Reklamepolitik. Randers Kommune Byr ds- og direktionssekretariatet Vedtaget i september 2007 og revideret i august 2009.

Transkript

1 Reklamepolitik Randers Kommune Byr ds- og direktionssekretariatet Vedtaget i september 2007 og revideret i august 2009.

2 Reklamepolitik Indledningsvist redegłres for de muligheder og begr nsninger loven giver kommunerne. Herefter beskrives den af Randers Byr d vedtagne reklamepolitik. Loven Til ikrafttr den den 1. juli 2006 er vedtaget en lov om kommuners anvendelse af fast ejendom og lłsłre til brug for reklamering for andre. Form let med den nye lov er, at give kommuner samme adgang til at anvende fast ejendom og lłsłre til reklamering som private. nsket er, at give kommunerne et bredere r derum for lokale beslutninger og undg detailregulering. Der er ingen belłbsm ssige begr nsninger p kommunens reklameindt gter. Der er ingen krav om hvad indt gten skal bruges til. Indt gten ved reklamering kan skaffe kommunen supplerende finansiering af sine opgaver, forhłjelse af serviceniveau eller andet. Der kan reklameres b de ved obligatoriske opgaver og ved fakultative opgaver. Der er ingen begr nsninger i loven p, hvilke faste ejendomme, kłretłjer eller andet lłsłre kommunen kan bruge som reklameplads. Loven indskr nker ikke den allerede tilladte reklamering, s som ü reklamepladser p bander i idr tsanl g ü reklamering p offentlige veje ü trafikselskabers ret til reklamering p busser Loven vedrłrer fast ejendom og lłsłre. Kommunens elektroniske medier er ikke omfattet af loven. Der m generelt ikke reklameres, hvis dette er i modstrid med anden lovgivning. Dette uddybes nedenfor under lovm ssige begr nsninger. Da loven alene giver kommuner en mulighed for reklamering kan kommunen regulere i hvilket omfang, kommunen łnsker at głre brug af muligheden. Der er alts ingen pligt for kommunerne til at udnytte lovens muligheder. 2

3 Reklamering p kommunale bygninger Kommunens bygninger skal bevare et klart kommuneimage og et genkendelighedspr g, samt signalere kommunens neutrale og saglige rolle i samfundet. Med henblik p at fastholde disse signaler m der ikke ops ttes reklamer p de bygninger, hvorfra kommunen driver sin virksomhed, uanset om bygningen ejes af kommunen eller andre. Reklamering p kommunalt lłsłre Der m ikke ops ttes reklamer for andre end kommunen p lłsłre s som kłretłjer, der anvendes til direkte borgerrettede opgaver, som hjemmepleje, inkassation, beredskab og lign. Der kan ops ttes reklamer for andre end kommunen p lłsłre s som affaldskłretłjer, arbejdskłretłjer til vejvedligeholdelse, parkvedligeholdelse, snerydning og lign., da der er tale om en udfłrelsesopgave, der ved anvendelsen af kłretłjet, ikke er rettet konkret til enkelte borgere men til almenheden. Busser og trailere der anvendes til biblioteksv sen, fragtning af personer (skoler, daginstitutioner, omr decentre m.v.) og lign. kan ligeledes anvendes til reklamering for andre end kommunen. I de tilf lde hvor der m ops ttes reklamer skal reklamerne v re afd mpede og af begr nset omfang p det enkelte kłretłj m.v. Dog kan der accepteres mere vidtg ende reklamering p f.eks. et kłretłj, hvis kłretłjet stilles vederlagsfrit til disposition for en skole, institution m.v. Der kan ogs accepteres mere vidtg ende reklamering p f.eks. et kłretłj, hvis kłretłjet indg r i et pilotprojekt vedrłrende miljłvenlige kłretłjer. Modtagelse af gaver mod at gaven anvendes til reklamering Kommunen kan modtage fast ejendom eller lłsłre som gave (vederlagsfrit) mod at disse anvendes til brug for reklamering af andre. Ydelse (gaven) og modydelsen (reklamev forhold til hinanden. rdien) skal dog have et passende rimeligt Reklamers indhold Det er et grundvilk r for kommunen, at den błr agere neutralt og sagligt i sin opgavevaretagelse. Der m derfor ikke reklameres for fłlgende og tilsvarende organisationer: Arbejdsgiverorganisationer Fagforeninger 3

4 Religiłse bev gelser Politiske partier og bev gelser, valgte medlemmer eller opstillede kandidater Herudover skal reklamens indhold afspejle og understłtte kommunens politik p et givent omr de. Eksempelvis skal en eventuel sundhedspolitik, błrnepolitik m.v. respekteres ogs ved valg af reklamer. Kommunen skal sikre, at sprogbrugen i reklamen og de signaler reklamen udsender, ikke i łvrigt kan virke stłdende. Eksempler p dette kan v re seksuelt betonede reklamer, d rligt sprogbrug m.v. Kommunen skal herudover p se, at reklamer i deres udformning og placering efter en konkret vurdering opfylder rimelige stetiske krav. Der henvises herudover til afsnit nedenfor om lovm ssige begr nsninger f.eks. ved reklamer henvendt mod błrn. Lovm ssige begr nsninger Der m generelt ikke reklameres, hvis dette er i modstrid med anden lovgivning. a) Markedsfłringsloven Kommunen har pligt til at sikre, at reklamen overholder markedsfłringslovens regler, selvom det er private reklamer kommunen s lger reklameplads til. Kommunen skal derfor sikre sig kontraktsretligt, at den private ikke overtr markedsfłringsloven. der I markedsfłringsloven er n vnt begr nsninger, hvoraf nogle v sentlige her n vnes: Der m ikke anvendes urigtige, vildledende eller urimeligt mangelfulde budskaber. Budskaber m ikke v re utilbłrlige over for andre. En reklame skal fremst s ledes, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form og uanset, i hvilket medium den bringes. Reklamer henvendt mod błrn behandles ogs i markedsfłringsloven: Markedsfłring rettet mod błrn og unge skal v re udformet med s rlig hensyntagen til błrn og unges naturlige godtroenhed, manglende erfaring og kritiske sans, som bevirker, at de er lette at p virke og nemme at pr ge. Markedsfłring rettet mod błrn og unge m ikke direkte eller indirekte opfordre til vold, anvendelse af rusmidler, herunder alkohol, eller anden farlig eller hensynslłs adf rd eller p utilbłrlig m de benytte sig af vold, frygt eller overtro som virkemidler. Markedsfłringen m ikke uden p dagogisk, samfundsm ssig eller anden saglig begrundelse indeholde afbildning eller beskrivelser af farlige situationer eller af situationer, der tilsides tter almindelig sikkerhed. b) Anden lovgivning Udover markedsfłringsloven - n vnt ovenfor - kan der v re s rlige love, der begr nser reklameringsretten f.eks.: 4

5 Lov om etnisk ligestilling, hvorefter ingen m uds ttes for direkte eller indirekte forskelsbehandling p.g.a. race eller etnisk oprindelse. Lov om naturbeskyttelse, hvorefter det er forbudt at reklamere i bent land. Lov om forbud mod tobaksreklamer. Lov om planl gning (Planloven) Anvendelse af ansattes bekl dning til reklamering for andre Loven har principielt bnet mulighed for at de ansatte via deres bekl dning kan reklamere for andre. Rent retligt vurderes dette dog ikke at v re en mulighed, da kommunen ikke kan gennemtvinge, at de ansatte reklamerer for andre end kommunen p sin arbejds-bekl dning. Dette ville stride imod grundl ggende menneskeretlige principper om fri udtryksvalg, ogs gennem bekl dning. Der m herefter ikke stilles krav til personalet, at man via sin p kl for andre end kommunen. dning m.v. reklamerer Reklameplads skal s lges til markedspris Kommunen har en indkłbspolitik der indeb rer, at der skal indhentes flere tilbud ved indkłb af varer og tjenesteydelser. Form let med politikken er, at forvalte kommunens łkonomi forsvarligt og sikre at markedsv rdien findes, ogs ved salg (af reklameplads). Indkłbspolitikkens principper skal derfor anvendes ved salg af reklameplads. Kommunen skal głre sig rimelige bestr belser for at fasts tte markedsprisen. Kommunen kan f.eks. konsultere et reklamefirma eller foretage prisundersłgelser af prisniveau for andre tilsvarende reklameydelser. Kravet om markedspris skal sikre, at kommunen ikke via reklamen giver stłtte til erhvervsdrivende. Kravet om markedspris g lder ikke, hvis der i s rlovgivningen er beskrevet hvilken pris kommunen skal tage, f.eks. ved trafikselskabsloven, hvor det s rligt er reguleret til hvilken pris reklamen skal s lges. Kontraktvilk r Kommunens reklamepolitik skal generelt afspejles i kontraktvilk rene, det v vilk rene for reklamering, reklamernes indhold m.v. re sig Kommunens struktur som en politisk organisation kan głre det nłdvendigt at kunne ndre omfang og indhold af reklamer p en rimelig smidig m de. Derfor skal reklamekontrakter have en kort varighed og kontrakter skal kunne opsiges med et passende kort varsel. Kompetence og reklameindt gten Kompetencen til at godkende salg af reklameplads p kommunens fast ejendom og lłsłre 5

6 placeres hos den enkelte afdeling/institutionsleder, idet forvaltningsdirektłren kan konsulteres, hvis det er tvivlsomt om et tilbud - som en leder łnsker at benytte - overholder reklamepolitikken. Reklameindt gten tilfalder den enkelte afdeling/institution. Vedtaget Denne reklamepolitik er vedtaget af byr det den 24. september