Hvad er der sket med kanonen?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad er der sket med kanonen?"

Transkript

1 HistorieLab Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009 var noget helt nyt, og både før og siden har det hensigtsmæssige i en sådan kanon været genstand for ofte hidsige diskussioner blandt historikere og historiedidaktikere. I modsætning til historikere og historiedidaktikere har historielærerne, der skulle implementere kanonpunkterne i praksis, været forholdsvist afdæmpede og har generelt taget historiekanonen til sig. Nogle gange måske endog mere end det oprindeligt var hensigten. Forenklede Fælles Mål (FFM), der trådte i kraft august 2015, har imidlertid ændret både læreplanens udformning og funktion og dermed også historiekanonen placering i læreplanen og dens rolle i tilrettelæggelsen af undervisningen. Blandt andet skal kanonpunkterne nu ikke længere inddrages i kronologisk rækkefølge, ligesom punkterne heller ikke er bundet til bestemte klassetrin. 1/8

2 Denne artikel præsenterer tankerne bag historiekanon og dens nuværende status og placering i læreplanen for skolefaget historie. Hvorfor fik vi en historiekanon? Ordet kanon har sin oprindelse fra oldgræsk og er siden brugt i betydningen målestok eller rettesnor. Begrebet kendes også fra fx Bibelens kanoniserede (udvalgte) tekster, kanonisk ret, dvs. kirkens lovkodeks og kanonisering af helgener. Når noget kanoniseres eller gøres til en del af en kanon, er det altså noget, der er udvalgt eller godkendt i en eller anden forstand, som havende en særlig betydning. Ideen om en kanon indenfor historiefaget blev lanceret af Bertel Haarder, allerede da han var undervisningsminister i 1980 erne. En egentlig historiekanon blev det ikke til på daværende tidspunkt, selvom der i læreplanen Historie 84 blev angivet såkaldte centrale kundskabsområder for faget. I midten af 00 erne blev Bertel Haarder undervisningsminister igen i en periode, hvor kanontanken var mere i overensstemmelse med tidens ånd. I 2006 stod et bredt politisk forlig bag en ændring af Folkeskolelovens formålsparagraf, hvor dansk kultur og kulturarv blev fremhævet med formuleringen, at skolen skulle: [ ] gøre dem (eleverne) fortrolige med dansk kultur og historie, give dem forståelse for andre lande og kulturer. Folkeskolens formål Samme år nedsatte Bertel Haarder et ekspertudvalg for historie, der skulle udarbejde anbefalinger, foreslå redskaber og tiltag, der kunne styrke faget. I kommissoriet for udvalget blev også indføjet tanken om en historiekanon med følgende begrundelse: Det er regeringens opfattelse, at elever i folkeskolen ikke i tilstrækkelig grad er fortrolige med fortællinger fra Danmarks historie, og at de ikke har tilstrækkeligt kendskab til andre nationers historie. Som noget nyt vil regeringen indføre en historiekanon [ ]. Rapport fra udvalget til styrkelse af historie i folkeskolen: /8

3 Kanontanken blev altså til dels formuleret ud fra regeringens opfattelse af, at elever vidste for lidt om deres egen og andres historie, men filosofien bag var også, at en sådan kanon skulle styrke elevernes oplevelse af at tilhøre et dansk kulturelt fællesskab: I en mere og mere global verden er det afgørende, at alle danske børn har et solidt kendskab til historie og den danske kulturarv. Rapport fra udvalget til styrkelse af historie i folkeskolen: 2006 På baggrund af kommissoriet udarbejdede historieudvalget en kanon med 29 nedslag eller punkter i kronologisk rækkefølge, som var valgt ud fra forskellige principper: De kunne repræsentere brud eller forandringer, som i nutiden blev anset for at være betydningsfulde. De kunne i eftertiden være tillagt og brugt for deres symbolske værdi. De kunne give muligheder for relevante perspektiveringer i tid og rum. 3/8

4 Kanonpunkterne indeholdt begivenheder fra hele verdenshistorien, men et flertal af punkterne var fra dansk historie. Udvalgets forslag til en historiekanon blev offentliggjort i sommeren 2006 og blev straks anledning til en del debat. Fra en side lød beskyldningen, at kanonen var et udtryk for en bevidst national erindringspolitik fra regeringens side. Fra anden side lød det, at historiekanonen ikke var national nok. Også selve ideen med en kanon blev kritiseret for dels at kunne resultere i gold udenadslære, dels for at have karakter af et nationalt genrejsningsprojekt pga. overvægten af punkter fra dansk historie. Herudover var der naturligvis en del debat om, hvorvidt selve kanonpunkterne nu var de rigtige, eller om de burde have været anderledes. Kanonen i undervisningspraksis Efter enkelte mindre justeringer, blev historieudvalgets oplæg til historiekanon en del af den ny læreplan Fælles Mål 2009, hvor den indgik som et bilag til slutmålene med en kronologisk oplistning af punkterne. 4/8

5 I Fælles Mål 2009 blev valget af de enkelte kanonpunkter ikke begrundet, men af den vejledende læseplan fremgik det, at kanonpunkterne som udgangspunkt skulle indgå i undervisningen i kronologisk rækkefølge. Læseplanen fastslog også hvilke kanonpunkter, der hørte til i hver af fagets tre forløb (3.-4., og klasse). Stort set alle kommuner valgte at benytte den vejledende læseplan stort set uændret, hvorved den altså blev bindende for undervisningen. Ud over beslutningen om at kanonpunkterne skulle behandles i kronologisk rækkefølge over hele skoleforløbet, blev der også indsat anbefalinger for, hvor meget undervisning i kanonpunkterne skulle fylde. I vejledning til Fælles Mål 2009 fremgik det således, at arbejdet med kanonpunkterne ikke skulle omfatte mere end 25 % af undervisningstiden, og de enkelte kanonpunkter ikke behøvede at indgå med samme fylde. Dermed blev der markeret, at undervisningen også skulle handle om meget andet end kanonpunkterne. Mens flere historikere og historiedidaktikere var kritiske over for historiekanonen, tog de fleste historielærere den til sig. En del lærere gav den faktisk også langt mere fylde, end læreplanen lagde op til. I lærernes opgivelser til prøven i 2010, hvor historiekanonen endnu ikke var implementeret i udskolingen, var der typisk eksplicit angivet 6-10 kanonpunkter. For en del lærere blev historiekanonen således opfattet som en form for pensum og altså som det stof, der primært skulle arbejdes med i undervisningen på trods af bestemmelsen om, at den maksimalt måtte fylde 25 % af undervisningen. I PEU-rapporten (Prøver, Evaluering og Undervisning) for 2010 kunne fagkonsulenten ligeledes konstatere, at med få undtagelser faldt opgivelserne inden for perioden , som altså var den tidsperiode, man tilsyneladende beskæftigede sig med i klasse. Årsagerne til dette fokus på den nyeste tids historie i udskolingen skal givetvis også findes i en tradition for at gå kronologisk frem i historieundervisningen gennem hele skoleforløbet, men der er næppe tvivl om, at det er en tradition, som historiekanonen har været med til at styrke. Samtidig står det også klart, at historiekanonen mange steder kom til at fylde mere i historieundervisningen end de højest 25 %, der oprindeligt var hensigten. 5/8

6 Efter 2014/15 Forenklede Fælles Mål og historiekanonen Til forskel fra tidligere læreplaner, der har opereret med undervisningsmål, er Forenklede Fælles Mål (FFM), der blev indført i forlængelse af Folkeskoleforliget fra 2013, rettet mod læringsmål og formuleret som kompetencer i kompetenceområder og kompetencemål, der så er udkrystalliseret i et antal færdigheds- og vidensområder. Kompetencer indenfor historiefaget består af koncepter, fremgangsmåder, metoder, procedurer osv., der er nødvendige for at få indsigt i historiske sammenhænge og begivenhedsforløb. Kompetenceorienteringen betyder, at FFM adskiller sig fra tidligere læreplaner. FFM opererer ud fra det princip, at eleverne i undervisningen tilegner sig redskaber til at arbejde med fx forskellige typer historiske kilder og til at forholde sig kritisk reflekterende til historiske fortællinger. Men FFM fastlægger ikke bestemte historiske stofområder, der skal bruges til at give viden og færdigheder samt udvikle kompetencerne hos eleverne. Selvom FFM ikke fastlægger bestemte historiske stofområder, giver det selvfølgelig ingen mening at undervise i koncepter og metoder i faget, uden at det sker i tilknytning til et indhold i form af emner/temaer med historiske problemstillinger. Valget af stofområder er imidlertid i sidste instans op til læreren, der, gerne i samarbejde med eleverne, skal udvælge stoffet ud fra bl.a. vurderinger af, om indholdet er historisk betydningsfuldt, har relevans for eleverne og om emnet/temaet kan fungere som velegnet ramme for, at eleverne kan nå de udvalgte læringsmål. Men hvordan passer en historiekanon, der netop peger på konkrete og afgrænsede 6/8

7 indholdsområder, så ind i en læreplan, der er formuleret som kompetencer uden specifikt tilknyttede stofområder? Historiekanonen indgår stadig i læreplanen og punkterne er uændrede i forhold til den oprindelige kanon fra Fælles Mål Imidlertid er kanonens punkter nu ikke længere knyttet til bestemte klassetrin. Det skyldes blandt andet praktiske erfaringer med undervisning i kanonpunkterne, hvor det fx kunne være en udfordring at undervise i Kejser Augustus i klasse eller i Den Westfalske Fred i klasse. Men det skyldes også, at det kan være vanskeligt at arbejde med et tilføre eleverne et kronologisk overblik, når dette skal spredes ud over syv klassetrin, hvilket i et eller andet omfang forudsætter, at 15-årige i 9. klasse aktivt skal kunne huske ting, de hørte om som 9-årige i 3. klasse. Herudover ligger FFM i højere grad op til, at fx nærområdet og det lokale skal inddrages i historieundervisningen på de yngste klassetrin. Det giver god mening i forhold til elevernes forståelses- og refleksionsniveau, men det vil unægtelig være en udfordring for de fleste danske skoler at finde spor efter Tutankhamon, Kejser Augustus eller Columbus i lokalområdet. Af FFM s læseplan fremgår det, at Ved afslutningen af 9. klasse skal samtlige kanonpunkter have været inddraget i undervisningen. Kanonpunkterne kan således inddrages i eller udfoldes i undervisningsforløb, når det skønnes hensigtsmæssigt for at støtte elevernes historiske overblik og forståelse af sammenhænge, men der er ikke krav om, at de underkastets en selvstændig behandling adskilt fra den øvrige undervisning. I FFM er Historiekanon en overskrift på et færdigheds- og vidensområde under kompetenceområdet Kronologi og sammenhæng på alle tre trin, hvor færdighedsformuleringen lyder: Eleven kan bruge kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse Den viden, der er forudsætning herfor, udtrykkes som Eleven har viden om kanonpunkter Historiekanonens status i dag At FFM har sat historiekanonen fri i forhold til kronologi og klassetrin er ikke sket med henblik på at svække den. Snarere har intentionen været at styrke kanon ved at omskabe den fra en pensumagtig liste med punkter, der skal indgå i undervisningen på bestemte klassetrin, til et fleksibelt og funktionelt redskab, hvor kanonpunkterne kan indgå i flere forskellige forløb i undervisningen, ligesom der også kan indgå flere kanonpunkter i samme forløb. Som et eksempel på hvordan historiekanon nu kan bruges, har HistorieLab udviklet et undervisningsforløb til klasse med titlen Seje gutter fra kanonen, som handler om 7/8

8 kanonpunkterne Tutankhamon, Kejser Augustus, Absalon, Columbus og Christian 4.. Her skal eleverne bl.a. forholde sig til, hvordan, hvorfor og hvem, der tillægger bestemte personer særlig historisk betydning. Gennem et sådant undervisningsforløb kan man altså faktisk dække fem kanonpunkter samtidig med, at man beskæftiger sig med historiebrug. Men enkelte eller flere af kanonpunkterne kan naturligvis sagtens indgå i andre forløb også. Et andet forløb kunne have tematikken Ressourcer og inddrage kanonpunkterne Ertebøllekulturen, Stavnsbåndets ophævelse og Energikrisen Fra slutningen af Ertebølletiden er der bl.a. fundet kranier med tydelige spor efter slag. De tyder således på, at sammenstød mellem forskellige stammer eller grupper blev hyppigere. Mange forskere har antaget, at det skyldes kamp om ressourcer. Stavnsbåndets ophævelse står som symbolet for landboreformerne, men var ikke den vigtigste af landboreformerne i slutningen af 1700-tallet. For den enevældige statsmagt var det helt afgørende at effektivisere landbruget, så der kunne produceres og sælges flere landbrugsvarer også til udlandet. Energikrisen i 1973 blev udløst af pludselige og voldsomme prisstigninger på råolie. Alle kanonpunkter kan meningsfuldt inddrages i flere forløb. Eksempelvis kan den jævnligt genudsendte julekalender Absalons hemmelighed give anledning til, at man i de yngste klasser behandler aspekter af kanonpunktet Absalon. Hvis man på mellemtrinet har et forløb om korstogene, hører han naturligt til her. Endelig kan han måske være relevant i et tværfagligt forløb i de ældste klasser om kulturmøder og -sammenstød. Med FFM og de fritstillede kanonpunkter har historielæreren således fået betydelig større frihed i tilrettelæggelsen af undervisningen. Kanonpunkter er ikke et bestemt indhold, der absolut skal gennemgås i en særlig rækkefølge eller på særlige tidspunkter. Afslutningsvis kan man kort sige om kanonens nuværende plads i historieundervisningen: Kanonens punkter skal ikke gennemgås i en bestemt rækkefølge, men kan inddrages, når det giver mening Kanonpunkter er ikke bundet til noget bestemt klassetrin, og man kan sagtens undervise i Ertebøllekulturen i 9. klasse og i Energikrisen 1973 i 3. klasse. Når kanonpunkterne inddrages, skal de perspektiveres. Kanonpunktet Københavns bombardement 1807 er således i princippet ikke dækket ind, hvis man udelukkende underviser i begivenheden uden at perspektivere den til andre fænomener, tendenser, perioder eller begivenheder. I FFM s vejledning findes enkelte ideer til perspektivering af kanonpunkterne. FFM angiver hverken minimums- eller maksimumsgrænser for, hvor stor del af undervisningen der samlet skal anvendes på historiekanon eller på de enkelte punkter dog skal alle kanonpunkter have været inddraget i undervisningen ved afslutningen af 9. klasse. Forfattere: Peter Yding Brunbech og Jens Aage Poulsen 8/8 Powered by TCPDF (www.tcpdf.org)

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Har læreplanen stadig minimal betydning?

Har læreplanen stadig minimal betydning? HistorieLab http://historielab.dk Har læreplanen stadig minimal betydning? Date : 2. februar 2016 Undervisningsministeriets læreplaner for skolens fag er centrale styredokumenter, der fastlægger formål

Læs mere

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan

Læs mere

Selvvalgte problemstillinger og kildebank

Selvvalgte problemstillinger og kildebank HistorieLab http://historielab.dk Selvvalgte problemstillinger og kildebank Date : 22. juni 2016 Hvordan tricker du dine elever til at arbejde problemorienteret? I efteråret 2016 iværksætter HistorieLab

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Historie Formål for fagets historie Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne

Læs mere

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes

Læs mere

Bilag 4 - Historie Kompetencemål

Bilag 4 - Historie Kompetencemål Bilag 4 - Historie Kompetencemål Kompetenceområde 4. klasse 6. klasse 9. klasse relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv sammenligne væsentlige træk ved perioder på bagrund af et

Læs mere

Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder

Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder Fagformål for faget Eleverne skal i faget opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologisk overblik og kunne bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Eleverne skal blive fortrolige

Læs mere

Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet

Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet Jakob Ragnvald Egstrand - Lærer på 9. år. Underviser i kristendomskundskab, samfundsfag og historie primært udskolingen Arbejdet som kommunal netværkskonsulent

Læs mere

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014 HistorieLab http://historielab.dk Historiebrug Date : 1. oktober 2014 I en række blogindlæg vil Jens Aage Poulsen præsentere de tre hovedfokusområder for de nye læringsmål i historiefaget. Det første indlæg

Læs mere

Rapport fra Udvalget til styrkelse af historie I folkeskolen

Rapport fra Udvalget til styrkelse af historie I folkeskolen Rapport fra Udvalget til styrkelse af historie I folkeskolen Juni 2006 1. Indledning... 2 1.1. Udvalgets sammensætning... 2 1.2. Kommissorium for udvalget... 2 1.3. Udvalgets arbejde... 4 2. Sammenfatning

Læs mere

RAPPORT UNDERSØGELSE AF HISTORIE- LÆRERES OPFATTELSER AF HISTORIEFAGET OG DETS LÆREMIDLER SAMT FORENKLEDE FÆLLES MÅL

RAPPORT UNDERSØGELSE AF HISTORIE- LÆRERES OPFATTELSER AF HISTORIEFAGET OG DETS LÆREMIDLER SAMT FORENKLEDE FÆLLES MÅL Til Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Dokumenttype Rapport Dato Oktober 2015 UNDERSØGELSE AF HISTORIE- LÆRERES OPFATTELSER AF HISTORIEFAGET OG DETS LÆREMIDLER SAMT FORENKLEDE

Læs mere

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet

Læs mere

Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Fortælle om Uge 33 37 middelalderen i Danmark og nogle af de personer, der spillede en vigtig rolle

Læs mere

Undervisningsplan for faget historie

Undervisningsplan for faget historie RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

færdigheds- og vidensområder

færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

Crowning New York - World Trade Center

Crowning New York - World Trade Center Crowning New York - World Trade Center Tema: 11. september 2001, historiekanon, historiske problemstillinger og historiebrug Fag: Historie Målgruppe: 8.-9. klasse og gymnasiale uddannelser Tv-kanal: Discovery

Læs mere

Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017

Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017 Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017 Faget Historie I faget historie introduceres eleverne først og fremmest for begrebet historie og hvad det er for et fag, da det er første gang de oplever faget

Læs mere

Ca. 965 Absalon 1124-1201 Kalmarunionen

Ca. 965 Absalon 1124-1201 Kalmarunionen Ertebøllekulturen 5400-3950 f.kr. Tutankhamon Ca. 1341-1323 f.kr. Solvognen Ca. 1350 f.kr. Kejser Augustus 63 f.kr.- 14.e.Kr. (Kejser fra 27 f.kr.) Jellingstenen Studieredegørelse Ca. 965 Absalon 1124-1201

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 6. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 6. KLASSE Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i identificere historiske problemstillinger Eleven har viden om kendetegn ved historiske problemstillinger stille relevante spørgsmål, der er rettet mod

Læs mere

Forenklede Fælles Mål Viden i historiefaget

Forenklede Fælles Mål Viden i historiefaget Forenklede Fælles Mål I de seneste årtier har læreplanerne haft stadig kortere levetid. Først i skoleåret 2011-12 var historiekanon, der af mange blev anset for det centrale i læreplanen Fælles Mål 2009,

Læs mere

Historiekanon: Særdeles traditionel danmarkshistorisk kanon

Historiekanon: Særdeles traditionel danmarkshistorisk kanon Historiekanon: Særdeles traditionel danmarkshistorisk kanon Af forskningschef Steffen Heiberg, Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot Historieundervisningen i folkeskole og gymnasium, dens indhold

Læs mere

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

Saft og kraft i udviklingsprojekter med puljemidler i ryggen

Saft og kraft i udviklingsprojekter med puljemidler i ryggen HistorieLab http://historielab.dk Saft og kraft i udviklingsprojekter med puljemidler i ryggen Date : 7. marts 2016 Myter, hændelser, hemmeligheder, spil og refleksion... Otte projekter har kastet sig

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 5. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 5. KLASSE Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i bruge kildekritiske i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer forklare, hvad centrale kildekritiske betyder til at analysere og tolke

Læs mere

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

History Makers elever skaber historiske monumenter

History Makers elever skaber historiske monumenter HistorieLab http://historielab.dk History Makers elever skaber historiske monumenter Date : 25. januar 2016 Hvordan kan man få elever til at reflektere over deres egen rolle som medskabere af historie?

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Undervisningsforløb KRIGEN 1864

Undervisningsforløb KRIGEN 1864 Undervisningsforløb KRIGEN 1864 Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Krigen 1864 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården

Læs mere

3. klasse skoleår 12/13

3. klasse skoleår 12/13 3. klasse skoleår 12/13 Redaktørens forslag til en årsplan for 3. klasse. Om årsplanen Denne årsplan er bygget op, således at eleverne starter med at blive introduceret til faget historie, ved at arbejde

Læs mere

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Det er almindelig kendt, at regeringen har en målsætning om,

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

Fælles Mål 2009. Historie. Faghæfte 4

Fælles Mål 2009. Historie. Faghæfte 4 Fælles Mål 2009 Historie Faghæfte 4 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 6 2009 Fælles Mål 2009 Historie Faghæfte 4 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 6 2009 Indhold Formål for faget historie

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

eller har jubelen lagt sig?

eller har jubelen lagt sig? eller har jubelen lagt sig? Hvem er vi? Terkel Jessen Jensen Lars A. Haakonsen Pæd. konsulent i Aalborg. Arbejder på Tofthøjskolen i Storvorde. Læreruddannet fra Aalborg Seminarium i 1984. Pæd. konsulent

Læs mere

Workshop 5: Det pinlige i fortiden og læremidlernes fortællinger Konference: Ømtålelig historieundervisning. 8. feb Jens Aage Poulsen

Workshop 5: Det pinlige i fortiden og læremidlernes fortællinger Konference: Ømtålelig historieundervisning. 8. feb Jens Aage Poulsen Workshop 5: Det pinlige i fortiden og læremidlernes fortællinger Konference: Ømtålelig historieundervisning. 8. feb. 2017 Jens Aage Poulsen http://turl.no/17hl Kontroversielle emner skal omgås med omtanke

Læs mere

Undervisningsplan historie 9.klasse

Undervisningsplan historie 9.klasse Undervisningsplan historie 9.klasse (underviser: Stine Rødbro) Mål: Undervisningen i historie vil tage udgangspunkt i udviklings- og sammenhængsforståelse, kronologisk overblik og fortolkning og formidling.

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens: FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for historie Signalement af faget Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og

Læs mere

Fortid kontra Historie

Fortid kontra Historie HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,

Læs mere

Legen får det røde kort

Legen får det røde kort Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Frederikshavn, 24.-25. september, 2015

Frederikshavn, 24.-25. september, 2015 Frederikshavn, 24.-25. september, 2015 Lidt om ideen med læringsmålstyret undervisning FFM og matematiske kompetencer FFM, læringsmålsstyring og matematiske kompetencer Hvad betyder synlig læring? Det

Læs mere

Historie. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:

Historie. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Historie Årgang: Lærer: 7. årgang Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Historisk kundskap ett begreb under förändring. Trender och tendenser i nordiska läroplaner och klasssrum. Läroplanernes kundskapssyn.

Historisk kundskap ett begreb under förändring. Trender och tendenser i nordiska läroplaner och klasssrum. Läroplanernes kundskapssyn. Kundskaber skaber indsigt og muligheder for refleksion Historisk kundskap ett begreb under förändring. Trender och tendenser i nordiska läroplaner och klasssrum. Läroplanernes kundskapssyn. Session vid

Læs mere

Historiefaget i fokus

Historiefaget i fokus RAPPORT Historiefaget i fokus dokumentationsindsatsen Heidi Eskelund Knudsen Jens Aage Poulsen et SKJERN SKJERN Historiefaget i fokus 1. udgave 1. oplag HistorieLab - Nationalt Videncenter for Historie-

Læs mere

Undervisningsforløb SLAVERI I DE DANSKE KOLONIER

Undervisningsforløb SLAVERI I DE DANSKE KOLONIER Undervisningsforløb SLAVERI I DE DANSKE KOLONIER Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Slaveri i de danske kolonier 2017 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Thomas Meloni Rønn DTP:

Læs mere

27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1

27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Regler for holddannelse Reglerne for holddannelse er blevet justeret i den ny folkeskolelov. Dette

Læs mere

Lærerkursus september 2010. Oplæg ved Jens Pietras UCSJ Læreruddannelsen i Holbæk CFU-Slagelse

Lærerkursus september 2010. Oplæg ved Jens Pietras UCSJ Læreruddannelsen i Holbæk CFU-Slagelse Lærerkursus september 2010 Oplæg ved Jens Pietras UCSJ Læreruddannelsen i Holbæk CFU-Slagelse Program: Historie Kanonpunktet Absalon Historiekanon definition og indkredsning af begrebet Bertel Haarder

Læs mere

Emne 3: De første danskere Periode: uge 47-8

Emne 3: De første danskere Periode: uge 47-8 1 Halvårsplan historie 3.kl. 2nd halvår 2015/16 Emne 3: De første danskere Periode: uge 47-8 Dette forløb handler om de første mennesker i det område, som vi i dag Forløbet leder hen imod, at eleverne

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen 2008/1 LSF 49 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 124.27C.021 Fremsat den 31. oktober 2008 af undervisningsministeren

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Årsplan for Historie i 9. klasse 2015/2016

Årsplan for Historie i 9. klasse 2015/2016 Årsplan for Historie i 9. klasse 2015/2016 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt

Læs mere

ÅRSPLAN 2012/2013 9. ÅRGANG: HISTORIE. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

ÅRSPLAN 2012/2013 9. ÅRGANG: HISTORIE. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 ÅRSPLAN 2012/2013 9. ÅRGANG: HISTORIE FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Fælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling. 8. nov kl Museumscenter Hanstholm

Fælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling. 8. nov kl Museumscenter Hanstholm Fælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling 8. nov. 2016 kl. 8.30 15.00 Museumscenter Hanstholm Hvem er jeg? Uddannet lærer i 2004, bl.a. som historielærer og kristendomskundskabslærer.

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Historieundervisningens erindringspolitik fra et lærer- og historiedidaktisk perspektiv

Historieundervisningens erindringspolitik fra et lærer- og historiedidaktisk perspektiv Historieundervisningens erindringspolitik fra et lærer- og historiedidaktisk perspektiv En kvantitativ og kvalitativ empirisk undersøgelse af historielæreres forståelse af deres undervisning i folkeskolen

Læs mere

aktiviteter De syv døddsynder LOCs tekster inddrages til at skabe et perspektiv til det moderne menneskes forhold til synd.

aktiviteter De syv døddsynder LOCs tekster inddrages til at skabe et perspektiv til det moderne menneskes forhold til synd. Fag: Kultur og samfundsfag Hold: 14 Lærer: Lise Stadelund Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer IT-inddragelse Evaluering 32-35 Give eksempler på, at en periodes

Læs mere

I bog nr. 1 drejer det sig om afsnittet om almen viden og almen begrebsdannelse.

I bog nr. 1 drejer det sig om afsnittet om almen viden og almen begrebsdannelse. Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 350 Offentligt København den 23.9.10. Til Folketingest Uddannelsesudvalg. Det har i den sidste tid i pressen været til diskussion, at 68-pædagogikken er behæftet

Læs mere

Årsplan for Historie SJSS. For 7.B skoleår 2012/2013 LT.

Årsplan for Historie SJSS. For 7.B skoleår 2012/2013 LT. Årsplan for Historie SJSS. For 7.B skoleår 2012/2013 LT. MÅL: Historieundervisningen i 7. kl. er baseret på slutmål for faget og trinmål for 8. kl. som kan ses på denne side til højre for årsplanen. Fællesmål

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Undervisningsforløb HOLOCAUST

Undervisningsforløb HOLOCAUST Undervisningsforløb HOLOCAUST Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Holocaust 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården

Læs mere

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009.

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009. Lærervej l edning Lærervejledning til Hallo Berlin med klassen på tur og Hi London med klassen på tur Peter Bejder, Per Straarup Søndergaard og Turbine 2013 Fotos Forside: Omslag Hallo Berlin og Hi London

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning 1 Prøver Evaluering Undervisning Historie, samfundsfag og kristendomskundskab Maj juni 2015 Ved læringskonsulent Jakob Ragnvald Egstrand November 2015 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Hvorfor PEU?... 3

Læs mere

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

FAQ OM EKSAMEN I MDT ENGELSK HHX, NIVEAU A

FAQ OM EKSAMEN I MDT ENGELSK HHX, NIVEAU A MAJ 2014 FAQ OM EKSAMEN I MDT ENGELSK HHX, NIVEAU A Mange lærere henvender sig med spørgsmål om mundtlig eksamen (skriftlig eksamen evalueres og behandles særskilt i årlige evalueringer i august/september

Læs mere

Målgruppe: 4. 6. klasse Kampen om magten

Målgruppe: 4. 6. klasse Kampen om magten Målgruppe: 4. 6. klasse Kampen om magten Fagområder: Historie, dansk og kristendomskundskab Kort beskrivelse: Kampen om magten er tre individuelle undervisningsforløb uden museumsunderviser med dertilhørende

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Alle tiders gode mad.

Alle tiders gode mad. Alle tiders gode mad. Et tværfagligt undervisningsmateriale til Naturfag, Historie og Madkundskab med udgangspunkt i en skolehave Claus Rastzar, Jelling Friskole og Henrik Ottosen Historielab 1 Indhold

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere