En historie om mejeriprojekter, mudderveje og ministerskift, om velvilje og vandpumper, om succeser og skæverter og enkelte hvide elefanter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En historie om mejeriprojekter, mudderveje og ministerskift, om velvilje og vandpumper, om succeser og skæverter og enkelte hvide elefanter"

Transkript

1 En historie om mejeriprojekter, mudderveje og ministerskift, om velvilje og vandpumper, om succeser og skæverter og enkelte hvide elefanter

2 Med en befolkning på omkring 150 millioner på et areal cirka tre gange Danmarks, er Bangladesh bortset fra bystater som Singapore verdens tættest befolkede land. I de tidlige 1970 ere fik hver kvinde i landet lidt over seks børn. I dag er tallet faldet til 2,5 blandt andet med støtte fra Danmark.

3

4 Et snapshot af 5 årtier Jubilæumsskriftet: Danida 50 år Ansvarshavende ifølge medieansvarsloven Jesper Fersløv Andersen, chef for Udenrigsministeriets Presseenhed Redaktion Stefan Katic og Ulrikke Moustgaard Andersen Artikler Jesper Heldgaard og Jeppe Villadsen (Side 62-64: Hanne Sørine Sørensen) Research på kort og tal Publikum Kommunikation Korrektur Flemming Axmark Layout og tryk Design og layout: India (del af e-types) Papir: 150 gram Munken Polar Tryk: Arco Grafisk Udgiver Danida Udenrigsministeriet Asiatisk Plads København K Tak til Dansk Plakatmuseum i Aarhus for MS-plakater og til Det Kongelige Biblioteks Kort- og Billedsamling for historiske Danida-fotos. Fakta om udgivelsen Udgivelsesdato: 14. marts 2012 Udgivet i både en dansk (udsendt med Udvikling 2/12) og en engelsk udgave begge kan bestilles gratis på: Det lader sig ikke gøre at beskrive elefanten og alt dens væsen på 52 sider man når knap nok til snablen, før siderne er brugt! Sådan en elefant er Danida. Begynder man først at bladre i Danidas årsberetninger og i gamle årgange af tidsskriftet Udvikling, er der én ting, som hurtigt står klart: Danida har gennem årene været involveret i ufatteligt mange og forskelligartede aktiviteter i en lang række lande. Fra bekæmpelse af græshopper i Vestafrika, over støtte til at udarbejde en ny grundlov i Nepal og til at sikre indfødte folk i Bolivia papir på den jord, de dyrker. At komme bare nogenlunde omkring det hele, er en komplet umulig opgave. Derfor er der meget, redaktionen gerne ville have haft med, men måtte lade ligge: Hvordan personer fra u-landene selv har oplevet mødet med de danske udviklere. Portrætter af nogle af de Danida-medarbejdere, der tegnede linjen og indsatsen i de fem årtier. Selv hiv/aids-epidemien i 1980 erne har vi måttet reducere til et punkt på en tidslinje! Jubilæumsskriftet er delt op i fem kapitler et for hvert årti. Hvert kapitel beskriver nogle af de tiltag, man troede på ville skabe udvikling. Hvad var medicinen, man i henholdsvis 1960 erne, 1970 erne, 1980 erne og så videre mente skulle til for at hæve levestandarden i u-landene? Som sagt er det næppe lykkedes at få beskrevet hele elefanten. Alligevel håber redaktionen, at denne kalejdoskopiske rejse fra 1962 til 2012 har givet lyst til at gribe fat i og læse nogle af de gode værker, som kan fortælle mere om historien. Det er spændende læsning, for beretningen om dansk udviklingsbistand er også historien om os selv og Danmarks selvforståelse. Redaktionen Oplag (dansk): Oplag (engelsk): ISBN (papir) ISBN (elektronisk)

5 s. 3/ Indhold 4 5 8/9 10/11 12/13 14/15 16/ / / /33 34/35/36 38/ /44/ / /53 56/ /61 62/63/ /71 72/73 74/75 76/77/78 Forord af udviklingsministeren Navnet Danida i grove træk 60ʼerne: En rød malkeko er go Danida født på fjernsynet Hvorfor lige Tanzania? Kom og lær af danskerne Tak for kaffe! Det syge danske mønsterhospital Danidas glade 60ʼere Pioneren. Ester med ild i sjælen 70ʼerne: Sort krise hvide elefanter Lov uden de fattige Skrotbunken i Sudan Når elefanter skifter farve Bistandens eget blad Den frivillige. Socialrådgiveren blev ambassadør 80ʼerne: Frustration i fattigfirserne Bristede drømme i Bangladesh Da kvinderne blev opdaget Man bliver i godt humør og smiler Eksperten. Erik har hænderne skruet rigtigt på Et pilledrama med dansk islæt Rundt om resultaterne Ministergalleri og Danidas Styrelse 90 erne: Muren falder en ny verden? Grøn støtte til klodens folk Dannebrog sys i Vietnam En sprængfarlig cocktail Slut med spredehagl Virker det, vi gør? Flygtninge presser bistanden Valgobservatøren. Folmer fra Læsø laver demokrati 00 erne: Når noget revner Terror rammer tårnene og dansk bistand Afrika, det nye sort Lille land, stor magt Departementschefen. Big man i førersædet Farvel til donorstyring Pengene går i de forkerte lommer Dansk bistand i verdensklasse Bag kameralinsen

6 s. 4/ Forord Christian Friis Bach Udviklingsminister Meget at fejre foto: jakob dall/information/scanpix Danida har jubilæum. Det er 50 år siden, den første lov om Danmarks udviklingssamarbejde blev vedtaget endda enstemmigt. Danida har siden 1962 været med til at give os udsyn og indflydelse og bidraget til fred og fremgang i verdens fattige lande. Der har været op- og nedture, succeser og fiaskoer, skæverter og pletskud. Tidligere samarbejdslande, som Botswana, Thailand, Sydafrika og Vietnam, har taget kvantespring op ad udviklingsstigen. En række samarbejdslande i Afrika oplever høj vækst. Og den gode nyhed er, at mange udviklingslande vinder kampen mod fattigdom. Andelen af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom, er siden 1990 faldet med over 400 millioner. Over 90 procent af børnene i verdens fattige lande kan nu gå i skole. Men der er stadig fattigdom at bekæmpe og rettigheder at kæmpe for. Vi ser med dette jubilæumsskrift tilbage på 50 års Danida-historie. Vi er blevet en del klogere, siden udviklingssamarbejdet bestod af røde malkekøer og mejerikurser. Også klogere på, at udviklingssamarbejdet ikke alene kan afskaffe fattigdom, sådan som vi troede i Mange andre forhold påvirker både farten og kursen på udviklingen. Udviklingssamarbejdet kan sætte forandringer i gang og støtte positive tendenser, men de store forandringer skabes først og fremmest af befolkningerne selv, indefra og nedefra. Derfor skal vi sætte det enkelte menneskes rettigheder og udviklingslandenes prioriteter i centrum ikke vores egne vil stå centralt i Danidas historie og ikke kun på grund af jubilæet. Vi arbejder på en ny lov om Danmarks udviklingssamarbejde. Den gamle fra 1971 afspejler en forældet tilgang til udvikling, hvor vi tænkte i projekter og gaver, hvor vi burde tænke i menneskerettigheder og bæredygtighed, partnerskab og ejerskab. Med en ny strategi for Danmarks udviklingssamarbejde håber jeg, vi kan genskabe det brede politiske samarbejde om udviklingspolitikken og skabe et stærkt fundament for indsatsen hen mod en verden fri for frygt, fri for fattigdom. Der er meget at fejre. Men der er også stadig meget at kæmpe for. Christian Friis Bach Udviklingsminister

7 s. 5/ Navnet Danida Viva la Republica de Danida! Danmark får stærk konkurrence af kongerigets uofficielle, men mere kendte navn i u-landene: Danida De mente ganske givet Danmark. Men da en boliviansk bondeorganisation for nogle år siden stilede et brev til Udenrigsministeriet stod der ikke Dinamarca sidst i modtagerfeltet, men Republica de Danida. Danida er som brand blevet mere kendt visse steder i verden end landet og nationen Danmark. Det er ikke underligt. Danmark har bredt sig over næsten hele verden i form af Danida og dansk udviklingsbistand er i særklasse, hvis man skal tro de evalueringer, der hvert år bliver lavet af bistandens vagthund DAC (OECD s Internationale Komité for Udviklingsbistand) Omtumlet liv Hjemme i Danmark har navnet Danida haft en omtumlet tilværelse. Først hedder Danida slet ikke Danida, men TA-sekretariatet efter datidens hotte bistandskoncept: Technical Assistance. Det var i 1962 året hvor den første danske lov om udviklingsbistand træder i kraft. Først i 1971 skifter sekretariatet navn til Danida som en sammentrækning af Danish International Development Agency, samtidig med at organisationen ophøjes til en egentlig afdeling i udenrigsministeriet. Siden har navnet været ved at blive sløjfet flere gange. Hver gang i forbindelse med, at der er blevet pillet ved strukturen i administrationen af u-landsbistanden. For eksempel bliver bistanden lagt ind under Danmarks udenrigstjeneste i Danida-navnet skal skrottes. Men brandet er blevet så stærkt, at det alligevel overlever. Nu som forkortelse for Danish International Development Assistance. Ikke længere en organisation, men en aktivitet. Som mor og datter Danida-navnet bliver et begreb uden krop og ansatte. Det er ikke et fysisk sted, man kan slå op i telefonbogen, men et varemærke for de aktiviteter, der er omfattet af dansk bistand. Måske derfor opfatter de fleste danskere Danida som en uafhængig offentligt støttet organisation på linje med Forbrugerrådet, viser en undersøgelse fra Men det er Danida ikke. Danida hænger (stadig) sammen med sit moderministerium Udenrigsministeriet.

8 Selvfølgelig skal der være de tragiske billeder af elendigheden og katastroferne, men man kunne også tage billeder af den hverdag, som optager langt de fleste i Afrika. Hvorfor ser vi aldrig den? Fotograf Tine Harden Kamp. Billedet af de tre driblende himba-drenge fra Namibia stammer fra Tine Hardens fotobog A kick out of Africa om det fodboldspillende Afrika.

9 foto: tine harden

10 Verden 62 Uganda får selvstændighed fra kolonimagten Storbritannien. 63 Kenya får selvstændighed fra kolonimagten Storbritannien. 64 Kolonien Nordrhodesia får selv stændighed fra kolonimagten Storbritannien og skifter navn til Zambia. 67 Nigerias sydlige provins Biafra løsriver sig. Borgerkrig til 1970 og den første store sultkatastrofe, der kommer ud i stuerne via tv. 70 FN vedtager målet om, at de rige lande bør yde mindst 0,7 procent af deres brutto nationalindkomst (BNI) til udviklingsbistand. 71 Østpakistan bliver selvstændigt under navnet Bangladesh efter at have brudt sin union med Vestpakistan. 73 Første oliekrise med mangedobling af prisen på råolie. 75 FN s første kvindekonference i Mexico. Mozambique bliver selvstændig stat efter løsrivelse fra kolonimagten Portugal med efterfølgende borgerkrig. 76 WHO erklærer sygdommen kopper udryddet. 80 Landet Rhodesia bliver til Zimbabwe, der dette år opnår selvstændighed fra Storbritannien. 84 Hiv-virusset påvises. En hiv-epidemi rammer i de følgende år især Afrika syd for Sahara. Hungersnød i Etiopien. 0,53% De rige landes bistand Danmarks bistand 0,10% 0,37% 0,33% ,74% 0,35% Så meget gav de rige lande, sorte tal, (gennemsnittet af DAC-donorer) og Danmark, røde tal, i udviklingsbistand i procent af BNI. Kilde: OECD (DAC). 64 Første bevilling til forskning i udviklingsspørgsmål. 63 Første statslige udviklingslån til Indien. 62 Lov om samarbejde med udviklingslandene vedtages enstemmigt. Landsindsamling til projektfond. 67 Kaffefonden i dag Investeringsfonden for Udviklingslandene (IFU) bliver grundlagt. 65 Første apartheid-bevilling til støtte for kampen mod det hvide mindretalsstyre i Sydafrika. 72 Folkeafstemning om medlemskab af EF (i dag EU). Et flertal siger ja, og Danmark bliver optaget som medlemsland i Sekretariatet for teknisk samarbejde med udviklingslandene (TA-sekretariatet) bliver til Danida. 79 Grønland får hjemmestyre med eget parlament, Landstinget. 78 Danmark når målet om at give 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand. 80 FN s 2. internationale kvindekonference finder sted i København. Danmark Frivillig-programmet under Mellemfolkeligt Samvirke (MS) bliver gjort permanent. 76 Bistandsloven, der giver danskerne ret til kontanthjælp, indføres.

11 87 Brundtland-rapporten Vor fælles fremtid udkommer. FN-rapporten giver overblik over de største globale miljøkriser og stiller forslag til, hvordan problemerne kan løses. 89 Berlin-muren falder og markerer afslutningen på den kolde krig mellem Vesten og Sovjet-blokken. FN s konvention om barnets rettigheder Apartheid-systemet i Sydafrika med lovgivning om adskillelse af racer afskaffes. 92 FN s topmøde om bæredygtig udvikling bliver afholdt i Rio. 00 FN vedtager Millennium-målene eller 2015 Målene med otte mål for menneskelig og social udvikling et pejlemærke for udviklingsbistanden i årene herefter. 01 Terrorangreb på USA 11. september. Flere end mennesker omkommer i flyangreb på World Trade Center i New York og Pentagon i Washington. Et tredje kapret fly styrter ned i Pennsylvania. Verdenshandelsorganisationen (WTO) lancerer Doha-runden. 04 De central- og østeuropæiske lande Polen, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Estland, Letland og Litauen samt østaterne Cypern og Malta optages som medlemslande i EU. Tsunami rammer Sydøstasien, og flere end mennesker mister livet. 10 Haiti rammes af jordskælv, som måler 7,0 på Richterskalaen. Skælvet dræber over mennesker og kvæster flere end Det arabiske forår. Regimerne i blandt andet Tunesien, Libyen og Egypten falder. foto: biafra-barn: corbis/polfoto, wtc: scanpix, madam blå: torben stroyer/polfoto, pige: jørgen schytte 0,94% 1,06% 0,91% 0,33% 0,22% 0,32% Danmark vinder EM i fodbold. 95 FN s verdenstopmøde om social udvikling afholdes i København. 03 Det Arabiske Initiativ lanceres af udenrigsminister Per Stig Møller (K). 09 FN s klimakonference COP15 afholdes i København. 91 Udenrigsministeriet deles i en Nord- og en Syd-gruppe, hvor sidstnævnte administrerer udviklingssamarbejdet. 94 Dansk kampvognsstyrke fra det fredsbevarende korps i Bosnien nedkæmper en serbisk styrke, der har beskudt den. Det er den største danske militære træfning siden afslutningen af Anden Verdenskrig. 02 Udviklingsbistanden beskæres med 1,5 milliarder kroner. Folketinget vedtager enstemmigt, at danske militære styrker deltager i en international sikkerhedsstyrke i Afghanistan. 08 Afrika-kommissionen, nedsat af statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), holder sit første møde. 93 En særlig miljø- og katastroferamme (MIKA) vedtages. Udenrigsministeriets Privatsektorprogram (i dag Business-to- Business-programmet) starter. 07 Danmarks Radio (DR) og indsamlingsorganisationerne søsætter den årlige Danmarks Indsamling. Tamilsagen kulminerer med Schlüter-regeringens fald i januar måned Tegninge-sagen, også kendt som Mhuhammed-krisen, kulminerer.

12 s. 10/ Ildsjæle. Stort personligt engagement prægede bistandens første år. Her plakat fra Mellemfolkeligt Samvirke fra midten af 60 erne.

13 s. 11/ 60erne En rød malkeko er go Danmark vil lære u-landene, hvad der virker Optimisme præger verden i 1960'erne. Efterkrigstidens knaphed er slut, økonomien blomstrer, og i Asien og Afrika er dusinvis af nye lande kommet til som selvstændige efter kolonitiden. De skal hjælpes i gang, og så vil væksten komme. Det mener FN og Danmark vil være med. Så i 1962 bliver den officielle dansk u-landsbistand skabt. Vi har råd til at hjælpe andre, og hvorfor ikke gøre det ved at vise dem, hvad der har virket godt for os? Det første bistandsårti bliver derfor præget af store og små demonstrationsprojekter af den danske model. Unge danske u-landsfrivillige rejser ud. Unge fra u-landene hentes til Danmark på andels- og mejerikurser. Alt sammen for at vise, hvad Danmark gør. Vores u-landsbistand stiger eksplosivt, og i 1969 yder Danmark for første gang mere i bistand end verdens rige lande i gennemsnit og har gjort det siden. At hjælpen samtidig kan virke fremmende for dansk eksport, synes jeg ikke, vi behøver skamme os over. Udenrigsminister Jens Otto Krag, 1962

14 s. 12/ 60'erne foto: erik petersen/polfoto Udfordring. Det er med udviklingsbistanden som med elefanten: Begge er store og kan være temmelig svære at få styr på. Her statsminister Viggo Kampmann (S) på besøg i Indien i 1962.

15 begyndelsen s. 13/ 60'erne Danida født på fjernsynet Danmarks bistand er en vaskeægte folkesag og skydes i gang med et indsamlingsshow Lørdag aften er dansk hygges stjernestund. Det er her, man slapper af og nyder dem, man holder af. Sådan er det også lørdag 10. marts 1962 den dag, dansk udviklingsbistand bliver født. Det sker i radioen. Og på fjernsynet, der lige nu nyder sit folkelige gennembrud. Denne aften sender Danmarks Radio direkte fra Tivolis Koncertsal, hvor et gallashow officielt åbner den store indsamling, som skal sparke Danmarks statslige bistandsprogram i gang. Danskerne sidder klistret til højttalerne og skærmen. Og på fjernsynet, der lige nu nyder sit folkelig gennembrud. Først taler kong Frederik IX fra Amalienborg Slot. Så følger taler af FN s vicegeneralsekretær Ralph J. Bunche og statsminister Viggo Kampmann. Underholdningen leveres af tidens store danske og internationale navne. Det hele styres af den populære vært Sejr Volmer-Sørensen, der også tager imod bidrag fra danskerne. I aftens løb bliver der afleveret kroner på scenen, og der indtelefoneres kroner. Flere radio- og fjernsynsshows følger. Danske byer konkurrerer om at indsamle flest penge og om at gøre det på de mest opsigtsvækkende måder. Den massive radio- og fjernsynsdækning giver Landsindsamlingen en flyvende start. En masse af det hele Der er også kritiske røster. Pop og pjank lyder det om underholdningen i den gode sags tjeneste. Men sideløbende foregår der en massiv oplysningskampagne. Den er lagt i hænderne på Mellemfolkeligt Samvirke, som på det tidspunkt har mere u-landserfaring, end staten kan mønstre. Foldere, plakater og undervisningsmateriale trykkes. Der produceres en biograf-forfilm, udgives et særfrimærke (se foto), laves særudstillinger og meget andet. Alle er med: Skoler og gymnasier, fagbevægelse, virksomheder, brancheorganisationer og kirker. Dansk Tipstjeneste arrangerer en ekstra tipsdag, et særligt lottospil lanceres, og Klasselotteriet laver en særlig u-landstrækning. Over hele landet oprettes lokale indsamlingskomitéer. Det samlede resultat gøres op til 12,3 millioner kroner over 130 millioner nutidskroner. Beløbet overdrages i april til den danske stat, der på forhånd har lovet at doble beløbet op. Det økonomiske grundlag for den statslige danske udviklingsbistand er sikret. Alle med ingen imod Loven følger med, da Folketinget 19. marts 1962 enstemmigt vedtager Lov U-landshjælpen. Særfrimærke fra 1962 med 10 øre til fordel for Landsindsamlingen til udviklingslandene. Mærket er tegnet af M. Thelander. om teknisk samarbejde med udviklingslandene. Den brede opbakning er vigtig alle dele af det danske samfund skal involveres. Som en selvstændig del af den nye struktur oprettes en styrelse og et råd, hvor man inviterer de forskellige interessenter i dansk udviklingsbistand indenfor: De folkelige organisationer, landbruget, andelsbevægelsen, industrien, fagbevægelsen og universiteterne. Linjen er lagt: Så mange som muligt skal have indflydelse på men også andel i og medansvar for den danske udviklingsbistand. Sådan er det fortsat i dag.

16 s. 14/ 60'erne Landevalg Hvorfor lige Tanzania? Mange har haft en mening om, hvem der skal modtage dansk u-landsbistand men især ét u-land har altid været dansk donor-darling Dansk udviklingsbistand har ikke mange år på bagen, før Tanzania topper listen over danske modtagerlande, en position, som det østafrikanske land har bevaret stort set lige siden. Men hvorfor er det lige Tanzania, der i løbet af få år overhaler større og umiddelbart mere betydningsfulde lande som for eksempel Indien? Og hvorfor Tanzania, når andre afrikanske lande umiddelbart har stærkere historiske bånd til Danmark? Som Ghana med sin fortid som dansk koloni med de danske slaveforter og fra 1950 erne hjemsted for et højskoleprojekt administreret af organisationen Mellemfolkeligt Samvirke (MS). Som Kenya med Karen Blixens afrikanske farm. Eller som kæmpelandet Nigeria, der har huset adskillige danske missionærer? Svaret er nok, at det faktisk er Tanzania, der vælger Danmark. Varmt forhold I de tidligere 1960 ere har Danmark følere ude til flere afrikanske lande, men det er Tanzania med landets unge præsident Julius Nyerere i spidsen, der melder mest entusiastisk tilbage. Han er inspireret af den nordiske model, og allerede i 1962 indledes det første fællesnordiske projekt i landet: et uddannelsescenter lidt uden for hovedstaden Dar es Salaam. Danskerne viser sig også at være begejstrede for Tanzania. Da MS indleder sit frivilligprogram i 1963, er Tanzania fra start hovedaftager af de unge danske frivillige. Også danske eksperter valfarter til Tanzania i stort tal. Landet huser i danske eksperter flere end noget andet land, der får dansk bistand. Slagsmålet om modtagerlande Det opstår tidligt enighed om, at den danske udviklingsbistands bilaterale del det vil sige bistand, der går direkte fra land til land skal koncentrere sig om en begrænset gruppe af lande for at være effektiv. Men vandene skilles stort set hver gang, der skal sættes navn på landene. Dansk industri og dansk landbrug taler typisk for bedrestillede udviklingslande som Thailand, Indonesien og Filippinerne. Mens de folkelige organisationer hellere vil koncentrere bistanden om de fattigste lande som Malawi og Etiopien. Tanzania bliver dog ved med at være en dansk prioritet. Landet modtager i perioden godt en tredjedel af Danmarks samlede, bilaterale bistand og er med 727 millioner kroner den suverænt største modtager af dansk udviklingsbistand i 2010.

17 s. 15/ 60'erne Samarbejdslande. Tanzanias præsident Julius Nyerere modtages i Kastrup lufthavn af Kong Frederik IX. foto: aage sørensen/polfoto 1968 Danmark vælger otte prioritetslande : Indien, Pakistan, Thailand, Uganda, Kenya, Tanzania, Zambia og Malawi De otte bliver til fire hovedmodtagerlande : Indien, Bangladesh, Kenya og Tanzania Bistanden skal koncentreres. 66 lande får dansk bistand Det skal skæres ned til programsamarbejdslande Folketinget vedtager syv kriterier for landevalg. Det starter en 15-årig proces, der afrundes med valget af det sidste land Mali Programsamarbejdslande afløses af samarbejdslande, som nu også omfatter Afghanistan Danida taler nu om partnerlande i alt 26.

18 s. 16/ 60'erne mælkevejen til indien Kom og lær af danskerne Hundredvis af røde danske malkekøer, traktorer og dyrlæger sendes med skib og fly til u-landene bistanden står i landbrugets tegn foto: arkivfoto, det kgl. bibliotek Sådan. Den første danske demonstrationsgård var Thaigården i Muak Lek, knap 150 kilometer nord for Bangkok. Det Indiske Ocean, oktober Et skib med 40 drægtige danske kvier og seks ungtyre er på vej over det åbne hav. Kursen er sat mod Indien, for kreaturernes endemål er Indiensgården i Hessaraghatta i Sydindien, det første store statslige danske udviklingsprojekt i landet. Undervejs sætter et voldsomt uvejr ind. Dyrene står på skibsdækket under en overdækning, som blæser væk under stormen, og skibet må søge nødhavn i Goa. Herfra går turen videre over stok og sten. Først bliver kreaturerne opstaldet midt på kajen. Så bliver de sendt ud på en ugelang togrejse. 40 kvier må dele fire jernbanevogne med to udsendte danskere, mens de seks tyre slås om pladsen i en fælles vogn. En tredje dansker må køre i bil fra station til station for at give drikkevand til kvæget. Jo, den tidligste bistand står i landbrugets tegn. I 1960 erne skal Danmarks udviklingsbistand først til

19 s. 17/ 60'erne at opfinde sig selv, og det er naturligt at gribe til det, vi er gode til: landbrug. Bare gør som os Det begynder med Thaigården, som i 1962 bliver indviet af Kong Frederik IX under overværelse af Thailands konge. Den bliver hurtigt fulgt op af tilsvarende demonstrationsgårde i Indien, Iran og Zambia. De store gårdprojekter oprettes i snævert samarbejde med de danske landbrugsorganisationer. Det er en mulighed for eksport af dansk knowhow inden for kvægbrug og for at demonstrere moderne landbrugsmetoder, for eksempel krydsning af kvæg, intensiv dyrkning af foderafgrøder og eksport af moderne mejeri- og slagteridrift. Kernen i gårdprojekterne er demonstrationseffekten: Hvis vi går ud og viser, hvordan vi selv har gjort, vil de lokale bønder efterligne det. Og hvis u-landene laver hedeopdyrkning, andelsbevægelser og andre danske landbrugsspecialiteter, vil de automatisk gennemgå samme udvikling som Danmark, og teknikkerne vil blive udbredt til hele landet i de pågældende lande som ringe i vandet. Herremænd og malkemaskiner Men sådan kommer det ikke til at gå. Selv om gårdene i mange tilfælde har højt udbytte, er afkastet ringe, når det gælder spredning. Først og fremmest fordi projekterne er ekstremt udstyrstunge fra de importerede malkemaskiner til det avancerede udstyr til kunstig befrugtning af kvier. Derfor kan driftsformen umuligt overføres til det brede flertal af bønder i modtagerlandene. Og da slet ikke de fattigste blandt bønderne. I stedet får projekterne øgenavne som herremandsprojekter, fordi de er topstyrede uden megen inddragelse af de lokale. Blandt de første og største er demonstrationskvægbruget Indiensgården, hvor man vil mangedoble mælkeydelsen hos det indiske kvæg ved at krydse det med højtydende europæiske racer. Især de første år er der gode resultater og mange glade modtagere. Den første krydsede ko, der ankommer til en indisk familie, får ofte en særstilling: Den bliver passet ekstra godt på, vaskes hver dag, og hornene males i strålende farver. Det står dog efterhånden klart, at rød dansk malkerace ikke egner sig til de indiske forhold, og hele avlsarbejdet slår fejl, så man, da projektet overdrages til inderne i 1975, står tilbage med forholdsvis svage og lavtydende dyr. Derfor bliver de røde danske malkekøer hurtigt herefter opgivet til fordel for verdensracer som jersey og holstenfrisisk. Det samme gør de danske landmænd i øvrigt. Det kræver sin mælk Herhjemme er der ellers begejstring. Man kan læse om Indiens hvide revolution i en artikel i Udvikling i Den beskriver Danidas indsats med demonstrationsgårde som en særdeles effektiv tre-trinsraket. Artiklen refererer til beregninger, der viser, at en enkelt avlstyr i løbet af otte år gennem sædoverføring til produktion af nye malkekøer, foruden avlstyre, er i stand til at skabe en ekstra produktion på tons mælk. Der gives ofte udtryk for tvivl om, hvorvidt udviklingshjælp overhovedet kan nytte. Det er der formentlig ingen grund til i dette tilfælde. Den danske indsats i krydsningsprogrammet i Indien vil i løbet af forholdsvis få år medvirke til en væsentlig forbedring af folkeernæringen i landet, lyder det optimistisk. Kritiske røster findes dog også. Hanne Reintoft (DKP) kritiserer dele af den danske bistand under en folketingsdebat i Hun nævner de mange landbrugsstipendiater, der kommer til Danmark, men mere bliver undervist om forholdene i Danmark end i analyser og teknikker, som er relevante i u-landene. En erfaring rigere I løbet af 1970 erne overdrages gårdene til modtagerlandene, og der bliver ikke igangsat lignende projekter. Og i 1994 kommer en stærkt kritisk evaluering af landbrugsbistanden: Kun halvdelen af projekterne kan betragtes som acceptable, og der er ikke en eneste klar succeshistorie. De dårlige erfaringer betyder, at Danmark lægger linjen om. Som andre donorlande rykker vi indsatsen væk fra de fattigste på landet og går over til at skabe økonomisk vækst som vejen til udvikling. N.f.s. Grundtvig i troperne Et stort portræt af Grundtvig pryder aulaen på Mellemfolkelig Samvirkes kombinerede højskole og landbrugsskole i Sydindien. Statsminister Viggo Kampmann (S) lagde i 1962 grundstenen til hovedbygningen, den dansktegnede 'Grundtvig Hall'. Det Danidastøttede projekt, ikke langt fra 'Indiensgården', er det ældste danske projekt i Indien. Den danske landbrugseksport i 1960 erne består nemlig ikke kun af landbrugsteknik, men også af hele højskole- og andelstanken. Men det er ikke nemt at genskabe andelsbevægelsen under tropiske himmelstrøg. Det folkelige grundlag er ikke til stede og den politiske opbakning ofte helt fraværende. Andelsbevægelsen ender i stedet som statslige foretagender. I Pakistan indstilles et kostbart rådgivningsprojekt, da det til sidst står klart, at myndighederne ikke har nogen interesse i at fremme andelsformen. Og støtten til det store nordiske andelsprojekt i Tanzania ophører endeligt i 1989, efter 25 år hvor landets eneste tilladte politiske parti har haft total kontrol med hele andelssektoren. Kort herefter stopper den danske støtte til andelsbevægelser helt. foto: lønborg/scanpix

20 s. 18/ 60'erne Investeringer Tak for kaffe! I 1967 ser Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) dagens lys. I de første år er den finansieret af tolden på kaffe og starter derfor under navnet Kaffefonden. Fonden, der skal investere i u- landene, er dog længe om at komme i gang. Ved udgangen af 1969 har IFU kun foretaget en enkelt investering, sammen med De Forenede Papirfabrikker, i en fabrik i Tyrkiet. Trods den svære start skal fonden vise sig livsduelig. Siden 1967 har IFU frem til udgangen af 2010 investeret i over 700 projekter i 85 forskellige lande. De samlede investeringer i disse projekter når op på knap 100 milliarder kroner, hvoraf de ni kommer fra IFU. Investeringerne skønnes at have skabt omkring direkte arbejdspladser. IFU har vist sig også at være en god forretning for den danske stat. Nok har IFU i alt modtaget godt en milliard kroner i statstilskud, men fonden har genereret så stort et overskud, at et tilsvarende beløb er betalt tilbage. foto: sara skytte/polfoto foto: arkivfoto, det kgl. bibliotek Store forventninger. Overlæge Jacob Raft holder tale ved Congo-hospitalets åbningsceremoni.

21 s. 19/ 60'erne hvide kitler Det syge danske mønsterhospital Ambitionerne fejler intet, da Danmark vil hjælpe Congo med at sikre sundheden Sig navnet Congo-hospitalet. Danmarks engang største u-landsprojekt sættes i gang med penge fra Landsindsamlingen i I knap 20 år modtager det danske bistandskroner svarende til mere end en halv milliard nutidige kroner. Hertil kommer, at hospitalet har omkring 50 danske læger, sygeplejersker og andre ansat. Ad gangen. Baggrunden er alvorlig: Da kolonimagten Belgien forlader Congo i 1962, har landet et skrigende behov for hospitaler og sundhedspersonale. Så hospitalet i hovedstaden Kinshasa skal være et mønstereksempel. Det skal vise, hvordan et hospital kan drives, og det skal uddanne læger og sygeplejersker. Idéen kommer fra overlæge Jacob Raft, der også leder hospitalet frem til sin død i Allerede fra starten er der skepsis. Planerne er for ambitiøse, lyder det. Og skeptikerne får ret. Congo-hospitalet bliver aldrig noget congolesisk mønsterhospital. Det er for dansk. Danskerne får ikke delt lederskab og ansvar godt nok med congoleserne, som på deres side ikke kan leve op til de høje danske lønninger til lokale medarbejdere, da den danske støtte ophører i Da de sidste danskere tager hjem, sætter forfaldet for alvor ind. I dag står hospitalet tilbage som en tom skal. Godt nok nåede det at Pleje. Lokal patient undersøges af dansk sygeplejerske en af de 50 udsendte, som var der ad gangen. behandle adskillige tusinde patienter og uddanne congolesisk sundhedspersonale. Men det er mest et mønstereksempel på de store demonstrationsprojekters faldgruber. Erfaringerne betyder også, at dansk støtte til sundhed siden gribes an på helt anden vis. foto: arkivfoto, det kgl. bibliotek

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 23. februar 2015.

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 23. februar 2015. Afghanistan 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Albanien 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00 2,50 60,00 Algeriet 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Andorra 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Udviklingsbistanden skal reformeres 4 En mere fokuseret udviklingsbistand

Læs mere

Prisliste OiSTER - Samtaler og SMS i udlandet

Prisliste OiSTER - Samtaler og SMS i udlandet Prisliste OiSTER - Samtaler og SMS i udlandet Priserne er gældende fra 1. juli 2013 Alle priser i danske kroner inklusiv moms. * Visse operatører tager en ekstra afgift for samtaler i deres net i udlandet.

Læs mere

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN 62 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 7: BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN hvordan tobak påvirker børn i ulande www.op-i-røg.dk 63 Kapitel 7: Børn i tobaksproduktionen Meget tobak

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 23. februar 2015.

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 23. februar 2015. samtaler Afghanistan 3,16 9,16 9,16 11,20 8,11 8,00 2,00 80,00 Albanien 3,16 6,36 6,36 11,20 3,10 4,80 2,00 48,00 Algeriet 3,16 9,16 9,16 11,20 8,11 8,00 2,00 80,00 Andorra 3,16 6,36 6,36 11,20 3,10 4,80

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

PRISER I UDLANDET For privatkunder Priser gælder fra 24. august 2015.

PRISER I UDLANDET For privatkunder Priser gælder fra 24. august 2015. Afghanistan 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Albanien 3,95 9,15 9,15 14,00 5,15 4,00 75,00 Algeriet 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Andorra 3,95 9,15 9,15 14,00 5,15 4,00 100,00 Angola

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads]

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads] GLOBAL HVERDAG Form og tekst forside: multilateral Der genbruges elementer fra åbningssiden fra bistand www.globalhverdag.dk, så der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Konference i Danish Farmers Abroad.

Konference i Danish Farmers Abroad. Konference i Danish Farmers Abroad. Dato: Torsdag 19. juni 2014 Sted: Hotel, Pejsegården, Søndergade 112, 8740 Brædstrup - - Mødet holdes i Teatersalen www.pejsegaarden.dk Program: Kl. 09:00-09:30: Ankomst,

Læs mere

Hvad skal vi gøre først?

Hvad skal vi gøre først? Hvad skal vi gøre først? Tidl. direktør for Institut for Miljøvurdering, lektor ved Aarhus Universitet Hver dag foretages der globale politiske prioriteringer. Vi vælger at støtte nogle gode forslag, mens

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE På Kaffeinfo.dk finder du information om kaffe, der kan bruges som baggrundsviden til opgaverne. Derudover skal du finde informationer på nettet eller biblioteket. God fornøjelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana Fakta om Ghana Agbogbloshie Lossepladsen Ætser dem op Tjener mindre end 3 danske kroner Uendeligt Kredsløb

Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana Fakta om Ghana Agbogbloshie Lossepladsen Ætser dem op Tjener mindre end 3 danske kroner Uendeligt Kredsløb Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana 4 Fakta om Ghana 5 Agbogbloshie Lossepladsen 6 Ætser dem op 7 Tjener mindre end 3 danske kroner 8 Uendeligt Kredsløb 8 Fremragende forretning 9 Giv børnene en fremtid

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

ARBEJDSHÆFTE. øvelser og undersøgelser

ARBEJDSHÆFTE. øvelser og undersøgelser ARBEJDSHÆFTE øvelser og undersøgelser Global lykke om rigdom i fattige lande Peter Bejder & Kaare Øster I n d h o l d Layout: Søren Kirkemann På www.globallykke.dk er der supplerende materiale samt gratis

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange Dansk ICYE STePs programmet 4 til 16 ugers frivilligt arbejde Klosterport 4A, 3. Sal 8000 Aarhus C Telefon: +45 86180715 E-mail: icye@icye.dk www.icye.dk Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

STePs programmet. Dansk ICYE. Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange. 4 til 16 ugers frivilligt arbejde

STePs programmet. Dansk ICYE. Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange. 4 til 16 ugers frivilligt arbejde Dansk ICYE Klosterport 4A, 3. Sal 8000 Aarhus C Telefon: +45 86180715 E-mail: icye@icye.dk STePs programmet 4 til 16 ugers frivilligt arbejde www.icye.dk Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

CICED Community for International Cooperation in Education and Development

CICED Community for International Cooperation in Education and Development CICED Community for International Cooperation in Education and Development Titangade 11 w 2200 København N w info@ciced.dk w www.ciced.dk w +45] 4189 7131 Arbejdsprogram 2014-2015 Indledning CICED går

Læs mere

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER LANDERESULTATER Andelen af de adspurgte i Danmark, som siger, at det er vigtigt at hjælpe folk i udviklingslandene, svarer til gennemsnittet for hele EU (85%). Det samme gælder for andelen af folk, som

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic Version 1.1 re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic Indhold Indledning... 2 Sådan kommer du i gang... 3 Sådan sender du fakturaer til Nordea... 6 Sådan modtager du filer fra Nordea... 9

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på Foto: Jakob Dall for MS Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på 1 2 En anden måde at donere på 2 Vores løfte til dig 3 Om at testamentere 4 Kampen for retfærdighed er

Læs mere

DanAid. DanAdopt. Danish Society for International Child Care

DanAid. DanAdopt. Danish Society for International Child Care DanAid DanAdopt Danish Society for International Child Care 29. oktober 2014 Dan-Aid er DanAdopts hjælpeafdeling, hvis opgave bl.a. er at indsamle penge til humanitære formål i de lande, hvor DanAdopt

Læs mere

Opfattelser af udviklingspolitik

Opfattelser af udviklingspolitik Opfattelser af udviklingspolitik Befolkningsundersøgelse februar 2011 1 Indhold 1. Udviklingsbistand og anvendelse 2. Klima, sikkerhed og demokrati 3. Firmaer og finansmarkeder 4. Partivalg og diskussioner

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER DEADLINE ATHEN et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER INDHOLD Klar, parat, start flygt ind i spillet 3 Fakta 4 Sådan arbejder du journalistisk med Deadline Athen 5 Aktiviteter 6 Indledende aktiviteter

Læs mere

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Den 12. januar 2010 blev Haiti ramt af et voldsomt jordskælv med enorme ødelæggelser til følge. I løbet af få uger efter katastrofen besluttede FrikirkeNets

Læs mere

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Værktøjskasser til film Værktøjskasse film 1 Danidas undervisningssite: http://udviklingstal.um.dk/da/ F.eks. med ordforklaring: http://udviklingstal.um.dk/da/undervisning/ordforklaring/

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

FairtradeBy Vejen til et mere fair danmarkskort

FairtradeBy Vejen til et mere fair danmarkskort Vi er en Godkendt af By FairtradeBy Vejen til et mere fair danmarkskort Kommunen skal træffe et fair valg Fairtrade By er en del af en samlet kampagne, der inkluderer Fairtrade By, Fairtrade Universitet,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi Synopsis i studieområdet del 3 Tema: Globalisering Emne: Afrikas økonomiske udvikling Fag: Samtidshistorie og international økonomi X-købing Handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering...2

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds - UgebrevetA4.dk 17-06-2015 22:00:51 GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 Del: Der er

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Ny webmaster på Missionsforbundets hjemmeside.

Ny webmaster på Missionsforbundets hjemmeside. Nyhedsmail december 2014 Nyt bestyrelsesmedlem i KIT Missionsforbundet har fået nyt bestyrelsesmedlem i KIT, Kirkernes Integrations Tjeneste. Posten har i en årrække været beklædt af Bjarne Nederby Jessen,

Læs mere

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely?

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Den nye danske udviklingsstrategi lægger sig med fokusområdet

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2014 for tjenesterejser 2013 Cirkulære af 20. december 2013 Modst.nr. 055-13 J.nr. 2013-1753-001 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere