Budget 2011 Børne- og Undervisningsudvalget

Transkript

1 Budget 2011 Børn og Familie 17,4% Dagtilbud 23,1% Undervisning 58,4% PPR 1,2%

2 I mio. kr. Budget 2011 BO 2012 BO 2013 BO , , , ,395 Idegrundlag og vision og forvaltningsområdet påtager sig ansvaret for/skal løse de service-, myndigheds- og igangsætningsopgaver, som følger af den til enhver tid gældende lovgivning og de formulerede kommunale politikker og rammer. Udvalgets kerneområder er: 1. Dagtilbud: Dagpleje, vuggestuer, børnehaver, tilskud til privat pasning, klubtilbud. 2. Undervisning: Folkeskole, ungdomsskole, musikskole/musisk skole, tilskud andre skoleformer, specialskolen for voksne, klubtilbud. 3. Børn og Familie: Sagsbehandling og rådgivning, anbringelser, dagbehandling, døgncentre, tandpleje, sundhedspleje, ungekontakt. Kerneområderne dækker såvel service-, myndigheds- som igangsætningsopgaver indenfor alle kerneområderne. Den overordnede vision for udvalgets ansvarsområde er at medvirke til en realisering af planstrategien for Hjørring Kommune og dermed medvirke til at sætte fokus på Hjørring som uddannelsesby. Det skal ske i en naturlig sammenhæng igennem hele børne- og ungdomslivet, knyttet op på den sammenhængende børnepolitik. Børnepolitikken er vedtaget som en ramme, hvor de enkelte sektorer bidrager med visionsformuleringer for eget område. Der foreligger visionsformuleringer fra: Dagtilbudsområdet Det skal her søges at skabe bevidst tilrettelagte, uformelle, lærings- og udviklingsmiljøer, hvor alle børn sikres tryghed, udfordringer og muligheder for at møde og forholde sig til mange facetter af verden. Undervisningsområdet Visionen er at kunne præstere et robust, autentisk og mangfoldigt skolevæsen, hvor børn og unge hver dag bliver mødt med udfordringer af kvalificerede og motiverede lærere, pædagoger og ledere. Børne- og Familieområdet Visionen på Børne- og Familieområdet er at styrke den forebyggende indsats og at anbringe børn og unge i et nærmiljø med fokus på kvaliteten og indsatsen. Endvidere er visionen at styrke familiesamarbejdet og højne fokus på det brede samarbejde vedr. sundhedsfremme. Mål På kort sigt er målsætningen for s område at skabe en ansvarsvaretagelse og opbygge en opgaveløsning, der bygger på flg. bærende principper:

3 Der sættes fokus på etablering af en ny kultur, baseret på det bedste fra alle. Værdigrundlag og organisering skal understøtte et helhedssyn 0-18 år for alle borgere og dermed sikre en sammenhæng i de offentlige ydelser til borgerne. Forudsætningen herfor er etablering af en stærk faglighed, der udmøntes tværfagligt og som understøttes af kompetenceudvikling for alle faggrupper. Det anses for en styrke, at flere faggrupper bidrager og tager ansvar for opgaveløsningen. Kvaliteten skal sikres gennem mål og rammestyring med fokus på de opnåede resultater. Ansvaret for opgaveløsningen ønskes placeret i yderste led, og der skal sikres en sammenhæng mellem ansvar og kompetence. Ledelse og medarbejdere udfører opgaverne i et samarbejde, som ud fra en værdibaseret tilgang vægter klarhed om målene, åbenhed og dialog. Der forudsættes åbenhed om valg af metoder og om resultaterne, som gør det muligt at optimere kvaliteten ud fra de erfaringer, vi gør os enkeltvis og i fællesskab. Styringen af området skal tilrettelægges, så brugerne inddrages i fastlæggelse af mål og værdigrundlag. Indsatsområder har indtil nu forholdt sig til, at flg. indsatsområder skal iagttages: Implementering af helhedsplan på skole-, specialundervisnings-, og dagtilbudsområdet. Konkretisering af en evalueringskultur. Kvalitetsudvikling på dagtilbudsområdet. Implementering af pædagogiske læreplaner i 0-6 års området. Videreudvikling af specialklassestrukturen. Personalets videreudvikling/kompetenceudvikling Ungdoms- og musikskolen, musisk skole. Sundhed herunder kost. Ny tværfaglig samarbejdsorganisation. Reorganisering af sundhedsplejens indsatser på skoleområdet, herunder tilpasning til ny organisation med kommunelæge. Ny struktur på dagbehandling. s opdeling i sektorer (mio. kr.) Sektorer Budget 2011 BO 2012 BO 2013 BO 2014 Sektor Undervisning 641, , , ,828 Sektor PPR 12,721 12,721 12,721 12,721 Sektor Dagtilbud 253, , , ,286 Sektor Børn og Familie 191, , , ,559 i alt 1.099, , , ,395

4 Budgetspecifikation for udvalget i mio. kr. Budget 2011 Løn 884,169 Drift 408,811 Indtægter -171,169 Refusioner -22,118 I alt 1.099,693 Sektor Undervisning Budgetoverslagsår Sektor Undervisning Der er indregnet et forventet fald i elevtallet i 2012, 2013 og 2014 efter følgende forudsætninger: 2011: elever. 2012: elever reduktion af 2011 budget med 5,052 mio. kr. 2013: elever reduktion af 2011 budget med 6,586 mio. kr. 2014: elever - reduktion af 2011 budget med 8,453 mio. kr. Der tages forbehold for ændringer i elevtallet som følge af til- og fraflytning. Der er i overslagsårene 2012, 2013 og 2014 indregnet en merudgift til stigende pensionsudgifter til overenskomstansatte lærere med følgende beløb: 2012: merudgift i forhold til budget 2011 på 1,322 mio. kr. 2013: merudgift i forhold til budget 2011 på 2,644 mio. kr. 2014: merudgift i forhold til budget 2011 på 3,966 mio. kr. Der er i overslagsårene 2012, 2013 og 2014 indregnet en merudgift til det vejledende timetal pr. 1/ med følgende beløb: 2012: merudgift i forhold til budget 2011 på kr. 8,750 mio. kr. 2013: merudgift i forhold til budget 2011 på kr. 8,750 mio. kr. 2014: merudgift i forhold til budget 2011 på kr. 8,750 mio. kr. Der er i overslagsårene 2012, 2013 og 2014 indregnet en mindreudgift på helhedsplanen med følgende beløb: 2012: mindreudgift i forhold til budget 2011 på kr. 17,130 mio kr. 2013: mindreudgift i forhold til budget 2011 på kr. 20,123 mio. kr. 2014: mindreudgift i forhold til budget 2011 på kr. 20,123 mio.kr. Der er i overslagsårene 2012, 2013 og 2014 indregnet henholdsvis merudgift/mindreudgift til ændringer i lov og cirkulæreprogram (ungepakken) med følgende beløb: 2012: merudgift i forhold til 2011 på kr. 0,690 mio. kr. 2013: mindreudgift i forhold til 2011 på kr. -1,099 mio. kr. 2014: mindreudgift i forhold til 2011 på kr. -1,099 mio. kr.

5 Der er i overslagsårene 2013 og 2014 indregnet en merudgift til ændringer i lov og cirkulæreprogram (børnefamilieydelse) med følgende beløb:. 2013: mindreudgift i forhold til 2011 på kr. 0,024 mio. kr. 2014: mindreudgift i forhold til 2011 på kr. 0,024 mio. kr. Der er i overslagsårene 2012, 2013 og 2014 indregnet en merudgift til ændringer i lov og cirkulæreprogram (folkeskoler) med følgende beløb: 2012: merudgift i forhold til 2011 på kr. 0,068 mio. kr. 2013: merudgift i forhold til 2011 på kr. 0,093 mio. kr. 2014: merudgift i forhold til 2011 på kr. 0,093 mio. kr. Der er i overslagsårene 2013 og 2014 indarbejdet besparelser på de kommunale specialklasser: 2013: mindreudgift i forhold til budget 2011 på 5,0 mio. kr. 2014: mindreudgift i forhold til budget 2011 på 10,0 mio. kr. Sektor Dagtilbud Der er i overslagsårene 2012, 2013 og 2014 indregnet en mindreudgift vedr. udvidet åbningstid med følgende beløb: 2012: mindreudgift i forhold til budget 2011 på 0,700 mio. kr. 2013: mindreudgift i forhold til budget 2011 på 0,700 mio. kr. 2014: mindreudgift i forhold til budget 2011 på 0,700 mio. kr. Der er i overslagsårene 2013 og 2014 indregnet en mindreudgift vedr. helhedsplanen på dagtilbudsområdet indarbejdet mindreudgifter med følgende beløb: 2013: mindreudgift i forhold til budget 2011 på 3,000 mio. kr. 2014: mindreudgift i forhold til budget 2011 på 3,000 mio. kr. Sektor Børn og Familie Der er i overslagsårene 2012, 2013 og 2014 indregnet en merudgift til kontinuitet i anbringelsen med følgende beløb: 2012: merudgift i forhold til budget 2011 på 0,096 mio. kr. 2013: merudgift i forhold til budget 2011 på 0,096 mio. kr. 2014: merudgift i forhold til budget 2011 på 0,096 mio. kr. Der er i overslagsårene 2012, 2013 og 2014 indregnet en mindreudgift vedr. ændring i adoptionsloven med følgende beløb: 2012: mindreudgift i forhold til budget 2011 på 0,101 mio. kr. 2013: mindreudgift i forhold til budget 2011 på 0,204 mio. kr. 2014: mindreudgift i forhold til budget 2011 på 0,204 mio. kr. Der er i overslagsårene 2013 og 2014 indregnet en merudgift vedr. kontinuitet i anbringelsen med følgende beløb: 2013: merudgift i forhold til budget 2011 på 0,088 mio. kr. 2014: merudgift i forhold til budget 2011 på 0,088 mio. kr.

6 Der er i overslagsårene 2012, 2013 og 2014 indregnet en merudgift vedr. Barnets reform med følgende beløb: 2012: merudgift i forhold til budget 2011 på 0,186 mio. kr. 2013: merudgift i forhold til budget 2011 på 0,313 mio. kr. 2014: merudgift i forhold til budget 2011 på 0,313 mio. kr. Der er i overslagsårene 2012, 2013 og 2014 indregnet en mindreudgift vedr. justering Børne- og Familieområdet med følgende beløb: 2012: mindreudgift i forhold til budget 2011 på 3,000 mio. kr. 2013: mindreudgift i forhold til budget 2011 på 6,000 mio. kr. 2014: mindreudgift i forhold til budget 2011 på 9,000 mio. kr.

7 Budget 2011 Undervisning Privatskoler og efterskoler 6% Ungdomsskoler 2% Musik 1% Special-undervisning 16% Skolefritids-ordninger 9% Skoler 66%

8 I mio. kr. Undervisning Budget 2011 BO 2012 BO 2013 BO , , , ,828 Sektorens opgaver Sektoren omfatter al undervisning i henhold til følgende lovgivning: Lov om folkeskolen. Lov om kompenserende specialundervisning for voksne. Lov om ungdomsskolen. Lov om musik (musikskoler og MGK). Der skal således skabes rammer for, at der kan gennemføres undervisning i henhold til gældende lovgivning og de kommunale mål for de enkelte serviceområder. Samling af kommunens undervisningsopgaver i en sektor giver mulighed for at etablere et samlet syn med fokus på kvalitetsudvikling, faglighed og kreative udviklingsmiljøer. Sektoren omfatter endvidere fritidstilbud til børn i både normal- og specialklasser efter folkeskoleloven (skolefritidsordninger). Endvidere henføres samdrevne skoler og børnehaver (børnecentre) ledelses- og bestyrelsesmæssigt til sektoren. Mål og budget for børnehavetilbuddene er beskrevet under sektoren dagtilbud. Indsatsområder I 2011 er der fokus på to hovedopgaver: Implementering af helhedsplanen for folkeskoleområdet og det specialiserede område, samt arbejdet med de skolepolitiske målsætninger, herunder kommunens sundhedspolitik. Mål Der kan i overskriftsform opstilles nedenstående mål. For uddybning henvises til de enkelte serviceområder. 1. Implementering af Helhedsplan for skoleområdet. 2. Implementering af Helhedsplan for det specialiserede område. 3. Implementering af de skolepolitiske målsætninger med tilhørende ønskede tilstande og operationelle mål. 4. Udvikling af kvalitetsrapporten indenfor folkeskoleområdet. 5. Fortsat udvikling af evalueringskulturen, og kvalitetsrapport for det specialiserede område. 6. Undervisningssektoren indgår i etablering af et sammenhængende og tværgående tilbud til børn og familier og indgår således i den sammenhængende børnepolitik.

9 Undervisningssektorens opdeling i serviceområder Sektorer i mio. kr. Budget 2011 BO 2012 BO 2013 BO 2014 Serviceområde Skoler 417, , , ,850 Serviceområde Skolefritidsordninger 59,033 59,033 59,033 59,033 Serviceområde Specialundervisning 104, ,745 99,745 94,745 Serviceområde Privatskoler og efterskoler 40,677 40,677 40,677 40,677 Serviceområde Ungdomsskoler 11,308 11,308 11,308 11,308 Serviceområde Musik 8,215 8,215 8,215 8,215 Undervisningssektoren i alt 641, , , ,828 Budgetspecifikation for sektoren i mio. kr. Budget 2011 Løn 511,121 Drift 198,163 Indtægter -65,736 Refusioner -1,830 I alt 641,718 Budgetoverslagsår Der er indregnet et forventet fald i elevtallet i 2012, 2013 og 2014 efter følgende forudsætninger: 2011: elever. 2012: elever reduktion af 2011 budget med 5,052 mio. kr. 2013: elever reduktion af 2011 budget med 6,586 mio. kr. 2014: elever - reduktion af 2011 budget med 8,453 mio. kr. Der tages forbehold for ændringer i elevtallet som følge af til- og fraflytning. Der er i overslagsårene 2012, 2013 og 2014 indregnet en merudgift til stigende pensionsudgifter til overenskomstansatte lærere med følgende beløb: 2012: merudgift i forhold til budget 2011 på 1,322 mio. kr. 2013: merudgift i forhold til budget 2011 på 2,644 mio. kr. 2014: merudgift i forhold til budget 2011 på 3,966 mio. kr. Der er i overslagsårene 2012, 2013 og 2014 indregnet en merudgift til det vejledende timetal pr. 1/ med følgende beløb: 2012: merudgift i forhold til budget 2011 på kr. 8,750 mio. kr. 2013: merudgift i forhold til budget 2011 på kr. 8,750 mio. kr. 2014: merudgift i forhold til budget 2011 på kr. 8,750 mio. kr. Der er i overslagsårene 2012, 2013 og 2014 indregnet en mindreudgift på helhedsplanen med følgende beløb: 2012: mindreudgift i forhold til budget 2011 på kr. 17,130 mio kr. 2013: mindreudgift i forhold til budget 2011 på kr. 20,123 mio. kr. 2014: mindreudgift i forhold til budget 2011 på kr. 20,123 mio.kr.

10 Der er i overslagsårene 2012, 2013 og 2014 indregnet henholdsvis merudgift/mindreudgift til ændringer i lov og cirkulæreprogram (ungepakken) med følgende beløb: 2012: merudgift i forhold til 2011 på kr. 0,690 mio. kr. 2013: mindreudgift i forhold til 2011 på kr. -1,099 mio. kr. 2014: mindreudgift i forhold til 2011 på kr. -1,099 mio. kr. Der er i overslagsårene 2013 og 2014 indregnet en merudgift til ændringer i lov og cirkulæreprogram (børnefamilieydelse) med følgende beløb:. 2013: mindreudgift i forhold til 2011 på kr. 0,024 mio. kr. 2014: mindreudgift i forhold til 2011 på kr. 0,024 mio. kr. Der er i overslagsårene 2012, 2013 og 2014 indregnet en merudgift til ændringer i lov og cirkulæreprogram (folkeskoler) med følgende beløb: 2012: merudgift i forhold til 2011 på kr. 0,068 mio. kr. 2013: merudgift i forhold til 2011 på kr. 0,093 mio. kr. 2014: merudgift i forhold til 2011 på kr. 0,093 mio. kr. Der er i overslagsårene 2013 og 2014 indarbejdet besparelser på de kommunale specialklasser: 2013: mindreudgift i forhold til budget 2011 på 5,0 mio. kr. 2014: mindreudgift i forhold til budget 2011 på 10,0 mio. kr.

11 I mio. kr. Undervisning Budget 2011 BO 2012 BO 2013 BO 2014 Skoler 417, , , , Serviceområdets opgaver Serviceområdet omfatter undervisning efter folkeskoleloven, med undtagelse af specialundervisning i specialklasser og skoler, som er beskrevet under serviceområdet Specialundervisning. Serviceområdet omfatter 9 skolecentre, hvori der indgår 22 skoler, samt 5 selvstændige skoler, der ikke indgår i et skolecenter. De i alt 27 folkeskoler er fordelt på 15 skoler med overbygning, 11 skoler med 0.-6./7. årgang og 1 skole med kun 10. årgang. Der er samlet elever. 1.1 Indsatsområder Skolevæsnets primære opgaver i 2011 bliver implementering og tilpasning af strukturen i henhold til helhedsplanen på skole- og dagtilbudsområdet. Opgaven omfatter strukturel tilpasning i forhold til elevtalsudviklingen, tilpasning af bygningskapaciteten samt tilpasning af sammenhæng mellem specialundervisningsområdet og det generelle område. Desuden vil der fortsat være fokus på implementeringen af de skolepolitiske mål. Indsatsen på skoleområdet vil i 2011 være fokuseret på følgende områder: Pædagogiske målsætninger Opfølgning af de politisk vedtagne mål for skoleområdet herunder faglighed, evaluering, inklusion, it, ledelse, fysiske rammer og sundhed. Analyse af kompetencekapaciteten på skoleområdet med henblik på at sikre fremadrettet strategisk kompetenceudvikling. Organisatoriske målsætninger Tilpasning af struktur i henhold til helhedsplanen på skole- og dagtilbudsområdet. Herunder fokus på tilpasning af bygningskapacitet. Sikring af smidige samarbejdsstrukturer internt og eksternt i skolevæsnet med udgangspunkt i styrket helhedstænkning. Administrative målsætninger Sikre en effektiv administration og herunder sikre overholdelse af budgetter. Udvikling af dialog og samarbejde i den administrative ledergruppe. Implementering af ledelsesinformationssystem.

12 2. Målsætninger for det pædagogiske arbejde De skolepolitiske mål på skoleområdet revideres i 2010 med henblik på efterfølgende implementering. De tidligere mål er revideret og der er udarbejdet nye mål på områderne: IT, Sundhed og Fysiske rammer. De skolepolitiske mål implementeres på skolerne i 2011 og evalueres i forbindelse med Kvalitetsrapporten på skoleområdet Kvalitetsrapporten 2011 og evaluering af de kommunale mål Kvalitetsrapporten vil i 2011 blive udarbejdet med udgangspunkt i, at den skal medvirke til både evaluering og planlægning af skolens arbejde, samt sikre og underbygge kvaliteten i arbejdet i skolecentrene. Kvalitetsrapporten vil forsat indeholde en række nøgletal for hver skole, samt for skolecentrene og for det samlede skolevæsen, samtidig med at der vil være en opgørelse af kvaliteten af de pædagogiske processer, herunder de skolepolitiske mål samt en vurdering af det faglige niveau på skolen. Skolerne udarbejder i forbindelse med kvalitetsrapporten desuden en udviklingsplan i henhold til de skolepolitiske mål. Kvalitetsrapporten for 2011 kommer til at indeholde: En struktur der underbygger skolevæsnets opbygning i en række skolecentre og en række enkeltstående skoler. Beretning og udviklingsplan for det samlede skolecenter. Et indlæg fra hver skole vedr. udviklingsarbejdet i det forgangne år. En opgørelse af rammebetingelserne for hver enkelt skole. En vurdering af kvaliteten af de pædagogiske processer, herunder de skolepolitiske mål på hver skole og for det samlede skolevæsen. En opgørelse af skolens/skolecentrets resultater herunder karaktergennemsnit og overgangsfrekvenser. En vurdering af det faglige niveau på skolen. En udviklingsplan for skolens arbejde med egne og politiske målsætninger. 2.2 Mål for elevernes timetal Den anvendte timetildelingsmodel fastlægger en samlet ramme til undervisning mv. Skolen skal indenfor denne ramme sikre, at den enkelte elev bliver undervist i et timetal svarende til minimumstimetallet for de enkelte faser opgjort for hver af faggrupperne (humanistiske fag, naturfag, praktisk/musiske fag og klassens tid). Et delmål for gennemførsel af Helhedsplanen har været muligheden for en opjustering af timetallet fra ministeriets minimum til det vejledende timetal pr. 1. august Realiseringen af denne målsætning afhænger af udfaldet af Helhedsplanen. 3. Målsætning for det organisatoriske arbejde I det organisatoriske arbejde vil der være fokus på tilpasning af strukturen i henhold til helhedsplanen på skole og dagtilbudsområdet. Strukturtilpasningen vil omfatte harmonisering af kulturen i forhold til de etablerede samarbejdsstrukturer med henblik på at sikre smidighed og

13 understøtte mulig synergi. Desuden vil der være fokus på tilpasning af bygningsmassen og strategisk kompetenceudvikling. Harmoniseringen af kulturen og udviklingen af ledelsen vil blive understøttet af centralt tilrettelagte initiativer. Initiativerne tilrettelægges som forløb der bygger videre på tidligere gennemførte udviklingsforløb med fokus på: Etablering af en stærk samarbejdsrelation mellem skoleledelserne og forvaltningen. Omsætning af visioner, politiske og strategiske mål for god ledelse til udvikling af en fælles forståelse for og oplevelse af god ledelse,. Generel udvikling af den enkelte leder og samarbejdet i det samlede ledelsesteam. Der arbejdes desuden med tilpasning af bygningskapaciteten herunder tilpasning af lokalekapaciteten. Renoveringsbehovet på skolevæsnets aktuelle bygningsmasse analyseres og vurderes. Desuden vurderes kvaliteten af de læringsrum de fysiske rammer tilbyder. På denne baggrund udarbejdes der renoveringsplaner og renoveringsarbejde igangsættes. Den strategiske kompetenceudvikling understøttes ved gennemførsel af en analyse af de eksisterende kompetencer og en vurdering og analyse af det fremtidige kompetencebehov. På denne baggrund vurderes behov for kompetencetilførsel i form af strategisk rekruttering og kompetenceudviklingsinitiativer. Der iværksættes strategier og handleplaner for kompetenceudviklingen på denne baggrund. 4. Målsætning for det administrative arbejde Der etableres forudsætninger for, at skolerne kan varetage det samlede ansvar for administrationen af skolen indenfor budgettet og de fastsatte principper og retningslinjer. Der sikres den nødvendige introduktion til opgaverne, og der iværksættes fornøden kompetenceudvikling. 4.1 Administrativ faglig ledergruppe I den administrative ledergruppe udbygges det faglige miljø for at øge effektiviteten og fagligheden i opgaven. 4.2 Ledelsesinformation I 2011 er en primær udviklingsopgave, at sikre gennemførelse af et ledelsesinformationssystem for at understøtte den fremtidige styring. 4.3 Tabulex Webindskrivning Der indføres en borgerrettet web-tjeneste til indberetning af skoleønsker og registrering af andre oplysninger fra forældre til kommende børnehaveklassebørn.

14 Budgetspecifikation i mio. kr Budget 2011 Løn 321,683 Drift 98,316 Indtægter - 2,259 Refusioner I alt 417,740 Institution Budget 2011 Fælles Formål Skoler Løn Øvrig drift Indtægter Nettobudget Skolecenter Astrup og Højene Bygningsareal Elevtal budget Løn Øvrig drift Indtægter Nettobudget Centerudgifter Astrup Skole Højene Skole Samlet Skolecenter Bagterp og Rakkeby Bygningsareal Elevtal budget 2010 løn Øvrig drift Indtægter Nettobudget Centerudgifter Bagterpskolen Rakkeby Skole Samlet Skolecenter Bindslev og Tversted Bygningsareal Elevtal budget 2010 Løn Øvrig drift Indtægter Nettobudget Centerudgifter Bindslev Skole Tversted Skole Samlet Skolecenter Bjergby, Horne og Tornby Elevtal budget Bygningsareal 2010 Løn Øvrig drift Indtægter Nettobudget Centerudgifter Bjergby-Mygdal Skole Horne-Asdal Skole Tornby-Vidstrup Skole Samlet Skolecenter Holmegård og Skallerup Bygningsareal Elevtal budget 2010 Løn Øvrig drift Indtægter Nettobudget Centerudgifter Holmegårdskolen Skallerup Skole Samlet

15 Skolecenter Løkken, Hundelev og Vrensted Bygningsareal Elevtal budget 2010 Løn Øvrig drift Indtægter Nettobudget Centerudgifter Løkken Skole Hundelev Skole Vrensted Skole Samlet Skolecenter Hørmested, Lendum, Mosbjerg og Sindal Bygningsareal Elevtal budget 2010 Løn Øvrig drift Indtægter Nettobudget Centerudgifter Hørmested Skole Lendum Skole Mosbjerg Skole Sindal Skole Samlet Skolecenter Lørslev og Tårs Skole Bygningsareal Elevtal budget 2010 Løn Øvrig drift Indtægter Nettobudget Centerudgifter Lørslev Skole Tårs Skole Samlet Skolecenter Vrå og Vrejlev- Hæstrup Bygningsareal Elevtal budget 2010 Løn Øvrig drift Indtægter Nettobudget Centerudgifter Vrå Skole Vrejlev- Hæstrup Skole Samlet Øvrige skoler Elevtal budget 2010 Løn Øvrig drift Nettobudget Muldbjergskolen Lundergårdskolen Hjørring Ny Hirtshals Skole Ulvkærskolen Samlet skoler

16 Personalenormering i fuldtidsstillinger Lærere faglig ledelse Teknisk service Adm. Personale Samlet normering Fælles Formål Skoler 17,875 17,875 Skolecenter Astrup og Højene Lærere ledelse Teknisk service Adm. Personale Samlet normering Centerniveau 3,058 2,647 1,533 7,238 Astrup Skole 8,669 8,669 Højene Skole 46,601 46,601 Samlet 55,270 3,058 2,647 1,533 62,508 Skolecenter Bagterp og Rakkeby Lærere faglig ledelse Teknisk service Adm. Personale Samlet normering Centerniveau 2,760 2,681 1,358 6,799 Bagterpskolen 43,553 43,553 Rakkeby Skole 3,713 3,713 Samlet 47,265 2,760 2,681 1,358 54,064 Skolecenter Bindslev og Tversted Lærere faglig ledelse Teknisk service Adm. Personale Samlet normering Centerniveau 2,073 2,570 1,034 3,624 Bindslev Skole 19,841 22,218 Tversted Skole 8,970 11,019 Samlet 28,812 2,073 2,570 1,034 36,861 Skolecenter Bjergby, Horne og Tornby Lærere faglig ledelse Teknisk service Adm. Personale Samlet normering Centerniveau 3,371 3,336 1,723 5,083 Bjergby-Mygdal Skole 19,754 22,158 Horne-Asdal Skole 14,377 16,877 Tornby-Vidstrup Skole 16,123 18,067 Samlet 50,254 3,371 3,336 1,723 62,185 Skolecenter Holmegård og Skallerup Lærere faglig ledelse Teknisk service Adm. Personale Samlet normering Centerniveau 2,562 2,531 1,242 3,776 Holmegårdskolen 34,921 35,779 Skallerup Skole 7,028 9,096 Samlet 41,949 2,562 2,531 1,242 48,651 Skolecenter Løkken, Hundelev og Vrensted Lærere faglig ledelse Teknisk service Adm. Personale Samlet normering Centerniveau 2,712 3,084 1,343 4,290 Løkken Skole 18,172 20,195 Hundelev Skole 9,464 11,536 Vrensted Skole 4,914 6,411 Samlet 32,550 2,712 3,084 1,343 42,432

17 Skolecenter Hørmested, Lendum, Mosbjerg og Sindal Lærere faglig ledelse Teknisk service Adm. Personale Samlet normering Centerniveau 4,389 4,873 2,135 7,029 Hørmested Skole 5,969 7,035 Lendum Skole 8,383 10,271 Mosbjerg Skole 8,061 9,798 Sindal Skole 41,747 44,084 Samlet 64,160 4,389 4,873 2,135 78,217 Skolecenter Lørslev og Tårs Skole Lærere faglig ledelse Teknisk service Adm. Personale Samlet normering Centerniveau 2,378 2,514 1,174 3,698 Lørslev Skole 6,516 7,370 Tårs Skole 30,495 31,828 Samlet 37,011 2,378 2,514 1,174 42,896 Skolecenter Vrå og Vrejlev-Hæstrup Lærere faglig ledelse Teknisk service Adm. Personale Samlet normering Centerniveau 2,790 3,106 1,371 4,528 Vrå Skole 33,250 35,489 Vrejlev-Hæstrup Skole 14,830 16,895 Samlet 48,080 2,790 3,106 1,371 56,912 Muldbjergskolen 38,486 1,933 1,930 0,969 45,228 Lundergårdskolen 48,252 2,297 1,854 1,042 53,450 Hjørring Ny ,908 1,241 0,788 0,566 21,508 Hirtshals Skole 22,823 1,350 1,919 0,622 28,094 Ulvkærskolen 24,516 1,413 1,950 0,691 32,073 Samlet skoler 577,210 34,326 35,783 16, ,954

18 Specifikation af fællesudgifter skoler, jfr. ovenstående: Konto Netto Beskrivelse budget 2011 Skolekonsulenter Budgettet dækker lønudgifter til pædagogiske administrative konsulenter. Skoletjeneste Budgettet dækker lønudgifter og drift til Skoletjenesten ved Vendsyssel Historiske Museum, Nordsøcentret samt English House. Fællestillidsrepræsentant Finansieres af skolerne i fællesskab. Pensioner ved uansøgt afsked Budgettet er flyttet til konto 6. Vikarer barsel Forsikringsordning merudgift dækkes af skolerne i fællesskab. Vikarer langtidssyge Pædagogisk udvikling Bygningsvedligeholdelse Handicapforanstaltninger Hjælpemidler Praktisk medhjælp Støtteforanstaltninger To-sprogede elever Skolebibliotek IKT-plan Særlige formål 0 Forsikringsordning merudgift dækkes af skolerne i fællesskab Midler afsat til centralt initierede uddannelsesprojekter, lederuddannelser og indsatsområder. Midlerne dække endvidere udgifter til udarbejdelse af kvalitetsrapport Midler til større renoveringsprojekter, som forventes fordelt på de enkelte projekter efter et bygningsgennemsyn, som gennemføres på skoleområdet hvert 3. år. Budgetlagt på baggrund af kendt niveau. Støtte efter ansøgning gennem Visitationsudvalget til elever med helt særlige behov Der er etableret en pulje til to-sprogede elever, der indskrives i løbet af skoleåret Til drift af skolebibliotekssystemer mv Drift og vedligeholdelse af IT til undervisningsbrug samt finansiering af leasingkontrakter Anvendes i 2011 til udviklingsprojekt vedrørende ledelse af skoleområdet. Mellemkommunal betaling for undervisning Andet Skolekørsel Her betales og opkræves for elevers skolegang til/fra kommuner samt anbragte børns undervisning på interne skoler på opholdssteder Administration, møder, rejser, repræsentation og andet Kørsel for folkeskoleelever til og fra hjem. Ændringer vedr. helhedsplanen er ikke inkluderet. Lyngby Lejrskole Drift af Lyngby Lejrskole. Skoleteater UUV Betaling til Ungdommens Uddannelsesvejledning. Rummelighed og kvalitet Normeringsændring Tilskud til lærernes videreuddannelse Ændringer helhedsplan Til politisk besluttede indsatsområder til rummelighed og kvalitetsudvikling. Den resterende del anvendes til udvikling af kompetencecentre på skolerne, samt øvrige inklusionsforanstaltninger Midlerne anvendes til afledte udgifter til bl.a. personalesager samt elevtalsregulering Anvendes til kompetenceudvikling af lærere. Projektet løber fra 2009 til * Jævnfør nedenstående specifikation vedr.

19 helhedsplanen Besparelse vedr. centrale Besparelsen forventes udmøntet via reduktion på støttefunktioner konsulent samt kompetenceudviklingsområdet. Vejledende timetal pr. 1/ Midler afsat til opfyldelse af det vejledende timetal pr. 1/ I alt *Ændringer helhedsplan Budget 2011 Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Besparelse helhedsplan bygningsdrift Implementeringsudgifter Afledte transportudgifter Regulering elevtaxameter pr. 1/ Ovenstående puljebeløb udmøntes i 2011 og frem på baggrund af Byrådets beslutning vedr. ny skolestruktur den 24. november Budgetnormer og budgetteringsmetoder Budgetnormer på skoleområdet Taxameter Børnehaveklasse klasse klasse klasse Gennemsnitlig vejledende timetal Klassekvotient pr. fase 19,4 19,4 19,4 19,4 Andre opgaver 37% 37% 37% 37% Opgaver i tilknytning til undervisningen 117,5% 117,5% 117,5% 117,5% Omregningsfaktor til stillinger Stilling pr. barn 0,053 0,057 0,061 0,069 Tildeling af timer til skolernes undervisning sker i form af et elevtaxameter, som hver elev udløser en andel af en normering. Summen udgør skolens samlede lærer- og børnehaveklasseledernormering. Elevtaxameteret er fastsat med udgangspunkt i det vejledende timetal sat i forhold til den gennemsnitlige klassekvotient på 19,40. Hertil lægges 37 % til andre opgaver. Der tillægges endvidere 117,5 % af det beregnede timetal til opgaver omkring undervisningen. Særlig tildeling: Den vejledende normering, som elevtaxameteret beregner for den enkelte skole opjusteres med en given procent til skoler med færre end 200 elever. Her bliver skoler med under 80 elever tillagt 45 % til den normering, der gives via taxameteret, mens skoler med færre end 105 elever får tillagt 20 % til den normering, der gives via taxameteret. Skoler med færre end 200 elever tillægges 10 %.

20 Tildeling til ledelse Der tildeles en grundnormering til ledelse på 0,5 stilling pr. skole samt en faktor på 0,037 stilling pr. stilling på skolen/i skolecenteret. Ledelsestid til specialklasser er budgetlagt som del af specialklassernes budget. Teknisk og administrativt personale (TAP) Normeringen til teknisk servicemedarbejder er fastlagt ud fra en grundtildeling med 0,50 stilling pr. skole i skolecenteret og en faktor pr. m 2. Normeringen til administration er fastlagt med en grundtildeling på 0,25 stilling pr. skole samt en faktor pr. elev. Udgiftstype Budgetnorm - folkeskoler Elevtaxameter normalundervisning: bh.kl. 0,053 stilling pr. elev Kl. 0,057 stilling pr. elev Kl. 0,061 stilling pr. elev kl. 0,069 stilling pr. elev Grundtildeling skoler under 80 elever Grundtildeling skoler under 105 elever Grundtildeling skoler under 200 elever Stigende pensionsudgifter Gennemsnitlig lønudgift lærer Gennemsnitlig lønudgift skoleleder Gennemsnitlig lønudgift teknisk medar. Gennemsnitlig lønudgift adm. pers. 45% pr. tildelt normering 20% pr. tildelt normering 10% pr. tildelt normering pr. stilling pr. skole pr. fuldtidsstilling pr. fuldtidsstilling pr. fuldtidsstilling pr. fuldtidsstilling Øvrig drift Personrelaterede udgifter uddannelse arbejdsskade og ansvarsforsikring Bygningsdrift vedligeholdelse rengøring inventar grundbeløb energi skatter og afgifter Undervisning undervisningsmidler kr. pr. stilling. (undervisningspersonale + TAP) 1.089,80 pr. stilling 47,36 pr. m2 164,39 pr. m2 137,60 pr. elev pr. skole Budgetlægges ud fra et gennemsnit af de 2 foregående års forbrug reguleret for arealændringer. Budgetlægges konkret ved fremskrivning af sidste års udgiftsniveau pr. elev grundbeløb pr. skole

21 skolebibliotek elevaktiviteter forældresamarbejde skolepatrulje Administration kontorhold, edb, telefon andet: tjenestekørsel 131,08 pr. elev grundbeløb pr. skole Budgetteringsmetoder på skoleområdet Lønbudget På baggrund af budgetnormerne udregnes der en normering. Normeringen danner grundlag for beregningen af skolens lønbudget. Skolen træffer selv beslutning om den faktiske normering af stillinger inden for lønsummen (lønsumsstyring). Lønsum vedr. pædagogisk personale budgetlægges på den enkelte skole. Centrale funktioner samt timer, der ikke er fordelt ved skoleårets planlægning, budgetlægges på centrale konti. Lønbudgettet vedr. teknisk servicepersonale, administrativt personale samt ledelse er for skolecentrene budgetlagt på centerniveau. Lønbudgettet lægges ud fra den foreløbige normering for skoleåret 2010/2011 og reguleres ved endelig normering for skoleåret 2011/2012 i september Vikarer Der er på hver skole afsat 2 % af skolecenterets lønsum til vikardækning. Herudover er der budgetlagt centrale konti til vikarer vedr. barsel og langtidssygdom. Den centrale pulje dækker alle personalekategorier på serviceområdet. Der ydes tilskud fra de centrale konti fra 1. fraværsdag vedr. barsel og fra 21. fraværsdag vedr. langtidssygdom. Ordningerne er forsikringsordninger, dvs. såfremt der er merforbrug på de centrale konti ved årets udgang, fordeles merudgiften på skolerne i forhold til skolernes normering. Uddannelse Der er på centerniveau budgetlagt midler til uddannelse. Uddannelseskontoen omfatter samtlige personalegrupper budgetlagt på dette serviceområde. Dvs. ledelse, lærere, teknisk servicepersonale, kontorpersonale og kantinepersonale. Uddannelse på SFO-området er budgetlagt under eget serviceområde. Bygningsvedligeholdelse Der er på centerniveau budgetlagt midler til almindelig vedligehold. Midler til almindelig vedligeholdelse fordeles efter en kvadratmeternorm og omfatter: Udvendig og indvendig vedligeholdelse af bygninger til skole og SFO samt udearealer. Udvendig vedligeholdelse samt faste installationer ved tandklinikker og ungdomsskolelokaler. Snerydning.

22 Herudover er der budgetlagt centrale midler til større renoveringsprojekter, som forventes fordelt på de enkelte projekter efter et bygningsgennemsyn, som gennemføres på skoleområdet hvert 3. år. Forbrugsafgifter Der er på centerniveau budgetlagt midler til forbrugsafgifter. El, vand, varme, skatter, afgifter og forsikringer er budgetlagt på baggrund af de 2 foregående års faktiske forbrug korrigeret for arealændringer. Alle arealer er opgjort på baggrund af BBR-registret. Rengøring Der er på centerniveau budgetlagt midler til rengøring. Rengøring er budgetlagt ud fra en kvadratmeternorm og omfatter skole og SFO. Budgetrammen skal dække alle udgifter til løn, tjenesteydelser, rengøringsmidler m.v. Inventar Der er på centerniveau budgetlagt midler til inventar. Inventar er budgetlagt med et grundbeløb til hver skole samt en elevtalsafhængig norm. Skolerne afholder alle udgifter til inventar. Undervisning Der er på den enkelte skole budgetlagt midler til undervisning. Undervisning er budgetlagt på baggrund af et grundbeløb til hver skole samt en elevtalsafhængig norm. Tildelingen dækker udgifter til undervisningsmidler, skolebibliotek, elevaktiviteter, forældresamarbejde, skolepatrulje samt øvrige udgifter. Administration Der er på centerniveau budgetlagt midler til administration. Administration, edb, telefon, tjenestekørsel m.m. er budgetlagt ud fra et grundbeløb samt en elevtalsafhængig norm. Service- og kvalitetsniveau Beskrivelse af serviceharmoniseringen Hovedparten af udgiften på skoleområdet går til løn, primært til lærergruppen. Normeringen af lærerpersonale er stærkt reguleret af såvel folkeskoleloven i form af fag- og timetildeling som af lærernes overenskomst, der regulerer arbejdstiden. Beskrivelse af service- og kvalitetsniveau Personalenormering Den valgte normbudgetteringsmodel med anvendelse af elevtaxametre fastlægger en ramme til skolens disposition. Rammen er fastsat ud fra den gennemsnitlige klassekvotient og det vejledende timetal tillagt timer til andre opgaver samt opgaver omkring undervisningen. Derudover er der budgetlagt midler til inklusion, hvor midlerne er budgetlagt ved at socioøkonomiske faktorer vægter 20 % i fordelingen, mens elevtallet vægter 80 %. I den beskrevne særlige tildeling er der taget højde for, at små skoler også skal kunne løse en skoles samlede opgaver. På baggrund af den samlede ramme træffer den enkelte skole beslutning om etablering af klasser og hold, timefordelingen til fag og klasser samt ressourceforbruget til øvrige opgaver så som forældresamarbejde, tilsyn med samling mv.

23 Modellen forudsætter, at skoler med klassestørrelser, som ligger væsentligt under den gennemsnitlige klassekvotient, må anvende alternativ organisering af undervisningen for at kunne opfylde det vejledende timetal. Tildelingen til skolens administration (skolesekretærer) er opbygget med en basistildeling på 0,25 stilling samt en faktor pr. elev. Øvrig drift Uddannelse Der er budgetlagt med et beløb på kr. pr. medarbejder i alle personalegrupper. Bygningsområdet Der er lagt et niveau svarende til gennemsnittet, og der er taget afsæt i kendte normer fra gammel Hjørring Kommune. Energi er budgetlagt ud fra det konkrete forbrug de seneste to år. Rengøring Området er harmoniseret på et skønnet gennemsnitsniveau. Midler til undervisning mv. Der anvendes en enkel tildelingsmodel med et grundbeløb pr. skole samt et beløb pr. elev. Niveauet svarer til gennemsnittet, og der er taget afsæt i kendte normer fra gammel Hjørring Kommune. Midler til administration Der anvendes en enkel tildelingsmodel med et grundbeløb pr. skole samt et beløb pr. elev. Niveauet svarer til gennemsnittet, og der er taget afsæt i kendte normer fra gammel Hjørring Kommune. Budgetoverslagsår Der er indregnet et forventet fald i elevtallet i 2012, 2013 og 2014 efter følgende forudsætninger: 2011: elever. 2012: elever reduktion af 2011 budget med 5,052 mio. kr. 2013: elever reduktion af 2011 budget med 6,586 mio. kr. 2014: elever - reduktion af 2011 budget med 8,453 mio. kr. Der tages forbehold for ændringer i elevtallet som følge af til- og fraflytning. Der er i overslagsårene 2012, 2013 og 2014 indregnet en merudgift til stigende pensionsudgifter til overenskomstansatte lærere med følgende beløb: 2012: merudgift i forhold til budget 2011 på 1,322 mio. kr. 2013: merudgift i forhold til budget 2011 på 2,644 mio. kr. 2014: merudgift i forhold til budget 2011 på 3,966 mio. kr. Der er i overslagsårene 2012, 2013 og 2014 indregnet en merudgift til det vejledende timetal pr. 1/ med følgende beløb: 2012: merudgift i forhold til budget 2011 på kr. 8,750 mio. kr. 2013: merudgift i forhold til budget 2011 på kr. 8,750 mio. kr. 2014: merudgift i forhold til budget 2011 på kr. 8,750 mio. kr.

24 Der er i overslagsårene 2012, 2013 og 2014 indregnet en mindreudgift på helhedsplanen med følgende beløb: 2012: mindreudgift i forhold til budget 2011 på kr. 17,130 mio kr. 2013: mindreudgift i forhold til budget 2011 på kr. 20,123 mio. kr. 2014: mindreudgift i forhold til budget 2011 på kr. 20,123 mio.kr. Der er i overslagsårene 2012, 2013 og 2014 indregnet henholdsvis merudgift/mindreudgift til ændringer i lov og cirkulæreprogram (ungepakken) med følgende beløb: 2012: merudgift i forhold til 2011 på kr. 0,690 mio. kr. 2013: mindreudgift i forhold til 2011 på kr. -1,099 mio. kr. 2014: mindreudgift i forhold til 2011 på kr. -1,099 mio. kr. Der er i overslagsårene 2013 og 2014 indregnet en merudgift til ændringer i lov og cirkulæreprogram (børnefamilieydelse) med følgende beløb:. 2013: mindreudgift i forhold til 2011 på kr. 0,024 mio. kr. 2014: mindreudgift i forhold til 2011 på kr. 0,024 mio. kr. Der er i overslagsårene 2012, 2013 og 2014 indregnet en merudgift til ændringer i lov og cirkulæreprogram (folkeskoler) med følgende beløb: 2012: merudgift i forhold til 2011 på kr. 0,068 mio. kr. 2013: merudgift i forhold til 2011 på kr. 0,093 mio. kr. 2014: merudgift i forhold til 2011 på kr. 0,093 mio. kr.

25 I mio. kr. Undervisning Budget 2011 BO 2012 BO 2013 BO 2014 Skolefritidsordninger 59,033 59,033 59,033 59, Serviceområdets opgaver I henhold til Folkeskolelovens 3, stk. 4 kan kommunen oprette skolefritidsordninger for børn, der er indmeldt i skolen. Den primære målgruppe er børn i børnehaveklasse til og med 3. klasse, men der kan også optages ældre børn, typisk i form af en junior-/fritidsklub. Der er desuden mulighed for tidlig SFO-start fra og med den alder, hvor barnet tidligst ville kunne optages i børnehaveklassen dvs. fra alderen 4 år og 10 måneder (jf. Lov nr. 435 af 13. juni 1990). SFOtilbuddet skal ses i sammenhæng med integrerede institutioner for de 6-9 årige børn med tilhørende klubtilbud etableret efter dagtilbudsloven. Pr. 1. april 2011 er der tidlig SFO-start for førskolebørn. Der er etableret tidlig SFO-start de 9 steder, hvor indskolingsområdet er adskilt fra SFO en. Der er etableret pladsgaranti for børn i børnehaveklasse (0. årgang) til og med 3. årgang. Garantien gives i samarbejde med ordningerne efter dagtilbudsloven. Skolefritidsordningerne varetager følgende opgaver: Tidlig SFO-start for førskolebørn (heldagstilbud) Fritidsordning for børn i klasse (morgen- og heldagstilbud). Morgentilbud til børn i 0. til og med 4. årgang. Junior- og fritidsklubber for børn i årgang, med fast normering. Fritidstilbud til elever i specialklasser fra årgang efter konkret vurdering. 1.1 Indsatsområder Indsatsen på skolefritidsordningsområdet vil i 2011 være fokuseret på følgende: Pædagogiske målsætninger Implementeringen af mål og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne herunder udviklingen af en dokumentations- og evalueringskultur, der understøtter udviklingen af det pædagogiske arbejde. Organisatoriske og administrative målsætninger Der arbejdes fortsat med udviklingen af ledelsesteamene i skolecentret, samt styrkelsen af samarbejdet mellem skolefritidsordningerne i centret og i netværkene.

26 2. Mål for det pædagogiske arbejde 2.1 Der udarbejdes en pædagogisk målsætning for arbejdet i SFO Ny lov om skolestart er vedtaget i folketinget i foråret En del af denne lov omhandler krav om indholdsbeskrivelse af det selvstændige arbejde i skolefritidsordningen, og loven trådte i kraft 1. august På baggrund af en fælles kommunal indholdsbeskrivelse for SFO-området, udarbejder den enkelte SFO eller SFO erne i et skolecenter en mål- og indholdsbeskrivelse på baggrund af lokale forhold, og skolebestyrelsen godkender mål- og indholdsbeskrivelsen senest 1. januar Mål- og indholdsbeskrivelsen evalueres i 1. halvår af Arbejdet med udvikling og evalueringen af det pædagogiske arbejde i SFO Et vigtigt formål med implementeringen af mål- og indholdsbeskrivelserne, er en systematisk og reflekteret evaluering af læringsprocesser i SFO en. Der arbejdes derfor bl.a. gennem dokumentation med refleksion og udviklingen af det pædagogiske arbejde. Endvidere vil arbejdet kunne bidrage til at skabe en indholdsmæssig sammenhæng i forbindelse med fusion af flere enheder som følge af Helhedsplanens strukturændringer Implementering og evaluering af de skolepolitiske målsætninger for SFO. I forbindelse med revideringen af de skolepolitiske mål, vil de mål, der tidligere er blevet opstillet for SFO-området, blive indarbejdet i de øvrige mål for skoleområdet. Den enkelte skole opstiller mål og beskriver evalueringsresultater for undervisning og SFO i kvalitetsrapporten for Mål for det organisatoriske og administrative arbejde 3.1 Der opstilles mål og handleplaner for udvikling af samarbejdet med øvrige tilbud i lokalområdet, specielt med børnehaverne. Der arbejdes fortsat med at styrke samarbejdet med børnehaverne i distriktet i forhold til brobygningen mellem daginstitution og skole. Budgetspecifikation i mio. kr. Budget 2011 Løn 75,606 Drift 25,134 Indtægter -41,707 I alt 59,033

27 Budgetteret aktivitetsniveau Institutionsbudgetter: Specifikation af fællesudgifter SFO, jfr. ovenstående: Institution Børnetal Budget 2011 Personalenormering Løn Øvrige drift Indtægter I alt SFO Klub Fælles formål Udviklingspulje Astrup , Bagterp , Bindslev 78 5, Bjergby-Mygdal , Hirtshals , Holmegård 140 8, Horne 88 5, Højene 141 8, Hørmested 32 1, Lendum , Lundergårdskolen 153 9, Løkken 45 3, Lørslev , Mosbjerg 30 1, Muldbjergskolen 162 9, Sindal , Skallerup 42 2, Tornby , Tversted 46 2, Tårs 136 8, Ulvkær , Vrejlev-Hæstrup , Vrå , Hundelev 52 3, Rakkeby 19 1, Vrensted 20 1, Special SFO DAMP SFO Bagterp , Muldbjerg , SFO kontaktklasse , TF-klasser , Heldagsklasse (Det Gule Hus) , I alt

28 Konto Netto Beskrivelse budget 2011 Dagpengeindtægter Budgetlagt på fremskrevet budget Søskenderabat Budgetlagt på fremskrevet budget Økonomiske fripladser Budgetlagt på fremskrevet budget Nedjustering af fripladser Vikarer barsel Budgetlagt på fremskrevet budget Vikarer langtidssyge 0 Forsikringsordning merudgift dækkes af SFO erne og skolerne i fællesskab. Betalinger til/fra kommuner Opgjort ud fra kendt aktivitetsniveau på Special-SFO. Forudsætter at alm. SFO går lige op. Morgentilbud 75 pladser Pulje til 75 pladser til morgentilbud. Fordeles konkret på SFO er efter antal indskrevne børn pr. 1/ Udviklingsprojekt SFO Endelig normering Fælles-TR Fællestillidsrepr. for pædagogerne. Tidlig overgang fra børnehave til SFO I alt fælleskonto Budgetnormer og budgetteringsmetoder Budgetnormer på SFO-området: Udgiftstype Budgetnorm Beskrivelse af faktor Løn Personalenormering pr. uge, heldags 2,187 timer pr.(heltids)barn pr. uge Personalenormering pr. uge, morgen 0,653 timer pr. morgenbarn i 40 uger Gennemsnitsløn kr./fuldtidsstilling Vikarer 2 % af lønsummen Personaleudgifter Arbejdsskadeforsikring 394,00 kr. pr. stilling Uddannelse 2.206,00 kr./fuldtidsstilling Inventar 356,00 kr./plads Pædagogisk arbejde Aktiviteter 774,00 kr./plads Forplejning 356,00 kr./plads Administration Grundbeløb 3.599,00 kr./år Elevnorm 102,00 kr./plads Forældrebetaling Heldagsplads 1510,00 kr. pr. mdr. i 11 måneder Morgenplads 265,00 kr. pr. mdr. i 10 måneder

29 Budgetnormer for specialfritidsordninger: ADHD/DAMP, fritidsordning og klub for generelle udviklingshæmmede, kontaktvanskeligheder, heldagsklassen i Sindal Udgiftstype Budgetnorm Beskrivelse af faktor Løn Personalenormering pr. uge 10,900 timer pr. (heltids)barn pr. uge Personalenormering pr. år 597,720 timer pr. (heltids)barn pr. år (51 uger) Gennemsnitsløn kr./fuldtidsstilling Vikarer 2 % af lønsummen Personaleudgifter Arbejdsskadeforsikring 394,00 kr./stilling Uddannelse 2.206,00 kr./fuldtidsstilling Inventar 680,00 kr./plads Pædagogisk arbejde Aktiviteter 1.444,00 kr./plads Forplejning 607,00 kr./plads Administration 112,00 kr./plads Budgetnormer for specialfritidsordning for børn med tilknytningsforstyrrelser (TF): Udgiftstype Budgetnorm Beskrivelse af faktor Løn Personalenormering pr. uge 12,964 timer pr. (heltids)barn pr. uge Personalenormering pr. år 661,164 timer pr. (heltids)barn pr. år (51 uger) Gennemsnitsløn kr./fuldtidsstilling Vikarer 2 % af lønsummen Personaleudgifter Arbejdsskadeforsikring 394,00 kr./stilling Uddannelse 2.206,00 kr./fuldtidsstilling Inventar 680,00 kr./plads Pædagogisk arbejde Aktiviteter 1.444,00 kr./plads Forplejning 607,00 kr./plads Administration 112,00 kr./plads Budgetnormer fritids-/ juniorklubber Udgiftstype Budgetnorm Beskrivelse af faktor Løn Personalenormering pr. uge 1,765 timer pr. (heltids)barn pr. uge Personalenormering pr. år 70,600 timer pr. (heltids)barn pr. år (40 uger) Gennemsnitsløn kr./fuldtidsstilling Vikarer 2 % af klubbens lønsum Øvrig drift 905,00 kr./plads Forældrebetaling 630,00 i 10 måneder Budgetteringsmetoder på SFO-området Lønbudget Lønnen vedr. pædagogisk personale budgetlægges på den enkelte skolefritidsordning. Normeringen er vejledende og fastlægges på baggrund af dækningsgraderne i de enkelte SFO er pr. 1. januar 2010 og i forhold til det forventede elevtal i de enkelte skoler i skoleåret 2010/2011. Normeringen reguleres i forhold til det faktiske antal børn pr. 1. januar 2011.