10. PLUS. Evaluering af forsøg med 20/20-modellen. Erhvervsklasse-forsøg i København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "10. PLUS. Evaluering af forsøg med 20/20-modellen. Erhvervsklasse-forsøg i København 2010-11"

Transkript

1 10. PLUS Evaluering af forsøg med 20/20-modellen Erhvervsklasse-forsøg i København

2 INDLEDNING Med det formål at sikre at flere unge påbegynder og fuldfører en ungdomsuddannelse har Københavns Kommune i skoleåret 2010/11 afprøvet en ny form for tværinstitutionelt undervisningstilbud. Tilbuddet er bygget op om en såkaldt 20/20-model, hvor unge på kortere tid end hidtil kan erhverve sig både 10.-klasse-prøver og dele af et EUD- grundforløb inden for enten tømrer- eller mureruddannelsen. Undervisningen blev konkret implementeret som et parallelt forløb, hvor eleverne løbende over 40 uger modtog både undervisning i tekniske fag og 10.-klasse-fag. For halvdelen af de 43 unge, der startede på 10. Plus, var tilbuddet lige det, der skulle til, for at de kom godt videre efter 9. klasse. For dem blev året på 10. Plus en succes. For den anden halvdel af de, der startede, viste det sig hurtigt, at tilbuddet ikke var det rette for dem. Inden for de første fire måneder fortsatte denne gruppe derfor ad andre veje de fleste i andre undervisningstilbud. Lærerne kommer både fra Københavns Kommunes Ungdomsskole og Københavns Tekniske Skole (KTS), og for dem har året været fyldt med udfordringer. De skulle implementere en ny form for undervisningstilbud med alt hvad det kræver af fleksibilitet, improvisation og tilretninger af skema og indhold mv. En særlig udfordring var at så mange ikke kunne finde sig til rette i tilbuddet, en anden at få skabt en reel sammenhæng mellem værkstedundervisningen og 10.-klasse-undervisningen. Samtidig tog det tid at få det konkrete samarbejde på tværs af to forskellige skoleformer op at køre. Tilbuddets styregruppe, med medlemmer fra 10. Plus samarbejdspartnerne KTS, ungdomsskolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning, København (UU), har undervejs fulgt udviklingen nøje. Fordi næsten halvdelen af eleverne forholdsvis hurtigt fortsatte i andre tilbud, har styregruppen særligt været optaget af det samt af indsatser for at fastholde de tilbageblevne. Samtidig har gruppen haft løbende snakke om sammenhæng mellem målgruppen og projektet og den forudgående vejledningssproces. Det fokus afspejles også i rapporten nedenfor. På de følgende sider beskrives resultater og erfaringer fra det første år med kombinationen af 10. klasse og grundforløb i 10. Plus: 1. Om evalueringen 2. Forsøgets baggrund Plus: modellen og dens mål 4. Resultater og aktiviteter 5. Forløbsbeskrivelse 6. Særlige fokuspunkter - Målgruppen og elevgruppen - Indhold og pædagogik - Samarbejde og ledelse 7. Opsummering og anbefalinger Yderligere information om 10. Plus fås ved henvendelse til Kim Brynaa, Københavns Kommunes Ungdomsskole, Tøger Kyvsgaard, Københavns Tekniske Skole og Lena Kiersgaard, Ungdommes Uddannelsesvejledning, København. Evalueringen er udarbejdet af Birgitte Arentoft Bojko i samarbejde med Marc Northern, Københavns Kommunes Ungdomsskole,

3 1. OM EVALUERINGEN Forsøget med 10. Plus er gennemført med støtte fra Skolestyrelsens pulje til skoleudvikling. Med den finansielle støtte følger krav om udformning af egen evaluering, om deltagelse i ekstern evaluering samt offentliggørelse af erfaringer og resultater. Den interne evaluering skal forholde sig til opstillede succeskriterier og (del)mål for forsøget. Denne evaluering er gennemført i foråret/sommeren Der er lavet interviews med fem elever, heraf to, der gik ud i efteråret Derudover er fire lærere interviewet, tre fra ungdomsskolen og en fra KTS. Endelig er der gennemført interviews med tre styregruppemedlemmer samt tilbuddets vejleder. Derudover baserer evalueringen sig på desk research af diverse dokumenter samt lister og statistik vedr. eleverne og deres eksaminer. 2. FORSØGETS BAGGRUND Projektet 10. Plus har sin baggrund i ønsket om at skabe en mere fleksibel indgang til erhvervsuddannelserne og dermed bidrage til, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse i 2015 ( Model-kommuneprojektet Ungdomsuddannelse til Alle, UTA ). Procentdelen af unge, der falder fra eller ikke kommer i gang med ungdomsuddannelse er for høj, og det er derfor nødvendigt med en alternativ tilgang i forhold til unge med særlige behov. I tråd med de seneste ændringer på 10. klasseområdet, hvor 10. klasse i særlig grad tiltænkes unge, der ønsker at tage en erhvervsuddannelse, var det således hensigten, at udvikle og afprøve et nyt attraktivt og tværinstitutionelt undervisningstilbud. Selve modellen er udviklet og implementeret i et samarbejde mellem Københavns Tekniske Skole, Københavns Kommunes Ungdomsskole og Ungdommens Uddannelsesvejledning, København. Forsøget er gennemført med støtte fra Skolestyrelsens pulje til skoleudvikling PLUS - MODELLEN OG DENS MÅL Forløbet kan ses som start og indslusning på en ungdomsuddannelse placeret i et ungdomsmiljø. Undervisningen er overordnet set delt op med 20 ugers prøveforberedende undervisning i ungdomsskolen, 20 ugers erhvervsrettet undervisning på teknisk skole, 6 ugers brobygning samt 2-6 ugers virksomhedsforlagt erhvervspraktik. Herudover støttes der op om den unge med fritidsaktiviteter gennem den almene ungdomsskole, ligesom den enkelte elev støttes tæt med såvel faglig som social mentor. For at honorere bestemmelserne vedrørende 10. klasse i Folkeskoleloven er der fra Undervisningsministeriets side krav om, at tilbuddet organiseres som følger: Eleverne er de første 20 uger indskrevet på Københavns Kommunes Ungdomsskole og modtager prøveforberedende undervisning i de obligatoriske fag dansk, matematik og engelsk i henhold til ungdomsskolens lovgrundlag. Heri indgår elementer fra bygge - og anlægsgrundforløbet i overensstemmelse med mulighederne for særlige valgfag (Jf. Folkeskolelovens 19d). Eleverne indskrives herefter på bygge- og anlægsgrundforløbet på KTS og modtager de følgende 20 uger undervisning i overensstemmelse med ovennævnte bekendtgørelse for 3

4 bygge- og anlægsindgangen samt grundfagsundervisning i dansk, matematik og engelsk ækvivalerende 10.-klasse-niveau. Dette med afsæt i Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag erhvervsuddannelserne nr. 882, Herefter har eleverne mulighed for aflægge prøver og/eller få et afgangsbevis (skolebevis) med de elementer, der hidtil er fulgt i uddannelsesforløbet, mens eleverne er indskrevet i EUD-grundforløbet. I umiddelbar forlængelse heraf kan eleverne vælge at genindmelde sig i ungdomsskolen og her aflægge folkeskolens prøver i dansk, engelsk og matematik. Alternativt fortsætter eleverne med yderligere 10 ugers undervisning i grundforløbet med sigte på grundforløbsbevis inden for en af de udbudte uddannelser. Målgruppe Forsøgets målgruppe er: Unge i kommunen som efter 9.klasse endnu ikke er tilstrækkelig afklarede ang. valg af ungdomsuddannelse og derfor finder det attraktivt at opnå både en 10.klasseeksamen og adgang til et erhvervsuddannelseshovedforløb i et og samme undervisningsforløb Unge, som savner faglige eller personlige forudsætninger for at gå direkte i gang med en ungdomsuddannelse efter 9. klasse Unge med behov for yderligere grunduddannelse og som tillige er interesseret i at afprøve mulighederne indenfor erhvervsuddannelsessystemet. Her tænkes f.eks. ikke mindst på den tredjedel af unge under 25 år med indvandrerbaggrund i København, som p.t. hverken er i uddannelse eller arbejde Unge, som ganske enkelt er trætte af grundskolen, men savner yderligere grundskolekundskaber, trænger til et miljøskifte og/eller har lyst til at lære folkeskolens fag i en anden og mere praksisnær undervisningssammenhæng. Mål Med den ovenfor beskrevne model er det målet: at elevernes motivation og engagement i undervisningen styrkes at de kan opnå forudsætninger for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse Og at eleverne opnår: enten ordinært bevis for gennemført grundforløb (ved at supplere året med yderligere 10 ugers forløb på Københavns Tekniske Skole) eller bevis fra teknisk skole, som godkendelse til at søge hovedforløb på kun et erhvervsrettet fag (bevis på gennemførte grundforløbselementer, som er meritgivende ved fortsættelse i grundforløb) samt Folkeskolens afgangsprøver i 1-3 af fagene dansk, matematik og engelsk (FSA/FS10) 4

5 3.1 ORGANISERING KTS, ungdomsskolen og UU København deltog i projektet. Ungdomsskolen var ledelsesansvarlig og stod specifikt for den prøveforberedende undervisning samt fritidsdelen. KTS var ansvarlig for den erhvervsrettede del og UU København for vejledningsdelen og optagelse/ indmeldelse. Samarbejdet blev reguleret i en samarbejdsaftale. Tilbuddet blev lagt i et ungdomsmiljø på Københavns Tekniske Skoles afdeling på Rebslagervej. 4. RESULTATER OG AKTIVITETER I dette afsnit opridses resultaterne kort i forhold til både de konkrete og de overordnede mål. Desuden gennemgås de gennemførte aktiviteter. 4.1 Resultater i forhold til de konkrete mål I alt 46 elever har været tilmeldt tilbuddet. Af de 20 elever, der gennemførte: er 19 blevet vurderet uddannelsesparate har 20 taget en eller flere eksaminer i dansk, engelsk og matematik og fået 10.-klassebevis har 20 fået bevis fra teknisk skole på gennemførte grundforløbselementer, som er meritgivende ved fortsættelse i grundforløb 1. september er status, at: 14 elever er tilmeldt en ungdomsuddannelse - samtlige på bygge- og anlæg-grundforløb en er startet på HF de sidste fem er enten fraflyttet (2), på offentlig forsørgelse (1) eller ikke i gang (2) Karaktergennemsnittet ved prøverne så sådan ud: Gennemsnit 10. Plus Gennemsnit Ungdomsskolen Amager I alt elever til prøve 10. Plus Skriftligt dansk 3,2 4,54 20 Mundtligt dansk 4,67 6,24 12 Skriftligt engelsk 5,12 4,64 17 Mundtligt engelsk 6,72 6,22 11 Skriftlig matematik 2,35 2,71 17 Mundtlig matematik 7,78 5,29 9 Obligatorisk selvvalgt opgave 6,54 1 6, Gennemsnit for de ti elever, der har valgt at få karakteren påført eksamensbeviset 2 Gennemsnit for de 150 elever, der har valgt at få karakteren påført eksamensbeviset Herudover har en elev deltaget og gået til mundtlig og skriftlig eksamen i tilbudsfaget tysk. Af de 26, der gik ud undervejs: gik 20 ud i løbet af de første 4 måneder af disse 20 skiftede i alt 15 til anden uddannelse: grundforløb (8), 10. klasse (3), ung- 5

6 domsskole (1), Egu (1) og produktionsskole (1) gik fem videre til andet: arbejde (3), udlandsophold (1) eller offentlig forsørgelse (1) tre mødte aldrig op - tre forlod tilbuddet i løbet af foråret, og der er ingen data på disse. 1. september er status for de 20, der gik ud i første halvår, at: af de otte, der startede på grundforløb, er syv pr. 1. september fortsat i gang med en erhvervsuddannelse fire er i gang med anden uddannelse otte arbejder, rejser eller er på offentlig forsørgelse eller er ikke i gang Resultater i forhold til de overordnede mål Mål: at eleverne får grundforløb eller skolebevis og/eller 10.-klasse-prøve i 1-3 fag Det er en integreret del af forsøgets resultat, at lige over 50 % gik ud undervejs. Det, at frafaldet skete så forholdsvist tidligt i forløbet, kan pege i retning af, at frafaldet skyldes manglede match mellem målgruppe og tilbud eller mellem tilbud og de, der blev indskrevet i tilbuddet. Noget, der kan understøtte denne antagelse, er, at 75 % af de frafaldne fortsatte direkte i anden uddannelse. Der er altså ikke tale om frafald fra uddannelse, men snarere om et omvalg. Dette tema uddybes nærmere nedenfor under afsnittet om målgruppe og elevgruppe. Ses der udelukkende på den gruppe, der fuldførte forløbet, er resultatet 19 af 20 er blevet erklæret uddannelsesparate, 20 ud af 20 har fået 10.-klasse-bevis og bestået prøver i 1-3 af fagene, og 14 ud af 20 fortsætter nu i ungdomsuddannelse. Mål: at eleverne kan opnå forudsætninger for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse Svaret, på om dette mål er opfyldt, kan i princippet først besvares på længere sigt, men en stor del står uden tvivl bedre rustet i forhold til gennemførelse, end de gjorde før start i 10. Plus. Det afspejles i karaktergennemsnittet og i det faktum, at 19 af eleverne er vurderet uddannelsesparate. Det afspejles også i det, som disse tal ikke italesætter: nemlig at året for en stor del af eleverne, ifølge lærerne, har været kamp, men samtidig en god oplevelse. Det betyder, at eleverne nu kan stå på den anden side, styrket i troen på at de kan gennemføre en uddannelse, hvis de vil lægge nogle kræfter i det. At 14 af de 20, der gennemførte, har valgt at fortsætte i et grundforløb på teknisk skole efter at have afprøvet elementer inden for grundforløbet i løbet af året, peger også i retning af forbedrede forudsætninger for at gennemføre. De ved på denne måde langt mere om, hvad de vælger end de, der kommer direkte fra folkeskolen eller andre steder. Mål: at elevernes motivation og engagement i undervisningen styrkes. Kombinationen af boglige og praktiske fag og den mulighed det giver for at afprøve det lærte i praksis, har for nogle bidraget til at kunne se mening med at tillære sig de boglige fag. Samtidig er det indtrykket at nogle elever har fået succesoplevelser, når de i praksis har kunnet anvende det, de har lært i de boglige fag ofte i umiddelbar forlængelse af hinanden. Altså at det har givet en oplevelse af mestring. At sammenkædningen mellem teori og praksis har bidraget til det faglige niveau, antydes i gennemsnittet for holdets mundtlige matematikkarakterer, som ligger markant over gennemsnittet for gennemsnittet på Ungdomsskolen Amager. Det ligger på 7,78 for 10. Plus og 5,29 for Ungdomsskolen Amagers samlede elevgruppe. 6

7 4.3 Gennemførte aktiviteter 20/20 Undervisningen blev implementeret som et parallelt forløb, det vil sige, at eleverne løbende over de 40 uger modtog både undervisning i tekniske fag og 10.-klasse-fag. Et skema kunne se sådan ud: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Engelsk Matematik Værksted Værksted Morgen Dansk samling Teori Besøg Lektiecafé Engelsk Valgfag Læsetræning Valgfag Valgfag Eleverne havde 28 lektioner pr. uge, eksklusiv valgfag. Timerne var fordelt med gennemsnitligt 14 timer boglige fag og 14 timer værkstedsfag. Heraf lå to boglige og en værkstedstime om fredagen. Som det ses var der også lagt tid ind i skemaet til at følge valgfag. I starten valgte flere at følge fysik/kemi på en nærliggende skole og en enkelt valgte tysk. Eleverne på fysik/kemiholdet faldt forholdsvist hurtig fra, kun tysk-eleven holdte ved og tog også eksamen i faget. En forklaring på frafaldet fra valgfagene kan være at undervisningen lå i ydertimerne og at undervisningen foregik på nærliggende skoler. Intentionen med at blande fagene på denne vis var flere: Det gav en afvekslende uge til elever med lyst til noget andet end at arbejde med rene skolefag, og det gav samtidig mulighed for at integrere og anskueliggøre fx matematikkens rolle og nytte i de tekniske fag. Det betød samtidig, at eleverne skulle skifte mellem to helt forskellige former for undervisning og pensum, hvilket viste sig at være meget at gabe over for nogle elever. En af de interviewede elever mente fx, at fagene godt kunne have været mere delt op, hvilket kan indikere, at grundtanken med modellen i dette tilfælde ikke helt er forstået eller formidlet tilstrækkeligt. Brobygning Afklaring og lettere overgang til ungdomsuddannelse var en del af sigtet med modellen, og derfor har eleverne haft mulighed for op til seks ugers brobygning. Alle elever, der gennemførte 10. Plus, har deltaget i brobygningsforløb. De fleste har deltaget i en eller to ugers brobygningsforløb, tre har været af sted i tre uger og en enkelt i fire uger. Brobygningen er sket til andre uddannelser end KTS, idet flere brobygningselementer blev integreret som en del af tømrerundervisningen på 10. Plus. Brobygningen foregik løbende, og eleverne var af sted forskudt, da forløbene ligger på forskellige tidspunkter på de enkelte uddannelser. 7

8 Virksomhedspraktik Som en del af elevernes afklaring har de haft mulighed for at være i virksomhedspraktik undervejs, og alle elever, der gennemførte forløbet, har været i virksomhedspraktik i minimum to uger. Nogle har været i praktik i flere omgange. Nogle elever fandt selv deres praktikpladser, mens andre blev tilvejebragt af 10. Plus vejleder. Praktikvirksomhederne tæller fx politiet og Københavns Brandvæsen. Fritidsaktiviteter Det indgik som en del af projektet, at tilbuddet skulle hjælpe den unge til et aktivt fritidsliv, fordi dele af målgruppen kan forventes at tilhøre den del af unge, der ikke gør brug af fritidsaktiviteter af egen drift. Det var derfor en del af forsøget at hjælpe de unge på vej, konkret i samarbejde med en støttekontaktperson (via Socialforvaltningen) eller en social mentor. Fritidsaktiviteter kunne fx være fritidsjob, ungdomsskolens almenundervisning eller klub. Der har imidlertid ikke været afsat tid til fælles projekter for at fremme, at eleverne fik et aktivt fritidsliv. Eleverne er dog i forbindelse med undervisningen blevet præsenteret for ungdomsskolens fritidstilbud, og syv elever tilmeldte sig et eller flere hold i ungdomsskolens fritidsundervisning. Faglig og social mentor For at give eleverne de bedste forudsætninger for at gennemføre forløbet og hjælpe dem til at blive uddannelsesparate blev to lærere fra ungdomsskolen tildelt en pulje af timer til særlig støtte til enkelte elever - og til elevgruppen generelt. Timerne blev blandt andet brugt til at fastholde frafaldstruede elever samt til at støtte fagligt svage elever i undervisningen. Der var eksempelvis ofte behov for at tage enkelte elever væk fra den skemalagte undervisning - fx på grund af manglende faglige eller sociale kompetencer. Indsatser som faglig mentor: Dobbeltlærerfunktion (både i værkstedsundervisning og boglig undervisning) Undervisning af enkelte elever en til en Lektiehjælp Eksamenstræning Læsetræning. Indsatser som social mentor: Træning i sociale kompetencer i forbindelse med undervisningssituationen (samtaler med elever uden for undervisningen) Følge enkelte elever i værkstedsundervisningen Hjemmebesøg ved højt fravær Udvidet kontakt til familier Konfliktløsning. Der blev i alt brugt 400 timer i forløbet, hvilket på 40 uger giver et gennemsnit på 10 timer om ugen. 8

9 5. FORLØBSBESKRIVELSE Opstart Som opstart på det konkrete samarbejde blev der i foråret 2010 afholdt flere møder og et seminar mellem de involverede medarbejdere fra KTS og ungdomsskolen. Temaer var projektets organisering, skema, fordeling af ansvar, pædagogik mv. Lærergruppen bestod på daværende tidspunkt af to lærere ansatte i ungdomsskolen og fem fra KTS. Den ene ungdomsskolelærer havde baggrund i 10.-klasse-miljøet i Ungdomsskolen Amager, den anden havde fungeret som lærer i en institution for sanktionsdømte. Lærerne fra KTS havde alle deres baggrund i KTS og fungerede sideløbende som lærere på grund- og hovedforløbet. I løbet af foråret blev der afholdt to informationsmøder for interesserede elever og forældre. På møderne fortalte lærerne og vejlederen om skema, forløb og målsætninger. Der blev lagt vægt på, at forløbet på EUD-siden omhandlede tømrer- og murerfagene. Det var lærernes intention at indkalde hver elev (med forældre) til samtale, men det blev ikke gennemført på grund af manglende tid. Ved skoleårets start i august 2010 var 43 indskrevet i tilbuddet - alle drenge. Tre elever mødte aldrig op. Opstartsfasen var ifølge lærere og elever noget turbulent. Klasselærernes oplevelse var, at de måtte bruge en del tid på at få logistikken på plads (kontorplads, møbler og materialer), mens de samtidigt skulle lære administration og støttestruktur at kende og afstemme forventninger og pædagogik med de øvrige lærere. I timerne var der ifølge lærerne også en del udfordringer. KTS skønner, at mindst en tredjedel af de elever, som mødte op, ikke var de elever, som havde deltaget i informationsmødet i foråret, og de nye elever havde andre forestillinger om og forventninger til uddannelsens forløb og indhold. Klasselærerne havde planlagt en hyttetur til Nordsjælland tredje og fjerde skoledag. Kun 19 elever mødte op. Ifølge lærerne var denne gruppe på 19 næsten identisk med den elevgruppe, som fuldførte forløbet. Skolegang I anden skoleuge startede den almindelige undervisning i de to klasser. De fulgte tekniske fag, dansk, engelsk og matematik. En dag om ugen blev brugt på gruppeaktiviteter. Disse aktiviteter var tænkt som en mulighed for at give eleverne inspiration og nye oplevelser. Aktiviteterne inkluderede motion/idræt, teaterbesøg, museer, fagtekniske besøg af og i udvalgte bygninger m.m. Ifølge lærerne var der en kernegruppe, som var særligt engagerede. Senere i forløbet indgik brobygning og virksomhedspraktik også som en del af skoleforløbet. I starten af skoleåret var der to klasser med samme forskudte indhold: Hold 1 havde håndværksfag mandag og tirsdag, 10.-klasse-fag onsdag og torsdag og fælles aktiviteter om fredagen. Hold 2 havde 10.-klasse-fag mandag og tirsdag, håndværksfag onsdag og torsdag og fælles aktiviteter om fredagen. 9

10 I de første ti uger handlede den håndværksmæssige undervisning om tømrerfaget og foregik i værksteder med en lærer fra KTS. Også matematikundervisningen blev varetaget af en lærer fra KTS, og intentionen var at integrere den tekniske og matematiske undervisning i vid udstrækning. Lærerne fra ungdomsskolen fungerede, udover som undervisere i dansk og engelsk, også som klasselærere og sørgede for dagligdagen i klasserne. Klasselærerne fungerede tillige som sociale og faglige mentorer for eleverne. Det indebar samtaler med elever, at besøge eleverne og forældre hjemme, at vejlede eleverne socialt og fagligt, og at fungere som ekstra ressource i værkstedsundervisningen. De første par måneder blev af de interviewede elever oplevet som turbulente rent socialt. Nogle af eleverne var optagede af at få klasserne til at fungere som gruppe, mens andre var uengagerede, både socialt og fagligt. De interviewede elever fortæller, at mange havde en tendens til at holde sig til elever af deres egen nationalitet og at social integration manglede. Ifølge lærerne var de største udfordringer i denne periode enkelte elevers sporadiske deltagelse i undervisningen, for sent fremmøde og forsvinden midt i timerne. Det mønster havde en meget negativ effekt på undervisningen, da det skabte et ustabilt arbejds- og undervisningsmiljø, og eleverne oplevede skolemiljøet som ustruktureret og uforudseeligt. Nogle elever begyndte også at udfordre lærerne og deres grænser. Det var særligt i matematiktimerne, at der var uro, og klasserne skiftede matematiklærer flere gange: Den første lærer blev erstattet med en anden fra KTS, og siden kom en afløser til fra ungdomsskolen. I januar 2011 kom en ny lærer fra ungdomsskolen til som fast matematikunderviser i resten af forløbet. Til at støtte lærerne, i det de oplevede som en meget udfordrende periode, satte ledelsen blandt andet ind med tilbud om supervision. Målet var at udvikle tiltag for at håndtere elever og justere undervisningsmetoder og indhold om nødvendigt. Der blev afholdt to møder mellem lærere og en coach. I oktober rejste begge klasser på studietur til Berlin. 19 elever deltog. Fagligt fokuserede man på historie og arkitektur, og klasserne besøgte primært historiske bygninger og studerede byggeteknik og håndværksfag. Hvad den sociale del angår, var fokus fortsat på at samle gruppen og give dem gode fælles oplevelser. I december gik den ene klasselærer på barselsorlov. En nyansat lærer i ungdomsskolen blev sat ind som barselsvikar efter jul. Genopstart Efter juleferien kom eleverne tilbage til et ændret program. Både af hensyn til undervisningen og økonomien (omkostninger ved at bruge værkstedet fire gange om ugen) blev de to klasser lagt sammen i de tekniske fag. Undervisningen i engelsk og dansk fortsatte klasseopdelt. Aktivitetsdagen om fredagen fortsatte i en samlet gruppe. For at imødekomme mange elevers utilfredshed med, at der kun blev undervist i to tekniske fag (murer- og tømrerfaget), og at deres forventning om introduktion til diverse fag ikke blev indfriet, blev det tekniske program ændret: I stedet for at eleverne fik yderligere 10 ugers undervisning inden for hhv. tømrer- og murerfaget, fik eleverne i stedet for murerundervisningen mulighed for at afprøve andre håndværksfag, fx VVS. 10

11 I denne periode fortsatte ordningen med social og faglig mentor med positiv effekt. De interviewede elever gav udtryk for meget stor respekt for deres klasselærer. Eleverne oplevede, at lærerne havde tid til at tale med eleverne, og de følte, at de blev hørt af lærerne. En elev siger fx: Jeg har fået et rigtigt godt forhold til min klasselærer. Det har jeg aldrig haft før. I februar 2011 blev eleverne uddannelsesparathedsvurderet. Alle elever, undtaget en, blev vurderet uddannelsesparate. Alle gennemførte den Obligatoriske Selvvalgte Opgave (OSO). To elever afleverede ikke opgaven. I denne del af skoleåret var undervisning og lærerstab stabil. Det er denne periode, som både elever og lærer ser som den mest positive og produktive. Samtlige elever gik til eksamen i et eller flere fag. Året blev afsluttet med en festlig og glædesfyldt translokation i lokalerne på Rebslagervej. 10. Plus fortsætter 10. Plus fortsætter i 2011 som et tilbud i Københavns Kommune. Forankringen og ledelsen af tilbuddet er overgået til KTS, som på linje med andre erhvervsskoler har indgået driftsoverenskomst med kommunen om drift af 10. klasse og 20/20-modeller. Ungdomsskolen vil fremover fungere som leverandør af 10.-klasse-undervisningen. En koordinationsgruppe mellem KTS og ungdomsskolen vil fremover fungere som samarbejdsorgan for tilbuddet og dets videre udvikling. 11

12 6. SÆRLIGE FOKUSPUNKTER Nedenfor følger et afsnit om nogle af de temaer, der har fyldt meget i løbet af året og i interviews med de involverede i forsøget. Afsnittet har en diskuterende form og forsøger at udlede hvilke erfaringer, forklaringer, dilemmaer og løsningsforslag, der er opstået undervejs. 6.1 Målgruppen og elevgruppen Det er en gennemgående kommentar fra tilbuddets lærere og ledere, at en stor del af de elever, der startede i tilbuddet, ikke hørte til tilbuddets målgruppe. Det er også en gennemgående opfattelse, at en del af de, der startede, ikke var de samme, som var indskrevet i tilbuddet i foråret og deltog i informationsmøderne. Begge dele betød for tilbuddet, at der kom nogle andre elever end forventet - ifølge lærere og ledere hovedsageligt med for svage sociale og faglige kompetencer til at honorere tilbuddets krav. Dette mismatch mellem dele af elevgruppen og tilbud betragtes af lærere og ledere som hovedårsagen til det forholdsvis store frafald. Samtidig ses det, at en relativ stor del ikke var rustet til eller interesseret i tilbuddet, af både lærere, elever og ledere som hovedårsagen til, at starten på tilbuddet blev noget turbulent, og at det forstyrrede undervisningen meget. En elev udtrykker det på denne måde: Der er for mange fjolser på skolen, som bare vil tage et sabbatår. Opdeling i klasser hjalp i starten, men lærerne havde stadigvæk svært ved at styre eleverne. Der var for meget uro i timerne. Lærere, ledere og styregruppemedlemmer peger på, at vejledningen af eleverne til tilbuddet er årsagen til den manglende konvergens mellem elevgruppen og tilbuddet. Med andre ord er der i vejledningssystemet blevet vejledt nogle andre elever til tilbuddet, end dem man i tilbuddet mener, det er rettet imod. Det skyldes ikke nødvendigvis, som nogle lærere/ledere giver udtryk for, at der har været misopfattelser i vejledningssystemet eller, at vejledningen af eleverne ikke været præcis nok. For de interviews, der er lavet i forbindelse med evalueringen viser tydeligt, at der eksisterer divergerende og parallelle opfattelser af, hvem målgruppen til tilbuddet egentlig er. Fra lærer/leder beskrives målgruppen fx med ord som lidt skoletrætte elever, men ellers dygtige med interesse for håndværksfagene, projektet var for bogligt stærke, men lidt skoletrætte elever, unge, der er i tvivl om valg af ungdomsuddannelse, som har lyst til at afprøve sig selv i et kombiforløb det er ikke til udpræget svage elever, fordi de skal klare både 10.-klasse-pensum og dele af grundforløb på et år. Endelig formulerer en det sådan: Vi havde fået en majoritet af svage elever, som aldrig ville kunne gennemføre en 10. Plus, da den kræver mere end en almen 10. klasse, og vi blev simpelthen overraskede. Overfor det står denne opfattelse fra en repræsentant fra UU: Det var ikke set fra UU side som et tilbud til fagligt stærke elever. UU vil gerne holde fast i 10. klasse som et afklaringsår, og 10. Plus er et tilbud på lige fod med andre. Alle elever, som har taget en 9. klasse, er egnet til 10. Plus, både de stærke og de svage. Vejledning af elever foregår uafhængig af elevernes kompetencer. At der eksisterer flere udlægninger af, hvem tilbuddet er for, har muligvis baggrund i at defini- 12

13 tionen af målgruppen i beskrivelsen af projektet er bred. I samme dur kan en årsag være, at det endelige forsøg har baggrund i flere ansøgninger, der er lavet af forskellige personer. Uanset årsagen står samarbejdsparterne tilbage med den erfaring, at den afprøvede model ikke passede til alle. En udtrykker det på følgende vis: Jeg tror, at vi nok også har troet, at modellen kunne favne mere, end den rent faktisk kunne. Det kræver en del at klare både 10. klasse og grundforløb på en gang, også i forhold til at kunne skifte mellem de to ting. Med til det samlede billede hører, at otte af de 26, der forlod tilbuddet undervejs, faktisk fortsatte direkte i ungdomsuddannelse. Af disse er syv fortsat i gang pr. 1. september Det indikerer, at de ikke nødvendigvis har manglet forudsætninger for at være i uddannelse per se, men snarere at de har været umotiveret for indholdet/formen i 10. Plus. I forhold til denne gruppe er der muligvis tale om, at de ikke har været tilstrækkeligt informeret om tilbuddets indhold. I den sammenhæng er det væsentligt, at der også blandt de, som valgte at blive, var en udtalt forventning om, at de i den erhvervsmæssige del ville stifte bekendtskab med flere fag en de to udvalgte (murer- og tømrerfaget). Her valgte man fra tilbuddets side at efterkomme ønsket og brede indholdet ud til at dække flere erhvervsfag og på denne vis tilpasse tilbuddet til behovene i elevgruppen. Redefinering af målgruppen? Som sagt er det lærere/lederes oplevelse, at en stor del af elevgruppen var dårlig rustet, faglig og socialt. Af den samlede gruppe kom ca. seks med specialskolebaggrund, fire var ordblinde, heraf blev to først diagnosticeret i løbet af 10. Plus. Herudover har tilbuddet ikke oplysninger om elevernes baggrunde, og der foreligger ikke statistik på om den samlede elevgruppe i 10. Plus har været svagere eller mindre fagligt og socialt rustet end elevgrupper andre steder. Og hvem skulle man i så fald sammenligne sig med klasser eller erhvervsuddannelser? Et medlem af styregruppen mener, at erfaringerne har vist, at dette tilbud ikke passer til de, der er svagest og uden forudsætninger for at kunne træffe et valg om uddannelse. Derimod passer det rigtigt godt til dem, der er klar til og vil en ungdomsuddannelse, men ganske simpelt er i tvivl om, hvad det skal være. Med andre ord kunne man sige, at tilbuddet passer til dem, der søger afklaring gennem afprøvning og samtidig har lyst til en afvekslende og praksisrettet skoledag med hands on-undervisning i håndværksfag. Denne definition passer godt til en af de interviewede elever, der egentligt var indstillet på gymnasiet, men ikke rigtigt gad det boglige på daværende tidspunkt. Ved vejs ende af et år på 10. Plus er han tilfreds med skoleåret og med at have fået afprøvet det. På spørgsmålet om han har fået større viden om sine muligheder efter 10. klasse er svaret: Ja, jeg lærte, at jeg ikke skal være håndværker. Overfor disse overvejelser står det faktum, at elever ikke kan visiteres til 10. klasse 1, og der er i princippet frit valg mellem de forskellige tilbud. Det vil sige, at der fx ikke kan stilles krav om et specifikt fagligt niveau, eller at eleven er vurderet uddannelsesparat. Dette gælder for almene 10. klasser, for 10. Plus såvel som for de fire nye 20/20-tilbud, der udbydes i kommunen dette år. Ved vejs ende af det første år er det tydeligt, at en del af udfordringerne faktisk skyldes, at 1 I Københavns Kommune er der seks tilbud, hvor der ikke er frit optag - i 10.-klasse-hæftet er de defineret som specialtilbud. Det gælder heltidsundervisningstilbud i ungdomsskolen samt tilbud til elever med læse- og skrivevanskeligheder. 13

14 elevgruppen var en anden end forventet, og måske også at indholdet i tilbuddet var mere krævende for eleverne, end man havde forudset. Når en stor del gennemførte beror det, ifølge en leder, hovedsageligt på ordningen med sociale og faglige mentorer, hvor der var afsat tid til blandt andet elevsamtaler, hjemmebesøg, faglig og social vejledning, og funktion som ekstra ressource i værkstedsundervisningen. En anden faktor, der vurderes som afgørende, er lærernes funktion som rollemodeller qua deres stærke fagligheder. Endelig peges der på det, at man justerede undervejs, så tilbud og elevgruppe passede bedre sammen, som en bidragende faktor til at mange gennemførte. I forhold til det nye skoleår udtrykker en KTS-lærer det sådan: Vi var ikke vant til så mange unge af den støbning på en gang, så i dag er vi mere parate og bedre rustet end for et år siden. 6.2 INDHOLD OG PÆDAGOGIK Faglig integration En af ambitionerne med tilbuddet har været, at 10.-klasse-delen og værkstedsdelen ikke blot skulle fungere som to sideløbende elementer i tilbuddet, men at de to dele skulle gensidig skulle supplere og optimere udbyttet af undervisningen i de forskellige fag. Særligt inden for matematik har man søgt at nå dette, fx ved at have en lærer fra KTS til at stå for matematikundervisningen. At det er lykkes et stykke af vejen, ses fx ved det holdets mundtlige matematikkarakterer ligger markant over gennemsnittet for gennemsnittet på Ungdomsskolen Amager. Et styregruppemedlem vurderer, at der har været egentlig faglig integration, men at det er gået i et langsommere tempo end håbet. Årsagerne til den sparsomme integration mellem fagene er sandsynligvis flere. En er, at der har været en vis udskiftning i lærerstaben, især i matematikfaget, hvor forventningen om faglig integration med værkstedsfagene har været særlig stor. En anden forklaring kan være, at fokus har ligget på at få et nyt undervisningstilbud op at køre på tværs af to institutioner, samt i det hele taget at få tingene til at fungere i den første tid, som blev oplevet som meget turbulent fra de involveredes side. Sagt med andre ord har det ikke været muligt i det forløbne år at anvende den mængde tid og ressourcer, der kræves for at opnå en større integration af fagene. Det vil sige, at der fortsat er et uopdyrket potentiale på dette område. Som et styregruppemedlem udtrykker det: Det gælder nok om at have det lange lys på i forhold til dette, for i hvor høj grad det kan lykkes, påvirkes af mange ting. En af dem er kulturforskellene imellem de to institutioner, hvis betydning man ikke skal underkende. Forskellige tilgange Netop forskellen i pædagogik og tilgange, var et af de emner der blev drøftet på det seminar, der blev afholdt forud for opstart. Et af emnerne, der blev behandlet var, at de to former for undervisningstilbud 10.klasses fag i ungdomsskolen og værkstedsundervisning i EUD-regi, stiller hver sin form for krav til eleverne og pædagogik fra lærernes side. Hvor værkstedsundervisningen af sikkerhedsmæssige årsager fordrer, at eleverne formår at forstå og rette ind efter bestemte regler, er der i den faglige undervisning i 10.-klasse-fagene mulighed for en langt mere forhandlingsorienteret og fleksibel undervisningsform. Da ikke alle elever var indstillet på eller i stand til at efterleve den mere kontante form i værkstedtimerne, var det blandt andet her, at de faglige mentorer kunne træde til som formidlere af årsagen til denne forskel. 14

15 Forskellen i tilgange rakte længere end det. Det viste sig blandt andet ved uenigheden om, hvordan der skulle reageres på elever, hvis ageren virkede stærkt obstruerende og generende for nogle af lærerne. Her var det KTS-lærernes holdning, at de måtte udmeldes, mens lærerne fra ungdomsskolen så det som opgaven at forsøge at fastholde dem. Det er muligvis tilfælde som ovenstående, der gør, at lærere fra ungdomsskolen mener, at der har manglet en mere klar pædagogisk linje i tilbuddet. Forskelle i metoder og tilgange eksisterede ikke kun mellem lærerne fra de forskellige institutioner. Hvor forskellige resultater en lille forskel i praksis kan føre til, ses i følgende eksempel: Til de skriftlige og mundtlige eksaminer i de tre 10.-klasse-fag var der en del elever i den ene klasse, som ikke gik op i alle tre hovedfag i den anden klasse gik samtlige elever til både mundtlige og skriftlige eksamen i de tre fag. Det hænger sandsynligvis sammen med, at den ene klasselærer er rundet af en tradition i Amager 10. klasse, hvor man kraftigt opfordrer til, at alle elever skal tilmelde sig alle eksaminer - og at de så kan melde fra på et senere tidspunkt. I den anden klasse lagde klasselæreren valget op til eleverne selv, og det var elever fra dette hold, der ikke deltog i samtlige eksamener. 6.3 Organisation og ledelse Blandt lærerne fra ungdomsskolen blev det oplevet som meget ressourcekrævende og frustrerende i opstartsperioden, at logistikken mht. kontorer, it mv. ikke var på plads fra starten. Det skal muligvis ses i sammenhæng med, at de ikke havde deres vante gang på KTS, og vejen til løsning af problemerne derfor ikke har været kendt for dem. Dertil kommer, at man på det konkrete plan havde en delt ledelsesstruktur: KTS-lærerne havde en daglig leder fra KTS, de kunne henvende sig til, mens ungdomsskolelærerne kunne henvende sig til en leder fra ungdomsskolen. Dermed ikke sagt, at samarbejdet og koordinering ikke fungerede på medarbejder- og ledelsesplan i hverdagen, såvel som samarbejdet i styregruppen herom er den generelle konsensus, at det fungerede. Men oplevelsen af at spille lidt på udebane, at være på en fremmed mark og uden tydelige fælles mål er noget, der er gennemgående for ungdomsskolelærernes oplevelse hele vejen igennem forløbet. Dette blev fx udtrykt på følgende vis: Jeg følte mig lidt forældreløs i og med, at man var langt fra Jemtelandsgade, og man kendte ikke rigtigt nogen, heller ikke hvem man må spørge for at løse visse problemer. På spørgsmålet om, hvad der gik mindre godt, peger en anden fx på: manglende infrastruktur, manglende administrativ støtte og det pædagogiske ansvar og koordinering. Den lidt mangelfulde logistik, forskellen i tilgange og manglende koordinering fylder markant mere i interviews med ungdomsskolelærerne end fra lærer- og koordinatorside fra KTS - og fra lederside i ungdomsskolen. Det er nok ikke noget tilfælde: Lærerne er nye og dem, der i særlig grad har haft behov for, at der blev sat en ny scene for det samlede nye tilbud - en ny scene, der fx kunne være sat ved hjælp af en neutral koordinator med fast gang i tilbuddet. Det kan være svært at nå i mål med at fusionere to medarbejdergrupper på tværs af to institutioner, og den erfaring er givetvis ikke enestående for dette forsøg, men alligevel værd at sætte spot på. Ikke mindst set i forhold til det faktum at 10. Plus fortsætter med samme struktur og ambition om at være et sammenhængende tilbud i form og indhold i dette skoleår - dog med den forskel at ledelsesansvaret overgår helt til KTS, og at ungdomsskolen fremover blot leverer 10.-klasse-undervisning. I den model vil skismaet mellem at ville være et hele, men bestå af to dele, muligvis blive større. Omvendt kan ændringen også betyde, at der med et mere entydigt ejerskab af tilbuddet udstikkes en mere entydig fælles retning og 15

16 koordinering af tilbuddet. Flere af eleverne peger på, at de har oplevet starten som meget turbulent, hvilket til dels hænger sammen den uro, der har været i elevgruppen. Oplevelsen af turbulens kan dog også hænge sammen med, at også de har skulle finde deres ben i et helt nyt miljø. Al undervisning, 10.klassefag såvel som grundforløbsundervisning, har nemlig foregået i lokaler på en erhvervsskole, med en intention om at tilvejebringe et ungdomsmiljø og et miljøskifte for eleverne. Dette skift fra grundskolens mindre og mere overskuelige rammer har muligvis også bidraget til elevernes oplevelse af uro i starten og er derfor et forhold man bør have fokus på fremadrettet. 7. OPSUMMERING OG ANBEFALINGER I juni 2011 blev det første hold elever færdige på 10. Plus - en ny form for 10.-klassetilbud med en kombination af 10. klassefag og erhvervsfag. Med en 20/20 model (20 ugers 10.-klasse-undervisning og 20 grundforløbsundervisning), var det målet at udvikle og afprøve et nyt attraktivt og tværinstitutionelt undervisningstilbud, hvor unge på en og samme gang kunne få 10.-klasse-bevis og gennemføre elementer af grundforløbet for bygge- og anlægsuddannelserne. De 20 elever, der gennemførte 10. Plus, tog alle en eller flere eksaminer på 10. Klasseniveau og gennemførte elementer fra grunduddannelsen. Ud af de 20 fortsætter 70 % nu i grundforløbet for bygge- og anlægsuddannelserne. For denne gruppe var denne måde at tage 10.klasse og blive afklaret på, en god model. Der var også en gruppe elever, for hvem tilbuddet ikke var det rette: lidt over halvdelen af dem, der startede, faldt fra undervejs. Langt størstedelen af de, der faldt fra, gik ud i løbet af de første fire måneder. Nogle direkte videre i ungdomsuddannelse, andre til afklarende forløb eller almen 10. klasse. Som forklaring på det forholdsvist store frafald peger ledere og lærere på, at den elevgruppe, der startede i tilbuddet var en anden end forventet, idet mange savnede de fornødne faglige og sociale kompetencer til at kunne gennemføre. Dertil kommer at indholdet i tilbuddet nok var mere krævende, end man havde forudset. Overordnet kan man sige, at man har gjort den erfaring, at tilbuddet ikke passer til alle i den brede målgruppe, man havde defineret fra starten. Erfaringerne peger på, at tilbuddet ikke passer til de, der er svagest og uden forudsætninger for at kunne træffe et valg om uddannelse der til er kravene for store. Derimod passer det til elever, der er klar til og vil en ungdomsuddannelse, men ganske simpelt er i tvivl om, hvad det skal være, og som søger eller er indstillet på afklaring gennem afprøvning. Samtidig er det vigtigt at de har lyst til en afvekslende og praksisrettet skoledag og motiveret for hands on - undervisning i håndværksfag. Undervisningen i hhv. 10.-klasse-fag og grundforløbsfag har løbet parallelt over hele året for at give variation i skoledagen og for at opnå den størst mulige sammenhæng og integration mellem den boglige og den praktiske del. Ved afslutningen af det første år med denne model er det erfaringen at netop integrationen mellem fagene er ressourcekrævende. At elevernes eksamenskarakterer i matematik ligger højt sammenlignet med andre 10. Klasselevers, 16

17 kan tyde på, at det er lykkedes til dels, men der er fortsat er et uudnyttet potentiale på dette område. Ligeledes er man endnu ikke nået til vejs ende i arbejdet med at skabe et samlet og koordineret tilbud på tværs af to institutioner og kulturer. Efter et år som forsøg fortsætter 10. Plus nu som en del af Københavns Kommunes samlede 10.-klasse-tilbud. Hvor tilbuddet hidtil har været drevet som et tværinstitutionelt projekt mellem ungdomsskolen, KTS og UU, København, overgår ledelse af tilbuddet fra dette skoleår helt til KTS, med ungdomsskolen som samarbejdspartner og leverandør af 10.-klasse-undervisning. Fire andre erhvervsskoler i kommunen udbyder også 20/20- forløb fra Anbefalinger Denne evaluering peger på at der i etableringen eller den fortsatte udvikling af lignende tilbud kan være grund til at være særligt opmærksom på følgende: Tilbud bygget op om 20/20-modellen er og præsenteres som 10.-klasse-tilbud, om end nogle særlig nogle af slagsen. Det er værd at være opmærksom på, at 20/20-modellen i sin rene form stiller nogle krav til elevens kompetencer, der kan være højere end kravene i almen 10. klasse. Eleverne skal i 20/20 modellen nå et 10.-klasse-pensum på den halve tid og samtidig gennemgå dele af et erhvervsfagligt grundforløb. Det stiller faglige krav og fordrer evnen til at skifte mellem to forskellige former for undervisning og rammer. Dertil fordrer modellen at eleven er motiveret for at indgå i praktiske undervisningsforløb. Det anbefales derfor, at man fra tilbuddet side er så skarpe som muligt i formidlingen af, hvem man forestiller sig tilbuddet passer til - og at denne viden kommunikeres så godt som muligt til vejdledningssystemet og interesserede elever og forældre. Opstartsfasen er vigtig og kan nemt opleves som turbulent af elever såvel som eventuelle nye lærergrupper. Det anbefales at investere tid og ressourcer i at få taget vare på logistikken forud for forløbets opstart- det kan forekomme som en mindre ting set udefra, men er stor betydning for oplevelsen af, hvordan det er at være både lærer og elev. Samtidig anbefales det at lave et program der grundigt introducerer eleverne til tilbuddet og dets omgivelser og i det hele taget være ekstra opmærksom på at eleverne rigtigt falder til i både omgivelser og gruppen. Værdien af fx en kort introtur i starten af forløbet viste sig i 10. Plus ved, at der var et næsten fuldstændigt sammenfald mellem den gruppe af elever, der deltog i den arrangerede introtur og så den gruppe af elever, der gennemførte forløbet. Eftersom at der ikke kan stilles faglige såvel som andre krav til de elever, der vælger at starte i 10. klasse der er i princippet frit valg kan en fleksibel tilgang fra tilbuddets side være nyttig, særligt hvad angår tilbuddets konkrete indhold og organisering. Dette ud fra et mål om at kunne fastholde dem i tilbuddet, ved at tilpasse tilbuddet til elevernes behov. Derudover er anbefales det at indtænke støttefunktioner á la 10. Plus ordning, hvor klasselærerne samtidigt fungerede med faglige og sociale mentorer. Ligeledes er det vigtigt at alle lærerne formår at fungere som positive og tydelige rollemodeller, både fagligt og når det gælder de sociale kompetencer. I sidste ende kan ovennævnte faktorer være afgørende for om eleven kommer igennem og bliver uddannelsesparat, og dermed om tilbuddet lykkes med ambitionen om at tilvejebringe en fleksibel overgang til ungdomsuddannelse og bidrage til 95%-målsætningen. 17

EUD 10 Erhverv og Sundhed

EUD 10 Erhverv og Sundhed EUD 10 Erhverv og Sundhed Indhold Formål og hensigt... 3 Elevens udbytte... 4 Tilrettelæggelse af EUD10 - Erhverv og Sundhed... 5 Undervisningsforløbets organisering... 5 Linjer på EUD 10 Erhverv og Sundhed...

Læs mere

Evaluering af EUD10, 2016. EUD10-forløbet i elevperspektiv

Evaluering af EUD10, 2016. EUD10-forløbet i elevperspektiv Evaluering af EUD10, 2016 EUD10-forløbet i elevperspektiv ECALUERING AF EUD10, 2016 EUD10-forløbet i elevperspektiv FORMÅL 3 METODEVALG 3 HVAD ER EUD10? 3 EUD10 i Næstved 4 Eleverne i EUD10 4 Hvorfor har

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Forslag om EUD10 Aarhus

Forslag om EUD10 Aarhus Forslag om EUD10 Aarhus 12. maj 2015 Erhvervsskolernes forslag til EUD10 i Aarhus Kommune /aku Erhvervsskolerne i Aarhus foreslår, at den erhvervsrettede linje i 10. klasse - EUD10 - fra skoleåret 2016

Læs mere

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode

Læs mere

10. klassecenter Stevns Skolevæsnet i Stevns Kommune

10. klassecenter Stevns Skolevæsnet i Stevns Kommune center for skole & institution 10. klassecenter Stevns Statusrapport 10. klassecenter Stevns Indhold Formålet med denne rapport... 3 Hvad er 10. klasse med udgangspunkt i lovgivningen - hvad er det den

Læs mere

Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg

Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg Kombineret ungdomsuddannelse - oplæg PKRI/17-06-2014 Disposition Indledning Lovgrundlaget Den kommunale synsvinkel: mål for opgaveløsningen o Forberede til EGU og derefter EUD o Erhvervstræning med henblik

Læs mere

Overenskomst, EUD10. mellem. Fredensborg Kommune, herefter benævnt som kommunalbestyrelsen. Erhvervsskolen Nordsjælland, herefter benævnt Esnord

Overenskomst, EUD10. mellem. Fredensborg Kommune, herefter benævnt som kommunalbestyrelsen. Erhvervsskolen Nordsjælland, herefter benævnt Esnord Overenskomst, EUD10 mellem Fredensborg Kommune, herefter benævnt som kommunalbestyrelsen og Erhvervsskolen Nordsjælland, herefter benævnt Esnord Kommunalbestyrelsen indgår hermed overenskomst med Esnord,

Læs mere

Bilag til styrelsesvedtægten

Bilag til styrelsesvedtægten Bilag til styrelsesvedtægten Fritidsundervisningen Ungdomsklubber Dagundervisningen 10. klasse Dagundervisningen Heltidsundervisning (UP) Dagundervisningen Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) Dagundervisningen

Læs mere

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

Tech College. Rapport for Food-, Style & Wellness- og Dental College Indslusningsevaluering august 2015 (Campus 2)

Tech College. Rapport for Food-, Style & Wellness- og Dental College Indslusningsevaluering august 2015 (Campus 2) Tech College Rapport for Food-, Style & Wellness- og Dental College Indslusningsevaluering august 2015 (Campus 2) 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 3 1.1. Svarprocent... 3 1.2. Rapportens indhold

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,

Læs mere

EMU Klassen på Erhvervsskolen.

EMU Klassen på Erhvervsskolen. EMU Klassen på Erhvervsskolen. På Søbæk inkluderes ekskluderede børn og unge Erhvervs modning & Udviklings forløb. Vi visiterer Unge henvist fra Jobcenter efter Lov om aktiv beskæftigelse 32 Unge henvist

Læs mere

Alt hvad der er værd at vide om UCS10!

Alt hvad der er værd at vide om UCS10! Alt hvad der er værd at vide om UCS10! Brobygning Den obligatoriske brobygning i uge 48 retter sig mod to forskellige ungdomsuddannelser, hvoraf den ene skal være en erhvervsuddannelse herunder HTX og

Læs mere

Fremtidens kommunale 10. klasse

Fremtidens kommunale 10. klasse 2019-05-23 Fremtidens kommunale 10. klasse forslag fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers (DEG) interesse for 10. klasse bunder i et ønske om, at de unge vælger ungdomsuddannelse

Læs mere

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,

Læs mere

Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008

Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008 Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008 Tidspunkt: 8. dec. 13.00-15.30 Sted: mødelokale 240 i Rådmandshaven Deltagere: Berit, Bjørn, Charlotte, Ditte, Hannah, Inger, Jette, Lis, Morten,

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2016-17. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2016-17. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2016-17 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KLASSE - DIT VALG! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

projektnr projektnavn skole - bevillingshaver 127937 Faglig udvikling i fysik mhp øget udbytte for gymnasiefremmede elever

projektnr projektnavn skole - bevillingshaver 127937 Faglig udvikling i fysik mhp øget udbytte for gymnasiefremmede elever projektnr projektnavn skole - bevillingshaver 127937 Faglig udvikling i fysik mhp øget udbytte for gymnasiefremmede elever Brøndby Gymnasium Basisoplysninger Kontaktpersoner (navn, skole, e- mail) Fag

Læs mere

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen Det er almindelig kendt, at regeringen har en målsætning om,

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

10. SPRINGBRÆT TIL FREMTIDEN

10. SPRINGBRÆT TIL FREMTIDEN KLASSE 16/17 10. SPRINGBRÆT TIL FREMTIDEN INTROTUR Efter skolestart afholdes introdage og en introtur med overnatning, så I kan lære hinanden at kende. SKOLEREJSER Alle elever har mulighed for at deltage

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. oktober 2013 Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Det foreslås i indstillingen, at der iværksættes en række initiativer, der

Læs mere

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen

Læs mere

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet.

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet. Undervisningsministeriet uvavej@uvm.dk cc. lone.basse@uvm.dk 17. juni 2014 Høringssvar bekendtgørelser på vejledningsområdet Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast

Læs mere

Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys.

Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Oktober 2014 Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Indledning... 1 Ens og dog forskelligt... 1 Samarbejdet frem mod dette skoleår... 2 Lærerudskiftninger... 2 Nye skemaer... 2 Nyt

Læs mere

Strategi for erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole 2008-2010.

Strategi for erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole 2008-2010. Strategi for erhvervsuddannelserne på Roskilde Handelsskole 2008-2010. Indledning Det er fra politisk side meldt ud, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det har også en betydning

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Skoleleder: Michael Kjær. Hjemmeside: www.ugelboellefriskole.dk Email:info@ugelboellefriskole.dk CVR.nr. 32819087

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

10. klassecentret Esbjerg Kommune. Ribe Bramming Esbjerg. En ny start på din videre uddannelse

10. klassecentret Esbjerg Kommune. Ribe Bramming Esbjerg. En ny start på din videre uddannelse 10. klassecentret Esbjerg Kommune Ribe Bramming Esbjerg En ny start på din videre uddannelse 10. klassetilbuddet i Esbjerg Kommune i skoleåret 2014/2015 Nyt miljø Nye fag Nye Lærere Nye kammerater Nye

Læs mere

Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi

Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi Statuspapir: Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi Tema 1: Flere unge i erhvervsuddannelse 1.09.15 - Status: Planlagte, iværksatte og gennemførte aktiviteter UU har internt gennemført en kompetence- og

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Innovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015

Innovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015 Innovation, Science og Inklusion 2015 Slutrapport af ISI 2015 Kort rapport Målsætning og succeskriterier ISI 2015 havde i starten som målsætning at forbedre unges færdigheder inden for naturfag samt at

Læs mere

Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen

Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen Adgangskrav til erhvervsuddannelserne I Næstved Kommune var der i skoleåret 2013/2014 39 elever, der ved 9. klasses

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse. 2SO JYHGUIUHPU\NNHWNRPSHWHQFHYXUGHULQJSn HUKYHUYVXGGDQQHOVHUQH %DJJUXQG Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse.

Læs mere

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS DECEMBER 2014 1 Hvad får den håndholdte fokusunge Arbejdet i grundskolen med håndholdte/fokuselever, UUH, nov. 2014 Den håndholdte vejledning i grundskolen

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2013

Evaluering af Studiepraktik 2013 Evaluering af Studiepraktik 2013 Indhold Overordnede tal for Studiepraktik 2013... 3 Uddannelser... 3 Ansøgere... 3 Prioriteter... 3 Fordeling af pladser... 4 Endelig fordeling af pladser... 4 Et danmarkskort

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

KLASSE SKOLEÅRET 2016/2017 AARHUS KOMMUNE, BØRN OG UNGE, ERHVERVSSKOLERNE & PRIVATSKOLERNE I AARHUS

KLASSE SKOLEÅRET 2016/2017 AARHUS KOMMUNE, BØRN OG UNGE, ERHVERVSSKOLERNE & PRIVATSKOLERNE I AARHUS KLASSE SKOLEÅRET 2016/2017 AARHUS KOMMUNE, BØRN OG UNGE, ERHVERVSSKOLERNE & PRIVATSKOLERNE I AARHUS 10. klassehæftet for skoleåret 2016/2017 udgives af Aarhus Kommune, Børn og Unge Copyright Aarhus Kommune,

Læs mere

Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken

Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken Roskilde Kommune November 2010 Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre indgik den 5. nov. 2009 en aftale om "Flere unge i

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER. Samråd d. 8. juni 2005, spørgsmål O-S. Svar på samrådsspørgsmål O-S. Folketingets Uddannelsesudvalg

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER. Samråd d. 8. juni 2005, spørgsmål O-S. Svar på samrådsspørgsmål O-S. Folketingets Uddannelsesudvalg Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 110 Offentligt Bilag 1 TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd d. 8. juni 2005, spørgsmål O-S Svar på samrådsspørgsmål

Læs mere

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg. 10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal

Læs mere

Erhvervsklasser. Inspiration til at starte en erhvervsklasse

Erhvervsklasser. Inspiration til at starte en erhvervsklasse Erhvervsklasser Inspiration til at starte en erhvervsklasse Indhold Hvorfor erhvervsklasse i vores kommune? 4 Hvordan kommer vi i gang? 7 Hvad skal vi være opmærksomme på undervejs? 9 Cases som inspiration

Læs mere

EUD 10. Norddjurs. September 2014

EUD 10. Norddjurs. September 2014 September 2014 EUD 10 Norddjurs Billeder og illustrationer: Colourbox.dk Et samarbejde mellem 10. Klasse-Center Djursland, Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen Formål,

Læs mere

UDDANNELSESAFDELINGENS ORGANISERING, MENNESKER & MÅL

UDDANNELSESAFDELINGENS ORGANISERING, MENNESKER & MÅL UDDANNELSESAFDELINGENS ORGANISERING, MENNESKER & MÅL DET VIL VI Vores mål er, at den enkelte elev bliver bedre til at agere normalt i situationer og sammenhænge, hvor det giver problemer, når eleven ikke

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Referat Centerrådet for UU-Center Sydfyn's møde Mandag den 31-03-2014 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3.sal, Indgang G

Referat Centerrådet for UU-Center Sydfyn's møde Mandag den 31-03-2014 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3.sal, Indgang G Referat Centerrådet for UU-Center Sydfyn's møde Mandag den 31-03-2014 Kl. 15:30 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3.sal, Indgang G Deltagere: Mette Kristensen, Jakob Holm, Søren Sønderlund Hansen, Lisa

Læs mere

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit på toårigt hf

Opfølgningsplan. Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit på toårigt hf Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF s karaktergennemsnit på toårigt hf 2015 Baggrund: Opfølgningsplan Nakskov Gymnasium og HF har efter drøftelser med to af Undervisningsministeriets læringskonsulenter

Læs mere

SKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole

SKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole SKOLEREFORM 2014 FILM OM SKOLEREFORMEN https://publisher.qbrick.com/embed.aspx?mid=9991a52e SKOLEREFORMENS FORMÅL Folkeskolereformen skal gøre en god folkeskole bedre. Vi skal bygge videre på folkeskolens

Læs mere

M A T E M A T I K L Æ R E R E S P Æ D A G O G I S K E E R F A R I N G E R M E D O N L I N E U N I V E R S E T C O N T R O L Y O U R M O N E Y

M A T E M A T I K L Æ R E R E S P Æ D A G O G I S K E E R F A R I N G E R M E D O N L I N E U N I V E R S E T C O N T R O L Y O U R M O N E Y ANALYSE M A T E M A T I K L Æ R E R E S P Æ D A G O G I S K E E R F A R I N G E R M E D O N L I N E U N I V E R S E T C O N T R O L Y O U R M O N E Y ADVICE A/S COPYRIGHT 2010 24/08/10 BAGGRUND OG HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynets form Mit andet år som skolens tilsynsførende har i sin form lignet sidste år. Men ud over fokus på undervisningen og skolens samlede

Læs mere

Arbejdet med skolereformen på Nærum Skole

Arbejdet med skolereformen på Nærum Skole Nærum Skole Børne- og Skoleudvalget har derfor bedt om en samlet status på deres næste møde d. 3. Juni. Jeg har derfor brug for en kort status fra jer alle i forhold til nedennævnte områder (2-3 linjer

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

10. klasse Dragør Kommune. [Skriv titlen på dokumentet] Introaften den 23. januar 2018 kl. 17

10. klasse Dragør Kommune. [Skriv titlen på dokumentet] Introaften den 23. januar 2018 kl. 17 10. klasse 2018-19 Dragør Kommune [Skriv titlen på dokumentet] Introaften den 23. januar 2018 kl. 17 Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at

Læs mere

Derudover bør der findes en løsning så kvaliteten i uddannelsen kan fastholdes trods evt. frafald.

Derudover bør der findes en løsning så kvaliteten i uddannelsen kan fastholdes trods evt. frafald. ÅRSRAPPORT 2015 Årsrapport! Kombineret UngdomsUddannelse Vestsjælland etablerede sig, implementerede og pågyndte drift med første hold elever på Kombineret UngdomsUddannelse med uddannelsesstart 3. august

Læs mere

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe. I april/maj 2008 gennemførte skolen for femte gang en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk uddannelseshuset@esbjergkommune.dk

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

En stærk start med 10. klasse. - Høj faglighed og fedt studiemiljø

En stærk start med 10. klasse. - Høj faglighed og fedt studiemiljø En stærk start med 10. klasse - Høj faglighed og fedt studiemiljø Aalborg Kommunes 10. Klassecenter giver dig en stærk start på din videre uddannelse. På Seminarieskolen og Tech College tilbyder vi dig

Læs mere

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Delaftaler for Syddansk Uddannelsesaftale. - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse

Delaftaler for Syddansk Uddannelsesaftale. - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse Delaftaler for Syddansk Uddannelsesaftale - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse September 2009 Indholdsfortegnelse Syddansk Uddannelsesaftale: ambitioner, formål,

Læs mere

Opfølgningsplan. Gymnasiet HTX Skjern. Overgang til videregående uddannelse

Opfølgningsplan. Gymnasiet HTX Skjern. Overgang til videregående uddannelse Opfølgningsplan Gymnasiet HTX Skjern Overgang til videregående uddannelse 2015 Baggrund for de iværksatte indsatser: Overgang til videregående uddannelse Gymnasiet HTX Skjern har, med udgangspunkt i opgørelsen

Læs mere

Uddannelse og Job. Skovvangskolen 2015-16

Uddannelse og Job. Skovvangskolen 2015-16 Uddannelse og Job Skovvangskolen 2015-16 Uddannelse og job I skoleåret 2015-16 er det timeløse fag Uddannelse og job blevet opgraderet kommunalt og nationalt. Skovvangskolen deltager i den kommunale proces

Læs mere

10. KLASSE GRUNDFORLØB

10. KLASSE GRUNDFORLØB 10. KLASSE GRUNDFORLØB 1 MED SPOT PÅ HOTEL- OG RESTAURATIONSBRANCHEN din opskrift til en spændende fremtid! VELKOMMEN TIL HOTEL- OG RESTAURANTSKOLEN En anderledes 10. klasse eller starten på en spændende

Læs mere

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen Evalueringsrapport Fleksible åbningstider i dagplejen Indholdsfortegnelse Resume... 3 Indledning og baggrund... 3 Metodisk tilgang... 3 Resultater... 3 Kendskab til ordningen om fleksible åbningstider

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf

Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 8 De nye niveauer på stx og hf Midt på efteråret vil der som altid foreligge en evalueringsrapport over sommerens skriftlige eksamener i matematik.

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

Skole- og Børneudvalget. NOTAT: Mulige modeller for organisering af 10. klasse i Roskilde Kommune

Skole- og Børneudvalget. NOTAT: Mulige modeller for organisering af 10. klasse i Roskilde Kommune Skole- og Børneudvalget Børn og Kultur Skole og Klub Sagsnr. 190784 Brevid. 1280475 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 40 66 hanneo@roskilde.dk NOTAT: Mulige modeller for organisering af 10. klasse i Roskilde Kommune

Læs mere

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4

Læs mere

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave

Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE. Erhvervsuddannelserne

HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE. Erhvervsuddannelserne HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg Institutionsnummer: 787409 Dato: 15.04.2011, Version 2 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere