Nr. 2 juni årgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 2 juni 2010 13. årgang"

Transkript

1 Nr. 2 juni årgang Venneforeningens blad juni

2 Chefredaktør og ansvarshavende: Kommandørkaptajn Leif Rostgaard Sørensen Redaktion: Peter Lindstrøm og Jens Møller. Grafisk konsulent: Finn Hillmose. Venneforeningen s blad Eftertryk er tilladt med tydelig kildeangivelse. ISSN: Fregatten PEDER SKRAM s Venner: Kontor: Elefanten, Nyholm, 1439 København K. Bank: reg. Nr.: 9570 konto: Sekretærer: Erik Nygaard og Adam Pomykala. Bestyrelse: Formand: Kommandørkaptajn Leif Rostgaard Sørensen Tlf Bestyrelsesmedlemmer: Peter Lindstrøm Tlf Jens Møller Adam Pomykala Sekretær Fregattens adresse: Fregatten PEDER SKRAM Elefanten 2, Nyholm, 1439 København K Telefoner: Fregatten: Henvendelse om særarrangementer kan ske på Eller på telefon , hverdage mellem 1000 og Næstformand: Seniorsergent L. O. Nielsen Webmail: Tlf Kasserer: Kaptajnløjtnant Børge Raasthøj Tlf Suppleanter: Kurt Terkelsen Erik Nygaard Sekretær Radiodivisionen OZ1RDN: Leder: Kaj Nielsen OZ9AC 2 Venneforeningens blad juni 2010

3 Redaktionelt Indhold: S å blev det sommer igen, selv om det i skrivende stund (12. MAJ) er regnvejr, og ca. 6 grader uden for. Samtidig med at dette blad er på gaden, starter besøgssæsonen på PEDER SKRAM, det bliver en lang sommerperiode helt frem til d. 5. SEP, med forhåbentlig rigtigt mange besøgene, ikke mindst i forbindelse med Søværnets 500 års jubilæum d. 10 AUG. Du kan læse et udførligt program for jubilæet fra side 16. Vi på redaktionen, har også arbejdet rigtigt hårdt på bladets næste nummer, der udkommer på jubilæumsdagen. Vi glæder os meget til at præsentere et flot blad på over 100 sider, med en masse læseværdige artikler, om Søværnets historie gennem 500 år. I dette blad har Jens Møller gjort det igen, denne gang med en interessant historie om krydserkorvetten VALKYRIEN, der i sin lange levetid på 35 år deltog i mange historiske togter på samtlige de store verdenshave. God fornøjelse med bladet. På redaktionens vegne Peter Lindstrøm Redaktionelt. 4. Formanden har ordet. 5. Hilsen fra Fonden Krydserkorvetten VALKYRIEN Søværnets jubilæum. 19. Faldskærmen Bladet SØVÆRNET Nyt fra teknisk team. 24. Nyt fra Radiodivisionen. 25. Fra kontoret. 26. Åbningstider og priser. 26. Generalforsamling 2010 Forsiden: I anledning af Hendes Majestæt Dronningens fødselsdag d. 16 APR var alle flag hejst på fregatten. Foto: Blad nr. Deadline Udkommer OBS! 1. maj august november 2010 december februar 2011 marts maj 2011 juni 2011 Venneforeningens blad juni

4 Formanden har ordet D en 1. juni indledte PEDER SKRAM sommerens åbningsperiode, der som bekendt er udvidet til at vare frem til den 5. september. Kustodevagten er nu på plads, men det har kostet bestyrelsens kustodekoordinator en del vanskeligheder at skaffe den fornødne bemanding. Bestyrelsen efterlyser derfor fortsat flere medlemmer, som vil virke som kustoder om bord i PEDER SKRAM i fregattens åbningsperioder. Send en mail eller ring og hør nærmere. Ved Fondens Repræsentantskabs årlige møde fredag den 23. april noterede bestyrelsens formand, kontreadmiral Niels Mejdal, at det samlede besøgstal i 2009 blev 7.520, det hidtil højeste antal. Der har blandt andet været en stigning i særarrangementer og rundvisninger. Mejdal udtrykte sin anerkendelse af Teknisk Team, der udover Teknisk Leder består af frivillige fra Venneforeningens medlemskreds. Holdet har arbejdet særdeles ihærdigt med vedligeholdelsesarbejder og istandsættelse af adskillige rum, således at fregatten nu fremtræder i flot stand med flere og flere rum åbne for besøgende. Sidste sommer blev O-rummet åbnet. Rummet kan nu vises frem med en rimelig realistisk lyd- og lyskulisse. Ved en reception fredag den 21. maj åbnedes modelsamlingen i nye og bedre omgivelser på forreste banjedæk. Teknisk Team hører gerne fra medlemmer, som vil afse lidt fritid og deltage i det omfattende arbejde med at vedligeholde PEDER SKRAM. I bestræbelserne på at forbedre formidlingen af fregatten som museumsskib har Fonden indkøbt et Audioguide -system, hvor de besøgende får udleveret en audioradio. Ved hjælp af stregkoder kan den besøgende aktivere oplysninger på et antal positioner om bord. Som tidligere omtalt, fejrer Søværnet den 10. august 2010 sit 500 års jubilæum. Et omfattende program markerer begivenheden, (se detaljerne på og her i bladet på side 16. Medlemsbladets efterårsudgave udgives omkring jubilæumsdagen som et jubilæumshæfte med betydeligt flere sider end normalt (se omtalen på side 17). Med hjælp fra et af vore medlemmer, som er professionel layouter, er redaktionen nu i færd med at opsætte artiklerne fra et stort antal personer. Venneforeningen tilstræber at fastholde eller forøge det nuværende medlemstal (ca. 500). Jeg opfordrer derfor medlemmerne til at anbefale Venneforeningen til familie, venner, kollegaer etc. Leif Rostgaard Sørensen Formand 4 Venneforeningens blad juni 2010

5 Nyt fra Fonden Kære venner. å er vi i gang med fulde omdrejninger skal være året, hvor fregatten S får gode besøgstal, god omtale og forsvarlig økonomi. Det er mål, som kræver indsats fra os alle. Kustoderne gør deres ved at åbne allerede 1.juni og holde åben i alle dagene frem til 5. september. Og så kommer Kulturnatten og skolernes efterårsferie. De frivillige gør deres ved året rundt at arbejde med at istandsætte og vedligeholde fregatten. Og andre tager deres tørn med guidede rundvisninger og særarrangementer. Intet er for stort, og intet er for småt, for i fællesskab er vi på vej mod noget holdbart. Med åbningen d. 1. juni er vi på on-line med vores dankort-terminal, billetpriserne er sat lidt op for første gang i mange år, og jeg håber, at vort ambitiøse projekt med audio-guide til de besøgende har overstået børnesygdommene og er fuldt operativt. Og så har vi indkøbt nye professionelle radioer, som giver sikker kommunikation, hvis noget uventet skulle ske i åbningsperioden. Alene disse ting gjorde vort årlige kustodetræf d. 21. maj til en livlig forestilling. Og hvordan markedsfører vi så PEDER SKRAM? Sammen med Statens Forsvarshistoriske Museum annonceres efter bedste evne om Skibene på Holmen (fregatten PEDER SKRAM, ubåden SÆLEN og missilbåden SEHESTED). Det koster mange penge, men der er andre muligheder. De mange særarrangementer giver mulighed for den direkte mund til øre kommunikation, og heldigvis ser vi en stigning i antal og omfang på dette vigtige indtjeningsområde. D. 23. april var der stor konkurrence for spejderpatruljer fra hele landet, og PEDER SKRAM var en vigtig del i konkurrencen. Gratis ja, men vi får annonce og god omtale i deres landsdækkende blad. Og netop disse unge er interessant for fregatten. Ugen efter var der udgivelse af bogen om Danmarks største Søhelte. Agterdækket var fyldt med VIPs og andet godtfolk. Søværnets Tamburkorps underholdt, og Flådens jubilæums-øl kunne præsenteres for første gang. Forsvarets Mediecenter og to blade var til stede, og allerede et par dage senere var der et flot indslag på forsvarskanalen.dk. Stort og småt der må arbejdes med det hele. Ugen efter d. 6. maj brugte Nordjyske Stiftstidende fregatten til fotoserie og interview med forfatter mv. Leif Davidsen betaling; god omtale og faktaboks i artiklen. Og sådan er der heldigvis mange eksempler på, at PEDER SKRAM kan få gratis markedsføring. Jo flere vi er, der omtaler fregatten over for venner og familie, jo flere besøgende vil vi få. Og selv om sidste år markerede det højeste antal besøgende i registreringens historie, så er der brug for forbedring, hvis driftsøkonomien skal være i balance. God sommer til alle vennerne. Niels Mejdal Venneforeningens blad juni

6 Af Jens Møller Krydserkorvetten VALKYRIEN var på mange måder et bemærkelsværdigt skib i den danske flåde. Da skibet blev søsat i 1888 vakte det opmærksomhed i alle de største flådenationer. Det var bygget efter de mest moderne principper for sin tid, og var i sin lange levetid på 35 år deltager i mange historiske togter på samtlige de store verdenshave. kibsbetegnelsen krydser blev indført i S flådelisterne omkring Skibstypen overtog fregatternes rolle som vagthund og spejder for de store flådeeskadre. Indtil 1884 var krydsere alle forsynet med dampmaskineri og fuld sejlrejsning. Under sejlads ved hjælp af både skrue og sejl kunne disse skibe kommer op på en hastighed af ca knob, og var dermed velegnet til indsamling af informationer omkring fjendens dispositioner. Efterhånden kom dampdrevne linieskibe og senere slagskibe op på samme hastigheder og nytænkning måtte til. I 1884 kom svaret omkring nytænkning fra værftet Armstong i Elswick i England. Den chilenske flåde bestilte en helt nyudviklet krydser ved navn ESMERALDA. Dette skib blev hermed forbillede for alle senere nybygninger af krydsere. ESMERALDA var på ca tons og kom ved prøverne op på den formidable hastighed af 18,3 knob. For at opnå denne fart blev skibet bygget uden master og rigning. Ligeledes blev sidepansret sparet væk, idet moderne artilleri var datidens panserstål langt overlegen, så derfor blev den eneste beskyttelse et hvælvet panserdæk. Disse betydelige vægtbesparelser blev brugt til kraftigere artilleri, 2 stk. 254mm og 6 stk. 150mm kanoner. Desuden kunne man forøge vægten af maskineriet således, at man kunne få flere kedler og 2 dampmaskiner. Tekniske data: Krydserkorvet, fra 1909 benævnt som krydser. Bygget på orlogsværftet Længde: 85,8 meter Bredde: 13,2 meter Dybgang: 5,5 meter Deplacement: tons Besætning: 309 mand Maskineri: Damp, Hk. 2 skruer. Fart 17,5 knob. Aktionsradius sømil ved 10 knob. Armering : (oprindelig) 2 stk. 21 cm kanoner 6 stk. 15 cm kanoner 4 stk. 57 mm patronkanoner 8 stk. 37 mm rekylkanoner 2 stk. 38 cm torpedorør (2x1 i stævnen) 1 stk. 38 cm torpedorør (agter) 2 stk. 38 cm torpedorør (2x1 midtskibs) fjernet i Fra 1915: 2 stk. 15 cm Kanoner 6 stk. 75 mm Patronkanoner 2 stk. 57 mm Patronkanoner 2 stk. 37 mm Revolverkanoner 2 stk. 38 cm Torpedorør (2x1) (i stævnen) 1 stk. 38 cm Torpedorør (agter) Desuden: 4 stk. Linseprojektører, senere udskiftet med: 2 stk. 45 cm Spejlprojektører, og i 1913 udskiftet med: 2 stk. 90 cm Projektører. 2 stk. torpedobåde af 2. kl (nr. 10 og 11) 6 Venneforeningens blad juni 2010

7 den historiske udvikling af krigen Under denne krig var den danske flåde teknisk og kvantitativt fulgt særdeles godt med udviklingen, og efter krigen fortsatte man denne politik. I de næste mange år byggede dansk udenrigspolitik på at holde Danmark neutralt. Dette krævede både en stærk hær og en stærk flåde, idet man som bekendt skal være i stand til, at forsvare sin neutralitet ellers er den ikke meget værd. Således overvejede englænderne i 1890 rne at foretage en landgang ved Esbjerg, med henblik på at ødelægge den nyanlagte tyske Kieler-kanal. Ope- Krydserkorvetten VALKYRIEN. I baggrunden Flådens leje med oplagte orlogsskibe. rationen blev opgivet fordi man vurderede, at det danske forsvar var så stærkt, at man kunne nedkæmpe den Hermed blev ESMERALDA det første skib først invasionsbølge, eller i det mindste forsinke operationen så meget, at tyskerne med 2 skruer, hvilket gav den høje topfart. Endelig fik man også vægt til ekstra kulbeholdninger, hvilket gav en betydelig forsvar af kanalen. kunne nå at mobilisere sine styrker til forøgelse af aktionsradius. Den tekniske udvikling fortsatte med ubønhørlig kraft, men den danske flåde blev, Italien og Japan bestilte straks lignende krydsere hos Armstrong, medens man i som sagt, holdt ganske godt forsynet med Tyskland og Østrig kopierede ESMERALDA. nye skibe. I de 20 år fra 1890 til 1910 formåede man at tilføre flåden de nødvendige Også i Danmark kopierede man dette skib ved bygningen af krydserkorvetten VALKY- skibe til håndhævelse af neutraliteten og RIEN, som dog var noget mindre, men ellers i alle detaljer en kopi af det engelske panserskibe kulminerede med de 5 skibe, beskyttelse af minefelterne. Bygningen af skib. IVER HVITFELDT, SKJOLD, HERLUF TROL- Årsagen til at man i Danmark kastede sig LE, OLFERT FISCHER og PEDER SKRAM. over en så stor og kompliceret opgave, at Yderligere 3 krydsere HEKLA, GEJSER og bygge et skib som VALKYRIEN, skal ses i HEIMDAL tilgik fra 1892 til Venneforeningens blad juni

8 DYKKEREN umiddelbart efter søsætningen i La Spezia den 18. juli De var bygget efter samme principper som VALKYRIEN, men var dog væsentlig mindre, med et deplacement på ca tons. Torpedoer og miner blev færdigudviklet og tilgik i stort tal, idet disse våben var særdeles velegnede i danske farvande. Torpedobåde fulgte samtidig i en lind strøm med bygning af i alt 28 skibe. Ved forsvarsordningen af 1909 købte man en u-båd DYKKEREN i Italien og bevilligede yderligere 6 dansk udviklet u-både af Havmanden-klassen til bygning på Orlogsværftet. Yderligere bevilligede man bygning af 9 torpedobåde og indkøb af en større beholdning af kabelminer og 48cm torpedoer. Helt fremsynet begyndte Marineministeriet i 1910, 6 år efter Ellehammers flyvning at undersøge mulighederne for indkøb af flyvemaskiner. I 1912 skænkede den meget flyveinteresserede Generalkonsul Ludvigsen et fly til marinen. Da alle fartøjer i flåden er navngivet, blev dette fly helt traditionelt døb GLENTEN. I april 1913 indkøbte Marineministeriet to franske 2-sædet Donnet- Krydserfregatten FYEN Leveque flyvebåde, der fik navnene MAA- GEN og TERNEN. Med indførelsen af søminer og torpedoer fik man også mulighed for effektivt og billigt at spærre de danske bælter for gennemsejlads. Dette betød udvikling af helt nye skibstyper i form af minelæggere, minestrygere og torpedobåde. Til trods for alle disse moderne ideer og udvikling, troede nogen dog stadig på sejlskibene. En af disse personer var Marineminister Kommandør N. F. Ravn, som i 1880 gennemtrumfede bygningen af krydserfregatten FYN. Skibet var bygget af stål og med moderne maskineri og artilleri, men på grund af rigningen var artilleriet opstillet i kassematter og kanonporte langs skibssiden, hvilket gav store begrænsninger i både sideretning og højderetning. Den tunge rigning bevirkede, at der kun var vægt til en maskine og begrænsede kullagre. Mandskabsmæssigt var det også et meget dyrt skib, idet det alene til sejls rigning krævede en fuldbefaren mandskabsstyrke på 410 mand. Det var derfor flådens dyreste skib at holde i søen og var følgelig ikke ude at sejle ret mange gange. Det fungerede herefter ret hurtigt kun som kaserneskib, hvilken funktion det iøvrigt havde helt frem til Tegningerne til VALKYRIEN blev kongeligt approberet d. 8. august Tegningerne var udført af chefen for Orlogsværftets konstruktionskontor F. L. M. Ortmann og daværende Premierløjtnant George William Hovgaard (han blev senere Professor ved Institute of Technology i Massachusetts). Den 27. Oktober 1886 blev kølen strakt på Orlogsværftet i København, og skibet blev søsat 8. September Efter værftsprøverne hejste skibet kommando d. 4. Juni 1890 og kom straks i eskadre frem til d. 25. september. Byggematerialet var det nymoderne stål. Skibet var som ESMERALDA helt uden sidepanser, men havde ligeledes et hvælvet panserdæk. Skibet var samtidigt konstrueret med den helt nye opfindelse i form af en vædderstævn (som dog aldrig fik 8 Venneforeningens blad juni 2010

9 Søsætningen af krydseren VALKYRIEN, 8. september 1888, fra Marsmarken på Nyholm i København, til højre i billedet ses Mastekranen nogen større indflydelse på søkrigsførelsen). Panserdækket strakte sig fra stævn til stævn og havde samme tykkelse overalt på 64mm. Det var konstrueret af 2 stålplader af 25,5mm og med en plade på 25mm som underlag. Midtskibs lå det 25cm over vandoverfladen (fult lastet) og i borde 1,20cm under vandlinien. Under maskinrum, fyrpladser og magasiner var der dobbeltbund. Over panserdækket var skibet inddelt i 83 vandtætte rum. Skibet var i lighed med ESMERALDA udstyret med 2 skruer, hvilket selvfølgelig krævede 2 maskiner. Disse maskiner, der blev bygget hos Burmeister og Wain, bestod af 2 sæt, liggende, høj og lavtryks maskiner i hvert sit maskinrum, hvilket bevirkede at både kedler og dampmaskiner fyldte meget i bredden, således at maskinrummene lå i forlængelse af hinanden. Årsagen til, at man valgte liggende maskiner, var den ringe dybgang på 5,5 meter, som var et krav for at skibet kunne operere i de indre danske farvande. Der var 6 lave kedler med hver 2 fyrpladser, ligeledes i forlængelse af hinanden på grund af bredden. Angivelsen af maskinkraften og farten på forceringsprøverne varierer, uvist af hvilken grund, i logbøgerne med 2 værdisæt på henholdsvis IHK og 16,5Knob og IHK og 17,5Knob. Det er dog den sidste værdi der altid opgives i flådelisterne, så det er formodentlig den rigtige. Byggeprisen var Kr. Bevæbningen var moderne og som samtiden krævede meget omfattende. Hovedarmeringen bestod af 2 stk. 21cm L/35 kanoner og 6 stk. 15cm L/35. Sekundær armeringen bestod af 4 stk. 57mm kanoner og 8 stk. 37mm revolverkanoner (ammunitionen var anbragt i et magasin med 8 skud), 2 stk. 8mm Mitrailleuser (den franske betegnelse for maskingeværer som blev brugt på den tid) og endelig 5 stk. 38cm torpedoer fordelt på 2 stævnapparater og 2 dobbelte torpedokanoner (igen datidens betegnelse for torpedorør) anbragt midtskibs i hver side. Desuden 4 stk. linse projektører. De 21cm kanoner var anbragt for og agter i diametral-planet og de 15cm kanoner var anbragt i reder langs siden. Skudhastigheden var for de 21cm 1 skud hvert 3. minut og for de 15cm 1 skud i minuttet. Rækkevidden for de 21cm var 8.700m og for de 15cm 8.000m. Ammunitionsophejsningen fra magasinerne skete gennem 6 stålrør 3 for og 3 agter med en pansertykkelse på 32mm. Skibet var ligeledes udstyret med et pansret kommandotårn i den bagerste del af den åbne bro. Pansertykkelsen var 114mm rent panserstål fra Creusot og med en inderhud på 76mm støbt stål. Fra kommandotårnet førte et pansret rør (76mm) ned under panserdækket, til beskyttelse for ledninger og meddelelsesmidler. VALKYRIEN var oprindelig udrustet med to små 2. Klasses torpedobåde Nr.10 og 11, der var bygget hos Thornycroft i De var på 17tons og løb 15,5knob. Dette arrangement var meget pladskrævende og var ikke specielt vellykket og ophørte efter I stedet medførte man to mindre dampbarkasser. Trådløs telegraf blev installeret i 1903, med en spinkel Gniststang på fortoppen. Denne udrustning blev senere udbygget med høje Radiostænger med radio-ræer og fire antennetråde. Ved Midelhavstogtet i 1913 lykkedes det med denne udrustning, en nat i Adriaterhavet at opnå forbindelse med radiostationen på Orlogsværftet i København en på det tidspunkt opsigtsvækkende Venneforeningens blad juni

10 Panserskibet IVER HVITFELDT begivenhed. Som skoleskib i 1915 blev skibet udstyret med Bramræerne fra INGOLF, komplet med trædetorve og sejl og vanter, således at eleverne kunne få en undervisning i sejls rejsning som sig hør og bør for en rigtig sømand. Kadetofficeren var meget hurtig til at genopdage de gamle stroppeture med at jage kadetterne op i masten 5-10 gange. Til brug for værnepligtige og befalingsmænd bibeholdt man de oprindelige lejdere på bagsiden af masten. Farven på skibet vekslede meget igennem tiden. Oprindelig var skibet med sort skrog og gul overbygning. På togt til troperne var det som regel hvidmalet, og i de sidste år almindelig marinegrå farve. VALKYRIEN fulgte dermed opskriften fra Armstong til punkt og prikke, og var derfor lige som ESMERALDA, i stand til at undvige alle større krigsskibe, og kunne til gengæld klare sig over for mindre skibe altså en rigtig og moderne krydser. Som de andre panserdæk krydsere blev VALKYRIEN ret hurtigt forældet, idet der ca. 10 år efter blev uviklet mere modstandsdygtig panserstål, samt nyt hurtigt skydende artilleri med mere slagkraftige pansergranater. Først i 1913 blev VALKYRIENS artilleri opdateret. De 2 21cm kanoner blev erstattet af 2 nye hurtigskydende 15cm kanoner fra Bofors (det var i øvrigt reservekanonerne fra panserskibet PEDER SKRAM). De gamle 15cm kanoner i siderederne blev ligeledes udskiftet med moderne 75mm hurtigskydende kanoner, med enhedsammunition. Igen i 1915 skete der nogle ændringer i forbindelse med, at skibet udgik af Sikringsstyrken og primært gjorde tjeneste resten af krigen som øvelsesskib for Kadetskolen og Konstabelskolen. Både den danske hær og flåde var således, i forbindelse med Forsvarsordningen af 1909 særdeles veludrustet ved krigsudbruddet i 1914, og det lykkedes derfor at holde Danmark ude af denne kæmpe konflikt og katastrofe. VALKYRIEN var nok et af de skibe i den danske flåde som kom mest omkring i verdenen, ikke blot på grund af sin lange karriere på 35 år, men også fordi skibet var særdeles egnet til repræsentation. Det blev derfor flittigt brugt. Efter værftprøverne i 1890 gik de næste 3 år med øvelser i danske farvande. Herefter gik det stærkt med togterne. 4. Juni til 25. September 1893 eskorterede den kongeskibet DANNEBROG (den gamle hjuldamper ) til England med kongefamilien der skulle til bryllup for Hertugen af York. Var i forlængelse heraf på togt til Madeira. Indgik i 1896 i eskadre sammen med panserskibet IVER HVITFELDT i forbindelse med prins Carls giftemål med prinsesse Maud. Var herefter udrustet de efterfølgende somre for øvelser i hjemlige farvande. 12. oktober Juli 1900 var skibet på det berømte togt til østen for, at vise det danske flag med prins Valdemar som chef (søn af Chr. 9, gift m. Dronning Louise og med sønnerne Aage, Axel, Erik, Viggo og datteren Magrethe). Dengang kunne man bruge flådens skibe til promovering af private handels-projekter. Bl.a Det Store Nordiske Telegraf-Selskab og det af H.N. Andersen nystiftede selskab Østasiatisk Kompani, ØK var ivrige partnere i togtet. Afgang København 12. oktober 1899 med stop i Plymouth, Algier, Malta, Kreta, og ankomst Port Said 14. november. 21. November videre via Aden, Colombo, Singapore. Juleaften i Singapore fik hver mand ombord et indrammet tryk af Prinsesse Maries gouache (vandfarve tegning) af VALKY- RIEN i hvid silhuet, under en ridende valkyrie med skjold og lanse (se næste side). Ankomst i Bangkok 29. December, hvor 10 Venneforeningens blad juni 2010

11 Portræt af Marius Emil Andersen. Gast om bord på krydserkorvetten VALKYRIEN på togtet til Dansk Vestindien i kanulykke på øen Martinique. D. 8.maj den lå i Menamflodens munding til 10. Januar Prinsen besøgte her i Bankok, Sct. Pierres i udbrud. De efterfølgende 1901 gik vulkanen Mont Pélé uden for byen Kong Chulalongkorn af Siam. Herefter videre til Saigon i Fransk Bagindien og Hongkring mennesker i byen. VALKYRI- jordskælv, askeregn og lava dræbte omkong, Foochow (Futchoufu) og Shanghai i EN lå i havn i Sct. Thomas med dampen Kina. Ved indsejlingen til Hongkong stillede oppe, fordi man skulle på øvelse næste lodsen det berømte spørgsmål på pidgin dag, så skibet kunne sejle med meget kort engelsk: You come take piece of country. varsel, således at VALKYRIEN var et af de 24. januar ankomst til Yokohama og Tokio i første skibe der kom frem til øen for at yde Japan. Prins Valdemar var her gæst hos førstehjælp. De sidste timer inden ankomsten til Martinique sejlede skibet i askereg- Mikadoen (kejseren af Japan). 24. marts videre til Kobe og Nagasaki og herefter nen, der var så tæt at den gjorde dag til hjemrejse via Batavia i Hollandsk Ostindien. nat. Sejladsen måtte det sidste stykke foregå under langsom fart, idet man sejlede Herefter turen tilbage til Middelhavet via Piræus og Gibraltar. Videre via Le Havre gennem tusinder af lig og enorme mængder af forkullet tømmer og andre vragrester med ankomst København 31. Juli Togtet var en enorm succes ikke blot for den danske flåde, men også handelsmæssigt. Især fik 2 firmaer cementeret deres mangeårige engagementer i østen, ØK i Thailand og Store Nord i Kina. Fra d. 16. Oktober 1901 til 5. Juni 1902 gik turen til Vestindien. Via Falmouth, cadiz og Madeira til Sct. Thomas i Dansk Vestindien. Her var der besøg på Jamaica, og Haiti. På dette togt indlagde VALKYRIEN og dens besætning sig hæder for deres resolutte optræden i forbindelse med den store vul- VALKYRIEN på St. Thomas red Venneforeningens blad juni

12 Krydseren GEJSER , Bemærk torpedorøret i stævnen. (episoden er skildret meget dramatisk i jule -hæftet Dannebrog fra 1912). Besætningen gik øjeblikkelig i gang med at yde førstehjælp, men det var en uoverkommelig opgave. Først efter ankomst af franske og amerikanske flådefartøjer og mange civile skibe begyndte man at få blot nogenlunde styr på situationen. Hjemkomst via Azorerne og Dartmouth til København d. 5. Juli Året efter indgik skibet i eskadre med krydserne GEISER og HEIMDAL, 8 torpedobåde, 3 kanonbåde og 6 patruljebåde. Øvelser i hele perioden blev kun afbrudt af et besøg i Bergen. Hermed var VALKYRIENS æra som egentlig krigsskib slut. I næsten 10 år lå den oplagt i flådens leje i København. I 1909 ændrede man klassifikationen fra krydserkorvet til krydser, men det fik ingen praktisk betydning. Skibet blev herefter overført til reserven. I august 1914 havde man udset VAL- KYRIEN til at repræsentere Danmark ved den internationale flåderevy ved Panama Kanalens åbning i Som en generalprøve udrustede man derfor skibet til et togt i Midelhavet D. 1. November 1913 afgang fra København via Plymouth og Cadiz til Algier. Herfra til Malta, Pola og Venezia. Videre til Napoli og Villefranche, Marseille og Gibraltar. På grund af krigsudsigterne opgav man togtet til Panama og fra krigsudbrudet i 1914 til maj 1915 henlå skibet ved dokøen som kasserne og skoleskib for konstabelelever og maskinkonstabler. Fra 10. maj 1915 udrustet som skoleskib for ingeniørelever og konstabelelever. Skibet tilbragte hele sommeren med at sejle rundt om Læsø. På lige datoer rundt om øen med solen, og på ulige datoer rundt om øen mod solen. I ugevis kunne skibet også ligge med ankeret helt i bund i Kalø vig for at spare på de dyrbare kul. Den 19. August 1915 vågnede den københavnske befolkning til lyden af et drama der udspillede sig lige uden for byen ved Saltholm. I løbet af natten forsøgte 2 engelske u-både E-8 og E-13, at snige sig igennem Øresund for at komme ind i Østersøen for, at angribe tyske skibe. Uheldigvis løb u-båden E-13, under kommando af Fra VALKYRIENS togt Lastning af kul i Leith. "Kullene styrtes". Den engelske ubåd E Venneforeningens blad juni 2010

13 te næstkommanderende for u-båden, løjtnant Paul Eddis over til det danske vagtskib FALSTER der lå på den modsatte side af Saltholm. Tyske torpedobåde lå længere ud og observerede og alt åndede tilsyneladende fred og ro. Man kunne dog observere at kanonerne var nu var bemandet på de tyske skibe. Den tyske torpedobåd G 132 Kl rapporterede chefen for SØUL- VEN, at to tyske torpedobåde, G-132 under kaptajnløjtnant Geoffrey Layton, på grund kommando af Leutnant zur See Grev von ved den sydøstlige del af Saltholm. Skibet Montgelas sammen med G-134 satte farten kunne ikke komme fri ved egen hjælp. op. Der var nu ingen tvivl om at de ville angribe. Til trods herfor holdt de danske skibe Grundstødningen skete inden for dansk territorialfarvand. Episoden blev observeret af sig passivt. G-132 affyrede en torpedo, det danske vagtskib kanonbåden FALSTER. men den tog bunden og eksploderede tæt Kort tid efter udsendte Flådens Overkommando følgende forholds-ordre til Defen- nu at beskyde u-båden med maskinkanoner på u-båden. Begge torpedobåde begyndte sionseskadren: og den værgeløse u-båd blev hurtigt skudt Hvis det er en tysk u-båd og andre tyske i brand. Samtidig strømmede giftig gas fra fartøjer vil assistere, skal der protesteres, ud i båden og chefen Geoffrey Layton beordrede de overlevende til at forlade skibet. men foreløbig ikke anvendes andre midler. Hvis det er en engelsk u-båd, skal det forhindres, at tyske fartøjer bemægtiger sig kanonerne var bemandet. Dette til trods De danske skibe foretog sig intet, selvom den eller angriber den. Først anvendes protest, derefter hvis dette ikke respekteres, sendt en ny forholdsordre der direkte gav for, at marinens stabschef tildligere havde anvendes de til rådighed stående midler. ordre om at beskytte u-båden og endte Denne ordre blev kl samme morgen med: om nødvendigt med våbenmagt. bekræftet af chefen for Flådens Overkommando, viceadmiral O. Kofoed-Hansen. gyndte at svømme ind mod Saltholm våg- Først efter at nogle engelske søfolk be- Chefen for Defensionseskadren, kontreadmiral Evers beordrede torpedobåden NAR- kappede ankerkæden og sejlede for fuld nede den danske eskadre op. SØULVEN VALEN til stedet, hvor chefen premierløjtnant J.A. Thiele fik skabt kontakt til u- fik samtidigt sat en redningsbåd i vandet fart imellem tyskerne og u-båden og man båden. 1. Eskadre bestående af panserskibet PEDER SKRAM, krydseren GEJSER og gen ophørte øjeblikkeligt. Ligeledes STØ- for at hjælpe de engelske søfolk. Skydninnogle torpedobåde lå for anker ved Skovshoved, men blev nu beordret til stedet. overlevende op. De to tyske torpedobåde REN sejlede imellem og begyndte at samle Yderligere 3 torpedobåde SØULVEN, TUM- afbrød angrebet og sejlede sydover for fuld LEREN og STØREN kom nu frem til stedet. kraft. VALKYRIEN skiftede kurs mod torpe- VALKYRIEN havde dagen før afholdt skydeøvelser ved Stevns og lå nu for anker i Køge Bugt. Den blev nu beordret til at læggesig på vagt ved Drogden for at forhindre eventuelle tyske skibe i at angribe. Under sejladsen over Køge Bugt kom et par tyske jagere i betænkelig nærhed, så nerverne kom lidt på højkant. Kl lagde NAR- HVALEN sig på siden af u-båden og efter aftale med chefen skulle NARHVALEN frag- S/S VIDAR Venneforeningens blad juni

14 dobådene, som satte farten yderligere op og forsvandt sydpå. 15 mand af den engelske besætning omkom og de blev senere på dagen bragt ind til Holmen. De 14 overlevende søfolk med kaptajnløjtnant Layton i spidsen, blev interneret og måtte se i øjnene, at de skulle tilbringe resten af krigen i Danmark. Layton og hans næstkommanderende løjtnant Paul Ellis ville det anderledes. De flygtede ganske enkelt fra interneringslejren og kom via Sverige og Norge tilbage til England. De 15 kister med de omkomne blev, efter en sørgehøjtidlighed bragt ombord på DFDS skibet S/S VIDAR og sejlet til England. (se billedet forrige side) De øvrige englændere blev frigivet da krigen sluttede. Vraget af E- 13 blev bjærget og bragt ind til holmen. Efter krigen blev vraget ophugget efter aftale med englænderene. Som skoleskib havde VALKYRIEN beholdt sin smukke hvide tropemaling. Den blev der brug for i efteråret Den 8. November 1915 afgik skibet til Dansk Vestindien under kommando af kommandør H. Konow. Det blev et togt med af en meget lang varighed, næsten 2 år, frem til 9. Maj Den 230 mand store besætning fik en central rolle i sidste akt af den danske tropekoloni s historie. Togtet er særdeles godt beskrevet i mange dagbøger og erindringer og da fotografiapparater nu var mere tilgængelige, blev det også særdeles godt dokumenteret. Den danske regering havde længe puslet med tanken om at sælge øerne til højestbydende, men det blev aldrig gennemført. En af de lokale landarbejdere, David Hamilton Jackson organiserede i 1914 til 1915 de sorte landarbejdere, og i 1915 begyndte de at strejke for bedre løn og forhold. De panikslagne plantageejere sendt telegram til regeringen om, at få et krigsskib til øerne for, at dæmpe gemytterne. Især på St. Croix var situationen ved at udvikle sig i alvorlig retning. Først efter overdragelsen af øerne til amerikanerne kunne man begynde at tænke på at sejle hjemad igen. Efter plantageejernes Henri Konow, , dansk søofficer, viceadmiral, chef for flåden Efter det såkaldte Påskekup imod den radikale regering Zahle i april 1920 udnævntes Konow til forsvars- og udenrigsminister i det kortlivede forretningsministerium Liebe. Han tilhørte regeringens hårde kerne, der dels ikke ønskede at forhandle, dels var indstillet på at bruge militær magt, hvis det kom til uroligheder. mening var det nødvendigt at give de sorte en ordentlig overhaling samt at man under ingen omstændigheder skulle forhandle. VALKYRIEN s besætning kom, under det lange ophold, tæt på lokal befolkningen og samfundet. De blev ret hurtigt konfronteret med, at det ikke var et tropeparadis med eksotiske frugter, svajende palmer og dansene sorte, som de var havnet i. Besætningen begyndte at opfatte og forstå den kulturelle kløft imellem befolkningsgrupperne, de var havnet midt i. En slags forståelse med den sorte landarbejder befolkning voksede langsom frem. Dette frembragte samtid en større utilfredshed med skibets officere, som de mente levede i sus og dus med alle deres privilegier. Det lille stykke Danmark der lå for anker ud for Charlotte Amalie var på sin vis, lige så klassedelt som det koloni samfund de var sendt ud til. Foruden de interne skærmydsler, tærede de uvante klimatiske forhold på helbred og tålmodighed. Chefen kommandør Henri Konow måtte i januar 1917 meddele marineministeriet, at besætningen begyndte at gøre et slapt og medtaget indtryk. Det hører med i billedet, at meget af det der foregik, også var i modstrid med hans egne holdninger. Det skulle dog blive meget værre for den stakkels mand, for guvernør Helweg-Larsen forlod pludseligt sin post da salget nærmede sig realiteter. Kommandør Henri Konow måtte således også over- 14 Venneforeningens blad juni 2010

15 Fra VALKYRIENS togt Kadetterne fotograferet efter lastning af kul i Leith. Fra venstre: Larsen, R. S. Steensen, Arendrup, Topsøe- Jensen, skibskatten, H. K. H. (Krp. Frederik) og Mads. tage posten som guvernør, ad interim, og det var ham der ledede overdragelses ceremonien da USA d. 31. Marts 1917 overtog øerne. Herefter var opgaven løst og den 31. Marts 1917 kunne VALKYRIEN endelig forlade øerne. Den 10. Maj kunne han, efter en hurtig rejse over atlanten, endelig ved ankomsten til Holmen, slå stop på maskintelegrafen. Herefter blev skibet oplagt på Holmen, men genrustet for et kadettogt og udlandstogt fra d. 14.maj til d. 18. September Det var på dette så kendte togt de 3 prinser Frederik, Knud og Valdemar var med. Under et ophold i Bordeaux måtte togtet afbrydes for at hente sønderjydske og dermed tidligere tyske krigsfanger i Alexandria. Man måtte stoppe i Gibraltar for at laste ekstra køjer, sengetøj og proviant. I alt 121 sønderjyder blev blev bragt ombord i Alexandria og yderligere 44 i La Valetta på Malta. Skibet var nu fyldt til bristepunktet, så det var hurtig sejlads hele vejen hjem. 28. Oktober gik turen igen til Bordeaux for, at hente 135 sønderjydske krigsfanger der. Den 1. Juni 1921 indgik skibet under Kongeflag i en kongedeling sammen med krydseren HEIMDAL og inspektionsskibet FYL- LA. Rejsen gik til Færøerne, Island og Grønland. Det var til denne rejse at rygesalonen blev monteret agter. Fra Island gik rejsen, for kongefamiliens vedkommende, videre med D.F.D.S s skib S/S ISLAND. De tre eskorteskibe VALKYRIEN, HEIMDAL og FYLLA fik fri manøvre syd om Island og fortsatte herfra til København D. 17. Maj til d. 15.september 1923 stod VALKYRIEN ud på sit sidste togt som skoleskib for kadetter. Efter manøvre i hjemlige farvande gik turen via Falmouth til Tenerifa. Tilbage til Danmark hvor man afsluttede med skydninger ved Tynø og i Køge Bugt. Tilbage i København med ankomst 15. September. Efter kommandostrygning lå VALKYRIEN under Skibsdivisionen til 1. November Udgået af flådens tal 5. Oktober 1923 derefter solgt til ophugning hos Petersen og Albeck i Odense. Ophugningen tilendebragt foråret Dette var så den lakoniske afslutning, på beretningen om det ærefulde, begivenhedsrige og lange liv for det gode skib VAL- KYRIEN. Fotos: Marinens bibliotek og Orlogsmuseet s arkiver. Jens Møller Venneforeningens blad juni

16 Søværnets 500 års jubilæum. F låden fejrer sit 500-års jubilæum tirsdag den 10. august 2010, men i løbet af året bliver der mange andre ting at fejre. For det første havde Hendes Majestæt Dronningen rund fødselsdag den 16. april Dernæst fejrer Flådestation Korsør 50-års jubilæum i maj Så følger alle jubilæumsfestlighederne, som kort beskrives i det følgende. Dernæst fejrer flåden den 4. oktober 2010, 300-årsdagen for slaget i Køge Bugt. Søværnet håber selvfølgelig, at disse begivenheder giver anledning til, at man markerer eller fejrer dem lokalt. Hvorledes markeres flådens jubilæum? Mange af detaljerne er selvfølgelig ikke på plads endnu. På selve jubilæumsdagen, som er tirsdag den 10. august 2010, forventes flåden at udføre paradering for Hendes Majestæt Dronningen, som vil være om bord i kongeskibet DANNEBROG. Det vil finde sted i nærheden af København. I weekenden forinden - den 7. og 8. august 2010 forventes flådens skibe at aflægge besøg i deres respektive adoptionshavne rundt om i landet. Torsdag den 12. august kommer der stort flådebesøg i København. Der forventes deltagelse af mange udenlandske orlogsskibe, og skibene vil blive fordelt over mange forskellige kajstrækninger i byen. Under flådebesøget fra torsdag den 12. til mandag den 16. august 2010 vil der blive afholdt forskellige former for koncerter og andre festligheder nær skibene. Desuden vil der blive arrangeret besøg om bord i nogle af dem. Chefen for Søværnets Operative Kommando vil være vært for en flådekonference i København, hvor et stort antal udenlandske flådechefer vil være repræsenteret. I perio- den fra august til oktober 2010 planlægges havnerundfarter og rundvisninger på de historiske områder på Holmen, hvor deltagerne også vil kunne følge udviklingen i Københavns havn, hvor flåden med sin base og sit værft i mange hundrede år var byens største arbejdsplads. I Frederikshavn arbejder arrangørerne af Tordenskiolddagene på at få besøg af et antal såkaldte replica-skibe, det vil sige nybyggede efterligninger af sejlskibe fra 1600-tallet til 1800-tallet. Måske kan besøget udvides til andre danske havne, hvis økonomien tillader det. Jubilæet vil også blive markeret ved udstillinger, og i løbet af 2009 og 2010 vil der blive udgivet et ret stort antal bøger med relation til flåden. Nogle af bøgerne vil beskrive flådens historie, men Søværnets Operative Kommando har lagt stor vægt på også at bruge lejligheden til at informere om Søværnets virke i nutiden og i fremtiden. Der vil således også komme bøger om søværnets dagligdag i danske farvande, på Færøerne og i Grønland samt om den mere krigsmæssige indsats under fremmede himmelstrøg, hvor Søværnets skibe og personel deltager internationale operationer. Sidst men ikke mindst vil Troels Kløvedal producere et antal TVudsendelser, hver på en times varighed, om flådens historie. Temaet er, at Danmark igennem historien har været en søfartsnation med rige indtægter fra havet og fra søhandel, og at landet har haft en stærk flåde til at beskytte sine vitale interesser. De fem udsendelser vil blive transmitteret af DR TV omkring selve jubilæet, og det bliver nogle udsendelser, man kan glæde sig til. Første udsendelse kommer d. 10 AUG. 16 Venneforeningens blad juni 2010

17 Venneforeningen deltager også. I Venneforeningen fejrer vi også Søværnets Jubilæum. Vi udgiver et flot og udvidet blad, med en masse artikler om Søværnet igennem de 500 år der er gået siden d. 10 august Bladet vil blive på over 100 sider, og vil være på gaden d. 10 august Dette blad vil erstatte det blad der normalt udkommer 1. september. Jubilæumshæftet tilsendes alle Venneforeningens medlemmer. Ekstra eksemplarer kan bestilles via internettet, eller købes i PEDER SKRAM s billetkontor. I anledning af jubilæet Marinehistorisk havnerundfart Alle mandage fra d. 7 JUN til d. 30 AUG Med afgang fra Nyhavn kl Nærmere oplysninger: 1. JUN udsender Post Danmark 5 jubilæumsfrimærker med flådemotiver. Mange bogudgivelser i løbet af jubilæumsåret: 14. JAN Grønlandssejlerne, af Per Herholdt Jensen. Forlaget Nautilus. 29. JAN Admiral Søren Norby, af Niels H. Kragh-Nielsen. Statens Forsvarshistoriske Museum, skrift nr APR Danmarks største søhelte, af Thomas Lyngby, Søren Mentz, Søren Nørby og Jakob Seerup. Gads Forlag. 26. MAJ Dansk Orlogsheraldik, af Hans Christian Bjerg. Statens Forsvarshistoriske Museum. 1. JUN Dansk Orlogshistorie , af Hans Christian Bjerg. Statens Forsvarshistoriske Museum. 4. JUN Landsdækkende avistillæg Danmarks Flåde i 500 år, udgives af Søværnets Operative Kommando i samarbejde med Danmarks Marineforening. 4. OKT Flådens skibe gennem 500 år., af Hans Christian Bjerg. Statens Forsvarshistoriske Museum. Venneforeningens blad juni

18 Her er programmet for begivenhederne omkring Søværnets 500 års jubilæum. AUG 2010 Sted Begivenhed. 5 Det Kongelige Bibliotek Udstilling om Flåden og København i 1700-tallet 7-8 Søværnets enheder besøger adoptionsbyer til til Kl Holmen Københavns Havn Søværnstræf. Sail - Past for Hendes Majestæt dronningen. Holmens Kirke, København Selskabet Tordenskiold - Venner lægger krans ved Søheltens statue. 10 København Gratis adgang til Tivoli, Orlogsmuseet og DFDS Canal Tours, for personel i uniform. 10 Københavns Havn Reception for inviterede gæster på Kongeskibet Dannebrog Københavns Havn Udenlandske enheder ankommer. 14 København Diverse udflugts og sportsarrangementer for besætninger fra sejlende enheder. 14 København Gratis adgang til Tivoli, Orlogsmuseet og DFDS Canal Tours, for personel i uniform til til til til 1700 Københavns Havn Nyholm Søredningsdemonstration ved LYNX helikopter. Fest for Søværnets personel. Holmens Kirke, København Kirkemarch og flådegudstjeneset Københavns Havn Åbent skib, og udstilling på kajen langs danske enheder. 16 Københavns Havn Udenlandske enheder samt DANEX enheder afsejler. 16 Københavns Havn Søværnets Tamburkorps spiller på kajen. 3 SEP Orlogsmuseet Udstilling om Pirater, fribyttere og kapere i danmarkshistorien. 18 Venneforeningens blad juni 2010

19 Faldskærmen. Af Ulrik Wesche. P å patrulje med korvetten BELLONA (Chef OK Poul Garde) i foråret 1975 manglede russerne øjensynligt noget udenfor i missilskydefeltet ved Brystvorten (Brysterort på tysk - Mys Taran på Russisk - nordenden af hvad der engang hed Kurland). Skydefeltet var aflyst langt ud internationalt farvand og vi lå som vanligt nysgerrigt og lurede i kanten af samme felt rimeligt tæt på kysten (indenfor sørettens regler) for at opfange aktivitet uden samtidigt at have for store chancer for at få noget i hovedet selv. Der Korvetten BELLONA (Foto fra orlogsmuseets arkiv) var et rend af fly af typerne Mail og May (NATO betegnelse) hydroaeroplaner (vandflyvere, eller Søluftfartøjer, henholdsvis propel og jet) og det var ikke os de ledte efter Vi havde for længe siden brudt cover, for vi skulle jo også se noget. Det må have været en fredelig patrulje på det tidspunkt for jeg var ikke i O-rummet, men gik brovagt. Pludselig så jeg tilfældigt fra styrbord brovinge noget meget stort, hvid og orangefarvet lige under skibet et par meter nede i havet. jeg slog straks stop - for det var ikke til propelbrug. Vi listede hen til det igen, mens vi prøvede at se ud som om at vi ikke gjorde noget særligt. Vi med et entrédræg og derefter et spil hægtede vi fra styrbord sidedæk hvad der viste sig at være en faldskærm stor nok til at pakke korvetten ind i. Den halede vi stille meget læææænge indtil vi fik fat i ophængningsgrejet, der var af superkvalitet rustfrit stål og det der hang ved. Det var meget tungt og var noget 4-5 meters missillignende - som man ikke kunne være sikker på var ufarligt. Det baksedes ombord under udøvelse af alle kneb til ikke at se for påfaldende ud fra flyverne. Dimsen = den nemme ting parkeredes under styrbord brovinge op ad en lejder under prusten og stønnen, udenfor forvalterens lukaf, idet den var alt for stor til at komme om læ og hvis den havde tænkt sig at ryge i luften skulle den jo heller ikke fordæmpes for meget Hele faldskærmen røg om læ efterhånden, som den hånd over hånd kom om bord. Hvad sådan én kan holde af vand! Af uransagelige årsager blev vi ikke forstyrret i vor virksomhed - og så kunne det jo især være en fælde! Missildimsen tjekkede vi med alt hvad vi havde ombord af elektronisk udstyr - for udsendelser af en hver slags - inkl. intendant Ovesens transistorradio, der før havde vist sig som meget følsom overfor alt muligt i de højere frekvenser. Vi kunne ikke detektere elektroniske udsendelser, mekaniske lyde med stetoskop eller noget som helst. Men flyverne fortsatte eftersøgningen og efterhånden udviste de megen interesse for vor styrbord side, hvor der jo nu lå en presenning og flød. Vi rapporterede fangsten hjem til SOK i Århus og blev kort efter kommanderet til København med det samme. Vi var på slutningen af patruljen, men vi plejede ellers at liste langs med kysten hjem med de store telelinser klar. På Bradbænken stod en lastbil, kraner og blå briller klar og i Værløse stod en amerikansk Hercules med varme motorer. Tingesten viste sig, som jeg erindrer det, at være andet trin af en telemetrisk missilmåldrone til at skyde antiluftmissiler efter, og i familie med de rigtige skarpe missiler. Vi fik en del ros for fangsten, idet den var af meget højere teknisk kvalitet end det man var vant til at se fra den kant - det kunne vi også godt selv se. Grejet var derfor ukendt i vesten på det tidspunkt. Hvordan flyene kunne undgå at se den kæmpe selvlysende faldskærm i ret fladt vand, er mig stadig ubegribeligt Venneforeningens blad juni

20 Bladet SØVÆRNET. S øværnets personaleblad SØVÆRNET, som hidtil er udkommet som en meget flot tryksag fire gange om året, er nu blevet elektronisk. Bladet vil nu kun udkomme i en elektronisk udgave, (e-magasin) og blad nr kom omkring 1 APR. Bladets form er ny - med både tekst, tv, og radioindslag. Det er foreløbig en forsøgsordning som skal gælde to udgaver af bladet, og man vil så til sommer vurdere om ordningen skal være permanent. Indholdet i første blad starter med et video indslag af chefen for SOK Niels Wang hvor han blandt andet kommer ind på: Flådens 500 års jubilæum Forsvarsforliget Debatten om isbrydene ABSALONs deltagelse i NATOs stående maritime styrke. Bladet indeholder blandt andet også en historie med tilknytning til Fregatten PEDER SKRAM, hvor viceadmiral Jørgen Bork i tre radioindslag fortæller om oplevelser i fregatten: Det var meget tæt på. Denne sætning bruger viceadmiral Jørgen Bork mange gange, når han fortæller om sin tid som chef på PEDER SKRAM fra 1975 til Venneforeningens blad juni 2010

Danske Orlogsskibe 1870-1943

Danske Orlogsskibe 1870-1943 Danske Orlogsskibe 1870-1943 2004 M a r i n e k a l e n d e r Panserskibet HELGOLAND 1878-1907 Mønstring på dækket af Panserbatteriet HELGOLAND Panserbatteriet, der blev søsat på 14-årsdagen for den danske

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

KFUM-Spejderne i Kølstrup Q1 2011

KFUM-Spejderne i Kølstrup Q1 2011 KFUM-Spejderne i Kølstrup Q1 2011 7. Feb Bæver: Troen på? Ulve: Fuldmånemøde 14. Feb Bålhygge 21. Feb Spejderfri 28. Feb Bæver: Kims Ulve: Kort og godt 28. Feb Ordinært gruppemøde Junior/Trop hjælper med

Læs mere

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Velkommen DANSKE TORDENSKIOLD-VENNER. 22. ordinære generalforsamling 13. marts 2013

Velkommen DANSKE TORDENSKIOLD-VENNER. 22. ordinære generalforsamling 13. marts 2013 Velkommen DANSKE TORDENSKIOLD-VENNER 22. ordinære generalforsamling 13. marts 2013 Aftenens program Velkomst 22. ordinære generalforsamling Arktisk sikkerhed en ligning med mange ubekendte v/ Chefen for

Læs mere

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Det var en bidende kold dag med stiv kuling og varsel om sne ( som dog ikke kom). Regentparret havde meldt sin ankomst for at deltage i markeringen for 200-års dagen

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT,

KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT, HISTORIEDETEKTIVEN: TEMA: KANONBÅDSKRIGEN KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT, KAPERE OG KANONBÅDE 1807-1814 Historiedetektiven i Nyborg. Tema: Kanonbådskrigen i Storebælt Tekst om Kanonbådskrigen

Læs mere

36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge

36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge 36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge Den traditionsrige sejlads, Fyn Rundt for bevaringsværdige Sejlskibe løber af stabelen i næste uge. Med de sidste tilmeldinger er Fyn Rundt nu oppe på 36

Læs mere

Juni-Juli 2008 Ry Skovmus

Juni-Juli 2008 Ry Skovmus Juni-Juli 2008 Ry Skovmus Hallo Skovmus, så er det forår, kan I mærke at det kribler og krabler. Snart kan man bade uden at få lungebetændelse. Komme ud i teltene, og tænde bål, og side og hygge medens

Læs mere

Information om jubilæumsåret 2015 I anledning af

Information om jubilæumsåret 2015 I anledning af I anledning af Tordenskiold har 325 års fødselsdag Selskabet har 50 års jubilæum Besluttede vi på generalforsamlingen i 2013, at det skulle fejres Jubilæumskomité og interessenter DT-Vs Bestyrelse Lars

Læs mere

Historien om. Ketting kirkes skib: Norske Løve

Historien om. Ketting kirkes skib: Norske Løve Historien om Ketting kirkes skib: Norske Løve 2 Det gamle skib var meget misserabel efter omkring 220 års tjeneste i Ketting Kirke + 25 år på kirkeloftet. Foto: Jens Markussen Foto: Jens Markussen Foto:

Læs mere

Referat fra generalforsamling Onsdag d.16/2 kl. 19.00 på Værftet

Referat fra generalforsamling Onsdag d.16/2 kl. 19.00 på Værftet Referat fra generalforsamling Onsdag d.16/2 kl. 19.00 på Værftet Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning. 3. Uddannelsesudvalgets beretning. 4. Fremlæggelse af regnskab. 5. Behandling af

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 2 September 2014

NYHEDSBREV NR. 2 September 2014 NYHEDSBREV NR. 2 September 2014 Indhold Sommeren er forbi efteråret venter Beretning fra HUMMER-dagene i august Nyt om etablering af HUMMER-organisationen Formanden har ordet for en kort bemærkning Tur

Læs mere

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden.

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden. FACITLISTE At sætte tegn, side 17 A. Det regner(,) så jeg går hjem nu. B. Jeg går hjem nu(,) fordi det regner. C. Fordi det regnede, gad vi ikke mere. D. Vi løb(,) da regnen begyndte. E. Vil du ringe(,)

Læs mere

Hilsen fra redaktionen

Hilsen fra redaktionen NYHEDSBLADET - for Klingstrupvænget & Rødegårdsvej Hilsen fra redaktionen Kære beboer, Du sidder nu med årets første udgave af vores nyhedsblad; rigtig mange gange velkommen. I dette nyhedsblad skal vi

Læs mere

Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til

Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til SKIBET er en såkaldt galease, det vil sige det har to master, hvor den agterste er kortere end stormasten. Var det omvendt, ville SKIBET være en

Læs mere

E.13s forlis i 1915. Søren Nørby. I gemmerne på Marinens Bibliotek har jeg fundet to meget interessante øjenvidneberetninger

E.13s forlis i 1915. Søren Nørby. I gemmerne på Marinens Bibliotek har jeg fundet to meget interessante øjenvidneberetninger E.13s forlis i 1915 Søren Nørby Under Første Verdenskrig nærmere bestemt natten mellem den 18. og 19. august 1915 - strandede den britiske ubåd E.13 nær Saltholm. Næste morgen blev E.13 selv om den befandt

Læs mere

MED KONGESKIBET. Årgang: 18 Juni 1/2012. DANNEBROGSFORENINGEN Det Gule Palæ, Amaliegade 18, 1256 København K

MED KONGESKIBET. Årgang: 18 Juni 1/2012. DANNEBROGSFORENINGEN Det Gule Palæ, Amaliegade 18, 1256 København K MED KONGESKIBET Årgang: 18 Juni 1/2012 DANNEBROGSFORENINGEN Det Gule Palæ, Amaliegade 18, 1256 København K DANNEBROGSFORENINGEN Adresse: * Jagtkaptajnen * Det Gule Palæ 18 * 1256 København K. Formand:

Læs mere

Eksplosionen i Flensborg 14. juni Ødelæggelsen af de fire danske torpedobåde af Dragen- og Glenten-klassen.

Eksplosionen i Flensborg 14. juni Ødelæggelsen af de fire danske torpedobåde af Dragen- og Glenten-klassen. Eksplosionen i Flensborg 14. juni 1945 - Ødelæggelsen af de fire danske torpedobåde af Dragen- og Glenten-klassen. Marinehistorisk Tidsskrift nr, 4, november 2002, bragte en artikel af undertegnede, der

Læs mere

MARINETELEGRAFEN. Medlemsblad for Marstal Marineforening JANUAR OG APRIL KVARTAL

MARINETELEGRAFEN. Medlemsblad for Marstal Marineforening JANUAR OG APRIL KVARTAL MARINETELEGRAFEN Medlemsblad for Marstal Marineforening JANUAR OG APRIL KVARTAL Nr. 28 2009 Opråberen!!! Har du fået overrakt dit medlemsemblem? Vi har stadigvæk nogen medlemsemblemer liggende, som det

Læs mere

Nyhedsbrev oktober 2014

Nyhedsbrev oktober 2014 Kære medlemmer: Nyhedsbrev oktober 2014 Kastellets 350 års dag fejres: Lørdag den 1. november fra klokken 12.00 til 16.00. Læs det store program for dagen i dette Nyhedsbrev. Generalforsamlingen den 9.

Læs mere

Tekst til Zeppelin foredrag:

Tekst til Zeppelin foredrag: Page 1 of 9 Besøg på Page 2 of 9 ZEPPELIN MUSEUM Tønder En smagsprøve på hvad der venter FRISKAREN i september 2005: Tønder husede i tiden 1914-1918 en af det tyske kejserriges store luftskibsbaser Marine

Læs mere

Jubilæet er vel overstået, så nu er vi godt i gang med (som nogle af deltagerne bemærkede) de næste 50 år.

Jubilæet er vel overstået, så nu er vi godt i gang med (som nogle af deltagerne bemærkede) de næste 50 år. 50 års jubilæum Jubilæet er vel overstået, så nu er vi godt i gang med (som nogle af deltagerne bemærkede) de næste 50 år. 50 år er meget lang tid at skulle forholde sig til, og samfundet vil sandsynligvis

Læs mere

Beringsminde-Nyt www.beringsminde.dk

Beringsminde-Nyt www.beringsminde.dk Beringsminde-Nyt www.beringsminde.dk 36. årgang nr. 3 December 2012 Vinterudgave Referat fra generalforsamlingen er at finde på foreningens hjemmeside www.beringsminde.dk. Det bli r måske hurtigt en kold

Læs mere

Til Middelhavet efter krigsfanger Krydseren Valkyriens togt juli september 1919

Til Middelhavet efter krigsfanger Krydseren Valkyriens togt juli september 1919 Til Middelhavet efter krigsfanger Krydseren Valkyriens togt juli september 1919 Af Søren Nørby, cand. mag. Under 1. Verdenskrig endte en række af indbyggerne i det Sønderjylland, som Danmark havde tabt

Læs mere

10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014. - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden

10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014. - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden Side 1 af 11 10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014 - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden Side 2 af 11 Wotan Vraget Wotan kan dykkes

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid.

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

Det er altid spændende om ens bagage er kommet med fra Paris. Vores var der heldigvis, alle 4 og nu kunne vi så bevæge os hen til tolden.

Det er altid spændende om ens bagage er kommet med fra Paris. Vores var der heldigvis, alle 4 og nu kunne vi så bevæge os hen til tolden. Vores sidste rejse startede den 8. sept. 2016. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi gerne ville undgå komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

BØLGEBRYDEREN. 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2016. Læs inde i bladet:

BØLGEBRYDEREN. 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2016. Læs inde i bladet: BØLGEBRYDEREN 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2016 Læs inde i bladet: INVITATION TIL GENERALFORSAMLING SØREDNING I SVERIGE OG DANMARK ÅRETS ARRANGEMENTER 1 SØRUP HAVNS BÅDELAV Lindevej

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 4, 2015. Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden.

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 4, 2015. Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden. Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden. Bestyrelsen håber at Hermods medlemmer vil benytte sig af muligheden for at være med til at fylde

Læs mere

SELANDIA ved søsætningen i efteråret 1911 ved Refshaleøen.

SELANDIA ved søsætningen i efteråret 1911 ved Refshaleøen. SELANDIA ved søsætningen i efteråret 1911 ved Refshaleøen. SELANDIA 1912 Da Selandia sattes ind i Skibenes Række, sejrede det fuldkomment, mere overlegent og mere varigt end noget andet Skib. Det blev

Læs mere

SMÅNYT. Kalenderen. 36. ÅRGANG NR. 3 Oktober 2014. Registrering I anden halvdel af 2014 mødes vi følgende aftener kl.19.

SMÅNYT. Kalenderen. 36. ÅRGANG NR. 3 Oktober 2014. Registrering I anden halvdel af 2014 mødes vi følgende aftener kl.19. Adresselabels 12 Kalenderen ISSN 1602 9577 1 Den 26. oktober kl. 13.30 Tur til Københavns Rådhus Sted: Foran Københavns Rådhus (Rådhuspladsen) Den 13. november kl. 19.30 Foredrag om Rakkerne Ved Mette

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Accent Bladet Bladet for danske Accent 26 sejlere Januar 2013. DEN279 Von til onsdagssejlads i Roskilde 16. maj 2012

Accent Bladet Bladet for danske Accent 26 sejlere Januar 2013. DEN279 Von til onsdagssejlads i Roskilde 16. maj 2012 Accent Bladet Bladet for danske Accent 26 sejlere Januar 2013 DEN279 Von til onsdagssejlads i Roskilde 16. maj 2012 Billede taget og udlånt af Sejlfoto.dk Besøg Dansk Accent Klub på internettet www.accent26.dk

Læs mere

Fyns Militærhistoriske Samling Kragsbjerggård Kragsbjergvej Odense M

Fyns Militærhistoriske Samling Kragsbjerggård Kragsbjergvej Odense M Februar 2013 Fyns Militærhistoriske Samlings generalforsamling d. 19. februar 2013 på Dannevirke Formanden Johannes Lollesgaard bød velkommen til årets ordinære generalforsamling. Formanden fortsatte med

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Region Hovedstaden Årsberetning 2011. Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Regionsårsmødet i kreds Vestegnen fredag den 23. marts 2012. Så har Region Hovedstaden været i gang

Læs mere

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973

Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973 Rantzausminde Bådelaug Stiftet 1973 September 2004 Rantzausminde Bådelaug s bestyrelse. Formand: Jens Ejner Petersen, Stenbukken 64B Tlf. 62 20 93 07 Mobil. 20 98 93 07 Næstformand & Bladudvalg: Leif Sølvason,

Læs mere

PG-Nord. Nyhedsbrev. December

PG-Nord. Nyhedsbrev. December PG-Nord Nyhedsbrev 1999 December Bestyrelsen for PG-Nord Formand: Næstformand: Sekretær: Kasserer: Chefinst.: Klubinst.: Christian Wahl Hvidkildevej 28 C 9220 Aalborg Øst tlf: 22176170 mail: 970226@udd.aalsem.dk

Læs mere

Kommentar til flytningen af Gunnar Thorson og Mette Miljø til Frederikshavn.

Kommentar til flytningen af Gunnar Thorson og Mette Miljø til Frederikshavn. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 356 Offentligt OMTRYK Kommentar til flytningen af Gunnar Thorson og Mette Miljø til Frederikshavn. Jeg er premierløjtnant og chef for Miljøfartøjet Marie

Læs mere

DANSK VINDØ KLUB. NR. 8 Januar 2004. Vindøtræf i Fåborg

DANSK VINDØ KLUB. NR. 8 Januar 2004. Vindøtræf i Fåborg DANSK VINDØ KLUB NR. 8 Januar 2004 Vindøtræf i Fåborg DANSK VINDØ KLUB NR. 7 December 2002 rigtig mange kom sejlende til. Vi FORMANDEN HAR havde vejret med os, hvilket gav os en pragtfuld grillaften ned

Læs mere

Struer jernbaneklub. Januar Mh 304 ved Struer MR center vest d samt formanden Egon.

Struer jernbaneklub. Januar Mh 304 ved Struer MR center vest d samt formanden Egon. Struer jernbaneklub Januar 2005 Mh 304 ved Struer MR center vest d.2004-09-18 samt formanden Egon. Bestyrelsen: Formand: Egon Petersen 97407433 Kasserer: Erik Linaa 97840687 Bestyrelsesmedlemmer: Kim Hansen

Læs mere

Velkommen DANSKE TORDENSKIOLD-VENNER. 23. ordinære generalforsamling 19. marts 2014

Velkommen DANSKE TORDENSKIOLD-VENNER. 23. ordinære generalforsamling 19. marts 2014 Velkommen DANSKE TORDENSKIOLD-VENNER 23. ordinære generalforsamling 19. marts 2014 Aftenens program Velkomst 23. ordinære generalforsamling Tordenskiold som dansk erindringssted fra 1940 2000 v/bue Kindtler-Nielsen,

Læs mere

Nyhedsbrev februar 2015

Nyhedsbrev februar 2015 Nyhedsbrev februar 2015 Kære medlemmer Kastellets 350 år blev fejret efter alle kunstens regler den 1. november 2014 med opvisninger, gardehusarer, musik, rundvisninger, og Slaget på Kirkepladsen, men

Læs mere

26. Årgang. Maj Juni Juli. Fødselsdage: Maj. Tillykke. Tillykke. Juni. Juli. Anne Sofie 14.07

26. Årgang. Maj Juni Juli. Fødselsdage: Maj. Tillykke. Tillykke. Juni. Juli. Anne Sofie 14.07 26 Årgang 2010 Maj Juni Juli Fødselsdage: Maj Heidi Kasper Nicholai Anders D 0605 1305 1405 2405 Juni Jørn Christian Anders R Tobias Sebastian 1206 1406 1606 2306 2706 Juli Kristian 1207 Anne Sofie 1407

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Nyheder fra Arli nr. 3.

Nyheder fra Arli nr. 3. Nyheder fra Arli nr. 3. Lørdag morgen afsted fra Liege til Huy ca. 35 km og 2 sluser. Vi får en fin plads i Yacht Club De Huy lige i udkanten af byen. Vi er nu på vej op i Ardennerne, hvilket turen bærer

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere

Bevar de gamle skibe i Danmark

Bevar de gamle skibe i Danmark Bevar de gamle skibe i Danmark Idéen til TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN opstod i pinsen 1971 i Roskilde, hvor 27 ældre træskibe lå i havnen i anledning af Vikingeskibshallens udstilling Under sejl på ny. Her

Læs mere

Tilbage i SSSR. St. Petersburg - Moskva 8 dage / 7 nætter

Tilbage i SSSR. St. Petersburg - Moskva 8 dage / 7 nætter Tilbage i SSSR St. Petersburg - Moskva 8 dage / 7 nætter DAG 1.. Ankomst i St. Petersborg. Transfer til hotel. Check-in. DAG 2.. Morgenmad på hotellet. På denne dag vi vil gerne invitere dig til byrundtur.

Læs mere

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Hovedmålet med vores tur i Dovrefjell var at komme op på toppen af Snøhetta. Snøhetta er et af Norges højeste bjerge 2286 m.o.h. kun ca. 200 meter lavere end det højeste

Læs mere

Tur til Gilleleje Flugzeugbau I/G. Af Poul Rosenbeck

Tur til Gilleleje Flugzeugbau I/G. Af Poul Rosenbeck Tur til Gilleleje Flugzeugbau I/G. Af Poul Rosenbeck Fredag aften kort efter aftensmaden startede vi mod Gilleleje, hvor vi skulle besøge Gilleleje Flugzeugbau I/G. Harly havde fået en aftale i stand med

Læs mere

Referat fra Points generalforsamling 21. april 2016

Referat fra Points generalforsamling 21. april 2016 Referat fra Points generalforsamling 21. april 2016 Startet kl. 20.25 afsluttet kl. 21.10. Der var 21 medlemmer der deltog, inklusiv medlemmerne i bestyrelsen. Valg af dirigent Per Larsen Beretninger Formand

Læs mere

Alle der ønsker at deltage på den censurerede del af festivalen, både ind- og udenlandske kunstnere, skal:

Alle der ønsker at deltage på den censurerede del af festivalen, både ind- og udenlandske kunstnere, skal: Vil du være en del af International Art Festival 2013? Send ind til censurering nu. Vores mål er at arrangerer en årligt tilbagevendende kunstfestival med internationalt tilsnit. I 2011 gennemførte vi

Læs mere

Seniorer i HK MidtVest. Herning og Ikast-Brande kommuner. Program for 2. halvår 2015

Seniorer i HK MidtVest. Herning og Ikast-Brande kommuner. Program for 2. halvår 2015 Seniorer i HK MidtVest Herning og Ikast-Brande kommuner Program for 2. halvår 2015 Bestyrellsen i HK MiidtVest Seniiorer Herniing og IIkast--Brande kommuner Formand Birgit H. Nielsen Ravelsvej 5 7400 Herning

Læs mere

Reportage sponsorer. DM4 Vejle.

Reportage sponsorer. DM4 Vejle. Reportage sponsorer. DM4 Vejle. Vejret viste sig fra sin pæneste side ved DM4 i Vejle, den første weekend i August. Banen i Vejle har et godt layout og er en fornøjelse at køre på. Desværre har de ingen

Læs mere

FORENINGEN FOR POLITIETS BEREDSKABS-ORDENSKORPS Nordsjællands Politikreds 3000 Helsingør

FORENINGEN FOR POLITIETS BEREDSKABS-ORDENSKORPS Nordsjællands Politikreds 3000 Helsingør FORENINGEN FOR POLITIETS BEREDSKABS-ORDENSKORPS Nordsjællands Politikreds 3000 Helsingør Referat af bestyrelsesmøde afholdt den 16. august 2012 kl. 19.00 hos Søren Simonsen, Engerødvej 13, 3200 Helsinge.

Læs mere

Beredskabsbunkeren i Bernstorffsparken

Beredskabsbunkeren i Bernstorffsparken 14. årgang Kære Venner af Fortet Dette FORTNYT er en udgave med forskellige praktiske informationer til medlemmerne; først og fremmest invitationen til udflugten til Beredsskabsbunkeren i Bernstorffparken.

Læs mere

September 2010 11. Årgang Nr. 3

September 2010 11. Årgang Nr. 3 September 2010 11. Årgang Nr. 3 www.marna.dk Formanden har ordet Per Thomsen Hej allesammen i foreningen Marna.Sejlsæsonen er ved at gå på held og vi har sidste Mandagssejlads d. 25 okt. kl. 1830. Når

Læs mere

DK Finskyttehold fik flot 4. plads ved 13 Annual International Sniper Competition i USA

DK Finskyttehold fik flot 4. plads ved 13 Annual International Sniper Competition i USA DK Finskyttehold fik flot 4. plads ved 13 Annual International Sniper Competition i USA I uge 38/2013 var alle finskytterne samlet i Jylland til DM for finskytter. Konkurrencen foregik i Tranum skydeterræn,

Læs mere

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes. Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig

Læs mere

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016 3.-4. klasse: Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar (40 spørgsmål) Barndom 1) Hvornår levede Christian 4.? Han lever endnu For 400 år siden* For 1500 år siden 2) Hvorfor havde Frederik 2.,

Læs mere

SPORDEX 2000 Et togt med missiltorpedobåden Sehested.

SPORDEX 2000 Et togt med missiltorpedobåden Sehested. SPORDEX 2000 Et togt med missiltorpedobåden Sehested. Farvel til Willemoes-klassen Af Søren Nørby & Anders Olsen. Siden slutningen af det 19. århundrede har torpedobåde spillet en vigtig rolle i den danske

Læs mere

NYHEDSBREV nr. 1 - Januar 2015

NYHEDSBREV nr. 1 - Januar 2015 NYHEDSBREV nr. 1 - Januar 2015 INDHOLD Christian Lemée med sidste nyt og ønsker om godt nytår Medlemsbesøg på Orlogsmuseet Donationer fra ANKERET og AL-Fonden Kyndelmisseaften 6. februar i Gule Hal Kommende

Læs mere

Skorstenen fra M/S ENGLAND med DFDS' karakteristiske skorstensmærke. Det røde bånd på sort baggrund blev brugt i de første 100 år frem til 1967, da

Skorstenen fra M/S ENGLAND med DFDS' karakteristiske skorstensmærke. Det røde bånd på sort baggrund blev brugt i de første 100 år frem til 1967, da DFDS 1937-1970 Da Det Forenede Dampskibs Selskab, forkortet DFDS, blev stiftet i 1866, var ambitionen at samle dampskibe i datidens indenrigsfart med passagerer og stykgods, og dampskibe der især sejlede

Læs mere

Nyhedsbrev december 2014.

Nyhedsbrev december 2014. Nyhedsbrev december 2014. Formandens klumme Æ bådslæw. Bådbyggeriet på Mythuegård. Aktiviteter. Formandens klumme. Sikke en Sommer 2014 har budt på. Fantastisk vejr, Ikke mindst under Tall ships, hvor

Læs mere

År 2013 den 9. februar kl. 11.00 afholdtes generalforsamling i Marstal Marineforening.

År 2013 den 9. februar kl. 11.00 afholdtes generalforsamling i Marstal Marineforening. År 2013 den 9. februar kl. 11.00 afholdtes generalforsamling i Marstal Marineforening. Sted: Marinehuset, Strandstræde 47 a, Marstal 50 stemmeberettigede medlemmer var mødt, hvilket svarer til 25 %. Inden

Læs mere

Foråret 2016. Titel: Tidlig morgendis i panorama Dorte Lorenzen Johnsen

Foråret 2016. Titel: Tidlig morgendis i panorama Dorte Lorenzen Johnsen Program Foråret 2016 for Titel: Tidlig morgendis i panorama Dorte Lorenzen Johnsen Kontakt oplysninger Formand Børge K. Lund Egemosen 3 6200 Aabenraa Tel. 3162 8272 bkl@aabenraafotoklub.dk Næstformand

Læs mere

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,

Læs mere

Bus IMANTA Riga Letland Foto JEN

Bus IMANTA Riga Letland Foto JEN Bus IMANTA Riga Letland Historien om tøjindsamling og Bus til Letland Et tilbageblik den 13. januar 1995. For 20 år siden sendte Århus Sporveje en Gammel bus fyldt med uniformer til Riga i Letland, modtageren

Læs mere

DANSKE TORDENSKIOLD-VENNER Velkommen. til Jubilæumsåret 2015

DANSKE TORDENSKIOLD-VENNER Velkommen. til Jubilæumsåret 2015 DANSKE TORDENSKIOLD-VENNER Velkommen til Jubilæumsåret 2015 Selskabet har 3 årlige arrangementer Alle afsluttes med skafning og skipperskrøner En generalforsamling om foråret som regel med et foredrag

Læs mere

ANNONCEFORMATER OG SPECIFIKATIONER

ANNONCEFORMATER OG SPECIFIKATIONER MEDIEINFORMATION 2015 ANNONCEFORMATER OG SPECIFIKATIONER MEDIEINFORMATION 2015 H-D Journalen er medlemsmagasin for medlemmerne af Harley- Davidson Club of Denmark. Klubben består af ca. 6.400 medlemmer

Læs mere

Truslerne. Udgangspunktet. Klargøringen

Truslerne. Udgangspunktet. Klargøringen Truslerne Udgangspunktet Klargøringen 1 Truslerne: Kupangreb mod havnen før stormagtskrig, dvs. i fredstid: Blev analyseret i detaljer i begyndelsen af århundredet af premierløjtnant Henri Wenck for et

Læs mere

BØLGEBRYDEREN. 24. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 3/2013. Læs inde i bladet:

BØLGEBRYDEREN. 24. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 3/2013. Læs inde i bladet: BØLGEBRYDEREN 24. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 3/2013 Læs inde i bladet: SØRUP HAVNS BÅDELAV I TV SE ÅRETS ARRANGEMENTSKALENDER RENOVERING AF YDERMOLEN SÆTTES IGANG 1 SØRUP HAVNS BÅDELAV

Læs mere

BØLGEBRYDEREN. 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 2/2014. Læs inde i bladet:

BØLGEBRYDEREN. 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 2/2014. Læs inde i bladet: BØLGEBRYDEREN 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 2/2014 Læs inde i bladet: FORMANDENS BERETNING FORTØJNINGSMETODER I DEN NYE HAVN RENOVERING AF YDERMOLEN ER AFSLUTTET 1 SØRUP HAVNS BÅDELAV

Læs mere

Udklipsark - Danske fly, cirka 1935, Del I

Udklipsark - Danske fly, cirka 1935, Del I Udklipsark - Danske fly, cirka 1935, Del I Indledning Jeg har været heldig at låne at par motiver af danske fly, der hidrører fra tilsyneladende to forskellige udklipsark fra 1930 erne. De kan således

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 ved generalforsamling tirsdag 29. april 2014 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. Det er dejligt at se så mange er mødt op, jeg tænker det er fordi der er mange der

Læs mere

OZ9HBO EDR Holstebro Experimenterende Danske Radioamatører. 14. Årgang Nr. 1 AKTIVITETSPLAN 1. Kvartal 2004

OZ9HBO EDR Holstebro Experimenterende Danske Radioamatører. 14. Årgang Nr. 1 AKTIVITETSPLAN 1. Kvartal 2004 OZ9HBO EDR Holstebro Experimenterende Danske Radioamatører 14. Årgang Nr. 1 AKTIVITETSPLAN 1. Kvartal 2004 Indhold Information 2 Leder 3 Forsidebilledet 4 Ny bestyrelse 4 Campingvogn 5 Hjemmesiden 5 Fordrag

Læs mere

Udflugt med dampfærgen Skjelskør og besøg på Jægerspris Slot tirsdag den 19. maj 2015

Udflugt med dampfærgen Skjelskør og besøg på Jægerspris Slot tirsdag den 19. maj 2015 Udflugt med dampfærgen Skjelskør og besøg på Jægerspris Slot tirsdag den 19. maj 2015 Kære senior DHI Seniorklub indbyder til en forårstur med dampfærgen S/S Skjelskør på Roskilde Fjord og efterfølgende

Læs mere

Agdrup Posten. Kolonihaveforeningen Agdrupparken. Blad nr. 1 April 2014

Agdrup Posten. Kolonihaveforeningen Agdrupparken. Blad nr. 1 April 2014 Agdrup Posten Kolonihaveforeningen Agdrupparken Blad nr. 1 April 2014 OBS! Der tages Agdrup forbehold Posten for trykfejl! Oplag 100 stk. Kontorets åbningstid Se aktivitetskalenderen Hjemmeside www.agdrupparken.dk

Læs mere

Indtrykket af det nye vicevært firma er meget positivt, så vi håber, at det kommer til at holde, så forholdene bliver lidt mere stabile igen.

Indtrykket af det nye vicevært firma er meget positivt, så vi håber, at det kommer til at holde, så forholdene bliver lidt mere stabile igen. 26. november 2015 For ikke at skabe forvirring har vi afventet et bebudet nyhedsbrev fra andelsbestyrelsen, men det lader vente på sig, så vi synes ikke vi kan vente længere med at informere jer lidt om,

Læs mere

Velkommen i Odense Roklubs ungdomsafdeling. www.odense-roklub.dk

Velkommen i Odense Roklubs ungdomsafdeling. www.odense-roklub.dk Velkommen i Odense Roklubs ungdomsafdeling www.odense-roklub.dk Velkommen i Odense Roklub Vi er rigtig glade for, at du vil være medlem af Odense Roklub. Vi håber, at du vil synes at Odense Roklub er et

Læs mere

Allinge-Sandvig Byforenings Bestyrelse.

Allinge-Sandvig Byforenings Bestyrelse. Allinge-Sandvig Byforenings Bestyrelse. Formand: Anders Koefoed Larsen, Kampeløkken 9, 3770 Allinge, tlf. 56 48 06 17, e-mail: akl@vip.cybercity.dk Næstformand: Richardt Bendtsen, Pilegade 22, 3770 Allinge,

Læs mere

Med Trygjollen på tur til Bornholm

Med Trygjollen på tur til Bornholm Med Trygjollen på tur til Bornholm Af Tina Rasmussen I forbindelse med sit frivillige arbejde har formanden for Trygjollen, Flemming Jensen, ofte været i kontakt med MOCS (Maritimt Overvågning Center Syd).

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

Der indkaldes hermed til generalforsamling i Dansk XL CC

Der indkaldes hermed til generalforsamling i Dansk XL CC FORTY INFO? --- generalforsamling Medlem af Dansk Cricket-Forbund siden 1963 Kære medlem af Dansk XL Cricket Club 17.september 2015 Der indkaldes hermed til generalforsamling i Dansk XL CC lørdag den 10.oktober

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

K L U B N Y T MEDLEMSBLAD FOR ODENSE YACHTKLUB. NR. 2 - MAJ 2016

K L U B N Y T MEDLEMSBLAD FOR ODENSE YACHTKLUB. NR. 2 - MAJ 2016 K L U B N Y T MEDLEMSBLAD FOR ODENSE YACHTKLUB. NR. 2 - MAJ 2016 9. 20. 19. 2. 9. & 10. 23. & 24. 7. & 8. 15. & 16. 4. 23. KLUBKALENDER: JANUAR 2016 Nytårskur. FEBRUAR 2016 Bestyrelsesmøde. MARTS 2016

Læs mere

En lille hurtig tur til Sverige/Norge.

En lille hurtig tur til Sverige/Norge. En lille hurtig tur til Sverige/Norge. Midt på sommeren var vi nogle stykke GTC er som havde et lille kaffemøde (har vi engang i måneden). Og samtalen er meget righoldig og et af emnerne landede pludselig

Læs mere

Januar 2006. Medlemsblad for

Januar 2006. Medlemsblad for Januar 2006. Medlemsblad for Allinge-Sandvig Byforenings Bestyrelse. Formand: Anders Koefoed Larsen, Kampeløkken 9, 3770 Allinge, tlf. 56 48 06 17, e-mail: akl@vip.cybercity.dk Næstformand: Richardt Bendtsen,

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere