Den pædagogiske baggrund, - hvordan lærer man og hvad lærer man ved at deltage

Transkript

1 Den Lette Jolle Denne jolle er i dobbelt forstand let. Det er forholdsvist let at bygge den. Den Vejer ikke så meget, så den er let at sætte i søen når den er bygget. Værdi/salgspris: Materialepris: DKK DKK

2 Den pædagogiske baggrund, - hvordan lærer man og hvad lærer man ved at deltage Futura Maritimas læringsplatforme bygger på klassisk produktionsskolepædagogik: Aktiviteterne har et slutprodukt, hvad enten det er en fysisk ting eller en oplevelse for et publikum. Deltageren er med til at udføre noget, der betyder noget. Deltagelsen gør en positiv forskel. Deltageren tilegner sig i processen nogle af de faglige kompetencer, der er nødvendige for produktet. Og oplever samtidig at lære noget og blive en del af et arbejdsfællesskab. Det er alt sammen byggesten i en dannelsesproces, og ved projektets valg af platforme, er det med til at udstikke nogle retninger for denne dannelse. Projektet til gerne noget ganske bestemt med deltagerne, nemlig at de også kommer til at se sig selv i det vi ret bredt forstået ser som den maritime fremtid. Og udover deres fokus på den maritime fremtid, er disse læringsplatforme specielle ved at være målrettet rimeligt korte forløb, hvor en gruppe deltagere kan være med fra start og til det færdige produkt. Platformene er derfor velegnede til workshops, hvor deltagere fra forskellige steder (og forskellige lande) mødes for at opleve at de udretter noget sammen. Det er derfor en væsentlig pointe at processen i beskrivelsen er opdelt i en forberedelses- og en produktionsfase. Afhængigt af den sammenhæng platformen skal anvendes i, kan grænsen mellem forberedelse og produktion naturligvis flyttes, så det kommer til at passe. Men det vil ikke ændre på at man altid skal sørge for at forløbet er godt forberedt. I løbet af projektets workshops fik deltagerne som sagt en del værkstedsfaglige kompetencer, der blev noteret på et kompetencecertifikat (se næste side). På den måde kunne vi både holde øje med hvor meget der alt i alt blev lært i løbet af projektet. Og samtidig fik hver eneste deltager anerkendt sin deltagelse og betydning for det samlede resultat, og kunne derfra tage det ind i sin faglige og menneskelige identitet. Det var ikke noget, der skulle fylde meget i selve processen, der koncentrerede alle sig om at opnå det bedst mulige slutprodukt, det lå bare hele tiden i baghovedet på workshoppens ledere, og det blev efter forløbet en del af historien om den workshop, hvor det alligevel var slutproduktet der fyldte mest.

3 Inholdsfortegnelse Forside 1 Den pædagogiske baggrund 2 Inholdsfortegnelse 3 Den Lette Jolle 4 Forberedelse 5 Svedekisten 5 Tegningerne og Skabelonerne 6 Køl 7 Byggeskabelon 8 Styrefinner 9 Ror, sværdkiste og sværd 10 Knæ, bjørn og bovbånd 11 Konstruktionskølen 12 Agterspejlet 13 Produktionsplanlægning Produktion 16 Strengere 16 Svøb 17 Skelettet 18 Endelig samling (klinket) 19 Sæderne Langrem 22 Dugen 23 Slidliste/Styrefinne 24 Fenderlisten og finish 24 Maling 25 Årer 26 Flagstang og flag mm 27 Mast, mastefisk og sejl Ror 30 Futura Maritima Kompetencecertifikat 31

4 Den Lette Jolle - består af et sejldugsbetrukket træskelet. I den simple udgave kan den med den rette forberedelse bygges på nogle få dage og alligevel være holdbar nok til at komme på en rotur uden at give mandskabet våde bukser. Og den kan også bygges i mere avancerede udgaver med sejl, mast, sænkesværd og ror, hvis man har mod på det. Så tager den lidt længere tid og koster også en smule mere i materialer. Denne læringsplatform beskriver den enkle version i detaljer, de mere avancerede muligheder nævnes kun kort til sidst i dokumentet. Jollen kan som sagt godt holde vand, den vejer ikke meget og kan derfor ros let og hurtigt i roligt vand. Man skal dog ikke ramle hårdt på sten og grund med den, så er det ikke sikkert sejldugen holder. Den ideelle gruppestørrelse er 4-10 deltagere. Det skal være gamle nok til at betjene almindeligt håndværktøj til at arbejde i træ, og de må gerne have lidt erfaringer med det værktøj. Jollen kan bygges af to mennesker på en terrasse, hvis naboerne kigger forbi et par gange, i hvert fald når der skal trækkes sejldug på skelettet. Hvis der skal en større gruppe i sving, skal man enten bygge flere joller eller lave en lidt mere avanceret version. Produktionstiden kan, med den ideelle gruppestørrelse og med forberedelser, som de er beskrevet her, være cirka en uge. Med en mindre gruppe vil det tage længere tid, og man kan også ved at flytte faser, der her er beskrevet som forberedelse, til produktionsperioden for at forlænge den. Forberedelsestiden er, som processen herunder er opdelt, cirka to uger Krav til plads og værktøj. Selve jollebygningen kræver ikke meget plads, den kan som sagt være på en normal terrasse, hvis man kun er 2-3 personer i processen. Med den her beskrevne ideelle holdstørrelse skal der gerne være m2 til rådighed. Og med større hold og flere parallelle processer, er der brug for endnu mere plads. Såfremt materialerne købes udskåret, skal der kun anvendes almindeligt håndværktøj til træbearbejdning i processen. Og så skal der være skruetvinger i rigt mål til rådighed. Materialet er træ og sejldug. Det behøver ikke være dyrt træ, vi har i en del joller stort set kun anvendt krydsfiner (i en kraftig kvalitet). Det krydsfiner, der indgår i den endelige båd skal have en grundig overfladebehandling (lak), så det ikke suger vand, når båden sættes i søen. Derudover bruges som regel lister af ask til strengere og svøb. Andre overvejelser. Konstruktionen og afprøvningen af processen er foretaget på Korsør Produktionshøjskoles værksted Værftet og i nogle projektworkshops med deltagelse fra partnerskolerne. Jollen kan bestemt også produceres i andre sammenhænge, men den er en specielt velvalgt opgave på et træværksted på en produktionsskole. Beskrivelsen her kunne godt være endnu mere detaljeret. Men den giver et rimeligt indblik i forløbet, og man er under alle omstændigheder nødt til at prøve sig lidt frem, så processen passer til den situation, den skal anvendes i.

5 Forberedelse Forberedelsen er opdelt i følgende processer: 1. Svedekisten 2. Tegningerne og skabelonerne 4. Konstruktionskølen 5. Agterspejlet 6. Produktionsplanlægningen der alle er beskrevet her nedenfor 1. Svedekisten Svedekisten er nødvendig når træet til konstruktionskølen og til svøbene skal bøjes i facon. Sådan en kan man sagtens lave selv Den skal bygges så den har plads til netop det træ man vil bøje og ikke til ret meget andet. Den skal være rimeligt tæt. Og så skal der ledes damp ind fra en eller anden kedel. Dampen skal ledes igennem et rør eller en slange, der kan tåle varmen. Vi brugte en ombygget gryde til at levere dampen og fyrede for det meste med affaldstræ under den. Og dampen ledte vi ind gennem et metalrør.

6 2. Tegningerne og Skabelonerne Udgangspunktet er naturligvis en forestilling om jollen, en tegning med størrelse og størrelsesforhold. Og derefter kan man begynde at fremstille skabeloner, nogle til at skære efter, nogle til at bygge jollens skelet op om. De fremstilles typisk i krydsfiner. Skabelonerne i dette dokument er fotograferet på baggrund af et kvadreret gitter (1 x 1 cm), så man kan få et rimeligt overblik over størrelsesforholdene. bortset fra skabelonen til konstruktionskølen, der er fotograferet på baggrund af et flisegulv, hvor fliserne er 33 x 33 cm Såfremt man vælger en konstruktionskøl af krydsfiner (se næste afsnit), er den i sig selv skabelonen. Men vælger man at lime kølen op af lister, er en reel skabelon meningsfuld. Det følgende viser et udvalg af de skabeloner vi brugte

7 Køl Her på det sidste billede er styrefinneskabelonen lagt ved for at vise hvorledes det skal passe sammen, når vi når dertil i processen (se under produktionen, afsnit 6)

8 Byggeskabelon Man starter med skabelonen ved middelspantet midt i jollen (mærket 0 med et x i). Man kan godt forsøge sig med at beregne skabelon 1 og 2, men i praksis er det lettest at sætte konstruktionskøl, midtskibsskabelon, agterspejl og et antal strengere op i en midlertidigt skelet (se under produktionen afsnit 1 og 3), og fremstille disse skabeloner på baggrund af mål herfra (en klamp proces, altså) Hvis man forsyner byggeskabelonen med huller (her i et eksempel fra en klinkbygget jolle med en anden kølkonstruktion), kan man desuden bruge skabelonen når der skal bøjes svøb (se under produktionen, afsnit 2). Det kræver dog at produktionsplanlægningen er sådan at opbygning af skelet og fremstilling af svøb ikke skal ske samtidig. I modsat fald skal der også fremstilles skabeloner til svøbbøjning.

9 Hvis man forsyner byggeskabelonen med huller (her i et eksempel fra en klinkbygget jolle med en anden kølkonstruktion), kan man desuden bruge skabelonen når der skal bøjes svøb (se under produktionen, afsnit 2). Det fordrer dog at produktionsplanlægningen er så opbygning af skelet og fremstilling af svøb ikke skal ske samtidig. I modsat fald skal der også fremstilles skabeloner til svøbbøjning. Styrefinner Til 8 fods jollen Til 12 fods jollen

10 Ror Sværdkiste og sværd

11 Bjørn Knæ Bovbånd

12 3. Konstruktionskølen Konstruktionskølen, der sidder indvendigt i skelettet, kan fremstilles i laminerede lister, der først har været en tur i en svedekasse. Man kan også nøjes med at skære den ud i kraftig krydsfiner (man skal lime at par af de tykke plader sammen for at den bliver kraftig nok - 2 x 15 eller 2 x 18 mm)

13 5. Agterspejlet Det færdiggjorte færdiglimede agterspejl indgår så sammen med skabeloner og konstruktionskøl i det grundskelet, båden kan bygges henover.

14 6. Produktionsplanlægningen Inden produktionen går i gang skal processen planlægges under hensyn til størrelsen på holdet og tiden, der er sat af til produktionen. Planen skal både være ambitiøs og realistisk, og man skal sørge for at alle sandsynligvis har lige travlt hele tiden. De fleste af produktionsfaserne ligger i forlængelse af hinanden mens sæder, årer og flagspil (det maritime udtryk for flagstang) og i den udvidede form ror og mast kan udføres som sideløbende processer et stykke af vejen. Har man fat i en længere jolle, kan dampbøjning af svøb til en vis grad foregå mens skelettet bygges. Man kan også med større hold udvide med udskårne navneplader eller andre former for pynt. Hvis man vil gennemføre projektet med større hold, anbefales det at man forinden har prøvet hele forløbet med et hold i idealstørrelsen, men så kan det erfaringsmæssigt også lade sig gøre. Se eksempel på en pakkeliste til en workshop på næste side.

15

16 Produktion Produktionen er opdelt i følgende processer 1. Strengere 2. Svøb 3. Skelettet 3.1 Opsætning med snor og skruer 3.2 Endelig samling (klinket) 4. Sæderne 4. 1 Langrem 5. Dugen 6. Slidliste/Styrefinne 7. Fenderlisten og Finish 8. Maling 9. Årer 10. Flagspil og flag der alle er beskrevet nedenfor. Og vil man ud i mere avancerede og sejlførende udgaver, skal man desuden igennem 11. Sværdkiste og sværd 12. Mast, stag, mastefisk og sejl 13. Ror der vil blive berørt ganske kort til sidst i dette afsnit 1. Strengere Strengerne er de langsgående lister (af ask) i skelettet. De skal skæres ud i passende længder (helst lidt for lange, så der er lidt at give af når de monteres). Billederne i afsnit 3 viser strengerne i funktion.

17 2. Svøb Svøbene fremstilles af lister af ask, der først varmes op i svedekisten og så bøjes i facon omkring nogle dertil indrettede skabeloner. Vi brugte tre forskellige skabeloner i forskellig størrelse så krumningen passede nogenlunde til de forskellige positioner i skelettet. De kan så trækkes endeligt til når de monteres. Antallet af svøb afhænger af jollens længde, men der må maksimalt være ca 20 cm mellem svøbene

18 3. Skelettet Agterspejl, byggeskabeloner og konstruktionskøl sættes op med bunden i vejret. Det gøres på en ramme, som vi her har hævet med mælkekasser. Og så monteres svøb og strengere. Der sættes en skrue i alle steder hvor strengere og svøb krydser hinanden samt i køl og agterspejl. Husk at forbore inden skruen sættes i.

19 3.2 Endelig samling (klinket) Når skelettet er endeligt bygget, vendes det om og skruerne i alle kryds udskiftes nitter (kobbersøm med klinkeskive)

20 4. Sæderne Sæderne fremstilles af en træramme med flet af tovværk

21

22 4. 1 Langrem Til at montere sæderne på monteres i begge sider en langrem (en lidt tykkere og bredere liste sat ud for en strenger i passende højde på indersiden af svøbet. Der kan samles med et klinket kobbersøm, der går hele vejen gennem langrem, svøb og strenger. Det er godt at montere sæderne inden dugen trækkes på, da de i høj grad er med til at stabilisere skelettet

23 5. Dugen Dugen lægges på, strammes hårdt til og fastgøres med hæftepistol.

24 6. Slidliste/Styrefinne Slidlisten/styrefinnen, danner i virkeligheden jollens ydre køl. Dens primære funktion er at gøre båden retningsstabil når den roes. 7. Fenderlisten og finish Udenpå dugen langs bådens ræling monteres fenderlisten. Og så kan knæ og bovbånd monteres.

25 8. Maling Hvis båden er monteret med sejldug, kan den sådan set godt holde vand. Men det er som ved et telt, hvis man rører dugen under vandlinjen (og det er svært at undgå) begynder det at pible ind. Man er altså nødt til at tætne dugen med tjære eller ganske almindelig maling (vi brugte oliemaling).

26 9. Årer Årer kan fremstilles på flere måder Åregafler eller åretolle monteres.

27 10. Flagstang og flag mm Flagstangen er jo ikke nødvendig for at jollen kan sejle. Men det pynter med et flag eller to. Og så er det en glimrende sideopgave, specielt til workshops med mange deltagere 11. Sværdkiste og sværd Hvis jollen skal være sejlførende, skal den forsynes med et sænkesværd for at minimere afdriften. Sværdet skal ned igennem konstruktionskølen via en sværdkiste, der indgår som en del af konstruktionskølen, og som også sørger for at vandet ikke løber ind i jollen. Konstruktionskølen skal forstærkes med ekstra lister langs sværdkisten. Se evt billedet i afsnittet om skabeloner (Forberedelse, afsnit 2)

28 12. Mast, mastefisk og sejl Skal jollen gå for sejl, skal der desuden fremstilles og monteres mast, mastefisk og stag. Vores indledende tegninger til det så således ud:

29 Hvis man (som vi gjorde i første omgang) anvender et eksisterende sejl fra en anden jolle til formålet, skal mast og stag naturligvis konstrueres herefter

30 13. Ror Og for at kunne føre sejl, skal jollen også forsynes med et ror

31 Futura Maritima Kompetencecertifikat for Ved Workshoppen BoatBuilderWorkshop maj 2014 er følgende kompetencer erhvervet/vist på følgende niveau: Rød/ Begynder: Deltageren er introduceret til teknikken/funktionen og har selv prøvet at bruge den med et anvendeligt resultat. Gul/ Øvet: Deltageren kan selv udføre enkle arbejdsopgaver efter anvisning/arbejdsbeskrivelse og deltage i mere komplicerede opgaver under vejledning. Grøn/ Kompetent: Deltageren kan selvstændigt gennemføre funktionens arbejdsopgaver i kendte og beskrevne arbejdssituationer og selv være med til at vurdere kvaliteten. Deltageren kan desuden beskrive opgaven og hjælpe mindre rutinerede deltagere i gang NB: En manglende vurdering betyder ikke nødvendigvis at kompetencen ikke er til stede, der har bare ikke været mulighed for at vise den i løbet af workshoppen.