1. Præsentation af kirurgisk gastroenterologisk afd. A

Transkript

1 1. Præsentation af kirurgisk gastroenterologisk afd. A Afdeling A er en kirurgisk gastroenterologisk afdeling på Aalborg Sygehus, der er en del af Aarhus Universitetshospital. Afdelingen er en Funktionsbærende Enhed, denne enhed består af en afdeling i Aalborg, og en afdeling i Hobro. Aalborg-afdelingen omfatter afsnittene A1, A2, A3, Kirurgisk Gastroenterologisk Ambulatorium og Operationsafdeling A. Aalborg-afdelingen ledes af ledende oversygeplejerske Hanne Larsen og ledende overlæge Per Gandrup. Hobro-afdelingen består af afsnittene A4, A5, A6 samt operationsafsnittet, og ledes af oversygeplejerske Rita Skals og overlæge Fritz Sørensen. Den blev Hobro et fem-døgns-afsnit. Afsnit A1 og A2 er speciale opdelt således, at A1 varetager plejen af patienter med sygdomme i den øvre del af fordøjelseskanalen, og A2 patienter med sygdomme i den nedre del af fordøjelseskanalen. A3 modtager alle akutte patienter. Fordelingen mellem A1 og A2 ser hovedsagelig ud som nedenfor. Af praktiske grunde er det ikke altid muligt at holde fast ved fordelingen. A1 Ventrikelcancer Ulcus Øvre gast. int. blødning Dysfagi/Reflux Pancreascancer Hernier Galdevejssygdomme Pancreascyster Akut pancreatit Fedme operationer A2 Colon/Rektalcancer Levermetastaser Divertikler Mb. Crohn Colitis Ulcerosa Pilonidalcyster/abcesser Benign kolorektal sygdom Anal fistler Nedre blødning A3 modtager således akutte patienter med ovenstående sygdomme/lidelser. Udarbejdet efteråret 2008, revideret 05/2009, 12/2009, 12/2010, 06/2011 1

2 2. Præsentation af afsnit A3 Afsnit A3 blev etableret med 14 sengepladser til at modtage alle akutte indlæggelser. Har nu plads til 20 patienter. Plejeformen i afsnittet er tillempet tildelt patientpleje, hvor der tilstræbes kontinuitet i patienttildeling, ud fra plejepersonalets kvalifikationer, faglige og personlige ønsker. Med tillempet tildelt patientpleje tilstræber vi at nå helhedsplejen til vore patienter. I weekender samt i aften- og nattevagterne arbejder vi i grupper. Direkte telefonnummer til afsnit A3 er Evt. sygemelding skal ske på ovennævnte telefon nummer inden vagtens begyndelse Raskmelding skal ske dagen inden du kan starte på arbejde igen, senest klokken Som udgangspunkt vil der være planlagt dagvagter for dig, dvs. kl Vi forventer, at du overholder dine mødetidspunkter Er du i tvivl om uniformsetiketten, kan du gennemgå den med din kliniske vejleder. Afsnit A3 udfører sygepleje til blandt andet: - Patienter, der skal have hjælp til personlig hygiejne - Patienter, der skal gøres klar til operation - Patienter, der er immobile - Patienter med akutte smerter - Patienter, der er ustabile i akutte faser (fx patienter, der bløder) - Patienter, der er alvorlig syge - Patienter, der har cancer - Børn - Patienter, der skal udskrives - og planlægning af udskrivelsen - Patienter, der er indlagte til observation, for eksempel efter traume 3. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Udarbejdet efteråret 2008, revideret 05/2009, 12/2009, 12/2010, 06/2011 2

3 Afsnittets personale: - Sygeplejersker - Klinisk vejleder (for sygeplejestuderende), Dorte Brandt-Pedersen - Afdelingssygeplejerske, Mariann Tousgaard - Oversygeplejerske, Hanne Larsen Vi har et stort tværfagligt samarbejde både i og udenfor afdelingen. I afsnittet har vi et dagligt samarbejde med fx læger, narkose- og operationssygeplejersker og fysioterapeuter. Patienterne på A3 har forskellige behov, afhængig af hvad indlæggelsesårsagen er. Denne forskellighed gør at vi har mange samarbejdspartnere. Aalborg Sygehus har siden 1999 varetaget uddannelse af medicin studerende. Disse studerende har også studier på A3, deres vejledning varetages af læger. Udenfor afsnittet foregår samarbejdet med andre afsnit, andre sygehuse, hospice, hjemmesygeplejen, egen læge, plejehjem osv. Afdelingssygeplejersken har det overordnede ansvar i afsnittet, hun har det ledelsesmæssige og administrative ansvar. Oversygeplejersken har det overordnede ansvar for hele afdeling A. I A3 er der ansat en klinisk vejleder og en klinisk undervisningsansvarlig sygeplejerske. Sikkerhedsvilkår: Hvis du kommer til skade, mens du er på arbejde, skal du meddele det hurtigst muligt til sikkerhedsrepræsentanten eller afdelingssygeplejersken. Der skal skrives en skadesanmeldelse til brug i en eventuel erstatningssag for dig. En kopi af anmeldelsen skal sendes til University College Nordjylland, sygeplejerskeuddannelsen. 4. Modul 4 Udarbejdet efteråret 2008, revideret 05/2009, 12/2009, 12/2010, 06/2011 3

4 Tema: Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Modulet retter sig mod kliniske patientsituationer og individuelle patientforløb knyttet til grundlæggende medicinsk og kirurgisk sygepleje i sekundær og primær sundhedstjeneste. Modulet retter sig ligeledes mod at udføre sygepleje relateret til menneskets fysiologiske behov og samspil mellem patient og sygeplejerske. I A3 har du rig mulighed for at opnå læringsudbyttet for 4. modul. Her følger læringsudbyttet med eksempler på opgaver, metoder og redskaber, der danner grundlag for, at du som studerende kan udvikle læringsudbyttet for modulet. Dette er som nævnt eksempler, for at du skal kunne danne dig et overblik over hvordan du kan opnå læringsudbyttet. Din kliniske vejleder og andre sygeplejersker på afdelingen vil også være behjælpelige med at finde andre måder. Som bilag kan du se eksempel på tidsplan for modul 4. Tidsplanen skal ikke ses som en fastlåst model, men som en guide og vejledning til hvordan læringsudbyttet kan udvikles. Ligesom der kommer nye emner på tidsplanen, betyder det ikke at de tidligere emner falder bort, men at der kommer supplerende emner til. Ved afslutning af det kliniske undervisningsforløb skal den studerende have opnået følgende læringsudbytte: 1 At reflektere over patientsituationer i relation til den enkeltes levevilkår, muligheder samt sygeplejeinterventioner i forbindelse hermed Dette betyder, at den studerende skal - turde at være til stede i relationen - kunne skabe en relation til patienten - deltage i seminar - arbejde bevidst med refleksion I klinikken betyder det, at den studerende - møder patienten - lytter til patienten - viser situationsfornemmelse Udarbejdet efteråret 2008, revideret 05/2009, 12/2009, 12/2010, 06/2011 4

5 - er ærlig, tillidsvækkende og åben overfor patienten. - reflekterer skriftlig og mundtlig sammen med vejleder Dette opnås eksempelvis ved, at den studerende - observerer - har dækkende data om patienten - opsøger patienten - udfører indlæggelsessamtaler 2 At begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om grundlæggende klinisk virksomhed Dette betyder, at den studerende skal - udvise ansvar og være forpligtende over for sit studie - udvise ansvar og være forpligtende over for patienterne - bruge sin teoretiske viden i praksis I klinikken betyder det, at den studerende - er ærlig og loyal over for sine kollegaer - efterlever afsnittets mål for sygeplejen i afsnittet - arbejder seriøst med sit studie - arbejder seriøst hos patienterne Dette opnås eksempelvis ved, at den studerende - finder og studerer relevant litteratur samt forholder sig kritisk til forskningslitteratur - er opsøgende og reflekterende i sit arbejde, deltager i plejen og til sidst er selvstændigt udøvende - siger til men også fra, hvis ikke man har den faglige viden eller kunnen - bruger erfaringer fra praksis vha. refleksion - deltager i faglige diskussioner - bruger argumentationsteknik (kunne begrunde valg af handling) Udarbejdet efteråret 2008, revideret 05/2009, 12/2009, 12/2010, 06/2011 5

6 - bruger VIPS 3 At observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse. Dette betyder, at den studerende skal - have viden om menneskets organismes normale opbygning og funktion - kunne observere og identificere afvigelser fra den normale funktion I klinikken betyder det, at den studerende - bruger sine sanser i plejen af patienten - via sin teori og erfaring ser afvigelser fra det normale Dette opnås eksempelvis ved, at den studerende - reflekterer med sin vejleder før og efter mødet med patienten - er hos patienten og bevidst arbejder med at identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov, samt reaktioner på sygdom og lidelse - tale med patienterne og dermed at indsamle data - være tilstedet i situationen, måle værdier - arbejder med VIPS - observerer og identificerer pårørendes reaktion på sygdom og lidelse 4 At anvende kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, herunder ernæringstilstand Dette betyder, at den studerende skal - have grundlæggende viden om menneskets fysiologi, herunder ernæringsbehov - lære kliniske metoder til at vurdere patientens fysiologiske tilstand I klinikken betyder det, at den studerende - deltager i den direkte patient pleje Udarbejdet efteråret 2008, revideret 05/2009, 12/2009, 12/2010, 06/2011 6

7 - bruger sine sanser - forholder sig kritisk til teknologi - kan koble sin teoretiske og praktiske viden sammen Dette opnås eksempelvis ved, at den studerende - måler blodtryk, puls, blodsukker og saturation - ernæringsscreening, observation af eventuelt vægttab - bruger refleksionen til at vurdere den oplevede situation 5 At identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle patientforløb Dette betyder, at den studerende skal - have viden om patienters fysiske, psykiske, sociale, åndelige og kulturelle tilstand og baggrund - have viden om organismens opbygning og funktion - lære at identificere sygeplejebehov - arbejde med at bruge sygeplejeprocessen I klinikken betyder det, at den studerende - arbejder med sygeplejediagnoser - dokumenterer i VIPS - samarbejder med patient og pårørende - overholder de indgåede aftaler Dette opnås eksempelvis ved, at den studerende - indhenter viden via teori - indhenter viden via rollemodeller - kender handlingerne for at kunne udføre grundlæggende sygepleje - reflekterer med sin vejleder før og efter mødet med patienten 6 At anlægge et patientperspektiv og samarbejde med patient og fagpersoner om planlægning, udførelse og evaluering af sygepleje Udarbejdet efteråret 2008, revideret 05/2009, 12/2009, 12/2010, 06/2011 7

8 Dette betyder, at den studerende - deltager i planlægningen, udførelse og evalueringen af sygeplejen sammen med kollegaer og tværfaglige samarbejdspartnere - bruger sin kommunikation - lærer at se patientperspektivet, og kan bruge det i hverdagen I klinikken betyder det, at den studerende - formår at inddrage patienten så patienten forstår handlingen - på eget initiativ tager kontakt til samarbejdspartnere Dette opnås eksempelvis ved, at den studerende - observerer en rollemodel og udfører handlingen - handler under vejledning - deltager i fx rapportsituationer 7 At foretage udvalgte kliniske vurderinger og instrumentelle sygeplejehandlinger Dette betyder, at den studerende skal - udfra teoretisk viden kunne vurdere situationen i virkeligheden - kunne udføre grundlæggende instrumentelle sygeplejehandlinger I klinikken betyder det, at den studerende - kan bruge sin teoretiske viden og koble den sammen med sine praktiske erfaringer - reflekterer sammen med vejleder - skal kunne udføre instrumentelle sygeplejehandlinger Dette opnås eksempelvis ved, at den studerende - bruger den anvendte teknologi - forholder sig kritisk til den anvendte teknologi - deltager i plejen hos patienten Udarbejdet efteråret 2008, revideret 05/2009, 12/2009, 12/2010, 06/2011 8

9 8 At anvende grundlæggende hygiejniske principper og overholde gældende retningslinjer Dette betyder, at den studerende skal - kende og bruge de hygiejniske principper og altid overholde dem I klinikken betyder det, at den studerende - bruger sin viden om mikrobiologi - får indsigt i sygehushygiejne gennem først observation og herefter deltagelse Dette opnås eksempelvis ved, at den studerende - først handler under vejledning - altid forholder sig åben og ærlig i forhold til egne handlinger Du skal arbejde hen imod ovenstående læringsmål - og det er disse mål du bliver vurderet i forhold til ved midtvejsevalueringen samt den interne praktiske prøve. 5. Sygeplejefaglige forhold på det kliniske undervisningssted Afsnittet arbejder udefra sygehusets værdier i sygeplejen, her er hovedbudskabet Sygepleje at hjælpe uden at krænke. Du kan læse mere på sygehusets hjemmeside: Gennem omhyggelig og ansvarsbevidst arbejde sikrer vi kvaliteten for den enkelte patient - kvaliteten i sygeplejen i vores afsnit vægtes højt. For at sikre den bedste kvalitet for patienten tilstræber vi kontinuitet i sygeplejen. Med dette mener vi, at patienten kommer så vidt muligt i kontakt med den samme sygeplejerske under den korte indlæggelse. Hver enkel sygeplejerske har pligt til skriftlig at dokumentere for den sygepleje hun har udført i vagten. Udarbejdet efteråret 2008, revideret 05/2009, 12/2009, 12/2010, 06/2011 9

10 I maj 2004 opstartede hele sygehuset et nyt dokumentationssystem - VIPS. I vores nye afsnit A3, arbejder vi med at kunne udnytte VIPS fuldt ud, og at vi udnytter de muligheder VIPS lægger op til. I afsnittet er der klinisk konference en gang om ugen, hver tirsdag. Her kan personalet selv komme med forslag om hvad man har behov for at få genopfrisket eller lært. Emnerne varierer meget, fx fra VIPS-gennemgang til hjertestopprocedure. Afdelingssygeplejersken og den klinisk undervisningsansvarlige sygeplejerske er ansvarlige for, at disse kliniske konferencer bliver afholdt. Til disse kliniske konferencer er studerende også velkomne til at deltage. Afdelingssygeplejersken afholder ugentlige summemøder, hver torsdag, hvor personalet bliver informeret om aktuelle nyheder og tiltag. Der bliver afholdt tre temadage for nye sygeplejersker. Dette planlægger vi at gøre to gange om året, naturligvis afhængig af om der er nye sygeplejersker ansat. Ligeledes er der planlagt temadage for erfarne sygeplejersker. Afdelingen har tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med bl.a. andre sygehuse og andre afdelinger. Andre afdelinger afdelingen har samarbejde med er fx anæstesien, operationsafdelingen, opvågningen og røntgen. Afsnit A1, A2 og A3 har et pædagogisk samarbejde mellem kliniske vejledere og kliniske undervisningsansvarlige sygeplejersker. Her bliver de kliniske vejledere ajourført med ny viden om sygeplejerskeuddannelsen, temadage og andre tilbud, som de kliniske vejledere kan lære nyt af. Samarbejdet bygger også på at blive ajourført i ny litteratur og andre aktuelle tilbud. 6. Uddannelsesmæssige forhold på det kliniske undervisningssted Som undervisningssted har vi et bredt udbud af sygeplejefaglige elementer. I og med vores speciale er så bredt, får du mulighed for at snuse til alle sygeplejens facetter. Patienter på A3 indlægges med mave/tarm problemer, men patienterne kan også have andre diagnoser med sig så som diabetes, hjertesygdom, lungesygdom, psykisk sygdom osv. Udarbejdet efteråret 2008, revideret 05/2009, 12/2009, 12/2010, 06/

11 Det, at skulle igennem en indlæggelse og en eventuel operation, kan forværre patientens sekundære diagnoser eller der kan opstå nye diagnoser fx nyopdaget diabetes eller hjerteproblemer. Dette gør, at vi ud over vores specialviden om mave/tarm sygdomme/pleje, også skal have en bred viden om mange andre sygdomme og pleje hertil. Vi varetager dels plejen af korte og ukomplicerede patientforløb. Vi har patienter der bliver indlagt én dag, opereret næste dag og udskrives tredje dag. Det kan fx være patienter der får fjernet appendiks. Dels varetager vi plejen af komplicerede forløb. Det kan være patienter, der bliver indlagt under en abdominal diagnose, men som også har andre diagnoser i forvejen. Patienterne på A3 får lavet undersøgelser eller operationer for at finde den specifikke diagnose, og bliver herefter sendt videre til det rigtige afsnit. Som nævnt strækker specialet sig fra simpel kirurgi til højt specialiseret kirurgi. Denne store variation af patienter og patientforløb giver udfordringer og rig mulighed for læring. Hermed har man som studerende på 4. modul forskellige udfordringer, og rig mulighed for progression i sit kliniske undervisningsforløb. Ofte vil den kliniske vejleder følge den studerende tæt, for på den måde at have mulighed for at give tilbagemeldinger på udført arbejde. I disse situationer kan den studerende opleve at blive observeret for meget, men meningen er som sagt, at den kliniske vejleder skal have mulighed for at observere den studerende for at give relevante tilbagemeldinger. Læring er en subjektiv proces, idet du selv er aktiv i forhold til at konstruere og forandre din viden, holdning og færdigheder. Dette betyder, at du som studerende hos os har et stort ansvar for din egen læring i samarbejde med din vejleder. Vi er ansvarlig for, at mulighed for læring er til stede. Ud fra dine oplevelser, erfaringer, interesse og undren skal og vil du få mulighed for at bearbejde sygeplejefaglige problemstillinger. I starten af dit undervisningsforløb følger du din vejleder tæt. Du iagttager den sygepleje din vejleder udøver og lærer at bruge dine sanser i din kliniske praksis på A3. Du iagttager hvordan din vejleder identificerer sygeplejeproblemer, analyserer, vurderer og vælger sygeplejehandlinger. Udarbejdet efteråret 2008, revideret 05/2009, 12/2009, 12/2010, 06/

12 Det gør du dels ved at du følger din vejleder, men også ved at reflektere sammen med din vejleder og stille din vejleder spørgsmål. De fleste studerende oplever, at man i denne periode selvstændig skal tilegne sig teoretisk viden set i forhold til sygeplejen i A3. Ligeledes oplever du, at din daglige vejleder tilfører dig ny viden. Afdelingen dokumenterer planlægningen af tjenestetiden for kliniske vejledere således at der på arbejdsplanen er afsat gennemsnitlig 6 timer per uge per studerende til varetagelse af ansvarsområdet for klinisk vejleder. Med kliniske metoder forstås sygeplejefaglige handlemåder, der er knyttet til sygeplejefaglige opgaver; Klinisk observation, vurdering, beslutningstagning, intervention, dokumentation og evaluering. I starten ser du hvordan din vejleder udfører kliniske metoder. Efterhånden deltager du også selv, for at til sidst selvstændigt at varetage opgaverne. Her er der tale om fx at måle blodtryk, blodsukker, iltmætning. I forhold til hygiejnen er der tale om fx kateterpleje, sonde og drænpleje. Alle patienter der indlægges på afdelingen skal ernæringsscreenes. Hvordan det foregår, vil du blive vejledt til sådan, at du selv kan varetage opgaven. Du vil sammen med din vejleder gennemgå ernæring og mave- tarm systemet og dets funktion. Dette kræver at du bruger din egen tid til at læse anatomi og fysiologi om mave- tarmkanalen samt teori om ernæring. Midtvejs i dit forløb identificerer du selv sygeplejeproblemer, analyserer, vurderer og vælger sygeplejehandlinger i samråd med din vejleder. Din teori og praksis skal i denne periode give dig mange a-ha oplevelser. Din vejleder stiller mange spørgsmål og lægger op til diskussion for at få dig til at arbejde reflekterende, problemundersøgende og nytænkende. I denne periode og fremover vil du benytte den mundtlige og skriftlige refleksion meget. I den sidste del af dit forløb reflekterer og planlægger du selvstændig din dag. Du udfører, begrunder og evaluerer sygepleje, således at praktiske, personlige og kommunikative færdigheder beherskes og videreudvikles. Udarbejdet efteråret 2008, revideret 05/2009, 12/2009, 12/2010, 06/

13 Målrettede læringssituationer er kendetegnet ved i stor udstrækning at være planlagte situationer, hvor planlægningen tager udgangspunkt i den studerendes forudsætninger og målene for perioden. Dvs.: I afsnit A3 har vi valgt, at du laver en uge-seddel, hvorpå din individuelt tilrettelagte plan er skrevet. Denne uge-seddel udarbejdes ud fra din planlægning af undervisningsforløbet. I planlægningen af målrettede læringssituationer tages der udgangspunkt i disse arbejdsområder. Uge-sedlen skal sidde i din studiemappe, så den er tilgængelig for andre kollegaer. Dine kollegaer har så altid mulighed for at holde sig ajour med, hvilke områder du arbejder med i tiden - naturligvis sammenholdt med det du fortæller dine kollegaer. Du vil dog også opleve, at du sammen med vejleder planlægger målrettede læringssituationer, der går ud over ovennævnte arbejdsområder. Situationsbestemte læringssituationer er læringssituationer, der opstår, fordi det kliniske læringsrum er etableret i autentiske omgivelser. Situationsbestemte læringssituationer kan ikke planlægges, men forudsætter iagttagelse og deltagelse af både den studerende og den kliniske vejleder samt den kliniske vejleders blik for, når sådanne situationer opstår set i lyset af den studerendes forudsætninger og mål for perioden Dvs.: Da A3 er et stort speciale med mange alvorligt syge patienter, opstår der mange situationsbestemte læringssituationer. Dette betyder at din vejleder, specielt i starten af dit undervisningsforløb, vil hjælpe dig med at afgrænse og vurdere, hvad der er relevant for netop din læring. Refleksion: Formelle refleksionsprocesser er kendetegnede ved at være planlagte refleksionsprocesser med udgangspunkt i fx nedskrevne praksisbeskrivelser, der gøres til genstand for refleksion i dialog mellem den studerende og den kliniske vejleder, eller i skriftlige refleksionsøvelser, der inddrager hele refleksionsprocessen. Formelle refleksionsprocesser bygger på læringspotentialer, der ligger i afstanden til praksisoplevelsen. Udarbejdet efteråret 2008, revideret 05/2009, 12/2009, 12/2010, 06/

14 Uformelle refleksionsprocesser er kendetegnede ved at være refleksionsprocesser i dialog mellem studerende og vejleder, som er planlagt eller som opstår i klinisk praksis. Uformelle refleksionsprocesser bygger på læringspotentialer, der ligger i nærheden til praksisoplevelsen. Såvel du som din kliniske vejleder er ansvarlige for, at refleksion bruges som et redskab til læring. Refleksion er i sig selv en læreproces, hvor du kobler dine oplevelser i dit daglige arbejde med teoretisk kundskab og erfaringskundskab. Via refleksion skaber du mulighed for at udvikle dine praksiskundskaber. Vi er ansvarlige for, at der er tid og rum til refleksion, samt at du får regelmæssig feedback. I læringssituationer er det vigtigt at bruge refleksionen i samarbejde med din kliniske vejleder. Dette kan være i form at skriftlig eller mundtlig refleksion. Det er vigtigt, at du mundtlig reflekterer sammen med din vejleder i dagligdagen. Dette er for at tale situationer igennem og anvende din teoretiske viden i forhold til den praksis du har oplevet. Med hjælp af refleksionen kan du blive klogere på den oplevede situation. Den skriftlige refleksion tvinger dig til fordybelse - her tænkes specielt på analysefasen. Du vil opleve, at der i dagligdagen mundtlig bliver reflekteret sammen med dig. Specielt de dage du går sammen med din kliniske vejleder, vil den mundtlige refleksion blive prioriteret - der er afsat ressourcer til dette. Vi forventer, at du udarbejder 2-3 skriftlige refleksioner om måneden. Den kliniske vejleder gennemgår refleksionen med dig. Herudover ligger der i 4. modul de obligatoriske refleksionsøvelser (seminar) du har sammen med dine medstuderende. Du er sammen med din kliniske vejleder ansvarlig for dit kliniske undervisningsforløb. Det øvrige personale har et medansvar. Du kan forvente at kunne følges med din kliniske vejleder ca. 2 gange om ugen, de øvrige dage følges du med de andre teammedlemmer. Den klinisk undervisningsansvarlige sygeplejerske deltager også i vejledningen. I afsnit A3 har vi valgt, at du i dit kliniske undervisningsforløb skal gøre brug af en studiemappe. Studiemappen er et fælles redskab, der bruges af dig og de personer, der har med din Udarbejdet efteråret 2008, revideret 05/2009, 12/2009, 12/2010, 06/

15 kliniske undervisning at gøre. I studiemappen samler du din forventningssamtale, midtvejsevaluering, dine skriftlige refleksioner og andet skriftligt materiale du finder relevant. Studiemappen er et redskab hvor du skriftlig kan undre dig over tingene. Vejlederen og det øvrige personale i teamet er ansvarlige for at give dig skriftlige tilbagemeldinger i din studiemappe. Disse tilbagemeldinger kan fx være på de skriftlige refleksioner du har lavet. Det kan være tale om hvordan dagen er gået, hvordan går det i forhold til målene, din teoretiske viden og de konkrete oplevelser du har gjort dig. Før forventningssamtalen skal du aflevere en skriftlig beskrivelse af dig selv og en analyse/fortolkning af målene for det kliniske undervisningsforløb til underviseren fra uddannelsesinstitutionen og din kliniske vejleder. Til forventningssamtalen skal du også beskrive din læringsstil. Vi forventer at du har en udskrift af din læringsstiltest med dig til forventningssamtalen. Det skriftlige materiale til forventningssamtalen skal afleveres senest den 2. dag på modul 4. Til midtvejsevalueringen skal du evaluere dig selv skriftlig udfra målene for det kliniske undervisningsforløb. Dit kliniske undervisningsforløb afsluttes med en intern praktisk prøve. Umiddelbart efter denne prøve gennemgås din evaluering af afsnittet. Planlægningen af dit kliniske undervisningsforløb sker i samråd med dig og din kliniske vejleder. Formålet med planlægningen er, at få et individuelt undervisningsforløb for dig, der også tager hensyn til dine forudsætninger, forventninger og erfaring. Din tilstedeværelse i afsnit A3 vil gennemsnitlig være 30 timer om ugen, eksklusive en ugentlig studiedag. Din kliniske vejleder planlægger din ugentlige studiedag, set ud fra det du arbejder med. Din tilstedeværelse er tilrettelagt med dagvagter. Hvis du ønsker det, er det muligt for dig at være med i aftenvagt og nattevagt. Dog kun et par af disse vagter, da der er bedst mulighed for læring i dagtiden. Evaluering: I dit kliniske undervisningsforløb er det vigtigt, at du får og opsøger evaluering. Udarbejdet efteråret 2008, revideret 05/2009, 12/2009, 12/2010, 06/

16 Evaluering medvirker til, at du bliver bevidst om dine kundskaber, færdigheder og hvor du befinder dig i læreprocessen. Ligeledes er det vigtigt for os, at få din evaluering af os som undervisningssted. Denne evaluering bruger vi til at forbedre studievilkårene for studerende i afsnit A3. IT: IT er efterhånden en integreret del af dagligdagen på afdelingen. Alle kliniske retningslinjer findes på sygehusets netværk, her kan alt personale holde sig opdateret. Herudover bruger vi IT til bl.a. blodprøver og medicinadministration. 7. Plan for tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningsforløb: Dit undervisningsforløb er på 10 uger. Hvordan dit forløb skal planlægges er selvfølgelig noget du selv har medindflydelse på. Du har ikke tidligere planlagt et klinisk undervisningsforløb, og det kan være svært at overskue første gang - derfor vil din kliniske vejleder tilbyde sin hjælp. Der kan være mange ting, der spiller ind i forhold til, hvordan netop du skal/vil planlægge dit forløb. Vi mener en planlægning er nødvendig - ellers er de 10 uger pludselig væk. Når dit kliniske undervisningsforløb skal planlægges er der en del oplagte og relevante emner der bør medtænkes. (Emnerne er ordnet alfabetisk) - Anatomi / fysiologi - mave og tarm systemet - Ernæring - Immobilisations komplikationer - Kommunikation - Krise - Kræft - Kvalme/opkastning Udarbejdet efteråret 2008, revideret 05/2009, 12/2009, 12/2010, 06/

17 - Mave- og tarmsygdomme - Omsorg - Personlig hygiejne - Pædagogik - Smerter - Stress Der kan være andre emner, du er specielt interesseret i og gerne vil arbejde med, hvilket der også skal tages hensyn til. Mange af emnerne har du allerede studeret i på de tidligere moduler. Som et led i din læring har du mulighed for at følge en patient fx til andre undersøgelser. Som tidligere nævnt har afdelingen tæt samarbejde med mange andre afdelinger. Dette er blandt andet vigtigt, da det øger din forståelse i forhold til, hvordan en undersøgelse, operation eller lignende foregår. Du vil være bedre rustet og have større viden næste gang du skal informere en patient om en lignende undersøgelse eller operation Når du følger en patient udenfor afdelingen skal der være et formål med dette. Du kan fx have fokus på patienten, hvordan patienten oplever situationen, eller du kan have fokus på personalet der arbejder på stedet. Efterfølgende skal du i samarbejde med din vejleder reflektere over situationen / oplevelsen. Du og din kliniske vejleder vil sammen planlægge din deltagelse udenfor afdelingen. Eksempler på besøg udenfor afdelingen kunne for eksempel være: - Røntgen afsnittet - Operations afsnittet - Fysioterapien - Ambulatoriet - Opvågnings afsnittet Her ud over er vi åbne over for forslag / initiativer fra dig. 8. Beskrivelse af ansvarsfordeling. Den studerendes ansvar: Udarbejdet efteråret 2008, revideret 05/2009, 12/2009, 12/2010, 06/

18 At have forberedt sig til det kommende kliniske undervisningsforløb i relation til: - sine forudsætninger og forventninger - læringsudbyttet for det kliniske undervisningsforløb - at udarbejde den individuelle kliniske studieplan At vise vilje til og ansvarlighed for fortsat faglig udvikling ved: - at tage aktiv del i forudsætnings- og forventningssamtalen, evalueringer, individuel vejledning og gruppevejledning - at indgå reflekterende i sygeplejehandlinger samt forholde sig til normer og værdier - at være medvirkende til at vælge indhold og metode i forhold til forudsætninger og læringsudbytte for det kliniske undervisningsforløb - at vise ansvar over for og aktiv deltagelse i de fastlagte studieaktiviteter samt overholde tilstedeværelsespligten - at udarbejde og aflevere litteraturliste svarende til litteraturkravet som betingelse for indstilling til den interne prøve - at gøre brug af kliniske vejledere, det kliniske undervisningssteds øvrige personale, underviseren og medstuderende som ressourcepersoner At arbejde inden for sit ansvars- og kompetenceområde samt i overensstemmelse med de principper, der gælder på det enkelte kliniske undervisningssted. Derudover er du ansvarlig for: - hele tiden at være klar over hvilke mål / planer du arbejder med, samt at kunne redegøre for dette overfor gruppens medlemmer - at gøre brug af studiemappen - refleksionsøvelser - selvevaluering - planlægning / mål af forløbet - at få skriftlige tilbagemeldinger i studiemappen af dine vejledere (medansvar) Udarbejdet efteråret 2008, revideret 05/2009, 12/2009, 12/2010, 06/

19 Den kliniske vejleders ansvar: - skabe rum og vilkår med henblik på at koordinere, tilrettelægge og sikre gennemførelse af den kliniske undervisning for den enkelte studerende - medvirkende til at skabe et læringsmiljø på det kliniske undervisningssted, der giver mulighed for, at den studerende når læringsudbyttet - være eksaminator ved den interne prøve Det betyder at være vejleder, støtteperson og rollemodel: - ved at undervise den studerende i forbindelse med aktuelle læringssituationer samt skabe mulighed for refleksion - ved at støtte den studerende i erfaringsdannelse samt fortløbende evaluere og vurdere den studerendes faglige niveau, dette med henblik på videre planlægning af læringssituationer - i forhold til den studerendes bearbejdning af følelsesmæssige oplevelser i klinisk praksis rettet imod at synliggøre, hvilken viden, færdigheder og kompetencer, der kan være kendetegnende for god sygepleje samt indgå i diskussioner herom - ved at strukturere læringsforløbet, herunder planlægge og sikre gennemførelse af: o introduktion o forudsætnings- og forventningssamtale o individuel klinisk studieplan o vejledning o midtvejsevaluering o intern klinisk prøve - ved at delegere aktuelle undervisnings- og vejledningsopgaver til det kliniske undervisningssteds øvrige sygeplejersker afhængig af deres viden og erfaring Udarbejdet efteråret 2008, revideret 05/2009, 12/2009, 12/2010, 06/

20 - ved, i et samarbejde med underviser fra uddannelsesinstitutionen, at afvikle og deltage i de fastlagte studieaktiviteter. Derudover er den kliniske vejleder ansvarlig for: - at give skriftlige tilbagemeldinger i studiemappen (medansvar) - løbende at indhente vurdering af den studerende fra det øvrige personale - at give tilbagemeldinger på skriftlige refleksionsøvelser - at være opmærksom på at der er tid og rum til mundtlig refleksion - at være opmærksom på tid og rum til læring - at vejlede/hjælpe den studerende med at planlægge forløbet for det kliniske undervisningsforløb Øvrige teammedlemmers ansvar: - at være vejleder, støtteperson og rollemodel, specielt de dage den kliniske vejleder ikke er til stede i teamet - at give mundtlig evaluering til den studerende samt give skriftlig evaluering i studiemappen - ud fra målene, at have den studerendes niveau for øje, og melde tilbage til den kliniske vejleder vedrørende dette - i hele forløbet at holde sig ajour med hensyn til hvor langt den studerende er i forhold til sine mål og planer (medansvar) Uddannelsesinstitutionens undervisers ansvar: - at sikre planlægning og afvikling af de fastlagte studieaktiviteter i samarbejde med klinisk vejledere - at vejlede den studerende i forbindelse med seminar - at støtte og vejlede den studerende fagligt - at være eksaminator ved den interne kliniske prøve - at samarbejde med klinisk undervisningssted om udviklingen af sygeplejerskeuddannelsen Udarbejdet efteråret 2008, revideret 05/2009, 12/2009, 12/2010, 06/

21 - at samarbejde med klinisk undervisningssted om godkendelse af kliniske undervisningssteder - at godkende litteraturliste i forhold til alle krav undtagen faglig relevans Den klinisk undervisningsansvarlige sygeplejerskes ansvar: 9. Litteraturliste - at koordinere og overordnet tilrettelægge den kliniske undervisning på det kliniske undervisningssted - at sikre den faglige og pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen således, at sammenhængen mellem teoretiske og kliniske kundskaber fremmes - at sikre udarbejdelse af den generelle studieplan for det kliniske undervisningssted og at denne ajourføres - at sikre beskrivelse af de differentierede uddannelsestilbud til studerende i den generelle studieplan for det kliniske undervisningssted - at medvirke til at vedligeholde og udvikle et læringsmiljø på det kliniske undervisningssted, der giver mulighed for, at de studerende når kompetencerne - at vejlede kliniske vejledere i relation til funktionsområdet - at styrke den faglige og pædagogiske undervisning på det kliniske undervisningssted, herunder kontinuerligt holde undervisningsstedet ajour med sygeplejerskeuddannelsen - kontinuerligt at evaluere det kliniske undervisningssted, hvad angår: o læringsmiljø og de studerendes engagement, ansvarlighed og faglighed o den kliniske undervisnings tilrettelæggelse, indhold og forløb, herunder afvikling af de interne kliniske prøver o den kliniske vejleders funktion og kompetence o hvordan den kliniske undervisning kontinuerligt kan udvikles Udarbejdet efteråret 2008, revideret 05/2009, 12/2009, 12/2010, 06/

22 I afdelingen har vi begrænset litteratur, derfor henviser vi dig til biblioteket på University College eller Internettet. Lindholm C. Sår. Gads Forlag; Larsen CF, Roed JL, Falk J. Traumatologi. København: Munksgaard; Pedersen BL, Mogensen T. Patientsikkerhed fra sanktion til læring. København: Munksgaard; Sørensen LJ. Smertegrænsen Traumer, tilknytning og psykisk sygdom. Dansk Psykologisk Forlag; Herudover findes Klinisk Ordbog og Lægemiddelkataloget, også til læsning på afdelingen. Klinisk vejleder: Dorte Brandt-Pedersen Klinisk undervisningsansvarlig spl: Nina Solvin Udarbejdet efteråret 2008, revideret 05/2009, 12/2009, 12/2010, 06/