A/S Nyt nr A SNyt. nr Et unikt samarbejde side 3. afstanden Er blevet større side 6. Et talerør ind i systemet side 10.

Transkript

1 A SNyt nr Et unikt samarbejde side 3 afstanden Er blevet større side 6 Et talerør ind i systemet side 10 side 1

2 Et unikt samarbejde side 3 Værdiskabelse giver indflydelse side 8 A/S Topmøde 2013 side 5 Et talerør ind i systemet side 10 Afstanden er blevet større side 6 Flere kvinder i bestyrelserne side 12 Værdiskabelse giver indflydelse side 8 En unik mulighed side 13 Et talerør ind i systemet side 10 Udgivet af CO-industri, GIMK, BAT-kartellet, HANDELSKARTELLET I DANMARK Redaktion: Peter Faber (ansvh.), Nadja Christy, Ingrid Pedersen Foto: Siemens Pressefoto, Palle Peter Skov, Rhetor, the View, TDC Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S. Kailow er certificeret under følgende internationale standarder: ISO miljøcertificering. ISO 9001 kvalitetscertificering. DS CSR-certificering (den danske udgave af ISO for social ansvarlighed). OHSAS arbejdsmiljøcertificering. Oktober 2013 CO-Meddelelse: 2013/063 ISSN: Forsidebilledet: Siemens Wind Power får medarbejdervalgte i bestyrelsen fra nytår side 2

3 Siemens Et unikt samarbejde Timelønnede og funktionærer stod sammen for at få valgt de rigtige, da det lykkedes at få medarbejdervalgte i bestyrelsen i en af Danmarks største industrivirksomheder, Siemens Wind Power. Foto: Af Ingrid Pedersen Medarbejderne i Siemens Wind Power får indflydelse på virksomhedens udvikling. De har valgt repræsentanter til dens bestyrelse. Fra næste år får Siemens Wind Power medarbejdervalgte i bestyrelsen. Med sine 5256 medarbejdere er virksomheden en af Danmarks største industriarbejdspladser. - Derfor er det utroligt vigtigt, at det er lykkedes for medarbejderne at få to pladser i bestyrelsen, siger områdeleder i CO-industri Peter Faber. Det er lykkedes efter en langvarig proces og et tæt samarbejde med CO-industri. Forinden havde medarbejderne to gange haft en ja/nej- afstemning, hvor de forsøgte at få et ja fra kollegerne til at vælger kolleger, der kan repræsentere dem i bestyrelsen. Hvis virksomheden ikke accepterer medarbejdervalgte i bestyrelsen, kan en afstemning blandt de ansatte kræve, at systemet bliver indført. Det forsøgte tillidsfolkene på Siemens Wind Power to gange, men begge gange deltog for få i afstemningen, og derfor kunne det ikke gennemføres. Det var ærgerligt begge gange. Det skulle lykkes Derfor er der i dag stor glæde over, at det er lykkedes, og stor forventning til arbejdet i bestyrelsen. - Men det var helt klart, at vi i valgudvalget ikke gjorde vores arbejde godt nok de to første gange, siger Steen Pedersen fra valgudvalget, for det handlede ikke om, at forslaget blev stemt ned. Der var bare for få, der deltog i afstemningen. Selv om det hverken første eller anden gang lykkedes at få 50 procent af kollegerne til at stemme om spørgsmålet, var valgudvalget og tillidsrepræsentanterne determinerede. Det skulle lykkes, for de var klar over, at en plads i bestyrelsen er vigtig det fremmer forståelsen og bringer vigtige oplysninger og holdninger mellem produktionen og bestyrelseslokalet. I stedet for flere afstemninger foreslog Siemens danske ledelse selv, at medarbejderne vælger to repræsentanter til bestyrelsen. Stor interesse Og det viste sig, at interessen fra kollegerne var formidabel. Ikke mindre end 31 valgte at stille op. De fleste dog uden at have noget egentligt bagland, og flere af de opstillede var fra ledelsesniveauet. Tillidsrepræsentanterne både funktionærer og timelønnede samarbejdede om at støtte to kandidater og to suppleanter, som fællesgruppen støttede. Og de fire blev valgt med pæne stemmetal og en hel del flere end nummer tre. Ikke ledere - Der tegnede sig et meget klart billede. De ansatte ønskede De største har flest Jo større en virksomhed er, jo mere sandsynligt er det, at den har medarbejdervalgte i bestyrelsen. Blandt virksomheder med under 100 ansatte, der opfylder betingelserne, er der medarbejdervalgte i 13,4 procent. I virksomheder med ansatte er der i 31,9 procent, i dem med mellem 200 og 499 ansatte er der i 53,7 procent og i de helt store med over 500 ansatte er der medarbejdervalgte i næsten to ud af tre, nemlig i 65 procent. side 3

4 kolleger som medarbejdervalgte. De ønskede ikke, at en leder skulle repræsentere dem, og de mener heller ikke, det er særlig relevant, for lederne har i forvejen lettere adgang til bestyrelsen. De mener, det er vigtigt at få synspunkter fra produktionen, siger en af de valgte, Torben Jensen, der er medlem af 3F. Kenneth Rasmussen, der blev valgt som suppleant, er medlem af Teknisk Landsforbund. - Den samlede opbakning fra fællesskabet gjorde det synligt for kollegerne, hvem der var bedst til at varetage fællesskabets interesser, siger han og understreger, at den fælles opbakning var med til at forhindre stemmespild på kandidater, der alligevel ingen chancer havde. - Det var et virkelig unikt samarbejde, siger han. valgkamp I tiden op til valget blev der ført regulær valgkamp, og kandidaterne og de andre tillidsrepræsentanter i fællesgruppen var meget rundt på virksomhederne for at fortælle om fordelen ved at få medarbejdere i bestyrelsen, for det var ikke alle kollegerne, der kunne se formålet med det. - Vi rettede henvendelse til CO-industri og fik stor hjælp derfra til at organisere kampagnen, og flere af vore forbund støttede med midler til valgmaterialer i form af plakater, visitkort og flyers. - Fællesskabet stod virkelig sammen, fremhæver koncernfællestillidsrepræsentant Kurt Thomsen, der ikke selv var opstillet. Også konsulent Nadja Christy, der var en af dem fra CO, der Siemens Wind Power er et dansk aktieselskab, der er ejet af tyske Siemens AG. Virksomheden opstod, da Siemens i december 2004 købte vindmøllefabrikken Bonus i Brande. Dengang var der 860 medarbejdere. I dag har Siemens Wind Power 7000 medarbejdere på verdensplan, heraf omkring 5256 i Danmark. De arbejder på ni forskellige lokaliteter. blev trukket på, fremhæver det usædvanlige samarbejde mellem funktionærer og timelønnede. - Det har virkelig styrket hele processen, siger hun. efter nytår Torben Jensen fra 3F og Lars Pedersen Bak, der er valgt af Teknisk Landsforbund, skal i september deltage i deres første bestyrelsesmøde som observatører. De indtræder efter nytår, når der er holdt generalforsamling og deltagerne der har valgt bestyrelsesmedlemmer. I mellemtiden forbereder de valgte og suppleanterne sig så godt som muligt og har allerede tilmeldt sig kurset for nye bestyrelsesmedlemmer på LO-skolen, for de er godt klar over, at der er meget, de skal sætte sig ind i. - Og så er vi gået i gang med at læse håndbogen for bestyrelsesmedlemmer, erklærer Kenneth Rasmussen. en masse spørgsmål - Det bliver spændende, erklærer Torben Jensen. Jeg glæder mig til at komme med noget fra gulvet og til bestyrelseslokalet. - Ja, og det bliver spændende at komme til at stille en masse hvorfor-, hvornår- og hvordanspørgsmål til bestyrelsen, siger Lars Pedersen Bak. For dem alle gælder det, at de går ind i bestyrelsesarbejdet eller suppleantarbejdet, fordi de er overbeviste om, at de kan bidrage til virksomhedens styrkelse og stabilitet. Og dybest set handler det jo om, at de vil medvirke til at bevare danske arbejdspladser, er de enige om. De er godt klar over, at der vil gå flere år, før de er inde i detaljerne i bestyrelsesarbejdet. - Men det er selvfølgelig klart, at vi først og fremmest skal bidrage med den viden, vi har fra produktionen, fremhæver Torben Jensen. De er også klar over, at det kommer til at tage meget tid at deltage i bestyrelsesarbejdet og at ingen bestyrelsesmedlemmer i virksomheden får honorar for at sidde i bestyrelsen. Til gengæld forventer de personlig udvikling og dygtiggørelse. ja/nej -afstemning Hvis en virksomhed gennem tre år har haft mindst 35 ansatte, kan de kræve en afstemning om de skal have medarbejdervalgte i bestyrelsen. Kravet kan rejses af et flertal i SU, faglige organisationer, der repræsenterer mindst 10 procent af medarbejderne eller 10 procent af medarbejderne. Senest seks uger efter modtagelsen af henvendelsen skal ledelsen sørge for, at der bliver nedsat et valgudvalg, der tilrettelægger en afstemning. Ved afstemningen, der skal holdes senest fire uger efter valgudvalget er nedsat, har alle medarbejdere stemmeret. Mindst halvdelen af de stemmeberettigede skal stemme ja, for at der bliver valgt medarbejdere ind i bestyrelsen. Hvis der er enighed i valgudvalget, kan man undlade en ja/nej- afstemning. kilde: håndbog For medarbejderrepræsentanter side 4

5 A/S Topmøde 2013 Foto: Palle Peter Skov Af Nadja Christy og Peter Faber Årets Topmøde for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer finder sted tirsdag den 5. november i Odense Congress Center. Topmødet indledes af Miriam Igelsø Hvidt, koncerndirektør i TDC, og John Schwartzbach, medarbejdervalgt i TDC. De to fortæller om det gode samarbejde i bestyrelsen, hvordan medarbejderrepræsentanter i TDC opnår reel indflydelse samt hvilken hjælp de modtager fra ledelsen. Topmødet afrundes med et indlæg fra erhvervspsykolog Jacob Palmqvist, som på en underholdende og involverende måde præsenterer værktøjer til fremtidens ledelse. Dagen brydes op af fire forskellige workshops: 1. Advokat Jesper Kragh-Stetting afholder som vanligt et juridisk spørgehjørne, hvor man kan vende aktuelle problemstillinger. Jesper afholder desuden en workshop om eftermiddagen, der handler om professionalisering af bestyrelsen. Workshoppen tager udgangspunkt i anbefalingerne for god selskabsledelse og kommer ind på den professionelle bestyrelses opgaver, sammensætning, arbejdsmetoder og roller. 2. Jesper Troels Jensen, forfatter og foredragsholder fra konsulentfirmaet Rhetor, vil i sin workshop komme ind på de retoriske kneb, man som medarbejdervalgt kan bruge, så man bliver hørt i bestyrelsen og får sit budskab igennem. 3. Freddy Overgaard Christensen, konsulent på Århus Købmandsskole, kommer i sin workshop ind på regnskabsforståelse. Hvordan lærer man at spotte de steder i regnskabet, der kræver særlig opmærksomhed fra bestyrelsen? 4. Jakob Krarup, administrerende direktør i konsulentfirmaet the View, sætter i sin workshop fokus på øget vækst i virksomheden og hvordan bestyrelsen kan arbejde med at definere strategier for vækst og omsætte dem til handling. De fire workshops er, på nær Jesper Kragh-Stettings to workshops, identiske om formiddagen og om eftermiddagen. Det er gratis at deltage på Topmødet, men dagløntab og transport dækkes af forbund/afdeling efter de regler, der gælder i de respektive forbund. Tilmelding sker til: su@co-industri.dk. Husk i tilmeldingen at skrive, hvilke to workshops du gerne vil på. Del erfaringer med andre medarbejdervalgte og få ny inspiration til bestyrelsesarbejdet på Topmødet i Odense tirsdag 5. november. side 5

6 RHETOR Afstanden er blevet større I store virksomheder er ledelsen omgivet af økonomer, cand.scient.pol.er og jurister. Dem skal de medarbejdervalgte matche i bestyrelseslokalet og det kan de. Foto: RHETOR Af Ingrid Pedersen Jesper Troels Jensen indleder med at erklære, at uddannelsesgabet mellem virksomhedens ledelse og de medarbejdervalgte mange steder er blevet større end før. Det stiller endnu større krav om, at de medarbejdervalgte skal være velforberedte, når de deltager i bestyrelsesmøderne. På A/S Topmødet i november fortæller han i en workshop, hvordan de medarbejdervalgte bedre kan blive hørt i bestyrelsen. - Tidligere bestod virksomhedens ledelse af en smed eller en ingeniør med en god idé, og de var ikke vanskelige for de medarbejdervalgte at matche. Men selv om de også i dag er bedre uddannede, er det en anden type bestyrelser, de står overfor, siger han. Han nævner store virksomheder, der er overtaget af kapitalfonde, der har en stribe jurister, økonomer og cand. scient.pol.er siddende rundt om ledelsen. - Det er især vanskeligt, hvis de er udenlandsk ejede og har ejere, der ikke kender den danske model og den danske samarbejdskultur, siger han. Mange af disse nye ejere lægger næsten kun vægt på tal, og de kan være svære at forstå og reagere på, men han mener, at det samtidig betyder, at der aldrig har været større krav til lønmodtagerrepræsentanterne, og selv om uddannelsesgabet mellem de ansatte og ledelsen er større end nogensinde før, har de ansatte mulighed for at spille en rolle i bestyrelsen og være med til at sætte en dagsorden. En rapport på 285 sider Når ledelsen kommer med en rapport på 285 sider, som skal diskuteres på et bestyrelsesmøde, forstår han godt, at man kan føle sig utilstrækkelig og få en vis præstationsangst. Jesper Troels Jensen: - Som medarbejdervalgt kan man bede om, at virksomhedens jurist eller en ekspert gennemgår komplicerede rapporter eller problemstillinger inden bestyrelsesmødet Men han understreger, at det ikke er meningen, man skal komme med et modsvar til sådan en rapport. - Man kan stille det krav, at der inden mødet bliver lavet et sammendrag på 4-5 sider af dens indhold. Det har man side 6

7 mulighed for at diskutere med sine kolleger, de øvrige medarbejdervalgte eller tillidsrepræsentant, foreslår han. Dette skal selvfølgelig ske inden for lovens rammer om tavshedspligt. På baggrund af diskussioner med baglandet kan man komme med fornuftige forslag til dens indhold og stille rimelige krav på kollegernes vegne. Jesper Troels Jensen mener, at det er et rimeligt krav at bede om, at for eksempel en stor rapport bliver præsenteret i form af et let læseligt resumé. Alt sker ikke i bestyrelseslokalet Han fremhæver også, at alt bestyrelsesarbejde ikke sker i bestyrelseslokalet. Der bliver holdt formøder blandt de generalforsamlingsvalgte, og det skal de medarbejdervalgte også gøre. - Men står man overfor komplicerede rapporter og problemstillinger, kan man også bede om at få dem gennemgået af virksomhedens jurist eller en anden ekspert, så man forstår det centrale i indholdet inden bestyrelsesmødet. - Det er vigtigt, at man bringer sig selv i en situation, så man har rygrad til at argumentere for sine synspunkter på bestyrelsesmødet, siger han og fremhæver, at man også kan benytte sig af det forhold, at man jo i modsætning til den øvrige bestyrelse befinder sig på virksomhedens grund i hverdagen og har nem adgang til at drøfte ting med direktionen. Inden bestyrelsesmødet skal man desuden tænke over, hvilke to-tre sager på dagsordenen, der er vigtige for en selv og kollegerne. Der kan være en lang række emner, som man ikke behøver at have en mening om, men et par centrale emner skal man bide sig fast i, siger han, og det kan for eksempel være uddannelse eller andet, der berører kollegerne. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at man møder op med input og inspiration fra sit bagland, så man ved, hvad kollegerne mener. Samtidig er det vigtigt, når man skal bevare bestyrelsens respekt, at man er visionær og kreativ på virksomhedens vegne. - Man skal ikke begynde at sagsbehandle på bestyrelsesmøderne og først og fremmest ikke være sur over en kørselsordning, der blev ændret for tre år siden. Det hører ikke hjemme her, og selv om det er vigtigt at være konkret, skal man som sagt ikke surmule og sagsbehandle. Det er en vigtig og sommetider vanskelig balancegang, siger han. Et kludetæppe Hvis medarbejdervalgte føler sig overset eller ugleset på bestyrelsesmøderne, skal de først og fremmest tænke på, at de har ret til at være der. - Det står i loven, har gjort det i årevis og bakkes op af Dansk Industri, fremhæver han. Desuden er de fleste bestyrelser klar over, at en bestyrelse med et kludetæppe af forskellige kompetencer fungerer bedst og at de medarbejdervalges viden fra hverdagen er værdifuld. Håndtryk Jesper Troels Jensen understreger også, at der selvfølgelig er en masse praktiske fif om, hvordan man trænger igennem i bestyrelseslokalet. Et af dem er, hvordan man kommer ind i et rum, hvordan man giver hånd og hvem man hilser på først (det gør man på dem, man kender og identificerer sig med) og hvordan man bruger sit kropssprog. - Alt det skal vi afprøve og snakke om på workshoppen på A/S-topmødet lover han. LLO, Kuben og Esbjerg Højskole Jesper Troels Jensen er i dag medejer af firmaet Rhetor, rådgivende retorikere. Han hjælper både erhvervslivets og fagbevægelsens topfolk med at udtrykke sig klart og tydeligt mundtligt. Han har læst retorik på Københavns Universitet og har en baggrund på bl.a. Esbjerg Højskole, Lejernes LO og som direktør i ejendomsadministrationsselskabet Kuben. Retorik. Ordet retorik stammer fra oldgræsk og betyder taler. Det skal forstås som: Det at udtrykke sig sprogligt for at formidle sine tanker til andre, fx for at overbevise om sit synspunkt. Den kunst, der studerer og beskæftiger sig med sproglig overbevisning, herunder stilistik, argumentation og æstetik. Det var i oldtidens Athen (i det 4. århundrede f. Kr.), man først begynder at diskutere overbevisningens kunst under denne betegnelse. I dag er retorik en akademisk disciplin på linje med andre humanistiske fag. I dagligsproget bruges retorik ofte om sproglig form i modsætning til indhold. side 7

8 Værdiskabelse giver indflydelse I en af topmødets workshops fortæller administrerende direktør Jakob Krarup fra the View, hvordan de medarbejdervalgte kan gøre sig til et aktiv for virksomheden og være med til at skabe vækst Foto: theview Af Ingrid Pedersen Jakob Krarup hjælper små og mellemstore virksomheder med at skaffe kunder til deres varer, men han hjælper dem også med at optimere driften, så de får mest muligt ud af virksomhedens egne ressourcer. - Mange virksomheder overser nok, hvilke ressourcer der for eksempel ligger i at have medarbejdervalgte i bestyrelsen, vurderer han. Han siger, at de medarbejdervalgte, der kender deres rolle, kan være med til at få stor indflydelse på virksomhedens drift. - Hvis de samtidig er tillidsrepræsentanter, er de nok klar over, at den kasket skal de lægge væk. På samme måde som for andre bestyrelsesmedlemmer er deres opgave at være med til at skabe værdi for arbejdspladsen. Med værdiskabelse kommer magt og indflydelse, siger han. Tre opgaver Han fremhæver, at de medarbejdervalgte som regel selv kan se, at de har tre opgaver i bestyrelsen. Den, de ofte ser som den vigtigste, er at føre tilsyn med, at alt foregår som det skal, og være med til at sikre kollegernes arbejdsplads. Den anden er at give sparring og rådgivning til direktionen. Den rolle er betydningsfuld, fordi de kender produktionsgangene og ved, hvordan tingene foregår i produktionen. Den tredje er at være med til at skabe styringsgrundlaget for virksomheden være med til at udstikke den strategi, der skal udvikle den. - Deres store styrke er, at de kan være med til at bære beslutningerne og ideerne ud i fabrikshallen, der hvor værdierne skabes, og de kan være med til at sige nej til de ideer, der ikke kan realiseres. Gavner virksomheden Han understreger, at medarbejderne ved, hvordan man skaber værdi, og når direktionen kan se, at de medarbejdervalgte i bestyrelsen gavner virksomheden, styrker det deres position. - De rykker fra en position fra noget, som direktionen er blevet påtvunget, til at være personer, der kommer med - En del virksomheder har medarbejdervalgte i bestyrelsen, fordi det er medarbejdernes ret, men ledelsen forstår ikke altid at gøre dem til den værdifulde og attraktive medspiller, som de kan være, siger administrerende direktør i theview, Jakob Krarup. theview theview kalder sig et Marked Acces Agency, der bl.a. hjælper virksomheder med at finde kunder. Virksomhedens ydelser fokuserer på gennemførelse af forretningsledelse, salg og markedsføring. Det sker ofte ved at bruge eksterne samarbejdspartnere eller ansætte ledende medarbejdere på freelancebasis. værdifulde input, og som direktionen ikke kan tillade sig ikke at lytte til, siger han og tilføjer, at god ledelse jo sker ved, at man leder gennem andre. Derfor duer det ikke, når direktionen kommer med en detaljeret plan for, hvordan tingene skal foregå eller forandringer skal skabes. - Disse top-down modeller betyder bare, at mellemlederne bliver gjort til projektledere, der bliver presset fra både ledelse og medarbejdere. Omvendt mener han heller ikke, at det nytter noget at spørge medarbejderne om alt. Det er svært at styre processen og få alle deres input bearbejdet. Derfor skaber det som regel frustration hos medarbejderne, at deres ideer ikke bliver brugt eller at de ikke kan genkende dem, hvis de bliver det. - Under alle omstændigheder skal man altid fra ledelsen få credit for alle gode ideer. Jeg tror, at alle er klar over, at man lettest får sin vilje, hvis man lader chefen tro, at han selv har fået sin idé. side 8

9 I en workshop på Topmødet i november fortæller Jacob Krarup medarbejdervalgte, hvad de skal gøre for at blive set og hørt på bestyrelsesmøderne. for dem men hvis virksomheden har fremgang under en given ledelse, så ender det med at blive tydeligt, hvem der har bidraget til succesen. Rækkefølgen og måden, man præsenterer sine ideer på, er selvfølgelig afgørende, og man skal være opmærksom på, hvad modparten er interesseret i, og sørge for på forhånd at skabe interesse for det, man tilbyder. De ideer, det er lettest at komme igennem med, handler som regel om øget omsætning eller sparede omkostninger, mener han. - Det eneste topledelsen forstår, er bundlinjen. Bestyrelsen er ansat til at skabe afkast og enhver fest skal finansieres af overskud. Og som bestyrelsesmedlem skal man endelig sørge for at holde sig til de overordnede linjer og strategier. Det er ikke her, man skal brokke sig over, at vagtplanen i produktionen ikke hænger sammen, men man skal sørge for at bidrage på en måde, så alle kan se, at medarbejdervalgte er et aktiv for bestyrelsen, siger han. Salami-metoden Når Jakob Krarup skal hjælpe sine kunder med at skabe forandring, opfordrer han dem til at sætte ind midt i teamet. Topledelsen skal levere retning og rammer samtidig med at den skal sætte tempoet, men den skal involvere teamet i at skabe løsningerne inden for rammerne. - Det kan virke uoverkommeligt at skulle lave en virksomhedsstrategi, men hvis man får greb om virksomhedens eksistensberettigelse og overordnede mål, så bliver det lettere. Med udgangspunkt i en god model for strategien kan de enkelte bestyrelsesmedlemmer bidrage der, hvor de har viden, lave en sammenhængende plan og gennemføre den én skive ad gangen. Topledelsen forstår bundlinjen Han fremhæver også, at man som mellemleder eller bestyrelsesmedlem skal være opmærksom på, hvem man sælger sine ideer til. Det er ikke sikkert, man selv får credit side 9

10 Et talerør ind i systemet Både elevatorfirmaet KONE og televirksomheden TDC har mangeårige erfaringer med at have medarbejdervalgte i bestyrelsen. Men det er forskelligt, hvordan de bruger posterne. Foto: Palle Peter Skov og TDC Af Ingrid Pedersen Selv om de medarbejdervalgte ikke har meget indflydelse i bestyrelsen af den danske afdeling af elevatorfirmaet KONE, siger Jørgen H. Brodersen, at det er vigtigt at være der. Han er medarbejdervalgt i den danske del af den store finske elevatorkoncern KONE og siger, at indflydelsen i bestyrelsen er begrænset til et minimum. - Der bliver kun holdt de obligatoriske bestyrelsesmøder, og nogle gange møder kun jeg, min kollega og bestyrelsesformanden op. De generalforsamlingsvalgte kommer ikke, siger Jørgen H. Brodersen. Altid et ja Selv om indflydelsen i den danske del er begrænset, og medarbejderne har diskuteret, om det overhovedet giver mening at være med i bestyrelsen, for mange af emnerne kunne lige så godt drøftes i samarbejdsudvalget, har udfaldet altid været et ja. Det er trods alt godt at have pladsen en slags fod i døren, så man har adgang til indflydelsen, hvis der sker noget drastisk. - Vores bestyrelsesposter er en slags talerør ind i systemet. Derfor har vi besluttet at fortsætte, siger han og understreger, at det ikke er for pengenes skyld, for det er flere år siden, at honorar til bestyrelsen blev afskaffet. Og mens de fik honorar, tilfaldt det klubkassen. Strategi i ESU Jørgen H. Brodersen repræsenterer også kollegerne i ESU, virksomhedens europæiske samarbejdsudvalg, og her er indflydelsen større, for her bliver virksomhedens strategi lagt. Han understreger, at det er en helt anden funktion end at være medarbejdervalgt i bestyrelsen. Jørgen H. Brodersen har kun et enkelt års erfaring som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem. Jørgen H.Brodersen, KONE: - Det er ikke for pengenes skyld, vi sidder i bestyrelsen. Honoraret er afskaffet for flere år siden. side 10

11 steen jacobsen, tdc: - jeg Føler, der bliver lyttet til os. vi kan Forberede os Steen Jacobsen er forholdsvis ny som en af seks medarbejdervalgte i teleselskabet TDC s store bestyrelse. - En af de store fordele ved at være i bestyrelsen er, at man som tillidsrepræsentant kan reagere hurtigere, når der sker noget, siger han og tilføjer, at i de situationer, hvor virksomheden får nye ejere, der skal ske masseafskedigelser og lignende, kan de begynde at agere, forberede de andre tillidsrepræsentanter og tænke på, hvilke aftaler der skal laves. - Selv om arbejdet i bestyrelsen er belagt med tavshedspligt, er der ting, man godt kan begynde at planlægge, nævner han. Han understreger, at selv om man ikke kan forhindre fyringer, er man med på et tidligt tidspunkt, man kan tage indledende forhandlinger og sende signaler til bestyrelsen, så tingene kommer til at ske på en bedre måde. Formøder I TDC er der mindst seks bestyrelsesmøder årligt, og han er godt klar over, at mange af de store emner er handlet af, inden de kommer i bestyrelsen. Det gælder for eksempel, da virksomheden i 2008 blev solgt til de fem kapitalfonde, der udgør Nordic Telephone Company. - Reelt ved vi jo selvfølgelig ikke, hvordan vi påvirker beslutningerne, men jeg føler da, der bliver lyttet til os, selv om det bestemt ikke er os, der bestemmer, siger han og understreger, at de medarbejdervalgte jo også holder formøder, hvor de snakker tingene igennem. - Og jeg er faktisk meget godt tilfreds med den indflydelse, vi har, siger han. kone Den finske virksomhed KONE bygger bl.a. elevatorer. Virksomheden har et dansk aktieselskab med ca. 200 ansatte, men er en international koncern med medarbejdere. KONE er verdens tredje største elevatorfirma. jørgen h. brodersen er medlem af dansk el-forbund. tdc Den danske televirksomhed TDC har ca ansatte i Danmark og Norden. TDC er i dag en børsnoteret virksomhed, men var frem til december 2011 ejet af fem kapitalfonde. steen jacobsen, tdc, er medlem af dansk metal. kontaktpersoner Konkrete forespørgsler vedrørende bestyrelsesarbejde bedes rettet til nedenstående personer: co-industri Vester Søgade København V Telefon: Fax: co@co-industri.dk Kontaktpersoner: Nadja Christy og Jesper Kragh-Stetting bat-kartellet Kampmannsgade København V Telefon: Fax: camilla.vakgaard@batkartellet.dk Kontaktperson: Camilla Vakgaard gimk Weidekampsgade København C Telefon: Fax: gimk@hk.dk Kontaktperson: Kim Jung Olsen handelskartellet i danmark C. F. Richsvej Frederiksberg Telefon: Fax: handelskartellet@handelskartellet.org Kontaktperson: Susie Kristensen