danmarks flåde i 500 år

Transkript

1 udgivet i samarbejde med blandt andet: DEN DANSKE MARITIME FOND Sikorsky Aircraft Corporation er førende indenfor design og produktion af helikoptere, der blandt andet benyttes af samtlige fem værn i det Amerikanske Forsvar, såvel som af militære og kommercielle operatører i 40 lande verden over. Sikorsky er stolte af, at deres helikoptere har opereret i mere end 50 år for Dansk Forsvar, og med mere end 60 års erfaring indenfor maritime helikopter missioner håber Sikorsky også at kunne tjene det Danske Søværn i fremtiden. Tillykke med 500-års jubilæet. Som førende dansk leverandør af avancerede forsvars- og sikkerhedsløsninger udvikler Terma produkter og systemer til en lang række civile og militære formål, herunder C-Flex kommando- og kontrolsystemer og SCANTER radarsystemer, der er installeret og i operativ brug på flådefartøjer og kystvagtskibe i mange lande. Forretningsaktiviteterne omfatter endvidere systemer til beskyttelse af fly, avancerede kompositstrukturdele til flyindustrien samt elektronik og software til satellitter og rumfart. Terma har hovedsæde i Lystrup ved Århus, afdelinger i Herlev og Grenaa og datterselskaber og kontorer i en række europæiske lande, i USA og Singapore. Virksomheden beskæftiger medarbejdere og havde i 2009/10 en omsætning på godt millioner DKK med en eksportandel på 80%. Thales er førende teknologisk på det internationale marked for luft- og rumfart, forsvar, sikkerhed og transport. I 2009 havde virksomheden en indtjening på 12,9 mia. euro med medarbejdere i 50 lande. Med sine teknikere og forskere har Thales en enestående kompetence inden for konstruktion, udvikling og markedsføring af udstyr, systemer og tjenesteydelser, der opfylder selv de mest komplekse sikkerhedskrav. Thales er velrepræsenteret internationalt med afdelinger i hele verden, der har et tæt samarbejde med kunder og lokale partnere. Saab er en af verdens førende leverandører inden for produkter, ydelser og løsninger til forsvars-sektoren samt det civile marked. Saab har operationer og medarbejdere over hele verden og udvikler, indfører og forbedrer konstant ny teknologi for at imødekomme kundernes skiftende behov. Saab beskæftiger medarbejdere. Den årlige omsætning er næsten SEK 24 milliarder. Forskning og udvikling udgør over 17% af den årlige omsætning. Lockheed Martin Mission Systems & Sensors (MS2) leverer innovative systemer, ingeniørteknik, softwareudvikling og ledelse af komplekse programmer til globale sikkerheds, civile og kommercielle markeder. MS2 eksekverer næsten 500 programmer for den Amerikanske Flåde, Kystvagt, Flyve våben, Hær og Marinekorps og er desuden stolt leverandør til det Danske Søværn. MS2 er en del af Lockheed Martin Corporation, en verdensomspændende sikkerhedskoncern med ansatte og hovedkvarter i Bethesda, Maryland - USA. danmarks flåde i 500 år Tillæg til: Berlingske Tidende, JydskeVestkysten, Nordjyske Stiftstidende, Midtjyske Medier (Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Viborg Stifts Folkeblad, Dagbladet Holstebro-Struer, Folkebladet Lemvig, Dagbladet Ringkøbing-Skjern)

2 Som et led i jubilæumsaktiviteterne giver denne avis et indblik i Det Danske Søværns rolle i fortid, nutid og fremtid. Hvem bestemmer, hvilke opgaver løses, og hvordan er livet i og med flåden 500 år indhold Den 10. august 1510 udnævnte Kong Hans sin lensmand Henrik Krummedige til øverste kaptajn og høvedsmand for alle vore kaptajner, folk og tjenere, som vi nu skikket og forskrevet Gitte Lillelund BecH Ministeren for det hele Troels Kløvedal Danmark som søfartsnation har at være i søen. Denne udnævnelse er begyndelsen på en af Danmarks ældste statsinstitutioner, der siden har været bærer af nationens identitet og spillet en afgørende rolle i Danmarks historie. I anledning af 500-året for Den Danske Flådens oprettelse har Søværnet planlagt en lang række arrangementer, der dels peger på fordums storhed, og dels på hverdagen i nutiden, men også på Flådens fremtid. Det er aktiviteter, der ikke kun er for Flåden og dens personel, men for hele Danmark. Danmarks Flåde i 500 år Specialavis udgivet af Søværnets Operative Kommando i samarbejde med Danmarks Marineforening, Berlingske Media og Par No 1 a s. Reaktion: Mikael Bill, Pernille Kroer, Niels Mejdal og Leif Mortensen. Udgives som tillæg til: Berlingske Tidende, JydskeVestkysten, Nordjyske Stiftstidende, Midtjyske Medier (Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Viborg Stifts Folkeblad, Dagbladet Holstebro- Struer, Folkebladet Lemvig, Dagbladet Ringkøbing-Skjern) Oplag: Foto: Sisse Christensen, Nils Krogh, Troels Kløvedal, Michael Aagaard Jensen. Per Andreasen, Sara Skytte, Anders Rydberg samt SOK. Internationale missioner 21 år og piratjæger Nationale missioner mød chefen på kommandobroen og i gummibåden Højteknologi på arbejde Danmarks nye fregatter Generationer mødes holdninger fra starten og slutningen af en karriere i flåden Danske søhelte Fra Tordenskiold til Edouard Suenson Ude og hjemme En snak om dresscode, mad og vasketøj På havet er du aldrig alene SOK ved altid, hvad der foregår i de danske farvande Velkommen til søværnstræf 10. august Som led i Flådens 500 års jubilæum afholdes søværnstræf på Nyholm for alle, der tidligere har gjort tjeneste eller været værnepligtige i Søværnet. Også alle der har været civilt ansatte i Søværnet samt alle fra Marinehjemmeværnet, er velkomne. Porten åbnes klokken 12 og fra Elefanten, Mastekranen og Peder Skram kan man overvære Søværnets honnør for Regenten om bord på Kongeskibet. Paraden forventes slut ca. kl. 17. Der vil være mulighed for at købe mad og drikke. 2 3

3 Ministeren for det hele Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech bliver præsenteret for den moderne danske flåde, når hun som forsvarsminister hilser på marinesoldaterne på søværnets skibe. Og når hun møder kollegaer fra Danmarks allierede og samarbejdspartnere, modtager hun ros for den danske indsats for verdens sikkerhed. Hvad enten det er i Afghanistan eller til søs ud for Østafrika. I interviewet svarer hun på spørgsmål om forsvarets og den danske flådes betydning og forpligtelse for Danmark og for det internationale samfund nu og i fremtiden. Det handler om at gøre en forskel Hvordan har du det med at være minister for en flåde, der er 500 år gammel? Jeg er stolt over at være minister for et søværn med så lang en historie. Men det er vigtigt at sige, at jeg er minister for et forsvar med både et søværn, en hær og et flyvevåben. I det daglige er det jo det moderne søværn, jeg møder, når jeg er ude på skibene. Men da jeg for nylig besøgte søværnets officersskole, mærkede jeg historien, og så tænkte jeg over, at vi har været engageret til søs i over 500 år, og at Danmark jo altid har været og stadig er - en af verdens største søfartsnationer. Ti procent af al verdenshandel transporteres i dag med handelsskibe, der sejler under dansk flag. Så er det naturligt, at vi som nation har en flåde. Suverænitet Hvad er værdien af at have et søværn med en 500 år lang historie? Flåden er med til at understøtte og beskytte Danmark som søfartsnation. Blandt andet så danske handelsskibe kan fortsætte med at have den store andel af verdenshandlen, som de har i dag. Opgaverne, som søværnet løser, bliver også bemærket, når jeg kommer ud blandt kollegaer rundt omkring i verden. Vi møder anerkendelse for, at vi stiller op med danske flådeskibe, og at det danske søværn gør en forskel. Det samme gør sig gældende ved Grønland. Her håndhæver søværnets skibe jo dansk suverænitet, samtidig med at de løser en masse praktiske opgaver. Hævdelsen af dansk suverænitet er en forudsætning for, at Grønland fortsat er en del af det danske rigsfællesskab. Hvis ikke vi var der med søværnets skibe og med slædepatruljen Sirius, ville andre nationer jo kunne hævde, at de havde ret til arealet. Når jeg mødes med min canadiske kollega, har vi en stående diskussion om Hans Ø, der ligger i Kennedy Kanalen mellem Canada og Grønland. Øen er dansk, og søværnets skibe sejler med jævne mellemrum ind til øen for at hævde dansk suverænitet. Øen i sig selv er blot en lille klippeø, men det har betydning for grænsedragningen gennem vandet, og dermed for fiskeriet og adgangen til undergrunden, at øen fortsætter med at høre til Danmark. Gør en forskel Hvordan ser du søværnets rolle i det moderne danske forsvar? Søværnets rolle er i høj grad knyttet til Danmarks aktivistiske udenrigspolitik, som jo startede, da Danmark i deltog i blokaden af Irak i Den Persiske Golf med korvetten OLFERT FISCHER. Det er et eksempel på, at Danmark som et lille land kan være med til at gøre en forskel. Vi kan ikke være alle steder, men vi kan være dér, hvor vi kan gøre en forskel. Det gælder også nationalt. For eksempel i forbindelse med klimaændringerne. Her må vi forudse, at søværnet kommer til at spille en større rolle for at løse de opgaver, der følger med, når det bliver muligt at sejle nord om Grønland. Når vi er så stor en søfartsnation, er det nødvendigt, at vi har et søværn, der kan gøre en forskel. Pirateri Hvorfor er de opgaver, som søværnet løser, vigtige for Danmark og for danskerne? Overordnet set, er det vigtigt, at Danmark bidrager til fred og sikkerhed ude i verden. Det er forudsætningen for, at vi kan være sikre herhjemme, og det er baggrunden for Danmarks aktivistiske udenrigspolitik. Søværnet var også med i FNs blokade af Jugoslavien i 1990 erne, og vi har flere gange bidraget med skibe til FN s maritime mission ud for Libanon. Den har blandt andet til opgave at forhindre våbensmugling ad søvejen. For et par år siden deltog Danmark også i FN s World Food Programme, da vi med inspektionskibet THETIS og en specialstyrkeenhed af frømænd og søværnets militærpoliti var med til at sikre, at der kom hjælp frem ad søvejen til den nødlidende befolk ning i Somalia. Det var jo egentlig en civil opgave, som Danmark siden har fået stor kredit for i FN. Og så er Danmark gået forrest i kampen mod pirarteri. Blandt andet fordi vi med ABSALON nede ved Afrikas Horn har kunnet observere når piraterne, pakkede deres både for at sejle ud. Så lå ABSALON parat og stoppede piraterne på en ikke-voldelig måde og destruerede deres mindre moderskibe, så de ikke kunne komme ud og angribe civile handelsskibe. Det var jo også ABSALON som var medvirkende årsag til, at det kom på FNs dagsorden, at vi er nødt til at kunne stille piraterne for en dommer, når vi har grebet dem i et piratangreb. Kystnære opgaver Hvilke opgaver vil det være særligt vigtigt, at søværnet løser for Danmark i de kommende år? Søværnet skal fortsat forsvare Danmarks interesser fra havet. Både når det gælder de nationale og de internationale opgaver. I de hjemlige farvande er en vigtig opgave at holde øje med skibsfarten, så vi blandt andet undgår, at skibe går på grund med risiko for at forurene havmiljøet med olie. I det hele taget er det en vigtig opgave for søværnet at overvåge havmiljøet og bekæmpe forurening til søs. Desuden er der red nings- og eftersøgningsoperationer til søs, som søværnet varetager sammen med flyvevåbnet. En del af de nationale opgaver løser søværnet for det civile Danmark, og sådan skal det fortsat være. Det er myndighedsopgaver, når det kommer til andet end den rent praktiske udførsel som, vi ikke kan delegere ud til private firmaer. Det er også et spørgsmål om troværdighed i forhold til samfundets sikkerhed. Desuden er der de internationale opgaver, hvor kapacitetsopbygning i for eksempel afrikanske kyststater vil have et særligt fokus. Her har det danske søværn en ekspertise i at operere tæt ved kysten. Derfor vil vi kunne hjælpe andre nationer med at opbygge blandt andet egen kystvagt, så landene selv kan være med til at bekæmpe for eksempel pirateri eller våbensmugling. Endelig er der hele Arktis-problematikken, hvor der vil komme opgaver inden for search and rescue, det vil sige redningsoperationer, og opgaver med at sikre havmiljøet i området. Det handler om, at vi ikke kan have et forsvar uden de tre værn, vi har i dag, og at Danmarks aktivistiske udenrigspolitik ikke kan fungere uden søværnet. Jeg får gang på gang tilkendegivelser af, at det danske søværn har en høj profil, når jeg mødes med kollegaer i international sammenhæng. Dét skal vi holde fast i! Tekst: Pernille Kroer 4 5

4 Forsigtigheden er en rig gammeljomfru, som udueligheden bejler til Tekst og foto: Troels Kløvedal De fire største farer i vores kultur og det menneskelige liv er naturkatastrofer, epidemier, fattigdom og krig. Den første er svær at gøre noget ved, og det må vi leve med, den anden har de sidste hundrede års enestående medicinske fremskridt et langt stykke hen ad vejen skaffet os af med. Fattigdommen kan man gøre noget ved, og i Danmark er vi faktisk ret dygtige til at skabe et velfungerende samfund, som vi så politisk kan skændes om, hvordan skal se ud men vi er meget gode til det under alle omstændigheder. Krig er vi jo også en del af i det nye årtusinde, og vi kan så skændes og diskutere, om det skaber færre terrorister i verden, at vores unge bekæmper og dræber nogle få fanatiske religiøst opdragne unge i ufremkommelige klippelandskaber i et land så langt væk, at det grænser op til Kina..! Den kinesiske general og militærfilosof Sun Tzu, der levede omkring Kongfuzi fødsel ca år før vores tidsregning, havde den mening, at krig var et udtryk for, at en stat eller en fyrstes politik var slået fejl. Krigen var et resultat af, at det ikke var lykkedes at true, intimidere eller overbevise modstanderen til at acceptere ens egne hensigter eller magtposition Slag skulle undgås,fordi det var for kostbart og førte til armod og i sidste ende til tab hos begge parter. Og hvad skal man med et ødelagt land. Danmarks krigshistore, som især i gamle dage var meget synonymt med flådens historie, hænger først og fremmest sammen med vores beliggenhed og vores muligheder for at kontrollere indsejlingen til Østersøen. Europa har to store inderhave, Middelhavet med Sortehavet og så Østersøen, og hele vores flådes historie handler om at kontrollere, muligvis beherske dette ressourcerige farvand, som især var eftertragtet, før man opdagede og kunne besejle de helt store oceaner med de nye verdener. Helt op til Torstensson-krigen i slaget ved Femern var vi herre i Østersøen, men i efteråret 1644, som svenskerne kalder Udryddelsesslaget, gennembanker de Christian 4., hvilket fører til fredafslutningen i Brømsebro, en smuk lille, få kvadratmeter stor ø i åen mellem Småland og Blekinge, er Danmark den førende magt i Østersøen. Resten af tallet er svenskerne inde i deres stormagtstid, og vi er på andenpladsen. Derefter melder russerne sig med nye kølvandsstriber i Østersøens vande, og efter Slaget på Reden og ranet af flåden i 1807 slår englænderne, nu verdens sejlførende stormagt, sig igennem, på trods af dansk kanonbådskrig, for at kunne føre deres varer ind og ud af Østersøen. Efter 1864 er Tyskland den dominerende magt i Østersøen, helt op til afslutningen af første verdenskrig, hvor Danmark får det nordlige Slesvig tilbage. Så kommer først 2. verdenskrig og derefter Den Kolde Krig, og Østersøens grænser er pludselig meget små på grund af russisk besættelse. Forsigtigheden er en rig gammeljomfru, som udueligheden bejler til skrev digteren William Blake ( ), og med sådanne farverige udtagelser kunne de danske konger finde på at skælde deres kaptajner ud (og især Christian 4.) hvis de ikke kæmpede bravt nok under de mange søslag, som næsten alle sammen fandt sted i Østersøen Men da vi begyndte at besejle verdenshavene, skrev Holberg, og han havde selv aktier i kinahandelen, at dansken er en vovehals som plasker husvant til søs. Ville vi være i verden, måtte vi lære at sejle, og romeren Ister, der havde mødt os, sagde, at vi var verdens bedste skibsbyggere, var sørøvere og derfor befandt os det meste af somrene ude på havet.. Digterne vidste det og førte os i vores identitetshistorie, opdagelseshistorie, ud i den norrøne verden og hvor vi med tusinde af favne under kølen lærte at besejle det sortladne hav. Vores komplicerede geostratetiske placering gjorde os verdenskendte på godt og ondt, og vi var dyre at komme i nærheden af, med vores øresundstold, og Kronborgs kanoner...der luder ved Sjællands port.. hvor vi som en effektiv prop kontrollerede Østersøens givtige handel og rige fiskevande. Det lille land ligger der, med sit krogede hovedland med ryggen mod verdenshavet og godt 400 øer omgivet af sten og sandrev, som gjorde det meget svært at komme ned gennem fra Hollandsk kattens-gatog videre ned gennem de snævre sunde og bælter. Det har et langt stykke hen ad kølvandsstriberne gjort vores flådehistorie til ét med selve Danmarkshistorien. Vi er alle sammen sømænd, og man skal lede meget længe i kirkebøgerne for ikke i enhver dansk familie at finde en bundgarnsfisker, hovmester, styrmand, maskinmester, vesterhavsfisker, kok eller en oldefar, der startede som messedreng, der stak af med en pæreskude fra Fejø og endte i handelsflåden, eller en rigger, fyrbøder, letmatros, bådsmand, jungmand, der blev en fuldbefaren Deep Water Sailor på de store oceaner, eller havde en fætter, der slog sig ned på en sydhavsø eller på Pampas i Argentina. Og alle dem på passagerlinerne, der sejlede til den nye verden i Amerika, eller rundede Hornet i en brandstorm i de brølende Fyrrer eller oplevede Kapstaden ved Kap det Gode Håb, inden man virkelig sejlede på varmen ud i det Indiske Ocean. Men allerflest søfolk var der i Den kongelige Danske Marine, hvor vores flåde med Holmen flere gange gennem århundrederne var landets største arbejdsplads og har været mellem verdens 10 største orlogsflåder. Skibe, der først blev bygget, hvor egetræet fandtes, Slotø i Nakskov Fjord, Sønderborg og i Slesvig- Holstein, dernæst på stranden under Københavns Slot, så på Bremerholmen, derefter på Nyholmen, og senere blev der bygget på alle landets store skibsværfter og her til sidst på Odense skibsværft, hvor skibsbyggerne er ved at færdiggøre Flådens allernyeste fregat Iver Huitfeldt, opkaldt efter chefen fra slaget i Køge bugt 1710, som reddede den danske flåde i sidste sekund. Og mange af Holmens faste stok, de ansatte i flåden, bor stadig i verdens første store rækkehusbyggeri, Nyboder, hvor også skibspræsterne fra Holmens kirke den dag i dag har deres embedsboliger. Jeg har haft den fornøjelse de sidste tre år at sejle rundt med flådens skibe, dels i danske farvande men også i svenske, norske farvande og på lange togter rundt om hele det Grønland, der kan besejles, fra Etah, nord for Thule, til Nordøstrundingen i Nordøstgrønland og ligeledes på den modsatte pol i Antarktis ombord på Vædderen på Galatheaekspeditionen. Alt sammen fordi jeg har produceret, fortalt, den danske flådes historie gennem 500 år. Det er blevet til 7 TV udsendelser, som vil blive sendt her op til jubilæet, og hvor jeg starter med et interview med Dronningen ombord på Dannebrog, hvor hun dels viser mig skibet, men også fortæller om sin far Frederik 9. som ung søofficer, Østersøens betydning i Danmarks historie, Kongeskibets betydning for hendes eget Danmarksbillede, og hun fortæller om dansk ekspeditionshistorie på Grønland og kongeskibets 8 rejser op mellem isfjeldene. Jeg har gennempløjet alle de gamle kølvandsstriber, hvor flådehistorien har udspillet sig igennem århundreder, ligget stille med flådens skibe over mange historiske skibsvrag med sunkne, endnu ikke hævede kanoner. Ligget for anker i Kongedybet, hvor slaget på Reden foregik for godt 200 år siden, besejlet Bohuslen i den svenske skærgård og stået på de steder, hvor Tordenskiold gjorde sine bedrifter og fik efterkommere med alle de piger, der ikke kunne stå for hans vovemod og enestående sømandsskab og charme.. Danmarks som sømagt i renæssancen beskriver jeg med de store søhelte Peter Skram og Herluf Trolle stående på dækket ombord på flådens moderne skibe på de positioner, hvor søslagene fandt sted i Østersøen. Stockholms skærgård besejles, og på Storetorvet i Stockholms Gamla Stan fortæller jeg om vores tvetydige, altid tøvende Christan 2., som blev til svenskernes Christian Blod efter blodbadet. De mange svenskekrige hvor Danmarks eksistens med stormen på København hænger i en ganske tynd tråd. Englandskrigene med unge Peter Willemoes som den moderne søofficer, der med sit mod og sin ungdommelige charme fører flådens ære ind i et nyt århundrede, og jeg står på museumsskibet Peter Skram under Holmens mastekran sammen med forhenværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen og taler med ham om Danmarks rolle under Den kolde krig. Da Absalon vender hjem fra Aden bugten og fra farvandene omkring Somalia efter den moderne sørøverbekæmpelse, har skibet Kronborg om styrbord, medfølgende kronprins Frederik, der fortæller mig om sin glæde ved sølivet, inden skibet lægger til kaj efter endt togt foran Amalienborg Kong Hans lader bygge to store kraveller ENGELEN og MARIA der udelukkende er bygget til anvendelse som krigsskibe Kong Hans udnævner Henrik Krummedige til øverste kaptajn og høvedsmand for alle vore kaptajner, folk og tjenere Admiral Herluf Trolle kæmper ved Øland under Den nordiske syvårskrig mod en svensk flåde Kong Christian stod ved højen mast.... Under kommando af kongen selv kæmper en dansk-norsk flåde mod en svenskhollandsk flåde på Kolberger Heide Under den skånske krig kæmper en dansk-norsk flåde under kommando af Admiral Niels Juel sejrrigt mod en svensk flåde i farvandet mellem Stevns og Falsterbo Slag i Køge Bugt mellem en dansknorsk og svensk flåde. Under kampen springer linieskibet DANNEBROGE under kommando af kommandør Iver Huitfeldt i luften Under Den store nordiske krig ødelægger en dansk-norsk flådestyrke under kommando af Peter Tordenskiold den svenske transportflåde i Dynekilen, hvorved det svenske felttog mod Norge må opgives Den dansk-norske sejlende flåde, bl.a. bestående af 16 linieskibe, udleveres til briterne efter bombardement af København og efterfølgende overgivelse En dansk-norske eskadre bestående af 6 brigger erobrer under krigen i Skagerrak en britisk konvoj bestående af 47 handelsskibe Flådens første dampskib, KIEL, indkøbt i England, ankommer til Holmen, bruges tillige som kongeskib Flådens første undervandsbåd, DYKKEREN, hejser kommando For at understrege Danmarks neutralitet under 1. verdenskrig og undgå at blive krigsskueplads udlægger Flåden minespærringer i Øresund, Store Bælt og Lille Bælt Flåden sænker sine egne skibe for, under den tyske besættelse af Danmark , at undgå at falde i tyskernes hænder Korvetten OLFERT FISCHER afsejler fra København mod Den Persiske Golf for at deltage i Operation DESERT SHIELD og DESERT STORM. Danmarks FN-bidrag til krigen mod Irak Ubåden SÆLEN indtræder i Operation IRAQI FREEDOM Søværnets største enhed nogensinde, det fleksible støtteskib ABSALON, hejser kommando. 6 7

5 Tekst og foto: Michael Aagaard Jensen INTERnationale missioner Danmarks forsvar er blevet globalt Anne Lauritsen har som 21-årig allerede været sendt på piratjagt ved Afrika Murens fald i 1989 og terrorangrebene i USA den 11. september 2001 blev startskuddet for en drastisk udvikling i dansk forsvar tre gange tre gange. I operationsrummet ombord på krigsskibet Absalon sidder Anne Lauritsen. Hun er kampinformationskonstabel, i daglig tale radar- og sonaroperatør. Absalon er endnu en gang på mission i det piratfyldte farvand omkring Afrikas Horn og Adenbugten. Selvom Anne kun er 21 år, er hun en af veteranerne om bord. Jeg har været med fra den første pirattur, så det er min tredje tur. Denne gang har det været lidt anderledes end tidligere. På de andre ture lå vi meget oppe i Adenbugten og patruljerede. Denne gang lå vi meget nede i Somalibassinet. Det har været mere aggressivt denne gang, fortæller Anne. Anne sidder med blikket rettet mod skærmen foran sig. Radarstrålen tegner et blåt spor på skærmen. Hvis strålen rammer noget, kommer et ekko tilbage. Størrelsen på ekkoet fortæller noget om, hvilket slags skib der er tale om. Hvis ekkoet er stort, er det sikkert et handelsskib, men de små ekkoer er de mest interessante. Når vi er nede i Adenbugten, holder jeg øje med meget små ekkoer på radaren. Hvis det er et lille ekko, så kan det være en skiff, fortæller Anne. En skiff er en betegnelse for de små hurtige både, som de somaliske pirater bruger, når de skal kapre et skib. Til at hjælpe sig med at finde de såkaldte skiffs har Anne også et infrarødt kamera, kaldet en FLIR, som hun kan bruge til at kigge nærmere på de små både, de møder. Så hvis vi ser et ekko på radaren og kan se noget på FLIRen, så sejler vi tættere på og ser, om det bare er en fisker, eller hvad det er, siger hun timers vagt Anne har flere gange fundet pirater i det store havområde ved Afrikas Horn. Jeg har siddet på vagt i over 1000 timer. Så jeg har opdaget pirater, og jeg har været med rigtig mange gange, hvor vi har opdaget pirater. Første gang var det meget surrealistisk, for vi havde snakket om, at vi skulle ned og fange Piratveteran som 21-årig pirater, men vi havde grint lidt af det, for vi troede ikke vi ville finde nogen. Så kom vi ud og kiggede på en skiff, og så havde de faktisk våben og stiger om bord. Det var lige efter kapringen af Danica White. Det var mærkeligt og meget spændende, fortæller den unge veteran. Når Anne er på vagt, er hun den første og eneste til at opdage de små piratfartøjer. Men hun tager det store ansvar med ro. Jeg prøver bare at gøre mit arbejde så godt som muligt. For hvis man ikke gør sit arbejde godt nok, så kan man misse en masse ting. Det er op til mig selv at sige til, hvis jeg mener, at der er noget, som skal undersøges. Jeg har et ansvar for alt det, jeg ser, og at jeg identificerer det rigtigt, ellers kan det jo gå rimeligt galt, siger hun. Helt tæt på piraterne Denne gang har Absalon været tættere på Somalia end nogen sinde før. På en operation opdagede det danske krigsskib en af de største piratlejre på Somalias østkyst. Skibet lagde sig på lur, og fangede, tre af piraternes moderskibe. Piraterne blev sat tilbage i land, og skibene blev sprængt i luften, så piraterne ikke kunne bruge dem igen. Det er dog ikke aktionen mod piratlejeren, der har været den største oplevelse for Anne. Folk vil nok sige, at den største oplevelse var, da vi sprængte moderskibene i luften, men det synes jeg ikke. Jeg synes mere, at det var, at vi kunne komme så tæt på. Vi sejlede ind på fire mil af kysten og sejlede forbi alle de kaprede skibe. Og så at vi var dernede ved Somalia i lang tid, siger Anne. På turen til Somalias kyst var stemningen om bord også noget anderledes end normalt. Man er meget mere opmærksom på alt, hvad der sker. Vi undersøgte ALT. Det gør vi selvfølgelig hele tiden, men vi blev lidt mere fokuserede, fordi vi lå helt inde ved Somalia, og vi vidste, at det var lige der inde, piraterne kom fra, fortæller Anne. Forsvarets opgave er at forsvare Danmark, men i en tid, hvor det danske nærområde er præget af en enestående sikkerhedsmæssig stabilitet, er en stor del af Forsvarets operationer i dag flyttet uden for landets grænser. Den direkte årsag til dette sikkerhedspolitiske skifte er den nye verdensorden, der opstod efter opløsningen af Østblokken i 1990 erne og terrorangrebene i USA den 11. september Tidligere skulle Forsvaret først og fremmest forsvare Danmark og imødegå krænkelser af dansk territorium. I dag er Forsvarets fokus rettet mod den globale indsats mod terrorisme og spredning af masseødelæggelsesvåben. Det afspejler sig blandt andet i de opgaver, som søværnet, som en del af det danske forsvar, har løst gennem de seneste år, og som den danske flåde fortsat vil skulle løse i de kommende år i regi af NATO eller FN eller i samarbejde med Danmarks øvrige samarbejdspartnere. Nationalt har Forsvaret dog fortsat en vigtig opgave i at hævde dansk suverænitet inden for hele rigsfællesskabet. Det vil sige både i dansk område og omkring Færøerne og Grønland. Foto: Sara Skytte Netop på dette felt adskiller det danske søværn sig fra andre nationers flåder, fordi søværnet varetager en række civile myndighedsopgaver som farvandsovervågning, overvågning af havmiljøet, forureningsbekæmpelse til søs, fiskeriinspektion og andre Forsvarschef, general Knud Bartels opgaver, hvor de civile myndigheders ressourcer ikke er tilstrækkelige eller så egnede som Forsvarets ressourcer. Også disse kompetencer vil det danske søværn kunne bidrage med i et globalt sikkerhedsperspektiv. For eksempel ved at støtte 3. verdenslande med opbygning af disse landes egne maritime kapaciteter. Dermed understøtter søværnet, sammen med Forsvarets øvrige internationale aktiviteter, de globale bestræbelser på at skabe den sikkerhed, der nødvendig for en fredelig udvikling i verden. 8 9

6 nationale Vinden flår i gummibåden og dens orangeklædte besætning, som om den havde noget personligt imod hver enkelt af dem. De sorte bølger er seks meter høje, og skruen på bådens motor kommer tit helt fri af vandet. Det er nu, gummibådsfører Siggeir Høgh træffer de afgørende beslutninger. Siden han som lille sejlede med sin fars fiskekutter, har 24-årige Siggeir Høgh vidst, at han ville til søs, når han blev stor. I 2005 aftjente han sin værne pligt på miljøskibet GUNNAR SEIDENFADEN. Allerede som 21-årig nåede han, takket være en ihærdig indsats, stillingen som gummibådsfører og dagvagt. Det er et stort ansvar, for vi arbejder med nogle farlige ting, hvor jeg har de andres liv i mine hænder. Det får mig til at føle, at der er en grund til, at jeg er her, siger Siggeir Høgh. Jeg har sejlet hele mit liv, så det er nok også en fordel, men jeg er nået hertil ved at knokle, være først på pletten og ikke være bleg for at tage nogle interessetimer, siger Siggeir Høgh. I 2001 arbejdede Mads Høj Jørgensen som telefonsælger hos Jyllands-Posten, og det kedede ham. Han ville gerne have med mennesker at gøre og have et lederansvar. En dag så han en reklame for Forsvarets uddannelser i fjernsynet, og så skete der noget. En af inspektionsskibet TRITONs mange opgaver er at inspicere fiskeskibe ved de grønlandske kyster. Transporten mellem skibene foregår i gummibåd og ofte i høj sø. Der kan være op mod tusind sømil til anden hjælp end den, der er på inspektionsskibet. Det er Siggeir Høghs opgave at afgøre, om en fiskeriinspektion skal afbrydes af hensyn til hans egen og kollegernes sikkerhed. Hvis der sker noget derhjemme, ringer man bare 112, og så kommer hjælpen. Det gør den ikke heroppe. Det lægger et stort pres på mig, for det er mine kolleger, der er i båden. Det er et fedt ansvar at have, siger Siggeir Høgh. De seneste tre år har han haft ansvaret for blandt andet sikkerhedsudstyr og enhver, der sætter sig i hans gummibåd. Han har overvejet en karriere som maskinist i den civile søfart, men indtil videre har den store arbejdsglæde og de mange udfordringer holdt ham i søværnet. Jeg har det utroligt godt, hvor jeg er, og føler, at jeg kan nå min pensionsalder i det her job. Mange skal bare lige være her i fire år, men ender med at være her i 25, fordi søværnet er et meget stort firma. Når jeg får brug for en forandring, kan det godt være, jeg bare søger over på en anden skibstype. Jeg vil helst være den bedste og gøre mit ypperste. Det føler jeg, at jeg får lov til i søværnet, siger Siggeir Høgh. et fedt ansvar Fra phoner til skibschef Tekst og foto: Per Andreasen samt SOK Der åbnede sig en lidt romantisk verden for mig med søen og det åbne hav, og jeg blev fuldstændigt fanget af muligheden for en så alsidig og spændende hverdag, siger Mads Høj Jørgensen. Han blev optaget på Søværnets Officersskole samme år. I 2006 blev han vagtchef på inspektionsskibet HVID- BJØRNEN, og to år senere var han næstkommanderende på miljøskibet GUNNAR THORSON. Her var han i et halvt år, inden han i 2009 blev skibschef på søværnets nyeste patruljefartøj, ROTA. Til næste efterår skal han på land igen for at gennemføre videreuddannelsestrin 1 for søværnets officerer. Uddannelsen vil give ham mere viden om ledelse, og når eksamen er overstået, bliver han kaptajnløjtnant. Men lige nu har han andet at koncentrere sig om. Det er en stor udfordring at få besætningen til at fungere som en samlet enhed, så vi alle kan samarbejde trods aldersforskelle. Især fordi jeg er en af de yngste, siger 31-årige Mads Høj Jørgensen. De meget rutineprægede opgaver, som patruljeskibets besætning løser, giver tid til at efterleve forsvarets ledelsesstil, anerkendende ledelse. Den lader både Mads Høj Jørgensen og besætningen sætte deres eget præg på dagligdagen. Medarbejderne vil helst have en opgave og friheden til selv at afgøre, hvordan de vil løse den. Så jeg er nødt til at være åben for, hvornår tingene bliver gjort rigtigt så længe det foregår professionelt, siger Mads Høj Jørgensen. På længere sigt vil Mads Høj Jørgensen gerne have et endnu større ansvar som skibschef på et inspektionsskib ved Grønland. Inden da skal han i så fald optages på og gennemgå videreuddannelsestrin 2. Min kortsigtede plan er at nyde den tid, jeg har som skibschef. Siden jeg startede på officersuddannelsen, har det været min ambition at få mit eget skib. Det er for mig det største, man kan nå, siger Mads Høj Jørgensen. ROTA Inspektionsfartøjet TRITON 10 11