Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe
|
|
- Gabriel Søgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet kernestoffet i historie. Man kan stille det spørgsmål, om det var de mest centrale forhold i forbindelse med ændringerne i historieundervisningen i de to skoleformer, der blev diskuteret? (Artiklen blev bragt i Noter 182, august 2009). Diskussion om historiebevidsthed og kernestof Debatten om de nye læseplaner i folkeskolen i noter I de to sidste numre af NOTER har der været debat om ændringerne i historieundervisningen i folkeskolen, specielt konsekvenserne af den nye historiekanon. I NOTER 180 skriver Søren Rønhede fra Vordingborg Seminarium, at historieundervisningen ud fra elevernes kundskaber fra gymnasiet er baseret på nationale myter og ikke inddrager resultaterne fra den moderne historieforskning. Eksempelvis: Spørges seminarieeleverne om bondens forhold før 1788, får han præsenteret billedet af den lidende bonde, hvilket som bekendt ikke er i overensstemmelse med den nyere forskning. Hans pointe er, at med den nye historiekanon i folkeskolen er der lagt op til en fortsættelse af formidlingen af de nationale myter. Han stiller derfor følgende spørgsmål til kanon udvalgets formand professor Knud V. Jespersen: Hvorfor skal elevernes fornemmelse for kronologi baseres på nationale myter? Søren Rønhedes sigte er ikke entydigt: Er det en kritik af formidlingen af de nationale myter og/eller af de nationale kanonpunkter? Under alle omstændigheder bruger han indlægget til at provokere Knud V. Jespersen til at komme med et indlæg om folkeskolens kanon, som han også ved andre lejligheder har kritiseret for den nationale tilgang til historieundervisningen (se f.eks. kronik i Politiken 8/ ). I NOTER 181 svarer Jens Aage Poulsen (der er fagkonsulent i historie for seminarierne ), og som var medlem af kanonudvalget. Han peger på, at mange debattører incl. Søren Rønhede ikke har forstået meningen med kanonpunkterne. Der er ikke tale om enkeltstående begivenheder, men nedslag, som skal perspektiveres synkront og diakront. Det er derfor meningsløst at tælle kanonpunkterne op i danske og ikke danske. Begge indlæg er eksempler på, at kanondiskussion er det centrale diskussionsemne i den fremtidige historieundervisning i folkeskolen. Spørgsmålet er, om fokus ikke burde være på andre forhold? Det vender vi tilbage til. 1
2 Fra historiebevidsthed til kulturarv og kanon En sammenligning mellem de nugældende fællesmål i historie i folkeskolen (FM I) med de nye fællesmål (FM II) viser, at der er tydelige forskelle. I FM I (stk. 1) hedder det: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. I FM II (stk. 1) hedder det: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie. Historiebevidsthed, identitet og aktiv deltagelse i et demokratisk samfund er blevet udskiftet med kronologisk overblik, viden, historiske sammenhænge og dansk kultur og historie. Historiebevidsthed har siden folkeskoleloven fra 1993 været det centrale begreb i folkeskolens historieundervisning (udmøntet i Historie 84). Begrebet er nu flyttet fra stk. 1 til stk. 3 i formålsparagraffen., hvor der står: Undervisningen skal styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet. Det er ikke lige gyldigt, om der står historiebevidsthed eller historisk bevidsthed (se nedenfor). I FM I er historiebevidsthed beskrevet som sammenhængen mellem nutidsforståelse, fortidstolkninger og fremtidsforventninger det centrale. I FM II skal historisk bevidsthed ifølge formålsparagraffen give (eleverne) forudsætninger for at forstå deres samtid og reflektere over deres handlemuligheder. Sagt på en anden måde: Ved historiebevidsthed er udgangspunktet eleverne og deres egen samtid. Det er elevernes identitet dannelse og deltagelse i et demokratisk samfund, der er det centrale. Ved historisk bevidsthed er det fortiden/historiefagets tolkning af fortiden, der er det centrale, og som eleverne skal lære af. Det understreges i FM II ved at fremhæve kravet om kronologi, viden, overblik, fordybelse i historiske kundskabsområder, sammenhængsforståelse, kanonpunkter, kulturarv. Et eller 2 begreber? Nogle hævder, at begreberne historiebevidsthed og historisk bevidsthed i virkelighed udtrykker det samme? Den førende historiedidaktikker på dette område, Bernhard Eric Jensen (DPU), diskuterer dette forhold i Historiedidaktiske sonderinger bd. 1 (1990) og kommer frem til disse definitioner: Historiebevidsthed = bevidsthed om procesforholdet mellem fortid, nutid og fremtid. dvs. FORTIDSTOLKNINGER SAMTIDSFORSTÅELSE FREMTIDSFORVENTNINGER. Historisk bevidsthed = Enhver historiebevidsthed, hvori bevidstheden om forandringers uundgåelighed er det dominerende moment dvs. HISTORICITET. 2
3 Historiebevidsthed er det overordnede begreb, hvor fremtidsforventningerne medtænkes. Historisk bevidsthed er en del af historiebevidstheden, hvor der fokuseres på, at fortiden har dannet mennesket og er afgørende for dets handlinger. Ifølge Bernhard Eric Jensens definitioner er der således tale to forskellige begreber. Han er selv fortaler for det første, og det er den opfattelse, der er blevet kanoniseret i folkeskolen (indtil 2009) og også i gymnasiet. Om historiebevidsthed i gymnasiet Historiebevidsthedsbegrebet har ikke haft den samme centrale betydning i gymnasiet som i folkeskolen. I 1988 bekendtgørelsen står der i den første formålsparagraf: Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres historiske bevidsthed og evne til oplevelse af historie, får mulighed for at styrke deres identitet gennem kendskab til deres kulturbaggrunde og får klarhed over deres handlemuligheder. Da bekendtgørelsen i 1998 blev omformuleret hed det: Faget udvikler deres historiske bevidsthed. De bliver gennem arbejdet i faget bevidst om, at de selv og andre tolker omverdenen i en stadig vekselvirkning mellem nutidsforståelse, fortidstolkning og fremtidsforventninger. Det er paradoksalt, at der i begge bekendtgørelser bruges begrebet historisk bevidsthed. Ser man på beskrivelsen af begreberne i de formålsparagraffer, er der i 1988 tale om historisk bevidsthed Og i 1998 om historiebevidsthed som i folkeskolens bestemmelser. På det fagdidaktiske område var der således i begyndelsen af 2000-tallet skabt et fælles grundlag for historieundervisningen i folkeskolen og i gymnasiet. Hvad skete der ved udformningen af den nye læreplan for stx i 2005? Om historiebevidsthed står der i 2005 læreplanen: Afsnit 1.1 (identitet) Historie giver viden om begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge og bidrager til at skabe fælles baggrund for udvikling af IDENTITET og BEVIDSTHED (min fremhævning) og i afsnit 1.2 (formål) Faget udvikler elevernes historiske viden, bevidsthed og identitet. Begrebet historiebevidsthed (ej heller historisk bevidsthed) anvendes altså ikke. Er begrebet afskaffet? nedprioriteret? eller nyformuleret? I Historielærerforeningens udgivelse: Historiedidaktik (2005) skriver Harry Haue, som var med i læreplansudvalget (og må formodes at være læreplanens hovedarkitekt) i artiklen Historiedidaktik kontinuitet og nydannelse om historiefagets udvikling. Han nævner indførelsen af begrebet historisk bevidsthed i 1988 som et nyt begreb. Om den nye læreplan skriver han, at historiebevidstheden står centralt i formålsbeskrivelsen, og fremhæver citatet: udvikle elevernes historiske viden, identitet og bevidsthed, Citatet fra læreplanen er korrekt, men spørgsmålet er, om Harry Haues udlægning af denne centrale passus er korrekt? Der står ikke historiebevidsthed, der står heller ikke historisk bevidsthed, men (kun) bevidsthed. Det peger på en nedprioritering eller afskaffelse af begrebet, som historielærerforeningen også pegede på i sit høringssvar til læreplansudvalget. 3
4 Læser man imidlertid de to vejledninger til lære-læseplanen omtales historiebevidsthedsbegrebet stadig. Er den manglende sammenhæng mellem læreplan og vejledning et udtryk for sjusk? eller er det et skjult ønske om at bevare begrebet? Hvis det sidste er tilfældet kan det næsten blive til en konspirationsteori. Læreplanen udformes inden for et politisk fastsat kommissorium af ministerielt udpegede personer bl.a. fra universiteterne, mens udarbejdelsen af vejledningen i højere grad overlades til fagets praktikere. Udvalgene er i en slags krydsild. De skal både tilgodese de politiske udmeldinger og medtænke holdninger og traditioner i undervisningsfaget. Det kan gøres ved at lære-læse planernes formuleringer er tæt på kommissoriets ønsker og formuleringer, mens vejledningerne bibeholder bevaringsværdige begreber og formuleringer. Da historiebevidsthedsbegrebet ikke længere er politisk korrekt på bjerget, afskaffes begrebet i lære-læseplanerne og skjules i vejledningen? Kulturkamp om historiefaget Konspirationsteori eller ej den heftige diskussion er ikke kun en faglig og en fagdidaktisk diskussion, men har også karakter af en rituel kulturkamp om faget. Det fremgår f.eks. af debatten i Berlingske Tidende dec.2002/jan om HISTORIELØSHED og i Jyllands Posten maj 2005 KAMPEN OM KUNDSKABER. Skal historieundervisningen være kronologi og viden eller er det udviklingen af elevernes historiebevidsthed, der er afgørende? I debatten appelleres undertiden til politikerne om, at nu må der gribes ind. I det ene ringhjørne står Anders Holm Thomsen (ph.d. fra SDU) og Michael Phil fra Sorø Akademi. I det andet ringhjørne står Bernhard Eric Jensen fra DPU, tidligere fagkonsulent Henrik Skovgaard Nielsen og tidligere formand for historielærerne i folkeskolen Lene Rasmussen. I øvrigt er det karakteristisk at få gymnasielærere deltager i debatten i modsætning til folkeskolelærerne og navnlig seminarielærerne. Som sagt er debatten rituel og tilmed cyklisk. De samme synspunkter gentages gang på gang, men der er ingen tvivl om, at selv om der aldrig sker en opblødning eller afklaring, så har de mange debatter haft en dagsordenssættende funktion. Er begrebet historiebevidsthed blevet angrebet og mistænkeliggjort så mange gange, at det ikke kunne overleve? Paradigmeskift med politiske overtoner Det er naturligt at pege på sammenhængen mellem, at begrebet historiebevidsthed både i folkeskolen og i gymnasiet er nedprioriteret eller helt afskaffet samtidig med, at der er sket en historiefaglig opprioritering med detaljerede forskrifter for fagets indhold gennem fastlæggelse af kanonpunkter og kernestof. Det er en klar markering af, at der nu skal lægges vægt på en traditionel og centralt fastlagt faglig tilgang. I modsætning hertil står historiebevidsthedsbegrebet, hvor udgangspunktet er elevens egen personlige udvikling og identitetsdannelse gennem arbejdet med det historiske stof. De to forskellige tilgange til historieundervisningen kan karakteriseres som et paradigmeskift. Diskussionen om de to nye læreplaner i gymnasiet og læseplaner i folkeskolen burde efter min mening i højere grad omhandle denne fundamentale ændring. Forklaringen er måske, at debatten om fagets indhold i form af kanonpunkter og kernestof er lettere at forholde sig til og have en mening om for politikere, debattører, den bredere offentlighed og måske også for mange af fagets 4
5 udøvere? En konsekvens af den omfattende debat kan desværre være, at fokus i fremtidens historieundervisning flyttes til netop disse punkter, hvilket næppe var lære- og læseplans udvalgenes hensigt. Hensigten med reformerne i de to skoleformer var tilsyneladende et ønske om at styrke faglighed, især hvis man læste udmeldingerne fra undervisningsministeriet, men det er ikke udelukkende et fagligt og fagdidaktisk opgør. Det er også en kulturkamp med politiske overtoner. 5
Hvad er der sket med kanonen?
HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009
Læs mereUndervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16
Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne
Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille
Læs mereHistoriebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014
HistorieLab http://historielab.dk Historiebrug Date : 1. oktober 2014 I en række blogindlæg vil Jens Aage Poulsen præsentere de tre hovedfokusområder for de nye læringsmål i historiefaget. Det første indlæg
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs merefærdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.
Læs mereLæseplan for historie. 4. 9. klassetrin
Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige
Læs mere7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.
Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske
Læs mereProfessionshøjskolen UCC læreruddannelsen Blaagaard/KDAS Forside til. Eksamenstermin Maj-juni 2015. Motivation i historiefaget
Professionshøjskolen UCC læreruddannelsen Blaagaard/KDAS Forside til BA Eksamenstermin Maj-juni 2015 Titel: Motivation i historiefaget Navn Jannick Thorøe Studienummer Bk11d422 Linjefag: Historie Linjefagsvejleder:
Læs mereHøjskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Læs mereHistoriebrug i læreplaner og overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse
Historiebrug i læreplaner og overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Oplæg til paneldebat Fredag 10. marts 2017 v/jens Aage Poulsen jeap@ucl.dk Nationbuilding - Dannelse Styhr ske cirkulære 1900
Læs mereDelmål og slutmål; synoptisk
Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,
Læs mereind i historien 3. k l a s s e
find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark
Læs mereFÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER
FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Historie
Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er
Læs mereTak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet
Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet Jakob Ragnvald Egstrand - Lærer på 9. år. Underviser i kristendomskundskab, samfundsfag og historie primært udskolingen Arbejdet som kommunal netværkskonsulent
Læs mereKønsforskelle i historieundervisningen i folkeskolens udskoling
Kønsforskelle i historieundervisningen i folkeskolens udskoling Indholdsfortegnelse Kapitel 1 - Problemfelt... 3 1.1 - Problemformulering... 4 Kapitel 2 - Metodiske overvejelser... 4 2.1 - Metodiske overvejelser
Læs mereMinisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2
Læs mereGymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau
Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt
Læs mereCrowning New York - World Trade Center
Crowning New York - World Trade Center Tema: 11. september 2001, historiekanon, historiske problemstillinger og historiebrug Fag: Historie Målgruppe: 8.-9. klasse og gymnasiale uddannelser Tv-kanal: Discovery
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereHistorie B - hf-enkeltfag, april 2011
Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
Læs mereSlutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for historie Signalement af faget Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og
Læs mereFagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning. Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018
Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018 1. Introduktion Indgangsvinkel teori og praksis i samspil: Undervisning at lære nogen at tænke som
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereFORSIDE TIL BACHELOROPGAVEN
FORSIDE TIL BACHELOROPGAVEN Den 1. oktober 2013 -/jrhe Emne (Vær opmærksom på at det er denne tekst der skrives på dit eksamensbevis): Hvordan man kan give eleverne mulighed for at udvikle deres historiebevidsthed
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereHar læreplanen stadig minimal betydning?
HistorieLab http://historielab.dk Har læreplanen stadig minimal betydning? Date : 2. februar 2016 Undervisningsministeriets læreplaner for skolens fag er centrale styredokumenter, der fastlægger formål
Læs mereKontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction
Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction Formidlingskonference ved HistorieLab 2. marts 2016 Henriette Aaby Pædagogisk Leder på Juelsminde Skole Uddannet lærer i 2014 med
Læs mereUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Historie Formål for fagets historie Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne
Læs mereNyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6
1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag
Læs mereUndervisningsplan historie 9.klasse
Undervisningsplan historie 9.klasse (underviser: Stine Rødbro) Mål: Undervisningen i historie vil tage udgangspunkt i udviklings- og sammenhængsforståelse, kronologisk overblik og fortolkning og formidling.
Læs mereINSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN
INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN Dette materiale er udarbejdet til skolebestyrelsen på grundskoler. Skolebestyrelsen har en vigtig opgave i sammen med skolens ansatte at medvirke til, at skolens miljø
Læs mereHistorie 5. klasse
Emne Metoder Fælles mål Værdig grundlag Rom Give eksempler på beslutningsprocesser i fællesskaber og samfund i forbindelse med landsbyting, råd og parlament Antvorskov Slot og ruin Tværfagligt med Kristendom
Læs mereHistorie efter reformen. Lene Jeppesen fagkonsulent
Historie efter reformen Lene Jeppesen fagkonsulent Omkring 1930 skrev P. Sørensen Fugholm en sang, som han kaldt De moderne skoletanker. Uvidenheden sprænger alle Grænser; Man aner knapt hvem Øgenslæger
Læs mereHistoricum for en Prophet. Moralske Betænkninger ere vel af
Jeg holder den historiske videnskab næst Guds Ord for den nyttigste og vigtigste af alle. Jeg lærer deraf at kiende Lande,. Jeg lærer at kiende Mennesker, Jeg lærer at kiende mig selv. Ja, jeg lærer at
Læs mereLærervejledning. Slaget på Fælleden. En byvandring på industrialiseringens Nørrebro
Lærervejledning Slaget på Fælleden En byvandring på industrialiseringens Nørrebro Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet Slaget på Fælleden en byvandring
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 1e hi
Undervisningsbeskrivelse for: 1e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2018 Uddannelse: STX Lærer(e): Jeanette Holst Jakobsen (JHJ) Forløbsoversigt
Læs mereKompetencemål for Natur/teknologi
Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereAnne Conrad-Petersen, z110103 Bachelor opgave 2015 Læreruddannelsen Zahle
Dybde eller bredde i historieundervisningen? Side 1 af 43 DYBDE ELLER BREDDE I HISTORIEUNDERVISNINGEN? Dybde eller bredde i historieundervisningen? Side 2 af 43 Indhold Indledning... 4 Problemformulering...
Læs mereRapport fra Udvalget til styrkelse af historie I folkeskolen
Rapport fra Udvalget til styrkelse af historie I folkeskolen Juni 2006 1. Indledning... 2 1.1. Udvalgets sammensætning... 2 1.2. Kommissorium for udvalget... 2 1.3. Udvalgets arbejde... 4 2. Sammenfatning
Læs mereMarianne Jelved. Samtaler om skolen
Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs mereHistorie Fælles Mål 2019
Historie Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 4. 5 Efter 6. 6 Efter 9. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Kronologi og sammenhæng 8 Kildearbejde
Læs mereUdkast til model for elevforståelse
Udkast til model for elevforståelse Version 0.3 Udviklet af friskoleleder Morten Mosgaard, Margrethe Reedtz Skolen i Ryde Bemærk: Denne model er i en meget tidlige udviklingsfase. Modellen skal derfor
Læs mereHistorisk kundskap ett begreb under förändring. Trender och tendenser i nordiska läroplaner och klasssrum. Läroplanernes kundskapssyn.
Kundskaber skaber indsigt og muligheder for refleksion Historisk kundskap ett begreb under förändring. Trender och tendenser i nordiska läroplaner och klasssrum. Läroplanernes kundskapssyn. Session vid
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereColofon. Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave
Colofon Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave Indhold Evaluering af matematik 2008 2 Tekstopgivelser 2
Læs mereIb Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!
Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende
Læs mereForenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven
Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes
Læs mereFag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål. Link til undervisningsministeriet Fælles mål trinmål for historie
Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål Samfunds fag 7. 8. klasse I skoleåret 2011/2012 har vi, som en forsøgs ordning, valgt at læse faget ind i følgende sammenhænge. Teamfortælling fagdag Formålet
Læs mereHvad virker i undervisning
www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der
Læs mereSkriftlig dansk efter reformen januar 2007
Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne
Læs mereRAPPORT UNDERSØGELSE AF HISTORIE- LÆRERES OPFATTELSER AF HISTORIEFAGET OG DETS LÆREMIDLER SAMT FORENKLEDE FÆLLES MÅL
Til Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Dokumenttype Rapport Dato Oktober 2015 UNDERSØGELSE AF HISTORIE- LÆRERES OPFATTELSER AF HISTORIEFAGET OG DETS LÆREMIDLER SAMT FORENKLEDE
Læs mereDer var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort
Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet
Læs mereDen mundtlige dimension og Mundtlig eksamen
Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen Mål med oplægget At få (øget) kendskab til det der forventes af os i forhold til den mundtlige dimension At få inspiration til arbejdet med det mundtlige At
Læs mereIndhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009.
Lærervej l edning Lærervejledning til Hallo Berlin med klassen på tur og Hi London med klassen på tur Peter Bejder, Per Straarup Søndergaard og Turbine 2013 Fotos Forside: Omslag Hallo Berlin og Hi London
Læs merePRØVER HVORI DER INDGÅR ET ARBEJDSRESULTAT
PRØVER HVORI DER INDGÅR ET ARBEJDSRESULTAT (jfr. Studieordning for læreruddannelsen 1 side 11 Eksamens og prøvebestemmelser for læreruddannelsen, pkt. 1.1 Professionsbachelorprojektet). Projektet skal
Læs mereI alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.
2015-16 KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN RELIGION 6. Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i religion tager ikke udgangspunkt i de enkelte elevers personlige trosforhold, men derimod i
Læs mereBILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB
BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,
Læs mereEleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder
Fagformål for faget Eleverne skal i faget opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologisk overblik og kunne bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Eleverne skal blive fortrolige
Læs mereStudieretningsprojektet i 3.g 2007
Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereLegen får det røde kort
Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser
Læs mereÅrsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Fortælle om Uge 33 37 middelalderen i Danmark og nogle af de personer, der spillede en vigtig rolle
Læs mereEr fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen?
Henrik Mortensen August 2006 Temadag 2006 Aalborghallen 8. august 2006 Indledende oplæg Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen? Velkommen tilbage fra sommerferie velkommen tilbage til et nyt skoleår
Læs mereÅrsplan for Historie i 9. klasse 2018/2019
Årsplan for Historie i 9. klasse 2018/2019 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod den afsluttende prøve. Undervisning tilrettelægges
Læs mereTil Undervisningsministeriet Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K
Til Undervisningsministeriet Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K 25.1.2015 Høringssvar til lovforslag om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og
Læs mereDannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan.
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 142 Offentligt 1 Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Tale på uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag, den 28-11-2015.
Læs mereEvalueringer af historiefaget i det almene gymnasium i Danmark
1 Op læg på NoFa2 i Middelfart 13. 15. maj 2009. Symposium 6, onsdag 14. maj kl. 12-12.30 i K22 Harry Haue, Professor, dr.phil. Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 2m hi
Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt
Læs mereDen sønderjyske historiekanon - lærervejledning til ungdomsuddannelserne
Den sønderjyske historiekanon - lærervejledning til ungdomsuddannelserne Hvem bestemmer, hvordan historien fortælles? Hvordan kan historie fortælles fra en regional frem for en national vinkel? Og hvordan
Læs merePresseguide til ph.d.-stipendiater
Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereIndledning 10 I NDLEDNING
Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereEn kanon til værdikampen
Da professor Torben Weinreich for et stykke tid siden lancerede en børnelitteraturkanon for folkeskolen, startede en lang debat for og imod i dagspressen. Asterisk har bedt professor Torben Weinreich og
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs mereKonkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ
Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent
Læs mereGudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten
I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt
Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereSelam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan
Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mere3. klasse skoleår 12/13
3. klasse skoleår 12/13 Redaktørens forslag til en årsplan for 3. klasse. Om årsplanen Denne årsplan er bygget op, således at eleverne starter med at blive introduceret til faget historie, ved at arbejde
Læs mereFagligt fokus i det nye idéhistorie B (2017) FIP-kursus, 11. maj 2017, IBC Kolding V/Fagkonsulenten
Fagligt fokus i det nye idéhistorie B (2017) FIP-kursus, 11. maj 2017, IBC Kolding V/Fagkonsulenten Sammenhænge mellem regelgrundlaget for faget: Læreplanen: Lovgrundlag: Det, som man SKAL gøre. Revideres
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereSAMTALE OM KOST & MOTION
SAMTALE OM KOST & MOTION NÅR USUND LIVSSTIL, PÅVIRKER DIT ARBEJDSLIV Herning Kommune Arbejdsmiljøudvalget 2010 Samtale om Kost & Motion 1 VEJLEDNING TIL AT FORBEREDE SAMTALEN OM KOST & MOTION Den nødvendige
Læs mereSelvvalgte problemstillinger og kildebank
HistorieLab http://historielab.dk Selvvalgte problemstillinger og kildebank Date : 22. juni 2016 Hvordan tricker du dine elever til at arbejde problemorienteret? I efteråret 2016 iværksætter HistorieLab
Læs mereProfessionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler. August 2011
Professionel ledelse - Lederen som medarbejderudvikler August 2011 Indhold Kan dine medarbejdere matche udfordringerne nu og i fremtiden? MUS et redskab til systematisk og strategisk kompetenceudvikling
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mere