmål og svar spænder over virkeligheden og rækker fra det fysiske kosmos, over den biologiske evolution og videre til det ondes og det etiskes problemer, for at lande på det eksistentielle plan. Spørgsmål og svar fortsætter ind i kosmos og tilværelsens dybeste lag, det værendes grund Kærlighedens Gud, som vil kærligheden og som Skabelsens Gud skaber kærligheden en scene og et fristed, skaberværket/virkeligheden, og som midt i evolutionens tilfældigheder og mangfoldigheder finder en genstand at kaste sin Kærlighedens Ånd på: mennesket bliver menneske, det elskede menneske. Igennem et kosmisk splitsekund følges kærlighedens og virkelighedens historie i mødet med mennesket, som har sin egen mening om den historie, og hvor parterne konfronteres i Jesus Kristus. Modeller giver i forlængelse heraf tre svar på spørgsmålet om meningen med det hele : pp-7f Meningen, som er kærlighedens udfoldelse! Virkeligheden, som rummer tiden og stedet og genstanden for kærlighedens udfoldelse! Men at der til kærlighedens udfoldelse historisk måtte skabes mere end virkeligheden..! Kristendommens univers er stedet for dette virkelighedens drama, som det ikke er muligt at unddrage sig, da det handler om dén kærlighed der driver solen og de andre stjerner. (Dante)

6 Detaljeret Udkast/Draft 2012/ Kristendom som verdensbillede og menneskesyn 0.3 Bogen kan læses som en kirkelig katekismus med en kristendoms-opfattelse i en tidssvarende sammenhæng som en nutidig menigheds-kristendom set mere fra prædikestolen end fra lærestolen. Modeller søger i forlængelse heraf som en kirkelig dogmatik at præsentere et kristendommens univers : et kristent verdensbillede og menneskesyn, som matcher en nutidig opfattelse af virkeligheden eller rettere omvendt: at anskue virkeligheden under kristendommens, dvs. Guds kærligheds, synsvinkel. Modeller forstår ikke kristendom som en del af virkeligheden, men som en totalanskuelse af virkeligheden, hvor den rå og barske virkelighed svarer tilbage ved selv at konfrontere kristendommen. Kristendommens univers rummer virkeligheden på godt og ondt også jordskælv og et Auschwitz. Modeller knytter således til ved det forhold, at den kristne kirke i kulturhistoriens forløb har kunnet levere verdensbillede og menneskesyn, alt efter de sammenhænge kristendommen har udfoldet sig i. 1 Jesus satte sig og underviste... bøjede sig ned og gav sig til at tegne. (Joh 8,2.6 ao) Modeller introducerer en ny slags teologi : Model-teologi, med nye metoder og former. pp-9 Modeller udtrykker sig gennem modeller, som er forenklinger, hvor kun centrale aspekter af et forhold er medtaget og andre udeladt. Principielt omfatter et sådant model-begreb alle former for forestillinger og teorier lige fra lyrik til naturvidenskab og altså også teologi, den rå og nøgne virkelighed lader sig sjældent begribe umiddelbart. I kristendommens 2000 år tegner sig kristne forestillinger, modeller, som der stadig kan eller må forholdes til: Bibelen er en model, eller en samling af modeller; kirkens gamle trosbekendelser er modeller; Dantes middelalderunivers i Komedien er kristendom model-1300 ; Den danske Salmebogs 791 numre er en samling modeller. Trosforestillinger, katekismer og teologier er modeller dækkende, diskutable, tvivlsomme, uægte, falske. En ny slags teologi omfatter brugen af analogier og tankegange fra videnskaberne omkring os. Her er det især den forestillingsbare grafik et formsprog forskelligt fra prosa, poesi, musik og billedkunst som sammen med korte tekster kan rumme en høj grad af information og tillige afsløre ellers oversete sammenhænge. Modeller udfolder sig overvejende som konstruktion af (verdens-)billeder og metaforer i kristendomstolkningen. I så henseende tilstræber Modeller i sin helhed at placere sig i nutidige sammenhænge, og hertil lægge en kabale med modellerne så kabalen går op, hvilket i det omfang det lykkes i sig selv kvalificerer den samlede fremstilling og derved de enkelte modeller. Med smukke model-konstruktioner kan der tales om æstetisk teologi. Modellers kreative og konsekvente anvendelse af grafik (godt 100 modeller med fremstillinger i 1, 2, 3 dimensioner) er nærmest uset inden for området, men formsproget er udviklet og velkendt i andre nutidige sammenhænge. Udtrykket En ny slags teologi har således sit forlæg i operationsanalytikeren Stephen Wolframs A New Kind of Science (2002), hvor man gennem grafiske computerforløb afslører nye sammenhænge i naturen og i systemer. Modeller går ud over rammerne for traditionelle genrer, opfattelser og metodikker (også det alm. historisk-kritiske paradigme) og opstiller et deduktivt paradigme (i slægt med Spinozas... more geometrico demonstrata, 1675). Modeller udfolder sig således som praktisk syntese, men støtter sig til omfattende analytisk-teologiske arbejder. Modeller søger øvrigt at begrænse sig til det nødvendige og tilstrækkelige i sin præsentation af kristendommens struktur og forestillinger for sin samtid, utraditionelt, kortfattet, oversigtigt og ikke tilstræbt underholdende. For god ordens skyld: Modellerne udgør ikke selve virkeligheden, eller kristendommen, endsige kærligheden, men er modeller af samme, og står naturligvis til diskussion mht. metode, form og indhold. 0.4 Modellers ambition er at fremlægge en konkret og overskuelig fremstilling af en nutidig klassisk kristendomsforståelse med henblik på den voksenoplysning og religionsdebat, som nødvendigvis må sættes højt på kirkens program i det 21. århundrede. Modellers motto fra 1. Petersbrev er et klassisk udtryk for apologien : forsvaret for den kristne tro her med Modeller vendt til et offensivt forsøg på at udfordre den moderne læser og dennes forestillingsverden ved at åbne nye forestillinger og forståelser i en sag, alle har et eller andet forhold til. 2 1 Kirkelige kredse (især i den angelsaksiske verden) har i et par hundrede år forsøgt at kombinere Bibel og natur ved at påstå naturvidenskabeligt-teologiske modeller som Kreationisme og Intelligent Design. Modeller er noget helt andet! Ny-teologi har kun fornyelses-sigtet fælles med katolsk Nythomisme, fr. Nouvelle Théologie og amer. New Theology. 2 Selv om kirken har formået at åbne sig for størstedelen af det danske folk igennem et folkeligt-religiøst fællesskab som kulturkristendom, har den forsømt at tilbyde en tidssvarende kristen forestillingsverden, hvorfor befolkningen og for den sags skyld også kirkegængere må siges i dag at være efterladt med et alvorligt svækket åndeligt immunforsvar. Kristendomskritikeres indsigt og forståelse synes generelt at halte et halvt århundrede efter nutids-menigheden og et helt århundrede efter nutids-teologien. Eller man er så forblændet af skepsis over for kirken, at man forveksler dansk og amerikansk højst forskellige folkelige kristendomsformer. Eller forveksler kristendom med religiøsitet og religionsudøvelse.

7 Detaljeret Udkast/Draft 2012/ Kristendom som verdensbillede og menneskesyn Modeller henvender sig som grundbog i anvendt teologi til inspiration for aktører i folkekirken, hvortil modellerne er lagt til rette for anvendelse på prædikestol og i kirkeskole; men også til den som selv vil orientere sig om tilværelsens uselvfølgelighed; og i øvrigt som en udfordring af den, som måtte have nok i sin egen religiøsitet, eller som ser kristendom og religion som (ligefrem skadelige ) fortidslevninger. 3 Modeller udfordrer ældre og nyere kristendomsforståelser gennem en opgraderet version-21.århundrede. Med Modellers nye teologi (>0.3) og aksiom: Gud vil kærligheden (>1.1.2) antager en række traditionelle forhold nye værdier med overraskende følgeslutninger inden for troslæren og dennes udfoldelse, eksempelvis: Gud vil kærligheden og skaber alt og intet også Intetheden er skabt..! Teodicé-problemet bortfalder..! Livet og levende væsener som skabt ved Guds livsånde erstattes i Modeller af en naturvidenskabelig forestilling af liv som opstået og udviklet fysisk-biologisk (selv om livs-koden endnu ikke er brudt), for dyrs og menneskers vedkommende som liv i form af legeme&sjæl..! Modeller skelner til gengæld nøje mellem legeme&sjæl og ånd, hvor netop menneskets ånd er Guds-skabt..! Modeller foretager en Kopernikansk vending, hvorefter kristendom ikke handler om Guds frelse af mennesket, men om Guds frelse af sin kærlighed...! Med denne Guds kærlighed frelses alle..! Kun alt og intet fortabes..! I påske-modellen udvides fokus fra Sønnens opstandelse til Faderens overtagelse af den tomme grav..! Nadveren indstiftedes skærtorsdagen, men aktiveredes først hen på påskedagen..! Trosbekendelsens hellige, almindelige kirke omfatter alle (også ikke-kristne) som den latente kristne menighed..! Også historiske og nutidige teologier udfordres, eksempelvis: Modeller fejer for egen kirkedør ved at frigøre sig fra en række klassiske, kirkelige hellige køer : Arvesynden, Gud er god, Helvedes-læren, Himmel eller Helvede? (Vestkirkens negative arv efter kirkefader Augustin, o.år 400), forhold som stadig spøger i kulissen såvel inden for kirken som uden for. Modeller er som a-teisme en afvisning af rodfæstede Guds-forestillinger skabt med 1700-tallets oplysningstid. Som åbenbarings- og kors-kristendom adskiller Modeller sig fra en i dag udbredt skabelses-teologi, fra en løssluppen spirituel-kristendom, og med sin kopernikanske vending ligeledes fra en moderne eksistensteologi, og i sagens natur fra en postmoderne principiel afvisning af total-anskuelser som Modeller. Modeller er dertil en religionskritisk udfordring af religiøsitet, religion, kirke, videnskabelighed, politik - jf.note. Modeller selv går ikke direkte i akademisk dialog omkring sådanne forhold, men lader (som anvendt teologi ) et nutidigt opfattet kristendommens univers fremstå konkret og begribeligt netop uden en akademisk diskurs. Modellers kristendomsforståelse version-21.århundrede, som den fremgår af >1 til >4, får være svar på bogens tese, at Kristendom i sig selv og i moderne forstand er et verdensbillede med samhørende menneskesyn (>0.1). Modeller benytter (som anvendt teologi ) normalt ikke kildeangivelser ved citater eller overtagne udtryk og opfattelser, men skylder en stor tak til de mange inspirationskilder, som anonymt kommer til udtryk. En tak til mine tidligere menigheder og kolleger, som i kirke, kirkeskole og konventer interesseret og kritisk (og vel også overbærende) har lagt øre og øje til udviklingen af ny teologi og modellerne. Gamborg, Helligtrekongersdag, år 2012 efter Jesus Kristus fødsel. Ligeså en tak til forskellig side for inspiration og forslag til nærværende 2.udgave (bind 1, s/h), hvortil har været efterspurgt en supplerende PowerPoint-/skærm-/print-version (bind 2, farver). Gamborg, Palmesøndag, år 2013 efter Jesus Kristus fødsel. Gennemlæst og rettet pr. 19. juni 2013 e.kr. (5. del udgået med henvisning til 2014-udgaven.) 3 Med Modellers opfattelse af kristendom som også religionskritik aktualiseres et af tidens problemer, hvor tilhængere af diverse religioner, politiske og humanistiske livsanskuelser måtte føle sig trådt for nær, og kræve religion eller religionskritik indskrænket med henvisning til menneskerettigheder, blasfemi- og racismeparagraf eller frihed til at tro hvad som helst. Strengt taget er der hermed tale om et anslag mod kristendommens kritiske rationale noget man her til lands helst undgår at tage stilling til ved at henvise kristendom, religion og dermed religionskritik fra det offentlige rum til privatsfæren.

8 Detaljeret Udkast/Draft 2012/ Kristendom som verdensbillede og menneskesyn 0.5 NØGLE-BEGREBER o.lign. i udvalg Model 1: Kristendom er i sig selv og i moderne forstand et verdensbillede med samhørende menneskesyn. >0.1 Kristendom som Kærlighedens og virkelighedens historie er en totalanskuelse til at leve og dø på. >1 Før begyndelsen var Gud og intet andet heller ikke ingenting. >1.0.0 Skriftsyn: Sandheden står i Bibelen, omend ikke alt, hvad der står i Bibelen, er sandt. >1.0.3 Om Gud i sig selv kan man ikke sige noget på forhånd. >1.1.0 Gud er den, der oprejste Jesus Kristus fra de døde. >1.1.1 Gud vil Kærligheden hvorfor Kærlighedens Gud bliver Skabelsens Gud. >1.1.2; >1.1.3 Det virtuelle er det, der er virksomt, men ikke er til stede som fysisk genstand. >1.0.1; > Treenigheden er den kristne forklarings-model på skaberværket og Kristus-begivenheden. >1.2.1 Gud skaber Alt og Intet ; og tiden ; og det onde : Det onde følger kærligheden som en skygge! >1.2.2 Med skaberværket skabes en scene som fristed for kærligheden. >1.3.1 Mennesket formes af evolutionen og skabes ved Helligånden som genstand for Guds kærlighed.>1.5 Kristendommen knytter definitivt Gud tidsligt til mennesket Jesus fra Nazareth. >1.6.2 Tid er udtryk for den Gud-skabte spænding mellem Alt og Intet. >1.6.2 Kristendommens univers/verdensbillede er rumligt grænseløst og rummer hele kosmos forløb. >1.6.4 Tro er at dele sin ånd med Guds Ånd. Vantro er at nægte at dele. Ikke-tro gives ikke. >1.9 Fri vilje er alene at kunne sige nej! til Guds kærlighed men vi vælger hellere os selv. >1.9.3 Skaberværket forvanskes gennem illusioner og forestillinger til at blive verden. > Menneskeheden forsøger og håber selv at kunne frelse sig ud af sin forvrængede virkelighed. >1.11 Skaberen udvider i Kristus virkeligheden til også at omfatte alle menneskets forvanskninger. > Evangeliet / Det glædelige budskab : At kunne udfolde livet i glæde og frihed gennem troen på Jesus Kristus, som den der giver kærligheden sin bestemmelse og håbet sit perspektiv. >1.12.8; >2.1.8 Påskens pointe: Kærlighedens Gud: Fader, Søn, og Helligånd er nu overalt og til alle tider. > I kristendommens univers udfolder livet i tid og livet i evighed sig i et gensidigt perspektiv. >1.13 Frelse er frihed til at leve af Guds kærlighed i kristendommens univers i et evigheds-perspektiv.> Kødets opstandelse betyder ikke, at livet er stærkere end døden, men at kærligheden er stærkere, hvorfor troen på et liv efter døden rettelig burde hedde troen på en kærlighed efter døden! > Guds dom: Intet menneske slipper for sluttelig at blive optaget i kærlighedens historie! > Den frisættende tro knyttes til Kristus 1.komme, hvorimod Kristus 2.komme som en følge af Guds kærlighed sker med frisættende evidens og derfor uden tro; ingen kan være i tvivl længere! > Modellers konklusion: alles frelse ligger indfoldet i forudsætningen, at Gud vil kærligheden! > Tro som forudsætning for indsigt! ( Credo ut intelligam, Anselm) >1.14; >4.2 I kraft af det skabte Intet har mennesket frihed til at vælge det ægte alternativ: Absolut nihilisme. >1.16 Model-2: Kristendom som verdensbillede og menneskesyn formes og udfoldes af menigheden. >2.0 Traditioner omkring den jordiske Jesus formes til Kristus-modellen i opstandelsestroens lys. >2.0.1 Bøn forbinder det timelige og det evige gennem det Guds Rige, som allerede er endnu ikke. >2.1.3 Mennesket kan ikke skelne mellem styrelse og tilfældighed kun bekymre sig unødigt! >2.1.5 Menneskets synd er, at det som andethed /skabning vil være førstehed /Skaber. > Kærlighedens universelle fristed er grænseløst og omfatter hele den rå virkelighed. >2.2 Kristen næstekærlighed og etik begrundes i Guds kærlighed, find så selv ud af resten! >2.2.7; >4.1.1 Kristendommens rationale rummer en generel religionskritik men giver plads til religiøsitet. >2.4. Problemet samme Gud? : Har vi samme Gud? Ja! / Tror vi på samme Gud? Nej! >2.4.2 Model-3: Folkekirkens menigheder kan søndag efter søndag leve med i dramaet om skabelse og udfoldelse af kristendommens univers gennem evangelietekster, som trækker en rød tråd året rundt. >3.

9 Detaljeret Udkast/Draft 2012/ Kristendom som verdensbillede og menneskesyn 1 MODEL SKABELSESMODELLER Systematisk kristendom Vignet: Guds kærlighed og menneskets selvkærlighed konfronteres i Jesus Kristus og Guds evige kærlighedsrige opstår midt i det skabte kosmos..! Kosmos som Big-Bangs glød efter 13.8 mia år (Model 1.0.1; )

10 Detaljeret Udkast/Draft 2012/ Kristendom som verdensbillede og menneskesyn Gud er kærlighed,... (1 Joh 4,16) 1. SKABELSES-MODELLER pp Kærlighedens og Virkelighedens historie har Jesus Kristus som den røde tråd. Model 1 omhandler skabelsen af kristendommens univers Kristendom som kærlighed og virkelighed som rummer meningen og det hele og en del mere, dvs. giver svaret på Modellers forskellige åbningsspørgsmål om meningen med... (>0.2), alt set og besvaret retrospektivt i lyset af Kristus-troen og placeret i nutidige sammenhænge. Jf. grafiske oversigter >1.14; >1.15; >1.16. Model 1.0 Kristendommens univers indledninger Indledningsvis om kærlighedens rolle i kosmos tilblivelses- og tilintetgørelseshistorie. Før begyndelsen var Gud og intet andet heller ikke ingenting. 1 Men Gud vil kærligheden. Gud vil elske og vil elskes og hertil skabe kærligheden et fristed, en scene at kunne udfolde sig på, og dér søge kærligheden en genstand. Hertil skabes først alt og intet. Kærlighedens Gud bliver Skabelsens Gud, Den Treenige Gud: Fader, Søn og Helligånd. Det grundlæggende skabelses-under er, at alt og intet overhovedet opstår og opretholdes, så det, der bliver til, ikke straks bliver til intet gennem skabelsens dobbelthed: tilblivelse og tilintetgørelse. Kun kærligheden skabes ikke: den er til stede i og med, at Gud vil kærligheden. I begyndelsen ud af denne uselvfølgelige skabelse af alt og intet udvikles skaberværket som kærlighedens scene med rum og tid og alt hvad der rører sig. Også mennesket ser dagens lys, endda som den genstand ene blandt alle Skaberen kaster sin kærlighed på, lader fylde med kærlighedens Ånd, den Ånd som sætter sit spor som menneskets (tilførte) kærlighedens ånd. Derfor er der noget, og ikke bare ingenting: Kærligheden skal udfoldes! I frihed, nødvendigvis, med den skabte intethed som forudsætning for friheden til også at kunne afvise Guds kærlighed. På skaberværkets vilkår er denne uselvfølgelige kærlighed et tilstrækkeligt svar på menneskets frihed til at undre sig over meningen med det hele, at der overhovedet er noget til, alt og ikke bare ingenting, at der overhovedet er en mening med ens liv. Hvad andet end Kærligheden måtte man undre sig over! 2 Men mennesket benytter friheden til at gøre kærligheden selvfølgelig for i stedet at udfylde det skabte intet med egne svar, hvorefter kærlighedens fristed, skaberværket, forvanskes og fordærves. Kærlighedens Ånd blev afvist. Skaberens kærligheds-projekt mislykkedes totalt. Guds kærligheds-projekt støder her sammen med menneskets virkeligheds-projekt og mening om livet. Menneskets frihed bliver til ufrihed, som vokser til angst for kærlighedens alternativ: Intetheden, at intet alligevel skulle være det første og det sidste, at menneskelivet skulle henleves i meningsløshed og fortabe sig i håbløshed. Menneskets ånd skriger på sit oprindelige indhold, kærlighedens ånd. 1 Gud (i sig selv) er, kristent set, ubegribelig som en singularitet, dvs. er uden udstrækning og med uendeligt potentiale og før rum og tid, et i sig selv meningsløst begreb, skabt af mennesker for at give mening med det hele..! jf >1.1.0; >1.17. Først i historisk tid, med Guds åbenbaring i Jesus Kristus (>1.12), bliver gudsbegrebet konkret og meningsfuldt, jf. > For mennesket skabt i Guds billede er Kærligheden, (udsprunget af Guds-Kærligheden / agape ) ikke en formet, naturlig selvfølgelighed (som forkærligheden/filos eller begæret/eros ), men er en tilført, åbenbaret u-selvfølgelighed, som mennesker til alle tider vel har måttet undre sig over. (>1.5.2; >1.17.2; jf. > box 2). Mennesket må i første omgang undre sig over Kærligheden og siden kun håbe på den, jf. >1.13.0; >3.2.3; pp-125.

11 Detaljeret Udkast/Draft 2012/ Kristendom som verdensbillede og menneskesyn Men så, midt i det hele, midt i historien og skaberværket og den afviste kærlighed, griber Skaberen ind ved i Jesus Kristus fysisk og åndeligt at skabe nyt og mere, give kærligheden en chance med skabelsen af et jordisk kærlighedsrige som en ny platform for kærlighedens og virkelighedens udfoldelse i verden. Først med den korsfæstede, døde og opstandne Jesus Kristus bliver selve kristendommens univers til, hvori Skaberen lægger sit svar åbent frem på spørgsmålet om mening, om hvem Gud er. Kristendommens univers danner nu ikke alene et fristed for kærligheden, men også som det nye og anderledes et fristed for mennesket midt i al dettes forvanskning og fordærvelse af kærligheden og virkeligheden, en frisættelse, hvortil mennesket gives indgang i tro, og hvor Guds kærlighed udfolder sig som Guds virkelighed, fastholdt i håbets perspektiv, til trods for menneskets egen historie om den sag! Med slutningen hvor skaberværket og alt og intet ikke længere er til samler Gud alle sine elskede (intet menneske glemmes) om sig i håbets perspektivpunkt: Guds evige kærlighedsrige, om hvilket vi kun ved, at det er af en kvalitet som det Jesus Kristus Rige, kærlighedens rige, vi allerede kender i verden. Såvidt Modellers grundfortælling om Kærlighedens og virkelighedens historie kærlighedens frelseshistorie og grundmodellen for kosmos tilblivelses- og tilintetgørelseshistorie, jf. samlet grafik > Og Kærlighedens og virkelighedens historie udspringer hverken af fornuften eller gennem kikkert og mikroskop, men af et gammelt rygte om Jesus ord og handlinger, hans opstandelse og en tom grav..! Indledningsvis bestemmelse af kristendom som totalanskuelse af virkeligheden (Guds plan)... at sammenfatte alt i Kristus.. (Ef 1,10). pp-41 Kristendommens univers som verdensbillede og menneskesyn omfatter den samlede virkelighed, reel og virtuel og med et kig ind i Guds evige kærlighedsrige, alt set under Kristus-troens synsvinkel. Under Kristus-troens synsvinkel afsløres den totale virkeligheds indre og ydre for mennesket. Kristendommens Kristus / Guds Søn forstås som den, i hvem Gud sammenfatter kærligheden og virkeligheden ( alt, Ef 1.10) Med kristendommen frelses kærligheden; med GT-religionen mennesket. GUDS EVIGE KÆRLIGHEDSRIGE (perspektiv, >1.13) SKABERVÆRKET (kosmos, >1.3) set indefra VERDEN (som menneske-skabt, >1.10) GUDS JORDISKE KÆRLIGHEDSRIGE *, >1.12 VERDENSBILLEDE & MENNESKESYN KRISTUS-TROEN (>1.12.8) Totalanskuelse set udefra *) Det virtuelle Guds jordiske kærlighedsrige er platform for kristendom som verdensbillede og menneskesyn. Det virtuelle som det, der er virksomt, men ikke er til stede som fysisk genstand. Kristendommens univers rummer en totalanskuelse af virkeligheden. (Jf. >1.7.4; >2.2.2; >4.1; >4.2; >4.3) Som kristendommens grundlæggende påstand flytter Gud udefra og ind i skaberværket som menneske, Jesus Kristus, for således at afsløre meningen med Guds og menneskets forhold: set udefra som Guds kærligheds-historie, set indefra som menneskets mod-historie til kærligheden (>1.1.0; >1.12.9). 4 3 Meningen med det hele har fortsat sin grund, sigte og mål i kærligheden, derfor ikke menneskets frelseshistorie. 4 Mennesket er, som placeret i kosmos indre, selv afskåret fra en ydre opfattelse af dette, hvorfor al tale om meningen med det hele strengt taget er meningsløs! En mening med et hele må forholde sig til noget uden for det hele, her Gud. En alene materiel-fysisk-biologisk (indre) opfattelse af virkeligheden udelukker således en totalanskuelse, >1.16.

12 Detaljeret Udkast/Draft 2012/ Kristendom som verdensbillede og menneskesyn Alt er tilladt, men ikke alt gavner. Alt er tilladt, men ikke alt bygger op. (1 Kor 10,23) Kristendom som totalanskuelse af virkeligheden betyder i praksis, at virkeligheden frilægges til menneskets livsudfoldelse, at mennesket ikke (længere) behøver at bruge/spilde sit liv på at spekulere over meningen med det hele, men bare kan tage fat om virkeligheden og gøre den til sin, nu som kærlighedens og menneskets fristed. Kristendom lader sig følgelig konfrontere med alle former for virkelighed også igennem naturvidenskaberne, men tillader sig lige så selvfølgeligt at konfrontere menneskers virkeligheds-anskuelser også religiøse forestillinger og livsanskuelser i almindelighed med den kristne totalanskuelse for at forkynde menneskets frihed/frelse. Totalanskuelsen af virkeligheden hviler på Kristus-troen og er ikke en Theory of Everything, som der søges efter fra naturvidenskabelig side; kristendom er et trosforhold og ikke en teori, jf. Ef 1,10, ovf. Modeller er således heller ikke en form for naturlig teologi baseret på naturvidenskaberne. Hvor moderne mennesker måtte hævde et (natur)videnskabeligt baseret livssyn, har man blot gjort teori til tro og videnskab til religion. Trist, eftersom heller ikke videnskaberne burde bruge kræfter på religionens spørgsmål om meningen med det hele ; dette er og bliver et for videnskaben meningsløst og uvedkommende spørgsmål! Gud er således den, i kraft af hvem mennesket kan forholde sig åbent over for virkeligheden ; med kristendommen findes principielt ikke længere noget skjult mellem himmel og jord, jf. >1.0.0; >1.6.0; >1.9.0; >1.14; > Indledningsvis om kristen-tro, religiøsitet/religion og viden Tro er at dele sin ånd med Guds Ånd. Vantro er at nægte at dele. Ikke-tro gives ikke (>1.9) Kristendom er et åndeligt-materielt fællesskab mellem Gud, mennesker og den givne virkelighed. At tro er i kristen forstand ikke det samme som at være religiøs og slet ikke omvendt. Religiøsitet er et evolutions-biologisk fænomen knyttet til kultur-menneskets sjæl&legeme (>1.5.1). Alle mennesker er således religiøse i et eller andet omfang nogle meget, andre lidt (> ) Kristendom er kun en religion i henseende til udøvelsen af den kristnes/menighedens religiøsitet, hvortil kristne må forholde sig religions-(selv)kritisk for at fastholde det åndeligt-materielle udgangspunkt. Kristendom kan således også udøves intellektuelt som teologi (>2.3.1; >2.4.1), jf. udfoldes >2.0. Kristendommens univers omfatter natur og videnskaber mens det omvendte ikke er muligt (>1.0.1). Der fører ingen vej fra viden til tro, så lidt som tro blot er at udfylde et hul i sin viden (>2.2.3). Tro og virkelighed Siden middelalderen tog præster og teologer (som enkeltpersoner) ofte aktiv del i naturvidenskabernes udvikling, ligesom førende naturvidenskabsfolk op mod vor tid (som kristne) interesserede sig for teologi. Generelt manglede kirken dog interesse for at udvikle og tilpasse sin teologi tilsvarende var afvisende eller opgivende, hvilket førte til et absolut skel mellem tro og viden, et forhold nutidens kirke og folk har taget til sig på godt og ondt. Der tegner sig nu fejlagtigt ligesom to rum, to virkeligheder: én for indre tro og én for ydre viden. Den ellers sunde skelnen mellem tro og viden satte også et kunstigt skel mellem tro og virkelighed, mellem en påstået indre åndelig subjektiv-uvirkelighed og en ydre materiel objektiv-virkelighed som man kunne tage og føle på. Det moderne menneske blev således af såvel kirken som af naturvidenskaben henvist til to rum, et tros-rum (med plads til Gud) og et videns-rum (med plads til Darwin), jf. > Fra at være en personlig sag, er tro blevet en privatsag som helst ses fjernet fra det offentlige rum, med hvad dette også måtte få af politiske konsekvenser for samfundet og for forholdet til religionerne, >2.2.4; >2.3.5; >2.4. Modeller hævder heroverfor én og kun én samlet og ikke-privat forestillingsverden, kristendommens univers. Viden og religion Naturvidenskabsfolk drives vel dybest set af metafysisk-religiøse spørgsmål om tilværelsens uselvfølgelighed. Således den moderne kosmologis fader, Albert Einstein ( ): Jeg ønsker at vide, hvordan Gud skabte denne verden.... Jeg ønsker at kende hans tanker; resten er detaljer! (Tillagt Einstein, 1930-erne) Ligeså Einsteins arvtager Stephen Hawking (1942 ): Hvorfor er der noget og ikke bare intet? Kan vi finde svaret på dette, ville det være den ultimative triumf for menneskets fornuft for da ville vi kende Guds inderste ( the mind of God )! (Hawking-bog, 1988) Vor egen store fysiker og natur-filosof Niels Bohr ( ) var trods religionskritiker også metafysiker i sin tro på virkeligheden som harmonisk indrettet, uden dog at kunne begrunde harmonien hverken rationelt eller empirisk. Bohr kan endda sammenfatte sin indstilling eller tro i det religiøst-idealistiske udtryk harmonistræben. (Niels Bohr-arkivet, 1956)

13 Detaljeret Udkast/Draft 2012/ Kristendom som verdensbillede og menneskesyn Indledningsvis om Modellers skriftsyn med Bibelen som modellernes model. pp-62ff Modeller læser Bibelen med Det Gamle Testamente (GT) og Det Nye Testamente (NT) som et, to eller mange stykker litteratur overvejende affattet/redigeret inden for samme mytologisk-religiøse miljø i Den Nære Orient i persisk-hellenistisk-romersk tid fra 5.årh.f.Kr. til 2.årh.e.Kr. Bibelen i sin helhed omhandler kun i meget begrænset omfang historisk-påviselige begivenheder. Fra den bibelske arkæologi og mellemøstlige historie kendes således kun få spor med relation til GT. 5 Mht. NT er en række af Paulus breve det historisk mest sikre, hvorimod der kun kendes enkelte eksterne udsagn om Jesus; den jordiske Jesus eksistens drages dog ikke i tvivl (jf. > ). Såvel GT som NT må herefter ses som tilrettelagte konstruktioner, modeller, forkyndelse med hvert sit sigte, og hvor NT i høj grad henter sine forestillinger i den fælles fortolkningsverden, der ikke skelner mellem myte og profan historie, og hvor evt. historiske fakta som oftest sløres af et teologisk sigte. GT som Den jødiske Bibel, læses som en sen jødisk konstruktion af en national-religiøs fortid og fremtid for det daværende Palæstina, efter at en tidlig jødedom omkring en Jahve-dyrkelse var omplantet fra Mesopotamien hertil, hvorfra GTs skabelsesmyter og monoteisme (1 Mos 1-11) mm. var ført med. GT (hebraisk BH ) er fra o. 400 f.kr. med redigering (udvalg, rækkefølge) af manuskripterne frem mod o.100 e.kr., dvs. i NT-tid. Græsksprogede udgaver af GT dukker op i perioden f.kr. og redigeres i NT-tid som bog ( LXX ), brugt af græsksprogede jøder og som kristent GT i oldkirken. NT læses ligeledes som en konstruktion, som bruger og omformer GTs begivenheder og sprogbrug til at fortælle en ganske anden historie, kristendommens, med udgangspunkt i Kristus-begivenheden (>2.0.2). De 4 Evangelier modelleres ud fra Jesus-overleveringer og GT-fortællinger m.fl. som fortolkninger for at fastholde Jesus betydning for de næste generationer af hans tilhængere, de kristne menigheder. NT-skrifter affattes på græsk o e.kr. og samles i løbet af de næste par århundreder. NT citerer primært fra græske udgaver af GT (LXX). Latinsk oversættelse af GT+NT, Vulgata, o. 400 e.kr. Hvad Modeller herefter forstår ved Gud og læser om i Bibelen ses alt sammen i lyset af Jesus Kristus som åbenbaring af selveste Kærlighedens Gud, Skaberen, (jf. >2.4.2; >3/ påskedag ). Sammenfattet skriftsyn: Sandheden står i Bibelen, omend ikke alt, hvad der står i Bibelen, er sandt. Af bibelske litterære modeller og senere kristne menigheders modeller konstruerer Modeller herefter selv en 21.årh. nutidig meningsmæssig sammenhæng samlet i et kristendommens univers, som henholdsvis skabelse (model 1) og udfoldelse (model 2) af kristendom som verdensbillede og menneskesyn. Modeller fortsætter med en Casestudy (model 3) selv konstruktions-traditionen ved at modellere kirkens gamle 1.evangelierække (NT-prædike-tekster udvalgt i perioden fra omkr. år 500 til 1992) til en drama- og troslære-model, som eksempel på innovative sammenhænge mellem form og indhold (>0.3). Grafisk model-konstruktion som nutidigt formsprog Bibelen må i højeste grad ses som grundlag for vestlig litteratur og kunst, som gennem nu et par tusinde år har modelleret videre over de bibelske temaer og former gennem digtning, billedkunst, musik. Modeller agter ikke at ændre på disse forhold, eller på at man næppe begriber vestlig kultur uden om Bibelens forestillingsverden, hvorfor Modeller løbende refererer til Bibelen omend kun gennem henvisninger eller korte vers. Hele denne skønne sag falder uden for Modellers ærinde, hvorfor læseren må henvises til litteratur herom. Omvendt begriber man næppe heller Bibelens forestillingsverden uden om vor aktuelle kulturs state-of-the-art, hvor først og fremmest naturvidenskaberne leverer forestillings-modeller, som er svært forenelige med Bibelens. Her er det til gengæld Modellers ambition uden at blande kategorierne at opstille et nutidigt formsprog, grafiske analogier, som teologien i et vist omfang kunne have fælles med moderne teoretiske og teknologiske videnskaber, en slags teologisk operationsanalyse, hvor modeller fra ét fagområde pragmatisk anvendes på et andet fags område i håb om at lette forståelsen af eller ligefrem at afkode eller forny traditionens forestillinger. Et par eksempler: Figur > kunne være hentet fra en partikel-sammensmeltning i en højenergi-accelerator. GTs og NTs forskellige, poetisk udtrykte tidsforestillinger, afbildes >1.7.3 som dobbeltgrafik med nye forståelser. 5 For blot en teolog-generation siden mente man at kunne spore GT-hændelser tilbage til en Moses o.1300 f.kr og have øjenvidne-beskrivelser af en David o.1000 f.kr. Abraham, Moses, David, Salomo m.fl. må i dag kaldes konstruktioner.

14 Detaljeret Udkast/Draft 2012/ Kristendom som verdensbillede og menneskesyn Modellers læsning af Det Nye Testamente NT og især evangelierne handler primært om tiden mellem Jesus dåb og opstandelse, således at alt (!) hvad NT fortæller og forklarer ses som skrevet i lyset af den første kristne påske: Jesus opstandelse og den tomme grav. Dvs. at alle undere, lignelser, samtaler, visdomsord,... læses som belysning af påskens begivenheder. Bibelens mangfoldighed og forskelligheder i øvrigt indgår i Modeller som ramme omkring denne røde tråd, suppleret her og der med anden litteratur (andre modeller) fra GT og NT tid. Modeller ser bort fra skrifter, som blot opfatter Jesus som en vismand e.lign., fx. Thomas-evangeliet. Eksempler på litterær modellering. 1) Lignelsen om den barmhjertige samaritaner (Luk 10,23-37). GT fortæller i tiden op til Jesus tid et lignende tema i en anden sammenhæng (2 Krøn 28,15). Jesus selv kan have kendt temaet og skabt lignelsen (en model ), dvs. at Jesus fortæller lignelsen som møntet på mennesket, som lignelsen opfattes traditionelt, jf. tilføjelsen gør du ligeså! (v.37). NT overtager og viderefører her GT-temaet. Men da lignelsen kun optræder hos Lukas, og omkring 100 år efter Jesus virksomhed, kan Lukas eller en forgænger meget vel selv have rekonstrueret GT-temaet i form af NT-lignelsen og have skabt en model, hvor Lukas fortæller (forkynder) lignelsen som møntet på Jesus!. NT overtager her GT-temaet, men vender dette 180 grader. Modeller læser lignelsen på denne sidste måde med >3.2/13.søndag efter trinitatis. 2) NT modellerer Jesus lidelses-historie (langfredag) over bl.a. GT-temaet Herrens lidende tjener (Es 52,13-53,12) kombineret med forestillinger og citater fra GTs salmebog (Sl 22). Altså efterrationalisering og ikke profeti. Eksempler på grund-metafor : INTET (>1.2) = det dybe vand / havet / mørke / Livjatan / 666 Et gennemgående bibelsk billede (metafor) eller tegn (betydnings-bærer) for Intet, intetheden, det til-intet-gørende, er havet, urdybet, det dybe vand, stillestående vand ; ligeså mørket og tallet 666. Billede eller tegn optræder i GT bl.a. ved skabelsen (1 Mos 1,2); Syndfloden (1 Mos 6-8); Rødehavet (2 Mos 14); Salomos dybhavsskibe / 666 (1 Kg 9-10); Almagten (Job 38);... Vand-billede/tegn er trukket med over i NT, hvor vandet påfaldende ofte optræder i forbindelse med Jesus undere (jf. eksempler > ), samt ved det afsluttende under (Åb kap. 13; 20; 21). Vand-billedet udvides i GT og NT med store (hav)dyr, som personificerer det tilintetgørende. Også Intet er skabt (>1.2.2): Gud skabte de store havdyr... (1 Mos 1,21), jf. Job 40, Indledningsvis om Modellers disposition Modeller er disponeret omkring henholdsvis skabelse og udfoldelse af kristendommens univers, og falder i tre hoveddele: Model-1 er systematisk kristendom som en fremadskridende beskrivelse af skabelsen af kristendommens univers verdensbillede og menneskesyn og følger i store træk Bibelens (GTs og NTs) skabelses-forløb set under en kristen synsvinkel. Samlede overblik over kristendommens univers : >1.14; >1.15 og alternativer ; >1.16. Model-2 forløber som historisk kristendom set i lyset af model-1 med udfoldelsen af kristendommens univers fra de ældste menigheder, over Det nye Testamente og oldkirken frem til Modellers nutidige udfoldelse med relationer til religion, (natur)videnskab og samfund samt den kristne kirkes nutidige udfoldelser og religionsudøvelse og forhold til religiøsitet. Model-3 er forkyndende kristendom som en case-study over skabelsen og udfoldelsen af kristendommens univers, som dels præsenterer kristendommen gennem et kirkeårs prædike-tekster, dels som et scenisk drama, og dels tegner en nutidig tros-lære-model ( katekismus og etik-model ) med et simpelt grafisk overblik over kernen i kristendommen alt i forlængelse af modellerne 1 og -2. Kristendommens univers tegnes gennemgående som to grafiske model-typer: Planfigurer, som fremstiller elementer, sammenhænge og bevægelser. Rumlige- og Virtual-reality -modeller med visualisering af rum og tid for planfigurerne. Modeller lægger ud med en række begyndelsesgrunde og går videre til en undervisning for voksne af det 21. århundrede, behov, som ikke synes at have ændret sig meget gennem tiden! Om alt dette har vi meget at sige, men det er svært at forklare, da I er blevet sløve til at høre. I trænger igen til, at nogen lærer jer begyndelsesgrundene i Guds ord,... (for at) gå videre til en undervisning for voksne... (Hebr 5,11f; 6,1. Omkr. år 90)

15 Detaljeret Udkast/Draft 2012/ Kristendom som verdensbillede og menneskesyn Model 1.1 Kærlighedens Gud bliver Skabelsens Gud Guds Kærlighed fører (nødvendigvis) til skabelse. Tre begyndelsesgrunde (a-c) og et rationale Gud i sig selv pp-12f I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud... Alt blev til ved (Ordet)... og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os... (Joh 1,1.3.14) (a) Om Gud i sig selv kan man ikke sige noget på forhånd! Kun Gud har muligheden for at åbenbare sig her som Skaber-Ordet og som Det levende Ord. Gud har ved Ordet åbenbaret sig som skaberværk, men er kun nærværende som skjult, > Først med det levende Ord, Jesus Kristus, Jesus fra Nazareth som født, korsfæstet, død og opstanden, har Gud åbenbaret sig i et nødvendigt og tilstrækkeligt omfang til, at der kan tales konkret og meningsfuldt om Gud, om mennesket og virkeligheden (>1.1 til >1.16; jf. >1.17; >4.4) Gud og Jesus Kristus.. han, som oprejste Jesus fra de døde... han, som oprejste Kristus fra de døde... (Rom 8,11) (b) Gud er den, der oprejste Jesus Kristus fra de døde! Kristendom er således ikke blot og bar religiøs eller intellektuel gudstro, men gudstro i lys af Kristus-begivenheden (jf. >1.12). Al konkret og meningsfuld tale om Gud må hvile på Guds åbenbaring i Jesus Kristus. (>1.0.1) Al anden tale om (den skjulte ) Gud er spekulation eller blot udtryk for religiøsitet (>1.17; >2.4) Kærlighedens Gud Gud er kærlighed...åbenbaret...ved Guds Søn (1 Joh 4,8f) (c) Gud vil Kærligheden! Kristus-begivenheden åbenbarer for troen definitivt Guds kærlighed som altings grund. Gud er kærlighed af grundløs vilje, hvormed meningen/årsagen/hensigten med det hele sættes. Som kærlighed udtrykker Gud ikke et princip, men det højst tænkelige personlige forhold, som et gensidigt tiltale- og betroelsesforhold, et jeg-du-forhold. (>1.0.0.n; >1.12.9; >2.1.3). Heraf Modellers rationale: Guds kærlighed og hvad heraf følger, hvormed modellerne udvikles. pp Kærlighedens Gud bliver Skabelsens Gud pp-13..., idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn,... (Matt 28,19) Eftersom kærligheden... ikke søger sit eget (1 Kor 13,5), må Gud nødvendigvis blive Skaber og skabe kærligheden et fristed og søge den en genstand, så kærligheden kan udfolde sig. Model-konstruktionen kan begynde, fordi mennesket véd noget om kærlighed og om at skabe. Kærlighedens Gud bliver Skabelsens Gud som Den tre-enige Gud, som et Fader-Søn-forhold Kærligheds processen pp-14 SØN FADER KÆRLIGHED HELLIGÅND Kærligheds-modellen kan beskrives som et forhold mellem to parter, hvor selve forholdet er kærligheden som tredie part. Guds vilje initierer et grundløst vil selve kærligheden. Forholdet mellem Fader og Søn er et gensidigt indre kærlighedsforhold: Kærlighedens Ånd eller Helligånden. De 3 indre identiteter er ligestillede og udgør en enhed.

16 Detaljeret Udkast/Draft 2012/ Kristendom som verdensbillede og menneskesyn Skabelses-processen pp-15 Skabelses-processen kan beskrives som en teknologisk byggeeller fremstillings-model, som et ydre begivenhedsforløb hvortil kræves samtidig tilstedeværelse af tre faktorer: råstof, energi og information. Råstof alene skaber ikke noget af sig selv. Dertil kræves også energi, dvs. evnen til at arbejde, samt information om, hvad der skal bygges eller fremstilles. RÅSTOF SKABELSES- PROCES De 3 ydre attributter er ligestillede og udgør en enhed. Skabelsen af TID er en anden proces >1.2.2; >1.3.1; >4.3 INFORMATION ENERGI Guds-modellen: Den tre-enige Gud pp-16 Gudsmodellen opbygges af kærligheds-processen indadtil og skabelses-processen udadtil. RÅSTOF RÅSTOF FADER KÆRLIGHED SØN HELLIGÅND F SKABEREN S H-Å INFORMATION ENERGI INFORMATION SKABELSES- PROCES ENERGI Guds-modellen knytter indre identiteter og ydre attributter sammen til en helhed: Faderen med Råstof Sønnen med Information Helligånden med Energi Råstof, Information og Energi hører til Treenigheden, dvs. er hverken skabte eller tilførte egenskaber. Den samlede Guds-model trinitarisk-monoteisme består af de 3+3 faktorer som en enhed, hvor de 3+3 faktorer ( hjørner ) er ligestillede og hver for sig repræsenterer enheden, Treenigheden. Treenigheds-kristendom som begivenheds-forløb Jesus Kristus er den samme i går og i dag og til evig tid. (Hebr 13,8) Treenigheden som kristenhedens almindelige og fælles (teologiske) Guds-model, er udviklet i oldkirken som fortolkning af Kristus-begivenheden. Treenigheds-læren følger 2 oprindelser: dels de græske kirkefædre (udvikler persons-forskellen med en rangfølge ), dels de latinske kirkefædre (udvikler enheden i Guds natur ), jf. > Modeller ser Guds-modellen som dels en statisk model med et indre og ydre, dels som en dynamisk model: Gud er et begivenheds-forløb, kærlighedens historie. Gud er Ånd (Joh 4,24) ikke en ting. Jf. >1.16. Gud er Kærlighedens Ånd/Helligånden, der som forløb i det indre udspiller sig mellem Fader og Søn, og i det ydre skaber kærligheden et fristed: skaberværket, og dér finder en genstand at kaste kærligheden på: mennesket. Fader/Råstof er udtryk for dette begivenhedsforløbs uudtømmelighed (jf. >1.8.1). Søn/Information er udtryk for kvaliteten/garanten i begivenhedsforløbet (jf. Hebr 13,8; >1.12.5). Helligånd/Energi er udtryk for den varige evne til at opretholde begivenhedsforløbet (jf. >1.12.9). Fader: Uudtømmelige kærlighed. Søn: Samme kærlighed overalt. Ånd: Kærligheden opretholdes i tid og evighed. (Billedligt: Råstof: Uudtømmelig kulmine. Information: Samme kvalitet overalt. Energi: Varig udvindingskapacitet.) Begivenhedsforløbet kommer fortløbende til udtryk som naturligt skaberværk, som ånds-skabelsen af mennesket, som historisk tildragelse i Kristus-begivenheden, som kærlighedens gerninger, og som eskatologisk forløb. Begivenhedsforløbet foregår i skabelses-planet i den virtuelle rum-tid, > Jf. forsynet > Gud er før det første og efter det sidste, da kærlighedens historie er et uendeligt begivenhedsforløb, > Gud er evig og rækker ud over grænserne før og efter, >1.6.4 Det evige og uendelige betyder ikke, at Gud skulle være tidsløs eller uforanderlig, >1.7.2 box; >1.12; >1.13.

17 Detaljeret Udkast/Draft 2012/ Kristendom som verdensbillede og menneskesyn Kærlighedens former Med Guds Ånds kærlighed ( agape ) som udefra kommer mennesket definitivt i møde i Jesus Kristus (>1.12) taler Modeller ikke om kærlighed som forkærlighed ( filos ), eller som forelskelse og drift ( eros ); filos og eros knyttes til menneskets gener dvs. kødet (legeme&sjæl). Guds-kærligheden knyttes til ånd og ikke til gener! >1.5. Agape-kærligheden kan fravælges modsat forkærlighed (jf. yngelplejen ) og drift (jf. formeringen ) Selve Guds-kærligheden er ikke et skabelsesvilkår, ligger ikke i menneskets natur og kan ikke påtvinges. Filosofisk udtrykt er Gud den i forhold til hvem mennesket bliver menneske. Og omvendt: Med Guds vilje til kærligheden (>1.1.2) forstår også Gud sig selv i forhold til noget andet end sig selv, til en elsket (>1.1.3). Næste-kærlighed (NTs agape -form, Mark 12,31) er i kristen forstand ikke det samme som humanismens eller spontanitetens medmenneskelighed, men begrundes i, at Når Gud har elsket os således, skylder vi også at elske hinanden. (1 Joh 4,11). Om den kærlighed som følger af Guds Ånd, næstekærlighed kan bydes at Du skal elske! Også budene Du skal elske Herren, din Gud... Du skal elske din næste som dig selv. ( Mark 12,30f) begrundes i Guds agape, hvorefter Guds-kærligheden kommer til udtryk i kærligheden mennesker imellem, (jf. >2.2.7/Etik) Opgaven er herpå at konfrontere Tre-enigheds-modellen med den rå virkelighed. Modeller gør dette forsøg ved på begyndelsesgrundene a-c (>1.1) at opstille og udfolde et kristendommens univers gennem rationalet Guds kærlighed og hvad heraf følger (>1.1.2; >1.17; >4.2.3). Læseren inviteres til at deltage i forsøget med sine egne grunde og erfaringer. Model 1.2 Grund-skabelse af Alt og Intet, Tiden og det Onde Kærlighedens og Skabelsens Treenige Gud som Fader og Almægtig skaber Guds kærlighed er konstituerende for kristendommen udtrykt gennem skabelse som grund- læggende, opretholdende, fornyende og afsluttende former for virkelighed. Hvorledes kristendom i øvrigt måtte opfattes, leves eller afvises, handler kristendom om kærlighed og virkelighed i dén rækkefølge Bibelens Treenige Skaber pp-16 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. Gud sagde: Der skal være..! (1 Mos 1,1-3) RÅSTOF F SKABEREN S H-Å INFORMATION ENERGI Treenigheden er den kristne menigheds forklarings-model af Kristus-begivenheden og dermed af skaberværket, >1.1.3; > I kristendommens univers introduceres Den treenige (!) Gud allerede med begyndelsen i Bibelens første tre vers: Fader med himlen og jorden / mørke urdyb = Råstof. Helligånd svæver med potentiel arbejdsevne = Energi. Søn med skaber-ordet: Der skal være..! = Information. Det indre og ydre er to sider af samme sag, hvor de tre hjørner agerer både samhørende og selvstændigt på enhedens vegne. Læst forfra som GTs egen forståelse, dvs. som ikke-kristent, handler begyndelsen, 1 Mos 1,1-3, ikke om Treenigheden, men stadig om råstof, information, energi som grundlag for en skabelsesproces. Selv om menneskets frelseshistorie (GT) er forskellig fra kærlighedens frelseshistorie (NT) følges samme ydre forløb. GTs skabelsesforløb, 1 Mos 1-3, omfatter først skabelse af scene og rekvisitter for GTs frelseshistorie (kap. 1/ 6-dage), dernæst skabelse af rollelisten (kap. 2/ Livet; Adam-Eva; Slangen), sidst oplæg til kærlighedsdramaet (kap. 3/ Syndefaldet). Kristendommens egen skabelsesberetning ( 7.dags-skabelsen ) følger > Det grundlæggende under i kristendommen er ikke Guds skabelse og skaberværk, men Guds grundløse kærlighed, som initierer skabelsen, og hvor Gud fastholder kærligheden og vil fuldføre kærlighedsforholdet alt på trods af mennesket..! Modeller opfatter ikke kristendom som antropomorfisme med kærlighedens historie som udtryk for menneskets egne fromme ønsker eller frygt, med til historien hører nemlig altid menneskets kyniske afvisning af kærligheden! jf. > Antropomorfisme hører hjemme i religionernes verden uden for kristendommen, jf. >1.0.0.n; >1.10.2; >2.4.2; >4.4.3.n.

18 Detaljeret Udkast/Draft 2012/ Kristendom som verdensbillede og menneskesyn Guds ALMAGT som skabelse af ALT og INTET og dermed TIDEN og DET ONDE pp-17f Modeller opfatter begyndelsen, de tre første vers (1 Mos 1,1-3) som selvstændig skabelseshandling og som det egentlige værensmæssige skabelses-under: af Fader/Råstof dvs. af begivenhedsforløbets uudtømmelighed skabes alt og intet. Skabelsen af alt og intet er en éngangsbegivenhed, jf. > Før begyndelsen var Gud og intet andet - heller ikke Intet..! GRUND-SPÆNDING TID INTET ALT I begyndelsen skabte Gud Fader råstoffet (skabelsens 1.trin): ALT ( himlen og jorden ), som derpå henligger uordnet, hulter til bulter ( tomhed og øde ) af godt og ondt, og skabte samtidig INTET ( mørke over urdybet ), (metaforer: >1.0.3 box 2). INTET over for ALT skaber en grundlæggende og fortløbende spænding: TIDEN, idet INTET truer ALT med til-intet-gørelse! F Skabelse af Alt og Intet er væsensforskellig fra skabelse ud af intet, creatio ex nihilo, som det hedder med et udtryk fra o. år 400 i en latinsk oversættelse af (græske GT-apokryfe) 2. Makkabæerbog 7,28 (LXX). S SKABEREN H-Å Ud fra 1 Mos kap.1-2 formede kirkefædrene (2.- 4.årh.) i et opgør med græsk filosofi modellen om en absolut/første skabelse som netop en skabelse ud af intet. Skabelsen ex nihilo blev dog først ophøjet som kirkeligt dogme i år 1215 og er stadig almindeligt antaget i teologien. INFORMATION ENERGI Men for Modeller er det essentielt, at også Intet er et skabelsesvilkår med dybtgående konsekvenser for verdensbillede og menneskesyn. Jf. >1.0.0; >1.3.1; >1.4.4; >1.8; >1.12.2; >1.12.8; >1.15; >1.16; > Som en konsekvens af rationalet (>1.1.2) må kærligheden følges af FRIHED for den elskede til også at kunne afvise Gud(s kærlighed), hvortil Gud selv skaber INTET-heden, som det sted, hvor Gud ikke er. 7 Med Guds kærlighed følger frihed og med frihed det negerende INTET og med INTET det ONDE som et kærlighedsvilkår mennesket må leve med..! Det Onde følger kærligheden som en skygge! Modellers skabelse af også INTET baner således vejen for den for kærligheden nødvendige frihed med intetheden fravalg af Gud som ægte alternativ valgmulighed, >1.9; >1.16; >1.17; > Med Guds ALMAGT (jf. note 10) over ALT og INTET banes vejen for skabelses-historiens afslutning, hvor ALT og INTET (og dermed Tiden og det Onde ) forsvinder igen, annihileres af Skaberen, > TIDEN (spændingen ALT INTET) formes som virtual-reality-modellen: rum-tid, jf.>1.6.1; >4.3. (Endnu har ALT hverken fået tilført ENERGI: Guds ånd svævede over vandene eller INFORMATION: Gud sagde:, for tilsammen at bringe orden i ALT. Heller ikke rum og tid foreligger endnu udfoldet) Skabelses-virksomhed Skaberen (F,S,HÅ) som en dynamisk, dvs. tidslig og dermed foranderlig og påvirkelig Gud virker i modellerne gennem operatorer/vektorer ved overførsel af stof, energi og information. INFORMATION STOF SKABERVÆRK ENERGI Dynamiske modeller (eksemplet) : Skabelses-proces, hvor information, stof og energi overføres gennem vektorer til udfoldelse som skaberværk. I kirkelig praksis: Forkyndelsen som informations-overførsel (>2.0.5). Dåben som energi-overførsel (>2.1.1). Nadveren som stof-overførsel (>2.1.2). Statiske modeller anviser rum og tid for skabelsesprocessen og det skabtes udfoldelse, >1.4; > INTET-heden spiller en central rolle i Modeller som det [Guds-skabte] sted, hvor Gud ikke er! (jf. Anselm, n.8). INTETheden optræder som et skabelsesvilkår for mennesket (1 Mos 3.23; >1.10.1). Intetheden er således en teologisk Intethed, som i Modeller føres videre som værensmæssig Intethed og nihilistisk Intethed (jf. nihilismens/buddhismens gud-løshed ; jf. >1.16) eller som i >1.2.2 logisk Intethed ; jf. INTET-metaforikken: det dybe vand, den tomme grav, mfl. >1.0.3 box 2. 8 Anselm af Canterbury o.1100 har kaldt INTET det sted, hvor Gud ikke er (Monologion XIV). Anselm er kaldt den sidste kirkefader og første skolastiker dvs. med troslæren i feltet mellem åbenbaring og fornuft. Jf. Anselms model Gudstanken (>1.7.2n; >4.2.1); model Tro tænkning (>4.2.0); Tro som forudsætning for indsigt ( Credo ut intelligam ) (>1.14).

19 Detaljeret Udkast/Draft 2012/ Kristendom som verdensbillede og menneskesyn Model 1.3 Skaberværkets skabelse / Kærlighedens scene og fristed Guds skaberværk står over for potentielle og dramatiske trusler fra det skabte ALT og INTET dages skabelsen 2. trin udspiller sig i bibelsk mytologi hen over 6 dage, i Modeller kaldt: 6-dages-skabelsen. Skabelses-mytologiens 6 dage forholder sig til skabelses-kosmologiens mia. af år Skabelses-processen ved Treenighedens 3 operatorer Der skal være lys! Og der blev lys. Gud så, at lyset var godt (...) og det blev morgen, første dag. (...) Så blev det morgen, den sjette dag. (1 Mos 1,3-31) SKABERVÆRKET etableres nu, ved at INFORMATION bringer orden på ALT under tilførsel af ENERGI. 9 Men spændingen mellem ALT og INTET flytter med til SKABERVÆRKET, hvor det tilintetgørende sætter sit nedbrydende aftryk i stof og liv og hermed som tid og død (>1.2.2; >1.5; >2.2.7; >1.søn.e.påske). Den universelle skabelsesmodel pp-19 TIDSLIGT INTET ALT F SKABEREN Skaberværket er dermed truet fra to positioner: fra INTET, hvori skaberværket kunne tilintetgøres. fra ALT, hvori skaberværket kunne falde tilbage i en uorden, som skaberværket ikke selv kan ordne. Skaberværkets opretholdelse beror kun på Skaberen. Skaberen stiller sig mellem INTET og SKABERVÆRKET for at opretholde dette, som ellers ville falde tilbage i tilintetgørelse fortabelse - i INTET. Det skabte kan ikke selv stille noget op her. S INFORMATION H-Å ENERGI Skaberværkets u-fordærvethed beror nu på det skabte. Det skabte kunne forgribe sig på ALT uden at kunne styre dette og derved fordærve SKABERVÆRKET. RUMLIGT SPÆNDINGEN SKABERVÆRK Rum og tid KÆRLIGHEDEN ALT og INTET bliver menneskets modspillere > Men også Skaberens kærlighed flytter med! - jf. > Det tidslige skabes af spændingsforholdet: Alt-Intet. Det rumlige skabes af Information og Energi. Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. (1 Mos 1,31) Skaberværket er godt fra Skaberens side, dvs. at Skaberen påtager sig ansvaret til og med 6. dag, også ansvaret for det onde i medfør af skabelsen af det negerende INTET, jf. >1.2.2; >1.4.4; > Gud havde skabt en scene og fristed for kærligheden og lod nu dette udvikle sig (fysisk-biologisk) under sin søgen efter en passende genstand at elske, at kaste sin Kærlighedens Ånd på, > ; >1.5. Som fristed for kærligheden NB: ikke som fristed for mennesket rummer skaberværket ikke andre reelle muligheder for mening hverken fra fornuft, videnskaber, religiøsitet eller naturen selv > Kærligheden er uden real konkurrence i skaberværket, al anden mening er illusion, >1.10; > Jf. oldkirkens trinitetsmodel: Dine hænder, sang de ældste, er din Søn og Helligånd,..., (Grundtvig 1853, dds 675,5) Læst bagfra som den kristne kirkes forståelse, viser kristendommens Gud sig i øvrigt allerede fra begyndelsen (som treenig ) at være en anden end jødedommens Jahve og islams Allah. Kristendom er ikke en abrahamitisk monoteisme (som jødedom og islam, jf. > n), men en trinitarisk monoteisme (>2.4.2).

20 Detaljeret Udkast/Draft 2012/ Kristendom som verdensbillede og menneskesyn Model 1.4 Skaberværkets kosmologi og evolution / Det fysisk onde Enhver må undre sig over, at verden overhovedet er til i al sin mangfoldighed af godt og ondt! Skaberværket er forankret i den Almægtige, Kærlighedens og Skabelsens Gud, som giver kosmos mulighed for at folde sig ud af ALT ved at holde INTET/det tilintetgørende i ave (> box1; >1.3) Med skaberværkets udfoldelse dannes rum og tid ( rum&tid ) pp-20 Gud Herren plantede en have i Eden ude mod øst... (1 Mos 2,8) HØJDE TID LÆNGDE BREDDE Skaberværkets rum&tid De 3 intuitive rumlige-dimensioner skabes ud af af ALT, > Tids-dimensionen skabes af spændingen mellem ALT og INTET. Skaberværkets 4 dimensioner benævnes herefter rum&tid. De 3 rum-dimensioner udspænder 3 planer, som igen udspænder et rum, hvori tiden udstrækker sig; jf. > Rum&tid -modellen er reel, hvor rummet er til at føle på og tiden måles som bevægelse/forfald gennem fortid, nutid og mod fremtid Skaberværkets kosmologi og evolution pp-20 I kristendommens univers udfoldes selve skaberværket incl. det fysisk-biologiske menneske (>1.5.1) i lighed med de modeller, som naturvidenskaberne lægger frem i form af fysiske og biologiske teorier, dvs. gennem lovmæssighed, tendens, tilfældighed, evolution,..., SKABERVÆRK og nu også gennem menneskelige indgreb. Jf. >1.2.0.n; > selvudfoldende Det kendte kosmos alder anslås til 13,7 mia år. Homo-slægten/mennesket udvikles over de seneste 10 mio. år. Menneskets kulturel-religiøse udfoldelse ses gennem år Skaberværkets forskellighed og mangfoldighed Op, al den ting, som Gud har gjort, hans kærlighed [herlighed] at prise!... Kærligheden [mennesket] er et guddommeligt eksperiment af støv og ånd. som Brorsons (1734; jf. dds 15,1) og Grundtvigs (1832) linier også kunne lyde..! I kosmos opstår og udvikles mangfoldighed og forskellighed, selvorganiseret som liv og bevidsthed ligesom i et stort eksperiment på godt og ondt, som i et begivenhedsforløb > box1; jf. > I kristendommens univers hedder dette, at Skaberens kærlighedsprojekt skal skabes en scene og findes en genstand, som Skaberen, når tiden er til det, kan kaste sin Kærlighedens Ånd på. 11 Yderligere forundring over selve skaberværket henvises til æstetikken og naturvidenskaberne Det fysisk onde og lidelsen har sin rod i det skabte INTET/til-intet-gørelsen, som i spændingen med det skabte ALT fortsat sætter sit aftryk i skaberværket, >1.2.2; >1.3.1; jf. >1.søn.e.påske. pp-31 Efter naturens orden forløber dette også som tilværelsens hårdhed i en survival of the fittest. I spændingen mellem INTET og skaberværket fører Skaberen selv an i dettes opretholdelse over for det til-intet-gørende som skaberværkets (darwinistisk set nødvendige) fjende. (Moralsk Onde >2.2.6.) Med Modellers skabte INTET falder Gud uden for kategorierne god og ond (knyttet til ALT), hvorefter det kunstige teodicé-problem om at retfærdiggøre Gud i forhold til det onde bortfalder, >1.17. Det fysisk- som moralsk onde eksisterer (naturligvis) fortsat som reelle problemer for mennesket Guds Almagt omfatter den opretholdende skabelse, hvor ALT og dermed SKABERVÆRKET ellers ville falde tilbage i INTET, og Guds kærlighedsprojekt dermed være truet, jf. GT-fortællingen om syndfloden/det dybe vand (1 Mos 6-8). 11 GT har en parallel til eksperimentet : Adams (Guds) fravalg af først dyrene, så valget af Eva (mennesket) (1 Mos 2,18-23). 12 Omfanget af menneskelige ofre ( det fysisk onde ) ved naturkatastrofer og epidemier i jordens historien er af samme størrelsesorden som ofre for humanismen og materialismen fra den franske revolution til i dag ( det moralsk onde >2.2.6).