Indledningsvis ønskes en kort redegørelse for bandet Rammstein karriere.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledningsvis ønskes en kort redegørelse for bandet Rammstein karriere."

Transkript

1 Fag: Musik A og Tysk A Opgaveformulering: Indledningsvis ønskes en kort redegørelse for bandet Rammstein karriere. På baggrund af en litterær analyse og fortolkning af Goethes Erlkönig og Heidenröslein, ønskes en musikalsk og litterær analyse af numrene Dalai Lama og Rosenrot. Desuden ønskes en litterær og musikalsk analyse af numrene Weisses Fleisch og Seemann På baggrund af ovenstående analyser ønskes en vurdering af Rammsteins kunstneriske udtryk set i relation til Tysklands historiske selvforståelse og kulturarv. Endelig ønskes en diskussion af Rammstein som postmoderne rockband. Opgavens omfang er sider. Vedlagt: Noder, cd og Goethe-digte. Bemærkning: Eleven har ikke medsendt abstract til denne opgave, men den findes i den oprindelige. 1

2 SRP om Rammstein Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Bandet Rammstein... 4 J. W. von Goethe... 5 Erlkönig... 6 Dalai Lama... 8 Heidenröslein Rosenrot Weisses Fleisch Seemann Rammsteins kunstneriske udtryk set i relation til Tysklands historiske selvforståelse og kulturarv Diskussion af Rammstein som postmoderne rockband Konklusion Litteraturliste Eftersom opgaven indeholder en del tabeller og nodeeksempler er sideantallet meget højt. Den fylder dog kun anslag, hvilket svarer til 19,5 normalsider. 2

3 Indledning Jeg tror vi ved første øjekast virker ret så brutale og afskrækkende på de politisk korrekte, for nu at sige det på den måde [ ] Vi har lidt kant og er ikke så nemme at fordøje, og vi fumler med farlige temaer og ser så, hvad man må, og hvad man ikke må. Vi bevæger os ligesom på grænsen af den gode smag og på grænsen af, hvor tysk man må være, og der snuser vi rundt, løfter op i de gamle møddinger og undersøger, hvor det stinker, hvilken dør man kan åbne, og det er faktisk sjovt. Langsomt mærker også de frelste og de politisk korrekte, at de ikke kan dæmme op for det, at landet slapper lidt af 1. Det, at bevæge sig på grænsen mellem det acceptable og det uacceptable, er en svær balancegang, og det er derfor sjældent, nogle prøver kræfter med det. Som oftest vælger kunstnere og medier om de vil høre til på den ene eller den anden side: om de vil være moralsk korrekte eller om de vil dyrke det moralsk ukorrekte. Det tyske rockband Rammstein forsøger dog at bevæge sig på denne grænse, hvilket de oftest formår, eftersom de hele tiden veksler mellem det anstændige og det forargelige. Formålet med min opgave er, at finde ud af hvordan og hvorfor Rammstein er blevet så stor en succes. For at finde ud af dette, må man forstå deres tekster og musik, som jeg derfor har analyseret. Derudover har jeg sat mig ind i centrale forhold i bandmedlemmernes liv og kultur dette for at forstå, hvorfor de skriver og agerer som de gør og vurderet hvordan dette har påvirket bandets udtryk. Rammstein søger at bryde med det konventionelle og er derfor svære at klassificere. De kan dog betegnes som postmodernistiske, hvilket derfor er væsentligt at diskutere. Foruden en redegørelse for bandet Rammstein, i hvilken jeg fokuserer på forsangeren Till Lindemann, eftersom han, i forhold til min opgave, er mest interessant, redegør jeg også kort for andre væsentlige emner undervejs i opgaven: Goethe og Sturm und Drang- epoken, Tysklands historie med særligt fokus på DDR samt postmodernismen. Dette gør jeg, da netop disse tre emner er centrale, og har betydning for, at analyser, vurdering og diskussion bliver meningsfylde og velunderbyggede. Eftersom problemformuleringen er meget omfattende og indeholder mange underpunkter, har det været svært at holde opgaven på 20 sider. Hvert afsnit blev nødt til, at være kort, og mange detaljer og 1 Tyskland: fra Rødhætte til Rammstein, s

4 overvejelser er derfor gået tabt i nedskæringsarbejdet, hvor jeg dog har forsøgt at bevare det mest centrale. Noderne, der viste sig at være fejl- og mangelfulde, har krævet meget tid og arbejde, ligesom indsamling af viden har, eftersom det ikke har været muligt at skaffe nogle bøger om emnet. Bandet Rammstein Vil man forstå Rammsteins provokerende musik og øvrige udtryk, er viden om bandmedlemmernes opvæksts- og ungdomsvilkår relevant. Rammstein består af seks, nu midaldrende, mænd, der alle er vokset op i Østberlin under det totalitære DDR- styre. Efter murens fald dannede først guitaristen Richard Z. Kruspe, bassisten Oliver Riedel, trommeslageren Christoph Schneider og forsangeren Till Lindemann det tidlige Rammstein, hvis grundidé var at bringe synthesizere og tunge guitarer sammen. De fire unge mænd vandt i 1994 en konkurrence for amatørbands, hvilket førte til udgivelsen af en demo, og kort efter blev tangentspilleren Christian Lorenz, også kendt som Flake, og guitaristen Paul Landers optaget i bandet 2. Som følge af bandmedlemmernes opvækst i det censurdominerede DDR, har Rammstein altid søgt at provokere 3, og i deres tekster behandles tabubelagte emner; mere med formålet at skabe debat end for at belære. 4 Rammstein dyrker det tyske og bevæger sig hele tiden på kanten af, hvad man kan tillade sig, og alligevel har bandet vundet både national og international anerkendelse. I begyndelsen spillede Rammstein som opvarmningsband for større bands, men de blev hurtigt selv hovednavnet, og trods kritik, censureringer og det kommercielle aspekt, der fulgte med bandets succes, har de holdt fast i at bevare deres provokerende utryk og originalitet 5. Dog har de mange turneer i udlandet inspireret bandet, hvorfor deres musik er alsidig. Dette bliver eksemplificeret og uddybet i analyserne samt i afsnittet Diskussion af Rammstein som postmodernistisk band. Bandets navn er inspireret af en flytragedie i 1988, hvor flere fly kollapsede under et luftshow på den amerikanske luftblase i den tyske by Ramstein, og det andet m, der blev tilføjet senere, giver tolkningsmuligheden rambuk. Rammsteins navn er således et eksempel på hvordan Rammstein forholder sig til den tyske historie. Till Lindemann I arbejdet med Rammsteins tekst- og musikunivers er Till Lindemann det bandmedlem, det er mest relevant at belyse, da han som forsanger er frontfigur og da han ligeledes skriver og fremfører bandets tekster. 2 rammstein 3 Tyskland: fra Rødhætte til Rammstein: om tysk national identitet, s Fædrelandets arvinger, s Tyskland: fra Rødhætte til Rammstein: om tysk national identitet, s

5 Till Lindemanns far var alkoholiseret og havde en voldelig adfærd overfor både moderen og Till, der derfor har haft et anstreng forhold til sin far. Også forholdet til moderen var belastet, eftersom hun var undertrykt og blev nødt til at føje faderen i alt, hvorfor Till opfattede hende som svag 6. Disse vilkår kan være årsag til, at Till Lindemanns relation til kvinder altid har været problematisk, og at han som ung var oprørsk og i opposition til det østtyske styre. Han har i sin opvækst måttet undertrykke sine følelser, men gennem tekstskrivning og koncerter med Rammstein, får han nu afløb for disse. I forbindelse med Till Lindemanns tekster, er det relevant at nævne hans inspiration af Goethe, hvis litteratur naturligvis også må forstås på baggrund af hans samtid og oplevelser. J. W. von Goethe Johann Wolfgang von Goethe levede fra og var aktiv digter i hele tre litterære epoker: Sturm und Drang- epoken ( ), Weimarklassikken ( ) og romantikken ( ), hvilke under ét kaldes die Goethezeit 7. Goethe blev allerede i sin samtid betragtet som indbegrebet af tysk kultur, og han anses stadig for en af de absolut største tyske digtere. Dog var Goethes litteratur ikke ubestridt populær, eftersom den med datidens øjne var provokerende og kontroversiel, ligesom Rammstein nu er det. Også Goethe oplevede derfor at blive censureret 8, da hans Die Leiden des jungen Werthers igangsatte en selvmordsepidemi, og den derfor blev forbudt i blandt andet Leipzig og Danmark 9. Sturm und Drang Sturm und Drang betegner en litterær strømning, der gennem kunst ville gøre op med oplysningstidens rationelle menneskesyn. Forkæmperne for denne revolutionære bevægelse var den unge generation, der, inspireret af blandt andre Shakespeare og Rousseau, ønskede at gøre mennesket fuldkomment ved at frisætte dets følelser. Man bekendte sig derfor til irrationalismen, og begreber som natur, hjerte, seksualitet og frihed blev centrale, ligesom dyrkelsen af geniet, eksempelvis kunstneren, blev fremherskende i litteraturen. Disse idealer var således utryk for den nye lebensgefühl 10, og det var i denne periode den unge Goethe 11 skrev Heidenröslein og Erlkönig, der begge er skrevet over gamle folkeeventyr Tyskland: fra Rødhætte til Rammstein: om tysk national identitet, s Die Goethezeit, s. 1 (se bilag) 8 Den Store Danske Encyklopædi, Goethe, Johann Wolfgang s Salmonsens Konversationsleksikon, s Die Goethezeit s. 1 (se bilag) 11 Forfatteren Goethe inddeles som regel i tre perioder: den unge Goethe, Goethes Mannesalter (manddomsår) og den ældre Goethe, der hver især er knyttet til en af de tre litterære epoker Goethe oplevede. 5

6 Goethe skrev meget om naturen og om, især ulykkelig, kærlighed. Kærligheden havde både stor betydning for Goethes litteratur, men også for hans eget liv, i løbet af hvilket han havde mange problematiske forelskelser og kærlighedsforhold. Till Lindemanns interesse for Goethe er altså ikke helt tilfældig, eftersom de to mænds liv har flere vigtige fællestræk: deres tyske baggrund, det problematiske forhold til kvinder, evnen til at provokere og til alligevel at bevare populariteten samt interessen for forholdene i samfundet. Erlkönig Litterær analyse Goethes digt Erlköng fra 1782 er skrevet over Herders oversættelse af den danske folkevise Herr Oluf han rider så vide om land 13. Digtet er en naturmagisk folkeballade, Volkslied, i hvilken det lyriske, det episke og det dramatiske smelter sammen. Det episke er den konkrete handling, hvor fader og søn en aften bevæger sig gennem en skov, hvorimod det lyriske er den underliggende handling: drengens åndelige oplevelser under mødet med Elverkongen. Digtets dramatiske træk kommer frem gennem replikkerne: handlingen forklares via spørgsmål og svar 14, hvilket skaber fremdrift. Første og sidste strofe skildres af en fortæller, hvorved læseren elegant ledes ind i og ud af digtets univers. På det konkrete plan handler digtet om en far, der, med sin søn, rider gennem en mørk skov. Sønnen ser Elverkongen og bliver bange, da denne prøver at lokke ham med sig, hvorefter faderen forklarer sin søn, at det, han ser, blot er forskellige naturfænomener. Da Elverkongen ikke kan lokke sønnen med sig frivilligt, bruger han magt, og også faderen bliver nu bange, og sætter tempoet op. Da han når hjem med sønnen, er denne død. En analyse af Erlkönig viser, at handlingen er mere kompleks, og med bevidstheden om, at digtet er skrevet i Sturm und Drang- epoken, er følgende analyse oplagt: Barnet i digtet repræsenterer Sturm und Drang- idéen, eftersom han er i stand til at mærke naturens magiske kræfter, her beskrevet som Elverkongen. Faderen derimod repræsenterer oplysningstidens følelseskolde rationalisme 15. Elverkongen er et symbol på naturen både i konkret forstand men også 12 Goethe mødte i 1770 den tyske digter og filosof J. G. Herder (formidler af bland andre Rousseaus tanker), som gjorde ham opmærksom på folkeeventyrene. Goethe beskriver selv mødet med Herder som en af de mest betydningsfulde begivenheder i sit liv. (Henrik Borgs Die Leiden des jungen Werthers, s. 86). 13 Tyske digte, s Lille litteraturteori, s Die Goethezeit, s. 2 (se bilag) 6

7 forstået som menneskets natur: drifter og følelser. Drengen drages af disse drifter, Elverkongen, men bliver skræmt og forsøger derfor, ved hjælp af sin far, sin rationalisme, at fastholde kontrol over sine drifter. Herved kan man konkludere, at kun drengen eksisterer som individ, mens faderen og Elverkongen er personificeringer af hans psykologiske lag. Faderens forsøg på at forhindre drengen i at overgive sig til sine drifter antydes allerede i 1. strofes 4. vers, samt da han i 2., 4. og 6. strofe afviser Elverkongens tilstedeværelse. Hans forklaringer på sønnens oplevelser er, at de er sjælløse naturfænomener og - objekter: tåge, tørre blade og grå piletræer. Hvor Sturm und Drang- bevægelsen opfatter naturen som levende og skabende 16, tildeler faderen den altså ikke nogen ånd. I løbet af digtet bliver forståelsen mellem far og søn dårligere, hvilket faderens næsten ironisk, underkendende svar: Ich seh es genau; es scheinen die alten Weiden so grau (strofe 6, vers 3) viser. Denne kommunikationsbrist er således en metafor for drengens svindende kontakt til sin fornuft han mister kontrollen og kan ikke længere afvise sine drifter, Elverkongen, hvilket skræmmer ham. Elverkongen lokker i starten af digtet drengen med leg (strofe 3, vers 1-2), herefter benytter han rigdomsløfter (strofe 3, vers 4), og til sidst frister han med sine døtre, seksualitet (strofe 5). Denne udvikling afspejler tydeligt de drifter, et mennesket får i løbet af udviklingen fra barn til voksen, og dette er dermed også et tema, digtet behandler. I 7. og 8. strofe kan drengen ikke længere ignorere sine undertrykte drifter og må opgive at modstå Elverkongen. Dette oplever han som at blive gjort fortræd, da hans fader (fornuft) har lært ham, at menneskets naturlige drifter og følelser er irrationelle og forkerte. Da faderen forskrækket skynder sig hjemad med drengen, fjernes dennes legeme fra naturen og skilles dermed fra drifterne, og eftersom man i Sturm und Drang- perioden ikke mente, mennesket kunne leve uden sin natur, sine drifter og følelser, dør drengens legeme som følge af denne adskillelse 17. Digtets skildrer altså mødet mellem kultur (faderen) og natur (Elverkongen), hvor kulturen ifølge Sturm und Drang- bevægelsen repræsenterer det onde, mens naturen repræsenterer det gode. Endvidere vises det hvordan mennesket bliver tiltrukket af naturens irrationelle magter, og hvordan disse må kæmpe mod oplysningstidens idealer. Både formmæssigt og indholdsmæssigt er digtet typisk for folkeballaden. Det er strofisk opbygget, og hver af de 8 strofer består af fire vers, der rimer parvis (A, A, B, B). Digtet er altså relativt kort, men med et 16 Die Goethezeit, s. 1 (se bilag) 17 Die Gothezeit, s. 1 (se bilag) 7

8 meget koncentreret indhold, hvilket ligeledes er typisk for folkeballaden 18. Det er derfor stadig meget handlingsrigt og rummer en stærk morale. Som nævnt ovenfor er digtet bygget på replikker, hvoraf mange er spørgsmål og hertil hørende svar. Denne form ville almindeligvis skabe spænding, der ville forløses i svaret, men eftersom faderen ikke besvarer sønnens spørgsmål, forekommer denne forløsning ikke. En afrunding forekommer dog i 8. strofe, med den tragiske konklusion, at drengen er død. På baggrund af ovenstående analyse ses det, at digtet er en typisk naturmagisk ballade, i hvilken en drengs udvikling skildres gennem hans kamp mellem kultur og natur. Dalai Lama Litterær analyse Rammsteins nummer Dalai Lama fra 2004 er skrevet under tydelig inspiration af Goethes digt Erlkönig, og handlingen i de to tekster forløber næsten parallelt. Dette bliver allerede tydeligt i 1. vers, 3. linje af Dalai Lama: Sie sitzen sicher, sitzen warm der næsten er en kopiering af Erlkönigs 1. strofe, 4. vers: Er fasst ihn sicher, er hält ihn warm. Rammstein har dog moderniseret kulissen med henblik på aktualitet i deres samtid, hvilket blandt andet har resulteret i, at transportmidlet i Rammsteins udgave ikke en hest men en flyvemaskine, hvorved opfattelsen af, at der er kontakt til det overnaturlige bevares. Det guddommelige fandtes, ifølge Goethe, i naturen, men findes i vores samtid ofte gennem decideret religiøsitet, at være tæt på Gud, hvilket konkretiseres, ved at faderen og sønnen sidder i en flyvemaskine. Elverkongens rolle er derfor, i Rammsteins udgave, overtaget af Gud. Sønnen i Dalai Lama drages mod det større og guddommelige, men faderen vil ikke give slip på ham og kvæler ham derfor ubevidst, hvorfor barnets sjæl forsvinder ud til Gud. Dette er ligeledes meget parallelt til Erlkönig. Hvor handlingen i Erlkönig er metaforisk, konkretiseres den i Dalai Lama, og budskabet bliver derved mere direkte. Dog er Rammsteins budskab det omvendte af Goethes, nemlig at vi dør, hvis vi ikke bevarer vor fornuft og behersker vore drifter. Mennesket fører sig selv i fordærv ved ukritisk at ville have og kunne mere, og vi legitimerer dette med, at vi kun har ét liv, som vi må leve fuldt ud 19. I 1. omkvæds linje, råber Gud, at mennesket ikke hører til i luften, og Rammstein kritiserer dermed menneskets konstante 18 Die Goethezeit, s. 2 (se bilag) 19 Weiter, weiter ins Verderben, wir müssen Leben bis wir sterben, omkvæd, linje 1-2 8

9 stræben efter at komme på højde med Gud. Denne tanke svarer til oldtidens hybris (overmod), der straffes med nemesis. Sangens titel Dalai Lama refererer til konflikten mellem Kina og Tibet, og på sidstnævntes side kæmper den buddhistiske munk Dalai Lama. Kina kvæler Tibet i frygt for, at den religiøse kultur, der har kontakt til naturen og til det overnaturlige, vil få for meget magt. Drengen i Dalai Lama er således et billede på Tibet, mens faderen er et billede på Kina. Titlen kunne dog også referere til buddhisternes ophævelse af Dalai Lama til næsten gudelige højder. Musikalsk analyse Dalai Lama er et 72 takter langt nummer 20, der går i 4/4 med 78 bpm. 21 og hvis hovedtoneart er C- mol 22. Nummeret er komplekst pga. bl.a. de mange varierende formled, men samtidig er det ostinatbaseret, hvilket vil sige, at det bygger på et fundament af rytmiske og melodiske motiver, der kører i ring uden væsentlige variationer. Nummeret er en udvidet popform, hvilket vil sige at der både er vers, omkvæd og kontraststykke: Formled Antal takter Intro A 4 Vers 1 B 4 Mellemspil A 4 Vers 2 B 4 Omkvæd C 8 Mellemspil A ½ 2 Vers 3 B 2 8 Omkvæd C 8 Mellemspil D 2 Bro E 4 Kontraststykke F 8 Mellemspil A 1 / 4 1 Vers 4 B 1½ 6 20 Da det ikke er en autoriseret Rammsteinnode, er den ikke helt korrekt, og mellemspillet A 1 / 4, der i noderne står noteret som takt 38-39, varer i virkeligheden kun én takt. Ser man på 4- slagene i elguitarnoden kan man se, at det er takt 39, der ikke burde være der. Jeg har dog ikke ændret taktnumrene i noden, da det forekom mig at det ville blive mere forvirrende. Derfor har jeg blot sat et kryds over takt 39, sådan at man går direkte fra takt 38 til takt Beats per minute: antal slag i minuttet også kaldet puls. 22 Der er ikke noteret nogen faste fortegn i noden men mange løse krydser. Disse burde være noteret som b er, da tonerne ellers ikke danner en skala, og hvis vi omskriver dem får vi således 3 faste b er, hvilket vil sige, at nummeret står i enten C- mol eller E b - dur. Eftersom bassen pumper på c og der er en tydelig c- mol fornemmelse, kan man altså konkludere, at nummerets toneart er C- mol. 9

10 Omkvæd C 8 Mellemspil D 2 Bro E 4 Kontraststykke F 8 Vers 5 H 8 Kontraststykke F 8 Kontraststykke F 8 Outro I 1 Nummerets udvikling: Ud fra formskemaet ses, at ingen af versene spilles ens, og at 5. vers ikke ligner vers Årsagen er, at musikkens stemning og intensitet følger handlingens, hvorfor aktivitetsniveauet (antallet af toner pr. takt) og dynamikken (lydniveauet) stiger i løbet af nummeret. I forbindelse med aktivitetsniveauet er det relevant at lave et anslagsskema: en oversigt over hvor mange stemmer, der slår en tone an på hvert enkelt slag (her 16.- dele). Dette er mest relevant i versene, da det er i disse, handlingens udvikling sker. Vers 1: Takt 1 2 Slag Hi- hat Lilletromme Stortromme Elbas Sologuitar Elguitar Antal anslag Vers 2: 23 Vers 5 er længere end de andre og er meget dramatisk: klaveret spiller treklangsbrydninger i baggrunden og koret synger kontraststykket i baggrunden. 10

11 Takt 1 2 Slag Hi- hat Lilletromme Stortromme Elbas Sologuitar Elguitar Antal anslag Vers 5: Takt 1 2 Slag Hi- hat Lilletromme Stortromme Elbas Sologuitar Elguitar Antal anslag Vha. skemaerne bekræftes, at aktivitetsniveauet stiger markant i løbet af nummeret og især i 5. vers, hvor faderen ubevidst kvæler sin søn. Melodisk og harmonisk analyse: Ved auditiv analyse er det tydeligt, at nummeret også melodisk set udvikler sig: Teksten i omkvæd, bro og vers 1-4 nærmest reciteres, mens den i 5. vers synges. I begge tilfælde er melodien cyklisk: Den er statisk og bevæger sig omkring en centraltone. 11

12 Også harmonisk sker der en udvikling i løbet af nummeret: Vers 1-4, omkvæd og mellemspil har ikke nogen harmonik, da bassen ikke er med, og elguitaren blot spiller oktavspring på c dog vipper den, på 4- og, op på ges, tritonus 24, hvilket får dissonanseffekt 25. I vers 5 spilles guitarstemmen med kvint på, sådan at vi får C5 og G b Der kan altså i disse passager være tale om en blanding af to typer harmonik, som Rockmusik i Tid og Rum kalder u- harmonik og antiharmonik 27. I uharmonik er egentlig harmonik ikke at finde, og musikken bygger på sound og groove 28. Antiharmonikken karakteriseres ved at bryde med de konventionelle skala- og harmonimønstre og ved at benytte tritonus- intervallet samt små sekunder. I mellemspil 3 og 5 og i broerne forekommer der dog en mere avanceret harmonik: Formled Mellemspil Bro Takt Akkord A b 5 G5 F5 G5 C5 G b 5 C5 B b 5 F5 B b 5 A b 5 G5 F5 G5 Trin VI5 V5 IV5 V5 I5 bv5 I5 VII5 IV5 VII5 VI5 V5 IV5 V5 Således befinder vi os et sted midt i den harmoniske trekant 30, da sekundafstande mellem akkorder (takt ) er et modalharmonisk træk, blå kvinter 31 (G b, takt 30)og kvartfald 32 (takt 31) et bluestræk og den tonal kadence 33 i takt et funktionsharmonisk træk. Kontraststykke Kontraststykket er meget kontrasterende til resten af nummeret, hvilket bl.a. skyldes de tre nye stemmer (klart kor, keyboard og sologuitar), der kommer på i passagen. Det har ikke været muligt at skaffe noder på kor og klaver, så jeg har aflyttet lydbilledet og sammenskrevet det med de andre stemmer: Se eventuelt bilag for større udgave af de to nodeeksempler. 24 Forstørret kvart eller formindsket kvint: dissonerende interval (se nedenstående fodnote 6) 25 Dissonans = mislyd: oftest formindskede og forstørrede intervaller samt sekunder. 26 Power chords (noteres, ved at skrive et 5- tal bag akkorden, eks.: C5), er akkorder uden terts, og hvis køn (dur/mol) dermed er uvist. Dette er meget typisk i rockmusik og anvendes især, når der, som her, spilles med distortion (en voldsom elektronisk forvrængning af lyden) 27 Rockmusik i Tid og Rum, s Groove = det rytmiske samspil mellem instrumenter 29 Se nodebilag for slagangivelse. 30 Rockmusik i Tid og Rum s Sænket kvint 32 Når en akkord er en kvart under den foregående 33 Typisk akkordrækkefølge indenfor funktionsharmonik: subdominant, dominant, tonika. Bruges ofte som afslutning. 12

13 Tonerne i denne passage er: c, cis, dis, f, g, gis og ais, hvilket ikke giver mening skalamæssigt. De svarer dog til tonerne c, des, es, f, g, as og b b, der udgør en fuldstændig skala (A b - dur eller F- mol), hvorfor jeg har skrevet passagen ind med b er i stedet for: Eftersom der forekommer en del des er og ingen d er, ses det, at der er moduleret til A b - dur eller F- mol, men da ingen af de to toner er særlig dominerende i passagen, og der forekommer cirka lige mange dur- og molakkorder, er det svært at bestemme hvilken af de to, der er tale om. Ser man på akkorderne i passagen (se nodeeksempel ovenfor) er det tydeligt, at der er tale om sekund- og tertsafstande mellem akkorderne, hvilket er et typisk modalharmonisk træk. 13

14 Koret starter (i takt 34) på grundtonen c, og denne takt sekvenseres en lille sekund op i takt 35, hvorefter der i takt kommer en trinvis nedgang fra b b til g. Også melodien bevæger sig altså i sekunder, men har mere lineær end cyklisk karakter 34, eftersom den er retningsbestemt og ustatisk. Trommer, bas og elguitar spiller samme grundrytme og ostinater som i resten af nummeret, mens sologuitaren spiller akkordbrydninger på 16.- dele. Rytmeinstrumenterne har således stadig et meget højt aktivitetsniveau, og elguitaren og bassen spiller stadig med distortion, hvilket fastholder den metalliske lyd og dramatiske stemning. Som kontrast hertil ligger den klare keyboard- og korstemme, der giver passagen en højtidelig, dragende stemning. De nedadgående akkordbrydninger, der starter umiddelbart inden koret kommer på, giver indtryk af, at koret kommer fra himlen, og at der som teksten antyder er tale om englesang. Rent sound- og stemningsmæssigt er nummeret således meget alsidigt og kontrastfyldt. I broen gentages Till Lindemann af et kor, hvis prosodiske aspekt 35 er modsat tekstens naturlige betoning og intonation 36. Dette fungerer som nummerets gimmick, hvilket også den meget luftige, klangløse understemme, der ligger henover koret i kontraststykket F, gør. Effekten af denne understemme er, at den lyder som blæst og dermed på næsten dramaturgisk vis støtter teksten. Dalai Lama er således, tekstmæssigt som musikalsk set, indholds- og udviklingsrig. Udviklingen skyldes dog ikke harmonikken, men nærmere den kontrasterende dynamik, det skiftende aktivitetsniveau og de forskellige kraftfulde følelsesudtryk. Egenskaber som følelser, det at være fremadstræbende (drifter) samt kontakten til naturen (koret, der lyder som vind) var også centrale i Sturm und Drang- epoken, og nummeret har derfor en retrotendens, hvilket vil sige, at det søger tilbage til en tidligere tendens, periode. Heidenröslein Goethes digt Heidenröslein fra 1771 er, ligesom Erlkönig, en folkeballade, hvor både lyrik, epik og dramatik er at finde, og hvor en blomstermetafor afspejler menneskelige relationer. På det konkrete plan handler digtet om en ung mand, der ser en smuk lille rose på en hede. Den unge mand siger til rosen, at han vil plukke den, hvorpå rosen svarer, at den i så fald vil stikke ham, så han aldrig vil glemme den. Drengen plukker alligevel rosen, der må overgive sig. 34 Lineær melodi: melodien fungerer selvstændigt, altså uden akkompagnementet, er retningsbestemt og stræber mod forskellige måltoner, hvilket giver en form for spænding. Cyklisk melodi: retningsløs og statisk: kredser omkring en fast centraltone. 35 Prosodisk aspekt angiver, hvorvidt måden hvorpå teksten betones og intoneres matcher den naturlige måde, at gøre det på. 36 Koret synger relativt store, parvist opadgående intervalspring (vippende), hvor betoningen ligger på den øverste tone, hvor det naturligt ville være omvendt: små nedadgående intervaller med betoning på den første i hvert par 14

15 På det symbolske plan handler digtet om kærlighed mellem mand og kvinde, hvor den lille rose, Röslein, symboliserer en ung pige. Rosen beskrives som rød, hvilket symboliserer både kærlighed og begær men også blod og smerte. Gennem denne dobbelttydighed påpeger Goethe, at man ved kærligheden risikerer kontrasterende følelser såsom lykke og sorg. I digtets 1. strofe fascineres den unge mand af den unge kvinde og opsøger hende, hvorefter han i 2. strofe forsøger at vinde hendes hjerte. I denne strofe skildres også den unge kvindes frygt for at lade sig forføre, og hun prøver at modstå forelskelsen og bevare sin dyd. Rosen står på et ufrugtbart sted, en hede, og teksten antyder herved, at kærligheden mellem de to ikke bliver holdbar. 3. strofe beskriver, at den unge mand ikke respekterer hendes afvisning, og hvordan kvindens jordforbindelse til sidst brydes: Hun forelsker sig. Da forbindelsen mellem de to brydes, såres de begge: Hendes stilk brækker, og han stikker sig på hendes torne. Viden om, at Goethe skrev digtet efter bruddet med præstedatteren Friederike Brion, som han havde haft et kort, men intenst, kærlighedsforhold til, er væsentlig. Goethe brød forholdet og knuste derved Friederike Brions hjerte, hvorfor han er tynget af skyldfølelse 37. Man kan derfor antage, at Goethe selv er den unge mand, mens Friederike er Röslein, og digtet er dermed en undskyldning til hende. Herforuden får Goethe med Rösleins replik: Dass du ewig denkst an mich (strofe 2, vers 4) tilføjet, at han aldrig vil glemme hende. Heidenröslein består af tre strofer af hver syv vers, der rimer (A B A A B C B), hvilket skaber rytme og en naturlig fremdrift. Digtet opbygget af trokæer 38, hvorved de handlingsbærende ord fremhæves: Sah ein Knab ein Röslein stehn. Netop denne faste trokæopbygning er meget typisk for folkeviser, eftersom disse blev bevaret ved mundtlig overlevering og skulle være lette at huske. Foruden trokæopbygningen er der flere tegn på, at Goethe, også i Heidenröslein, har været inspireret af folkevisegenren, eftersom digtet både indholds- og formmæssigt rummer mange folkevisetræk. Besjælingen af naturen (rosen) samt hele handlingens metaforiske funktion er væsentlig, ligesom anaforerne 39 og allitterationerne 40 i verset: Röslein, Röslein, Röslein, rot, er meget typiske for folkevisegenren. Endvidere er det karakteristisk, at netop nævnte vers, sammen med det efterfølgende vers, fungerer som omkvæd i digtet, eftersom de to linjer afslutter hver strofe. 37 Sturm und Drang , s Trokæ = en versefod, der består af en betonet stavelse efterfulgt af en ubetonet stavelse 39 Anafor = flere på hinanden følgende sætningsled begynder med det samme ord 40 Allitteration = konsonantrim 15

16 Digtets temaer: kærlighed og seksualitet, er centrale elementer i Sturm und Drang- bevægelsen, og frisættelsen af disse drifter er derfor ganske essentiel. Med naturen som scene er denne kærlighedshistorie således meget karakteristisk for perioden og for den naturmagiske folkeballade. Rosenrot Litterær analyse Rammsteins nummer Rosenrot (2005), er skrevet med inspiration af Goethes digt Heidenröslein, og sangens 1. linje er næsten identisk med 1. vers i Heidenröslein: Eneste ændring er, at det i Rammsteins sang er en pige i stedet for en dreng, der ser Röslein. I digtet hører vi, hvordan pigen får sin elskede til at klatre op på et bjerg for at hente den. På vej derop mister drengen fodfæstet og styrter ned. Hvor det i Heidenröslein var den unge mand, der var den dominerende i forholdet, er det nu pigen, der er det, og manden må føje hende. Især i vers Q (se formanalyse nedenfor) fremstilles kvinden som krævende og selvoptaget, og passagen skildrer den unge mands tanker, hvilke får ham til at fremstå svag og modstandsløs. Rollerne er altså byttet om i forhold til i Heidenröslein: det er nu kvinden, der dominerer. Sproget i denne passage skildrer mandens rationelle og passive syn på verden og kvinden. I omkvædet påpeges det, at man må arbejde for det, hvis man vil opnå et lykkeligt forhold (klart vand) og eftersom det dybe vand (underbevidstheden) ikke holder stille, må man blive ved at arbejde. Linjen Rosenrot oh Rosenrot (omk., l. 3) bevarer referencen til Heidenröslein, og kontrasten mellem de to teksters kvinde- og mandsroller bliver dermed tydeligere. I Rosenrot symboliserer Röslein den kærlighed pigen ønsker. Manden gør blindt, som han bliver bedt om uden at bekymre sig om eller glædes ved processen måske fordi han er bevidstløst forelsket, måske fordi han er kuet. Da en sten skrider under hans fod, falder han i afgrunden, hvilket symboliserer kærlighedens skrøbelighed: Går blot én lille ting skævt, går forholdet i stykker. Dette skred, der resulterer i, at pigen ikke får sin rose, er en parallel til 3. strofe i Heidenröslein, hvor rosen bliver plukket og drengen stikker sig: Forholdet brister. Rosenrot må anses for retrotendentisk eftersom den bygger på Goethes Heidenröslein og på Sturm und Drang- epokens centrale temaer som kærlighed, seksualitet og natur. 16

17 Musikalsk analyse Nummeret Rosenrot er 109 takter langt 41 og da der ikke er nogen faste fortegn, ser det umiddelbart ud til, at nummeret står i C- dur eller A- mol, hvilket dog ikke er tilfældet. Dette ser man, hvis man oversætter de mange løse krydser til b er, da det så bliver tydeligt, at der faktisk er tre faste b er 42, hvilket viser os, at der enten er tale om en C- mol eller en Es- dur. Eftersom sangen både starter og slutter på c og melodien bevæger sig cyklisk omkring c, kan vi konkludere, at vi er i C- mol. Nummeret går i 4/4 med puls 114 og foruden sang medvirker elbas, trommer, el- guitar, keyboard og diverse synthesizerlyde. Formanalyse og fraseinddeling: Rosenrot er en popform, hvor formen ser således ud: Storform Formled Antal takter Funktion A A 4 Intro B 8 Vers 1 B B 8 Vers Q 43 C 8 Omkvæd B 8 Vers 2 B B 8 Vers Q C 8 Omkvæd C C 8 Omkvæd D D 8 Mellemspil B 8 Vers 3 B B 8 Vers Q C 8 Omkvæd C C 8 Omkvæd E E 8 Outro En fraseinddeling ser således ud: 41 Denne node er også uautoriseret og derfor fejl- og mangelfuld. I basstemmen er der således brugt gentagelsestegn nogle steder, hvor gentagelsen i de andre stemmer er skrevet ud, og basstemmen er derfor 13 takter kortere end de andre stemmer. Jeg har skrevet de rigtige takttal på basstemmen (så der nogle gange er to takttal til en takt) for at undgå forvirring. 42 Dette er endnu en fejl i noden. Jeg har dog ikke rettet dette i nodeeksemplerne i analysen, da det ikke var væsentligt. 43 Visuelt minder vers Q meget om vers 1, 2 og 3, men auditivt har det næsten omkvæd effekt bl.a. fordi det er mere intenst end versene og gentages. Man ville derfor kunne kalde det et omkvæd, men eftersom der allerede er et udiskutabelt omkvæd, og passagen minder meget om versene, kaldes den her for vers Q. 17

18 Formled Funktion Takt Periode Frase Melodisk karakteristika B Vers 1 5 F, forsætning a Cyklisk kontur/aksialform: melodien bevæger sig hele tiden cyklisk omkring grundtonen c. 6 b 7 a' 8 c 9 F, eftersætning a 10 b 11 a' 12 c' B Vers Q 13 G, forsætning a' 14 b' 15 a' 16 c' 17 G, eftersætning a' 18 b' 19 a' 20 c C Omkvæd 21 H, forsætning y 22 y' 23 y' 24 æ 25 H, eftersætning ø 26 ø' 27 ø 28 å D Mellemspil 61 I, forsætning o 62 o' 63 o 64 o' 65 I, eftersætning o 66 o' 67 o 68 o' Meget vekslende rytme, dog er det kendetegnende, at mange toner ikke kommer på slagene. med tonale variationer med tonale variationer power chords Zigzagbevægelser i spring fra tertser til oktaver På baggrund af de melodiske karakteristika, som skemaet viser, ses det, at melodiens fraser gentages ofte med variationer, og at melodien således bygger på variationer over kun 8 forskellige takter. Nummerets udvikling: Nummeret har flere klimakser, og overgangen til og især fra omkvædet er meget kontrasterende. For at kunne overskue nummerets udvikling og svingende intensitet, er et groove- skema hjælpsomt: 18

19 Vers 1, 2 og 3: Vers Q: Omkvæd: I vers 1, 2 og 3 laver stortrommen dybe beatmarkeringer, mens bassen spiller underdelinger i 2, altså 8.- dele. I vers Q tilføjes lilletrommen på afterbeatet, og passagen bliver dermed mere bastant. I omkvædet spilles der på den åbne hi- hat på alle 16.- dele, og også guitar med distortion kommer på og følger bassens rytme, hvilket gør perioden mere metallisk og aggressiv. 19

20 Vers 1, 2 og 3 og til dels Q har altså et meget lavt aktivitetsniveau udfyldningsgraden er dog stadig høj, da bassen spiller på alle 8.- dele mens aktivitetsniveauet i omkvædet er meget højt. Nummeret bygges således op af tre omgange. Harmonisk analyse Nummeret er meget ostinatbaseret, hvilket bl.a. ses i harmonikken, da fem akkorder, bortset fra i mellemspil og outro, kører i ring i hele sangen. Med udgangspunkt i en C- mol skala ser en harmonisk analyse af basisakkordrundgangen sådan ud: Takt og Akkord C5 A b 5 C5 A b 5 E b 5 Trintal I 5 VI 5 I 5 VI 5 III5 Harmonik i mellemspil og outro (også alle akkorder her er power chords): Takt Akkord C B b C C B b C C B b D b B b C D b B b C D b B b Trin I VII I I VII I I VII bii VII I bii VII I bii VII Takt Akkord C B b C C B b C C B b B b A b C B b A b C B b A b Trin I VII I I VII I I VII VII VI I VII VI I VII VI Der er her tydeligt tale om modalharmonik, eftersom der mellem næsten alle akkorderne er sekund- og tertsafstand. Dog er der et kvartfald i takt 24, og alle de gange akkordrunden bliver gentaget 44. Foruden de harmoniske modale træk er også nummerets melodi modal, da den er cyklisk og i versene bevæger i aksialform 45 sig omkring grundtonen c, mens den i omkvædets forsætning har kvinten, g, som den dominerende tone og i eftersætningen tertsen es. Nummerets sound Nummerets sound er meget tør og overtonefattig, og guitarens og bassens metalliske lyd (distortion) og de støjende bækkener har en rå effekt. 44 Hvis der kommer flere kvartfald i træk, kalder man det kvartfaldsharmonik, hvilket er et typisk bluesharmonisk træk, men et enkelt kvartfald er ikke unormalt i modalharmonik. 45 Melodien bevæger sig om en vandret akse (typisk grundtonen) 20

4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t

4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t Respect Skrevet af Otis Redding. Indspillet af Aretha Franklin i 1967. Analyse: Gert Uttenthal Jensen FORM: Intro 1. omkv 2. omkv 3. omkv Kontrast- 4. Omkv Break Outro (omkv) vers vers vers stykke vers

Læs mere

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse Om dette materiale Velkommen til Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse som udover dette hæfte og CD, består af et manuskript med tilhørende ekstra materiale. Materialet er lavet med

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

1. Forstærkning af melodien

1. Forstærkning af melodien http://cyrk.dk/musik/medstemme/ Medstemme Denne artikel handler om, hvordan man til en melodi kan lægge en simpel andenstemme, der understøtter melodien. Ofte kan man ret let lave en sådan stemme på øret,

Læs mere

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk Guitar og noder Melodispil og nodelære 1. position John Rasmussen Guitarzonen.dk Guitar og noder er udgivet som e-bog 2011 på guitarzonen.dk Forord Denne bog gennemgår systematisk tonernes beliggenhed

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002

Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002 Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002 Når skalaen ligger fast har man materialet til melodisk og harmonisk stof i skalaens toneart Vi spiller Lille Peter Edderkop i C dur og kan derfor betjene

Læs mere

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret

Læs mere

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig P.E. 1 P.E. OG Q Q er min verden Hun er derude et sted. Alene. Hun er nødt til at være alene. Jeg vil ikke kunne håndtere det, hvis hun ikke er alene. Savnet brænder i mig. En dødelig lille stjerne af

Læs mere

Den besidderiske kærlighed 3. At spille den besidderiske kærlighed 6. Dine opgaver i løbet af scenariet 7

Den besidderiske kærlighed 3. At spille den besidderiske kærlighed 6. Dine opgaver i løbet af scenariet 7 1 Den besidderiske kærlighed 3 Fortællingerne 4 Kontroltabet 4 At spille den besidderiske kærlighed 6 Monologerne 7 Dine opgaver i løbet af scenariet 7 Værktøjer 10 2 Den besidderiske kærlighed Scenariet

Læs mere

Musikteori på video v. Anders Aare

Musikteori på video v. Anders Aare 1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over rammer, begreber og principper for analyseteori 1) Akkordlæsning Rammer: - klaverpartitur - funktionsharmonik, primært tertsopbygning - fokus på forsk.

Læs mere

Musikteori på video v. Anders Aare

Musikteori på video v. Anders Aare 1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over arrangementsprincipper for poprock arrangement 1) Forberedelse og retning Opgaveformulering (stx A-niveau) Opgaveformulering: "Der skal laves en udsættelse

Læs mere

Groove på et ark. Beatmarkerende normaltempo. Lift på 2og. Halvtempo. Liftet halvtempo

Groove på et ark. Beatmarkerende normaltempo. Lift på 2og. Halvtempo. Liftet halvtempo Groove på et ark Vælg et groove til hvert af de to stykker i din opgave (variér gerne, men lad være med i første omgang at nødvendigvis finde på noget helt nyt). De to groves skal komme fra hver sin gruppe

Læs mere

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. 1 Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen.

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Tenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone:

Tenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone: Poprock-arrangement s. (TH 12) Poprock-arrangement s. 1 (TH 11) GENERELT GENERELLE PRINCIPPER FOR KORSATS Besætning: Besætning: Lav Lav koret koret 3-stemmigt 3-stemmigt for for sopran, sopran, alt alt

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Laura & Nazin 2.t Dansk 11-05 2012 Ekspressionisme opgave. Tom Kristensen Fribytterdrømme

Laura & Nazin 2.t Dansk 11-05 2012 Ekspressionisme opgave. Tom Kristensen Fribytterdrømme Ekspressionisme opgave Folkevise Tom Kristensen Fribytterdrømme Dette digt er en del af digtsamlingen Fribytterdrømme. Det er egentlig en folkevise, men jeg betegner det som en digt, da det er en del af

Læs mere

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer: Rockvokal Gert Uttenthal Jensen Frederiksborg Gymnasium & HF 2005 Flydestemme og akkorder 1. 3-stemmig flydestemme for lige stemmer I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Det

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Remixforløb 1. del: Introduktion til program, teknik og stil

Remixforløb 1. del: Introduktion til program, teknik og stil Remix Shock The Monkey Remixforløb 1. del: Introduktion til program, teknik og stil Analyse af originalen Peter Gabriel: Shock the Monkey + tre remix Vi brugte to moduler men kunne nok godt ha brugt lidt

Læs mere

Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement

Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement September 2012 Udarbejdet for Ministeriet for Børn og Undervisning af Niels Brynjolf og Kristian Larsen 1 Indledning I 2010 forfattede

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Lidt om rytmer. Instrumenternes rolle i samspillet. Forgrund & baggrund. Baggrund - rytme. Forgrund. Baggrund. Baggrunden, rytmegruppen, groovet

Lidt om rytmer. Instrumenternes rolle i samspillet. Forgrund & baggrund. Baggrund - rytme. Forgrund. Baggrund. Baggrunden, rytmegruppen, groovet Lidt om rytmer Instrumenternes rolle i samspillet Forgrund & baggrund Baggrunden, rytmegruppen, groovet Baggrund - rytme Det er altid trommernes opgave at underbygge rytmen/groove et. Forgrund Baggrund

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Mål Indhold Gode råd Materialer

Mål Indhold Gode råd Materialer På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Sangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning

Sangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning Sangskriverne pibler frem fra alle kanter. De har fået deres egen uddannelse, de har deres egen festival, og enhver hip café har sin egen sangskriveraften. Sangskrivning er en genre i opblomstring, og

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Lyrik. Så det tager kun et øjeblik at læse det digt, der skildrer et øjeblik, (om end det kan tage noget længere tid at forstå).

Lyrik. Så det tager kun et øjeblik at læse det digt, der skildrer et øjeblik, (om end det kan tage noget længere tid at forstå). Lyrik Lyrik kan noget som prosa ikke kan. På meget kortere tid, med meget færre ord, kan lyrik sige noget om væsentlige sider ved den menneskelige tilværelse. Lyrik er ikke, som fiktionsprosaen, kendetegnet

Læs mere

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Kære HF-studenter - kære studenter Til lykke med huen! I dag er det jeres sidste dag på GG. Eksamen er veloverstået. Et vigtigt mål er nået - og det kan

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Fuldt Navn. Fødselsdag. Biografi

Fuldt Navn. Fødselsdag. Biografi Fuldt Navn Jens Mohr Larsen (Kunstner navn: Jens Mohr) Fødselsdag 16. Juli 1992 Biografi Jens Mohr Larsen (Kunstnernavn: Jens Mohr), født den 16. Juli 1992, voksede op i en lille landsby, Øster Vedsted,

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor?

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor? Læringsspørgsmål til de 15 sange Askepot 1. Hvorfor er det figuren Askepot, der er hovedperson? 2. Hvad er Askepots drøm? 3. Hvad er Askepots virkelighed? 4. Hvad vil Shu- Bi- Dua gerne fortælle med denne

Læs mere

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle Treklangsmedstemmer s. 1 (TH 14) GENERELT Besætning: Lav koret 3-stemmigt for sopran, alt og tenor i tæt beliggenhed angiv besætningen ud for stemmerne. Korarrangementet er tænkt ud fra at der også tilføjes

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7 10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; 300-332; 192(alterg.); 7 Lad os alle bede: Kære hellige ånd, vi beder dig tale til vores hjerte, så vi ser, hvad der rummes

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

MUSIKOPLEVELSE LÆRER

MUSIKOPLEVELSE LÆRER MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal give udtryk for deres oplevelse af sangen ved sammen at finde det stemningsbillede, som de synes passer til sangen. Sådan bliver de fortrolige med sangen,

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Nytårsdag side 1. Prædiken til Nytårsdag Bording. Læsning. Lukas. 2,21.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Nytårsdag side 1. Prædiken til Nytårsdag Bording. Læsning. Lukas. 2,21. side 1 Prædiken til Nytårsdag 2017. Bording. Læsning. Lukas. 2,21. Godt nytår ønsker vi hinanden, og håber at det nye år bliver et godt år. For nogle år siden kaldte dronning Elisabeth året for anno horribilis.

Læs mere

Poparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold

Poparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold Poparrangement Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen Indhold Flyde/akkordkor flyd, rytmer og svar... 1 Basstemme... 2 Trommestemme... 3 Medstemme 1... 4 Medstemme 2 Fra terts til sekst... 5 Medstemme

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Analysemodel til billeder

Analysemodel til billeder Analysemodel til billeder En vigtig del af et billede er den historie det fortæller. Når du skal aflæse denne historie, skal du bruge din egen oplevelse af billedet, men du skal også se nøje på hvad billedet

Læs mere

Herefter følger værktøjer til bestemmelse af improvisation over særlige akkorder med: 3. Heltoneskalaen. 4. Ottetoneskalaen.

Herefter følger værktøjer til bestemmelse af improvisation over særlige akkorder med: 3. Heltoneskalaen. 4. Ottetoneskalaen. 32 32 Værktøj til valg af improvisationsskala Værktøj til bestemmelse af skala til improvisation over akkorderne i den harmoniserede skala, bidominanter, tritonussubstitutionsakkorder, altererede akkorder

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Opgaveskyen.dk. Kunsteventyr og folkeeventyr. Navn: Klasse:

Opgaveskyen.dk. Kunsteventyr og folkeeventyr. Navn: Klasse: Kunsteventyr og folkeeventyr Navn: Klasse: Dette forløb er opbygget i følgende rækkefølge: Opgaveskyen.dk Mål Introduktion Genrebeskrivelse Kendetegn for eventyr Analysér et eventyr Skriv dit eget eventyr

Læs mere

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Ren versus ligesvævende stemning

Ren versus ligesvævende stemning Ren versus ligesvævende 1. Toner, frekvenser, overtoner og intervaller En oktav består af 12 halvtoner. Til hver tone er knyttet en frekvens. Kammertonen A4 defineres f.eks. til at have frekvensen 440

Læs mere

Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden.

Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden. Akkord Oversigt Oversigt Næste C -dur Cm C7 C6 Cm7 C ø Cm7b5 C9 Cm7b9 C11 C13 Cdim C+ Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden. Du kan

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik. Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012

Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik. Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 Råd og vink 2012 om den skriftlige prøve i Musik Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2012 Fagkonsulent Claus Levinsen I. De skriftlige censorers

Læs mere

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 1 2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Fastetiden fortsætter. Den lilla

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Hvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse

Hvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik egentlig? (Hvad mener du?) Musik? Det skal bare lyde godt Hvad er musik? Følelser Rytme Klang Melodi Stilart - Genre Harmoni Overtoner

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper,

Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper, Ligestilling er ikke noget, vi er født med. Det er et værdisæt, der skal indlæres. Og her er vi altså både oppe imod fastgroede kønsstereotyper, klassisk opdragelse OG hjerneudvikling (Knudsen & Hyldig:

Læs mere

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Salmer: Lem 9.00 Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud

Læs mere

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft 4.s.i adv.b. 2015 Johs 3,25-36 Salmer: 86-90-108 325-87-80 Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft tusinder af bekymringer, kun enkelte af dem er blevet

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES...

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... 28 omlyd December 2009 SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... AUTUMN LEAVES ER BLEVET SPILLET I UENDELIGT MANGE UDGAVER. I DENNE ARTIKEL ANALYSERES KEITH JARRETTS UDGAVE, SOM DEN BLEV SPILLET UNDER

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013-14 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HF Musik C Peter Riis Petersen

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421

19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421 1 19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl. 10.00. Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association Gradsprøver -program European Piano Teachers Association EPTA Danmark Carit Etlarsvej 4, 2840 Holte Tel: 45 42 29 63 Mobil: 28 39 01 07 Fax: 38 33 52 58 e-mail: info@epta.dk www.epta.dk BG Bank: 1551-0016796603

Læs mere

1) Advarsler mod vrede Vi har nogle stærke advarsler mod vrede i Bibelen. Vi finder dem i GT og NT, og jeg har valgt at tage tre advarsler fra NT.

1) Advarsler mod vrede Vi har nogle stærke advarsler mod vrede i Bibelen. Vi finder dem i GT og NT, og jeg har valgt at tage tre advarsler fra NT. Vrede Jeg begynder med at beskrive nogle stærke advarsler mod vrede, dernæst beskriver jeg et realistisk syn på vores vrede, og endelig kommer jeg ind på Jesu og Guds vrede. 1) Advarsler mod vrede Vi har

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

Nangijala LÆS DETTE HÆFTE HØJT

Nangijala LÆS DETTE HÆFTE HØJT Nangijala Tekst og Design: Uffe Thorsen Illustration: Sandra Døssing Tak til Frederik J. Jensen for Montsegur 1244, og Astrid Lindgren for Brødrene Løvehjerte LÆS DETTE HÆFTE HØJT Indledning Brødrene

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Gud er min far -6. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

Gud er min far -6. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen. Gud er min far -6 For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen. Mål: Vi forklarer børn, at vi beder til Gud, fordi han er den største, der findes i hele verden. Ham tilhører alt for altid! Vi fortæller

Læs mere