Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe"

Transkript

1 Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet kernestoffet i historie. Man kan stille det spørgsmål, om det var de mest centrale forhold i forbindelse med ændringerne i historieundervisningen i de to skoleformer, der blev diskuteret? (Artiklen blev bragt i Noter 182, august 2009). Diskussion om historiebevidsthed og kernestof Debatten om de nye læseplaner i folkeskolen i noter I de to sidste numre af NOTER har der været debat om ændringerne i historieundervisningen i folkeskolen, specielt konsekvenserne af den nye historiekanon. I NOTER 180 skriver Søren Rønhede fra Vordingborg Seminarium, at historieundervisningen ud fra elevernes kundskaber fra gymnasiet er baseret på nationale myter og ikke inddrager resultaterne fra den moderne historieforskning. Eksempelvis: Spørges seminarieeleverne om bondens forhold før 1788, får han præsenteret billedet af den lidende bonde, hvilket som bekendt ikke er i overensstemmelse med den nyere forskning. Hans pointe er, at med den nye historiekanon i folkeskolen er der lagt op til en fortsættelse af formidlingen af de nationale myter. Han stiller derfor følgende spørgsmål til kanon udvalgets formand professor Knud V. Jespersen: Hvorfor skal elevernes fornemmelse for kronologi baseres på nationale myter? Søren Rønhedes sigte er ikke entydigt: Er det en kritik af formidlingen af de nationale myter og/eller af de nationale kanonpunkter? Under alle omstændigheder bruger han indlægget til at provokere Knud V. Jespersen til at komme med et indlæg om folkeskolens kanon, som han også ved andre lejligheder har kritiseret for den nationale tilgang til historieundervisningen (se f.eks. kronik i Politiken 8/ ). I NOTER 181 svarer Jens Aage Poulsen (der er fagkonsulent i historie for seminarierne ), og som var medlem af kanonudvalget. Han peger på, at mange debattører incl. Søren Rønhede ikke har forstået meningen med kanonpunkterne. Der er ikke tale om enkeltstående begivenheder, men nedslag, som skal perspektiveres synkront og diakront. Det er derfor meningsløst at tælle kanonpunkterne op i danske og ikke danske. Begge indlæg er eksempler på, at kanondiskussion er det centrale diskussionsemne i den fremtidige historieundervisning i folkeskolen. Spørgsmålet er, om fokus ikke burde være på andre forhold? Det vender vi tilbage til. 1

2 Fra historiebevidsthed til kulturarv og kanon En sammenligning mellem de nugældende fællesmål i historie i folkeskolen (FM I) med de nye fællesmål (FM II) viser, at der er tydelige forskelle. I FM I (stk. 1) hedder det: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. I FM II (stk. 1) hedder det: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie. Historiebevidsthed, identitet og aktiv deltagelse i et demokratisk samfund er blevet udskiftet med kronologisk overblik, viden, historiske sammenhænge og dansk kultur og historie. Historiebevidsthed har siden folkeskoleloven fra 1993 været det centrale begreb i folkeskolens historieundervisning (udmøntet i Historie 84). Begrebet er nu flyttet fra stk. 1 til stk. 3 i formålsparagraffen., hvor der står: Undervisningen skal styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet. Det er ikke lige gyldigt, om der står historiebevidsthed eller historisk bevidsthed (se nedenfor). I FM I er historiebevidsthed beskrevet som sammenhængen mellem nutidsforståelse, fortidstolkninger og fremtidsforventninger det centrale. I FM II skal historisk bevidsthed ifølge formålsparagraffen give (eleverne) forudsætninger for at forstå deres samtid og reflektere over deres handlemuligheder. Sagt på en anden måde: Ved historiebevidsthed er udgangspunktet eleverne og deres egen samtid. Det er elevernes identitet dannelse og deltagelse i et demokratisk samfund, der er det centrale. Ved historisk bevidsthed er det fortiden/historiefagets tolkning af fortiden, der er det centrale, og som eleverne skal lære af. Det understreges i FM II ved at fremhæve kravet om kronologi, viden, overblik, fordybelse i historiske kundskabsområder, sammenhængsforståelse, kanonpunkter, kulturarv. Et eller 2 begreber? Nogle hævder, at begreberne historiebevidsthed og historisk bevidsthed i virkelighed udtrykker det samme? Den førende historiedidaktikker på dette område, Bernhard Eric Jensen (DPU), diskuterer dette forhold i Historiedidaktiske sonderinger bd. 1 (1990) og kommer frem til disse definitioner: Historiebevidsthed = bevidsthed om procesforholdet mellem fortid, nutid og fremtid. dvs. FORTIDSTOLKNINGER SAMTIDSFORSTÅELSE FREMTIDSFORVENTNINGER. Historisk bevidsthed = Enhver historiebevidsthed, hvori bevidstheden om forandringers uundgåelighed er det dominerende moment dvs. HISTORICITET. 2

3 Historiebevidsthed er det overordnede begreb, hvor fremtidsforventningerne medtænkes. Historisk bevidsthed er en del af historiebevidstheden, hvor der fokuseres på, at fortiden har dannet mennesket og er afgørende for dets handlinger. Ifølge Bernhard Eric Jensens definitioner er der således tale to forskellige begreber. Han er selv fortaler for det første, og det er den opfattelse, der er blevet kanoniseret i folkeskolen (indtil 2009) og også i gymnasiet. Om historiebevidsthed i gymnasiet Historiebevidsthedsbegrebet har ikke haft den samme centrale betydning i gymnasiet som i folkeskolen. I 1988 bekendtgørelsen står der i den første formålsparagraf: Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres historiske bevidsthed og evne til oplevelse af historie, får mulighed for at styrke deres identitet gennem kendskab til deres kulturbaggrunde og får klarhed over deres handlemuligheder. Da bekendtgørelsen i 1998 blev omformuleret hed det: Faget udvikler deres historiske bevidsthed. De bliver gennem arbejdet i faget bevidst om, at de selv og andre tolker omverdenen i en stadig vekselvirkning mellem nutidsforståelse, fortidstolkning og fremtidsforventninger. Det er paradoksalt, at der i begge bekendtgørelser bruges begrebet historisk bevidsthed. Ser man på beskrivelsen af begreberne i de formålsparagraffer, er der i 1988 tale om historisk bevidsthed Og i 1998 om historiebevidsthed som i folkeskolens bestemmelser. På det fagdidaktiske område var der således i begyndelsen af 2000-tallet skabt et fælles grundlag for historieundervisningen i folkeskolen og i gymnasiet. Hvad skete der ved udformningen af den nye læreplan for stx i 2005? Om historiebevidsthed står der i 2005 læreplanen: Afsnit 1.1 (identitet) Historie giver viden om begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge og bidrager til at skabe fælles baggrund for udvikling af IDENTITET og BEVIDSTHED (min fremhævning) og i afsnit 1.2 (formål) Faget udvikler elevernes historiske viden, bevidsthed og identitet. Begrebet historiebevidsthed (ej heller historisk bevidsthed) anvendes altså ikke. Er begrebet afskaffet? nedprioriteret? eller nyformuleret? I Historielærerforeningens udgivelse: Historiedidaktik (2005) skriver Harry Haue, som var med i læreplansudvalget (og må formodes at være læreplanens hovedarkitekt) i artiklen Historiedidaktik kontinuitet og nydannelse om historiefagets udvikling. Han nævner indførelsen af begrebet historisk bevidsthed i 1988 som et nyt begreb. Om den nye læreplan skriver han, at historiebevidstheden står centralt i formålsbeskrivelsen, og fremhæver citatet: udvikle elevernes historiske viden, identitet og bevidsthed, Citatet fra læreplanen er korrekt, men spørgsmålet er, om Harry Haues udlægning af denne centrale passus er korrekt? Der står ikke historiebevidsthed, der står heller ikke historisk bevidsthed, men (kun) bevidsthed. Det peger på en nedprioritering eller afskaffelse af begrebet, som historielærerforeningen også pegede på i sit høringssvar til læreplansudvalget. 3

4 Læser man imidlertid de to vejledninger til lære-læseplanen omtales historiebevidsthedsbegrebet stadig. Er den manglende sammenhæng mellem læreplan og vejledning et udtryk for sjusk? eller er det et skjult ønske om at bevare begrebet? Hvis det sidste er tilfældet kan det næsten blive til en konspirationsteori. Læreplanen udformes inden for et politisk fastsat kommissorium af ministerielt udpegede personer bl.a. fra universiteterne, mens udarbejdelsen af vejledningen i højere grad overlades til fagets praktikere. Udvalgene er i en slags krydsild. De skal både tilgodese de politiske udmeldinger og medtænke holdninger og traditioner i undervisningsfaget. Det kan gøres ved at lære-læse planernes formuleringer er tæt på kommissoriets ønsker og formuleringer, mens vejledningerne bibeholder bevaringsværdige begreber og formuleringer. Da historiebevidsthedsbegrebet ikke længere er politisk korrekt på bjerget, afskaffes begrebet i lære-læseplanerne og skjules i vejledningen? Kulturkamp om historiefaget Konspirationsteori eller ej den heftige diskussion er ikke kun en faglig og en fagdidaktisk diskussion, men har også karakter af en rituel kulturkamp om faget. Det fremgår f.eks. af debatten i Berlingske Tidende dec.2002/jan om HISTORIELØSHED og i Jyllands Posten maj 2005 KAMPEN OM KUNDSKABER. Skal historieundervisningen være kronologi og viden eller er det udviklingen af elevernes historiebevidsthed, der er afgørende? I debatten appelleres undertiden til politikerne om, at nu må der gribes ind. I det ene ringhjørne står Anders Holm Thomsen (ph.d. fra SDU) og Michael Phil fra Sorø Akademi. I det andet ringhjørne står Bernhard Eric Jensen fra DPU, tidligere fagkonsulent Henrik Skovgaard Nielsen og tidligere formand for historielærerne i folkeskolen Lene Rasmussen. I øvrigt er det karakteristisk at få gymnasielærere deltager i debatten i modsætning til folkeskolelærerne og navnlig seminarielærerne. Som sagt er debatten rituel og tilmed cyklisk. De samme synspunkter gentages gang på gang, men der er ingen tvivl om, at selv om der aldrig sker en opblødning eller afklaring, så har de mange debatter haft en dagsordenssættende funktion. Er begrebet historiebevidsthed blevet angrebet og mistænkeliggjort så mange gange, at det ikke kunne overleve? Paradigmeskift med politiske overtoner Det er naturligt at pege på sammenhængen mellem, at begrebet historiebevidsthed både i folkeskolen og i gymnasiet er nedprioriteret eller helt afskaffet samtidig med, at der er sket en historiefaglig opprioritering med detaljerede forskrifter for fagets indhold gennem fastlæggelse af kanonpunkter og kernestof. Det er en klar markering af, at der nu skal lægges vægt på en traditionel og centralt fastlagt faglig tilgang. I modsætning hertil står historiebevidsthedsbegrebet, hvor udgangspunktet er elevens egen personlige udvikling og identitetsdannelse gennem arbejdet med det historiske stof. De to forskellige tilgange til historieundervisningen kan karakteriseres som et paradigmeskift. Diskussionen om de to nye læreplaner i gymnasiet og læseplaner i folkeskolen burde efter min mening i højere grad omhandle denne fundamentale ændring. Forklaringen er måske, at debatten om fagets indhold i form af kanonpunkter og kernestof er lettere at forholde sig til og have en mening om for politikere, debattører, den bredere offentlighed og måske også for mange af fagets 4

5 udøvere? En konsekvens af den omfattende debat kan desværre være, at fokus i fremtidens historieundervisning flyttes til netop disse punkter, hvilket næppe var lære- og læseplans udvalgenes hensigt. Hensigten med reformerne i de to skoleformer var tilsyneladende et ønske om at styrke faglighed, især hvis man læste udmeldingerne fra undervisningsministeriet, men det er ikke udelukkende et fagligt og fagdidaktisk opgør. Det er også en kulturkamp med politiske overtoner. 5

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille

Læs mere

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014 HistorieLab http://historielab.dk Historiebrug Date : 1. oktober 2014 I en række blogindlæg vil Jens Aage Poulsen præsentere de tre hovedfokusområder for de nye læringsmål i historiefaget. Det første indlæg

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

færdigheds- og vidensområder

færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.

Læs mere

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige

Læs mere

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

Professionshøjskolen UCC læreruddannelsen Blaagaard/KDAS Forside til. Eksamenstermin Maj-juni 2015. Motivation i historiefaget

Professionshøjskolen UCC læreruddannelsen Blaagaard/KDAS Forside til. Eksamenstermin Maj-juni 2015. Motivation i historiefaget Professionshøjskolen UCC læreruddannelsen Blaagaard/KDAS Forside til BA Eksamenstermin Maj-juni 2015 Titel: Motivation i historiefaget Navn Jannick Thorøe Studienummer Bk11d422 Linjefag: Historie Linjefagsvejleder:

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

Historiebrug i læreplaner og overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse

Historiebrug i læreplaner og overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Historiebrug i læreplaner og overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Oplæg til paneldebat Fredag 10. marts 2017 v/jens Aage Poulsen jeap@ucl.dk Nationbuilding - Dannelse Styhr ske cirkulære 1900

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet

Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet Jakob Ragnvald Egstrand - Lærer på 9. år. Underviser i kristendomskundskab, samfundsfag og historie primært udskolingen Arbejdet som kommunal netværkskonsulent

Læs mere

Kønsforskelle i historieundervisningen i folkeskolens udskoling

Kønsforskelle i historieundervisningen i folkeskolens udskoling Kønsforskelle i historieundervisningen i folkeskolens udskoling Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - Problemfelt... 3 1.1 - Problemformulering... 4 Kapitel 2 - Metodiske overvejelser... 4 2.1 - Metodiske overvejelser

Læs mere

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Crowning New York - World Trade Center

Crowning New York - World Trade Center Crowning New York - World Trade Center Tema: 11. september 2001, historiekanon, historiske problemstillinger og historiebrug Fag: Historie Målgruppe: 8.-9. klasse og gymnasiale uddannelser Tv-kanal: Discovery

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens: FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for historie Signalement af faget Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og

Læs mere

Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning. Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018

Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning. Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018 Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018 1. Introduktion Indgangsvinkel teori og praksis i samspil: Undervisning at lære nogen at tænke som

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

FORSIDE TIL BACHELOROPGAVEN

FORSIDE TIL BACHELOROPGAVEN FORSIDE TIL BACHELOROPGAVEN Den 1. oktober 2013 -/jrhe Emne (Vær opmærksom på at det er denne tekst der skrives på dit eksamensbevis): Hvordan man kan give eleverne mulighed for at udvikle deres historiebevidsthed

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Har læreplanen stadig minimal betydning?

Har læreplanen stadig minimal betydning? HistorieLab http://historielab.dk Har læreplanen stadig minimal betydning? Date : 2. februar 2016 Undervisningsministeriets læreplaner for skolens fag er centrale styredokumenter, der fastlægger formål

Læs mere

Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction

Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction Formidlingskonference ved HistorieLab 2. marts 2016 Henriette Aaby Pædagogisk Leder på Juelsminde Skole Uddannet lærer i 2014 med

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Historie Formål for fagets historie Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

Undervisningsplan historie 9.klasse

Undervisningsplan historie 9.klasse Undervisningsplan historie 9.klasse (underviser: Stine Rødbro) Mål: Undervisningen i historie vil tage udgangspunkt i udviklings- og sammenhængsforståelse, kronologisk overblik og fortolkning og formidling.

Læs mere

INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN

INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN Dette materiale er udarbejdet til skolebestyrelsen på grundskoler. Skolebestyrelsen har en vigtig opgave i sammen med skolens ansatte at medvirke til, at skolens miljø

Læs mere

Historie 5. klasse

Historie 5. klasse Emne Metoder Fælles mål Værdig grundlag Rom Give eksempler på beslutningsprocesser i fællesskaber og samfund i forbindelse med landsbyting, råd og parlament Antvorskov Slot og ruin Tværfagligt med Kristendom

Læs mere

Historie efter reformen. Lene Jeppesen fagkonsulent

Historie efter reformen. Lene Jeppesen fagkonsulent Historie efter reformen Lene Jeppesen fagkonsulent Omkring 1930 skrev P. Sørensen Fugholm en sang, som han kaldt De moderne skoletanker. Uvidenheden sprænger alle Grænser; Man aner knapt hvem Øgenslæger

Læs mere

Historicum for en Prophet. Moralske Betænkninger ere vel af

Historicum for en Prophet. Moralske Betænkninger ere vel af Jeg holder den historiske videnskab næst Guds Ord for den nyttigste og vigtigste af alle. Jeg lærer deraf at kiende Lande,. Jeg lærer at kiende Mennesker, Jeg lærer at kiende mig selv. Ja, jeg lærer at

Læs mere

Lærervejledning. Slaget på Fælleden. En byvandring på industrialiseringens Nørrebro

Lærervejledning. Slaget på Fælleden. En byvandring på industrialiseringens Nørrebro Lærervejledning Slaget på Fælleden En byvandring på industrialiseringens Nørrebro Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet Slaget på Fælleden en byvandring

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 1e hi Undervisningsbeskrivelse for: 1e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2018 Uddannelse: STX Lærer(e): Jeanette Holst Jakobsen (JHJ) Forløbsoversigt

Læs mere

Kompetencemål for Natur/teknologi

Kompetencemål for Natur/teknologi Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Anne Conrad-Petersen, z110103 Bachelor opgave 2015 Læreruddannelsen Zahle

Anne Conrad-Petersen, z110103 Bachelor opgave 2015 Læreruddannelsen Zahle Dybde eller bredde i historieundervisningen? Side 1 af 43 DYBDE ELLER BREDDE I HISTORIEUNDERVISNINGEN? Dybde eller bredde i historieundervisningen? Side 2 af 43 Indhold Indledning... 4 Problemformulering...

Læs mere

Rapport fra Udvalget til styrkelse af historie I folkeskolen

Rapport fra Udvalget til styrkelse af historie I folkeskolen Rapport fra Udvalget til styrkelse af historie I folkeskolen Juni 2006 1. Indledning... 2 1.1. Udvalgets sammensætning... 2 1.2. Kommissorium for udvalget... 2 1.3. Udvalgets arbejde... 4 2. Sammenfatning

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Historie Fælles Mål 2019

Historie Fælles Mål 2019 Historie Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 4. 5 Efter 6. 6 Efter 9. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Kronologi og sammenhæng 8 Kildearbejde

Læs mere

Udkast til model for elevforståelse

Udkast til model for elevforståelse Udkast til model for elevforståelse Version 0.3 Udviklet af friskoleleder Morten Mosgaard, Margrethe Reedtz Skolen i Ryde Bemærk: Denne model er i en meget tidlige udviklingsfase. Modellen skal derfor

Læs mere

Historisk kundskap ett begreb under förändring. Trender och tendenser i nordiska läroplaner och klasssrum. Läroplanernes kundskapssyn.

Historisk kundskap ett begreb under förändring. Trender och tendenser i nordiska läroplaner och klasssrum. Läroplanernes kundskapssyn. Kundskaber skaber indsigt og muligheder for refleksion Historisk kundskap ett begreb under förändring. Trender och tendenser i nordiska läroplaner och klasssrum. Läroplanernes kundskapssyn. Session vid

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Colofon. Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave

Colofon. Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave Colofon Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave Indhold Evaluering af matematik 2008 2 Tekstopgivelser 2

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed! Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende

Læs mere

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes

Læs mere

Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål. Link til undervisningsministeriet Fælles mål trinmål for historie

Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål. Link til undervisningsministeriet Fælles mål trinmål for historie Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål Samfunds fag 7. 8. klasse I skoleåret 2011/2012 har vi, som en forsøgs ordning, valgt at læse faget ind i følgende sammenhænge. Teamfortælling fagdag Formålet

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

RAPPORT UNDERSØGELSE AF HISTORIE- LÆRERES OPFATTELSER AF HISTORIEFAGET OG DETS LÆREMIDLER SAMT FORENKLEDE FÆLLES MÅL

RAPPORT UNDERSØGELSE AF HISTORIE- LÆRERES OPFATTELSER AF HISTORIEFAGET OG DETS LÆREMIDLER SAMT FORENKLEDE FÆLLES MÅL Til Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Dokumenttype Rapport Dato Oktober 2015 UNDERSØGELSE AF HISTORIE- LÆRERES OPFATTELSER AF HISTORIEFAGET OG DETS LÆREMIDLER SAMT FORENKLEDE

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen

Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen Mål med oplægget At få (øget) kendskab til det der forventes af os i forhold til den mundtlige dimension At få inspiration til arbejdet med det mundtlige At

Læs mere

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009.

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009. Lærervej l edning Lærervejledning til Hallo Berlin med klassen på tur og Hi London med klassen på tur Peter Bejder, Per Straarup Søndergaard og Turbine 2013 Fotos Forside: Omslag Hallo Berlin og Hi London

Læs mere

PRØVER HVORI DER INDGÅR ET ARBEJDSRESULTAT

PRØVER HVORI DER INDGÅR ET ARBEJDSRESULTAT PRØVER HVORI DER INDGÅR ET ARBEJDSRESULTAT (jfr. Studieordning for læreruddannelsen 1 side 11 Eksamens og prøvebestemmelser for læreruddannelsen, pkt. 1.1 Professionsbachelorprojektet). Projektet skal

Læs mere

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge. 2015-16 KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN RELIGION 6. Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i religion tager ikke udgangspunkt i de enkelte elevers personlige trosforhold, men derimod i

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder

Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder Fagformål for faget Eleverne skal i faget opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologisk overblik og kunne bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Eleverne skal blive fortrolige

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Legen får det røde kort

Legen får det røde kort Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser

Læs mere

Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Fortælle om Uge 33 37 middelalderen i Danmark og nogle af de personer, der spillede en vigtig rolle

Læs mere

Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen?

Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen? Henrik Mortensen August 2006 Temadag 2006 Aalborghallen 8. august 2006 Indledende oplæg Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen? Velkommen tilbage fra sommerferie velkommen tilbage til et nyt skoleår

Læs mere

Årsplan for Historie i 9. klasse 2018/2019

Årsplan for Historie i 9. klasse 2018/2019 Årsplan for Historie i 9. klasse 2018/2019 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod den afsluttende prøve. Undervisning tilrettelægges

Læs mere

Til Undervisningsministeriet Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K

Til Undervisningsministeriet Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Til Undervisningsministeriet Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K 25.1.2015 Høringssvar til lovforslag om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og

Læs mere

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan.

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 142 Offentligt 1 Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Tale på uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag, den 28-11-2015.

Læs mere

Evalueringer af historiefaget i det almene gymnasium i Danmark

Evalueringer af historiefaget i det almene gymnasium i Danmark 1 Op læg på NoFa2 i Middelfart 13. 15. maj 2009. Symposium 6, onsdag 14. maj kl. 12-12.30 i K22 Harry Haue, Professor, dr.phil. Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

Den sønderjyske historiekanon - lærervejledning til ungdomsuddannelserne

Den sønderjyske historiekanon - lærervejledning til ungdomsuddannelserne Den sønderjyske historiekanon - lærervejledning til ungdomsuddannelserne Hvem bestemmer, hvordan historien fortælles? Hvordan kan historie fortælles fra en regional frem for en national vinkel? Og hvordan

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

En kanon til værdikampen

En kanon til værdikampen Da professor Torben Weinreich for et stykke tid siden lancerede en børnelitteraturkanon for folkeskolen, startede en lang debat for og imod i dagspressen. Asterisk har bedt professor Torben Weinreich og

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Læremidler og fagenes didaktik

Læremidler og fagenes didaktik Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

3. klasse skoleår 12/13

3. klasse skoleår 12/13 3. klasse skoleår 12/13 Redaktørens forslag til en årsplan for 3. klasse. Om årsplanen Denne årsplan er bygget op, således at eleverne starter med at blive introduceret til faget historie, ved at arbejde

Læs mere

Fagligt fokus i det nye idéhistorie B (2017) FIP-kursus, 11. maj 2017, IBC Kolding V/Fagkonsulenten

Fagligt fokus i det nye idéhistorie B (2017) FIP-kursus, 11. maj 2017, IBC Kolding V/Fagkonsulenten Fagligt fokus i det nye idéhistorie B (2017) FIP-kursus, 11. maj 2017, IBC Kolding V/Fagkonsulenten Sammenhænge mellem regelgrundlaget for faget: Læreplanen: Lovgrundlag: Det, som man SKAL gøre. Revideres

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

SAMTALE OM KOST & MOTION

SAMTALE OM KOST & MOTION SAMTALE OM KOST & MOTION NÅR USUND LIVSSTIL, PÅVIRKER DIT ARBEJDSLIV Herning Kommune Arbejdsmiljøudvalget 2010 Samtale om Kost & Motion 1 VEJLEDNING TIL AT FORBEREDE SAMTALEN OM KOST & MOTION Den nødvendige

Læs mere

Selvvalgte problemstillinger og kildebank

Selvvalgte problemstillinger og kildebank HistorieLab http://historielab.dk Selvvalgte problemstillinger og kildebank Date : 22. juni 2016 Hvordan tricker du dine elever til at arbejde problemorienteret? I efteråret 2016 iværksætter HistorieLab

Læs mere

Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011

Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011 Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler August 2011 Indhold Kan dine medarbejdere matche udfordringerne nu og i fremtiden? MUS et redskab til systematisk og strategisk kompetenceudvikling

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere