100 DAGE FOR DANMARK SPECIALDESIGNET VELFÆRD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "100 DAGE FOR DANMARK SPECIALDESIGNET VELFÆRD"

Transkript

1 100 DAGE FOR DANMARK Mandag Morgen indleder nu en serie af analyser om de store samfundsreformer, der kan forandre Danmark og styrke væksten. I denne uge ser vi på potentialet i såkaldt servicedesign, der bruger en række værktøjer og metoder fra designverdenen til at løfte kvaliteten af den offentlige sektors ydelser. SPECIALDESIGNET VELFÆRD 6 Eksperter udpeger servicedesign som et af de helt centrale værktøjer i udviklingen af fremtidens velfærdsydelser. 14. november

2 Servicedesign skal redde den offentlige sektor HOVEDPUNKTER Servicedesign er nøglen til at skabe fremtidens velfærdssektor, mener eksperter Det er muligt at løfte produktiviteten med op imod 2 pct. om året, viser erfaringer fra det private Men der er brug for reformer og politisk mod, hvis det fulde potentiale skal indfris. BorgerneS Stigende forventninger til kvaliteten af den offentlige service rimer dårligt på de realistiske udsigter de kommende år: Stigende udgiftspres, færre hænder og mindre bevillinger. Kommuner, regioner og stat kæmper i disse år med at omstille den offentlige sektor til velfærdssamfundets nye grundvilkår: mere service for færre penge. Udfordringen har fået regeringen til at varsle en modernisering af den offentlige sektor. Hvad der bliver hovedinstrumenterne i den proces, er endnu uklart. Men skal man tro eksperterne, er der enorme gevinster at hente i at bruge designtænkningen til at forny velfærdsydelserne. de peger på, at såkaldt servicedesign kan levere en stor del af svaret på de udfordringer, som møder hele den offentlige sektor fra plejehjem og sygehuse til daginsitutioner og jobcentre. det offentlige har brug for at nytænke sig selv fra scratch. det kræver radikal innovation, og her er potentialerne i servicedesign enorme, fordi disciplinen byder på nogle konkrete værktøjer til at gå til en ellers meget kompleks opgave, siger Christian Bason, direktør for den tværministerielle udviklingsenhed MindLab og forfatter til flere bøger om emnet. det synspunkt bakkes op af den forrige regerings design2020-udvalg, der i sin vision for at gøre danmark til en designnation bl.a. beskriver mulighederne i at bruge design til at løse samfundets store udfordringer på områderne ældre, sundhed og klima. Servicedesign handler grundlæggende om at udvikle bedre serviceydelser ved at tage udgangspunkt i brugernes behov. designelementet består i, at man inddrager metoder fra designverdenen til at iagttage og forstå brugernes reelle behov, og samtidig benytter værktøjer som interaktionsdesign og digitalt design til at løse opgaven. Serviceelementet handler om, at man ikke fokuserer på det konkrete produkt i sig selv, men på de serviceydelser, der knytter sig til det. Se tekstboks. i Holstebro Kommune har man f.eks. brugt servicedesign til at nytænke den kommunale madordning til de ældre ældre er på landsplan afhængige af at få bragt mad fra det offentlige, men i Holstebro oplevede man, at mange brugere var utilfredse og faldt fra. Kommunen hyrede designbureauet Hatch & Bloom til at gå i dialog med brugerne for at finde ud af, hvor problemet lå. designerne inddrog også køkkenpersonalet, hjemmeplejen, plejecentre og visitationspersonalet. På den baggrund skabte de et nyt madkoncept, det gode køkken, som omfatter bl.a. en udvidet menu, en velkomstpakke til de ældre og bedre procedurer for, hvordan de kommunale aktører samarbejder. i dag er antallet af kunder steget med 22 pct., tilfredsheden er øget markant, og salget af næringsrige måltider, der er med til at holde de ældre raske, er steget med 78 pct. dertil kommer en ekstra gevinst i form af øget arbejdsglæde og lavere sygefravær blandt køkkenpersonalet. Servicedesign har som udgangspunkt fokus på at give brugerne en bedre oplevelse. Men der er ofte, som i Holstebro, interessante økonomiske gevinster i form af f.eks. mindre sygefravær eller færre behandlingsudgifter. det gør disciplinen ekstremt interessant for en offentlig sektor, der er trængt på budgetterne: der er ingen tvivl om, at der er en enorm produktivitetsgevinst at hente, hvis man for alvor ruller servicedesign ud i den offentlige sektor. Starter vi nu, vil vi i løbet af 20 år kunne opnå ekstra produktivitetsstigninger i det offentlige på op imod 2 procentpoint om året, vurderer Jørgen rosted, tidligere departementschef og direktør for fora, erhvervs- og Byggestyrelsens enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse. Hans beregninger bygger på erfaringerne fra finanssektoren, hvor man har høstet store besparelser ved at flytte en stor del af det arbejde, der før blev varetaget af perso- 24 MM39 Innovation by Communication

3 nalet gennem personlig betjening, ud til kunderne selv på digitale platforme. flere banker har med succes brugt metoder fra servicedesign til at indtænke brugernes adfærd i udviklingen af løsningerne. Brugerperspektivet glimrer ved sit fravær i mange af de store offentlige it-løsninger. Én ud af fem borgere har f.eks. stadig problemer med at bruge nemid, viser et speciale fra datalogisk institut på Københavns Universitet. KL har regnet ud, at kommunerne kan spare over 1 milliard kr. om året ved at digitalisere 50 pct. af deres service - ydelser til borgerne. i dag er det kun 2 pct. af borgerne, der betjener sig selv digitalt. Kommunerne kan få stor nytte af at inddrage servicedesign, når det handler om at udvikle løsninger, der så også rent faktisk får flere borgere til at tage springet ind i den digitale tidsalder: den offentlige sektor er i gang med at investere enorme summer i at digitalisere en stor del af serviceydelserne til borgerne. der er ikke råd til, at løsningerne flopper, fordi brugerne ikke kan finde ud af dem. derfor er der virkelig grund til at tage det, som servicedesign kan, seriøst, siger Mikkel Jespersen, partner i designvirksomheden 1508, der var blandt de første herhjemme til at introducere servicedesign i det offentlige. Hvad er servicedesign? Kært barn har mange navne. Internationalt er servicedesign et hyppigt brugt begreb, og i flere lande har man selvstændige uddannelser og forskningscentre på området. Herhjemme er begrebet mindre udbredt. Men i mange tilfælde vil den bagvedliggende tænkning og metodik være helt eller delvist dækket af begreber som velfærdsinnovation, velfærdsteknologi og brugerdreven innovation. Servicedesign kan betragtes som en slags innovationsværktøj, men adskiller sig fra andre former for innovation ved at tage udgangspunkt i brugernes adfærd og behov og ved at fokusere på serviceydelser frem for produkter. Da størstedelen af de ydelser, der udveksles mellem det offentlige og borgerne, netop er serviceydelser som f.eks. en sagsbehandling eller børnepasning, er disciplinen yderst relevant for den offentlige sektor. I den private sektor er udviklingen inden for servicedesign langt fremme. Det mest berømte eksempel er Apple, hvis forretningsmodel i høj grad bygger på servicedesign. Der kan godt indgå teknologi i løsninger, der bygger på servicedesign, men teknologien vil altid være et middel til at imødekomme brugernes behov frem for at være målet. Der tages udgangspunkt i brugerne, men det betyder ikke, at de nødvendigvis skal inddrages som aktive medudviklere. Dermed adskiller servicedesign sig fra projekter, der går under betegnelsen brugerdreven innovation. Man behøver ikke at inddrage designere, når man arbejder med servicedesign, men de metoder man bruger vil typisk være hentet fra designverdenen, antropologien eller andre humanistiske fag. Store perspektiver der findes ingen officielle beregninger af, hvor mange penge den offentlige sektor kan spare ved at benytte servicedesign. Men analyser fra erhvervs- og Byggestyrelsen peger på betydelige effekter, hvad angår bruger- og medarbejdertilfredshed. og det gavner i sidste ende også bundlinjen. erfaringer fra eksisterende projekter bekræfter, at der er betydelige gevinster at hente for både borgerne, de offentlige ansatte og de slunkne offentlige pengekasser. det gælder f.eks. i Lyngby-taarbæk Kommune. Her har man benyttet metoder fra servicedesign til at sammensætte et træningsforløb, der har gjort halvdelen af de borgere, der ellers har søgt om hjemmehjælp, selvhjulpne. ifølge kommunens beregninger udgør de samlede nettobesparelser for dette tiltag alene over 1 million kr. i Københavns Kommune har man i et mindre pilotprojekt brugt servicedesign til at nedbringe udeblivelsesprocenten i ét af kommunens jobcentre ved at introducere en værtsfunktion. der blev registeret et markant fald i antallet af borgere, der udeblev, mens projektet kørte. Ud over at sagsbehandlerne slap for at vente på borgere, der ikke møder op, og dermed sparede arbejdstid, kunne kommunen også konstatere, at borgerne udviste større engagement i deres egen jobsøgningsproces. Se figur 1. fordele ved servicedesign rækker ud over de enkelte budgetår. På den korte bane kan servicedesign bruges til at trimme den offentlige sektor. Men på længere sigt er servicedesign nøglen til for alvor at bringe fornyelse ind i den offentlige sektor: Servicedesign tilbyder nogle helt nye muligheder i forhold til at bruge borgerne som en aktiv ressource modsat i dag, hvor borgeren ofte er passiv modtager af nogle ydelser. På den måde kan servicedesign bidrage til at skabe en helt ny velfærdsmodel, hvor borgerne tager langt mere handling og ansvar selv, end det er tilfældet i dag, siger nicola Morelli, lektor på Aalborg Universitet og blandt de førende forskere på området. danmark har gode forudsætninger for at blive bannerfører i denne bevægelse, vurderer flere eksperter over for Mandag Morgen. Selv om den danske designbranche domineres af små virksomheder, markerer danmark sig som en global frontløber på området: vi er blandt de lande, der har været hurtigst til at gå nye veje og udfordre servicedesign-disciplinen på nye måder, siger Mikkel Jespersen. da en gruppe internationale designere fra et af europas førende designuniversiteter for et par år siden var på udkig efter et sted at etablere en konsulentvirksomhed og uddannelsesinstitution inden for servicedesign, faldt valget på danmark, som nu huser deres Copenhagen institute for interaction design (Ciid). ifølge en af grundlæggerne, Simona Mashi, blev danmark valgt bl.a. på grund af en åben offentlig sektor og stærke kulturelle forudsætninger for at forstå brugernes behov. den kombination giver danmark en oplagt platform for at udvikle nye servicedesign-løsninger, der kan eksporteres til det globale marked. Ciid har netop haft besøg af lederne fra taiwans 25 største virksomheder, der for fjerde år i træk har været på studietur til danmark for at lære om, hvordan den offentlige sektor benytter sig af servicedesign. Se artikel side 31. Ud over rampen i både USA og Storbritannien rækker erfaringerne inden for servicedesign længere tilbage. og begge lande har 14. november

4 Når servicedesign løser velfærdsproblemer 10 eksempler på servicedesign i det offentlige Velfærdsudfordring, der skal løses Hvordan Aktør Udbytte Projektet Træning før varig hjælp Antallet af ældre, der visiteres til hjemmehjælp, vokser drastisk Et forløb med deltagelse af bl.a. ergo- og fysioterapeuter træner den enkelte borger til at hjælpe sig selv Lyngby-Taarbæk Kommune Halvdelen af de borgere, der havde ansøgt om varig hjemmehjælp, blev selvkørende. Besparelsespotentiale i kommunen, hvis projektet realiseres: ca. 1 mio. kr. Reduktion af fejl, fejlhenvendelser, misinformation og administration. Økonomisk udbytte, hvis projektet rulles ud i fuld skala estimeres til at være et trecifret millionbeløb Udvikling af digitale genveje til offentlig service I 2012 skal al kommunikation mellem virksomheder og det offentlige være digital Samtaler med seks testvirksomheder kortlægger de væsentligste barrierer for, at den digitale kommunikation fungerer optimalt Erhvervs- og Byggestyrelsen, 1508 Projekt Øget fremmøde For mange jobsøgende udebliver fra deres møde i jobcentret I dialog med brugerne udvikler jobcentret en ny måde at tage imod de jobsøgende Jobcenter København Skelbækgade, antropologerne.com Antallet af jobsøgende, der ikke møder op, faldt markant i testperioden, og incitamentet blandt de jobsøgende steg Odense Kommunes beskyttede værksted Camillagaarden Produktionssted for udviklingshæmmede oplever passive brugere og er ved at miste sin bevilling Medarbejderne har lært at interagere med brugerne på nye måder, der gør brugerne mere aktive og giver dem medbestemmelse Camillagaarden, 1508 Antallet af brugere er steget 300 procent og tilfredsheden blandt brugerne er røget helt i vejret. Vandt KL s Innovationspris i 2010 Rebranding af Københavns Borgerservice Borgerens fysiske møde med det offentlige skal i stigende grad overføres til digitale løsninger Gennem analyser, workshops og interview med alle medarbejdere udvikles et nyt servicekoncept, der sætter borgeren i centrum, fra fysisk indretning af borgercentret til digital platform Københavns Kommune, Center for Borgerservice, 2+1 Idébureau Projektet har gjort op med den ensartede form, hvormed kommunen tidligere har mødt den enkelte borger. Tilfredshedsmålinger blandt brugerne er helt i top, og flere brugere er kommet på nettet Udvikling af Den moderne servante En kraftig vækst i plejekrævende ældre udfordrer den offentlige sektor over de næste årtier I dialog med brugerne er der udviklet et opbevaringsmøbel (prototype), der gør plejen lettere for hjælperen og den ældre selv Gentofte og Gladsaxe kommuner, icph Prototype er modtaget positivt af både hjælperne og de ældre, og har potentiale til at gøre de ældre mere selvhjulpne Forsøg med en sammenhængende akutindsats i Nordjylland Antallet af henvendelser til landets skadestuer er stigende med bl.a. lange ventetider til følge Regionale medarbejdere, patientgrupper, læger og sygeplejersker er blevet inddraget i en evaluering af det eksisterende system, der er grundlag for et koncept for en ny akutfunktion Region Nordjylland, Workz, Knud Holscher Design Projektet er ikke blevet testet, men projektets anbefalinger er indarbejdet i udbudsmateriale, der ligger til grund for nybyggeri på sygehusområdet Redesign og integration af sociale medier på SKATs hjemmeside For mange unge skatteydere har svært ved at betjene sig selv over nettet Etnografiske studier er brugt til at identificere, hvor der opstår problemer hos brugerne, og finde måder at løse dem på Skatteministeriet, MindLab Flere tilfredse digitale brugere, efter at Skatteministeriet har redesignet den digitale platform og er begyndt at benytte sociale medier som f.eks. Twitter til at kommunikere med yngre brugere Projektet Den komplekse sengestue Et stigende antal patienter har flere samtidige lidelser, der skal behandles forskelligt Brugeranalyser er brugt til udvikle et koncept for et bedre patientforløb, der bl.a. består af særlige sengestuer, koordinatorer og nye kommunikationsløsninger Regionshospitalet Randers, Hatch & Bloom Et ekspertpanel i Erhvervs- og Byggestyrelsen vurderer, at projektet vil have positiv effekt både organisatorisk, fagligt og i forhold til brugertilfredshed Projektet Samarbejde på tværs af tremmer Kriminalforsorgen kæmper med dårligt psykisk arbejdsmiljø og højt sygefravær Gennem interview og observation af ledelse, ansatte og indsatte i to fængsler designede man en proces, der brød med de traditionelle roller og skabte positive relationer mellem de forskellige grupper Kriminalforsorgen, COWI, VIA Design Der er målt en markant fremgang på de ind- og ansattes forhold til stemning, adfærd og konfliktløsning. Antallet af voldstilfælde faldt i testperioden. Projektet vurderes at ville nedbringe psykisk betinget sygefravær Figur 1: De 10 eksempler viser, hvordan servicedesign på mange måder kan indgå til at løse forskellige velfærdsudfordringer. Fælles for dem alle er, at de på forskellig vis har løst opgaven og skabt mange positive effekter. Kilder: Erhvervs- og Byggestyrelsen, Dansk Design Center, Mandag Morgen. mange flere designvirksomheder, der er specialiseret på feltet, f.eks. ideo og Livework. Mange betragter af samme grund de to lande som servicedesign-tænkningens vugge. Men danmark har forudsætninger for at nå endnu længere end de to store nationer, mener Christian Bason: tilstedeværelsen af en åben og moden offentlig sektor giver god adgang til at afprøve og integrere servicedesign. Herhjemme kæmper det offentlige ikke som i Storbritannien med en voksende folkelig modstand, der især skyldes de reformer og nedskæringer, der er produktet af den britiske Big Society-tænkning. netop borgernes tillid er afgørende, hvis det overhovedet skal give mening at tale om servicedesign, siger han og peger på den danske designtradition som en anden åbenlys konkurrencefordel. Se også MM43, Men hvor det er en fordel at være et lille og åbent land, 26 MM39 Innovation by Communication

5 når der skal testes nye løsninger, er det en ulempe i forhold til at få indsatsen op i en skala, hvor det offentlige kan høste det fulde udbytte: når mange kommuner og regioner nu rent faktisk har høstet gode erfaringer med at bruge servicedesign, undrer jeg mig over, at indsatsen ikke i langt højere grad er rullet ud til andre kommuner og regioner i langt større format, siger toke Barter, der som leder af innovation Center Copenhagen rådgiver det offentlige i at udvikle brugerdrevne velfærdsløsninger: der er rigtig mange potentialer i servicedesign. Men indsatsen skal altså op i et helt andet gear og skala, hvis den skal have en mærkbar og blivende effekt, fortsætter han. nogle steder er man begyndt at blive opmærksom på at udnytte de gode erfaringer bedre. det gælder f.eks. projektet det gode køkken fra Holstebro Kommune, der nu med bistand fra dansk design Center nu er ved at blive skaleret op og udbredt til andre kommuner. Men selv om interessen for servicedesign de seneste år har spredt sig som en steppebrand over hele den offentlige sektor, forbliver indsatsen ofte ved mindre pilotprojekter, der når at falde i en dødens dal, inden de kommer op i en skala, hvor indsatsen for alvor vil få en mærkbar effekt. det viser Mandag Morgens analyse af området, der bygger på rapporter, cases og samtaler med førende eksperter og praktikere på feltet. Analysen identificerer fem centrale områder, hvor der skal sættes ind, hvis potentialerne i servicedesign skal indgå som et centralt værktøj i indsatsen for at modernisere det danske velfærdssamfund: 1Fra eksperiment til marked. tilmeldingen var overvældende, da MindLab tidligere på efteråret inviterede til konference om servicedesign i det offentlige. deltagerlisten, der hurtigt blev udvidet med en venteliste, talte bl.a. navnene på 40 offentlige chefer. Men hvor store dele af erhvervslivet for længst har fået øjnene op for potentialerne, har den voksende interesse fra det offentlige endnu ikke været stor nok til at skabe et kommercielt marked for offentlige serviceydelser. Af samme grund har store designvirksomheder som bl.a. red Associates og 1508 valgt at neddrosle deres aktiviteter på området. der er nu kun få virksomheder tilbage, der har erfaring med at bruge servicedesign i det offentlige. interessen er stor. Men når det handler om at få det offentlige til at blive kunder i butikken og investere penge i projekter, der rækker ud over pilotstadiet, er det virkelig op ad bakke, siger Mikal Hallstrup, partner i designvirksomheden designit, der som konsekvens af den svage efterspørgsel har valgt at fokusere sit arbejde med servicedesign på digitale løsninger. den største udfordring for at skabe et marked for servicedesign er de danske udbudsregler. når offentlige myndigheder i dag udbyder opgaver, har de på forhånd låst sig fast på, hvilken udfordring der skal løses, og hvordan. Men styrken ved servicedesign er netop, at man ved at tage udgangspunkt i brugernes behov og adfærd ofte finder frem til helt nye løsninger, der ligger langt fra, hvad man oprindelig forventede, at der var brug for. i Storbritannien, Holland og finland har regeringerne lanceret nationale strategier for intelligent offentlig efterspørgsel, der kan understøtte udviklingen og implementeringen af nye servicedesign-løsninger. Herhjemme har regeringen varslet en tilsvarende strategi, men hvornår det sker, og hvordan den skal skrues sammen, er endnu uklart. en anden barriere for, at markedet kan blomstre, er manglen på en synlig incitamentsstruktur i det offentlige. især de små kommuner har svært ved at se nytteværdien af at investere større beløb i servicedesign-løsninger, der skal op i en større skala, før investeringerne giver mening. Hos KL har man erkendt behovet for incitamenter og etableret en innovationspris, der præmierer de kommuner, der er bedst til at udvikle nye radikale løsninger på kommunale udfordringer. Prisen har skabt stor opmærksomhed ude i kommunerne og modtog hele 36 nomineringer samme år, den blev etableret. Men der er også brug for mere generell incitamenter. vi mangler simpelthen at skabe det økosystem, der for alvor gør det interessant for den offentlige sektor at investere i servicedesign, siger Mikkel Jespersen. Han foreslår, at man fra det offentliges side går ind og etablerer en form for leverandørnetværk, hvor f.eks. en kommune kan få lov til at sælge sine løsninger til landets 97 andre kommuner og dermed få dækket en stor del af udviklingsomkostningerne: Man kunne f.eks. lade sig inspirere af Apples App Store og etablere en slags fælleskommunal børs, hvor en kommune stiller sin løsning til rådighed mod at få f.eks. 10 procent af det udbytte, som andre får ud af at bruge den, tilbage. 2Fra projektstøtte til investeringer. den primære drivkraft for at få udbredt servicedesign i den offentlige sektor har hidtil været erhvervsog Byggestyrelsens Program for brugerdreven innovation, der fra 2007 til 2009 skød 100 millioner kr. om året i projekter, der udviklede og afprøvede metoder til brugerdreven innovation, herunder servicedesign. fra 2010 til 2012 er programmet erstattet af en pulje til såkaldte designpartnerskaber på 2 millioner kr. årligt altså en markant neddrosling af indsatsen. Programmet har været med til at blåstemple den brugerdrevne tilgang i den offentlige sektor. Men puljemidler er samtidig med til at fastholde indsatsen i mindre pilotforsøg, der stopper, når pengene rinder ud. ofte har den her type projekter mere karakter af intern kompetenceudvikling end af projekter, som kommunen eller regionen virkelig regner med at omsætte i bedre løsninger. det har stor betydning for, hvor alvorligt man tager dem, og hvor meget man er villig til at investere i dem, når piloten er afsluttet, og de skal implementeres i fuld skala, siger toke Barter. Samme vurdering kommer fra Henrik noes Piester fra erhvervs- og Byggestyrelsen: det er en generel udfordring, at pilotprojekterne ofte foregår lidt isoleret fra andre dele 14. november

6 af de involverede organisationer, og det kan betyde, at de potentielle effekter ikke realiseres fuldt ud, siger han. et af problemerne ved at rejse større finansiering er, at man ofte konkurrerer om at få andel i de samme udviklingsmidler. det hæmmer muligheden for at samarbejde mere på tværs og få projekterne op i en stor skala. f.eks. findes der flere eksempler på, at kommuner og regioner har brugt ressourcer på at udvikle stort set identiske løsninger inden for f.eks. telemedicin og på ældreområdet. ABt-fonden kan komme til at spille en stor rolle i forhold til at bringe indsatsen videre. fonden skal frem mod 2015 udmønte 3 milliarder kr. til projekter, der støtter nye måder at bruge teknologi på i den offentlige sektor. ifølge Mandag Morgens oplysninger går regeringen med planer om at ændre fondens sigte, så de projekter, der støttes, i højere grad får national karakter. Men regeringen har endnu ikke meldt nærmere ud med konkrete planer. en anden forudsætning for at komme op i større skala er bedre vilkår for samarbejde, både offentlig-privat og offentlig-offentlig. Servicedesign-projekter behøver hverken at involvere designere eller kommercielle partnere. Men der findes stadig flere eksempler på, at de nye løsninger stiller krav til teknologi eller andre fysiske produkter, der må komme fra den private sektor. i gentofte Kommune har man uden held været på udkig efter en kommerciel partner, der kunne gå ind i et samarbejde om at videreudvikle en prototype på den moderne servante, der hjælper med at holde styr på de ældres plejeartikler. der mangler indlysende forretningsmodeller, der f.eks. belønner de private partnere for at gå tidligt ind i udviklingsprocessen. Adgangen til større skala og investeringer kræver bl.a. også, at flere kommuner går sammen. det har man f.eks. gjort i gentofte, gladsaxe, Lyngby-taarbæk, rudersdal, vejle og Århus, der sammen med KL har udviklet det prisbelønnede projekt Den digitale byggesagsbehandling. regeringsgrundlaget lægger op til, at mulighederne for offentlig-private partnerskaber skal udbygges og bruges mere strategisk til at skabe bedre service til borgerne. Men hvordan det konkret skal ske, står endnu ikke klart. 3Fra fornemmelser til evidens. et gennemgående problem ved størstedelen af de pilotprojekter, der er gennemført på området, er, at der ikke er målt på effekterne. dermed bliver det svært at vide, om investeringer i servicedesign overhovedet betaler sig. en forklaring er, at mange af projekterne kører i så lille skala og så kort tid at det ikke er muligt at indsamle valide data. derudover kan det være svært at isolere effekten og afgøre, hvornår det lige netop er servicedesign, der gør udslaget. ofte tager det også tid, før effekterne viser sig især når det gælder forebyggelse. der kan være uventede effekter, som man slet ikke har haft fokus på at undersøge. og endelig er der nogle effekter, f.eks. øget brugertilfredshed, der er svære at omregne til kroner og øre. Men de mange forbehold køber Christian Bason ikke som en undskyldning for ikke at gøre noget: det handler mere om intellektuel dovenskab og mangel på prioritering. vi kan blive langt bedre i det offentlige til at måle på effekterne. det kræver, at der som en del af projektet også eksplicit bliver afsat ressourcer til at udvikle de nødvendige metoder, der skal gøre det målbart, for de findes ikke i dag, siger han. Manglen på målinger betyder, at mange stadig famler rundt i blinde, når de kaster sig ud i projekter med servicedesign, frem for at gå målrettet efter nogle af de gevinster, som de kan se, at andre projekter har høstet ved at bruge samme model. Kan man fremvise konkrete resultater, vil det også være lettere at sælge investeringer i service-design ind til hele organisationen, fordi man f.eks. kan vise, at udbyttet rækker ud over det enkelte projekt. det er en vigtig pointe, da mange af de projekter, der inddrager servicedesign, ofte foregår adskilt fra resten af organisationen og dermed ikke finder deres berettigelse, når de skal rulles ud i en større skala og den store pengepung findes frem. en anden vigtig aktør er designbureauerne, der ikke altid husker at sikre, at projekterne udstyres med målbare indikatorer. det kan skyldes, at designere ikke automatisk råder over den nødvendige faglige viden, men har brug for at inddrage personer, der f.eks. har kompetencer i, hvordan man måler effekt i sundhedsvæsenet. Mikal Hallstrup advarer dog imod, at man fokuserer for entydigt på at lade en målbar effekt diktere, om et projekt har succes eller ej: vi har samarbejdet med et hospital i regionen om at hjælpe deres overlæger til at blive bedre til at samtale med patienterne. Hvad er den direkte målbare effekt? ingen. Men hvis projektet gør, at lægerne i højere grad begynder at betragte patienterne som en ressource, der skal inddrages aktivt i deres sygdomsforløb, vil vi tillade os at betragte det som en stor succes, selv om man ikke kan sætte kroner og ører på, siger han. 4Fra spareøvelse til ny velfærdsfortælling Selv om servicedesign grundlæggende handler om at forbedre brugernes oplevelser, er det offentliges motiv for at investere i området klokkeklart: besparelser. det er i høj grad argumentet om, at det i et vist omfang kan skåne den offentlige sektor fra det voksende udgiftspres, der skal sælge servicedesign ind hos finansministeriet og Christiansborg. Men man skal være meget forsigtig med at reducere servicedesign til en spareøvelse: det kan hurtigt få karakter af en form for greenwashing, hvor borgerne får indtryk af, at man forsøger at snige besparelser ind ad bagdøren ved at camouflere dem som tiltag, der er sat i verden for at øge deres tilfredshed, advarer Mikal Hallstrup. debatten har allerede været fremme på ældreområdet, hvor forskellige kommuner bl.a. har kørt forsøg med at lade robotter overtage en del af rengørings- eller plejearbejdet. især de faglige organisationer er meget opmærksomme på 28 MM39 Innovation by Communication

7 tiltag, der som disse reducerer medarbejderbehovet. derfor er det også helt afgørende, at brugerne ikke oplever tiltagene som serviceforringelser, men som et kvalitetsløft. Men rigtigt italesat og iværksat kan servicedesign blive starten på den bevægelse, der skal skabe fremtidens velfærdssamfund: Servicedesign udfordrer de klassiske snitflader mellem borgerne og systemet på en måde, hvor der virkelig bliver rykket nogle grænser. og det er den vej, vi skal gå, hvis der skal skabes radikal fornyelse, siger Christian Bason. det er ikke kun borgerne, der er på vagt. Udviklingen indebærer også store ændringer blandt medarbejderne, fordi den bryder med de traditionelle hierarkier mellem borgere og myndigheder. et eksempel er 1508s projekt med et produktionsværksted for udviklingshæmmede, Camillagaarden, der vandt KLs innovationspris sidste år. Projektet vendte magtrelationen om, så det blev brugerne, der kom til at bestemme, hvad der skulle produceres på værkstedet, hvor det normalt havde været medarbejderne. Lederne på stedet udtalte i den sammenhæng, at de var blevet voldsomt udfordret på deres faglighed. 5Fra bottom-up til top-down. Servicedesign i det offentlige har i høj grad været båret frem af enkelte ildsjæle, der har formået at motivere deres egen organisation til at investere midler i mindre pilotprojekter. Men dem, der er nysgerrige efter at eksperimentere, er ikke de samme som dem, der skal implementere det. det kræver beslutninger i en helt anden liga: der er kun et sted, man kan sikre, at potentialerne i servicedesign kommer danmark til gode, og det er på Christiansborg. det er kun her, man kan beslutte sig for at gennemføre de reformer, der betyder, at projekterne kommer op i en skala, hvor det nytter noget, siger Jørgen rosted. Ud over at reformere reglerne for udlicitering og skabe nye rammer for offentlig-privat samarbejde skal politikerne turde gøre op med det regelrytteri, der ofte bremser indsatsen. et eksempel er gentofte Kommunes arbejde med at udvikle en cykelmaskine, der gør de ældre mere selvhjulpne, fordi de slipper for at bruge støttestrømper. erfaringerne fra pilotprojektet har været så gode, at man ønskede at brede projektet ud og gøre det permanent. Men her stødte man ind i særlige krav for test af medicinsk udstyr, der bremsede projektet. Politikerne skal være villige til at gøre etablerede regelsæt langt mere fleksible, og samtidig være parate til at løbe den risiko, som der altid vil være forbundet med at prøve nogle nye ting af. det gælder også, selv om risikoen er, at en af de involverede virksomheder kunne gå konkurs, eller en borger potentielt kunne oplevede forringede ydelser i en periode, siger toke Barter. forsøget med de ni frikommuner er et godt eksempel på, at politikerne er ved at være parate til at give tøjlerne mere fri, men endnu flere skal have samme muligheder. flere af de eksperter, som Mandag Morgen har talt med, efterlyser en national enhed, der får ansvaret for at lede udviklingen og koordinere indsatsen, så de gode erfaringer bliver spredt til så mange som muligt. Både i regioner og kommuner er der eksempler på topledere, der har anerkendt, at servicedesign kan spille en stor rolle i forhold til at forny velfærdssamfundet. Men nicola Morelli vurderer, at der stadig er et stykke vej, før de centrale beslutningstagere forstår potentialet: enhver stor forandring er svær, og mange mennesker anerkender stadig ikke vigtigheden af at tage udgangspunkt i brugernes behov. Servicedesign betragtes endnu ikke som et professionelt område i danmark, men jeg er sikker på, at det vil ændre sig markant over de næste år, fordi konsekvenserne ved at blive ved, som man altid har gjort, simpelthen bliver uoverskuelige, siger han. Ida Strand Kilder Skriftlige kilder The vision of the Danish Design2020 Committee, Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2011 Servicedesign. Vejen til enkle løsninger, Erhvervs- og Byggestyrelsen m.fl., 2010 Måling af innovation i offentlge serviceydelser, Teknologisk Institut, 2009 Et Danmark, der står sammen. Regeringsgrundlag, 2011 Mundtlige kilder Christian Bason, direktør for MindLab Jørgen Rosted, tidl. departementschef og direktør for FORA Toke Barter, leder, Innovation Center Copenhagen Mikkel Jespersen, partner, 1508 Mikal Hallstrup, chief visionary officer, Designit Nicola Morelli, lektor, Aalborg Universitet Henrik Noes Piester, fuldmægig, Erhvervs- og Byggestyrelsen Simona Mashi, leder og founder, CIID Christina Melander, projektleder, Dansk Design Center Mona Truelsen, fuldmægig, Erhvervs- og Byggestyrelsen Morten Kold, partner, 2+1 Susie Ruff, leder, Center for Sundhedsinnovation, Region Hovedstaden Susanne Hansen, leder af Trænings- og Forebyggelsesteamet, Lyngby-Taarbæk Kommune 14. november

8 Hilary Cottam Social designentreprenør DET VAKTE STOR opstand i den britiske designverden, da Hilary Cottam i 2005 blev udnævnt til Designer of the Year. Det er som at give medaljen til træneren, lød det fra en anden fremtrædende designer, Jane Dillon. Ligesom mange af sine kollegaer levede Dillon af at designe fysiske produkter og havde derfor svært ved at forstå, hvordan dét at køre en proces kunne udløse den prestigefyldte pris og de medfølgende pund. Heller ikke selv om Hillary Cottams omstridte proces på få år havde transformeret en af Londons dårligste folkeskoler til et nationalt forbillede på skoleområdet. I dag, seks år efter, er Hilary Cottam internationalt berømt for at have gjort designdisciplinen og servicedesign til en af de vigtigste drivkræfter i fornyelsen af det moderne velfærdssamfund. I Cottams optik er designtænkning nøglen til at løse de enorme velfærdsudfordringer, der hober sig op inden for sundhed, miljø og på det sociale område. Hendes fokus er på systemet og på, hvordan design kan bidrage til at forbedre relationen mellem borger og stat. Derfor betragter hun heller ikke sig selv som designer i traditionel forstand, men som social entreprenør. Med en baggrund som fattigdomsspecialist i bl.a. Verdensbanken og efter en række år hos Design Council, hvor hun ledede den højtprofilerede designenhed RED, etablerede hun i 2007 virksomheden Participle, der især er blevet kendt for sine vidtgående analysemetoder. Når Cottam og hendes team af designere bliver hyret til at løse en samfundsopgave, nøjes de ikke med at indsamle informationer ved at etablere fokusgrupper eller uddele spørgeskemaer. De gør sig selv til en del af den berørtes hverdag, ikke bare en dag eller uge, men i månedsvis. I projektet LIFE flyttede de ind hos Ella, der er alenemor til fire børn, hvoraf den ene er fjernet af myndighederne, og bosat i et af Storbritanniens mest socialt belastede områder. Misbrugt som barn, udsat for voldelige partnere og uden job og uddannelse har Ella i 40 år været fanget i en social, økonomisk og sundhedsmæssig krise, som hun er godt i gang med at give videre til sine børn. For Ella er alt en kamp, og systemet er den største fjende. De britiske myndigheder anslår, at mindst familier i Storbritannien lever ligesom Ella. Det koster hvert år det britiske samfund 35 milliarder pund, eller hvad der svarer til pund per familie. Lykkes det at knække den kode, der kan få familierne på fode, vil der ikke kun være mange penge at hente. Det vil også være en stor menneskelig succes for de udsatte familier. Cottam og hendes team flyttede ind i Ellas kaos og tilbragte måneder her og hos andre familier i samme situation for at afkode de omstændigheder og det mønster, der gjorde dem handlingslammede i forhold til at skabe et bedre liv for sig selv og deres børn. Ella klagede bl.a. over, at det var umuligt for hende at gennemskue, hvordan myndighederne arbejdede, og hvem hun skulle gå til. Ved hjælp af klassiske designmetoder kortlagde teamet de mange relationer mellem Ella og det offentlige. På den måde fandt de frem til, at familien var klient i samtlige af de i alt 73 specialtilbud, som kommunen stillede til rådighed for familier som Ellas. Ella og hendes familie er manifestationen af det enorme break-down mellem staten og borgeren, der ruller sig ud i disse år, skriver Cottam i sin afrapportering fra projektet. Projektet førte til et omfattende program, der er i dag er implementeret seks forskellige steder i landet med det formål at give udsatte familier ansvaret for deres eget liv tilbage. En del af programmet går ud på at lære familierne at sætte klare mål og tilrettelægge deres liv ved hjælp af forskellige designmetoder og planlægningsredskaber. Ifølge Principles erfaringer kan programmet få en udsat familie på ret køl inden for to år. Og Ella, hun er i dag tilbage på arbejdsmarkedet, børnene tilbage på skolebænken og nye gode venskaber er kommet til. Det kan Danmark lære Hilary Cottam har skabt klare beviser for, at designtænkning kan revolutionere velfærdssamfundet. Hendes tilgang til at arbejde med samfundets socialt udsatte bør kunne inspirere alle aktører i den offentlige sektor, og den er et klart bevis for, at det er muligt at løse de mest komplicerede sociale problemer, hvis blot viljen og evnen til at innovere er til stede. 30 MM39 Innovation by Communication

9 Simona Maschi Rejsende i interaktionsdesign HVIS DER ER NOGEN, der er med til at sætte Danmark på verdenskortet som frontløbernation inden for servicedesign, er det den 41-årige italienskfødte designer Simona Maschi. Sammen med fem kollegaer fra det prestigefulde italienske Interaction Design Institutute Ivrea udså hun i 2006 Danmark som det perfekte sted til en globalt orienteret designinstitution. Hun hæftede sig ved traditionen for brugerdrevet design og de unikke muligheder for at samarbejde tæt med den offentlige sektor om at afprøve nye løsninger. I dag, 4 år senere, er Copenhagen Institute of Interaction Design (CIID) et internationalt anerkendt center for uddannelse, forskning og konsulentydelser inden for interaktivt servicedesign. Kunderne tæller Intel, Toyota, Phillips, Novo Nordisk og A.P. Møller Mærsk foruden offentlige klienter som Frederiksberg Hospital, Vestforbrænding og Københavns Biblioteker. Vores speciale er at blande en humanistisk kreativ tankegang med teknik og softwareprogrammering for at finde nye løsninger. Både når vi skal udvikle nye produkter, og når vi udvikler andre tankemåder og arbejdsrytmer i en virksomhed, siger Simona Maschi, der er partner og direktør i CIID. CIIDs stærke markedsposition bygger på en kombination af strategisk procestænkning og tværfaglig indsigt og viden: I stedet for at få ideer ved at se på forretningsplaner og kun arbejde med ingeniører, blander vi alle mulige mennesker sammen, siger Simona Maschi. Foruden de 15 faste medarbejdere benytter CIID sig af et stærkt globalt netværk af nogle af verdens dygtigste nytænkere inden for design, som kommer forbi for at give forelæsninger og undervise. I denne uge er Simona Maschi selv i Singapore for at dele ud af instituttets erfaringer. Og for en måned siden tog hun imod en erhvervsdelegation af Taiwans største virksomheder, der for fjerde år i træk besøgte Danmark og CIID for at lære om servicedesign i praksis. Centret har plads til 21 studerende på sin private, eksperimentelle masteruddannelse, men modtager hvert år fem gange så mange ansøgninger fra hele verden. På CIID får de heldige lov til at prøve kræfter med rigtige projekter og potentielle kunder, så de får den hands-on-erfaring, som designskolerne ikke kan tilbyde. Omvendt kan konsulentvirksomheden, der er finansielt adskilt fra uddannelsen, også få inspiration fra de topmotiverede studerende. Senest er det Københavns Lufthavn, der har nydt godt af denne konstellation. Tidligere på året brugte et hold studerende en måned på at observere, udvikle ideer og designe prototyper til potentielle nye services til lufthavnen. Hver dag er op mod mennesker i berøring med Københavns Lufthavn: passagerer, ansatte, taxachauffører og familier, der venter med hjemmelavede papskilte i ankomstterminalen. Ledelsen ville gerne vide, hvad alle disse mennesker egentlig bruger ventetiden på? Hvad stresser dem? Og hvordan kunne de få en bedre oplevelse, der samtidig ville effektivisere organisationens arbejde? Blandt de studerendes ideer var et interaktivt boardingkort, der gennem scanningsterminaler rundt omkring i lufthavnen guider passagerne med relevant information om deres afgange og ventetid og dermed reducerer stressede situationer og risikoen for missede fly. En anden gruppe udviklede en digital community-service, der matcher uledsagede børn med rejsende familier. Børnene får en sjovere og tryggere oplevelse, og lufthavnspersonalet sparer det daglige besvær med at håndtere logistikken omkring de mange hundrede mindreårige, der rejser alene. Lufthavnsledelsen blev så imponeret af de studerendes arbejde, at den siden har indgået et samarbejde med CIIDs konsulentenhed. Det kan Danmark lære Simona Maschi har med etableringen af CIID i Danmark formået at bringe den danske servicedesign-tænkning et stort spring videre. Ved at koble en humanistisk tilgang og ekspertise i brugeradfærd med viden om teknologi og programmering er det lykkedes at skabe en unik platform, der skaber stor værdi for kunderne og tiltrækker global opmærksomhed. Som uddannelsesinstitution bringer CIID med sin kobling af forskellige fag og uddannelsesretninger tiltrængt fornyelse til den danske uddannelsesverden. 14. november

10 Klaus Majgaard Forkæmper for frontlinjen NÅR VELFÆRDSSAMFUNDETS kerneydelser skal udvikles og forbedres, er der brug for plads til eksperimenter. Og det kræver, at både offentligt ansatte og borgere ændrer deres opfattelse af, hvad god service er, og især hvordan den skal skabes, mener Klaus Majgaard. Velfærd skal omdefineres fra at være retten til en bestemt ydelse til at blive retten til at deltage i samfundet for at forbedre sin egen hverdag, lyder mantraet fra den 44- årige cand.scient.adm., der siden maj i år har været kommunaldirektør i Furesø Kommune. Han er kendt for sin utraditionelle og eksperimenterende tilgang til offentlig styring, og har blandt andet stået i spidsen for udviklingslaboratorier, hvor pædagoger og topembedsmænd fra Finansministeriet samarbejdede om at udvikle nye måder at styre dagtilbudsområdet på. Netop denne tilgang at frontlinje-medarbejderne tages med ind i det rum, hvor administratorerne traditionelt har hersket, når velfærdens ydelser planlægges og finansieres er blandt hans fremmeste idéer. Det skaber også mulighed for at inddrage borgerne på en langt mere omfattende måde, end der har været tradition for i den offentlige sektor hidtil. Hvis vi vil inddrage og inkludere borgerne mere, må vi også sende medarbejdere ud, som er frie til faktisk at gå ind i en dialog. Er frontmedarbejderne bundet på hænder og fødder af regler og rigide arbejdsdelinger, så de ikke kan handle på borgernes behov, er der jo ikke meget sjov ved at gå i dialog med dem, siger Klaus Majgaard. I sit tidligere job som direktør for Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune var han med, da det legendariske amerikanske designfirma IDEO sidste år blev hyret til at transformere Odense Kommunes uddannelses - center fra at være en gammel folkeskole til at blive en ny kreativ legeplads. Hele direktionen blev sendt på studietur til IDEO i USA, og den tilgang med hurtig udvikling og afprøvning af nye idéer, han blev præsenteret for på servicedesignfirmaets hovedkontor, lå godt i tråd med hans egne tanker om offentlig innovation: Jeg arbejder ikke med totalkoncepter, men med at finde potentialer og prøve løsninger af, siger han. Derfor var noget af det første, Klaus Majgaard gjorde, da han startede som kommunaldirektør i Furesø, at gå på opdagelsesrejse i sin nye organisation. Samtalerne med ledere og medarbejdere viste bl.a., at der i mange sektorer var uhensigtsmæssige skel mellem dem, der foretager visitationen og udmåler opgaven, og det frontpersonale, der skal udføre den, for eksempel i hjemmehjælpen. Nu forsøger han på initiativ af den faglige chef at opbløde det skel, så hjemmehjælpere får større myndighed og indflydelse. Målet er, at frontpersonalet kan gå i dialog med de ældre og tilpasse ydelserne efter deres ønsker og behov. I dag er det en visitator, der vurderer, hvad borgeren har ret til, mens frontpersonalet blot udfører opgaven. Første skridt i forhold til at inddrage borgeren er at styrke frontpersonalets mandat, så de faktisk kan handle på borgernes ønsker, siger Klaus Majgaard. Furesø har allerede arbejdet med at styrke medarbejdernes kompetencer på ungeområdet for at kunne give en bedre service. En fælles kommunal ungeenhed varetager i dag interesserne for de årige. Området har tidligere været delt mellem forvaltninger, fordi der er to forskellige lovgivninger i spil dels børn- og ungelovgivningen og dels arbejdsmarkedslovgivningen. Det betød, at der tidligere ofte opstod tovtrækkeri og organisatoriske slagsmål på tværs af de to forvaltninger, der skulle koordinere den unges sag. Men ved at slå enheden sammen har kommunen givet frontpersonalet de beføjelser og kvalifikationer, der skal til for at gå i direkte dialog med den unge. Nu kan de tilpasse løsningerne uden først at skulle spørge om lov i en anden forvaltning. Det handler om at turde gå i reel dialog med borgerne, være åben omkring det offentliges muligheder og faktisk handle på det, man får at vide, siger Klaus Majgaard. Det kan Danmark lære Klaus Majgaard er et eksempel på en embedsmand, der tør tænke styring og involvering radikalt anderledes, end traditionen har været i den offentlige sektor. Skal serviceinnovation blive en integreret del af velfærdssamfundet er der behov for, at også offentlige chefer på topniveau tør skabe rammerne for en direkte dialog med brugerne. 32 MM39 Innovation by Communication

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne Sociale investeringer betaler sig for individet, samfundet og investorerne Fremtidens udfordringer kræver nye løsninger Det danske velfærdssamfund står over for en række store udfordringer ikke mindst

Læs mere

SERVICEDESIGN. Et kursusforløb re.et mod den offentlige sektor

SERVICEDESIGN. Et kursusforløb re.et mod den offentlige sektor SERVICEDESIGN Et kursusforløb re.et mod den offentlige sektor Servicedesign skal redde den offentlige sektor Der er noget, der ikke helt passer sammen. På den ene side s4ger borgernes forventninger 4l

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Marts 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen

Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen Hvad er vores Grundlag? Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn, unge og voksne, mennesker med handicap samt ældre Det

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Fællesskab, sammenhæng og forenkling

Fællesskab, sammenhæng og forenkling Strategi 2018 Fællesskab, sammenhæng og forenkling Region Nordjylland skal sikre borgerne bedre kvalitet, øget faglighed og driftsøkonomisk bæredygtighed inden for alle tre sektorer; Sundhed, Specialsektoren

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens. Sundheds og ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 17. oktober 2016 Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden)

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 1 Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 2 Hvorfor skal vi spare på arbejdskraften? >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel efter offentlig service >Rekrutteringsvanskeligheder

Læs mere

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Tag lederskabet når du kan ledelse af xxxx xxxx Tegn: 12326 Afleveringsdato: 19. november 2014. Opgaven må gerne anvendes til undervisningsmateriale.

Læs mere

Citater fra ledelseskommissionens medlemmer

Citater fra ledelseskommissionens medlemmer Citater fra ledelseskommissionens medlemmer 15. marts 2017 Allan Søgaard Larsen Offentlig ledelse er noget andet end privat ledelse. Kompleksiteten er højere, og entydigheden lavere, og det stiller særlige

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

FICS brevid. 3306973 1

FICS brevid. 3306973 1 FICS brevid. 3306973 1 Politik for digitalisering i Lolland Kommune 1. Baggrund Byrådet i Lolland Kommune ønsker at borgere og virksomheder bosiddende i kommunen altid oplever kommunen som en partner der

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi HVAD ER DET OG HVAD ER MENINGEN? Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? BEGREBET ER FØRSTE GANG ANVENDT FORÅRET 2007 AF SOPHIE HÆSTORP ANDERSEN.

Læs mere

Indhold Hospitalets budget for 2015 2

Indhold Hospitalets budget for 2015 2 Indhold Hospitalets budget for 2015 2 Strategimøde i kantinen 3 TrivselOP indsatsområder 3 Oplev Sundhedsplatformen 5 Kompetenceudviklingspuljen 6 DHL Stafet den 25. august 6 Side 1 / 6 Hospitalets budget

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND RM på tværs af de decentrale enheder og fag Sundhed Psykiatri og Social Regional Udvikling Stabsfunktioner BUDSKABSTEMAER via analysen > Indholdsrigt job > Modig

Læs mere

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

KOMMUNERNES DIGITALISERINGSTRÆF 2017 SESSION JUNI 2017 GEVINSTREALISERING: 20% teknologi 80% faglig udvikling

KOMMUNERNES DIGITALISERINGSTRÆF 2017 SESSION JUNI 2017 GEVINSTREALISERING: 20% teknologi 80% faglig udvikling 19. JUNI 2017 KOMMUNERNES DIGITALISERINGSTRÆF 2017 SESSION 4 GEVINSTREALISERING: 20% teknologi 80% faglig udvikling 19. JUNI 2017 KOMMUNERNES DIGITALISERINGSTRÆF 2017 Gevinsttræ. Fra business case til

Læs mere

IDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv

IDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv IDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv Dorte Stigaard, direktør Sundheds- og velfærdsteknologi.. hvad handler det om? at reformere sundhedssektoren at gøre det bedre

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Udvikling af ny velfærdsteknologi i samarbejde med kommuner og virksomheder ved projektleder Line Groes

Udvikling af ny velfærdsteknologi i samarbejde med kommuner og virksomheder ved projektleder Line Groes Udvikling af ny velfærdsteknologi i samarbejde med kommuner og virksomheder ved projektleder Line Groes Det kan være, at der kommer nogle rigtig smarte hjælpemidler, når vi bliver rigtig gamle! - Ældre

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan

Læs mere

SmartCare. CareWare 2012. Bedre arbejdsliv i velfærdssektoren. Nu.

SmartCare. CareWare 2012. Bedre arbejdsliv i velfærdssektoren. Nu. SmartCare CareWare 2012 Bedre arbejdsliv i velfærdssektoren. Nu. Udstilling 18. april 2012 International konference, udstilling, workshop og netværk 19. april 2012 CareWare 2012, SmartCare Sundheds-, velfærds-

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

MAGIEN KOMMER, NÅR VI MIXER EN NY DAGSORDEN I SAMFUNDET OM DIGITALISERING OG DEN FJERDE INDUSTRIELLE REVOLUTION MAJ 2017

MAGIEN KOMMER, NÅR VI MIXER EN NY DAGSORDEN I SAMFUNDET OM DIGITALISERING OG DEN FJERDE INDUSTRIELLE REVOLUTION MAJ 2017 MAGIEN KOMMER, NÅR VI MIXER Derfor kombinerer altid faglig indsigt i kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. EN NY DAGSORDEN I SAMFUNDET OM DIGITALISERING

Læs mere

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1)

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1) Handleplan 2013-2016 1 Forebyggelse Handlekatalog til ældrestrategien 2013 Tema Temaeftermiddage (1) Initiativet et med initiativet er at gøre viden, råd og inspiration om forebyggelse let tilgængelig

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Telemedicin / digital velfærd

Telemedicin / digital velfærd Telemedicin / digital velfærd 2. juni 2014 Det er en udbredt opfattelse, at brug af velfærdsteknologi og telemedicin rummer et enormt potentiale for øget kvalitet i eksempelvis ældreplejen og sundhedsvæsenet

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

K- afdelingen lader IT i stikken

K- afdelingen lader IT i stikken K- afdelingen lader IT i stikken Kommunikationsfolk bør i langt højere grad rette blikket mod IT- afdelingen. Alt for ofte står den alene med opgaver, der bliver helt afgørende for virksomhedens konkurrenceevne

Læs mere

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).

Læs mere

Gør borgeren til mester

Gør borgeren til mester Gør borgeren til mester Tanker fra en tænketank Volume 1 Sundhed&Omsorg Denne pjece er resultatet af den første Tænketank og innovationscamp, der blev afholdt den 7. oktober 2010 for 36 innovative ledere

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Konference. PROGRAM, 5. december 2013. Side 1 af 7

Konference. PROGRAM, 5. december 2013. Side 1 af 7 Konference PROGRAM, 5. december 2013 Side 1 af 7 OVERSIGT 08.30 Tjek ind 09.00 Take off v/ Anja Phillip 09.10 Guidet tur: Jørgen Clausen, Odense Kommune og en gæst v/ Anja Philip 09.30 Kaffe/Udstilling

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Udenforskabets pris og Skandia-modellen Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Et samarbejde mellem: Skandia sætter fokus på sociale investeringer

Læs mere

Sker der reel samskabelse i din kommune? Anne Tortzen

Sker der reel samskabelse i din kommune? Anne Tortzen Sker der reel samskabelse i din kommune? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs PhD (RUC/UKON): Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for Borgerdialog

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Sammenhængende patientforløb set fra et kommunalt perspektiv. v/heidi Juul Madsen Sundhedssekretariatet, Odense Kommune

Sammenhængende patientforløb set fra et kommunalt perspektiv. v/heidi Juul Madsen Sundhedssekretariatet, Odense Kommune Sammenhængende patientforløb set fra et kommunalt perspektiv v/heidi Juul Madsen Sundhedssekretariatet, Odense Kommune 1 Økonomiudvalget Direktørgruppen Direktør sundhedsområdet Sundhedssekretariat Strategisk

Læs mere

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE TRIN 1 ANSØGNINGEN 1.1 Venligst beskriv de sociale problemstillinger og udfordringer, der er for børn i dit samfund og som du ønsker at løse. Beskriv problemets omfang.

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag

Strategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune et sammendrag Forord Esbjerg Kommune, Sundhed & Omsorg, står over for store udfordringer i de kommende år. Der bliver flere

Læs mere

Hverdagsrehabiligering Hvad er økonomien og hvad er den danske kontekst

Hverdagsrehabiligering Hvad er økonomien og hvad er den danske kontekst Hverdagsrehabiligering Hvad er økonomien og hvad er den danske kontekst Jakob Kjellberg, DSI Motiveret af et øget pres. Sund aldring? Ældreplejeomkostninger (%BNP) Kilde: Tine Rostgaard, 2011 Andel 65+

Læs mere

1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling?

1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling? Workshop 1A Netværksstrategier 1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling? - Mere samarbejde med

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Lean på OUH. Målrettet satsning på kvalitet og effektivitet. Lean-staben

Lean på OUH. Målrettet satsning på kvalitet og effektivitet. Lean-staben Lean på OUH Målrettet satsning på kvalitet og effektivitet Lean-staben OUH ganske kort fortalt Odense Universitetshospital er et af landets tre største hospitalscentre med opgaver inden for behandling,

Læs mere

Debatmøde 7 Hvordan høstes gevinsterne ved borgernes digitale selvbetjening

Debatmøde 7 Hvordan høstes gevinsterne ved borgernes digitale selvbetjening Debatmøde 7 Hvordan høstes gevinsterne ved borgernes digitale selvbetjening fredag den 11. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Konkret i Gribskov

Læs mere

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepapir

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepapir Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 229 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepapir Anledning Samråd i Finansudvalget Dato / tid 2. februar 2017

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!

BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.

Læs mere