eptember 2008 Rapport fra arbejdsgruppen om terror og arbejdsskadesikring
|
|
- Oliver Vestergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 eptember 2008 Rapport fra arbejdsgruppen om terror og arbejdsskadesikring 1
2 Indholdsfortegnelse 1 Kapitel 1. Arbejdsgruppens kommissorium og sammensætning 1.1. Kommissorium 1.2. Arbejdsgruppens sammensætning 2 Kapitel 2. Sammenfatning af arbejdsgruppens drøftelser samt arbejdsgruppens anbefalinger 3 Kapitel 3. Arbejdsgruppens nedsættelse og arbejde 3.1. Baggrunden for arbejdsgruppens nedsættelse 3.2. Baggrunden for arbejdsgruppens arbejde Retsusikkerhed med hensyn til dækning af terror efter arbejdsskadesikringsloven Terrortruslen og arbejdsgivernes ansvar Den økonomiske trussel mod forsikringsselskaberne Samlet erstatning 4 Kapitel 4. Dækningen efter nugældende regler i arbejdsskadesikringsloven 4.1. Grundlæggende principper Objektivt ansvar Årsagssammenhæng 4.2. Relevant praksis Almindeligt virkende skadevoldende påvirkninger Vold under arbejdet Principielle udtalelser Erfaringer fra besættelsestiden Opsummering vedrørende relevant praksis 4.3. Redningsfolk, politi, presse, udsendte medarbejdere m.v Ansatte i målvirksomheder 4.5. Redning af menneskeliv arbejdsskadesikringslovens 4, stk. 2, litra 3) og 4) 4.6. Lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige 5 Kapitel 5. Erstatning fra offererstatningsordningen og private forsikringer 5.1. Offererstatningsordningen Forholdet til arbejdsskadesikringsloven Nedsættelse eller bortfald af erstatning Straffelovens Særligt i forhold til reddere, politi m.v Erstatning for personskader forvoldt i udlandet Erstatningsnævnets behandling 5.2. Private forsikringer 6 Kapitel 6. Forsikringsforhold 6.1. Forsikringsmæssig afdækning af terrorrisikoen i et arbejdsskadesystem 6.2. Genforsikringsmuligheder 2
3 6.3. Statsgarantien i lov om arbejdsskadesikring Behovet for en supplerende statsgaranti 7 Kapitel 7. Andre landes erfaringer med terrorskader i forhold til arbejdsskadesikringen 8 Kapitel 8. Modeller for en fremtidig ordning 8.1. Balancen mellem arbejdsskadesikringen og offererstatningsordningen 8.2. Ressourceberedskab 8.3. Terrordefinition 8.4. Administration 8.5. Lovmodeller Model 1: terrorskader dækkes ikke efter lov om arbejdsskadesikring Model 2: dækning af redningsfolk m.v Model 3: dækning af redningsfolk samt personer i målvirksomheden Model 4: offererstatningsordningen er primær i forhold til arbejdsskadesikringen Model 5: en administrationsmodel 9 Kapitel 9. Økonomiske beregninger over modellerne 3
4 Kapitel 1. Arbejdsgruppens kommissorium og sammensætning 1.1. Kommissorium Arbejdsgruppen blev nedsat af beskæftigelsesministeren i marts 2008 med følgende kommissorium: Kommissorium for arbejdsgruppen om terrorskader og arbejdsskadesikring Beskæftigelsesministeren nedsætter en arbejdsgruppe, der skal vurdere behovet for justeringer af arbejdsskadesikringsloven i forhold til terrordækning. Arbejdsgruppen tager udgangspunkt i rapporten af 8. februar 2008 fra arbejdsgruppen om terrorforsikring under Økonomi- og Erhvervsministeriet, der har foreslået, at der oprettes en terrorforsikringsordning vedrørende bygninger mv. som bl.a. indebærer en statslig garanti på op til 15. mia. kr. Baggrund Arbejdet i arbejdsgruppen om terrorforsikring under Økonomi- og Erhvervsministeriet har ført til den erkendelse, at der er usikkerhed om, i hvilket omfang arbejdsskadesikringen dækker personskader opstået ved terrorhandlinger, som rammer virksomheder og ansatte. Arbejdsgruppen har derfor anbefalet, at der nedsættes en arbejdsgruppe i Beskæftigelsesministeriets regi, der skal undersøge dette samt pege på løsninger på arbejdsskadeområdet. En mulig usikkerhed opstår, fordi der ikke er udtrykkelige regler i arbejdsskadesikringsloven om terrorskader. Det betyder, at lovens almindelige principper for anerkendelse af arbejdsskader skal anvendes. Efter lovens almindelige principper er det en betingelse for ydelser efter loven, at skaden er forårsaget af arbejdet eller arbejdsforholdene, som arbejdsgiveren forudsætningsvist har bestemmelsesretten over. Dette udgangspunkt medfører, at ansatte i virksomheder, der er udvalgt som mål for terrorhandlinger på grund af virksomhedens produktion, formentlig er sikret efter arbejdsskadesikringsloven. Det vil imidlertid ofte være vanskeligt i praksis at afgøre, om en virksomhed var mål for en terrorhandling. Det er ligeledes usikkert, om personer, der arbejder i tilstødende virksomheder samt personer, der opholder sig på stedet for en terrorhandling, vil være sikret efter arbejdsskadesikringsloven. Usikkerheden indebærer, at arbejdstagerne ikke ved, i hvilket omfang de er dækket, og forsikringsselskaberne kender ikke deres risikoeksponering på dette område. Hertil kommer, at usikkerheden indebærer, at der i tilfælde af en terrorbegivenhed kan risikeres langvarige retstvister. Arbejdsgruppens opgaver 1. Afklaring af arbejdsskadesikringslovens gældende dækning af personskader forvoldt ved terrorhandlinger på personer på arbejde og af anden dækning på området, herunder private forsikringer. 2. Afklaring af, i hvilket omfang personskader forvoldt ved terrorhandlinger på personer på arbejde skal være omfattet af arbejdsskadesikringsloven, og om der eventuelt er behov for alternative sikringsordninger. Arbejdsgruppen tager i sine overvejelser hensyn til andre eksisterende sikringsordninger, herunder private forsikringer. 4
5 3. Arbejdsgruppen skal foretage beregninger af forsikringsselskabernes forpligtelser og overveje mulighederne for at opfylde disse forpligtelser. 4. Arbejdsgruppens anbefalinger bør formuleres så præcist, at de kan danne grundlag for eventuelle lovændringer. Arbejdsgruppens tidsramme og sammensætning Arbejdsgruppens arbejde afsluttes hurtigst muligt i 2. halvår Arbejdsgruppen sammensættes af repræsentanter for: Dansk Arbejdsgiverforening Landsorganisationen i Danmark Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverorganisationer Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) Forsikring & Pension Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring Kommunernes Landsforening Beskæftigelsesministeriet Finansministeriet Justitsministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Finanstilsynet Ankestyrelsen Arbejdsskadestyrelsen Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen er formand for arbejdsgruppen. Arbejdsskadestyrelsen varetager arbejdsgruppens sekretariatsopgaver Arbejdsgruppens sammensætning Arbejdsgruppen fik følgende sammensætning: Thomas Philbert Nielsen, Dansk Arbejdsgiverforening Peter Nisbeth, Landsorganisationen i Danmark Ann-Beth Kierkegaard, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Hanne Lindberg Greisen, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger Preben Meier Pedersen, Kommunernes Landsforening Hans Reymann-Carlsen, Forsikring & Pension Ellen Dalsgaard Zdravkovic, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring Rikke Ørum Petersen, Justitsministeriet Anders Bager Jensen, Finansministeriet Tove Foxman, Økonomi- og Erhvervsministeriet Hanne Fauerholt, Finanstilsynet Merete Pantmann, Ankestyrelsen 5
6 Elisabeth La Cour, Beskæftigelsesministeriet Ingrid Parsby, Arbejdsskadestyrelsen Anne Lind Madsen, Arbejdsskadestyrelsen (formand) Sekretariatets sammensætning: Vicedirektør Carl Georg Röser Kontorchef Ole Pontoppidan, indtil og med 4. møde, derefter Konstitueret kontorchef Glen Winzor, Specialkonsulent Leif Rasmussen Specialkonsulent Pia Andersen Fuldmægtig Malene Witzel Hirtsgaard Fuldmægtig Astrid Ellekilde Alsing 6
7 Kapitel 2. Sammenfatning af arbejdsgruppens drøftelser samt arbejdsgruppens anbefalinger Sammenfatning Arbejdsgruppen holdt sit første af i alt 6 møder den 7. maj Arbejdsgruppen holdt sit sidste møde den 23. september 2008 og afslutter sit arbejde med denne rapport. Arbejdsgruppen har baseret sine undersøgelser og vurderinger på den samlede kompensation fra arbejdsskadesikringen og offererstatningsordningen, som er de væsentlige kilder til kompensation for skader forvoldt ved terror. Derudover kan kompensation opnås via private ulykkesforsikringer og livs- og pensionsforsikringer. Arbejdsgruppen har ikke foretaget særlige undersøgelser af dækningen i private ulykkesforsikringspolicer. Dette hænger sammen med, at dækningen fra private forsikringsordninger ikke har betydning for erstatningsfastsættelsen efter hverken arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven. Der henvises til afsnit 5.2. For så vidt angår lov om arbejdsskadesikring har analysen taget udgangspunkt i praksis på områder, hvorfra der kan drages paralleller til terror. Arbejdsgruppen har fundet, at der er behov for en ændring af arbejdsskadesikringsloven, der præciserer dækningen af skader forvoldt ved terror efter lov om arbejdsskadesikring. En sådan præcisering vil indirekte betyde en præcisering af dækningen efter lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser på grund af samspillet mellem disse ordninger i sager vedrørende personer, der udsættes for skadevoldende handlinger under arbejdet. Arbejdsgruppen har endvidere overvejet de nærmere aspekter af administrationen af de forskellige foreslåede modeller, herunder den kapacitet som ligger i henholdsvis Erstatningsnævnet og i Arbejdsskadestyrelsen, og spørgsmålet om der i de eksisterende systemer kan tages højde for et større antal ansøgninger om erstatning som følge af en terrorhandling. Arbejdsgruppen har indhentet oplysninger om ordninger for terror og arbejdsskadesikring i andre lande. Arbejdet har været målrettet mod at skabe en klar retstilstand i forhold til afgørelsen af, i hvilket omfang en arbejdstager er dækket af arbejdsskadesikringen, når skaden er forårsaget af en terrorhandling. Arbejdsgruppen har i sine drøftelser taget hensyn til offererstatningsordningen, som en erstatningsordning, der omfatter personskader forvoldt ved overtrædelser af straffeloven, herunder straffelovens 114 og 114a om terrorisme. Udgangspunktet for drøftelserne har været et ønske om at præcisere, at arbejdsgiverne og forsikringsselskaberne m.v. kun skal bære udgifterne til skader forvoldt ved terror, når der er en nær sammenhæng mellem arbejdet og terrorhandlingen. De egentlige terrorhandlinger, der bredt og ofte i flæng rammer mennesker både i og udenfor arbejde, bør ikke dækkes af arbejdsskadesikringen, forstået som den ordning, der finansieres af arbejdsgivere og forsikringsselskaber. Arbejdsskadesikringen er en arbejdspladsrelateret sikringsordning, som betales af arbejdsgiverne, og som bygger på arbejdsgivernes objektive ansvar for skader, der forvoldes af arbejdet eller ar- 7
8 bejdsforholdene. Det skyldes, at det er arbejdsgiveren, der har kontrollen med arbejdsforholdene og bestemmer arbejdsopgaverne, og som derfor bør bære risikoen for arbejdsskader. Arbejdsskadesikringen har til formål at give kompensation for skader, der skyldes påvirkninger fra arbejdet eller arbejdsforholdene. Det er en betingelse for erstatning, at arbejdet eller arbejdsforholdene er årsag til skaden. Omkostningerne ved arbejdsskader betales af arbejdsgiverne i form af præmier til forsikringsselskaber og bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Offererstatningsordningen har til formål at give ofre for forbrydelser en garanti for erstatning fra staten, dersom skadevolderen ikke kan betale erstatningen. Det er en betingelse for erstatning fra staten, at skaden er forvoldt ved en overtrædelse af straffeloven, som er begået i Danmark. Erstatningen udmåles efter erstatningsansvarsloven. Der gives i et vist omfang erstatning for skader forvoldt udenfor Danmark. Staten betaler erstatning, uanset om skadevolderen er under den kriminelle lavalder, utilregnelig eller ikke kan findes, når betingelserne i øvrigt er opfyldt. Med dette udgangspunkt har arbejdsgruppen drøftet forskellige modeller til en fremtidig ordning af spørgsmålet om dækning af skader forvoldt ved terror under arbejdsskadesikringsloven: 1. En fuldstændig udelukkelse af følgerne af terrorhandlinger fra arbejdsskadesikringen. 2. En udelukkelse af følgerne af terrorhandlinger fra arbejdsskadesikringen, dog med undtagelse af skader, der rammer redningsfolk, sikkerhedsvagter, politibetjente og andre personer, der sendes til stedet for at yde hjælp og assistance (for eksempel læger og sygeplejersker) eller genoprette orden og sikkerhed samt journalister og fotografer, der sendes til stedet for at mediedække hændelsen m.v. Det samme gælder for personer, der er udsendt til lande, hvor der er en særlig risiko for terror samt forsvarets og politiets personel og andre, der deltager i fredsskabende eller -bevarende aktioner. 3. En udelukkelse af følgerne af terrorhandlinger fra arbejdsskadesikringen, dog med undtagelse af skader, der rammer redningsfolk m.v., som nævnt under model 2, samt personer under arbejde i en målvirksomhed, forstået som en virksomhed, der med særlig høj grad af sandsynlighed er specifikt mål for terrorhandlingen på grund af virksomhedens rolle i en aktuel religiøs, politisk eller ideologisk sammenhæng. 4. Offererstatningsloven som den primære kilde til erstatning i stedet for arbejdsskadesikringen. 5. En administrations- og fordelingsmodel, hvor erstatninger til personer, der rammes af terror mens de er på arbejde, tilkendes efter lov om arbejdsskadesikring og med Arbejdsskadestyrelsen som sagsbehandlende myndighed. Arbejdsskadestyrelsen betaler erstatningerne på statens vegne, men kan kræve udgifterne betalt af arbejdsgiverens forsikringsselskab i særlige tilfælde. Modellen har været drøftet i kombination med principperne i model 2 og 3, jf. ovenfor. Anbefalinger Arbejdsgruppen er enig om at anbefale en særlig erstatningsordning, der bygger på lov om arbejdsskadesikring, og som omfatter alle der rammes af terror, mens de er på arbejde, også selvom der ikke er årsagssammenhæng mellem arbejdet og terrorhandlingen. Der er endvidere enighed i arbejdsgruppen om, at modellen skal opbygges således, at erstatningsudgifterne som udgangspunkt afholdes af staten, men at Arbejdsskadestyrelsen for særlige person- 8
9 grupper kan kræve udgifterne betalt af forsikringsselskaber m.v. Disse særlige persongrupper er redningsfolk, sikkerhedsvagter, politibetjente og andre personer, der sendes til stedet for at yde hjælp og assistance (for eksempel læger og sygeplejersker) eller genoprette orden og sikkerhed samt journalister og fotografer, der sendes til stedet for at mediedække hændelsen m.v. Det samme gælder for personer, der er udsendt til lande, hvor der er en særlig risiko for terror samt forsvarets og politiets personel og andre, der deltager i fredsskabende eller -bevarende aktioner. Modellen svarer således til en kombination af model 5 og model 2. Anbefalingen indebærer, at: - udgifter til erstatning til personer, der efter gældende regler må antages at være sikret efter arbejdsskadesikringsloven på grund af karakteren af deres arbejde, kan kræves betalt af arbejdsgiverens forsikringsselskab - udgifter til erstatning til personer, der var i arbejde, men som ikke efter gældende regler ville blive pålagt forsikringsselskabet, betales af Arbejdsskadestyrelsen på statens vegne efter arbejdsskadesikringsloven - udgifter til erstatning til personer, der rammes af terror udenfor arbejde, afholdes af offererstatningsnævnet på statens vegne efter lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser. - der kan fortsat kræves differenceerstatning (forskellen mellem ydelser efter lov om arbejdsskadesikring og erstatningsansvarsloven) fra offererstatningsordningen. Sagerne behandles i Arbejdsskadestyrelsen. Ydelserne efter loven udbetales af Arbejdsskadestyrelsen på vegne af statskassen, men Arbejdsskadestyrelsen kan kræve udgifterne betalt af arbejdsgiverens forsikringsselskab eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, en region, en kommune eller en statslig forsikringsenhed, hvis skaden rammer personer, som på grund af deres arbejde er særligt udsat for at blive ramt ved et terrorangreb. Ved denne fordeling af udgifterne anvender Arbejdsskadestyrelsen reglerne i lovens 49, stk I de tilfælde, hvor udgifterne ikke kan kræves betalt af arbejdsgiverens forsikringsselskab, afholder staten udgifterne til erstatning. Staten kan gøre regres mod den eller de ansvarlige skadevoldere. Med modellen sikres en ensartet sagsbehandling og erstatningsudmåling for alle der rammes af terror i forbindelse med arbejdet. Modellen tager hensyn til, at personer, der befinder sig på arbejdet har en forventning om at være sikret efter arbejdsskadesikringsloven. Ved modellen undgås den usikkerhed - og set fra den tilskadekomnes synspunkt den vilkårlighed - der er forbundet med skønnet over, om arbejdet var årsag til terrorhandlingen. De tilskadekomne, der ikke er på arbejde på skadestidspunktet, vil være sikret efter offererstatningsordningen, som hviler på erstatningsansvarsloven. Offererstatningsloven dækker som udgangspunkt alle personskader efter en terrorhandling, da der vil være tale om en overtrædelse af straffeloven. Afgørelse om erstatning træffes af Erstatningsnævnet, og erstatningen ydes af staten. Forslaget medfører, at enhver, der i forvejen er sikret efter arbejdsskadesikringsloven, og som kommer til skade ved et terrorangreb er berettiget til erstatning efter loven. Den eneste betingelse, der stilles er, at den tilskadekomne var sikret efter loven i kraft af lovens kapitel 2 eller i kraft af bestemmelser i anden lovgivning, der henviser til arbejdsskadesikringsloven, da terrorhandlingen ramte. Denne 9
10 betingelse indebærer, at personer, der er udsendt til udlandet, skal opfylde betingelserne for bevarelse af sikringsretten under udsendelse. Der er tale om en særordning for skader forvoldt ved terror, der bryder med det sædvanlige krav om årsagssammenhæng, der følger af lovens 5. Ifølge denne bestemmelse forstås ved arbejdsskade: ulykke, jf. 6, og erhvervssygdom, jf. 7, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under. Ordningen kan til en vis grad sammenlignes med den allerede eksisterende ordning for personer, der kommer til skade under redning af menneskeliv i medfør af lov om arbejdsskadesikring 4, stk. 2, nr. 4, idet den omfatter skader, som ikke vil kunne anerkendes efter de sædvanlige regler for anerkendelse som arbejdsskade. Årsagskravet i lovens 5, stk. 1 skal ikke gælde for skader forvoldt ved terror. Det er tilstrækkeligt, at der er en sammenhæng i tid og sted mellem udførelsen af arbejde eller anden aktivitet, der er sikret efter loven, og en terrorhandling. Arbejdsgruppen har i sin anbefaling tilstræbt en passende balance mellem udgifter, der skal afholdes af forsikringsselskaberne, staten ved Arbejdsskadestyrelsen og staten ved Erstatningsnævnet. Arbejdsgruppen har tillige tilstræbt en vis kontinuitet i forhold til gældende regler. Det bemærkes dog, at det er forbundet med betydelig usikkerhed at fastslå, i hvilket omfang der er dækning for terrorskader efter nugældende regler. Arbejdsgruppen har tillige tilstræbt en respekt for grundlæggende principper i lov om arbejdsskadesikring. Sagsbehandlingen Arbejdsgruppen peger på, at det kan blive nødvendigt i en given situation at omprioritere sagsbehandlingsressourcer med henblik på at tage højde for et større antal ansøgninger om erstatning som følge af en terrorhandling. Dette gælder især i forhold til Erstatningsnævnet, idet Arbejdsskadestyrelsen i forvejen er indrettet på sagsbehandling i større målestok og i en given situation lettere vil kunne håndtere en ekstraordinær stor tilgang af sager. Arbejdsgruppen har i sin anbefaling tillige taget hensyn til, at Arbejdsskadestyrelsen vil være i stand til at håndtere en betydelig forøgelse af sagstallet i tilfælde af en større terrorhandling. Arbejdsskadestyrelsen er allerede i kontakt med Offererstatningsnævnet med det formål at optimere samarbejdet omkring de sager, som Arbejdsskadestyrelsen afgiver udtalelser i Terrordefinition Som definition på terror anbefaler arbejdsgruppen en henvisning til straffelovens 114 og 114a. Derved tilgodeses samspillet mellem arbejdsskadesikringen og offererstatningsordningen. Henvisningen til straffelovens 114 og 114a tjener til at afgrænse de tilfælde, der skal være omfattet af den særlige ordning, som arbejdsgruppens anbefaling lægger op til. Nærmere beskrivelse af modeller, som arbejdsgruppen har drøftet Model 1 Arbejdsgruppen har overvejet en model, der helt udelukker skader forvoldt ved terror uden undtagelser, således at følgerne af terror i alle tilfælde er udelukket fra arbejdsskadesikringen. 10
11 Arbejdsgruppen har imidlertid fundet, at en sådan generel undtagelse for visse grupper af arbejdstagere vil være en fravigelse af de helt grundlæggende principper i arbejdsskadesikringen. En sådan fuldstændig udelukkelse ville nemlig betyde, at ansatte, hvis arbejde består i at gribe ind før, under eller efter en farlig situation, ikke kan få erstatning fra arbejdsskadesikringen, hvis den farlige situation beror på terror. Følgelig vil sikkerhedsfolk og redningsfolk, pressemedarbejdere og andre, som skal gøre en arbejdsmæssig indsats i forbindelse med en terrorhandling, ikke kunne få erstatning fra arbejdsskadesikringen for de skader, de pådrager sig. Arbejdsgruppen kan ikke anbefale en sådan model. Model 2 Arbejdsgruppen er enig om, at en fremtidig model i det mindste skal omfatte personer, hvis arbejde kræver en indsats i farlige situationer, også når årsagen til den farlige situation er terror. Det gælder så meget mere, når der tages hensyn til at sådanne personer må antages at være sikret også efter gældende praksis, uanset at årsagen til situationen er terror. De persongrupper, der først og fremmest tænkes på, er sikkerhedsvagter, politibetjente, redningsfolk og andre personer, der sendes til stedet for at yde hjælp og assistance (for eksempel læger og sygeplejersker) eller genoprette orden og sikkerhed samt journalister og fotografer, der sendes til stedet for at mediedække hændelsen m.v. Derudover tænkes der på fredsbevarende eller fredsskabende styrker og andet hjælpepersonale, der udsendes fra Danmark til andre lande for at forebygge vold, civil uro, krigshandlinger og lignende samt arbejdstagere, der sendes til lande, hvor der er en særlig risiko for terror eller terrorlignende angreb. En model, der giver ret til erstatning fra arbejdsskadesikringen for disse personer, også når skaden skyldes terror, stemmer med, at personer, der gør en indsats for at redde menneskeliv eller forebygge ulykker - selvom det ikke er deres arbejde, eller ikke er i sammenhæng med deres arbejde - i dag er sikret efter lovens 4, stk. 2. Den stemmer ligeledes med, at offentligt ansatte eller private borgere, der i givet fald bliver pålagt beredskabspligt efter beredskabslovens 56 eller 57, samt frivillige i beredskabet vil være sikret for følgerne af terror efter lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige. Model 2 alene vil i praksis fungere som en visitationsordning, der giver en afgrænset persongruppe adgang til arbejdsskadesikringen. De personer, som ikke skal have erstatning fra arbejdsskadesikringen, skal henvises til offererstatningsordningen. Model 2 vil isoleret set medføre besværligheder og forsinkelser af afgørelsen om erstatning for de tilskadekomne, som var på arbejde på tidspunktet for terrorangrebet, men som ikke vil være omfattet af arbejdsskadesikringen. Arbejdsgruppen anbefaler derfor model 2 i kombination med model 5. Model 3 Model 3 medtager udover de persongrupper, der omfattes af model 2, tillige ansatte i visse målvirksomheder, idet terrorhandlinger kan være målrettet mod en bestemt virksomhed med det formål at tvinge, true eller skræmme arbejdsgivere eller ansatte til at udføre eller afstå fra en handling. De personer, der arbejder som ansatte i den pågældende virksomhed eller for den pågældende person, og som rammes af en sådan handling under udførelsen af deres arbejde, vil efter modellen være berettiget til erstatning. Modellen vil kræve, at terrorhandlingen er særligt rettet mod en bestemt virksomhed. 11
12 Arbejdsgruppen har ved overvejelserne af denne model lagt vægt på, at modellen ikke må medføre, at udgifterne til erstatning som følge af terrorhandlinger generelt rettet mod Danmark eller mod danske interesser eller danske borgere, overvæltes på arbejdsskadesikringen. Det skal fortsat være sådan, at arbejdsskadesikringen er en arbejdspladsrelateret sikringsordning, som giver erstatning for skader som følge af arbejdet, og at risikoen for arbejdsskade kan håndteres af arbejdsgiver og forsikringsselskab/arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. En model, der medtager ansatte i målvirksomheder, skal derfor være en snæver undtagelse fra hovedreglen om, at skader forvoldt ved terror ikke anses for arbejdsskader, og hovedreglen kan kun brydes i ganske særlige situationer, hvor der er en specifik sammenhæng mellem virksomhedens aktiviteter og terrorhandlingen. Det er arbejdsgruppens opfattelse at en sådan model vil frembyde ikke uvæsentlige afgrænsningsog bevisvanskeligheder, hvorfor arbejdsgruppen ikke kan anbefale denne model. Model 4 Arbejdsgruppen har overvejet en model, der bygger på en administrationsordning i Arbejdsskadestyrelsen med offererstatningsloven som grundlag, og med efterfølgende, intern fordeling af udgifterne til erstatning mellem arbejdsskadesikringen og offererstatningsordningen. Arbejdsgruppen har fundet, at denne model ikke kan realiseres. Dette skyldes, at modellen indebærer, at Arbejdsskadestyrelsen skal træffe afgørelser på vegne af Offererstatningsnævnet. Modellen vil kræve omfattende lovændringer og gennemgribende ændringer af de eksisterende erstatningssystemer, som ligger udenfor arbejdsgruppens kommissorium. Arbejdsgruppen kan ikke anbefale model 4. Model 5 En administrations- og fordelingsmodel, hvor erstatninger tilkendes efter lov om arbejdsskadesikring og med Arbejdsskadestyrelsen som sagsbehandlende myndighed. Arbejdsskadestyrelsen betaler erstatningerne på statens vegne, men kan kræve udgifterne betalt af arbejdsgiverens forsikringsselskab i særlige tilfælde. Model 5 kan ikke stå alene, men skal kombineres med enten model 2 eller model 3, hvilket indebærer, at Arbejdsskadestyrelsen kan kræve udgifterne betalt af arbejdsgiverens forsikringsselskab m.v., når skaden har ramt redningsfolk m.v., som er omfattet af model 2 eller tillige når skaden har ramt ansatte i målvirksomheden, som er omfattet af model 3. Arbejdsgruppen har drøftet konsekvenserne af kombinationerne, og finder, at en kombination med model 3 ikke kan anbefales. Dette skyldes, at det altid vil være forbundet med vanskeligheder at afgøre, om en virksomhed var specifikt mål for en terrorhandling eller blot et tilfældigt mål. Arbejdsgruppen er betænkelig ved at pålægge virksomhederne og forsikringsselskaberne en betalingspligt i tilfælde, hvor terroren rammer mere eller mindre tilfældige virksomheder. Kapitel 3 Arbejdsgruppens nedsættelse og arbejde 12
13 3.1. Baggrunden for arbejdsgruppens nedsættelse Den direkte anledning til at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle undersøge dækningen efter arbejdsskadesikringsloven af personskade forvoldt ved terror, var en anbefaling i rapporten af 8. februar 2008 om Terrorforsikring i Danmark fra arbejdsgruppen under Økonomi- og Erhvervsministeriet. Denne arbejdsgruppe blev nedsat i april 2005 med det formål at vurdere behovet for en særlig ordning for terrorforsikring, og herunder at undersøge de markedsmæssige muligheder for forsikring mod terror. Arbejdet i arbejdsgruppen om terrorforsikring under Økonomi- og Erhvervsministeriet førte til den erkendelse, at der er usikkerhed om, i hvilket omfang arbejdsskadesikringen dækker personskader opstået ved terrorhandlinger, som rammer virksomheder og ansatte. Arbejdsgruppen anbefalede derfor, at der blev nedsat en arbejdsgruppe, som hurtigst muligt skulle skabe afklaring og udarbejde forslag til løsninger på området for arbejdsskadesikring og terrordækning. I marts 2008 nedsatte beskæftigelsesministeren en arbejdsgruppe under Beskæftigelsesministeriet med deltagelse af de relevante interessenter, herunder arbejdsmarkedets parter, Finansministeriet, Justitsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Finanstilsynet og Forsikring&Pension. Spørgsmålet om i hvilket omfang terror kan dækkes af arbejdsskadesikringen har tidligere været rejst. Baggrunden var terroraktionerne i New York og andre steder, og de deraf følgende vanskeligheder ved at tegne genforsikring for terrorrisici Baggrunden for arbejdsgruppens arbejde Der er 3 grundlæggende problemstillinger bag beslutningen om at revidere lovgivningen om arbejdsskade i relation til terror: 1. Den konstaterede retsusikkerhed vedrørende dækning af terrorskader efter arbejdsskadesikringsloven gør det vanskeligt for Arbejdsskadestyrelsen at administrere reglerne og for forsikringsselskaberne at foretage realistiske risikoberegninger 2. Terrorens karakter af politisk og religiøs tvang rejser det principielle spørgsmål, om arbejdsgiverne via bidrag og præmier skal betale for afdækning af denne risiko 3. Erstatningsudgifternes størrelse sammenholdt med vanskelighederne med at tegne genforsikring for terrorrisici udgør en økonomisk trussel mod forsikringsselskaberne Retsusikkerhed med hensyn til dækning af terror efter arbejdsskadesikringsloven Der er en vis usikkerhed med hensyn til, hvem der vil kunne få erstatning fra arbejdsskadesikringen efter en terrorhandling. Det gælder i hvert fald for terrorhandlinger med hvilket efter arbejdsgruppens opfattelse skal forstås, handlinger omfattet af straffelovens 114 og 114 a, der tilfældigt rammer personer under arbejde. Det gælder også for så vidt angår ansatte i virksomheder, der ikke er direkte mål for terrorhandlingen, men som tilfældigvis bliver ramt. Usikkerheden skyldes, at der ikke er regler i lov om arbejdsskadesikring, der er direkte anvendelige på terrorskader. Det betyder, at lovens almindelige principper om arbejdsgiverens ansvar for skader forvoldt af arbejdet i givet fald skal anvendes. Disse principper tager ikke højde for terrorhandlinger. 13
14 Denne retsusikkerhed gør det vanskeligt at træffe forståelige afgørelser om erstatning, som er acceptable for arbejdsgiverne, forsikringsselskaberne og AES samt for de tilskadekomne, hvilket vil kunne resultere i langvarige retssager. Lovens hovedprincip er, at skader, som skyldes arbejdet eller arbejdsforholdene, berettiger til erstatning. Det er en betingelse, at en årsagssammenhæng mellem arbejdet og skaden er klart dokumenteret. Det vil formentligt betyde, at skader som følge af terrorhandlinger, der er målrettet mod en virksomhed, vil berettige til erstatning, når der er en klar dokumenteret sammenhæng mellem virksomhedens arbejde og terrorhandlingen, mens det er mere usikkert, om handlinger, der er motiveret af en overordnet politisk eller religiøs hensigt om at tvinge regeringen eller en international organisation, kan anerkendes som en arbejdsmæssig årsag. Det kan i øvrigt ikke altid fastslås, om en terrorhandling var rettet mod en bestemt virksomhed. Dette gør det vanskeligt at skaffe den nødvendige dokumentation for en årsagssammenhæng. Retsusikkerheden kan kun fjernes eller mindskes ved en lovregel, der bestemmer i hvilket omfang skader forvoldt ved terror i en nærmere bestemt betydning - kan berettige til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring Terrortruslen og arbejdsgivernes ansvar Arbejdsskaderisiko traditionelt set Overordnet set har arbejdsgiveren objektivt ansvar for den kendte og påregnelige risiko ved det arbejde, som arbejdsgiveren sætter den ansatte til at udføre. Det gælder også ved udsendelse til lande, hvor der er uroligheder eller krig eller hvor der er en særlig risiko for visse sygdomme. Terrorskader kan næppe i en traditionel forstand anses for en kendt og påregnelig risiko ved nogen form for civilt arbejde, bortset fra arbejde som udsendt til lande, hvor terrorhandlinger forekommer. I en traditionel forstand er risikoen for arbejdsskade knyttet til arbejdets art. Arbejdsgiveren har i vidt omfang mulighed for at mindske eller fjerne risikoen. Risikopræmien fastsættes ud fra arbejdets art, men påvirkes af særlige foranstaltninger fra arbejdsgiverens side i retning af at mindske risikoen for skader ved benyttelse af bedre arbejdsredskaber, sikkerhedsudstyr, instruktion m.v. Årsagsforholdet traditionelt set Da lovens principper for tildeling af erstatning bygger på, at den skadevoldende påvirkning udspringer af arbejde for en arbejdsgiver, skal der i hvert enkelt tilfælde kunne fastslås en årsagssammenhæng mellem skaden og den enkelte skadelidtes arbejde. Hvis der er en årsagssammenhæng, er arbejdsgiveren erstatningsansvarlig for skadens følger. Det er ikke en betingelse, at arbejdsgiveren har handlet uforsvarligt. Påvirkninger, der rammer enhver, som tilfældigt opholder sig på stedet, selvom pågældende er i arbejde, giver ikke ret til erstatning. En tilfældig sammenhæng i tid og sted er ikke nok, men det er omvendt tilstrækkeligt til anerkendelse, at arbejdet har ført den tilskadekomne til det sted, hvor den skadevoldende påvirkning sker. Dette princip har ført til anerkendelse i praksis, også i forbindelse med udsendelse til lande med borgerlige uroligheder. 14
15 Terror som arbejdsskaderisiko og - årsag Terrorhandlinger i en almindelig forståelse af ordet har det overordnede mål at skræmme andre mennesker, og ved truslen om mere terror at påvirke deres adfærd. Terrorisme og terrorhandlinger som beskrevet i straffelovens 114 og 114 a er mere præcist defineret ved et særligt forsæt (til at skræmme en befolkning, tvinge en offentlig myndighed m.v.) og ved et særligt gerningsindhold (for eksempel bombeattentat mod et transportsystem). Risikoen for terrorskader er knyttet til ydre, ofte internationale forhold, som arbejdsgiveren og de lokale arbejdsmiljømyndigheder ikke kan kontrollere. Selv når en terrorhandling er målrettet mod en bestemt virksomhed for at afstraffe virksomhedens ledelse eller ejer og for derigennem at påvirke andre virksomheders adfærd, kan det være vanskeligt at fastholde, at skader som følge af en sådan handling er forårsaget af arbejdet, ligesom risikoen for at andre virksomheder kan blive udsat for det samme, ikke kan siges at være en risiko, der udspringer af arbejdet i virksomhederne i traditionel forstand. En omfattende terrorhandling med bombesprængning med eller uden biologiske eller kemiske stoffer vil i flæng ramme ansatte i og udenfor arbejde. Det er vanskeligt at fastholde princippet om, at arbejdet skal være årsag til det enkelte skadestilfælde, når skadevoldende påvirkninger fra en terrorhandling tilfældigt rammer ansatte i en virksomhed og personer udenfor virksomheden, især når stedet for terrorhandlingen er udvalgt, fordi der var mange mennesker til stede. Derimod kan man med større ret hævde, at der er årsagsforbindelse mellem arbejde og skade, når terrorhandlingen er målrettet mod en virksomhed på grund af virksomhedens rolle i en politisk eller religiøs sammenhæng eller når arbejdsopgaven har ført den tilskadekomne til det sted, hvor terrorhandlingen udføres, især når arbejdsopgaven går ud på at forebygge eller forhindre terror eller at yde hjælp efter en terrorhandling Den økonomiske trussel mod forsikringsselskaberne Den økonomiske trussel mod forsikringsselskaberne hænger sammen med vanskelighederne ved at beregne risikoen ved terror, og med de forværrede vilkår for genforsikring, som kan føres tilbage til genforsikringsmarkedets reaktion på angrebet på World Trade Center i Dette er nærmere omtalt i kapitel Samlet erstatning Den samlede skadeserstatning, som gives for skader som følge af terror, kan i princippet komme enten fra arbejdsskadesikringen alene eller fra arbejdsskadesikringen og fra offererstatningsordningen (differenceerstatning) eller fra offererstatningsordningen alene. Dertil kommer eventuelle ydelser fra private forsikringspolicer. Fordelingen af erstatningsbyrden mellem arbejdsskadesikringen og offererstatningsordningen afgøres af 1) betingelserne for anerkendelse under arbejdsskadeloven 2) betingelserne for anerkendelse under offererstatningsloven 3) reglerne om samspillet mellem de to ordninger. 15
16 Muligheden for at opnå erstatning fra en privat ulykkesforsikring beror på policens bestemmelser. Da der inden for dette felt udbydes en flerhed af produkter, kan der ikke generelt anføres noget om dækningsgraden i forhold til de terrorscenarier, som arbejdsgruppen har taget udgangspunkt i. Private forsikringsordninger er derfor kun kort omtalt i rapportens kapitel 5.2. Arbejdsgruppen har endvidere ikke inddraget overvejelser om eventuelle sociale ydelser der efterfølgende måtte blive tilkendt den skadelidte f.eks. førtidspensionering i sine overvejelser, da arbejdsgruppen finder at dette falder udenfor kommissoriet. Arbejdsgruppen har derfor koncentreret sig om samspillet mellem arbejdsskadesikringen og offererstatningsordningen. Kapitel 4. Dækningen efter nugældende regler i arbejdsskadesikringsloven 4.1. Grundlæggende principper Der er ikke regler i lov om arbejdsskadesikring, der er direkte anvendelige på terrorskader. Det betyder, at lovens almindelige principper om arbejdsgiverens ansvar for skader forvoldt af arbejdet skal anvendes. Disse principper tager ikke højde for terrorhandlinger, og der er usikkerhed om, hvad der vil blive udfaldet af konkrete sager. Efter lov om arbejdsskadesikring gives der kun erstatning til personer, der kommer til skade som følge af arbejdet eller arbejdsforholdene. Arbejdsgiverens ansvar er objektivt, det vil sige uafhængigt af om skaden skyldes arbejdsgiverens uforsvarlige tilrettelæggelse af arbejdet. Hovedprincippet i loven er, at den skadevoldende påvirkning skal udspringe af arbejdet eller arbejdsforholdene. Arbejdsgiveren har i vidt omfang mulighed for at påvirke arbejdsforholdene på en fast arbejdsplads (værksted, kontor, butik, byggeplads m.v.), for derigennem at mindske eller fjerne risikoen. Arbejdsgiveren har imidlertid også ansvar for skader, der skyldes arbejde andre steder end den faste arbejdsplads, hvor arbejdsgiveren ikke har samme mulighed for at påvirke arbejdsforholdene. Ifølge praksis dækkes skader uanset påvirkningens art, når arbejdet har ført den tilskadekomne til stedet for den skadelige påvirkning. Det gælder for eksempel ved arbejde på midlertidige arbejdspladser, tjenesterejser, udstationeringer og i trafikken. For så vidt angår ulykker, der opstår på faste arbejdspladser, er der ifølge praksis en formodning for at arbejdet er årsag. For så vidt angår udstationering til udlandet gælder, at grænsen mellem privatliv og arbejde udviskes, og den udstationeredes liv under udstationeringen er bestemt af arbejdet. Det gælder også i vidt omfang privatlivet under udstationeringen, hvilket for eksempel er set i forbindelse med udstationeringer til lande, hvor der forekommer krigshandlinger eller hvor risikoen for visse sygdomme er høj. Påvirkninger, der rammer enhver, som tilfældigt opholder sig på stedet, uanset om pågældende er i arbejde, giver ikke ret til erstatning. En tilfældig sammenhæng i tid og sted er ikke nok Objektivt ansvar Arbejdsgiverens objektive ansvar for arbejdsskader er begrundet i den kendte og påregnelige risiko for skader som følge af arbejde selvom risikoen og arten af skader er forskellig, afhængig af ar- 16
17 bejdsområdet. Rammerne for arbejdsgiverens objektive ansvar er arbejdsgiverens ret til at bestemme, hvor og hvordan arbejdet skal foregå samt den kendte og påregnelige risiko ved arbejdet Årsagssammenhæng Der skal i hvert enkelt tilfælde kunne fastslås en årsagssammenhæng mellem skaden og den skadelidtes arbejde. Det er arbejdets art og arbejdsforholdene der er i fokus som skadesårsag. Da sikringen omfatter enhver form for arbejde, og da arbejde er mange forskellige aktiviteter under vidt forskellig arbejdsforhold, vil skadesårsagerne også være utallige. En tilfældig sammenhæng i tid og sted er ikke nok, men det er omvendt tilstrækkeligt til anerkendelse, at arbejdet har ført den tilskadekomne til det sted, hvor den skadevoldende påvirkning sker, i hvert fald når der var en påregnelig risiko for skaden. Der er en klar tendens i praksis vedrørende skader opstået under arbejdsmæssigt ophold i udlandet til at anerkende skadesårsager, som under arbejde hér i landet ville blive betragtet som ikkearbejdsmæssige. Det gælder for skader som følge af borgerlige uroligheder og for smitte med sygdomme under behandling på sygehus for ikke-arbejdsmæssige lidelser. Betragtningen synes at være, at arbejdet har bragt den tilskadekomne til det sted, hvor den skadelige påvirkning var, og at arbejdsmæssigt ophold i udlandet udvisker grænsen mellem privatliv og arbejde. Det ligger fast, at forhold i arbejdstagerens private hjem kan anerkendes som skadesårsag, når arbejdstageren har hjemmearbejdsplads eller tilkaldevagt Relevant praksis Der foreligger ingen praksis vedrørende dækning af skader forvoldt ved terrorhandlinger. Arbejdsgruppen har derfor diskuteret, om der på grundlag af eksisterende praksis kan drages paralleller til terrorhandlinger. Der foreligger imidlertid en række afgørelse vedrørende praksis i forhold til spørgsmålet om anerkendelse af arbejdsskader forårsaget af en række almindelige skadevoldende påvirkninger, som i princippet kan ramme enhver, der opholder sig på stedet, såsom insektstik, lynnedslag, storme og andre naturkræfter samt smitsomme sygdomme Almindeligt virkende skadevoldende påvirkninger Arbejdsgruppen har i den forbindelse undersøgt praksis vedrørende nogle skadevoldende påvirkninger, som i princippet kan ramme enhver, der opholder sig på stedet, såsom insektstik, lynnedslag, storme og andre naturkræfter samt smitsomme sygdomme. Ved insektstik sondres i praksis mellem den arbejdsbestemte og den almindelige risiko for insektstik her i landet. Således anerkendes hvepsestik af ekspedienter i bagerforretninger og i viktualie- og slagterforretninger og insektstik under arbejde på sumpede steder eller lignende arbejdssteder, hvor insekter holder til i væsentlig større omfang end andre steder. Derimod anerkendes insektstik under arbejde på kontorer, på værksteder, i haver eller landbrug ikke, med mindre der i det enkelte tilfælde kan godtgøres, at der har foreligget en speciel risiko for insektstik. Såfremt arbejdet medfører, at man må opholde sig i fremmede egne, hvor der findes insektarter, hvis stik kan fremkalde sygdomme, der ikke rammer befolkningen her i landet, f.eks. malaria, vil sådanne sygdomme kunne anerkendes som hørende under loven. Det er uden betydning, om insektangrebet 17
18 har fundet sted under selve arbejdets udførelse eller i pågældendes fritid. Betragtningen er, at arbejdet har ført den ansatte til det sted, hvor den skadelige påvirkning skete. Det samme gælder for sygdomme overført på anden måde, for eksempel ved blodtransfusion, også selvom der er tale om behandling for en ikke-arbejdsbetinget lidelse samt sygdomme overført gennem luft eller vand i områder, hvor sådanne sygdomme er udbredt. Ved lynnedslag gælder samme principper som ved insektstik. Skader anerkendes, hvis arbejdet foregår på marker og andre åbne steder, hvor der er risiko for lynnedslag. Drukneulykker, der rammer søfolk ved havari under storme på havet, anerkendes. Det samme gælder drukneulykker, der skyldes fald over bord af andre årsager. Selvmord, forårsaget af at søfolk i depression springer over bord, er anerkendt i adskillige tilfælde. Resumé Insektstik, lynnedslag og storm m.v. anerkendes som arbejdsmæssige skadeårsager, når arbejdet foregår på steder, hvor disse skadelige påvirkninger forekommer. En gartner arbejder i et arbejdsmiljø, hvor insekter lever. En landbrugsmedarbejder arbejder på markerne, hvor lynnedslag forekommer. Søfolk arbejder på havet, hvor storme forekommer. Personer, der er udstationeret til arbejde i lande, hvor smitsomme sygdomme er udbredt, er underlagt denne af arbejdet bestemte risiko både under arbejdet og i fritiden. De ovennævnte påvirkninger i form af insektstik, lynnedslag m.v. er naturlige påvirkninger, som rammer enhver, der opholder sig på et bestemt sted. Forbindelsen til arbejdet, og det som retfærdiggør, at skader forvoldt ved sådanne påvirkninger kan anerkendes som arbejdsskader, består i at arbejdet går ud på, eller forudsætter, at arbejdstageren håndterer disse kræfter i arbejdsmiljøet. Af andre, almindeligt virkende skadevoldende påvirkninger, kan nævnes tyngdekraften og temperaturpåvirkninger, som hver for sig er årsag til mange tilskadekomster (fald, forløftninger, forfrysninger, forbrændinger og dødsfald). Også disse almindelige virkende skadevoldende påvirkninger fører til anerkendelse af en skade som en arbejdsskade, hvis arbejdet i særlig grad har forøget risikoen herfor Vold under arbejdet Ansatte, der som led i forsorg eller behandling af andre mennesker, kommer til skade som følge af vold fra disse personers side, har efter praksis ret til erstatning fra arbejdsskadesikringen. Det samme gælder politiets og forsvarets personel. Det gælder også når unge mennesker i leg eller kådhed under arbejdet tilføjer hinanden skade. Derimod dækker arbejdsskadesikringen ikke skader som følge af vold mod en ansat fra en anden ansats side eller skader, der opstår under slagsmål Principielle udtalelser Direktoratet for Ulykkesforsikringen afgav i 1973 en udtalelse vedrørende spørgsmålet om skader opstået som følge af flykapringssituationer kunne være omfattet af arbejdsskadesikringen. I udtalelsen fremgår det, at skader som skyldtes skadevoldende effekter gemt på passagerer, i bagage eller fly eller som overgår personale i lufthavne og fly på grund af politiske voldsaktioner af enhver art, som har til formål at ramme lufthavnen eller flyet, kan anerkendes som arbejdsskader. Derimod kan ulykkestilfælde, som overgår flyselskabets personale udenfor dets arbejdsområde på grund af voldelige uroligheder, politiske aktioner, demonstrationer m.v. som udgangspunkt ikke aner- 18
19 kendes som arbejdsskader, idet risikoen i disse situationer ikke er speciel for lufthavns- og flypersonale. Endvidere udtalte Sikringsstyrelsen i 1977 til et forsikringsselskab, at medarbejdere i en virksomhed, f.eks. et vandværk, et el-værk, et gasværk eller anden lignende virksomhed er berettiget til erstatning efter loven, hvis medarbejderne kommer til skade ved en terrorbombeeksplosion. Det gælder også, selvom ledelsen og medarbejderne har valgt at ignorere en telefonisk advarsel om bomben Erfaringer fra besættelsestiden I april 1940 sendte direktoratet en redegørelse for dækningen af skader som følge af krigsbegivenheder efter gældende regler samt et forslag til lovændring til ministeriet. Baggrunden var en henvendelse fra forsikringsbranchen, som gjorde opmærksom på, at forsikringsselskaberne ikke havde afsat reserver til dækning af erstatninger som følge af krigsbegivenheder, da man ikke mente at sådanne skader var omfattet af ulykkesforsikringsloven (nu arbejdsskadesikringsloven). Det fremgår af Direktoratets redegørelse, at der ikke var nogen specifik praksis vedrørende skader forårsaget af krigshandlinger. Principielt dækkede ulykkesforsikringen den særlige arbejdsrisiko, der er forbundet med arbejdet og med arbejdsforholdene, og ikke den almindelige risiko, som enhver er udsat for i kraft af naturbegivenheder som uvejr og oversvømmelse eller i kraft af epidemier eller krig. Omvendt dækkede forsikringen skader som følge af arbejde i en virksomhed, der er særligt udsat for en bestemt risiko, herunder risikoen for krigsskade. Det vil sige egentlig militærvirksomhed, civilt arbejde i krigszoner, såsom ambulancetjeneste m.v. samt arbejde i beredskabet. Det var usikkert, om produktion af forsvarsmateriel og andet arbejde, som er nødvendigt for at modstå angreb og sikre landet, var sikret arbejde. Under alle omstændigheder ville der opstå vanskelige afgrænsninger, fordi man ikke kunne være sikker på, om et angreb på en sådan virksomhed var målrettet eller ramte tilfældigt. Dette var underbygget af, at de angreb, som man havde set fra tysk side på England, havde karakter af terror mod civilbefolkningen. Uanset skader som følge af krigshandlinger kun i begrænset omfang kunne give erstatning efter loven, mente direktoratet, at det var urimeligt at pålægge arbejdsgiverne at dække udgifterne. Synspunktet var, at der var tale om skader, udløst ved angreb, der ramte landet som sådant, og som kunne sammenlignes med naturkatastrofer. Direktoratet foreslog derfor, at loven blev ændret sådan, at man helt undtog risikoen for skader som følge af krigsbegivenheder i Danmark fra ulykkesforsikringens område, og at man samtidigt overvejede en almindelig ordning for erstatning til befolkningen for skader forvoldt ved krigsbegivenheder. Løsningen blev en midlertidig ændring af ulykkesforsikringsloven, som generelt undtog krigsrisikoen fra ulykkesforsikringens område. Dog blev bestemte virksomheder fastholdt i en positivliste på ansvaret efter loven i en særlig krigsulykkesforsikring med dertil hørende forhøjet præmie. Samtidigt indførtes en almindelig erstatningsordning for alle andre borgere. Undtagelsesbestemmelsen var således et led i en samlet pakke med en særlig krigsulykkesforsikring og en almindelig erstatningsordning for befolkningen. 19
20 Bestemmelsen om undtagelse af skader forvoldt ved krigsbegivenheder blev indsat i en særskilt lov, der var i kraft indtil krigens afslutning, hvorefter bestemmelsen bortfaldt. Den blev imidlertid senere indsat i ulykkesforsikringsloven i 1959, som en permanent bestemmelse. Den oprindelige undtagelsesbestemmelse blev indsat på et tidspunkt, da Danmark var i risiko for at blive ramt af krigsbegivenheder, og trådte i kraft straks. Undtagelsesbestemmelsen var et led i en samlet pakke med en særlig krigsulykkesforsikring og en almindelig erstatningsordning for befolkningen. Undtagelsesbestemmelsen blev ophævet, da regeringen erklærede krigstilstanden for afsluttet, og den samlede pakke blev ophævet, da behovet for den ikke længere var til stede. Bestemmelsen findes nu i LBK , 10. Bestemmelsens anvendelse forudsætter, at Danmark er i krig, hvilket i lyset af de historiske forudsætninger vil sige, at Danmark bliver angrebet af en fremmed stat. Meningen med bestemmelsen er fortsat, at arbejdsskadesikringen ikke skal bære følgerne af skader forvoldt ved krigsbegivenheder i Danmark, bortset fra de særlige undtagelser, der er nævnt i bestemmelsen, og som vedrører søfarende Opsummering af forhold som er tillagt betydning i relevant praksis: - Tjenesteforholdet har bidraget væsentligt til at bringe arbejdstageren i den situation, i hvilken den skadegørende årsag har virket. - Forhold som er undergivet arbejdsgivers bestemmelse - Arbejdsbestemt-/almen risiko. Om arbejdsstedets art eller arbejdsstedets beliggenhed medfører, at risikoen (for insektstik) er væsentlig større end normalt - Arbejdsstedets særlige forhold/arbejdsstedets indretning - Sandsynligheden (risikoen) for, at skaden skyldes arbejdet i forhold til sandsynligheden af andre mulige skadeårsager - Forhold, som enhver tilfældigt er underlagt i kraft af tid og sted betragtes ikke som arbejdsforhold, når risikoen for skade må anses for at være den samme for arbejdstageren som for alle andre. - Mulighed for at tage risikoen for sådanne skader i betragtning - Særlig risiko på grund af virksomhedens karakter 4.3. Redningsfolk, politi, presse, udsendte medarbejdere m.v. Det kræves og forventes af redningsfolk og politi, at de gør en indsats i forbindelse med farlige situationer, ulykker eller katastrofer, uanset om disse er menneskeskabte eller naturskabte og uanset årsagen. Det samme kan anføres om journalister, fotografer og andre mediefolk, som bliver sendt til stedet for at dække hændelsen samt om forsvarets personel og andre, der deltager i fredsskabende eller bevarende aktioner. I forbindelse med sådanne aktioner er risikoen for angreb af terrorlignende karakter ofte et arbejdsvilkår. Det karakteristiske ved den slags arbejde er, at arbejdstageren sendes ind i den farlige situation eller i katastrofeområdet for at udføre arbejdet. De pågældende personer er i praksis efter hidtil gældende regler sikret for følgerne af skader, der overgår dem som følge af deres arbejde. Det ligger i naturlig forlængelse af denne praksis at fastholde, at sikringen også gælder følgerne af terrorhandlinger eller forsøg på terror Ansatte i målvirksomheder 20
Lov om arbejdsskadesikring
Lov om arbejdsskadesikring og andre erstatningsmuligheder Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam Formål med arbejdsskadeloven At yde erstatning til personer der bliver påført en personskade, som skyldes
Læs mereNOTAT. Håndtering af sager om vold mod ansatte. Indledning
NOTAT Håndtering af sager om vold mod ansatte Indledning KL har i løbet af efteråret modtaget henvendelser fra flere kommuner vedrørende kommunernes håndtering af sager om vold mod ansatte, herunder særligt
Læs mereNår arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen
Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen Definitionen af en arbejdsskade: En arbejdsskade dækker over to forskellige begreber: - arbejdsulykker og - erhvervssygdomme En arbejdsulykke
Læs mereBekendtgørelse af lov om erstatningsansvar
LBK nr 266 af 21/03/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-702-0020 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1493 af 23/12/2014
Læs mereForslag til lov om ændring af offererstatningsloven (Styrkelse af rammerne for behandling af ansøgninger om offererstatning)
Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 8. februar 2013 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Anne Høgenhaven Simony Sagsnr.: 2013-731-0027 Dok.: 662527 Forslag til lov om ændring af offererstatningsloven
Læs mereKapitel 1. Erstatning og godtgørelse for personskade og tab af forsørger PERSONSKADE
1 Patientskadeankenævnets datasammenskrivning af lov om erstatningsansvar. Sammenskrivningen omfatter Justitsministeriets datasammenskrivning nr. 11335 af 5. oktober 1994, 2 i lov nr. 73 af 1. februar
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland
2015/1 LSF 27 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin. Arbejdsskadestyrelsen, j.nr. 20014-0000283 Fremsat den 7. oktober 2015 af beskæftigelsesministeren
Læs mereForsikrings- og erstatningsspørgsmål
Forsikrings- og erstatningsspørgsmål Dette notat skal afdække de problemstillinger, som findes vedrørende universitetets erstatningsansvar og forsikringsforhold. Der er tre overordnede problemstillinger.
Læs mere1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget.
Arbejdsmarkedsudvalget L 73 - Bilag 2 Offentligt Notat Resumé af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring (Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne
Læs mereFor kommuner og regioner er der tale om, at det er en ret at kunne være selvforsikret, mens det er en pligt for staten at være selvforsikret.
Notat Selvforsikrede enheder Sankt Kjelds Plads 11 Postboks 3000 2100 København Ø Tlf. 72 20 60 00 Fax 72 20 60 20 ask@ask.dk www.ask.dk CVR-nr. 16809934 Man 9-15 Tirs - fre 9-12 Information til selvforsikrede
Læs mere16. marts Styrelsen for Videregående Uddannelser. Bredgade København K Tel Fax Mail Web
Styrelsen for Videregående Uddannelsers klausuler nr. 1.0 for forsikring ved udsendelse af studerende på videregående uddannelser og elever på erhvervsrettede grund- og efteruddannelser gennem EU-programmet
Læs mereÆndringer i reglerne for seniorførtidspension
Sagsnr. 15-1295 Vores ref. csoe Den 6. januar 2016 Ændringer i reglerne for seniorførtidspension Seniorførtidspensionsordningen blev udarbejdet som en del af tilbagetrækningsreformen og blev lanceret som
Læs mereUdkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om erstatningsansvar
Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 329 Offentligt Lovafdelingen Udkast til Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: DBJ40356 Forslag til Lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Tidspunktet
Læs mereArbejdsulykker og nærved-ulykker
Arbejdsulykker og nærved-ulykker ARBEJDSULYKKER OG NÆRVED- ULYKKER Hvad er forskellen på arbejdsulykker, erhvervsbetingede lidelser og nærvedulykker? Det får du viden om i denne pjece. Du kan også blive
Læs mereForslag. Lov om arbejdsskadesikring i Grønland
2010/1 LSF 6 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsskadestyrelsen, j.nr. 2008-0007124 Fremsat den 6. oktober 2010 af beskæftigelsesministeren
Læs mereDanske Risikorådgivere. Temadag om forsikring og frivillige 21. maj 2015 Odense Rådhus
Danske Risikorådgivere Temadag om forsikring og frivillige 21. maj 2015 Odense Rådhus Taleren Preben K. Hansen Konsulent i Arbejdsskadestyrelsen, Politik Jura og Analyse Medforfatter til den kommenterede
Læs mereSOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet:
SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet: Regeringen har nedsat et ekspertudvalg om arbejdsskadeområdet. Mennesker med en arbejdsskade skal have mere hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Læs mereForslag til lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond (Udbetaling ved livstruende sygdom)
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 298 Offentligt Beskæftigelsesministeriet xx oktober 2006 ArC j.nr. 6141-0007 1. Udkast Forslag til lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond (Udbetaling
Læs mereARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning
ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning INDHOLD 4 FÅ KLARHED OVER FORLØBET I DIN SAG 4 TO HOVEDOMRÅDER FOR ERSTATNING 5 LOV OM ARBEJDSSKADESIKRING 6 DETTE DÆKKER LOVEN 7 DIN SKADE
Læs mereForslag. Fremsat den 20. december 2013 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. til
2013/1 LSF 104 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: 2013-0009422 Fremsat den 20. december 2013 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Forslag
Læs mereStrategi for Arbejdsskadestyrelsen 2013
Strategi for Arbejdsskadestyrelsen 2013 1 1. Mission og langsigtede effekter for samfundet 1.1 Arbejdsskadestyrelsens mission og vision Mission: Vi arbejder for mennesker, som er kommet til skade eller
Læs mereEr du kommet til skade på jobbet?
Er du kommet til skade på jobbet? 2 Er du kommet til skade på jobbet? Det kan være vældig indviklet at finde ud af reglerne omkring en arbejdsskade. Men du behøver ikke finde ud af det hele selv. Der er
Læs mereLovbekendtgørelse nr. 102 af 2. marts 1988 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, sum seinast broytt við løgtingslóg nr. 94 frá 13.
Lovbekendtgørelse nr. 102 af 2. marts 1988 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, sum seinast broytt við løgtingslóg nr. 94 frá 13. juni 1995 Kapitel 1 Personkreds m.v. Kapitel 2 Betingelser for udbetaling
Læs mereVejledning om erstatningsordninger for uddannelsessøgende m.fl.
Vejledning om erstatningsordninger for uddannelsessøgende m.fl. Kapitel 1 Indledning Oversigt over reglerne Denne vejledning beskriver hvorledes de uddannelsessøgende m.fl. er sikret i tilfælde af en personskade
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2010-11 L 136, endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 20. april 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142
Læs mereDommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a.
" Københavns Byret Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 6. februar 2013 i sag nr. BS A mod Ankestyrelsen Amaliegade 25 1022 København K Sagens baggrund og parternes påstande. Denne sag er anlagt den 23.
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om arbejdsskadesikring
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 40 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 40 Folketinget 2015-16 Fremsat den 4. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring
Læs mereDET KAN SKE. for alle
DET KAN SKE for alle Indhold 4 Arbejdsfastholdelse 6 Ret og Pligt (arbejdsevne) 9 Kan jeg sige nej til et arbejde? 10 Hvad er et rimeligt arbejde? 12 Redskaber 17 Nyttige hjemmesider 18 Kontakt 2 Farum
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 7. april 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2010-702-0142 Dok.: JOK41561 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende
Læs mereLov om aktiv beskæftigelsesindsats Danske risikorådgiveres temadag 2015 Fakta om hvordan tingene hænger sammen, forsikrings- og erstatningsretligt.
Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Danske risikorådgiveres temadag 2015 Fakta om hvordan tingene hænger sammen, forsikrings- og erstatningsretligt. Karin Hornbøll og Dorthe Albertsen Agenda Kommunens forsikringer
Læs merePINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00
PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal
Læs mereArbejdsskadestyrelsen Februar 2006. Begrænsning i sikringspligten ( 48, stk. 6-400-timersreglen)
Arbejdsskadestyrelsen Februar 2006 Begrænsning i sikringspligten ( 48, stk. 6-400-timersreglen) 1. Lovgrundlag 2. 400-timersgrænsen 3. Begreberne privat husholdning og privat tjeneste 4. Selvstændige 4.1.
Læs mereArbejdsskadestyrelsens aktiveringssager - en guide til hvordan aktiveringssager anmeldes og behandles
Arbejdsskadestyrelsens aktiveringssager - en guide til hvordan aktiveringssager anmeldes og behandles 2. udgave, december 2012 Kort om guiden og formålet Arbejdsskadestyrelsen behandler de sager, hvor
Læs mereStatslig terrorforsikringsordning på vej i Danmark
Statslig terrorforsikringsordning NFT på vej 2/2008 i Danmark Statslig terrorforsikringsordning på vej i Danmark af Kasper Andersen Den danske regering har fremsat lovforslag om en statslig terrorforsikringsordning
Læs mereFORSIKRING PÅ AARHUS UNIVERSITET
FORSIKRING PÅ AARHUS kring Forsi 1 SELVFORSIKRING Aarhus Universitet er selvforsikret, jf. Finansministeriets cirkulære nr. 9783 af 9. december 2005 Selvforsikring betyder, at Aarhus Universitet ikke må
Læs mereSådan behandler vi din sag
Sådan behandler vi din sag Arbejdsskadestyrelsen Her kan du læse, hvilke forskellige skridt din sag skal igennem, når din skade er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen Faglig, uafhængig og frem for alt korrekt
Læs mereNY HØJESTERETSDOM OM FÆRDSELSLOVENS 101, STK. 2 SKADELIDTES EGEN SKYLD VED TRAFIKULYK- KER
8. OKTOBER 2013 NY HØJESTERETSDOM OM FÆRDSELSLOVENS 101, STK. 2 SKADELIDTES EGEN SKYLD VED TRAFIKULYK- KER Men i relation til det skadeforvoldende motorkøretøjs ansvarsforsikring bevarer skadelidte som
Læs mereAnkestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet
Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 Sammenfatning 2 1 Sagsantal og sagsbehandlingstider 5 1.1 9 procent flere
Læs mereTak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.
Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder
Læs mereSelvforsikret arbejdsgiver. Camilla Folkersen
Selvforsikret arbejdsgiver Camilla Folkersen 07-02-2019 Arbejdsmarkedets Erhvervssikring AES er en selvejende institution, administreret af ATP, der behandler sager om arbejdsskader efter arbejdsskadesikringsloven
Læs mereI lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 12. januar 2015, foretages følgende ændring:
Lovforslag nr. L 182 Folketinget 2014-15 Fremsat den 27. marts 2015 af Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Frank Aaen (EL) og Christian Juhl (EL) Forslag til Lov om ændring af lov om erstatning og godtgørelse til tidligere
Læs mereVejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager
Arbejdsskadestyrelsen 2. udgave 12. december 2006 Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Generelt om genvurdering og genoptagelse...
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl.
2008/1 LSF 88 (Gældende) Udskriftsdato: 29. december 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. Fremsat den 10. december 2008 af beskæftigelsesministeren (Claus
Læs mereRedning af menneskeliv og afværgelse af større materielle og kulturelle tab
Redning af menneskeliv og afværgelse af større materielle og kulturelle tab Indholdsfortegnelse 1. Indhold 2. Udbetaling af erstatningsydelserne 3. Baggrund 4. Tilskadekomst ved redningsforsøg i forbindelse
Læs mereReduktion i godtgørelse og erstatning som følge af mellemkommende død.
Reduktion i godtgørelse og erstatning som følge af mellemkommende død. (Årsberetning 2005) Mellemkommende død er et erstatningsretligt begreb, der medfører, at den skadelidtes erstatnings-og godtgørelseskrav
Læs mereFortegnelse over individuelle risikoforøgelser
1 af 8 08-08-2012 15:34 Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser Journal nr.2:8032-718/fødevarer/finans, che Rådsmødet den 26. april 2000 Resumé 1. Forsikring & Pension (F&P) har den 30. juni 1998
Læs mereBeskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København
Læs mereJustitsministeriet Civil- og Politiafdelingen
Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 127 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2005-150-0080 Dok.: MCH40275 Besvarelse af spørgsmål
Læs mereFrivillig Arbejdsskadeforsikring
Frivillig Arbejdsskadeforsikring Forsikringsbetingelser nr. 57-01 gældende fra 1. oktober 2011 Hovedkontor: Engelholm Allé 1, Høje Taastrup, 2630 Taastrup, Telefon 43 58 55 73 Forsikrings-Aktieselskabet
Læs mereDenne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob
Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob (Job med løntilskud) Indledning... side 3 Beskyttet beskæftigelse iht.
Læs mereFORSIKRING PÅ AARHUS UNIVERSITET
FORSIKRING PÅ AARHUS kring Forsi 1 SELVFORSIKRING Aarhus Universitet er selvforsikret, jf. Finansministeriets cirkulære nr. 9783 af 9. december 2005 Selvforsikring betyder, at Aarhus Universitet ikke må
Læs mereForslag. til. Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (Undtagelse af visse førtidspensionssager fra behandling i rehabiliteringsteamet)
Læs mereNy police til Motorhistorisk Samråd
ALM. BRAND Servicecenter Erhverv Ny Østergade 9 4000 Roskilde Telefon 33 30 60 00 Telefax 57 66 62 04 www.almbrand.dk DDFDATFDDFFTDFTTDFTTTFAFFDFADDTDFDFFTFFTAFADAFAATFFDFTTTFTDTFFFFFF Motorhistorisk Samråd
Læs mereVejledning om erstatning for tab af erhvervsevne
Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne 10. maj 2005 1. Indledning 2. Generelt om erstatning for tab af erhvervsevne 2.1. Fastsættelse af årsløn 2.2. Hvornår kan der træffes en afgørelse om erstatning
Læs mereUdlevering af oplysninger om arbejdsskader/ulykker til kommunerne
Udlevering af oplysninger om arbejdsskader/ulykker til kommunerne At-cirkulæreskrivelse CIR-18-1 Arbejdsmiljøemne: Generelle instrukser uden arbejdsmiljøemne Ansvarlig enhed: AFC, 6. kontor Ikrafttræden:
Læs mereSendt pr. mail til bil@dma.dk. Søfartsstyrelsen Att.: Birger F. N. Lind
Sendt pr. mail til bil@dma.dk Søfartsstyrelsen Att.: Birger F. N. Lind 12.12.2012 Søloven - Udkast til bekendtgørelse om udmøntning af ændring af søloven og lov om sikkerhed til søs - høringssvar takker
Læs mereUdkast til forslag til lov om ændring af ferie 2012
Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K Udkast til forslag til lov om ændring af ferie 2012 Generelt Indberetning til FerieKonto m.v DA støtter, at digitale og elektroniske løsninger
Læs mereKendelse af 17. december 1996. 96-90.709. Spørgsmål om tarifering af bogforlag med og uden eget trykkeri. Lov om forsikringsvirksomhed 210, stk. 2.
Kendelse af 17. december 1996. 96-90.709. Spørgsmål om tarifering af bogforlag med og uden eget trykkeri. Lov om forsikringsvirksomhed 210, stk. 2. (Holger Dock, Eskil Trolle og Niels Larsen) Som advokat
Læs mereUdkast Ændringer i lov om aktiv socialpolitik
Arbejdsmarkedsudvalget, Skatteudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 104, SAU alm. del Bilag 125 Offentligt Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2010-0002188 Udkast Ændringer i lov om aktiv socialpolitik xx I lov
Læs mereRETTEN I ODENSE - 5.afdeling
RETTEN I ODENSE - 5.afdeling Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 8. september 2015 i sag nr. BS 5- /2012: P mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Sagen
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1)
2007/2 LSF 185 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin. Fremsat den 9. maj 2008 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge
Lovforslag nr. L 8 Folketinget 2010-11 Fremsat den 6. oktober 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af beskæftigelseskravet, afskaffelse
Læs mereUDKAST. Forslag. til. Lov om ændring af lov om sygedagpenge. (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage m.v.
Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge 17. august 2010 (Ændring af beskæftigelseskravet, ophør af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage
Læs mere6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper
6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper Med en universel velfærdsmodel er Danmark mere udsat end mange andre lande i forhold til globaliseringen og migration. Ind- og
Læs mereForslag. Lov om ændring af straffeloven
2007/2 LSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-730-0506 Fremsat den 6. februar 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge
Beslutningsforslag nr. B 95 Folketinget 2009-10 OMTRYK 2. omtryk: Tabel indsat på side 3 Fremsat den 17. december 2009 af Lennart Damsbo-Andersen (S), Torben Hansen (S), Eigil Andersen (SF), Karsten Hønge
Læs mereKommissorium. Arbejdsgruppen om en styrket indsats over for ofre for forbrydelser
Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 53 Offentligt Lovafdelingen Dato: 5. november 2009 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2009-730-0908 Dok.: FRM40874 Kommissorium Arbejdsgruppen om en
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 6. november 2012
HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 6. november 2012 Sag 34/2011 (2. afdeling) FOA Fag og Arbejde som mandatar for A (advokat Karsten Høj, beskikket) mod Erstatningsnævnet (kammeradvokaten ved advokat Søren
Læs merePersonskadeerstatning A-Z et overblik
et overblik Om A og P Om mig Side 2 Christian Bo Krøger-Petersen Advokat (L) Bistår primært offentlige myndigheder i retssager om erstatnings- og forsikringsforhold, herunder om offentlige forsikringsordninger
Læs mereHøringsnotat til udkast til lovforslag om ophævelse af barselsudligningsordning for selvstændige
N O T A T Høringsnotat til udkast til lovforslag om ophævelse af barselsudligningsordning for selvstændige Sagsnr. 2015-3669 Følgende høringsberettigede organisationer har afgivet høringssvar: AC, Advokatsamfundet,
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mere13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget
BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Afgivet til forslagets 2.
Læs mereKofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole
Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i
Læs mereI dette notat diskuteres forskellige muligheder i Københavns Kommunes administrative implementering af de såkaldte akutjobs.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen NOTAT 07-11-2012 BILAG 1 Administration af akutjob i Københavns Kommune I dette notat diskuteres forskellige muligheder
Læs mereVejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager
Arbejdsskadestyrelsen 3. udgave 11. december 2009 Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Generelt om genvurdering og genoptagelse...
Læs mereEt udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Retsudvalget 2011-12 L 117 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 26. marts 2012 Kontor: Færdselskontoret Sagsnr.: 2012-801-0004 Dok.: 364396 Kommenteret høringsoversigt vedrørende udkast
Læs mereHovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991
Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 1. Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster,
Læs mereDOMSTOLENS KENDELSE (Tredje Afdeling) 30. april 2004 *
BOURGARD DOMSTOLENS KENDELSE (Tredje Afdeling) 30. april 2004 * I sag C-172/02, angående en anmodning, som Cour de cassation (Belgien) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen for i den for
Læs mereVejledning om erstatning ved dødsfald
Vejledning om erstatning ved dødsfald 7. marts 2005 1. Indledning om dødsfald som følge af arbejdsskader 2. Arbejdsskadereformen 2.1. Frister og En samlet afgørelse 2.2. Det nye ulykkesbegreb 2.3. Erhvervssygdomsfortegnelsen
Læs mereVejledning. - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer
Vejledning - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer 1 Indhold 1. Indledning... 4 2. Introduktion til internationale regler om social sikring... 4 2.1.
Læs mereEksterne høringssvar vedrørende udkast til ændring af arbejdsmiljøloven
Arbejdsmarkedsudvalget L 14 - Bilag 1 Offentligt #271B&f170y3X Notat Ministeren TC/JN Kontor for virkemidler Eksterne høringssvar vedrørende udkast til ændring af arbejdsmiljøloven 5. september 2005 20050008061
Læs mereUdkast til. Bekendtgørelse om bistandsværger beskikket i medfør af kriminallov for Grønland
Civilafdelingen Dato: 15. januar 2016 Kontor: Nordatlantenhenden Sagsbeh: Morten Søndergård Pedersen Sagsnr.: 2011-220-0008 Dok.: 187175 Udkast til Bekendtgørelse om bistandsværger beskikket i medfør af
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt fredag den 11. marts 2016
HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 11. marts 2016 Sag 105/2015 (2. afdeling) A (advokat Karsten Høj, beskikket) mod Ankenævnet for Patienterstatningen (tidligere Patientskadeankenævnet) (Kammeradvokaten
Læs merePersonskadeerstatning A-Z. - et overblik
Personskadeerstatning A-Z - et overblik Advokat Christian Bo Krøger-Petersen, Kammeradvokaten Advokat Marianne Fruensgaard, Hjulmand og Kaptain FEF Danske Advokaters Fagdag 2012 Erstatningssystemet Erstatningsansvarsloven
Læs mereArbejdsskader og erstatningsmuligheder. Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam
Arbejdsskader og erstatningsmuligheder Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam Dagens program - Introduktion af Arbejdsskadeteamet - Ulykker og Erhvervssygdomme - Registrering og anmeldelse - Erstatningsansvar
Læs mereKvalitetsstandard Kontant tilskud til hjælperordning
Kvalitetsstandard Kontant tilskud til hjælperordning Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 25.05.2016. Servicelovens 95 Lovgrundlag Stk. 1 Hvis kommunen ikke kan stille den nødvendige hjælp til
Læs mereBloddonorers retsstilling i tilfælde af skade.
Bloddonorers retsstilling i tilfælde af skade. (Årsberetning 2002) I Danmark er der ca. 250.000 frivillige donorer, der regelmæssigt giver blod. Der blev i 2002 foretaget 370.927 tapninger i de danske
Læs mereFleksibilitet i arbejdslivet
August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og
Læs mereBetingelser for Hold Fast gruppeforsikring 01.01.2016
Betingelser for Hold Fast gruppeforsikring 01.01.2016 Kunder optaget før 01.07.1999 Betingelser for Hold Fast gruppeforsikring - tegnet i tilknytning til pensionsordning i PenSam 1. Tegning Forsikringen
Læs mere2006-2011. Undersøgelse af klager over erhvervsevnetabsforsikringer
2006-2011 Undersøgelse af klager over erhvervsevnetabsforsikringer Maj 2012 Indholdsfortegnelse Undersøgelse af erhvervsevnetabsforsikringer...3 1. Baggrund - erhvervsevnetabsforsikringer...3 1.1 Fagspecifikt
Læs mereOVERENSKOMST OM SOCIAL SIKRING MELLEM KONGERIGET DANMARK OG REPUBLIKKEN FILIPPINERNE AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER
OVERENSKOMST OM SOCIAL SIKRING MELLEM KONGERIGET DANMARK OG REPUBLIKKEN FILIPPINERNE Kongeriget Danmarks regering og Republikken Filippinernes regering, som ønsker at styrke de gensidige relationer mellem
Læs mereVejledning om arbejdsbetingede broklidelser
Vejledning om arbejdsbetingede broklidelser Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 1.1 Brok som arbejdsskade 1.2 Anmeldelse 1.3 Frister for sagsbehandlingen og samtykke til at indhente oplysninger 2. BROKTYPER
Læs mereNordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet
Reform af det danske arbejdsskadesystem Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Det danske arbejdsskadesystem har fokus på, at personer, der rammes af en arbejdsskade, får dækket det økonomiske tab for mistet
Læs mereForsikringsbetingelser til Udvidet Rejse EuropaPlus Gældende fra den 1. januar 2016
Udvidet Rejse EuropaPlus er omfattet af forsikringsbetingelserne for Rejse EuropaPlus. Udvidet Rejse EuropaPlus er et tilvalg, der dækker som nævnt nedenfor. DÆKNINGSOVERSIGT EUROPAPLUS Rejser under 1
Læs meretil brug for besvarelsen tirsdag den 12. januar 2016 af samrådsspørgsmål M-O fra Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dok.: 1808738 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen tirsdag den 12. januar
Læs mereBrøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85
Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85 Servicelovens 85 paragraffens ordlyd Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller
Læs mereVilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (01)
Gruppeforsikringsvilkår ved død, førtidspensionering og visse kritiske sygdomme 1. Gruppeforsikring 2 2 Gruppemedlemmer og forsikringsdækning 2 3. Betydningen af udtryk anvendt i gruppeforsikringsvilkårene
Læs mere2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder:
Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 HSC@ H U M A N R I G H T S. D
Læs mereNordisk Forsikringstidskrift 2/2014. Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold. www.nft.nu
Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold KRISTIAN SVITH 1. Indledning, emneafgrænsning og disposition I henhold til Arbejdsskadesikringsloven 1 (ASL) 1, stk. 1 er en arbejdsgiver objektivt ansvarlig
Læs mereNår medarbejdere udsættes for chikane eller injurier
Vejledning for ledere Når medarbejdere udsættes for chikane eller injurier Hovedudvalget i Region Syddanmark Dit ansvar og dine muligheder som leder, når medarbejdere udsættes for chikane, injurier eller
Læs mere