Malaysia. konflikter mellem naturbeskyttelse og udvikling. Dansk Ornitologisk Forening

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Malaysia. konflikter mellem naturbeskyttelse og udvikling. Dansk Ornitologisk Forening"

Transkript

1 Malaysia konflikter mellem naturbeskyttelse og udvikling Dansk Ornitologisk Forening

2 Forord Dette hæfte handler om Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) og Ornis Consults A/S (OC) engagement i Malaysia - om biodiversitet, bæredygtighed, øko-turisme, samt om økonomisk vækst kontra naturbevarelse. Hæftet er resultatet af et samarbejde mellem DOF og OC, der begge har aktiviteter i Malaysia. Formålet har været at formidle vores arbejde i Malaysia - men også at belyse behovet for miljøbistand til lande fjernt fra Danmark. Malaysia er et varmt og fugtigt land tæt på ækvator. Arealet er kvadratkilometer, eller næsten otte gange større end Danmarks. Landet er delt i to; på fastlandet mod vest ligger halvøen med hovedstaden Kuala Lumpur. Ca. 650 kilometer mod øst i det Sydkinesiske Hav ligger øen Borneo, hvis nordøstlige (Sabah) og nordvestlige (Sarawak) dele er stater i Malaysia. Malaysias ca. 22 millioner store befolkning er et ægte multietnisk samfund bestående af malayer, kinesere, indere og en række oprindelige folkeslag, bl.a. Orang Asli og Iban. Den biologiske mangfoldighed - eller biodiversiteten - er imponerende. Malaysias tropiske skov- og vådområder er levested for noget af det mest righoldige plante- og dyreliv, vi kender på denne jord. Alene på halvøen findes mere end arter af blomstrende planter, forskellige arter af træer og 800 arter af orkideer. Faunaen omfatter bl.a. elefanter, næsehorn, tigere, leoparder, tapirer, sol-bjørne, orangutanger, næseaber og gibboner. Borneo huser en af de artsrigeste fuglefaunaer i hele verden. Ikke mindre end 37 af Borneos omkring 400 fuglearter er endemiske, d.v.s. at de kun findes her og ingen andre steder i hele verdenen. Ønsker man at bevare den globale biodiversitet, må man sætte ind, der hvor den er. Dansk miljøbistand har i en årrække spillet en afgørende rolle i det internationale miljøsamarbejde. Siden 1994 har Danced, nu Danida, gennemført adskillige miljøprojekter i Malaysia. Konkrete projekter der har gavnet natur og miljø dér, hvor projekterne er udført, men nok så vigtigt er det, at projekterne har medvirket til at bringe miljøbeskyttelse højere op på dagsordenen i projektlandene. I f.eks. Sabah ses nu synlige tegn på en mere effektiv administration og stigende miljøbevidsthed. Dette kan bl.a. tilskrives de danske miljøbistandsprojekter, der er gennemført her siden midten af 1990 erne. For eksempel har projekterne medvirket til, at Malaysia nu afsætter flere midler til at styrke miljøindsatsen. Det er i stigende grad blevet tydeligt, at traditionel naturbeskyttelse kan fungere fint her i vores del af verden, men er mindre hensigtsmæssig - eller i hvert fald sværere at praktisere - i lande, hvor man ønsker en hurtig økonomisk vækst, eller hvor der er akut behov for at skaffe basale livsfornødenheder til en voksende befolkning. Dette gælder også for Malaysia. Presset på naturen og miljøet er stort, og den økonomiske vækst samt stigende velfærd har sat sig dybe spor i Malaysias (endnu) rige dyre- og planteliv. Derfor er der brug for, at vi alle tager et ansvar for at sikre den biologiske artsrigdom. DOF opfatter det derfor som en af sine fornemste opgaver at gå ind og styrke vores søsterorganisation Malaysian Nature Society - BirdLife Malaysia ved at styrke dens kapacitet, så den kan løfte den tunge byrde, det er at sikre en bæredygtig forvaltning af naturressourcerne. Natur- og miljøproblemer kender ikke til grænser. For såvel DOF som OC har det derfor været helt naturligt at bruge mange kræfter på det internationale naturbeskyttelsesarbejde. Det er vores håb, at denne publikation vil medvirke til at øge forståelsen for de miljøproblemer og udfordringer, som den malaysiske befolkning - og dermed alle, der ønsker at bevare den globale biodiversitet - står overfor. Niels Eriksen Formand Ornis Consult A/S Christian Hjorth Formand Dansk Ornitologisk Forening Dette hæfte er udgivet som et tillæg til Dansk Ornitologisk Forenings medlemsblad Fugle og Natur, nr. 3, 2002 Oplag: Redaktion: Anita Pedersen (DOF), Erik Mandrup Jacobsen (Ornis Consult) og Helge Røjle Christensen (ansv.). Der er anvendt danske fuglenavne fra DOFs navnegruppe, hvis fuglene har fået dansk navn. Engelske navne er angivet i parentes. Udgivet med støtte fra Danida. Forsiden: Large Niltava - en fluesnapperart - i Malaysias jungle. Foto: Morten Strange 2

3 En solfugl i regnskoven (Brown-throated Sunbird hun): Foto. Morten Strange. Derfor giver Danmark miljøbistand Danmark har siden begyndelsen af 90erne ydet en særlig miljøbistand til lande, der ikke er fattige nok til, at de kan modtage normal ulandsbistand. Det drejer sig om en række lande i det sydlige Afrika og i Sydøst-Asien, herunder Malaysia. Den danske miljøbistand blev tidligere administreret af Miljøministeriet (Danced), men efter regeringsskiftet i 2001 er miljøbistanden blevet samlet med den øvrige bistand under Udenrigsministeriet (Danida). Sektionschef Christian Kruse har taget turen med fra Danced til Danida og arbejder nu med information om miljøbistanden: Princippet er, at det skal være hjælp til selvhjælp. Der er tale om lande, som er i økonomisk vækst og har prioriteret væksten højt. Det gælder om at få dem til at forstå, at miljøet er vigtigt. Det næste er at gøre dem i stand til selv at løse problemerne. Det som man kalder kapacitetsopbygning i landenes miljøadministrationer og deres organisationer. Hvad er risikoen, hvis ikke de får den hjælp? Risikoen er, at man i og for sig gør det samme, som vi gjorde for år siden, nemlig at lade den økonomiske vækst bestemme det hele, og glemme at det går ud over naturressourcerne, ud over miljøet og at man derved får en kæmperegning på et eller andet tidspunkt. Den grundlæggende ide i miljøbistanden er at man sætter ind på et tidligt tidspunkt, så man dermed forkorter processen fra erkendelse til handling, og man dermed undgår nogen af de kolossale ødelæggelser, som en voldsom og uhæmmet industriel vækst kan føre med sig. Men de er jo netop lande i vækst. Forholdsvis velstående lande som Malaysia, Thailand og Sydafrika. Burde de ikke selv have råd til at klare miljøet? Det er ikke så meget et spørgsmål om at have råd. De penge, som vi giver, er meget få. De får ingen penge selv. I virkeligheden belaster vi deres budgetter. Vi kommer med vores ekspertise, men det kræver jo, at de selv stiller op med folk og prioriterer miljøsagen højere, end de ellers ville have gjort. Så man kan ikke sige, at vi giver hjælp til noget som helst - jo vi giver hjælp til miljøet, men ikke til deres slunkne statskasse, sådan skal det ikke forstås. Dertil kommer, at man opnår større resultater ved at gå ind i lande, som er i vækst. Det er lettere at påvirke noget som bevæger sig, end noget der står i stampe. Der gives også miljøbistand til naturprojekter som for eksempel i Maliau Basin på Borneo. Er det muligt at redde regnskoven med miljøbistand? Altså at redde regnskoven. Det er jo en stor ting. Regnskoven forsvinder med meget stor hastighed. Det vi kan gøre, er at redde nogen stumper af den. Og der skal man tænke på, at det jo ikke kun er til fordel for malayerne. Det er til fordel for hele menneskeheden, at vi bevarer den biodiversitet, der er i Maliau Basin. Det er et unikt regnskovsområde - som var truet af andre interesser, hvis vi ikke var kommet ind og havde været med til at beskytte det. Biodiversiteten er et fælles ansvar, og den skal beskyttes i de Hans Kongelige Højhed lande, hvor den er. Hvis biodiversiteten er langt større og meget Prins Henrik indviede i mere truet i Malaysia, end den er i Danmark, så er det her, vi skal foråret 2002 et nyt sætte ind, siger Christian Kruse fra Danida. forskningsstation i En del af den danske miljøbistand går til opbygning af græsrodsorganisationer (NGOer) til gavn for den demokratiske udvik- Maliau Basin på Borneo. Et resultat af dansk ling i modtagerlandene (Et eksempel er DOFs samarbejde med miljøbistand. BirdLife Malaysia - læs side 8 i dette tillæg). Foto: CCD, Sabah I regeringens gennemgang af miljø- og udviklingsbistanden fra januar 2002 fremhæves netop samarbejdet med Malaysias NGOer: Som følge af Danmarks støtte og omdømme har regeringen (i Malaysia) accepteret en målrettet indsats over for de malaysiske NGOer. Der vil fortsat være behov for kapacitetsopbygning af de malaysiske NGOer, blandt andet gennem partnerskaber med danske NGOer, skriver den danske regering. Konklusionen i gennemgangen er imidlertid, at miljøbistanden til Malaysia skal udfases over de næste fem år: Samarbejdet med Malaysia vurderes samlet set at fungere godt. Imidlertid befinder Malaysia sig ikke i gruppen af verdens fattigste lande, der skal prioriteres højere i dansk udviklingsbistand og miljøbistand til udviklingslandene. Miljøsamarbejdet med Malaysia vil som forudset blive udfaset over de næste fem år, men på et lavere niveau (55 mio. kr.). hrc 3

4 I. M Kahayan Brunei Bay AF HANS SKOTTE MØLLER Surat Thani Ban Don ng I. ;; ;; Naturen forsvinder i Malaysia Phu Quoc I. Spartly Palawan Vung Rach Gia Can Tho VIETNAM ;;;; Islands Ca Mau Bac Lieu Spartly Islands are claimed by Vietnam, ;;;; SULU Brunei, China, Malaysia, Ca Mau Cape Con Son Island the Philippines and Taiwan Cape Buliluyan SEA Bugsuk ;;;; Dungun Lawas Ipoh Sapulut Tanjong Baram PERAK Semporna Kampar Miri Kalabakan ; SABAH Tawau Kuala Lipis Chukai Natuna Besar Sebatik Teluk Intan ;; Raub PAHANG Kuantan Suai Bentong SARAWAK SELANGOR Temerloh ;; ; Kepualan KUALA Anambas Bintulu Tarakan CELEBES LUMPUR Balingian Kelang Kajang Jemaja Subi Besar SARAWAK Oya SEA 2 Tioman Tanjong Sirik Belaga Seremban Segamat Mersing Port Dickson 3 Malacca Sibu JOHOR Tanjung Maratua Batu Keluang Sarikei Muar ; ; Tanjung Mungguresak Kota Tinggi Rupat Batu Pahat Sematan Kulai Pontian Kechil Johor Baharu ; Bengkalis ; Kuching SINGAPORE SINGAPORE Padang Bandar Sri Aman Rangsang Kepulauan Rantau Kepulauan Riau Tambelan Pekanbaru B o r n e o Pontianak EQ U A TO R Kepulauan Lingga Kenohan aninjau Jempang ; ; Pulau Danau Singkep Samarinda Terentang Singkarak adang ; Singapore Pulau Tanjung Jabung Maya Pemarung Balikapapan Jambi Karimata I N D O N E S I A Tanjung Bawang ura Bangka Pagai Belitung Palangkaraya Utara Tanjung INDONESIA MALAYSIA Rangas Palembang Tanjung agai Sambar atan Tanjung Banjarmasin Kait Tanjung Kluang Sebuku Tanjung Rangasa Teluk Tanjung Lumut Mandar 1 PINANG Laut 2 NEGERI SEMBILAN Tanjung J A V A S E A Sulawesi Tanjung Puting Layar 3 MALACCA 4 LABUAN Celebes ; e la t M e n ta w Phangan Island Samui Island Kangar wi Jitra PERLIS Alor SetarKEDAH S t r a i t a i o f M a l a c c a S u m a t e r a S u m a t r a StraitofSingapore SelatBerhala S O U T H C H I N A Kota Kinabalu S E A Selat Bangka SelatG aspar K e p u a la n N a tu n a S e la t K a r im a SelatSerasan ta Balambangan Tanjong Simpang Mangayau Kota Kinabalu Ranau ngai Petani Papar Kuala Kerai Tasik Temengor ge Town Butterworth Labuan Beaufort Pinang Kulim Kuala Terengganu Keningau 1 4 Labuan Melalap Tenom Taiping KELANTAN BRUNEI Tasik Tomani Kenyir ATOR Nakhon Si Thammarat THAILAND Thale Luang Thale Sap Songkhla Hat Yai M uda Rokan Perak Yala Batanghari Kelantan Kota Baharu uar K am b esi Tem TEREN G G A N U Rom par pin Pahang M esu ji M e k o n g e D l t a Kapuas Landak Paw an Jelai - og det går stærkt Pem buang Sam pit Rajang BANDAR SERI BEGAWAN M endaw ai Rajang Baleh Kapuas Baram Barito M ahakam Kudat Telen Balabac Strait Sem Kinabata ngan SABAH bakung K ayan Balabac Banggi Pitas PHILIPPINES Lahad Datu Sandakan M a k a s s a r S tra it Cagayan Sulu Tungku Regnskovene på Borneo og i det øvrige Sydøst-Asien forsvinder i disse år med lynets hast og helt bogstaveligt for øjnene af os. I Sabah - den nordøstligste del af Borneo, som er en del af Malaysia, blev arealet med naturlig, urørt regnskov fra 1970 til 1996 reduceret med 90 %. I de sydlige og centrale dele af Borneo- Kalimantan, der er en del af Indonesien, er skovrydninger endnu mere omfattende og fremskredne og sker nu her også inde i mange af nationalparkerne og i andre af de på papiret beskyttede områder. Verdensbanken og IUCN (International Union for Conservation of Nature) forudsiger, at stort set al lavlandsregnskov vil være væk fra Borneo i På samme måde som skoven nu allerede er ryddet på Filippinerne og er godt på vej til at blive det i resten af Sydøstasien, der indtil for år siden rummede nogle af verdens ældste og mest artsrige regnskove. Store firmaer bag hugsten Hugsten foretages af store tømmerfirmaer, og kun i beskedent omfang lokale beboere. De store firmaer har traditionelt tætte forbindelser til toppolitikere, der har set stort på alle principper om bæredygtig skovdrift og jævnligt bliver nævnt for at stå bag både ulovlig og uhensigtsmæssig skovning. Til gengæld er nogle bankkonti utvivlsomt svulmet voldsomt op både her og der. De myndigheder og den brede befolkning, der skulle se til, at regler blev overholdt eller blot indført har indtil for nylig været svage og uorganiserede, men der er dog i Sabah synlige tegn på en mere effektiv administration og stigende miljøbevidsthed, der bl.a. kan tilskrives den række danske miljøbistandsprojekter, der er gennemført her siden midten af 1990 erne. Over store områder er de tidligere skovarealer blevet tilplantede med endeløse oliepalmeplantager, som nu dækker 1 mio. ha i Sabah eller plantager med gummitræer eller indførte akacier. Enkelte arter fra den naturlige regnskov er i stand til at tilpasse sig plantagerne, men biodiversiteten er langt mindre i disse, og et stort antal arter forsvinder ud i intetheden med skovrydningen. Vidtrækkende konsekvenser Afskovningen har ikke kun direkte negative følger for det rige plante- og dyreliv, 4

5 Denne artikels forfatter Hans Skotte Møller (i midten) har i tre år arbejdet på Borneo som chefrådgiver på et miljøbistandsprojekt i Maliau Basin. Her er han på projektets kontor sammen med naturvejleder Anders Tvevad og to af de malaysiske projektmedarbejdere: Biologen Darline Lim-Hasegawa og geologen Norhaidah Maral. Foto: Helge Røjle Christensen. Endnu en lastbil med tømmer er på vej ud af regnskoven. Måske med træ til danske havemøbler. Foto: Morten Strange Regnskov i Endau- Rompin, Malaysia. Foto: Morten Strange men også mere vidtrækkende virkninger. Erosionen er stor i de meget kuperede skovområder, og tonsvis af sediment skyller ud i floderne og til sidst ud i de lavvandede bugter, der rummer nogle af verdens rigeste koralrev. Disse er samtidig udsat for omfattende ødelæggelser pga. det udbredte dynamitfiskeri, der drives overalt langs kysterne. Skovrydningen fører også til oversvømmelser langs flodernes nedre løb, hvor mange landsbyer er placeret lavt og tæt på floden, hvilket førhen var uproblematisk, idet skovdækket var med til at holde på vandet og udligne afstrømningen over året. Og her taler vi mange steder om en årsnedbør omkring mm gange mere end i Danmark. Men afskovningen ændrer også lokalklimaet, der bliver mere tørt og varmt. Det øger igen i tørtiden brandfaren, og mange frygter nu, at en ny langvarig tørke forårsaget som i 1997 af El Niño fænomenet i Stillehavet er på vej. Da brændte meget store skovområder på Borneo og Sumatra i måneder og forårsagede røgdyner haze mange hundreder kilometer væk. Mens dette skrives i foråret 2002, er udsigten fra mit kontor i Kota Kinabalu dagen igennem sløret af røgen fra mange småbrande. Projektet i Maliau Basin Maliau Basin er et unikt og meget varieret, uforstyrret og ubeboet skovområde på ca. 60,000 ha svarende til Bornholms areal. Det rummer ingen veje, og også omgivelserne er meget tyndt befolkede og endnu stadig skovklædte, selv om store arealer her har været genstand for en første eller evt. flere gennemhugninger. Et af hovedproblemerne for den langsigtede bevarelse af området er, at skoven vokser oven på nogle store kulforekomster, og der er forslag om en storstilet minedrift, der ikke vil være forenelig med bevarelsen af området. Som en udløber af projektet, er der nu blevet defineret en buffer-zone på yderligere ca ha, uden om det nu beskyttede areal. Også bufferzonen skal fremover friholdes for nye veje, byer m.v., og kun udnyttes til bæredygtig skovdrift af den naturligt forekommende skov (ikke til plantagedrift). Det samlede område vil herefter have en størrelse, der giver håb om overlevelse af bestandene af ikke blot en lang række fuglearter, men også de større pattedyr som den asiatiske elefant, banteng-oksen og måske Sumatra-næsehornet. Andre resultater af det dansk-malaysiske samarbejde om bevarelsen af Maliau Basin er bygningen af en mindre station for forskere og turister. Hans Kongelige Højhed Prins Henrik nedlagde grundstenen til byggeriet den 17. marts 2002, og stationen ventes færdig i løbet af Samtidigt er det via projektet lykkedes at få Harvard Universitet i USA til at indgå en femårig aftale om finansiering til især den botaniske udforskning af området. Atter andre resultater har været en stærkt øget bevidsthed om området i den offentlige bevidsthed i Sabah og resten af Malaysia takket været en stor informationsindsats - mange artikler, film, bøger m.v. er blevet produceret og distribueret. Personalet, der ser efter området, er blevet bedre udrustet og trænet på mange niveauer. Projektet er fra dansk side blevet gennemført i et samarbejde mellem firmaerne Ornis Consult og NEPCon, og det er blevet støttet af den danske stat med i alt 18.2 mio. kr. fra Danced (nu Danida). Maliau Basin er et besøg værd for den, der ønsker at få et indtryk af den regnskov, der tidligere dækkede hele det indre af Borneo. Læs mere om Maliau-projektet på side 9-13 i dette blad. Hans Skotte Møller er biolog, ansat i Ornis Consult og chefrådgiver på Maliau Basinprojektet. 5

6 AF SONNY WONG En del af naturen Om udvikling og naturbeskyttelse i Malaysia - set med lokale grønne øjne 1 En gærdesmutte-timalie (Pigmy Wren-Babbler). Foto: Morten Strange. Malaysia er et udviklingsland, der stiler efter at opnå status som et udviklet land i For at opnå den ønskede udvikling må vi ofre nogle af vores naturområder. Det er helt normalt for ethvert land i Verden. Ikke blot vores økonomi, men også vores befolkning vokser for at tilfredsstille behovet for arbejdskraft til at udvikle nationen. Men samtidig styrkes miljølovgivningen i et forsøg på at afbalancere presset fra udviklingen. Vores tilgang til naturbeskyttelse er anderledes end i andre lande. I Malaysia arbejder vi altid sammen med regeringen for at finde løsninger på problemerne. Vi opnår bedre resultater på den måde. Opmærksomhed omkring miljøet er noget forholdsvis nyt i vores land. Malaysian Nature Society (MNS) startede som en selskabelig klub for emigranter hvor amatører og professionelle lavede rapporter om deres ture. Senere i 1960erne tog skovrydningen fart som en følge af Malaysias landbrugspolitik, og MNS slog alarm om miljøets tilstand. MNS udarbejdede den første plan for naturbeskyttelse i Malaysia og satte fokus på problemerne. Et af de sjældne tilfælde, hvor vi har protesteret, var da regeringen i slutningen af 70erne foreslog et vandkraftværk med dæmningsbyggeri i den eneste nationalpark, vi dengang havde på den malaysiske halvø (Taman Negara). Det lykkedes for os at forhindre dæmningsbyggeriet. Vi tog initiativet til to ekspeditioner og samarbejdede med regeringen om oprettelsen af to andre store nationalparker på halvøen (Belum og Endau Rompin). Selv om det nogen gange går alt for langsomt, så er der i det mindste 6

7 må ofres MNS driver miljøundervisning fra tre naturcentre i Malaysia. En skoleklasse er på tur i regnskoven. Foto: MNS 2. Rafflesia er verdens største blomst og vokser i Malaysias regnskove. Her er to medarbejdere fra MNS ved at opmåle et eksemplar. Foto: MNS Den folkelige naturbeskyttelsesorganisation MNS er også involveret i miljøundervisning af skolebørn. På billede 4 er børnene i færd med at teste, hvordan igler bider. Foto: MNS 5. Der er fortsat meget at udforske i Malaysias jungle. Her er det en gigantisk fiskehalepalme. Det er nødvendigt at bære lange strømper i regnskoven for at undgå, at alt for mange igler kravler ind under buksebenet. Foto: MNS 6. Et kig ud over Endau Rompin Nationalparken, som blev etableret på initiativ fra MNS. Foto: MNS Lille fugl, stort blad. En mejse-timalie (Striped Tit-Babbler) på tur i junglen. Foto: Morten Strange. en chance for, at regeringen lytter til os. Nu er MNS blev anerkendt og har fået sæde som græsrodsorganisationernes (NGOernes) repræsentant til de fleste regeringsmøder om miljøet. Vi kan ikke altid få succes, da der mangler opmærksomhed om miljøet i mange lokalområder. Hvis ikke vi bliver bedt om at kommentere lokale udviklingsplaner, søger vi om adgang til at kommentere planerne. Vi har dog også haft vores vanskeligheder og har endda oplevet at blive udsat for trusler. Men vi lærer noget hver dag. Til tider føles det som en kamp op ad bakke. Derfor ser vi også frem til et samarbejde med DOF om at styrke opmærksomheden om miljøet ( Læs mere side 8). Sonny Wong er videnskabelig medarbejder i Malaysian Nature Society, BirdLife Malaysia The Malaysian Nature Society, BirdLife Malaysia En grøn organisation i Malaysia Den internationale fugle- og naturbeskyttelsesorganisation BirdLife International fungerer som et partnerskab mellem de enkelte landes organisationer. The Malaysian Nature Society (MNS) er i Malaysia partneren af BirdLife International, og er dermed også DOFs søsterorganisation. MNS er en uafhængig, medlemsbaseret organisation (NGO), etableret i 1940, med omkring medlemmer med lokalafdelinger i enkelte stater. De enkelte lokalafdelinger laver aktiviteter i naturen for deres medlemmer. Nogle afdelinger har grupper med specialinteresser som fugle, astronomi, naturfotografering, hulevandringer osv. Hovedkontoret ligger i hovedstaden Kuala Lumpur med 30 fuldtidsansatte og hjælp fra frivillige. Hovedkontoret tager sig af medlemsservice, administration og arbejder med naturbeskyttelse, undervisning og information. Kontoret driver også tre naturcentre sammen med regeringen, andre institutioner og private firmaer. På centrene foregår der blandt andet naturundervisning af skolebørn. Et lokalt program om miljøoplysning i skoler er gennemført med succes i samarbejde med delstaten Selangor. MNS udgiver også bladene The Malaysian Naturalist og The Malayan Nature Journal. MNS har netop afsluttet et naturforvaltnings- og oplysningsprojekt i Endau Rompin-nationalparken med støtte fra dansk miljøbistand (Endau Rompin Nature Education and Research Centre). 7

8 Den berømte Beostær (Hill Myna) lever vildt i Malaysias skove. Foto: Morten Strange. DOF deltager i demokratiopbygning i Malaysia Øget folkeoplysning om naturen AF ANITA PEDERSEN Oplysning til befolkningen om naturen er det vigtigste element i DOFs kommende samarbejde med Malaysian Nature Society. Her er det en guidet tur ud i regnskoven. Foto: MNS. For os som danskere er det en selvfølgelighed at kunne skrive et læserbrev, at deltage i en offentlig høring, at få indsigt i en lokalplan eller regionplan, men ikke mindst at kunne komme med kommentarer og forslag til de oplæg, myndighederne har udarbejdet. Alt dette er oftest meget uhørt i andre lande - at befolkningen får indsigt og ikke mindst tør blande sig i beslutningsprocessen. Bare det, at DOFs formand holder møde med vores miljøminister, finder mange af vores søsterorganisationer er fantasi-tænkning, idet det er helt uhørt i deres lande. Derfor har DOF meget at lære fra sig med hensyn til folkeoplysning og demokratiopbygning. Selve projektet I sommeren 2000 deltog DOF i en workshop for danske og malaysiske græsrodsorganisationer i Malaysia arrangeret af det danske miljøbistandsprogram Danced, Miljø- og Energiministeriet. Denne workshop resulterede i, at DOF og vores søsterorganisation Malaysian Nature Society MNS- BirdLife Malaysia (MNS) fik udarbejdet en ansøgning til et fælles to årigt projekt, som det forventes, at vi opnår finansiering til i løbet af efteråret 2002 fra Danida, Udenrigsministeriet. MNS ønsker, at DOF hjælper med at etablere et oplysnings- og kapacitetsopbygningsprogram. Formålet med programmet er at øge den folkelige forståelse og deltagelse i behovet for bevarelsen af den biologiske artsrigdom i Malaysia. Dette vil ske gennem kurser til MNS medlemmer, MNS ansatte, myndigheder og den almene befolkning. Temaerne på kurserne vil være indenfor følgende emner: * Lokal deltagelse i planlægning * Udarbejde høringsbidrag * Lobbyisme og politisk fortalervirksomhed * Indsamling af biologiske data Høj prioritet For MNS har programmet allerhøjeste prioritet, fordi de malaysiske myndigheder er begyndt at åbne op og lægger ikke længere så mange begrænsninger på græsrodsorganisationernes indflydelse og virkeområder. MNS kan gå ind og styrke ikke kun deres medlemmer men hele civilsamfundet og herigennem opmuntre alle til at blive mere involveret i miljøspørgsmål. Dermed kan der vise sig store muligheder for en mere folkelig deltagelse i forvaltningen af den malaysiske natur. DOFs rolle i projektet er at overføre viden og erfaring. Dels vores erfaring i at samarbejde med de danske myndigheder, dels erfaringer fra aktiv deltagelse i lokale diskussioner omkring naturbevarelse. Åbning i Malaysia I Malaysia er man ved at åbne op for befolkningens inddragelse i planlægningen, og i den malaysiske regerings nyeste fireårs plan er en af deres prioriteter, at lokalbefolkningen inddrages i beslutningsprocesserne. DOF er derfor beæret over, at MNS har bedt os om assistance til at hjælpe dem med at kapacitetsopbygge deres organisation og deres medlemmer, således at MNS vil være i stand til at kunne løfte denne opgave. DOF finder, at det er en af vores fornemste opgaver at kunne assistere i den demokratiseringsproces, som landet nu er i gang med. Udover kapacitetsopbygning af MNS og dens medlemmer rummer projektet også indsamling af data om de vigtigste yngle- og rastefuglelokaliteter på halvøen Malaysia samt styrkelse af deres ungdomsarbejde. Alt i alt et meget spændende projekt, som DOF med begejstring ser frem til. Anita Pedersen er biolog og leder af DOFs internationale afdeling 8

9 Den Tabte Verden på Borneo foto: Helge Røjle Christensen AF ERIK MANDRUP JACOBSEN Maliau Basin på Borneo blev opdaget så sent som i 1947 og fik tilnavnet The Lost World - Den Tabte Verden. Den uberørte regnskov i Maliau Basin er først for alvor blevet udforsket i årene Det er sket som en del af et dansk miljøbistandsprojekt, udført af Ornis Consult og Nepcon. Næsehornsfugl (Rhinoceros Hornbill) ved redehullet. En af hele 8 arter næsehornsfugle i Maliau Basin. Foto: Morten Strange. Krak! Planken i gangbroen under os knækker med et brag, og projektleder Hans Skotte Møller forsvinder ned i dybet med favnen fuld af ris, løg og dåsesardiner. I Malaysia vender man sig til at arbejde under omskiftelige forhold. Han er hurtigt oppe igen - bleg men fattet og gudskelov med både proviant, arme og ben intakte: Der plejer ellers ikke at være termitter her!, lyder det tørt. Bortset fra vores lille uheld her til sidst, er turen forløbet uden problemer. Efter 1 times flyvning fra Kota Kinabalu, hovedbyen på den malaysiske del af Borneo og en biltur på 8-9 timer er vi langt om længe fremme ved rejsens mål: Agathis Camp ved foden af Maliau Basin. Midt i junglen Rejsen hertil har bragt os gennem støvede landsbyer og tilsyneladende endeløse olie-palmeplantager. Undervejs har vi mødt et utal af lastbiler tungt lastet med tømmer, der som et billede på den moderne udvikling susede forbi med stor fart på deres vej ind til Tawau i det østlige Sabah, hvorfra træet sendes videre ud i den store verden. Hans og jeg er med som deltagere på en ekspedition sammen med fauna-holdet fra Sabah Parks for at indsamle oplysninger om fugle, pattedyr og padder i Maliau Basin. Altsammen informationer, der skal bruges, når der senere skal skrives en forvaltningsplan for Maliau. I morgen tidlig går turen videre - ind i selve bassinet. Men indtil da slapper vi af her i Agathis Camp, den ene af i alt 3 primitive lejrpladser i Maliaus udkant, hvorfra det kun er muligt at komme videre til fods. De 3 lejre er anlagt som en del af projektet og skal tjene som basis for fremtidens økoturister. Allerede her er der masser af liv. Vi befinder os midt i junglen med dens intense varme, fugtighed, lyde og myldrende liv. En flok næsehornsfugle af arten Hvidhovedet Rynkenæb (Whitecrowned Hornbills) svæver ind over lejren. Man hører suset fra deres vinger, 9

10 Der er kun et eneste hus i hele Maliau Basin. Det er Camel Trophy Hut, der fungerer som base for ekspeditioner til de indre og vanskeligt tilgængelige dele af bassinet. Den åbne plads foran hytten er en helikopterlandingsplads. Foto: hrc. Fuglene lever ofte skjult i den tætte regnskov. Mange arter registreres først, når de fanges i spejlnet. Øverst er det en lille edderkoppejæger (Little Spiderhunter) og nederst en paradisfluesnapper (Paradise Flycatcher). Foto: hrc. længe før man ser dem. I den lave vegetation pusler et par skrædderfugle (Rufous-tailed Tailorbirds), og i træerne over os kigger en lille flok gibbonaber nysgerrigt ned på os. En særlig mærkelig fugl viser sig at være et flyvende firben - en agame. Efterhånden som aftenens (relative) kølighed sænker sig omkring os, bliver cikaderne aktive. Et sandt støjinferno af summende, snurrende og motorsavslignende lyde bryder løs. Gekkoer, flagermus og alverdens kryb kommer frem, fordi de tiltrækkes af lyset omkring lejren. En myre på størrelse med en Gråspurv spadserer forbi - man kan høre dens fodtrin!? Det myldrende liv ved Agathis Camp står i skarp kontrast til de udstrakte, golde oliepalmeplantager, vi passerede undervejs. Her overlever ikke ret meget andet end rotter og slanger. Kødædende planter Som navnet siger, er Maliau Basin formet som et - bassin. For at komme ind må man først op. Fra Agathis Camp til bassinets øverste kant er der en højdeforskel på ca meter. Det lyder måske ikke af meget, men varmen, fugten og iglerne, gør det alligevel til lidt af en bedrift at nå toppen. Det meste af en dag gik vi - fra den lavtliggende frodige regnskov med dens kæmpestore majestætiske Agathis træer til den mærkværdige næringsfattige Kerangas skov på bassinets øverste kant. En helt unik skovtype med små forkrøblede træer, laver, mosser, ulvefod og mængder af orkideer. Overalt ses de eksotisk udseende og kødædende Kandebærer (Nepenthes) planter, der får dækket deres proteinbehov i den næringsfattige skov ved at indtage insekter, gnavere og andre smådyr. Sidst på eftermiddagen når vi frem til lejren Camel Trophy Hut, der de næste dage tjener som udgangspunkt for vores undersøgelser. Folkene fra Sabah Parks går straks i gang med feltarbejdet. Formålet er bl.a. at danne sig et overblik over hvilke fuglearter, der findes i Maliaus forskellige skovtyper. Alle midler tages i brug: Linietransekter, netfangst og ringmærkning, fotofælder og båndoptagelser af fuglestemmer. 270 fuglearter Indtil nu er 237 fuglearter observeret i Maliau Basin, og yderligere 33 andre arter er fundet i de huggede skovområder umiddelbart op til Maliau Basin. Heriblandt er der adskillige sjældne, såsom Hvidhalet Fasan (Bulwer s Pheasant), Kæmpepitta (Giant Pitta), Flagermuseglente (Bathawk), Bornean Bristlehead (intet dansk navn) og 8 forskellige arter af næsehornsfugle. I alt er 61 arter eller 26 % af Maliaus fuglearter at finde på IUCNs liste over globalt truede arter, og 15 er endemiske for Borneo. (Til sammenligning er der kun 1 dansk fugleart på IUCN s Rødliste, og Maliau er et område på størrelse med Bornholm). Listen vokser stadigvæk - hver gang fugleinteresserede besøger Maliau, dukker nye arter for området op. Sabah Parks grand old man, Alim Biun, er lidt af en naturvejleder. Mens han håndterer fuglene, øser han af sin viden om Borneos og Maliaus fugle, natur og miljøproblemer: Flere af arterne på IUCNs liste har vist sig at være ganske almindelige i Maliau. Det gælder f.eks. Grey Chested Jungle Flycatcher (en junglefluesnapper), der efter netfangsterne at dømme er blandt Maliaus almindeligste fugle, fortæller Alim. Når arten alligevel optræder på IUCNs liste i kategorien Næsten Truet, skyldes det formentlig, at de regnskove, hvor arten lever, forsvinder så hurtigt fra jordens overflade, at man fra IUCNs side allerede nu betragter arten som truet. 80 arter pattedyr Især netfangsterne har vist sig at være effektive, når det gælder om at indsamle oplysninger om fuglelivet i Maliaus svært tilgængelige indre. De lokale fuglefolk arbejder koncentreret og effektivt. Nettene besigtiges ca. en gang i timen. Fuglene hjælpes nænsomt fri af øvede hænder, artsbestemmes, vejes, måles, ringmærkes og slippes atter fri. Af og til er man dog nødt til at gå lidt hårdere til værks. F.eks. da en Toppet Slangeørn (Crested Serpent-Eagle) drøner ind i nettet og skal hjælpes fri, uden at hverken fugl eller hjælper kommer til skade. Der er ikke kun fugle i Maliau. Af de i alt 80 arter af pattedyr, der indtil nu er registreret i Maliau og de nærmeste omgivelser, forekommer 20 % på IUCNs liste over globalt truede arter. Listen tæller bl.a. arter som asiatisk elefant og den globalt truede skovokse banteng - eller tembadau, som de lokale kalder den. 10

11 Alim Bium fra Sabah Parks i færd med ringmærkning af fuglene i Maliau Basin. Foto: Erik Mandrup Jacobsen. Maliaufloden strømmer igennem den uberørte regnskov. Foto: Helge Røjle Christensen. De kødædende kandebærer-planter Nepenthes vokser i stort tal i de højereliggende dele af Maliau Basin. De har både insekter og smågnavere på menuen. Foto: hrc. Blandt planterne er indtil nu mere end 1804 arter registreret i Maliau, inklusive 6 forskellige arter af Kandebærer Nepenthes og mange orkideer, hvoraf adskillige er nye for delstaten Sabah. Som en del af projektet skal der udarbejdes en plan for økoturisme i Maliau. I den forbindelse diskuterer man, hvad Maliaus vigtigste værdier er. Fuglene, pattedyrene, planterne, de mange vandfald - eller noget helt femte? For mig at se er den helt store attraktion i Maliau skoven i sig selv - den almindelige tropiske natur, som findes her i så rigelig mængde. At befinde sig i hektar uberørt regnskov med dens lyde, lugte og myldrende liv er en fantastisk oplevelse. Maliau projektet er et af de største grønne projekter sponsoreret af Danced. Alligevel udgør den samlede budgetramme blot lidt over 1 krone om året per dansker i de 3 år, projektet varer. For hvad der svarer til måske 3 minutters mobiltelefonsamtale per dansker, har vi været med til at beskytte dette helt enestående naturområde på Borneo. Som led i forvaltningen af Maliau vil man med tiden åbne for en begrænset økoturisme, så flere får mulighed for at opleve en af Borneos sidste store uberørte regnskove. Også danskere vil med tiden finde frem til Maliau. Jeg føler mig overbevist om, at de alle vil tænke det samme som jeg: De 3 kroner er givet rigtigt godt ud! Læs mere om Maliaus fugle og øvrige natur på hvorfra man også kan downloade en fugleliste for Maliau. Erik Mandrup Jacobsen er biolog og ansat i Ornis Consult 11

12 Kortlægning af det AF ERIK PRINS Hvad gør man, når man skal kortlægge og beskrive naturværdierne i et hektar stort set ukendt og svært tilgængeligt regnskovsområde - og ikke har alverdens tid og ressourser til sin rådighed? Man anvender satellitbilleder. Dette kort viser blandt andet observationer af områdets pattedyr, stedbestemt ved hjælp af GPS-positioner. Kortlægningen af Maliau Basin sker ikke blot ved almindeligt feltarbejde til fods, hvor feltfolk har indsamlet oplysninger om fugle, fisk, pattedyr, planter og Maliaus mange andre herligheder. Brugen af satellitbilleder har spillet en meget væsentlig rolle i kortlægningen - og dermed forvaltningen og beskyttelsen af Maliau Basin. Geografisk Informations System Som en del af projektet er der lokalt opbygget såkaldte Geografiske Informations Systemer (GIS), som blandt andet har anvendt satellit data til at analysere og kortlægge det enorme og vanskeligt tilgængelige regnskovsområde. Rygraden i GIS et er de 1: topografiske kort som allerede før projektet var tilgængelige over området, men desværre kun rummer meget sparsomme informationer. Disse kort blev scannet ind til en digital form med henblik på at anvende højdekurvene til bygning af en digital landskabsmodel. Desuden er lavet digitaliserede kort over Maliaus vandløb, således at de sammen med landskabs modellen kan indgå i forskellige biologiske og hydrologiske analyser af området. Satellit billeder Ønsker man et hurtigt overblik over store og svært tilgængelige områder er satellitbilleder suveræne til prisen. For få tusinde kroner kan man købe Landsat data som dækker både Maliau, nabobeskyttelsesområdet Danum Valley og langt ned i Indonesien i 15 meters opløsning i syv forskellige lyskanaler. Specielt er kombination af synlige og infrarøde kanaler interessant, idet den giver mulighed for at kortlægge vegetationen i detaljer samt opspore forskellige former for menneskelige aktiviteter som afskovning, afbrænding og anlæggelse af nye veje m.m. Ikke mindst det sidstnævnte er vigtigt i forbindelse med den fremtidige forvaltning og beskyttelse af Maliau. Botanisk kortlægning Maliau Basin er tit dækket af skyer. Det har derfor ikke været let at sammensætte et samlet oversigtsbillede, der viser hele området på en skyfri dag. Den botaniske kortlægning af Maliau baserer sig på i alt fire Landsat billeder. I samarbejde med projektets botaniker har det været muligt at udpege alle 12 hovedvegetations klasser i billederne. Resultatet har ikke alene givet en bred information om fordelingen mellem bjerg-, høj- og lavlandskov i det store perspektiv, men også den detaljerede fordeling af forskellige undergrupper, som der specielt er mange af i bjergvegetationen. Biodiversitets analyse Biologien, eller nærmere zoologien, på Borneo er i allerhøjeste grad fordelt efter vegetationen og højden over havet. Ligeledes er der en del arter, som vides at være afhængige af vandløb. Det er derfor muligt i nogen grad at forudsige de enkelte arters udbredelse. Hvis man kender arternes krav til levestedet, vil man ved hjælp af landskabsmodellen, vegetations kortet og evt. afstandskort til vandløb kunne kortlægge forudsagte udbredelsesmønstre. Eller sagt på en 12

13 ukendte Maliau Kort der viser vegetationszoner i Maliau Basin - registreret på grundlag af satellitfoto. Her er det så muligt siden hen at analysere observationerne om de enkelte arters udbredelse. Træning af lokale I Luasong, sidste stop før Maliau Basin, har projektet en organisatorisk base. Her har projektet bl.a. en GIS facilitet, som er blevet opbygget gennem projektet. GIS et er specielt tilegnet den daglige projekt administration, hvor daglige observationer og nye tiltag løbende indlæses. Projektet har tilknyttet 3 medarbejdere, som har hver deres fagområde: botanik, jordbund/klima og zoologi. Hver af de tre medarbejdere har deres eget GIS projekt, hvor de indlæser deres data. Et specielt spændende eksempel er opbygningen af habitat informationer fra de zoologiske feltobservationer. For mange af dyrene eksisterer der stort set ingen beskrivelser af deres levesteder, og i et internationalt perspektiv er der stort behov for netop denne type information. Et relief af selve Maliau Basin på Borneo, baseret på kortlægning fra satellit. anden måde: Man kan analysere sig frem til, hvor arterne findes - eller i hvert fald potentielt kan findes - uden at skulle iføre sig igle-sokker, myggeolie og tropehjelm. Opbygning af biologisk informationssystem For en del arter, eksempelvis katte, er der næsten ingen lokale eller internationale informationer om levesteder. Derfor har vi i forbindelse med projektet lavet et biologisk informationssystem, som skal indsamle oplysninger om enkelte arters levesteder. Således er alle biologernes observationer blevet stedbestemt ved hjælp af håndholdte satellit navigations instrumenter (GPS) og indlæst i GIS et. Fremtiden En detaljeret kortlægning af hele Maliau området er foretaget fra fly. Resultatet er et fotografisk farve produkt i 1 meters opløsning, hvor det bl.a. er muligt at bestemme enkelte træer. Nye computerprogrammer gør det muligt automatisk at kortlægge vegetationen med en hidtil ukendt detaljeringsgrad hvilket sammenholdt med anden data, giver helt nye muligheder for at analysere regnskovens økologi. Erik Prins er geograf og ansat i Ornis Consult 13

14 TEKST OG FOTO: MORTEN STRANGE 18 år med fuglene i - en personlig beretning fra den danske ornitolog og fuglefotograf Morten Strange I 1984, mens jeg endnu arbejdede i oliebranchen, tilbød en bekendt at tage mig en tur med op til skoven i Malaysia og se på fugle. Jeg boede i Singapore, så det involverede en to-timers køretur over dæmningen nordpå ind i delstaten Johor. Min ven kendte en sti som gik fra hovedvej 3 mellem Kota Tinggi og Mersing vest på ind i regnskoven. Den startede fra kilometer sten 270. Jeg var totalt overvældet den morgen. Klokken var 6.30, da vi startede, og det var bælgmørkt, men ved 7-tiden lysnede det, og fuglene begyndte at kalde alle vegne fra som i en dansk blandingsskov midt i maj måned. Vi sluttede klokken 12.30, da havde vi set 64 arter, de fleste var nye for mig. Der var 10 medlemmer af bulbul familien alene, brune fugle, der var meget lig hinanden... og alligevel forskellige, det var fascinerende. Fra den lille bitte Yellow-breasted Flowerpecker (en blomsterpikker) der flintrede rundt i øjenhøjde til den enorme Næsehornsfugl (Rhinoceros Hornbill) som fløj højt over trækronerne med susende vingeslag. Antallet af arter og tætheden af fugle overgik, hvad jeg nogensinde tidligere havde set. Den tur... og så billedet af et stort amerikansk krigsskib på min chefs kontor der symboliserede, at vi var blevet opkøbt af Litton Industries som leverede våben til Reagans oprustningsprogram... fik mig til at ændre fremtidsplaner. Jeg meldte mig ind i The Malaysian Nature Society (MNS), og begyndte at studere fuglene, naturen og særlig den tropiske regnskov. Jeg deltog som frivillig i MNS expeditionen til Endau Rompin i 1986, og samme år trak jeg mig tilbage fra industrien og tog en gammel hobby op med at fotografere fuglene. Det var der ikke mange, som gjorde i Sydøstasien på det tidspunkt. Jeg skrev snart artikler til alle de ikkenatur blade og forlag, som jeg kunne plage til at acceptere mit fugle materiale. Jeg prøvede at gøre det hele lidt spændende for ikke-interesserede og beslutningstagere ved at skrive om Bird Race En af Malaysias almindeligste rovfugle - Brahminglenten, (Brahminy Kite) Den sjældne Mangrovestork (Milky Stork) konkurrencer, rejse historier, sjældne, farve-strålende og karismatiske arter, den slags som appellerer til almindelige mennesker. Siden jeg ikke var videnskabsmand, så jeg det som min opgave at nå ud til den brede befolkning. Jeg begyndte først at skrive mere seriøse fuglebøger senere, når forlag opfordrede mig til det, og da jeg syntes mit materiale var omfattende nok. Jeg rejste videre rundt i Malaysia. I Taman Negara Nationalparken kan man se på fugle, mens man spiser stegt ris i restauranten, skovfuglene kommer helt ind i hovedkvarteret for at søge føde i træer med blomster og frugter, men faktisk er nationalparken vidtstrakt, og man kan gå i dagevis på stierne dybt ind i regnskoven. Omkring Kuala Selangor ved vestkysten er der også hytter lige i midten af kerneområdet. MNS fik til opgave at administrere mangroven her som naturpark, så den undgik at blive ryddet til anlæg af bådehavn og golfbane, som planerne var engang. Kuala Gula længere nordpå er lidt sværere at komme til, og man ser bedst området fra båd, men her er mangroveskovene mere uberørte, og der er endnu større bestande af vandfugle, inklusiv ynglende Mangrovestork (Milky Stork). Ved Malaysias østkyst er øerne ud for Mersing og Trengganu i dag vigtige økoturisme mål for dykkere, der ser på koraler, men der er også fugle. Jeg husker en juni måned et år, hvor vi fandt store ynglekolonier af Indonesisk Terne (Black-naped Tern), Brilleterne (Bridled Tern) og andre havfugle på nogle klippeskær nord for Tioman Island. I troperne er skovens højde over havets overflade afgørende for fuglelivets sammensætning. Det er et af Malaysias små mirakler at køre fra Kuala Lumpur et par timer nordpå til Main Range bakkerne. Der er veje op ved Genting og Cameron Highlands, men min personlige favorit hill station er Fraser s Hill. Der er ca. 60 arter i denne biotop med 900 meters højdeforskel, som man ikke finder i lavlandsregnskoven. Så at tage op til Fraser s Hill er som at komme til et helt nyt kontinent. Mange af skovfuglene kan let ses fra de asfalterede veje og kommer 14

15 Malaysia Orientalsk Dværgisfugl med foder til ungerne (Oriental Dwarf Kingfischer) Morten Strange med sine malaysiske fuglevenner Ju Lin og Lim Kim Keang ofte tæt på i blandede flokke, såkaldte bird waves. I den kølige bjergluft er de aktive hele dagen, ikke bare i morgentimerne som nede i lavlandet. Der er sket kolossale fremskridt i den relativt korte tid, jeg har været engageret i Malaysias fugle og natur. Ikke mindst at Endau-Rompin Nationalparken blev en realitet. Det var der ikke mange som troede på i 1985, da området var dårligt kendt og tømmerselskabernes interesser stærke. At der kom et væsentligt dansk bidrag ind i projektet var jo specielt sjovt for mig. Danmark har ydet miljøbistand til nationalparken, bl.a. til undervisningsog publikumsfaciliteter. Fra Singapore og vest Malaysia begyndte jeg at rejse mere ud i regionen til øst Malaysia (Borneo), Thailand og specielt til Indonesien, hvor der stadig er rigtigt meget arbejde at gøre med at dokumentere og informere omkring fuglene og med at beskytte naturen. Jeg rejser ofte med asiatiske venner. De er lokalkendte og dygtige ornitologer, så vi finder flere fugle sammen på denne måde. Mange flere unge mennesker i Sydøst Asien er involveret i naturbevægelserne i dag. Der er nogle skrappe fotografer på banen med videoudstyr og digital teknik. I ethvert arbejde er det dejligt, når man En Rødhalset Papegøjedue hun slikker sol (Pink-necked Green Pigeon) kan gøre sig selv overflødig og give videre til yngre og energiske talenter. Der er andre opgaver som vi old-timers skal tage os af, i disse år drømmer jeg om at opbygge en lille markedsbaseret naturforretning. Et asiatisk svar på Naturbutikken i Fuglenes Hus! En fast statslig styring, velfunderede institutioner og offentlige bevillinger er nødvendige, hvis naturen og biodiversiteten skal bevares. Det viser erfaringen fra alle lande. Men personligt synes jeg, at det er dejligt, når der kan suppleres med frivillige bidrag, hvor folk stikker hånden i lommen, fordi de synes at naturen og naturoplevelser faktisk er noget værd for dem. I dag, 18 år efter min første tur, tager jeg stadig til Track 270 en gang imellem. Vejen fra Singapore derop er blevet bredere, og der er flere biler nu. Den smalle sti ved 270 km-stenen er blevet åbnet op til en bred grusvej, der fører dybt ind i skoven. Al skov øst for hovedvejen mod Mersing er væk for længst. Alligevel er Panti stadig et af de bedste steder i Malaysia at finde skovfugle. Men hvor længe de holder ud er ikke godt at vide. Deres habitat bliver mindre og tyndere for hvert år der går. Som de fleste andre steder i verden er naturområderne i Malaysia stadig under pres. Morten Strange var DOFs første internationale medarbejder fra 1994 til Han bor og arbejder i Singapore og har udgivet flere fotografiske guides om fuglelivet i Sydøst- Asien. 15

16 En af Malaysias farverige fugle (Crimson Sunbird han) i en lige så farvestrålende blomst. Foto: Morten Strange. Ornis Consult A/S er et konsulentfirma, der blev etableret i Firmaet, der ejes af Dansk Ornitologisk Forening, tilbyder en lang række serviceopgaver i relation til naturressource forvaltning - fra de arktiske områder til troperne. Ornis Consult kan bl.a. tilbydes serviceopgaver indenfor følgende områder: Bæredygtig forvaltning af fredede områder, Indsamling og bearbejdning af biologiske data, Miljøvurderinger (EIA), Satellitanalyse og GIS, Marin biodiversitet, Det åbne land - landbrugslandet og biodiversitet, Kapacitetsopbygning og uddannelsesprogrammer. For yderligere information kontakt: Ornis Consult A/S, Vesterbrogade 140A 2, 1620 København V. Tel: Fax: Dansk Ornitologisk Forening (DOF) er en medlemsbaseret fugle- og naturbeskyttelsesorganisation, der blev etableret i Foreningens formål er at arbejde for bevarelse af alverdens biologiske artsrigdom gennem en bæredygtig forvaltning af de naturlige ressourcer. Foreningen tæller i dag ca medlemmer, og har lokalafdelinger i samtlige af landets amter (hovedstadsregionen dog kun én). DOF har siden midten af 80ér været involveret i internationale aktiviteter. DOF er den danske partner af BirdLife International, og foreningens internationale engagement bygger på samarbejde med søsterorganisationer indenfor følgende emner: Identifikation af de vigtigste yngle- og rastefuglelokaliteter, Indsamling og bearbejdning af biologiske data, Udarbejde og implementere forvaltningsplaner, Kapacitetsopbygning af vores søsterorganisationer, Udarbejde og etablere undervisningsprogrammer Implementere integreret udviklings- og naturforvaltningsprojekter Udover hovedforeningen, rummer DOF også det selvstændige konsulentfirmaet Ornis Consult A/S, Naturbutikken som sælger friluftsudstyr samt Fugleværnsfonden - en selvstændig fond der ejer 18 reservater rundt omkring i Danmark. For yderligere information kontakt: Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade , DK-1620 København V. Tel Fax:

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Konsolidering og fokusering 2013-16

Konsolidering og fokusering 2013-16 Konsolidering og fokusering 2013-16 Med strategien DOF 2013-2016 sætter Dansk Ornitologisk Forening endnu en gang mål for de kommende års aktiviteter. Strategien er blevet til i et samarbejde mellem DOF

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006"

Vedr. udkast til Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006 DANCED - Miljøstyrelsen Att. Einar Jensen Strandgade 29 1401 København K København, den 4. maj 2001 Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006" Tak for

Læs mere

Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras. Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras GRATIS! Vil du ud at rejse?

Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras. Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras GRATIS! Vil du ud at rejse? Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras NEPENTHES GRATIS! Vil du ud at rejse? Læs mere om rejser i udviklingslande, og hvordan du ved at rejse

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet

Læs mere

Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge

Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Formål... 2 Ansøgt beløb... 3 Lille Vildmosecentret...

Læs mere

NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3

NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3 Blåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej 81 6857 Blåvand Den 20. september 2015 NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3 JULI - AUGUST 2015 Tekst og foto: Henrik Knudsen Så er det atter

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling Grønne spirers konkurrence Dagplejen Beder/Malling Kære Grønne spirer I dagplejen Beder/Malling kan vi i sandhed sige, at vi er vildt begejstrede for udelivet. Vi voksnes glæde ved naturen smitter automatisk

Læs mere

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks

Læs mere

Beboer i skoven. Rot Vannsin, 56 år

Beboer i skoven. Rot Vannsin, 56 år Beboer i skoven Rot Vannsin, 56 år Prey Lang er mit hjem. Jeg bor i skoven, og jeg lever af skoven. Fx samler jeg mad, urtemedicin og byggematerialer i skoven. Jeg tapper også harpiks fra træerne, som

Læs mere

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard,

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard, Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K 92-gruppen c/o Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tlf: 39 17 40 32, 39 17 40 00 Faxnummer:

Læs mere

Tidsskrift udgivet af WWF Verdensnaturfonden. Nr. 4 / December 2003. Levendenatur

Tidsskrift udgivet af WWF Verdensnaturfonden. Nr. 4 / December 2003. Levendenatur Tidsskrift udgivet af WWF Verdensnaturfonden. Nr. 4 / December 2003 Levendenatur Levende Natur nr. 4 2003 1 Øverst: Ingefærblomst fundet nær Pa Raya Nederst: Rafflesia fundet under Kayan Mentarang ekspeditionen

Læs mere

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande Januar 1999 NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande - Kommentarer fra 92-gruppen i forbindelse med MIKA-redegørelsen og den forestående debat i Folketinget om den danske miljøbistand

Læs mere

Folket og forskerne i forening - Citizen science

Folket og forskerne i forening - Citizen science Folket og forskerne i forening - Citizen science Formål med Biodiversitet Nu : Skabe ny viden om naturens mangfoldighed i din kommune Vække undren og begejstring omkring naturen og kendskab til biodiversitet

Læs mere

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af.

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af. Fra Vibeke Nielsen [vibeke@bikat.dk] Til!De tekniske områder [teknisk@struer.dk] CC BCC Emne Vindmølleplan. "Hindsels" på Thyholm Afsendt 07-02-2015 20:05:24 Modtaget 07-02-2015 20:05:24 indmøllesagen.odt

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Julemandens arv. Kapital 13

Julemandens arv. Kapital 13 Kapital 13 Klimaet var behageligt på Galapagos på denne tid af året. Der var 23 grader og en lille hvid sky strøg ind foran solen nu og da og gav lidt skygge. Johnny så op mod toppen af plateauet på midten

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Anden etape af trægangsti

Anden etape af trægangsti Anden etape af trægangsti Etape 4 og 5 Der bliver nu taget hul på anden etape af trægangstien omkring Hulemosesøen. Trægangstien bliver bygget for at forbedre adgangsforholdene, så man fremover kan gå

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Ændringsforslag til HB s forslag til AP2015: 1.6 Natur Nationalpark Gribskov & Esrum Sø

Ændringsforslag til HB s forslag til AP2015: 1.6 Natur Nationalpark Gribskov & Esrum Sø BILAG 5-2-7 UDKAST TIL HB Dato: 11. november 2014 Til: Repræsentantskabet på mødet 22.-23. november 2014 Sagsbehandler: Michael Leth Jess, mlj@dn.dk, 31 19 32 41 Ændringsforslag til HB s forslag til AP2015:

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming. KINA REJSE 2013 Tag med på en spændende og uforglemmelig rejse til YUNNAN PROVINSEN i det sydvestlige Kina fra den 20. juli til den 3. august 2013 Ved tilmelding senest den, 1. januar 2013 gives der kr.

Læs mere

Oplev Madagaskars varierede og helt specielle natur og dyreliv på denne vidunderlige tur til øens frodige nordlige...

Oplev Madagaskars varierede og helt specielle natur og dyreliv på denne vidunderlige tur til øens frodige nordlige... Dato:. MADAGASKARS NORDLIGE HøJDEPUNKTER Oplev Madagaskars varierede og helt specielle natur og dyreliv på denne vidunderlige tur til øens frodige nordlige... Tlf.: (+45) 56 36 45 info@safarieksperten.dk

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Beskyttelse af bækken

Beskyttelse af bækken Beskyttelse af bækken Motorvejens fineste vandløb Korskær Bæk mellem Låsby og Mollerup er det fineste og reneste vandløb langs motorvejen med planter og dyr, for eksempel slørvinger, som er tilpasset koldt

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag. Forsvarsministerens tale den 12. april 2005 ved afslutningen på Folkekirkens Nødhjælps Lars og Lone kampagne. Københavns Rådhus, klokken 14.15 til 14.30. Mine damer og herrer, kære Lars og Lone r. Jeg

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 3 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn. Lyseblå

Læs mere

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering.

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering. GEPARD-DRENGEN Opgaveark # Side /6 Dyrekort I dette opgaveark finder du dyrekort med fakta-oplysninger samt dyrebilleder, der hører til kortene. I lærervejledningen under vejledningen til natur/teknik-forløbet

Læs mere

De første arbejdsdage

De første arbejdsdage De første arbejdsdage Torsdag var første dag på kontoret, og her tog de alle sammen godt i mod mig. Det var simpelthen en fornøjelse at se dem alle sammen og ikke mindst møde et par af folkene for første

Læs mere

Den danske Rødliste. Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet

Den danske Rødliste. Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter Peter Wind Vildtbiologi & Biodiversitet Hvad er en rødlistevurdering? At foretage en vurdering

Læs mere

På tæppejagt i Kaukasus

På tæppejagt i Kaukasus På tæppejagt i Kaukasus TEKST & FOTO: JAN ANDERSEN FOTOS FRA KAUKASUS: THOMAS BIRATH Da sovjetunionen kollapsede i 1989 begyndte gamle og antikke kaukasiske tæpper, som er så eftertragtede blandt samlere

Læs mere

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse

Læs mere

Beskyttelse / benyttelse af naturen, når der skal også være skal være plads plads til landbrug til landbrug.

Beskyttelse / benyttelse af naturen, når der skal også være skal være plads plads til landbrug til landbrug. Beskyttelse / benyttelse af naturen, når der skal også være skal være plads plads til landbrug til landbrug. Morten DD DD Hansen, Naturhistorisk Museum Aarhus Naturhistorisk Museum Aarhus Benyttelse contra

Læs mere

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til:

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: 1 Professoren -udforsker Skoven! 2016 af Kim Christensen Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: Lars. Naturstyrelsen Til minde om

Læs mere

KAMCHATKA Det uberørte naturparadis ved Stillehavskysten

KAMCHATKA Det uberørte naturparadis ved Stillehavskysten KAMCHATKA Det uberørte naturparadis ved Stillehavskysten 10. august - 21. august 2017 Kamchatka-halvøen i Ruslands Far East er det sande naturparadis, hvor grizzly bjørne har travlt med at fange enorme

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Tag med til toppen af Mount Meru med dansktalende rejseleder. Dette smukke bjerg byder på en udfordrende og naturrig oplevelse.

Tag med til toppen af Mount Meru med dansktalende rejseleder. Dette smukke bjerg byder på en udfordrende og naturrig oplevelse. Dato: 06. 07 2016 BESTIGNING AF MOUNT MERU Tag med til toppen af Mount Meru med dansktalende rejseleder. Dette smukke bjerg byder på en udfordrende og naturrig oplevelse. Tlf.: (+45) 56 36 25 45 info@safarieksperten.dk

Læs mere

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet

Læs mere

Klimavidner: Situationen er dramatisk

Klimavidner: Situationen er dramatisk Klimavidner: Situationen er dramatisk Dehana distriktet i bjergene i det centrale Etiopien har traditionelt været meget frugtbart, men er nu ramt af klimaforandringer, som betyder at næsten halvdelen af

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

Alaska september 2012

Alaska september 2012 Alaska september 2012 Indianer slik (tørret og røget laks i strimler med skind på bagsiden) serveret med æble både og appelsinstykker møjsommeligt pillet af Joe. Man gnaver laksen af skindet, mens man

Læs mere

Fugleværnsfondens arbejdsgrupper er uundværlige

Fugleværnsfondens arbejdsgrupper er uundværlige Fugleværnsfondens arbejdsgrupper er uundværlige Jonna Odgaard, journalist og bestyrelsesmedlem i Fugleværnsfonden Uden arbejdsgrupperne går det ikke. Det er Fugleværnsfondens bestyrelse meget bevidst om.

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer I Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune Redaktion: Tage Burholt og Søren Bagger Udgiver: Miljøministeriet

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Skovkontrakten. Skovkontrakten lyder sådan:

Skovkontrakten. Skovkontrakten lyder sådan: Skovkontrakten Skovkontrakten, den er vigtig! Alle dyr og nisser har skrevet under på den, og har lovet at holde den. Hvis der er en eller anden der bryder den, vil ingen af de andre have noget med dem

Læs mere

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

DOF gør en forskel. Det internationale miljø- og udviklingsarbejde. Dansk Ornitologisk Forening

DOF gør en forskel. Det internationale miljø- og udviklingsarbejde. Dansk Ornitologisk Forening DOF gør en forskel Det internationale miljø- og udviklingsarbejde Dansk Ornitologisk Forening Forord Dansk Ornitologisk Forening gør en forskel er temaet for dette tillæg om DOF s bidrag til det international

Læs mere

Vamdrup Jagtforening. Den nye skydebane. Projektmappe

Vamdrup Jagtforening. Den nye skydebane. Projektmappe Vamdrup Jagtforening Den nye skydebane Projektmappe Øverst: Etape 1 da banen blev taget i brug Nederst: Etape 1 sommeren 2014 1 Denne mappe er en udførlig orientering om anlægningen af Vamdrup Jagtforenings

Læs mere

Kig efter det gule på de kinesiske skarver

Kig efter det gule på de kinesiske skarver Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

MANDAG 14.FEBRUAR TIRSDAG 15.FEBRUAR. Det er nu ved at blive hverdag. Anne Marie smutter på Uni.

MANDAG 14.FEBRUAR TIRSDAG 15.FEBRUAR. Det er nu ved at blive hverdag. Anne Marie smutter på Uni. MANDAG 14.FEBRUAR Det er nu ved at blive hverdag. Anne Marie smutter på Uni. Min dagsopgave lyder på at skaffe kakerlaklokkedåser. Vi har mødt to i køkkenet så nu starter 3.verdenskrig. Anne Marie kan

Læs mere

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden

Læs mere

Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til

Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til Forord Små historier, som jeg har hørt fra Serafim Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til mig i nattens stille timer og fortæller alle de historier, som jeg skriver. Det er ikke mine

Læs mere

Miljøhandleplan og vandanalyser I Coroico, Bolivia

Miljøhandleplan og vandanalyser I Coroico, Bolivia Miljøhandleplan og vandanalyser I Coroico, Bolivia Opbygning af analyselaboratorie og ressourcer Om at gøre en forskel - miljøarbejde i udviklingslande Af Anne Ottosen, IUG Min baggrund og rolle i projektet

Læs mere

Natur. Introduktion til forløbsmærker. Introduktion til naturmærkerne

Natur. Introduktion til forløbsmærker. Introduktion til naturmærkerne Natur For at man kan føle et ansvar for at passe på naturen skal man kende til naturen. Gennem kendskabet til naturen kommer man til at holde af den og værdsætte den. Forløb omkring natur giver spejderne

Læs mere

Nyhedsbrev SUPERDIVE. Årgang 3 Udgave 4

Nyhedsbrev SUPERDIVE. Årgang 3 Udgave 4 Nyhedsbrev Årgang 3 Udgave 4 SUPERDIVE Hermed har SuperDive Aps. fornøjelsen af, at udgive sit syvende nyhedsbrev. Siden vi startede i april 2000 har SuperDive været gennem en løbende udvikling mod målet

Læs mere

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013 Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen Kære dimittender! I Tillykke med jeres uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Naturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.

Naturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug. Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 4-6 timer 4.-9. klasse OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN Undervisningsforløbet kan tilpasses både til undervisningen i natur/teknik (fra 4. klassetrin) og

Læs mere

Dagbog Tanzania 2009 Middagspausen Mikumi Nationalpark den 18-sep-2009.

Dagbog Tanzania 2009 Middagspausen Mikumi Nationalpark den 18-sep-2009. Dagbog Tanzania 2009 Middagspausen Mikumi Nationalpark den 18-sep-2009. Så sidder vi igen i Afrika og skriver dagbog, denne gang sidder vi på terrassen foran vores telt på Vuma Hill Tented Camp i Mikumi

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

PENANERNE REGNSKOVENS SIDSTE NOMADER. Undervisningsmateriale til dokumentarfilm. Foto: Henrik Egede-Lassen

PENANERNE REGNSKOVENS SIDSTE NOMADER. Undervisningsmateriale til dokumentarfilm. Foto: Henrik Egede-Lassen PENANERNE REGNSKOVENS SIDSTE NOMADER Foto: Henrik Egede-Lassen Undervisningsmateriale til dokumentarfilm 1 Foto: Henrik Egede-Lassen Kolofon Et undervisningsmateriale til dokumentarfilmen Penanerne regnskovens

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Hovedmålet med vores tur i Dovrefjell var at komme op på toppen af Snøhetta. Snøhetta er et af Norges højeste bjerge 2286 m.o.h. kun ca. 200 meter lavere end det højeste

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Forvaltning af fremtidens natur i Danmark Biologisk mangfoldighed

Forvaltning af fremtidens natur i Danmark Biologisk mangfoldighed Biologisk mangfoldighed Carsten Rahbek Professor i Makroøkologi, Biologisk Institut, Københavns Universitet Forskningschef for Center for Makroøkologi og Evolution (http://www.macroecology.ku.dk/) Klimas

Læs mere

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes Onlinerekruttering Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes FrivilligJob.dk dit værktøj til online-rekruttering Hvor går man hen, hvis man vil være frivillig,

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Region Hovedstaden Årsberetning 2011. Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Regionsårsmødet i kreds Vestegnen fredag den 23. marts 2012. Så har Region Hovedstaden været i gang

Læs mere

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund Havets planter på oplevelse på oplevelse i i en ukendt i ukendt verden verden redaktion: redaktion: peter Bondo Christensen peter Bondo Christensen signe Høgslund signe Høgslund DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT

Læs mere

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Afslapning og hårdt arbejde

Afslapning og hårdt arbejde Afslapning og hårdt arbejde Lørdag var en temmelig stille dag for mig, da jeg ikke var helt på toppen, og da vejret mildest sagt var noget møg. Derfor var det eneste jeg rigtig fik bedrevet en del timer

Læs mere

Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er)

Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er) Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er) Lige om hjørnet Dansk Revision har kontorer i 26 byer landet over. Det betyder, at du har mulighed for at få et spændende job tæt på din bopæl uanset, hvor du bor.

Læs mere

Finlands vildmark 5 dage 2016

Finlands vildmark 5 dage 2016 Scanbird 2016 Side 1 Finlands vildmark 5 dage 2016 Det er med stor fornøjelse, at Scanbird kan tilbyde denne spændende tur til de nordiske rovdyr. Turen går dybt ind i de finske skove tæt ved den russiske

Læs mere

DOFbasen fylder 10 år

DOFbasen fylder 10 år 15. maj 2012 DOFbasen fylder 10 år Af Timme Nyegaard, Henning Heldbjerg og Steen Brølling Den 15. maj 2002 var det for første gang muligt at gå ind på hjemmesiden www.dofbasen.dk og downloade et program,

Læs mere

Arternes kamp i Skjern Å!

Arternes kamp i Skjern Å! Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været

Læs mere