Jordens internationale år. Vand Naturkatastrofer Ressourcer Megabyer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2008 - Jordens internationale år. Vand Naturkatastrofer Ressourcer Megabyer"

Transkript

1 Jordens internationale år Vand Naturkatastrofer Ressourcer Megabyer

2 2008 Planeten Jordens Geofagene har i de sidste 50 år gennemløbet en kolossal udvikling. Ved hjælp af satellitter og andet avanceret udstyr er der skabt detaljeret ny viden om jordklodens opbygning og udvikling, om de processer, som foregår i dens indre og på dens overflade, og også om, hvordan menneskenes aktiviteter påvirker disse processer. Mennesket er blevet en kraft på niveau med naturen selv, og udviklingen er på grænsen til hvad jordkloden kan bære. 2 NR Det er en viden om jordklodens tilstand, som man er nødt til at forholde sig til, og som giver forskerne et særligt fagligt ansvar. De skal dels sørge for, at den erhvervede viden bliver spredt bredest muligt, dels sikre at denne viden bliver udbygget og anvendt. Dette har i mange år været på dagsordenen, når geovidenskabsfolk mødtes, som forfatteren fx oplevede det på den Internationale Geologkongres i Washington DC i 1989, og er siden da blevet stedse mere påkrævet. Derfor har den Internationale Geologiske Union (IUGS), som repræsenterer geologer i 117 lande, sammen med UNESCO, de internationale geofysiske og geografiske unioner og ti andre videnskabelige institutioner foreslået, at der i de Forenede Nationers regi gøres en særlig indsats for at beslutningstagere og befolkninger Jorden over bliver gjort bekendt med den nye viden om jordklodens tilstand. Forslaget blev støttet af yderligere 26 interna - tionale videnskabelige sammenslutninger og havde således en stor del af den videnskabelige verden bag sig, da FN s generalforsamling den 22. december 2005 vedtog, at året 2008 er Planeten Jordens internationale år, idet dog hele projektet løber fra 2007 til Formålet med året er at skabe grundlag for, at Jordkloden fortsat kan give nuværende og fremtidige beboere plads at bo på, mad at spise, de materialer, der er forudsætningen for deres eksistens, og en mangfoldig natur. Nøgleordet er bæredygtighed, dvs. at Jordens nuværende beboeres behov skal imødekommes, men med hensyntagen til, at også de fremtidige genera - tioners behov kan blive tilgodeset. Planeten Jordens internationale år består af to ligeværdige dele, en formidlingsdel og en forskningsdel. At formidlingsdelen udgør så stor en del af projektet begrundes med, at den almene viden om vores planet er forholdsvis begrænset. For mange mennesker - måske de fleste? - er klipper og sten død natur, noget, som bare er der, og som man ubekymret kan bruge løs af. Formidlingsindsatsen under Planeten Jordens internationale år skulle gerne rette op på denne uvidenhed og vise, at geovidenskaberne er både interessante og nyttige. I den forbindelse er det vigtigt, at de bliver styrket i alle trin af skolesystemet. Projektet rækker også ud mod medierne for at gøre dem mere interesserede og dygtigere til at formidle viden om Jorden, og mod politikere og myndigheder for at inspirere dem til at anvende den samlede viden i højere grad, end det er tilfældet nu. Endnu et formål er at demonstrere, at naturvidenskabelig indsigt er en forudsætning for at løse de problemer, der må forudses på det man bredt kan kalde miljøområdet. Et panel af ledende forskere har udvalgt ti temaer for programmets forskningsdel: grundvand, geologiske katastrofer, jord og helbred, klimaændringer, ressourcer, megabyer, processerne i Jordens indre, verdenshavene, jordbunden og Jorden og livet. Det er temaer, som har fundamental betydning for menneskehedens fremtidige eksistens, og hvor der er behov for en ekstraordinær forskningsindsats. De forskellige forhold kan ikke behandles enkeltvis, men skal ses i en større sammenhæng. Det kræver samarbejde mellem de relevante fagdiscipliner. Forskningstemaerne grundvand og klima, ressourcer, megabyer, samt katastrofer og processerne inde i Jorden bliver særskilt behandlet i denne publikation. Der henvises i øvrigt til de engelsksprogede brochurer om de ti temaer, der kan hentes på Er der nogen sammenhæng mellem døde sten og temaerne Jorden og livet, jord og helbred, jordbunden og verdenshavene? Svaret er ja. Geovidenskaberne beretter om livet i tidligere jordperioder og om betingelserne for liv, en viden der danner grundlag for prognoser for fremtiden. Man kan datere bjergarter med stor nøjagtighed og har udredet Jordens historie fra for 3,8 milliarder år siden til i dag ved at sammenstykke iagttagelser af geologiske lagserier fra de forskellige jordperioder i forskellige egne af Jorden. Bjergarterne danner således et arkiv over kontinenternes, oceanernes og livets historie. Det viser, at alger og bakterier havde Jorden (næsten?) for sig selv i mere end tre milliarder år, at deres livscyklus frigav ilt, således at atmosfæren blev iltende for ca. 2 milliarder år siden, at højere liv (uden faste skeletdele) eksisterede for 600 millioner år siden, at organismer med faste dele viste sig for 542 mil-

3 internationale år lioner år siden, og at vor tids tilstedeværelse af liv er betinget af, at forholdene på jordoverfladen befinder sig i en slags naturlig ligevægtstilstand. Der er nu tegn på, at menneskets aktiviteter er begyndt at forstyrre denne ligevægt. Den globale opvarmning, som i hvert fald delvis skyldes forbrændingen af de fossile brændstoffer kul, olie og naturgas, er et muligt eksempel på en sådan forstyrrelse. Planeten Jordens internationale år sætter fokus på at udrede betingelserne for opretholdelsen af ligevægten, så vi kan efterlade en beboelig klode til vore efterkommere. Geoforskerne vil her forene kræfterne med det Internationale Geosfære-Biosfære Projekt, som har været i gang siden begyndelsen af 1990erne. Det beskæftiger sig især med processerne i biosfæren, som er det overflade - lag, hvor alt levende findes. Jordbunden er den Copyright: NASA/JPL. del af biosfæren, som planterne vokser i, og er en vigtig del af ovennævnte ligevægtssystem. Den er mange steder truet af rovdrift, forurening og meget andet og er derfor et af forskningstemaerne i Planeten Jordens år. Geoforskningen har med udviklingen af teorien om pladetektonikken, studiet af Jordens indre og af Månen og Mars, boringer gennem iskapperne i Grønland og Antarktis og gennem oceanbunden, udredningen af de tidlige stadier i Jordens og solsystemets dannelse og meget mere fejret store triumfer og har markeret sig i frontlinjeforskningen over et bredt felt. Planeten Jordens internationale år viser en mere jordnær side af geovidenskaberne. Introduktionen af begreberne miljøgeologi og ressourcegeologi i USA i 1970, i Danmark i 1971 betød, at geofagene havde erkendt, at de lå inde med en viden, som det var nødvendigt at formidle til hele Jordens befolkning og inddrage i forvaltningen af Jorden og dens ressourcer. Den Danske Nationalkomité for Geologi markerede det ved i 1989 at udsende rapporten Geologi en videnskab i samfundets tjeneste, GEUS ved i 1992 at afholde symposiet Geologi og miljø og ved fx at betegne årsrapporten for 2006 Forskning for et samfund i forandring. Den Interna - tionale Geologikongres, som afholdes i Oslo i august 2008, har undertitlen Earth System Science Foundation for Sustainable Development. De mange aktiviteter vil forhåbentlig bevidst - gøre Jordens befolkning om, at vi kun har én Jord, som skal give plads, føde og råstoffer ikke blot til os, men også til de kommende generationer. Det er et fælles ansvar at indrette vores tilværelse i respekt for de naturgivne betingelser og med tanke på vores efterkommere. I Danmark har man bl.a. valgt at markere Planeten Jordens internationale år på Geologiens dage, som den 27. og 28. september 2008 vil blive afholdt under denne overskrift. Se programmet på Og tidsskriftet Naturens Verden bringer i 2008 en række artikler med geo-temaer som fx havet, ressourcer, klima og liv. Geocenter Danmark udgiver dette nummer af Geoviden, og GEUS bidrager på flere områder i markeringen af året, dels som medarrangør af Den Internationale Geologikongres, dels som bidragyder til projektet OneGeology (www.onegeology.org), der har til formål at samle geologiske kort fra hele Verden. Endelig udgiver GEUS en omfattende populærvidenskabelig bog på engelsk om Grønlands geologi i anledning af året. Bogen: The Geological History of Greenland Four billion years of Earth evolution, lanceres på geologernes verdenskongres i Oslo i august Henning Sørensen... Emeritus, Københavns Universitet NR

4 Ressourcen vand J ordkloden har navn efter det faste stof - nemlig den jord vi betræder og dyrker. Ikke desto mindre er det det flydende stof vand, der udgør to tredjedele af Jordens overflade og som er en af de vigtigste forudsætninger for, at der findes liv på Jorden. Det er fra en naturvidenskabelig synsvinkel en af universets store, forunderlige sammenfald, at temperatur- og andre forhold på Jorden er netop sådan, at vand kan eksistere i forskellige former som gas, væske og fast stof. Med Solen som energikilde indgår Jordens vand i et evigt kreds løb af fordampning til gas, fortætning til skyer og nedbør til jord og grundvand, samt vanddækkerne på jordoverfladen i form af sne og is, ferske vande og havet. Undervejs i vandets kredsløb fordeler det varmen på Jorden, det nedslider og omfordeler landjorden, det vander afgrøderne, det er hjemsted for millioner af dyr og planter, og det er en hovedbestanddel i alle levende væsener. For mennesket er det især ferskvandsressourcen, der har betydning. Problemer med knaphed på vand eller omvendt alt for stor rigelighed er afgørende for livsbetingelserne og samfundenes udviklingsmuligheder, og kan dermed også bære kimen til internationale konflikter. Illustration: Annabeth Andersen, GEUS. Jordens ferskvandsressourcer fordelt på type. Vandressourcens og verdensbefolkningens procentvise fordeling. Den globale vandbalance På Jorden er der 1,4 milliard km 3 stof med sammensætningen H 2 O. I den største del af denne kolossale ressource er der opløst salte, hvorfor mængden af det ferske vand, der er grundlaget for livet på jordoverfladen, er meget mindre. Ydermere er størstedelen af Jordens ferskvand bundet som sne, iskapper, gletschere, perma - frost og i biologisk materiale, fordampet til atmosfæren eller fastholdt som jordvand. Alle disse typer af ferskvand kan kun i ringe grad dække menneskehedens behov, da det enten er utilgængeligt som drikkevandsressource eller findes i tyndt befolkede egne. De ferske vandressourcer, som kan udnyttes af mennesker som drikkevand, udgør den - meget lille - del af den samlede vandmængde, som findes i vandløb, søer og som grundvand. Disse udnyttelige ferskvandsressourcer er så uens fordelt på Jorden, at det er bestemmende for livs- og udviklingsmulighederne. Ferskvandets kredsløb og opholdstider Den udnyttelige ferskvandsressource udgør ganske vist kun en beskeden del af vandet på Jorden, men udmærker sig til gengæld ved hele tiden at blive fornyet. Ferskvandsressourcen er et mellemlager af vand, som er dannet undervejs på vandets vej fra nedbør til havet. Fersk - vandsressourcen har derfor ikke en fast størrelse, idet den afhænger af en balance mellem tilført vand fra nedbør, mistet vand til fordampning og evapotranspiration og afstrømmende vand via vandløb eller grundvand. Ud over balancen mellem til- og afløb afhænger den lokale ferskvandsressources størrelse af, hvor meget vand der kan opmagasineres mellem nedbørsområdet og udløbet. I lavlandsområder med overskud af nedbør, som Danmark, siver en betydelig del af nedbøren ned i den porøse jord til grundvandet, som har lang opholdstid og fylder al porøsiteten i en vis dybde. Sandlag, der er mættede med grundvand, indeholder ca. 20 % vand. Dette grundvand udgør en meget stor ressource for drikkevand, hvortil kan lægges ferskvandsressourcen i vandløb og søer. I bjergområder, hvor nedbøren altovervejende strømmer overfladisk af gennem vandløb og i søer uden opmagasinering som grundvand er opholdstiden kort og vandressourcen relativt mindre. Det er velkendt at vandets alder er vanskelig at bestemme. Et vandmolekyle har ingen alder, men en vandmængdes alder kan fastlægges i forhold til fx det tidspunkt, hvor den når ned til grundvandet. Da grundvand dannes løbende og opblandes med det, der fandtes i forvejen, kan man derfor kun tale om, at det har en gennemsnitlig alder. Også for de øvrige led i vandets kredsløb gælder, at der er tale om fortsatte transportprocesser, Illustration: Annabeth Andersen, GEUS. Omtegnet efter UNESCO/IHP. 4 NR

5 Illustration: Annabeth Andersen, GEUS. Omtegnet efter Karsten Høg Jensen, Institut for Geografi og Geologi. Jorden rummer store mængder grundvand. Til trods herfor består 80% af den globale vandindvinding af overfladevand, mens kun 20% er grundvand. hvorfor vandmængdens alder kun kan anslås En stigende vandstand i havet har stor be- som et gennemsnit. I stedet for alder benyttes of- tydning for ferskvandsressourcen, dels fordi te opholdstid, fordi den kan beregnes. Så i ste- kystlinjen vil blive forrykket ind i landet, dels det for at sige, at grundvandet er 50 år gammelt, fordi afløbshøjden for ferskvand fra vandløb og beregner man den tid, grundvandet er undervejs, grundvand, som strømmer ud i havet, bliver fra det dannes til det dræner ud af grundvands- hævet. Begge forhold påvirker den udnyttelige magasinet igen. Vands opholdstid i de forskellige grundvandsressource i negativ retning. Samti- led af vandets kredsløb er meget forskellig. I ha- dig vil der fx være fare for, at kloakledninger kan vet kan opholdstiden, afhængig af havstrømme- komme til at ligge under grundvandsspejlet, ne, være flere millioner år, mens grundvandets sådan at de ikke dræner naturligt. opholdstid ofte er beskedne år. I iskapper og gletschere kan det frosne vand være hundredetusinder af år gammelt, og udmærker sig ved, at det her er muligt at fastslå såvel en absolut alder som en absolut opholdstid, fordi isen bibeholder lagdelingen fra sin dannelse. Klimaændringers påvirkning af vandressourcen Med ændret temperatur følger også ændringer i fordelingen af nedbør. Aktuelt ser det ud til, at der vil komme endnu mindre nedbør i de egne, som allerede er tørre (fx Middelhavsområdet og Sahara), mens de tempererede egne (fx Danmark) vil blive mere nedbørsrige. For de tempererede egne kan dette bl.a. betyde, at vandlidende områder bliver mere udbredte. Arealanvendelsen er overalt i verden optime- Foto: Peter Warna-Moors, GEUS. Kvinde henter vand ved floden ved Jaisalmer i Rajasthan, Indien. Klimatiske ændringer kan have stor indflydelse på Jordens vandressource, selv om den samlede vandmængde på Jorden er næsten konstant. Det ret til den herskende klimatiske situation. Dersom den klimatiske ændring fremover sker meget hurtigere end hidtil, må der nødvendigvis Erik Nygaard... er især ændringer i temperatur og nedbør, ofte i skulle foretages store administrative og tekniske Seniorrådgiver, GEUS samspil, der påvirker vandressourcen. tilpasninger, herunder omlægning af vandindvin- Stigende gennemsnitstemperatur vil således betyde, at en del af det ferskvand, som ellers er bundet i de polare iskapper og Grønlands Ind- dings-, dræn- og kloakanlæg, afgrødevalg og sygdomsbekæmpelse og - ikke mindst - folkeflytninger fra tørre og oversvømmede områder. Og Torben O. Sonnenborg... landsis, kan smelte, hvorved vandstanden i ver- uheldigvis er befolkningstætheden netop størst i Seniorforsker, GEUS denshavene vil stige. de lavestliggende og kystnære områder. NR

6 Lyngby Sø, som ligger i det regulerede Mølleå-system. Mølleåen har været vandressource, energileverandør, transportmulighed, skraldespand, skovtursmål og meget andet. Foto: Merete Binderup, GEUS. Danmarks vandressourcer På trods af Danmarks begrænsede størrelse er der store regionale forskelle på vandbalancen. Nedbøren er generelt størst i den vestlige del af landet og aftager mod øst. Samtidig er der stor forskel på den overfladenære jord, som i vest er mere sandet end i øst. Samlet betyder de to faktorer, at der er betydeligt mere vand til rådighed til grundvand og vandløb i Vestdanmark sammenlignet med Østdanmark. Grundvandsdannelsen er imidlertid tilstrækkelig stor til at danne basis for vandforsyningen i Danmark, hvor 99 % af alt drikkevand hentes som grundvand. Det totale vandforbrug er i takt med indførelsen af vandafgifter og vandmålere faldet markant siden starten af 1980erne. I dag Udnyttelsesgraden af grundvandet er størst i hovedstadsområdet og mindst i Vestjylland, hvilket er omvendt i forhold til ressourcens størrelse. Illustration: Kristian A. Rasmussen, GEUS. oppumpes der ca. 700 mio. m 3 vand om året, hvoraf ca. 400 mio. m 3 forbruges af husholdninger og industri, ca. 200 mio. m 3 går til vanding af landbrugs- og gartneriafgrøder, mens den resterende del forbruges af større virksomheder med egen indvinding. Til trods for det faldende vandforbrug bliver der i store dele af Danmark oppumpet mere vand, end hvad der svarer til en bæredygtig situation, dvs. en tilstand hvor fx vandløb, vådområder og søer ikke påvirkes for meget af grundvandsindvindingen. Specielt omkring Køben - havn er vandressourcerne under voldsomt pres, men også omkring de store provinsbyer samt i områder med stort markvandingsbehov er den bæredygtige indvinding overskredet. Konsekvensen af denne overudnyttelse er bl.a., at vandføringen i vandløb om sommeren risikerer at bliver for lille til at opretholde de naturlige plante- og dyresamfund. Grundvandet oppumpes fra grundvandsmagasiner, som er karakteriseret ved at have lav vandstrømningsmodstand. I det vestlige Danmark består de vigtigste grundvandsmagasiner af sandaflejringer fra Prækvartær tid. I den østlige del af Jylland samt på Fyn og dele af Sjælland udgøres grundvandsmagasinerne af sandaflejringer, som blev dannet under istiderne. En del af disse magasiner findes som såkaldte begravede dale, hvor smeltevandet fra istidens gletschere har eroderet kanaler i de eksisterende jordlag og der efterfølgende er aflejret sand 6 NR

7 Idyllisk gadekær på Fyn. Vandet har ikke drikkevandskvalitet, men formålet med kæret har da også været at have adgang til vand i tilfælde af brand. Foto: Merete Binderup, GEUS. Illustration: Grafisk, GEUS. og grus. I den nordlige del af Jylland og på den østlige del af Sjælland samt Lolland-Falster oppumpes det meste grundvand fra kalk- og kridtaflejringer dannet for mere end 60 mio. år siden. Kalk- og kridtlagene er ikke i sig selv gode vandledere, men pga. sprækker dannet af bl.a. tektoniske bevægelser og gletschernes tryk og påvirkning, er kalklagene blevet brudt op i store blokke imellem hvilke vand let strømmer. Drikkevandsforsyningen har igennem de sidste 50 år været under et stigende pres fra forurening. Intensiv landbrugsproduktion har givet anledning til nitrat- og pesticidforurening af drikkevandet. Punktkilder såsom benzinstationer, renserier og lossepladser har også givet anledning til problematiske forureninger af grundvandet. Det har derfor været nødvendigt at lukke mange kildepladser, hvor grænseværdien for et eller flere stoffer er overskredet. Strategien inden for det sidste årti har derfor været at hente grundvandet op fra større dybde, hvor forureningen enten når at blive nedbrudt eller endnu ikke er nået ned, samt at beskytte de arealer på jordoverfladen, hvorfra vandet, som oppumpes fra indvindingsboringerne, stammer. I fremtiden vil det hydrologiske system desuden blive påvirket af klimaændringerne, hvilket også vil påvirke Danmarks vandressourcer markant. Generelt forventes det hydrologiske system at blive mere ekstremt med vådere vintre og tørre somre. Det vil resultere i, at grundvandsstanden vil stige i områder med sandede jorde, hvor den rigelige vinternedbør kan infiltrere, mens den vil falde marginalt i områder med lerede jorde. Om sommeren kan der forventes en udtørring af de øvre jordlag, som vi i dag kender det fra sydligere dele af Europa. Generelt må det forventes, at klimaændringerne kan få stor betydning både for landbrug og vandforsyningen i Danmark i fremtiden. Der er stor forskel på vandbalancens elementer i Vest- og Østdanmark. Vandindvinding i Danmark fordelt på kategorier. Illustration: Kristian Anker Rasmussen, GEUS.. NR

8 De uundgåelige naturkatastrofer Hvert år koster naturkatastrofer menneskeliv. Nogle år er værre end andre, og det skifter fra år til år, hvilke naturkatastrofer som rammer os mennesker hårdest. Jordskælv er den mest dramatiske af naturkatastroferne, fordi jordskælv rammer pludseligt og med enorm kraft. Et middelstort jordskælv på 6,0 på Richterskalaen udløser lige så meget energi, som atombomben over Hiro - shima ved afslutningen af Anden Verdenskrig! Vi mennesker har med andre ord ikke en chance for at bremse eller styre jordskælvene. I stedet må vi bevæbne os med viden om, hvordan Jorden fungerer, så vi kan beskytte os bedst muligt mod naturkræfternes rasen. Vores viden bygger på århundreders omhyggelige observationer af naturen kombineret med arbejdet med at forstå observationerne ud fra fysikkens love. Derudfra ved vi, hvilke naturkatastrofer vi kan forvente, hvilke steder på Jorden. For eksempel behøver vi ikke være bange for, at der pludselig skyder en vulkan op gennem Thyborøn, hvorimod det bl.a. i Thyborøn er fornuftigt at have planer og foranstaltninger til at beskytte mennesker og ejendom mod stormflod. I de fattige dele af verden tager naturkatastrofer langt flere menneskeliv end i de velhavende lande. Naturvidenskabelig viden og teknologi koster ressourcer, som ikke er tilgængelige alle steder. Japan rammes ofte af store jordskælv, men takket være omfattende jordskælvssikring af bygninger og infrastruktur er der sjældent større tab af menneskeliv som følge af jordskælv i Japan. Det samme gælder fx i Californien. Med tiden vil den livreddende teknologi forhåbentlig blive udbredt til en større del af verden. 8 NR

9 ... viden kan beskytte os! Foto: POLFOTO / Fotomontage Carsten E. Thuesen, GEUS. Vulkanudbrud En stor del af de aktive vulkaner på landjorden bliver overvåget af seismografer. Før et vulkan - udbrud vil der ofte komme rystelser fra vulkanen i form af små jordskælv. Jordskælvene op - står, når magmaet presser sig opad og de hårde bjergarter rundt om magmaet sprækker. Hvis vulkanen er omkranset af et tæt netværk af seismografer, kan seismologer lokalisere de vulkanske jordskælv meget nøjagtigt og på den måde følge magmaets vej mod overfalden. Når magmaet nærmer sig jordoverfladen, kan man med GPS måle en hævning og en vipning af overfladen. Somme tider går magmaet i stå, uden der kommer udbrud, og andre gange bevæger det sig så hurtigt, at udbruddet ikke bliver varslet, men i mange tilfælde giver kombinationen af GPS og seismografer et varsel, som sikrer rettidig evakuering af lokalbefolkningen. Nogle vulkaner er til fare for andre end de mennesker, som bor i nærheden. Hekla i Island er et godt eksempel. Når vulkanen går i udbrud, sender den en søjle af glødende aske mere end 10 km op i luften. Der er tæt lufttrafik over Island, og det vil være meget farligt, hvis et fly bliver fanget i askeskyen. Heldigvis har de islandske seismologer indtil nu været dygtige til at forudsige Heklas udbrud. Hekla er inde i en periode, hvor den opfører sig meget regelmæssigt. Ca. en til to timer før et udbrud begynder en sværm af små jordskælv at ryste vulkanen, og knap en halv time før udbruddet begynder jordoverfladen i nærheden af Hekla at bule op. Alle disse ændringer registreres i et avanceret computersystem, som starter en alarm hos den vagthavende seismolog. Straks alarmen lyder, tjekker seismologen data fra måleinstrumenterne og får lukket luftrummet over Hekla. Ved Hek las seneste store udbrud den 26. februar 2000 fik den vagthavende seismolog varslet myndigheder og offentlighed 20 minutter før askesøjlen skød til vejrs. Foto: Henning Andersen. Vulkanen Hekla, Tine B. Larsen... Seniorforsker, GEUS NR

10 Jordskælv forårsager mange ødelæggelser på natur, mennesker og bygninger, og skaderne løber hvert år op i milliarder. Voldsomt jordskælv i Tyrkiet. Jordskælv Da vi hverken kan forhindre eller forudsige jordskælv, må vi i stedet træffe foranstaltninger, der afbøder virkningerne på mennesker. Først og fremmest er det vigtigt at bygge huse, broer mv., så de kan klare rystelserne fra jordskælv uden at styrte sammen. Men hvor kraftige rystelser skal husene sikres imod? Jo kraftigere sikring, desto dyrere bliver det. Også i dette tilfælde kan geoviden give svaret! Gennem de seneste ca. 150 år er Jordens rystelser systematisk blevet overvåget af seismologer. I begyndelsen var instrumenterne, seismografer, meget sjældne og kostbare. Men som med al anden teknologi er seismografer blevet både bedre og billigere, og hele verden er efterhånden dækket af et fintmasket netværk. GEUS bidrager også til den globale overvågning af jordskælv med seismografnet i Danmark og Grønland. De mange års overvågning af jordskælvsaktivitet betyder bl.a., at vi ret nøjagtigt ved, hvor kraftige jordskælv der er risiko for i de forskellige egne af Jorden. Den form for risikovurdering kræver en ubrudt observation af jordskælv over mange årtier, helst over flere århundreder. Seismologernes viden kan bruges af ingeniører til at konstruerer bygninger af den nødvendige styrke. Mange storbyer ligger i områder med høj risiko for store jordskælv. Her nøjes man ikke med at lave en generel risikovurdering for hele byen. I stedet kortlægger man undergrundens geologi, måler rystelser forskellige steder i byen, og laver en model, der viser, hvor i byen rystelser i undergrunden bliver forstærket, og hvor de bliver dæmpet. På den måde kan man sørge for den optimale jordskælvssikring i de forskellige dele af byen. Fotos: POLFOTO/Sabit Cekin, AFP. I takt med at vores viden om jordskælvsrisiko og sikring bliver større, kan vi ikke bare jævne byer med jorden fordi bygningerne ikke lever op til de nødvendige krav. I stedet er det muligt at forstærke eksisterende bygninger, så de kan holde til rystelserne. Inden for dette felt har bl.a. et dansk firma markeret sig med en simpel og billig bygningsbremse, der kan installeres i eksisterende bygninger såvel som i nybyggeri. Når et stort jordskælv rammer lidt uden for en by, er det muligt at sikre kritiske installa - tioner inden rystelserne når frem. Når der sker et jordskælv, udsendes der forskellige former for bølger. De hurtige P-bølger udbreder sig gennem undergrunden med ca. 7 km pr. sekund, hvorimod de lidt langsommere S-bølger kun når op omkring 4 km pr. sekund. P-bølgerne giver Der er nogenlunde lige mange jordskælv hvert år, men antallet af dræbte varierer kraftigt. Værst går det, når kraftige, overfladenære jordskælv rammer fattige, tætbefolkede områder. Det kraftige jordskælv ved Sumatra den 26. december 2004 står for hovedparten af de dræbte det år. I statistikken er medregnet de mennesker, som omkom i tsunamien, der blev startet af jordskælvet. Antal dræbte skal ganges med 10 i forhold til værdien på Y-aksen. Illustration: Annabeth Andersen, GEUS. Omtegnet efter US Geological Survey. 10 NR

11 den første mærkbare rystelse, mens S-bølgerne forårsager langt kraftigere rystelser - og dermed ødelæggelser - lidt senere. Den viden kan man udnytte til at beskytte byens beboere: Et tæt netværk af seismografer registrerer jordskælvet og får det hurtigt lokaliseret ved hjælp af P-bølgen. Herefter udnytter man, at rystelserne fra et jordskælv bevæger sig langsommere gennem jorden end et elektromagnetisk signal. Hvis jordskælvet har sit epicenter mindst 100 km udenfor byen, har man som minimum 10 sekunder til at sende en advarsel ud. 10 sekunder lyder måske ikke af meget, men det er tid nok til at udsende advarsler og nedlukke kritiske systemer, før de kraftige rystelser fra jordskælvet når frem. Systemet kan fx anvendes til automatisk at lukke for el- og gasforsyning og derved forebygge brande, starte nedbremsningen af højhastighedstog inden skinnerne bliver bøjet, og gemme kritiske data på computere. Sådanne varslingssystemer findes både i Japan og USA. I Japan eksperimenterer man endvidere med at få elevatorer til automatisk at standse ved næste etage og åbne dørene, advare kirurger, så de kan nå at løfte kniven inden operationsstuen begynder at gynge, og i det hele taget udsende advarslen til alle, som ønsker at abonnere på den. Andre naturkatastrofer Der findes naturligvis en lang række andre naturkatastrofer end dem, som er beskrevet her i artiklen. Nogle naturkatastrofer forstærkes af menneskers aktiviteter, men det er langt fra dem alle. Fælles for alle naturkatastrofer er, at viden om Jorden og hvordan den fungerer, kan mildne effekten på mennesker og redde rigtig mange liv. Bygningsbremser produceret af det danske firma DAMPTECH. Bremserne er installeret under en 46 etagers høj bygning i Osaha, Japan, og kan holde bygningen, selvom den bevæger sig 1,2 m fra det ene yderpunkt til det andet. Fotos: DAMPTECH A/S. NR

12 Ressourcer Bæredygtig brug af energi og råstoffer Det moderne globale samfund kendetegnes af et enormt forbrug af naturressourcer. Hvis vi håndterer dem fornuftigt og forsigtigt vil en del af disse ressourcer luft, vand, planter og dyr aldrig slippe op. Det er de vedvarende ressourcer, i modsætning til fx de fos - sile brændstoffer som kul, olie og naturgas og mineraler, som ikke fornys. Fossile brændstoffer giver os det meste af den energi, som vi har brug for til at få det moderne samfund til at fungere. I hverdagen giver de os lys og varme i hjemmet og på arbejdspladsen og benzin og diesel til biler og maskiner. Disse energikilder er fossile, fordi de er dannet af rester af dyr og planter, som har været begravet dybt i jorden i millioner af år. Når vi bruger dem, så forbruger vi lagre i jorden, som det har taget meget lang tid at bygge op. På trods af at forbruget af disse ikke-vedvarende ressourcer i verden er større end nogensinde og fortsat stiger hastigt, er der imidlertid i dag ikke den store bekymring for, at der i en nær fremtid vil blive mangel på væsentlige råstoffer på globalt niveau. Derimod giver andre konsekvenser af ressourceforbruget anledning til øget uro og energiforsyningssystemet står over for store udfordringer. Det stigende forbrug af ikke-vedvarende ressourcer Mennesket har længe brugt Jordens energi- og mineralressourcer, men indtil 1800-tallet var forbruget temmelig begrænset og geografisk koncentreret. I de seneste århundreder er forbruget af ikke-vedvarende ressourcer øget meget hastigt. Dette hænger sammen med den største og mest dramatiske forandring i menneskehedens historie, den industrielle revolution, der har bredt sig til store dele af verden. På figuren er vist den historiske udvikling af produktionen af nogle af de kvantitativt største råstoffer: olie, gas, kul, cement og metaller (mine- produktionen) på verdensbasis. Omsætningen Udviklingen af produktionen af fossile brændstoffer, metaller og cement. Illustration: Annabeth Andersen, GEUS. Omtegnet efter RIVM, Holland, US Geological Survey og International Energy Agency. af disse materialer er blevet mere kompleks, idet de forarbejdede produkter i stigende grad er sammensat af mange forskellige materialer, hvoraf en stor del i dag er naturfremmede kemikalier fremstillet ved hjælp af fossile brændstoffer. Dertil kommer, at en del af materialeomsætningen udgøres af genbrug af eksiste - rende materialer. Den revolutionerende transportudvikling har endvidere betydet, at markeder er blevet sammenkoblede og at råstoffer, industri- og landbrugsprodukter bevæger sig over større afstande. Stort set hele verden hænger sammen i et omfattende ressource/energifor - syningssystem. Vand, grus og sand og forskellige affaldsprodukter er også vigtige materialestrømme i verdenssamfundet, men foregår oftest mere lokalt. En mindre, men yderst væsentlig ressourcestrøm er næringsstoffer såsom fosfater. Den totale årlige mineraludvinding i verden er estimeret til mere end 40 milliarder ton, hvoraf 13 milliarder udgøres af bygge- og konstruktionsmaterialer såsom sten, grus, sand og cement og 11,6 milliarder ton fossile brædstoffer. I gennemsnit bruger altså hver af Jordens indbyggere 2 ton byggematerialer og næsten 2 ton fossile brændstoffer om året. Forbruget er meget ujævnt fordelt mellem forskellige dele af verden, men i de sidste årtier er forskellene blevet dramatisk udjævnet, idet næsten hele stigningen er sket uden for den traditionelle i-verden, især i Asien. Den industrialiserede verden (OECD, øvrige Europa og det tidligere Soviet Union) med lidt mere end ¼ af verdens befolkning stod i 2007 for 57 % af CO 2 - udslippet, hvilket er en god indikator på forbruget af fossile brændstoffer i verden, sammenlignet med 77 % i Asiens andel er i denne periode vokset fra 12 til 28 %. Udviklingen er endnu mere dramatisk i forbindelse med byggematerialer, hvor den største del af forbruget i dag sker i Asien. Næsten hele væksten i verdens cementproduktion er de sidste årtier sket i Asien og 40 % af verdens forbrug menes nu at finde sted i Kina. Forsyningssystemets udfordringer Dette globale forsyningssystem står over for store udfordringer af både teknisk-organisatorisk, miljømæssig og sociopolitisk karakter. Det kræver en omfattende infrastruktur i form af anlæg til udvinding, transport, raffinering og distribution og der forbruges store mængder af energi i forbindelse med udvinding, transport og videre bearbejdning af ressourcerne. Mineral- og energiforekomsterne er meget forskel - lige med hensyn til tilgængelighed, produk - tionsomkostninger og geografisk fordeling. For at opretholde forsyningen, er der hele tiden behov for efterforskning, identificering og udnyttelse af nye forekomster, hvilket er et vigtigt arbejdsområde for mange geologer. 12 NR

13 Billedet til venstre er fra Okefenokee-sumpen i Georgia, USA og illustrerer et muligt miljø for tørvedannelse. Med tiden kan tørven omdannes til kul. De øvrige fotos viser forskellige situa tioner i forbindelse med olie-invinding i det nordligste Thailand. Fotos: Henrik Ingermann Petersen, GEUS. Stefan Anderberg... Lektor, Københavns Universitet NR

14 Illustration: Annabeth Andersen, GEUS. Omtegnet efter US Geological Survey. Illustration: Annabeth Andersen, GEUS. Omtegnet efter International Energy Agency. Cementproduktion, fordelt på regioner 1980 og Regionale CO 2 -udslip 1997 og Udtømmelse af ressourcerne Den intense udvinding har betydet, at mange tidligere rige og lettilgængelige råstofforekomster er blevet tømt. Blandt de tydeligste eksempler er guanofosfat-forekomster i Stillehavsregionen såsom Nauru, og der er også mange eksempler på olie- og mineraludvindingsområder, som er blevet opgivet. Forskere har i de seneste 40 år advaret om, at verdens kritiske ressourcer vil blive opbrugt. Især 70erne var - efter oliekrisen og publiceringen af Romklubbens Limits-to-Growth (1973) - præget af stor bekymring for de begrænsede mængder af forskellige mineralressourcer. Især frygtede man, at olieforekomsterne ville blive opbrugt i en nær fremtid. Siden har bekymringerne for ressourcernes bæredygtighed imidlertid skiftet karakter. I stedet for uroen over de fossile ressourcers begrænsede mængde drejer bekymringerne sig i dag hovedsageligt om, at Jordens klima ikke kan tåle det store forbrug af fossile brændstoffer. Forekomsterne af olie og naturgas En del af den akutte uro for udtømmelse af de fossile energikilder i forbindelse med oliekrisen hang formodentlig sammen med en almindelig misopfattelse af begrebet oliereserve, som i 70erne blev vurderet til at række til års forbrug. En råvares reserve beregnes ud fra de kendte udnyttelsesværdige forekomster på dagens prisniveau og er altså en meget dynamisk størrelse. Reserverne kan selvfølgelig øges ved fund af nye forekomster, men også ved en for - øgelse af indvindingsgraden af de eksisterende mængder. Dette kan ske ved indvindingsforbedrende teknikker. Reserverne kan også øges ved, at produktionsomkostningerne mindskes eller at prisen går op. Tilsvarende mindskes reserven ved prisnedgang. I dag er oliereserven fordoblet sammenlignet med 1980, mens forbruget kun er steget med ca. 20 %. Til sammenligning med kulreserven, som rækker til mellem 150 og 200 års forbrug på nuværende niveau og yderligere store mængder kul, som er knap så tilgængelige, er olie og gas lettilgængelige i meget begrænsede mængder. Foruden den estimerede reserve på 158 gigaton olie-ækvivalenter (2004), svarende til ca. 25 års forbrug, er der imidlertid store forekomster af naturgashydrater og ukonventionelle ressourcer af lavere kvalitet (fx ekstra tung olie, olieskiffer, metangas i kulminer). På figuren herunder er vist en estimeret udvindingsomkostningskurve for de kendte olieog gasressourcer. Hvis olie og gas fortsat bliver brugt i det nuværende eller i et øget omfang, vil andre energikilder efterhånden blive konkurrencedygtige og det vil føre til øget substitution. Denne udvikling kan givetvis accelereres gennem politiske indgreb, fx ekstra skat og afgifter på fossile brændstoffer eller CO 2 -udledning eller subventioner til alternativer. Indtil nu har den tekniske udvikling inden for olieudvindingen i de sidste årtier ført til en bemærkelsesværdig effektivisering, hvilket faktisk har gjort det vanskeligere for ikke-fossile energikilder at konkurrere. Miljøpåvirkning Forbruget af mineraler, og ikke mindst fossile brændstoffer, har også store miljøomkostninger i form af påvirkning af landskabet i udvindingsområderne og ved tab og udslip i forbindelse med brug og transport af produkterne. En stor del af materialestrømmene når før eller senere ud i naturen. I forbindelse med forbrænding af olie og det direkte forbrug i landbruget af energi og gødning er tabet omfattende, men for produkter med længere anvendelsestid og et velfungerende genbrug er tabet mere diffust. Dette tab eller udslip fører til kemiske forandringer af miljøet i stor skala, fx eutrofiering, forsuring og øgede koncentrationer af forskellige kemikalier i naturmiljøet. Anvendelsesmåden og produkters kompleksitet har også afgørende betydning for udslip og genbrugsmuligheder. Mens en stor del af metallerne recirkuleres, gælder Omkostninger i USD pr. tønde olie forbundet med indvinding af kulbrinteressourcerne, som en funktion af de eksisterende ressourcer og fremtidige nye fund af kulbrinter. Illustration: Annabeth Andersen, GEUS. Omtegnet efter R. Sinding-Larsen, NTNU. 14 NR

15 Foto: Peter Warna-Moors, GEUS. Stenkul fra Qullissat, Disko, Grønland. Verdens oliereserver. Illustration: Annabeth Andersen, GEUS. Omtegnet efter International Energy Outlook dette kun for en marginal del af de fossile brændstoffer. Fra et klimaperspektiv synes det mere og mere pres serende at udvikle alternative energi - kilder for at mindske den globale afhængighed af fossile brændstoffer og at effektivisere den meget energikrævende ressourcehåndtering. Historisk set har mineralindustrien ikke vist særligt stort hensyn til naturmiljøet og samfundet, hvilket har ført til både permanent ødelæggelse af landskaber og forurening af store områder. Længe var også fx miljølovgivning og miljøovervågning i forbindelse med minedrift og anden råstofudvinding svagt udviklet. Råstofudvindingens miljøkonsekvenser på det globale niveau er stadig relativt dårligt kendte og de eksisterende vurderinger bygger på et meget løst grundlag. Andre udfordringer Der er ikke længere så stor frygt for at ressourcerne skal tømmes helt, men derimod giver ressourceforbrugets øvrige konsekvenser anledning til uro. USGS (United States Geological Survey) Global Mineral Resource Assessment Project mener, at der på globalt niveau ikke vil opstå mangel på mineralressourcer i den nære fremtid, men det er blevet vanskeligere at finde og udnytte naturressource-forekomster, eftersom deres udnyttelse i stigende grad kommer i konflikt med andre samfundsinteresser. De lovmæssige krav til minedriften er skærpet og mineselskaber må i dag i den industrialiserede verden tage ansvar for både påvirkning af landskab og miljø og for negativ indvirkning på det omkringliggende samfund. Trods dette er den folkelige modstand mod råstofudvinding vokset og konflikterne mellem råstofinteresser og fx natur-, rekreations- og turismeinteresser er taget til. Den ujævne fordeling af forbrug og adgang til væsentlige ressourcer mellem forskellige dele og befolkningsgrupper i verden giver årsag til stor bekymring. Det er også dybt problematisk, at råstofudvinding i den tredje verden, som burde give gode forudsætninger for en positiv økonomisk udvikling i egne med råstoffer, ofte resulterer i både social og miljømæssig katastrofe. Den økonomiske vækst i Asien har betydet en dramatisk stigning i efterspørgslen af mineralressourcer. Det lader også til, at konkurrencen om kontrollen over vigtige reserver og potentielle råstofforekomster i stigende omfang har bidraget til spændinger og konflikter. Afrika er længe blevet betragtet som verdens store mineralereserve og det er på dette kontinent, at man kan finde de tydeligste eksempler på, at kontrollen over metal- og mineralressourcer kan være en væsentlig årsag til væbnede konflikter. Det er også i Afrika, at nogle af de værste eksempler på negative regionale konsekvenser af minedrift og dårlig adfærd blandt olie- og mineselskaber findes. Fotos: Henrik Ingermann Petersen, GEUS. Greenhouse Mine i Rocky Mountains Foothills, Bristish Columbia, Canada. NR

16 Tæt trafik i Beijing, Kina. Foto: Henrik Ingermann Petersen, GEUS. 16 NR Målsætningen bæredygtigt ressourceforbrug At opnå et bæredygtigt forbrug af energi og naturressourcer er meget centralt i bestræbelserne på at opnå en global bæredygtig udvikling. Et system med en minimal brug af ikke-vedvarende ressourcer må betragtes som et meget langsigtet mål og måske er et globalt samfund, som hovedsageligt bruger vedvarende ressourcer, et utopisk mål. Men det skal ikke forhindre, at man sigter mod det. Der er da også mange mål, som vil indebære væsentlige forbedringer i bæredygtig retning, der virker fuldt opnåelige. Bæredygtig minedrift handler om at minimere de negative konsekvenser af udvinding og anvendelse af naturressourcer og er nu på vej mod et gennembrud inden for mineralindustrien. I hvert fald i i-landene er denne industri klar over, at den må tage både de miljømæssige og sociale udfordringer meget alvorligt for at fastholde sin legitimitet. Der er også sket dramatiske forbedringer i forbindelse med både udvinding og landskabsgenopretning. Men der er stadig lang vej til, at best practice breder sig til hele verden. Den store udfordring for mineindustrien er at tage et større ansvar for de regioner i den tredje verden, som den har aktiviteter i eller handel med. Det er hverken bæredygtigt eller rimeligt, at mineralrige, men fattige og politisk svage regioner ikke får en ordentlig kom - pensation og kan se de positive konsekvenser af udnyttelse af deres mineralforekomster. Der er sket forbedringer som følge af både reguleringer og teknologisk udvikling, men der er store effektiviseringspotentialer i de fleste trin af samfundets materialestrømme. Trods fremskridtene inden for olie- og naturgasudvindingen findes der store uudnyttede effektiviseringspoten - tialer. Store mængder naturgas brænd es af ved udvindingen og der er også store gasforekomster, som stadigvæk betragtes som spild ved fjerntliggende olieproduktion og som ikke udvindes på grund af for store afstande og manglende infrastruktur. Metan, som er et spildprodukt ved olieproduktionen, kan bruges mere effektivt i stedet for blot at blive brændt af. Der er også store fremskridt i planlægning af og forventninger til at kombinere CO 2 -lagring med øget olieudvinding. Ved at pumpe CO 2 ned i gamle oliekilder og øge trykket bliver det muligt at udvinde mere olie fra kilden. Det er imidlertid en politisk udfordring at sørge for at sådan en udvikling ikke fører til, at alternative muligheder bliver udkonkurrerede og at vi kører endnu mere fast i en kortsigtet afhængighed af fossile brændstoffer. Ved siden af de konventionelle naturgasressourcer er der blevet lokaliseret langt større forekomster af metangas i sø- og havbunde. Disse ville kunne bruges til at erstatte olie til fremstilling af flydende brændstoffer såsom jetbrændstof. Det samme gælder polarområdernes ufattelige forekomster af metanhydrater. Eftersom store mængder af metan, som er en meget aktiv drivhusgas, kan frigøres, er en udnyttelse af disse store forekomster problematisk set fra et klimasynspunkt. Jorden har også store vedvarende ressourcer, som endnu ikke bruges i så stort et omfang. Foruden det soldrevne system på Jordens overflade med solvarme, vind, vand og bølger, hvor der er rige muligheder for et øget energiudtag, producerer Jorden stort set ubegrænset geotermisk varme. Denne varme kommer fra naturlig radioaktivitet i undergrunden og kan udnyttes til både opvarmning og produktion af elektricitet. Denne energi har en række fordele frem for fossile brændstoffer. Den er ren og sikker for miljøet og fornybar ved at det afkølede vand kan føres tilbage til undergrunden. Sammenlignet med sol-, vind-, vand- og bølgekraft har den fordelen ved at være uafhængig af vejrforhold. Dette betyder, at geotermiske kraftværker kan anvendes som basis-kraftværk i elforsyningen. En del forbedringer kan opnås gennem sub - stitution af materialer, men ofte er tilgængelighed og pris forhindrende faktorer. For at en mængde stoffer skal kunne blive anvendelige til storskala substitution er der behov for identifikation og udvikling af nye forekomster.

17 Resterne af sorteringsanlægget ved grafitminen i Amitsoq, Grønland, i Grafit anvendes til mange ting, bl.a. i blyanter, til fremstilling af smeltedigler, i den elektriske industri og så er det uovertruffent som smøremiddel. Foto: Karsten Secher, GEUS. Foto: Peter Warna-Moors, GEUS. Foto: R. Bode, Bochum. Vulkansk kalksten med apatit. Apatit kan omdannes til fosfor, som er en væsentlig bestanddel i kunstgødning. Grafit malm. Forskning for bæredygtig ressourcebrug Det er en hovedmålsætning for den geovidenskablige forskning at støtte en bæredygtig udvikling af det globale ressourceforbrug. Hovedopgaven består i at skabe bedre overblik over og bedre organisation af og kontinuitet i undersøgelsen af forekomster af forskellige ressourcer, så at eftersøgning og udvinding kan blive mere effektive. Her er det også vigtigt at forstå processerne i jordskorpen for at forstå dannelsen af forskellige mineraler og varmestrømme. Men det handler også om at problematisere sammenhængen mellem geovidenskaberne, samfundet og ressourceforsyningen, så der kan skabes bedre forudsætninger for at ressourceudnyttelse kan generere velfærd i både i-lande og u- lande og at unødige miljøpåvirkninger kan undgås. Foruden initiativ til global resource assessment bliver tre forskningsprogrammer lanceret i forbindelse med Jordklodens år : 1. Hvordan kan vores forbedrede kendskab til værdifulde geologiske ressourceforekomster bidrage til bedre planlægning, styring, social stabilitet og udvikling i bæredygtig retning? 2. I hvilket omfang kan geometan og metanhydrater bidrage til den globale energiforsyning og hvad er de sandsynlige miljøkonsekvenser af dette? 3. Kan nye bæredygtige produktionsmetoder udvikles for den øgede industrielle brug af mineralressourcer, især stoffer af platingruppen? (Eftersom reserverne af platinmetallerne er begrænsede, kan man i nær fremtid forvente at der udvikles nye udvindingsområder på Nordkalotten, i Afrika og i Sydamerika. Det er strategisk meget vigtigt, at denne ekspansion støttes af en ordentlig ressourceindvinding og kombineres med en udvikling af effektive og bæredygtige produk - tionsmetoder). NR

18 Megabyer Megabyer, der defineres ved deres størrelse, er interessante ikke blot fordi de er store, men også fordi de repræsenterer et nyt fænomen i den globale urbaniseringsproces. Deres indmarch blev indledt i det 20. århundrede, og de vil formentlig udgøre en mere og mere markant storbytype i løbet af det 21. århundrede. Megabyer rummer ifølge forskellige definitioner mindst 5, 8 eller 10 mio. indbyggere. De er uden fortilfælde i historisk lys. Aldrig før har Verden oplevet sådanne koncentrationer af mennesker eller sådanne absolutte væksttal for by - befolkning. Megabyer er imidlertid ikke kun kendetegnet ved deres befolknings - størrelse. De koncentrerer infrastruktur, økonomisk aktivitet og kapital, og de rummer økonomisk og politisk magt. Deres udviklingsdynamik er højaktiv, og de er omfattet af socio-økonomiske, miljømæssige og institutionelle problemstillinger og udviklingsprocesser. Mange megabyer - især i U-lande - oplever disse processer i ekstrem form med selvforstærkende feedbacks som acceleratorer. Megabyer udgør komplekse og dynamiske systemer og koncentrerer mange af globaliseringens udtryk. Årsskiftet er af de Forenede Nationer identificeret som det tidspunkt, hvor der bor flere mennesker i by- end i landområder og FN forudsiger at 90 % af verdens fremtidige vækst vil finde sted i byer. Langt de fleste af byboerne lever i byer af overskuelig størrelse, men allerede i 2008 nærmer antallet af mennesker, der bor i bydannelser med mere end 5 mio. indbyggere sig 10 % af Verdens befolkning. I 1950 var der to megabyer (defineret som funktionelle storbyregioner med over 10 mio. indbyggere), nemlig New York-Newark og Tokyo, i 1975 sluttede Mexico City sig til selskabet og ved årtusindeskiftet var der 18 af slagsen. Den nyeste FN-registrering fra 2005 tæller 20. Fem De 20 største megabyer (millioner indbyggere i 2005). ligger i den industrialiserede verden, heraf kun en europæisk by, Moskva sammen med to japanske og to nordamerikanske storbyer. De øvrige 15 megabyer ligger i U-lande, hvor Latin - amerika tæller fire, Indien tre, Kina og Afrika hver to og Indonesien, Pakistan, Bangladesh og Filippinerne hver en. Man kan iagttage, hvordan U-landenes megabyer bliver stadigt sværere at styre, netop som følge af deres størrelse, kompleksitet og dynamik. Det skyldes også, at her koncentreres de globale forandringsprocesser. Deres samfundsstrukturer bliver konstant udfordret af komplekse problemstillinger, og det leder til fremvækst af nye og komplicerede økonomiske, sociale og politiske strukturer. Tabet af styringsevne indebærer at et stigende antal af processer finder sted uden offentlig regulering og at andre ledelsesformer overtager magten, det være sig illegale eller uformelle. Uformelle netværk, aktører og institutioner bliver indblandet i eller kan ligefrem dominere formelle offentlige og private institutioner. I den henseende præsenterer U-landenes megabyer en bekymrende indsigt i fremtiden, hvor udfordringerne fra nye komplekse problemstillinger leder til udvikling af nye - ligeledes komplekse socio-økonomiske og politiske organisationsformer. Mange andre af megabyernes udviklingsprocesser er vanskelige at bedømme, simpelthen fordi man ved for lidt om konsekvenserne af den massive koncentration. Spørgsmålet er, hvilke sociale og økonomiske muligheder, der er forbundet med udviklingen af megabyerne og hvilke risici de repræsenterer. Spørgsmålet er desuden om man kan formulere strategier, som kan styre udviklingen. Kan ledelsen af de ustyrlige megabyer overhovedet få magt til at dæmpe byernes fodaftryk på miljøet? Man kan jo konstatere at deres problemstillinger præ - senterer accelerationsprocesser. Disse problemstillinger omfatter social og rumlig polarisering, som indebærer uløselige arealbenyt - telses konflikter. Megabyernes forsyning med rent vand er mere og mere vanskelig, og de dermed forbundne helbredsproblemer har nået kritiske niveauer. Det samme gælder luftforurening og energiforsyning. Holdbar udvikling (sustainability) synes at være et fjernt og temmelig urealistisk mål. Bygeografer beskriver i almindelighed Verdens storbysystemer efter mere kvalitative kriterier end blot befolkningens størrelse. Når det drejer sig om de overordnede lag, bruger man ofte World Cities -begrebet. Så handler det om byernes rolle og funktion, og man sondrer ofte mel- Illustration: Annabeth Andersen, GEUS. Omtegnet efter United Nations. Department of Economic and Social Affairs. Population Division (2006): World Urbnization Prospect. The 2005 Revision. 18 NR

19 La Paz, Bolivia, down-town med indianer-kvarterer placeret op af det moderne byggeri. lem rollen som kommandocenter og rollen som veau kommandocentralerne Tokyo, Paris, Frank- center i netværk. To byer, New York og London ligger øverst inden for begge kategorier og er verdensøkonomiens og magtudøvelsens hovedcentre, samtidig med at de omfatter topklassen indenfor næsten alle overordnede typer af netværk, hvad enten disse er trafikale, kommunikative eller økonomiske. Hong Kong er skoleeksemplet på en netværksby, hvor næsten alle væsentlige virksomheder er repræsenteret, men hvorfra der ikke udøves særlig magt og kontrol. furt, Milano, Bruxelles, Beijing, Los Angeles og Chicago og netværkscentrene Singapore, Hong Kong, Toronto, São Paulo, Seoul, Sydney og Madrid. Når det drejer sig om problemstillinger, er World Cities modsætningen til megabyerne, også selv om nogle af I-landenes World Cities er så store, at de ofte også bliver klassificeret som megabyer. Også her finder man problemstillinger af gigantisk omfang, men de er ikke uløselige. Sociale og økonomiske polariseringsprocesser præ - Fotos: Henrik Højmark Thomsen, GEUS. Shanghai Det nye finansdistrikt. For 15 år siden lå der rismarker. Washington og Bruxelles er kommando centre. senterer sig balancerede, arealbenyttelseskon- København, som ikke hører med til de øverste niveauer, er mere en netværksby end en kommandocentral, mens den evige konkurrent, Stock - holm repræsenterer sig som en kommando- flikter kan løses, forsyningen med vand og energi fungerer ligesom håndteringen af miljøproblematik. Holdbar udvikling er et mere realistisk mål i I-landenes storbyer end i U-landenes megabyer. Christian Wichmann Matthiessen... central snarere end som en netværksby. World Professor, IGG Cities -kategoriseringen omfatter på andet ni- NR

20 Redaktion Geoviden - Geologi og Geografi redigeres af Seniorforsker Merete Binderup (ansvarshavende) fra GEUS i Geocenter Danmark Er et formaliseret samarbejde mellem de fire selvstændige institutioner De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Geologisk Institut ved Aarhus Universitet samt Institut for Geografi og Geologi og Geologisk Museum begge ved Københavns Universitet. Geocenter Danmark er et center for geovidenskabelig forskning, uddannelse, rådgivning, innovation og formidling på højt internationalt niveau. samarbejde med en redaktionsgruppe. Geoviden - Geologi og Geografi udkommer fire gange om året og abonnement er gratis. Det kan bestilles ved henvendelse til Finn Preben Johansen, tlf.: , og på hvor man også kan læse den elektroniske udgave af bladet. udgiver Geocenter Danmark. ISSN (papir) ISSN (elektronisk) her kan man læse videre ANDERSEN, O.B. m.fl. 2007: Den dynamiske jord. GEUS og Danmarks Rumcenter (hæfte). GEOLOGISKT FORUM NR : Geologiskt forum har i marts et temanummer med 14 artikler om Planeten Jordens Internationale År (svensk). NOE-NYGAARD, A. 1979: Vulkaner. Gyldendal. SØRENSEN, H. 2007: 2008 Planetens Jordens internationale år. Naturens Verden 2007/2, Naturens Verden bringer i 2008 en række artikler med danske GeoSite-temaer. THYBO, H. m.fl. 2005: Jordens indre. Geoviden, geologi og geografi 2005, nr. 4. PÅ PLANET EARTH hjemmeside kan man downloade engelsksprogede brochurer om de 10 forskningstemaer i Planeten Jordens Internationale År. Produktion: Annabeth Andersen, GEUS. Tryk: Schultz Grafisk A/S. Forsidebillede: Bangkok, Thailand. Foto: Henrik Bjørn. Reprografisk arbejde: Benny Schark, GEUS. Illustrationer: Forfattere og Grafisk, GEUS. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Øster Voldgade København K Tlf: Institut for Geografi og Geologi Øster Voldgade København K Tlf: eller Geologisk Museum Øster Voldgade København K Tlf: Geologisk Institut Høegh-Guldbergs Gade 2, B Århus C Tlf:

Den vigtigste ressource

Den vigtigste ressource FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Vand Den vigtigste ressource Af Erik Nygaard, seniorrådgiver, GEUS og Torben O. Sonnenborg, seniorforsker, GEUS Det flydende stof, vand, udgør to tredjedele af Jordens overflade

Læs mere

Bæredygtig. brug af energi og råstoffer. Af Stefan Anderberg, lektor, Lunds Universitet (tid. (1996-2008) ved Københavns Universitet)

Bæredygtig. brug af energi og råstoffer. Af Stefan Anderberg, lektor, Lunds Universitet (tid. (1996-2008) ved Københavns Universitet) FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Bæredygtig brug af energi og råstoffer Af Stefan Anderberg, lektor, Lunds Universitet (tid. (1996-2008) ved Københavns Universitet) Det moderne globale samfund kendetegnes af

Læs mere

De uundgåelige naturkatastrofer Viden kan beskytte os!

De uundgåelige naturkatastrofer Viden kan beskytte os! FOTO: NASA. De uundgåelige naturkatastrofer Viden kan beskytte os! Af Tine B. Larsen seniorforsker, GEUS Tusinder af mennesker dør årligt som følge af naturkatastrofer. Nogle år er værre end andre, og

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi FAGPLAN FOR GEOGRAFI FERRITSLEV FRISKOLE side1 Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse for de naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådsmøde den 14. maj 2013 Sag nr. 7 Emne: Råstofplan 2012 Bilag 8 og 9 Koncern Miljø Til: Regionsrådet Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 Fax 38665700

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Naturgeografi C Svend

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Naturgeografi C Svend

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Uran i Universet og i Jorden

Uran i Universet og i Jorden Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,

Læs mere

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

11. marts 2011. - et megajordskælv og en katastrofal tsunami

11. marts 2011. - et megajordskælv og en katastrofal tsunami 11. marts 2011 - et megajordskælv og en katastrofal tsunami Af Tine B. Larsen og Trine Dahl-Jensen, GEUS De kraftigste jordskælv, vi kender til i moderne jordskælvshistorie, har alle fundet sted langs

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne.

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne. 1. Modul Uge 34-38 Intro til faget Danske landskaber 1. Istider 2. Istidslandskaber 3. Hedesletter og bakkeøer 4. Morænelandskaber 5. Tunneldale 6. Smeltevandsdale 7. Åse 8. Landskaber 9. Hvorfra kom isen?

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Geografi

UVMs Læseplan for faget Geografi UVMs Læseplan for faget Geografi Undervisningen i geografi bygger fortrinsvis på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag: Jordens indre 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? - En skorpe, en kappe, en ydre kerne og en indre kerne. Skorpen består af stenarter, granit, gnejs, kalksten og sandsten.

Læs mere

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner?

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner? Opgave 1a.01 Geologiske kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring Vulkaner & jordskælv fra Geologisk Museum 1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? Oceanbundspladerne

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Geografi UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Regionale og globale mønstre placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone)

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Geografi evaluering 2013-2014. Regionale og globale mønstre

Geografi evaluering 2013-2014. Regionale og globale mønstre Regionale og globale mønstre Trinmål efter 8. klassetrin placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem, herunder polarfronte, passatvinde og ITK (den intertropiske konvergenszone) sætte det

Læs mere

Del- og slutmål for faget geografi.

Del- og slutmål for faget geografi. Del- og slutmål for faget geografi. Delmål for faget Geografi efter 8. klassetrin beskrive jordens inddeling i klimazoner og plantebælter beskrive det globale vandkredsløb placere de væsentligste elementer

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleven kan analysere dele af stofkredsløb Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen Eleven kan

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk

Læs mere

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Målet med Geografiundervisningen: Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om

Læs mere

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Erfaringer Projektet Projektet 3. årigt forløb med start

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave

Læs mere

Globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af Guds skaberværk i hele dets mangfoldighed, herunder de naturgivne og kulturskabte

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 Geo

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 Geo Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave

Læs mere

Grundvandsressourcen. Nettonedbør

Grundvandsressourcen. Nettonedbør Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen

Læs mere

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Klimaændringer Stege, Møn. Foto: Colourbox Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Region Sjælland har ansvaret for at kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at sikre rent grundvand og

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i naturgeografi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes på mailadressen: line@kvuc.dk Med venlig hilsen Line Andersen Eksaminationsgrundlag

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe

Læs mere

VUC Hvidovre-Amager uvb 8geC614docx Side 1 af 6

VUC Hvidovre-Amager uvb 8geC614docx Side 1 af 6 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintertermin 15-16 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Geografi C (e-learning)

Læs mere

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Befolkningsudvikling + økonomisk vækst + urbanisering + miljøudfordringer = Grøn vækst Vi er på vej ind i den antropogene

Læs mere

Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013

Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013 Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013 2 lektioner pr. uge Årsplanen tager udgngspunkt i Fælles Mål 2009 - Geografi, trinmål efter 9. klassetrin Trinmål for faget geografi efter 9. klassetrin Materialer

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1% Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation

Læs mere

Vand og grundvand. Niveau: 8. klasse. Varighed: 5 lektioner

Vand og grundvand. Niveau: 8. klasse. Varighed: 5 lektioner Vand og grundvand Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Vand og grundvand i Danmark handler om vandkredsløbet med dets fordampning, nedbør, afstrømning og grundvanddannelse, som det foregår

Læs mere

6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst

6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst NOAH s Forlag, 2011 Kolofon 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst Denne publikation er udarbejdet af NOAH Modvækst ISBN: 978-87-91237-48-5 Udgivet af NOAH

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet

Læs mere

GEOGRAFI ÅRSPLAN - 7.Kl 2015/16

GEOGRAFI ÅRSPLAN - 7.Kl 2015/16 1. Modul Uge 34 37 Intro til faget Danmarks kulturlandskab 1. Bebyggelsestyper. 2. Landsbyen. 3. Udskiftning. 4. Købstæder. 5. Stationsbyer. 6. landvinding. 7. Fakta om geografien. 8. Ud i geografien.

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen Energi på lager Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer Elisabeth Wulffeld Anne Hansen CASE Catalysis for Sustainable Energy 1 Energi på lager DTU 1. udgave, 1. oplag, 2011 Oplag:

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx /gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 - maj-juni, 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium Stx Naturgeografi

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta?

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta? Bioplast og miljøet Hvad er fup og hvad er fakta? Introduktion: Hvad er bioplast? Bioplast anvendes primært som betegnelse for polymerer fremstillet ud fra biologiske råvarer, fx majs. Den mest anvendte

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere