Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser KUL, OLIEPRODUKTER OG NATURGAS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser KUL, OLIEPRODUKTER OG NATURGAS"

Transkript

1 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser KUL, OLIEPRODUKTER OG NATURGAS Udarbejdet for Energistyrelsen af Ea Energianalyse og Wazee

2 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Wazee Frederiksholms Kanal 4, 3. th. Stormly København K 3500 Værløse T: T: Web: Web: 2 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

3 Indhold 1 Indledning Kul Olieprodukter Metode for kvantificering af pristillæg Råolieprisen i Danmark an raffinaderi Raffinaderileddet Transportleddet; transport, distribution, avancer mv Naturgas Prisdannelsen på engros markedet Diskussion af samfundsøkonomiske omkostninger Aktuelle tariffer og lageromkostninger Samfundsøkonomiske tillæg Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

4 1 Indledning Denne delrapport omhandler prissætningen af de fossile brændsler an forbrugssted. Fremskrivning af fossile priser tager udgangspunkt i statistik og fremskrivningerne fra IEA s World Energy Outlook Til fremskrivningen er der taget udgangspunkt i scenariet New Policies. Da fremskrivningen af de danske fossilpriser an forbrugssted skal kobles direkte til den internationale fremskrivning, er metoden bygget op, så der redegøres for historiske koblinger imellem danske og internationale priser på de rå brændsler samt olieprodukter. Ved gennemgang af denne statistik samt sammensætningen af specifikke omkostningselementer etableres en model for, hvorledes de danske priser an forbrugssted bygges op. Resultatet af arbejdet er sammenfattet i nedenstående tabel i form af de specifikke tillæg, der skal anvendes for fossile brændsler an forbrugssted. Tabel 1: Samlede tillæg til IEA priserne 2009-DKK/GJ An kraftværk An værk An forbruger Naturgas 3,06 15,27 23,44 Kul 0,18 Fuelolie* -3,6/-4,6 Gasolie* 15,7/19,8 28,0/32,1 29,3/33,4 Dieselolie* 34,0/38,1 Benzin* 43,1/47,2 JP1* 25,1/29,2 * Olieprodukterne er angivet relativt til IEA råolieprisen i 2010/ For olieprodukter er relationen imellem råolieprisen og produktprisen udbygget med en begrundet udvikling over tid, og dermed er der tale om tidsserier. For de øvrige angives et bidrag, der holdes konstant i faste 2009 priser. Til brug for projektet har Energistyrelsen leveret prisrelationen imellem IEA s brændselspriser fra World Energy Outlook og publikationen Energy Prices and Taxes. Det forstås, at World Energy Outlook 2010 s fremskrivninger af de tre fossile hovedbrændsler fortolkes som følgende: Råolieprisen er givet ved average cost of total crude imports for området IEA Total. 4 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

5 Kulprisen er givet ved steam coal import price for området OECD Total. Naturgasprisen beregnes som et vægtet gennemsnit mellem natural gas (pipeline) import price og liquified natural gas import price for området EU Member States. Som vægte anvendes de importerede mængder af henholdsvis pipeline imports og liquified natural gas imports for området IEA Europe. De fremskrevne internationale priser på både kul, olie og gas kan i lyset af ovenstående variere signifikant fra de priser, der ses af importerende/producerende aktører i Danmark. Første skridt i håndteringen af hvert brændsel er dermed at koble de internationale priser fra Energy Prices and Taxes/World Energy Outlook til historiske prisniveauer i Danmark. Herudfra opstilles der for hvert af de tre hovedbrændsler en fast prisrelation imellem World Energy Outlook 2010 fremskrivningen og de danske priser: An raffinaderi for råolie, an kraftværk for kul og an dansk transmissionsnet for naturgas. I de følgende sektioner gennemgås det identificerede datagrundlag, der er blevet anvendt, samt metoden for dets anvendelse. 5 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

6 2 Kul Al kul, der forbrændes i Danmark, importeres. Da europæisk kulproduktion igennem en årrække har været i tilbagegang, bliver det meste kul importeret fra Rusland, eller oversøisk fra fx Sydafrika og Colombia. Skibe på disse ruter er typisk af størrelsen Panamax (50-80,000 dwt 1 ) eller Capesize (> dwt, typisk ca dwt). Figur 1: Hovedvejene i den internationale handel med kul på verdensplan. (kilde: Verein der Kohlenimporteure e.v., Annual Report 2010). Kraftværkerne anvender såkaldt kraftværkskul eller dampkul (eng: Steam Coal), der er en undergruppe af Hard Coal (der også indeholder Coking Coal, der har en finere kvalitet, og som anvendes til fx stålproduktion). Kul anløb til danske kraftværker De danske kulkraftværker er generelt begunstiget med gode forhold for kulleverancer. Med gode havnedybder og indsejlingsmuligheder kan flere af havnene modtage større skibe 2. Kun de større kulhavne som Ensted Transit Havn kan modtage de største skibe, hvorfra kullet omlastes og prammes til nogle af kraftværkerne. Kulprisindeks Kulpriser rapporteres løbende ved de væsentligste internationale kulhandelspladser. Kul handlet ved ARA (Amsterdam-Rotterdam-Antwerp) 1 dwt = Deadweight tons 2 Se Bilag 2 om Havnedybder ved danske kraftværker i rapporten Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser Biomasse (Ea Energianalyse og Wazee, 2011). 6 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

7 giver den tætteste kulprisreference til danske forhold. Til forsyning af danske kraftværker kan kullet købes her, blive omlastet til pramme og fragtet til Danmark. Alternativt købes kul ved en udskibningshavn, eksempelvis Richard s Bay i Sydafrika. Der findes en række såkaldte kul-indeks på relevante handelspladser. Alle de handelspladser, der refereres til i nedenstående (med undtagelse af API6 og Newcastle FOB, se herunder), er prisreferencen koblet til en standard kulkvalitet, der defineres med en brændværdi på kcal/kg ca. 25 GJ/ton. Ved køb af kul med en anden brændværdi, der dog ligger inden for fastsatte specifikationer, korrigeres den endelige købspris i forhold til det faktiske energiindhold. Argus /McCloskey s Coal Price Index tjeneste er en af de mest citerede i kommunikation og statistik om kulpriser og anvendes i høj grad som prisreference i indkøbsaftaler 3. API 2 er et gennemsnit af Argus prisen CIF 4 Rotterdam og McCloskey s Nordvesteuropæiske prisindeks for kraftværkskul. API 4 er et gennemsnit af Argus prisen FOB 5 ved Richard s Bay og McCloskey s Richard s Bay prisindeks. API 6 er ligeledes et gennemsnit af Argus og McCloskey s FOB-priser ved udskibning fra Newcastle i Australien. 3 API er en forkortelse for All Publications Index. 4 CIF er en incoterm (International Commercial terms) der betegner standardiserede betingelser for handlen. CIF står for Cost, Insurance and Freight tre elementer der alle betales af sælgeren og derfor er inkluderet i prisen. 5 FOB er en incoterm der står for Free on board hvor omkostninger og risiko splittes når varen passerer rælingen på skibet i udskibningshavnen. 7 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

8 Figur 2: Historisk bevægelse af API2 ved Holland (øverst) og API4 (nederst) ved Richard s Bay (USD/ton). Den historiske rutsjetur for energi (herunder kulpriserne) er velkendt, men her er det også relevant at bemærke de regionale kulprisers afhængighed af fragtraterne, der implicit er givet ved differencen imellem de to kurver. Skønt Argus/McCloskey indekset anses for at være de væsentligste papirindeks for kul, er GlobalCoal s prisindeks det mest transparente indeks for fysisk kulhandel. Indeksene DES 6 ARA (delivery ex ship), Richard s Bay FOB og Newcastle FOB er direkte pendanter til henholdsvis API 2, API 4 og API 6. GlobalCoal er en online handelsplads for fysiske kulleverancer, hvor købere og sælgere indlægger købs- og salgsbud med forskellige leverancebetingelser. Prisen dannes igennem en transparent vægtning af de udførte transaktioner og åbne positioner for køb og salg. Referencen til åbne bud er nødvendig for at sikre, at en indekspris er kontinuerligt tilgængelig. Fremskrivning af det danske kulprisniveau I beregningen af relationen imellem World Energy Outlook s kulprisfremskrivning og en fremskrivning af danske kulpriser an kraftværk tages der udgangspunkt i det historiske prisforhold i tallene fra IEA s Energy Prices and Taxes sammenholdt med kulimport-statistikken fra Danmarks Statistiks Energiregnskab. 6 DES er en incoterm der står for Delivery Ex Ship. Ligesom CIF betales fragtomkostningerne af sælger, men ved DES beholder sælger fortsat risiko og ejerskab (title) på varen frem til aflastning. 8 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

9 Kilden til Energiregnskabet er (jf. korrespondance med Danmarks Statistik) Udenrigshandelsstatistikken, hvortil virksomhederne indberetter både mængder og værdier, samt tal fra Energistyrelsens Energistatistik. Energiregnskabet er opdelt på 130 erhverv heriblandt selvstændig elforsyning og varmeforsyning. Her er kvantificeret både basispriser, afgifter og i visse tilfælde avancer samt køberpriser inkl. afgifter mv. De historiske kulpriser an kraftværk beregnes på baggrund af Danmarks Statistiks dataserier for kulindkøb og kulforbrug ved danske kraftværker, hvorved kulindkøbet divideres med de fysiske mængder på årsniveau. Disse sammenholdes med de historiske data fra IEA Energy Prices and Taxes, som er kilden til de historiske tal for World Energy Outlook s publikationer, og derfor vurderes de historiske tal at være kongruente med fremskrivningen. De historiske priser er omregnet til faste 2009-priser ved anvendelse af BVTdeflatoren (pyf leveret af Energistyrelsen). Basispriserne til elforsyningen vurderes at være det mest retvisende mål for den historiske danske kulimportpris an kraftværk. På nedenstående figur redegøres for relationen imellem historiske kulpriser beregnet på baggrund af Energiregnskabet, IEA s Energy Taxes and Prices og McCloskey s kulindeks for NW Europe, som gengivet i BP s Statistical Review Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

10 DKK09/GJ Historiske kulpriser fra McCloskey, Energiregnskabet og IEA BP/McCloskey Energiregnskab IEA Figur 3: Historiske kulpriser fra McCloskey (NW Europe), Energiregnskabet og IEA s Energy Taxes and Prices. Figuren indikerer, at selvom der (som forventet) er forskel på de tre sæt kulpriser, er der ikke store systematiske forskelle. IEA s gennemsnitspriser er højere i starten firserne og halvfemserne, men de konvergerer mod Energiregnskabets og McCloskey s omkring årtusindskiftet. Herefter følges IEA s og Energiregnskabets priser ad inden for 2 DKK/GJ i 00 erne. Der ses en kende større volatilitet i McCloskey s priser især i 00 erne og i årene omkring peak et på energipriserne (kul og olie) i Denne tendens kan til dels forklares ved, at ikke al kul sælges og afregnes til spotpriser. Desuden forekommer der ofte regnskabsmæssige opgørelser efter first-in-first-out princippet (til forskel for mark-to-market, dvs. ved markedsprisen ved forbrugstidspunktet), og disse tal må forventes at danne grundlag for opgørelsen over kulpriser ved forbrugt kul. FIFO opgørelsesmetoden vil forsinke gennemslaget af en markedsprisstigning med lagerstørrelsen / forbrugsraten. I årsstatistikker vurderes dette ikke at give en påvirkning over mere end -/+1 år. Hovedformålet her ikke er at afkode de kortsigtede bevægelser, men snarere at identificere prisrelationer i et længere perspektiv. På denne baggrund vurderes det, at disse forskelle i fluktuationer har ringe betydning for fremskrivningen. Det vurderes dog også, at der er et mere grundlæggende 10 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

11 DKK09/GJ skift i data omkring årtusindskiftet, når Energiregnskabets tal sammenholdes med IEA s historiske forløb. Årsagen hertil kan ikke umiddelbart identificeres, men mulige forklaringer er forskellig anvendelse af valutakurser, inflation eller forskelle i kulkvalitet. Alternativt er det muligt, at øget globalisering og markedsliberalisering har ført til en konvergens af europæiske kulindkøbsomkostninger. Det vurderes at være mest stabilt at vurdere relationen imellem IEA s og Energiregnskabets kulpriser på grundlag af priserne for årene Under hensyntagen til ovenstående er der opstillet to metoder til korrektion af de omregnede IEA kulpriser an dansk kraftværk Mulige relationer imellem IEA og Energiregnskabets kulpriser Lineær regression Konstant difference Energiregnskabet IEA Figur 4: Kulpriser fra fra Energiregnskabet og IEA, samt to mulige relationer imellem disse. På Figur 4 vises de to sæt kulpriser og to simple funktionelle sammenhænge til beskrivelse af den danske pris som funktion af IEA-prisen. Tabel 2:To mulige prisrelationen imellem IEA og Danske priser beregnet over perioden Metode (DK=a*IEA+b) a b Lineær regression 1,050-0,63 Konstant difference 1 0,18 Det vurderes, at begge metoder fint kan anvendes. Den maksimale absolutte afvigelse imellem de funktionelt bestemte værdier for den danske kulpris og prisen beregnet på grundlag af Energiregnskabet er 2,05 DKK09/GJ ved lineær regression og 1,83 DKK09/GJ ved tillæg af konstantleddet. Da der ikke 11 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

12 fremstår nogen klare logiske årsagssammenhænge imellem en stigende gennemsnitlig kulpris i Europa og det samme kul leveret til Danmark, og idet tallet i sidste ende ikke er større end som så, anbefales det at anvende den konstante metode, altså et tillæg an kraftværk på 0,18 DKK09/GJ fremadrettet i forhold til IEA-pris. Hermed er der tale om mere end en halvering af det hidtil anvendte tillæg. Det bemærkes at der i tidligere data har været medtaget interne håndteringsomkostninger så som svind, overdækning af kullager, mv. Disse omkostninger er ikke medtaget i denne version, da der er anlagt det perspektiv at dette er en del af kraftværkets almindelige drift og vedligeholdelsesomkostninger. Der kan desuden forekomme yderligere transportomkostninger der ikke er medregnet såfremt det modtagende kul skal prammes videre fra en modtagelseshavn til kraftværket, hvilket især er relevant for oversøisk kul (store skibe) og for kraftværker med mindre havn/indsejling. Det vurderes, at det for kul ikke er relevant at lave fradrag i dette tillæg for sunk costs og at der ikke er tale om overnormale avancer. Fremskrivning af prisen på kul Hermed kan relationerne imellem IEA s kulpris og den danske pris an kraftværk opsummeres. Transporttillægget holdes i fremskrivningen konstant i faste 2009-priser. 12 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

13 Figur 5 Fremskrivning af prisen på kul fra IEA s World Energy Outlook og prisen på kul an kraftværk IEA kulpris [DKK09/GJ] Transporttillæg [DKK09/GJ] Pris an kraftværk [DKK09/GJ] ,42 0,18 20, ,91 0,18 20, ,18 0,18 20, ,46 0,18 20, ,17 0,18 21, ,88 0,18 22, ,06 0,18 22, ,24 0,18 22, ,42 0,18 22, ,60 0,18 22, ,78 0,18 22, ,89 0,18 23, ,00 0,18 23, ,10 0,18 23, ,21 0,18 23, ,32 0,18 23, ,39 0,18 23, ,45 0,18 23, ,52 0,18 23, ,59 0,18 23, ,65 0,18 23,84 13 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

14 3 Olieprodukter Dette afsnit omhandler kvantificering af tillæg for olieprodukter i tre led: 1. Relationen imellem IEA s OECD import råoliepris og den danske råoliepris an raffinaderi. 2. Det fremadrettede niveau for raffinaderiomkostninger og avancer per raffineret produkt, herunder en produktpræmie til differentiering af prisen på individuelle olieprodukter ab raffinaderi. 3. Omkostninger til transport, distribution, avancer mv., idet olieprodukterne bringes frem til forbrugsstedet. Denne tilgang fremsættes som alternativ til de faste procentuelle relationer imellem råolieprisen og olieproduktpriser, der er anvendt i de tidligere publicerede brændselsprisforudsætninger. Til forskel for tidligere publicerede priser er en større andel af pristillæggene faste frem for varierende proportionalt med råoliepriserne. De resulterende tillæg er sammenfattet i nedenstående tabeller. Raffinaderi tillæg for olieprodukter (DKK09/GJ) Benzin Gas-/dieselolie Fuelolie JP Difference til IEA 3,48 3,48 3,48 3,48 Raffinaderiomk. 4,99 4,99 4,99 4,99 Raffinaderimargin 3,71 3,71 3,71 3,71 Produktpremie 2,72 1,59-17,75 9,35 Total: 14,89 13,77-5,58 21, Difference til IEA 3,48 3,48 3,48 3,48 Raffinaderiomk. 8,76 8,76 8,76 8,76 Raffinaderimargin 4,04 4,04 4,04 4,04 Produktpremie 2,72 1,59-22,81 9,35 Total: 19,00 17,87-6,53 25,62 Transport tillæg for olieprodukter (DKK09/GJ) Benzin Diesel Fyringsolie Gasolie an værk Gasolie an kraftværk Fuelolie an kraftværk Transport tillæg 14,6 13,4 4,5 2,9 2,0 2,0 3,6 Avancer 13,6 6,8 11,0 11,3 0,0 0,0 0,0 Total: 28,2 20,2 15,5 14,2 2,0 2,0 3,6 JP1 I det følgende afsnit gives en kondenseret beskrivelse af den metode, der er benyttet til beregning af de ovenstående pristillæg, som her også defineres. Herefter gennemgås de fundamentale betragtninger, væsentlige observationer omkring data og de udførte beregninger mere detaljeret. Til 14 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

15 sidst præsenteres effekten af disse valg på olieproduktpriserne an forbrugssted. 3.1 Metode for kvantificering af pristillæg Metoden har som udgangspunkt bestået i at udlede sammenhængen imellem internationale oliepriser og prisen på danske olieprodukter an forbrugssted med udgangspunkt i historiske observationer i hver ende af forsyningskæden. En omfattende gennemgang af tilgængeligt datamateriale har delvist muliggjort dette. Der er anvendt prisstatistik fra: Energi- og olieforums hjemmeside (www.eof.dk). Energiregnskabet fra Danmarks Statistik med den omsatte værdi og energimængde opdelt på erhverv. Dansk Fjernvarmes brændselsprisstatistik er anvendt for fyringsgasolie. Der er siden 2004 ingen prisobservationer på fuelolie, da dette generelt ikke anvendes på decentrale værker. Råolien Prisrelationerne på samtlige olieprodukter tager udgangspunkt i IEA s råoliepris fra Energy Taxes and Prices. Den historiske danske råoliepris an raffinaderi beregnes ud fra Energiregnskabet, og prisforskellen herimellem holdes konstant fremadrettet. Raffinaderileddet Raffinaderiomkostninger og -marginer defineres ud fra det historiske danske raffinaderisplit ud fra Energiregnskabet og prisforskellen imellem råolieprisen og de raffinerede olieprodukter. Opsplitningen i omkostninger og margin etableres ved en sammenligning med europæiske raffinaderimarginer fra BP. Raffinaderileddet justeres fremadrettet med: 1. Fremskrevet indvirkning af råolieprisen på raffinaderiomkostninger. 2. Effekten af CO 2 -kvoteprisen på de europæiske raffinaderier. Produktpræmien fastsættes som et fast bidrag ud fra forskellen imellem den individuelt beregnede produktpris ab raffinaderi og råolieprisen an raffinaderi plus raffinaderiomkostninger samt raffinaderimargin. Produktprisen ab raffinaderi defineres som: Produktprisen ab raffinaderi = råolieprisen an raffinaderi + raffinaderiomkostningerne + raffinaderimargin + produktpræmie 15 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

16 Grundet varierende kvalitet af data i Energiregnskabet anvendes den resulterende ab raffinaderipris for dieselolie desuden som grundpris for gasolie og fyringsolie. Forsyning af transportbrændstof Forbrugerprisen (uden afgifter) for motorbenzin og autodiesel findes ud fra Energiregnskabet. Differencen imellem disse priser og de tilsvarende priser ab raffinaderi udgør det samlede transporttillæg. Ud af dette kvantificeres: 1. Håndteringsomkostninger ved terminal og depot er priskorrigeret ud fra COWIs 2003 rapport og justeret for brændværdien. 2. Omkostninger til distribution estimeres ved gennemgang af årsregnskab fra Skanol A/S. 3. Omkostninger til drift af tankstationer kvantificeres ud fra Danmarks Statistiks regnskabsstatistik for tankstationer. 4. Residualleddet anvendes som udtryk for avancer. Fyringsolie an forbruger På grund af usikkerhed vedr. datakvalitet, er transportleddet samlet set kvantificeret ud fra dieselprisen an forbruger og den historiske difference imellem dieselpriser og fyringsoliepriser i Energi- og olieforums statistisk. 1. Håndteringsomkostninger ved terminal og depot er priskorrigeret ud fra COWIs 2003 rapport og justeret for brændværdien. 2. Distributionsomkostningen vurderes at være det dobbelte af distributionsomkostningen per liter transportbrændstof. 3. Residualleddet anvendes som udtryk for avancer. Gasolie til fjernvarmeværker For disse produkter anvendes Dansk Fjernvarmes brændselsprisstatisk som udgangspunkt for den historiske basispris ved forbrugsstedet. Denne pris renses for afgifter. Differencen imellem denne og gasolie/dieselprisen ab raffinaderi udgør det samlede transporttillæg. 1. Håndteringsomkostninger ved terminal og depot er priskorrigeret ud fra COWIs 2003 rapport og justeret for brændværdien. 2. Distributionsomkostningen vurderes at være ækvivalent med distributionsomkostningen per liter transportbrændstof til en tankstation. 3. Residualleddet anvendes som udtryk for avancer. 16 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

17 DKK09/GJ Olieprodukter til centrale værker Gasolie og fuelolie antages indskibet til centrale værker. Med udgangspunkt i COWIs 2003 studie opdateres forudsætninger om prisen på fragt og håndteringsomkostninger. Der påregnes ikke yderligere avancer. Jet fuel (JP1) til lufthavnen Her tages der også udgangspunkt i COWIs 2003 studie, som priskorrigeres og korrigeres bedst muligt for at afspejle forbrugsstigning. Desuden tillægges en fragtrate til indskibning til prøvestenen. 3.2 Råolieprisen i Danmark an raffinaderi Råolieprisen fra World Energy Outlook, som olieproduktprisfremskrivningen skal kobles op på, har det niveau, som i IEA s Energy Prices and Taxes angives historisk med beskrivelsen average cost of total crude imports for området IEA Total. Hermed forstås, at der er tale om et vægtet gennemsnit af råolieimporten i IEA s medlemslande. I det følgende sammenlignes den historiske prisserie med en dansk pris på råolie an raffinaderi. Denne fremkommer ved division af omkostningerne ved råolieindkøb i erhvervet Mineralolieindustri m.v. med råolie forbruget i GJ. Disse tal udtrækkes fra Danmarks Statistiks Energiregnskab. Råoliepris og pris an rafinaderi samt difference derimellem Råolie - IEA DK - IEA Pris an rafinaderi Figur 6: Råolieprisen for IEA Total og råolieprisen an raffinaderi i Danmark. Ifølge denne statistisk har den danske råoliepris historisk ligget lidt over IEA s. I perioden efter årtusindskiftet er differencen blevet større. I perioden har den gennemsnitlige difference været 2,79 DKK09/GJ, mens den i perioden i gennemsnit lå på 3,48 DKK09/GJ. 17 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

18 Figur 7:Historisk forbrug og produktion af råolie samt fremtidigt forventet forløb (Kilde: Energistyrelsen, 2010). Olieproduktion i Nordsøen, herunder den danske del, er aftagende, og det kan forventes, at råolieprisen leveret til danske raffinaderier vil være svagt stigende relativt til IEA s gennemsnitspriser. Dette vil følge af reduceret udskibning af dansk råolie og gennemsnitligt længere fragt på indskibet råolie. Stigningsniveauet kan dog ikke underbygges kvantitativt, men må forventes at være beskedent. Det anbefales at fastholde en difference baseret på gennemsnit over perioden på 3,48 DKK09/GJ. 3.3 Raffinaderileddet Metodisk er der valgt at opdele prisforskellen imellem råolieprisen an raffinaderi og produktpriserne ab raffinaderi i tre led, som i det følgende betegnes: 1. Raffinaderiomkostning dvs. alle variable omkostninger og fast energiomkostning i raffinaderiet. 2. Raffinaderimargin differencen imellem salgsværdien af de raffinerede olieprodukter, fratrukket råolieprisen og raffinaderiomkostningen. 3. Produktpræmien differencen imellem ab raffinaderiprisen på det individuelle olieprodukt og den gennemsnitlige produktblanding. 18 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

19 DKK09/GJ Raffinaderileddet for de forskellige produkter er fremkommet med udgangspunkt i omkostninger til råolie i basispriser opgjort ved raffinaderiet på den ene side og basispriserne for det resulterende produktsplit på den anden side. På nedenstående figur er vist den historiske udvikling i det samlede raffinaderiled for forskellige produkter, som er beregnet på baggrund af Energiregnskabet. 160 Olieproduktpriser Dieselolie Fuelolie Fyringsgasolie JP1 LPG Motorbenzin_bly Motorbenzin_blyfri Råolie Figur 8: Årsmiddelprisen på råolie an raffinaderi og basispriser på olieprodukter ab raffinaderi/terminal (egne beregninger, Energiregnskabet). Raffinaderimarginer internationalt BP offentliggør regionale raffinaderimarginer i deres Statistical Review of World Energy. Disse opgørelser sker i USD/tønde råolie. I nedenstående er BP s tal for raffinaderimarginer omregnet til faste DKK09/GJ for forskellige regioner. 19 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

20 DKK09/GJ BP - Raffinaderimarginer USWC USGC USMW Med S'pore NWE Figur 9: Figuren viser, at der er vidt forskellige niveauer af raffinaderimarginer i de forskellige regioner. (BP) USWC = US West Coast, USGC = US Gulf Coast, USMW = US Mid West, NWE = North West Europe, Med = Mediterranean, S pore = Singapore. NOTE: In each case, they are based on a single crude oil appropriate for that region and have optimized product yields based on a generic refinery configuration (cracking, hydrocracking or coking), again appropriate for that region. The margins are on a semi-variable basis, i.e. the margin after all variable costs and fixed energy costs. - BP Den lineære tendenslinje er indtegnet på basis af udviklingen i raffinaderimarginerne i Nordvesteuropa over perioden. Den giver en indikation om, at der ikke er belæg for at argumentere for en stigende eller faldende tendens i niveauet over perioden på 19 år i faste priser. Dermed indikeres også et forventeligt niveau for raffinaderimarginerne på omkring 4 DKK/GJ råolie. Det svingende niveau i raffinaderimarginer kan i høj grad forklares af skiftende niveauer af kapacitetsudnyttelse i det globale raffinaderimarked. 20 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

21 USD/tønde tønder per dag Udnyttelsesgrad 35,000 30,000 25,000 20,000 15,000 10,000 5,000 0 Kapacitetsudnyttelse 85% 80% 75% 70% 65% Raffinaderi input Ubrugt kapacitet Udnyttelsesgrad Figur 10: Kapacitetsudnyttelsen af Europas raffinaderikapacitet (BP + egne beregninger). [Europe and Eurasia] Raffinaderiudnyttelsen har korrelation med især stigende efterspørgsel efter olieprodukter. Når produktefterspørgsel stiger, lægger dette et pres på (giver et incitament til) raffinaderierne til at øge produktionen Relation imellem raffinaderimarginer og udnyttelsesgraden y = x R² = % 72% 74% 76% 78% 80% 82% 84% Udnyttelsesgrad af Europæiske raffinaderier Figur 11: Relation imellem europæiske raffinaderimarginer og udnyttelsesgraden af europæiske raffinaderier (BP + egne beregninger). [Europe and Eurasia] Der er en tydelig og intuitiv sammenhæng imellem historiske raffinaderimarginer og udnyttelsesgraden af raffinaderikapaciteten. Figur 11 viser denne tendens på europæisk plan, men olieprodukter ligesom råolie i høj grad handles globalt. 21 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

22 Figur 12: Europæisk handelsbalance med benzin og diesel (Kilde: Wood Mackenzie, 2010 gengivet fra Europias årsstatistik 2009). Omfanget af den kobling, der eksisterer imellem produktmarkederne, kan afledes af figuren. Europas relativt høje forbrug af diesel i forhold til benzin giver en situation, hvor der netto importeres diesel, mens der netto eksporteres benzin. Danske raffinaderimarginer I følgende illustreres mere detaljeret opbygningen af de danske raffinaderimarginer. Formlen for beregning af raffinaderimarginerne er: Raffinaderimargin = Σ P i * A i - P råolie Hvor, P i er produktprisen ab raffinaderi for produkt i, og A i er den energimæssige andel af raffinaderi-outputtet af produkt i. Fordelingen af outputtet fra danske raffinaderier er vist på nedenstående figur. 22 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

23 % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Motorbenzin_blyfri Motorbenzin_bly LPG JP1 Fyringsgasolie Fuelolie Dieselolie Figur 13: Raffinaderisplit på danske raffinaderier. Halvfabrikater, raffinaderigas og LVN er ikke medtaget, men antages primært at blive anvendt i raffinaderiprocessen. I 2009 var raffinaderisplittet således: Figur 14 Raffinaderisplit Produkt Produktsplit Dieselolie 25% Fuelolie 18% Fyringsgasolie 20% JP1 6% LPG 2% Motorbenzin_blyfri 29% I nedenstående er illustreret de rå raffinaderimarginer på danske raffinaderier ud fra ovenstående fordeling af produkter. I disse tal er der modsat BP s tal ikke fratrukket øvrige variable omkostninger eller fast energiforbrug (processtab mv.). Det er valgt at betragte samme periode ( ) som for BP s tal. 23 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

24 Reffinaderimargin DKK09/GJ Reffinaderimargin DKK09/GJ 25 Raffinaderimargin Raffinaderimargin Lineær (Raffinaderimargin) Figur 15: Beregnede raffinaderimarginer, hvor kun råolieprisen er fratrukket de vægtede produktpriser og uden beregning af tab. Modsat BP s tal er her en lille stigning i tendensen for marginernes udvikling. Denne er dog ikke signifikant og kan alene forklares ved, at de danske basispriser for olieprodukter ikke er faldet ligeså meget som de gennemsnitlige nordvesteuropæiske. Den gennemsnitlige raffinaderimargin over perioden er beregnet til 8,4 DKK09/GJ råolie forstået som værditilvæksten i på energien i form af produkter ab raffinaderi over råolie an raffinaderi. Hertil bør lægges den betragtning, at en del af raffinaderiomkostningen er energiforbrug i raffineringsprocessen. Ved lineær regression af den årlige gennemsnitlige raffinaderimargin, som beregnet her, fås nedenstående figur. 25 Raffinaderimargin y = x R² = Oliepris DKK09/GJ Figur 16: Relationen imellem den årsaktuelle oliepris og raffinaderimarginen ( ). 24 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

25 Skønt den forventede relation imellem oliepriserne og raffinaderimarginen kan identificeres på figuren, står det også klart, at denne ikke alene kan forklare bevægelserne i raffinaderimarginer. Det ser ud til, at raffinaderimarginen har en lineær kobling til olieprisen, som dog kun forklare en lille del af marginens historiske bevægelse. Det er derfor et valg, om denne relation skal inddrages eller ej. I en fremadrettet anvendelse af disse tal må det forventes, at den gennemsnitlige margin for raffinering holdes konstant i faste termer, med mindre der er argumenter for, at specifikke omkostningselementer vil være stigende i fremtiden. Af mulige årsager nævnes øget behov for arbejdskapital som følge af stigende oliepriser, øgede krav til afsvovling af fuelolie, skift i efterspurt produktmix som forårsager behov for investeringer og CO2-kvoter. Sidstnævnte behandles senere i denne rapport. Skønt Figur 9 og Figur 10 tydeligt viser, at den globale udnyttelse af raffinaderikapaciteten har stor indflydelse på raffinaderimarginer, kan denne sammenhæng ikke med rimelighed indgå i den fremadrettede model med et jævnt udviklingsforløb i oliepriser. Omkostninger ved raffinaderi Olieprodukter forbrugt i Danmark er ikke nødvendigvis produceret i Danmark, ligesom deres prisdannelse afhænger af en international prissætning (typisk noteret af Platts). På nedenstående figur ses balancen imellem produktion og import/eksport på olieprodukter i Produktbalance 2009 Benzin Diesel Gasolie Fuelolie JP PJ Eksport Produktion Import Figur 17: Produktion, import og eksport af olieprodukter i 2009.(DS: Energiregnskabet) Figuren er indikativ for en omfattende handel med olieprodukterne, hvor de samme produkttyper både importeres og eksporteres. Det danske 25 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

26 raffinaderiled må derfor forventes at være i ligevægt med øvrige nordvesteuropæiske raffinaderier. Raffinaderiomkostningerne vurderes historisk at have ligget på forskellen imellem den gennemsnitlige prisforskel imellem råolie-inputprisen og prisen på produktblandingen, fratrukket den gennemsnitlige nordvesteuropæiske raffinaderimargin, som illustreret på Figur Raffinaderiomkostningen historisk: 4,43 DKK09/GJ. 2. Raffinaderimarginen historisk: 3,98 DKK09/GJ. CO 2 -prisens indvirkning på raffinaderimarginer Raffinaderier er underlagt EU s kvotehandelssystem ETS. Raffinaderierne modtager gratiskvoter, men ligesom i elsektoren har dette ingen betydning for driftsincitamenterne. CO 2 -kvoterne vil i fremtiden påvirke europæiske raffinaderiers raffinaderimargin. Der vil formentligt hovedsageligt ske en direkte ændring i de variable raffinaderiomkostninger til køb af kvoter/opportunity value af kvoterne. En mindre effekt vil desuden være en stigning af produktpriserne i EU. Denne må dog forventes at være mindre end stigningen i variable omkostninger på de europæiske raffinaderier pga. CO 2 - lækage. På kort sigt betyder dette, at det bliver mindre rentabelt at anvende de europæiske raffinaderier i forhold til at bruge raffinaderikapacitet i fx USA, Mellemøsten eller Nordafrika. Under forudsætning af konkurrence vil et eksisterende raffinaderi blot reducere sin driftsavance (som kompenseres af gratiskvoterne), da store dele af raffinaderiomkostningerne er faste. På længere sig vil det i teorien være mere attraktivt at investere i ny raffinaderikapacitet uden for Europa. I figuren nedenfor er foretaget en sammenligning CO 2 -omkostningerne med øgede transportomkostninger for at vurdere, hvor meget CO 2 -prisen kan slå igennem på det europæiske split imellem råolie og produkter. 26 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

27 Figur 18: NERA Economic Consulting har beregnet den ekstra raffinaderiomkostning ved forskellige CO 2 -priser og sammenlignet disse med gængse transportomkostninger. NERA angiver, at de europæiske raffinaderiers CO 2 -emissioner i gennemsnit ligger på ca. 0,21-0,24 tco 2 /ton raffineret produkt. Med ca. 42 GJ/ton giver det 5,3 kgco 2 /GJ produkt. Med udgangspunkt i ovenstående kan der beregnes en fremtidig ekstra omkostning til CO 2 per raffineret produkt, som er illustreret herunder, med brug af CO 2 -priser leveret af Energistyrelsen. 27 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999 Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger Juni 1999 Indholdsoversigt 1. Indledning 3 2. Generelle forudsætninger 3 3. Transporttillæg 3 4. Samfundsøkonomisk kalkulationsrente 4 5.

Læs mere

Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk. Har olieindustrien en fremtid?

Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk. Har olieindustrien en fremtid? Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk Har olieindustrien en fremtid? _ JA! Den sidste olie bliver ikke brugt Gassen går ikke af ballonen Det er ikke vores skyld hvis det går galt Alting

Læs mere

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Disposition Flytrafikken Skibstransporten Vejtransporten opsummering

Læs mere

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet?

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Vindenergi Danmarks 10 års jubilæum Horsens den 11. november 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk Elforbrug i Danmark ca. 35 TWh Elsystemet i Danmark Et internationalt

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

November 2012. 1. Baggrund Frem og tilbage er lige langt, men kan gøre en forskel

November 2012. 1. Baggrund Frem og tilbage er lige langt, men kan gøre en forskel November 2012 1. Baggrund Frem og tilbage er lige langt, men kan gøre en forskel Vi starter med lidt opfølgning fra sidste måneds skriv om oliemarkedet, hvor fokus var lidt på Canada. Det Canadiske oliesand

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Internationale prissammenligninger

Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i "Purchasing power parities and related economic

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Aage Johnsen Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Aage Johnsen Nielsen Olieforbrug på Samsø

Aage Johnsen Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Aage Johnsen Nielsen Olieforbrug på Samsø Aage Johnsen Fra: Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Til: Aage Johnsen Nielsen Emne: Olieforbrug på Samsø olie på Samsø.doc Hej Åge og Lasse Hermed vedhæftet opgørelserne

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Energitilsynets Fjernvarmestatistik

Energitilsynets Fjernvarmestatistik Energitilsynet Energitilsynets Fjernvarmestatistik Udarbejdet af Sekretariatet for Energitilsynets Center for Varme 2014 Indhold Introduktion til Energitilsynets fjernvarmestatistik... 3 Fjernvarmesektoren

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

December 2014 FORUDSÆTNINGER FOR SAM- FUNDSØKONOMISKE ANALYSER PÅ ENERGIOMRÅDET

December 2014 FORUDSÆTNINGER FOR SAM- FUNDSØKONOMISKE ANALYSER PÅ ENERGIOMRÅDET December 2014 FORUDSÆTNINGER FOR SAM- FUNDSØKONOMISKE ANALYSER PÅ ENERGIOMRÅDET Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, december 2014 Udgivet i december 2014 af Energistyrelsen,

Læs mere

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport 15-11-2014 2 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport, - 15-11-2014 Udarbejdet for Dansk Affaldsforening af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Firma Adresse Postnr. og By CVR-nr.: (i det følgende kaldet Gasforbrugeren)

Firma Adresse Postnr. og By CVR-nr.: (i det følgende kaldet Gasforbrugeren) Mellem Postnr. og By CVR-nr.: (i det følgende kaldet Gasforbrugeren) og Postnr. og By CVR-nr.: (i det følgende betegnet Gasleverandøren) er der dags dato indgået følgende KONTRAKT om levering af naturgas

Læs mere

Baggrundsnotat: Modelteknisk

Baggrundsnotat: Modelteknisk Sekretariatet for Energitilsynet Baggrundsnotat: Modelteknisk materiale Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Center for Varme Tekniske bilag I dette baggrundsnotat gennemgås de økonometriske forhold

Læs mere

Samtidigt var der tegn på, at høje danske benzinpriser kunne lede til en voksende grænsehandel ved den dansk-tyske grænse.

Samtidigt var der tegn på, at høje danske benzinpriser kunne lede til en voksende grænsehandel ved den dansk-tyske grænse. Kapitel 1. Resume 1.1. Baggrund 8. maj 2000 Sag / I begyndelsen af året steg priserne på benzin og fyringsgasolie relativt kraftigt. Generelt var det indtrykket, at de danske priser på olie var højere

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen er for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år steget gennemsnitligt med 2,1 %. Fjernvarmeprisen

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

Kul, olie, gas og CO2

Kul, olie, gas og CO2 Kul, olie, gas og CO2 Prisudvikling i lyset af den finansielle krise Henrik Gaarn Christensen Senior Portfolio Manager Energy Markets Dong Energy Brændslernes udvikling siden 27 5 1 15 2 25 jan-7 mar-7

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk Råvarepriserne er faldende Råvarepriserne er over de seneste måneder faldet. Faldet skyldes en kombination af faldende energipriser, udsigt til normal høst samt en stagnerende produktion i verdensøkonomien.

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Roadmap for anvendelse af gas i transportsektoren. Udarbejdet af Ea Energianalyse for HMN Naturgas. Version 2

Roadmap for anvendelse af gas i transportsektoren. Udarbejdet af Ea Energianalyse for HMN Naturgas. Version 2 Roadmap for anvendelse af gas i transportsektoren Udarbejdet af Ea Energianalyse for HMN Naturgas Version 2 22-12-2011 2 Roadmap for anvendelse af gas i transportsektoren - 22-12-2011 Sammenfatning Omtrent

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

N O T AT 26. februar 2015

N O T AT 26. februar 2015 N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 285 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0022 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne,

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med de nuværende renteforventninger har Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016?

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016? Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med Copenhagen Economics er af Tesla Motors blevet bedt om at robusthedstjekke regeringens provenuestimater ved at forlænge

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Energibeskatning i dansk og europæisk perspektiv

Energibeskatning i dansk og europæisk perspektiv Energibeskatning i dansk og europæisk perspektiv Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 12. november 2012 1 Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 Resumé: Papiret redegør for hvorledes pensionsformuen, ultimo

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

M A R K E D S I N D S I G T 1 1. AU G U S T 2 0 1 5

M A R K E D S I N D S I G T 1 1. AU G U S T 2 0 1 5 M A R K E D S I N D S I G T 1 1. AU G U S T 2 0 1 5 ELMARKEDET NYE BUNDREKORDER T IL NÆRM EST E KVART AL SKONT R AKT O G DE T O NÆRM EST E ÅRSKONT R AKT ER GASMARKEDET O LIEN KOM M ER NED UNDER 50 DOLLAR/T

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere