HOLMEGAARD KOMMUNE D E T A I L H A N D E L S P L A N. Tillæg nr. 11 til kommuneplanen. for HOLMEGAARD KOMMUNE. Forslag den 21. december 2005.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HOLMEGAARD KOMMUNE D E T A I L H A N D E L S P L A N. Tillæg nr. 11 til kommuneplanen. for HOLMEGAARD KOMMUNE. Forslag den 21. december 2005."

Transkript

1 HOLMEGAARD KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING Tillæg nr. 11 til kommuneplanen D E T A I L H A N D E L S P L A N for HOLMEGAARD KOMMUNE Forslag den 21. december Nyt forslag den 25. april Vedtaget den 28. juni 2006.

2 Indhold Side Baggrund og formål 3 Redegørelse Forventninger til udvikling i danske detailhandel Forbrugeradfærd Kædekoncepternes butiksvækst Fremtidig planlov Butikstypeudvikling i Danmark Holmegaard kommunes nuværende detailhandelssituation Butiksgrupperinger Butiksmiks Den trafikale tilgængelighed Handelsstrøg, torve og pladser Attraktionsværdien for tilflytning og bosætning Den lokale/regionale detailhandelsmæssige konkurrencesituation Turistattraktioner Fremtidig detailhandelsudvikling i Holmegaard kommune Potentiale af dagligvarebutikker Potentiale af udvalgsvarebutikker Potentiale af særligt pladskrævende butikker Potentiale af nye arealer/områder til butiksudvikling Anbefaling af butiksudvikling Turistattraktioner skaber detailhandelsvækst 14 Generelle rammer for lokalplanlægningen 15 Rammeområdebestemmelser for Fensmark 15 Glasværksområdet 16 Rammeområdebestemmelser for Holme-Olstrup 17 Bolcherhallerne ved BonBon Land 17 Rammeområdebestemmelser for Toksværd 17 2

3 Baggrund og formål Nærværende kommuneplantillæg nr. 11 til Holmegaard kommuneplan er udarbejdet for at planlægge for den fremtidige detailhandel i Holmegaard Kommune. Det er udarbejdet for at Holmegaard Kommunalbestyrelse jævnfør planloven kan overtage kompetencen vedrørende detailhandelsplanlægning i Holmegaard Kommune fra Storstrøms Amt. Kommuneplantillægget indeholder en redegørelse på baggrund af en analyse af detailhandlen i Holmegaard kommune samt forslag til rammer for placeringen af fremtidige arealer til detailhandel i kommunen. Tillægget fastsætter det maksimale bruttoetageareal til butiksformål og det maksimale bruttoetageareal for de enkelte butikker. Planlovens bestemmelser for detailhandel Planlovens bestemmelser for planlægning til butiksformål fremgår af Bekendtgørelse af lov om planlægning LBK nr. 883 af 18/ Lovens formål er helt overordnet, at fremme et varieret butiksudbud og at sikre at butiksarealer udlægges i forbindelse med bymidter og lokalcenterområder, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter (dvs. især gående, cyklende og kollektiv trafik). Desuden skal udlæg af butiksarealer fremme en samfundsmæssig bæredygtig detailhandelsstruktur dvs. en struktur, hvor transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede. Uden for bymidter og lokalcenterområder kan der dog også udlægges arealer til butikker, der alene skal betjene en landsby eller f.eks. et sommerhusområde. Der kan også uden for bymidter og lokalcenterområder indpasses arealer til butikker, som alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper, når der ikke er plads i de centrale områder hvad enten det skyldes regulær pladsmangel eller det skyldes hensyn til et bevaringsværdigt bymiljø. Endelig kan der uden for bymidter og lokalcentre udlægges butiksarealer til salg af egne produkter (gårdbutikker) og butikker i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. Decentralisering af detailhandelsplanlægningen Den 31. maj 2002 vedtog Folketinget endnu en ændring af planlovens regler om detailhandelsplanlægning. De nationale mål for planlægningen til butiksformål blev fastholdt som hidtil, men kommunerne fik nu et større ansvar, hvis de ville. Planlægningen skal fortsat fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer og som hovedregel skal areal til butikker stadig ligge i bymidter og lokalcenterområder, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter (herunder især gående, cyklende og kollektiv trafik). Men fremover er det kommunerne, som selv afgrænser de enkelte bymidter og fastsætter rammer for udviklingen. Det giver en bedre mulighed for en sammenhængende planlægning. Kommunerne kan få det planlægningsmæssige ansvar for placeringen af dagligvarebutikker op til m 2 og udvalgsvarebutikker op til m 2, samt placeringen af særligt arealkrævende butikker. Denne kompetence opnås dog først, når der er udarbejdet et kommuneplantillæg om detailhandel til den gældende kommuneplan, jævnfør kap. 2 b i Planloven. 3

4 Storstrøms Amts regionplan og detailhandlen Amterne forsætter med at have ansvaret for planlægningen af butikker og butikscentre, som har regional betydning. Regionplanen skal derfor fastsætte og godkende retningslinier for det maksimale bruttoetageareal til særligt arealkrævende butikker, der ikke må overstige m 2 pr. butik. I Storstrøms Amts regionplan er Fensmark by udpeget som kommunecenter. Kommunecentrene skal i den regionale centerstruktur fungere som lokalcentre for butikshandel samt privat og offentlig service. 4

5 Redegørelse Med afsæt i nærværende rapports gennemgang af udviklingen i dansk detailhandel, sammenholdt med gennemgangen af Holmegaard kommunes nuværende detailhandelssituation og potentiale, fremlægges her hovedkonklusioner for en fremtidig detailhandelsudvikling i Holmegaard kommune. Udgangspunktet for at udbygge detailhandelen i den nuværende Holmegaard kommune, er den veludviklede og konkurrerende detailhandel i Næstved med butiksudbuddet i Næstved centrum samt Næstved Storcenter og tilliggende megabutikker. Den største værdi for en fremtidig detailhandelsudvikling i Holmegaard kommune skal sikres gennem gode bosætningsmuligheder. Altså fortsættelse af arealudlægning til bebyggelse af forskellige typer boliger. På denne baggrund vil der i Fensmark være basis for yderligere en til to dagligvarebutikker af typen: discount, samt enkelte ikke specificerede servicebutikker, som vil kunne finde etablerings- og driftsgrundlag. En udvikling af yderligere butikker i Fensmark vil alene kunne finde sted i forbindelse med Holmegaard Glasværks etablering af et turist- og oplevelsescenter samt på/ved arealer og bygninger i tilknytning til BonBon-Land. Største potentiale for detailhandelsudvikling findes ved Glasværket, idet der her kan skabes de stærkeste unikke oplevelser. Udbygges området med forskellige typer af beboelser styrkes potentialet. Området vil dermed byde på de bedste muligheder for en reetablering som Fensmarks nye centrum med diverse tilbud at mødes omkring. For Holme-Olstrup og Toksværd er BonBon-Land den bedste placering for evt. detailhandelsudvikling, idet man her har den bedste trafikale tilgængelighed, hvilket kan udnyttes til dagligvarehandel og evt. et eller to koncepter inden for butikstypen: pladskrævende samt enkelte servicebutikker. Uden af kende virkningen af den forestående kommunalreform, med Næstved som centerby, er der i den nuværende Holmegaard kommune gode muligheder for den nævnte detailhandel, specielt til fordel for områdets kommende beboere samt turister. Hos Danmarks Turistråd med flere ventes en positiv udvikling af den samlede vækst inden for turisme og oplevelsesindustrien, med afledt virkning af øget detailhandelsomsætning, hvilket understøtter indsatsen med at skabe dynamik i og omkring de to nuværende turisttårne: Holmegaard Glasværk og BonBon-Land. 1.0 Forventninger til udvikling i danske detailhandel Som udgangspunkt for den foranstående beslutningsproces i Holmegaard kommune, er det af stor betydning, at forstå udviklingen i detailhandelen, med deraf følgende påvirkning/ændringer i forbrugeradfærden. Følgende konklusioner er aktuelt gældende: - De store byer tiltrækker fortsat til øget erhvervsudvikling og dermed arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Mindre, men stadig mærkbar er tiltrækningskraften til bosætning på grund af de stigende boligpriser. Her vinder de omkringliggende mindre byer. 5

6 - De store og nyeste butikskoncepter placerer sig i de store byer og i butikscentre, idet der her findes den største kundestrøm. - Væksten af pladskrævende butikker fortsætter og placerer sig i aflastningscentrene, i tilknytning til de store byer. - Dagligvarehandelen vokser i sit non-food salg, da indtjeningen på food er stagnerende, hvilket påvirker til stærk brancheglidning. - Discountbutikker inden for dagligvarehandelen placerer sig trafik- og boligrelateret. Beliggenheder finder sted såvel i større og mindre byer. Samtidig er discountkoncepterne med til at sikre dagligvarehandel i yderområderne i Danmark. - Opførelse af nye butikscentre finder sted i bymidterne, og her medvirker centrene til mere nærhed og tæthed i vareudbud og indkøbsoplevelser. - Teknologi i butikkerne medfører nye typer af butikker i forhold til shopping og selvbetjening. - Nye nationale og internationale butikskoncepter presser specielt planloven, da koncepterne udvikles under pres fra markedsudvikling og konkurrenceforhold. - Morgendagens detaillister vil samarbejde med turistbranchen, i takt med at Danmark øger indsatsen for turist- og oplevelsesøkonomien, med afledt øget detailhandelsomsætning. 1.1 Forbrugeradfærd Morgendagens forbrugeradfærd bliver styret af en række nye forhold, som politikere og detaillisterne bør være opmærksomme på. Blandt de væsentligste forhold finder vi: - Højt kommunikations- og teknologisamfund, som påvirker til, at der hele tiden sker/skal ske noget nyt. - Individuel livsførelse øger kravene til kombinationen af høj kvalitet i produkterne, stort vareudbud og konkurrencedygtige priser. - Stor villighed til at prøve nyt. - Voksende krav til at møde eller medvirke i/til oplevelser i flest mulige sammenhænge, hvad enten der er tale om indkøb/shopping, ferie eller alm. fritid. - Høj fokus på økologisk og functional mad, som medfører sundere og bedre mad samtidigt med, at man sparer tid. - Stor mobilitet, der åbner for at man kan handle langt fra bopælen. Dette gælder især for udvalgsvarebranchen samt oplevelsesindustrien. Dagligvarer handles derimod tættest på privatadressen. - Lav præference over for at handle de samme steder hver gang. Gælder især for udvalgsvarer. Tiltrækningen sker især på baggrund af gode tilbud og butiksoplevelser. 6

7 - Familien øger fokus på samvær og børnene får større indflydelse på de fælles beslutninger. - Indkøb og shopping er i stigende grad med til at stimulere den sociale behovsdækning og detailhandelen er derfor en betydende faktor som mødested for handel og samvær. 1.2 Kædekoncepternes butiksvækst Gennem de sidste år er der sket en ændring i ejerforholdet af butikkerne. Fra at alle butikker havde hver sin ejer, er ca. 50% af alle butikker i dag tilsluttet et kædekoncept. Enten i form af en kapitalkæde, en frivillig kæde eller på franchisebasis. Ejerforholdet til den enkelte butik er dermed reduceret. Denne udvikling vil fortsætte, da stordrift fortsat vil være en væsentlig forudsætning for at kunne begå sig på markedet. Institut for Dansk Detailhandel vurderer på denne baggrund, at ca. 75% af alle butikker vil være tilsluttet en eller anden form for kædedrift inden for det kommende 10-år. Denne udvikling medfører også et øget og fortættet konkurrenceforhold kæderne imellem, hvilket tvinger det enkelte koncept til at udvikle sig i tæt relation til dens målgruppe og dennes adfærd. Det er altså langt mere forbrugerne end lovgivning, der skaber grundlag for overlevelse og eksistens på markedet. 1.3 Fremtidig planlov Den nuværende planlovs overordnede mål er at: - Fremme et varieret butiksudbud i de mindre og mellemstore byer - Sikre arealer til butikker, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter - Begrænse transportafstande ved indkøb - Arealer til butiksformål som hovedregel skal udlægges i den centrale del af en by Samtidigt fastsætter loven i dag følgende tilladte butiksstørrelser som er: - Dagligvarebutikker på op til 3000 m2. - Udvalgsvarebutikker på op til 1500 m2. - Særligt pladskrævende butikker på op til 5000 m2. Miljøministeriet har til vurdering af den nuværende lov nedsat et detailhandelsudvalg, der skal fremlægge en plan med forslag til evt. ændringer for en kommende lovrevision. Udvalgets kommissorium omfatter behandling af bl.a. følgende områder: Udviklingen siden 1997 Udviklingstendenser Butiksstørrelser og butikker uden for bymidterne Butikker for særligt pladskrævende varegrupper Den særlige planlægningsmæssige begrundelse Rummelighed i eksisterende lokalplaner Detailhandlens betydning for sikring af bykvaliteten og liv i bymidten Konsekvenser af nye store butikker og centre Konsekvenser af placering i bymidten contra aflastningsområder Behov for at skelne mellem byer af forskellig størrelse og med forskellige roller Udenlandske erfaringer Erhvervs- og samfundsøkonomiske aspekter 7

8 Den skærpede konkurrencesituation, udviklingen i de enkelte butikskoncepter nationale som internationale forventes at påvirke en kommende lovrevision således at der åbnes for større butiksarealer samtidigt med, at den kommunale forvaltningsret kan få indflydelse over for at kunne tilpasse sig en butiksudvikling i forhold til den enkelte kommunes udviklingspotentiale. Det er derfor væsentlig, at henlede opmærksomheden på Planlovens 11 b, hvor der redegøres for pligter men også muligheder for en kommunalbestyrelse til, at sikre de mest optimale forhold for en lokal detailhandelsudvikling. Da Planloven ikke fastsætter sine areal- og butiksstørrelser efter bestemte butikstyper, sådan som disse er defineret i nærværende rapport, åbnes der for tilladelse af butikstyper, som i særlig grad kan udvikle sig i de givne lokale miljøer. 1.4 Butikstypeudvikling i Danmark Den konstante konkurrence om forbrugernes opmærksomhed, sammenholdt med en lønsom butiksdrift, udvikler også nye butikstyper med relation til ønsker og krav om vare- og prisudbud, kompetenceforhold m.m. I dag kan butikkerne i Danmark groft opdeles således: Hovedgrupper Dagligvarer - Hypermarkeder (Bilka, Kvickly xtra) - Supermarkeder (SuperBest, Kvickly, Føtex) - Discount (Netto, Fakta, LIDL, Rema 1000 og Aldi) - Specialbutikker (slagter, bager, ost, fisk, frugt og grønt) Udvalgsvarer - Faghandel (ure, smykker, plejeprodukter, medicin) - Faghandel/shopping (isenkram, boligudstyr) - Shopping (tøj, sko, bøger) Servicebutikker Denne gruppe omfatter såvel dagligvare- som udvalgsvarebutikker. F.eks.: - banker, apoteker, servicestationer, kiosker, souvenir, caféer, restauranter, ejendomsmæglere, frisører m.fl. Pladskrævende - Byggevaremarkeder (Bauhaus, Silvan, Råd&Dåd) - Hårde hvidevarer (El-giganten, Punkt 1) - Biler og camping (Diverse) - Boligudstyr (IKEA, Ilva, JYSK) - Plantecenter Stormagasiner Her findes i Danmark kun to: - Magasin - Salling I forbindelse med de forskellige butiksgrupperinger og typer er det relevant at anføre, hvor morgendagens butikker vil placere sig. Disse er: De store og større byer - Megacentre (aflastningscentre) 8

9 - Citystrøg - Butikscentre På disse placeringer findes alle former for butikstyper. De små og mindre byer - Centrum - Torve - Bolig- og trafikorienteret Her vil man overvejende finde dagligvarer (discount) og servicebutikker, samt et snævert antal af udvalgsbutikker. Turistattraktion / publikumsmagnet Ud over butikker inden for den traditionelle detailhandel skal det anføres, at der også findes andre former for (detail)handel. Som eksempel skal anføres oplevelses- og forlystelsesindustrien. I lighed med hvad udvikling omkring en krydsning mellem en vej og en jernbane kunne skabe for 100 år siden, kan god infrastruktur eller store turistattraktioner aktivt skabe grundlag for yderligere vækst/etablering af beslægtede eksisterende servicebutikker. En sådan udvikling kan skabe synergi i forhold til allerede eksisterende bymiljøer og er dermed blot en yderligere fordel. 2.0 Holmegaard kommunes nuværende detailhandelssituation Den nuværende butikstilstand i Holmegaard kommune er præget af den generelle udvikling i Danmark, hvor der gennem de seneste 10 år har været butikslukninger i de små og mindre byer, til fordel for butiksvækst i de store byer og udlagte aflastningsområder. 2.1 Butiksgrupperinger I Fensmark er butikkerne placeret langs Holmegaardsvej og op ad Næstvedvej. Der er ikke tale om nogen særlig grupperinger omkring et torv og lign. I Holme-Olstrup og Toksværd er der heller ikke tale om nogen form for butikssamling, og dermed samlingssted for at møde andre mennesker via indkøbsturen. 2.2 Butiksmiks Butiksmikset i Fensmark består alene af to dagligvarebutikker og en række mindre servicebutikker. Der findes et par butikker under kategorien udvalgsvarebutikker, men de repræsenterer ikke den generelle kategori af udvalgsvarebutikker, som dansk detailhandel kendes for i dag. I Holme-Olstrup og Toksværd findes alene to dagligvarebutikker samt en mellemstor og et par mindre servicebutikker. Det samlede butiksmiks tilbyder alene dækning af dagligvareindkøb samt enkelte ydelser inden for servicebutikkerne, hvilket skal ses i lyset af den tætte placering til 9

10 Næstved Storcenter og Næstved centrum, som til gengæld kan tilbyde et samlet varesortiment. 2.3 Den trafikale tilgængelighed Det er nemt at komme til såvel Fensmark som til Holme-Olstrup og Toksværd, hvad enten man kommer i personbil fra motorvejen eller fra Næstved-siden. Omvendt er det så også nemt at komme til andre indkøbssteder uden for Holmegaard kommune. Den høje mobilitet og forbrugernes lave præferencegrad i valg af butik, hæmmer udviklingen inden for de traditionelle butikstyper i Holmegaard kommune, ligesom den lave grad af kollektiv trafik bidrager til manglende kundetilstrømning. Til gengæld kan den gode trafikale tilgængelighed med personbil medvirke i tiltrækningen til nye tiltag i kommunen. 2.4 Handelsstrøg, torve og pladser I såvel Fensmark som Holme-Olstrup og Toksværd findes ingen deciderede handelsstrøg eller torve og pladser, som mødested for handel og samvær, og derved medvirker til at stimulerer nærmiljøet og den menneskelige kontakt. 2.5 Attraktionsværdien for tilflytning og bosætning Nok har Holmegaard kommune ikke et større attraktivt butiksnet, men med Næstved centrum og Næstved Storcenter kun få kilometer væk, kan Holmegaard kommune via dette tilbyde ét af landets store indkøbsattraktioner og dermed er Holmegaard kommune interessant som bosætningssted. Det ses også af de aktuelle byggerier i bl.a. Fensmark og Toksværd, men også af de planer, der stadig forefindes for Fensmark. 2.6 Den lokale/regionale detailhandelsmæssige konkurrencesituation Detailhandelsmæssigt er Holmegaard kommune totalt underlagt detailhandelen i Næstved centrum og Næstved Storcenter, som tilbyder de stærkeste parametre hos forbrugerne for deres valg af butik/indkøbssted, nemlig et stort vareudbud og konkurrencedygtige priser. Hertil kommer motorvejsforbindelse til hele Københavns-området incl. de nye storcentre her, som også har en vis indflydelse i valg af indkøbssteder, når det drejer sig om udvalgsvarer. Det nuværende butiksudbud i Holmegaard kommune spiller således ingen konkurrerende rolle i denne sammenhæng. 2.7 Turistattraktioner Hvad Holmegaard kommune ikke kan tilbyde af detailhandel, kan man til gengæld tilbyde i turistattraktioner. Her findes to gode og fremtidsorienterede turistvirksomheder: BonBon-Land og Holmegaard Glasværk. For begges vedkommende er der her tale om aktiviteter, som i takt med den øgede interesse for aktiv turisme og oplevelser, vil kunne udvikle sig til to store opmærk- 10

11 somhedsgivende fyrtårne for området. Begge steder forefindes planer om videreudvikling og for Glasværket er der allerede gode synlige beviser herpå. 3.0 Fremtidig detailhandelsudvikling i Holmegaard kommune Med baggrund i research og interviews i Holmegaard kommune, vurderer Institut for Dansk Detailhandel, at der kun er basis for udbygning af den traditionelle detailhandelen med en til to almindelige dagligvarebutikker i Holmegaard kommune af typen: discount. Hertil vil der kunne finde etablering sted af enkelte butikker af typen: servicebutikker, uden at disse kan defineres specifikt på nuværende tidspunkt. Til gengæld er der gode muligheder for nye typer af butikker og mere oplevelsespræget detailhandel i kommunen. Her tænkes specielt på Holmegaard Glasværk og Bon- Bon-Land, hvilket omtales senere. Grundlaget for ovennævnte butiksudvikling bygger på den boligvækst kommunen arbejder med for øjeblikket. Ud fra de nuværende og kendte planer, kan der forventes tilflytning til omkring 800 boliger, hvilket svarer til et forbrug med en bruttoomsætning på anslået årligt kr mill. kroner, når der er fuldt udbygget og tilflyttet. Fig. 1. Antal husstande i Holmegaard kommune År Husstande Kilde: Danmarks Statistik / Holmegaard kommune Denne udvikling støttes af den foreliggende fremskrivning af befolkningsvæksten, som Danmarks Statistik udarbejder. Her ligger Holmegaard kommune forrest, målt overfor Næstved, det nuværende Amt samt landsgennemsnittet. Fig. 2. Prognosen for befolkningsfremskrivning: % +/- Holmegaard kommune Mænd ,4% Kvinder ,8% Næstved kommune Mænd ,2% Kvinder ,2% Storstrøms Amt Mænd ,6% Kvinder ,8% Danmark Mænd ,9% Kvinder ,6% Kilde: Danmarks Statistik / Statistikbanken Sammenholdes udviklingen i husstande med befolkningsudviklingen og udviklingen i varebruget, skabes der synlighed for en vis butiksudvikling. Specielt inden for dagligvarer og øvrige udvalgsvarer. 11

12 Fig. 3. Vareforbrug pr. husstand Forbrug pr. husstand Dagligvarer Tøj og sko Øvrige udvalgsvarer i kr. Landsgennemsnit Holmegaard i mill. kr. År År Kilde: Danmarks Statistik / Institut for Dansk Detailhandel 3.1 Potentiale af dagligvarebutikker Som nævnt i indledningen af dette afsnit vurderes der aktuelt, at være plads til en til to traditionelle dagligvarebutikker i Holmegaard kommune. Den ene placering af en dagligvarebutik (gerne discount) kan være i forbindelse med boligudbygningen ved udkørsel af Fensmark, nærmere betegnet: arealerne vest for Næstvedvej. Den anden placering kan være i tilknytning til BonBon-Land. Placeringen ved BonBon-Land er særdeles trafikorienteret. Dermed vil begge placeringer være i tråd med de anførte forhold for butiksudvikling i Danmark. I forbindelse med behovet og levedygtigheden for en dagligvarebutik, skal opmærksomheden henledes på de omsætningsklasser discountbutikker placeres i. F.eks. ligger en Fakta-butik i klasse for en årlig omsætning mil. Kroner. 3.2 Potentiale af udvalgsvarebutikker Med den store koncentration af traditionelle udvalgsvarebutikker i Næstved centrum og Næstved Storcenter, findes der intet grundlag for at udlægge arealer til traditionelle udvalgsvarebutikker i Holmegaard kommune. Til gengæld vil nye typer af udvalgsvarebutikker, som der planlægges at etablere ved Holmegaard Glasværk, være en interessant udvikling. En tilsvarende udvikling kan tænkes i tilknytning til BonBon- Land. Vareforbruget i fig. 3. for øvrige udvalgsvarer understøtter dette. 3.3 Potentiale af særligt pladskrævende butikker Af samme årsag som i pkt. 3.2 findes der heller ikke her grundlag for at arealudlægge til denne butikstype i Holmegaard kommune, dog bortset fra arealer og bygninger tilhørende BonBon-Land. 3.4 Potentiale af nye arealer/områder til butiksudvikling Til traditionel detailhandel vurderes der ikke, at være grundlag for at arealudlægge til nye butiksområder, idet konkurrencesituationen med henholdsvis Næstved og København vil øge konkurrencesituation og handelsattraktion mellem dem. De eneste potentielle muligheder for at skabe ny butiksudvikling i Holmegaard kommune er, som tidligere anført, i tilknytning til Holmegaard Glasværk og BonBon-Land. 3.5 Anbefaling af butiksudvikling 12

13 Udviklingen i bosætning og vareforbrug danner grundlag for at en detailhandelsudvikling kan finde sted. På den baggrund anbefaler Institut for Dansk Detailhandel følgende konkrete angivelser for antal brutto butiksarealer for perioden , jævnfør tidligere angivelser af butikstyper: Fig. 4 Dagligvarer Udvalgsvarer Pladskrævende Servicebutikker Butikker Fensmark Holme-Olstrup Toksværd *Glasværket Er medregnet **BonBon-Land Er medregnet Kilde: Institut for Dansk Detailhandel * Den specifikke fordeling inden for hver kategori kan med fordel følge hidtil anførte angivelser, som er: m 2. i alt til Glasværkets egne produkter (udvalgsvarer) (med en butiksstørrelse på max 1500 m 2 pr. butik), m 2. fordelt på mindre butiksenheder til specialproduktioner (dagligvarer), m 2. til andre butikstyper (service) og endelig m 2. til kunstnere og salg af deres produktioner (service). ** En dagligvarebutik her kan medføre to modsatrettede virkninger. Den ene virkning vil medføre, at kommunen øger den samlede konkurrencekraft i form af flere tilbud og øget priskonkurrence og dermed øget sin bosætningsattraktion. Den anden virkning kan være en slags kannibalisering blandt øvrige nuværende dagligvarebutikker i kommunen. Men placeringen er særdeles trafikalt velbeliggende og dermed bedste alternativ til Fensmark-udlægningen. Arealerne er også bedste mulighed for etablering af særlig pladskrævende butikker. Velegnet vil bl.a. være camping-, sport og fritidsrelaterede produkter. Hertil nogle servicebutikker. Aktuelt er de ca m 2 produktionslokaler fra den tidligere produktion af bolcher ledige. Heraf fratrækkes m 2 til traditionel detailhandel. De resterende m 2 tænkes anvendt til øvrige fritids-/erhvervsaktivitet, som kan gå godt i spænd med BonBon-Land koncept og øvrig detailhandel på stedet. Dette areal er udlagt til erhverv i eksisterende kommunalplan, men ligger godt placeret for udnyttelse til yderligere aktiviteter for mange mennesker på grund af den gode trafikale tilgængelighed og store P-arealer. 3.6 Turistattraktioner skaber detailhandelsvækst Der findes to reelle muligheder i Holmegaard kommune, som vil være med til at skabe vækstgrundlag for detailhandelen i såvel Fensmark som Holme-Olstrup og Toksværd. Den ene store mulighed er Glasværkets indsats med at skabe et oplevelses- og turistcenter. Det er helt unikt for Danmark, at have et sådant tilbud. Et tilbud, der klart understøtter indsatserne for at skabe et kulturmiljø i regionen, og som i sin afledte effekt, bidrager til vækst i detailhandelen. Institut for Dansk Detailhandel vurderer i denne sammenhæng, at der på det nye Holmegaard Glasværk derfor tildannes et godt grundlag for, at udvikle en mere specialiseret detailhandel som kan bidrage til yderlige vækst. En detailhandel, der kan række ind over såvel spændende dagligvarer som udvalgsvarer, og evt. i en sådan form, at man får værkstedsoplevelsen med i form af at kunne overvære fremstillingsprocessen af butikkernes produkter. 13

14 De gennemførte forhandlinger mellem Storstrøms Amt og Miljøministeriet vedr. etablering af butikker på i alt m 2 på Holmegaard Glasværk, findes derfor særdeles realistiske. En opdeling i forskellige butikstyper, der dels har afsæt i Glasværkets kerneproduktområde kombineret med butikker, der inden for eget produktområde, kan opføre og præsentere egen produktion, vil blot understøtte den samlede oplevelse. Endelig kan der, i sammenhænge med tankerne om etablering af et nyt/gammelt torvemiljø, etableres butikker som i mere traditionel detailhandelsmæssig forstand, kan sælge varer til såvel lokalbefolkningen som regionens turister. Den anden store mulighed for at understøtte og udvikle detailhandelen i kommunen ligger i og ved arealerne hos BonBon-Land. Den gode trafikale beliggenhed er velegnet til dagligvarehandel. Planer om etablering af flere turistmæssige overnatningsfaciliteter, vil matche det publikum, som besøger BonBon-Land. Af typen detailhandel inden for servicebutikker kan der være tale om f.eks. cafédrift og salg af camping- og fritidsudstyr og lign, som er produkttyper i relation til gæster i BonBon-Land og turister i området jævnfør side 13. Holmegaard kommune har altså gennem ovennævnte to attraktioner, gode muligheder for at understøtte sin egen detailhandelssituation gennem de turistmæssige vækstpotentialer i Sydsjælland. Vækstpotentialer der også er udtrykt ønske om i regionplan for Stormstrøms Amt. 14

15 Generelle rammer for lokalplanlægningen af detailhandel i Holmegaard kommune. En lokalplan, der åbner mulighed for at der kan etableres butikker, skal indeholde bestemmelser om det maksimale bruttoetageareal for de enkelte butikker og det samlede maksimale bruttoetageareal, der kan anvendes til butiksformål inden for lokalplanens område. I redegørelsen til lokalplanforslag, for arealer til butiksformål, skal der nærmere gøres rede for, hvorledes det mulige butiksbyggeri påvirker bymiljøet, herunder eksisterende bebyggelse i området, friarealer og trafikale forhold. Der skal ligeledes redegøres for det opland, der forudsættes betjent af de butikker, der tænkes etableret inden for lokalplanens område. By Ramme (m 2 ) Fensmark Glasværket Holme-Olstrup BonBon Toksværd Afgrænsede landsbyer 3 x Rammeområde bestemmelser og afgrænsninger for de enkelte bydele: I kommunecenteret - Fensmark skal udbygningen og omdannelse af eksisterende byggeri til butiksformål ske i centerområdet. Holmegaardsvej FENSMARK 15

16 1. Det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål fastsættes til m 2 2. Det maksimale bruttoetageareal for den enkelte butik til dagligvarer er m Det maksimale bruttoetageareal for den enkelte butik til udvalgsvarer er m 2. Der kan uden for centerområdet planlægges for mindre arealer til butikker på max. 750 m 2, der primært er til den lokale forsyning af de nye boligområder. Det er dog en forudsætning, at den samlede ramme for detailhandel i Holmegaard Kommune som helhed ikke overskrides. For Glasværksområdet gælder følgende: Med omdannelsen af Glasværket til et oplevelsescenter og turistcenter gælder der følgende rammer for området benævnt F.17.A som vist på nedenstående kort. Med udgangspunkt i eksisterende bygninger kan der planlægges for en oplevelses- og turistattraktion, der omfatter en butiksdel med et samlet bruttoetageareal på 6000 m 2. Butiksdelen omfatter: - 1 butik på 1500 m 2 til salg af produkter fra Holmegaard Glasværk/Royal Scandinavia, - små butikker på m 2 pr. butik samlet m 2 (til mindre butikker, der sælger egne produkter i tilknytning til produktionsstedet) inden for f.eks. fødevarebranchen (bageri, slagter, pølsemager o.l.), m 2 til lokale kunstnere, der kan producere glaskunst, maleri m.v. og sælge egne varer, m 2 til mindre butikker til lokalforsyning af områdets beboere og turister. 16

17 I lokalcenteret Holme-Olstrup er der ikke et egentligt centerområde, da den stærkt trafikerede amtsvej Landevejen gennemskærer byen. Der er dog i kommuneplanen udlagt nogle centerområder til blandet bolig og erhverv (butikker, liberale erhverv samt mindre ikke generende fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikkerne)(område nr. 15) Bon Bon HOLME-OLSTRUP - Det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål i Holme-Olstrup fastsættes til m 2 - Det maksimale bruttoetageareal for den enkelte butik til dagligvarer er m 2. - Det maksimale bruttoetageareal for den enkelte butik til udvalgsvarer er 500 m 2. Bolcherhallerne ved BonBon Land Et af tiltagene er omdannelsen af de tidligere produktionshaller ved BonBon Land til et indendørs aktivitetscenter samt mulighed for etablering af butikker. Med udgangspunkt i eksisterende bygninger kan der inden for området benævnt BonBon - planlægges for en oplevelses- og turistattraktion, der omfatter en butiksdel med et samlet bruttoetageareal på m 2. Butiksdelen kan omfatte: - små butikker på m 2 pr. butik samlet m 2 (til mindre butikker, der bl.a. sælger egne produkter i tilknytning til produktionsstedet), m 2 til mindre butikker til lokalforsyning af områdets beboere og turister. Derudover vil der være mulighed for at etablere 1 særlig pladskrævende butik på max m 2 inden for erhvervsområdet i Holme-Olstrup. I lokalcenteret Toksværd er der ikke et egentligt centerområde. Her kan der således tillades udbygning og omdannelse af eksisterende byggeri til butiksformål i hele byområdet. 17

18 Søledsvej Toksværd Bygade TOKSVÆRD - Det maksimale bruttoetageareal for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål i Toksværd fastsættes til m 2 Udenfor de 3 byområder er der mulighed for at etablere mindre butikker i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. Det er en forudsætning, at butikken kun sælger varer, der er produceret på virksomheden og at produktionen er virksomhedens hovedaktivitet. Butikker i landzone. Det vil ofte være muligt at opnå landzonetilladelse til mindre butikker i følgende tilfælde: Etablering af gårdbutikker på landbrugsejendomme, når butikken indrettes i en eksisterende bygning og der er tale om begrænsede åbningstider. tilladelse til salg af et meget begrænset varesortiment i tilknytning til helårsboliger, når salg og lager kan indrettes i en eksisterende bygning og der er tale om begrænsede åbningstider. tilladelse til opførelse og etablering af mindre butikker i landsbyer, når kundegrundlaget primært er landsbyens og nærmeste oplands beboere. Efter høringsperiodens udløb er der i henhold til amtets anvisninger tilføjet rammer for lokalplanlægningen. Med disse tilføjelser samt nogle få justeringer udsendes detailhandelsplanen til fornyet høring. Holmegaard kommunalbestyrelse, den 25. april Anette Brix Andreasen Formand for teknisk udvalg Finn Wedendahl kommuneingeniør 18

19

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandelsplan Kommuneplantillæg nr. 5 Sydfalster Kommune 2003 Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandel/butiksstruktur i Sydfalster Kommune REDEGØRELSE Indledning I 1997 vedtog Folketinget en ændring af

Læs mere

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø 1 1.0. Indledning ICP er af Reitan Ejendomsudvikling A/S blevet bedt om at udarbejde en redegørelse for de planlægningsmæssige forhold i Lokalcenter Søbækken

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Rødovre, den 2. september 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Reitan Ejendomsudvikling A/S har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at uddybe Notat af 24. juli 2013

Læs mere

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur Samlet detailhandelsstruktur Ved nedlæggelsen af Hovedstadsrådet i 1989 blev Regionplan 1989 for hovedstadsområdet fastlagt som en fælles ramme for de 5 amters videre regionplanlægning. Den trafikale og

Læs mere

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen ELF Development A/S VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen 29. oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Detailhandelsmæssige konsekvenser af butikker i Irma-byen 3 2. Konkurrencesituationen

Læs mere

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP

Læs mere

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel November 2013 Detailhandel 2 Effekter ved frikommuneforsøg 3 Indhold 4 Sammenfatning 7 Metode 8 0-alternativet 10 Udvidelse af viborg bymidte 18 store udvalgsvarebutikker i viborg bymidte 22 Ny centerstruktur

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND

Læs mere

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2 REMA 1000 NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2

Læs mere

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Sorgenfri bymidte Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

HOLMEGAARD KOMMUNE PLANSTRATEGI VÆKST TRYGHED. FORSLAG, den 17. december 2003.

HOLMEGAARD KOMMUNE PLANSTRATEGI VÆKST TRYGHED. FORSLAG, den 17. december 2003. HOLMEGAARD KOMMUNE PLANSTRATEGI TRYGHED VÆKST FORSLAG, den 17. december 2003. PLANSTRATEGI FOR HOLMEGAARD KOMMUNE. Indledning. I henhold til planlovens 23 a skal kommunalbestyrelsen offentliggøre en strategi

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I SLOTSCENTRET

NY DAGLIGVAREBUTIK I SLOTSCENTRET LOKALPLAN NR. 1.24 NY DAGLIGVAREBUTIK I SLOTSCENTRET KALUNDBORGVEJ SLOTSVEJ 9o VALDEMAR SEJRSVEJ SLOTSVOLDEN Slotscentret NORDRE BANEVEJ UDVIKLINGSENHEDEN APRIL 2005 1 Hvad er en lokalplan? En lokalplan

Læs mere

FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG

FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I For- og bagside: Panorama af hjørnet ved Søndersøvej og Middelfartvej. 2 Indhold OMRÅDE TIL LOKALCENTER VED DUEDALEN I INDHOLD Oversigtskort........................................................................................

Læs mere

Forudsætninger. Odder by

Forudsætninger. Odder by sag nr. 120104 dok nr. 118657 TILLÆG NR 24 TIL KOMMUNEPLAN 1994-2006 DETAILHANDEL I ODDER KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse Forord...3 Forudsætninger...4 Fordeling af eksisterende butikker medio 1998 i Odder

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23

Indholdsfortegnelse. Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23 Kommuneplan 2013 Indholdsfortegnelse Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23 2 Kommuneplantillæg > Forslag til tillæg 01 - detailhandel

Læs mere

Detailhandel ved Jyllandsvej og Bogensevej

Detailhandel ved Jyllandsvej og Bogensevej rgade Tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2001-2013 Detailhandel ved Jyllandsvej og Bogensevej Motorvejen FART Jyllandsvej Bogensevej STAURBY 2006 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 1 Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 Ændring af detailhandelsbestemmelser Marts 2012 INDLEDNING 2 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanen indeholder en overordnet hovedstruktur for

Læs mere

Landsplandirektiv om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker

Landsplandirektiv om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker 1 Forslag til Landsplandirektiv om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m² Høringsfrist til 13. juni 2008 Forslag til Landsplandirektiv om

Læs mere

Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit

Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit PLAN OG ÅBEN LAND Notat Dato: 31. januar 2017 Sagsb.: Rasmus Rasmussen Sagsnr.: Dir.tlf.: 72364361 E-mail: raras@holb.dk Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit Notatet beskriver,

Læs mere

Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning

Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning Notat 28. februar 2018 Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning Planloven fastlægger de overordnede rammer for kommunens detailhandelsplanlægning. Loven rummer tre ligeværdige

Læs mere

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget

Læs mere

4. Centerstruktur og detailhandel

4. Centerstruktur og detailhandel 4. Centerstruktur og detailhandel hovedby større Lokalby mindre lokalby Landsby Kort 4.1 27 MÅL FOR CENTERSTRUKTUREN Som nabokommune til Odense og Svendborg Kommune, der især for Odenses vedkommende har

Læs mere

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I

Læs mere

Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring

Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Odense Kommune har fremlagt forslag til temaplantillæg om detailhandel i offentlig høring i perioden

Læs mere

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR UDVALGSVAREBUTIKKER OVER 2.000 M 2

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR UDVALGSVAREBUTIKKER OVER 2.000 M 2 FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR UDVALGSVAREBUTIKKER OVER 2.000 M 2 Borgerrepræsentationen har den 14. april 2011 besluttet at sende forslag til tillæg til Kommuneplan 2009 i offentlig høring i 8 uger.

Læs mere

Detailhandelsstrukturen i Viborg Kommune

Detailhandelsstrukturen i Viborg Kommune Tillæg nr. 17 til Regionplan 2005 Viborg Amtsråd August 2005 Detailhandelsstrukturen i Viborg Kommune - udvidelse af et byggemarked i Overlund VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-4-03 Tillæg

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Kommuneplantillæg for detailhandel og centerområder

TÅRNBY KOMMUNE. Kommuneplantillæg for detailhandel og centerområder TÅRNBY KOMMUNE Kommuneplantillæg for detailhandel og centerområder ORIENTERING Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en overordnet hovedstruktur for den fysiske udvikling i kommunen herunder udviklingsmulighederne

Læs mere

Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1:

Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1: Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1: Butiksbegrebet omfatter salgsog udleveringsteder, herunder selv-stændige boder og stadepladser Definition 2: En butik er et sted, hvorfra der

Læs mere

gladsaxe.dk Tillæg 1 til lokalplan 176 Butikker i Gyngemosepark incl. Miljøvurdering

gladsaxe.dk Tillæg 1 til lokalplan 176 Butikker i Gyngemosepark incl. Miljøvurdering gladsaxe.dk Tillæg 1 til lokalplan 176 Butikker i Gyngemosepark incl. Miljøvurdering Hvorfor lokalplan? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres,

Læs mere

J.nr. D Den 28. marts 2003

J.nr. D Den 28. marts 2003 DEPARTEMENTET LANDSPLANAFDELINGEN J.nr. D 212-0005 Den 28. marts 2003 Udviklingen i region-, kommune- og lokalplanlægningen for detailhandelsstrukturen Miljøministerens detailhandelsredegørelse 2003 til

Læs mere

Udvidelse af butiksområde i Viborg bymidte. Tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder

Udvidelse af butiksområde i Viborg bymidte. Tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder Udvidelse af butiksområde i Viborg bymidte Tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder Vedtaget af Byrådet d. 23. september 2015 Indhold og offentliggørelse

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms

Læs mere

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Rema 1000, Farum Hovedgade 50 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende

Læs mere

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper 4.10 Detailhandel pladskrævende varegrupper Kortbilag nr. 4.10.1 Beliggenhed af detailhandel i Sønderborg Kommune Analyse af detailhandlen Der er i forbindelse med kommuneplanen foretaget en analyse af

Læs mere

Bilag: 13.8. Bilag35_Revisionsprotokollat årsrapport 2015_Forsyningen Allerød Rudersdal_PwC.pdf

Bilag: 13.8. Bilag35_Revisionsprotokollat årsrapport 2015_Forsyningen Allerød Rudersdal_PwC.pdf Bilag: 13.8. Bilag35_Revisionsprotokollat årsrapport 2015_Forsyningen Allerød Rudersdal_PwC.pdf Udvalg: Økonomiudvalget 2014-2017 Mødedato: 17. maj 2016 - Kl. 7:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 30980/16 Bilag:

Læs mere

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3.

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Forslag til Lokalplan nr og kommuneplantillæg 29

Forslag til Lokalplan nr og kommuneplantillæg 29 Forslag til Lokalplan nr. 12.06 og kommuneplantillæg 29 Høringsperiode 14. september til 9. november 2017 Oversigt over forslag og bemærkninger fra høringsfase samt administrationens indstilling hertil

Læs mere

Centerområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej

Centerområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej Odense Kommune - LP 0-766 http://www.odense.dk/topmenu/borger/bolig%20og%20byggeri/byggeri/lokalplaner/l... Side 1 af 2 04-05-2015 Spring til indhold Lokalplanen givermulighed for at omdanne ejendommen

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan Sindal 2004 Møbelhus i Hørmested

Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan Sindal 2004 Møbelhus i Hørmested Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan Sindal 2004 Møbelhus i Hørmested HJØRRING KOMMUNE Teknik- & Miljøområdet Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan Sindal 2004 er udarbejdet som forslag i henhold

Læs mere

3.1 Strategiske udviklingsmål. 3.2 Status og perspektiver

3.1 Strategiske udviklingsmål. 3.2 Status og perspektiver 3. Detailhandel 43 3.1 trategiske udviklingsmål Vision Greve har og skal også i fremtiden have en central rolle i regionens handelsliv. Der skal være en veludviklet handelsstruktur, hvor bymidterne i Hundige,

Læs mere

Detailhandelsplanlægningens

Detailhandelsplanlægningens Detailhandelsplanlægningens Hvad er meningen med reglerne? Del 1 Mia Christiernson, arkitekt Rasmus Hee Haastrup, byplanlægger By- og Landskabsstyrelsen, november 2010 Hvad vil vi med vore bymidter? Fremme

Læs mere

Odsherred Kommune Detailhandelsrapport 2008

Odsherred Kommune Detailhandelsrapport 2008 Odsherred Kommune Detailhandelsrapport 2008 Oktober 2008 AFSNITSTITEL Hovedstruktur Kommuneplan Forord........ 3 Redegørelse Baggrund....... 4 Mål........ 5 Generel udvikling i detailhandlen... 6 Regionale

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms

Læs mere

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen Furesø Kommune Analyse af detailhandelen Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Furesø kommune 2013 12 3. Udviklingen i detailhandelen i Furesø kommune 22 4.

Læs mere

Gladsaxe Kommune 4. september 2014

Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Jens Chr. Petersen Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Udviklingstendenser Udviklingen i antal butikker i DK 1969 til 2010 Mængdemæssig udvikling i udvalgsvareomsætningen i DK E-handel mangler i denne statistik

Læs mere

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS HESSELBJERG SEJERSLEV EJERSLEV FLADE SØNDER DRÅBY SUNDBY BJERGBY SOLBJERG ØSTER JØLBY ERSLEV TØDSØ DRAGSTRUP ERSLEV INDUSTRI VODSTRUP FRØSLEV ELSØ TÆBRING OVTRUP MOLLERUP LØDDERUP NYKØBING FREDSØ RAKKEBY

Læs mere

Notat til Trælasthandlerunionen - TUN om planlovens regler om placering af detailhandelsbutikker og maksimale butiksstørrelser.

Notat til Trælasthandlerunionen - TUN om planlovens regler om placering af detailhandelsbutikker og maksimale butiksstørrelser. DEPARTEMENTET LANDSPLANAFDELINGEN 5. Kontor J.nr. D 3012-0512 Ref. HW/AL Den 23. januar 1998 Notat til Trælasthandlerunionen - TUN om planlovens regler om placering af detailhandelsbutikker og maksimale

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Hillerød Kommunes afgørelse af 26. august 2009 om vedtagelse af rammelokalplan nr. 346, Møllebro.

Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Hillerød Kommunes afgørelse af 26. august 2009 om vedtagelse af rammelokalplan nr. 346, Møllebro. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. juli 2011 J.nr.: NMK-34-00005 og NMK-34-00006 (tidl. NKN-33-03577 og NKN-33-03642) Ref.: TISOM AFGØRELSE i sag om Hillerød

Læs mere

Roskilde Kommune. detailhandelsanalyse 2010

Roskilde Kommune. detailhandelsanalyse 2010 Roskilde Kommune detailhandelsanalyse 2010 LOKALITETER 16 10 Jyllinge 12 Gundsømagle Ågerup/St. Valby 13 28 02 17 03 18 04 20 19 Svogerslev 21 05 22 Roskilde 09 06 07 23 24 08 26 01 27 25 15 Vindinge 14

Læs mere

LOKALPLAN 77. For Lyngby Hovedgade 59 og 61, Lyngby bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 77. For Lyngby Hovedgade 59 og 61, Lyngby bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 77 For Lyngby Hovedgade 59 og 61, Lyngby bymidte Lyngby-Taarbæk Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 1 Baggrunden for lokalplanen 2 Lokalplanens indhold Bebyggelsesforslag Lokalplanens forhold

Læs mere

Detailhandel i Brøndby

Detailhandel i Brøndby Detailhandel i Brøndby NB. Du kan klikke på tabellen og se den mere tydeligt. Status for detailhandlen i Brøndby Primo 2013 var der i Brøndby Kommune 77 butikker med et samlet bruttoareal på 40.600 m2.

Læs mere

FEBRUAR 2012 DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING KOMMUNE RAPPORT

FEBRUAR 2012 DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING KOMMUNE RAPPORT FEBRUAR 2012 DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING KOMMUNE RAPPORT 2 DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING Foto: Østergade, Hjørring DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING 3 INDHOLD 4 SAMMENFATNING 12 BUTIKSANALYSE 26 OPLANDE

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 2013

KOMMUNEPLANTILLÆG 2013 KOMMUNEPLANTILLÆG 2013 Nr. 20 April 2016 For Kregme Lokalcenter Natur og Udvikling 1 Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Kommuneplantillæget er udarbejdet af Miljø

Læs mere

Vordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet

Vordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Vordingborgvej 78-82 Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Juli 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation 13 3. Befolknings- og

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 42. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

FORSLAG. Tillæg 42. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 FORSLAG Tillæg 42 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 3. september 2015-30. oktober 2015 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 42 til Kommuneplan 2013-2025.

Læs mere

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser. Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed

Læs mere

Hvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG

Hvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG Hvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG 2 Kommuneplanens rammer for detailhandel skal revideres Kommuneplanen er byrådets redskab til at tænke udviklingen

Læs mere

Halsnæs Kommune. Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested

Halsnæs Kommune. Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested Halsnæs Kommune Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested Marts 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen i markedsområdet

Læs mere

Baggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan Detailhandel i Lemvig Kommune

Baggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan Detailhandel i Lemvig Kommune Baggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan 2013-25 Detailhandel i Lemvig Kommune Plan & Projekt, april 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Lokale og regionale forhold... 3 Butiksstruktur... 5 Byernes udviklingsmuligheder...

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej 2007 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 6 Rammebestemmelser

Læs mere

Distributionskanal. Detaillist (f.eks. SuperBest) Rynkeby A/S producent af juice. Grossist af dagligvarer (f.eks. Dagrofa) Forbrugere

Distributionskanal. Detaillist (f.eks. SuperBest) Rynkeby A/S producent af juice. Grossist af dagligvarer (f.eks. Dagrofa) Forbrugere Distributionskanal Rynkeby A/S producent af juice Grossist af dagligvarer (f.eks. Dagrofa) Detaillist (f.eks. SuperBest) Forbrugere Fig. 22.1 Distributionskanal for Rynkeby juice. Distribution Distribution

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE

FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE 3 DETAILHANDLEN I STRUER KOMMUNE ER UNDERSØGT I EFTERÅRET 2011 HVAD ER STATUS OG UDFORDRINGER FOR DETAILHANDLEN? HVORDAN KAN DETAILHANDLEN I STRUER STYRKES?

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

Udvalget for Planlægning og Detailhandel

Udvalget for Planlægning og Detailhandel Udvalget for Planlægning og Detailhandel Til drøftelse på udvalgets 4. møde den 31. januar 2006 Pkt. 5 Sekretariatet J. nr. 014-00133 Ref. BVP/MCH Den 23. januar 2006 Oplæg til debat om byer og bykvalitet

Læs mere

2 REGELSÆTTET OMKRING DETAILHANDELSPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET. T: D: Sortemosevej 2 F:

2 REGELSÆTTET OMKRING DETAILHANDELSPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET. T: D: Sortemosevej 2 F: Notat Dragør Kommune SYDSTRANDSCENTERET 15. november 2011 Udarbejdet af MST Kontrolleret af Godkendt af 1 BAGGRUND FOR OPGAVEN På Kommunalbestyrelsens møde den 27. oktober blev det besluttet at opfordre

Læs mere

Detailhandelsplan. Forslag til tillæg nr. 80 til Kommuneplan. Offentlighedsfase 24. marts - 10. juli 2009. Detailhandelsplan FREDERICIA KOMMUNE

Detailhandelsplan. Forslag til tillæg nr. 80 til Kommuneplan. Offentlighedsfase 24. marts - 10. juli 2009. Detailhandelsplan FREDERICIA KOMMUNE Detailhandelsplan 1 FREDERICIA KOMMUNE Forslag til tillæg nr. 80 til Kommuneplan 1996-2006 Offentlighedsfase 24. marts - 10. juli 2009 Detailhandelsplan 2 Indhold Forord...3 Indledning...4 Mål og visioner...6

Læs mere

BRAMMING. Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vardevej 1-3. Vardevej. 8. september 2010

BRAMMING. Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vardevej 1-3. Vardevej. 8. september 2010 BRAMMING Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vardevej 1-3 8. september 2010 Vardevej Notatet er udarbejdet af COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Tlf: 99 36 77 00 Kontaktinfo: Jens Bay Mail:

Læs mere

Odense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen

Odense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen Odense Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen August 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Odense 23 3. Befolknings-

Læs mere

Randersvej 229, Skejby - stor udvalgsvarebutik, erhverv og pladskrævende varegrupper

Randersvej 229, Skejby - stor udvalgsvarebutik, erhverv og pladskrævende varegrupper Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 28. april 2016 Randersvej 229, Skejby - stor udvalgsvarebutik, erhverv og pladskrævende varegrupper Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune

Læs mere

FORSLAG Fremlagt i offentlig høring fra 6. april. 2011 til 1. juni 2011 TILLÆG 18

FORSLAG Fremlagt i offentlig høring fra 6. april. 2011 til 1. juni 2011 TILLÆG 18 FORSLAG Fremlagt i offentlig høring fra 6. april. 2011 til 1. juni 2011 TILLÆG 18 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til tillæg 18 til Kommuneplan 2009-2020. Silkeborg Byråd har 28. marts godkendt

Læs mere

Tillæg 4 Kommuneplan 2005, revideret maj Forslag

Tillæg 4 Kommuneplan 2005, revideret maj Forslag Tillæg 4 Kommuneplan 2005, revideret maj 2006 Forslag Hvad er en rammeændring? Gladsaxe Kommuneplan 2005 blev endeligt vedtaget i juni 2005. Kommuneplanen fastlægger dels en hovedstruktur for kommunen,

Læs mere

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG Plan og Byg Januar 2015 Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG Redegørelse for udlæg af nyt bydelscenter ved Ndr. Ringgade/Valbyvej i Slagelse Kommuneplantillæg nr. 16 omfatter

Læs mere

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Centerstruktur Centerstruktur Detailhandelsplanlægningen baserer sig i forslag til Kommuneplan 2009 på indholdet i detailhandelstillæg nr. 89

Læs mere

STRUER KOMMUNE MAJ 2009

STRUER KOMMUNE MAJ 2009 STRUER KOMMUNE MAJ 2009 UDDRAG AF TEMAPLAN DETAILHANDEL EN FOR STRUER KOMMUNE FØR KOMMUNESAMMENLÆGNINGEN REDUCERET UDGAVE SOM FØLGE AF INDARBEJDELSE I STRUER KOMMUNEPLAN 2009-2020 HVAD BETYDER DET? DEFINITION

Læs mere

Principper for særlig pladskrævende varer mv. i Farum Erhvervsområde.

Principper for særlig pladskrævende varer mv. i Farum Erhvervsområde. Principper for særlig pladskrævende varer mv. i Farum Erhvervsområde. Med henblik på en fastlæggelse af planlægningsprincipperne for detailhandel med særlig pladskrævende varer i Farum Erhvervsområde redegøres

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Tillæg 18 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 omfatter følgende ændringer af Kommuneplan 2009-2020:

Tillæg 18 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 omfatter følgende ændringer af Kommuneplan 2009-2020: TILLÆG 18 Baggrund og formål Tillæg 18 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 er udarbejdet i tilknytning til lokalplan 10-012. Tillægget omfatter hele Østerportkarréen. Tillægget giver mulighed for at der

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

VEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) VEDTAGET Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 28 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm

Læs mere

Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi

Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi Århus kommune Analysegrundlag til planstrategi August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammendrag og konklusion 3 2. Detailhandelen i Århus kommune 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Århus kommune 14 4.

Læs mere

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder.

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder. Notat om detailhandel og engroshandel Dette notat har til formål, at give en introduktion til nogle af begreberne i forbindelse med detailhandel med udgangspunkt i planlovens bestemmelser (bek. nr. 587

Læs mere

Notat, for Syddjurs Kommune - Om grundlaget for en dagligvarebutik ved Vibæk Strandvej

Notat, for Syddjurs Kommune - Om grundlaget for en dagligvarebutik ved Vibæk Strandvej Notat, for Syddjurs Kommune - Om grundlaget for en dagligvarebutik ved Vibæk Strandvej Retail Institute Scandinavia A/S Hasselager Centervej 29 DK-8260 Viby J. Tlf.: + 45 70 23 30 10 Fax: +45 59 36 50

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO

NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO NOVEMBER 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK

Læs mere

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik Solrød Center Konsekvenser af etablering af discountbutik Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Solrød kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Solrød

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE KORUP BYDELSCENTER TILLÆG TIL HOVEDSTRUKTUR OG ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 9 KORUP HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08.

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan 2007 2018 Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08. 1 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplantillæg: Kommuneplanen

Læs mere

Tillæg nr. 8 til kommuneplan 2009. Ryslinge Erhvervspark. Rys.BE.5 FORSLAG

Tillæg nr. 8 til kommuneplan 2009. Ryslinge Erhvervspark. Rys.BE.5 FORSLAG Tillæg nr. 8 til kommuneplan 2009 Ryslinge Erhvervspark Rys.BE.5 FORSLAG Offentlighedsperiode Kommuneplantillægget er offentligt fremlagt i 8 uger fra den 25. januar 2011 til den 22. marts 2011. Indsigelser,

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10 Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

LOKALPLAN 51. For Magasin/Fog-karreen i Lyngby bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 51. For Magasin/Fog-karreen i Lyngby bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 51 For Magasin/Fog-karreen i Lyngby bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen.................... 1 Lokalplanens indhold........................ 2 Lokalplanens

Læs mere

Allerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering

Allerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering Allerød Kommune Konsekvensanalyse af varehusetablering på Posthus-grunden August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser af varehusetablering 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 11 3. Befolknings- og

Læs mere

Videbæk i februar 2000 J. Nr. 27-11 -83 Revideret i juli 2000. Lokalplan nr. 83 For et blandet bolig- og centerområde i Spjald.

Videbæk i februar 2000 J. Nr. 27-11 -83 Revideret i juli 2000. Lokalplan nr. 83 For et blandet bolig- og centerområde i Spjald. Videbæk i februar 2000 J. Nr. 27-11 -83 Revideret i juli 2000 Lokalplan nr. 83 For et blandet bolig- og centerområde i Spjald. Videbæk Kommune Tillæg nr. 5 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 83

Læs mere

Tillæg 4. Til Silkeborg Kommuneplan

Tillæg 4. Til Silkeborg Kommuneplan Tillæg 4 Til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd 22. september 2014 Tillæg 4 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 22. september 2014 vedtaget tillæg 4 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013 Per Nyborg Odense Kommune, den 28. august 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme

Læs mere

Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby

Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby Rødovre, den 16. januar 2017 Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca. 1.000 m 2 i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt ICP gennemføre en vurdering af hvilke konsekvenser

Læs mere

Lokalplan nr. 199. Anvendelse af stueetager i bymidten

Lokalplan nr. 199. Anvendelse af stueetager i bymidten Lokalplan nr. 199 Anvendelse af stueetager i bymidten februar 2007 Hvad er en lokalplan? En lokalplan er en plan, hvori Byrådet kan fastsætte bindende bestemmelser for et område, f.eks. om - anvendelse,

Læs mere