Implementeringsrå det Anbefålinger nåbotjek åf eksisterende regulering
|
|
- Albert Mikkelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Implementeringsrå det Anbefålinger nåbotjek åf eksisterende regulering vedrørende anbefalinger til nabotjek af eksisterende regulering vedtaget af Implementeringsrådet d. 24. februar 2016 og behandlet i Implementeringsudvalget d. 31. marts Nr. Titel/emne 1 Fortolkning af regler for køre-/hviletid - Fartskriver 2 Afgiftsfritagelse af brændstof til skibe og fly 3 Overimplementering af EU s retningslinjer for skat svækker søfarten 4 Barrierer for Danmark som stærk, maritim flagstat 5 Manglende implementering af proportionalitetsbestemmelser i relation til rapporterings- og indberetningskrav i Solvens II 6 Mere enkle arbejdsmiljøregler om kemi 7 Energieffektiviseringsdirektivet + Bødefri periode for virksomheder omfattet af energiforsyningsforpligtelsen 1
2 Titel på forslaget 1. Fortolkning af regler for køre-/hviletid Fartskriver TRM Berørt EU-regulering Fortolkning af artikel 13, stk. 1, litra d i forordning 561/2006 Berørt dansk lovgivning Bkg. 328 af Den omdiskuterede fortolkning fremgår af Rigspolitiets vejledning gældende fra om køre-hviletidsordningen. Overimplementeringen vedrører Justitsministeriets og Rigspolitiets fortolkning af undtagelsen til køre-hviletidsbestemmelserne, hvorefter virksomheder er undtaget fra pligten til at installere tachograph, såfremt køretøjet ikke har en tilladt totalvægt på over 7,5 tons, og der indenfor en radius af km 100 kun sker transport af materiel, udstyr eller maskiner, som føreren benytter til udøvelsen af sit erhverv. Derudover må kørslen ikke være førerens hovedaktivitet. Dette er den såkaldte håndværkerundtagelse. Fortolkningen af begrebet materiale er afgørende for undtagelsens anvendelsesområde. Justitsministeriet og Rigspolitiet refererer i den relation til to domme fra EU-domstolen (C-128/04 og C-554/09) til støtte for den danske fortolkning af undtagelsen i art. 13, litra d til pligten om installering af tachograph, og som angiveligt skulle hindre en bredere fortolkning af undtagelsen. Implementeringsrådet er ikke enig i Justitsministeriets fortolkning. Særligt præmis 25 og 26 i C-554/09 er afgørende for fortolkningen af begrebet materiale. I præmis 25 slår Domstolen fast, at genstande, der er underlagt en omdannelsesproces ikke udgør en vare og dermed er omfattet af begrebet materiale, hvorfor transport heraf er undtaget, jf. art. 13, litra d, såfremt de øvrige betingelser i bestemmelsen er opfyldt. Implementeringsrådet er af den opfattelse, at myndighedernes fortolkning af undtagelsen er unødig restriktiv, hvilket er til skade for de danske virksomheder, der pålægges udgifter til installering af fartskriveren og administrationen heraf. Endvidere skader det mobiliteten for tjenesteydelser i Danmark. Til illustration af problemet for virksomhederne, der ikke driver vognmandsvirksomhed, kan nævnes, at et autoværksted er blevet pålagt en bøde for at fragte en bil under reparation mellem værksted og lakeringsvirksomhed uden at have installeret tachograph, idet bilen under reparation efter den danske fortolkning ikke bliver anset som omfattet af begrebet materiale. Lande der er relevante at sammenligne med En bil, som et led i reparationsprocessen bliver transporteret fra mekanikeren til autolakereren for at blive lakeret og herefter transporteres tilbage til mekanikeren igen, undergår en omdannelse og transporteres ikke til kunden med henblik på salg. Derfor er denne transport i overensstemmelse med den citerede dom og den tyske fortolkning omfattet af begrebet materiale og dermed undtaget pligten til at installere tachograph. Det er undersøgt, hvordan andre lande fortolker i forhold til køre-/hviletid og forordningen, bl.a. i Tyskland. I den officielle fortolkning af den omhandlede regel, udarbejdet af en række forskellige relevante myndigheder på nationalt og regionalt niveau i Tyskland, fastslås under pkt. 6.7 i vejledningen, at begreberne materiale og udstyr fortolkes bredt. Endvidere slås fast, at transport i rammerne af en færdiggørelsesproces af vare og apparater, som bliver håndværksmæssigt fremstillet 2
3 eller repareret, er omfattet af begreberne og dermed af håndværkerundtagelsen. Dette synes efter Implementeringsrådets vurdering at udgøre en bredere fortolkning af undtagelsen i art. 13. stk. 1, litra d end den, der anlægges af Justitsministeriet. Som følge af Justitsministeriets fortolkning af har Håndværksrådet derfor anmodet EU Kommissionen om at tage stilling til, hvorvidt den tyske fortolkning af undtagelsen (vedlagt som bilag til nærværende skrivelse) er i overensstemmelse med forordningen og retspraksis. EU Kommissionen har bekræftet, at den tyske fortolkning af er i overensstemmelse med forordningen og EU-Domstolens retspraksis. Den danske vejledning om bør som følge heraf ændres, således at den beskriver det fulde anvendelsesområde af undtagelsen i art. 13, stk. 1, litra d. Endvidere bør det undersøges, hvorledes fortolkningen af kilometerbegrænsningen på 100 km fortolkes i Tyskland. Efter den danske fortolkning af er det påkrævet at anvende tachograph, såfremt en af virksomhedens biler på under 3,5 tons kører mere end 100 km. fra virksomhedens adresse og først herefter påsætter en anhænger, således at den samlede totalvægt overstiger 3,5 tons, for herefter at køre mindre end 100 km. Slutteligt bør undersøges omfanget af undtagelsen i artikel 13, stk. 1, litra b, herunder specielt hvilke virksomhedstyper, der er omfattet af gartnerivirksomheder, idet Tyskland anvender den bredere betegnelse Gartenbau, der begrebsmæssigt tillige omfatter anlægsgartnervirksomheder. Implementeringsrådets anbefaling nr. 1 belyses i forbindelse med et allerede igangsat nabotjek af for køre- og hviletid 3
4 Titel på forslaget Berørt EU-regulering Berørt dansk lovgivning Lande der er relevante at sammenligne med 2. Afgiftsfritagelse af brændstof til skibe og fly SKM På baggrund af to EU-domme har SKAT pr. 1. juli 2015 ændret praksis for, hvornår brændstof kan fritages fra afgift (styresignal af 15. december 2014). Ifølge dette skal der betales energiafgift for det motorbrændstof, der anvendes ombord på et skib, når der ikke er tale om en tjenesteydelse mod vederlag. Eksempelvis brændstof der bruges til transport til og fra værft, og uanset om værftet er dansk eller udenlandsk. En tilsvarende restriktiv opfattelse af dommenes rækkevidde er ikke set i øvrige europæiske lande. Som udgangspunkt er det i ganske få situationer, at der ikke er tale om en tjenesteydelse mod vederlag. Derfor handler det for en stor dels vedkommende om, at fortolkningen skaber unødigt administrativt arbejde og bøvl. Der er dog også rederier, der har transporter, der med den meget restriktive danske fortolkning falder udenfor, og dermed ikke længere kan få afgiftsfritaget brændstoffet. Det drejer sig eksempelvis om transport af brændsler på pramme fra Baltikum til kraftværker i Danmark. En ekstern transportør kan benytte afgiftsfritaget brændstof, men hvis virksomheden selv udfører transporten, er det ikke længere en mulighed. Således bliver det en meget dyrere løsning, og dermed konkurrenceforvridende uden nogen særlig begrundelse. Andre europæiske lande Tilbage til den oprindelige fortolkning, hvor en generel erhvervsmæssig anvendelse af skibe kvalificerer til afgiftsfritagelse af motorbrændstoffet. De to EU-domme bør ikke give anledning til praksisændring, hvilket SKAT bør forholde sig til. Den problemstilling, som Implementeringsrådet omtaler i anbefaling nr. 2, har været belyst i forbindelse med en pilotsag, hvor Kommissionen spurgte medlemsstaterne om deres praksis på området. Her er det allerede afklaret, at der ikke var behov for at ændre ordlyden af bestemmelserne i selve energiafgiftslovene. Skatteministeriet har indhentet beskrivelser af den svenske praksis, og vurderer foreløbigt, at den svarer til den danske. Skatteministeriet er ved at indhente beskrivelser fra Storbritannien. Overvejelser om en eventuelt yderligere analyse afventer derfor resultatet heraf. Titel på forslaget Berørt EU-regulering Berørt dansk lovgivning 3. Overimplementering af EU s retningslinjer for skat svækker søfarten SKM EU s retningslinjer for maritim statsstøtte Tonnageskatteloven EU s retningslinjer for maritim statsstøtte fastlægger rammerne for EU-landenes forskellige nettoløn- og tonnageskatteordninger. Retningslinjerne åbner for fortolkning, hvorfor evt. ændringer i landenes ordninger skal godkendes af EU- Kommissionen, inden de kan træde i kraft. 4
5 Retningslinjerne tillader, at maritim transport mellem destinationer omfattes af de konkurrencedygtige nettoløn- og tonnageskatteordninger. Retningslinjerne præciserer dog ikke, hvordan det såkaldte destinationskrav skal fortolkes. Denne fortolkning er derfor overladt til de nationale skattemyndigheder. Her har den danske tonnageskattelov ikke præciseret kravene til en destination. SKAT har for nylig vagt en restriktiv fortolkning af destinationskravet, som går noget ud over, hvad EU s maritime statsstøtteretningslinjer tillader. EU-Kommissionen har nemlig godkendt ordninger i Tyskland, Cypern, Finland, Holland, Sverige og UK, der er noget mindre restriktive end den danske fortolkning. SKAT har således valgt en fortolkning, hvor destination enten er en havn eller et fast anlæg til søs, f.eks. en boreplatform eller vindmølle. Det er dybt problematisk, da skibe ikke kun sejler mellem havne og faste anlæg (havvindmølle, borerig). Der er også tilfælde, hvor de sejler mandskab og forsyninger (fx brændstof) ud til andre skibe, der ligger ved f.eks. en boreplatform eller en havvindmølle. Altså præcis samme type sejlads, men nu ikke omfattet af loven, da det ikke er en rigtig destination ifølge SKAT. Det er markant strammere end vores nabolande. Lande der er relevante at sammenligne med Det danske destinationskrav går noget videre end minimumkravene i EU-reguleringen, og udnytter ikke den fleksibilitet som EU- tillader. Det stiller danske rederier dårligere i den internationale konkurrence, da de dermed underlægges mere byrdefuld regulering end deres konkurrenter. Præciseres ikke, vil det sandsynligvis medføre udflagning af danske skibe til andre lande, som udnytter det spillerum, som EU s regler giver for en mere konkurrencedygtig fortolkning. Det kan via nabotjekket søges bekræftet, at Tyskland, Cypern, Finland, Holland, Sverige og UK har bredere definitioner af destination, samt hvorledes dette er afgrænset i de respektive landes tonnage- og sømandsskattesystemer. 6. Skattepligtig indkomst i forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed med transport af passagerer eller gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer, forstået som sejlads mellem havn og åbent hav eller to eller flere geografiske punkter på åbent hav, med I forhold til Implementeringsrådets anbefaling nr. 3 kan det oplyses, at Skatteministeriet vil vurdere mulighederne for at justere de danske regler vedr. destinationskravet i forlængelse af en undersøgelse af andre landes tonnageskatteordninger og EU-Kommissionens godkendelsespraksis, som Skatteministeriet vil foretage. 5
6 Titel på forslaget Berørt EU-regulering Berørt dansk lovgivning Lande der er relevante at sammenligne med 4. Barrierer for Danmark som stærk, maritim flagstat EVM Søfartsstyrelsen giver med publikationen Come fly the Danish flag (side 4-6) en opremsning af alle de nationale særregler, som Danmark har i forhold til de gængse internationale regelsæt. Listen er således også et oplagt afsæt for et nabotjek, da der uomtvisteligt er tale om danske særregler, som oftest er til byrde for rederierhvervet og dermed også de mange afledte arbejdspladser i det Blå Danmark, som har gavn af en stærk maritim klynge i Danmark. Her skal nævnes fire unødigt, byrdefulde særregler listen rummer flere: Medicinske kurser skal tages på Center for Maritim Sundhed på Fanø, hvilket er fordyrende givet at den danske handelsflåde er global og beskæftiger mange søfolk, som har bopæl langt fra Danmark. Det giver både logistiske og økonomiske udfordringer. Generelt set bør det være muligt at strømline de danske kursuskrav, således at e-learning i højere grad kan tages i brug også overfor udenlandske søfarende. Kravene til skibets medicinske lager er også større på danskflagede skibe, hvilket er fordyrende. Krav om, at skibe på over 8000 BT skal stille en swimming pool til rådighed ombord. Byrderne er beskrevet indgående i pjecen Come fly the Danish flag fra Søfartsstyrelsen, og der henvises derfor til denne. Disse nationale særregler rummer udfordringer for den danske handelsflåde, som forestår 20 procent af Danmarks eksport. Da konkurrencen på søfart i sagens natur er global, så kan selv mindre barrierer og ekstra omkostninger være med til at flytte aktivitet væk især henset til, at listen er ganske omfattende. Det vil derfor være oplagt at lave et nabotjek for at identificere muligheder for at forbedre søfartens konkurrencevilkår gennem reduktion af de unødige, nationale særregler. Det vil være oplagt at sammenligne med lande i vores nærområder, som også har betydelige flåder. Det være sig Tyskland, Norge og Storbritannien. Men da søfart af natur er global, så bør et nabotjek også rumme lande som Singapore og Malta, som begge huser konkurrenter på de fleste af dansk søfarts markeder. Det er oplagt at eliminere en række af de danske særregler på listen. Da regeringen i 2016 har varslet et maritimt vækstarbejde, så kan et nabotjek oplagt bruges som grundlag for arbejdet med det vækstteam, som forventes nedsat i første halvår af Erhvervs- og Vækstministeriet vil gennemføre et nabotjek af barrierer for Danmark som stærk, maritim flagstat i forbindelse med kommende vækstplanarbejde for Det Blå Danmark og imødekommer således også Implementeringsrådets anbefaling nr. 4. 6
7 Titel på forslaget Berørt EU-regulering Berørt dansk lovgivning 5. Manglende implementering af proportionalitetsbestemmelser i relation til rapporterings- og indberetningskrav i Solvens II. EVM Solvens II-direktivet Lov om finansiel virksomhed Solvens II-direktivet stiller meget omfattende krav om, at forsikringsselskaber skal rapportere og indberette såvel kvalitative informationer som kvantitative data til tilsynsmyndighederne. Direktivets artikel 35, nr. 6 og 7 giver medlemsstaterne mulighed for at lempe på indberetningskravene ud fra en konkret vurdering af forhold i det enkelte selskab, der kan retfærdiggøre en lempelse. Det fremgår således af direktivet, at: for rapporteringer, der foretages hyppigere end årligt, kan tilsynsmyndigheden lempe på indberetningskravene, såfremt kravene er uforholdsmæssigt byrdefulde, i forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til selskabets virksomhed. Tilsynsmyndigheden kan lempe på visse dele af indberetningsforpligtelserne eller helt undtage konkrete selskaber for disse dele af forpligtelserne, hvis indberetningen er o uforholdsmæssigt byrdefuld, i forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til selskabets virksomhed o indberetningen ikke er nødvendig for et effektivt tilsyn o en undtagelse fra indberetningspligten ikke underminerer den europæiske unions finansielle stabilitet o selskabet kan levere den pågældende information på ad hoc basis. Solvens II-direktivet fastslår, at tilsynsmyndighederne skal give prioritet til de mindste selskaber, når de fastlægger, hvilke selskaber undtagelserne kan gælde for. Finanstilsynet har imidlertid truffet et aktivt valg om at udelade disse muligheder for lempelser i indberetningskravene i implementeringen af Solvens II i dansk lovgivning. Og med henvisning til, at mulighederne for lempelser ikke er implementeret i dansk lov, afviser Finanstilsynet nu at indgå i en dialog med enkeltselskaber om at få indberetningskravene tilpasset. Finanstilsynet har ikke meddelt baggrunden for, at lempelsesmulighederne ikke er implementeret i dansk lov. Rapporterings- og indberetningskravene i Solvens II er meget omfattende og stiller store krav til forsikringsselskabernes systemtilpasning og til den løbende indsats for at leve op til kravene. En spørgeskemaundersøgelse, Forsikring & Pension har gennemført, anslår, at alene omkostningerne til implementering af rapporterings- og indberetningssystemer løber op i over 300 mill. kr. svarende til 5 pct. af forsikringsbranchens årlige administrative omkostninger, mens de løbende årlige omkostninger i forbindelse med de nye Solvens II-rapporteringer og indberetninger vil udgøre tæt på 100 mill. kr., svarende til en forøgelse af de årlige administrationsomkostninger med mere en 1 pct. Særligt for de mindre selskaber, som lempelsesmulighederne er møntet på, udgør de meget omfattende indberetningskrav en betydelig byrde såvel implementerings- som arbejdsmæssigt. 7
8 Lande der er relevante at sammenligne med Implementeringsrådet er ikke bekendt med, at medlemsstater har implementeret på samme måde, som det er tilfældet i Danmark. De nævnte lempelsesmuligheder i Solvens II-direktivets artikel 35, nr. 6 og 7 bør hurtigst muligt implementeres i dansk lovgivning, således at Finanstilsynet har mulighed for at benytte mulighederne til at give særligt mindre selskaber rabat på indberetningskravene, hvor dette skønnes at være forsvarligt ud fra en vurdering af arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til selskabets virksomhed. Erhvervs- og Vækstministeriet er i gang med at udstede en bekendtgørelse, som udnytter lempelsesmulighederne i Solvens II-direktivet sådan som Implementeringsrådet foreslår det i anbefaling nr. 5. Titel på forslaget Berørt EU-regulering Berørt dansk lovgivning 6. Mere enkle arbejdsmiljøregler om kemi BM Kræftdirektivet (2004/37/EF) & Kemisk agens direktivet (1998/24/EF) Kræftbekendtgørelsen & Bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer De danske bekendtgørelser, der regulerer det kemiske arbejdsmiljø på virksomhederne, hører til den mest omfattende arbejdsmiljøregulering i EU. Ud over at implementere EU's arbejdsmiljødirektiver på området, indeholder de enkelte bekendtgørelser også en række rent nationale særbestemmelser, samt bestemmelser, der går videre end det, der følger af kravene i EU-direktiverne. Der er specifikt tale om Kræftbekendtgørelsen, der implementerer Kræftdirektivet (2004/37/EF) og Bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer, der implementerer Kemisk agens direktivet (1998/24/EF). De danske bekendtgørelser har eksisteret forud for vedtagelsen af direktiverne, men er siden blevet udbygget i forbindelse med implementering af de tilknyttede direktiver, senest med en lang række ændringer, der er trådt i kraft i 2015 og I og med de danske bekendtgørelser fandtes forud for direktiverne, er der i teknisk forstand ikke tale om, at de danske regler overimplementerer EU reguleringen. Problemstillingen er derimod, at de løbende ændringer, tilføjelser og tilpasninger, der er sket - ikke mindst begrundet i behovet for at tilpasse danske regler til EU's arbejdsmiljødirektiver - har medført, at bekendtgørelserne i dag er meget omfattende, med inkonsekvent begrebsanvendelse, f.eks. i forhold til arbejdsgivers pligter til at forebygge risici og undgå unødige påvirkninger, et uklart forhold til øvrige arbejdsmiljøregler, samt et uigennemskueligt forhold til EU's 2 kemikalieforordninger (REACH om registrering og godkendelse samt CLP om klassificering og mærkning). Der er ikke grundlag for umiddelbart at kvantificere omfanget af byrder for erhvervslivet, men uklare, uigennemskuelige regler, der stiller krav til virksomheders indretning og produktion medfører følgende typer af byrder: At virksomhederne skal afse ekstraordinære ressourcer internt, eller til tilkøb af 8
9 ekstern rådgivning, for at få overblik over, hvad der gælder af regler for deres indretning og produktion. At virksomheder overopfylder de krav, der er i, fordi niveauet for efterlevelse ikke er klart, f.eks. gennem større investeringer i ventilationsudstyr, end reelt stiller krav om. At virksomheder investerer i produktionsudstyr, indretning, tekniske hjælpemidler, der viser sig alligevel ikke at leve op til myndighedens konkrete fortolkning af, hvad der kan stilles af krav. Lande der er relevante at sammenligne med Det vil umiddelbart være relevant at foretage en sammenligning med: Norge, der for få år siden har gennemført en gennemgribende revision af deres arbejdsmiljøbekendtgørelser "arbeidsmiljøforskrifter", med henblik på at forenkle strukturen, ensrette begrebsanvendelsen og forbedre overskueligheden af hvilke pligter, der gælder for virksomhederne. Sverige, hvor beskyttelsesniveauet i arbejdsmiljøet i forhold til er tilsvarende højt, og hvor der i arbejdsmiljø er valgt at samle det generelle direktiv om kemisk arbejdsmiljø med direktivet om kræft i én samlet bekendtgørelse (Kemiska arbetsmiljörisker). Tyskland, der lige som Sverige, har indarbejdet de særlige regler om kræft i en generel bekendtgørelse om kemi. (Gefahrstoffverordnung) Tyskland arbejder endvidere på, at udvikle et risikostyringsværktøj. Implementeringsrådet ønsker mere enkle, gennemskuelige arbejdsmiljøregler, som vil være til gavn for virksomhederne, såvel som de ansatte. Det er et bærende princip i EU's rammedirektiv om arbejdsmiljø, at medlemsstaternes arbejdsmiljø skal bevæge sig mod et stadig højere beskyttelsesniveau, og at EU's minimumsdirektiver på arbejdsmiljøområdet derfor ikke kan begrunde, at medlemslandende reducerer allerede gældende højere beskyttelsesniveauer, til direktivernes minimumsniveau. I overensstemmelse hermed ønsker Implementeringsrådet med en forenkling ikke at sænke beskyttelsesniveauet i arbejdsmiljø. Det foreslåede nabotjek vedr. mere enkle arbejdsmiljøregler om kemi vedrører mange og komplicerede forhold. Implementeringsrådets anbefaling nr. 6 skal derfor belyses nærmere, inden regeringen kan tage endelig stilling den. Denne stillingtagen vil ske inden sommerferien. Titel på forslaget 7. Obligatorisk energisyn i store virksomheder Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Berørt EU-regulering Energieffektivitetsdirektiv nr. 2012/27 af 25. oktober 2012, art. 8, stk. 4. Berørt dansk lovgivning Lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om varmeforsyning, lov om kommunal fjernkøling og forskellige andre love nr. 345 af 8. april 2014, kapitel 5 samt bekendtgørelse om obligatorisk energisyn i store virksomheder nr af 19. november Formålet med energisynsforpligtelsen er at give virksomheder et oplyst grundlag til at 9
10 træffe investeringsbeslutninger om energieffektivitet jævnfør Europa-Kommissionen. Ifølge artikel 8 i energieffektivitetsdirektivet fra 2012 skal store virksomheder foretage et obligatorisk energisyn minimum hvert fjerde år. Energisynsforpligtelsen for store virksomheder er i Danmark implementeret ved bekendtgørelse om obligatorisk energisyn i store virksomheder, bek.nr af 19. november Imellem virksomheder i Danmark er omfattet af energisynsforpligtelsen, vurderer Energistyrelsen. Omfattede virksomheder skulle senest den 5. december 2015 have foretaget det første energisyn. Senest den 1. marts 2016 skal Energistyrelsen modtage en energisynsrapport eller certificeringsrapport fra ISO eller ISO 50001, for at virksomheden har opfyldt energisynsforpligtelsen. Fristen er dog blevet forlænget til den 1. juli 2016, siden dette forslag blev indsendt til Implementeringsrådet. Omkostningerne til at få foretaget et energisyn varierer væsentligt på tværs af virksomheder Implementeringsrådet er bekendt med variationer fra ca kr. til flere millioner kr. pr. virksomhed. Energisynsrapporten skal omfatte en kortlægning af virksomhedens energiforbrug i Danmark inden for bygninger, transport, proces og installationer samt tilhørende potentialer for energieffektivisering. Manglende opfyldelse af forpligtelsen kan medføre en politianmeldelse samt en domstolsfastsat bøde. Virksomheder i Danmark oplever, at Danmark har implementeret kravene i energieffektiviseringsdirektivets artikel 8 stk. 4 på en måde, der er mere omkostningskrævende og byrdefuld end i sammenlignelige lande. Det gælder primært på tre områder: I vurderingen af hvilke virksomheder, der er omfattet af energisynsforpligtelsen. Omfanget af energisynet. Tidsfristen til at opfylde forpligtelsen. Lande der er relevante at sammenligne med Energistyrelsen vurderer, at virksomheder i Danmark er omfattet af energisynsforpligtelsen. Dog skal mange af de omfattede virksomheder udføre flere energisyn i koncernen, og derfor er det reelle byrdeomfang større. Implementeringsrådet er bekendt med enkeltvirksomheder, der har udført energisyn. På nuværende tidspunkt har knap 200 virksomheder opfyldt kravet om et energisyn ifølge Energistyrelsen. For at sikre at virksomheder i Danmark ikke pålægges strengere krav end virksomheder i andre EU-lande, er det relevant at foretage et nabotjek med fokus på frister, sanktionsmuligheder, omfang af energisyn (herunder antal af krævede syn) samt definitionen af en stor og derfor omfattet virksomhed i nabolande. Nabotjekket bør indeholde lande som Sverige, Finland, Tyskland, Storbritannien, Tjekkiet og Frankrig. Implementeringsrådet er bekendt med, at det første energisyn i Sverige skal være indrapporteret senest i første kvartal 2017, hvorfor flaskehalsproblemet med mangel på tilgængelige, kvalificerede energisynskonsulenter reduceres. I Danmark opleves sådanne flaskehalsproblemer, og derfor kan Danmark med fordel indføre en bødefri- 10
11 periode, ligesom Tjekkiet har gjort, eksempelvis frem til første kvartal I Finland indeholder implementeringen langt lempeligere krav til omfanget af energisyn. Således kan danske virksomheder/koncerner undtage enheder svarende til maksimalt 10 procent af det samlede energiforbrug i Danmark, mens finske virksomheder/koncerner blot skal medtage 10 procent af det samlede energiforbrug, i nogle tilfælde endda blot 5 procent af energiforbruget. Herudover indeholder implementeringen eksplicit beskrevne undtagelseskrav for mindre enheder i større koncerner. Danmark bør arbejde for, at artikel 8 indgår i den kommende evaluering af energieffektiviseringsdirektivet. Derudover bør Danmark påpege over for Kommissionen, at Kommissionens vejledning i implementering af artikel 8 bør justeres og præciseres, ligesom det bør sikres, at vejledningen følges af alle EU-lande. Desuden bør den danske bekendtgørelse om obligatorisk energisyn i store virksomheder revideres i 2016 på baggrund af de indkomne erfaringer samt nabotjek af i øvrige lande. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet vil undersøge implementeringen af om energisyn i store virksomheder i forbindelse med analysen af de første energisynsrapporter. Energistyrelsen vil indhente de relevante informationer om, hvordan er implementeret i Sverige, Finland, Tyskland og UK ved mundtlige konsultationer i forbindelse med en europæisk konference. Således imødekommes også Implementeringsrådets anbefaling nr
Anbefalinger om nabotjek af eksisterende regulering vedtaget af Implementeringsrådet
Anbefalinger om nabotjek af eksisterende regulering vedtaget af Implementeringsrådet d. 24. februar 2016. Titel på forslaget 1. Fortolkning af regler for køre-/hviletid Fartskriver Ministerium Transport-
Læs mereNOTAT UDBUDSBESKRIVELSE. Nabotjek af overimplementering og nationale særregler for danskflagede
NOTAT UDBUDSBESKRIVELSE Nabotjek af overimplementering og nationale særregler for danskflagede skibe Regeringens implementeringsudvalg har besluttet, at der skal udføres et nabotjek af, hvorvidt dansk
Læs mereKapitel 9: Grænseoverskridende udbud og optagelse til notering eller handel
Vejledning til bekendtgørelse nr. 306 af 28. april 2005 om prospekter for værdipapirer, der optages til notering eller handel på et reguleret marked, og ved første offentlige udbud af værdipapirer over
Læs mereGrundnotat om. Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg
Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 2 Offentligt Notat SKATTEMINISTERIET Departementet Skatte- og Afgiftsadministration 17. april 2008 8. april 2008 J.nr. 2008-251-0070 Grundnotat om Europa-Kommissionens
Læs mereRetningslinjer. for. forsikringsselskabernes. klagebehandling
EIOPA-BoS-12/069 DA Retningslinjer for forsikringsselskabernes klagebehandling 1/7 1. Retningslinjer Indledning 1. Retningslinjerne er fastlagt i henhold til artikel 16 i forordningen om EIOPA 1 (Den Europæiske
Læs mereRådet modtager ikke en fast tilbagemelding på anbefalingerne vedrørende tidlig interessevaretagelse.
Beslutningsreferat Implementeringsrådets 1. møde, d. 24. februar 2016 kl. 13-17. Dagsorden 1. Velkomst v. formanden 2. Bordrunde (præsentation og forventningsafstemning) 3. Præsentation af Implementeringsrådets
Læs mereNotat om forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg
MILJØstyrelsen Jord & Affald MST/dokca 9. juli 2008 GRUNDNOTAT til FOLKETINGET Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015
HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 Sag 124/2015 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Eigil Lego Andersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør
Læs mereVejledning. - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer
Vejledning - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer 1 Indhold 1. Indledning... 4 2. Introduktion til internationale regler om social sikring... 4 2.1.
Læs mereGrund- og nærhedsnotat
Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
Læs mereVed e-mail af 27. juni 2011 har Skatteministeriet anmodet om Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte udkast.
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K js@skat.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 12-08-2011 SAGSNR.: 2011-2670 ID NR.: 134018 Høring -
Læs mereBedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten
P5_TA(2004)0139 Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten Europa-Parlamentets beslutning om meddelelse fra Kommissionen om bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten (KOM(2002) 725
Læs mereFortegnelse over individuelle risikoforøgelser
1 af 8 08-08-2012 15:34 Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser Journal nr.2:8032-718/fødevarer/finans, che Rådsmødet den 26. april 2000 Resumé 1. Forsikring & Pension (F&P) har den 30. juni 1998
Læs mereForslaget forventes sat til afstemning i den regulerende komite d. 24. oktober 2011
Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 39 Offentligt K O MI TES AG N O T AT T I L FOLKE TI NGET KLIMA-, ENERGI- & BYGNINGS- MINISTERIET 17. oktober 2011 J.nr. 3401/1001-3418 Ref. BjH/KRGKA Energieffektivisering
Læs mereForslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.10.2015 COM(2015) 494 final 2015/0238 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om bemyndigelse af Det Forenede Kongerige til fortsat at anvende en særlig
Læs mereEuropa-Kommissionens hvidbog om forbedring af EU s indre marked rammer for investeringsfonde KOM(2006)686
Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0686 Bilag 3 Offentligt SUPPLERENDE GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 19. juni 2007 Eksp.nr. JAV/ Europa-Kommissionens hvidbog om forbedring af EU s indre marked rammer
Læs mereInformationsmøde om energisyn. Anne Lund Andersen. 09. jun. 15. Energisyn?
Energisyn? Hvad er DI Energi? Et branchefællesskab Medlemmer: virksomheder, der arbejder med energi Hvad laver DI Energi? Interessevaretagelse Fremmer branchens eksport Opdaterer på energidagsordenen Sektioner,
Læs mereHøringssvar til teknisk høring om ændring af EU s momssystemdirektiv fsv. angår den momsmæssige behandling af vouchere (j. nr. 2012-221-0047) H112-12
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 07. september 2012 mbl (H:\Fagligt Center\HORSVAR\2012\H112-12.doc) Høringssvar til teknisk høring om ændring af EU s momssystemdirektiv
Læs mereHandikap. Advokat Finn Schwarz. - i lyset af EU domstolens dom af 11. april 2013 - Advokat Jacob Goldschmidt Advokat Mette Østergaard
Handikap - i lyset af EU domstolens dom af 11. april 2013 - Gå-hjem møde 18. april 2013 HK Danmark og Elmer & Partnere Advokat Jacob Goldschmidt Advokat Mette Østergaard Advokat Finn Schwarz Program Indledning
Læs mereEuropaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt
Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 24.7.2006 KOM(2006) 410 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af visse medlemsstater
Læs mereAnvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på varer af ædle metaller
EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERV OG INDUSTRI Vejledning 1 Bruxelles, den 1. februar 2010 - Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på varer af ædle metaller 1. INDLEDNING
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. oktober 2015 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. oktober 2015 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2015/0238 (NLE) 13028/15 FISC 125 FORSLAG fra: modtaget: 12. oktober 2015 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi
Læs mereSPØRGSMÅL OG SVAR I FORBINDELSE MED DEN OFFENTLIGE HØRING OM UDKASTET TIL ECB'S RAMMEFORORDNING FOR SSM
SPØRGSMÅL OG SVAR I FORBINDELSE MED DEN OFFENTLIGE HØRING OM UDKASTET TIL ECB'S RAMMEFORORDNING FOR SSM 1 HVORNÅR BLIVER BANKERNE UNDERLAGT ECB'S TILSYN? ECB overtager tilsynet med bankerne den 4. november
Læs mereMinisteriet for Familie- og Forbrugeranliggender 2. maj 2007 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGET. Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0090 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0090 Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 2. maj 2007 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGET Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om ændring
Læs mereForslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 245 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. april 2014 Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enhed/Kontor: Fødevarestyrelsen/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-0104/Dep. sagsnr. 11757 Den 28. september 2011 FVM 929 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Læs mereEuropaudvalget 2008 KOM (2008) 0422 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0422 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 10. oktober 2008 /jlh Forslag til Rådets direktiv om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem European
Læs mereAnne Lund Andersen. Energisyn. 19. nov. 15. Hvad er energisyn?
Energisyn 19. nov. 15 Hvad er energisyn? 2 Dagsorden Hvem er DI Energi? Hvad er energisynsforpligtelsen? Hvorfor og hvem er forpligtet? Registeret energisynskonsulent? 3 Hvad skal I tage med hjem fra dette
Læs mereKOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 160 Offentligt KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Grund- og nærhedsnotat om forslag fra EU-kommissionen
Læs mereNy revisorlov Hvad betyder det for revisionsudvalg?
Ny revisorlov Hvad betyder det for revisionsudvalg? Kontakt Lars Engelund T: 3954 9264 M: 2141 6064 E: len@pwc.dk 10. juni 2016 Revisorloven, der blev vedtaget 19. maj 2016 og som træder i kraft 17. juni
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Notat J.nr. MST-771-00018 Ref. JESJU/LLN/KAVJE Den 8. september 2010 NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens
Læs mereVækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport
Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.
Læs mereREDEGØRELSE OM ERHVERVSLIVET, EU-IMPLEMENTERING OG REGULERIN- GEN 2015
REDEGØRELSE OM ERHVERVSLIVET, EU-IMPLEMENTERING OG REGULERIN- GEN 2015 MAJ 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Resumé... 4 2. Regeringens skatte- og byrdestop... 5 3. Udviklingen i de erhvervsøkonomiske byrder
Læs mereOftest stillede spørgsmål Energisyn i store virksomheder. Spørgsmål: Hvornår er en virksomhed omfattet af reglerne om energisyn?
Oftest stillede spørgsmål Energisyn i store virksomheder Omfattet af regler om energisyn eller ej Spørgsmål: Hvornår er en virksomhed omfattet af reglerne om energisyn? Svar: En virksomhed er omfattet
Læs mereEuropaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Miljøstyrelsen 1. marts 2007 Industri og Transport MST/DK; MIM/VIBEJ Miljøministeriet Miljøpolitisk område, EU-Koordinationen DEP-251-00008 GRUNDNOTAT
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 17.12.2014
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.12.2014 C(2014) 9656 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 17.12.2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 399 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 399 Offentligt Notat til Folketinget om ecodesignkrav til professionelt køleudstyr KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) No /.. of XXX der implementerer Europa-Parlamentet
Læs mereForslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.4.2016 COM(2016) 225 final 2016/0117 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om ændring af listen over ikkesamarbejdende tredjelande for så vidt angår bekæmpelse
Læs mereEuropaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs- og vækstudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 10. december 2015 Forslag om
Læs mereKOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS SÆRBERETNING "FOREBYGGES OG PÅVISES MOMSUNDDRAGELSE VED KONTROLLEN AF TOLDPROCEDURE 42?
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.11.2011 KOM(2011) 733 endelig KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS SÆRBERETNING "FOREBYGGES OG PÅVISES MOMSUNDDRAGELSE VED KONTROLLEN AF TOLDPROCEDURE
Læs mereDe vigtigste ændringer er: at regler, der beskytter kontraktvilkår i aftaler mellem leverandører og forhandlere, afskaffes.
Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 131 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2.februar 2010 Kommissionens forordning (EU) om anvendelse af Traktatens artikel 101, stk. 3, på kategorier
Læs mereErhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 84 Offentligt
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 84 Offentligt MINISTEREN Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget Folketinget Dato J. nr. 28. september 2017 2016-5643
Læs mere18. december 2015 Finanstilsynet ministerbetjening@ftnet.dk (kopi til bch@ftnet.dk og cht@ftnet.dk)
18. december 2015 Finanstilsynet ministerbetjening@ftnet.dk (kopi til bch@ftnet.dk og cht@ftnet.dk) Høring vedr. forslag til ændring af lov om værdipapirhandel m.v., forslag til lov om kapitalmarkeder
Læs mereGRUNDNOT AT 20. marts, 2009 J.nr. 2504/1224-0001
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 229 Offentligt GRUNDNOT AT 20. marts, 2009 J.nr. 2504/1224-0001 Grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der implementerer direktiv 2005/32/EF
Læs mere17. maj 2016 EM 2016/XX. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
17. maj 2016 EM 2016/XX Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Naalakkersuisut og den danske regering nedsatte i 2013 en arbejdsgruppe, der inden for rammerne af selvstyreordningen
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 28.5.2015
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 28.5.2015 C(2015) 3462 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 28.5.2015 om ændring af delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 for så vidt angår betingelserne
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget for Andragender 16.12.2014 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Vedr.: Andragende 0895/2011 af Anthony Webb, britisk statsborger, om afslag på ydelse til arbejdssøgende i henhold
Læs mereUdenlandsk indkomst og personfradrag
- 1 06.13.2014-08 (20140222) Personfradrag udl. indkomst Udenlandsk indkomst og personfradrag Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter en henvendelse fra EU-Kommissionen har SKAT ændret praksis
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Note om forstærket samarbejde vedrørende
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 9.12.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE (33/2010) Om: Begrundet udtalelse fra Sejmen i Republikken Polen om forslaget til Europa- Parlamentets og Rådets forordning
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsministeriet
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 276 Offentligt D ELEGERET RE TSAKT - NOTAT 13. marts 2013 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Notat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der supplerer
Læs mereOmkring 2-3 virksomheder forventes at være berettiget til afgiftslettelsen.
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.IV.2005 C (2005)1309 Vedr.: Statsstøtte N 317/A/2004 Danmark "Energiafgiftslettelse for visse former for fremstilling af aminosyrer" Hr. minister, 1. SAGSFREMSTILLING
Læs mereMeddelelse til Udlændingeservice om ændringer af EU-opholdsbekendtgørelsen og praksis som følge af Metock-dommen m.v.
Dato: 2. oktober 2008 Meddelelse til Udlændingeservice om ændringer af EU-opholdsbekendtgørelsen og praksis som følge af Metock-dommen m.v. Baggrund EF-domstolens afgørelse i Metock-sagen (C-127/08) betyder,
Læs mereSamlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 4. marts 2008
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 99 Offentligt 26. februar 2008 Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 4. marts 2008 Foreløbig oversigt over rådsmødet (ECOFIN) den 4. marts 2008 1. Implementering
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.8.2012 COM(2012) 430 final 2012/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af EU's holdning med henblik på revisionen af det internationale telekommunikationsreglement
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2.12.2011 2011/0156(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Udvalget om
Læs mereFinanstilsynet har modtaget K s brev af 2. juni 2003, vedrørende stillingen som udsteder i henhold til lov om udstedere af elektroniske penge 1.
Kendelse af 7. oktober 2004. J.nr. 03-176.255. Tiltrådt, at elektroniske penge kun kan udstedes af pengeinstitutter eller af virksomheder, der har tilladelse i henhold til lov om elektroniske penge. Lov
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 35 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 35 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Færre omkostninger ved udbygning af højhastighedsnet
Læs mereEuropaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Offentligt
Europaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Offentligt Folketingets Europaudvalg København, den Sagsnr.: 12679 FVM 565 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af den 8. juli 2008 (Rådsmøde nr. 2883,
Læs mereEuropaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 6. marts 2006 JR/JEV Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indførelse af bestemmelser om
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien
Lovforslag nr. L 122 Folketinget 2010-11 Fremsat den 26. januar 2011 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem
Læs mereRIGSADVOKATEN RIGSPOLITIET Februar 2008 J.nr. RA-2007-709-0042. Redegørelse om sanktionsniveauet for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne
RIGSADVOKATEN RIGSPOLITIET Februar 2008 J.nr. RA-2007-709-0042 Redegørelse om sanktionsniveauet for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne 1. Indledning Ved lov nr. 557 af 24. juni 2005 om ændring
Læs mereImplementering af boligkreditdirektivet
Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø 26. november 2014 lhj Implementering af boligkreditdirektivet Vi takker for muligheden for at kommentere regeringens lovforslag om gennemførelse af boligkreditdirektivet.
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 27.01.2012 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0458/2010 af Garbiș Vincențiu Kehaiyan, rumænsk statsborger, for foreningen til beskyttelse af
Læs merefastsat ved internationale konventioner om oprettelse af disse organer eller ved aftaler om hjemsted.
Til lovforslag nr. L 12 Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 22. marts 2012 Forslag til Lov om ændring af lønsumsafgiftsloven, momsloven, opkrævningsloven, lov om offentligt
Læs mereEuropaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om
Læs merePåbud om indberetning af overskridelser af emissionsgrænseværdier på Slagelse forbrænding
AffaldPlus Slagelse forbrænding Dalsvinget 11 4200 Slagelse v/ Ole J. Andersen Peter Valsøe MST- Roskilde J.nr. Ref. anbri Den 31. marts 2011 Påbud om indberetning af overskridelser af emissionsgrænseværdier
Læs mereEuropaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt
Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Grønbog
Læs mereN O T A T. Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt N O T A T Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til ændring af direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 18.7.2011 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 1919/2009 af M.B, italiensk statsborger, om ukorrekt italiensk gennemførelse (Dlgs 106/09) af direktiver
Læs mereFinansrådets høringssvar vedrørende ændring af bekendtgørelse
Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. Michael Friis Finansrådets høringssvar vedrørende ændring af bekendtgørelse om store engagementer Generelle bemærkninger Finansrådet vil gerne indledningsvist
Læs mereOVERENSKOMST OM SOCIAL SIKRING MELLEM KONGERIGET DANMARK OG REPUBLIKKEN FILIPPINERNE AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER
OVERENSKOMST OM SOCIAL SIKRING MELLEM KONGERIGET DANMARK OG REPUBLIKKEN FILIPPINERNE Kongeriget Danmarks regering og Republikken Filippinernes regering, som ønsker at styrke de gensidige relationer mellem
Læs mereDen danske regering fastslog i sit regeringsgrundlag fra 2011, at der skulle ses nærmere på:
Rådgiveransvar Den danske regering fastslog i sit regeringsgrundlag fra 2011, at der skulle ses nærmere på: mulighederne for at søge erstatning i de tilfælde, hvor mangelfuld rådgivning om finansielle
Læs mereDANAKs strategi 2015-2020
DANAKs strategi 2015-2020 DANAKs mission At sikre troværdig dokumentation for overholdelse af kravspecifikationer gennem akkreditering. DANAKs vision At øge værdien af akkrediterede ydelser. Den Danske
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012
(Lukkede døre) HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012 Sag 139/2012 Anklagemyndigheden mod T I tidligere instanser er afsagt kendelse af. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Børge Dahl,
Læs mereEuropaudvalget 2008 2857 - økofin Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2008 2857 - økofin Bilag 2 Offentligt 22. februar 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 4. marts 2008 Dagsordenspunkt 4a: Bekæmpelse af momssvig Resumé Formandskabet ventes
Læs mereIndførelse af et straflempelsesprogram Mulighed for at besigtige lommer og tasker under en kontrolundersøgelse
23. januar 2007 Aftale mellem Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om en styrkelse af konkurrencen Effektiv konkurrence er en
Læs mere26. januar 2015 FM 2015/80. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
26. januar 2015 FM 2015/80 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Inatsisartut vedtog på forårssamlingen 2002 en omlægning af havneafgiften for krydstogtskibe
Læs mereResumé Formandskabet har den 15. oktober 2012 udsendt KOM(2007)603 af 9. oktober 2007 med henblik på genoptagelse af forhandlingerne om direktivet.
Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0603 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grund- og nærhedsnotat om genoptagelse af ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens
Læs mereI medfør af 169 i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1202 af 14. november 2014, som ændret ved lov nr. 129 af 16. februar 2016, fastsættes:
BEK nr 882 af 28/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1600757 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 257 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 257 Offentligt G R UND- OG NÆ RHEDS NOT AT Den 7. februar 2013 Departementet: Ref. Stkj/svfri Sagsnummer: KOMMISSIONENS HENSTILLING om minimumsprincipper for efterforskning
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om information til Folketinget vedrørende implementering af EU-direktiver, forordninger og administrative forskrifter
Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. december 2014 af Eva Kjer Hansen (V), Pia Adelsteen (DF), Mette Bock (LA) og Lars Barfoed (KF) Forslag til folketingsbeslutning om information
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012
HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 Sag 358/2011 Anklagemyndigheden (rigsadvokaten) mod A, B, C og D (advokat beskikket for alle) I tidligere instanser er afsagt kendelse af byret den
Læs mereSkatteministeriet SKAT
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 23 Offentligt Skatteministeriet SKAT 30. november 2007 J. nr. 07-172251 Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om Forslag til ændringer af Rådets forordning
Læs mereEuropaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt
Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 23. april 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-7004-0029 Dok.: JOK41420 N O T A T om Forslag til
Læs mereGrund- og nærhedsnotat
Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0206 Bilag 1 Offentligt Notat J.nr. 12-0173735 Til Folketingets Europaudvalg (kopi til Folketingets Skatteudvalg) Grund- og nærhedsnotat EU-kommissionens forslag til Rådets
Læs mereImplementering af MiFID II og rapport om honorarmodeller for investeringsforeninger
18. december 2015 Nyhedsbrev Bank & Finans Implementering af MiFID II og rapport om honorarmodeller for investeringsforeninger Finanstilsynet sendte den 16. november 2015 tre lovforslag i høring. Lovforslagene
Læs mereUDKAST. Forslag. til. (Ændring af bødesatser) I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, foretages følgende ændring:
UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel (Ændring af bødesatser) 1 I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, foretages følgende ændring:
Læs mereK O MI TES AG. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 322 Offentligt N OTAT TIL FOLKETINGE TS E U RO PAUDVALG 11. september 2013 K O MI TES AG Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Rammenotat
Læs mereSTRAM IMPLEMENTERING SKADER DANSKE PATIENTRETTIGHEDER
STRAM IMPLEMENTERING SKADER DANSKE PATIENTRETTIGHEDER Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mens de danske politikere endnu en gang diskuterer offentlig versus privat
Læs mereRetningslinjer vedrørende metoder til beregning af markedsandele til rapportering
EIOPA-BoS-15/106 DA Retningslinjer vedrørende metoder til beregning af markedsandele til rapportering EIOPA Westhafen Tower, Westhafenplatz 1-60327 Frankfurt Germany - Tel. + 49 69-951119-20; Fax. + 49
Læs mereNiels Winther-Sørensen Martin Poulsen
www.pwc.dk Justering af erhvervsbeskatning og tilpasning i forhold til EUretten m.v. Lovforslag (høringsudkast af 5. oktober 2015) Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen ID: 10827557 Revision. Skat. Rådgivning.
Læs mereBemærkninger til lovforslaget
Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GRØNBOG. om lovvalg og kompetence i skilsmissesager. (forelagt af Kommissionen) {SEC(2005) 331}
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 14.3.2005 KOM(2005) 82 endelig GRØNBOG om lovvalg og kompetence i skilsmissesager (forelagt af Kommissionen) {SEC(2005) 331} DA DA GRØNBOG om
Læs mereVedlagt sendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 1 af 2. april 2004 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (L 221 - bilag 2).
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Arbejdsmarkedsudvalget (L 221 - bilag 21) (Offentligt) Ved Stranden 8
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 474 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Dyresundhed Sagsnr.: 2011-20-762-000059 Den 8. juni 2012 FVM 038 GRUNDNOTAT TIL
Læs mere5560/14 ADD 1 lao/js/mc 1 DG E 2 A
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 17. marts 2014 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2011/0398 (COD) 5560/14 ADD 1 AVIATION 15 ENV 52 CODEC 149 UDKAST TIL RÅDETS BEGRUNDELSE Vedr.: Rådets førstebehandlingsholdning
Læs mereHenvendelse til Europaudvalget om EU's tilgængelighedsdirektiv
Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0615 Bilag 3 Offentligt Til medlemmerne af Europaudvalget Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup, Danmark Tlf.: +45 3675 1777 Fax: +45 3675 1403 dh@handicap.dk www.handicap.dk
Læs mereSag T-241/01. Scandinavian Airlines System AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sag T-241/01 Scandinavian Airlines System AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber»Konkurrence aftale luftfart forordning (EØF) nr. 3975/87 anmeldte aftaler aftale, der overskrider rammerne for
Læs mere