Halsnæs Kommune. Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Halsnæs Kommune. Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested"

Transkript

1 Halsnæs Kommune Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested Marts 2010

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen i markedsområdet Befolkning, indkomst og forbrug Planloven Tendenser på dagligvareområdet 21

3 Vurderinger og konsekvenser 3

4 Halsnæs Kommune Vurderinger og konsekvenser ICP er af Halsnæs Kommune blevet bedt om at vurdere de omsætningsmæssige konsekvenser af etablering af en discountbutik med et bruttoareal på m 2 + indtil 200 m 2 personalefaciliteter på Høje Tøpholm i Hundested. Det vurderes ligeledes, hvorledes etablering af discountbutikken kan influere på de overordnede udviklingsmuligheder for detailhandelen i Hundested bymidte. Vurderingerne foretages i forhold til bl.a. den nuværende og fremtidige konkurrencesituation på dagligvaremarkedet, herunder de forskellige operatører og deres butiks- og prisprofiler. Endvidere vurderes det, hvor stor en fremtidssikret, levedygtig fuldsortimentsbutik på stedet bør være. Det vurderes desuden, hvorledes etableringen vil påvirke de lokale forbrugeres indkøbsforhold. Endelig vurderes det overordnet, på baggrund af ICP s analyser, hvor der fremadrettet er markedsmæssige muligheder for at etablere dagligvarebutikker til et områdes lokale forsyning udenfor den eksisterende centerstruktur i Halsnæs kommune. Dagligvareudbuddet i Hundested-området ICP har foretaget en rekognoscering af dagligvareudbuddet i Hundestedområdet. Der var i 2009 en skønnet omsætning på ca. 165 mio. kr. i Hundested bymidte. Uden for bymidten ligger bl.a. Aldi, kiosken på havnen, et minimarked/kiosk på Stadionsvej ca. 1 km fra Høje Tøpholm samt et minimarked i Lynæs. I butikkerne uden for bymidten var der en omsætning på ca. 60 mio. kr. incl. moms i Markedsunderlaget I selve Høje Tøpholm bebyggelsen bor der i dag godt 600 mennesker. Disse havde et samlet dagligvareforbrug på 14 mio. kr. incl. moms i Dette ventes at falde en smule frem til I det ICP vurderer, vil være markedsområdet for en tidssvarende, fuldsortimentsbutik på Høje Tøpholm, bor der ca mennesker. Disse havde et dagligvareforbrug på 36 mio. kr. incl. moms i Dette ventes ligeledes at falde en smule frem til Endelig er der ca sommerhuse i Hundested-området incl. Haldområdet på nordkysten. Konsekvenser ved etablering af discountbutik på Høje Tøpholm Konsekvenserne for den eksisterende dagligvarehandel er beregnet for Forudsætninger Konsekvenserne vurderes ud fra følgende forudsætninger: - Der etableres en Fakta-discountbutik med et bruttoareal på ca. 750 m 2 i Nørregade 5-7 i Hundested. 4

5 Halsnæs Kommune - Vurderinger og konsekvenser - SuperBrugsen flytter fra Nørregade 53 til Nørregade 5-7 i Hundested. Den nye butik får et bruttoareal på knap m 2. - De 2 butikker får tilsammen 87 p-pladser. - Det forudsættes, at de 2 butikker åbnes senest i Den eksisterende SuperBrugsen i Nørregade 53 anvendes fremadrettet til andet formål end dagligvaredetailhandel. - Der er etableret en Lidl-discountbutik med et bruttoareal på godt m 2 i Frederiksværk i foråret Højbjerg-området ventes ikke udbygget væsentligt før efter Frem til 2020 etableres der her 165 boliger. - Der etableres boliger på Hundested havn inden På længere sigt etableres der ca. 120 plejeboliger på Høje Tøpholm. - Den overordnede konkurrencesituation påvirkes af åbningen af shoppingcentret Sillebroen i Frederikssund med et bruttoareal på ca m 2 og af etableringen af et storbutikscenter i Hillerød på indtil m 2. - For så vidt angår den fremtidige konkurrencesituation på dagligvareområdet i øvrigt, er det i denne analyse forudsat, at der ikke etableres andre større dagligvarebutikker frem til 2015 i markedsområdet i Hundestedområdet og i Frederiksværk. - Befolkningsudviklingen i kommunen følger den gældende befolkningsprognose. - Der regnes i forbindelse med fremskrivningen af det potentielle forbrug med en begrænset mængdemæssig stigning i forbruget pr. person frem til Det forudsættes, at lukkeloven er fuldt liberaliseret i Handel med dagligvarer via internettet vil ikke udvikle sig i et omfang, der betyder en væsentlig reduktion i den omsætning, der genereres i den traditionelle dagligvarehandel. Metode Med udgangspunkt i omsætnings- og forbrugsforudsætningerne udarbejdes på grundlag af de foreliggende oplysninger samt vurderinger og erfaringer fra lignende analyser et indkøbsmønster i I denne model indlæses forbrugsforudsætningerne for 2015, og der fås en omsætning for Denne omsætning vil butikkerne teoretisk opnå, såfremt forbrugernes indkøbsmønster er uændret fra 2009 frem til Derefter vurderes de konkurrerende projekters indflydelse, ændringerne i detailhandelsstrukturen og den generelle forventning til forbrugernes indkøbsorientering frem til På denne baggrund fremkommer omsætningen, såfremt der ikke etableres en discountbutik på Høje Tøpholm. Med udgangspunkt i denne beregning foretages vurderinger af, i hvor høj grad butikken vil påvirke dette indkøbsmønster og omsætningen i butikkerne. Der er alene foretaget en beregning af konsekvenserne for dagligvarer. 5

6 Halsnæs Kommune - Vurderinger og konsekvenser For så vidt angår udvalgsvarer, der ofte omsættesi i et begrænset omfang i discountbutikker, er dette marginalt i forhold til det samlede marked. Konsekvenser I nedenstående tabel vises konsekvenserne af etableringen af en discountbutik for detailhandelen i Hundested-området. En discountbutik på m 2 bruttoareal og indtil 200 m 2 personalefaciliteter vurderes at få en omsætning i 2015 på mio. kr. incl. moms. Nedenstående tal skal ikke ses som ICP s eksakte vurdering, men som niveauer for den fremtidige omsætning. Omsæt ning i 2009 Omsætning i 2015 uden discountbutik Omsætning i 2015 med discountbutik Konsekvens (mio. kr.) Discountbutik på Høje Tøpholm (25-30) Hundested Bymidte ca -(20) Hundested byområde ca. -(5) iøvrigt I øvrigt -(0-5) Tabel 1.1 Udviklingen i dagligvareomsætningen i Hundested (mio. kr. inkl. moms i 2009-priser) Det vurderes, at såfremt discountbutikken på Høje Tøpholm ikke er etableret i 2015, vil dagligvareomsætningen i 2015 i Hundested-området stige marginalt, som følge af etableringen af Fakta og flytningen af SuperBrugsen. En del af butikkerne uden for bymidten har i dag permanent søndagsåbent. Denne konkurrencefordel vil blive markant forringet, når lukkeloven liberaliseres i Etableringen af Fakta og en flytning og udvidelse af SuperBrugsen samt en liberalisering af lukkeloven, vil betyde en stigning i dagligvareomsætningen i bymidten på mio. kr. svarende til en stigning på 9-12 %. Etableringen af Fakta og flytningen og udvidelsen af SuperBrugsen vil således intensivere konkurrencen på dagligvaremarkedet i Hundestedområdet. Uden for bymidten ventes omsætningen at falde med mio. kr. incl. moms, hvilket varer til %. Butikken på Høje Tøpholm vil primært konkurrere med dagligvarebutikkerne i Hundested bymidte. Således vurderes det, at omsætningen vil falde med ca. 20 mio. kr. i Hundested bymidte. I Hundested i øvrigt ventes butikken på Høje Tøpholm, at betyde et fald i omsætningen på ca. 5 mio. kr. 6

7 Halsnæs Kommune - Vurderinger og konsekvenser Det er især dagligvarebutikkerne i Lynæs og St. Karlsminde samt minimarkedet/kiosken på Stadionvej og tankstationskiosken på Amtsvejen, der skal afgive denne omsætning. I begrænset omfang vil butikken tage omsætning fra butikker uden for Hundested byområde. Der vil bl.a. være tale om pendlere og turister, der i stedet for at foretage indkøb i f.eks. Frederiksværk, vil handle i butikken på Høje Tøpholm. Vurdering af den optimale størrelse på en discountbutik på Høje Tøpholm Der er en række forhold i Hundested, der fremadrettet vil påvirke de markedsmæssige vilkår. Den interne konkurrence vil forstærkes markant med etableringen af Fakta og udvidelsen og flytningen af SuperBrugsen. Bruttoarealet til dagligvarehandel øges skønsmæssigt med ca m 2. Skal der konkurreres mod dette udbud i et relativt afgrænset markedsområde, er det væsentligt, at også en butik til lokalområdets daglige forsyning er relativt stor. Samtidig står man som nævnt overfor en vidtgående liberalisering af lukkeloven, hvor en del mindre dagligvarebutikker vil miste en væsentlig konkurrenceparameter. En butik på Høje Tøpholm kan derfor ikke regne med at opnå nogen konkurrencemæssig fordel ved at betjene kunderne om søndagen. Den bør derfor have en størrelse, så den kan konkurrere med butikkerne i markedsområdet på lige vilkår. Generelt går udviklingen i retning af større og større dagligvarebutikker. Omsætningen pr. m 2 har gennem mange år været faldende og en del butikskoncepter foretrækker relativt større butikker, for ad den vej at optimere andre driftsmæssige forhold som f.eks. varehåndtering, personalevelfærd og personaleforbrug. Dette peger ligeledes i retning af, at man bør udlægge et relativt stort areal på Høje Tøpholm. Discountbutikken er som butikstype blevet indarbejdet som danskernes foretrukne lokalbutik og det ventes, at denne butikstype i 2014 vil stå for 34 % af den samlede omsætning i kolonialsektoren. I forhold til at etablere en butik til et lokalområdes daglige forsyning spiller både vareudvalget og prisen en rolle. Prisen er en væsentlig parameter, når mange forbrugere skal vælge dagligvarebutik. Derfor er en discountbutik en velegnet type til et lokalområdes forsyning. Det er derfor nærliggende, at der på Høje Tøpholm skal planlægges for netop denne butikstype. Da der i Hundested-området er ca sommerhuse, er der et ikke uvæsentligt sæsonudsving. Dette betyder, at butikkerne kan være relativt hårdt udnyttede i sommerperioden. For at en butik også i sommerperioden kan tilbyde kunder optimale indkøbsforhold, bør den være relativt stor. De fleste discountkoncepter efterspørger minimum m 2 bruttoareal incl. personalefaciliteter til en nyetablering. 2 koncepter efterspørger i dag mindre arealer: Fakta, der aktuelt etablerer sig i bymidten og Kiwi Minipris, der både har et stort sortiment og en fornuftig 7

8 Halsnæs Kommune - Vurderinger og konsekvenser prispolitik. Begge vil kunne etablere en butik inden for en samlet ramme på ca. 800 m 2 bruttoareal. Det er ICP s vurdering, at discountbutikkernes omsætningspotentiale i væsentlig grad bestemmes af andre forhold end størrelsen. F.eks. forhold som placering, personale, styrke i markedet, generel markedsføring og position og profil i dagligvaremarkedet. Derfor er det ICP s vurdering, at der ikke bør planlægges for en butik, der har et bruttoareal på mindre end m 2 incl. personalefaciliteter. Forbrugernes indkøbsforhold Etablering af en moderne discountbutik i Høje Tøpholm vil markant forbedre indkøbsforholdene for borgerne i den østlige del af Hundested. I dag har borgerne i Høje Tøpholm ca. 2.5 km til de større dagligvarebutikker i og ved Hundested bymidte. Denne forbedring har naturligvis størst betydning for de forbrugere, der ikke har adgang til bil. Vurdering af Hundesteds fremtid i lyset af Høje Tøpholm Hundested bymidte styrkes i den nordlige del ved SuperBest med 2 nye, store dagligvarebutikker. På nuværende tidspunkt har ICP ikke kendskab til, hvad den bygning, som SuperBrugsen i dag benytter, fremadrettet skal anvendes til. Det antages, at bygningen ikke fremadrettet vil blive brugt til dagligvaredetailhandel, der vil kunne sikre kundestrømmen i den sydlige del af bymidten. Netto i Nørregade 48 vil derefter være den sydligste ankerbutik, og sikre kundestrømmen omkring dette område. Der hvor bymidten er stærkest i den nordlige del mellem SuperBest og Netto - vil der med de nye butikker ske en styrkelse. Som det fremgår af ICP s konsekvensvurdering, vil der blive flyttet dagligvareomsætning fra bymidten til Høje Tøpholm. Dagligvareomsætningen vurderes derfor stort set at være uændret frem til 2015 trods etableringen/flytningen af de 2 dagligvarebutikker. Dette vil alt andet lige betyde mindre kundetrafik i Hundested bymidte. I forhold til antallet og karakteren af butikker og servicefunktioner i bymidten i dag vurderes det dog, at udviklingsmulighederne for bymidten kun marginalt vil blive påvirket af en butiksetablering på Høje Tøpholm. Udlæg af dagligvarebutikker til lokal forsyning andre steder i Halsnæs kommune ICP har overordnet foretaget en vurdering af hvor i Halsnæs Kommune, der udenfor den eksisterende centerstruktur, kan etableres en dagligvarebutik til et områdes lokale forsyning, så borgerne får væsentligt forbedrede indkøbsforhold for dagligvarer. I Melby bor der godt 700 personer, dertil kommer et meget væsentligt antal sommerhuse. De nærmeste større dagligvarebutikker ligger mere end 2 km. væk i enten Liseleje eller Asserbo. Afstanden til det store udbud i Frederiksværk er ca. 6 km. 8

9 Halsnæs Kommune - Vurderinger og konsekvenser Det vurderes overordnet, at der i Melby kan være basis for en dagligvarebutik til områdets lokale forsyning. Det skal dog pointeres, at sommerhusene vil udgøre en meget væsentlig del af det markedsmæssige grundlag for denne butik. I Vinderød bor der godt 600 personer. Der er ikke noget væsentligt opland uden for byområdet. Afstanden til de store udbud i Frederiksværk er godt 1,5 km. Dette betyder, at det lokale markedsmæssige underlag vil være for begrænset. En butik vil i meget høj grad være afhængig af trafikken på Helsingevej 9

10 Konkurrencesituationen i markedsområdet 10

11 Halsnæs Kommune Konkurrencesituationen i markedsområdet Konkurrencesituationen i markedsområdet I dette kapitel beskrives dagligvaredetailhandelen i og omkring Hundested og de forskellige detailhandelsmæssige tiltag, som er på vej i især Hundested by. Der er lagt vægt på at beskrive de aspekter af detailhandelen, som har indflydelse på driftsvilkårene for en discountbutik beliggende på Høje Tøpholm. Dagligvarebutik på Høje Tøpholm Det er i ICPs opdrag beskrevet, at den kommende discountbutik på Høje Tøpholm vil få et areal på omkring m 2 + op til 200 m 2 til personaleforhold. Butikken vil blive den eneste i området der er ca. 1 km. til den nærmeste butik, et minimarked beliggende på Stadionvej. ICP har vurderet, at markedsområdet for en sådan butik især vil være forbrugerne i nærområdet og sekundært forbrugerne i Hundested i øvrigt. Det er derfor relevant at se nærmere på, hvilke dagligvareudbud Hundested kan tilbyde forbrugerne i dag. Figur 2.1 Dagligvarebutikker i Hundested samt projektområdet på Høje Tøpholm. 11

12 Konklusioner, vurderinger og anbefalinger Dagligvarehandelen i Hundested Som det fremgår af figur 2.1 findes der i dag to supermarkeder, SuperBest og SuperBrugsen, i Hundested bymidte, 1 discountbutik samt et antal dagligvarebutikker i øvrigt f.eks. slagter, kiosk og blomsterhandler. Uden for bymidten findes endvidere en Aldi og 3 minimarkeder. ICP har i marts 2010 foretaget en rekognoscering af alle dagligvarebutikkerne i markedsområdet. Tilbage i 2008 blev samtlige butikker i Halsnæs kommune besøgt i forbindelse med en egentlig detailhandelsanalyse, hvor oplysninger om butikkernes omsætning for 2007 også blev indsamlet. Fremskrives omsætningen i butikkerne i det i figur 2.1 illustrerede markedsområde til 2009-niveau, beløber den samlede dagligvareomsætning sig til ca. 165 mio. kr. i Hundested bymidte og ca. 60 mio. kr. inkl. moms i byen i øvrigt i Den fremtidige konkurrencesituation i markedsområdet Dagligvarehandelen i Hundested by ventes styrket, når det nuværende Hundested Bibliotek og Lodsens Minde i Nørregade 5-7 viger pladsen for en ny SuperBrugsen og en Fakta samt 87 parkeringspladser. Den nuværende SuperBrugsen lukker og genanvendes til andre formål end dagligvaredetailhandel. Styrkelsen af den nordlige del af Nørregade styrker integrationen mellem den kundevendte del af havnen og Hundesteds detailhandel, da afstanden mellem de to områders tyngde mindskes. 12

13 Befolknings- og forbrugsforhold 13

14 Halsnæs Kommune - Befolknings- og forbrugsforhold Til brug for vurderinger af forbrugsunderlaget i markedsområdet er det nuværende og fremtidige forbrug af dagligvarer i det primære markedsområde samt det sekundære markedsområde beregnet. Afgrænsningerne af markedsområderne fremgår af figur 3.1. Det nære opland til projektet er boligerne i Høje Tøpholm, som ligger meget tæt på projektet. For kunderne i det øvrige primære opland vil projektet være den større dagligvarebutik tættest på bopælen. På grund af placeringen tæt på hovedindfaldsvejen til byen vil mange naturligt køre forbi projektområdet. Derfor vil det sekundære opland består af det resterende Hundested. Datagrundlag Der er ved beregningen af forbruget anvendt ICP s bearbejdning af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser samt oplysninger om bl.a. indkomstog befolkningsforhold fra Danmarks Statistik. Herudover anvendes oplysninger om seneste befolkningsprognose fra Halsnæs kommune. Beregningerne og opgørelserne knytter sig til 2009 samt horisontåret Figur 3.1 Det primære og sekundære markedsområde 14

15 Halsnæs Kommune Befolknings- og forbrugsforhold Befolknings- og indkomstforhold Figur 3.2 viser udviklingen i befolkningstallet i markedsområdet. Som det ses af figuren, boede der i 2009 godt 600 personer i det absolut nærmeste markedsområde, Høje Tøpholm, mens der i det øvrige primære opland boede knap personer. I alt vil således ca personer i det primære markedsområde have projektet som den nærmeste større dagligvarebutik. I hele Hundested boede knap personer i Det samlede befolkningstal i Hundested, som består af skoledistrikterne Storebjerg og Lerbjerg, forventes at falde knap 4 % i perioden 2009 til Således forventes der i hele Hundested at bo knap personer i Forbruget i den enkelte husstand afhænger af bl.a. antallet af personer pr. husstand samt husstandens indkomstniveau. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse er, med 1,8 personer pr. husstand i Høje Tøpholm, generelt lidt lavere end både landsgennemsnittet på 2,1 og den gennemsnitlige husstandsstørrelse for Hundested i alt på 2,2 personer. Figur 3.2 Udviklingen i folketal (antal personer) 15

16 Halsnæs Kommune Befolknings- og forbrugsforhold Forbrugsforhold På baggrund af ovenstående oplysninger om befolknings- og indkomstforholdene samt ICP s specialtabeller fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser er dagligvareforbruget for 2009 og 2015 beregnet. Som det ses i figur 3.2 er dagligvareforbruget i Høje Tøpholm beregnet til ca. 14 mio. kr. i 2009, mens det i det primære opland i øvrigt er ca. 22 mio. kr. i Samlet set er der således et dagligvareforbrug på 36 mio. kr. hos de forbrugere, der har projektet som den nærmeste større dagligvarebutik. Figur 3.2 Udviklingen i dagligvareforbrug fra 2009 til 2015 (i mio. kr.) I hele markedsområdet Hundested var dagligvareforbruget i mio. kr. Dagligvareforbruget i Hundested-området ventes at falde med omkring 2 % i perioden 2009 til Således vil det samlede dagligvareforbrug i Hundested være 199 mio. kr. i

17 Halsnæs Kommune Befolknings- og forbrugsforhold Turister og sommerhuse Udover dagligvareforbruget fra de fastboende i Hundested, er der dagligvareforbruget fra de godt sommerhuse i området. I området syd for Amtsvejen ligger alene omkring 500 sommerhuse. Herudover besøger en del camping- og endagsturister samt lystbådeturister Hundested. Alt i alt vurderes dagligvareforbruget i 2009 fra besøgende, pendlere til Hundested, sommerhusgæster og andre turister at være omkring 40 mio. kr. 17

18 Planloven 18

19 Halsnæs Kommune Planloven Planloven I et forsøg på at dæmme op for detailhandelens stigende fokusering på de større byer, blev der i 1997 gennemført en væsentlig stramning af den eksisterende planlov. Denne ændring er dog blevet revideret ved lovændringer i 2002 og senest i juli Der stilles således øgede krav til en regulering af udviklingen, herunder målsætning og dokumentation i kommuneplanerne, ligesom lokalplaner skal opfylde en række krav. Den seneste ændring har bevirket, at der er indført maksimale butiksstørrelser på m 2 for dagligvarebutikker og generelt m 2 for udvalgsvarebutikker. Hertil kan lægges op til 200 m 2 til personalefaciliteter. I denne sammenhæng defineres personalefaciliteter som lokaler, der alene tjener til personalets ophold og velfærd. Således kan f.eks. et kontor, hvor der står et spisebord, ikke tillægges bruttoarealet. Planhierakiet kort: By- og Landskabsstyrelsen Kommunerne By og Landskabsstyrelsen varetager de statslige interesser, der er beskrevet i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen By og Landskabsstyrelsen udmønter sin kompetence via de regionale miljøcentre. Kommunerne har med planlovsrevisionen af 2007 fået tillagt væsentligt mere vidtgående kompetencer. Det er derfor i meget vid udtrækning op til kommunerne at vurdere og argumentere for planlægningsmæssige forhold, der er det bærende element i den fysiske planlægning. Desuden er der i den nuværende regeringskonstellation og dens parlamentariske flertal en opfattelse af, at kommunerne selvstændigt skal udmønte Planloven, Landsplandirektiver m.v. I forhold til at få prøvet en lokal- eller kommuneplans lovlighed, kan denne indklages for Naturklagenævnet. Naturklagenævnet kan alene tage stilling til, om gældende regler er overholdt. Statslige interesser I Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009 fremgår det i kapitel 3.03 bl.a.. At arealer til butiksformål skal have god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især den gående, cyklende og kollektive trafik. I Krav til den kommunale planlægning pointeres det, at Planlægningen skal fremme en samfundsmæssig bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede. 19

20 Konklusioner, vurderinger og anbefalinger Lokalbutikker til dagligvarer I forhold til butikker, der skal betjene et lokalt område, opererer Planloven med 2 niveauer: Lokalcentre og enkeltstående butikker til lokalområdets daglige forsyning. Lokalcentre må maksimalt have et bruttoareal til detailhandel på m 2. Den enkelte butik må maksimalt udgøre m 2 bruttoareal. Butikker til lokalområdets daglige forsyning må maksimalt have et bruttoareal på m 2. Af Vejledning om detailhandelsplanlægning. Fremgår det, at disse butikker primært forhandler dagligvarer. Planloven regulerer således ikke direkte for butikker mindre end m 2 bruttoareal. Af Vejledning om detailhandelsplanlægning fremgår det dog at Butiksstørrelsen bør tilpasses det lokale opland,.. Af afgørelse 259, januar 2003 fra Naturklagenævnet fremgår, at en butik på 800 m 2 nu om dage efter omstændighederne kan betragtes som sædvanlig til et lokalområdes forsyning med dagligvarer. Vejledning om detailhandelsplanlægning siger endvidere For at der reelt er tale om enkeltstående butikker, bør butikker, der etableres på baggrund af denne bestemmelse, som udgangspunkt placeres med en afstand på mindst 500 m fra andre butikker og områder udlagt til butiksformål. Desuden fremgår I situationer hvor en fysisk barriere gør, at den reelle afstand er større, som f.eks. en større vej eller jernbane, der afskærer den enkeltstående butik fra et nærliggende centerområde eller andre enkeltstående butikker, kan kommunalbestyrelsen gøre rede for rimeligheden ved en mindre afstand. Det vurderes, at andre forhold, der kan indgå i vurderingen af størrelsen af en butik, til et lokalområdets lokalforsyning f.eks. er, antallet af arbejdspladser i nærheden, sæsonudsving som følge af f.eks. turisme, konkurrencesituationen, m.v. 20

21 Tendenser på dagligvareområdet 21

22 Halsnæs Kommune Tendenser på dagligvareområdet Nogle af de faktorer, som har væsentlig indflydelse på dagligvaresektorens udvikling, er af generel karakter, mens andre har en mere direkte forbindelse med driftsforholdene i de forskellige butikstyper. Generelle forhold Uanset om der vil ske en økonomisk vækst, vil forbrugerne i de kommende år stille større krav til detailhandelen med hensyn til bl.a. butikkernes vareudvalg, varernes kvalitet samt butikkernes prispolitik. Forbrugerne Den fremtidige forbruger vil være mere bevidst i forbindelse med sine indkøb. Der må generelt forventes en skærpet konkurrence i dagligvarehandelen. Eksisterende lavprisformer inden for butikstyperne vil få større betydning og nye butiksformer baseret på et lavpriskoncept vil blive udviklet. For den enkelte forbruger vil den stærke priskonkurrence imidlertid ikke betyde et enten/eller, men et både/og ved valg af indkøbssted. Forbrugeren vil i nogle situationer søge at realisere de prisfordele, som forskellige lavprisformer vil kunne tilbyde. I andre situationer vil forbrugeren søge mod det indkøbssted, hvor f.eks. vareudbuddet er mere specialiseret, servicegraden er højere, og omgivelserne er mere spændende og tiltalende, og det vil forbrugeren så til gengæld også betale en merpris for. Forbrugerne vil lægge vægt på, at der er et stort vare- og/eller butiksudvalg i den enkelte butik. Dette forhold - kombineret med forbrugernes generelt øgede mobilitet - bevirker, at afstanden til indkøbsstedet vil få aftagende betydning. En tendens der går imod denne udvikling, er den øgede fokus på klimavenlighed. Her lægges der vægt på, at transportarbejdet i forbindelse med f.eks. indkøb minimeres mest muligt. Dette trækker i retning af, at butikkerne generelt skal ligge så tæt på forbrugernes bopæl som muligt. 22

23 Halsnæs Kommune Tendenser på dagligvareområdet Der er en generel tendens til, at omsætningen pr. arealenhed inden for detailhandelen og dagligvarehandelen er faldende i disse år. Det vil sige, at selvom forbruget har været stigende set over en lang årrække, så har tilvæksten i detailhandelsarealet været så meget større, at arealeffektiviteten (målt som omsætningen pr. arealenhed) har været faldende. Lukkeloven I de senere år er der gennemført flere lempelser i lov om butikstid. Således har butikkerne mulighed for at holde åbent 21 søndage om året. Den væsentligste ændring i forhold til tidligere er dog stadig, at der gives butikkerne mulighed for at holde døgnåbent fra kl. 06 mandag morgen til kl. 17 lørdag eftermiddag. I 2010 ventes det, at Folketinget vedtager en revision af lukkeloven. Konsekvenserne af ændringen bliver formentlig, at det pr. 1. oktober 2012 bliver muligt at holde døgnåbent alle ugens dage, dog undtaget helligdage på årsbasis. På helligdagene må butikker med en omsætning under ca. 30 mio. dog stadig holde åbent, ligesom kiosker og en række dagligvarespecialbutikker kan holde åbent. En forøgelse af antallet af åbningstimer i butikkerne vil kunne lette noget af presset på de butikker, som i dag er stærkt belastede. Det vurderes dog ikke, at liberaliseringen i nævneværdigt omfang vil bremse etableringstakten i dagligvaresektoren. En yderligere liberalisering af lukkeloven ventes at betyde, at omsætningen vil falde især for de dagligvarebutikker, der pga. lav omsætning har kunnet holde åbent om søndagen samt tankstationer. E-handel Handel over internettet har igennem de senere år været stigende. Internettet har opnået en meget stor betydning inden for en lang række serviceområder som bankvirksomhed, handel med rejser m.v. Der findes ikke egentlig statistik, der belyser hvilken betydning nethandel har for den traditionelle detailhandel, ligesom der ikke er nogen klar skillelinje mellem e-handel, traditionel postordre og varer, der bestilles over nettet, men afhentes i en butik. Nethandlens brancheorganisationer har heller ikke noget klart billede af den del af nethandelen, der alene omfatter detailhandelsvarer. Samlet set vurderes det, at nethandel og postordre med detailhandelsrelaterede varer udgør omkring 5-10 % af den samlede detailhandelsomsætning i Danmark, der i 2008 udgjorde omkring 225 mia. kr. inkl. moms. For dagligvareområdet gælder det, at e-handel, når man ser bort fra Aarstiderne og specialfødevarer, har været meget begrænset. I udlandet vækster e- handel med dagligvarer dog kraftigt, og en lang række kæder har etableret e- handelsportaler. I Danmark har SuperBest en e-handelsportal, ligesom der er enkelte operatører, der opererer lokalt eller regionalt. Dansk Dagligvareleverandørforening forventer i sin prognose, at e-handel på dagligvaremarkedet i 2014 udgør godt 2,5 % af den samlede omsætning. 23

24 Halsnæs Kommune Tendenser på dagligvareområdet Behov for butiksareal Selvom der i visse områder er en overkapacitet i butiksnettet, og selvom Lukkeloven bliver liberaliseret og andre salgsformer som e-handel vinder frem, så vil der stadig, som følge af den almindelige strukturudvikling i detailhandelen og ændringer i forbrugernes indkøbsadfærd og deres forventninger til hvad en moderne, funktionel butik skal kunne præstere, være behov for nyt butiksareal. Dette betyder også, at de gennemsnitlige butiksstørrelser i de senere år har været stadigt stigende. Der vil også i de kommende år være interesse for investeringer i butikker/butiks-centre i eksisterende byområder, bl.a. i forbindelse med byfornyelse og revitalisering. Den fremtidige butiksstruktur i dagligvaresektoren vil fremadrettet, generelt være præget af færre, men større butikker. Supermarkeder og varehuse Af kæder inden for dette område kan nævnes Kvickly og Føtex (varehuse) og SuperBrugsen, SuperBest og Irma (supermarkeder). Supermarkederne har omkring halvdelen af omsætningen i kolonialsektoren (varehuse, supermarkeder, discountbutikker, minimarkeder m.m.), og denne butikstype findes nu i alle byer med mere end indbyggere. En butikstype som varehuset (Kvickly, Føtex m.fl.) har ligeledes fået stigende betydning og findes nu i alle byer med mere end indbyggere uden for Københavnsområdet. Discountbutikker I denne kategori findes butikskæderne Netto, Fakta, Aldi, Lidl, Rema 1000 og Kiwi Minipris. 24

25 Halsnæs Kommune Tendenser på dagligvareområdet I forbindelse med de senere års stærke priskonkurrence har discountbutikken, som i sin markedsføring fremhæver sit lave prisniveau, opnået en omsætning på 30 % af det samlede kolonialsektor. Ifølge Dansk Dagligvareleverandørforenings prognose vurderes det, at discountbutikkerne i 2014 vil stå for ca. 34 % af den samlede omsætning i kolonialsektoren. Den gennemsnitlige størrelse har gennem de senere år været stadigt stigende. Nyetablerede butikker har typisk et bruttoareal på m 2 for de mindste koncepter (Kiwi og til dels Fakta) til m 2 for de øvrige koncepter. Størrelsen beror i mindre grad på sortimentets bredde end på de forskellige butikkers koncept og krav til varehåndtering etc. Samtidig har discountbutikken fået en udbredelse, hvor den nu forekommer i alle byer over indbyggere, samt i ca. tre fjerdedele af byerne mellem og indbyggere. Når discountbutikken ofte findes i selv relativt små markedsområder, har det sammenhæng med, at discountbutikken i sit udviklingsforløb har ændret sig fra sit oprindelige koncept. Således har discountbutikken udvidet sit varesortiment med ferskvarer som f.eks. frugt/grønt, mejeriprodukter og slagtervarer. Herved dækker discountbutikken så stor en andel af forbruget på dagligvareområdet, at den i mange mindre byer og markedsområder fungerer som en nærbutik i konkurrence med minimarkedet. Kombinationen af en lav eller relativt lav pris, et stramt styret koncept og et godt basissortiment af ferskvarer, kolonial og kemisk-tekniske artikler har betydet en generel accept af konceptet. Discountbutikken betragtes i dag af mange forbrugere som deres foretrukne dagligvarebutik. Antallet af varenumre i en discountbutik varierer i de forskellige koncepter. Aldi opererer med ca. 800 varenumre. Netto, Fakta og Lidl har varenumre. Rema 1000 har mellem varenumre og Kiwi Minipris har mere end varenumre. Til sammenligning har eksempelvis et velassorteret supermarked ofte varenumre. Minimarkeder m.m. I denne kategori findes f.eks. butikskæderne Dagli Brugsen, Lokalbrugsen, Spar og Kwik Spar. Det vurderes i Dansk Dagligvareleverandørforenings prognose, at denne butikstype vil gå fra at have ca. 24 % af det samlede omsætning i dag til ca. 15 % i Butikkerne er bl.a. kendetegnet ved salgsarealer på m 2. Mange af butikkerne har kioskpræg, og anvendes ofte til suppleringskøb. Der er kun etableret få nye butikker indenfor de senere år. Mange butikker inden for denne type er de senere år konverteret til kiosker, discountbutikker eller lukket. Butikstypen har gennem de senere år været under stærkt pres fra især discountsektoren og har typisk svaret igen med f.eks. længere åbningstider herunder søndagsåbent. 25

26 Halsnæs Kommune Tendenser på dagligvareområdet En liberalisering af Lukkeloven må frygtes at kunne få negative konsekvenser for denne butikstype. Lavprisvarehuse Danmarks eneste lavprisvarehuskoncept er Bilka. Der er de senere år etableret 4 Bilka-varehuse i henholdsvis Viborg, Horsens, Field s i Ørestaden og i Sønderborg. De 2 seneste etableringer er dog etableret som 2-butiksmodeller, der består af en dagligvarebutik på m 2 og en udvalgsvarebutik på m 2.. Der er planer om at etablere en lignende butik i Herning. Fødevarespecialbutikker I de større dagligvarebutikker bliver der i stadigt stigende omfang etableret specialafdelinger, som vil påføre specialbutikkerne konkurrence. Dette kombineret med den stærke priskonkurrence, har betydet at antallet af specialbutikker som slagtere, bagere, fiskeforretninger m.m. er blevet kraftigt reduceret. Specialbutikkerne kræver i dag et stort kundeunderlag, og vil derfor generelt have svært ved at overleve, når de ligger for sig selv eller i lokalcentre og endog i visse mindre kommunecentre/bydelscentre. Som modtræk mod de større dagligvarebutikker vil man i fremtiden formentlig kunne se en øget kædedannelse (Mesterslagteren, Vignoble og Guldbageren) samt fremkomsten af nye butiksformer inden for specialbutiksområdet baseret på kvalitet og indkøbsoplevelse for forbrugerne (f.eks. Lagkagehuset). Dette vil dog primært ske i de større byer. Convenience nærbutikker I de senere år er der udviklet 3 nye nærbutikskoncepter som aflæggere af eksisterende discountbutikker og supermarkeder. Der er tale om Døgnnetto, Fakta Quick og Irma City. Desuden har COOP planer om at lancere endnu et lignende koncept. Butikkerne har et salgsareal på m 2 og er kendetegnet ved, at de placerer sig i befolkningsrige områder, hvor der ofte samtidig er stor persontrafik. De fører et til tider anderledes og smallere sortiment end fuldsortimentsbutikkerne og arbejder generelt med et lidt højere prisniveau på visse varegrupper. Desuden har de generelt længere åbningstider. Tankstationer og kiosker I de senere år har døgnkiosker og kiosker i forbindelse med tankstationer, fået en stadigt større del af omsætningen inden for dagligvareområdet og convenienceområdet. En liberalisering af Lukkeloven kan bevirke, at de øvrige dagligvarebutikker kan genvinde en del af den omsætning, de i de senere år har mistet til kioskerne og tankstationerne Udespisning Fastfood, take-away og udespisning forventes generelt i de kommende år at erstatte en stadigt større del af forbrugernes indkøb af fødevarer. 26

27 Halsnæs Kommune Tendenser på dagligvareområdet Ser på forbrugsundersøgelsen fra Danmarks Statistik udgør det beløb som forbrugerne anvender til udespisning inkl. køb i kantine 15-20% af det samlede forbrug af dagligvarer. Det tilsvarende tal i USA er 50 %. Der hersker generel enighed om, at andelen i Danmark vil stige, men i hvilken grad, vil afhænge af de generelle konjunkturer, modestrømninger og holdninger til madlavning. Skal dagligvarebutikkerne have andel i dette marked, vil det betyde behov for yderligere arealer til produktion og tilberedning. 27

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø 1 1.0. Indledning ICP er af Reitan Ejendomsudvikling A/S blevet bedt om at udarbejde en redegørelse for de planlægningsmæssige forhold i Lokalcenter Søbækken

Læs mere

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Rema 1000, Farum Hovedgade 50 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Sorgenfri bymidte Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Rødovre, den 2. september 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Reitan Ejendomsudvikling A/S har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at uddybe Notat af 24. juli 2013

Læs mere

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik REMA 1000 ved Strib Landevej 75 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik September 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen ELF Development A/S VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen 29. oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Detailhandelsmæssige konsekvenser af butikker i Irma-byen 3 2. Konkurrencesituationen

Læs mere

Rema 1000, Kvistgård. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Rema 1000, Kvistgård. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Rema 1000, Kvistgård Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold 12

Læs mere

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP

Læs mere

Innovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev

Innovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev Innovater A/S Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev 23. maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Omsætningsmuligheder for to dagligvarebutikker i Haderslev 3 2. Dagligvarehandelen i den nordlige

Læs mere

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3.

Læs mere

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik Solrød Center Konsekvenser af etablering af discountbutik Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Solrød kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Solrød

Læs mere

Frederikssund Kommune. Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund

Frederikssund Kommune. Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund Frederikssund Kommune Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund Februar 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 2. Tendenser på detailhandelsområdet

Læs mere

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2 REMA 1000 NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2

Læs mere

Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby

Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby Rødovre, den 16. januar 2017 Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca. 1.000 m 2 i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt ICP gennemføre en vurdering af hvilke konsekvenser

Læs mere

Roskildevej 340, Rødovre. Vurderinger af og konsekvenser ved etablering af dagligvarebutik

Roskildevej 340, Rødovre. Vurderinger af og konsekvenser ved etablering af dagligvarebutik Roskildevej 340, Rødovre Vurderinger af og konsekvenser ved etablering af dagligvarebutik 23. januar 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 9 3. Befolknings-

Læs mere

Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008

Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Halsnæs kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance

Læs mere

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune BLST Miljøcenter Odense Bilag 1 marts 2011 Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune I forbindelse

Læs mere

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel November 2013 Detailhandel 2 Effekter ved frikommuneforsøg 3 Indhold 4 Sammenfatning 7 Metode 8 0-alternativet 10 Udvidelse af viborg bymidte 18 store udvalgsvarebutikker i viborg bymidte 22 Ny centerstruktur

Læs mere

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen Furesø Kommune Analyse af detailhandelen Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Furesø kommune 2013 12 3. Udviklingen i detailhandelen i Furesø kommune 22 4.

Læs mere

Lolland kommune. Analyse af detailhandelen

Lolland kommune. Analyse af detailhandelen Lolland kommune Analyse af detailhandelen Oktober 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Lolland kommune 17 3. Statistisk bymidteafgrænsning 25 4. Befolknings-

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND

Læs mere

Schaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted

Schaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted Schaumann Development A/S Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger 3 2. Konkurrencesituationen 8 3. Befolknings- og forbrugsforhold 14 Vurderinger 3 Vurderinger

Læs mere

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park November 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 13 3.

Læs mere

Allerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering

Allerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering Allerød Kommune Konsekvensanalyse af varehusetablering på Posthus-grunden August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser af varehusetablering 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 11 3. Befolknings- og

Læs mere

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT MAJ 2015 Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj okologi.dk 87 32 27 00 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe

Læs mere

Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse

Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse Rudersdal Kommune Detailhandelsanalyse August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Rudersdal kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance

Læs mere

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2014 [Skriv her] Silkeborgvej 260-8230 Åbyhøj - www.okologi.dk - 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske marked... 3 Den økologiske markedsandel for 23

Læs mere

Odense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen

Odense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen Odense Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen August 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Odense 23 3. Befolknings-

Læs mere

Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi

Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi Århus kommune Analysegrundlag til planstrategi August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammendrag og konklusion 3 2. Detailhandelen i Århus kommune 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Århus kommune 14 4.

Læs mere

Vedr. Detailhandelsanalyse 2016, metodebeskrivelse, analyseresultater samt notat om konsekvenser af etablering af dagligvarebutik i Fårevejle Kirkeby

Vedr. Detailhandelsanalyse 2016, metodebeskrivelse, analyseresultater samt notat om konsekvenser af etablering af dagligvarebutik i Fårevejle Kirkeby Rødovre, den 10. marts 2017 Vedr. Detailhandelsanalyse 2016, metodebeskrivelse, analyseresultater samt notat om konsekvenser af etablering af dagligvarebutik i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt

Læs mere

FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG

FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I For- og bagside: Panorama af hjørnet ved Søndersøvej og Middelfartvej. 2 Indhold OMRÅDE TIL LOKALCENTER VED DUEDALEN I INDHOLD Oversigtskort........................................................................................

Læs mere

Taastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup

Taastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup Taastrup, Kuldysssen Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup November 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser ved etablering af en Lidl dagligvarebutik ved Kuldyssen i Taastrup

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT

ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT ØKOLOGISK MARKEDSNOTAT 2016 INDHOLD»» Udviklingen i det økologiske marked 4»» Den økologiske markedsandel pr. varegruppe 6»» Den økologiske omsætning 8»» Salget fordelt på salgskanaler 12»» Salget fordelt

Læs mere

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandelsplan Kommuneplantillæg nr. 5 Sydfalster Kommune 2003 Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandel/butiksstruktur i Sydfalster Kommune REDEGØRELSE Indledning I 1997 vedtog Folketinget en ændring af

Læs mere

Marsk Centret. Etablering af en dagligvarebutik

Marsk Centret. Etablering af en dagligvarebutik Marsk Centret Etablering af en dagligvarebutik Januar 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold 12 Vurderinger og konsekvenser

Læs mere

Interviewundersøgelse i Faaborg

Interviewundersøgelse i Faaborg Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview

Læs mere

Vordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet

Vordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Vordingborgvej 78-82 Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Juli 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation 13 3. Befolknings- og

Læs mere

Hvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune

Hvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune 19. december 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Hvidovre kommune 19 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23

Indholdsfortegnelse. Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23 Kommuneplan 2013 Indholdsfortegnelse Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23 2 Kommuneplantillæg > Forslag til tillæg 01 - detailhandel

Læs mere

Tønder kommune. Analyse af detailhandelen

Tønder kommune. Analyse af detailhandelen Tønder kommune Analyse af detailhandelen Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Tønder kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance

Læs mere

Værløse Bymidte. Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen

Værløse Bymidte. Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen Værløse Bymidte Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udvikling af detailhandelen i Værløse 3 2. Detailhandelen i Værløse 18 3. Nuværende og fremtidig konkurrencesituation

Læs mere

Hørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten. Februar 2019

Hørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten. Februar 2019 Hørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten Februar 2019 Hørsholm bymidte Vurdering af konsekvenserne ved etablering af et urbant knudepunkt med butikker i krydset Usserød Kongevej

Læs mere

Betydning af e-handel i Lyngby- Taarbæk kommune

Betydning af e-handel i Lyngby- Taarbæk kommune Betydning af e-handel i Lyngby- Taarbæk kommune April 2014 ICP s forventninger til den fremtidige e-handel Dagligvarer Inden for dagligvarer er det vanskeligt at spå om udviklingen. På den ene side har

Læs mere

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I

Læs mere

Lejre Kommune. Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø

Lejre Kommune. Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø Lejre Kommune Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø 24. februar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og arealudlæg 3 2. Detailhandel i Hvalsø bymidte 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1:

Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1: Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1: Butiksbegrebet omfatter salgsog udleveringsteder, herunder selv-stændige boder og stadepladser Definition 2: En butik er et sted, hvorfra der

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 1 Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 Ændring af detailhandelsbestemmelser Marts 2012 INDLEDNING 2 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanen indeholder en overordnet hovedstruktur for

Læs mere

DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer.

DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer. Notat DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE 6. juni 2012 Projekt nr. 206436 Version 4 Dokument nr. 123057003 Version 4 Udarbejdet af MST Kontrolleret af PFK Godkendt af RD NIRAS har i vinteren

Læs mere

Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring

Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Odense Kommune har fremlagt forslag til temaplantillæg om detailhandel i offentlig høring i perioden

Læs mere

Skive kommune. Analyse af detailhandelen

Skive kommune. Analyse af detailhandelen Skive kommune Analyse af detailhandelen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Skive Kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance

Læs mere

Detailhandel i Brøndby

Detailhandel i Brøndby Detailhandel i Brøndby NB. Du kan klikke på tabellen og se den mere tydeligt. Status for detailhandlen i Brøndby Primo 2013 var der i Brøndby Kommune 77 butikker med et samlet bruttoareal på 40.600 m2.

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget den 05-03-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget Protokol Tirsdag den 5. marts 2013 kl. 08:15 afholdt Udviklings- og Strategiudvalget møde i udvalgsværelse

Læs mere

Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning

Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning Notat 28. februar 2018 Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning Planloven fastlægger de overordnede rammer for kommunens detailhandelsplanlægning. Loven rummer tre ligeværdige

Læs mere

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur Samlet detailhandelsstruktur Ved nedlæggelsen af Hovedstadsrådet i 1989 blev Regionplan 1989 for hovedstadsområdet fastlagt som en fælles ramme for de 5 amters videre regionplanlægning. Den trafikale og

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I SLOTSCENTRET

NY DAGLIGVAREBUTIK I SLOTSCENTRET LOKALPLAN NR. 1.24 NY DAGLIGVAREBUTIK I SLOTSCENTRET KALUNDBORGVEJ SLOTSVEJ 9o VALDEMAR SEJRSVEJ SLOTSVOLDEN Slotscentret NORDRE BANEVEJ UDVIKLINGSENHEDEN APRIL 2005 1 Hvad er en lokalplan? En lokalplan

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Forslag til Lokalplan nr og kommuneplantillæg 29

Forslag til Lokalplan nr og kommuneplantillæg 29 Forslag til Lokalplan nr. 12.06 og kommuneplantillæg 29 Høringsperiode 14. september til 9. november 2017 Oversigt over forslag og bemærkninger fra høringsfase samt administrationens indstilling hertil

Læs mere

INDSIGELSER MOD FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 29 OG FORSLAG TIL LOKAL- PLAN DAGLIGVAREBUTIK I MØRKØV

INDSIGELSER MOD FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 29 OG FORSLAG TIL LOKAL- PLAN DAGLIGVAREBUTIK I MØRKØV Holbæk Kommune Vækst og bæredygtighed Plan og Åben Land Kanalstræde 2 4300 Holbæk Alene sendt pr. mail til: plan@holb.dk Sagsnr.: 58480 vbw@lundgrens.dk Tlf.: 3525 2922 2. maj 2017 INDSIGELSER MOD FORSLAG

Læs mere

Detailhandelsanalyse Skanderborg Kommune

Detailhandelsanalyse Skanderborg Kommune 4 Detailhandelsanalyse Detailhandelsanalyse 5 Sammenfatning Der er gennemført analyser af detailhandlen i Skanderborg Kommune i 1997, 2003, 2008 og i 2014. Skanderborg Kommune har gennem perioden gradvist

Læs mere

Virum Sorgenfri. Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte

Virum Sorgenfri. Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte Virum Sorgenfri Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 11 3. Befolknings-

Læs mere

2 REGELSÆTTET OMKRING DETAILHANDELSPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET. T: D: Sortemosevej 2 F:

2 REGELSÆTTET OMKRING DETAILHANDELSPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET. T: D: Sortemosevej 2 F: Notat Dragør Kommune SYDSTRANDSCENTERET 15. november 2011 Udarbejdet af MST Kontrolleret af Godkendt af 1 BAGGRUND FOR OPGAVEN På Kommunalbestyrelsens møde den 27. oktober blev det besluttet at opfordre

Læs mere

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget

Læs mere

Hørsholm Kommune. Udviklingsmulighederne

Hørsholm Kommune. Udviklingsmulighederne Kommune Udviklingsmulighederne September 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner, vurderinger og anbefalinger 1 2. Tendenser på detailhandelsområdet 19 3. Detailhandelen i kommune 31 4. ICP Shopping Index

Læs mere

NOTAT. Etablering af nyt bydelscenter på Nordens areal. Projektet. Bydelscenter. Befolkningsgrundlag

NOTAT. Etablering af nyt bydelscenter på Nordens areal. Projektet. Bydelscenter. Befolkningsgrundlag 1 Etablering af nyt bydelscenter på Nordens areal Projektet I nærværende notat undersøges mulighederne for at etablere et bydelscenter til detailhandel på maskinfabrikken Nordens areal nord for Mølholmvej

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

HOLMEGAARD KOMMUNE D E T A I L H A N D E L S P L A N. Tillæg nr. 11 til kommuneplanen. for HOLMEGAARD KOMMUNE. Forslag den 21. december 2005.

HOLMEGAARD KOMMUNE D E T A I L H A N D E L S P L A N. Tillæg nr. 11 til kommuneplanen. for HOLMEGAARD KOMMUNE. Forslag den 21. december 2005. HOLMEGAARD KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING Tillæg nr. 11 til kommuneplanen D E T A I L H A N D E L S P L A N for HOLMEGAARD KOMMUNE Forslag den 21. december 2005. Nyt forslag den 25. april 2006. Vedtaget den

Læs mere

Sorgenfri Torv. Konsekvenser ved en udvidelse

Sorgenfri Torv. Konsekvenser ved en udvidelse Sorgenfri Torv Konsekvenser ved en udvidelse November 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Lyngby-Taarbæk kommune 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold 16 4. Den

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I KOLDING

NY DAGLIGVAREBUTIK I KOLDING JANUAR 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK I KOLDING OPLANDSANALYSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK

Læs mere

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen Brøndby Kommune Analyse af detailhandelen Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Brøndby kommune 2013 18 3. Udviklingen i detailhandelen i Brøndby Kommune 2009

Læs mere

Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit

Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit PLAN OG ÅBEN LAND Notat Dato: 31. januar 2017 Sagsb.: Rasmus Rasmussen Sagsnr.: Dir.tlf.: 72364361 E-mail: raras@holb.dk Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit Notatet beskriver,

Læs mere

Den gode lokalitet, hvor ligger den?

Den gode lokalitet, hvor ligger den? Den gode lokalitet, hvor ligger den? 1. Coop og Butiksudvikling 2. Investorsynspunkt (udlejer og Coop) 3. Kundesynspunkter (3 trends) 4. Den ikke levende bymidte 5. Hvad munder det ud i for Coop? Den optimale

Læs mere

gladsaxe.dk Tillæg 1 til lokalplan 176 Butikker i Gyngemosepark incl. Miljøvurdering

gladsaxe.dk Tillæg 1 til lokalplan 176 Butikker i Gyngemosepark incl. Miljøvurdering gladsaxe.dk Tillæg 1 til lokalplan 176 Butikker i Gyngemosepark incl. Miljøvurdering Hvorfor lokalplan? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres,

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

Der er udtrykt et ønske om at vurdere, hvorvidt rummeligheden i de udlagte lokalcentre er passende samt, om nogle af dem kan true et andet.

Der er udtrykt et ønske om at vurdere, hvorvidt rummeligheden i de udlagte lokalcentre er passende samt, om nogle af dem kan true et andet. Dagligvarebutikker i lokalcentre Der er udtrykt et ønske om at vurdere, hvorvidt rummeligheden i de udlagte lokalcentre er passende samt, om nogle af dem kan true et andet. Der er fem lokalcentre i Halsnæs

Læs mere

Detailhandelsplanlægningens

Detailhandelsplanlægningens Detailhandelsplanlægningens Hvad er meningen med reglerne? Del 1 Mia Christiernson, arkitekt Rasmus Hee Haastrup, byplanlægger By- og Landskabsstyrelsen, november 2010 Hvad vil vi med vore bymidter? Fremme

Læs mere

Kapitel 16 Pris. Kalkulationer Opgave 16.1. 1. Forklar, hvilke af udtalelserne, der er rigtige.

Kapitel 16 Pris. Kalkulationer Opgave 16.1. 1. Forklar, hvilke af udtalelserne, der er rigtige. Kapitel 16 Pris Kalkulationer Opgave 16.1 1. Forklar, hvilke af udtalelserne, der er rigtige. Nr. Udtalelser Rigtig/forkert 1. Kunderne signalerer om prisen er OK ved at købe eller lade være at Rigtig

Læs mere

UDVIDELSE AF LOKALCENTER VED KALUNDBORGVEJ I HOLBÆK INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2. 2 Sammenfatning 3. 3 Dagligvarehandlen i det vestlige Holbæk 5

UDVIDELSE AF LOKALCENTER VED KALUNDBORGVEJ I HOLBÆK INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2. 2 Sammenfatning 3. 3 Dagligvarehandlen i det vestlige Holbæk 5 REMA BUTIKSUDVIKLING A/S UDVIDELSE AF LOKALCENTER VED KALUNDBORGVEJ I HOLBÆK ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DETAILHANDELSREDEGØRELSE INDHOLD

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO

NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO NOVEMBER 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK

Læs mere

Odsherred Kommune Detailhandelsrapport 2008

Odsherred Kommune Detailhandelsrapport 2008 Odsherred Kommune Detailhandelsrapport 2008 Oktober 2008 AFSNITSTITEL Hovedstruktur Kommuneplan Forord........ 3 Redegørelse Baggrund....... 4 Mål........ 5 Generel udvikling i detailhandlen... 6 Regionale

Læs mere

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning Amtstue Allé Detailhandelsmæssig betydning Oktober 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Betydningen af en åbning af Amtstue Allé 3 2. Detailhandelen i Ringsted bymidte 7 Betydningen af en åbning af Amtstue Allé

Læs mere

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 ICP A/S Eksempler påp investorer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement

Læs mere

BRANCHEHÅNDBØGER OG -RAPPORTER // RETAIL INSTITUTE SCANDINAVIA A/S

BRANCHEHÅNDBØGER OG -RAPPORTER // RETAIL INSTITUTE SCANDINAVIA A/S BRANCHEHÅNDBØGER OG -RAPPORTER RETAIL INSTITUTE SCANDINAVIA A/S BRANCHEHÅNDBØGER KÆDER I DANSK DETAILHANDEL 2014 Kæder i dansk detailhandel 2014 giver dig en højaktuel orientering om markedet. Du får opdateret

Læs mere

Nye tider for detailhandlen. Dansk Byplanmøde 2011

Nye tider for detailhandlen. Dansk Byplanmøde 2011 Nye tider for detailhandlen Dansk Byplanmøde 2011 Mødets emne Nye tider for detailhandlen Hvad kan byerne stille op mod internationale megatrends såsom nethandel og de store butikskæders indtog? Kan der

Læs mere

INDHOLD ØSTJYSK VÅBENHANDEL A/S - VURDERING AF DETAILHANDELSMÆSSIGE KONSEKVENSER. 1 Indledning. 2 Østjysk Våbenhandel A/S - præsentation

INDHOLD ØSTJYSK VÅBENHANDEL A/S - VURDERING AF DETAILHANDELSMÆSSIGE KONSEKVENSER. 1 Indledning. 2 Østjysk Våbenhandel A/S - præsentation HEDENSTED KOMMUNE ØSTJYSK VÅBENHANDEL A/S - VURDERING AF DETAILHANDELSMÆSSIGE KONSEKVENSER ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk BILAG 1 INDHOLD

Læs mere

Debatmøde i Erhvervsforum. Vicedirektør Sigmund Lubanski, Erhvervsstyrelsen

Debatmøde i Erhvervsforum. Vicedirektør Sigmund Lubanski, Erhvervsstyrelsen Debatmøde i Erhvervsforum Vicedirektør Sigmund Lubanski, Erhvervsstyrelsen Indhold Modernisering af planloven Ændring af detailhandelsreglerne: Baggrund Den nye formålsbestemmelse Størrelse og placering

Læs mere

Gladsaxe Kommune 4. september 2014

Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Jens Chr. Petersen Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Udviklingstendenser Udviklingen i antal butikker i DK 1969 til 2010 Mængdemæssig udvikling i udvalgsvareomsætningen i DK E-handel mangler i denne statistik

Læs mere

Detailhandelsanalyse Bilag til planredegørelsen Kommuneplan 2006

Detailhandelsanalyse Bilag til planredegørelsen Kommuneplan 2006 Høje-Taastrup Kommune 4 Detailhandelsanalyse Bilag til planredegørelsen Kommuneplan 2006 Høje-Taastrup Kommune Analyse af udviklingsmulighederne for detailhandelen i Høje-Taastrup Kommune August 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

JANUAR 2015 DETAILHANDELSANALYSE KOLDING KOMMUNE RAPPORT

JANUAR 2015 DETAILHANDELSANALYSE KOLDING KOMMUNE RAPPORT JANUAR 2015 RAPPORT 2 3 INDHOLD 5 SAMMENFATNING 16 RAMMEBETINGELSER OG REGIONALE FORHOLD 20 BUTIKSANALYSE 48 FORBRUGSUDVIKLING OG AREALBEHOV 54 OPLANDSANALYSE 64 UDFORDRINGER OG ANBEFALINGER 68 ORDFORKLARING

Læs mere

Odense 12. juni 2015

Odense 12. juni 2015 Louise Tarp Odense 12. juni 2015 Eksempler kommuner og ministerier Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rødovre Kommune Brøndby Kommune Aalborg Kommune Aarhus Kommune Odense

Læs mere

VURDERING AF TRE DAGLIGVAREPROJEKTER

VURDERING AF TRE DAGLIGVAREPROJEKTER FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE VURDERING AF TRE DAGLIGVAREPROJEKTER ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A119190 1 VERSION

Læs mere

Udvidelse af butiksområde i Viborg bymidte. Tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder

Udvidelse af butiksområde i Viborg bymidte. Tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder Udvidelse af butiksområde i Viborg bymidte Tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder Vedtaget af Byrådet d. 23. september 2015 Indhold og offentliggørelse

Læs mere

BRAMMING. Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vardevej 1-3. Vardevej. 8. september 2010

BRAMMING. Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vardevej 1-3. Vardevej. 8. september 2010 BRAMMING Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vardevej 1-3 8. september 2010 Vardevej Notatet er udarbejdet af COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Tlf: 99 36 77 00 Kontaktinfo: Jens Bay Mail:

Læs mere

Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015

Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015 Referat tirsdag den 25. august 2015 Kl. 17:20 i Rådssalen, Allerslev Afbud: Ivan Mott (Ø) Indholdsfortegnelse 1. TM - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU/TM - Placeringer til dagligvarebutik i Hvalsø...2

Læs mere

Dagens indhold. Afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Showrooms og pladskrævende varer Aflastningsområder redegørelseskrav

Dagens indhold. Afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Showrooms og pladskrævende varer Aflastningsområder redegørelseskrav Detailhandel Dagens indhold Status De politiske intentioner Den nye formålsbestemmelse Planlovsændringerne: Størrelse og placering Afgrænsning af bymidter og bydelscentre Showrooms og pladskrævende varer

Læs mere

Der er foretaget 8 maskinelle ugetællinger og 13 manuelle tællinger á 4 eller 12 timer i et tidsrum, hvor spidstimen er dækket.

Der er foretaget 8 maskinelle ugetællinger og 13 manuelle tællinger á 4 eller 12 timer i et tidsrum, hvor spidstimen er dækket. Af Malene Kofod Nielsen Cowi A/S mkni@cowi.dk Carsten Krogh Aalborg Kommune ckj-teknik@aalborg.dk Nye turrater i Aalborg Kommune Kommuner, projektudviklere og andre, der planlægger ny- eller ombygning

Læs mere

Odsherred 24. januar 2017

Odsherred 24. januar 2017 Jens Chr. Petersen Odsherred 24. januar 2017 Detailhandelsanalyse i Odsherred kommune 2016 Hovedresultater Hovedresultater Antal butikker Dagligvarer Udvalgsvarer i alt I alt 2013 2016 2013 2016 2013 2016

Læs mere

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt 999- Marts Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt I nærværende afsnit vil detailhandelen i Fyns Amt blive beskrevet. Afsnittet

Læs mere

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser.

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser. Notat Sagsnr.: 2015/0002783 Dato: 14. februar 2015 Titel: Befolkningsprognose 2015-2026 Sagsbehandler: Flemming Byrgesen Specialkonsulent 1. Indledning Halsnæs Kommunes økonomistyringsprincipper baserer

Læs mere