GRØN KOMMUNIKATION HAVES: KLIMAKONFERENCE ØNSKES: BRANDING AF DANMARK XXX / GREENWASHING / AN INCONVENIENT TRUTH

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRØN KOMMUNIKATION HAVES: KLIMAKONFERENCE ØNSKES: BRANDING AF DANMARK XXX / GREENWASHING / AN INCONVENIENT TRUTH"

Transkript

1 magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 30 / april / 2008 GRØN KOMMUNIKATION HAVES: KLIMAKONFERENCE ØNSKES: BRANDING AF DANMARK XXX / GREENWASHING / AN INCONVENIENT TRUTH

2 GRØN KOMMUNIKATION magasinet for kommunikation og sprog nummer 30 /april / 2008 TEKST / XX FOTO / CARSTEN SNEJBJERG I VE BEEN TRYING TO TELL THIS STORY FOR A LONG TIME, AND I FEEL AS I VE FAILED TO GET THE MESSAGE ACROSS AL GORE I INDLEDNINGEN TIL FILMEN AN INCONVENIENT TRUTH

3 2 / 3 INDHOLD 10 / DE KLIMAKREATIVE 14 / MANDEN ER BOLDEN Klimakonferencen i Danmark kunne blive til en branding af Al Gores film An Inconvenient Truth har om noget været med til Danmark som et sted hvor der ikke bor 5 millioner skyldnere og at sætte klima på verdens dagsorden. I dette nummer af KOM syndere. Men 5 millioner klimakreative, lidt i stort men masser i analyserer vi filmen ud fra et rent kommunikationsperspektiv: småt. Det ville være en ny, interessant branding af Danmark. Og Hvad er det for kommunikationsmæssige kneb Al Gore anven- måske ligefrem være med til at redde noget af det gode klima. der? Et af de mest indlysende er at Gore i sin film ikke bare re- Skriver brandingeksperten Claus Buhl. præsenterer miljøet. Gore sammentænker afsender og budskab, den der taler, og det der tales om. På den måde bliver manden bolden. 18 / GREENWASHING Det er et hit at være grøn. Snart sagt alle virksomheder profilerer sig på hvor grønne de er. Nogle af dem lyver. De har blot vasket virksomheden grøn med en smart reklamekampagne, men bag alle løfterne gemmer sig forurening og sort samvittighed. Forskellen på greenwashing og ægte grøn er forskellen på grøn produktion versus grøn marketing. Begrebet dækker over alle de virksomheder som lugter penge, men ikke vil betale prisen. Virksomheder, hvor kun marketingafdelingen er grøn. Greenwashing foregår hver dag på shampooflasken, på cigaretpakken eller i varedeklarationen på vores fødevarer. KOM bringer en liste over seks greenwashingsynder, så du kan holde øje med hvem der er grønne, og hvem der er sorte. 30 / XXX Ud med grøn ind med XXX? Holger Dahl, kommunikationschef i Arkitema, foreslår at vi afskaffer ordet grøn for alt det dér bæredygtige, grønne, CO 2 -neutrale noget. Billeder af grønne løsninger i vore hoveder bliver automatisk til billeder af det paradis vi åbenbart er blevet smidt ud af en gang i de tidlige 1950 ere. Vi ser kornmarker, storkereder, stråtag og blomstrende enge. Vi tænker ikke på at den slags slet ikke er noget for os, og kan derfor slet ikke tænke nye tanker hvad vi ellers i høj grad har brug for. Derfor vil han have et nyt åbent ord, men indtil det er fundet, foreslår Holger Dahl at vi kalder det xxx.

4 LEDER TEKST / BIRGITTE JENSEN FOTO / OLE MIK KLIMATOPMØDET VORES CHANCE Slukkede du lyset en time mellem kl. 20 og 21 den 29. marts? Jeg gjorde. Og vel kan man da lyse noget op med stearinlys, men der er jo ikke meget at lave, når også fjernsynet skal være slukket. Der er ikke lys nok til at læse en bog, computeren må ikke bruges. Nej, uden strøm kan vi i dag ikke lave ret meget. Vi har vænnet os til at der skal strøm på en stor del af vores aktiviteter. Når man så et par dage efter kan læse at energiselskaberne ikke kunne se at strømforbruget faldt nævneværdigt, er det vel tilladt at spørge om det overhovedet nytter. Om sådan nogle events ikke bare er udtænkt af nogle fanatikere der synes at vi bruger for meget strøm, og at vi skal vende tilbage til de gode gamle dage. Men vi udledte mindre CO 2 i den time end normalt, og det er netop det vi skal lære at tænke over, siger fortalerne for eventen. Ovenstående tjener som eksempel på et af de mange tiltag der gøres for at få os alle sammen til at tage vores del af ansvaret for vores klima og de forandringer det undergår i disse år. Vi kan forudse at vi i det næste gode års tid vil blive bombarderet med informationer om hvor skidt det står til, og om hvad vi skal gøre. Både som enkeltindivider og som samfund som helhed. Det hele skal kulminere på klimatopmødet i december Der skal de store beslutninger om hvordan vi skal imødegå klimaudfordringen og redde vores planet, træffes. Men et er de store beslutninger, noget andet er hvordan det hele skal omsættes sådan at din og min hverdag generes mindst muligt. For vi vil ikke helt undvære lys, fjernsyn, computer, bil, køleskab, vaskemaskine og alle de andre gode ting som vi har vænnet os til, men som vi også godt ved er med til at øge klimabelastningen. En ting er at der skal ske udvikling af de teknologier vi har til rådighed i dag, så de bliver mere klimavenlige. Det skal ingeniørerne og naturvidenskabsfolkene nok tage sig, og de skal også nok få os gjort opmærksomme på en masse nye produkter som er bedre end de eksisterende. Men teknik og naturfagene kan ikke klare det alene. Klimabevidst ageren handler om holdningsændringer og om de små praktiske ændringer vi kan foretage i vores hverdag. Og holdningsændringer sker kun ved en effektiv kommunikationsindsats der sætter fokus på det vi kan gøre, og ikke mindst på hvorfor vi skal gøre det. Klimatopmødet er altså også en udfordring for os som fagfolk. Vi skal være i stand til at afkode og fortolke de store beslutninger og omsætte dem til forståelig information som borgerne kan agere på. Det er os der skal skabe forandringerne. Før, under og ikke mindst efter klimatopmødet. For det er ikke målet i sig selv. Det er resultatet af topmødet der tæller. Topmødet giver os som fagfolk en gylden mulighed for at vise vores værd. Lad os gribe den! PS: KOM magasinet yder også sit bidrag til et bedre klima. Vi bruger et miljøcertificeret trykkeri, og selvom papirkvaliteten er flot, er den korrekt produceret med hensyn til miljøet, og derved også godkendt til Svanemærkning. Birgitte Jensen Formand, Forbundet Kommunikation og Sprog KOM MAGASINET ISSN: MEDLEMSBLAD FOR FORBUNDET KOMMUNIKATION OG SPROG BLADET ER MEDLEM AF DANSK FAGPRESSE REDAKTION: BIRGITTE JENSEN (ANSVARSHAVENDE) ANNE NIMB (REDAKTØR) APARTE (LAYOUT) KOM MAGASINET 2008: NR. DEADLINE UDGIVELSE 31/ /05 13/06 32/ /06 08/08 ANNONCER: DG MEDIA A/S TELEFON FAX EPOST@DGMEDIA.DK ÅRSABONNEMENT: 8 STK. 500 KR. FOR IKKEMEDLEMMER ARTIKLER OG INDLÆG I BLADET GENGI- VER IKKE NØDVENDIGVIS FORBUNDETS OG/ELLER A-KASSENS HOLDNING. EFTERTRYK OG PUBLICERING ER TILLADT MED TYDELIG KILDEHENVISNING. FORBUNDET KOMMUNIKATION OG SPROG OG ARBEJDSLØSHEDSKASSEN FOR JOUR- NALISTIK, KOMMUNIKATION OG SPROG. FORBUNDET ER MEDLEM AF AKADEMIKER- NES CENTRALORGANISATION (AC) FORMAND: BIRGITTE JENSEN. GRAFISK DESIGN & PRODUKTION: APARTE TRYK: KLS TRYKOPLAG: EKSEMPLARER DISTRIBUERET OPLAG IFØLGE FAGPRES- SENS MEDIEKONTROL FOR KONTROLPERIODEN 1. JULI JUNI EKSEMPLARER. HOVEDKONTOR: SKINDERGADE POSTBOKS KØBENHAVN K TELEFON: TELEFAX: INFO@KOMMUNIKATIONOGSPROG.DK INTERNET: POSTGIRO: ÅRHUSKONTOR: TELEFON: EKSPEDITION: MANDAG-ONSDAG KL TORSDAG KL FREDAG KL

5 4 / 5 TEKST / ANNE NIMB FOTO / POLFOTO Q&A Q&A KLIMA- OG ENERGIMINISTER CONNIE HEDEGAARD: MIN OG DANMARKS OPGAVE ER AT LYTTE Q: / Hvad mener du at Danmarks udbytte af værtsskabet for klimakonferencen skal være? A: Først og fremmest skal vi have verdens lande til at forpligte sig til en global klimaaftale med bindende mål for landenes CO 2 -udledninger. Det i sig selv er en overordentlig stor opgave. Når 190 lande med vidt forskellige interesser skal gå i takt, så kræver det at tamburmajoren kan slå rytmen an. Samtidig er konferencen et udstillingsvindue for danske virksomheder, som står stærkt på det energiteknologiske felt. For hvis vi får en aftale hvor Europa og resten af verden bliver forpligtet, vil det jo være en styrke at Danmark vil blive identificeret med miljøteknologi, energieffektivitet og vedvarende energi. Det vil jo også kunne bruges i kommunikation udadtil i verden. Q: Hvad er det vigtigste kommunikationsmæssige fokus for at opnå det? A: I løbet af det næste halvandet år rejser jeg til en række nøglelande for blandt andet at diskutere, hvordan de kan forestille sig, at en fremtidig aftale kommer til at se ud. Det er jo ingen hemmelighed at lande som USA, Kina og Indien står milevidt fra hinanden. Som værtsland er det min og Danmarks rolle at lytte. Lytte til de små nuancer og detaljerne i de udmeldinger som landenes repræsentanter kommer med. For det er ofte her viljen til at være med kan spores. Det bliver en udfordring at skubbe på processen samtidig med at man nødig skal komme til at fornærme nogen undervejs. Alle skal kunne stole på mig og på Danmark. Selvom jeg indimellem måtte tænke nu må I godt nok tage jer sammen, så skal jeg udadtil fremstå som moderator. Q: Hvilken betydning har det for Danmark som brand om resultatet af konferencen bliver en succes eller en fiasko? A: I Danmark har vi formået at skabe vækst i samfundet uden at energiforbruget er steget. Det er kun lykkedes fordi fremadskuende politikere og virksomheder sammen har drevet udviklingen. Det er en helt unik situation som ikke står og falder med om konferencen bliver en succes. Får vi ikke en aftale i december 2009, er det ikke Danmark, men verden, der vil stå som den store taber. Q: Hvordan vil du fastholde interessen for klimaspørgsmålet i befolkningen i en tid hvor der vel kan være en vis fare for at folk bliver mætte af historier om klima, energi og miljø? A: Klimaspørgsmålet har i mange år haft svært ved at slå igennem i aviserne til trods for at verdens videnskabsfolk har påpeget dets alvor. Først efter at FN s Klimapanel kom med sin fjerde hovedrapport sidste år, har emnet for alvor vundet indpas. Her spiller både pressen og kommunikation fra virksomheder, organisationer og andre en rolle. Jeg tror at interessen vil forblive intakt i hvert fald indtil klimakonferencen i København i december 2009, selvom budskabet selvfølgelig skal doseres. Mange danskere har nu fået øjnene op for at klimaudfordringen skal tackles og en stor del vil gerne tage et ansvar selv. En af mine opgaver er derfor at sikre at de også har den nødvendige information. Det er kampagnen 1 ton mindre blandt andet et eksempel på. Her får borgene en masse forslag til, hvad de selv kan gøre for at begrænse deres CO 2 udslip i hverdagen.

6 GRØN KOMMUNIKATION magasinet for kommunikation og sprog nummer 30 /april / 2008 TEKST / ANNE NIMB FOTO / CARSTEN SNEJBJERG DIPLOMATI PÅ GADEPLAN EN NY DIPLOMATISK DISCIPLIN ER TAGET I ANVENDELSE I DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM I FORBINDELSE MED KLIMAKONFERENCEN I KØBENHAVN TIL NÆSTE ÅR. PUBLIC DIPLOMACY POPULÆRT KALDET OFFENTLIGHEDSDIPLOMATI ELLER DIPLOMATI PÅ GADEPLAN SKAL SIKRE AT KOM- MUNIKATIONEN OM KLIMAKONFERENCEN IKKE BARE NÅR DE POLITISKE OG ADMINISTRATIVE MILJØER MEN OGSÅ DE MANGE UFORMELLE, IKKE-STATSLIGE AKTØRER

7 6 / 7 JEG TROR ALDRIG VI VIL KUNNE HAVE DET FULDE OVERBLIK OVER KOMMUNIKATIONSOPGAVEN, SIGER KLAVS A. HOLM OG PEGER PÅ ET FÆNOMEN SOM FACEBOOK DER PLUDSELIG DUK- KEDE OP. - VI ER MEGET OPMÆRKSOMME PÅ AT DER SKAL VÆRE FINANSIELLE MULIGHEDER TIL STEDE I FORHOLD TIL NOGET VI IKKE KENDER ENDNU. FAKTISK ER DER AFSAT EN POSE PENGE TIL I DAG UKENDTE AKTIVITETER. FN s klimakonference COP15 i København har vi alle sammen hørt rigtig meget om. Og vi kommer givetvis til at høre så meget fremover at vi risikerer at nå et mætningspunkt inden vi når til den sandsynligvis både regnfulde, mørke og kolde vinterdag til næste år hvor København skal vise sig fra sin bedste side med den mest seriøse aftale om CO 2 nogen sinde. At klimakonferencen er et højst bevægeligt mål i kommunikationsmæssig forstand, er man for længst blevet klar over i Udenrigsministeriet, der står med en stor del af ansvaret for kommunikation og logistik i forhold til det ambitiøse projekt. Det faktum at der hele tiden kommer nye opgaver til, og at man formentlig aldrig kommer til at have det fulde overblik over kommunikationsopgaven i relation til konferencen, gør den til førnævnte bevægelige mål. Der skal altså noget helt ekstraordinært til at håndtere den opgave det er at sikre at vi dels får landet en seriøs aftale om CO 2 i København, dels får benyttet konferencen til at fremme kendskabet til Danmark. Et af de ekstraordinære midler er etableringen af en ny søjle i Udenrigsministeriet. Public Diplomacy hedder den, og den blev etableret i september sidste år med ambassadør Klavs A. Holm som leder. Det er Klavs A. Holm der kalder klimakonferencen et bevægeligt mål. Og det er ham der som varm fortaler for at inddrage flere interessenter i den danske stats kommunikation har været en af primus motorerne i etableringen af den nye søjle der i skrivende stund tæller godt 60 medarbejdere. - Kommunikationsrevolutionen har givet en række diffuse aktører en meget speciel indflydelse på meningsdannelsen, forklarer Klavs A. Holm. Disse aktører, fra medier til interesseorganisationer, virksomheder og enkeltpersoner, er det traditionelle diplomati ikke gearet til at håndtere. Derfor kalder udviklingen på kommunikationsområdet på nye diplomatiske værktøjer. Et sådant er Public Diplomacy som skal hjælpe os til at håndtere den brede målgruppe som vi arbejder med her. I dag er det nemlig mange forskellige grupper der kan påvirke politikerne. Det er i princippet verdens befolkning vi skal have til at sikre at politikerne bakker op om en ambitiøs aftale, forklarer Klavs A. Holm. - Klima er en let forståelig sag. Vejret er et grundlæggende vilkår for mennesker, og det optager os alle. Klimasagen involverer både administrative, politiske og mange andre hensyn værdidebat, udviklingsbistand og så videre. Derfor er det en politisk påvirkningsopgave af helt særlig karakter vi står over for. Allerede nu, på et forholdsvis tidligt stadium i planlægningen, har det vist

8 sig at der skal noget ganske særligt til at håndtere opgaven også på det praktiske plan. - Jeg tror aldrig vi vil kunne have det fulde overblik over kommunikationsopgaven. Alene det faktum at der kan komme nyskabelser af for eksempel teknisk karakter til ting vi ikke kender i dag gør det umuligt, siger Klavs A. Holm og peger på et fænomen som Facebook der pludselig dukkede op. - Vi er meget opmærksomme på at der skal være finansielle muligheder til stede i forhold til noget vi ikke kender endnu, siger han og forklarer at der faktisk er afsat en pose penge til i dag ukendte aktiviteter. Både politisk og diplomatisk spor Arbejdsopgaverne i relation til klimakonferencen i København er delt op på flere ministerier. Det er i Statsministeriet man har etableret Klimasekretariatet som koordinerer indsatsen mellem de øvrige ministerier. Klima- og Energiministeriet har først og fremmest ansvaret for forhandlingsdelen, Erhvervsministeriet skal arbejde med erhvervsfremme, og Udenrigsministeriet tager sig af kommunikation og logistik i forhold til de deltagere man bliver nødt til at planlægge med. Fremme af kendskabet til Danmark i relation til konferencen foregår således på flere planer. Her har Udenrigsministeriet en primær opgave i kraft af det store netværk ude i verden hvor ministeriet arbejder med 117 danske repræsentationer. - Vi er værtsland for en FN-konference. FN s klimakonferencesekreatiat holder til i Bonn, og de har utroligt meget viden som vi trækker på. Desuden ligger der krav om udseende, brug af logo og andre retningslinjer som vi skal følge, siger Klavs A. Holm. - Klimaet er målet, men vi ser gerne at miljøissues kobles sammen med at vi har mødet i København. Vi arbejder med et politisk spor fordi det er uhyre vigtigt at den politiske påvirkningsproces fungerer. Og vi arbejder desuden med et diplomatisk spor, hvor der allerede er forberedende forhandlinger i gang for at få skubbet COP15 længere frem på banen. - Vi lever i en global verden, men stadig med en høj grad af lokalt præg. Situationen på klimaområdet er forskellig fra land til land, også hvad angår opmærksomhed. Vi skal i princippet kunne påvirke både mellemklassen i Indien og New Yorks intellektuelle. Du kan måske lave et avanceret kunstfremstød for klima i New York, mens du i Singapore er mere interesseret i de nære økonomiske fordele. Der skal således ske en grad af lokal skræddersyning. Samtidig er vi dog også nødsaget til at prioritere hvilke lande vi især vil koncentrere os om, siger Klavs A. Holm. Nettet er en vigtig hjørnesten i kommunikationen med verdens befolkning. Ministeriet er i øjeblikket i gang med at udarbejde en hjemmeside om klimaspørgsmålet og konferencen. Den vil blive sendt i luften på et passende tidspunkt i forhold til hvornår konferencen finder sted. Og det er ikke nu. - Men med hjemmesiden vil vi skabe opmærksomhed og ramme bredere end vi kan gøre det med andre midler. Vi vil blandt andet gerne have fat i de unge og benytte de sociale medier som er et relativt nyt territorium for os, siger Klavs A. Holm og understreger samtidig at det ikke må blive for poppet. - Det basale i Public Diplomacy består i at stille redskaber til rådighed for de lokale repræsentationer, som kan anmode om at få penge og støtte til at gennemføre aktiviteter i de respektive lande. Organisationen herhjemme skal facilitere processen.

9 8 / 9 DET ER I PRINCIPPET VERDENS BEFOLKNING VI SKAL HAVE TIL AT SIKRE AT POLITIKERNE BAKKER OP OM EN AMBITIØS AFTALE I KØBENHAVN Kvantespring for Udenrigsministeriet Public Diplomacy har set dagens lys i forbindelse med COP15, men metoden er bestemt ikke møntet på den alene. Også når konferencen er slut, skal Public Diplomacy brande Danmark og formidle vores hovedværdier internationalt. - Håbet er at vi i Udenrigsministeriet får foretaget et kvantespring frem med hensyn til at anvende kommunikation politisk, siger Klavs A. Holm. Som leder af den nye søjle har Klavs A. Holm fået mulighed for at arbejde med et område som altid har interesseret ham. - Det har ofte slået mig at ministerier og offentlige institutioner har været forsigtige med at anvende kommunikation. Jeg tror det blandt andet kan skyldes at det har været anset for en farlig vej at være åben. Man har været lukket for at holde på magten. I dag tror jeg at man er nødt til at være åben for at holde på den. Det bliver i højere og højere grad umuligt at holde noget som helst hemmeligt. Ting bliver lækket og tjekket. Derfor tager vi skridtet fuldt ud i åbenhed og direkte kommunikation. - Og vi kan godt tage nogle risici, hvis det skulle vise sig at være det. Husk på at Udenrigsministeriet har et kæmpestort beredskab der lever af at håndtere kriser. Klavs A. Holm beskriver også kommunikationsindsatsen om COP15 således: - Man kan ikke brande noget som ikke findes. Man skal således etablere sig på klimakompetencer hvis man skal profilere sig på dem, siger han. Men samtidig får han også trang til at pointere noget andet: - Man skal passe på at man ikke sætter succeskriteriet og forventningerne for COP15 for højt. Der kan ske så mange ting der trækker den positive energi ud af det her. Politiske uoverensstemmelser mellem de store aktører eller nye internationale konflikter er for eksempel elementer vi ikke er herre over. Og et helt andet problem: Vi kan ikke lave en CO 2 -neutral konference i et gammelt hus som Bella Center. Hvor folk så oven i købet bliver fløjet til i 747 ere. Men jeg håber det fremover bliver København der bliver nævnt. I stedet for Kyoto. Link til den midlertidige hjemmeside for COP15: BLÅ BOG KLAVS A. HOLM AMBASSADØR, PUBLIC DIPLOMACY, UDENRIGSMINISTERIET I KØBENHAVN. VAR DANMARKS AMBASSADØR I SINGAPORE, TILLIGE AKKREDITERET AUSTRALIEN, NEW ZEA- LAND OG BRUNEI. HAR DESUDEN BLANDT ANDET VÆRET SOUSCHEF VED AMBASSADEN I LONDON, KONTORCHEF I UDENRIGSMINISTERIET OG AMBASSADERÅD VED DANMARKS FASTE REPRÆSENTATION VED EF. KLAVS A. HOLM ER UD- DANNET SOM CAND.SCIENT.POL. FRA AARHUS UNIVERSITET I 1980 OG BLEV ANSAT I UDENRIGSMINISTERIET SAMME ÅR

10 HAVES: KLIMAKONFERE ØNSKES: BRANDING AF

11 ti 10 / elleve / 11 GRØN KOMMUNIKATION NCE DANMARK DEN BEDSTE BRANDINGINDSATS I FORBINDELSE MED KLIMAKONFERENCEN ER AT MULIGGØRE AT BÅDE CONNIE & CO KAN KOMME AFSTED MED DERES CO2- POLITISKE IDEER, OG DU KAN KOMME AF STED MED DINE AKTIVE ELLER ENGAGEREDE ELLER INNOVATIVE ELLER NETVÆRKSOPBYGGENDE IDEER

12 GRØN KOMMUNIKATION magasinet for kommunikation og sprog nummer 30 /april / 2008 TEKST / CLAUS BUHL FOTO / CARSTEN SNEJBJERG VI SKAL IKKE VÆRE NEUTRALE FOR HVEM KAN VÆRE NEUTRALE I KRIGEN MOD VERDENS ENDE? Godt så, lad os stille os selv følgende opgave: Hvis vi vil gøre klimakonferencen i København til en brandingmæssig succes for Danmark, hvad skal vi så gøre? Verdens øjne måske i første omgang mest verdens nyhedsmediers øjne vil hvile på konferencen. Og på mænd i mørke jakkesæt, ud af mørke biler, ind ad mørke mødedøre. Kunne man forestille sig at Danmark kunne blive positivt berømt i samme moment? Hvis vi tilhører den gammeldags skole i branding, så er opgaven noget med at knytte et bestemt kendskab til brandet. For eksempel at gøre Danmark lig med klimagodhed. Det kan vi eksekvere med propaganda omkring vindmøller, vandenergi, lavenergibyggeri, genbrugsordninger etcetera. Vi kan lave vindevents på Rådhuspladsen, vi kan lave dokuprogrammer om Vestas til CNN, vi kan lave hjemme hos Connie-artikler til alle denne verdens Alt for Damerne. Der er masser at fortælle. Men måske ikke så meget der vil inspirere andre til at høre efter og gøre noget nyt for klimaet. Hvis vi heroverfor tilhører den moderne skole i branding, så er opgaven ikke en almindelig propaganda-opgave, men en opgave med at skabe forskellige engagementer mellem brandet Danmark og dets stakeholdere. At udvikle brandet i sammenhæng med at skabe forskellige former for nye indholdsmæssige relationer til stakeholderne. Lad os prøve at tage en enkelt stakeholderdimension ud og se hvad vi kan gøre her: Lad os se på forbruget. Vi er alle forbrugere. Vi er både hjernedøde, stressede, hurtigt ned i kurven-forbrugere. Og parate til at gøre noget særligtforbrugere. Og en del midtimellem også. Men klimamæssigt er vi nok mest i den passive kategori hvis man skal tro de mange undersøgelser der viser at vel interesserer vi os for klimaet. Men det er noget de andre skal tage sig af. Regeringerne og den slags. Den går ikke her. Vi får ikke en brandingmæssig succes ved at lade forbrugerne være passive og uengagerede. Vi har brug for et wakeupcall. Lad os derfor tage Al Gores vellykkede framing af klimaopgaven: The time is now, we are in a state of global emergency, and it is happening on our watch. Der er meget godt at sige om denne framing af situationen ud fra et brandingmæssigt synspunkt: Den handler om os alle sammen. Den handler om at vi skal gøre noget. Og at vi skal gøre noget nu, vi er i krig mod verdens ende. Fra denne framing kan vi gå to veje: Problemvejen eller løsningsvejen. Vi, forbrugerne, kan enten være en del af problemet. Og så skal vi straffes med tvangsopsparinger, husstands-co 2 -kvoter og masser af punktafgifter. Vi skal være CO 2 -neutrale. Og vi skal have dårlig samvittighed når vi tager bilen på arbejdet, flyet på ferie og tænder gasgrillen til havefesten. Eller vi, forbrugerne, kan være en del af løsningen. Så skal vi til at finde på nyt der nytter i forhold til klimaet. Og vi skal ikke være neutrale - for hvem kan være neutrale i krigen mod verdens ende? Vi skal være CO 2 -positive. For vi, forbrugerne, er en del af løsningen på verdens klimaproblemer. For eksempel sådan her: Passivt forbrug Der er ingen grund til at hælde skældudpropaganda ud over hurtigt ned i kurven-forbruget. Vi er alle pressede på tid indimellem. Og her virker oldschool incitaments-strukturer ret godt: Et dyrt, afgiftsbelagt produkt har sværere ved at komme ned i kurven end et billigt. Så i forhold til det passive forbrug kan vi arbejde med incitamentsstraffe som afgifter og med incitamentspræmier som elspareprodukter og den slags. Vi kan sætte pant på pizzaæskerne eller lave skattefradrag for indkøb af cykler. Vi kan gøre en ny Toyota Prius meget billigere end en gammel brugt Ford Mondeo. Aktivt forbrug Hvis det ikke er der når denne artikel bliver trykt, så er det her når klimakonferencen ruller: Den autoriserede CO 2 -mærkning af produkter. Lige fra stemplet på flæskestegen til markedsføringen af cykeltaxaerne i midtbyen. Derved kan vi se om vi aktivt til- eller fravælger et CO 2 -aftryk i forbindelse med vores forbrug. Vi kan ringe til de CO 2 -sjuskende producenter og bede dem om at strenge sig an. Og vi kan tage kantinens mad op i samarbejdsudvalgets nye klimaudvalg. Engageret forbrug Det store incitament ved at være engageret i noget er at man kan være det sammen med andre. Det er en fest at være sammen med andre ildsjæle. Men nogle af festerne er lidt for lukkede p.t. Der er rigtig meget at gøre i forbindelse med at sætte mere drøn på delebilsordninger, på demokratiet i Coop, på imaget af indvindingen af genbrugsvand i andelsboligforeningen. Øj, hvor ville man gerne være lærer på designskolen og sætte de studerende til at hive den slags ud af askesen og de snævre, allerede-frelste målgrupper og ind i den moderne verdens appeller. Innovativt forbrug Der er masser af ting der både kan gøre vores hverdag bedre og være til gavn for klimaet. Hvorfor er det lige at der ikke er cykelhængere bag på bussen, så man kan tage sin cykel med sig når man skal med bussen også? Det ville gøre cyklismen til en endnu større bevægelse. Eller når det nu er hyggeligt

13 12 / 13 CLAUS BUHL: KLIMAKONFERENCEN I DANMARK KUNNE BLIVE TIL EN BRAN- DING AF DANMARK SOM ET STED HVOR DER IKKE BOR 5 MILLIONER SKYLDNERE OG SYNDERE. MEN 5 MILLIONER KLIMA- KREATIVE at sidde udenfor i april måned på cafeens fortov, hvordan kan man så bedst opvarme sig: Med gas- eller elvarmere, med almindelige kopper eller termokopper, med fleecetæpper eller uldtæpper? Eller hvad med cafestole som holder på varmen fra den forrige gæst? Det må lige være noget for fællesprojektet mellem førsteårseleverne på DTU og designskolen. Netværksopbyggende forbrug Mine børns tøj er gået i arv. Men masser af min anden ejendom er ikke: De gamle mursten fra ombygningen er smidt ud. De fine vindueskroge og egetræstømmeret fra 1892 røg samme vej. På genbrugspladsen er der fuld af skilte om at det er forbudt at tage ting med sig hjem. Skulle vi så ikke genopfinde en ny slags genbrugsplads hvor vi kan dele ud af det som vi ikke selv vil bruge mere, og skabe nye fællesskaber omkring det? Hvis de rige kan finde ud af at deles om deres sydhavsøer, Ferrarier, helikoptere og jetfly i særlige klubber, så kan vi andre måske også finde ud af at deles om plæneklippere, havefræsere og terrassevarmere? Vi, forbrugerne, kommer ikke af os selv fra passivt til netværksopbyggende forbrug bare sådan. Og slet ikke i den hast som this is a time of globale emergency kræver. Derfor skal vi hjælpes. Af en brandingindsats fra dem som har bedre ideer end dem vi selv sidder med. Det kunne være Connie & Co. Men det kunne også være dig. Eller den virksomhed du er ansat i. Den bedste brandingindsats i forbindelse med klimakonferencen er at muliggøre at både Connie & Co kan komme af sted med deres CO 2 -politiske ideer, og du kan komme af sted med dine aktive eller engagerede eller innovative eller netværksopbyggende ideer. Se, det ville være en særlig branding af Danmark: Som det land i verden der på mangfoldige måder hjælper med og giver sine forbrugere og virksomheder muligheder for at være en del af løsningen af klimaproblemerne. Og ikke blot ser dem som problemernes årsag. Det kunne oven i købet blive sjovt samtidigt: Vi kunne lave klima-auditions: Klimaideernes X-factor. For vi gider ikke flere green-wash -produkter hvor en eller anden økologisk ingrediens i opvaskemidlet skal dække for en klima-uvenlig produktionsform. Vi vil have de gode ideer frem i lyset, få dem Blackmansk grillet, så vi kan sidde og heppe på dem. Vi kunne lave videndelingsstafetter: Hvis jeg ikke ved hvad jeg skal bruge det udbenede kyllingeskrog til, så ved du det måske: Til suppe. Og hvis du ikke ved hvordan vi sparer energi her, så ved din mormor at vi kan sætte gryden ind under sengedynerne, så vi kan halvere gasforbruget. Og hvis hun ikke ved at så... Vi kunne lave innovationskonkurrencer: Hvis det er en god ide at sætte en vindmølle op i haven, hvordan kan vi så gøre det endnu bedre? Ved at reducere vindmodstanden i design, med maling, med...? Ved at reducere larmen med...? Ved at integrere den i husets design ved...? Og vi kunne oven over det hele sige: Dette er en situation af historisk betydning. Vi skal alle handle nu. Der er meget der truer, men endnu mere som lyser op. Vi kan nemlig alle bidrage. For vi er alle en del af løsningen. På mangfoldige måder. Så ville vi ende med en branding af Danmark via en klimakonference som måske viser sig at være som alle de andre konferencer hvor de få siger noget på de manges vegne. På vej ind og ud af sorte biler. Hvor X-land ikke vil skrive under på deklarationen. Hvor Y-mødeleder ikke vil sige at konferencen er kørt fast. Men det var nu alligevel en særlig konference fordi den foregik i Danmark der hvor alle får mulighed for at gøre noget ved klimaet der hvor de nu er. For det kan da godt være at danskerne den ene dag er til passivt, hjernedødt forbrug. Men den anden dag fandt de på at lave en cykelbus for alle karreens børn, som de da lige så godt kunne følge i skole når de nu alligevel skulle cykle derhen med deres eget. Så sparede de lige pludselig 5 bilkørsler. Uden pegefingre, uden skyld hos de andre, bare en indlysende god ide. Som var værd at fortælle om uden for karreen. Så kunne klimakonferencen i Danmark blive til en branding af Danmark som et sted hvor der ikke bor 5 millioner skyldnere og syndere. Men 5 millioner klimakreative, lidt i stort men masser i småt. Det ville være en ny, interessant branding af Danmark. Og måske ligefrem være med til at redde noget af det gode klima. BLÅ BOG CLAUS BUHL FORFATTER TIL BØGER OM BRANDING OG KREATIVITET OG EN EFTERSPURGT FOREDRAGSHOLDER OM SAMME EM- NER. HAN ER LEDER AF NETVÆRKSVIRKSOMHEDEN BUHL GLOBAL, SOM RÅDGIVER DANSKE OG INTERNATIONALE VIRK- SOMHEDER OG ORGANISATIONER I MODERNE BRANDING, OPLEVELSESØKONOMI OG KREATIVITET. HAN HAR EN PH.D. I FORHOLDET MELLEM KOMMUNIKATION OG ADFÆRD OG HAR TIDLIGERE ARBEJDET SOM MUSIKER, REKLAMEBUREAUDIREK- TØR OG SOM LEKTOR PÅ COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL

14 GRØN KOMMUNIKATION magasinet for kommunikation og sprog nummer 30 /april / 2008 TEKST / JONAS GABRIELSEN OG NICOLAAS T. MOUTON FOTO / SCANPIX AN INCONVENIENT TRUTH ER EN OPVISNING I MILJØRETORIK AL GORES FILM AN INCONVENIENT TRUTH ER PRÆGET AF PERSONFOKUSEREDE SENTENSER OG EN RÆKKE ELEMENTER DER MERE STIMULERER HJERTET END HJERNEN. FILMEN ER DRAMATISK I SIN FORTÆLLESTIL. OGSÅ DE EGENTLIGE ARGUMENTATIVE INDSLAG PEGER MERE I RETNING AF PATOS END LOGOS. I FILMENS 90 MINUTTER BLIVER VI BOMBARDERET MED EN STRØM AF INFORMATIONER, ARGUMENTER OG PÅSTANDE. FILMEN ER I DEN FORSTAND SPÆKKET MED INFORMATION, MEN TØRLAGT FOR METAKOMMUNIKATION Ifølge den græske mytologi var Cassandra velsignet med evnen til at se fremtiden - og hendes forbandelse var at ingen ville tro hendes profetier. Efter tre årtiers ihærdige forsøg på at sætte den globale opvarmning på dagsordenen hvor han blev latterliggjort eller ignoreret, valgte Al Gore i indledningen til filmen An Inconvenient Truth forståeligt nok at fremstille sig selv som en slags moderne Cassandra: I ve been trying to tell this story for a long time, and I feel as I ve failed to get the message across. Filmen ophævede med ét den forbandelse der tilsyneladende havde hvilet over Gore. Indtil videre er det blevet til en Oscar, en delt Nobelpris og usædvanligt meget international omtale af både den globale opvarmning og guruen Gore. Set i lyset af filmens enorme effekt er filmens kommunikative form mindst lige så interessant som dens indhold. Hvad er det egentlig for kommunikative greb Gore gør brug af? Svaret er langtfra indlysende da vi hverken har at gøre med en tekst eller film i traditionel forstrand. An Inconvenient Truth er snarere et filmet foredrag, krydret med en række personlige anekdoter, et par computeranimationer, lidt dramatisk underlægningsmusik og en voice over der gør enhver livsstilsreklame til skamme. Manden er bolden Det første der slår en når man ser An Inconvenient Truth med kommunikative øjne, er Gores massive tilstedeværelse i filmen. Filmen handler ganske enkelt lige så meget om personen Al Gore som den handler om fænomenet global opvarmning. Gentagne gange tager filmen os med ind i Gores personlige univers. Vi lærer eksempelvis hvordan Gore indså nødvendigheden af at ændre de økonomiske mønstre der fremmer den globale opvarmning, da hans søster, som var ryger, døde af lungekræft, og Gores familie derfor opgav deres tobaksplantage. Vi hører om Gores søn der som 6-årig var ude for et alvorligt trafikuheld, om det skæbnesvangre præsidentvalg i 2001 og om Gores opvækst på en kvægfarm midt i den uspolerede natur, blandt jævne folk. Filmen trækker med andre ord på snedig vis analogier mellem personen Gore og Gores budskab. Gore benytter med andre ord sin personlige erfaring til at fremme budskabet. Sat helt på spidsen: Gore repræsenterer ikke i filmen miljøet, han er miljøet! Når Gores søn bliver syg, er det miljøet der bliver sygt. Når Gore taber præsidentvalget, er det miljøet der taber valget. Når Gore taler, er det miljøet der

15 14 / 15

16 magasinet for kommunikation og sprog nummer 30 /april / 2008 taler det er den uspolerede natur, den jævne mand og Anguskvægets røst vi hører. Et af filmens centrale greb er således at sammentænke afsender og budskab, den der taler, og det der tales om. Et forhold der om noget bliver klart da Gore ved hjælp af en kran hejses i vejret for at illustrere CO 2 -udslippets nuværende højde. Gore er i denne sekvens grafen der afslører hvor grelt det står til. Fra logos til tv-shop Gore benytter i An Inconvenient Truth mere og andet end rationelle forklaringer og saglige argumenter. Ud over de allerede nævnte personfokuserede sentenser er filmen præget af en række elementer der mere stimulerer hjertet end hjernen. Patos om man vil. Filmen er dramatisk i sin fortællestil, der fokuseres ofte på konkrete hændelser og episoder, ligesom filmen er præget af en melankolsk underlægningsmusik det kræver modstand ikke at lade sig rive med af. Men ikke nok med det. Også de egentlige argumentative indslag fremstår på en måde så de mere peger i retning af patos end logos. Frem for at fremføre sine påstande eksplicit, og herefter systematisk underbygge dem med belæg, bombarderes vi i filmens 90 minutter af en strøm af informationer, argumenter og påstande. Vi præsenteres således for et utal af grafer, ligesom vi møder en række konkrete illustrationer af konsekvenserne: Vi ser før og efter-billeder af Kilimanjaro hvor sneen er forsvundet, vi hører om isbjørne der drukner fordi pakisen forsvinder etc. Filmen er i den forstand spækket med information, men tørlagt for metakommunikation. Enhver der ved bare lidt om praktisk kommunikation, er bekendt med denne strategis farer. Effektiv argumentation består typisk af få, velvalgte argumenter, rigeligt med metakommunikation og en eksplicit formulering af detailargumenternes formål. Spørgsmålet er derfor om formålet med den enorme informationsmængde måske i virkeligheden er et helt andet end at levere saglige argumenter? Frem for at give publikum redskaber til på et rationelt niveau at forholde sig til problematikken er formålet måske snarere at skabe et overload af informationer hvor systemet bryder sammen og forsvarsmekanismerne derfor ophører med at virke. Denne overloadsstrategi er velkendt fra diverse tv-shop-programmer. I tvshop skydes der konsekvent med spredehagl, forstået på den måde at argumenter for at købe produkterne stadig øges: Vi ser først hvor god maskinen er til at lave juice, så hvordan den kan bruges til at lave mad, så hvor let den er at betjene, så hvor smart dens design er, så hvor lidt den fylder i køkkenet, så hvor holdbar den er, så hvor billig den er, så hvor meget ekstra udstyr den kommer med, så hvor let den er at bytte, så hvor glade tidligere kunder er for den, så hvordan den har ændret mange menneskers liv, så hvordan publikum i studiet begejstres Styrken ved denne strategi er således ikke de enkelte argumenters slagkraft, men den kraft et bombardement af argumenter leverer. Vi husker ikke de enkelte argumenter, men sidder klart tilbage med en følelse af at der blev argumenteret for sagerne. Konstruktionen af modstanderen På samme måde som filmen konsekvent konstruerer filmens hovedperson, Gore, som en sympatisk mand, konstrueres modstanderne konsekvent som en homogen og irrationel gruppe. De der måtte mene anderledes end Gore, omtales typisk som the so-called skeptics og ofte med en intonation der understreger det uholdbare i deres kritik. Afstanden til modstanderne understreges også af den tone Gore benytter når han taler om sine kritikere. Når Gore gengiver holdninger forskellige fra sin egen, gør han det med en teatralsk og sarkastisk tone, hvorfor publikum ikke levnes meget rum til at tænke selv. Hvor indhold og tone er i konflikt, er det som regel tonen der sejrer, og det understreges derfor alene af stemmeføringen at modstandernes position er både uværdig og latterlig. Som retorikkerne Perelman og Olbrechts-Tyteca har fremført, er latterliggørelse et ganske effektivt våben til at pacificere kritik med. Et våben der typisk benyttes til at forsvare sig, hvor en modstander forsøger at underminere et argument ved at drage selve præmisserne i tvivl. Strategien er at fremkalde latter og gennem latteren at ekskludere de anderledestænkende: De der griner, er en del af gruppen, mens de der ikke griner, står uden for gruppen. De der griner af Gores sarkastiske tone, har set lyset, de der ikke gør det, er selv til grin. Også et andet kommunikativt greb benyttes i omtalen af modstanderene. Ved konsekvent at samle kritikken under en entydig benævnelse, the so-called skeptics, skaber Gore en forståelse af modstandergruppen som én homogen gruppe. Problemet er blot at dette åbenlyst er for simpelt. Kritikken har langtfra været homogen: Hvor nogen betvivler selve den globale opvarmning, betvivler andre om den er menneskeskabt. Og hvor nogen stiller spørgsmål ved omfanget af konsekvenserne, stiller andre spørgsmål ved løsningsforslagene. Vores egen Bjørn Lomborg, for eksempel, betvivler ikke at klimaet ændrer sig, men

17 16 / 17 VI ER MANGE DER TROR DEN GLOBALE OPVARMNING ER ET PROBLEM FORDI VI ER MANGE DER TROR DEN GLOBALE OPVARMNING ER ET PROBLEM om de forslåede tiltag er de rette. Det er derfor ingenlunde tale om en samlet kritik, men om en række af kritikker. Gores fremstilling er derfor også på dette punkt strategisk. Ved at samle kritikkerne i én stor gruppe kan han uden det store besvær afskrive alle, blot ved at henvise til de mest radikale (for eksempel dem der pure benægter at der pågår en global opvarmning). Lidt på samme måde som man til tider ser det i kritikken af muslimer: Ved at identificere alle muslimer med radikale muslimske grupper som Hizb-ut-Tahrir er det ganske let at afskrive alle muslimer som aggressive og antidemokratiske. Vi er mange der mener Hvor der er debat og diskussion, er der som regel også kvantitetsargumenter. Udtalelser som vi er mange der mener.. og som allerede flere har bemærket henter alene deres styrke i den påståede store tilslutning. Manøvrer af denne karakter finder man også ubesværet i An Inconvenient Truth. Gang på gang gentager Gore at hans position repræsenterer: the consensus of the scientific community. Gores profetier står ikke for egen regning, men repræsenterer det samlede videnskabelige samfund. Problemet med denne form for argumentation er tosidet: Det er for det første temmelig svært at fastslå hvem mange, flere og the scientific community mere præcist er, og i hvor høj grad vi derfor bør vægte dem. For det andet og mere interessant er det langtfra sikkert at noget er sandt fordi mange mener det. Der var som bekendt også mange, flere og store dele af the scientific community der mente at den hvide race var biologisk overlegen. Udtrykt anderledes er denne form for argumentation både tom og cirkulær: Vi er mange der tror den globale opvarmning er et problem fordi vi er mange der tror den globale opvarmning er et problem. Eller som Mark Twain i et berømt citat siger det: What gets us into trouble is not what we don t know. It s what we know for sure that just ain t so. Pointen er med andre ord at noget langtfra er sandt blot fordi en stor gruppe af mennesker er overbevist herom. The fear factor An Inconvenient Truth er uden tvivl en interessant film både indholdsmæssigt og som kommunikativt objekt. Det samme kan man sige om den retorik der blev benyttet til at sælge filmen. I en af filmens trailere hævdes det for eksempel at An Inconvenient Truth er by far the most terrifying film you will ever see. Nothing, tilføjes det, is scarier than the truth. Og hermed nærmer vi os det afgørende spørgsmål: Hvad vil Gore egentlig med sin film? Er det debatten han søger? Eller er det måske snarere The fear factor der er målet? Som det fremgår af vores analyse, hælder vi overvejende mod det sidste alternativ. Hverken sammentænkningen af afsender og budskab, hans overloadsstrategi, hans latterliggørelse af modstanderne eller hans brug af kvantitetsargumenter er specielt debatskabende men det gør uden tvivl budskabet temmelig skræmmende. Som det fastslås i traileren, er sandheden allerede fastlagt og hvad skal vi så egentlig med debatten? BLÅ BOG JONAS GABRIELSEN ER ADJUNKT I RETORIK OG KOMMUNIKATION PÅ CBS. HAN HAR SKREVET PH.D.- AFHANDLING OM RETORIKKENS SKA- BENDE DIMENSION, OG ARBEJDER P.T. PÅ PROJEKTER OM BOLIGMARKEDSRETORIK OG MUNDTLIGHED I ERHVERVSLI- VET. HAN HAR I EN ÅRRÆKKE VÆRET ANSVARLIG FOR CBS UNDERVISNING I PRAKTISK RETORIK NICOLAAS T. MOUTON ER VED AT FÆRDIGGØRE EN PH.D AFHANDLING OM METAFO- RERS INDFLYDELSE PÅ DEN MÅDE VI TÆNKER PÅ OG TALER OM KOLLEKTIVE STØRRELSER SOM STATER, NATIONER OG ORGANISATIONER. HAN HAR LÆST STATSKUNDSKAB, FILOSOFI OG HISTORIE, INTERESSERER SIG OGSÅ FOR AN- TROPOLOGI, RETORIK OG KOGNITIV VIDENSKAB OG HAR UNDERVIST PÅ ADSKILLIGE UNIVERSITETER I ALT FRA ORGA- NISATIONSTEORI TIL MODERNE SPROGFILOSOFI. KORT SAGT ER HAN EFTERHÅNDEN TEMMELIG FORVIRRET HVAD ANGÅR HANS FAGLIGE IDENTITET

18

19 18 / 19 GRØN KOMMUNIKATION TEKST / ESBEN NORRBOM ILLUSTRATION / MAJ RIBERGÅRD GREENWASHING I DAG ER DET ET HIT AT VÆRE GRØN. SNART SAGT ALLE VIRKSOMHEDER SLYNGER RUNDT OM SIG MED LØFTER OM, HVOR GRØNNE DE ER. NOGLE AF DEM LYVER. DE ER FAKE. DE HAR BLOT VASKET VIRKSOMHEDEN GRØN MED EN SMART REKLAMEKAMPAGNE MEN BAG ALLE LØFTERNE GEMMER SIG FORURENING OG SORT SAMVITTIGHED Forskellen på fake og frontløber er forskellen på grøn produktion versus grøn marketing. Og grøn marketing på falske præmisser er greenwashing. Begrebet dækker over alle de virksomheder som lugter penge, men ikke vil betale prisen. Virksomheder hvor kun marketingafdelingen er grøn. Greenwashing er afledt af whitewashing. Hvidvaskning handler om at vaske sorte penge hvide, mens greenwashing handler om at vaske sorte virksomheder grønne. Det er et kæmpe problem som blot er blevet større efter at det for alvor er blevet smart at være grøn. Ligesom politi og myndigheder verden rundt overvåger hvidvaskning af sorte penge, overvåger miljøorganisationerne derfor nu intenst om der foregår greenwashing. Det har de gjort i snart mange år, men antallet af sager er eksploderet i de seneste år. Ordet dukkede op i græsrodsmiljøet omkring 1990 og blev efter sigende første gang nævnt i en artikel i undergrundstidsskriftet Mother Jones i marts Siden dengang er ordet blevet et begreb som er blevet mere og mere populært med over referencer på Google. Miljøorganisationerne ved de skal overvåge virksomhederne, og virksomhederne ved nu at de bliver overvåget.

20 magasinet for kommunikation og sprog nummer 30 / april / 2008 MILJØORGANISATIONERNES AFSLØRING AF GREENWASHING ER NØDVENDIG FOR AT MILJØVENLIGHEDEN IKKE BLIVER ET MANIPULERENDE MARKETINGTRICK DER SKYGGER FOR DE ÆGTE MILJØVENLIGE PRODUKTER Greenwashingens barndom Miljøorganisationerne har længe holdt et vågent øje med virksomheder der sagde de var grønne men ikke var det. Når en miljøorganisation opdagede at der fandt en greenwashing sted, blev det påtalt. Dette foregik gennem sædvanlige kanaler såsom medier, protestaktioner, organisering af medlemmer og generel appel til en boykot. Overvågning af greenwashing startede da miljødagsordenen slog igennem i offentligheden i USA op gennem firserne. Iagttagere internt i den amerikanske miljødebat nævner fejringen af den 20. Earth Day i 1990 som the tipping point for miljødebatten i USA. Millioner af amerikanere var på gaden i demonstration for et renere miljø, og miljødebatten havde for alvor fået fat i den brede befolkning. Det var nu in at være grøn, og det budskab tog virksomhederne til sig. Nogle lagde deres produktionsform om og blev miljøvenlige, andre nøjedes med at vaske marketingafdelingen grøn. Derfor holdt miljøorganisationerne et skarpt øje med hvad der kom af grønne budskaber fra virksomhedernes marketingafdelinger. Overvågning af reklameblokken Miljøorganisationerne overvågede blandt andet reklamer for miljøvenlige produkter for at se om det virksomhederne sagde, var det de gjorde. Fandt de virksomheder der lavede greenwashing, blev de afsløret. Et af de bedste eksempler på en succesrig afsløring er Fords forsøg på greenwashing. I 2004 forsøgte Ford at rette op på et dårligt miljøimage med lanceringen af hybridbilen Escape Hybrid SUV. En landsdækkende reklamekampagne i USA i magasinet National Geographic blev startet under sloganet Green vehicles. Cleaner factories. It s the right road for our company and we re well underway. Nu skulle Ford fremstå som miljøvenligheden selv. Dette var dog kun den kvarte sandhed. For nok producerede Ford nu hybridbiler pr. år, men dette var kun en procentdel af den samlede bilproduktion. Den miljøsvinende produktion fortsatte, for eksempel blev der stadig produceret eksemplarer af den stærkt forurenende Truck F-series hver eneste måned. Samtidig var Fords fabrikker at regne som de mest forurenende i den amerikanske bilindustri. Fords fejlslåede forsøg på greenwashing blev en regulær imageskandale, og den eneste succes reklamekampagnen høstede, var prisen som årets værste eksempel på greenwashing uddelt af de amerikanske miljøorganisationer. De seks greenwashingsynder Fords reklamekampagne er et tydeligt eksempel på greenwashing. Desværre bliver virksomhederne dag for dag dygtigere og dygtigere til at lyve og snyde. De opruster med dyrt betalte PR-folk og udspekulerede regnestykker. I dag foregår greenwashing ikke blot i reklameblokken, men hver dag på shampooflasken, på cigaretpakken eller i varedeklarationen på vores fødevarer. Som modtræk har det grønne marketingbureau terra choice lavet en liste over seks greenwashingsynder. Begås en eller flere af disse synder, er der tale om greenwashing. 1. Det skjulte regnestykke Nogle gange går miljøregnestykket ikke op. Miljø og forurening handler ofte om komplicerede beregninger af hvad der påvirker miljøet hvordan. Det giver skumle virksomheder mulighed for at skjule det sande resultat. De kan så at sige fremstille et produkt som grønt fordi de har skjult de sande udgifter på miljøkontoen. Eksempelvis genbrugspapir som er miljøvenligt fordi det kan genbruges, men som betyder voldsom luftforurening, vandforurening og CO 2 -udledning når det produceres. Det sælges som grønt genbrug, men det er greenwashing fordi der er en masse skjulte miljømellemregninger. 2. Det manglende bevis Dette gælder produkter der greenwashes ved at hævde de er grønne uden at have konkret bevis derfor, for eksempel fra en uvildig tredjepart som Miljøstyrelsen. Det betyder også at der skal være synlig og tilgængelig information om produktets miljøvenlighed, enten på selve produktet eller i produktets nærhed, eksempelvis på producentens hjemmeside. Et eksempel på dette er kosmetik som hævder ikke at være testet på dyr uden at kunne bringe bevis for at det er sandt. 3. Det svage bevis Mangelfuld beskrivelse af hvorfor og hvordan produktet er grønt, eller for

21 20 / 21 bred definition af hvad der er miljø- venligt, er eksempler på svag bevisførelse. Det er et svagt bevis når produktet er så mangelfuldt beskrevet at forbrugeren ikke kan finde ud af om det er hele produktet eller kun dele af produktet der er grønt. Det gælder eksempelvis produkter der bærer det kendte recyclemærke, for er det produktet eller kun indpakningen der er grøn? Dertil kommer hvor bred en definition producenten har af miljøvenlighed. Et eksempel er den kendte vending uden kemikalier (alle produkter indeholder kemikalier, nogle er blot mere farlige end andre) eller 100 % naturlig (både arsenik og plutonium er stoffer der findes i naturen og derfor er naturlige). 4. Det irrelevante bevis Benytter virksomheder irrelevante årsager til at de er miljøvenlige, er det greenwashing. Et ofte set eksempel er mærkatet CFC-free (freonfri) på køleskabe og spraydåser. Hvilket er sandt men freon har været ulovligt de seneste 30 år i USA og Europa, så alle køleskabe er uden freon i dag. Det er derfor ganske irrelevant, men det er netop pointen. Forbrugeren distraheres på den måde med irrelevante oplysninger der fjerner fokus fra andre miljøvenlige produkter på markedet. 5. Det løgnagtige bevis Nogle produkter sælges på en løgn. Her lyves åbenlyst om produktets miljøvenlighed. Løgn hører til blandt sjældenhederne inden for greenwashing. Naturligvis fordi løgn næsten altid bliver afsløret. Hvis ikke af myndighederne som overvåger produkterne så af miljøorganisationer eller medier. I de tilfælde hvor producenter lyver, handler det derfor mest om uretmæssig brug af certificeringer og miljømærkninger. Det kunne for eksempel være Ø-mærkede grøntsager der ikke er økologiske, eller shampoo som bærer Svanemærket uden at have fået det tildelt af Miljøstyrelsen. 6. Beviset som det mindste af to onder Nogle sælger et produkt på at være grønt fordi det er grønnere end det var før. Her greenwashes produktet ved at fremhæve miljøvenlighed i et produkt som er miljøskadeligt i forvejen. Altså et produkt der er så miljøskadende at selv en reduktion af miljøskadelige stoffer aldrig kan gøre produktet miljøvenligt. Eksempelvis organiske cigaretter som rigtignok indeholder færre skadelige stoffer end almindelige cigaretter, men som når alt kommer til alt, er miljø- og sundhedsskadelige. I Danmark har Skandinavisk Tobakskompagni blandt andet de organiske cigaretter grønne og orange Kings, som kan siges at slå på det mindste af to onder. De seks synder skaber orden i kaos De seks greenwashingsynder kan hjælpe forbrugere til at blive bedre til at gennemskue greenwashing fordi de kan afsløre den. Samtidig er det meningen at virksomhederne skal kunne bruge dem som retningslinjer for god markedsføring. Listen skal derfor ifølge udviklerne være en konstruktiv liste for forbrugere og virksomheder. Dette kan ses mere fremadrettet end miljøorganisationernes nødvendige men ofte også skingre kritik af virksomhederne. Omvendt er miljøorganisationernes afsløring af greenwashing nødvendig for at miljøvenligheden ikke bliver et manipulerende marketingtrick der skygger for de ægte miljøvenlige produkter. For så længe der er hurtige smutveje til en billigkøbt grøn profil, vil greenwashing finde sted. Retningslinjerne fra oversigten over de seks greenwashingsynder gør det dog nemmere at gennemskue, hvad der er sort, og hvad der er grønt. Greenwashing redder ikke verden så hold øje med hvem der er grønne, og hvem der er sorte. LINKS

22 GRØN KOMMUNIKATION magasinet for kommunikation og sprog nummer 30 /april / 2008 TEKST / ANNE NIMB FOTO / CARSTEN SNEJBJERG EN KOMMUNIKATIONS I ENERGIBRANCHEN

23 22 / 23 GRØN KOMMUNIKATION TEKST / XX FOTO / CARSTEN SNEJBJERG KARRIERE MENNESKE TIL MENNESKE- KOMMUNIKATION ER DET BEDSTE MIDDEL TIL AT AFMYSTIFICERE EN STOR OG MEGET FORURENENDE VIRKSOMHED SOM VATTENFALL HVOR KOMMUNIKATIONS- CHEFEN ARBEJDER MED NÆRHED OG TILLID SOM CENTRALE KOMMUNIKATIONS- STRATEGIER

24 magasinet for kommunikation og sprog nummer 30 /april / Vi vil gerne have at folk oplever at det gør en forskel at det er Vattenfall der producerer deres energi. At de forstår at vi arbejder aktivt med klimaproblematikken, og at de har tillid til os. Den tillid skabes blandt andet gennem personlig kontakt. Derfor skal vi være der hvor vi og folk er lokalt, om det er i Ålborg, Odense, Esbjerg, Hillerød, Helsingør eller København. Sådan forklarer kommunikationschef Marianne Grydgaard fra Vattenfall baggrunden for at Vattenfall inviterer 5000 naboer til hver af deres nabofester, indgår lokale sponsorater og bidrager til den lokale talentudvikling i de byer hvor virksomheden er til stede. - Jeg kan godt lide at være i direkte dialog. Så får man en meget klar fornemmelse af hvordan målgruppen tager imod budskabet. Den læring tog jeg til mig i mit første job på Avedøre Værket, og den bruger jeg stadig i dag, for jeg er overbevist om at menneske til menneske-kommunikation er et stærkt middel til at afmystificere den store virksomhed, siger Marianne Grydgaard. Afmystificering kan der være ganske god brug for i en virksomhed som Vattenfall der er en af de største CO 2 -forurenere i Europa, og som sådan let kommer i modvind i medierne. Automatreaktionen i energisektoren har altid været at man var reaktiv, og ikke proaktiv, når det kom til dårlige historier i medier og offentlighed. I dag har man i Vattenfall vendt bøtten og erkendt at man er en del af problemet, og man arbejder med en proaktiv kommunikationsstrategi - Vi er en del af problemet, men vi er også en del af løsningen. Det er derfor vi siger at vi lige så godt kan gå proaktivt ind og være med til at udvikle løsninger der kan nedbringe CO 2 -udslippet. Vi har valgt at være førende på det område fordi vi gerne vil fortsætte med at være her, også om 100 år. Men vi kommer kun i mål med den ambition hvis vi på markedsvilkår kan være med til at finde en løsning. Og hvis vi kan leve op til den udfordring det er at beskrive kompleksiteten i en virksomhed som Vattenfall, forklarer Marianne Grydgaard. Vattenfall AB er ejet af den svenske stat og er Europas femtestørste elproducent. Vattenfallkoncernen beskæftiger cirka medarbejdere i seks europæiske lande. Heraf arbejder cirka 650 i Danmark, hvor Vattenfall ejer og driver fem kraft-varme-værker og en række vindmølleparker. Vattenfall har været til stede på det danske energimarked siden sommeren 2006, hvor Elsam og E2 blev solgt til henholdsvis Vattenfall og DONG. I dag står Vattenfall for 25 procent af elproduktionskapaciteten i Danmark. Kommunikerer nødvendigheden - Al energiproduktion påvirker miljøet, og derfor mødes en virksomhed som vores af store krav fra omverdenen. Vi har en stor impact på omverdenen, og det er en stor udfordring på én gang at være opmærksom på de krav den stiller, men også på at slå fast at vi er sat på jorden for at producere energi. Og energiforsyningssikkerhed er jo en selvfølge i vore dage, så vi arbejder med at kommunikere nødvendigheden af de ting vi gør, og at der ikke findes nogen lette løsninger. - Når det gælder klimaproblemet, er der ingen særinteresser. Borgere, politikere, miljøaktivister og virksomheder kan og skal alle bidrage. Vores bidrag er den fornødne viden. Vi kan udvikle nye løsninger og ønsker at gøre det i dialog og samarbejde med omverdenen, understreger hun. En af de ting som Vattenfall er blevet og bliver kritiseret for, er brugen af kul i produktionen af varme og el. - Vi kan ikke i dag producere den strøm der skal til, uden brug af fossile brændsler som kul. Der kommer ganske enkelt ikke tilstrækkelig med energi til at opfylde behovet fra vind, vand, biobrændsler og kernekraft så det er stadig tæt på 80 procent af det totale energibehov i den globale økonomi der dækkes af fossile brændsler. Det skal vi forholde os til, men i stedet for at vi skiller os af med kulkraften, har vi i Vattenfall besluttet at investere i udviklingen af anlæg der kan fjerne CO 2 en fra røgen. Det er blandt andet det Marianne Grydgaard taler om når hun siger at Vattenfall er proaktive og en del af løsningen på problemerne. Så når journalisterne spørger hvorfor Vattenfall ikke bare lader være med at brænde kul af, så svarer hun at Vattenfall er i fuld gang med at bidrage til løsningen på problemet gennem udviklingen af en ny teknologi der kan opsamle og lagre CO 2. Når der skydes på energisektoren Vattenfalls kommunikationschef er indimellem selv synlig i debatten når der bliver skudt på energisektoren. Marianne Grydgaards baggrund er en cand.mag. i fransk og retorik fra Københavns Universitet i Dengang var der stor arbejdsløshed, og det var svært at få job præcis med de to fag. Men jeg ville gerne arbejde med formidling i erhvervslivet, og derfor gik jeg i gang med at kigge jobannoncer med det fokus. Det var ret tilfældigt at det lige blev energisektoren. Men Avedøre Værket var på det tidspunkt på vej til at blive taget i brug som et ultramoderne kraftværk, og de søgte en

25 BLÅ BOG MARIANNE GRYDGAARD (45 ÅR). CAND.MAG. I FRANSK OG RETORIK FRA KØBEN- HAVNS UNIVERSITET. DESUDEN MCC FRA CBS INFORMATIONSMEDARBEJDER AVEDØRE VÆRKET KOMMUNIKATIONSCHEF I SJÆLLANDSKE KRAFTVÆRKER KOMMUNIKATIONSCHEF I ENERGI E2 FRA KOMMUNIKATIONSCHEF I VATTENFALL DANMARK SIDEN 2006 informationsmedarbejder til blandt andet at tage sig af informationsarbejdet over for lokalbefolkningen omkring værket og til at præsentere værket over for udenlandske gæster. Og dem kom der mange af cirka om året. Marianne Grydgaard har været i energibranchen lige siden og har fulgt branchen fra den var præget af monopol til det fuldt liberaliserede marked som det er i dag med al den turbulens og alle de forandringer som det har ført med sig gennem årene. Hun har været ansvarlig for kommunikationen i Avedøre Værket og i Energi E2, der blev resultatet af en fusion mellem Sjællandske Kraftværker og Københavns Energi i Som kommunikationschef var det blandt andet opgaven at brande E2 det skete med en kampagne med Anders Lund Madsen. Men desuden skulle der kommunikeres med beslutningstagere, politikere, medarbejdere og medier. Da Vattenfall købte sig ind på det danske marked, blev Marianne Grydgaard tilbudt jobbet som kommunikationschef med ansvar for både in- og ekstern kommunikation, presse, markedsføring, branding og public affairs. På det tidspunkt var hun lige ved at være færdig med sin videreuddannelse, MCC, Master of Corporate Communication, fra CBS og sagde glad ja til jobbet også fordi det var spændende at komme i en stor international virksomhed og de perspektiver der følger med at have mere end udenlandske kolleger. På egen hånd næsten I dag har hun ansvaret for kommunikationen af Vattenfalls danske del, koordineret med koncernkommunikationsafdelingen, der tilrettelægger den overordnede branding. - Men ud over ting som logo, brandmanual og de helt overordnede budskaber har vi ret frie hænder. Der er en stor forståelse for at man skal kommunikere forskelligt på forskellige markeder i koncernen. Der er fælles ting vi gerne vil stå for, men hvordan vi gør det, er individuelt, siger hun. Kommunikationsafdelingen i Vattenfall Danmark tæller syv medarbejdere. En er beskæftiget med public affairs og arbejder med at skabe dialog og relationer særligt til det politiske system og til ngo erne. En af de vigtige public affairs-opgaver lige nu vedrører klimakonferencen i København hvor Vattenfall er med i Dansk Industris COP15-panel, bestående af de store energivirksomheder som her taler sammen om hvordan man skal koordinere indsatsen i forbindelse med konferencen. Sammen vil man forsøge at skabe interesse for hvad Danmark kan på det energiteknologiske område. Samtidig har Vattenfall også selvstændige planer om at lancere sin egen klimaindsats. I afdelingen er der desuden fire medarbejdere som arbejder i en fælles redaktion der laver medarbejderblad, intranet, pressehistorier, sponsoraktiviteter samt står for kontakten til uddannelsesinstitutionerne. Desuden består afdelingen af en koordinator. Og så er der chefen selv som blandt andet sidder i Vattenfalls managementgruppe for kommunikation i Stockholm. - Kommunikation kommer mere og mere i fokus i hele koncernen. Det at arbejde med at opbygge tillid kræver en absolut høj strategisk prioritet i forhold til kommunikationsindsatsen, siger Marianne Grydgaard. I Danmark har Vattenfall endnu ikke brugt ret mange penge på markedsføring, og derfor er virksomheden ikke særlig kendt. Men man har et relativt godt image blandt de mennesker der kender virksomheden. Indsatsen i Danmark foregår overvejende lokalt. - De skal vide hvem vi er, og hvad vi står for, og have tillid til os lokalt. Det er i første omgang målet. Midlerne er sponsorater i de lokale klubber i de byer hvor Vattenfall har kraftværker eller kontorer. Desuden er man gået ind i talentudviklingsprojekter i lokale sportsklubber under mottoet Energi til talenter. Og foreløbig har man så også afholdt to nabofester en i Ålborg og en ved Amagerværket. Her åbnede man dørene for naboerne, og der kom 5000 gæster begge steder. - Det store antal gæster viser at folk gerne vil se hvem vi er, og hvordan vi producerer deres energi. Det er samtidig kommunikation i øjenhøjde. Vi vil være der hvor folk er, og lade dem møde os. Det er også den nemmeste måde at vise at vi arbejder aktivt med klimaproblemet, slutter Marianne Grydgaard. VATTENFALLS STRATEGISKE AMBITIONER: NUMMER ÉT FOR KUNDEN NUMMER ÉT FOR MILJØET EN MÅLESTOK FOR BRANCHEN FORTSAT LØNSOM VÆKST DEN FORETRUKNE ARBEJDSGIVER

26 magasinet for kommunikation og sprog nummer 30 / april / 2008 NGO ERNES WINDOW OF OPPORTUNITY TEKST / ANNE NIMB FOTO / FEDERICO CIAMEI, APARTE, M.FL. DE DANSKE NGO ER SER GENERELT KLIMAKONFERENCEN I KØBENHAVN SOM EN HISTORISK MULIGHED FOR AT SKABE RAMMERNE FOR EN AMBITIØS OG RETFÆRDIG INTERNATIONAL KLIMAAFTALE DER OGSÅ HAR FOKUS PÅ AT HJÆLPE FATTIGE LANDE MED AT TILPASSE SIG KLIMAFORANDRINGERNE SAMTIDIG MED AT DEN SÆTTER AMBITIØSE REDUKTIONSMÅL FOR DE RIGE LANDE

27 26 / 27 Hvad forventer I at udbyttet bliver af Danmarks værtsskab i forbindelse med klimakonferencen? 3 Hvor sætter I som organisation især ind kommunikationsmæssigt i forhold til konferencen, og hvorfor har I valgt at gøre det I gør? Flere og flere virksomheder grønvasker sig selv og tager fokus i medierne. Oplever I at I har sværere ved at trænge igennem, og hvad gør I evt. ved det? Kære ngo-leder Jeg skriver til dig i håb om at du vil svare på et par korte spørgsmål til næste nummer af KOM magasinet. KOM er medlemsblad for Forbundet Kommunikation og Sprog, som er en faglig organisation for kommunikatører og sprogfolk med en universitetsbaggrund. Du kan læse det seneste nummer som e-paper her: KOM er temabaseret, og temaet i næste nummer er grøn kommunikation. I nummeret sætter vi fokus på både klimakonferencen og på en række andre ting i relation til emnet, blandt andet grøn bybranding, Al Gore som kommunikationsfænomen, bæredygtig kommunikation, grøn virksomhedsbranding osv. I temaet spørger vi også en række ngo-organisationer i kort enqueteform om deres kommunikationsindsats op til klimakonferencen. Der er tre spørgsmål som vi håber du/i vil svare på. Svarene må fylde maksimalt 100 ord tilsammen. Du må meget gerne medsende et billede når du sender dine svar. Der er deadline den 26. marts. På forhånd tak for hjælpen. Mange hilsener Anne Nimb Redaktør KOM magasinet NIELS DENGSØE, ORGANISATIONEN FOR VEDVARENDE ENERGI: Klimatopmødet er en historisk mulighed et såkaldt window of opportunity for at reducere vores udledning af CO 2 ved at bruge mere vedvarende energi og ved at spare på energien. Først og fremmest har vi valgt at samarbejde med en lang række af danske miljø- og udviklingsorganisationer i den såkaldte 92-gruppen. Derudover har vi valgt at ansætte en ny sekretariatsleder for at styrke OVEs indsats omkring klima og for at formidle organisationens holdninger i offentligheden noget bedre. Endelig lancerer vi om kort tid en ny hjemmeside.?3 Ja, det er blevet sværere at trænge igennem i medierne. Det skyldes dog at der i de senere år er flere der er begyndt at beskæftige sig med klimaproblemerne. Men det opfatter vi snarere som en mulighed for at få nye samarbejdspartnere.

28 LARS BO PEDERSEN, DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING: At klimaudfordringerne bliver trukket ned på jorden hvor det bliver muligt at handle. Mere varm politikerluft uden konkret handling vil desværre kun bidrage til folkelig afmagt og teknokratisering af problemstillingen. Vi vil vise at uanset hvad der sker ved konferencebordene, så sker der en hel masse der hvor borgerne befinder sig, nemlig i kommunerne hvor vores frivillige står parat med tilbud om engagement og samarbejde. Løsninger og handling hvor vi bor, vil gøre klimaudfordringen til hvermandseje.?3 Vi har generelt ikke sværere ved at trænge igennem. Hvis vi har en god sag, er der altid stor lydhørhed takket være en kolossal tillid til vores arbejde. Stien i grønvaskningsjunglen er at gå efter anerkendte miljømærker og at holde sig fra virksomheders egne påstande om at det de gør, er godt for miljøet. - Det er desværre sjældent underbygget. KÅRE ALBRECHTSEN, ENERGITJENESTEN:?3 At klimaet kommer højt på verdens dagsorden, og at Danmark og danske energiløsninger får stor omtale. Vi håber at dette vil føre til at endnu flere energirenoverer mv. Vi bruger lejligheden til at fortælle om vores gratis energivejledning på hjemmesiden og telefon , der giver den lokale afdeling af Energitjenesten. Det gør vi ved at iværksætte lokale aktiviteter, skrive artikler, deltage i konferencer, messer osv. Da vores fokus netop er at vejlede om energi samt at iværksætte energispareaktiviteter, har den større fokus på området kun gjort det lettere for os. Til trods for megen omtale er det dog stadig en udfordring at trænge igennem i folks bevidsthed. Også selv om Energitjenestens tilbud om vejledning er så gode at folk oftest bliver positivt overraskede. OLE BISLETH, CARE DANMARK:?3 Vi forventer at det danske værtskab vil skabe rammerne for en ambitiøs og retfærdig international klimaaftale som omsider vil have fokus på at hjælpe fattige og sårbare lande med at tilpasse sig klimaforandringerne, og sætte ambitiøse reduktionsmål for de rige lande. Vi vil fortælle at det er de fattige lande, og de fattigste mennesker i de lande, som er de mest sårbare over for klimaforandringerne. Det gør vi fordi vi mener det er uretfærdigt at fattige lande skal betale prisen for vores forurening i den rige verden. Vi oplever ikke at opgaven med at trænge igennem er blevet sværere end den altid har været. Vi bestræber os på at have noget interessant at sige og at gå effektivt ud der hvor vore målgrupper er. CHRISTIAN EGE, DET ØKOLOGISKE RÅD: Vi forventer en klimaaftale hvor de rige lande skal skære langt mere i deres udslip sammenlignet med kravene i Kyoto-aftalen. Ulandene skal med, men med mere lempelige krav?3 Vi kommunikerer via aviser og andre medier Det er ikke blevet sværere for os at trænge igennem i medierne. Vi har et godt samarbejde med en lang række virksomheder. Desuden er det trods alt bedre at virksomhederne accepterer at klima er noget de skal forholde sig til selv om de så måske overdriver deres egne meritter frem for da mange af dem nægtede at klima overhovedet var relevant. MADS KLÆSTRUP KRISTENSEN, FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP: Vi forventer at det bliver et effektivt, transparent og inkluderende værtskab hvor ulandene får mulighed for at deltage på samme vilkår som de rige lande i nord. Vi kommer til at arbejde for at vores partnere i syd får en stemme i en debat som ellers risikerer kun at gå op i hvor store CO 2 -kvoter de rige lande og virksomheder vil få.?3 Vi er ved at udvikle forskellige initiativer som vi håber vil hjælpe os til at nå ud. Vores styrke er at have et fokus på udviklingslande, som ellers får begrænset med plads i medierne.

Cykelhandler projekt KOM / IT

Cykelhandler projekt KOM / IT 2015 Cykelhandler projekt KOM / IT Indhold Indledning... 2 Tidsplan... 2 Fase 1 - Problemanalyse... 3 Informations problem... 3 Markedsundersøgelse... 3 Analyse af deres eksisterende medieprodukter...

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

EN LØSNING FOR ALLE GUIDE TIL KLUBBEN HVORDAN BAKKER VI OP? Dansk Socialrådgiverforening

EN LØSNING FOR ALLE GUIDE TIL KLUBBEN HVORDAN BAKKER VI OP? Dansk Socialrådgiverforening 1 EN LØSNING FOR ALLE GUIDE TIL KLUBBEN HVORDAN BAKKER VI OP? Dansk Socialrådgiverforening 2 Vi skal vise vores styrke foto Kristian Granquist Overalt i landet er vi socialrådgivere, sammen med hundredetusindevis

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere

Product Sustainability - undgå greenwashing

Product Sustainability - undgå greenwashing DNV Seminar Rikke Topp Petersen Greenwashing Bevidshed blev skabt da miljø kom på dagsordenen i USA i 80 erne Ordet dukkede op i Græsrodsmiljøet i USA i 1990 Ordet blev nævnt første gang i et undergrundstidsskrift

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk Kan du heller ikke finde rundt i alle de slankekure, du bliver bombaderet med i ugeblade, aviser og tv så se med på min blog, hvor jeg foreløbig har samlet 23 slankekure her kan du finde lige den, der

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook Sådan laver du gode opdateringer på Facebook Indhold Indhold 2 Indledning 3 Hold linjen 4 Vær på linje med virksomhedens overordnede identitet 4 Unik stemme 5 Brug virksomhedens unikke stemme 5 Skab historier

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland

Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland For at lave en klar modsætning til det spændende oplæg, vi lige har hørt fra Tranberg, vil jeg lige sige

Læs mere

At være frivillig i UngEnergi

At være frivillig i UngEnergi At være frivillig i UngEnergi UngEnergi er VedvarendeEnergis ungdomsafdeling. Vi er en gruppe af unge mellem 15 og 35 år, som brænder for det samme mål: en grøn og bedre verden. Vores projekter har til

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Projektplan... 3. Vores research... 4 HCI... 5. Formidlingsmetode og teori... 6. Valg af Målgruppe... 8. Layout flyer...

Indholdsfortegnelse... 2. Projektplan... 3. Vores research... 4 HCI... 5. Formidlingsmetode og teori... 6. Valg af Målgruppe... 8. Layout flyer... Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Projektplan... 3 Vores research... 4 HCI... 5 Formidlingsmetode og teori... 6 Valg af Målgruppe... 8 Layout flyer... 9 Vores flyer... 10 Kildefortegnelse...

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark.

Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark. Q&A Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark. Resam tilvejebringer herudover fakta og viden samt understøtter

Læs mere

KOMMUNAL- OG REGIONSVALG 21. november

KOMMUNAL- OG REGIONSVALG 21. november KOMMUNAL- OG REGIONSVALG 21. november Regionernes indsats for en høj stemmeprocent Kandidat? Dine vælgere vil møde kampagnen fra regionerne. Se mere her EN HØJ VALGDELTAGELSE En høj stemmeprocent er målsætningen

Læs mere

Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne.

Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne. Invitér på gårdbesøg Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne. Rigtig mange mennesker uden for erhvervet

Læs mere

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.

Læs mere

Gode råd til bloggere om skjult reklame på sociale medier

Gode råd til bloggere om skjult reklame på sociale medier Dato: 16. september 2015 Gode råd til bloggere om skjult reklame på sociale medier Bloggeres omtale af produkter på de sociale medier kan være reklame for produkterne. Det gælder både omtale af fysiske

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Fisk, fisk og mere fisk

Fisk, fisk og mere fisk Fisk, fisk og mere fisk ORANGE elevator Lille virksomhed med 5 faste medarbejdere i Kbh (plus 8-10 eksterne) Undervisning - værksteder og workshops Praktisk hjælp - kommunikation og marketing Strategi

Læs mere

Josephine Ahm Til id på de sociale medier for B2B virksomheder 1 Inspirationsaften v/ Lasse Ahm Consult 16/03/2017

Josephine Ahm Til id på de sociale medier for B2B virksomheder 1 Inspirationsaften v/ Lasse Ahm Consult 16/03/2017 1 Overvej, hvad tillid betyder for dig. Det kan både være i personligt regi og i professionelt regi. Måske er det faktisk ikke så forskelligt fra hinanden. Skriv det ned på en seddel, så du bliver tvunget

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

MODUL H: MEDIEKONTAKT

MODUL H: MEDIEKONTAKT MODUL H: MEDIEKONTAKT HVAD KAN VI ANVENDE MEDIER TIL? Få opmærksomhed Skabe fokus på problemer Få omtale Få budskaber ud/starte eller præge debat Præge omtale i ønsket retning Gratis markedsføring Påvirke

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

SPØRGERAMME. til dialogen mellem mødeplanlægger og kunde

SPØRGERAMME. til dialogen mellem mødeplanlægger og kunde SPØRGERAMME til dialogen mellem mødeplanlægger og kunde INTRODUKTION I din organisation er det sandsynligt, at I allerede har spørgerammer eller protokoller som I følger, når I har en dialog med kunden,

Læs mere

KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT

KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT 18-2-2011 Isabel Marie Elisabeth Odder & Jeanette Bengtsen klasse 3.5k Indhold Forundersøgelse... 2 Bollemodel... 2 Afsender... 6 Case... 6 Værktøjer... 7 Valg af medie... 7 Logoet...

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Vi møder borgerne med anerkendelse

Vi møder borgerne med anerkendelse Vi møder borgerne med anerkendelse Strategi for ledere og medarbejdere Center for Politik og Strategi september 2015 Forord Fredensborg Kommune er en organisation i udvikling, hvor kravene til service,

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

19. Hovedgeneralforsamlingen. stk.3. Forslag der ønskes under afstemning på Hovedgeneralforsamlingen, skal indsendes til

19. Hovedgeneralforsamlingen. stk.3. Forslag der ønskes under afstemning på Hovedgeneralforsamlingen, skal indsendes til 09-02-2015 Forslagene til Hovedgeneralforsamlingen 2015 Forslag nr. 1: Oprindelig tekst: 19. Hovedgeneralforsamlingen. stk.3. Forslag der ønskes under afstemning på Hovedgeneralforsamlingen, skal indsendes

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Et liv med dit barn og mit barn er langtfra uden konflikter. Og tabuerne er svære at bryde Af Susanne Johansson, 30. september 2012 03 Bonusmor med skyld på 06

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer En Smuk Bog Unge der har mistet Michelle Dettmer og Matilde, Ditte, Steffan, Rikke, Martin, Martin, Louise, Nicklas, Ida, Line, Camilla, Camilla, Johannes, Sofie, Martin, Tina, Malene, Ann og Karin 5 Michelle

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

It-sikkerhed Kommunikation&IT

It-sikkerhed Kommunikation&IT It-sikkerhed Kommunikation&IT Dette projekt handler om IT-sikkerhed. Gruppen har derfor valgt at have om Facebook, hvor vi vil hjælpe folk med at færdes rigtigt på nettet. Dette vil gøre ved hjælp af at

Læs mere

Find gerne selv på flere!

Find gerne selv på flere! D. 31. marts 2012 kl. 20:30 går Earth Hour kloden rundt. Fra Sidney til Seoul og Brazil til Bangkok sætter kommuner, byer og virksomheder sammen fokus på klimakampen med én times mørke. Vi har samlet en

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Tre måder at lyve på

Tre måder at lyve på Tre måder at lyve på Skrevet af Ghita Makowska Rasmussen Sted: Café Blomsten i Nyhavn Personer: Et forhold fra fortiden Tid: ns fødselsdag 1 Scene En mand ankommer på en café. Tjekker. Går igen. Kommer

Læs mere

Hvad skal jeg skrive?

Hvad skal jeg skrive? Hvad skal jeg skrive? I dette kapitel lærer du: I. At booke møder via email II. At tænke sociale medier ind i dit opsøgende salg 26 Telefonen er død! I gamle dage - dvs. før internet, sociale medier og

Læs mere

Redskaber til god kommunikation med frivillige

Redskaber til god kommunikation med frivillige Køb bøgerne i dag Redskaber til god kommunikation med frivillige Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og

Læs mere

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Hvad er Google Analytics? Hvem kan bruge det? Hvad kan Google Analytics bruges til? Google Analytics viser dig hvor dine kunder har fundet frem til

Læs mere

Børn og unges digitale liv

Børn og unges digitale liv Børn og unges digitale liv Børns Vilkår For børn Med børn Dagens program Mobil og internet en del af børn og unges hverdag Mobilens og internettets mulige faldgruber Gode råd til børn og voksne Digitale

Læs mere

Kommunalvalg Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse

Kommunalvalg Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse Kommunalvalg 2017 Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse 1 Det kan du finde i materialet 1. Kommunalvalg i Friluftsrådets kredse 2. Idékatalog med eksempler på mærkesager 3. Guide og værktøjer

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

CO 2 re-spekt, re-duce, re-use, re-think

CO 2 re-spekt, re-duce, re-use, re-think CO 2 re-spekt, re-duce, re-use, re-think Læsehæfte til 7. 9. kl. 1 Indledning Al forandring har et udgangspunkt. Forandringen er ønsket om en bæredygtig livsstil. Udgangspunktet er respekt. Respekten for

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

3. Lejlighedstalen konfirmationstalen, bryllup, jubilæum: Enten at rose eller dadle.

3. Lejlighedstalen konfirmationstalen, bryllup, jubilæum: Enten at rose eller dadle. Møde i kommunikationsudvalget, 30.03.09 Tilstede: Leif El, Kim, Per E, Leif J, Per K, Sofie Referent: Sofie Oplægsholder: Nickles M. Köhling, Københavns Universitet Nickles er retorikstuderende og skolelærer.

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Sønderslev Klimaudfordring

Sønderslev Klimaudfordring Sønderslev Klimaudfordring Antal spillere: Ca. 10 Alder: Fra 12 år Varighed: 1-2 timer. Aftales inden spillets start. Indhold Spilleregler Bykort (spilleplade) 10 stk. boligkort 10 stk. personkort Liste

Læs mere

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse.

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse. Manipulation strider principielt imod retorikkens etik. Men nogle gange kan manipulation være et nyttigt kneb til at få din vilje i dagligdagen. Den praktiske side lærer dig at mestre manipulations sorte

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

...?! Make Love and Money!

...?! Make Love and Money! ...?! En sjov rejse, der startede med en bagerjomfru og endte med brok, tips, kærlighed og historien om en dyne... ...? Utrolig hvad lidt lækkert morgenbrød!? kan føre til... Hallo,hvad sker der..? En

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

AT VÆRE JOURNALIST? Journalist ansat på The Guardian HVAD VIL DET SIGE

AT VÆRE JOURNALIST? Journalist ansat på The Guardian HVAD VIL DET SIGE Journalist ansat på The Guardian DAGEN I DAG BESTÅR AF 3 SESSIONER 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne 2. session: Forhandlinger Politikerne skal

Læs mere

PAform 14201/ Copyright ProKomm, 1997, All rights reserved

PAform 14201/ Copyright ProKomm, 1997, All rights reserved Adfærd side 1 Point 1..tror ikke, at du har forstand på det du laver..vil gerne løse mine opgaver i fællesskab med andre..skal nok hjælpe til - selv om jeg næsten ikke har tid..synes der gerne må ske noget

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Kommunikation/IT A 2014

Kommunikation/IT A 2014 Kommunikation/IT A 2014 Facebook side projekt Forside Indholdsfortegnelse Formål:... 3 KIE-modellen:... 3 Fase 1: Problemanalyse... 3 Fase 2: K-strategi... 4 Fase 3: Idéudvikling... 4 Fase 4: Medieproduktion...

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også

Læs mere

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon)

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) hallo det er Rasmus INTERVIEWER1: Goddag Rasmus, vi fik lov til at ringe til

Læs mere

Din personlighedsprofil som iværksætter

Din personlighedsprofil som iværksætter Din personlighedsprofil som iværksætter Stærke personlighedstræk: 6-9 krydser Medium stærkt personlighedstræk: 4-5 krydser Svage personlighedstræk: 1-3 krydser 9 Resultater 8 7 6 5 4 3 Producenten Administratoren

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere