Udarbejdelse af koncernregnskab efter ÅRL samt nøgletalsanalyse heraf

Transkript

1 Udarbejdelse af koncernregnskab efter ÅRL samt nøgletalsanalyse heraf Forfattere: Klaus Schlægelberger Hansen Eksamensnr.: og Niels Erik Bjerregaard Jensen Eksamensnr.: Tegn: Kursus: HD (R) Fag: Hovedopgave Vejleder: Claus Holm

2 1. Engelsk resumé / English resume (fælles) The main focus of this paper is to help the company Kurt Legetøj A/S with their annual financial statement for their group, containing Kurt Legetøj A/S as the parent company with several subsidiary companies. The group has asked for our help with the preparation of their first financial statement as a group. While doing this, they want us to teach the financial director how to make the financial statement, so they can prepare it themselves in the future. Furthermore, we have been asked to calculate the key figures of the group, and analyze these in a way so that the group s management can use them later on, without our help. To accomplish these requests, we have made a list of questions, to answer throughout the paper. These questions are: 1. What is a group? 2. Which regulations exists for the preparation of the financial statement of the group according to the Danish årsregnskabslov 1? 3. What is the equity method? 4. How is the groups subsidiary companies registered in the group s financial statement? 5. How is the financial statement for the group Kurt Legetøj A/S prepared? 6. How can the key figures of Kurt Legetøj A/S be calculated, analyzed and used? Answering these questions during the paper, will help us answer the main question How is a group s financial statement prepared, and how can the group s management use key figures in their daily work. The definition of a group is A parent company and all it s subsidiary companies. To understand this definition, we need to understand what a parent company and a subsidiary company is. A parent company is a company that controls other companies by having the majority of the votes in these companies. A subsidiary company on the other hand, is a company who is under the control of a parent company. The size of the companies are irrelevant for a group to be formed, as long as one company has the control over another. Smaller groups who fulfills two of the three following limitations does not have to prepare a financial statement for the group. The group has a revenue of less than 72 mil. kr., a balance sheet that is less than 36 mil. kr. and less than 50 employees. 1 The Danish law of financial statements HD(R) Hovedopgave Vejleder: Claus Holm Side 1 af 122

3 When preparing the financial statement of a group, many regulations have to be followed. The Danish law of financial statements require a financial statement of a group to contain specific informations in the management report. These requirements are described in the laws 99. The financial statement of a group is also required to contain a cash-flow statement to give the reader of the financial statement information about the group s ability to generate funds. The Danish law of financial statements also require some specific notes to be contained in a group s financial statement. Despite the notes Kurt Legetøj A/S are used to be working with, a group must prepare the following notes for their financial statement: 1. Value of contingent assets 2. Segmented revenue 3. Specified audit fee 4. Changes in minority interests 5. Information about subsidiary and associated companies and joint ventures. It is essential that all companies in a group use the same accounting policies. This is important because a group is viewed as an independent unit, and in this one unit, you cannot have more than one accounting policy. If a subsidiary company has a different accounting policy than the others, this company has to prepare a new financial statement, with the same accounting policy as the other companies in the group. The income statement and balance sheet of a group are made by combining the income statements and balance sheets of the parent company and the subsidiary companies by full consolidation. Full consolidation is a method where all internal transactions that has occurred between the groups individual companies has to be eliminated, concerning receivables and payables, income and expenses and gains and losses. The equity method is a way of incorporating capital shareholdings in subsidiary companies into the financial statement of the parent company or the capital shareholdings in an associated company into the group s financial statement. By using this method, we set the value of the capital shareholdings in subsidiary companies to 0 in both the parent company s and the group s financial statement. Now the eliminations described in the previous section can be made, so we get the final balance sheet of the group. The difference between the equity in the groups balance sheet and the equity in the parent company s balance sheet are hereafter used as the capital shareholdings in subsidiary companies in the parent company s financial statement. By doing this, the equity in the parent company equals the equity in the group. HD(R) Hovedopgave Vejleder: Claus Holm Side 2 af 122

4 The equity method states that a group must incorporate their capital shareholdings in associated companies by factoring in their proportionate share of those companies equity as capital shareholdings in associated companies. This is done the same way for the results in associated companies in the group s income statement. To prepare the financial statement for the group Kurt Legetøj A/S, we use the rules of full consolidation described in a previous section. The first step in the consolidation process is to eliminate the transactions between the companies inside the group. When a transaction between two companies in the same group is made, one company must register the transaction as an income while the other one registers it as an expense. By eliminating the transaction, we remove the income in the first company, and the expense in the other, to make it seem like the transaction never happened. For the company Kurt Ejendomme ApS, who rent out the building to the other companies, we eliminate all the income, because it is an internal transaction. The rent cost is then eliminated in the other companies, making the rent completely disappear from the financial statement of the group. Doing this for all the income and expenses registered between the companies inside the group, gives us temporary income statement, where no internal transactions occur. A part of the elimination of internal transactions is the elimination of internal receivables and payables, including the interests on these. An internal receivable in one company of the group should always corresponds to an internal payable in another company of the group. By eliminating these, they cancel each other out, and do no longer exist in the balance sheet of the group. The interests cancel each other out during elimination, just like the receivables and payables. Next step is elimination of profits on inventories that exists due to internal transactions. By doing this, the value of the inventories are lowered which lowers the net income of the group. Another part of the consolidation process, is revaluation of assets in companies acquired through purchase. This has to be done for the Kurt Legetøj A/S group, since they in January 2010 purchased Kurt Ejendomme ApS. The only asset in Kurt Ejendomme ApS on the date of purchase was a building, which needs to be revaluated on the date of purchase, due to preparation of the financial statement of the group. In the financial statement of the group, the building has to be treated as if it s revaluated value had been used since it was acquired. That means that adjustments to the buildings depreciation has to be made, since the basis of the depreciation has changed. Since the depreciations of the revaluated building are higher than the depreciations originally, the adjustments lowers both the equity and the net income of the group. HD(R) Hovedopgave Vejleder: Claus Holm Side 3 af 122

5 Deferred taxes is the next step in the consolidation process. The adjustments on the groups deferred taxes are calculated from the eliminations made on its equity and net income. By multiplying the eliminations and the tax rate of 25 %, we get the adjustments on deferred taxes. When we have adjusted the deferred taxes, we have a temporary balance sheet and income statement, which we can use to extract the minority interest. We do this by eliminating the minority interest s share of the capital shareholdings in KidsFurniture A/S in the equity of the group. The minority interests share are moved to an independent section below the equity, in the group s financial statement. The last step in the consolidation process is about goodwill. For the group Kurt Legetøj A/S, goodwill occurs because of the purchase of Kurt Ejendomme ApS. The calculation of goodwill is based on the revaluation of the building post tax adjustments, which are added to the equity of the acquired company on the date of purchase. By doing this we get the capital shareholdings of the acquired company on the time of purchase. The difference between this value and the price of the company is called goodwill, and must be incorporated into the group s financial statement. In this case, goodwill is amortized over a period of 10 years. Now we have the final income statement and balance sheet of the group, which we can use to prepare its cash-flow statement. A group s cash-flow statement is made by adding the cash-flow statements from all the groups individual companies, and doing the same eliminations, that we did during the consolidation process described above. The cash-flow statement of the group shows us how the groups funds has been used, during the last year. Now that we have prepared the income statement, balance sheet and cash-flow statement, we can calculate different key figures, and analyze these. To analyze the group, we have calculated the key figures for that past 5 years, to show the development of the group. At first, we are analyzing the group s profitabilit. Here we can conclude that the group had had some difficulties in the last 5 years. The main problem was that the group had trouble adapting their capacity costs to their revenue. The latest three years showed that the group s profitability was improving, which could be the beginning of future profit, if the group manages to increase their revenue while keeping their capacity costs stable. The credit for receivables are also being analyzed. This analysis shows us that the group allowed longer credits for their debtors in 2013 than in This growth has not reached an abnormal credit, but if this HD(R) Hovedopgave Vejleder: Claus Holm Side 4 af 122

6 trend continues, the group could face problems with their cash-flow in the future. Because of this, this key figure is worth keeping in mind, for the management. By calculation the groups average debt rate, and compare it to the profitability, we observed that the group was not profiting from their debt. This was because the average debt rate was higher than the group s profitability. Since the group has a negative net income, they cannot profit from their debt. They should therefor work on making a profit, and try to lower their interest-bearing debt. An analysis of the group s liquidity shows that the value of their fastest tradable assets are lower than their short-term debt. This can cause problems in the long run, when they cannot pay their debt, because it is all tied up in assets that are not meant for sale. Analyzing the groups solidity shows us that in the last 5 years, the group have has become a higher risk for external investors, while the solidity has gotten lower and lower compared to the recommended level of 30%. This development is caused by the net loss the group has experienced the latest years. The groups shareholders could invest more in the group to make the solidity better, or they can wait for the group s net income to resolve the problem through higher profits. From the information discussed in the above sections, we can answer the main question of this paper, which was: How is a group s financial statement prepared, and how can the group s management use key figures in their daily work. We found out that the Danish law of financial statements has many requirements to the financial statement of the group. Amongst these was a cash-flow statement, very specific accounting policies and notes and a management report with certain specific information. Furthermore the group s income statement and balance sheet, must be prepared, using the full consolidation method, where internal transactions, gains and losses are eliminated, to make the group look like one single unit. By doing this, the group gets a final income statement and balance sheet that can be used for analysis purposes. By using key figures for an analysis of the group, the management can locate problems fast and come up with a faster and, most likely, better solution. HD(R) Hovedopgave Vejleder: Claus Holm Side 5 af 122

7 1. Engelsk resumé / English resume (fælles) Indledning (fælles) Beskrivelse af Kurt koncernen samt dets interne transaktioner (fælles) Problemformulering (fælles) Metode (fælles) Afgrænsning (fælles) Generelt (fælles) Generelt om årsregnskabsloven (Klaus) Det retvisende billede (Niels Erik) Grundlæggende forudsætninger Delkonklusion det retvisende billede Koncerner (fælles) Hvad er en koncern (fælles) Hvad er et moderselskab Hvad er et datterselskab Hvad er en koncern Hvornår skal der aflægges koncernregnskab Hvorfor skal der aflægges koncernregnskab Hvorfor danne en koncern Krav til koncernregnskabet (Niels Erik) Ledelsesberetning Anvendt regnskabspraksis Forskydning i minoritetsinteresser Ejeroplysninger Delkonklusion Equity-metoden (Niels Erik) Datterselskabers behandling (Niels Erik) Associerede virksomheders behandling (Niels Erik) Nettoopskrivningsreserve Skat ved equity metoden Sammenligning Delkonklusion (Niels Erik) Koncernopfattelser og virksomhedssammenslutningsmetoder (Klaus)...51 HD(R) Hovedopgave Vejleder: Claus Holm Side 6 af 122

8 6.1 Koncernopfattelser (Klaus) Koncernopfattelse ved overtagelse/køb Koncernopfattelse ved sammenlægning Koncernopfattelse ved ny enhed Virksomhedssammenslutningsmetoder (Klaus) Overtagelsesmetoden Varianter af overtagelsesmetoden Sammenlægningsmetoden Konsolideringen trin for trin (fælles) Behandling af koncerninterne mellemregninger (Klaus) Eliminering af intern udbyttegæld (Niels Erik) Behandling af købsomvurdering af datterselskab (Klaus) Intern handel med omsætningsvarer (Niels Erik) Eliminering af internt salg og varekøb Varelager Behandling af internt handlede anlægsaktiver (Klaus) Behandling af udskudt skat og selskabsskat i koncernregnskabet (Klaus) Aktuel skat Udskudt skat Behandling af minoritetsinteresser (Niels Erik) Koncerngoodwill (Klaus) Delkonklusion konsolidering trin for trin (fælles) Pengestrøm (Klaus) Pengestrømsopgørelse for Kurt Legetøj A/S (Klaus) Pengestrømsopgørelse for Kurt koncernen (Klaus) Nøgletalsanalyse (fælles) Rentabilitetsanalyse (Klaus) Overskudsgrad Aktivernes omsætningshastighed Afkastningsgrad Egenkapitalens forrentning Finansiering Likviditetsanalyse (Niels Erik) HD(R) Hovedopgave Vejleder: Claus Holm Side 7 af 122

9 10.3 Soliditetsanalyse (Niels Erik) Nulpunktsomsætning og sikkerhedsmargin Nøgletal på koncernvirksomheder (Niels Erik) Delkonklusion nøgletal (fælles) Konklusion (fælles) Litteraturliste Tabel- og figurfortegnelse Bilagsoversigt HD(R) Hovedopgave Vejleder: Claus Holm Side 8 af 122

10 2. Indledning (fælles) Produktionsselskabet Kurt Legetøj A/S som producerer legetøj til discountbutikker, har i tidligere år oplevet stor vækst. For at bidrage til denne vækst, har selskabet løbende dannet datterselskaber og opkøbt selskaber både helt og delvist. Ved disse udvidelser af selskabets aktiviteter, kunne de ved udarbejdelsen af sidste års regnskaber konstatere, at de for hele koncernen, samlet oversteg årsregnskabslovens grænser for regnskabsklasse B virksomheder, og dermed er en regnskabsklasseklasse C virksomhed. Ved overgangen til en regnskabsklasse C virksomhed, er ledelsen blevet gjort opmærksom på, at de fremover er pålagt at aflægge et koncernregnskab. Regnskabsafdelingen har ikke tidlige arbejdet med udarbejdelse af koncernregnskaber, og er derfor meget i tvivl om, hvordan dette skal foregå og om det får nogen indflydelse på de allerede udarbejde regnskaber for de individuelle selskaber. Derfor har ledelsen besluttet at hyre eksterne konsulenter, til at hjælpe med at udarbejde koncernregnskabet, samt at formulere en rapport til regnskabsafdelingen, som de fremover kan benytte som vejledning til udarbejdelse af fremtidige koncernregnskaber. Koncernens ledelse blev på et indledende møde gjort opmærksom på at aflæggelsen af koncernregnskabet, vil have indflydelse på indregningen af kapitalandelene i moderselskabsregnskabet hvis den såkaldte equity metode benyttes. Ligeledes er ledelsen orientere om at regnskabsklasse C-virksomheder blandt andet har krav til at udarbejde hoved- og nøgletal, som skal indgå i koncernregnskabet. Ledelsen har ikke tidligere benyttet sig af hoved- og nøgletal, og ønsker derfor en forklaring på hvad man kan udlede af disse, hvordan de beregnes samt hvordan de kan bruges i deres daglige arbejde, ligesom de ønsker er forklaring på hvad equity metoden egentlig er og hvilken påvirkning den har på koncernvirksomhedernes regnskaber. 2.1 Beskrivelse af Kurt koncernen samt dets interne transaktioner (fælles) Under denne overskrift, vil vi beskrive opbygningen af Kurt koncernen samt de enkelte koncernvirksomheders aktiviteter m.v., herunder en oversigt over interne transaktioner og avancer. Koncernens struktur ser pr for Kurt Legetøj A/S ud som vist i nedenstående tabel 1: HD(R) Hovedopgave Vejleder: Claus Holm Side 9 af 122

11 Tabel 1 - Koncernstruktur for Kurt koncernen pr Der vil senere i rapporten blive brugt betegnelserne M, D1, A1, D2, D3 og DD1, disse betegnelser vil henvise til de ovenstående selskaber. Selskabet, som blev etableret i 2001, har siden starten oplevet en massiv udvikling, på grund af nye og innovative produkter, som de i starten købte ved underleverandører. I 2006 stiftede de selskabet Kurt Produktion A/S, så de selv kunne producere deres varer, og ikke længere være afhængige af deres underleverandører. Samtidig stiftede Kurt Produktion A/S, datterselskabet Kurt Emballage A/S, med det formål at have en særskilt afdeling, til indpakning af de producerede varer. Da bølgen af smartphones ramte Danmark, besluttede Kurt koncernen at hoppe med på bølgen, og stiftede derfor selskabet BørneApps.dk ApS sammen med et kendt app-udviklingsfirma i Frem til og med 2009, lejede Kurt koncernen sig ind i nogle lokaler som var ejet af et ejendomsselskab. Pr , købte Kurt Legetøj A/S ejendomsselskabet, da det ellers skulle lukke. Det sidste skud på stammen, KidsFurniture A/S, blev stiftet i samarbejde med en kendt møbelproducent i Kurt Legetøj A/S, havde længe haft lyst til at udvide til andre markeder, og da de fik tilbuddet om et fornuftigt samarbejde, slog de straks til. HD(R) Hovedopgave Vejleder: Claus Holm Side 10 af 122

12 Kurt Legetøj A/S Selskabet køber færdigproduceret legetøj m.v. fra datterselskaber samt eksterne producenter, som de sælger videre med avance. Der sælges udelukkende til større detailvirksomheder, og ikke til enkeltpersoner. I 2013 havde Kurt Legetøj A/S følgende interne transaktioner, samt interne statusposter pr : Kurt Legetøj A/S: Køb fra koncernvirksomheder Renteindtægter på intern gæld 85 Avance på varelager ultimo 747 Husleje til Kurt Ejendomme ApS 256 Renteomkostninger på intern gæld 3 Interne tilgodehavender Interne kreditorer Tabel 2 - Interne transaktioner i Kurt Legetøj A/S i 2013, egen tilvirkning Kurt Produktion A/S Selskabet producerer halvfabrikata samt færdige produkter, som de både sælger videre til andre koncernvirksomheder og til eksterne købere. Sortimentet består af forskelligt trælegetøj til aldersgruppen 3-6 år. I 2013 havde Kurt Produktion A/S følgende interne transaktioner, samt interne statusposter pr : Kurt Produktion A/S: Salg til koncernvirksomheder Renteindtægter på intern gæld 1 Køb fra koncernvirksomheder 958 Avance på varelager ultimo 14 Husleje til Kurt Ejendomme ApS 750 Interne debitorer Interne tilgodehavender 25 Interne kreditorer 10 Tabel 3 - Interne transaktioner i Kurt Produktion A/S i 2013, egen tilvirkning Kurt Emballage A/S Her indpakkes de producerede varer før de sælges videre til både koncerninterne virksomheder samt eksterne. Selskabets interne transaktioner samt statusposter pr er: HD(R) Hovedopgave Vejleder: Claus Holm Side 11 af 122

13 Kurt Emballage A/S: Salg til koncernvirksomheder 958 Husleje til Kurt Ejendomme ApS 300 Renteomkostninger på intern gæld 76 Interne debitorer 10 Intern gæld Tabel 4 - Interne transaktioner i Kurt Emballage A/S i 2013, egen tilvirkning Børneapps.dk ApS Selskabet udvikler apps til mobiltelefoner og tablets i samarbejde med en partner der har erfaring på området. Der er ingen interne transaktioner mellem selskabet og de øvrige virksomheder i Kurt koncernen. Kurt Ejendomme ApS Selskabet blev købt den , og har siden da haft udlejning af lokaler til de øvrige selskaber i koncernen som hovedaktivitet. De interne transaktioner i Kurt Ejendomme ApS i 2013 er: Kurt Ejendomme ApS: Salg til koncernvirksomheder Renteomkostninger på intern gæld 9 Interne debitorer 70 Intern gæld 225 Tabel 5 - Interne transaktioner i Kurt Ejendomme ApS i 2013, egen tilvirkning KidsFurniture A/S Selskabet producerer træmøbler til børn i alderen 3-6 år. Omsætningen i selskabet stammer udelukkende fra salg til eksterne købere, både privat og erhvervsmæssigt. Selskabets interne transaktioner med resten af Kurt koncernen, var i 2013: KidsFurniture A/S: Renteindtægter på intern gæld 2 Køb fra koncernvirksomheder 502 Avance på varelager ultimo 15 Husleje fra Kurt ejendomme A/S 100 Interne tilgodehavender 50 Tabel 6 - Interne transaktioner i KidsFurniture A/S, egen tilvirkning HD(R) Hovedopgave Vejleder: Claus Holm Side 12 af 122

14 3. Problemformulering (fælles) Formålet med denne opgave er at udarbejde en rapport der gennemgår teorien bag udarbejdelsen af et koncernregnskab efter årsregnskabslovens regler. Dette gøres for at give en forståelse for reglerne så de kan bruges til at udarbejde et koncernregnskab for Kurt Legetøj A/S og dets tilknyttede virksomheder. Herudover vil koncernens nøgletal blive udarbejdet, forklaret og analyseret, for at leve op til ledelsens krav og ønsker herom. På baggrund af ovenstående, har vi valgt følgende hovedproblemstilling: Hvordan udarbejdes et koncernregnskab for mellemstore regnskabsklasse C virksomheder og hvordan kan ledelsen i et sådant benytte sig af hoved-og nøgletal for koncernen i deres daglige arbejde? For at besvare ovenstående hovedspørgsmål, vil vi svare på følgende underspørgsmål: 1. Hvad er en koncern? 2. Hvilke regler er der for udarbejdelse af koncernregnskaber for regnskabsklasse C virksomheder ifølge årsregnskabsloven? 3. Hvad er equity metoden? 4. Hvordan indregnes tilknyttede virksomheder i et koncernregnskab? 5. Hvordan udarbejdes et koncernregnskab for Kurt Legetøj A/S koncernen? 6. Hvordan udregnes, analysers og bruges hoved- og nøgletal? HD(R) Hovedopgave Vejleder: Claus Holm Side 13 af 122

15 3.1 Metode (fælles) VI har valgt at opgaven bliver skrevet efter de gamle regler for afhandlingerne der siger at afhandlingen skal have et omfang på 100 sider (+/- 10 %), da dette var reglerne da vi påbegyndte opgaven og dem som afhandlingen er planlagt efter. Kundskabsniveau Denne opgave vil blive udarbejdet som en case, hvor Kurt Legetøj A/S har henvendt sig til os og ønsker at vi skal hjælpe dem med at udarbejde deres første koncernregnskab, da de har passeret grænsen for en klasse B-virksomhed og nu ligger i regnskabsklasse C-mellem og dermed er underlagt kravet om koncernregnskab. Desuden vil ledelsen gerne have, at vi giver en forklaring på, hvordan man udregner nøgletal, som ledelsen kan bruge til at analysere på koncernens økonomiske situation. Rapporten vil tage udgangspunkt i ovenstående case, hvor vi som konsulenter skal forsøge at udrede den stillede opgave. Opgaven vil ud fra ovenstående case blive beskrevet på et niveau, som er henvendt til økonomidirektøren i et mellemstort selskab, hvor økonomidirektøren har tidligere erfaringer med aflæggelse af regnskaber for klasse B- og C-selskaber. Opgaven vil derfor supplere økonomidirektørens oprindelige viden omkring regnskabsaflæggelse, med det der kræves ekstra for at aflægge et koncernregnskab. Ydermere vil opgaven foretage en beskrivelse af nøgletal, som skal kunne forstås af en person, der ikke har arbejdet med dette tidligere. 1. Undersøgelsesdesign Opgaven vil til at starte med være en teoretisk gennemgang af reglerne for udarbejdelse af koncernregnskaber, samt øvrige krav der vurderes at have relevans for en person, der skal lære at aflægge koncernregnskab. Herefter vil selve teorien omkring konsolideringsprocessen blive gennemgået. Denne teori vil blive gennemgået, samtidig med at udarbejdelsen af koncernregnskabet for Kurt koncernen bliver foretaget. Udarbejdelsen af koncernregnskabet i Kurt koncernen vil ende ud i en endelig koncernbalance for dem. Når konsolideringen er foretaget, vil der på baggrund af koncernbalancen og koncernresultatopgørelsen blive beregnet relevante nøgletal for Kurt koncernen. Disse nøgletal vil blive suppleret med en teoretisk gennemgang, af hvad deres praktiske betydning er, samt hvad der kan konkluderes ud fra disse. Herudover vil koncernens udvikling de seneste 5 år blive analyseret og diskuteret ud fra de beregnede nøgletal. På denne måde når vi omkring alle de i problemformuleringen stillede spørgsmål, for til sidst at kunne konkludere på vort hovedspørgsmål. HD(R) Hovedopgave Vejleder: Claus Holm Side 14 af 122

16 Den første del af opgaven vil bestå af en teoretisk gennemgang af de mest generelle og grundlæggende forhold, som skal være på plads, inden man udarbejder en årsrapport. Dette område er essentielt for aflæggelse af et regnskab, hvorfor det ikke kan udelades, i forbindelse med en rapport omkring regnskabsaflæggelse. Afsnittet vil indeholde en gennemgang af Årsregnskabslovens opbygning med regnskabsklasser samt en gennemgang af det retvisende billede og hvorledes dette sikres. Herefter et afsnit om de basale forhold der omhandler hvad en koncern egentlig er og hvilke krav der er til et koncernregnskab m.v. Dette afsnit skal hjælpe os med at besvare de første to af vores underspørgsmål i problemformuleringen. Herefter bevæger vi os over i selve udarbejdelsen af koncernregnskabet, samt det der ligger til grund for udarbejdelsen. Dette gøres ved først at gennemgå equity metoden, hvad den bruges til og hvordan den bruges, både på moderselskaber og datterselskaber. Grunden til dette er, at reglerne for equity metoden er specielle ved udarbejdelsen af et koncernregnskab, og derfor er relevante at oplyse ledelsen om. Det er ydermere equity metoden, der vil blive benyttet til indregning af kapitalandele i tilknyttede virksomheder i moderselskabets regnskab, samt på associerede virksomheder i koncernregnskabet. Dette afsnit hjælper os, til at kunne besvare det fjerde underspørgsmål i vor problemformulering. Efter gennemgangen af equity metoden vil vi, af hensyn til fremtidige indlemmelser af nye selskaber i koncernen, foretage en gennemgang af reglerne om hvordan dette behandles. Det bliver en gennemgang af reglerne for virksomhedssammenlægninger, for nye enheder samt for virksomhedsovertagelser. Reglerne for virksomhedsovertagelser vil ydermere blive benyttet ved udarbejdelsen af koncernregnskabet, da koncernen i 2010 opkøbte Kurt Ejendomme ApS. Efter virksomhedssammenslutningsmetoderne vil vi foretage en teoretisk gennemgang af de specifikke regler for konsolideringsprocessen, samt løbende benytte case virksomheden til at foretage udarbejdelsen af koncernregnskabet trin for trin. Denne proces skal, sammen med den tidligere gennemgåede teori omkring generelle krav til årsregnskaber, reglerne omkring equity metoden og virksomhedssammenslutninger, hjælpe os med at besvare det femte underspørgsmål i vor problemformulering. Det sidste led i rapporten er foretagelsen af nøgletalsanalysen på baggrund og koncernregnskabet. Her vil der blive foretaget beregninger af nøgletal, som vil blive analyseret og konkluderet på. Dette hjælper os til at kunne besvare det sidste spørgsmål i vor problemformulering. Vor hovedspørgsmål vil til sidst i rapporten, bliver besvaret, med baggrund i de besvarede underspørgsmål. HD(R) Hovedopgave Vejleder: Claus Holm Side 15 af 122

17 Dataindsamling Opgavens datagrundlag er sekundære data, som er blevet udleveret til os fra koncernens ledelse. Dette er årsrapporter for selskaber, samt information om den interne handel. Desuden er der på et indledende møde udleveret de kvalitative data der er nødvendige, for at have et helhedsindtryk af koncernen. Dette gælder f.eks. oplysninger omkring køb og salg af selskaber, vurderinger foretaget af tredjemand på ejendommen, samt øvrige oplysninger der måtte blive nødvendige, for at kunne udarbejde koncernens regnskab fuldstændigt efter årsregnskabsloven. 2. Hvilke begrænsninger sætter fremgangsmåden på konklusionen Vi har valgt at udforme vores opgave som et case studie, eftersom dette metodevalg betyder, at vi kan specificere casen således, at denne giver det mest fyldestgørende billede af teorien der ligger bag ved udarbejdelsen af et koncernregnskab. Opgaven kunne have taget udgangspunkt i en reel koncern, hvilket ville gøre, at der kunne være en del flere teoretiske aspekter, som ikke vil kunne blive behandlet udfra casen i forhold til den nuværende model. Hvis vi havde taget en reel koncern, ville validiteten af de samlede selskabernes regnskaber alt andet lige være bedre end ved et case studie. Ved at lave en case har vi forsøgt at indeholde så mange af koncernregnskabernes særområder som muligt, hvilket gør os i stand til at behandle alle de væsentligste områder ved udarbejdelsen af koncernregnskaber. Ved at lave opgaven som en case giver vi ikke nødvendigvis et billede af en realistisk koncerns finansielle situation eller sammenhæng. Der kan være usammenhængende regnskabsoplysninger imellem koncernens regnskaber, da disse er tilpasset casens formål. Det tilstræbes dog at koncernens regnskaber så vidt muligt, skal ligne en realistisk koncern. VI kunne også have valgt at foretage en udelukkende teoretisk gennemgang af reglerne indenfor koncernregnskabet, men da dette ville blive en meget lang opgave, med meget lidt strukter, var det en bedre ide at lave en case, hvori det kunne vises i eksempler, hvordan udarbejdelsen foretages, samt hvad det giver af forskelle m.v. 3. Kildekritik Den benyttede litteratur er primært fokuseret omkring lærebøger til universitetsuddannelser, bøger til fortolkning af årsregnskabsloven samt øvrige bøger der måtte have relevans for opgaven. HD(R) Hovedopgave Vejleder: Claus Holm Side 16 af 122

18 De benyttede bøger er de nyeste versioner af bøgerne. Bogen Regnskabsanalyse og værdiansættelse der er benyttet i forbindelse med udregningen af nøgletal til nøgletalsanalysen, er den eneste bog der ikke er af nyeste version, idet denne er fra Vi har vurderet bogen til at være relevant, da det omhandlede emne ikke vurderes at have rykket sig ret meget fra 2002 og 2009, hvor den seneste udgave af bogen blev udgivet. Det vurderes at udregningerne af nøgletal, samt betydningen af de selvsamme nøgletal, er den samme i dag, som den var i 2002, hvorfor vi har brugt denne version af bogen. Ved benyttelse af bogen har vi ydermere efterkontrolleret oplysningerne i denne med diverse relevante internetsider, for at sikre os at oplysningerne i bogen ikke er forældede. Dette viste at udregningerne og nøgletallene er de samme og fortæller det samme i dag som i Der er benyttet forskellige hjemmesider til kontrol af nøgletallenes validitet og reliabilitet, bl.a. hjemmesiden der er en investeringshjemmeside der rådgiver og opdaterer om markedssituationerne på de finansielle markeder. Hjemmesiden vurderes at være en fornuftig kilde, men oplysninger herfra er krydstjekket til andre kilder Afgrænsning (fælles) Denne hovedopgave vil omhandle behandling og udarbejdelsen af et koncernregnskab efter årsregnskabslovens regler. Vi vil derfor ikke behandle reglerne efter de internationale standarder IFRS, men vi vil dog benytte IFRS til fortolkningsbidrag, hvor dette måtte findes relevant. Som følge af afgrænsningen fra IFRS, vil vi i rapporten heller ikke behandle problemstillinger omkring udenlandske datterselskaber, men vil udelukkende behandle problemstillinger omkring danske koncerner med danske moder- og datterselskaber. Opgaven vil blive lavet ud fra den forudsætning at moderselskabets og datterselskabernes regnskaber allerede er udarbejdet, hvorfor vi udelukkende behandler koncernregnskabet. Vi vil derfor ikke behandle de ting, som ledelsen i Kurt Legetøj A/S allerede har kendskab til, i forbindelse med udarbejdelsen af de individuelle regnskaber. Krav til noter i koncernregnskabet vil derfor blive behandlet ud fra hvad der er krav til i koncernregnskabet, men som ikke er et krav i de individuelle regnskaber for regnskabsklasse B- eller C- virksomheder. Der kan forekomme steder i opgaven, hvor det er relevant, at beskrive hvorledes noten udarbejdes i et individuelt regnskab for at få den fulde forståelse af påvirkningen i koncernregnskabet, hvorfor der i disse tilfælde vil være beskrivelse af udarbejdelsen i de individuelle regnskaber for eksempel i forbindelse equity metoden. Rapporten vil ikke behandle sammenligningstallene i forbindelse med udarbejdelsen af koncernregnskabet, men hvor der er behov for brug af sammenligningstal, f.eks. i forbindelse med opgørelse af HD(R) Hovedopgave Vejleder: Claus Holm Side 17 af 122

19 pengestrømsopgørelse, vil de relevante sammenligningstal være tilgængelige. Disse vil dog udelukkende blive oplyst og der vil ikke blive kommenteret nærmere på dem, da behandlingen af disse er identisk med behandlingen af årets tal. Rapporten vil udelukkende omhandle indregningen af kapitalandele i datterselskaber og associerede selskaber, og vil derfor ikke omhandle Joint Ventures, da dette ikke er relevant for Kurt koncernen, og heller ikke forventes at blive det. Den skattemæssige behandling i rapporten vil udelukkende koncentrere sig om udskudt skat, da tilgodehavende og aktuel skat er beregnet i de individuelle selskabsregnskaber. Disse vil ikke blive påvirket i forbindelse med udarbejdelsen af koncernregnskabet, da korrektioner der foretages i skatten i resultatopgørelse, udelukkende sker som følge af ændringer i den udskudte skat. Der vil i opgaven ikke blive udarbejdet en anvendt regnskabspraksis for koncernregnskabet, da denne udelukkende vil blive gennemgået teoretisk vedrørende kravene hertil. Vores fokus vil i stedet være på konsolideringsprocessen, til udarbejdelse af koncernens resultatopgørelse og balance, som skal bruges til analyseformål. Der vil i opgaven ikke blive udarbejdet en ledelsesberetning for koncernregnskabet. Kun kravene til ledelsesberetningen vil blive gennemgået. Dette skyldes også her, at vores fokus vil være på konsolideringsprocessen. Der vil i opgaven ikke blive udarbejdet noter for koncernregnskabet. Det vil udelukkende blive gennemgået og forklaret hvorledes disse skal udformes. Konsolideringsprocessen vil i stedet være i fokus. Der vil i rapporten ikke blive foretaget en reformulering af balancen i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet til analysebrug. Nøgletallene vil i stedet blive udregnet direkte fra koncernregnskabet som det er, for at gøre udarbejdelsen og analysen af nøgletallene enklere og mindre tidskrævende at udregne og bruge fremadrettet, for koncernens ledelse. Nøgletalsanalysen bliver udelukkende foretaget på baggrund af regnskabet for Kurt koncernen. For at give et forbedret sammenligningsgrundlag, kunne man foretage en analyse af en lignende virksomhed, men dette vil ikke blive gjort i denne rapport, da dette ikke er en del af rapportens problemstilling. HD(R) Hovedopgave Vejleder: Claus Holm Side 18 af 122

20 3 Generelt (fælles) Under denne overskrift vil vi redegøre for årsregnskabslovens generelle grundprincipper, som hvor den finder anvendelse, hvem der skal og ikke skal aflægge årsregnskaber efter loven samt en oversigt over fordelingen i de forskellige regnskabsklasser. Vi vil desuden i dette afsnit behandle begrebet det retvisende billede, for at fastlægge hvad det er og hvad man kan gøre for at sikre det. Det har relevans i denne opgave jf. ÅRL 11 der siger: Årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab skal give et retvisende billede af virksomhedens aktiver, passiver, finansielle stilling samt resultatet. Hvorfor man i forbindelse med udarbejdelsen af et koncernregnskab hele tiden skal sikre sig at det man gør, er med til at sikre et retvisende billede af selskabets finansielle situation. 3.1 Generelt om årsregnskabsloven (Klaus) Alle erhvervsdrivende virksomheder som ikke er underlagt regnskabsreglerne udstedt af finanstilsynet og offentlige virksomheder der er underlagt lov om statens regnskabsvæsen, er omfattet af årsregnskabsloven 2. Dette betyder at det hovedsageligt er finansielle virksomheder såsom banker og kreditinstitutter samt offentlige institutioner og fonde m.v., som ikke er omfattet af årsregnskabsloven. Det betyder ikke at alle erhvervsdrivende virksomheder er pålagt at aflægge en årsrapport ved udgangen af regnskabsåret, eller at aflæggelsen af årsrapporten skal ske efter de samme bestemmelser. Hvilke krav en virksomhed skal aflægge årsrapport efter, afhænger blandt andet af dets størrelse, som klassificerer virksomheden som klasse A, B, C eller D, efter byggeklodsmodellen, som er skitseret nedenfor. 2 ÅRL 1, Indsigt i årsregnskabsloven, 2013/2014, KPMG 8. udgave, s. 23. HD(R) Hovedopgave Vejleder: Claus Holm Side 19 af 122

21 Figur 1 - Byggeklodsmodelen 3 Modellen bygger på det princip, at små virksomheder, der sædvanligvis har få interessenter, skal følge færre lovkrav end større virksomheder. Dette betyder også at jo mindre en virksomhed er, des mindre er den administrative byrde i forbindelse med aflæggelsen af årsrapporten også, og omvendt for større virksomheder. Mindre virksomheder kan altid vælge, om de frivilligt vil følge nogle eller alle af de gældende regler for en højere regnskabsklasse i ovenstående figur 2 - byggeklodsmodelen. Hvilken regnskabsklasse årsrapporten er aflagt skal oplyses i rapportens afsnit om anvendt regnskabspraksis. Herudover skal tilvalgte bestemmelser for en højere regnskabsklasse også oplyses under anvendt regnskabspraksis Regnskabsklasse A Virksomheder der befinder sig i denne regnskabsklasse er enkeltmandsvirksomheder med personligt ansvar, interessentskaber samt kommanditselskaber, hvori alle ansvarlige deltagere ikke er kapitalselskaber. Hertil komme meget små virksomheder med begrænset ansvar, som er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Dette gælder dog ikke små aktieselskaber, anpartsselskaber og iværksætterselskaber, da de ikke er omfattet af loven om visse erhvervsdrivende virksomheder. Denne regnskabsklasse kan frivilligt vælge om de vil aflægge en årsrapport, da en sådan hovedsageligt vil være til virksomheden egen brug, eller hvis virksomheden bankforbindelse har interesse heri. 3 Indsigt i årsregnskabsloven, 2013/2014, KPMG 8. udgave, s Årsrapporten, Kommentarer til årsregnskabsloven, 2011, Karnov Group, 6.udgave s HD(R) Hovedopgave Vejleder: Claus Holm Side 20 af 122

22 3.1.2 Regnskabsklasse B og C Virksomheder der kan betegnes som klasse B og C virksomheder er blandt andet aktie- anparts- iværksætter samt partnerselskaber. Hertil kommer interessentskaber og kommanditselskaber hvor alle ansvarlige deltagere er kapitalselskaber. Virksomheder i disse regnskabsklasser er pålagt at udarbejde en årsrapport efter de gældende regler for virksomhedens regnskabsklasse. Som det ses af figur 2, er det udelukkende størrelsen af en virksomheds omsætning, balancesum og antal ansatte, der bestemmer om en virksomhed tilhører regnskabsklasse B eller C. En virksomhed går først en regnskabsklasse op, når den i to på hinanden følgende år, overstiger mindst to af de tre størrelser for den højere regnskabsklasse. F.eks. skal en klasse B virksomhed overstige to af følgende krav to år i træk, omsætning over 72. mio., balancesum over 36 mio. og over 50 ansatte, for at blive klassificeret som klasse C, og dermed skulle aflægge årsrapport efter reglerne for klasse C virksomheder. Før en virksomhed så går en regnskabsklasse ned i byggeklodsmodellen, skal det ikke længe overstige to af de tre størrelser i to på hinanden følgende år. Altså vil en klasse C virksomhed bliver til en klasse B, hvis den to år i træk har opfyldt to af kravene, omsætning under 72 mio., balancesum under 36 mio. og under 50 ansatte. Det år, hvor det konstateres, at virksomheden for andet år i træk, overstiger/ikke længere overstiger grænserne for den respektive regnskabsklasse, skal virksomheden aflægge regnskab efter reglerne, gældende for dets nye regnskabsklasse. Ifølge byggeklodsmodellen, er klasse C virksomheder opdelt i store og mellemstore virksomheder. Forskellen på disse er, at mellemstore klasse C virksomheder kan undlade nogle af årsregnskabslovens oplysningskrav, som store klasse C virksomheder ikke kan. Disse undladelser gælder for enkelte selskaber, men ikke for koncerner 5. Disse oplysningskrav er 6 : 1. Oplysning af nettoomsætning 2. Oplysning om nettoomsætning på forretningssegmenter og geografiske segmenter 3. Oplysning om revisorhonorar 4. Oplysning om eventualaktiver 5. Oplysning om ikke-balanceførte arrangementer 6. Oplysning i ledelsesberetningen om ikke-finansielle forholds indvirkning på virksomhedens finansielle stilling 7. Redegørelse for samfundsansvar i ledelsesberetningen 5 Notekrav til koncerner, men ikke til enkelte selskaber, vil bliver gennemgået i et senere afsnit. 6 Indsigt i årsregnskabsloven, 2013/2014, KPMG 8. udgave, s. 36. HD(R) Hovedopgave Vejleder: Claus Holm Side 21 af 122

23 Herudover kan mellemstore klasse C virksomheder undlade at indregne udviklingsomkostninger, såfremt regnskabet stadigt giver et retvisende billede Regnskabsklasse D En klasse D virksomhed bliver modsat klasse B og C ikke klassificeret efter omsætningens, balancesummens og medarbejderstabens størrelse. Kriteriet for at blive en klasse D virksomhed, er at virksomheden er børsnoteret og at dets kapitalandele dermed er optaget til handel på et reguleret marked i et EU-land. 3.2 Det retvisende billede (Niels Erik) Som tidligere nævnt, er begrebet det retvisende billede yderst relevant for denne opgave, eftersom alle regnskaber og koncernregnskaber, skal aflægges med dette princip for øje. Figur 2 ÅRL opbygning 7 Som det kan ses af figur 2, der viser årsregnskabslovens opbygning, så er det 1. niveau i opbygningen af ÅRL, generalklausulen. Generalklausulen kommer før alt andet i forbindelse med aflæggelsen af et årsregnskab. Det retvisende billede er det altoverskyggende krav til et årsregnskab, hvis man ved at følge reglerne i årsregnskabsloven kommer frem til at årsregnskabet ikke giver et retvisende billede, så vil man skulle fravige de specifikke bestemmelser i ÅRL der gør at årsregnskabet ikke kunne leve op til generalklausulens krav om et retvisende billede, jf. ÅRL 11 stk. 3. Hvis man mener at der er andre ting i regnskabet eller i selskabet som helhed der har eller kan have en fremtidig indvirkning på selskabets økonomiske situation, så er selskabet også her forpligtet til at oplyse om disse forhold, dette kan f.eks. ske i ledelsesberetningen eller i de supplerende noter til årsregnskabet. Det 7 Figur 1 fra; d. 18/ HD(R) Hovedopgave Vejleder: Claus Holm Side 22 af 122

24 kan f.eks. være hvis selskabet er i gang med en retssag som kan påføre selskabet et tab, så skal dette oplyses i årsrapporten jf. ÅRL 11 stk. 2 For at kunne sikre sig at generalklausulen omkring det retvisende bliver overholdt er der i ÅRL 12 yderligere to krav til årsrapporten der også indgår i generalklausulen, det er kravet om at årsregnskabet skal støtte regnskabsbrugeren, jf. ÅRL 12 stk. 2 samt at årsregnskabet skal indeholde relevante og pålidelige oplysninger, jf. ÅRL 12 stk. 3. Disse to krav er til for at sikre sig at eksterne regnskabsbrugere til enhver tid kan stole på de oplysninger der fremgår i årsregnskabet og på baggrund heraf kan bruge årsregnskabet som sit primære beslutningsgrundlag i forbindelse med at han skal træffe økonomiske beslutninger omkring selskabet. Årsregnskabet skal indeholde alle oplysninger der kan være relevante for en regnskabsbruger, og som hovedregel siger man at en investor er den eksterne regnskabsbruger der har brug for mest information i årsregnskabet, da dette er hans primære beslutningsgrundlag. Så hvis man tager alle for ham relevante oplysninger med i årsregnskabet, så vil man som oftest også have afdækket alle andre regnskabsbrugeres informationsbehov. For at en regnskabspost er relevant skal den kunne hjælpe regnskabsbrugeren i hans beslutningsproces. Det vil sige at hvis det er en oplysning som ikke flytter på regnskabsbrugerens beslutningsproces kan den udelades, eller placeres et andet sted i årsregnskabet end de mere vigtige og relevante oplysninger. I et regnskab, er alle gældsforpligtelser og aktiver relevante, men samtidig skal man også huske at informere omkring retssager, pantsætninger m.v. da disse informationer vil kunne flytte på regnskabsbrugerens beslutningsgrundlag i forhold til hvis ikke de havde været der. Pålideligheden af oplysningerne i regnskabet kan sikres ved at man kan efterprøve værdiansættelserne i regnskabet. Dermed sagt at det ikke går bare at værdiansætte et aktiv ud fra hvad man føler det er værd, man skal have en saglig begrundelse og det skal kunne forsvares hvorfor et aktiv er optaget til denne værdi. Den mest pålidelige værdi er kostprisen på et aktiv, da man kan fastslå at, på købsdagen havde aktivet lige præcis denne værdi, men jo ældre aktivet bliver jo sværere bliver det at fastsætte aktivets værdi og derfor blive pålideligheden også mindre. Hvis man skal fastsætte værdien af et aktiv der er købt for fem år siden kan man sige at den mest pålidelige værdi at tage op er den værdi aktivet havde for fem år siden, men da værdien også skal være relevant for årsregnskabet så kan man ikke bruge kostprisen, i sådanne tilfælde skal man af-, ned- eller opskrive på aktivet således at man herefter har en relevant værdi, som så ikke er helt så pålidelig som kostprisen, men da man mener at det er denne værdi der giver det mest retvisende billede at aktivets værdi, vil det være denne værdi der bruges i årsregnskabet. HD(R) Hovedopgave Vejleder: Claus Holm Side 23 af 122

25 Et andet eksempel kan være ved tilgodehavender hvor man har en pålidelig værdi af tilgodehavendet set ud fra hvilke beløb man har ud faktureret, men endnu ikke set betalt, det er dog ikke sikkert at dette beløb er det mest relevante beløb, da det ikke er altid at man kan være sikker på at få sine penge igen. Hvis der f.eks. er en kunder der er i store økonomiske problemer og ikke kan betale hans regninger så skal der i regnskabet tages højde for at man måske ikke regner med at få sine penge fra denne kunde og derfor skal der nedskrives på tilgodehavendet således at værdien af tilgodehavenderne bliver mindre pålidelige, og dermed mere relevant for regnskabsbrugeren Grundlæggende forudsætninger. Næste trin i opbygningen i ÅRL er de grundlæggende forudsætning der skal opfyldes (de grundlæggende principper), jf. ÅRL 13. Disse grundlæggende forudsætninger hjælper, når de er opfyldt, til at sikre et retvisende billede af selskabets finansielle situation, ved at yde støtte til regnskabsbrugeren og sikre relevante og pålidelige regnskabsoplysninger. De grundlæggende forudsætninger, er de i figur 2 nævnte principper, som skal hjælpe til at sikre det retvisende billede. De grundlæggende forudsætninger er ikke relevante for problemformuleringen for denne opgave, men er vigtige for den generelle forståelse af reglerne bagved regnskabsaflæggelse, hvorfor der er en gennemgang af disse principper i bilag Metoder og skøn Det sidste niveau i opbygningen af ÅRL er niveauet med metoder og skøn, disse metoder og skøn er meget forskellige afhængig af hvilken regnskabspost det er, fælles for dem er dog at de skal indordne sig under niveau 1 og 2, generalklausulen og de grundlæggende forudsætninger. Dvs. at de metoder og skøn der bliver brugt altid vil skulle følge de grundlæggende forudsætninger som nævnt ovenfor, den eneste mulighed for at fravige disse er hvis man mener at en anden mulighed giver et mere retvisende billede Delkonklusion det retvisende billede ÅRL er bygget op i 3 niveauer for at sikre det retvisende billede. Øverst er generalklausulen omkring det retvisende billede og at alt skal tilpasse til denne generalklausul uagtet hvad der står i øvrige lovebestemmelser. For at sikre det retvisende billede skal årsregnskabet støtte regnskabsbrugeren hvilket sker ved at regnskabsoplysninger skal være relevant og pålidelig for at sikre det retvisende billede. De 7 grundlæggende forudsætninger der er forklaret ovenfor er de forudsætninger der skal til for at sikre at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets finansielle situation og sikre at årsregnskabet kan bruges som støtte til regnskabsbrugeren. Disse grundlæggende forudsætninger sætter også nogle rammer op for hvilke metoder og skøn man kan bruge, således at der skal benyttes specifikke metoder til de forskellige regnskabsposter. HD(R) Hovedopgave Vejleder: Claus Holm Side 24 af 122