Nr. 2 juni årgang

Transkript

1 Nr. 2 juni årgang Venneforeningens blad juni

2 Chefredaktør og ansvarshavende: Kommandørkaptajn Leif Rostgaard Sørensen Redaktion: Peter Lindstrøm og Jens Møller. Grafisk konsulent: Finn Hillmose. Venneforeningen s blad Eftertryk er tilladt med tydelig kildeangivelse. ISSN: Fregatten PEDER SKRAM s Venner: info@pederskramsvenner.dk Kontor: Elefanten, Nyholm, 1439 København K. Bank: reg. Nr.: 9570 konto: Sekretærer: Erik Nygaard og Adam Pomykala. kontor@pederskramsvenner.dk Bestyrelse: Formand: Kommandørkaptajn Leif Rostgaard Sørensen Tlf formand@pederskramsvenner.dk Bestyrelsesmedlemmer: Peter Lindstrøm Tlf redaktion@pederskramsvenner.dk Jens Møller jytte.jens.moeller@gmail.com Adam Pomykala Sekretær Fregattens adresse: Fregatten PEDER SKRAM Elefanten 2, Nyholm, 1439 København K info@pederskram.dk Telefoner: Fregatten: Henvendelse om særarrangementer kan ske på info@pederskram.dk Eller på telefon , hverdage mellem 1000 og Næstformand: Seniorsergent L. O. Nielsen l.o.nielsen@ofir.dk Webmail: @mil.dk Tlf Kasserer: Kaptajnløjtnant Børge Raasthøj Tlf kasserer@pederskramsvenner.dk Suppleanter: Kurt Terkelsen kurts@mail.tele.dk Erik Nygaard Sekretær nygaard_66@msn.com Radiodivisionen OZ1RDN: oz1rdn@pederskramsvenner.dk Leder: Kaj Nielsen OZ9AC ozniac@jubii.dk 2 Venneforeningens blad juni 2010

3 Redaktionelt Indhold: S å blev det sommer igen, selv om det i skrivende stund (12. MAJ) er regnvejr, og ca. 6 grader uden for. Samtidig med at dette blad er på gaden, starter besøgssæsonen på PEDER SKRAM, det bliver en lang sommerperiode helt frem til d. 5. SEP, med forhåbentlig rigtigt mange besøgene, ikke mindst i forbindelse med Søværnets 500 års jubilæum d. 10 AUG. Du kan læse et udførligt program for jubilæet fra side 16. Vi på redaktionen, har også arbejdet rigtigt hårdt på bladets næste nummer, der udkommer på jubilæumsdagen. Vi glæder os meget til at præsentere et flot blad på over 100 sider, med en masse læseværdige artikler, om Søværnets historie gennem 500 år. I dette blad har Jens Møller gjort det igen, denne gang med en interessant historie om krydserkorvetten VALKYRIEN, der i sin lange levetid på 35 år deltog i mange historiske togter på samtlige de store verdenshave. God fornøjelse med bladet. På redaktionens vegne Peter Lindstrøm redaktion@pederskramsvenner.dk 3. Redaktionelt. 4. Formanden har ordet. 5. Hilsen fra Fonden Krydserkorvetten VALKYRIEN Søværnets jubilæum. 19. Faldskærmen Bladet SØVÆRNET Nyt fra teknisk team. 24. Nyt fra Radiodivisionen. 25. Fra kontoret. 26. Åbningstider og priser. 26. Generalforsamling 2010 Forsiden: I anledning af Hendes Majestæt Dronningens fødselsdag d. 16 APR var alle flag hejst på fregatten. Foto: Blad nr. Deadline Udkommer OBS! 1. maj august november 2010 december februar 2011 marts maj 2011 juni 2011 Venneforeningens blad juni

4 Formanden har ordet D en 1. juni indledte PEDER SKRAM sommerens åbningsperiode, der som bekendt er udvidet til at vare frem til den 5. september. Kustodevagten er nu på plads, men det har kostet bestyrelsens kustodekoordinator en del vanskeligheder at skaffe den fornødne bemanding. Bestyrelsen efterlyser derfor fortsat flere medlemmer, som vil virke som kustoder om bord i PEDER SKRAM i fregattens åbningsperioder. Send en mail eller ring og hør nærmere. Ved Fondens Repræsentantskabs årlige møde fredag den 23. april noterede bestyrelsens formand, kontreadmiral Niels Mejdal, at det samlede besøgstal i 2009 blev 7.520, det hidtil højeste antal. Der har blandt andet været en stigning i særarrangementer og rundvisninger. Mejdal udtrykte sin anerkendelse af Teknisk Team, der udover Teknisk Leder består af frivillige fra Venneforeningens medlemskreds. Holdet har arbejdet særdeles ihærdigt med vedligeholdelsesarbejder og istandsættelse af adskillige rum, således at fregatten nu fremtræder i flot stand med flere og flere rum åbne for besøgende. Sidste sommer blev O-rummet åbnet. Rummet kan nu vises frem med en rimelig realistisk lyd- og lyskulisse. Ved en reception fredag den 21. maj åbnedes modelsamlingen i nye og bedre omgivelser på forreste banjedæk. Teknisk Team hører gerne fra medlemmer, som vil afse lidt fritid og deltage i det omfattende arbejde med at vedligeholde PEDER SKRAM. I bestræbelserne på at forbedre formidlingen af fregatten som museumsskib har Fonden indkøbt et Audioguide -system, hvor de besøgende får udleveret en audioradio. Ved hjælp af stregkoder kan den besøgende aktivere oplysninger på et antal positioner om bord. Som tidligere omtalt, fejrer Søværnet den 10. august 2010 sit 500 års jubilæum. Et omfattende program markerer begivenheden, (se detaljerne på og her i bladet på side 16. Medlemsbladets efterårsudgave udgives omkring jubilæumsdagen som et jubilæumshæfte med betydeligt flere sider end normalt (se omtalen på side 17). Med hjælp fra et af vore medlemmer, som er professionel layouter, er redaktionen nu i færd med at opsætte artiklerne fra et stort antal personer. Venneforeningen tilstræber at fastholde eller forøge det nuværende medlemstal (ca. 500). Jeg opfordrer derfor medlemmerne til at anbefale Venneforeningen til familie, venner, kollegaer etc. Leif Rostgaard Sørensen Formand 4 Venneforeningens blad juni 2010

5 Nyt fra Fonden Kære venner. å er vi i gang med fulde omdrejninger skal være året, hvor fregatten S får gode besøgstal, god omtale og forsvarlig økonomi. Det er mål, som kræver indsats fra os alle. Kustoderne gør deres ved at åbne allerede 1.juni og holde åben i alle dagene frem til 5. september. Og så kommer Kulturnatten og skolernes efterårsferie. De frivillige gør deres ved året rundt at arbejde med at istandsætte og vedligeholde fregatten. Og andre tager deres tørn med guidede rundvisninger og særarrangementer. Intet er for stort, og intet er for småt, for i fællesskab er vi på vej mod noget holdbart. Med åbningen d. 1. juni er vi på on-line med vores dankort-terminal, billetpriserne er sat lidt op for første gang i mange år, og jeg håber, at vort ambitiøse projekt med audio-guide til de besøgende har overstået børnesygdommene og er fuldt operativt. Og så har vi indkøbt nye professionelle radioer, som giver sikker kommunikation, hvis noget uventet skulle ske i åbningsperioden. Alene disse ting gjorde vort årlige kustodetræf d. 21. maj til en livlig forestilling. Og hvordan markedsfører vi så PEDER SKRAM? Sammen med Statens Forsvarshistoriske Museum annonceres efter bedste evne om Skibene på Holmen (fregatten PEDER SKRAM, ubåden SÆLEN og missilbåden SEHESTED). Det koster mange penge, men der er andre muligheder. De mange særarrangementer giver mulighed for den direkte mund til øre kommunikation, og heldigvis ser vi en stigning i antal og omfang på dette vigtige indtjeningsområde. D. 23. april var der stor konkurrence for spejderpatruljer fra hele landet, og PEDER SKRAM var en vigtig del i konkurrencen. Gratis ja, men vi får annonce og god omtale i deres landsdækkende blad. Og netop disse unge er interessant for fregatten. Ugen efter var der udgivelse af bogen om Danmarks største Søhelte. Agterdækket var fyldt med VIPs og andet godtfolk. Søværnets Tamburkorps underholdt, og Flådens jubilæums-øl kunne præsenteres for første gang. Forsvarets Mediecenter og to blade var til stede, og allerede et par dage senere var der et flot indslag på forsvarskanalen.dk. Stort og småt der må arbejdes med det hele. Ugen efter d. 6. maj brugte Nordjyske Stiftstidende fregatten til fotoserie og interview med forfatter mv. Leif Davidsen betaling; god omtale og faktaboks i artiklen. Og sådan er der heldigvis mange eksempler på, at PEDER SKRAM kan få gratis markedsføring. Jo flere vi er, der omtaler fregatten over for venner og familie, jo flere besøgende vil vi få. Og selv om sidste år markerede det højeste antal besøgende i registreringens historie, så er der brug for forbedring, hvis driftsøkonomien skal være i balance. God sommer til alle vennerne. Niels Mejdal Venneforeningens blad juni

6 Af Jens Møller Krydserkorvetten VALKYRIEN var på mange måder et bemærkelsværdigt skib i den danske flåde. Da skibet blev søsat i 1888 vakte det opmærksomhed i alle de største flådenationer. Det var bygget efter de mest moderne principper for sin tid, og var i sin lange levetid på 35 år deltager i mange historiske togter på samtlige de store verdenshave. kibsbetegnelsen krydser blev indført i S flådelisterne omkring Skibstypen overtog fregatternes rolle som vagthund og spejder for de store flådeeskadre. Indtil 1884 var krydsere alle forsynet med dampmaskineri og fuld sejlrejsning. Under sejlads ved hjælp af både skrue og sejl kunne disse skibe kommer op på en hastighed af ca knob, og var dermed velegnet til indsamling af informationer omkring fjendens dispositioner. Efterhånden kom dampdrevne linieskibe og senere slagskibe op på samme hastigheder og nytænkning måtte til. I 1884 kom svaret omkring nytænkning fra værftet Armstong i Elswick i England. Den chilenske flåde bestilte en helt nyudviklet krydser ved navn ESMERALDA. Dette skib blev hermed forbillede for alle senere nybygninger af krydsere. ESMERALDA var på ca tons og kom ved prøverne op på den formidable hastighed af 18,3 knob. For at opnå denne fart blev skibet bygget uden master og rigning. Ligeledes blev sidepansret sparet væk, idet moderne artilleri var datidens panserstål langt overlegen, så derfor blev den eneste beskyttelse et hvælvet panserdæk. Disse betydelige vægtbesparelser blev brugt til kraftigere artilleri, 2 stk. 254mm og 6 stk. 150mm kanoner. Desuden kunne man forøge vægten af maskineriet således, at man kunne få flere kedler og 2 dampmaskiner. Tekniske data: Krydserkorvet, fra 1909 benævnt som krydser. Bygget på orlogsværftet Længde: 85,8 meter Bredde: 13,2 meter Dybgang: 5,5 meter Deplacement: tons Besætning: 309 mand Maskineri: Damp, Hk. 2 skruer. Fart 17,5 knob. Aktionsradius sømil ved 10 knob. Armering : (oprindelig) 2 stk. 21 cm kanoner 6 stk. 15 cm kanoner 4 stk. 57 mm patronkanoner 8 stk. 37 mm rekylkanoner 2 stk. 38 cm torpedorør (2x1 i stævnen) 1 stk. 38 cm torpedorør (agter) 2 stk. 38 cm torpedorør (2x1 midtskibs) fjernet i Fra 1915: 2 stk. 15 cm Kanoner 6 stk. 75 mm Patronkanoner 2 stk. 57 mm Patronkanoner 2 stk. 37 mm Revolverkanoner 2 stk. 38 cm Torpedorør (2x1) (i stævnen) 1 stk. 38 cm Torpedorør (agter) Desuden: 4 stk. Linseprojektører, senere udskiftet med: 2 stk. 45 cm Spejlprojektører, og i 1913 udskiftet med: 2 stk. 90 cm Projektører. 2 stk. torpedobåde af 2. kl (nr. 10 og 11) 6 Venneforeningens blad juni 2010

7 den historiske udvikling af krigen Under denne krig var den danske flåde teknisk og kvantitativt fulgt særdeles godt med udviklingen, og efter krigen fortsatte man denne politik. I de næste mange år byggede dansk udenrigspolitik på at holde Danmark neutralt. Dette krævede både en stærk hær og en stærk flåde, idet man som bekendt skal være i stand til, at forsvare sin neutralitet ellers er den ikke meget værd. Således overvejede englænderne i 1890 rne at foretage en landgang ved Esbjerg, med henblik på at ødelægge den nyanlagte tyske Kieler-kanal. Ope- Krydserkorvetten VALKYRIEN. I baggrunden Flådens leje med oplagte orlogsskibe. rationen blev opgivet fordi man vurderede, at det danske forsvar var så stærkt, at man kunne nedkæmpe den Hermed blev ESMERALDA det første skib først invasionsbølge, eller i det mindste forsinke operationen så meget, at tyskerne med 2 skruer, hvilket gav den høje topfart. Endelig fik man også vægt til ekstra kulbeholdninger, hvilket gav en betydelig forsvar af kanalen. kunne nå at mobilisere sine styrker til forøgelse af aktionsradius. Den tekniske udvikling fortsatte med ubønhørlig kraft, men den danske flåde blev, Italien og Japan bestilte straks lignende krydsere hos Armstrong, medens man i som sagt, holdt ganske godt forsynet med Tyskland og Østrig kopierede ESMERALDA. nye skibe. I de 20 år fra 1890 til 1910 formåede man at tilføre flåden de nødvendige Også i Danmark kopierede man dette skib ved bygningen af krydserkorvetten VALKY- skibe til håndhævelse af neutraliteten og RIEN, som dog var noget mindre, men ellers i alle detaljer en kopi af det engelske panserskibe kulminerede med de 5 skibe, beskyttelse af minefelterne. Bygningen af skib. IVER HVITFELDT, SKJOLD, HERLUF TROL- Årsagen til at man i Danmark kastede sig LE, OLFERT FISCHER og PEDER SKRAM. over en så stor og kompliceret opgave, at Yderligere 3 krydsere HEKLA, GEJSER og bygge et skib som VALKYRIEN, skal ses i HEIMDAL tilgik fra 1892 til Venneforeningens blad juni

8 DYKKEREN umiddelbart efter søsætningen i La Spezia den 18. juli De var bygget efter samme principper som VALKYRIEN, men var dog væsentlig mindre, med et deplacement på ca tons. Torpedoer og miner blev færdigudviklet og tilgik i stort tal, idet disse våben var særdeles velegnede i danske farvande. Torpedobåde fulgte samtidig i en lind strøm med bygning af i alt 28 skibe. Ved forsvarsordningen af 1909 købte man en u-båd DYKKEREN i Italien og bevilligede yderligere 6 dansk udviklet u-både af Havmanden-klassen til bygning på Orlogsværftet. Yderligere bevilligede man bygning af 9 torpedobåde og indkøb af en større beholdning af kabelminer og 48cm torpedoer. Helt fremsynet begyndte Marineministeriet i 1910, 6 år efter Ellehammers flyvning at undersøge mulighederne for indkøb af flyvemaskiner. I 1912 skænkede den meget flyveinteresserede Generalkonsul Ludvigsen et fly til marinen. Da alle fartøjer i flåden er navngivet, blev dette fly helt traditionelt døb GLENTEN. I april 1913 indkøbte Marineministeriet to franske 2-sædet Donnet- Krydserfregatten FYEN Leveque flyvebåde, der fik navnene MAA- GEN og TERNEN. Med indførelsen af søminer og torpedoer fik man også mulighed for effektivt og billigt at spærre de danske bælter for gennemsejlads. Dette betød udvikling af helt nye skibstyper i form af minelæggere, minestrygere og torpedobåde. Til trods for alle disse moderne ideer og udvikling, troede nogen dog stadig på sejlskibene. En af disse personer var Marineminister Kommandør N. F. Ravn, som i 1880 gennemtrumfede bygningen af krydserfregatten FYN. Skibet var bygget af stål og med moderne maskineri og artilleri, men på grund af rigningen var artilleriet opstillet i kassematter og kanonporte langs skibssiden, hvilket gav store begrænsninger i både sideretning og højderetning. Den tunge rigning bevirkede, at der kun var vægt til en maskine og begrænsede kullagre. Mandskabsmæssigt var det også et meget dyrt skib, idet det alene til sejls rigning krævede en fuldbefaren mandskabsstyrke på 410 mand. Det var derfor flådens dyreste skib at holde i søen og var følgelig ikke ude at sejle ret mange gange. Det fungerede herefter ret hurtigt kun som kaserneskib, hvilken funktion det iøvrigt havde helt frem til Tegningerne til VALKYRIEN blev kongeligt approberet d. 8. august Tegningerne var udført af chefen for Orlogsværftets konstruktionskontor F. L. M. Ortmann og daværende Premierløjtnant George William Hovgaard (han blev senere Professor ved Institute of Technology i Massachusetts). Den 27. Oktober 1886 blev kølen strakt på Orlogsværftet i København, og skibet blev søsat 8. September Efter værftsprøverne hejste skibet kommando d. 4. Juni 1890 og kom straks i eskadre frem til d. 25. september. Byggematerialet var det nymoderne stål. Skibet var som ESMERALDA helt uden sidepanser, men havde ligeledes et hvælvet panserdæk. Skibet var samtidigt konstrueret med den helt nye opfindelse i form af en vædderstævn (som dog aldrig fik 8 Venneforeningens blad juni 2010

9 Søsætningen af krydseren VALKYRIEN, 8. september 1888, fra Marsmarken på Nyholm i København, til højre i billedet ses Mastekranen nogen større indflydelse på søkrigsførelsen). Panserdækket strakte sig fra stævn til stævn og havde samme tykkelse overalt på 64mm. Det var konstrueret af 2 stålplader af 25,5mm og med en plade på 25mm som underlag. Midtskibs lå det 25cm over vandoverfladen (fult lastet) og i borde 1,20cm under vandlinien. Under maskinrum, fyrpladser og magasiner var der dobbeltbund. Over panserdækket var skibet inddelt i 83 vandtætte rum. Skibet var i lighed med ESMERALDA udstyret med 2 skruer, hvilket selvfølgelig krævede 2 maskiner. Disse maskiner, der blev bygget hos Burmeister og Wain, bestod af 2 sæt, liggende, høj og lavtryks maskiner i hvert sit maskinrum, hvilket bevirkede at både kedler og dampmaskiner fyldte meget i bredden, således at maskinrummene lå i forlængelse af hinanden. Årsagen til, at man valgte liggende maskiner, var den ringe dybgang på 5,5 meter, som var et krav for at skibet kunne operere i de indre danske farvande. Der var 6 lave kedler med hver 2 fyrpladser, ligeledes i forlængelse af hinanden på grund af bredden. Angivelsen af maskinkraften og farten på forceringsprøverne varierer, uvist af hvilken grund, i logbøgerne med 2 værdisæt på henholdsvis IHK og 16,5Knob og IHK og 17,5Knob. Det er dog den sidste værdi der altid opgives i flådelisterne, så det er formodentlig den rigtige. Byggeprisen var Kr. Bevæbningen var moderne og som samtiden krævede meget omfattende. Hovedarmeringen bestod af 2 stk. 21cm L/35 kanoner og 6 stk. 15cm L/35. Sekundær armeringen bestod af 4 stk. 57mm kanoner og 8 stk. 37mm revolverkanoner (ammunitionen var anbragt i et magasin med 8 skud), 2 stk. 8mm Mitrailleuser (den franske betegnelse for maskingeværer som blev brugt på den tid) og endelig 5 stk. 38cm torpedoer fordelt på 2 stævnapparater og 2 dobbelte torpedokanoner (igen datidens betegnelse for torpedorør) anbragt midtskibs i hver side. Desuden 4 stk. linse projektører. De 21cm kanoner var anbragt for og agter i diametral-planet og de 15cm kanoner var anbragt i reder langs siden. Skudhastigheden var for de 21cm 1 skud hvert 3. minut og for de 15cm 1 skud i minuttet. Rækkevidden for de 21cm var 8.700m og for de 15cm 8.000m. Ammunitionsophejsningen fra magasinerne skete gennem 6 stålrør 3 for og 3 agter med en pansertykkelse på 32mm. Skibet var ligeledes udstyret med et pansret kommandotårn i den bagerste del af den åbne bro. Pansertykkelsen var 114mm rent panserstål fra Creusot og med en inderhud på 76mm støbt stål. Fra kommandotårnet førte et pansret rør (76mm) ned under panserdækket, til beskyttelse for ledninger og meddelelsesmidler. VALKYRIEN var oprindelig udrustet med to små 2. Klasses torpedobåde Nr.10 og 11, der var bygget hos Thornycroft i De var på 17tons og løb 15,5knob. Dette arrangement var meget pladskrævende og var ikke specielt vellykket og ophørte efter I stedet medførte man to mindre dampbarkasser. Trådløs telegraf blev installeret i 1903, med en spinkel Gniststang på fortoppen. Denne udrustning blev senere udbygget med høje Radiostænger med radio-ræer og fire antennetråde. Ved Midelhavstogtet i 1913 lykkedes det med denne udrustning, en nat i Adriaterhavet at opnå forbindelse med radiostationen på Orlogsværftet i København en på det tidspunkt opsigtsvækkende Venneforeningens blad juni

10 Panserskibet IVER HVITFELDT begivenhed. Som skoleskib i 1915 blev skibet udstyret med Bramræerne fra INGOLF, komplet med trædetorve og sejl og vanter, således at eleverne kunne få en undervisning i sejls rejsning som sig hør og bør for en rigtig sømand. Kadetofficeren var meget hurtig til at genopdage de gamle stroppeture med at jage kadetterne op i masten 5-10 gange. Til brug for værnepligtige og befalingsmænd bibeholdt man de oprindelige lejdere på bagsiden af masten. Farven på skibet vekslede meget igennem tiden. Oprindelig var skibet med sort skrog og gul overbygning. På togt til troperne var det som regel hvidmalet, og i de sidste år almindelig marinegrå farve. VALKYRIEN fulgte dermed opskriften fra Armstong til punkt og prikke, og var derfor lige som ESMERALDA, i stand til at undvige alle større krigsskibe, og kunne til gengæld klare sig over for mindre skibe altså en rigtig og moderne krydser. Som de andre panserdæk krydsere blev VALKYRIEN ret hurtigt forældet, idet der ca. 10 år efter blev uviklet mere modstandsdygtig panserstål, samt nyt hurtigt skydende artilleri med mere slagkraftige pansergranater. Først i 1913 blev VALKYRIENS artilleri opdateret. De 2 21cm kanoner blev erstattet af 2 nye hurtigskydende 15cm kanoner fra Bofors (det var i øvrigt reservekanonerne fra panserskibet PEDER SKRAM). De gamle 15cm kanoner i siderederne blev ligeledes udskiftet med moderne 75mm hurtigskydende kanoner, med enhedsammunition. Igen i 1915 skete der nogle ændringer i forbindelse med, at skibet udgik af Sikringsstyrken og primært gjorde tjeneste resten af krigen som øvelsesskib for Kadetskolen og Konstabelskolen. Både den danske hær og flåde var således, i forbindelse med Forsvarsordningen af 1909 særdeles veludrustet ved krigsudbruddet i 1914, og det lykkedes derfor at holde Danmark ude af denne kæmpe konflikt og katastrofe. VALKYRIEN var nok et af de skibe i den danske flåde som kom mest omkring i verdenen, ikke blot på grund af sin lange karriere på 35 år, men også fordi skibet var særdeles egnet til repræsentation. Det blev derfor flittigt brugt. Efter værftprøverne i 1890 gik de næste 3 år med øvelser i danske farvande. Herefter gik det stærkt med togterne. 4. Juni til 25. September 1893 eskorterede den kongeskibet DANNEBROG (den gamle hjuldamper ) til England med kongefamilien der skulle til bryllup for Hertugen af York. Var i forlængelse heraf på togt til Madeira. Indgik i 1896 i eskadre sammen med panserskibet IVER HVITFELDT i forbindelse med prins Carls giftemål med prinsesse Maud. Var herefter udrustet de efterfølgende somre for øvelser i hjemlige farvande. 12. oktober Juli 1900 var skibet på det berømte togt til østen for, at vise det danske flag med prins Valdemar som chef (søn af Chr. 9, gift m. Dronning Louise og med sønnerne Aage, Axel, Erik, Viggo og datteren Magrethe). Dengang kunne man bruge flådens skibe til promovering af private handels-projekter. Bl.a Det Store Nordiske Telegraf-Selskab og det af H.N. Andersen nystiftede selskab Østasiatisk Kompani, ØK var ivrige partnere i togtet. Afgang København 12. oktober 1899 med stop i Plymouth, Algier, Malta, Kreta, og ankomst Port Said 14. november. 21. November videre via Aden, Colombo, Singapore. Juleaften i Singapore fik hver mand ombord et indrammet tryk af Prinsesse Maries gouache (vandfarve tegning) af VALKY- RIEN i hvid silhuet, under en ridende valkyrie med skjold og lanse (se næste side). Ankomst i Bangkok 29. December, hvor 10 Venneforeningens blad juni 2010

11 Portræt af Marius Emil Andersen. Gast om bord på krydserkorvetten VALKYRIEN på togtet til Dansk Vestindien i kanulykke på øen Martinique. D. 8.maj den lå i Menamflodens munding til 10. Januar Prinsen besøgte her i Bankok, Sct. Pierres i udbrud. De efterfølgende 1901 gik vulkanen Mont Pélé uden for byen Kong Chulalongkorn af Siam. Herefter videre til Saigon i Fransk Bagindien og Hongkring mennesker i byen. VALKYRI- jordskælv, askeregn og lava dræbte omkong, Foochow (Futchoufu) og Shanghai i EN lå i havn i Sct. Thomas med dampen Kina. Ved indsejlingen til Hongkong stillede oppe, fordi man skulle på øvelse næste lodsen det berømte spørgsmål på pidgin dag, så skibet kunne sejle med meget kort engelsk: You come take piece of country. varsel, således at VALKYRIEN var et af de 24. januar ankomst til Yokohama og Tokio i første skibe der kom frem til øen for at yde Japan. Prins Valdemar var her gæst hos førstehjælp. De sidste timer inden ankomsten til Martinique sejlede skibet i askereg- Mikadoen (kejseren af Japan). 24. marts videre til Kobe og Nagasaki og herefter nen, der var så tæt at den gjorde dag til hjemrejse via Batavia i Hollandsk Ostindien. nat. Sejladsen måtte det sidste stykke foregå under langsom fart, idet man sejlede Herefter turen tilbage til Middelhavet via Piræus og Gibraltar. Videre via Le Havre gennem tusinder af lig og enorme mængder af forkullet tømmer og andre vragrester med ankomst København 31. Juli Togtet var en enorm succes ikke blot for den danske flåde, men også handelsmæssigt. Især fik 2 firmaer cementeret deres mangeårige engagementer i østen, ØK i Thailand og Store Nord i Kina. Fra d. 16. Oktober 1901 til 5. Juni 1902 gik turen til Vestindien. Via Falmouth, cadiz og Madeira til Sct. Thomas i Dansk Vestindien. Her var der besøg på Jamaica, og Haiti. På dette togt indlagde VALKYRIEN og dens besætning sig hæder for deres resolutte optræden i forbindelse med den store vul- VALKYRIEN på St. Thomas red Venneforeningens blad juni

12 Krydseren GEJSER , Bemærk torpedorøret i stævnen. (episoden er skildret meget dramatisk i jule -hæftet Dannebrog fra 1912). Besætningen gik øjeblikkelig i gang med at yde førstehjælp, men det var en uoverkommelig opgave. Først efter ankomst af franske og amerikanske flådefartøjer og mange civile skibe begyndte man at få blot nogenlunde styr på situationen. Hjemkomst via Azorerne og Dartmouth til København d. 5. Juli Året efter indgik skibet i eskadre med krydserne GEISER og HEIMDAL, 8 torpedobåde, 3 kanonbåde og 6 patruljebåde. Øvelser i hele perioden blev kun afbrudt af et besøg i Bergen. Hermed var VALKYRIENS æra som egentlig krigsskib slut. I næsten 10 år lå den oplagt i flådens leje i København. I 1909 ændrede man klassifikationen fra krydserkorvet til krydser, men det fik ingen praktisk betydning. Skibet blev herefter overført til reserven. I august 1914 havde man udset VAL- KYRIEN til at repræsentere Danmark ved den internationale flåderevy ved Panama Kanalens åbning i Som en generalprøve udrustede man derfor skibet til et togt i Midelhavet D. 1. November 1913 afgang fra København via Plymouth og Cadiz til Algier. Herfra til Malta, Pola og Venezia. Videre til Napoli og Villefranche, Marseille og Gibraltar. På grund af krigsudsigterne opgav man togtet til Panama og fra krigsudbrudet i 1914 til maj 1915 henlå skibet ved dokøen som kasserne og skoleskib for konstabelelever og maskinkonstabler. Fra 10. maj 1915 udrustet som skoleskib for ingeniørelever og konstabelelever. Skibet tilbragte hele sommeren med at sejle rundt om Læsø. På lige datoer rundt om øen med solen, og på ulige datoer rundt om øen mod solen. I ugevis kunne skibet også ligge med ankeret helt i bund i Kalø vig for at spare på de dyrbare kul. Den 19. August 1915 vågnede den københavnske befolkning til lyden af et drama der udspillede sig lige uden for byen ved Saltholm. I løbet af natten forsøgte 2 engelske u-både E-8 og E-13, at snige sig igennem Øresund for at komme ind i Østersøen for, at angribe tyske skibe. Uheldigvis løb u-båden E-13, under kommando af Fra VALKYRIENS togt Lastning af kul i Leith. "Kullene styrtes". Den engelske ubåd E Venneforeningens blad juni 2010

13 te næstkommanderende for u-båden, løjtnant Paul Eddis over til det danske vagtskib FALSTER der lå på den modsatte side af Saltholm. Tyske torpedobåde lå længere ud og observerede og alt åndede tilsyneladende fred og ro. Man kunne dog observere at kanonerne var nu var bemandet på de tyske skibe. Den tyske torpedobåd G 132 Kl rapporterede chefen for SØUL- VEN, at to tyske torpedobåde, G-132 under kaptajnløjtnant Geoffrey Layton, på grund kommando af Leutnant zur See Grev von ved den sydøstlige del af Saltholm. Skibet Montgelas sammen med G-134 satte farten kunne ikke komme fri ved egen hjælp. op. Der var nu ingen tvivl om at de ville angribe. Til trods herfor holdt de danske skibe Grundstødningen skete inden for dansk territorialfarvand. Episoden blev observeret af sig passivt. G-132 affyrede en torpedo, det danske vagtskib kanonbåden FALSTER. men den tog bunden og eksploderede tæt Kort tid efter udsendte Flådens Overkommando følgende forholds-ordre til Defen- nu at beskyde u-båden med maskinkanoner på u-båden. Begge torpedobåde begyndte sionseskadren: og den værgeløse u-båd blev hurtigt skudt Hvis det er en tysk u-båd og andre tyske i brand. Samtidig strømmede giftig gas fra fartøjer vil assistere, skal der protesteres, ud i båden og chefen Geoffrey Layton beordrede de overlevende til at forlade skibet. men foreløbig ikke anvendes andre midler. Hvis det er en engelsk u-båd, skal det forhindres, at tyske fartøjer bemægtiger sig kanonerne var bemandet. Dette til trods De danske skibe foretog sig intet, selvom den eller angriber den. Først anvendes protest, derefter hvis dette ikke respekteres, sendt en ny forholdsordre der direkte gav for, at marinens stabschef tildligere havde anvendes de til rådighed stående midler. ordre om at beskytte u-båden og endte Denne ordre blev kl samme morgen med: om nødvendigt med våbenmagt. bekræftet af chefen for Flådens Overkommando, viceadmiral O. Kofoed-Hansen. gyndte at svømme ind mod Saltholm våg- Først efter at nogle engelske søfolk be- Chefen for Defensionseskadren, kontreadmiral Evers beordrede torpedobåden NAR- kappede ankerkæden og sejlede for fuld nede den danske eskadre op. SØULVEN VALEN til stedet, hvor chefen premierløjtnant J.A. Thiele fik skabt kontakt til u- fik samtidigt sat en redningsbåd i vandet fart imellem tyskerne og u-båden og man båden. 1. Eskadre bestående af panserskibet PEDER SKRAM, krydseren GEJSER og gen ophørte øjeblikkeligt. Ligeledes STØ- for at hjælpe de engelske søfolk. Skydninnogle torpedobåde lå for anker ved Skovshoved, men blev nu beordret til stedet. overlevende op. De to tyske torpedobåde REN sejlede imellem og begyndte at samle Yderligere 3 torpedobåde SØULVEN, TUM- afbrød angrebet og sejlede sydover for fuld LEREN og STØREN kom nu frem til stedet. kraft. VALKYRIEN skiftede kurs mod torpe- VALKYRIEN havde dagen før afholdt skydeøvelser ved Stevns og lå nu for anker i Køge Bugt. Den blev nu beordret til at læggesig på vagt ved Drogden for at forhindre eventuelle tyske skibe i at angribe. Under sejladsen over Køge Bugt kom et par tyske jagere i betænkelig nærhed, så nerverne kom lidt på højkant. Kl lagde NAR- HVALEN sig på siden af u-båden og efter aftale med chefen skulle NARHVALEN frag- S/S VIDAR Venneforeningens blad juni

14 dobådene, som satte farten yderligere op og forsvandt sydpå. 15 mand af den engelske besætning omkom og de blev senere på dagen bragt ind til Holmen. De 14 overlevende søfolk med kaptajnløjtnant Layton i spidsen, blev interneret og måtte se i øjnene, at de skulle tilbringe resten af krigen i Danmark. Layton og hans næstkommanderende løjtnant Paul Ellis ville det anderledes. De flygtede ganske enkelt fra interneringslejren og kom via Sverige og Norge tilbage til England. De 15 kister med de omkomne blev, efter en sørgehøjtidlighed bragt ombord på DFDS skibet S/S VIDAR og sejlet til England. (se billedet forrige side) De øvrige englændere blev frigivet da krigen sluttede. Vraget af E- 13 blev bjærget og bragt ind til holmen. Efter krigen blev vraget ophugget efter aftale med englænderene. Som skoleskib havde VALKYRIEN beholdt sin smukke hvide tropemaling. Den blev der brug for i efteråret Den 8. November 1915 afgik skibet til Dansk Vestindien under kommando af kommandør H. Konow. Det blev et togt med af en meget lang varighed, næsten 2 år, frem til 9. Maj Den 230 mand store besætning fik en central rolle i sidste akt af den danske tropekoloni s historie. Togtet er særdeles godt beskrevet i mange dagbøger og erindringer og da fotografiapparater nu var mere tilgængelige, blev det også særdeles godt dokumenteret. Den danske regering havde længe puslet med tanken om at sælge øerne til højestbydende, men det blev aldrig gennemført. En af de lokale landarbejdere, David Hamilton Jackson organiserede i 1914 til 1915 de sorte landarbejdere, og i 1915 begyndte de at strejke for bedre løn og forhold. De panikslagne plantageejere sendt telegram til regeringen om, at få et krigsskib til øerne for, at dæmpe gemytterne. Især på St. Croix var situationen ved at udvikle sig i alvorlig retning. Først efter overdragelsen af øerne til amerikanerne kunne man begynde at tænke på at sejle hjemad igen. Efter plantageejernes Henri Konow, , dansk søofficer, viceadmiral, chef for flåden Efter det såkaldte Påskekup imod den radikale regering Zahle i april 1920 udnævntes Konow til forsvars- og udenrigsminister i det kortlivede forretningsministerium Liebe. Han tilhørte regeringens hårde kerne, der dels ikke ønskede at forhandle, dels var indstillet på at bruge militær magt, hvis det kom til uroligheder. mening var det nødvendigt at give de sorte en ordentlig overhaling samt at man under ingen omstændigheder skulle forhandle. VALKYRIEN s besætning kom, under det lange ophold, tæt på lokal befolkningen og samfundet. De blev ret hurtigt konfronteret med, at det ikke var et tropeparadis med eksotiske frugter, svajende palmer og dansene sorte, som de var havnet i. Besætningen begyndte at opfatte og forstå den kulturelle kløft imellem befolkningsgrupperne, de var havnet midt i. En slags forståelse med den sorte landarbejder befolkning voksede langsom frem. Dette frembragte samtid en større utilfredshed med skibets officere, som de mente levede i sus og dus med alle deres privilegier. Det lille stykke Danmark der lå for anker ud for Charlotte Amalie var på sin vis, lige så klassedelt som det koloni samfund de var sendt ud til. Foruden de interne skærmydsler, tærede de uvante klimatiske forhold på helbred og tålmodighed. Chefen kommandør Henri Konow måtte i januar 1917 meddele marineministeriet, at besætningen begyndte at gøre et slapt og medtaget indtryk. Det hører med i billedet, at meget af det der foregik, også var i modstrid med hans egne holdninger. Det skulle dog blive meget værre for den stakkels mand, for guvernør Helweg-Larsen forlod pludseligt sin post da salget nærmede sig realiteter. Kommandør Henri Konow måtte således også over- 14 Venneforeningens blad juni 2010

15 Fra VALKYRIENS togt Kadetterne fotograferet efter lastning af kul i Leith. Fra venstre: Larsen, R. S. Steensen, Arendrup, Topsøe- Jensen, skibskatten, H. K. H. (Krp. Frederik) og Mads. tage posten som guvernør, ad interim, og det var ham der ledede overdragelses ceremonien da USA d. 31. Marts 1917 overtog øerne. Herefter var opgaven løst og den 31. Marts 1917 kunne VALKYRIEN endelig forlade øerne. Den 10. Maj kunne han, efter en hurtig rejse over atlanten, endelig ved ankomsten til Holmen, slå stop på maskintelegrafen. Herefter blev skibet oplagt på Holmen, men genrustet for et kadettogt og udlandstogt fra d. 14.maj til d. 18. September Det var på dette så kendte togt de 3 prinser Frederik, Knud og Valdemar var med. Under et ophold i Bordeaux måtte togtet afbrydes for at hente sønderjydske og dermed tidligere tyske krigsfanger i Alexandria. Man måtte stoppe i Gibraltar for at laste ekstra køjer, sengetøj og proviant. I alt 121 sønderjyder blev blev bragt ombord i Alexandria og yderligere 44 i La Valetta på Malta. Skibet var nu fyldt til bristepunktet, så det var hurtig sejlads hele vejen hjem. 28. Oktober gik turen igen til Bordeaux for, at hente 135 sønderjydske krigsfanger der. Den 1. Juni 1921 indgik skibet under Kongeflag i en kongedeling sammen med krydseren HEIMDAL og inspektionsskibet FYL- LA. Rejsen gik til Færøerne, Island og Grønland. Det var til denne rejse at rygesalonen blev monteret agter. Fra Island gik rejsen, for kongefamiliens vedkommende, videre med D.F.D.S s skib S/S ISLAND. De tre eskorteskibe VALKYRIEN, HEIMDAL og FYLLA fik fri manøvre syd om Island og fortsatte herfra til København D. 17. Maj til d. 15.september 1923 stod VALKYRIEN ud på sit sidste togt som skoleskib for kadetter. Efter manøvre i hjemlige farvande gik turen via Falmouth til Tenerifa. Tilbage til Danmark hvor man afsluttede med skydninger ved Tynø og i Køge Bugt. Tilbage i København med ankomst 15. September. Efter kommandostrygning lå VALKYRIEN under Skibsdivisionen til 1. November Udgået af flådens tal 5. Oktober 1923 derefter solgt til ophugning hos Petersen og Albeck i Odense. Ophugningen tilendebragt foråret Dette var så den lakoniske afslutning, på beretningen om det ærefulde, begivenhedsrige og lange liv for det gode skib VAL- KYRIEN. Fotos: Marinens bibliotek og Orlogsmuseet s arkiver. Jens Møller Venneforeningens blad juni

16 Søværnets 500 års jubilæum. F låden fejrer sit 500-års jubilæum tirsdag den 10. august 2010, men i løbet af året bliver der mange andre ting at fejre. For det første havde Hendes Majestæt Dronningen rund fødselsdag den 16. april Dernæst fejrer Flådestation Korsør 50-års jubilæum i maj Så følger alle jubilæumsfestlighederne, som kort beskrives i det følgende. Dernæst fejrer flåden den 4. oktober 2010, 300-årsdagen for slaget i Køge Bugt. Søværnet håber selvfølgelig, at disse begivenheder giver anledning til, at man markerer eller fejrer dem lokalt. Hvorledes markeres flådens jubilæum? Mange af detaljerne er selvfølgelig ikke på plads endnu. På selve jubilæumsdagen, som er tirsdag den 10. august 2010, forventes flåden at udføre paradering for Hendes Majestæt Dronningen, som vil være om bord i kongeskibet DANNEBROG. Det vil finde sted i nærheden af København. I weekenden forinden - den 7. og 8. august 2010 forventes flådens skibe at aflægge besøg i deres respektive adoptionshavne rundt om i landet. Torsdag den 12. august kommer der stort flådebesøg i København. Der forventes deltagelse af mange udenlandske orlogsskibe, og skibene vil blive fordelt over mange forskellige kajstrækninger i byen. Under flådebesøget fra torsdag den 12. til mandag den 16. august 2010 vil der blive afholdt forskellige former for koncerter og andre festligheder nær skibene. Desuden vil der blive arrangeret besøg om bord i nogle af dem. Chefen for Søværnets Operative Kommando vil være vært for en flådekonference i København, hvor et stort antal udenlandske flådechefer vil være repræsenteret. I perio- den fra august til oktober 2010 planlægges havnerundfarter og rundvisninger på de historiske områder på Holmen, hvor deltagerne også vil kunne følge udviklingen i Københavns havn, hvor flåden med sin base og sit værft i mange hundrede år var byens største arbejdsplads. I Frederikshavn arbejder arrangørerne af Tordenskiolddagene på at få besøg af et antal såkaldte replica-skibe, det vil sige nybyggede efterligninger af sejlskibe fra 1600-tallet til 1800-tallet. Måske kan besøget udvides til andre danske havne, hvis økonomien tillader det. Jubilæet vil også blive markeret ved udstillinger, og i løbet af 2009 og 2010 vil der blive udgivet et ret stort antal bøger med relation til flåden. Nogle af bøgerne vil beskrive flådens historie, men Søværnets Operative Kommando har lagt stor vægt på også at bruge lejligheden til at informere om Søværnets virke i nutiden og i fremtiden. Der vil således også komme bøger om søværnets dagligdag i danske farvande, på Færøerne og i Grønland samt om den mere krigsmæssige indsats under fremmede himmelstrøg, hvor Søværnets skibe og personel deltager internationale operationer. Sidst men ikke mindst vil Troels Kløvedal producere et antal TVudsendelser, hver på en times varighed, om flådens historie. Temaet er, at Danmark igennem historien har været en søfartsnation med rige indtægter fra havet og fra søhandel, og at landet har haft en stærk flåde til at beskytte sine vitale interesser. De fem udsendelser vil blive transmitteret af DR TV omkring selve jubilæet, og det bliver nogle udsendelser, man kan glæde sig til. Første udsendelse kommer d. 10 AUG. 16 Venneforeningens blad juni 2010

17 Venneforeningen deltager også. I Venneforeningen fejrer vi også Søværnets Jubilæum. Vi udgiver et flot og udvidet blad, med en masse artikler om Søværnet igennem de 500 år der er gået siden d. 10 august Bladet vil blive på over 100 sider, og vil være på gaden d. 10 august Dette blad vil erstatte det blad der normalt udkommer 1. september. Jubilæumshæftet tilsendes alle Venneforeningens medlemmer. Ekstra eksemplarer kan bestilles via internettet, eller købes i PEDER SKRAM s billetkontor. I anledning af jubilæet Marinehistorisk havnerundfart Alle mandage fra d. 7 JUN til d. 30 AUG Med afgang fra Nyhavn kl Nærmere oplysninger: 1. JUN udsender Post Danmark 5 jubilæumsfrimærker med flådemotiver. Mange bogudgivelser i løbet af jubilæumsåret: 14. JAN Grønlandssejlerne, af Per Herholdt Jensen. Forlaget Nautilus. 29. JAN Admiral Søren Norby, af Niels H. Kragh-Nielsen. Statens Forsvarshistoriske Museum, skrift nr APR Danmarks største søhelte, af Thomas Lyngby, Søren Mentz, Søren Nørby og Jakob Seerup. Gads Forlag. 26. MAJ Dansk Orlogsheraldik, af Hans Christian Bjerg. Statens Forsvarshistoriske Museum. 1. JUN Dansk Orlogshistorie , af Hans Christian Bjerg. Statens Forsvarshistoriske Museum. 4. JUN Landsdækkende avistillæg Danmarks Flåde i 500 år, udgives af Søværnets Operative Kommando i samarbejde med Danmarks Marineforening. 4. OKT Flådens skibe gennem 500 år., af Hans Christian Bjerg. Statens Forsvarshistoriske Museum. Venneforeningens blad juni

18 Her er programmet for begivenhederne omkring Søværnets 500 års jubilæum. AUG 2010 Sted Begivenhed. 5 Det Kongelige Bibliotek Udstilling om Flåden og København i 1700-tallet 7-8 Søværnets enheder besøger adoptionsbyer til til Kl Holmen Københavns Havn Søværnstræf. Sail - Past for Hendes Majestæt dronningen. Holmens Kirke, København Selskabet Tordenskiold - Venner lægger krans ved Søheltens statue. 10 København Gratis adgang til Tivoli, Orlogsmuseet og DFDS Canal Tours, for personel i uniform. 10 Københavns Havn Reception for inviterede gæster på Kongeskibet Dannebrog Københavns Havn Udenlandske enheder ankommer. 14 København Diverse udflugts og sportsarrangementer for besætninger fra sejlende enheder. 14 København Gratis adgang til Tivoli, Orlogsmuseet og DFDS Canal Tours, for personel i uniform til til til til 1700 Københavns Havn Nyholm Søredningsdemonstration ved LYNX helikopter. Fest for Søværnets personel. Holmens Kirke, København Kirkemarch og flådegudstjeneset Københavns Havn Åbent skib, og udstilling på kajen langs danske enheder. 16 Københavns Havn Udenlandske enheder samt DANEX enheder afsejler. 16 Københavns Havn Søværnets Tamburkorps spiller på kajen. 3 SEP Orlogsmuseet Udstilling om Pirater, fribyttere og kapere i danmarkshistorien. 18 Venneforeningens blad juni 2010

19 Faldskærmen. Af Ulrik Wesche. P å patrulje med korvetten BELLONA (Chef OK Poul Garde) i foråret 1975 manglede russerne øjensynligt noget udenfor i missilskydefeltet ved Brystvorten (Brysterort på tysk - Mys Taran på Russisk - nordenden af hvad der engang hed Kurland). Skydefeltet var aflyst langt ud internationalt farvand og vi lå som vanligt nysgerrigt og lurede i kanten af samme felt rimeligt tæt på kysten (indenfor sørettens regler) for at opfange aktivitet uden samtidigt at have for store chancer for at få noget i hovedet selv. Der Korvetten BELLONA (Foto fra orlogsmuseets arkiv) var et rend af fly af typerne Mail og May (NATO betegnelse) hydroaeroplaner (vandflyvere, eller Søluftfartøjer, henholdsvis propel og jet) og det var ikke os de ledte efter Vi havde for længe siden brudt cover, for vi skulle jo også se noget. Det må have været en fredelig patrulje på det tidspunkt for jeg var ikke i O-rummet, men gik brovagt. Pludselig så jeg tilfældigt fra styrbord brovinge noget meget stort, hvid og orangefarvet lige under skibet et par meter nede i havet. jeg slog straks stop - for det var ikke til propelbrug. Vi listede hen til det igen, mens vi prøvede at se ud som om at vi ikke gjorde noget særligt. Vi med et entrédræg og derefter et spil hægtede vi fra styrbord sidedæk hvad der viste sig at være en faldskærm stor nok til at pakke korvetten ind i. Den halede vi stille meget læææænge indtil vi fik fat i ophængningsgrejet, der var af superkvalitet rustfrit stål og det der hang ved. Det var meget tungt og var noget 4-5 meters missillignende - som man ikke kunne være sikker på var ufarligt. Det baksedes ombord under udøvelse af alle kneb til ikke at se for påfaldende ud fra flyverne. Dimsen = den nemme ting parkeredes under styrbord brovinge op ad en lejder under prusten og stønnen, udenfor forvalterens lukaf, idet den var alt for stor til at komme om læ og hvis den havde tænkt sig at ryge i luften skulle den jo heller ikke fordæmpes for meget Hele faldskærmen røg om læ efterhånden, som den hånd over hånd kom om bord. Hvad sådan én kan holde af vand! Af uransagelige årsager blev vi ikke forstyrret i vor virksomhed - og så kunne det jo især være en fælde! Missildimsen tjekkede vi med alt hvad vi havde ombord af elektronisk udstyr - for udsendelser af en hver slags - inkl. intendant Ovesens transistorradio, der før havde vist sig som meget følsom overfor alt muligt i de højere frekvenser. Vi kunne ikke detektere elektroniske udsendelser, mekaniske lyde med stetoskop eller noget som helst. Men flyverne fortsatte eftersøgningen og efterhånden udviste de megen interesse for vor styrbord side, hvor der jo nu lå en presenning og flød. Vi rapporterede fangsten hjem til SOK i Århus og blev kort efter kommanderet til København med det samme. Vi var på slutningen af patruljen, men vi plejede ellers at liste langs med kysten hjem med de store telelinser klar. På Bradbænken stod en lastbil, kraner og blå briller klar og i Værløse stod en amerikansk Hercules med varme motorer. Tingesten viste sig, som jeg erindrer det, at være andet trin af en telemetrisk missilmåldrone til at skyde antiluftmissiler efter, og i familie med de rigtige skarpe missiler. Vi fik en del ros for fangsten, idet den var af meget højere teknisk kvalitet end det man var vant til at se fra den kant - det kunne vi også godt selv se. Grejet var derfor ukendt i vesten på det tidspunkt. Hvordan flyene kunne undgå at se den kæmpe selvlysende faldskærm i ret fladt vand, er mig stadig ubegribeligt Venneforeningens blad juni

20 Bladet SØVÆRNET. S øværnets personaleblad SØVÆRNET, som hidtil er udkommet som en meget flot tryksag fire gange om året, er nu blevet elektronisk. Bladet vil nu kun udkomme i en elektronisk udgave, (e-magasin) og blad nr kom omkring 1 APR. Bladets form er ny - med både tekst, tv, og radioindslag. Det er foreløbig en forsøgsordning som skal gælde to udgaver af bladet, og man vil så til sommer vurdere om ordningen skal være permanent. Indholdet i første blad starter med et video indslag af chefen for SOK Niels Wang hvor han blandt andet kommer ind på: Flådens 500 års jubilæum Forsvarsforliget Debatten om isbrydene ABSALONs deltagelse i NATOs stående maritime styrke. Bladet indeholder blandt andet også en historie med tilknytning til Fregatten PEDER SKRAM, hvor viceadmiral Jørgen Bork i tre radioindslag fortæller om oplevelser i fregatten: Det var meget tæt på. Denne sætning bruger viceadmiral Jørgen Bork mange gange, når han fortæller om sin tid som chef på PEDER SKRAM fra 1975 til Venneforeningens blad juni 2010