Sygeplejerskens rolle i forældrenes mestring, når deres barn får konstateret cancer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygeplejerskens rolle i forældrenes mestring, når deres barn får konstateret cancer"

Transkript

1 Sygeplejerskens rolle i forældrenes mestring, når deres barn får konstateret cancer The nurse s role in parents mastering when their child is diagnosed with cancer (Foto: Lekfeldt, 2008). Bachelorprojekt modul 14 Professionshøjskolen Metropol sygeplejerskeuddannelsen, hold h og e, F2012 Bachelorvejleder: Maria Køhler Munkvad Afleveringsfrist: D Anslag: Udarbejdet af: Sofie Kisbye Høj , Sofie Dyrberg Mathiesen , Charlotte Blaunfeldt Meyer I henhold til "Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser" nr. 714 af 27. juni , stk. 6, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp.

2 Resumé Projektets formål er at undersøge hvordan sygeplejersken bedst kan hjælpe forældre til, at mestre en mulig krise efter at deres barn får stillet diagnosen cancer. Således at forældrene får de bedste forudsætninger til at hjælpe barnet under sygdomsforløbet. Der tages udgangspunkt i en hermeneutisk tilgang med empiriindsamling via kvalitative interviews. Ved analysen af empirien nåede vi frem til fire hovedtemaer: Sygeplejerskens erfaring og rolle, krisereaktioner hos forældre og deres betydning for plejen, at mestre hverdagen og struktur i forløbet. Det konkluderes, på baggrund af analysen, at forældre finder tryghed i at være tilknyttet en erfaren sygeplejerske. Sygeplejersken skal være opmærksom på individuelle behov, som kan forekomme. Hun kan derigennem hjælpe kriseramte forældre til at mestre deres barns sygdom på en hensigtsmæssig måde for både barn og forældre. Det konkluderes, at sygeplejersker ikke arbejder ud fra retningslinjer, men ud fra egne oplevelser og erfaringer. Side 2 af 38

3 Abstract The project aims to examine how the nurse can best help parents to master a possible crisis after their child has been diagnosed with cancer. Thus, the parents will have the best conditions to help the child during the course of the disease. It is based on a hermeneutic approach with empirical data from qualitative interviews. In the analysis of the empirical data we ended up with four main themes: The nurse's experience and role, crisis reactions among parents and their importance in the care, to cope with everyday life and structure of the course. It can be concluded from the analysis that parents feel more confident when assigned to an experienced nurse. In addition, the nurse must observe individual needs that may occur. In this way she can help the crisis- stricken parents to master their child's disease in the most appropriate way possible for both child and parents. It is concluded that nurses do not work from written guidelines but based on their own observations and experience. Side 3 af 38

4 Indholdsfortegnelse: 1. Klinisk sygeplejefaglig problemstilling Omfang af problemstilling Pakkeforløb for kræft hos børn Familier i krise Familiecentreret sygepleje Systematisk litteratursøgning Afgrænsning Problemformulering Metode og teori Videnskabsteoretisk position Empiriindsamling Etiske og juridiske overvejelser Analysestrategi Teorivalg Patricia Benner Johan Cullberg Richard Lazarus Pakkeforløb for kræft hos børn Analyse Hovedtema 1 Sygeplejerskens erfaring og rolle Hovedtema 2 Krisereaktioner hos forældre og deres betydning for plejen Hovedtema 3 At mestre hverdagen Hovedtema 4 Struktur i forløbet Diskussion Diskussion af metode Diskussion af fund Konklusion Side 4 af 38

5 9. Perspektivering Litteraturliste Side 5 af 38

6 1. Klinisk sygeplejefaglig problemstilling I det følgende afsnit vil der blive redegjort for den klinisk sygeplejefaglige problemstilling samt baggrunden for denne. Vores personlige erfaring vil blive understøttet af en systematisk litteratursøgning for at supplere problemstillingen med både en samfundsfaglig og sygeplejefaglige dimension. Dette vil blive uddybet nærmere i afsnittet Litteratursøgning. Ydermere bliver den sygeplejefaglige problemstilling senere afgrænset til projektets problemformulering. Interessen for den valgte problemstilling opstod i vores sidste klinikperiode, modul 11 og 12 på en almen pædiatrisk afdeling. Her blev det oplevet, at børn fik stillet en mulig cancerdiagnose samt, hvordan forældrene reagerede på den dårlige nyhed. Det gav et billede af, at forældrene er en ligeså stor del af sygdomsforløbet, som barnet selv, og ved at hjælpe forældrene til mestring, hjælper vi ligeledes barnet. På valgfaget modul 13 foretog vi et pilotstudie, hvor vi arbejdede med en lignende problemstilling, dog med indsamling af empiri på en almen pædiatrisk afdeling. Dette fandt vi interessant at undersøge dybere. Vi valgte derfor at finde nogle rammer, hvor sundhedspersonalet har mere erfaring inden for et mere specifikt område end ved tidligere empiriindsamling. Ydermere er cancer et omtalt emne, som hyppigt tages op i medierne, blandt andet i kampagnen Knæk Cancer. Cancer er derfor et emne, som må antages, at de fleste mennesker i Danmark har et forhold til. For mange forældre kan det være første gang, at de personligt oplever en livstruende sygdom på nært hold. Jeg fik et chok. - Det var som væggene styrtede sammen om mig. Jeg mente at hun ville dø i løbet af fjorten dage. Jeg ser hele tiden en lille hvid kiste for mig. Jeg ved ikke hvordan jeg kom hjem. Der var ingen grund til at leve videre (Jacobsen 1998 s. 23). Denne udtalelse fra en forældre er et godt eksempel på den reaktion forældre får når deres barn diagnosticeres med en livstruende sygdom. Bekymringen ændrer sig til angst da diagnosen cancer stilles, og opfattes lige straks af næsten alle forældre, som en dødsdom for barnet (Ibid). Dette på trods af, at op mod 80 % af børnene med cancer overlever (Toth 2014 s. 130), da behandlingsformerne er blevet betydeligt bedre siden 1960 erne (Høstrup 2000 s. 388). Side 6 af 38

7 Det er tydeligt, at når et barn rammes af en livstruende sygdom, påvirkes hele familien. Det er her vigtigt for sygeplejersken, at kunne rumme de menneskelige reaktioner der vil opstå i forbindelse med sådan et forløb. Plejen af børn med cancer tilrettelægges derfor ud fra principper om familiecentreret pleje (SST 2012 s. 24). Når et barn bliver diagnosticeret med cancer, stiller det markant andre krav til sundhedssystemet end behandling og pleje af tilsvarende kræftformer hos voksne (Ibid). Man ved i dag, at familien har stærkt brug for hinanden i svære livssituationer og, at medicin alene ikke kan helbrede (Høstrup 2000 s. 394). Derfor spiller velbefindende og tryghed en stor rolle i behandlingen af sygdommen. Ud over familiens støtte kan sundhedspersonalet ses, som en kilde til støtte og tryghed for forældrene under behandlingsforløbet (Ibid). Det er så her spørgsmålet om sygeplejersken har de nødvendige ressourcer og den plejemæssige tid til, at efterleve de markante krav om varetagelse af den pårørendes behov gennem behandlingsforløbet? 1.2 Omfang af problemstilling I bogen Behandling og pleje af patienter med kræftsygdomme beskriver Helle Høstrup, at antallet af børn under 15 år, som hvert år får konstateret en kræftsygdom ligger på omkring 150 tilfælde, hvilket har været stabilt i cancerregisteret siden 1942 (Høstrup 2000 s. 388). Endvidere viser den reviderede publikation Pakkeforløb for kræft hos børn fra sundhedsstyrelsen juni 2012, at der i Danmark fortsat årligt diagnosticeres nye tilfælde af kræft hos børn og unge under 15 år (SST 2012 s. 23). Hvilket viser, at antallet af cancertilfælde hos børn, fortsat ligger stabilt den dag i dag. Dette bekræfter os i vores forestilling om sygeplejerskens relevans i forhold til forløbet, da alle medlemmer af familien er påvirket af sygdomsforløbet. Generelt er børnedødeligheden i Danmark faldet, primært grundet infektionsprofylakse, hvilket har gjort, at kræft er den næst hyppigste dødsårsag hos børn over et år, kun overgået af død i form af ulykker (Høstrup 2000 s. 388). Side 7 af 38

8 1.3 Pakkeforløb for kræft hos børn Sundhedsministeriet nedsatte i maj 1998 en Kræftstyregruppe grundet en debat om kvalitet og resultater af kræftbehandling i Danmark, sammenlignet med andre lande omkring os. Formålet var, at bedre behandlingen af kræft og dermed nedsætte dødeligheden (SST 2000 s. 5). Resultatet blev kræftplan I, som blev udsendt i Efter en revidering udkom kræftplan II i 2005, med det formål at bringe kræftbehandlingen i Danmark op på højeste internationale niveau (SST 2005 s. 5). Efterfølgende er der udarbejdet en kræftplan III, og ifølge Kræftens Bekæmpelse er der en fjerde kræftplan på vej. Som følge af kræftplan II blev der i 2007 udarbejdet de første pakkeforløb inden for kræft. I 2009 udkom Pakkeforløb for kræft hos børn, som havde til formål, at børnene skulle opleve et veltilrettelagt fagligt forløb under deres udredning og behandling, med henblik på at forbedre prognosen og livskvaliteten for børnene. Den senest reviderede udgave fra 2012 er sket på baggrund af nytilkomne erfaringer og evidensbaseret viden inden for udredning og behandling. Desuden er der tilføjet beskrivelser af bl.a. specifik sygepleje og patient- og pårørendeinddragelse (SST 2012 s. 48). Ved mistanke om cancer hos et barn, videresendes det fra den praktiserende læge til sygehusregi, hvor der bliver udført diverse undersøgelser. Herefter bliver det be- eller afkræftet, hvorvidt der er tale om noget malignt. Ved maligne tilfælde bliver familien henvist til børneonkologisk afdeling og påbegynder her Pakkeforløb for kræft hos børn. Pakkeforløbene er udarbejdet således, at de omfatter hele forløbet fra begrundet mistanke om cancer, gennem udredning, diagnose, behandling og efterbehandling. Et pakkeforløb beskriver de nødvendige undersøgelser og behandlinger. Endvidere indeholder de oplysninger om, hvor lang tid der må gå med forløbstider til undersøgelser og hvornår i forløbet sundhedspersoner skal give information til patienterne (SST 2015). Det kan være relevant, at se på pakkeforløbene, da vi ud fra litteraturen og egne erfaringer har fået den opfattelse, at forældrene og det cancersyge barn har store ønsker om, at blive inddraget og informeret i en så høj grad som muligt. Sygeplejersken kan med hjælp fra pakkeforløbene være med til rent professionelt, at gøre en forskel for familien, da behandlingsforløbet bliver mere håndterbart. Ønsket om information er helt naturligt, da de ikke kan forudsige et så traumatisk forløb - hvad vil opstå og hvornår? Side 8 af 38

9 I forhold til pakkeforløbene udgør sygeplejersken en væsentlig rolle, da hun med sin humanvidenskabelige baggrund besidder kompetencer rent socialt og professionelt. Dette gør en forskel for henholdsvis barnet og familien, og gør hele sygdomsforløbet mere håndterbart for alle parter. Derudover bevæger hun sig inden for det sundheds- og naturvidenskabelige område i modsætning til lægen, der primært beskæftiger sig med det naturvidenskabelige. Denne kombination gør, at sygeplejersken kan koncentrere sig fuldt ud om omsorg til barnet og familien gennem hele forløbet. Som tidligere nævnt er det på tale at udarbejde en Kræftplan IV, med det formål at forbedre kræftbehandlingen, reducere de lange ventetider og skabe mere sammenhængende patientforløb (Kræftens Bekæmpelse, 2015). 1.4 Familier i krise Ved mistanke hos forældrene om, at deres barn har en sygdom, bliver de bekymrede og går til deres praktiserende læge. Konstateres det, at deres barn fejler noget alvorligt eller livstruende, bliver bekymringen i stedet til angst. Denne angst kan udløse en psykisk krise hos forældrene, som også kan sprede sig til de øvrige i familien. Mennesker i krise forstår ikke altid, hvad der bliver sagt og er ude af stand til at tage vare på sig selv (Jacobsen 1998 s. 97). Da jeg kom ud (fra diagnose samtalen), var det i choktilstand, jeg ved ikke, hvordan jeg kom hjem, jeg er bare gået derudad. Jeg ved, jeg er gået over for rødt lys, jeg har intet sanset (Ibid). Selvom situationen er svær for forældrene at forstå og sygdommen er blevet en realitet, kan det stadig virke uforståeligt for dem. Mennesker har siden kulturens begyndelse forsøgt at undgå eller kontrollere skæbnens hårde slag. Ifølge Johan Cullberg definerer en psykisk krisetilstand det at komme i en sådan livssituation, at ens tidligere erfaringer og indlærte reaktionsmåder ikke er tilstrækkelige til at beherske den aktuelle situation (Cullberg 2007 s. 19). Cullberg taler om to krise former, traumatisk krise og udviklingskrise. Den traumatiske krise er relevant i forhold til vores problemstilling og defineres som individets psykiske situation i forbindelse med en ydre hændelse, der har en sådan karakter, at den pågældende oplever en alvorlig trussel imod sin fysiske eksistens, sociale identitet og tryghed. Den kan udløses fra tre Side 9 af 38

10 forskellige begivenheder herunder, i vores tilfælde, at blive udsat for tab (trussel om tab) (Ibid). Cullberg beskriver den traumatiske krise i fire naturlige faser: En indledende chokfase, som går over i en reaktionsfase, der efterfølges af en bearbejdningsfase, som henleder til nyorienteringsfasen (Cullberg 2007 s ). Et tab eller trussel heraf kan vende op og ned på livet. Dette kan medfører en langvarig, nogle gange livslang smerte, som mennesker normalt kan mestre ved hjælp af rette ressourcer i deres liv i form af venner og familie. Dog besidder alle ikke disse ressourcer og har derfor behov for hjælp fra sundhedsvæsenet. Her spiller sygeplejerskens arbejde en væsentlig rolle. Det sundhedsfaglige personale har den evne til at lytte til forældrene, vise empati og tilbyde følelsesmæssig støtte. Dette kan opbygge tillid og hjælpe forældrene til at organisere deres tanker og opnå en vis følelse af kontrol over deres liv (Tedford og Price 2011 s. 16). 1.5 Familiecentreret sygepleje Den nye verden, der mødte os, var så fremmed og fyldt med frygt, at det var svært at se den som vores. Men det var den. For os blev det en hård men også lærerig rejse og et indblik i en verden, vi ikke ønskede at kende (Geert 2014). Mange føler, at de står alene og har for stort et ansvar som pårørende, herunder forældrene, som ofte påtager sig omsorgs- og plejeopgaver (Esbensen 2014 s. 145). Derfor er det vigtigt, at sygeplejersken har opmærksomheden rettet mod forældrene og deres behov, som i sidste ende har barnet for øje. Som nævnt i afsnit 1, skete der fra begyndelsen i 1960 erne en effektivisering indenfor behandling og pleje af børn på hospitalet. Fra at forældrene var helt udelukket fra deltagelse i plejen af deres barn, fik de i stigende grad mulighed for at spille en aktiv rolle. I dag er 99% af forældrene indlagte med deres barn (Printzlau 2009 s. 55). Trods det store fokus på inddragelse af forældrene til et sygt barn, viser en undersøgelse fra den svenske forskningsartikel Perceptions of support among Swedish parents of children on cancer treatment: a prospective, longitudinal study (Pöder, Essen 2009), at det kun var de første par uger, hvor forældrene var tilfredse med tilgængeligheden af plejepersonalet, dog er det faldet markant da man har spurgt igen efter 4 måneder. Dette førte til, at forældrene i nogle tilfælde Side 10 af 38

11 følte sig forbigået af sygeplejersken, da den instrumentelle sygepleje spillede en stor rolle i sygeplejerskens daglige rutiner. Resultatet af dette var, at forældrene følte sig mindre trygge da de ikke selv kunne overskue henvendelse til sygeplejersken, i forhold til deres behov (Ibid s. 353). Dette stemmer overens med et observationsstudie fra et sygeplejevidenskabelig kandidatspeciale i Danmark. Studiet viser, at sygeplejerskerne kun tilbringer 12% af deres arbejdstid i direkte kontakt med familien. Den resterende tid bliver brugt på dokumentation, administrative opgaver, tværfagligt samarbejde, medicinhåndtering, diverse opgaver og pauser (Printzlau 2009 s. 55). Lazarus mestringsstrategi tager udgangspunkt i, at mennesker ikke reagerer ens på samme belastende situationer. Behovet for støtte af sygeplejersken afhænger derfor af det enkelte menneskes subjektive vurdering af situationer. Begrebet mestring har dermed fokus på menneskets følelser, handlinger og tanker (Lazarus 2006 s ). Familiecentreret sygepleje er endnu ikke en del af den samlede sundhedslov, men i kapitel 5 indgår en del af de principper, som henvender sig til familiecentreret sygepleje, herunder kommunikation, medinddragelse og informationsdeling (Sundhedsloven 2014). De chokerede forældre må overlade deres barn til fremmede mennesker og have tillid til, at det bedste bliver gjort, da forældre har en naturlig trang til at sørge godt for deres barn, samt skærme og beskytte det mod angst og smerte. 1.6 Systematisk litteratursøgning Bachelorprojektet problemstilling er udarbejdet på baggrund af en litteratursøgning. For at få et indblik i omfanget af problemstillingen har vi benyttet os af søgemetoden bevidst tilfældig, hvor vi har ladet os inspirere af frisøgning i nationale søgemaskiner som Sundhedsstyrelsen, Sygeplejersken.dk, Danske bibliotekers databaser og Google.dk. Disse danske søgemaskiner er blevet benyttet til at søge efter bøger, tidsskrifter og rapporter ud fra søgeordene: pakkeforløb, kræftpakker, kræft hos børn, familier i krise, osv. Vi er opmærksomme på, at vi har anvendt enkelte bøger af ældre dato, hvilket gør, at vi arbejder varsomt med dem. På trods af, at bøgerne er af ældre dato, har vi fundet dem relevante i forhold til, at børns grundlæggende behov for omsorg og pleje formentlig ikke har ændret sig markant gennem de seneste år. Der er blot kommet yderligere fokus på området. Desuden bekræfter Lindahl og Juhl, at anvendte teorier Side 11 af 38

12 inden for humanvidenskaben, hvor der bliver beskrevet og forklaret den menneskelige adfærd, ikke ændrer sig på trods af, at de er op til 20 år gamle (Lindahl og Juhl 2010 s. 58). Ydermere har vi foretaget en systematisk søgning på de internationale søge databaser, CINAHL og Pubmed. Hensigten var at fremskaffe videnskabelig forskningslitteratur, med søgeordene: Cancer family, nurse, child, pediatric, oncology, pediatric nursing, family- centred nursing, childhood cancer, parents, satisfaction with care and support. De udvalgte søgeord er efterfølgende kombineret med den boolske operator AND for at præcisere søgningen i så høj grad som mulig. Ved hjælp af afgrænsning i søgedatabaserne har vi ekskluderet artikler ældre end 10 år, dette med henblik på, at højne opgavens validitet. Ligeledes har vi ved afgrænsning kun inkluderet artikler af dansk, engelsk, svensk og norsk sprog. På denne måde har vi kunne sortere nogle af artiklerne fra, for at få mindre antal søgehits og dermed få de mest relevante artikler frem med den nyeste forskning indenfor området. 2. Afgrænsning Ud fra arbejdet med den sygeplejefaglige problemstilling er vi blevet opmærksomme på omfanget af det at have et cancer sygt barn, og forældrenes reaktioner som har betydning for sygeplejerskens arbejde i behandlingsforløbet. Det er derfor vigtigt, at sygeplejersken kan agere professionelt og, at hun har de nødvendige redskaber og kompetencer til at støtte familien bedst mulig. Dette er væsentligt da forældrene spiller en ligeså stor rolle i sygdomsforløbet, som barnet selv. I bachelorprojektet sættes der derfor fokus på forældrenes oplevelser af sygdomsforløbet samt deres ve og vel. Desuden fokuseres der på sygeplejerskens arbejdsmetoder for bedst at kunne hjælpe forældrene til at mestre en krise. Vi har valgt at begrænse vores fokus til kun at omhandle perioden fra, hvor barnet får stillet diagnosen og den første periode, hvor forældrene typisk vil gennemgå Johan Cullbergs to første krisefaser, henholdsvis chok- og reaktionsfasen. Dette udmunder i en problemformulering, som lyder således: Side 12 af 38

13 3. Problemformulering Hvordan kan sygeplejersken bedst muligt bidrage til mestring hos forældre, som havner i krise efter at deres barn får stillet diagnosen cancer således, at forældrene får de bedste forudsætninger for at hjælpe barnet under sygdomsforløbet? 4. Metode og teori I nedenstående afsnit vil der blive redegjort for den videnskabsteoretiske tilgang samt udarbejdelsen af de to interviewguides. Herefter vil der blive begrundet og redegjort for de teoretiske overvejelser samt valg af empiri. Ligeledes vil der blive gjort rede for etiske og juridiske overvejelser. 4.1 Videnskabsteoretisk position Bachelorprojektets problemformulering henvender sig til den humanvidenskabelige tilgang, da vi ønsker at belyse sygeplejerskens støtte til de kriseramte forældre, hvor barnet er blevet cancer diagnosticeret, dette med fokus på forældrenes mestring. Ud fra det humanistiske menneskesyn vil man traditionelt vægte mennesket som et bevidst subjekt med tanker og følelser (Birkler 2009 s. 93). I projektet anvendes den hermeneutiske tilgang med udgangspunkt i Hans- Georg Gadamers (Gadamer) filosofi. Hermeneutikken anvendes således ved, at vi går ind i projektet med en forforståelse og, at interviewguiderne dermed også er udarbejdet ud fra den allerede tilegnede viden. Dette giver mere konkrete spørgsmål og direkte svar på vores valgte problemområde. Nøgleordet inden for hermeneutikken er begrebet forforståelse, som henviser til den forståelse som altid går forud for selve forståelsen (Birkler 2009, s. 96). Forforståelsen optræder hos os i form af tidligere klinik erfaringer og bunder i, at vi har oplevet et stort fokus på pårørende. Ydermere havde vi fået den opfattelse af, at forældrenes inddragelse spiller en stor rolle i barnets behandlingsforløb. I hermeneutikken er subjektets forforståelse et aktivt element i forståelsen af et fænomen og at vi hverken kan eller bør glemme det vi i forvejen mener at vide om det fænomen vi vil undersøge (Dahlager og Fredslund 2012 s. 157). Det er Side 13 af 38

14 vigtigt at være opmærksom på sin forforståelse under hele forløbet, da det kan påvirke det undersøgte område. Projektets formål er at få en ny forståelse af forældrenes tanker samt sygeplejerskens måde at håndtere disse på. Således kan vi og sygeplejersken opnå ny forståelse af forældrene, samt sygeplejerskernes arbejdsmetoder. Det er derfor relevant at arbejde ud fra den hermeneutiske cirkel. Grundtanken er her et cirkulært forhold mellem helhedsforståelse og delforståelse, altså man kan kun forstå helheden hvis delene inddrages og omvendt. Den hermeneutiske cirkel genskaber en ny forståelse, når forskeren sætter sin forforståelse og sine fordomme i spil (Birkler 2009, s ). Dette er med til at se interviewdeltageren med individuelle ønsker, hensigter og motiver. Dermed opnås horisontsammensmeltning, som er en forudsætning for, at kunne forstå en anden persons situation (Ibid s. 101). Den hermeneutiske cirkel er derfor med til at ny viden kan tilegnes, med hjælp fra sygeplejersker og forældre. 4.2 Empiriindsamling Det empiriske materiale er indsamlet gennem semistrukturerede interviews med en kvalitativ tilgang. Det kvalitative forskningsinterview er velegnet når forsknings formålet er at opnå viden og forståelse af menneskets oplevelser, intentioner, handlinger og motiver, og af den betydning, forskellige oplevelser har for det enkelte menneske (Christensen et al 2012 s. 61). Derudover kan forskningsinterviewet med fordel anvendes, hvis man ønsker, at beskrive og analysere forløb, som mennesker gennemgår (Ibid). Det er derfor oplagt at anvende det kvalitative interview da vi ønsker en forståelse af forældres oplevelser, af deres barns sygdomsforløb, samt sygeplejerskens handlinger dertil. Ifølge Kvale og Brinkmann findes der ikke en standardprocedure for udførelsen af et forskningsinterview. Dog er vi i projektet blevet inspireret af forskningsinterviewets syv faser i selve udarbejdelsen og bearbejdningen (Kvale og Brinkmann 2009 s. 119). De syv faser består af: Tematisering, design, interview, transskription, analyse, verifikation og rapportering (Ibid. s ). Side 14 af 38

15 Det empiriske materiale består af to semistrukturerede interviews, som tager udgangspunkt i to hermeneutisk inspirerede interviewguides (Bilag 1 og 2). De to interviewguides består af åbne spørgsmål med tre overordnede temaer, som er valgt med henblik på at skabe overskuelighed. Ved brug af et semistruktureret interview har vi som interviewere forberedt nogle temaer og spørgsmål, som vi ønsker at få belyst i henhold til problemformuleringen (Kvale og Brinkmann 2009 s. 186). Temaerne blev valgt på baggrund af vores egne erfaringer og udvalgt litteratur. Fordelen ved denne metode er, at respondenten frit kan tale ud fra temaerne, hvorefter intervieweren kan spørge mere uddybende (Ibid. s. 45). Dette vil give et mere dybdegående svar på vores problemstilling. Til udvælgelse af informanter har vi anvendt Sneboldmetoden. Dette har vi gjort, da vi ikke havde mange relevante personer at rette henvendelse til. Vi fandt derfor, ved hjælp af andre personer med kendskab til informationsrige informanter, frem til relevante interviewpersoner (Christensen et al 2012 s. 72). For at få et mere nuanceret billede af problemformuleringen valgte vi, at den ene informant skulle være en sygeplejerske fra børneonkologisk afdeling. Vi havde dog et ønske om, at sygeplejersken skulle være ekspert på sit område for derved bedre at kunne dele sine erfaringer og oplevelser med os. Den anden informant ønskede vi skulle være en pårørende. Vi fik gennem Børnecancerfonden kontakt til en far, hvis søn fik konstateret cancer i julen Ved interviewene vil vi alle tre være til stede. En vil interviewe og have fokus på det verbale sprog, mens de to andre vil agere som observatører og fokusere på det nonverbale sprog. Begge interviews vil desuden blive lydoptaget i deres fulde længde da vi på den måde bedre kan koncentrere os om interviewets emne og dynamik frem for noteskrivning (Kvale og Brinkmann, 2009 s ). 4.3 Etiske og juridiske overvejelser Inden indsamlingen af empiri gjorde vi os nogle etiske og juridiske overvejelser, for på den måde at beskytte de involverede informanter. Side 15 af 38

16 I projektet tages der udgangspunkt i de Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter samt de Etiske Retningslinjer for Sygeplejeforskning i Norden. Vi er som sygeplejerskestuderende i et bachelorprojekt forpligtet til at overholde de etiske og juridiske retningslinjer ved indsamling af empiri fra pårørende, patienter, sygeplejersker samt afdelinger (Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk 2013). Forinden empiriindsamlingen tog vi henvendelse til vores vejleder, som godkendte formålet med projektet og dermed underskrev papirerne om tilladelse til dataindsamling (BILAG 6). Persondataloven indebærer loven om datasikkerhed, herunder at undersøgelsen skal være tidsbegrænset. Data skal opbevares aflåst og datatilsynet skal kende til placeringen. Vi skal som studerende overholde persondataloven, dog er vi på en professionsbacheloruddannelse fritaget fra kravet om godkendelse fra datatilsynet (Datatilsynet 2013) I arbejdet med vores bachelorprojekt anvender vi de Etiske Retningslinjer for Sygeplejeforskning i Norden. Disse angiver retningslinjer for god etisk standard omkring forskning, hvor der er mennesker involveret (Etiske Retningslinjer for Sygeplejeforskning i Norden 2003, s. 6). SSN har opstillet 4 krav for sygeplejeforskning i Norden: Informationskravet, krav til samtykke, krav til fortrolighed og krav til deltagernes sikkerhed. Under udarbejdelsen af vores interviewguide og til selve interviewene, havde vi forinden gjort os nogle etiske overvejelser. Begge informanter vil inden interviewene blive informeret mundtligt om projektets problemformulering samt, hvilke temaer interviewet vil indeholde. Endvidere vil informanterne, både skriftligt og mundtligt, blive gjort opmærksom på projektets formål for derefter at underskrive en frivillig og informeret samtykkeerklæring (Bilag 3 og 4). Informanterne vil blive informeret om, at deres deltagelse er frivillig og, at de til enhver tid kan trække sig fra projektet og at dette ingen konsekvens vil have for dem til trods for underskrevet samtykkeerklæring. Endvidere vil interviewene blive foretaget i henhold til ikke- skade princippet. Princippet indebærer, at den forskning vi foretager ikke må have skadelige påvirkninger på de informanter vi har udvalgt. Det vil sige, at hvert interview gennemføres under hensyntagen til informantens tilstand. Som afslutning er det vigtigt, at vi efter interviewet sikrer os, at faderen har et sted, hvor han har mulighed for at henvende sig for at bearbejde sine tanker. Dette er vigtigt, da vi under interviewet vil komme ind på følsomme områder, som kan bringe ubehagelige minder frem (Bilag 5). Side 16 af 38

17 4.4 Analysestrategi Forud for analysen vil intervieweren oftest starte med at transskribere det empiriske materiale gennem lydoptagelserne. Ved transskription af interviewene, struktureres samtalerne i en sådan form, at de bedre egner sig til analyse. Ifølge Kvale og Brinkmann er det vanskeligt at lave valideret interview transskriptioner, da der ikke findes en gyldig måde at transskribere fra mundtlig til skriftlig form (Kvale og Brinkmann 2009 s. 208). Dog mener de, at det er vigtigt at tydeliggøre, hvordan transskriptionerne er foretaget (Ibid. s. 203). For at opnå en objektiv dataindsamling, blev interviewene transskriberet i deres fulde længde. Udtalelser som øh, pauser og lignende blev undladt for, at opnå en mere skriftlig sprogstil. (Ibid. s ). Ved transskriptionen blev personfølsomme data, såsom navne, sløret. Med henblik på at analysere og skabe overblik har vi valgt at anvende meningskondensering, som introduceres i bogen Interview. Formålet med meningskondensering er at give kortere formuleringer. Meningskondensering består af fem trin; interviewet læses igennem for at få en fornemmelse af helheden. Herefter inddeles interviewet i naturlige meningsenheder. De dominerende temaer kategoriseres, og meningsenhederne fortolkes i forhold til at besvare undersøgelsesspørgsmålene. Som det sidste knyttes de væsentlige temaer i interviewet sammen til beskrivende udsagn (Ibid. s. 228), som udgør de fire hovedtemaerne for analysen (Bilag 7) og vil danne følgende overskrifter: Sygeplejerskens erfaring og rolle Krisereaktioner hos forældre og deres betydning for plejen Mestre hverdagen Struktur i forløbet Videre i analysen og fortolkningen tages der udgangspunkt i de tre fortolkningskontekster af Kvale og Brinkmann; Selvforståelse, kritisk commonsense- forståelse og teoretisk forståelse. Ved selvforståelse vil interviewpersonens egen opfattelse af udsagn blive kondenseret. Fortolkningen vil her være begrænset til interviewpersonens egen selvforståelse, som i dette projekt tager udgangspunkt i vores udarbejdede meningskondensering (Ibid. s. 237). Kritisk commonsense- Side 17 af 38

18 forståelse er den anden fortolkningskontekst, og rækker ud over omformuleringen af interviewpersonens selvforståelse. Vi benytter her vores forforståelse og omformulerer udsagnene fra informanten, ved hjælp af vores oplevelser og erfaringer (Ibid. s. 238). Den tredje og sidste fortolkningskontekst er teoretisk forståelse. Her analyseres der i en teoretisk kontekst til fortolkningen af meningen med udsagnene. Denne bygger på de to tidligere nævnte fortolkningskontekster og kan derfor være tilbøjelig til at overskride interviewpersonens selvforståelse og række ud over en commonsense- forståelse (Ibid. s. 239). I analyseafsnittet vil de enkelte hovedafsnit være bygget op med selvforståelsen først, derefter kritisk commonsense og til sidst teoretisk forståelse. 5. Teorivalg I nedenstående afsnit vil den valgte teori til analysen blive beskrevet i henhold til de fire udarbejdede hovedtemaer ved meningskondenseringen. Der vil blive redegjort for teorien og empirien i individuelle afsnit. 5.1 Patricia Benner Patricia Benner (Benner) er sygeplejerske og uddannet ved University of California. Hun har siden 1964 opnået en bachelorgrad i sygepleje og efterfølgende en master i sygepleje. I forhold til problemformuleringen bliver der benyttet to bøger af Benner, henholdsvis Fra Novice til Ekspert og Omsorgens betydning i sygeplejen. I bogen Fra novice til ekspert ses der på de fem færdighedsniveauer, som sygeplejerskerne skal igennem for, at udvikle sine færdigheder og tilegne sig viden (Benner 2009, s. 12). I projektet vil der primært blive anvendt to færdighedsniveauer Novice og Ekspert. Benner beskriver ydermere, hvordan den helt nyuddannede novice er nødsaget til, at handle ud fra vejledninger, som der kan opstå i en given sygeplejesituation (Ibid. s. 35). Undervejs kan sygeplejersken tilegne sig mere viden og genkende flere aspekter, som hun kan trække på. På den måde går sygeplejersken gennem alle niveauerne og ender som ekspert (Ibid. s. 12). Side 18 af 38

19 Benner har I samarbejde med Judith Wrubel (Wrubel) skrevet bogen Omsorgens betydning i sygeplejen. Omsorg er ifølge Benner og Wrubel en vigtig forudsætning for menneskelivet og derfor også for sygepleje (Benner og Wrubel 2013, s. 9). De definerer begrebet omsorg som en måde at være i verden på og er et udtryk for noget der vedkommer en, eksempelvis en selv eller andre mennesker (Ibid. s. 23). Benner og Wrubel beskriver sygeplejen som en omsorgspraksis, som de mener bør tage udgangspunkt i den subjektive oplevelse af sundhed og sygdom hos den enkelte patient. Omsorg er derfor en forudsætning for sygeplejen. 5.2 Johan Cullberg Johan Cullberg (Cullberg) er overlæge med speciale i psykiatrien og har en uddannelse inden for det psykoanalytiske område (Cullberg 2007, s. 12). En af de bøger som Cullberg har udgivet er bogen Krise og udvikling som blandt andet beskriver teorien om krisepsykologi. Denne er med til at belyse en forklaring på den reaktion forældrene kan opleve i forbindelse med at få stillet en cancerdiagnose. Vi har efterfølgende valgt at beskæftige os med den traumatiske krise, som består af de fire faser som er naturligt for en traumatisk krise. De fire faser er: Chokfasen, reaktionsfasen, bearbejdningsfasen og nyorienteringsfasen. Faserne beskriver, hvilke reaktioner man som sygeplejerske kan forvente af patienten og pårørende og hvor lang tid hver fase ca., varer (Ibid. s. 139). I projektet vil der dog kun blive arbejdet med de første to faser, da de udelukkende henvender sig til problemformuleringen. 5.3 Richard Lazarus Richard Lazarus (Lazarus) er amerikansk psykolog og vil blive inddraget til analyse af det empiriske materiale. Han blev først ansat som professor i psykologi ved University of California, Berkeley og tog her initiativ til UC Berkeley Stress and Coping Project. Projektet blev udgangspunkt for hans videre forskning i forbindelse med stress og mestring (Lazarus 2006). Lazarus definerer mestring som kognitive og adfærdsmæssige bestræbelser, som er under konstant forandring og søger at håndtere specifikke ydre og/eller indre krav, der vurderes at være plagsomme eller at overskride personens ressourcer (Ibid. s. 139). Side 19 af 38

20 Lazarus mestringsteori vil blive anvendt i analysen for, at få en bedre forståelse af familiens følelser og tanker i forhold til, hvordan de mestrer deres hverdag, når et barn i familien får stillet diagnosen cancer. Samt hvilke redskaber sygeplejersken kan bidrage med således, at situationen nemmere mestres. 5.4 Pakkeforløb for kræft hos børn Der vil blive anvendt pakkeforløbet pakkeforløb for kræft hos børn fra 2012, som er SST s seneste publikation (SST 2012). Pakkeforløbet er udarbejdet som et standard patientforløb, og er derfor ikke individualiseret. Derudover er pakkeforløbet organiseret således, at det er SST der beskriver, hvordan de forskellige afdelinger og specialer på et hospital skal samarbejde, for bedst muligt at kunne varetage et patientforløb. Pakkeforløbet beskriver bl.a. kommunikationen til patienten og pårørende, og har til formål at beskrive hele forløbet fra start til slut, så der derved gives en effektiv og ensartet behandling til alle (Ibid.). Pakkeforløbet vil i projektet blive brugt til at analysere det indsamlede empiri og belyse, hvad struktur har af betydning for forældre og barn. 6. Analyse I det nedenstående afsnit vil vi systematisk analysere vores empiri, hvor vi, som nævnt i afsnit 4.4, tager udgangspunkt i Kvale og Brinkmanns tre fortolkningskontekster: Selvforståelse, kritisk common- sense og teoretisk forståelse. De fire hovedtemaer vil blive analyseret og fortolket ud fra disse tre fortolkningskontekster. Den første fortolkningskontekst; selvforståelse, vil komme til udtryk gennem citater fra informanterne, som består af en sygeplejerske (S) fra børneonkologisk afdeling og en far (F) til en 5- årig dreng med cancer. 6.1 Hovedtema 1 Sygeplejerskens erfaring og rolle Den ene informant, faderen (F), udtaler sig om sygeplejerskens betydning og erfaring. (Citat 1, F): Især dem (red. sygeplejerskerne) som har været der i 20 år som kunne sige jeg har set 40 af ham der, og altså han skal nok komme sig, at have den erfaring hvor de ligesom turde at sige I skal ikke være bange (Citat 2, F): Sygeplejersken havde bare så meget erfaring så hver gang hun sagde noget så gav det bare sådan en ro, altså så kan man snakke med en uerfaren i timevis. De kan være skide søde og rummelige men lige der, der var det ikke det, som man havde brug Side 20 af 38

21 for. Især det første halve år, var det rigtig rart at tale med nogle som havde set det i 20 år Den anden informant sygeplejersken (S), udtaler sig således i nedenstående citater: (Citat 1, S): Det som vi (red. sygeplejersken) siger til forældrene skal være klart og tydeligt, at det er sådan vi kører det og det er enkeltvis, fordi hvis du først mister forældrenes tillid, det har vi set hos nogle, at det er meget svært at håndtere, for så har de mistillid. Det er meget vigtigt at de har tillid til en, for det er jo år det drejer sig om og vi sygeplejersker skal samtidig respektere dem og finde frem til forældrenes og barnets ønsker (Citat 2, S): Jamen de har jo erfaring fordi det team tager sig hovedsageligt af den type cancer og det er en fra det team som du går ind og vælger som hovedansvarlig. Så det er så få sygeplejersker som er omkring dem, så de føler sig mere trygge En vigtig faktor i et sygdomsforløb, hvor ens barn har fået diagnosen cancer er, at forældrene er tilknyttet en erfaren sygeplejerske. Sådan udtaler F sig under interviewet og i citat 1. Den erfarne sygeplejerske som havde arbejdet på afdelingen i mange år, kunne give ham og hans kone en ro igennem det første halve år, hvor den sværeste tid stod på. Det var tydeligt, at hun ikke bare snakkede ud fra vejledninger, men derimod fra hvad hun havde oplevet fra andre familier gennem tiden. Desuden turde den erfarne sygeplejerske sige I skal ikke være bange, hun kunne sige, at hun havde oplevet sådan nogen som faderens søn 40 gange. Derudover oplevede F, som det udtrykkes i citat 2, at en uerfaren sygeplejerske bare ikke har de samme kompetencer at trække på. En nyuddannet sygeplejerske kunne være sød og rummelig at snakke med, men det var ikke det som var behovet det første halve år. S fortæller dog i citat 2, at fordi de er opdelt i teams som hver er ansvarlig for en type cancer, har alle sygeplejerskerne i de enkelte teams samme erfaringer, uanset om de er erfarne eller uerfarne. Samarbejdet mellem forældrene og sygeplejersken er ligeledes i sådan et forløb altafgørende for hvordan forløbet vil foregå fremadrettet. Som det forekommer i citat 1, nævner S at behandlingen vil foregå over flere år, og det er derfor vigtigt, at sygeplejerskerne ikke mister forældrenes tillid fra starten af, grundet en misforståelse eller fejlkommunikation. Så selvom behandlingsforløbet er besluttet og klarlagt, skal sygeplejersken ifølge S, stadig respektere Side 21 af 38

22 forældrenes behov og skal gennem deres samarbejde finde frem til forældrenes mulige mestringsevner, som også vil gavne barnet. Ved sygepleje til et barn med cancer er det ydermere essentielt, at forældrene og barnet vil komme til at mærke kontinuitet mellem plejepersonalet, således at der igennem behandlingsforløbet, vil blive involveret så få sygeplejersker som muligt. S nævner i citat 1, at jo mindre plejepersonale der er indblandet i behandlingsforløbet, desto mere trygge vil forældrene være. For at belyse, hvilken rolle kompetencer spiller mellem novicer og eksperter, analyseres informanternes udsagn i henhold til Benners teori omkring tilegnelse af de fem færdighedsniveauer. Disse, består af: Novice, avanceret nybegynder, kompetent, kyndig og ekspert (Benner 2009, s. 15). I bogen Fra Novice til ekspert definerer Benner kompetencer som Et gennem formål, funktion og forestillinger (Ibid. s. 197). Dette betyder, at kompetence er et felt i sygeplejen, hvor det er klart for den enkelte, hvordan det er blevet defineret i form af teoretisk viden og praktisk erfaring. Kompetencen blev derved fastgjort den enkelte sygeplejerske, i form af et formål rettet mod den pågældende situation, samt at sygeplejersken kan gøre sig en forestilling om hvordan hendes kompetence kan bruges i den givne situation. Som det fremgår i citat 1 udtaler S, at hun skal være opmærksom på at tilgodese forældrenes ønsker og efterkomme deres og barnets behov i behandlingsforløbet. På den måde gør sygeplejersken sig nogle forestillinger om den rette pleje, og kan derefter benytte sig af sine kompetencer. Benner beskriver ydermere, hvordan den nyuddannede sygeplejerske er afhængig af procedurer som støtte, i forhold til den udførelse og prioritering af sygepleje, som de skal udøve i løbet af en arbejdsdag (Ibid., s. 38). Som nyuddannet sygeplejerske er det derfor vigtigt, at de erfarne kollegaer tager sig tid til at vejlede, administrere og koordinere dem på bedst mulig vis. Den erfarne sygeplejerske har ifølge Benner igennem årene opnået en læring til, at kunne forstå og se forældrenes problemstilling. Dette kan hun netop på baggrund af de erfaringer hun har tilegnet sig, mens den nyuddannede ikke vil være i stand til, at kunne udøve problemstillingen uden, at have støtte eller handlet på baggrund af en vejledning. I citat 2 signalerer F sin glæde Side 22 af 38

23 over at den erfarne sygeplejerske kan give en såkaldt ro, og komme med eksempler på lignende situationer. Det kan den nyuddannede sygeplejerske ikke opnå uden erfaring eller gennem en vejledning. Benner har i samarbejde med Judith Wrubel skrevet bogen Omsorgens betydning i sygeplejen, hvor de beskriver sygeplejen som en omsorgsrelation, en styrkende og kompetencegivende tilstand af forbundenhed og omsorg (Benner og Wrubel 2013, s. 23). Ydermere udtaler de sig om hvordan mennesker er unikke og skal behandles individuelt, da det er forskelligt, hvad der virker afstressende for den enkelte i et sygdomsforløb. Sygeplejersken må efter sigende tilpasse behandlingen til forældrene og barnet på bedst mulig måde. Her kan sygeplejersken ligeledes bidrage med sin tilstedeværelse til at kunne aflaste forældrene i en ellers belastende hverdag. Som S udtaler sig i citat 1, kommer hun netop ind på, at sygeplejersken skal finde frem til forældrenes ønsker og behov. Det må derfor formodes, at sygeplejersken går ind og tilpasser behandlingen efter forældrenes ståsted i sygdomsforløbet. Omsorgen har derfor betydning, da den danner grundlag for de muligheder sygeplejerskerne har for at yde hjælp (Ibid.). Benner og Wrubel hævder, at relationen mellem sygeplejersken og forældrene er altafgørende for tilliden, da tilliden gør en i stand til at modtage den korrekte omsorg. 6.2 Hovedtema 2 Krisereaktioner hos forældre og deres betydning for plejen Den ene informant, faderen (F), udtaler sig i følgende citater om sin oplevelse af den første tid efter hans søn har fået stillet diagnosen cancer. (Citat 1, F): Altså jeg kan ikke huske hvad jeg tænkte lige der, og jeg har faktisk senere drøftet med familie og venner, at jeg ikke kan huske de første gange jeg har ringet til dem. Jeg havde en blackout periode (Citat 2, F): Hele ens liv var lige blevet trukket væk under en og der kan man jo ikke lægge sig ned på ryggen og sige, jeg vil ingenting fordi det hele er noget lort. Så vi har gjort meget ud af, at han ikke har skulle mærke, hvor frustrerende det var (Citat 3, F): Så der har ligesom været 3 faser, hvor det første halve år helt klart uden sammenligning var det hårdeste (Citat 4, F): Så snart at man fandt ud af det var det, så tænkte jeg med det samme at det må være noget man dør af, men så kom de hurtigt på banen, især lægerne og fortalte hvor gode de er til behandlingen, men de oprindelige tanker gik selvfølgelig på om man overlever, mere end hvad skal vi egentlig gennemgå Side 23 af 38

24 (Citat 5, F): Jeg gjorde mig rigtig mange tanker, men det bliver meget konkret det er jo sådan noget abstrakt noget når man ligger og skal sove og lige pludselig bliver fanget i et tankespind Den anden informant, sygeplejersken (S), udtaler følgende: (Citat 1, S): Altså man kan hurtigt give en information om hvad er vores planer, men den skal gentages, fordi forældrene blokere. En ting er når man har sagt 2,5 års behandlingstid skal I forvente, det kan de godt have glemt ugen efter, fordi de står i en helt anden krise, det er først når vi har været det hele igennem, og det begynder at komme sådan lidt op af, og man kan sige planen er sådan og sådan. Man SKAL sige det, men man skal ikke forvente at de hører det (Citat 2, S): Reaktionen fra forældrene, er meget forskellig. Nogle bryder helt sammen og andre er helt stenet og der gælder det om, at prøve at fange dem der hvor de er (Citat 3, S): Det som betyder meget for forældrene er, og som sygeplejersken skal være rigtig gode til, er at det er de samme informationer (Citat 4, S): Hvis de stadig er meget chokeret, så skal man hele tiden have i baghovedet, at det du fortæller og informerer om, der opfatter de måske kun halvdelen. Så man skal være parat til at gentage det igen senere uden at de selvfølgelig virker dumme (Citat 5, S): I det hvor de får et CVK, der skal de selv lære at vaske det og det skal vaskes minimum 1 gang dagligt hjemme på en speciel måde. Hvor er de henne, hvor meget kan de lige nu, er de kommet over chokket og er det nu vi skal undervise dem Forældre der oplever, at deres barn bliver diagnosticeret med cancer havner ofte i krise. De forstår ikke, hvad det er der sker og kan have svært ved at acceptere situationen samt huske de informationer, som læger og sygeplejersker oplyser om, kort efter diagnosen er stillet. Dette stiller høje krav til tålmodigheden hos den sygeplejerske, som skal informere forældrene i den første periode af sygdomsforløbet. Sygeplejersken må ikke udstille forældrene som dumme, selvom hun gentager sig selv flere gange, som S også udtaler i citat 4. F bekræfter i citat 1, at diagnosesituationen kan være svær at huske tilbage på, da han oplevede, at have haft blackout umiddelbart efter diagnosen er stillet og han dermed ikke kan fortælle om sine følelser på daværende tidspunkt. F udtrykker, at han er bevidst om, at han i startfasen befinder sig i en krise og i citat 3 fortæller han, at den første tid var den hårdeste. Når forældrene havner i krise er det sygeplejerskens ansvar at mærke sig frem til, hvor i krisen forældrene befinder sig, så hun kan vide, hvornår de er modtagelige overfor nye oplysninger og læring omkring varetagelse af deres barns sygdom. Man skal, som S udtaler i citat 2, fange Side 24 af 38

25 forældrene der, hvor de er på det givne tidspunkt og have for øje, at alle ikke reagerer ens på de samme oplysninger. Derfor skal sygeplejersken også være i stand til at håndtere og aflæse forskellige reaktionsmønstre. Ordet krise kommer fra det græske krisis og betyder afgørende vending, pludselig forandring eller skæbnesvanger rystelse (Cullberg 2007 s. 15). I citat 5 beskriver S vigtigheden af, at sygeplejersken møder forældrene der, hvor de er. Dette kan bekræftes af Cullberg, som mener at målet for al krisebehandling er at støtte den kriseramtes egne helbredsressourcer således, at krisen gennemløber en naturlig udvikling frem til bearbejdnings- og nyorienteringsfasen (Ibid. s. 154). Årsagen til vigtigheden af, at sygeplejersken skal kunne håndtere en krise hos forældrene er, at hospitalspersonalet ofte er i kontakt med kriseramte mennesker, da det er her diagnoser stilles (Ibid. s. 153). Den interviewede far anvender selv ordet krise om perioden for diagnosetidspunktet. Da forældrene får den dårlige nyhed, og som faderen også udtrykker det i citat 1, oplever han blackouts i den første periode efterfølgende. Cullberg betegner hændelser som denne, som en del af chokfasen, hvilket er den første fase i det han kalder for den traumatiske krise. Her vil forældrene forsøge, at holde virkeligheden på afstand, da der endnu ikke er åbnet nogen vej til, at indoptage det, som netop er sket og pladsen til at bearbejde det kan være ikke eksisterende (Ibid. s. 139). Derfor kan faderen muligvis have svært ved at huske, hvad der er sket og, som han selv nævner i citat 1, have svært ved at huske, hvad han selv har sagt til andre i denne periode. Det er her, at sygeplejersken skal være opmærksom på, om forældrene har opfattet, hvad det er de har fået fortalt. Vigtige oplysninger bliver alt for ofte givet i direkte tilslutning til mere chok prægede situationer og resultatet af effekten kan være minimal og informationerne kan derfor glemmes (Ibid.). Forældrene ønskede så vidt muligt at skåne deres søn fra den frustration, som de selv lå inde med under den første periode, og valgte derfor at lade som ingenting efter, at diagnosen var stillet. Ifølge Cullberg kan de, som netop er ramt af en krise udadtil virke rolige og fattede, men under overfladen er alt kaos (Ibid.). Forældrenes opførsel kan være et eksempel på dette. Chokfasen kan variere i tid, fra et kort øjeblik og til døgn (ibid.). Side 25 af 38

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Telefoninterview med Christina Brøns Sund, kommunikationsmedarbejder ved Tønder Kommune. Torsdag den 28/2 kl. 15.30. De 7 faser af en interviewundersøgelse

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

At støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er et overmenneske, blot at du er et medmenneske.

At støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er et overmenneske, blot at du er et medmenneske. Sorg og kriseplan i Hadsten By Området: Indledning: Vi ved, at børn som har mistet bærer på en sorg og nogle følelser, som vi ikke kan tage fra dem og som vi heller ikke skal tage fra dem, men som vi i

Læs mere

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12. - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12. - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012 Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 12 - Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Sygeplejerskeuddannelsen Hold H09S April 2012 Indholdsfortegnelse 1 Tema og læringsudbytte for modul 12...

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier.

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier. STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE Kvalitetsmål At der ydes pleje, omsorg og behandling af det døende barn: hvor barnets umiddelbare behov er styrende hvor forældrenes ønsker og behov

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,

Læs mere

Områdecenter Bredebo. Lyngby-Taarbæk Kommune Socialforvaltningen - Ældreservice. Uanmeldt tilsyn Maj 2012 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Områdecenter Bredebo. Lyngby-Taarbæk Kommune Socialforvaltningen - Ældreservice. Uanmeldt tilsyn Maj 2012 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Lyngby-Taarbæk Kommune - Tilsynsrapport Maj 2012 Lyngby-Taarbæk Kommune Socialforvaltningen - Ældreservice Områdecenter Bredebo Uanmeldt tilsyn Maj 2012 Side 1 1. Indholdsfortegnelse 1 TILSYNETS FORMÅL...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og

Læs mere

Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer

Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer Professionshøjskolen Metropol Bacheloropgave Marie Møller Nygaard, 675224 Kristina Damm Hansen, 675527 Vejleder: Lotte Evron Afleveret den 01.06.15 Hold: F 2012

Læs mere

Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus

Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus 1. Titel Reorganisering i Hæmatologisk Ambulatorium; Sygeplejersker overtager

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S2Vy November 23, uge 46-47 Indhold. Modulets fag og ECTS fordeling... 2 2. Modulets tema:

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Juridiske retningslinjer for prøver Indhold Retningslinjer for deltagelse eller inddragelse af patienter i interne kliniske prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen Odense... 3 Retningslinjer

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Revideret 30. august 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Informeret samtykke 3

Læs mere

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 - Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Hold S12S Februar 2014 Februar 2014 Indholdsfortegnelse 1 Tema

Læs mere

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

Sorggrupper: praktiske erfaringer og ny forskning. Psykolog Jes Dige Kræftens Bekæmpelse

Sorggrupper: praktiske erfaringer og ny forskning. Psykolog Jes Dige Kræftens Bekæmpelse Sorggrupper: praktiske erfaringer og ny forskning Psykolog Jes Dige Kræftens Bekæmpelse Sorggrupper for børn - Tilbuddet eksisterende ikke før 1991 - Første gruppe etableret i Aalborg af Jes Dige - TV-Dok:

Læs mere

EVIDENSBASERET SYGEPLEJE DO YOU KNOW HOW?

EVIDENSBASERET SYGEPLEJE DO YOU KNOW HOW? EVIDENSBASERET SYGEPLEJE DO YOU KNOW HOW? En kvalitativ undersøgelse af brugen af evidensbaseret sygepleje i primærsektoren Jeanette Lund Andersen Camilla Christina Hansen SV2011D 7. semester modul 14

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar. Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata INFORMATION Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata Til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Marts 2018 TS: 1317137 Indhold 1. Indledning... 3 2. Informeret samtykke...

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

OmSorg. Handleplan for GXU

OmSorg. Handleplan for GXU OmSorg for GXU Indhold: Ved forældres/søskendes død s. 2 Ved elevs alvorlig sygdom eller sygdom i nærmeste familie s. 2 Ved ulykke i skolen s. 3 Ved elevs død s. 3 Ved dødsfald blandt personalet s. 4 Ved

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. TEMA: Sociale kompetencer. Bandholm Børnehus 2011 Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks i venskaber, grupper og kultur. I samspillet

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke

Læs mere

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011.

Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Generelt opleves, at målgruppen har ændret sig de sidste år. Eleverne er blevet yngre og en del af dem, har personlige problemer at slås

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader 25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,

Læs mere

Generel vejledning til prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

Generel vejledning til prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens Indhold Skriftlige prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens... 2 Mundtlige prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens... 2 Tilhørere... 2 I øvrigt... 3 Bachelor... 3 Retningslinjer for individuel

Læs mere

»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet

»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag

Læs mere

Revideret den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Revideret den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Campus Sønderborg Revideret den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere

Læs mere

Krise-sorgpjece. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgpjece. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgpjece Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Sygeplejerskens inddragelse af patienten med særligt fokus på deltagelse så patientens empowerment styrkes

Sygeplejerskens inddragelse af patienten med særligt fokus på deltagelse så patientens empowerment styrkes Opgaveløsere: 169755 Gitte Højriis Jensen 120354 Katrine Raaby Qvist Klasse & gruppe: 11 II C Modul: Modul 14 Opgave: Bachelorprojekt Antal tegn: 79.818 Vejleder: Tine Glasscock Aflevering: 29-12-2014

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 64% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2016. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 3 Hvorfor en omsorgsplan? Side 4 Om at miste Side 4 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Side 4 Forholdsregler

Læs mere

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende

Læs mere

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation Kommunikationspolitik for Region Nordjylland God kommunikation N e m T n æ r v æ r e n d e e n k e l t m å l r e t t e t t r o v æ r d i g t Din indsats er vigtig Det, du siger, og måden, du siger det

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999)

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999) LITTERATURSØGNING Årligt publiceres ca 2 mill. medicinsk videnskabelige artikler i ca 20.000 forskellige tidsskrifter. Der findes i dag mere end 800 databaser, som giver mulighed for at søge på denne store

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S2S Forår 24, uge 7 og / uge 8 og 2 Modul 8 Hold S2S Indhold. Modulets fag og ECTS fordeling...

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Introduktionsdag for frivillige. Program

Introduktionsdag for frivillige. Program Introduktionsdag for frivillige. Torsdag d. 29. januar 2009 kl. 16-21 På Hotel Harmonien i Haderslev Der blev diskuteret livligt, så snart der var en pause i mødet. Foto: Leif Hilker Program Velkomst og

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Indstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien

Indstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Indstillinger til Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Forord Region Nordjylland og Patientinddragelsesudvalget ønsker at få tilfredsheden frem. Derfor er Patienternes Pris stiftet. Indstillingerne fortæller

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Stammen hos små børn: tidlig indsats

Stammen hos små børn: tidlig indsats Stammen hos små børn: tidlig indsats af Per Fabæch Knudsen Artiklen er skrevet til Psykologisk Set nr. 21, oktober 1996 Indtil for ganske få år siden, var det meget almindeligt, at man som forælder fik

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Klinik Medicin Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. Syn på læring og overordnet tilrettelæggelse...

Læs mere