Gode byer er som gode fester. Arkitekt Jan Gehl vil give byen tilbage til menneskene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gode byer er som gode fester. Arkitekt Jan Gehl vil give byen tilbage til menneskene"

Transkript

1 Nyhedsmagasin fra COWI om ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi. november 2010 nr. 27 Gode byer er som gode fester Arkitekt Jan Gehl vil give byen tilbage til menneskene

2 NYHEDSMAGASIN FRA COWI OM INGENIØRTEKNIK, MILJØ OG SAMFUNDSØKONOMI. NOVEMBER 2010 NR. 27 Arkitekt Jan Gehl vil give eksperts En dag i en COWIhverdag Charlotte Hybschmann Jacobsen er specialist i designsystemet SmartPlant, der er udviklet til at designe højteknologiske skibe. Nu bruger hun systemet inden for olie og gas 34 Gode byer er som gode fester byen tilbage til menneskene Arkitekt Jan Gehl er ophavsmand til sammenligningen mellem byen og festen. Foto: Das Büro Nyhedsmagasin om ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi fra COWI. Feature udkommer på dansk og engelsk. Magasinet bliver distribueret til kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere. Redaktion Bo Øksnebjerg ansv.h., Christina Tækker, redaktør, Henrik Larsen, Anja Fabech Jensen, Design og layout Josina W. Bergsøe, Helle Martini, Hanne Bjørn Nielsen, Marianne Rom, Mette Schou, Redaktionen sluttet den 21. oktober 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Oplag , tryk Rosendahls - Schultz Grafisk A/S. ISSN Udgiver: COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby Tlf Fax COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores medarbejdere hver især er det på deres. Det klimavenlige hus Bag om historien Æstetik, indretning og energirigtige løsninger går op i en højere enhed for familien Bojsen, der har bygget et hus i energiklasse 1 Et af COWIs fly, en Piper Chieftain, er rullet frem på den lille runway inden take off til ære for fotografen, der skyder billeder til reportagen fra Roskilde Lufthavn. Læs hele artiklen på side 36. Foto: Das Büro 20

3 4 Det gode byliv skal leves til fods Arkitekt Jan Gehl og Mette Mogensen er stort set enige om, hvordan man skaber det gode byliv. 10 Tættere på global aftale om kviksølv 16 Få klima- og sparefif på mobilen 18 Fuglene får de våde enge tilbage To nye naturgenopretningsprojekter er med til at opfylde Danmarks forpligtigelser til international naturbeskyttelse. 25 Udvikling af intelligente energisystemer kræver tæt dialog 26 Fremtidens energisystem I en ikke så fjern fremtid vil forbrugere af el og varme også blive producenter og levere strøm, varme og køling til et intelligent energisystem. 30 Lille bil giver store forbedringer på cykelstierne Nøjagtige målinger af ujævnheder skal sikre bedre forhold for cyklister. 33 Ny metode skal forudsige oversvømmelser i vandløb og åer 36 Vi flyver kun, når solen skinner Vejr, vagtplaner og værkstedsreparationer indgår i en kompliceret planlægning, når cowis fly skal på vingerne. På jagt efter tørvejordens CO 2 Studentermedhjælpere fra COWI har gennemført håndboringer, der skal afsløre CO2-udslip fra dansk landbrugsjord 12 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 3

4 4 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Arkitekt Jan Gehl er en pioner i arbejdet med at erobre alverdens byer tilbage til menneskene. Fotos: Das Büro

5 Kartoffelrækkerne i København har alt, hvad der skal til for at gøre et sted godt at bo, mener arkitekt Jan Gehl. Arkitekt Jan Gehl og arkitekt i cowi Mette Mogensen er enige om, hvordan man skaber det gode byliv. Stort set. For ifølge Jan Gehl er bilisternes dage i byerne snart talte, mens Mette Mogensen mener, at biler og byliv hører sammen Det gode byliv er i øjenhøjde Af Eva Isager Den gode by kan ligesom en god fest få folk til at blive lidt længere. Tænk på Venedig, New York eller på havnefronten i Oslo. Her kan man bevæge sig langsomt af sted, mens man intenst oplever livet omkring sig. Virkeligheden er bare, at mange af verdens byer de seneste 50 år har mistet deres liv. De er proppet til med biler og højhuse på store græsplæner. Gaderne og pladserne er væk, og menneskene har mistet deres mødesteder. Arkitekt Jan Gehl er ophavsmand til sammenligningen mellem byen og festen og en pioner i arbejdet med at erobre alverdens byer tilbage til menneskene. Ingen anden har haft samme indflydelse på denne omlægning. Femoghalvfems procent af opgaverne i hans tegnestue i København foregår i udlandet, og blandt de seneste opgaver er rådgivning om, hvad der skaber godt byliv i New York, Mexico City, Guangzhou i Kina, Muscat og Melbourne i Australien. Ofte er forbilledet København, hvor Gehl begyndte at undersøge bylivet allerede i 1960 erne. Jan Gehl har netop udgivet bogen Byer for mennesker, som også snart foreligger på engelsk og kinesisk. Her beskriver han, hvordan man skaber menneskevenlige byer. Feature har bedt Jan Gehl og arkitekt og udviklingschef i cowi, Mette Mogensen, sætte ord på, hvad der giver godt byliv, og hvilke barrierer der er for byer på menneskenes betingelser. Det langsomme liv Jan Gehl (JG): Den gode by har et samspil mellem form og liv, det vil sige mellem rammerne og menneskets aktiviteter, men over hele verden har arkitekter i stigende grad haft fokus på formen. De udformer mærkelige bygninger som for eksempel ligner parfumeflasker og glemmer at tænke i helheden. Livet i byerne udvikles naturligt, når man kan sidde, gå eller cykle og opleve det, der foregår lige omkring en, for eksempel ved at kigge på andre mennesker eller på spændende facader. Men vi skal inviteres til det langsomme tempo. Mette Mogensen (MM): Opgaven ligger også i at få skabt sociale, økonomiske og miljømæssigt bæredygtige vilkår for at kunne realisere de kreative tanker om byen. Og så er det ærgerligt, at der ikke er flere arkitekter, som tegner boligkvarterer, hvor de rent faktisk gerne selv vil bo. JG: Ja, for de bor i Kartoffelrækkerne, som har alt, hvad der skal til Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 5

6 Det er ærgerligt, at der ikke er flere arkitekter, som tegner boligkvarterer, hvor de rent faktisk gerne selv vil bo Mette Mogensen, arkitekt og udviklingschef, COWI for at gøre et sted godt at bo. Men når de skal tegne for andre, går det ofte galt. Arkitektskolerne underviser heller ikke meget i, hvad der giver trivsel i byerne. Det har været vigtigt for mig at blive ved at holde fast i sagen, for i mange år har ingen andre taget sig af den. MM: Kommunerne er nødt til i højere grad at trække både developere og brugere, f.eks. borgere og detailhandel, tidligt ind i forløbet, så man sikrer, at der er behov for de syv etager eller den lille butik, og at der er nogen, der vil betale for det. Hvis man vil have liv i stueetagerne med små butikker og cafeer, må kommune og developer se på lejeniveauet, så den type lejere overhovedet kan være med. JG: Før man udviklede havnekvarteret Aker Brygge i Oslo, tænkte man først i havneliv og derefter i bygninger, og resultatet er, at mennesker hver sommerdag besøger bydelen. I Københavns Havn gjorde man det modsatte, og i det hele taget er developerne i Danmark usædvanligt lidt dygtige i forhold til en række interessante nye bebyggelseseksempler i Norge, Tyskland og Holland. Københavns bedste nye bebyggelse ligger i øvrigt på havnen i Malmø. Det gælder mange steder i verden, at man anlægger byer og bydele, som tager sig flot ud fra luften, men er håbløse i øjenhøjde. Menneskets sanser er udviklet til at opleve byen, når vi bevæger os til fods med fem kilometer i timen. Derfor er jeg fortaler for en særlig omhyggelig behandling af stueetagerne. Hvis høje huslejer kvæler liv og variation i stueetagerne, må huslejerne sættes ned her og hæves på de øvrige etager. Omvendt kan godt byliv give mulighed for højere huslejer, som får investorer med på 6 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi

7 De to arkitekter, Mette Mogensen og Jan Gehl, er enige om, at biltrafik står i vejen for det gode byliv. at omlægge byer. Da Broadway i New York blev lukket for trafik flere steder, og folk opholdt sig længere der, steg huslejerne 75 procent. Bilerne er på vej ud af byen De to arkitekter er enige om, at biltrafik kan forhindre det gode byliv, så hvad stiller man op med bilerne? MM: Planlæggerne skal tænke bilerne ind i nye bydele. Bilerne er en del af vores byliv, og hvis jeg skal skynde mig på arbejde, tager jeg bilen. Byer er ikke kun rammer om kaffedrikning og fritid, men er steder, som man skal til og fra og igennem. JG: Jeg er ikke imod biler, men for mennesker, men Mettes tid som bilist er ved at rinde ud. Det er ikke længere muligt at betjene alverdens byer med biler, for der er hverken plads eller energi til dem, og i de næste 20 år vil trafikmængden falde, fordi vi får bedre kollektiv transport og trængselsafgifter. Desuden er flere af verdens storbyer, deriblandt New York, Melbourne og Sydney, ved at anlægge cykelnetværk efter københavnsk forbillede. Den gode by giver oplevelser og er sund og bæredygtig, og cykling bidrager til det hele. Også i den tredje verden er man begyndt at anlægge cykelstier samtidig med, at den kollektive transport forbedres. Det gælder blandt andet for Bogotá i Den gode by har et samspil mellem form og liv, det vil sige mellem rammerne og menneskets aktiviteter Jan Gehl, arkitekt Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 7

8 Colombia. De hurtigt voksende byer i den tredje verden er verdens største problem, men en byplanlægning, som tager hensyn til menneskene, for eksempel ved at anlægge fortove, cykelstier og en velfungerende offentlig transport, kan hjælpe de fattige i hverdagen. MM: Udfordringerne i den tredje verden er selvfølgelig i en anden skala end i den vestlige verden, og landenes miljømæssige problemer er med til at undergrave en god byudvikling. Men i Danmark har vi stadig uløste problemer, for eksempel med de nye bydele i forstæderne. JG: I Danmark er vi svage med nybyggeri, men generelt er der en positiv udvikling i gang, og jeg vil gerne inspirere resten af verden med tankerne om en mere menneskeorienteret byplanlægning. Jeg vil have developere og myndigheder til at forstå, at mennesker i byerne skal behandles med indføling og omsorg, og at det er bedre at stille bænke op end at bygge 12-etagers højhuse og håbe, at menneskene kommer Mette Mogensen, arkitekt og udviklingschef, Oslo På Karl Johan i Oslo er der et rigt caféliv og langsom færden, og cafégæster og gående har frit udsyn til hinanden. Jan Gehl vil gerne inspirere resten af verden med tankerne om en mere menneskeorienteret byplanlægning. Lyon Gader og pladser skal helst byde alle aldersklasser på oplevelser. Drengen bliver draget af springvandet på Place des Terreaux i Lyon i Frankrig. 8 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Planlæggere skal tænke Byliv bilerne ind i nye bydele, mener Mette Mogensen.der vi

9 New York I 2009 blev Broadway i New York lukket for trafik flere steder, og det har givet helt nye muligheder for det gode, langsomme byliv. Brighton New Road i den engelske by Brighton er blevet omlagt fra almindelig trafikgade til fodgængerprioriteret gade. Nu kører bilerne på fodgængernes betingelser, og gaden bruges til mange flere aktiviteter. Rom Hvis stueetagerne er rige på variationer og detaljer, bliver byturene fulde af oplevelser. Her får forbipasserende et kig ind til aktiviteterne i et pizzeria i en af Roms smalle gader. Paris Spændende stueetager er med til at forme den gode by i øjenhøjde. Billedet er fra en gade i det centrale Paris. rker Internationalt Oslo I havnekvarteret Aker Brygge i Oslo blev antallet af bænke for nogle år siden fordoblet, og resultatet er en tilsvarende fordobling af antallet af folk, der sidder i området. Singapore Singapore har tæt trafik og mange skyskrabere, men smalle gågader som denne giver indbyggere og turister åndehuller og oplevelser. New York City Løse stole giver komfortable og fleksible opholdsrum i Bryant Park i New York. Brugerne kan frit flytte rundt på stolene. Fotos: Gehl Architects nyhedsmagasin fra cowi 9

10 I 2013 skal der indgås en global aftale om at begrænse udledningen af kviksølv Tættere på global aftale om kviksølv Foto: Polfoto Kviksølv skader hjernen og nervesystemet Kviksølv selv i små mængder skader hjernen og nervesystemet især hos fostre. Undersøgelser i USA har vist, at ca. otte procent kvinder har en koncentration af kviksølv i blodet, der potentielt ville kunne skade deres ufødte børn. Den alvorligste kilde til kviksølvforgiftning er fisk og andre fødevarer med tilknytning til vandmiljøet. Men man kan også optage kviksølv gennem f.eks. amalgamfyldninger i tænderne. Kilde: Miljøstyrelsen Af Kathrine Schmeichel Tres år efter at verden oplevede sin første masseforgiftning med kviksølv, hvor en hel generation af børn i Minamata i Japan blev født med lammelser og skader i nervesystemet, er vi på vej mod at få en global aftale om at begrænse det giftige grundstof. Forureningen i Minamata blev ophobet i fisk, der senere blev spist af lokalbefolkningen. Selv om de rystende fotos af forkrøblede og hjerneskadede børn gik verden rundt i slutningen af 1960 erne, var det så sent som i 2003, at den første sten blev lagt til en global aftale om begrænsning af den farlige miljøgift. Bag den fælles erkendelse lå en FN-rapport, som cowi var hovedkraften bag, og som overordnet gav et billede af, hvilken rolle kviksølv spiller i samfundet. Ifølge kviksølvspecialist i cowi Jakob Maag der har været med til at udarbejde rapporten er verdens lande i FN-regi siden 2003 mødtes hvert andet år for at fortsætte diskussionen om, hvad landene i fællesskab kan gøre for at begrænse udslippet af kviksølv. I juni 2010 blev det første møde i Intergovernmental Negotiating Committee (INC1), der sigter mod at indgå en bindende global aftale i 2013, afholdt i Stockholm med Nordisk Ministerråd som vært. Danmark og Norden er blandt de lande, der er nået længst med at udfase kviksølv. Alene i Danmark har vi inden for de sidste år nedbragt det årlige forbrug af kviksølv fra 16 ton til under to tons, samtidig med at det samlede danske udslip af kviksølv til naturen er faldet til mindre end en tredjedel. Men resten af EU og de fleste vestlige lande er også kommet langt på området, siger Jakob Maag, som ser lyst på fremtiden: Der er gode chancer for, at den langvarige forhandlingsproces vil bære frugt i form af en global aftale om kviksølv i Jakob Maag, kviksølvspecialist, 10 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi

11 Billede: The Reframing Initiative En mental pause i en hektisk hverdag I midten af august blev metrostationen på Kgs. Nytorv i København omdannet til en rolig oase med blødt lys og lyde, mens borgerne kunne nyde fem videoer med balletdans direkte på de rå betonvægge. Ideen bag kunstværket var at udnytte den fysiske pause på vej ned ad rulletrappen, så det blev en mental pause. Bag projektet stod Urban Forest med kunstnerne Cecilie Waagner Falkenstrøm og Patrick Coard i spidsen. cowis lysgruppe har ydet teknisk rådgivning i forbindelse med lys og video. Urban Forest er det første i rækken af kunstprojekter, der efter planen skal opføres i London, Paris, New York og Nikolaj Birkelund Pedersen, lysdesigner, Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 11

12 9.000 boringer afslører CO2- udslip Atmosfæren bliver hvert år belastet af store mængder CO 2 fra landbrugsjord. Det sker, når organisk materiale i tørvejorder bliver omsat, og CO 2 afgasser

13 Skagerrak North Sea Sweden Danmark Gudenåen Kattegat København 1 Boreudstyret er pakket sammen på en ATV, som forcerer det ujævne terræn. Baltic Sea 2 Jordprøven bliver trukket ud af det hule bor. Germany 3 Jordprøven kommer ud som en perfekt borekerne Af Henrik Olsen En snerrende lyd vokser i styrke, mens den terrængående, firehjulede motorcykel zigzagger sig vej langs åen mellem forbløffede, rødbrogede kvier. MC-rytteren standser motoren, tager den sorte og alt for varme styrthjelm af og orienterer sig i landskabet. Vi står ved et af Danmarks smukkeste vandløb, Gudenåen, i det østlige Jylland, og lærken har igen overtaget lydscenen, mens køerne nysgerrigt nærmer sig det knaldrøde køretøj. Men det er nu ikke lærkesangen eller udsigten over ådalen, der har lokket Kristoffer ud på landet. Han og 25 andre studentermedhjælpere fra cowi har brugt sommerferien på at indsamle jordprøver fra håndboringer, som de har foretaget i vådområder fordelt over hele Danmark. Boringerne, som udføres for Aarhus Universitet, skal afsløre, hvor meget kulstof der er ophobet i vådområdernes tørv, og hvor store mængder CO 2 der afgasser fra tørvejorderne. Det er nemlig ikke kun bilernes udstødning og kulkraftværkernes skorstene, som presser atmosfærens CO 2-indhold i vejret og bidrager til den globale opvarmning. De danske tørvejorder afgasser i omegnen af 1 million tons CO 2 hvert eneste år, eller hvad der svarer til fem procent af CO2-udledningen fra den danske elproduktion. Kortlægningen vil afsløre præcist hvor meget. Hvor meget CO 2, jorden afgasser, afhænger både af dens indhold af kulstof i form af organisk materiale og af den måde, jorden bliver dyrket på. Derfor har forskere fra Aarhus Universitet igangsat dettte projekt, hvor tørvejordernes indhold af kulstof kortlægges på landbrugsarealer over hele Danmark. Når forskerne sammenholder kulstofindhold og dyrkningspraksis, kan de sætte præcise tal på CO 2-afgasningen og anvise muligheder for at reducere CO 2-udledningen ved en eventuel ændring af dyrkningspraksis. Kartofler skader klimaet En effekt af denne kortlægning kan for eksempel blive, at man holder op med at dyrke kartofler på tørvejord, forklarer forskningsleder Mogens H. Greve fra Aarhus Universitet. Man har nemlig en meget dyb jordbearbejdning i forbindelse med kartofler, og man jordbearbejder flere gange. Først pløjer man jorden og lægger kartoflerne, så hypper man, og når man tager kartoflerne op, så får jorden en omgang til, uddyber forskningslederen. Studentermedhjælper Kristoffer Nielsen indsamler jordprøver med håndbor. Analyser af prøverne hjælper med at vurdere CO 2-udslip fra landbrugsjorden. Fotos: Niels Åge Skovbo Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 13

14 4 Med GPS måler man borepositionen. 5 Jordprøvens bestanddele, kalkindhold og som her PH-værdi bliver vurderet på stedet, inden prøven bliver indsendt til laboratoriet, der måler det organiske indhold. 6 En gul pind markerer borelokaliteten, så stedet kan genfindes Når tørvejorden på den måde bliver rodet op til stor dybde, kommer der store mængder ilt ned til tørven. Ilten omsætter det organiske materiale til CO 2, som gasser af til atmosfæren og bidrager til den globale opvarmning. Hvis man i stedet går over til græs- eller korndyrkning, vil man få en klimagevinst. Danmark bruger resultaterne i CO 2-regnskabet, der skal vise, om vi lever op til forpligtelserne i Kyoto-aftalen. Danmark skal i 2012 reducere udledningen med 21 procent i forhold til Kortlægningen vil formentlig afdække, at vi er tættere på målet, end vi troede. Tre boringer mere Kristoffer pakker boregrejet sammen og banker en lille gul pind i jorden til markering af borestedet. Den snerrende motorlyd overdøver for en kort stund lærkesangen, inden den tungt læssede motorcykel forsvinder ud i horisonten. Kristoffer har stadig tre boringer tilbage på eftermiddagens Mogens Martinez, sektionsleder, H. Greve, forskningsleder, Aarhus Universitet, Når tørvejord bliver pløjet, trænger ilt (O2) dybt ned i jorden og omdanner det organiske materiale til CO2. Illustration: COWI 14 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi

15 CO 2 -udledningen fra markerne er overvurderet Der er langt mindre tørv i dansk landbrugsjord og dermed også mindre afgasning af CO2 end hidtil antaget Af Henrik Olsen Nitusinde håndboringer udført af cowis feltfolk skal afsløre, hvor meget CO 2 der afgasser fra tørveholdige landbrugsjorder, når det organiske materiale bliver omsat. Men allerede inden de sidste boringer er i hus, kan forskere fra Aarhus Universitet konstatere, at der er godt nyt for klimaet. Det viser sig nu, at op mod 40 procent af de arealer, vi troede var tørvejord, faktisk ikke består af tørv, fortæller forskningsleder Mogens H. Greve fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet. Det betyder, at forskerne hidtil har overvurderet CO 2-afgasningen fra de danske landbrugsjorder og dermed klimabelastningen fra dansk landbrug. Tørvejord står nemlig for langt den største del af CO 2-udledningen fra de danske marker på grund af iltningen af tørvens kulstofindhold. de nye boreprøver kan forskerne nu dokumentere, at der rent faktisk er sket en forøgelse af kulstoffet i jordlagene. Det betyder, at vi ikke skal købe så mange CO 2- kvoter for at leve op til Kyoto-aftalen, forklarer Mogens H. Greve. Danmark er nemlig nødt til at opkøbe CO 2-kvoter i udlandet, hvis ikke vi reducerer CO 2-udledningen med mindst 21 procent i forhold til Med de nye boredata er Danmark kommet et lille skridt nærmere Mogens Martinez, sektionsleder, H. Greve, forskningsleder, Aarhus Universitet, Afbrændingsforbud gavner klima og dansk økonomi De foreløbige analyser af landbrugsjorden viser også en klimapositiv effekt af det danske stop for halmafbrænding på markerne, som blev indført i slutningen af 1980 erne. Derfor er halmen lige siden blevet pløjet ned i jorden efter høst, og halmens kulstofindhold er blevet sendt i depot i jordlagene i stedet for at blive brændt af som CO 2. Flere af borelokaliteterne er identiske med de steder, som blev undersøgt før afbrændingsforbuddet. Med Der bruges håndbor til at indsamle jordprøver. Foto: Niels Åge Skovbo Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 15

16 En ny mobil- og internetbaseret CO2 Guide kan inspirere virksomheders medarbejdere til en grønnere og billigere hverdag Klima- og sparefif på mobilen Af Kathrine Schmeichel Sig godnat til de elektriske apparater ved at slukke på kontakten, og spar tusindvis af kroner. Tag eget indkøbsnet med ud at handle, og spar 500 kroner om året ved at fravælge plastikposer. Drik øl i stedet for vin, som koster fire gange så meget CO 2 at fremstille. Det er nogle af de råd og fif, man kan få på den nye mobil- og internettjeneste CO 2 Guide som cowi har været med til at udvikle sammen med firmaet Mobile Identity, der bl.a. står bag mobiltelefontjenesten Mobile Fitness. Projektleder Henrik Sand, cowi, siger om produktet: CO 2 Guide består af en hjemmeside og en applikation med quizzer, nyheder, videoer, shopping-guides og en CO 2-beregner, som man også kan downloade til sin mobiltelefon. Målgruppen er i første omgang offentlige og private virksomheder, der ønsker at inddrage deres medarbejdere i implementeringen af virksomhedens klimastrategi ved at gøre klimaindsatsen jordnær og nærværende i hverdagen. CO 2 Guiden er netop en udløber af cowis egen klimastrategi. CO 2 Guiden er resultatet af et ønske om at være med til at inspirere den enkelte cowi-medarbejder til en mere klimavenlig adfærd. Det er dog helt frivilligt, om de vil bruge CO 2 Guiden, men jeg tror, at mange bliver grebet af, hvor let det er at gøre en positiv forskel for både klimaet og husholdningsbudgettet, siger Henrik Sand og tilføjer: Ved at afprøve CO 2 Guiden på cowis egne medarbejdere, høster vi gode erfaringer, så vi løbende kan forbedre produktet. CO 2 Guiden understøttes mest optimalt med den viden, cowi har om, hvordan virksomheder kan arbejde konkret med klimaforebyggelse og Henrik Sand, projektleder, Foto: Mobile Identity 16 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi

17 Modelbillede: Arkitektfirmaet C.F. Møller Aalborg får innovativ stibro i glasfiber En helt ny slags stibro er på tegnebrættet i Aalborg, hvor fodgængere, cyklister og handicappede får mulighed for at skyde genvej over Limfjorden. Kulturbroen, der efter planen skal hægtes uden på den eksisterende jernbanebro fra Aalborg til Nørresundby, bliver udført i fiberkomposit, der udvendigt består af glasfiberplader med en kerne i polyester. Materialet har på en gang høj styrke, er let og korrosionsbestandigt. cowi, som rådgiver Aalborg Kommune, er i gang med at udføre projekteringen af stibroen efter et udbud, som cowi vandt i maj Jan Find, projektleder, Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 17

18 Sverige Danmark Henne Bogense To nye naturgenopretningsprojekter er med til at opfylde vådtilbage Danmarks forpligtelser til international naturbeskyttelse Danmark får sine områder 18 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi

19 Af Christina Tækker Trækfuglene kan glæde sig til at få et nyt sted at hvile benene på deres trækrute ned langs den jyske vestkyst. Danmarks engang næststørste sø, Fiilsø ved Henne i Vestjylland, bliver nemlig genskabt med enge, rørsumpe og græsmarker rundt om. Også Nordfyn får et vådområde tilbage, når man fjerner nogle diger ved Bogense for at genskabe et unikt naturområde til glæde for vadefuglene. Sammen med naturgenopretningen af Lille Vildmose medvirker projekterne til, at Danmark opfylder sine internationale forpligtelser til at beskytte naturen. Områderne ligger nemlig i Natura 2000-områder, der er internationale naturbeskyttelsesområder udpeget efter Fuglebeskyttelsesdirektivet og Habitatdirektivet. Bag de tre projekter står den private fond Aage V. Jensen Naturfond, der arbejder for at bevare, beskytte, udvikle og synliggøre danske naturværdier. cowi er projektleder på alle opgaverne. Foto: Scanpix Natura 2000-direktiverne I EU er værdifulde naturområder, vilde dyr og planter beskyttet via Natura 2000-direktiverne. I hele EU er der udpeget Natura 2000-områder og alene i Danmark 261 habitatområder og 113 fuglebeskyttelsesområder. Natura 2000-direktiverne betyder desuden en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter. For eksempel er flere ret almindeligt udbredte danske dyrearter omfattet af disse bestemmelser det gælder blandt andet alle arter af flagermus, spidssnudet frø, stor vandsalamander og markfirben. Kilde: COWI Kysterne skal sikres mod klimaforandringer De kommende naturplaner vil sætte fokus på Danmarks forpligtelser til at beskytte og forbedre naturområder af international betydning. Det er derfor meget glædeligt, at det ikke kun er staten, men også private lodsejere og fonde, som tager initiativ til den nødvendige naturgenopretning, siger Niels Riis, der er seniorprojektleder i cowi. Han peger på, at projektet på Nordfyn indebærer, at øhavet ud for Gyldensteen ved Bogense genopstår, når det inddæmmede land bliver oversvømmet. Samtidig er det en styrkelse af naturtyper, som ville komme under kraftigt pres fremover som følge af klimaforandringer. Projektet er det første store såkaldte uddigningsprojekt i Danmark, hvor man på grund af den stigende havvandstand fjerner digerne for at genskabe lavvandede fjordområder og strandenge. Vi er nødt til at overveje, hvordan vi vil sikre kysterne mod de kommende klimaforandringer. Når havene stiger, forsvinder det lave vand og strandengene foran digerne. Det giver mindre plads til blandt andet vadefuglene, siger Niels Niels Riis, seniorprojektleder, Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 19

20

21 Drømmehuset Æstetik, indretning og energirigtige løsninger skulle gå op i en højere enhed i familien Bojsens nybyggede hus i energiklasse 1. Selv om projektet tog dobbelt så lang tid som forventet, gik familiens drøm i opfyldelse Af Christina Tækker Huset er måske endda blevet bedre end forventet, siger Dorte Bojsen, mens hun sidder i det åbne køkken en regnfuld eftermiddag i september. Sammen med sin mand, Henrik Bojsen, har hun været med til at bygge deres drømmebolig på en højtliggende grund i Elsted 12 kilometer uden for Århus. Udefra er det ikke umiddelbart til at se, at det er et hus i energiklasse 1. Men tyk isolering, lavenergivinduer, et boligventilationsanlæg og jordvarme er blandt nogle af de afgørende elementer for, at huset kommer op i energiklasse 1. I skuret er der installeret et elstik, hvor den kommende elbil skal oplades, og taget hælder mod syd, så der med tiden kan monteres solpaneler. Desuden signalerer de mørke eternitplader af fibercement på husets facade og den runde form på loftet i overetagen, at der ikke er tale om et helt almindeligt hus. Rundt om huset er der anlagt en 120 m 2 stor træterrasse. Græsset, som blev sået i august, har givet pote i form af en hurtig spiring. I haven er der gjort plads til et bed til krydderurter, køkkenhave, nydebænk og et havebassin. Fotos: Niels Åge Skovbo

22 En forpligtelse til at vise vejen Det har ikke været uden problemer at opføre boligen. Kunsten var nemlig at bygge et hjem, som både var interessant og smukt at se på, og som samtidig levede op til fremtidens energikrav. Resultatet blev, at byggeprocessen tog dobbelt så lang tid, som familien havde regnet med. Beslutningen om at bygge nyt inspirerede os til at arbejde med ideen om et hus, der både er smukt og harmonisk, og som belaster miljøet mindre. Jeg kan godt lide tanken om, at vi selv har gjort en indsats for at begrænse klimaproblemerne, og samtidigt har det været sjovt at se, hvor langt vi har kunnet strække den, siger projektleder i cowi Henrik Bojsen. Med en baggrund som grøn guide i Århus Kommune og specialist i digital borgerkommunikation inden for fysisk planlægning er det en drøm for Henrik Bojsen at få mulighed for at udleve sine grønne idealer. Han mødte sin hustru på Vallekilde Højskole, hvor der med hans egne ord var en sund interesse for vedvarende energi og økologi. Allerede for 20 år siden begyndte familien at bygge energirigtige løsninger, da de installerede en solfanger og senere jordvarme i deres gamle hus. Så det var naturligt for Bojsen at bygge det nye hus med energirigtige løsninger. Familien indrømmer dog, at det var svært at få den rigtige fornemmelse af huset, mens det endnu var på tegnebrættet. Jeg havde mine betænkeligheder, når arkitekten gerne ville rykke rundt på vores ideer. Jeg var bekymret for, om vi ville blive stegt om sommeren med de store vinduer, der går fra gulv til loft. Men det gjorde vi ikke, selv om der var 32 grader udenfor i sommer. Og så frygtede jeg, at det blev for kirkeagtigt at sidde her i køkkenet med seks meter til loftet. Men det føler jeg ikke. Nu mangler vi blot at sætte vores egne spor, siger Henrik Bojsen. 1 Billigere i drift end ventet Med certifikatet energiklasse 1 skulle huset bruge halvt så meget energi til opvarmning og varmt vand, som hvis det var bygget efter normen i det gældende bygningsreglement BR08. Men familien er kommet endnu længere ned i energiforbrug, fordi huset er mere tæt end forudsat. Jeg kan se, at huset er billigere i drift end forventet. Brugsvandet har ikke rykket meget på elmåleren her i sommer. Husets tæthed betyder, at der ikke er træk, og at vi aldrig går rundt og fryser. Her midt i september er der stadig ikke tændt for varmen i huset, fortæller Henrik Bojsen. Under hele byggeprocessen har alle interesserede kunnet følge hans overvejelser og bekymringer på bloggen Klimahus. For klimaet er en alvorlig sag, mener Henrik Bojsen: cowi er en væsentlig spiller på klimaområdet i forhold til stat, kommuner og virksomheder, men det kan være svært at gennemskue, hvad man kan gøre i privaten for at skåne klimaet. Med min blog har jeg vist, hvordan man kan gå foran og udføre et byggeprojekt, der er konkret, hverdagsagtigt og Henrik Bojsen, projektleder, byudvikling.wordpress.com 2 Helt privat Hvad sagde venner og familie til jeres byggeprojekt? Er I ikke snart færdige? Ville I gøre det igen, hvis I vidste, hvad det indebar? Tidsforskydningen på et halvt år har været besværlig. Vi ville nok tage nogle andre forholdsregler. Men vi ville gøre det igen og lade COWI-kolleger styre byggeprocessen. Har I snydt med løsninger, der ikke er klimavenlige? Vi har sat lys i vandhanen i køkkenet, selv om det er noget svineri. Og så er der gulvvarme i garagen, der også er fuldt isoleret. Terrassen på 120 kvadratmeter var strengt taget heller ikke nødvendig. Hvilken energiløsning er I mest glade for? LED-spots betyder meget for energiforbruget. Men også tæt- heden i huset. Vi står op om morgenen og opvarmer huset med vores kroppe. Det er sejt. Luftanlægget cirkulerer varmen i hele huset også selv om der er højt til loftet.

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN Solen giver lys og skaber liv. På bare halvanden time sender solen så meget energi ned til jorden, at hele verdens energiforbrug kan dækkes i et helt år. Det

Læs mere

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Befolkningsudvikling + økonomisk vækst + urbanisering + miljøudfordringer = Grøn vækst Vi er på vej ind i den antropogene

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID

Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID Drop bilen, tag cyklen! Grønneste hovedstad i EU 2014 CITY MAGAZINE LÆS OM KØBENHAVNS GRØNNE FREMTID 1 EUs grønneste hovedstad 2014 København har et grundareal på 74,4 km2, med et befolkningstal på 541.989

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Verdens første brintby

Verdens første brintby Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

CLEVER TEMA: Opladning

CLEVER TEMA: Opladning Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Ny energi uddannelse på SDU

Ny energi uddannelse på SDU Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur

Læs mere

Danmarks byer fra nye vinkler

Danmarks byer fra nye vinkler Danmarks byer fra nye vinkler DDSby Danmarks Digitale Skråfoto Danmarks byer fra nye vinkler Behovet for visuel dokumentation er stigende. Detaljeret dokumentation af både land- og byområder er efterspurgt

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Caverion Energi og miljø

Caverion Energi og miljø Energi og miljø Kompetencer i afdelingen (Bent Ole Jonsen) Markedsschef Energi og Miljø Afdelingschef Atea IT Building System. Direktør Solar A/S, afdelingen Klima og Energi Tidligere resultater og arbejdsområder:

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Menneskevenlige, bæredygtige g byer

Menneskevenlige, bæredygtige g byer Menneskevenlige, bæredygtige g byer Veksø Taulov 19.maj 2010 Lars Gemzøe Arkitekt M.A.A. Lektor i Urban Design Associeret partner, GEHL Architects ApS Urban Quality Consultants Nye udfordringer Sundhed

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen Energi på lager Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer Elisabeth Wulffeld Anne Hansen CASE Catalysis for Sustainable Energy 1 Energi på lager DTU 1. udgave, 1. oplag, 2011 Oplag:

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Kina i dag. Kina i dag

Kina i dag. Kina i dag Kina i dag Kina i dag I Kina bor der cirka 1,3 milliard indbyggere. 300 millioner af dem er lige så rige eller meget rigere end folk i Danmark. 1 milliard kinesere er fattige. Der er stor forskel på, hvordan

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Energieffektivisering af bygninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Krav til bygninger nu og fremover Bygningsreglementet blev strammet i 2006 for nye bygninger med omkring 25 % for eksisterende bygninger

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi

Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi Fremtidens intelligente energisystemer Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi jha@cowi.dk 1 Visionen Intelligente energisystemer er, hvor varme, køling og el er tænkt sammen, hvor forbrug og produktion

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

KØB ABONNEMENT ABONNEMENT & KUNDECENTER LÆS AVISEN POLITIKEN PLUS POLITIKEN BILLET ANNONCER PRIVATLIVS

KØB ABONNEMENT ABONNEMENT & KUNDECENTER LÆS AVISEN POLITIKEN PLUS POLITIKEN BILLET ANNONCER PRIVATLIVS Side 1 af 15 KØB ABONNEMENT ABONNEMENT & KUNDECENTER LÆS AVISEN POLITIKEN PLUS POLITIKEN BILLET ANNONCER PRIVATLIVS Projektet 'Landmanden som Vandforvalter' har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrations

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Region Hovedstaden Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Det gode liv I Region Hovedstaden arbejder vi for at skabe vækst, for vækst og livskvalitet

Læs mere

Fjernkøling: det billige, stabile og CO2-venlige valg!

Fjernkøling: det billige, stabile og CO2-venlige valg! Fjernkøling: det billige, stabile og CO2-venlige valg! Fordele ved fjernkøling Miljøfordele betydelig CO2-reduktion (op til 70 %) Lavere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger ØKONOMIbesparelser på op

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning

Bæredygtig energiforsyning Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning i og udfordringer d i lovgivningen v/anders Johan Møller-Lund, energiplanlægger, Odense Kommune (v/mette Rude, funktionsleder,,

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre Livsstil 20.02.2016 kl. 11:10 Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre AF Anita Jensenius Hos familien Simonsen i Albertslund har en ambitiøs energirenovering ført til forbedret indeklima, æstetisk

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Højgaarden - Vestbjerg

Højgaarden - Vestbjerg Højgaarden - Vestbjerg Nyt attraktivt boligområde i Vestbjerg tæt på bylivet og midt i naturen! INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Vestbjerg 06 boligoversigt 02 OMRÅDET 07 Byggegrunde 03 Vision 08 Grundoversigt 04

Læs mere

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker Energinet.dk energi til dig og Danmark Vi forbinder energi og mennesker Kom indenfor Når du træder ind ad døren i Energinet.dk, træder du ind i en virksomhed, der arbejder for dig og Danmark. Det er vores

Læs mere

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen Velkommen til Strandkanten - med tæerne i havet og byen i ryggen Da Strandkanten endnu ikke er færdigbygget, er brochurens billeder af bygningen og interiør ikke rigtige fotos, men såkaldte arkitekt 3D

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Celleprojektet. Kort fortalt

Celleprojektet. Kort fortalt Celleprojektet Kort fortalt Marked og økonomisk effektivitet Forsyningssikkerhed Miljø og bæredygtighed 2 Forord Celleprojektet er et af Energinet.dk s store udviklingsprojekter. Projektet skal være med

Læs mere

Green Lighthouse. Byens Netværk Tekst og foto: Christina Bennetzen

Green Lighthouse. Byens Netværk Tekst og foto: Christina Bennetzen Green Lighthouse Byens Netværk 27.10.09 Tekst og foto: Christina Bennetzen Green Lighthouse er Københavns Universitets nye klimavenlige hus, som skal fungere som mødested for de studerende ved det Naturvidenskabelige

Læs mere

Et kig ind i fremtiden: Den almene boligsektor. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Et kig ind i fremtiden: Den almene boligsektor. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Et kig ind i fremtiden: Den almene boligsektor Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader på vej fra oase til

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Byens Netværk 14.01.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Hvordan bygger man ægte CO2 neutralt? Det får vi svar på i Vassingerød, hvor høreapparatproducenten Widex nu

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi De globale mål om forsyningssikkerhed og markant reduktion af CO 2 skal opfyldes gennem større energieffektivisering og meget mere brug af

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

VM Bjerget. Byens Netværk arrangement 11.04.08. Tekst: Kasper Boye Foto: Christina Bennetzen

VM Bjerget. Byens Netværk arrangement 11.04.08. Tekst: Kasper Boye Foto: Christina Bennetzen VM Bjerget Byens Netværk arrangement 11.04.08. Tekst: Kasper Boye Foto: Christina Bennetzen Det kølige blæsevejr netværket mødtes i uden for en byggeplads i Ørestad City fredag den 11. april var en passende

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det Rubow Arkitekter, Københavns Ejendomme (KEjd) og Cenergia Energy Consultants arbejder sammen på et europæisk projekt, hvis formål er at få en bredere viden om energi effektivitet og mulighederne for etablering

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere