En historie om mejeriprojekter, mudderveje og ministerskift, om velvilje og vandpumper, om succeser og skæverter og enkelte hvide elefanter

Transkript

1 En historie om mejeriprojekter, mudderveje og ministerskift, om velvilje og vandpumper, om succeser og skæverter og enkelte hvide elefanter

2 Med en befolkning på omkring 150 millioner på et areal cirka tre gange Danmarks, er Bangladesh bortset fra bystater som Singapore verdens tættest befolkede land. I de tidlige 1970 ere fik hver kvinde i landet lidt over seks børn. I dag er tallet faldet til 2,5 blandt andet med støtte fra Danmark.

3

4 Et snapshot af 5 årtier Jubilæumsskriftet: Danida 50 år Ansvarshavende ifølge medieansvarsloven Jesper Fersløv Andersen, chef for Udenrigsministeriets Presseenhed Redaktion Stefan Katic og Ulrikke Moustgaard Andersen udvikling@um.dk Artikler Jesper Heldgaard og Jeppe Villadsen (Side 62-64: Hanne Sørine Sørensen) Research på kort og tal Publikum Kommunikation Korrektur Flemming Axmark Layout og tryk Design og layout: India (del af e-types) Papir: 150 gram Munken Polar Tryk: Arco Grafisk Udgiver Danida Udenrigsministeriet Asiatisk Plads København K Tak til Dansk Plakatmuseum i Aarhus for MS-plakater og til Det Kongelige Biblioteks Kort- og Billedsamling for historiske Danida-fotos. Fakta om udgivelsen Udgivelsesdato: 14. marts 2012 Udgivet i både en dansk (udsendt med Udvikling 2/12) og en engelsk udgave begge kan bestilles gratis på: Det lader sig ikke gøre at beskrive elefanten og alt dens væsen på 52 sider man når knap nok til snablen, før siderne er brugt! Sådan en elefant er Danida. Begynder man først at bladre i Danidas årsberetninger og i gamle årgange af tidsskriftet Udvikling, er der én ting, som hurtigt står klart: Danida har gennem årene været involveret i ufatteligt mange og forskelligartede aktiviteter i en lang række lande. Fra bekæmpelse af græshopper i Vestafrika, over støtte til at udarbejde en ny grundlov i Nepal og til at sikre indfødte folk i Bolivia papir på den jord, de dyrker. At komme bare nogenlunde omkring det hele, er en komplet umulig opgave. Derfor er der meget, redaktionen gerne ville have haft med, men måtte lade ligge: Hvordan personer fra u-landene selv har oplevet mødet med de danske udviklere. Portrætter af nogle af de Danida-medarbejdere, der tegnede linjen og indsatsen i de fem årtier. Selv hiv/aids-epidemien i 1980 erne har vi måttet reducere til et punkt på en tidslinje! Jubilæumsskriftet er delt op i fem kapitler et for hvert årti. Hvert kapitel beskriver nogle af de tiltag, man troede på ville skabe udvikling. Hvad var medicinen, man i henholdsvis 1960 erne, 1970 erne, 1980 erne og så videre mente skulle til for at hæve levestandarden i u-landene? Som sagt er det næppe lykkedes at få beskrevet hele elefanten. Alligevel håber redaktionen, at denne kalejdoskopiske rejse fra 1962 til 2012 har givet lyst til at gribe fat i og læse nogle af de gode værker, som kan fortælle mere om historien. Det er spændende læsning, for beretningen om dansk udviklingsbistand er også historien om os selv og Danmarks selvforståelse. Redaktionen Oplag (dansk): Oplag (engelsk): ISBN (papir) ISBN (elektronisk)

5 s. 3/ Indhold 4 5 8/9 10/11 12/13 14/15 16/ / / /33 34/35/36 38/ /44/ / /53 56/ /61 62/63/ /71 72/73 74/75 76/77/78 Forord af udviklingsministeren Navnet Danida i grove træk 60ʼerne: En rød malkeko er go Danida født på fjernsynet Hvorfor lige Tanzania? Kom og lær af danskerne Tak for kaffe! Det syge danske mønsterhospital Danidas glade 60ʼere Pioneren. Ester med ild i sjælen 70ʼerne: Sort krise hvide elefanter Lov uden de fattige Skrotbunken i Sudan Når elefanter skifter farve Bistandens eget blad Den frivillige. Socialrådgiveren blev ambassadør 80ʼerne: Frustration i fattigfirserne Bristede drømme i Bangladesh Da kvinderne blev opdaget Man bliver i godt humør og smiler Eksperten. Erik har hænderne skruet rigtigt på Et pilledrama med dansk islæt Rundt om resultaterne Ministergalleri og Danidas Styrelse 90 erne: Muren falder en ny verden? Grøn støtte til klodens folk Dannebrog sys i Vietnam En sprængfarlig cocktail Slut med spredehagl Virker det, vi gør? Flygtninge presser bistanden Valgobservatøren. Folmer fra Læsø laver demokrati 00 erne: Når noget revner Terror rammer tårnene og dansk bistand Afrika, det nye sort Lille land, stor magt Departementschefen. Big man i førersædet Farvel til donorstyring Pengene går i de forkerte lommer Dansk bistand i verdensklasse Bag kameralinsen

6 s. 4/ Forord Christian Friis Bach Udviklingsminister Meget at fejre foto: jakob dall/information/scanpix Danida har jubilæum. Det er 50 år siden, den første lov om Danmarks udviklingssamarbejde blev vedtaget endda enstemmigt. Danida har siden 1962 været med til at give os udsyn og indflydelse og bidraget til fred og fremgang i verdens fattige lande. Der har været op- og nedture, succeser og fiaskoer, skæverter og pletskud. Tidligere samarbejdslande, som Botswana, Thailand, Sydafrika og Vietnam, har taget kvantespring op ad udviklingsstigen. En række samarbejdslande i Afrika oplever høj vækst. Og den gode nyhed er, at mange udviklingslande vinder kampen mod fattigdom. Andelen af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom, er siden 1990 faldet med over 400 millioner. Over 90 procent af børnene i verdens fattige lande kan nu gå i skole. Men der er stadig fattigdom at bekæmpe og rettigheder at kæmpe for. Vi ser med dette jubilæumsskrift tilbage på 50 års Danida-historie. Vi er blevet en del klogere, siden udviklingssamarbejdet bestod af røde malkekøer og mejerikurser. Også klogere på, at udviklingssamarbejdet ikke alene kan afskaffe fattigdom, sådan som vi troede i Mange andre forhold påvirker både farten og kursen på udviklingen. Udviklingssamarbejdet kan sætte forandringer i gang og støtte positive tendenser, men de store forandringer skabes først og fremmest af befolkningerne selv, indefra og nedefra. Derfor skal vi sætte det enkelte menneskes rettigheder og udviklingslandenes prioriteter i centrum ikke vores egne vil stå centralt i Danidas historie og ikke kun på grund af jubilæet. Vi arbejder på en ny lov om Danmarks udviklingssamarbejde. Den gamle fra 1971 afspejler en forældet tilgang til udvikling, hvor vi tænkte i projekter og gaver, hvor vi burde tænke i menneskerettigheder og bæredygtighed, partnerskab og ejerskab. Med en ny strategi for Danmarks udviklingssamarbejde håber jeg, vi kan genskabe det brede politiske samarbejde om udviklingspolitikken og skabe et stærkt fundament for indsatsen hen mod en verden fri for frygt, fri for fattigdom. Der er meget at fejre. Men der er også stadig meget at kæmpe for. Christian Friis Bach Udviklingsminister

7 s. 5/ Navnet Danida Viva la Republica de Danida! Danmark får stærk konkurrence af kongerigets uofficielle, men mere kendte navn i u-landene: Danida De mente ganske givet Danmark. Men da en boliviansk bondeorganisation for nogle år siden stilede et brev til Udenrigsministeriet stod der ikke Dinamarca sidst i modtagerfeltet, men Republica de Danida. Danida er som brand blevet mere kendt visse steder i verden end landet og nationen Danmark. Det er ikke underligt. Danmark har bredt sig over næsten hele verden i form af Danida og dansk udviklingsbistand er i særklasse, hvis man skal tro de evalueringer, der hvert år bliver lavet af bistandens vagthund DAC (OECD s Internationale Komité for Udviklingsbistand) Omtumlet liv Hjemme i Danmark har navnet Danida haft en omtumlet tilværelse. Først hedder Danida slet ikke Danida, men TA-sekretariatet efter datidens hotte bistandskoncept: Technical Assistance. Det var i 1962 året hvor den første danske lov om udviklingsbistand træder i kraft. Først i 1971 skifter sekretariatet navn til Danida som en sammentrækning af Danish International Development Agency, samtidig med at organisationen ophøjes til en egentlig afdeling i udenrigsministeriet. Siden har navnet været ved at blive sløjfet flere gange. Hver gang i forbindelse med, at der er blevet pillet ved strukturen i administrationen af u-landsbistanden. For eksempel bliver bistanden lagt ind under Danmarks udenrigstjeneste i Danida-navnet skal skrottes. Men brandet er blevet så stærkt, at det alligevel overlever. Nu som forkortelse for Danish International Development Assistance. Ikke længere en organisation, men en aktivitet. Som mor og datter Danida-navnet bliver et begreb uden krop og ansatte. Det er ikke et fysisk sted, man kan slå op i telefonbogen, men et varemærke for de aktiviteter, der er omfattet af dansk bistand. Måske derfor opfatter de fleste danskere Danida som en uafhængig offentligt støttet organisation på linje med Forbrugerrådet, viser en undersøgelse fra Men det er Danida ikke. Danida hænger (stadig) sammen med sit moderministerium Udenrigsministeriet.

8 Selvfølgelig skal der være de tragiske billeder af elendigheden og katastroferne, men man kunne også tage billeder af den hverdag, som optager langt de fleste i Afrika. Hvorfor ser vi aldrig den? Fotograf Tine Harden Kamp. Billedet af de tre driblende himba-drenge fra Namibia stammer fra Tine Hardens fotobog A kick out of Africa om det fodboldspillende Afrika.

9 foto: tine harden

10 Verden 62 Uganda får selvstændighed fra kolonimagten Storbritannien. 63 Kenya får selvstændighed fra kolonimagten Storbritannien. 64 Kolonien Nordrhodesia får selv stændighed fra kolonimagten Storbritannien og skifter navn til Zambia. 67 Nigerias sydlige provins Biafra løsriver sig. Borgerkrig til 1970 og den første store sultkatastrofe, der kommer ud i stuerne via tv. 70 FN vedtager målet om, at de rige lande bør yde mindst 0,7 procent af deres brutto nationalindkomst (BNI) til udviklingsbistand. 71 Østpakistan bliver selvstændigt under navnet Bangladesh efter at have brudt sin union med Vestpakistan. 73 Første oliekrise med mangedobling af prisen på råolie. 75 FN s første kvindekonference i Mexico. Mozambique bliver selvstændig stat efter løsrivelse fra kolonimagten Portugal med efterfølgende borgerkrig. 76 WHO erklærer sygdommen kopper udryddet. 80 Landet Rhodesia bliver til Zimbabwe, der dette år opnår selvstændighed fra Storbritannien. 84 Hiv-virusset påvises. En hiv-epidemi rammer i de følgende år især Afrika syd for Sahara. Hungersnød i Etiopien. 0,53% De rige landes bistand Danmarks bistand 0,10% 0,37% 0,33% ,74% 0,35% Så meget gav de rige lande, sorte tal, (gennemsnittet af DAC-donorer) og Danmark, røde tal, i udviklingsbistand i procent af BNI. Kilde: OECD (DAC). 64 Første bevilling til forskning i udviklingsspørgsmål. 63 Første statslige udviklingslån til Indien. 62 Lov om samarbejde med udviklingslandene vedtages enstemmigt. Landsindsamling til projektfond. 67 Kaffefonden i dag Investeringsfonden for Udviklingslandene (IFU) bliver grundlagt. 65 Første apartheid-bevilling til støtte for kampen mod det hvide mindretalsstyre i Sydafrika. 72 Folkeafstemning om medlemskab af EF (i dag EU). Et flertal siger ja, og Danmark bliver optaget som medlemsland i Sekretariatet for teknisk samarbejde med udviklingslandene (TA-sekretariatet) bliver til Danida. 79 Grønland får hjemmestyre med eget parlament, Landstinget. 78 Danmark når målet om at give 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand. 80 FN s 2. internationale kvindekonference finder sted i København. Danmark Frivillig-programmet under Mellemfolkeligt Samvirke (MS) bliver gjort permanent. 76 Bistandsloven, der giver danskerne ret til kontanthjælp, indføres.

11 87 Brundtland-rapporten Vor fælles fremtid udkommer. FN-rapporten giver overblik over de største globale miljøkriser og stiller forslag til, hvordan problemerne kan løses. 89 Berlin-muren falder og markerer afslutningen på den kolde krig mellem Vesten og Sovjet-blokken. FN s konvention om barnets rettigheder Apartheid-systemet i Sydafrika med lovgivning om adskillelse af racer afskaffes. 92 FN s topmøde om bæredygtig udvikling bliver afholdt i Rio. 00 FN vedtager Millennium-målene eller 2015 Målene med otte mål for menneskelig og social udvikling et pejlemærke for udviklingsbistanden i årene herefter. 01 Terrorangreb på USA 11. september. Flere end mennesker omkommer i flyangreb på World Trade Center i New York og Pentagon i Washington. Et tredje kapret fly styrter ned i Pennsylvania. Verdenshandelsorganisationen (WTO) lancerer Doha-runden. 04 De central- og østeuropæiske lande Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Estland, Letland og Litauen samt østaterne Cypern og Malta optages som medlemslande i EU. Tsunami rammer Sydøstasien, og flere end mennesker mister livet. 10 Haiti rammes af jordskælv, som måler 7,0 på Richterskalaen. Skælvet dræber over mennesker og kvæster flere end Det arabiske forår. Regimerne i blandt andet Tunesien, Libyen og Egypten falder. foto: biafra-barn: corbis/polfoto, wtc: scanpix, madam blå: torben stroyer/polfoto, pige: jørgen schytte 0,94% 1,06% 0,91% 0,33% 0,22% 0,32% Danmark vinder EM i fodbold. 95 FN s verdenstopmøde om social udvikling afholdes i København. 03 Det Arabiske Initiativ lanceres af udenrigsminister Per Stig Møller (K). 09 FN s klimakonference COP15 afholdes i København. 91 Udenrigsministeriet deles i en Nord- og en Syd-gruppe, hvor sidstnævnte administrerer udviklingssamarbejdet. 94 Dansk kampvognsstyrke fra det fredsbevarende korps i Bosnien nedkæmper en serbisk styrke, der har beskudt den. Det er den største danske militære træfning siden afslutningen af Anden Verdenskrig. 02 Udviklingsbistanden beskæres med 1,5 milliarder kroner. Folketinget vedtager enstemmigt, at danske militære styrker deltager i en international sikkerhedsstyrke i Afghanistan. 08 Afrika-kommissionen, nedsat af statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), holder sit første møde. 93 En særlig miljø- og katastroferamme (MIKA) vedtages. Udenrigsministeriets Privatsektorprogram (i dag Business-to- Business-programmet) starter. 07 Danmarks Radio (DR) og indsamlingsorganisationerne søsætter den årlige Danmarks Indsamling. Tamilsagen kulminerer med Schlüter-regeringens fald i januar måned Tegninge-sagen, også kendt som Mhuhammed-krisen, kulminerer.

12 s. 10/ Ildsjæle. Stort personligt engagement prægede bistandens første år. Her plakat fra Mellemfolkeligt Samvirke fra midten af 60 erne.

13 s. 11/ 60erne En rød malkeko er go Danmark vil lære u-landene, hvad der virker Optimisme præger verden i 1960'erne. Efterkrigstidens knaphed er slut, økonomien blomstrer, og i Asien og Afrika er dusinvis af nye lande kommet til som selvstændige efter kolonitiden. De skal hjælpes i gang, og så vil væksten komme. Det mener FN og Danmark vil være med. Så i 1962 bliver den officielle dansk u-landsbistand skabt. Vi har råd til at hjælpe andre, og hvorfor ikke gøre det ved at vise dem, hvad der har virket godt for os? Det første bistandsårti bliver derfor præget af store og små demonstrationsprojekter af den danske model. Unge danske u-landsfrivillige rejser ud. Unge fra u-landene hentes til Danmark på andels- og mejerikurser. Alt sammen for at vise, hvad Danmark gør. Vores u-landsbistand stiger eksplosivt, og i 1969 yder Danmark for første gang mere i bistand end verdens rige lande i gennemsnit og har gjort det siden. At hjælpen samtidig kan virke fremmende for dansk eksport, synes jeg ikke, vi behøver skamme os over. Udenrigsminister Jens Otto Krag, 1962

14 s. 12/ 60'erne foto: erik petersen/polfoto Udfordring. Det er med udviklingsbistanden som med elefanten: Begge er store og kan være temmelig svære at få styr på. Her statsminister Viggo Kampmann (S) på besøg i Indien i 1962.

15 begyndelsen s. 13/ 60'erne Danida født på fjernsynet Danmarks bistand er en vaskeægte folkesag og skydes i gang med et indsamlingsshow Lørdag aften er dansk hygges stjernestund. Det er her, man slapper af og nyder dem, man holder af. Sådan er det også lørdag 10. marts 1962 den dag, dansk udviklingsbistand bliver født. Det sker i radioen. Og på fjernsynet, der lige nu nyder sit folkelige gennembrud. Denne aften sender Danmarks Radio direkte fra Tivolis Koncertsal, hvor et gallashow officielt åbner den store indsamling, som skal sparke Danmarks statslige bistandsprogram i gang. Danskerne sidder klistret til højttalerne og skærmen. Og på fjernsynet, der lige nu nyder sit folkelig gennembrud. Først taler kong Frederik IX fra Amalienborg Slot. Så følger taler af FN s vicegeneralsekretær Ralph J. Bunche og statsminister Viggo Kampmann. Underholdningen leveres af tidens store danske og internationale navne. Det hele styres af den populære vært Sejr Volmer-Sørensen, der også tager imod bidrag fra danskerne. I aftens løb bliver der afleveret kroner på scenen, og der indtelefoneres kroner. Flere radio- og fjernsynsshows følger. Danske byer konkurrerer om at indsamle flest penge og om at gøre det på de mest opsigtsvækkende måder. Den massive radio- og fjernsynsdækning giver Landsindsamlingen en flyvende start. En masse af det hele Der er også kritiske røster. Pop og pjank lyder det om underholdningen i den gode sags tjeneste. Men sideløbende foregår der en massiv oplysningskampagne. Den er lagt i hænderne på Mellemfolkeligt Samvirke, som på det tidspunkt har mere u-landserfaring, end staten kan mønstre. Foldere, plakater og undervisningsmateriale trykkes. Der produceres en biograf-forfilm, udgives et særfrimærke (se foto), laves særudstillinger og meget andet. Alle er med: Skoler og gymnasier, fagbevægelse, virksomheder, brancheorganisationer og kirker. Dansk Tipstjeneste arrangerer en ekstra tipsdag, et særligt lottospil lanceres, og Klasselotteriet laver en særlig u-landstrækning. Over hele landet oprettes lokale indsamlingskomitéer. Det samlede resultat gøres op til 12,3 millioner kroner over 130 millioner nutidskroner. Beløbet overdrages i april til den danske stat, der på forhånd har lovet at doble beløbet op. Det økonomiske grundlag for den statslige danske udviklingsbistand er sikret. Alle med ingen imod Loven følger med, da Folketinget 19. marts 1962 enstemmigt vedtager Lov U-landshjælpen. Særfrimærke fra 1962 med 10 øre til fordel for Landsindsamlingen til udviklingslandene. Mærket er tegnet af M. Thelander. om teknisk samarbejde med udviklingslandene. Den brede opbakning er vigtig alle dele af det danske samfund skal involveres. Som en selvstændig del af den nye struktur oprettes en styrelse og et råd, hvor man inviterer de forskellige interessenter i dansk udviklingsbistand indenfor: De folkelige organisationer, landbruget, andelsbevægelsen, industrien, fagbevægelsen og universiteterne. Linjen er lagt: Så mange som muligt skal have indflydelse på men også andel i og medansvar for den danske udviklingsbistand. Sådan er det fortsat i dag.

16 s. 14/ 60'erne Landevalg Hvorfor lige Tanzania? Mange har haft en mening om, hvem der skal modtage dansk u-landsbistand men især ét u-land har altid været dansk donor-darling Dansk udviklingsbistand har ikke mange år på bagen, før Tanzania topper listen over danske modtagerlande, en position, som det østafrikanske land har bevaret stort set lige siden. Men hvorfor er det lige Tanzania, der i løbet af få år overhaler større og umiddelbart mere betydningsfulde lande som for eksempel Indien? Og hvorfor Tanzania, når andre afrikanske lande umiddelbart har stærkere historiske bånd til Danmark? Som Ghana med sin fortid som dansk koloni med de danske slaveforter og fra 1950 erne hjemsted for et højskoleprojekt administreret af organisationen Mellemfolkeligt Samvirke (MS). Som Kenya med Karen Blixens afrikanske farm. Eller som kæmpelandet Nigeria, der har huset adskillige danske missionærer? Svaret er nok, at det faktisk er Tanzania, der vælger Danmark. Varmt forhold I de tidligere 1960 ere har Danmark følere ude til flere afrikanske lande, men det er Tanzania med landets unge præsident Julius Nyerere i spidsen, der melder mest entusiastisk tilbage. Han er inspireret af den nordiske model, og allerede i 1962 indledes det første fællesnordiske projekt i landet: et uddannelsescenter lidt uden for hovedstaden Dar es Salaam. Danskerne viser sig også at være begejstrede for Tanzania. Da MS indleder sit frivilligprogram i 1963, er Tanzania fra start hovedaftager af de unge danske frivillige. Også danske eksperter valfarter til Tanzania i stort tal. Landet huser i danske eksperter flere end noget andet land, der får dansk bistand. Slagsmålet om modtagerlande Det opstår tidligt enighed om, at den danske udviklingsbistands bilaterale del det vil sige bistand, der går direkte fra land til land skal koncentrere sig om en begrænset gruppe af lande for at være effektiv. Men vandene skilles stort set hver gang, der skal sættes navn på landene. Dansk industri og dansk landbrug taler typisk for bedrestillede udviklingslande som Thailand, Indonesien og Filippinerne. Mens de folkelige organisationer hellere vil koncentrere bistanden om de fattigste lande som Malawi og Etiopien. Tanzania bliver dog ved med at være en dansk prioritet. Landet modtager i perioden godt en tredjedel af Danmarks samlede, bilaterale bistand og er med 727 millioner kroner den suverænt største modtager af dansk udviklingsbistand i 2010.

17 s. 15/ 60'erne Samarbejdslande. Tanzanias præsident Julius Nyerere modtages i Kastrup lufthavn af Kong Frederik IX. foto: aage sørensen/polfoto 1968 Danmark vælger otte prioritetslande : Indien, Pakistan, Thailand, Uganda, Kenya, Tanzania, Zambia og Malawi De otte bliver til fire hovedmodtagerlande : Indien, Bangladesh, Kenya og Tanzania Bistanden skal koncentreres. 66 lande får dansk bistand Det skal skæres ned til programsamarbejdslande Folketinget vedtager syv kriterier for landevalg. Det starter en 15-årig proces, der afrundes med valget af det sidste land Mali Programsamarbejdslande afløses af samarbejdslande, som nu også omfatter Afghanistan Danida taler nu om partnerlande i alt 26.

18 s. 16/ 60'erne mælkevejen til indien Kom og lær af danskerne Hundredvis af røde danske malkekøer, traktorer og dyrlæger sendes med skib og fly til u-landene bistanden står i landbrugets tegn foto: arkivfoto, det kgl. bibliotek Sådan. Den første danske demonstrationsgård var Thaigården i Muak Lek, knap 150 kilometer nord for Bangkok. Det Indiske Ocean, oktober Et skib med 40 drægtige danske kvier og seks ungtyre er på vej over det åbne hav. Kursen er sat mod Indien, for kreaturernes endemål er Indiensgården i Hessaraghatta i Sydindien, det første store statslige danske udviklingsprojekt i landet. Undervejs sætter et voldsomt uvejr ind. Dyrene står på skibsdækket under en overdækning, som blæser væk under stormen, og skibet må søge nødhavn i Goa. Herfra går turen videre over stok og sten. Først bliver kreaturerne opstaldet midt på kajen. Så bliver de sendt ud på en ugelang togrejse. 40 kvier må dele fire jernbanevogne med to udsendte danskere, mens de seks tyre slås om pladsen i en fælles vogn. En tredje dansker må køre i bil fra station til station for at give drikkevand til kvæget. Jo, den tidligste bistand står i landbrugets tegn. I 1960 erne skal Danmarks udviklingsbistand først til

19 s. 17/ 60'erne at opfinde sig selv, og det er naturligt at gribe til det, vi er gode til: landbrug. Bare gør som os Det begynder med Thaigården, som i 1962 bliver indviet af Kong Frederik IX under overværelse af Thailands konge. Den bliver hurtigt fulgt op af tilsvarende demonstrationsgårde i Indien, Iran og Zambia. De store gårdprojekter oprettes i snævert samarbejde med de danske landbrugsorganisationer. Det er en mulighed for eksport af dansk knowhow inden for kvægbrug og for at demonstrere moderne landbrugsmetoder, for eksempel krydsning af kvæg, intensiv dyrkning af foderafgrøder og eksport af moderne mejeri- og slagteridrift. Kernen i gårdprojekterne er demonstrationseffekten: Hvis vi går ud og viser, hvordan vi selv har gjort, vil de lokale bønder efterligne det. Og hvis u-landene laver hedeopdyrkning, andelsbevægelser og andre danske landbrugsspecialiteter, vil de automatisk gennemgå samme udvikling som Danmark, og teknikkerne vil blive udbredt til hele landet i de pågældende lande som ringe i vandet. Herremænd og malkemaskiner Men sådan kommer det ikke til at gå. Selv om gårdene i mange tilfælde har højt udbytte, er afkastet ringe, når det gælder spredning. Først og fremmest fordi projekterne er ekstremt udstyrstunge fra de importerede malkemaskiner til det avancerede udstyr til kunstig befrugtning af kvier. Derfor kan driftsformen umuligt overføres til det brede flertal af bønder i modtagerlandene. Og da slet ikke de fattigste blandt bønderne. I stedet får projekterne øgenavne som herremandsprojekter, fordi de er topstyrede uden megen inddragelse af de lokale. Blandt de første og største er demonstrationskvægbruget Indiensgården, hvor man vil mangedoble mælkeydelsen hos det indiske kvæg ved at krydse det med højtydende europæiske racer. Især de første år er der gode resultater og mange glade modtagere. Den første krydsede ko, der ankommer til en indisk familie, får ofte en særstilling: Den bliver passet ekstra godt på, vaskes hver dag, og hornene males i strålende farver. Det står dog efterhånden klart, at rød dansk malkerace ikke egner sig til de indiske forhold, og hele avlsarbejdet slår fejl, så man, da projektet overdrages til inderne i 1975, står tilbage med forholdsvis svage og lavtydende dyr. Derfor bliver de røde danske malkekøer hurtigt herefter opgivet til fordel for verdensracer som jersey og holstenfrisisk. Det samme gør de danske landmænd i øvrigt. Det kræver sin mælk Herhjemme er der ellers begejstring. Man kan læse om Indiens hvide revolution i en artikel i Udvikling i Den beskriver Danidas indsats med demonstrationsgårde som en særdeles effektiv tre-trinsraket. Artiklen refererer til beregninger, der viser, at en enkelt avlstyr i løbet af otte år gennem sædoverføring til produktion af nye malkekøer, foruden avlstyre, er i stand til at skabe en ekstra produktion på tons mælk. Der gives ofte udtryk for tvivl om, hvorvidt udviklingshjælp overhovedet kan nytte. Det er der formentlig ingen grund til i dette tilfælde. Den danske indsats i krydsningsprogrammet i Indien vil i løbet af forholdsvis få år medvirke til en væsentlig forbedring af folkeernæringen i landet, lyder det optimistisk. Kritiske røster findes dog også. Hanne Reintoft (DKP) kritiserer dele af den danske bistand under en folketingsdebat i Hun nævner de mange landbrugsstipendiater, der kommer til Danmark, men mere bliver undervist om forholdene i Danmark end i analyser og teknikker, som er relevante i u-landene. En erfaring rigere I løbet af 1970 erne overdrages gårdene til modtagerlandene, og der bliver ikke igangsat lignende projekter. Og i 1994 kommer en stærkt kritisk evaluering af landbrugsbistanden: Kun halvdelen af projekterne kan betragtes som acceptable, og der er ikke en eneste klar succeshistorie. De dårlige erfaringer betyder, at Danmark lægger linjen om. Som andre donorlande rykker vi indsatsen væk fra de fattigste på landet og går over til at skabe økonomisk vækst som vejen til udvikling. N.f.s. Grundtvig i troperne Et stort portræt af Grundtvig pryder aulaen på Mellemfolkelig Samvirkes kombinerede højskole og landbrugsskole i Sydindien. Statsminister Viggo Kampmann (S) lagde i 1962 grundstenen til hovedbygningen, den dansktegnede 'Grundtvig Hall'. Det Danidastøttede projekt, ikke langt fra 'Indiensgården', er det ældste danske projekt i Indien. Den danske landbrugseksport i 1960 erne består nemlig ikke kun af landbrugsteknik, men også af hele højskole- og andelstanken. Men det er ikke nemt at genskabe andelsbevægelsen under tropiske himmelstrøg. Det folkelige grundlag er ikke til stede og den politiske opbakning ofte helt fraværende. Andelsbevægelsen ender i stedet som statslige foretagender. I Pakistan indstilles et kostbart rådgivningsprojekt, da det til sidst står klart, at myndighederne ikke har nogen interesse i at fremme andelsformen. Og støtten til det store nordiske andelsprojekt i Tanzania ophører endeligt i 1989, efter 25 år hvor landets eneste tilladte politiske parti har haft total kontrol med hele andelssektoren. Kort herefter stopper den danske støtte til andelsbevægelser helt. foto: lønborg/scanpix

20 s. 18/ 60'erne Investeringer Tak for kaffe! I 1967 ser Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) dagens lys. I de første år er den finansieret af tolden på kaffe og starter derfor under navnet Kaffefonden. Fonden, der skal investere i u- landene, er dog længe om at komme i gang. Ved udgangen af 1969 har IFU kun foretaget en enkelt investering, sammen med De Forenede Papirfabrikker, i en fabrik i Tyrkiet. Trods den svære start skal fonden vise sig livsduelig. Siden 1967 har IFU frem til udgangen af 2010 investeret i over 700 projekter i 85 forskellige lande. De samlede investeringer i disse projekter når op på knap 100 milliarder kroner, hvoraf de ni kommer fra IFU. Investeringerne skønnes at have skabt omkring direkte arbejdspladser. IFU har vist sig også at være en god forretning for den danske stat. Nok har IFU i alt modtaget godt en milliard kroner i statstilskud, men fonden har genereret så stort et overskud, at et tilsvarende beløb er betalt tilbage. foto: sara skytte/polfoto foto: arkivfoto, det kgl. bibliotek Store forventninger. Overlæge Jacob Raft holder tale ved Congo-hospitalets åbningsceremoni.

21 s. 19/ 60'erne hvide kitler Det syge danske mønsterhospital Ambitionerne fejler intet, da Danmark vil hjælpe Congo med at sikre sundheden Sig navnet Congo-hospitalet. Danmarks engang største u-landsprojekt sættes i gang med penge fra Landsindsamlingen i I knap 20 år modtager det danske bistandskroner svarende til mere end en halv milliard nutidige kroner. Hertil kommer, at hospitalet har omkring 50 danske læger, sygeplejersker og andre ansat. Ad gangen. Baggrunden er alvorlig: Da kolonimagten Belgien forlader Congo i 1962, har landet et skrigende behov for hospitaler og sundhedspersonale. Så hospitalet i hovedstaden Kinshasa skal være et mønstereksempel. Det skal vise, hvordan et hospital kan drives, og det skal uddanne læger og sygeplejersker. Idéen kommer fra overlæge Jacob Raft, der også leder hospitalet frem til sin død i Allerede fra starten er der skepsis. Planerne er for ambitiøse, lyder det. Og skeptikerne får ret. Congo-hospitalet bliver aldrig noget congolesisk mønsterhospital. Det er for dansk. Danskerne får ikke delt lederskab og ansvar godt nok med congoleserne, som på deres side ikke kan leve op til de høje danske lønninger til lokale medarbejdere, da den danske støtte ophører i Da de sidste danskere tager hjem, sætter forfaldet for alvor ind. I dag står hospitalet tilbage som en tom skal. Godt nok nåede det at Pleje. Lokal patient undersøges af dansk sygeplejerske en af de 50 udsendte, som var der ad gangen. behandle adskillige tusinde patienter og uddanne congolesisk sundhedspersonale. Men det er mest et mønstereksempel på de store demonstrationsprojekters faldgruber. Erfaringerne betyder også, at dansk støtte til sundhed siden gribes an på helt anden vis. foto: arkivfoto, det kgl. bibliotek