100 DAGE FOR DANMARK SPECIALDESIGNET VELFÆRD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "100 DAGE FOR DANMARK SPECIALDESIGNET VELFÆRD"

Transkript

1 100 DAGE FOR DANMARK Mandag Morgen indleder nu en serie af analyser om de store samfundsreformer, der kan forandre Danmark og styrke væksten. I denne uge ser vi på potentialet i såkaldt servicedesign, der bruger en række værktøjer og metoder fra designverdenen til at løfte kvaliteten af den offentlige sektors ydelser. SPECIALDESIGNET VELFÆRD 6 Eksperter udpeger servicedesign som et af de helt centrale værktøjer i udviklingen af fremtidens velfærdsydelser. 14. november

2 Servicedesign skal redde den offentlige sektor HOVEDPUNKTER Servicedesign er nøglen til at skabe fremtidens velfærdssektor, mener eksperter Det er muligt at løfte produktiviteten med op imod 2 pct. om året, viser erfaringer fra det private Men der er brug for reformer og politisk mod, hvis det fulde potentiale skal indfris. BorgerneS Stigende forventninger til kvaliteten af den offentlige service rimer dårligt på de realistiske udsigter de kommende år: Stigende udgiftspres, færre hænder og mindre bevillinger. Kommuner, regioner og stat kæmper i disse år med at omstille den offentlige sektor til velfærdssamfundets nye grundvilkår: mere service for færre penge. Udfordringen har fået regeringen til at varsle en modernisering af den offentlige sektor. Hvad der bliver hovedinstrumenterne i den proces, er endnu uklart. Men skal man tro eksperterne, er der enorme gevinster at hente i at bruge designtænkningen til at forny velfærdsydelserne. de peger på, at såkaldt servicedesign kan levere en stor del af svaret på de udfordringer, som møder hele den offentlige sektor fra plejehjem og sygehuse til daginsitutioner og jobcentre. det offentlige har brug for at nytænke sig selv fra scratch. det kræver radikal innovation, og her er potentialerne i servicedesign enorme, fordi disciplinen byder på nogle konkrete værktøjer til at gå til en ellers meget kompleks opgave, siger Christian Bason, direktør for den tværministerielle udviklingsenhed MindLab og forfatter til flere bøger om emnet. det synspunkt bakkes op af den forrige regerings design2020-udvalg, der i sin vision for at gøre danmark til en designnation bl.a. beskriver mulighederne i at bruge design til at løse samfundets store udfordringer på områderne ældre, sundhed og klima. Servicedesign handler grundlæggende om at udvikle bedre serviceydelser ved at tage udgangspunkt i brugernes behov. designelementet består i, at man inddrager metoder fra designverdenen til at iagttage og forstå brugernes reelle behov, og samtidig benytter værktøjer som interaktionsdesign og digitalt design til at løse opgaven. Serviceelementet handler om, at man ikke fokuserer på det konkrete produkt i sig selv, men på de serviceydelser, der knytter sig til det. Se tekstboks. i Holstebro Kommune har man f.eks. brugt servicedesign til at nytænke den kommunale madordning til de ældre ældre er på landsplan afhængige af at få bragt mad fra det offentlige, men i Holstebro oplevede man, at mange brugere var utilfredse og faldt fra. Kommunen hyrede designbureauet Hatch & Bloom til at gå i dialog med brugerne for at finde ud af, hvor problemet lå. designerne inddrog også køkkenpersonalet, hjemmeplejen, plejecentre og visitationspersonalet. På den baggrund skabte de et nyt madkoncept, det gode køkken, som omfatter bl.a. en udvidet menu, en velkomstpakke til de ældre og bedre procedurer for, hvordan de kommunale aktører samarbejder. i dag er antallet af kunder steget med 22 pct., tilfredsheden er øget markant, og salget af næringsrige måltider, der er med til at holde de ældre raske, er steget med 78 pct. dertil kommer en ekstra gevinst i form af øget arbejdsglæde og lavere sygefravær blandt køkkenpersonalet. Servicedesign har som udgangspunkt fokus på at give brugerne en bedre oplevelse. Men der er ofte, som i Holstebro, interessante økonomiske gevinster i form af f.eks. mindre sygefravær eller færre behandlingsudgifter. det gør disciplinen ekstremt interessant for en offentlig sektor, der er trængt på budgetterne: der er ingen tvivl om, at der er en enorm produktivitetsgevinst at hente, hvis man for alvor ruller servicedesign ud i den offentlige sektor. Starter vi nu, vil vi i løbet af 20 år kunne opnå ekstra produktivitetsstigninger i det offentlige på op imod 2 procentpoint om året, vurderer Jørgen rosted, tidligere departementschef og direktør for fora, erhvervs- og Byggestyrelsens enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse. Hans beregninger bygger på erfaringerne fra finanssektoren, hvor man har høstet store besparelser ved at flytte en stor del af det arbejde, der før blev varetaget af perso- 24 MM39 Innovation by Communication

3 nalet gennem personlig betjening, ud til kunderne selv på digitale platforme. flere banker har med succes brugt metoder fra servicedesign til at indtænke brugernes adfærd i udviklingen af løsningerne. Brugerperspektivet glimrer ved sit fravær i mange af de store offentlige it-løsninger. Én ud af fem borgere har f.eks. stadig problemer med at bruge nemid, viser et speciale fra datalogisk institut på Københavns Universitet. KL har regnet ud, at kommunerne kan spare over 1 milliard kr. om året ved at digitalisere 50 pct. af deres service - ydelser til borgerne. i dag er det kun 2 pct. af borgerne, der betjener sig selv digitalt. Kommunerne kan få stor nytte af at inddrage servicedesign, når det handler om at udvikle løsninger, der så også rent faktisk får flere borgere til at tage springet ind i den digitale tidsalder: den offentlige sektor er i gang med at investere enorme summer i at digitalisere en stor del af serviceydelserne til borgerne. der er ikke råd til, at løsningerne flopper, fordi brugerne ikke kan finde ud af dem. derfor er der virkelig grund til at tage det, som servicedesign kan, seriøst, siger Mikkel Jespersen, partner i designvirksomheden 1508, der var blandt de første herhjemme til at introducere servicedesign i det offentlige. Hvad er servicedesign? Kært barn har mange navne. Internationalt er servicedesign et hyppigt brugt begreb, og i flere lande har man selvstændige uddannelser og forskningscentre på området. Herhjemme er begrebet mindre udbredt. Men i mange tilfælde vil den bagvedliggende tænkning og metodik være helt eller delvist dækket af begreber som velfærdsinnovation, velfærdsteknologi og brugerdreven innovation. Servicedesign kan betragtes som en slags innovationsværktøj, men adskiller sig fra andre former for innovation ved at tage udgangspunkt i brugernes adfærd og behov og ved at fokusere på serviceydelser frem for produkter. Da størstedelen af de ydelser, der udveksles mellem det offentlige og borgerne, netop er serviceydelser som f.eks. en sagsbehandling eller børnepasning, er disciplinen yderst relevant for den offentlige sektor. I den private sektor er udviklingen inden for servicedesign langt fremme. Det mest berømte eksempel er Apple, hvis forretningsmodel i høj grad bygger på servicedesign. Der kan godt indgå teknologi i løsninger, der bygger på servicedesign, men teknologien vil altid være et middel til at imødekomme brugernes behov frem for at være målet. Der tages udgangspunkt i brugerne, men det betyder ikke, at de nødvendigvis skal inddrages som aktive medudviklere. Dermed adskiller servicedesign sig fra projekter, der går under betegnelsen brugerdreven innovation. Man behøver ikke at inddrage designere, når man arbejder med servicedesign, men de metoder man bruger vil typisk være hentet fra designverdenen, antropologien eller andre humanistiske fag. Store perspektiver der findes ingen officielle beregninger af, hvor mange penge den offentlige sektor kan spare ved at benytte servicedesign. Men analyser fra erhvervs- og Byggestyrelsen peger på betydelige effekter, hvad angår bruger- og medarbejdertilfredshed. og det gavner i sidste ende også bundlinjen. erfaringer fra eksisterende projekter bekræfter, at der er betydelige gevinster at hente for både borgerne, de offentlige ansatte og de slunkne offentlige pengekasser. det gælder f.eks. i Lyngby-taarbæk Kommune. Her har man benyttet metoder fra servicedesign til at sammensætte et træningsforløb, der har gjort halvdelen af de borgere, der ellers har søgt om hjemmehjælp, selvhjulpne. ifølge kommunens beregninger udgør de samlede nettobesparelser for dette tiltag alene over 1 million kr. i Københavns Kommune har man i et mindre pilotprojekt brugt servicedesign til at nedbringe udeblivelsesprocenten i ét af kommunens jobcentre ved at introducere en værtsfunktion. der blev registeret et markant fald i antallet af borgere, der udeblev, mens projektet kørte. Ud over at sagsbehandlerne slap for at vente på borgere, der ikke møder op, og dermed sparede arbejdstid, kunne kommunen også konstatere, at borgerne udviste større engagement i deres egen jobsøgningsproces. Se figur 1. fordele ved servicedesign rækker ud over de enkelte budgetår. På den korte bane kan servicedesign bruges til at trimme den offentlige sektor. Men på længere sigt er servicedesign nøglen til for alvor at bringe fornyelse ind i den offentlige sektor: Servicedesign tilbyder nogle helt nye muligheder i forhold til at bruge borgerne som en aktiv ressource modsat i dag, hvor borgeren ofte er passiv modtager af nogle ydelser. På den måde kan servicedesign bidrage til at skabe en helt ny velfærdsmodel, hvor borgerne tager langt mere handling og ansvar selv, end det er tilfældet i dag, siger nicola Morelli, lektor på Aalborg Universitet og blandt de førende forskere på området. danmark har gode forudsætninger for at blive bannerfører i denne bevægelse, vurderer flere eksperter over for Mandag Morgen. Selv om den danske designbranche domineres af små virksomheder, markerer danmark sig som en global frontløber på området: vi er blandt de lande, der har været hurtigst til at gå nye veje og udfordre servicedesign-disciplinen på nye måder, siger Mikkel Jespersen. da en gruppe internationale designere fra et af europas førende designuniversiteter for et par år siden var på udkig efter et sted at etablere en konsulentvirksomhed og uddannelsesinstitution inden for servicedesign, faldt valget på danmark, som nu huser deres Copenhagen institute for interaction design (Ciid). ifølge en af grundlæggerne, Simona Mashi, blev danmark valgt bl.a. på grund af en åben offentlig sektor og stærke kulturelle forudsætninger for at forstå brugernes behov. den kombination giver danmark en oplagt platform for at udvikle nye servicedesign-løsninger, der kan eksporteres til det globale marked. Ciid har netop haft besøg af lederne fra taiwans 25 største virksomheder, der for fjerde år i træk har været på studietur til danmark for at lære om, hvordan den offentlige sektor benytter sig af servicedesign. Se artikel side 31. Ud over rampen i både USA og Storbritannien rækker erfaringerne inden for servicedesign længere tilbage. og begge lande har 14. november

4 Når servicedesign løser velfærdsproblemer 10 eksempler på servicedesign i det offentlige Velfærdsudfordring, der skal løses Hvordan Aktør Udbytte Projektet Træning før varig hjælp Antallet af ældre, der visiteres til hjemmehjælp, vokser drastisk Et forløb med deltagelse af bl.a. ergo- og fysioterapeuter træner den enkelte borger til at hjælpe sig selv Lyngby-Taarbæk Kommune Halvdelen af de borgere, der havde ansøgt om varig hjemmehjælp, blev selvkørende. Besparelsespotentiale i kommunen, hvis projektet realiseres: ca. 1 mio. kr. Reduktion af fejl, fejlhenvendelser, misinformation og administration. Økonomisk udbytte, hvis projektet rulles ud i fuld skala estimeres til at være et trecifret millionbeløb Udvikling af digitale genveje til offentlig service I 2012 skal al kommunikation mellem virksomheder og det offentlige være digital Samtaler med seks testvirksomheder kortlægger de væsentligste barrierer for, at den digitale kommunikation fungerer optimalt Erhvervs- og Byggestyrelsen, 1508 Projekt Øget fremmøde For mange jobsøgende udebliver fra deres møde i jobcentret I dialog med brugerne udvikler jobcentret en ny måde at tage imod de jobsøgende Jobcenter København Skelbækgade, antropologerne.com Antallet af jobsøgende, der ikke møder op, faldt markant i testperioden, og incitamentet blandt de jobsøgende steg Odense Kommunes beskyttede værksted Camillagaarden Produktionssted for udviklingshæmmede oplever passive brugere og er ved at miste sin bevilling Medarbejderne har lært at interagere med brugerne på nye måder, der gør brugerne mere aktive og giver dem medbestemmelse Camillagaarden, 1508 Antallet af brugere er steget 300 procent og tilfredsheden blandt brugerne er røget helt i vejret. Vandt KL s Innovationspris i 2010 Rebranding af Københavns Borgerservice Borgerens fysiske møde med det offentlige skal i stigende grad overføres til digitale løsninger Gennem analyser, workshops og interview med alle medarbejdere udvikles et nyt servicekoncept, der sætter borgeren i centrum, fra fysisk indretning af borgercentret til digital platform Københavns Kommune, Center for Borgerservice, 2+1 Idébureau Projektet har gjort op med den ensartede form, hvormed kommunen tidligere har mødt den enkelte borger. Tilfredshedsmålinger blandt brugerne er helt i top, og flere brugere er kommet på nettet Udvikling af Den moderne servante En kraftig vækst i plejekrævende ældre udfordrer den offentlige sektor over de næste årtier I dialog med brugerne er der udviklet et opbevaringsmøbel (prototype), der gør plejen lettere for hjælperen og den ældre selv Gentofte og Gladsaxe kommuner, icph Prototype er modtaget positivt af både hjælperne og de ældre, og har potentiale til at gøre de ældre mere selvhjulpne Forsøg med en sammenhængende akutindsats i Nordjylland Antallet af henvendelser til landets skadestuer er stigende med bl.a. lange ventetider til følge Regionale medarbejdere, patientgrupper, læger og sygeplejersker er blevet inddraget i en evaluering af det eksisterende system, der er grundlag for et koncept for en ny akutfunktion Region Nordjylland, Workz, Knud Holscher Design Projektet er ikke blevet testet, men projektets anbefalinger er indarbejdet i udbudsmateriale, der ligger til grund for nybyggeri på sygehusområdet Redesign og integration af sociale medier på SKATs hjemmeside For mange unge skatteydere har svært ved at betjene sig selv over nettet Etnografiske studier er brugt til at identificere, hvor der opstår problemer hos brugerne, og finde måder at løse dem på Skatteministeriet, MindLab Flere tilfredse digitale brugere, efter at Skatteministeriet har redesignet den digitale platform og er begyndt at benytte sociale medier som f.eks. Twitter til at kommunikere med yngre brugere Projektet Den komplekse sengestue Et stigende antal patienter har flere samtidige lidelser, der skal behandles forskelligt Brugeranalyser er brugt til udvikle et koncept for et bedre patientforløb, der bl.a. består af særlige sengestuer, koordinatorer og nye kommunikationsløsninger Regionshospitalet Randers, Hatch & Bloom Et ekspertpanel i Erhvervs- og Byggestyrelsen vurderer, at projektet vil have positiv effekt både organisatorisk, fagligt og i forhold til brugertilfredshed Projektet Samarbejde på tværs af tremmer Kriminalforsorgen kæmper med dårligt psykisk arbejdsmiljø og højt sygefravær Gennem interview og observation af ledelse, ansatte og indsatte i to fængsler designede man en proces, der brød med de traditionelle roller og skabte positive relationer mellem de forskellige grupper Kriminalforsorgen, COWI, VIA Design Der er målt en markant fremgang på de ind- og ansattes forhold til stemning, adfærd og konfliktløsning. Antallet af voldstilfælde faldt i testperioden. Projektet vurderes at ville nedbringe psykisk betinget sygefravær Figur 1: De 10 eksempler viser, hvordan servicedesign på mange måder kan indgå til at løse forskellige velfærdsudfordringer. Fælles for dem alle er, at de på forskellig vis har løst opgaven og skabt mange positive effekter. Kilder: Erhvervs- og Byggestyrelsen, Dansk Design Center, Mandag Morgen. mange flere designvirksomheder, der er specialiseret på feltet, f.eks. ideo og Livework. Mange betragter af samme grund de to lande som servicedesign-tænkningens vugge. Men danmark har forudsætninger for at nå endnu længere end de to store nationer, mener Christian Bason: tilstedeværelsen af en åben og moden offentlig sektor giver god adgang til at afprøve og integrere servicedesign. Herhjemme kæmper det offentlige ikke som i Storbritannien med en voksende folkelig modstand, der især skyldes de reformer og nedskæringer, der er produktet af den britiske Big Society-tænkning. netop borgernes tillid er afgørende, hvis det overhovedet skal give mening at tale om servicedesign, siger han og peger på den danske designtradition som en anden åbenlys konkurrencefordel. Se også MM43, Men hvor det er en fordel at være et lille og åbent land, 26 MM39 Innovation by Communication

5 når der skal testes nye løsninger, er det en ulempe i forhold til at få indsatsen op i en skala, hvor det offentlige kan høste det fulde udbytte: når mange kommuner og regioner nu rent faktisk har høstet gode erfaringer med at bruge servicedesign, undrer jeg mig over, at indsatsen ikke i langt højere grad er rullet ud til andre kommuner og regioner i langt større format, siger toke Barter, der som leder af innovation Center Copenhagen rådgiver det offentlige i at udvikle brugerdrevne velfærdsløsninger: der er rigtig mange potentialer i servicedesign. Men indsatsen skal altså op i et helt andet gear og skala, hvis den skal have en mærkbar og blivende effekt, fortsætter han. nogle steder er man begyndt at blive opmærksom på at udnytte de gode erfaringer bedre. det gælder f.eks. projektet det gode køkken fra Holstebro Kommune, der nu med bistand fra dansk design Center nu er ved at blive skaleret op og udbredt til andre kommuner. Men selv om interessen for servicedesign de seneste år har spredt sig som en steppebrand over hele den offentlige sektor, forbliver indsatsen ofte ved mindre pilotprojekter, der når at falde i en dødens dal, inden de kommer op i en skala, hvor indsatsen for alvor vil få en mærkbar effekt. det viser Mandag Morgens analyse af området, der bygger på rapporter, cases og samtaler med førende eksperter og praktikere på feltet. Analysen identificerer fem centrale områder, hvor der skal sættes ind, hvis potentialerne i servicedesign skal indgå som et centralt værktøj i indsatsen for at modernisere det danske velfærdssamfund: 1Fra eksperiment til marked. tilmeldingen var overvældende, da MindLab tidligere på efteråret inviterede til konference om servicedesign i det offentlige. deltagerlisten, der hurtigt blev udvidet med en venteliste, talte bl.a. navnene på 40 offentlige chefer. Men hvor store dele af erhvervslivet for længst har fået øjnene op for potentialerne, har den voksende interesse fra det offentlige endnu ikke været stor nok til at skabe et kommercielt marked for offentlige serviceydelser. Af samme grund har store designvirksomheder som bl.a. red Associates og 1508 valgt at neddrosle deres aktiviteter på området. der er nu kun få virksomheder tilbage, der har erfaring med at bruge servicedesign i det offentlige. interessen er stor. Men når det handler om at få det offentlige til at blive kunder i butikken og investere penge i projekter, der rækker ud over pilotstadiet, er det virkelig op ad bakke, siger Mikal Hallstrup, partner i designvirksomheden designit, der som konsekvens af den svage efterspørgsel har valgt at fokusere sit arbejde med servicedesign på digitale løsninger. den største udfordring for at skabe et marked for servicedesign er de danske udbudsregler. når offentlige myndigheder i dag udbyder opgaver, har de på forhånd låst sig fast på, hvilken udfordring der skal løses, og hvordan. Men styrken ved servicedesign er netop, at man ved at tage udgangspunkt i brugernes behov og adfærd ofte finder frem til helt nye løsninger, der ligger langt fra, hvad man oprindelig forventede, at der var brug for. i Storbritannien, Holland og finland har regeringerne lanceret nationale strategier for intelligent offentlig efterspørgsel, der kan understøtte udviklingen og implementeringen af nye servicedesign-løsninger. Herhjemme har regeringen varslet en tilsvarende strategi, men hvornår det sker, og hvordan den skal skrues sammen, er endnu uklart. en anden barriere for, at markedet kan blomstre, er manglen på en synlig incitamentsstruktur i det offentlige. især de små kommuner har svært ved at se nytteværdien af at investere større beløb i servicedesign-løsninger, der skal op i en større skala, før investeringerne giver mening. Hos KL har man erkendt behovet for incitamenter og etableret en innovationspris, der præmierer de kommuner, der er bedst til at udvikle nye radikale løsninger på kommunale udfordringer. Prisen har skabt stor opmærksomhed ude i kommunerne og modtog hele 36 nomineringer samme år, den blev etableret. Men der er også brug for mere generell incitamenter. vi mangler simpelthen at skabe det økosystem, der for alvor gør det interessant for den offentlige sektor at investere i servicedesign, siger Mikkel Jespersen. Han foreslår, at man fra det offentliges side går ind og etablerer en form for leverandørnetværk, hvor f.eks. en kommune kan få lov til at sælge sine løsninger til landets 97 andre kommuner og dermed få dækket en stor del af udviklingsomkostningerne: Man kunne f.eks. lade sig inspirere af Apples App Store og etablere en slags fælleskommunal børs, hvor en kommune stiller sin løsning til rådighed mod at få f.eks. 10 procent af det udbytte, som andre får ud af at bruge den, tilbage. 2Fra projektstøtte til investeringer. den primære drivkraft for at få udbredt servicedesign i den offentlige sektor har hidtil været erhvervsog Byggestyrelsens Program for brugerdreven innovation, der fra 2007 til 2009 skød 100 millioner kr. om året i projekter, der udviklede og afprøvede metoder til brugerdreven innovation, herunder servicedesign. fra 2010 til 2012 er programmet erstattet af en pulje til såkaldte designpartnerskaber på 2 millioner kr. årligt altså en markant neddrosling af indsatsen. Programmet har været med til at blåstemple den brugerdrevne tilgang i den offentlige sektor. Men puljemidler er samtidig med til at fastholde indsatsen i mindre pilotforsøg, der stopper, når pengene rinder ud. ofte har den her type projekter mere karakter af intern kompetenceudvikling end af projekter, som kommunen eller regionen virkelig regner med at omsætte i bedre løsninger. det har stor betydning for, hvor alvorligt man tager dem, og hvor meget man er villig til at investere i dem, når piloten er afsluttet, og de skal implementeres i fuld skala, siger toke Barter. Samme vurdering kommer fra Henrik noes Piester fra erhvervs- og Byggestyrelsen: det er en generel udfordring, at pilotprojekterne ofte foregår lidt isoleret fra andre dele 14. november

6 af de involverede organisationer, og det kan betyde, at de potentielle effekter ikke realiseres fuldt ud, siger han. et af problemerne ved at rejse større finansiering er, at man ofte konkurrerer om at få andel i de samme udviklingsmidler. det hæmmer muligheden for at samarbejde mere på tværs og få projekterne op i en stor skala. f.eks. findes der flere eksempler på, at kommuner og regioner har brugt ressourcer på at udvikle stort set identiske løsninger inden for f.eks. telemedicin og på ældreområdet. ABt-fonden kan komme til at spille en stor rolle i forhold til at bringe indsatsen videre. fonden skal frem mod 2015 udmønte 3 milliarder kr. til projekter, der støtter nye måder at bruge teknologi på i den offentlige sektor. ifølge Mandag Morgens oplysninger går regeringen med planer om at ændre fondens sigte, så de projekter, der støttes, i højere grad får national karakter. Men regeringen har endnu ikke meldt nærmere ud med konkrete planer. en anden forudsætning for at komme op i større skala er bedre vilkår for samarbejde, både offentlig-privat og offentlig-offentlig. Servicedesign-projekter behøver hverken at involvere designere eller kommercielle partnere. Men der findes stadig flere eksempler på, at de nye løsninger stiller krav til teknologi eller andre fysiske produkter, der må komme fra den private sektor. i gentofte Kommune har man uden held været på udkig efter en kommerciel partner, der kunne gå ind i et samarbejde om at videreudvikle en prototype på den moderne servante, der hjælper med at holde styr på de ældres plejeartikler. der mangler indlysende forretningsmodeller, der f.eks. belønner de private partnere for at gå tidligt ind i udviklingsprocessen. Adgangen til større skala og investeringer kræver bl.a. også, at flere kommuner går sammen. det har man f.eks. gjort i gentofte, gladsaxe, Lyngby-taarbæk, rudersdal, vejle og Århus, der sammen med KL har udviklet det prisbelønnede projekt Den digitale byggesagsbehandling. regeringsgrundlaget lægger op til, at mulighederne for offentlig-private partnerskaber skal udbygges og bruges mere strategisk til at skabe bedre service til borgerne. Men hvordan det konkret skal ske, står endnu ikke klart. 3Fra fornemmelser til evidens. et gennemgående problem ved størstedelen af de pilotprojekter, der er gennemført på området, er, at der ikke er målt på effekterne. dermed bliver det svært at vide, om investeringer i servicedesign overhovedet betaler sig. en forklaring er, at mange af projekterne kører i så lille skala og så kort tid at det ikke er muligt at indsamle valide data. derudover kan det være svært at isolere effekten og afgøre, hvornår det lige netop er servicedesign, der gør udslaget. ofte tager det også tid, før effekterne viser sig især når det gælder forebyggelse. der kan være uventede effekter, som man slet ikke har haft fokus på at undersøge. og endelig er der nogle effekter, f.eks. øget brugertilfredshed, der er svære at omregne til kroner og øre. Men de mange forbehold køber Christian Bason ikke som en undskyldning for ikke at gøre noget: det handler mere om intellektuel dovenskab og mangel på prioritering. vi kan blive langt bedre i det offentlige til at måle på effekterne. det kræver, at der som en del af projektet også eksplicit bliver afsat ressourcer til at udvikle de nødvendige metoder, der skal gøre det målbart, for de findes ikke i dag, siger han. Manglen på målinger betyder, at mange stadig famler rundt i blinde, når de kaster sig ud i projekter med servicedesign, frem for at gå målrettet efter nogle af de gevinster, som de kan se, at andre projekter har høstet ved at bruge samme model. Kan man fremvise konkrete resultater, vil det også være lettere at sælge investeringer i service-design ind til hele organisationen, fordi man f.eks. kan vise, at udbyttet rækker ud over det enkelte projekt. det er en vigtig pointe, da mange af de projekter, der inddrager servicedesign, ofte foregår adskilt fra resten af organisationen og dermed ikke finder deres berettigelse, når de skal rulles ud i en større skala og den store pengepung findes frem. en anden vigtig aktør er designbureauerne, der ikke altid husker at sikre, at projekterne udstyres med målbare indikatorer. det kan skyldes, at designere ikke automatisk råder over den nødvendige faglige viden, men har brug for at inddrage personer, der f.eks. har kompetencer i, hvordan man måler effekt i sundhedsvæsenet. Mikal Hallstrup advarer dog imod, at man fokuserer for entydigt på at lade en målbar effekt diktere, om et projekt har succes eller ej: vi har samarbejdet med et hospital i regionen om at hjælpe deres overlæger til at blive bedre til at samtale med patienterne. Hvad er den direkte målbare effekt? ingen. Men hvis projektet gør, at lægerne i højere grad begynder at betragte patienterne som en ressource, der skal inddrages aktivt i deres sygdomsforløb, vil vi tillade os at betragte det som en stor succes, selv om man ikke kan sætte kroner og ører på, siger han. 4Fra spareøvelse til ny velfærdsfortælling Selv om servicedesign grundlæggende handler om at forbedre brugernes oplevelser, er det offentliges motiv for at investere i området klokkeklart: besparelser. det er i høj grad argumentet om, at det i et vist omfang kan skåne den offentlige sektor fra det voksende udgiftspres, der skal sælge servicedesign ind hos finansministeriet og Christiansborg. Men man skal være meget forsigtig med at reducere servicedesign til en spareøvelse: det kan hurtigt få karakter af en form for greenwashing, hvor borgerne får indtryk af, at man forsøger at snige besparelser ind ad bagdøren ved at camouflere dem som tiltag, der er sat i verden for at øge deres tilfredshed, advarer Mikal Hallstrup. debatten har allerede været fremme på ældreområdet, hvor forskellige kommuner bl.a. har kørt forsøg med at lade robotter overtage en del af rengørings- eller plejearbejdet. især de faglige organisationer er meget opmærksomme på 28 MM39 Innovation by Communication

7 tiltag, der som disse reducerer medarbejderbehovet. derfor er det også helt afgørende, at brugerne ikke oplever tiltagene som serviceforringelser, men som et kvalitetsløft. Men rigtigt italesat og iværksat kan servicedesign blive starten på den bevægelse, der skal skabe fremtidens velfærdssamfund: Servicedesign udfordrer de klassiske snitflader mellem borgerne og systemet på en måde, hvor der virkelig bliver rykket nogle grænser. og det er den vej, vi skal gå, hvis der skal skabes radikal fornyelse, siger Christian Bason. det er ikke kun borgerne, der er på vagt. Udviklingen indebærer også store ændringer blandt medarbejderne, fordi den bryder med de traditionelle hierarkier mellem borgere og myndigheder. et eksempel er 1508s projekt med et produktionsværksted for udviklingshæmmede, Camillagaarden, der vandt KLs innovationspris sidste år. Projektet vendte magtrelationen om, så det blev brugerne, der kom til at bestemme, hvad der skulle produceres på værkstedet, hvor det normalt havde været medarbejderne. Lederne på stedet udtalte i den sammenhæng, at de var blevet voldsomt udfordret på deres faglighed. 5Fra bottom-up til top-down. Servicedesign i det offentlige har i høj grad været båret frem af enkelte ildsjæle, der har formået at motivere deres egen organisation til at investere midler i mindre pilotprojekter. Men dem, der er nysgerrige efter at eksperimentere, er ikke de samme som dem, der skal implementere det. det kræver beslutninger i en helt anden liga: der er kun et sted, man kan sikre, at potentialerne i servicedesign kommer danmark til gode, og det er på Christiansborg. det er kun her, man kan beslutte sig for at gennemføre de reformer, der betyder, at projekterne kommer op i en skala, hvor det nytter noget, siger Jørgen rosted. Ud over at reformere reglerne for udlicitering og skabe nye rammer for offentlig-privat samarbejde skal politikerne turde gøre op med det regelrytteri, der ofte bremser indsatsen. et eksempel er gentofte Kommunes arbejde med at udvikle en cykelmaskine, der gør de ældre mere selvhjulpne, fordi de slipper for at bruge støttestrømper. erfaringerne fra pilotprojektet har været så gode, at man ønskede at brede projektet ud og gøre det permanent. Men her stødte man ind i særlige krav for test af medicinsk udstyr, der bremsede projektet. Politikerne skal være villige til at gøre etablerede regelsæt langt mere fleksible, og samtidig være parate til at løbe den risiko, som der altid vil være forbundet med at prøve nogle nye ting af. det gælder også, selv om risikoen er, at en af de involverede virksomheder kunne gå konkurs, eller en borger potentielt kunne oplevede forringede ydelser i en periode, siger toke Barter. forsøget med de ni frikommuner er et godt eksempel på, at politikerne er ved at være parate til at give tøjlerne mere fri, men endnu flere skal have samme muligheder. flere af de eksperter, som Mandag Morgen har talt med, efterlyser en national enhed, der får ansvaret for at lede udviklingen og koordinere indsatsen, så de gode erfaringer bliver spredt til så mange som muligt. Både i regioner og kommuner er der eksempler på topledere, der har anerkendt, at servicedesign kan spille en stor rolle i forhold til at forny velfærdssamfundet. Men nicola Morelli vurderer, at der stadig er et stykke vej, før de centrale beslutningstagere forstår potentialet: enhver stor forandring er svær, og mange mennesker anerkender stadig ikke vigtigheden af at tage udgangspunkt i brugernes behov. Servicedesign betragtes endnu ikke som et professionelt område i danmark, men jeg er sikker på, at det vil ændre sig markant over de næste år, fordi konsekvenserne ved at blive ved, som man altid har gjort, simpelthen bliver uoverskuelige, siger han. Ida Strand Kilder Skriftlige kilder The vision of the Danish Design2020 Committee, Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2011 Servicedesign. Vejen til enkle løsninger, Erhvervs- og Byggestyrelsen m.fl., 2010 Måling af innovation i offentlge serviceydelser, Teknologisk Institut, 2009 Et Danmark, der står sammen. Regeringsgrundlag, 2011 Mundtlige kilder Christian Bason, direktør for MindLab Jørgen Rosted, tidl. departementschef og direktør for FORA Toke Barter, leder, Innovation Center Copenhagen Mikkel Jespersen, partner, 1508 Mikal Hallstrup, chief visionary officer, Designit Nicola Morelli, lektor, Aalborg Universitet Henrik Noes Piester, fuldmægig, Erhvervs- og Byggestyrelsen Simona Mashi, leder og founder, CIID Christina Melander, projektleder, Dansk Design Center Mona Truelsen, fuldmægig, Erhvervs- og Byggestyrelsen Morten Kold, partner, 2+1 Susie Ruff, leder, Center for Sundhedsinnovation, Region Hovedstaden Susanne Hansen, leder af Trænings- og Forebyggelsesteamet, Lyngby-Taarbæk Kommune 14. november

8 Hilary Cottam Social designentreprenør DET VAKTE STOR opstand i den britiske designverden, da Hilary Cottam i 2005 blev udnævnt til Designer of the Year. Det er som at give medaljen til træneren, lød det fra en anden fremtrædende designer, Jane Dillon. Ligesom mange af sine kollegaer levede Dillon af at designe fysiske produkter og havde derfor svært ved at forstå, hvordan dét at køre en proces kunne udløse den prestigefyldte pris og de medfølgende pund. Heller ikke selv om Hillary Cottams omstridte proces på få år havde transformeret en af Londons dårligste folkeskoler til et nationalt forbillede på skoleområdet. I dag, seks år efter, er Hilary Cottam internationalt berømt for at have gjort designdisciplinen og servicedesign til en af de vigtigste drivkræfter i fornyelsen af det moderne velfærdssamfund. I Cottams optik er designtænkning nøglen til at løse de enorme velfærdsudfordringer, der hober sig op inden for sundhed, miljø og på det sociale område. Hendes fokus er på systemet og på, hvordan design kan bidrage til at forbedre relationen mellem borger og stat. Derfor betragter hun heller ikke sig selv som designer i traditionel forstand, men som social entreprenør. Med en baggrund som fattigdomsspecialist i bl.a. Verdensbanken og efter en række år hos Design Council, hvor hun ledede den højtprofilerede designenhed RED, etablerede hun i 2007 virksomheden Participle, der især er blevet kendt for sine vidtgående analysemetoder. Når Cottam og hendes team af designere bliver hyret til at løse en samfundsopgave, nøjes de ikke med at indsamle informationer ved at etablere fokusgrupper eller uddele spørgeskemaer. De gør sig selv til en del af den berørtes hverdag, ikke bare en dag eller uge, men i månedsvis. I projektet LIFE flyttede de ind hos Ella, der er alenemor til fire børn, hvoraf den ene er fjernet af myndighederne, og bosat i et af Storbritanniens mest socialt belastede områder. Misbrugt som barn, udsat for voldelige partnere og uden job og uddannelse har Ella i 40 år været fanget i en social, økonomisk og sundhedsmæssig krise, som hun er godt i gang med at give videre til sine børn. For Ella er alt en kamp, og systemet er den største fjende. De britiske myndigheder anslår, at mindst familier i Storbritannien lever ligesom Ella. Det koster hvert år det britiske samfund 35 milliarder pund, eller hvad der svarer til pund per familie. Lykkes det at knække den kode, der kan få familierne på fode, vil der ikke kun være mange penge at hente. Det vil også være en stor menneskelig succes for de udsatte familier. Cottam og hendes team flyttede ind i Ellas kaos og tilbragte måneder her og hos andre familier i samme situation for at afkode de omstændigheder og det mønster, der gjorde dem handlingslammede i forhold til at skabe et bedre liv for sig selv og deres børn. Ella klagede bl.a. over, at det var umuligt for hende at gennemskue, hvordan myndighederne arbejdede, og hvem hun skulle gå til. Ved hjælp af klassiske designmetoder kortlagde teamet de mange relationer mellem Ella og det offentlige. På den måde fandt de frem til, at familien var klient i samtlige af de i alt 73 specialtilbud, som kommunen stillede til rådighed for familier som Ellas. Ella og hendes familie er manifestationen af det enorme break-down mellem staten og borgeren, der ruller sig ud i disse år, skriver Cottam i sin afrapportering fra projektet. Projektet førte til et omfattende program, der er i dag er implementeret seks forskellige steder i landet med det formål at give udsatte familier ansvaret for deres eget liv tilbage. En del af programmet går ud på at lære familierne at sætte klare mål og tilrettelægge deres liv ved hjælp af forskellige designmetoder og planlægningsredskaber. Ifølge Principles erfaringer kan programmet få en udsat familie på ret køl inden for to år. Og Ella, hun er i dag tilbage på arbejdsmarkedet, børnene tilbage på skolebænken og nye gode venskaber er kommet til. Det kan Danmark lære Hilary Cottam har skabt klare beviser for, at designtænkning kan revolutionere velfærdssamfundet. Hendes tilgang til at arbejde med samfundets socialt udsatte bør kunne inspirere alle aktører i den offentlige sektor, og den er et klart bevis for, at det er muligt at løse de mest komplicerede sociale problemer, hvis blot viljen og evnen til at innovere er til stede. 30 MM39 Innovation by Communication

9 Simona Maschi Rejsende i interaktionsdesign HVIS DER ER NOGEN, der er med til at sætte Danmark på verdenskortet som frontløbernation inden for servicedesign, er det den 41-årige italienskfødte designer Simona Maschi. Sammen med fem kollegaer fra det prestigefulde italienske Interaction Design Institutute Ivrea udså hun i 2006 Danmark som det perfekte sted til en globalt orienteret designinstitution. Hun hæftede sig ved traditionen for brugerdrevet design og de unikke muligheder for at samarbejde tæt med den offentlige sektor om at afprøve nye løsninger. I dag, 4 år senere, er Copenhagen Institute of Interaction Design (CIID) et internationalt anerkendt center for uddannelse, forskning og konsulentydelser inden for interaktivt servicedesign. Kunderne tæller Intel, Toyota, Phillips, Novo Nordisk og A.P. Møller Mærsk foruden offentlige klienter som Frederiksberg Hospital, Vestforbrænding og Københavns Biblioteker. Vores speciale er at blande en humanistisk kreativ tankegang med teknik og softwareprogrammering for at finde nye løsninger. Både når vi skal udvikle nye produkter, og når vi udvikler andre tankemåder og arbejdsrytmer i en virksomhed, siger Simona Maschi, der er partner og direktør i CIID. CIIDs stærke markedsposition bygger på en kombination af strategisk procestænkning og tværfaglig indsigt og viden: I stedet for at få ideer ved at se på forretningsplaner og kun arbejde med ingeniører, blander vi alle mulige mennesker sammen, siger Simona Maschi. Foruden de 15 faste medarbejdere benytter CIID sig af et stærkt globalt netværk af nogle af verdens dygtigste nytænkere inden for design, som kommer forbi for at give forelæsninger og undervise. I denne uge er Simona Maschi selv i Singapore for at dele ud af instituttets erfaringer. Og for en måned siden tog hun imod en erhvervsdelegation af Taiwans største virksomheder, der for fjerde år i træk besøgte Danmark og CIID for at lære om servicedesign i praksis. Centret har plads til 21 studerende på sin private, eksperimentelle masteruddannelse, men modtager hvert år fem gange så mange ansøgninger fra hele verden. På CIID får de heldige lov til at prøve kræfter med rigtige projekter og potentielle kunder, så de får den hands-on-erfaring, som designskolerne ikke kan tilbyde. Omvendt kan konsulentvirksomheden, der er finansielt adskilt fra uddannelsen, også få inspiration fra de topmotiverede studerende. Senest er det Københavns Lufthavn, der har nydt godt af denne konstellation. Tidligere på året brugte et hold studerende en måned på at observere, udvikle ideer og designe prototyper til potentielle nye services til lufthavnen. Hver dag er op mod mennesker i berøring med Københavns Lufthavn: passagerer, ansatte, taxachauffører og familier, der venter med hjemmelavede papskilte i ankomstterminalen. Ledelsen ville gerne vide, hvad alle disse mennesker egentlig bruger ventetiden på? Hvad stresser dem? Og hvordan kunne de få en bedre oplevelse, der samtidig ville effektivisere organisationens arbejde? Blandt de studerendes ideer var et interaktivt boardingkort, der gennem scanningsterminaler rundt omkring i lufthavnen guider passagerne med relevant information om deres afgange og ventetid og dermed reducerer stressede situationer og risikoen for missede fly. En anden gruppe udviklede en digital community-service, der matcher uledsagede børn med rejsende familier. Børnene får en sjovere og tryggere oplevelse, og lufthavnspersonalet sparer det daglige besvær med at håndtere logistikken omkring de mange hundrede mindreårige, der rejser alene. Lufthavnsledelsen blev så imponeret af de studerendes arbejde, at den siden har indgået et samarbejde med CIIDs konsulentenhed. Det kan Danmark lære Simona Maschi har med etableringen af CIID i Danmark formået at bringe den danske servicedesign-tænkning et stort spring videre. Ved at koble en humanistisk tilgang og ekspertise i brugeradfærd med viden om teknologi og programmering er det lykkedes at skabe en unik platform, der skaber stor værdi for kunderne og tiltrækker global opmærksomhed. Som uddannelsesinstitution bringer CIID med sin kobling af forskellige fag og uddannelsesretninger tiltrængt fornyelse til den danske uddannelsesverden. 14. november

10 Klaus Majgaard Forkæmper for frontlinjen NÅR VELFÆRDSSAMFUNDETS kerneydelser skal udvikles og forbedres, er der brug for plads til eksperimenter. Og det kræver, at både offentligt ansatte og borgere ændrer deres opfattelse af, hvad god service er, og især hvordan den skal skabes, mener Klaus Majgaard. Velfærd skal omdefineres fra at være retten til en bestemt ydelse til at blive retten til at deltage i samfundet for at forbedre sin egen hverdag, lyder mantraet fra den 44- årige cand.scient.adm., der siden maj i år har været kommunaldirektør i Furesø Kommune. Han er kendt for sin utraditionelle og eksperimenterende tilgang til offentlig styring, og har blandt andet stået i spidsen for udviklingslaboratorier, hvor pædagoger og topembedsmænd fra Finansministeriet samarbejdede om at udvikle nye måder at styre dagtilbudsområdet på. Netop denne tilgang at frontlinje-medarbejderne tages med ind i det rum, hvor administratorerne traditionelt har hersket, når velfærdens ydelser planlægges og finansieres er blandt hans fremmeste idéer. Det skaber også mulighed for at inddrage borgerne på en langt mere omfattende måde, end der har været tradition for i den offentlige sektor hidtil. Hvis vi vil inddrage og inkludere borgerne mere, må vi også sende medarbejdere ud, som er frie til faktisk at gå ind i en dialog. Er frontmedarbejderne bundet på hænder og fødder af regler og rigide arbejdsdelinger, så de ikke kan handle på borgernes behov, er der jo ikke meget sjov ved at gå i dialog med dem, siger Klaus Majgaard. I sit tidligere job som direktør for Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune var han med, da det legendariske amerikanske designfirma IDEO sidste år blev hyret til at transformere Odense Kommunes uddannelses - center fra at være en gammel folkeskole til at blive en ny kreativ legeplads. Hele direktionen blev sendt på studietur til IDEO i USA, og den tilgang med hurtig udvikling og afprøvning af nye idéer, han blev præsenteret for på servicedesignfirmaets hovedkontor, lå godt i tråd med hans egne tanker om offentlig innovation: Jeg arbejder ikke med totalkoncepter, men med at finde potentialer og prøve løsninger af, siger han. Derfor var noget af det første, Klaus Majgaard gjorde, da han startede som kommunaldirektør i Furesø, at gå på opdagelsesrejse i sin nye organisation. Samtalerne med ledere og medarbejdere viste bl.a., at der i mange sektorer var uhensigtsmæssige skel mellem dem, der foretager visitationen og udmåler opgaven, og det frontpersonale, der skal udføre den, for eksempel i hjemmehjælpen. Nu forsøger han på initiativ af den faglige chef at opbløde det skel, så hjemmehjælpere får større myndighed og indflydelse. Målet er, at frontpersonalet kan gå i dialog med de ældre og tilpasse ydelserne efter deres ønsker og behov. I dag er det en visitator, der vurderer, hvad borgeren har ret til, mens frontpersonalet blot udfører opgaven. Første skridt i forhold til at inddrage borgeren er at styrke frontpersonalets mandat, så de faktisk kan handle på borgernes ønsker, siger Klaus Majgaard. Furesø har allerede arbejdet med at styrke medarbejdernes kompetencer på ungeområdet for at kunne give en bedre service. En fælles kommunal ungeenhed varetager i dag interesserne for de årige. Området har tidligere været delt mellem forvaltninger, fordi der er to forskellige lovgivninger i spil dels børn- og ungelovgivningen og dels arbejdsmarkedslovgivningen. Det betød, at der tidligere ofte opstod tovtrækkeri og organisatoriske slagsmål på tværs af de to forvaltninger, der skulle koordinere den unges sag. Men ved at slå enheden sammen har kommunen givet frontpersonalet de beføjelser og kvalifikationer, der skal til for at gå i direkte dialog med den unge. Nu kan de tilpasse løsningerne uden først at skulle spørge om lov i en anden forvaltning. Det handler om at turde gå i reel dialog med borgerne, være åben omkring det offentliges muligheder og faktisk handle på det, man får at vide, siger Klaus Majgaard. Det kan Danmark lære Klaus Majgaard er et eksempel på en embedsmand, der tør tænke styring og involvering radikalt anderledes, end traditionen har været i den offentlige sektor. Skal serviceinnovation blive en integreret del af velfærdssamfundet er der behov for, at også offentlige chefer på topniveau tør skabe rammerne for en direkte dialog med brugerne. 32 MM39 Innovation by Communication

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed

Læs mere

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Marts 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Brugercentreret innovation i den offentlige sektor Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Slide 1 Indhold 1 2 3 Innovationsproblemet i den offentlige sektor Brugercentreret innovation

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

Indhold Hospitalets budget for 2015 2

Indhold Hospitalets budget for 2015 2 Indhold Hospitalets budget for 2015 2 Strategimøde i kantinen 3 TrivselOP indsatsområder 3 Oplev Sundhedsplatformen 5 Kompetenceudviklingspuljen 6 DHL Stafet den 25. august 6 Side 1 / 6 Hospitalets budget

Læs mere

Dato 24. april 2015. Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262

Dato 24. april 2015. Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262 Dato 24. april 2015 Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262 Ref. OLAE Afrapportering velfærdsteknologiprojekter Hermed en statusrapportering på velfærdsteknologiprojekterne i Varde Kommune med afsæt i dels en

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Jobcenter København Indledning I Københavns Kommune er der 12.000 kontanthjælpsmodtagere i match 2. Kommunen bruger ca. 250 millioner kroner om året til en aktiv beskæftigelsesindsats for denne gruppe.

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Getting to the digital results. studietur

Getting to the digital results. studietur Getting to the digital results studietur Singapore 2012 Strategisk set er Singapore et skridt foran. Det er imponerende, hvordan de udpeger strategiske mål og eksekverer i bund for at overleve i den globale

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Erfaringer med velfærdsteknologi Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Vores Grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Getting to the digital results. Digitaliseringsstudietur

Getting to the digital results. Digitaliseringsstudietur Getting to the digital results Digitaliseringsstudietur Singapore 2011 Getting to the digital results Studieturen Getting to the digital results sætter skarpt fokus på digital forretningsudvikling som

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r 8. 2012 Fremtidens kommune med nytænkning, tværfaglighed og godt arbejdsmiljø Kære ledere Et solidt budget og en velfungerende organisation er vores udgangspunkt,

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Næste generation rykker ind i Herning

Næste generation rykker ind i Herning Fagblad for den danske kontorartikelbranche Nr. 8, november/december 2010 Næste generation rykker ind i Herning w w w. k o n t o r p a p i r. d k Næste generation overtager KD Gruppen Hjernen bliver magelig

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

Fremtiden mødesteder: Mere software tak!

Fremtiden mødesteder: Mere software tak! Fremtiden mødesteder: Mere software tak! Projekt fremtidens mødekoncepter Hidtil har forretningsmodellen for den danske mødebranche kort sagt været: Vi leverer alt det praktiske (læs: rammer og logistik)

Læs mere

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Denne analyse er lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. IDA har bedt Rambøll Management se nærmere på potentialet

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Kapitel 4. Indikator for frit valg

Kapitel 4. Indikator for frit valg 1 af 11 21-08-2013 12:50 Kapitel 4. Indikator for frit valg Introduktion Fordelen ved at indføre frit valg er først og fremmest, at der skabes større effektivitet og produktudvikling, når serviceydelser

Læs mere

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen Dagens oplæg kort Hvorfor digitalisere? Det politiske mandat Strategier - og organisering

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Konferencen: Medborgercentre et fremtidigt bibliotekskoncept

Konferencen: Medborgercentre et fremtidigt bibliotekskoncept Den 9. oktober 2012 Konferencen: Medborgercentre et fremtidigt bibliotekskoncept Emne: Udarbejdet af: Udarbejdet til: Hovedpunkter fra konferencen den 26. september 2012 i Vollsmose Kulturhus Jan Nørgaard

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26.

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. september

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Sundhed, udvikling og samarbejde i Nordjylland

Sundhed, udvikling og samarbejde i Nordjylland Sundhed, udvikling og samarbejde i Nordjylland 1 Velkommen Landskabet Ideklinikken 2012, KL Eir, CV LANDSKABET Eks. på aktiviteter Mulige indgange FORSKNING Teknologisk-klinisk forskning Forskningssamarbejder:

Læs mere

Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15

Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15 Strateginotat for Personaleafdelingen 2014/15 De overordnede strategier Personaleafdelingens virke skal understøtte direktionens strategier. Kommunaldirektøren har peget på følgende strategiske udfordringer

Læs mere

Region Hovedstaden HVAD ER INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT Konferenceeksemplar

Region Hovedstaden HVAD ER INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT Konferenceeksemplar Region Hovedstaden HVAD ER INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT Konferenceeksemplar Region Hovedstaden HVORFOR INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT

Læs mere

Trivsel og produktivitet to sider af samme sag

Trivsel og produktivitet to sider af samme sag Trivsel og produktivitet to sider af samme sag Konference om produktivitet og kvalitet i den offentlige sektor 12-12-2012 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Blandt offentligt ansatte sætter man ofte

Læs mere

Længst Muligt i Eget Liv

Længst Muligt i Eget Liv Længst Muligt i Eget Liv Erfaringer med Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune, 2007-2010 Ålesund, d. 28-9-2011 Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie.

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie. Samarbejdsevne Quickie Dørkarmsparring Krav i arbejdet Indflydelse på eget arbejde Gruppesparring 2&2- sparring Belønning Kerneopgaven Mening i arbejdet Harbohus Retfærdighed Tillid Social støtte Forudsigelighed

Læs mere

Robotter på DNU? Christian Klit Johansen 5. maj 2010 ROBOCLUSTER

Robotter på DNU? Christian Klit Johansen 5. maj 2010 ROBOCLUSTER Robotter på DNU? Christian Klit Johansen 5. maj 2010 ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Nationalt innovationsnetværk Samler

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

IS IT A BIRD making change for the common good

IS IT A BIRD making change for the common good making change for the common good Kontrakt Kompetenceudvikling af medarbejdere på Horsens Hospital i nudging samt facilitering af prøvehandlinger Ved 27. september 2012 Line Groes, line@isitabird.dk Indhold

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

med fokus på sundhedsteknologi, innovation og lederskab

med fokus på sundhedsteknologi, innovation og lederskab DEBAT: Hvor langt er vi med at implementere sundhedsteknologi, innovation og lederskab i Danmark? DEN LEDENDE SYGEPLEJERSKE 2014 med fokus på sundhedsteknologi, innovation og lederskab KONFERENCE DEN 26.

Læs mere

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 14. november 2001 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR Papiret behandler nogle aspekter af Venstres politik i forhold til den offentlige sektor. I afsnit 1 ses

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Veje til innovation Aalborg 6 Oktober Nationalt innovationsnetværk Samler de danske robotkompetencer

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Indledning Ultimo 2011 vedtog Byrådet den nye Sundheds- og Ældrepolitik for Silkeborg Kommune. Sundheds- og Ældrepolitikken skal nu implementeres,

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Velfærdsdanmark skal innovere sig ud af udgiftsklemmen

Velfærdsdanmark skal innovere sig ud af udgiftsklemmen Velfærdsdanmark skal innovere sig ud af udgiftsklemmen HOVEDPUNKTER Radikal innovation er den offentlige sektors eneste svar på udgiftspresset Nye innovative velfærdsløsninger kan hjælpe politikerne med

Læs mere

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet Budget 2008 Plads til ambitioner I Region Midtjylland har vi ambitioner. Ambitioner om at udvikle et sundhedsvæsen på højt internationalt niveau. Ambitioner om at sikre tidssvarende og højt specialiserede

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Sænk sygefraværet, styrk opgaveløsning og medarbejderfastholdelse, få et bedre arbejdsmiljø og undgå røde tal på bundlinjen med en effektiv, helhedsorienteret

Læs mere

EFTERMIDDAGENS TEMASESSIONER

EFTERMIDDAGENS TEMASESSIONER EFTERMIDDAGENS TEMASESSIONER Temasession 1b: Vi skal redesigne velfærden Temasession 2b: Motivation og lyst til læring Temasession 3b: Det gode partnerskab Temasession 4b: Potentialer i intelligent offentlig

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere