NÅR KOL BLIVER EN DEL AF HVERDAGEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NÅR KOL BLIVER EN DEL AF HVERDAGEN"

Transkript

1 NÅR KOL BLIVER EN DEL AF HVERDAGEN DE PÅRØRENDES PERSPEKTIV WHEN COPD BECOMES A PART OF EVERYDAY LIFE THE CAREGIVERS PERSPECTIVE CHRISTINA QVIST JUUL-SØRENSEN // VEJLEDER: MIA HERSKIND SKRIFTLIGT KANDIDATSPECIALE I PÆDAGOGISK PSYKOLOGI KRAV TIL SPECIALETS OMFANG: ANSLAG SPECIALETS OMFANG: ANSLAG AARHUS UNIVERSITET, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK SEPTEMBER 2013

2 Indhold 5 Forord 6 Abstract 7 Kapitel 1: Indledning 7 Problemindkredsning 8 Formål 8 Forskningsspørgsmål 8 Læsevejledning 11 Kapitel 2: State of the art 11 State of the art 11 Søgeprocessen 11 Søgeord 12 Status 12 Danske forskningsbidrag 12 Udenlandsk forskning 12 Relationen påvirkes 13 Psykiske udfordringer 13 Kommunikationens betydning 14 Kvindelige plejere 14 Mestringsstrategier 15 Foretrukken forskningsmetode 16 Kapitel 3: Videnskabsteori & teori 16 Et førstepersonsperspektiv 16 Mennesket i et socialt samspil med omverdenen 17 Social læringsteori 17 Begreber og deres anvendelse 18 Familien som et fællesskab 18 Oplevelse af mening 19 Hverdagslivet med en KOL-patient 19 Tingsliggørelse 20 Sammenhængen mellem deltagelse og tingsliggørelse 20 De pårørendes fremstilling af identitetsforandringer 21 Hvordan identiteten kan forhandles 22 Nogle elementer som påvirker identiteten 22 Identiteten påvirkes fra flere retninger 23 Kapitel 4: Metode 23 Dataindsamling metodevalg 23 Et narrativt udgangspunkt 24 Det kvalitative interview 25 Valg af pårørende - den første kontakt 26 Kriterier for at deltage 26 De pårørende 27 Etiske overvejelser 27 Information og kontakt til de pårørende 28 Interviewet 29 Mulige psykiske implikationer 2

3 29 Mulige fordele ved at deltage i interview 29 Opfølgning på interview 29 Interviewguide 30 Forskningsprocessens validitet 31 Analysestrategi 32 Anvendelsen af Ricoeurs fortolkningsteori 32 Den trefoldige mimesis 33 Hvordan fortolkningsprocessen sker 33 Tema 1: Relationen påvirkes 34 Tema 2: Behov 34 Tema 3: Angsten og uvisheden er der hele tiden men vi lever nu 35 Kapitel 5: Teoretisk analyse 35 Opbygning 35 Hvem er de pårørende? 35 De tre døtre 36 De tre ægtefæller 36 Forandringer i relationen mellem mor og datter en narrativ fremstilling 39 Tematisk analyse af de døtrenes narrativer om relationen til deres mor 40 Forandringer i relationen mellem ægtefæller en narrativ fremstilling 43 Tematisk analyse af ægtefællernes narrativer om relationen 44 Delkonklusion: KOL ens betydning for relationerne 45 Døtrenes behov en narrativ fremstilling 47 Tematisk analyse af døtrenes narrativer om deres egne behov 49 Ægtefællernes behov en narrativ fremstilling 52 Tematisk analyse af ægtefællernes narrativer om deres egne behov 53 Delkonklusion: De pårørendes fortællinger om behov 53 Angsten og uvisheden er der hele tiden, men vi lever nu døtrenes fremstilling 56 Tematisk analyse af døtrenes narrativer om angsten og uvisheden og muligheden for alligevel at have en normal hverdag 57 Angsten og uvisheden er der hele tiden, men vi lever nu ægtefællernes fremstilling 60 Tematisk analyse af ægtefællernes narrativer om angsten og uvisheden og muligheden for at have en normal hverdag alligevel 61 Delkonklusion: Angsten og uvisheden er der hele tiden, men vi lever nu 62 Kapitel 6: Diskussion 62 Kritisk diskussion af undersøgelsen 62 Kritiske aspekter ved den teoretiske forståelsesramme 63 Roller og følelser 65 Forskerens indflydelse på den kvalitative undersøgelse 66 Refleksion over mit arbejde med Ricoeurs fortolkningsteori 67 Undersøgelsens fund versus state of the art - ligheder og forskelle 70 Kapitel 7: Konklusion 70 De pårørendes fremstilling af ændringerne i relationen 71 De pårørendes fremstilling af behov 72 De pårørendes fremstilling af hvordan angsten og uvisheden giver øget behov for en normal hverdag 73 Kapitel 8: Perspektivering 3

4 75 Referenceliste 78 Bilag 78 Bilag 1: Oversigt over forskningsartikler 81 Bilag 2: Brev til hospitaler 83 Bilag 3: Brev til pårørende 85 Bilag 4: Projektbeskrivelse 86 Bilag 5: Samtykkeerklæring 87 Bilag 6: Interviewguide 91 Bilag 7: Interviewudskrifter 4

5 Forord Jeg vil gerne benytte muligheden til at sige tak til jer, som har vejledt, hjulpet og støttet mig undervejs i specialeprocessen. Jeg vil gerne sige tak til Danmarks Lungeforening for udvise engagement og interesse for mit arbejde og for hjælp til rekruttering af de seks pårørende, hvis fortællinger er omdrejningspunkt for specialet. En særlig tak skal lyde til Nicolai Kirkegaard og til min gode veninde Marie Gade Husted for faglig sparring og inspirerende samtaler. Tak til de ægtefæller og døtre, som gennem personlige og rørende fortællinger indviede mig i, hvordan hverdagslivet med en svært syg KOL-patient kan være. Uden jeres lyst til at deltage havde min undersøgelse ikke været mulig. Tak til min vejleder Mia Herskind for inspiration og konstruktiv vejledning i seks sjove, hårde og udviklende måneder og tak for at jeg altid har kunnet forlade dit kontor med ro i sjælen og fornyet energi. Tak til min gode veninde Lisa Damgaard som i en travl hverdag har taget sig tid til at bistå med sit skarpe kritiske blik og har læst korrektur fra ende til anden. Til sidst vil jeg gerne sige tak til min familie og mine venner for at holde af og holde ud og en særlig tak til Sune og Ellen, som dagligt har været tilskuere til både sejre og nederlag. 5

6 Abstract COPD is an illness, which has psychical as well as psychological consequences for both patients and their families. When a person is diagnosed with COPD, he often gets all the attention from the health care system even though the everyday life of the caregivers in the family often likewise is inflicted in different ways. This knowledge is the result of a state of the art, which was made in the beginning of the work process. Despite this knowledge from mostly foreign scientific investigations only little is known about how the COPD-caregivers in Denmark experience the changes in their everyday life that come with the illness. This thesis is a contribution to gain more knowledge about the experiences as the caregivers describe them. To get to know more about the subject I decided that the best way to find out something new simply was to talk to the caregivers themselves. I got in contact with the patient organization Danmarks Lungeforening which helped me get in contact with six COPD caregivers. The group of informants consists of three grown up children and three spouses. The COPD patients are all in the most severe state of the illness. The six caregivers all accepted to participate in an interview, and a series of six qualitative interviews with a narrative approach were made. The narrative approach was chosen because it was my hope that the personal narratives of the informants would result in a number of nuanced descriptions that would turn out to be relevant data material in the following analysis. As a strategy to identify some general themes from the narratives of the caregivers, Paul Ricoeur s mimesis model is used. Afterwards, the themes were analyzed in a theoretical setting with terms from Etienne Wenger s theory about learning in a social context. The theoretical analysis is divided in three sections. The first part of the analysis is about the caregivers descriptions of how their relation to their parent or spouse has chanced because of the illness. Then follow the implications of the illness according to the caregivers personal needs. Lastly, the theme about the constant fear and uncertainty about the progress of the illness is analyzed. In conclusion, this thesis contributes to gain new knowledge about the impact of severe COPD on the caregiver s everyday lives. I argue that communication about sensitive feelings and thoughts is crucial when it comes to being able to experience everyday life as meaningful for both the grown up children and the spouses. Through talks with the parent or the spouse, the caregivers are able to negotiate an experience of a meaningful identity even though the illness implies new role-taking for the caregiver in relation to the ill parent or spouse. 6

7 Kapitel 1: Indledning Specialet udspringer af en undren over den manglende viden om de pårørendes fysiske og psykiske behov, som jeg oplevede i mit tidligere job som sygeplejerske. Den sparsomme tid, der er i hverdagen på et hospital, prioriteres fortrinsvis til patientplejen. Det betyder, at de pårørende ofte forsømmes, selv om deres liv også vendes på hovedet, når alvorlig sygdom bliver en del af hverdagen. Jeg fik derfor lyst til at undersøge, hvordan sygdom påvirker hverdagslivet for de pårørende. Jeg valgte at fokusere på pårørende til patienter med en kronisk sygdom, idet en sådan type sygdom ikke kan kureres men kun lindres og derfor vil følge familien, så længe patienten lever. Ydermere ville jeg gerne arbejde med en pårørendegruppe, som ikke har været genstand for omfattende forskning allerede. Jeg fik kontakt til Danmarks Lungeforening, hvor man savner viden om, hvordan de pårørende til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) bliver påvirket i sygdomsforløbet. Jeg indgik derfor et specialesamarbejde med Danmarks Lungeforening i forsøget på at opnå ny viden om, hvordan KOL-sygdommen påvirker de nærtstående pårørende i hverdagslivet, således at man på længere sigt muligvis kan blive bedre til at støtte de pårørende tidligt i sygdomsforløbet. Historisk set har der kun i ringe grad været fokus på de pårørendes reaktioner på alvorlig sygdom. I 2011 kom der politisk fokus på vigtigheden af at inddrage og støtte de pårørende til alvorligt syge i Danmark (Sundhedsstyrelsen, 2012, s. 12). Det kan være vanskeligt at leve tæt sammen med et menneske med en alvorlig sygdom. De pårørende udfylder ofte en vigtig rolle som fysisk og psykisk støtte for den syge. Ifølge Sundhedsstyrelsen er pårørende til svært syge mennesker i højere grad end ellers i risiko for at udvikle psykiske lidelser. Derfor er det relevant at identificere den enkeltes behov for støtte og vejledning (Sundhedsstyrelsen, 2012, s.12). Problemindkredsning Det politiske fokus på de pårørendes rolle stammer fra kræftplan ΙΙΙ (Sundhedsstyrelsen, 2012, s. 12). I modsætning til kræft er pårørendeaspektet i forhold til lungesygdommen KOL på mange måder et uudforsket område. Ifølge Danmarks Lungeforening oplever KOL-patienter ofte at blive stigmatiseret, fordi mange, også sundhedsprofessionelle, mener, at sygdommen er selvforskyldt grundet rygning. Hvert år dør danskere af KOL, og i 2006 var KOL den fjerde hyppigste dødsårsag danskere lever med KOL i forskellig sværhedsgrad, og gruppen af pårørende er endnu større (Danmarks Lungeforening og Palliativt Videnscenter, 2013, s. 13). Sygdomsforløbet for KOL-patienter er ofte præget af akutte forværringer og hospitalsindlæggelser. Til trods for det viser en undersøgelse, at KOL-patienter kun i ringe grad modtager en formel palliativ (lindrende) indsats fra sundhedsvæsenet. Palliativ indsats kan eksempelvis være lindring af smerte eller støtte i forbindelse med sociale eller psykologiske problemer. Uden hjælp fra sundhedsvæsenet er mange KOL-patienter derfor i høj grad afhængige af deres nære pårørende. Ifølge Danmarks Lungeforening er det afgørende for den syges velbefindende, hvorvidt der er en 7

8 pårørende i nærheden, og hvordan relationen er til den pårørende (Danmarks Lungeforening og Palliativt Videnscenter, 2013, s. 9). Det betyder, at de pårørende udfylder en vigtig rolle i sygdomsforløbet, og det er min formodning, at det har en række personlige konsekvenser for den pårørendes identitet og mulighed for at opleve hverdagslivet som meningsfuldt. Sundhedsstyrelsen understreger som nævnt ovenfor behovet for støtte og vejledning af alle pårørende til en kronisk syg patient (Sundhedsstyrelsen, 2012, s.12). Det formodes, at pårørende til netop KOL-patienter har et særligt stort behov for støtte. Det skyldes, at forskningsresultater viser, at KOL-patienter har et lavt gennemsnitligt indkomstniveau og et lavt uddannelsesniveau (Danmarks Lungeforening og Palliativt Videnscenter, 2013, s. 8). Det må formodes, at det samme gør sig gældende for de pårørende, og at de derfor tilhører en befolkningsgruppe, som ikke har så mange personlige ressourcer til deres rådighed. Det kan være en svær overgang at håndtere en ny rolle som plejer og samtidigt opretholde den vante relation mellem pårørende og patient. Udenlandsk forskning viser, at pårørende til KOL-patienter oplever; social isolation, kedsomhed, begrænsning af personlig frihed, tab af selvidentitet, vrede, sorg, skyld, søvnbesvær. Nogle pårørende oplever dog også positive aspekter af pårørenderollen, såsom en styrket relation til den syge, styrket selvtillid og personlig vækst (Simpson og Rocker, 2008). Der findes ingen dansk forskning, som har undersøgt de danske pårørendes oplevelse af hverdagen med KOL i familien ud fra et pædagogisk psykologisk perspektiv, hvilket understreger specialets relevans. Formål Specialets formål er at opnå ny viden om de danske KOL-pårørendes oplevelser. Fokus er særligt på, hvordan de pårørende oplever, at deres relation til den syge påvirkes, og hvad sygdommen betyder for de pårørendes identitet og evne til at opretholde en normal meningsfuld hverdag og imødekomme egne behov, til trods for de forandringer sygdommen medfører. Danmarks Lungeforening påtænker at inddrage specialeresultaterne i en kommende forskningsundersøgelse, så de muligvis kan ruste de pårørende endnu bedre til de personlige omvæltninger, som KOL kan medføre. Forskningsspørgsmål På baggrund af indledningen finder jeg det relevant at spørge: Hvordan fremstiller de pårørende deres oplevelse af de forandringer, som KOL-sygdommen har medført i deres hverdagsliv, og hvordan træder muligheden for at forhandle identitet og mening frem igennem deres fortællinger? Læsevejledning Her følger et overblik over specialets struktur og en beskrivelse af indholdet i de enkelte kapitler. I kapitel 1 beskrives baggrunden for og formålet med at undersøge specialets genstandsfelt, hvilket leder frem til specialets forskningsspørgsmål. I kapitel 2 præsenteres en state of the art, som bidrager med en oversigt af den nyeste danske og internationale forskning i forhold til pårørendes oplevelser og erfaringer med at leve sammen med en KOL-patient. Litteraturstudiet bidrager med viden om, hvad man allerede ved og har dermed 8

9 også været et arbejdsredskab til at præcisere, hvilke områder det vil være relevant at søge viden om i specialet og hvilken forskningsmetode, der kan være anvendelig dertil. I kapitel 3 beskrives først de videnskabsteoretiske perspektiver, som danner udgangspunkt for den forskningsmæssige forholdemåde i specialets interviewundersøgelse og den senere analyse af de pårørendes narrativer. Efterfølgende præsenteres det teoretiske udgangspunkt for analysen, samt de begreber hvormed de pårørendes narrativer analyseres. I kapitel 4 beskrives det kvalitative forskningsinterview, som har dannet ramme om at opnå viden om de pårørendes oplevelser gennem deres personlige fortællinger. Desuden beskrives det narrative perspektiv, hvilket har været en inspiration for den forskningsmæssige forholdemåde og i selve interviewprocessen til at opnå viden om de pårørendes oplevelse af identitet og mening i hverdagen med deres KOL-syge forælder eller ægtefælle. Derefter følger en beskrivelse af, hvordan kontakten til de pårørende opstod og de kriterier, som interviewpersonerne skulle opfylde for at kunne deltage i undersøgelsen. Desuden er de forskningsetiske overvejelser og interviewguiden beskrevet. I det efterfølgende afsnit beskrives de forholdsregler og tanker jeg har gjort for at leve op til kvalitetskriterierne for en valid forskningsundersøgelse. Afslutningsvis beskrives Paul Ricoeurs fortolkningsteori, som udgør den analysestrategi, som er anvendt til at opnå viden om og bestemme de tre gennemgående temaer, som træder frem fra de pårørendes fortællinger. I kapitel 5 introduceres læseren til de pårørende og derefter beskrives deres narrativer med en efterfølgende teoretisk analyse af de fælles diskurser, som bliver italesat i deres fortællinger. Narrativerne analyseres med begreber fra Etienne Wengers teori om social læring. Narrativer og analyser er inddelt efter de tre temaer med hver sin afsluttende delkonklusion. I kapitel 6 diskuteres først kritiske aspekter ved den teoretiske forståelsesramme. Derefter følger et bud på, hvordan enkelte af Erving Goffmans begreber kan supplere analysen af de pårørendes fortællinger. Derefter diskuterer jeg min påvirkning på interviewundersøgelsen i kraft af min forskningsmæssige position. Efterfølgende diskuterer jeg og reflekterer over mit arbejde med Ricoeurs fortolkningsteori som strategi til at trække de gennemgående temaer frem fra de pårørendes narrativer. Afslutningsvis diskuterer jeg ligheder og forskelle mellem interviewundersøgelsens fund og specialets state of the art for at præcisere, hvordan interviewene kan bekræfte, afkræfte eller supplere den allerede eksisterende viden. I kapitel 7 opridser jeg kort specialets formål og metoderne, hvormed jeg har søgt at opnå ny viden om forskningsspørgsmålet. Derefter konkluderer jeg med hjælp fra delkonklusionerne i analysen, hvorledes begreber fra Wengers sociale læringsteori har vist sig anvendelige til at opnå viden om specialets forskningsspørgsmål. 9

10 I kapitel 8 følger perspektiveringen, hvor der præsenteres en række perspektiver for undersøgelsens mulige bidrag til videre arbejde for at støtte de pårørende i KOL-patienternes sygdomsforløb. 10

11 Kapitel 2: State of the art I specialets indledende fase er der foretaget en state of the art, som er et litteraturstudie af henholdsvis dansk og international forskning, som fokuserer på fysiske og psykiske påvirkninger af pårørende til KOL-patienter. Undersøgelsen har bidraget til at opnå viden om hvilke faktorer i de pårørendes hverdagsliv, det vil være relevant at undersøge i specialets interviewundersøgelse. State of the art For at få et overblik over den eksisterende viden om, hvordan de KOL-pårørende fysisk og psykisk bliver påvirket af sygdommen, er der indledningsvis i specialeprocessen foretaget et litteraturstudie. Her følger en gennemgang af den nyeste evidensbaserede forskning, som omhandler de pårørendes oplevelser af sygdommens påvirkning i deres hverdag. Litteraturstudiet har desuden været en inspiration i forhold til de metodiske overvejelser, som ligger bag indsamlingen af specialets empiri, således at ny supplerende viden om sygdommens konsekvenser for de pårørende muligvis kan opnås. Søgeprocessen Litteratursøgningen foregik i perioden 20. til 25. februar Det er derfor muligt, at der er kommet nye publikationer til siden, og specialets state of the art er derfor udelukkende et udtryk for den viden, der var tilgængelig i søgeperioden. Søgningen er foretaget i databaserne; PsycINFO, PsycARTICLES, PubMed, Infomedia og CINAHL. Desuden er der søgt i biblioteksdatabaserne: dpb.dk, bibliotek.dk og søgemaskinen google.com. Søgningerne har været henholdsvis håndsøgninger og kædesøgninger. Søgningerne blev afgrænset til dansk og engelsk. Søgeord Danske søgeord Henholdsvis: pårørende og ægtefælle alene og i kombinationer med: KOL, kronisk obstruktiv lungelidelse, kronisk obstruktiv lungesygdom, kronisk sygdom, identitet, relationer, livskvalitet, mestring og state of the art review. Engelske søgeord Henholdsvis: informal caregivers, relatives og spouse alene og i kombinationer med: COPD, chronic obstructive pulmonary disease, chronic illness, identity, well-being, burden, quality of life, cooping, relations og state of the art review Udvælgelsesproces Idet en state of the art er karakteriseret ved at være en oversigt over den nyeste forskning inden for et område, er der søgt på nye udgivelser, som fortrinsvis er forskningsartikler. De relevante søgehits er primært udgivet indenfor de seneste seks år, hvilket tyder på, at der er kommet fokus på de KOLpårørende og deres behov. Den ældste udgivelse, som er medtaget, er fra Første grovsortering af diverse søgehits skete ved en hurtiglæsning af over- og underoverskrift samt 11

12 emneord. Dernæst dannede resultaternes abstracts grund for den efterfølgende sortering, og resultatet blev 16 relevante artikler og rapporter, som helt eller delvist handler om pårørende til KOL-patienter. Mange af de ekskluderede søgehits omhandlede pårørende til kræftpatienter. Søgeresultatet kan ses på bilag 1. Status Artiklerne er primært publiceret i sygeplejetidsskrifter og bygger på teorier, som er kendte inden for sygeplejevidenskab. Metode, formål og resultater er beskrevet og bygger på evidensbaseret sygeplejeforskning. Resultaterne er derfor særligt anvendelige i behandlings- og sygeplejeregi. Hovedparten af artiklerne tager udgangspunkt i de pårørendes selvoplevede erfaringer ud fra et førstepersonsperspektiv. Dataindsamlingen er ofte foretaget via semistrukturerede kvalitative interviews. Som læser er det umiddelbare indtryk derfor, at undersøgelserne er lavet ud fra et fænomenologisk perspektiv. Det videnskabsteoretiske udgangspunkt bliver dog ikke ekspliciteret i artiklerne. Desuden er en del af undersøgelserne baseret på litteraturstudier og bidrager dermed med et oversigtsbillede af den eksisterende litteratur på tidspunktet for undersøgelsen. Der er kommet ny forskning til siden, som er inkluderet i denne state of the art. Artiklerne stammer fra den vestlige verden og er primært fra udlandet. De danske bidrag introduceres herunder. Danske forskningsbidrag Et enkelt dansk bidrag handler om pårørende til KOL-patienter, I medgang og modgang - sygepleje til pårørende hvis ægtefælle har en kronisk obstruktiv lungelidelse (Axelsen et al, 2012). Undersøgelsen er baseret på interviews med syv pårørende, og formålet er at opnå viden, som kan støtte de pårørende særligt under patientens indlæggelser ud fra et sygeplejeteoretisk perspektiv. De andre to danske bidrag er rapporter fra sundhedsstyrelsen, som omhandler pårørende til kronisk syge og altså ikke specifikt fokuserer på KOL-patienter. Rapporterne er dog inkluderet, idet de dokumenterer det nationale fokus på nødvendigheden af støtte til pårørende til kronisk syge. De repræsenterer det sundhedsvæsen, som de pårørende blandt andet møder under deres forældres og ægtefællers indlæggelser og i hjemmeplejen. De er derfor relevante for min undersøgelse. Udenlandsk forskning Den udenlandske forskning står for størstedelen af bidragene og viser, at de pårørende løfter tunge psykiske og fysiske byrder og føler et stort ansvar for at give de KOL-syge en god hverdag. Herefter følger en tematisk gennemgang af undersøgelsernes resultater, som er fremkommet ved en full text analyse med gennemlæsninger på flere screeningsniveauer. Relationen påvirkes Flere studier viser, at relationen mellem den syge og de primære plejepersoner, som i de fleste undersøgelser er ægtefællen, påvirkes negativt af KOL ens indflydelse på hverdagslivet. Flere af de kvindelige ægtefæller udtrykker sorg over ikke længere at føle sig så tæt og intimt forbundet med deres ægtefælle, og de savner den mand, de blev forelskede i (Gysels og Higginson, 2009 og Bergs, 2002). En kvinde fortæller, at hun føler afsky ved at kysse sin mand på munden, fordi han hoster sekret op, hvilket gør det vanskeligt at opretholde et passioneret ægteskab (Albin et al., 2013). En anden kvinde fortæller, at hendes tidligere ligeværdige forhold til sin mand er ændret. Hun føler sig som en mor 12

13 for ham, og det er særligt hårdt for hendes mand at acceptere ændringerne i relationen. En tredje kvinde fortæller, at hun føler sig som en livvagt for sin mand (Gysels og Higginson, 2009 og Albin, 2013). En fjerde pårørende udtrykker, at hun savner støtte fra de sundhedsprofessionelle til at tackle de ændringer, som KOL en medfører i hendes ægteskab. Men hun har endnu ikke mødt nogen i sundhedsvæsenet, som har vist interesse for hendes problemer (Albin et al, 2013). I et studie, hvor familien som en helhed er i fokus, fremgår det, at det syge familiemedlem ikke oplever, at KOL en påvirker familielivet negativt i samme grad som resten af familien (Heikkilä et al, 2006). Et studie viser, at en ud af fem KOL-patienter mener, at deres forhold til ægtefællen er styrket efter sygdommens opståen. Det er altså forskelligt, om det er de pårørende eller den syge, der oplever den største ændring af den interpersonelle relation. Noget tyder dog på, at det er de pårørende, der i størst grad oplever negative konsekvenser i relationen til den syge. Det kommer særligt til udtryk i form af de psykiske udfordringer, de pårørende beskriver. Psykiske udfordringer Et gennemgående tema i artiklerne er, at de pårørendes psykiske velbefindende påvirkes, og i de fleste tilfælde er påvirkningen negativ. Et engelsk litteraturstudie af internationale forskningsresultater viser, at det psykiske pres på de KOL-pårørende udmønter sig i en forøget mortalitetsrisiko på 63% (Cavanagh et al., 2012). Det må siges at være et tungtvejende argument for de pårørendes sårbare situation. Nogle få pårørende beskriver dog også, at der positive aspekter forbundet med rollen som pårørende. De oplever, at det er givende at kunne opfylde deres ægtefællers behov og dermed sørge for, at den syge kan blive i eget hjem længst muligt (Cavanagh et al og Bergs, 2002). De fleste angiver dog de negative konsekvenser som de mest dominerende. Særligt ægtefællerne oplever depression og stress. Social isolation og sygdommens uforudsigelige natur beskrives som en medvirkende årsag. De pårørende frygter konstant, at den syge skal få et anfald af åndenød. Særligt nætterne er slemme for de pårørende, som hele tiden er på vagt. De pårørende føler skyld og hjælpeløshed overfor den syge. De angiver også patientens irritabilitet som en psykisk udfordring (Cavanagh et al., 2012; Bergs, 2002; Hynes et al, 2012 og Albin et al, 2013). Særligt de kvindelige ægtefæller lider under, at deres syge mænd er irritable og selvoptagede. Mændene er ikke opmærksomme på ægtefællen eller andres følelser, og de regner med, at kvinderne ofrer sig og tager sig af dem (Heikkilä et al., 2006). De syge mænds manglende anerkendelse af deres ægtefælles følelser påvirker de pårørendes lyst og evne til at tale med den syge om personlige problemer. Kommunikationens betydning Et studie viser, at cirka 68% af de kvindelige ægtefæller ikke taler om deres personlige problemer med deres syge mænd (Heikkilä et al., 2006). Det kan muligvis skyldes mændenes manglende anerkendelse af deres ægtefælles personlige behov og følelser. En anden mulighed er, at de pårørende er nervøse for at bringe følsomme personlige problemer på banen, som kan stresse den syge og resultere i et anfald af åndenød, som skaber angst hos både den syge og den pårørende (Cavanagh et al., 2012 og Bergs, 2002). 13

14 Et finsk studie har undersøgt kommunikationens indflydelse på familiens velbefindende. Resultatet viser, at god kommunikation giver god familiedynamik i form af klare roller (Heikkilä et al., 2006). Et islandsk forskningsprojekt finder også, at muligheden for at tale om svære emner er vigtig. I et studie, som undersøger kvindelige ægtefællers oplevelse af livskvalitet, beskrives muligheden for psykisk støtte og for at udtrykke sine følelser som en af de væsentligste mestringsstrategier for de pårørende (Bergs, 2002). Kvindelige plejere Der har indtil nu været mange beskrivelser af kvindelige pårørende, som i mange tilfælde er ægtefælle til den syge. De fleste respondenter er kvindelige ægtefæller og flere studier er direkte rettet mod at undersøge de kvindelige ægtefællers oplevelser og erfaringer med mandens KOL-sygdom (Bergs, 2002 og Albin et al, 2013). I et enkelt studie er patientens døtre også inddraget (Hynes et al, 2012). Flere af kvinderne anfører deres køn som en hjælp til at udføre rollen som plejer. De mener, de har et naturligt fortrin i kraft af deres moderinstinkt og omsorgsgen (Cavanagh et al, 2012 og Bergs et al). Det er muligvis en måde at mestre situationen på. Et studie fra Irland viser, at 62% af de pårørende, som plejer et familiemedlem, er kvinder (Hynes et al, 2012). Måske er kvinderne mere dedikerede til rollen som plejer. I hvert fald viser et islandsk studie, at svært syge med mandlige pårørende i mere end dobbelt så mange tilfælde havner på plejehjem i løbet af en 6-måneders periode i forhold til de tilfælde, hvor den nærmeste pårørende er en kvinde (Bergs et al, 2002). Mestringsstrategier Mange af de pårørende påvirkes negativt af rollen som plejer, men nogle angiver også metoder til at mestre situationen og udholde situationen. Det er vigtigt for de fleste pårørende at være i stand til at føre sygdomsforløbet til ende og passe deres kære i eget hjem så lang tid som muligt. En kvindelig pårørende fortæller, at hun har prioriteret at have råd til jævnlige konsultationer hos en psykolog, så hun kan læsse sine frustrationer af dér, og så kan hun i stedet tale med sin mand og sin omgangskreds om noget andet og mere positivt. Det er hendes mestringsstrategi. Hun og flere andre pårørende betoner også vigtigheden af at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Deres job er deres frirum, men det er også en kilde til dårlig samvittighed over for ægtefællen og arbejdsgiveren, fordi de ikke føler, de kan yde nok hverken hjemme eller på jobbet (Gysels og Higginson, 2009 og Bergs, 2002). Flere pårørende angiver også besøg og støtte fra børn og børnebørn som en kilde til at opretholde et vist niveau af livskvalitet og mening med livet (Albin et al, 2012). De pårørende ønsker dog også at blive imødekommet af de sundhedsprofessionelle, som de ofte ikke oplever støtte fra. Nogle føler sig ligefrem ignoreret af personalet på hospitalet, og de fornemmer, at personalet oplever KOL som en selvforskyldt sygdom. De pårørende mener, at professionel støtte ville være endnu et middel til at mestre sygdommen og dens påvirkninger af hverdagslivet. De ønsker sig blandt andet familiemøder med en sundhedsprofessionel, men de vil ikke selv bede om hjælp, da det føles som at give op (Albin et al. og Bergs, 2002 s. 619). Specialets state of the art understreger vigtigheden af at blive endnu bedre til at ruste de pårørende til at håndtere hverdagslivet med en KOL-patient. Desuden giver litteraturstudiet mulighed for at diskutere fundene fra specialets interviewundersøgelse i en international referenceramme og påpege mulig ny eller supplerende viden, som specialet kan bidrage med i arbejdet for at blive bedre til at 14

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

6.2. Sygdomsudvikling og tildelte sundhedsydelser

6.2. Sygdomsudvikling og tildelte sundhedsydelser 6.0 Diskussion KOL-patienters sygdomsforløb og behov for palliativ indsats er i nærværende rapport blevet undersøgt gennem et kvantitativt registerstudie og et kvalitativt interviewstudie. Den kvantitative

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Cubions coachingprofil

Cubions coachingprofil Cubions coachingprofil Af Astrid Kilt Abstrakt Følgende er en artikel omkring Cubions coachingprofil, som er produktet af den gennemgribende undersøgelse, som Cubion fik foretaget i efteråret 2008. Artiklen

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Helle M. Christensen

Helle M. Christensen Helle M. Christensen Ph.d.-student, sygeplejerske, Cand.scient. San. Klinisk Institut, SDU Odense Universitets Hospital Lungemedicinsk afdeling J Danmark 2013 KOL / Indlæggelse Behandling / NIV NIV /

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

University College Sjælland 24. maj 2011

University College Sjælland 24. maj 2011 At blive og at være sygeplejerske En undersøgelse af oplevelser ved at være næsten færdiguddannet og nyuddannet sygeplejerske og interaktionens betydning for deltagelse i praksisfællesskabet University

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Metodestærk og udviklingsorienteret sundhedsfremmer

Metodestærk og udviklingsorienteret sundhedsfremmer Metodestærk og udviklingsorienteret sundhedsfremmer Camilla Rindom Cand.san. i Psykologi og Sundhedsfremme og sundhedsstrategier Vanløse Allé 46, 1. th. 2720 Vanløse Tlf.: 2871 4916 E-mail: camillarindom@hotmail.com

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Kvalificeringsuddannelse for sygeplejersker uddannet uden for Norden og EU under åben uddannelse 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Univeristy College Syddanmark, 29. oktober 2010. Kvalitet i idrætstimerne

Univeristy College Syddanmark, 29. oktober 2010. Kvalitet i idrætstimerne Univeristy College Syddanmark, 29. oktober 2010 Kvalitet i idrætstimerne Jesper von Seelen 36 år Ph.D.-stipendiat (idrætspædagogik) www.idrætifolkeskolen.dk Univeristy College Syddanmark, 29. oktober 2010

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Fagetik Værktøjskasse. Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul

Fagetik Værktøjskasse. Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul Fagetik Værktøjskasse Case Dialogkort Folder Det fagetiske hjul 1 En case Formålet med casen er at vise, hvordan et medlem eller en gruppe af medlemmer kan bruge fagetikken til at overveje hvilke fagetiske

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.

Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland. Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.dk Tror du, at jeg er blevet syg, fordi jeg forlod min kone og mit

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Kvalitative metoder MPH 2014

Kvalitative metoder MPH 2014 Kvalitative metoder MPH 2014 Velkommen til kurset i kvalitative metoder (fællesmodul 1b) på MPH-uddannelsen. Kurset omfatter 9 undervisningsgange og løber over 9 uger fra 4. september til 4. november 2014.

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

Sociale entreprenører som deltagere i praksisfællesskaber

Sociale entreprenører som deltagere i praksisfællesskaber Sociale entreprenører som deltagere i praksisfællesskaber Jonas Hedegaard Essayopgave MSE Hold 6 Forårssemesteret 2013 Vejleder: Linda Lundgaard Andersen Antal anslag: 19.536 1. Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d Pårørende vores vigtigste samarbejdspartner Udviklingsprojekt om familie-/ netværksorienteret tilgang på Aarhus Kommunes Neurocenter 2015-16 Udgangspunktet er Vibis definition fra 2015 af den familie-/

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Disposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen

Disposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen Hvordan kan en telefonisk rådgivning medvirke til at fremme mestring i dagligdagen for borgere med KOL? - borgeres og sundhedsprofessionelles perspektiv Mette Andresen, lektor og PhD University College

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere