Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser KUL, OLIEPRODUKTER OG NATURGAS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser KUL, OLIEPRODUKTER OG NATURGAS"

Transkript

1 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser KUL, OLIEPRODUKTER OG NATURGAS Udarbejdet for Energistyrelsen af Ea Energianalyse og Wazee

2 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Wazee Frederiksholms Kanal 4, 3. th. Stormly København K 3500 Værløse T: T: Web: Web: 2 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

3 Indhold 1 Indledning Kul Olieprodukter Metode for kvantificering af pristillæg Råolieprisen i Danmark an raffinaderi Raffinaderileddet Transportleddet; transport, distribution, avancer mv Naturgas Prisdannelsen på engros markedet Diskussion af samfundsøkonomiske omkostninger Aktuelle tariffer og lageromkostninger Samfundsøkonomiske tillæg Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

4 1 Indledning Denne delrapport omhandler prissætningen af de fossile brændsler an forbrugssted. Fremskrivning af fossile priser tager udgangspunkt i statistik og fremskrivningerne fra IEA s World Energy Outlook Til fremskrivningen er der taget udgangspunkt i scenariet New Policies. Da fremskrivningen af de danske fossilpriser an forbrugssted skal kobles direkte til den internationale fremskrivning, er metoden bygget op, så der redegøres for historiske koblinger imellem danske og internationale priser på de rå brændsler samt olieprodukter. Ved gennemgang af denne statistik samt sammensætningen af specifikke omkostningselementer etableres en model for, hvorledes de danske priser an forbrugssted bygges op. Resultatet af arbejdet er sammenfattet i nedenstående tabel i form af de specifikke tillæg, der skal anvendes for fossile brændsler an forbrugssted. Tabel 1: Samlede tillæg til IEA priserne 2009-DKK/GJ An kraftværk An værk An forbruger Naturgas 3,06 15,27 23,44 Kul 0,18 Fuelolie* -3,6/-4,6 Gasolie* 15,7/19,8 28,0/32,1 29,3/33,4 Dieselolie* 34,0/38,1 Benzin* 43,1/47,2 JP1* 25,1/29,2 * Olieprodukterne er angivet relativt til IEA råolieprisen i 2010/ For olieprodukter er relationen imellem råolieprisen og produktprisen udbygget med en begrundet udvikling over tid, og dermed er der tale om tidsserier. For de øvrige angives et bidrag, der holdes konstant i faste 2009 priser. Til brug for projektet har Energistyrelsen leveret prisrelationen imellem IEA s brændselspriser fra World Energy Outlook og publikationen Energy Prices and Taxes. Det forstås, at World Energy Outlook 2010 s fremskrivninger af de tre fossile hovedbrændsler fortolkes som følgende: Råolieprisen er givet ved average cost of total crude imports for området IEA Total. 4 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

5 Kulprisen er givet ved steam coal import price for området OECD Total. Naturgasprisen beregnes som et vægtet gennemsnit mellem natural gas (pipeline) import price og liquified natural gas import price for området EU Member States. Som vægte anvendes de importerede mængder af henholdsvis pipeline imports og liquified natural gas imports for området IEA Europe. De fremskrevne internationale priser på både kul, olie og gas kan i lyset af ovenstående variere signifikant fra de priser, der ses af importerende/producerende aktører i Danmark. Første skridt i håndteringen af hvert brændsel er dermed at koble de internationale priser fra Energy Prices and Taxes/World Energy Outlook til historiske prisniveauer i Danmark. Herudfra opstilles der for hvert af de tre hovedbrændsler en fast prisrelation imellem World Energy Outlook 2010 fremskrivningen og de danske priser: An raffinaderi for råolie, an kraftværk for kul og an dansk transmissionsnet for naturgas. I de følgende sektioner gennemgås det identificerede datagrundlag, der er blevet anvendt, samt metoden for dets anvendelse. 5 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

6 2 Kul Al kul, der forbrændes i Danmark, importeres. Da europæisk kulproduktion igennem en årrække har været i tilbagegang, bliver det meste kul importeret fra Rusland, eller oversøisk fra fx Sydafrika og Colombia. Skibe på disse ruter er typisk af størrelsen Panamax (50-80,000 dwt 1 ) eller Capesize (> dwt, typisk ca dwt). Figur 1: Hovedvejene i den internationale handel med kul på verdensplan. (kilde: Verein der Kohlenimporteure e.v., Annual Report 2010). Kraftværkerne anvender såkaldt kraftværkskul eller dampkul (eng: Steam Coal), der er en undergruppe af Hard Coal (der også indeholder Coking Coal, der har en finere kvalitet, og som anvendes til fx stålproduktion). Kul anløb til danske kraftværker De danske kulkraftværker er generelt begunstiget med gode forhold for kulleverancer. Med gode havnedybder og indsejlingsmuligheder kan flere af havnene modtage større skibe 2. Kun de større kulhavne som Ensted Transit Havn kan modtage de største skibe, hvorfra kullet omlastes og prammes til nogle af kraftværkerne. Kulprisindeks Kulpriser rapporteres løbende ved de væsentligste internationale kulhandelspladser. Kul handlet ved ARA (Amsterdam-Rotterdam-Antwerp) 1 dwt = Deadweight tons 2 Se Bilag 2 om Havnedybder ved danske kraftværker i rapporten Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser Biomasse (Ea Energianalyse og Wazee, 2011). 6 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

7 giver den tætteste kulprisreference til danske forhold. Til forsyning af danske kraftværker kan kullet købes her, blive omlastet til pramme og fragtet til Danmark. Alternativt købes kul ved en udskibningshavn, eksempelvis Richard s Bay i Sydafrika. Der findes en række såkaldte kul-indeks på relevante handelspladser. Alle de handelspladser, der refereres til i nedenstående (med undtagelse af API6 og Newcastle FOB, se herunder), er prisreferencen koblet til en standard kulkvalitet, der defineres med en brændværdi på kcal/kg ca. 25 GJ/ton. Ved køb af kul med en anden brændværdi, der dog ligger inden for fastsatte specifikationer, korrigeres den endelige købspris i forhold til det faktiske energiindhold. Argus /McCloskey s Coal Price Index tjeneste er en af de mest citerede i kommunikation og statistik om kulpriser og anvendes i høj grad som prisreference i indkøbsaftaler 3. API 2 er et gennemsnit af Argus prisen CIF 4 Rotterdam og McCloskey s Nordvesteuropæiske prisindeks for kraftværkskul. API 4 er et gennemsnit af Argus prisen FOB 5 ved Richard s Bay og McCloskey s Richard s Bay prisindeks. API 6 er ligeledes et gennemsnit af Argus og McCloskey s FOB-priser ved udskibning fra Newcastle i Australien. 3 API er en forkortelse for All Publications Index. 4 CIF er en incoterm (International Commercial terms) der betegner standardiserede betingelser for handlen. CIF står for Cost, Insurance and Freight tre elementer der alle betales af sælgeren og derfor er inkluderet i prisen. 5 FOB er en incoterm der står for Free on board hvor omkostninger og risiko splittes når varen passerer rælingen på skibet i udskibningshavnen. 7 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

8 Figur 2: Historisk bevægelse af API2 ved Holland (øverst) og API4 (nederst) ved Richard s Bay (USD/ton). Den historiske rutsjetur for energi (herunder kulpriserne) er velkendt, men her er det også relevant at bemærke de regionale kulprisers afhængighed af fragtraterne, der implicit er givet ved differencen imellem de to kurver. Skønt Argus/McCloskey indekset anses for at være de væsentligste papirindeks for kul, er GlobalCoal s prisindeks det mest transparente indeks for fysisk kulhandel. Indeksene DES 6 ARA (delivery ex ship), Richard s Bay FOB og Newcastle FOB er direkte pendanter til henholdsvis API 2, API 4 og API 6. GlobalCoal er en online handelsplads for fysiske kulleverancer, hvor købere og sælgere indlægger købs- og salgsbud med forskellige leverancebetingelser. Prisen dannes igennem en transparent vægtning af de udførte transaktioner og åbne positioner for køb og salg. Referencen til åbne bud er nødvendig for at sikre, at en indekspris er kontinuerligt tilgængelig. Fremskrivning af det danske kulprisniveau I beregningen af relationen imellem World Energy Outlook s kulprisfremskrivning og en fremskrivning af danske kulpriser an kraftværk tages der udgangspunkt i det historiske prisforhold i tallene fra IEA s Energy Prices and Taxes sammenholdt med kulimport-statistikken fra Danmarks Statistiks Energiregnskab. 6 DES er en incoterm der står for Delivery Ex Ship. Ligesom CIF betales fragtomkostningerne af sælger, men ved DES beholder sælger fortsat risiko og ejerskab (title) på varen frem til aflastning. 8 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

9 Kilden til Energiregnskabet er (jf. korrespondance med Danmarks Statistik) Udenrigshandelsstatistikken, hvortil virksomhederne indberetter både mængder og værdier, samt tal fra Energistyrelsens Energistatistik. Energiregnskabet er opdelt på 130 erhverv heriblandt selvstændig elforsyning og varmeforsyning. Her er kvantificeret både basispriser, afgifter og i visse tilfælde avancer samt køberpriser inkl. afgifter mv. De historiske kulpriser an kraftværk beregnes på baggrund af Danmarks Statistiks dataserier for kulindkøb og kulforbrug ved danske kraftværker, hvorved kulindkøbet divideres med de fysiske mængder på årsniveau. Disse sammenholdes med de historiske data fra IEA Energy Prices and Taxes, som er kilden til de historiske tal for World Energy Outlook s publikationer, og derfor vurderes de historiske tal at være kongruente med fremskrivningen. De historiske priser er omregnet til faste 2009-priser ved anvendelse af BVTdeflatoren (pyf leveret af Energistyrelsen). Basispriserne til elforsyningen vurderes at være det mest retvisende mål for den historiske danske kulimportpris an kraftværk. På nedenstående figur redegøres for relationen imellem historiske kulpriser beregnet på baggrund af Energiregnskabet, IEA s Energy Taxes and Prices og McCloskey s kulindeks for NW Europe, som gengivet i BP s Statistical Review Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

10 DKK09/GJ Historiske kulpriser fra McCloskey, Energiregnskabet og IEA BP/McCloskey Energiregnskab IEA Figur 3: Historiske kulpriser fra McCloskey (NW Europe), Energiregnskabet og IEA s Energy Taxes and Prices. Figuren indikerer, at selvom der (som forventet) er forskel på de tre sæt kulpriser, er der ikke store systematiske forskelle. IEA s gennemsnitspriser er højere i starten firserne og halvfemserne, men de konvergerer mod Energiregnskabets og McCloskey s omkring årtusindskiftet. Herefter følges IEA s og Energiregnskabets priser ad inden for 2 DKK/GJ i 00 erne. Der ses en kende større volatilitet i McCloskey s priser især i 00 erne og i årene omkring peak et på energipriserne (kul og olie) i Denne tendens kan til dels forklares ved, at ikke al kul sælges og afregnes til spotpriser. Desuden forekommer der ofte regnskabsmæssige opgørelser efter first-in-first-out princippet (til forskel for mark-to-market, dvs. ved markedsprisen ved forbrugstidspunktet), og disse tal må forventes at danne grundlag for opgørelsen over kulpriser ved forbrugt kul. FIFO opgørelsesmetoden vil forsinke gennemslaget af en markedsprisstigning med lagerstørrelsen / forbrugsraten. I årsstatistikker vurderes dette ikke at give en påvirkning over mere end -/+1 år. Hovedformålet her ikke er at afkode de kortsigtede bevægelser, men snarere at identificere prisrelationer i et længere perspektiv. På denne baggrund vurderes det, at disse forskelle i fluktuationer har ringe betydning for fremskrivningen. Det vurderes dog også, at der er et mere grundlæggende 10 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

11 DKK09/GJ skift i data omkring årtusindskiftet, når Energiregnskabets tal sammenholdes med IEA s historiske forløb. Årsagen hertil kan ikke umiddelbart identificeres, men mulige forklaringer er forskellig anvendelse af valutakurser, inflation eller forskelle i kulkvalitet. Alternativt er det muligt, at øget globalisering og markedsliberalisering har ført til en konvergens af europæiske kulindkøbsomkostninger. Det vurderes at være mest stabilt at vurdere relationen imellem IEA s og Energiregnskabets kulpriser på grundlag af priserne for årene Under hensyntagen til ovenstående er der opstillet to metoder til korrektion af de omregnede IEA kulpriser an dansk kraftværk Mulige relationer imellem IEA og Energiregnskabets kulpriser Lineær regression Konstant difference Energiregnskabet IEA Figur 4: Kulpriser fra fra Energiregnskabet og IEA, samt to mulige relationer imellem disse. På Figur 4 vises de to sæt kulpriser og to simple funktionelle sammenhænge til beskrivelse af den danske pris som funktion af IEA-prisen. Tabel 2:To mulige prisrelationen imellem IEA og Danske priser beregnet over perioden Metode (DK=a*IEA+b) a b Lineær regression 1,050-0,63 Konstant difference 1 0,18 Det vurderes, at begge metoder fint kan anvendes. Den maksimale absolutte afvigelse imellem de funktionelt bestemte værdier for den danske kulpris og prisen beregnet på grundlag af Energiregnskabet er 2,05 DKK09/GJ ved lineær regression og 1,83 DKK09/GJ ved tillæg af konstantleddet. Da der ikke 11 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

12 fremstår nogen klare logiske årsagssammenhænge imellem en stigende gennemsnitlig kulpris i Europa og det samme kul leveret til Danmark, og idet tallet i sidste ende ikke er større end som så, anbefales det at anvende den konstante metode, altså et tillæg an kraftværk på 0,18 DKK09/GJ fremadrettet i forhold til IEA-pris. Hermed er der tale om mere end en halvering af det hidtil anvendte tillæg. Det bemærkes at der i tidligere data har været medtaget interne håndteringsomkostninger så som svind, overdækning af kullager, mv. Disse omkostninger er ikke medtaget i denne version, da der er anlagt det perspektiv at dette er en del af kraftværkets almindelige drift og vedligeholdelsesomkostninger. Der kan desuden forekomme yderligere transportomkostninger der ikke er medregnet såfremt det modtagende kul skal prammes videre fra en modtagelseshavn til kraftværket, hvilket især er relevant for oversøisk kul (store skibe) og for kraftværker med mindre havn/indsejling. Det vurderes, at det for kul ikke er relevant at lave fradrag i dette tillæg for sunk costs og at der ikke er tale om overnormale avancer. Fremskrivning af prisen på kul Hermed kan relationerne imellem IEA s kulpris og den danske pris an kraftværk opsummeres. Transporttillægget holdes i fremskrivningen konstant i faste 2009-priser. 12 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

13 Figur 5 Fremskrivning af prisen på kul fra IEA s World Energy Outlook og prisen på kul an kraftværk IEA kulpris [DKK09/GJ] Transporttillæg [DKK09/GJ] Pris an kraftværk [DKK09/GJ] ,42 0,18 20, ,91 0,18 20, ,18 0,18 20, ,46 0,18 20, ,17 0,18 21, ,88 0,18 22, ,06 0,18 22, ,24 0,18 22, ,42 0,18 22, ,60 0,18 22, ,78 0,18 22, ,89 0,18 23, ,00 0,18 23, ,10 0,18 23, ,21 0,18 23, ,32 0,18 23, ,39 0,18 23, ,45 0,18 23, ,52 0,18 23, ,59 0,18 23, ,65 0,18 23,84 13 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

14 3 Olieprodukter Dette afsnit omhandler kvantificering af tillæg for olieprodukter i tre led: 1. Relationen imellem IEA s OECD import råoliepris og den danske råoliepris an raffinaderi. 2. Det fremadrettede niveau for raffinaderiomkostninger og avancer per raffineret produkt, herunder en produktpræmie til differentiering af prisen på individuelle olieprodukter ab raffinaderi. 3. Omkostninger til transport, distribution, avancer mv., idet olieprodukterne bringes frem til forbrugsstedet. Denne tilgang fremsættes som alternativ til de faste procentuelle relationer imellem råolieprisen og olieproduktpriser, der er anvendt i de tidligere publicerede brændselsprisforudsætninger. Til forskel for tidligere publicerede priser er en større andel af pristillæggene faste frem for varierende proportionalt med råoliepriserne. De resulterende tillæg er sammenfattet i nedenstående tabeller. Raffinaderi tillæg for olieprodukter (DKK09/GJ) Benzin Gas-/dieselolie Fuelolie JP Difference til IEA 3,48 3,48 3,48 3,48 Raffinaderiomk. 4,99 4,99 4,99 4,99 Raffinaderimargin 3,71 3,71 3,71 3,71 Produktpremie 2,72 1,59-17,75 9,35 Total: 14,89 13,77-5,58 21, Difference til IEA 3,48 3,48 3,48 3,48 Raffinaderiomk. 8,76 8,76 8,76 8,76 Raffinaderimargin 4,04 4,04 4,04 4,04 Produktpremie 2,72 1,59-22,81 9,35 Total: 19,00 17,87-6,53 25,62 Transport tillæg for olieprodukter (DKK09/GJ) Benzin Diesel Fyringsolie Gasolie an værk Gasolie an kraftværk Fuelolie an kraftværk Transport tillæg 14,6 13,4 4,5 2,9 2,0 2,0 3,6 Avancer 13,6 6,8 11,0 11,3 0,0 0,0 0,0 Total: 28,2 20,2 15,5 14,2 2,0 2,0 3,6 JP1 I det følgende afsnit gives en kondenseret beskrivelse af den metode, der er benyttet til beregning af de ovenstående pristillæg, som her også defineres. Herefter gennemgås de fundamentale betragtninger, væsentlige observationer omkring data og de udførte beregninger mere detaljeret. Til 14 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

15 sidst præsenteres effekten af disse valg på olieproduktpriserne an forbrugssted. 3.1 Metode for kvantificering af pristillæg Metoden har som udgangspunkt bestået i at udlede sammenhængen imellem internationale oliepriser og prisen på danske olieprodukter an forbrugssted med udgangspunkt i historiske observationer i hver ende af forsyningskæden. En omfattende gennemgang af tilgængeligt datamateriale har delvist muliggjort dette. Der er anvendt prisstatistik fra: Energi- og olieforums hjemmeside (www.eof.dk). Energiregnskabet fra Danmarks Statistik med den omsatte værdi og energimængde opdelt på erhverv. Dansk Fjernvarmes brændselsprisstatistik er anvendt for fyringsgasolie. Der er siden 2004 ingen prisobservationer på fuelolie, da dette generelt ikke anvendes på decentrale værker. Råolien Prisrelationerne på samtlige olieprodukter tager udgangspunkt i IEA s råoliepris fra Energy Taxes and Prices. Den historiske danske råoliepris an raffinaderi beregnes ud fra Energiregnskabet, og prisforskellen herimellem holdes konstant fremadrettet. Raffinaderileddet Raffinaderiomkostninger og -marginer defineres ud fra det historiske danske raffinaderisplit ud fra Energiregnskabet og prisforskellen imellem råolieprisen og de raffinerede olieprodukter. Opsplitningen i omkostninger og margin etableres ved en sammenligning med europæiske raffinaderimarginer fra BP. Raffinaderileddet justeres fremadrettet med: 1. Fremskrevet indvirkning af råolieprisen på raffinaderiomkostninger. 2. Effekten af CO 2 -kvoteprisen på de europæiske raffinaderier. Produktpræmien fastsættes som et fast bidrag ud fra forskellen imellem den individuelt beregnede produktpris ab raffinaderi og råolieprisen an raffinaderi plus raffinaderiomkostninger samt raffinaderimargin. Produktprisen ab raffinaderi defineres som: Produktprisen ab raffinaderi = råolieprisen an raffinaderi + raffinaderiomkostningerne + raffinaderimargin + produktpræmie 15 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

16 Grundet varierende kvalitet af data i Energiregnskabet anvendes den resulterende ab raffinaderipris for dieselolie desuden som grundpris for gasolie og fyringsolie. Forsyning af transportbrændstof Forbrugerprisen (uden afgifter) for motorbenzin og autodiesel findes ud fra Energiregnskabet. Differencen imellem disse priser og de tilsvarende priser ab raffinaderi udgør det samlede transporttillæg. Ud af dette kvantificeres: 1. Håndteringsomkostninger ved terminal og depot er priskorrigeret ud fra COWIs 2003 rapport og justeret for brændværdien. 2. Omkostninger til distribution estimeres ved gennemgang af årsregnskab fra Skanol A/S. 3. Omkostninger til drift af tankstationer kvantificeres ud fra Danmarks Statistiks regnskabsstatistik for tankstationer. 4. Residualleddet anvendes som udtryk for avancer. Fyringsolie an forbruger På grund af usikkerhed vedr. datakvalitet, er transportleddet samlet set kvantificeret ud fra dieselprisen an forbruger og den historiske difference imellem dieselpriser og fyringsoliepriser i Energi- og olieforums statistisk. 1. Håndteringsomkostninger ved terminal og depot er priskorrigeret ud fra COWIs 2003 rapport og justeret for brændværdien. 2. Distributionsomkostningen vurderes at være det dobbelte af distributionsomkostningen per liter transportbrændstof. 3. Residualleddet anvendes som udtryk for avancer. Gasolie til fjernvarmeværker For disse produkter anvendes Dansk Fjernvarmes brændselsprisstatisk som udgangspunkt for den historiske basispris ved forbrugsstedet. Denne pris renses for afgifter. Differencen imellem denne og gasolie/dieselprisen ab raffinaderi udgør det samlede transporttillæg. 1. Håndteringsomkostninger ved terminal og depot er priskorrigeret ud fra COWIs 2003 rapport og justeret for brændværdien. 2. Distributionsomkostningen vurderes at være ækvivalent med distributionsomkostningen per liter transportbrændstof til en tankstation. 3. Residualleddet anvendes som udtryk for avancer. 16 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

17 DKK09/GJ Olieprodukter til centrale værker Gasolie og fuelolie antages indskibet til centrale værker. Med udgangspunkt i COWIs 2003 studie opdateres forudsætninger om prisen på fragt og håndteringsomkostninger. Der påregnes ikke yderligere avancer. Jet fuel (JP1) til lufthavnen Her tages der også udgangspunkt i COWIs 2003 studie, som priskorrigeres og korrigeres bedst muligt for at afspejle forbrugsstigning. Desuden tillægges en fragtrate til indskibning til prøvestenen. 3.2 Råolieprisen i Danmark an raffinaderi Råolieprisen fra World Energy Outlook, som olieproduktprisfremskrivningen skal kobles op på, har det niveau, som i IEA s Energy Prices and Taxes angives historisk med beskrivelsen average cost of total crude imports for området IEA Total. Hermed forstås, at der er tale om et vægtet gennemsnit af råolieimporten i IEA s medlemslande. I det følgende sammenlignes den historiske prisserie med en dansk pris på råolie an raffinaderi. Denne fremkommer ved division af omkostningerne ved råolieindkøb i erhvervet Mineralolieindustri m.v. med råolie forbruget i GJ. Disse tal udtrækkes fra Danmarks Statistiks Energiregnskab. Råoliepris og pris an rafinaderi samt difference derimellem Råolie - IEA DK - IEA Pris an rafinaderi Figur 6: Råolieprisen for IEA Total og råolieprisen an raffinaderi i Danmark. Ifølge denne statistisk har den danske råoliepris historisk ligget lidt over IEA s. I perioden efter årtusindskiftet er differencen blevet større. I perioden har den gennemsnitlige difference været 2,79 DKK09/GJ, mens den i perioden i gennemsnit lå på 3,48 DKK09/GJ. 17 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

18 Figur 7:Historisk forbrug og produktion af råolie samt fremtidigt forventet forløb (Kilde: Energistyrelsen, 2010). Olieproduktion i Nordsøen, herunder den danske del, er aftagende, og det kan forventes, at råolieprisen leveret til danske raffinaderier vil være svagt stigende relativt til IEA s gennemsnitspriser. Dette vil følge af reduceret udskibning af dansk råolie og gennemsnitligt længere fragt på indskibet råolie. Stigningsniveauet kan dog ikke underbygges kvantitativt, men må forventes at være beskedent. Det anbefales at fastholde en difference baseret på gennemsnit over perioden på 3,48 DKK09/GJ. 3.3 Raffinaderileddet Metodisk er der valgt at opdele prisforskellen imellem råolieprisen an raffinaderi og produktpriserne ab raffinaderi i tre led, som i det følgende betegnes: 1. Raffinaderiomkostning dvs. alle variable omkostninger og fast energiomkostning i raffinaderiet. 2. Raffinaderimargin differencen imellem salgsværdien af de raffinerede olieprodukter, fratrukket råolieprisen og raffinaderiomkostningen. 3. Produktpræmien differencen imellem ab raffinaderiprisen på det individuelle olieprodukt og den gennemsnitlige produktblanding. 18 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

19 DKK09/GJ Raffinaderileddet for de forskellige produkter er fremkommet med udgangspunkt i omkostninger til råolie i basispriser opgjort ved raffinaderiet på den ene side og basispriserne for det resulterende produktsplit på den anden side. På nedenstående figur er vist den historiske udvikling i det samlede raffinaderiled for forskellige produkter, som er beregnet på baggrund af Energiregnskabet. 160 Olieproduktpriser Dieselolie Fuelolie Fyringsgasolie JP1 LPG Motorbenzin_bly Motorbenzin_blyfri Råolie Figur 8: Årsmiddelprisen på råolie an raffinaderi og basispriser på olieprodukter ab raffinaderi/terminal (egne beregninger, Energiregnskabet). Raffinaderimarginer internationalt BP offentliggør regionale raffinaderimarginer i deres Statistical Review of World Energy. Disse opgørelser sker i USD/tønde råolie. I nedenstående er BP s tal for raffinaderimarginer omregnet til faste DKK09/GJ for forskellige regioner. 19 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

20 DKK09/GJ BP - Raffinaderimarginer USWC USGC USMW Med S'pore NWE Figur 9: Figuren viser, at der er vidt forskellige niveauer af raffinaderimarginer i de forskellige regioner. (BP) USWC = US West Coast, USGC = US Gulf Coast, USMW = US Mid West, NWE = North West Europe, Med = Mediterranean, S pore = Singapore. NOTE: In each case, they are based on a single crude oil appropriate for that region and have optimized product yields based on a generic refinery configuration (cracking, hydrocracking or coking), again appropriate for that region. The margins are on a semi-variable basis, i.e. the margin after all variable costs and fixed energy costs. - BP Den lineære tendenslinje er indtegnet på basis af udviklingen i raffinaderimarginerne i Nordvesteuropa over perioden. Den giver en indikation om, at der ikke er belæg for at argumentere for en stigende eller faldende tendens i niveauet over perioden på 19 år i faste priser. Dermed indikeres også et forventeligt niveau for raffinaderimarginerne på omkring 4 DKK/GJ råolie. Det svingende niveau i raffinaderimarginer kan i høj grad forklares af skiftende niveauer af kapacitetsudnyttelse i det globale raffinaderimarked. 20 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

21 USD/tønde tønder per dag Udnyttelsesgrad 35,000 30,000 25,000 20,000 15,000 10,000 5,000 0 Kapacitetsudnyttelse 85% 80% 75% 70% 65% Raffinaderi input Ubrugt kapacitet Udnyttelsesgrad Figur 10: Kapacitetsudnyttelsen af Europas raffinaderikapacitet (BP + egne beregninger). [Europe and Eurasia] Raffinaderiudnyttelsen har korrelation med især stigende efterspørgsel efter olieprodukter. Når produktefterspørgsel stiger, lægger dette et pres på (giver et incitament til) raffinaderierne til at øge produktionen Relation imellem raffinaderimarginer og udnyttelsesgraden y = x R² = % 72% 74% 76% 78% 80% 82% 84% Udnyttelsesgrad af Europæiske raffinaderier Figur 11: Relation imellem europæiske raffinaderimarginer og udnyttelsesgraden af europæiske raffinaderier (BP + egne beregninger). [Europe and Eurasia] Der er en tydelig og intuitiv sammenhæng imellem historiske raffinaderimarginer og udnyttelsesgraden af raffinaderikapaciteten. Figur 11 viser denne tendens på europæisk plan, men olieprodukter ligesom råolie i høj grad handles globalt. 21 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

22 Figur 12: Europæisk handelsbalance med benzin og diesel (Kilde: Wood Mackenzie, 2010 gengivet fra Europias årsstatistik 2009). Omfanget af den kobling, der eksisterer imellem produktmarkederne, kan afledes af figuren. Europas relativt høje forbrug af diesel i forhold til benzin giver en situation, hvor der netto importeres diesel, mens der netto eksporteres benzin. Danske raffinaderimarginer I følgende illustreres mere detaljeret opbygningen af de danske raffinaderimarginer. Formlen for beregning af raffinaderimarginerne er: Raffinaderimargin = Σ P i * A i - P råolie Hvor, P i er produktprisen ab raffinaderi for produkt i, og A i er den energimæssige andel af raffinaderi-outputtet af produkt i. Fordelingen af outputtet fra danske raffinaderier er vist på nedenstående figur. 22 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

23 % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Motorbenzin_blyfri Motorbenzin_bly LPG JP1 Fyringsgasolie Fuelolie Dieselolie Figur 13: Raffinaderisplit på danske raffinaderier. Halvfabrikater, raffinaderigas og LVN er ikke medtaget, men antages primært at blive anvendt i raffinaderiprocessen. I 2009 var raffinaderisplittet således: Figur 14 Raffinaderisplit Produkt Produktsplit Dieselolie 25% Fuelolie 18% Fyringsgasolie 20% JP1 6% LPG 2% Motorbenzin_blyfri 29% I nedenstående er illustreret de rå raffinaderimarginer på danske raffinaderier ud fra ovenstående fordeling af produkter. I disse tal er der modsat BP s tal ikke fratrukket øvrige variable omkostninger eller fast energiforbrug (processtab mv.). Det er valgt at betragte samme periode ( ) som for BP s tal. 23 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

24 Reffinaderimargin DKK09/GJ Reffinaderimargin DKK09/GJ 25 Raffinaderimargin Raffinaderimargin Lineær (Raffinaderimargin) Figur 15: Beregnede raffinaderimarginer, hvor kun råolieprisen er fratrukket de vægtede produktpriser og uden beregning af tab. Modsat BP s tal er her en lille stigning i tendensen for marginernes udvikling. Denne er dog ikke signifikant og kan alene forklares ved, at de danske basispriser for olieprodukter ikke er faldet ligeså meget som de gennemsnitlige nordvesteuropæiske. Den gennemsnitlige raffinaderimargin over perioden er beregnet til 8,4 DKK09/GJ råolie forstået som værditilvæksten i på energien i form af produkter ab raffinaderi over råolie an raffinaderi. Hertil bør lægges den betragtning, at en del af raffinaderiomkostningen er energiforbrug i raffineringsprocessen. Ved lineær regression af den årlige gennemsnitlige raffinaderimargin, som beregnet her, fås nedenstående figur. 25 Raffinaderimargin y = x R² = Oliepris DKK09/GJ Figur 16: Relationen imellem den årsaktuelle oliepris og raffinaderimarginen ( ). 24 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

25 Skønt den forventede relation imellem oliepriserne og raffinaderimarginen kan identificeres på figuren, står det også klart, at denne ikke alene kan forklare bevægelserne i raffinaderimarginer. Det ser ud til, at raffinaderimarginen har en lineær kobling til olieprisen, som dog kun forklare en lille del af marginens historiske bevægelse. Det er derfor et valg, om denne relation skal inddrages eller ej. I en fremadrettet anvendelse af disse tal må det forventes, at den gennemsnitlige margin for raffinering holdes konstant i faste termer, med mindre der er argumenter for, at specifikke omkostningselementer vil være stigende i fremtiden. Af mulige årsager nævnes øget behov for arbejdskapital som følge af stigende oliepriser, øgede krav til afsvovling af fuelolie, skift i efterspurt produktmix som forårsager behov for investeringer og CO2-kvoter. Sidstnævnte behandles senere i denne rapport. Skønt Figur 9 og Figur 10 tydeligt viser, at den globale udnyttelse af raffinaderikapaciteten har stor indflydelse på raffinaderimarginer, kan denne sammenhæng ikke med rimelighed indgå i den fremadrettede model med et jævnt udviklingsforløb i oliepriser. Omkostninger ved raffinaderi Olieprodukter forbrugt i Danmark er ikke nødvendigvis produceret i Danmark, ligesom deres prisdannelse afhænger af en international prissætning (typisk noteret af Platts). På nedenstående figur ses balancen imellem produktion og import/eksport på olieprodukter i Produktbalance 2009 Benzin Diesel Gasolie Fuelolie JP PJ Eksport Produktion Import Figur 17: Produktion, import og eksport af olieprodukter i 2009.(DS: Energiregnskabet) Figuren er indikativ for en omfattende handel med olieprodukterne, hvor de samme produkttyper både importeres og eksporteres. Det danske 25 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

26 raffinaderiled må derfor forventes at være i ligevægt med øvrige nordvesteuropæiske raffinaderier. Raffinaderiomkostningerne vurderes historisk at have ligget på forskellen imellem den gennemsnitlige prisforskel imellem råolie-inputprisen og prisen på produktblandingen, fratrukket den gennemsnitlige nordvesteuropæiske raffinaderimargin, som illustreret på Figur Raffinaderiomkostningen historisk: 4,43 DKK09/GJ. 2. Raffinaderimarginen historisk: 3,98 DKK09/GJ. CO 2 -prisens indvirkning på raffinaderimarginer Raffinaderier er underlagt EU s kvotehandelssystem ETS. Raffinaderierne modtager gratiskvoter, men ligesom i elsektoren har dette ingen betydning for driftsincitamenterne. CO 2 -kvoterne vil i fremtiden påvirke europæiske raffinaderiers raffinaderimargin. Der vil formentligt hovedsageligt ske en direkte ændring i de variable raffinaderiomkostninger til køb af kvoter/opportunity value af kvoterne. En mindre effekt vil desuden være en stigning af produktpriserne i EU. Denne må dog forventes at være mindre end stigningen i variable omkostninger på de europæiske raffinaderier pga. CO 2 - lækage. På kort sigt betyder dette, at det bliver mindre rentabelt at anvende de europæiske raffinaderier i forhold til at bruge raffinaderikapacitet i fx USA, Mellemøsten eller Nordafrika. Under forudsætning af konkurrence vil et eksisterende raffinaderi blot reducere sin driftsavance (som kompenseres af gratiskvoterne), da store dele af raffinaderiomkostningerne er faste. På længere sig vil det i teorien være mere attraktivt at investere i ny raffinaderikapacitet uden for Europa. I figuren nedenfor er foretaget en sammenligning CO 2 -omkostningerne med øgede transportomkostninger for at vurdere, hvor meget CO 2 -prisen kan slå igennem på det europæiske split imellem råolie og produkter. 26 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

27 Figur 18: NERA Economic Consulting har beregnet den ekstra raffinaderiomkostning ved forskellige CO 2 -priser og sammenlignet disse med gængse transportomkostninger. NERA angiver, at de europæiske raffinaderiers CO 2 -emissioner i gennemsnit ligger på ca. 0,21-0,24 tco 2 /ton raffineret produkt. Med ca. 42 GJ/ton giver det 5,3 kgco 2 /GJ produkt. Med udgangspunkt i ovenstående kan der beregnes en fremtidig ekstra omkostning til CO 2 per raffineret produkt, som er illustreret herunder, med brug af CO 2 -priser leveret af Energistyrelsen. 27 Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, Kul, Olieprodukter og naturgas

Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger

Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger 22-03-2011 lb/hhl Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger Ea Energianalyse og Wazee har for Energistyrelsen udført en gennemgang af metode og forudsætninger for fastsættelse af brændselsprisudviklingen

Læs mere

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999 Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger Juni 1999 Indholdsoversigt 1. Indledning 3 2. Generelle forudsætninger 3 3. Transporttillæg 3 4. Samfundsøkonomisk kalkulationsrente 4 5.

Læs mere

Biomassepriser an forbrugssted

Biomassepriser an forbrugssted 03-07-2014 NPN, CB, HHL Biomassepriser an forbrugssted I dette notat redegøres der for den opstillede metode til beregning af priser på biomasse an forbrugssted i Danmark. Indledningsvis præsenteres baggrunden

Læs mere

Baggrundsrapport B: Brændsels- og kvotepriser

Baggrundsrapport B: Brændsels- og kvotepriser Baggrundsrapport B: Brændsels- og kvotepriser Indhold 1. Indledning... 2 2. Priser på fossile brændsler... 4 2.1 Internationale brændselspriser.... 5 3. Beskrivelse af tillæg til verdensmarkedspriserne...

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk. Har olieindustrien en fremtid?

Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk. Har olieindustrien en fremtid? Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk Har olieindustrien en fremtid? _ JA! Den sidste olie bliver ikke brugt Gassen går ikke af ballonen Det er ikke vores skyld hvis det går galt Alting

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 Prisen på energi har været opadgående de sidste måneder.

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 4. juni 2004/JSJ Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 Resumé: STIGENDE OLIEPRISER Oliepriserne har været kraftigt stigende det seneste års tid og nåede i løbet af maj måned rekordhøje niveauer

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2017

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2017 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2017 > > Udvalgte brændsler 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 Prisen på brændsler har været opadgående de sidste måneder.

Læs mere

Tillæg til Varmeplan TVIS

Tillæg til Varmeplan TVIS Tillæg til Varmeplan TVIS Forudsætninger for projektforslag Januar 2015 TVIS er ejet af Kolding Kommune Fredericia Kommune Vejle Kommune Middelfart Kommune 2 VARMEPLAN TVIS BILAG E FORUDSÆTNINGER FOR PROJEKTFORSLAG

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2017

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2017 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2017 > > Udvalgte brændsler 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 4 Prisen på energi har været relativt stabil

Læs mere

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Disposition Flytrafikken Skibstransporten Vejtransporten opsummering

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet?

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Vindenergi Danmarks 10 års jubilæum Horsens den 11. november 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk Elforbrug i Danmark ca. 35 TWh Elsystemet i Danmark Et internationalt

Læs mere

RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1. DECEMBER 2016 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET

RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1. DECEMBER 2016 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1. DECEMBER 2016 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET Side 2/14 ENERGITILSYNET INDHOLD UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1 DECEMBER 2016... 3 ENERGITILSYNETS STATISTIK

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Overordnet set ændrer dette dog ikke på konklusionerne fra kapitlet.

Overordnet set ændrer dette dog ikke på konklusionerne fra kapitlet. d. 7.6.2016 Ændring i omkostningerne ved et fossilfrit energisystem i 2050 I kapitel III (Danmark fossilfri 2050) i Økonomi og Miljø, 2016 indgik en beregning af de forventede meromkostninger på energi

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og -service 83,8 mia. kr., hvilket er et fald i forhold til 215 på 1,1 pct. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,8 pct.

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2017

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2017 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2017 > > Udvalgte brændsler 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen 6 Det seneste

Læs mere

N O T A T. International sammenligning af arbejdstid

N O T A T. International sammenligning af arbejdstid N O T A T 12-2-217 International sammenligning af arbejdstid J.nr. 217-1353 CAIJ En OECD-statistik over gennemsnitlig årlig arbejdstid i medlemslandene bruges ofte til sammenligning af landenes arbejdstid

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis 17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte

Læs mere

Baggrundsrapport til. Basisfremskrivning

Baggrundsrapport til. Basisfremskrivning Baggrundsrapport til Basisfremskrivning 2017 Baggrundsrapport til Basisfremskrivning 2017 Udgivet i marts 2017 af Energistyrelsen, Amaliegade 44, 1256 København K. Telefon: 33 92 67 00, E-mail: ens@ens.dk,

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 3 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Priserne på energimarkederne har

Læs mere

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Transportøkonomiske enhedspriser Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Nøgletalskatalog i ny form Regneark Udgør en konsistent ramme Effektiviserer opdatering Oprydning Gennemgang

Læs mere

Energistyrelsen, juli 2006. Appendiks: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet.

Energistyrelsen, juli 2006. Appendiks: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. Energistyrelsen, juli 2006 Appendiks: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. 1 1. Indledning I dette notat præsenteres en række forudsætninger om fremtidige energipriser mm. til

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Samfundsøkonomisk konsekvens af ændrede afgifter på naturgas. Afgiftsanalyse, sammenfatning

Samfundsøkonomisk konsekvens af ændrede afgifter på naturgas. Afgiftsanalyse, sammenfatning Samfundsøkonomisk konsekvens af ændrede afgifter på naturgas Afgiftsanalyse, sammenfatning 24- 2 Samfundsøkonomisk konsekvens af ændrede afgifter på naturgas, Afgiftsanalyse, sammenfatning - 24- Udarbejdet

Læs mere

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Indhold

Læs mere

Baggrundsnotat: Beskrivende statistik

Baggrundsnotat: Beskrivende statistik Sekretariatet for Energitilsynet Baggrundsnotat: Beskrivende statistik Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Center for Varme Baggrundsnotat: Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Fjernvarmesektoren

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Aage Johnsen Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Aage Johnsen Nielsen Olieforbrug på Samsø

Aage Johnsen Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Aage Johnsen Nielsen Olieforbrug på Samsø Aage Johnsen Fra: Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Til: Aage Johnsen Nielsen Emne: Olieforbrug på Samsø olie på Samsø.doc Hej Åge og Lasse Hermed vedhæftet opgørelserne

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 20. DECEMBER 2015 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET

RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 20. DECEMBER 2015 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 20. DECEMBER 2015 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET Side 1/13 ENERGITILSYNET UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET INDHOLD UDVIDET PRISSTATISTIK

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

Kommissionens forslag til. energibeskatningsdirektivet

Kommissionens forslag til. energibeskatningsdirektivet Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 54 Offentligt Kommissionens forslag til revision af energibeskatningsdirektivet SAU den 17. november 2011 Problemer med det nuværende energibeskatningsdirektiv

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2016

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2016 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Gasprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 3 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Efter længere tids nedafgående

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Samfunds- og forbrugerøkonomisk analyse

Samfunds- og forbrugerøkonomisk analyse 1 Kapitel 1 Samfunds- og forbrugerøkonomisk analyse I mange rapporter, som tager udgangspunkter i samfundsmæssige problemstillinger, kan det være interessant at se på hvilke løsninger der er mest rentable

Læs mere

Gasprisstatistik første halvår 2017

Gasprisstatistik første halvår 2017 Notat med resultater af pilotprojekt om ny gasprisstatistik Gasprisstatistik første halvår 2017 Nærværende notat er en del af et pilotprojekt, der er startet i 2017 med henblik på en forbedret opgørelse

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2012

Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har tilsammen indberettet realiserede energibesparelser på 8.524 TJ i 2012,

Læs mere

Grønne incitamenter i offentlige budgetter

Grønne incitamenter i offentlige budgetter Roskilde University, ENSPAC Onsdagsseminar 03.12.2008 Grønne incitamenter i offentlige budgetter Fald i oliepris og behov for afgiftsstigninger Ikke kun et spørgsmål om afgifter Fordelings- og konkurrenceevne-neutralitet

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

CO2 beregning 2016 og Klimatiltag 2017

CO2 beregning 2016 og Klimatiltag 2017 CO2 2016 og Klimatiltag 2017 Gribskov Kommune 1 CO2 2016 og Klimatiltag 2017 Indholdstegnelse Indholdstegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2 2016...4 2.1 Afgrænsning...4 2.2 CO2 udledning fra energibrug

Læs mere

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud. Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne

Læs mere

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.

Læs mere

Bruxelles, den 18.11.2015 COM(2015) 496 final. ANNEXES 1 to 2 BILAG

Bruxelles, den 18.11.2015 COM(2015) 496 final. ANNEXES 1 to 2 BILAG EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.11.2015 COM(2015) 496 final ANNEXES 1 to 2 BILAG til forslaget til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om europæiske statistikker over priserne på naturgas og

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Firma Adresse Postnr. og By CVR-nr.: (i det følgende kaldet Gasforbrugeren)

Firma Adresse Postnr. og By CVR-nr.: (i det følgende kaldet Gasforbrugeren) Mellem Postnr. og By CVR-nr.: (i det følgende kaldet Gasforbrugeren) og Postnr. og By CVR-nr.: (i det følgende betegnet Gasleverandøren) er der dags dato indgået følgende KONTRAKT om levering af naturgas

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Tal om gartneriet 2012

Tal om gartneriet 2012 Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 3 STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 4 HOLLAND... 6 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION... 6 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

NOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1

NOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1 NOTAT 30. juni 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført et pilotprojekt

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene

Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene DGC-notat 1/12 Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene Dansk Gasteknisk Center a/s har på anmodning fra HMN Naturgas undersøgt udviklingen i bestanden af

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv Affaldsdage 2016 Hotel Vejlefjord, 11. november 2016 Jesper Werling Ea Energianalyse 1 Formål Vurdere

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger Læs om: 2. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger Læs om: 2. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2015 Læs om: > > Elprisen 2 > > Gasprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen 6 Energimarkederne har ligget

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato November 2012 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 01

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2015 VERSION 2 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra prisloft

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER FOR ENERGIPRISER OG EMISSIONER

SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER FOR ENERGIPRISER OG EMISSIONER SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER FOR ENERGIPRISER OG EMISSIONER Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner, maj 2017 5. maj 2017 Udgivet i maj 2017 af Energistyrelsen,

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Samfundsøkonomiske Beregningsforudsætninger: Baggrund, anvendelse og udvikling

Samfundsøkonomiske Beregningsforudsætninger: Baggrund, anvendelse og udvikling Samfundsøkonomiske Beregningsforudsætninger: Baggrund, anvendelse og udvikling Temadag om varmepumper, 29. september 2016 Søren Lyng Ebbehøj Center for Forsyning Energistyrelsen sle@ens.dk Side 1 Indhold

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere