KOMMUNIKATION KANDIDATMODUL 1 NUDGING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMMUNIKATION KANDIDATMODUL 1 NUDGING"

Transkript

1 KOMMUNIKATION KANDIDATMODUL 1 NUDGING Mikkel Wendelboe, Louise Aagaard Tanaka, Cecilie Rebsdorf-Pedersen

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Motivation Problemfelt Problemformulering Metode Semistruktureret interview Københavns kommune Pelle Guldborg Hansen Structured observation Nudging Hvordan defineres et nudge? Typer af nudges Eksempler på nudges Etik Vores definition Rød mand stå, grøn mand gå Case Er lyssignalet et nudge? Er lyssignalet et godt/dårligt nudge? Konklusion Perspektivering Litteraturliste Side 2 af 38

3 1. Indledning Side 3 af 38

4 1.1 Motivation Motivationen for dette projekt var nudget med fluen i pissoiret på toiletterne i Schiphol Lufthavn i Amsterdam. Interessen lå i, hvordan et nudge er videnskabeligt defineret, og vi vil forsøge at komme med vores egen definition på baggrund af teorien og derefter finde en case, der oprindeligt ikke var tænkt som et nudge, men fungerer som et, og undersøge, om det kan blive defineret som et nudge og om det er et godt eller dårligt nudge, ud fra vores teori og empiri. 1.2 Problemfelt Når man går på gaden og ser på menneskene omkring sig, kan man nogle gange tage sig selv i at tænke: Hvorfor smider han ikke bare skraldet i skraldespanden?, hvorfor går hun overfor rødt?, hvorfor rækker cyklisterne ikke hånden ud, når de skal dreje? osv. Det er ting i hverdagen, som i de fleste tilfælde ikke vil være en stor byrde for os at ændre, så hvorfor gør vi det ikke? Et forholdsvist nyt begreb er blevet til for at hjælpe med dette, nemlig Nudging. Det er en kommunikationsmetode der spiller vores underbevidsthed et puds, og derved får os til at træffe de mest hensigtsmæssige valg for både os selv og vores omgivelser. Der er flere steder i Danmark opsat nye lyssignaler ved nogle fodgængerfelter(bilag 2), disse har signalerne som vi kender dem: Rød mand stå, grøn mand gå. Men forskellen på disse nye og de gamle vi kender er, at der er to røde mænd. Der er umiddelbart ikke nogen offentlig tilgængelig forklaring på den nye opsætning, så for at få viden om denne, må vi kontakte Københavns Kommune. Vi vil derfor undersøge, om to røde mænd i stedet for én, kan få færre fodgængere til at gå overfor rødt. Side 4 af 38

5 1.3 Problemformulering Hvordan kan man komme frem til en definition af nudging, og hvordan kan man bruge denne til at kategorisere et tiltag som nudging og kvaliteten af denne? Side 5 af 38

6 2. Metode Side 6 af 38

7 2.1 Semistruktureret interview Et kvalitativt semistruktureret interview er en samtale mellem interviewer og interviewperson, som styres af interviewer, der med sine spørgsmål skal lede interviewpersonen videre ind i sin egen verden, for muligvis at opdage nye ting deri: Det har en række temaer, der skal dækkes, såvel som forslag til spørgsmål. Men på samme tid hersker der åbenhed over for ændringer af spørgsmålenes rækkefølge og form, således at man kan forfølge de svar, interviewpersonerne giver, og de historier, de fortæller. (Kvale 1997:129) Netop fordi et semistruktureret interview skaber en slags samtale, kan det lede interviewpersonen over i nye tanker (Kvale 1997:136), og her kan vi komme ind på nudging i forhold til fodgængerfelterne Københavns kommune Vi har valgt at lave et kvalitativt semistruktureret interview med Københavns Kommune for at få mere information om, hvad formålet var med, at man har valgt at lave lyskryds med to røde mænd, og om det var tiltænkt som et nudge. Denne interviewform har vi valgt, fordi det fra start endnu var uvist, om de to røde mænd var ment som et nudge. Derfor var det interessant at indlede interviewet med direkte spørgsmål til, hvorfor de har valgt at sætte de to mænd op, og ikke lade nudging være en del af samtalen fra start, da opsætningen kunne vise sig, ikke at være et nudge. Side 7 af 38

8 2.1.2 Pelle Guldborg Hansen Pelle Guldborg Hansen er postdoc. ved Syddansk Universitet, og samtidig bagmanden bag et dansk nudging-netværk, der forsøger at anvende nudging som et redskab til at guide og ændre folks adfærd (Ingenøren, 2012). Vi mener ikke han i dette projekt kan undværes. Det var en nødvendighed for at underbygge vores teori og blive klogere på nudging som begreb at interviewe Pelle Guldborg Hansen, da han antages at være den førende nudging-ekspert i Danmark. 2.2 Structured observation Observationsteknikken er en metode, hvori forskeren opstiller forhåndsindstillede parametre eller bokse for adfærd, for så derefter at betragte denne adfærd og opdele den i kasser (Bryman, 2008:254). Den største fordel ved at føre brug af denne metode, er at observationerne forekommer direkte. I modsætning til et spørgeskema, hvor data og observationer i højere grad skal udledes og tolkes (Bryman 2008:254). Samtidig kan der i spørgeskemaer sås tvivl om, hvorvidt respondenterne giver det ærlige svar. I stedet kan man forledes til at tro, at de måske giver det svar, som de normativt tror, der vil høres: Structured observation is a method for systematically observing the behaviour of individuals in terms of a schedule of categories (Bryman, 2008:254) Ved observationen kan den direkte adfærd, groft sagt, beskues, uden at skulle tolkes først. I stedet for at skulle analysere adfærden bag data, kan forskeren begynde at analysere data direkte. Der findes tilfælde, hvor spørgeskemaer er at foretrække, men det afhænger af de givne omstændigheder for dataindsamlingen (Bryman 2008:256). Side 8 af 38

9 Alan Bryman deler observationen ind i forskellige kategorier, hvoraf han udpensler fire hovedkategorier. Deltager observation, ikke-deltagende observation, ustruktureret observation og simpel observation (Bryman 2008:257). Deltager observationen er meget udbredt i social forskning (Bryman 2008:257). Her forsøger forskeren at danne sig et billede af de observerede, og deres position og bidrag i en given kontekst. Det kan variere, hvor meget observatøren deltager i den givne kontekst (Bryman 2008:257). I den ustrukturerede observation udføres observationen uden forberedelse og uden forudbestemte kasser. Her drejer det sig i stedet om at fange den størst mulige detaljegrad hos de observerede og i deres adfærd (Bryman 2008:257). Ikke-deltagende observation, er en situation, hvor iagttageren er til stede, men ikke bander sig i det, der foregår. De fleste observationer falder indenfor denne kategori, da forskeren som oftest er tilstede, men ikke direkte påvirker eller deltager i det der foregår (Bryman 2008:257). Simpel observation går ud på, at forskeren observerer uden at gribe ind, uden indflydelse og uden mulighed for at gribe ind (Bryman 2008:257). Bidragende observation nævnes også som en sidste underkategori. Her ændrer forskeren bevidst på forholdene i situationen, og observerer konsekvenserne (Bryman 2008:257). Der er dog også enkelte ting, der taler imod at bruge observationsmetoden. Udover kritik af metodens validitet og pålidelighed, så er der også spørgsmålet omkring generalisering (Bryman 2008: 268). Kan et udsnit sige noget om en helhed? Bryman gør desuden opmærksom på en række punkter, som kan udgøre faldgruber, når man udfører observationer. Der er den mulighed, at observationen sættes ind i en ligegyldig eller forkert kontekst (Bryman 2008:269). En anden kritik lyder på, at, fordi observationen foregår direkte, kan intentionen gå tabt (Bryman 2008:269). Endnu et problem går på, at der er tendenser til at generere meget data ved observationer, og der kan derfor opstå komplikationer, når de skal dechifreres og sættes sammen til et større Side 9 af 38

10 billede (Bryman 2008: 269). Til slut er det foreslået, at observationer har tendenser til at negligere den kontekst, hvori en adfærd eller handling udføres (Bryman 2008:269). Alan Bryman blev valgt som teoretiker på dette område, da hans arbejde med sociale forskningsmetoder placerede sig indenfor den gren af videnskaben, som nudging hører under, og at det samtidig beskrev de forskellige metoder, vi tidligt i processen havde en formodning om, kunne være udbytterige at bruge. De var desuden relativt nye og beroede sig på den nyeste forskning på området. For at dokumentere og analysere folks adfærd i lyskrydsene, var det nødvendigt at indsamle data herom. Vi valgte på et meget tidligt stadie, at disse data skulle indsamles ved direkte observationer, frem for undersøgelse og rundspørger omkring folks vaner på skrift og igennem spørgeskemaer. Dette valg blev taget på baggrund af Brymans teorier om, at der må foreligge en given usikkerhed i et spørgeskema. Svarer folk, det de tror, vi vil høre osv. Ved at lave direkte observationer i situationen, kunne vi få adgang til uspoleret data. Vi valgte samtidig at gøre brug af Brymans ikke-deltagende observation, hvor iagttageren ikke bemærkes, og ikke interagerer med de iagttagede, da vi havde brug for at finde frem til, hvordan folk opførte sig, og om de gik overfor rødt. Havde vi været for synlige i observationen, var der stor sandsynlighed for, at de observerede ville ændre adfærdsmønster. I hvert fald i en sådan grad, at vores data ville blive ødelagt og ubrugelig. Vi har desuden overvejet de farer og faldgrupper, der kan opstå ved at udføre observationer. Vi vurderede ikke, at vores forudbestemte kasser til at inddele de observerede i, på nogen måde var forkerte eller ligegyldige. De blev derimod gjort simple for at skabe overblik. Dette var også grunden til, at vi valgte at observere to gange 100 mennesker ved hvert kryds. Vi vurderede, at det var et så stort antal, at vi kunne sige noget generelt og signifikant, og Side 10 af 38

11 samtidig druknede vi ikke i data, som Bryman advarer om, at man skal passe på med. Generaliseringsproblemet forholdt vi os til, ved at observere to gange i hvert kryds på forskellige tidspunkter. Det skal noteres, at der kan være afvigelser, hvis man vælger andre lignende kryds. Med hensyn til problemerne omkring, at observationen kan have tendenser til at glemme det bagvedliggende, så vurderede vi, at det i vores tilfælde ikke var interessant. Vi havde blot brug for at konstatere om vores case-nudge virkede eller om det ikke virkede. Hvorfor folk ignorerede det, var ikke vigtigt. Derfor vurderede vi til slut, at vores behov for data og vores case godt kunne udføres ved hjælp af observation. Vi lagde ud med at designe et par meget simple skemaer, der levede op til de ting, vi havde fundet frem til i teorien, og samtidig kunne fortælle os, hvad vi gerne ville vide; om lyssignalerne egentlig fungerede. Lyskryds med to røde mænd: 1. Observation Gik over for rødt Gik over for grønt 2. Observation Gik over for rødt Gik over for grønt Lyskryds med én rød mand: 1. Observation Gik over for rødt Gik over for grønt 2. Observation Gik over for rødt Side 11 af 38

12 Gik over for grønt Disse var vi så bevæbnede med, da vi troppede op for at tælle, hvor mange ud af hundrede, der lod sig friste af at krydse feltet hurtigere end sikkert var. Side 12 af 38

13 3. Nudging Side 13 af 38

14 3.1 Hvordan defineres et nudge? Verden er kompleks. Tusindvis af beslutninger og indtryk tæppebomber det moderne menneske, som det bevæger sig igennem livet. Samfund fulde af informationsstorme og travlhed sætter maksimalt pres på hjernen hos dets indbyggere. Travlheden gør, at folk ikke har kapacitet til at overveje nøje hver enkelt beslutning, de skal tage (Thaler&Sunstein 2008: 37). Derfor adopterer vi forskellige vaner og tommelfingerregler, der af og til kan lede os i fordærv (Thaler&Sunstein 2008:37). I stedet for at overveje de tanker der ligger til grund for forhindringen, så reagerer folk blot på den, uden at skænke det en tanke, om deres handling kunne/skulle/burde være anderledes, hvis forhindringen ændrede udformningen (Thaler&Sunstein 2008: 37). The bottom line [ ] is that people are [ ] nudge-able (Thaler&Sunstein, 2008:37) Men hvad er et nudge? Begrebet er relativt nyt, beskrevet for første gang indgående af Richard Thaler og Cass Sunstein i 2008 (Thaler&Sunstein 2008: 37), og derfor er mængden af eksperter begrænset. Der findes dog enkelte pionerer i denne metode og indenfor denne gren af videnskaben. Thaler og Sunstein definerer i deres bog Nudge, begrebet som: at alarmere, huske på eller mildt advare andre" (Thaler&Sunstein 2008: 4). Deres bog er henvendt til at anvende begrebet, og metoden bag den, til at fremme salg i økonomisk øjemed. Selve metoden bunder dog i socialvidenskaben, hvor forskellige observationer af forskellige situationer, har ført til opfattelsen af, at alt har en betydning (Thaler&Sunstein 2008:4). Selv de mindste variationer i situationen, kan få det enkelte menneske til at opføre sig helt anderledes, end det ville have gjort i en alternativt opstillet situation (Thaler&Sunstein 2008:3). En god tommelfingerregel til at skabe denne form for ændret adfærd er at ændre modtagerens fokus i den givne situation, hvor ændringen skal indtræde (Thaler&Sunstein 2008:3). Side 14 af 38

15 Bogens forfattere opererer desuden i høj grad med et begreb, de kalder for choice architecture, eller på dansk, beslutningsarkitektur. Som det ligger implicit i ordet, så går denne form for arkitektur ud på at konstruere folks beslutninger og de valg de tager i deres hverdag, ved at manipulere den kontekst de skal tage deres valg i (Thaler&Sunstein 2008:3). Formodentligt altid udført på baggrund af og for deres eget bedste, men også noget der bliver udøvet flittigt af enhver, der har med salg og marketing at gøre (Thaler&Sunstein 2008:3). Det er med andre ord beslutningsarkitekterne, der skal vælge at bruge nudging, når de designer en given kontekst til en given situation. Pelle Guldborg Hansen anses som den førende ekspert på området i Danmark, og også han har en klar definition af, hvad nudging egentlig er: Et nudge er et forsøg på at påvirke menneskers valg og adfærd i en forudsigelig retning uden at begrænse deres valgmuligheder eller ændre afgørende ved handlingsalternativernes omkostninger, hvor omkostninger forstås som økonomi, tid, besvær, sociale sanktioner og lignende (Http://ing.dk/artikel/ at-nudge-eller-ikke-at-nudge--det-erspoergsmaalet) Denne definition gentager han ydermere i vores interview med ham, hvor han gør opmærksom på at den bliver brugt i artiklen Nudge & the manipulation of choice, European Journal of Risk Regulation, som udkommer i Pelle Guldborg Hansen forklarer, hvordan et nudge dannes ved at spille på forskellige psykologiske strenge hos det enkelte menneske, men han slår, at det ikke skal begrænse dem eller fratage dem friheden i deres færden (Http://ing.dk/artikel/ at-nudge-eller-ikke-at-nudge--det-erspoergsmaalet). Derved bliver nudges også noget, der skal diskuteres etisk. For uanset hvordan man vender og drejer det, så er det i sidste ende en Side 15 af 38

16 anden, der skal tage det rigtige valg for dem, der påvirkes af et nudge (Http://ing.dk/artikel/ at-nudge-eller-ikke-at-nudge--det-erspoergsmaalet). Her mener Richard Thaler, at det er en konsekvens, som er værd at leve med, så længe flertallet af de påvirkede er tilfredse. Han opstiller i den forbindelse tre ting, der bør gøre sig gældende i en statslig nudgingstrategi (Http://ing.dk/artikel/ at-nudge-eller-ikke-at-nudge--det-erspoergsmaalet): 1.) ingen tvang 2.) en høj sandsynlighed for, at antallet af mennesker, som bliver hjulpet, overstiger antallet af mennesker, som bliver skadet, samt 3.) at en eventuel skadelig virkning er meget begrænset. (Http://ing.dk/artikel/ at-nudge-eller-ikke-at-nudge--det-erspoergsmaalet) Samtidig afspejler Pelle Guldborg Hansens oplevelser også, at virksomheder og organer der anvender nudging, opfatter det som en måde til at, påvirke dem til at gøre hvad vi ønsker. Det er en helt forkert tolkning, hævder han. Udskiftes ordet vi, med ordet dem, derimod, så bliver budskabet straks et helt andet og gør kampagnen til ægte nudging (Http://ing.dk/artikel/ at-nudge-eller-ikke-at-nudge--det-er-spoergsmaalet). Nudging handler om at finde alternativer til den gamle model med love og forbud, og lede folk derhen, hvor de gerne selv vil være (Http://ing.dk/artikel/ at-nudge-eller-ikke-at-nudge--det-erspoergsmaalet), slutter Thaler og Hansen af. Så hvordan kan alt dette anvendes? Der findes et væld af forskellige implementerede nudges, og de kan bringe os tættere på et endeligt svar. Side 16 af 38

17 3.2 Typer af nudges Thaler og Sunstein giver i deres bog en række eksempler på forskellige nudges, og for at komme selve det flyvske begreb nærmere, må vi først kigge på, hvilke konkrete cases der allerede eksisterer rundt omkring i verden. For hvad gør et godt nudge? Vi har udvalgt disse eksempler på nudges ud fra eksperternes anvisninger, her i særdeleshed Pelle Guldborg Hansen, og fordi de opfylder princippet om at være gode nudges, som vi skal bruge til at udlede, hvad der kan definere et sådant. Pelle Guldborg Hansen maler en grov skitse op af, at der findes to slags nudges, men han gør det samtidig klart, at hvert nudge igen er helt sit eget (Http://ing.dk/artikel/ at-nudge-eller-ikke-at-nudge--det-erspoergsmaalet). Derfor skal det etiske og fordele/ulemper i et nudge vurderes individuelt. Han giver PBS-systemet som eksempel på en type af nudge. Her nudges folk til at betale deres regninger til tiden, men på den anden side, kan de også miste overblikket over deres økonomi, og hvor deres penge forsvinder hen (Http://ing.dk/artikel/ at-nudge-eller-ikke-at-nudge--det-erspoergsmaalet). Som et eksempel på den anden type nudge, giver han idéen med at placere en flue i urinaler. Her nudges mænd til at sigte efter fluen, i stedet for at ramme, hvor det nu lige passer dem (Thaler&Sunstein 2008:4). Her bliver man gjort opmærksom på handlingen, imens man foretager den, i stedet for at sende handlingen videre til en anden part, som det er tilfældet med PBS-systemet (Http://ing.dk/artikel/ at-nudge-eller-ikke-atnudge--det-er-spoergsmaalet). 3.3 Eksempler på nudges Hvis mantraet bag et nudge er 'at gøre det let', så er det vigtige spørgsmål, om man taber noget ved det? Svaret er, at det kommer an på, hvilken type nudge vi taler om. Med PBS-systemet taber vi noget, og med fluen i urinalet Side 17 af 38

18 Nudging 7. januar 2013 vinder vi noget. (Http://ing.dk/artikel/ at-nudge-eller-ikke-at-nudge-det-er-spoergsmaalet) Netop eksemplet med fluen fremhæves også af Thaler og Sunstein i deres bog, hvor det er hentet fra den hollandske Schiphol Lufthavn. Her har man oplevet, at mænds manglende præcision har medført større svinerier på toiletterne, og derfor tyede man til at tegne fluer i bunden af urinalerne (Thaler&Sunstein 2008:4). Idéens ophavsmand hedder Aad Kieboom, og han er ikke tvivl om, hvorfor det virker. Flue på toiletterne i Amsterdam. It improves the aim, says Aad Kieboom. If a man sees a fly, he aims at it (Thaler&Sunstein, 2008:4) Aad Kiebooms idé har ført til 80 % mindre spild på toiletterne i lufthavnen, og kan være med til at vise, hvor effektivt et lille nudge kan være (Thaler&Sunstein 2008:4). Desuden fremlægger Thaler og Sunstein også, hvordan dette eksempel taler for det de kalder everything matters ; at alting spiller en rolle (Thaler&Sunstein 2008:4). Side 18 af 38

19 Pelle Guldborg Hansen har forfattet en del artikler omhandlende eksisterende nudges eller idéer til nudges. En af dem er et forslag til at få flere til at tage stilling til organdonation (Http://videnskab.dk/kultur-samfund/forskere-omorgandonation-tving-bilister-og-nemid-brugere-til-tage-stilling). Artiklen tager udgangspunkt i Thaler og Sunsteins teorier i borgen Nudge om aktiv stillingtagen eller udbedt valg, hvor den enkelte bruger udbedes deres svar i et anliggende på et belejligt tidspunkt (Thaler&Sunstein 2008: ). I bogen anvendes teorien også som et eksempel på at afhjælpe spørgsmålet om organdonation. Der giver her et konkret eksempel på et nudge af denne karakter, som allerede er søsat. I Illinois, hvor den ene af os bor (Thaler), fungerer det på den måde, at man er forpligtet til at besvare følgende spørgsmål, når man skal have sit nye eller fornyede kørekort: Ønsker du at være organdonor? (Http://videnskab.dk/kultur-samfund/forskere-om-organdonation-tvingbilister-og-nemid-brugere-til-tage-stilling) Denne fremgangsmåde har sikret at 60 % af borgerne i Illinois har taget stilling til, om de vil donere deres organer imod landsgennemsnittet i USA, der ligger på 38% (Http://videnskab.dk/kultur-samfund/forskere-omorgandonation-tving-bilister-og-nemid-brugere-til-tage-stilling). Disse tal viser, hvordan nudget puffer folk til en beslutning, når det er belejligt. Det er den selvsamme metode, som Pelle Guldborg Hansen i sin artikel foreslår, kan overføres til Danmark (Http://videnskab.dk/kultur-samfund/forskere-omorgandonation-tving-bilister-og-nemid-brugere-til-tage-stilling). Denne diskussion skal naturligvis tages i samspil med andre etiske overvejelser omkring dét at tvinge folk til at tage stilling, men som en helhed må man gå ud fra at dette gavner flertallet, som der nævnes tidligere i teorien. Som det sidste eksempel går turen til Singapore. Et af de steder i verden, hvor nudges er mest udbredt. I hvert fald hvis man spørger nudging-netværket I Nudge You (Http://www.inudgeyou.com/health-nudge-the-stairs-to-fitness/). Side 19 af 38

20 Som eksempel har de skrevet en artikel, hvor de tager et af disse glimrende nudges op. Pelle Guldborg Hansen har været med til at hjælpe med artiklen, og den skitserer, hvordan man har gjort noget smart med rulletrapperne på MRT Stationen. Her har man forsøgt at få folk til at tage trapperne i stedet for rulletrappen, og det har man gjort ved at slukke for rulletrapperne, når der ikke er nogen på dem. Dette både sparer energi, men samtidig nudges folk til at tage de manuelle trapper (Http://www.inudgeyou.com/health-nudge-thestairs-to-fitness/). Ved første øjekast kan personer, der ikke er hjemmevante på stationen forledes til at tro, at rulletrapperne ikke virker, og derved har de allerede taget det første skridt imod trapperne. Et første skridt, der som regel gør, at de gennemfører handlingen (Http://www.inudgeyou.com/health-nudgethe-stairs-to-fitness/). Generelt vurderer Thaler og Sunstein i deres bog, at nudging er velegnet til brug indenfor områderne sundhed, økonomi og frihed (Thaler&Sunstein 2008). Områder, der har stort besvær med at gennemføre handlingsændringer, uden at påvirke folks personlige frihed. 3.4 Etik I forhold til nudging må man altid overveje det etiske aspekt, fordi dét at nudge påvirker os psykologisk og kan være med til at styre retningen af vores valg, og vi dermed underbevidst påvirkes (http://ing.dk/artikel/ at-nudgeeller-ikke-at-nudge--det-er-spoergsmaalet). Det kan derfor diskuteres, hvorvidt metoden er etisk korrekt at bruge i alle situationer. Man kan stille sig selv spørgsmålet, om det etisk er i orden at hjælpe modtager med dets beslutninger, når beslutningernes korrekthed bestemmes af afsender selv? Side 20 af 38

21 Når vi mødes af et nudge, er der ingen straf ved ikke at træffe det ønskede valg. Et nudge er blot med til at få folk til at træffe de mest hensigtsmæssige valg for sig selv. Dem der laver nudges, er medbestemmende for ens valg og har dermed lagt visse værdier i nudget. Dette mener Thaler er i orden, så længe det gør flertallet glade (http://ing.dk/artikel/ at-nudge-eller-ikke-at-nudge--det-erspoergsmaalet). Det vil på den ene side kunne forsvares, da der ved nudging ikke er nogen tvang. Der er ingen, der tvinger en til at vælge det, som afsender ønsker, at modtager skal gøre. Det der taler imod, er at der er mulighed for en skadelig virkning, omend den skal være minimal, for at det er et godt nudge. Desuden er der fare for at afsender kan misbruge nudget til egen fordel og ikke modtagers (http://ing.dk/artikel/ at-nudge-eller-ikke-at-nudge--det-erspoergsmaalet). 3.5 Vores definition Til slut kan man så forsøge at komme med vores definition på et nudge. Mange tiltag og kampagner synes at danse rundt om emnet, men en egentlig definition må fiskes iblandt de eksempler og den teori, der er tilgængelig. I hvert fald for, at vi kan vurdere, hvad der gør et nudge dårligt eller godt. Vi mente, at vi behøvede en egentlig undersøgelse og egendefinition af begrebet, og det er vi nu i stand til at gøre. For det første kan vi fastslå, at ethvert nudge defineres som godt, hvis det er til hjælp for dem, det påvirker. Eksemplerne givet i teorien har alle det tilfælles, at de hjælper både individer med givne problemer, uden at være formanende eller egentlige forbud og i forhold til afsenders ønske til adfærdsændring. Fluen i toilettet hjælper afsender, her lufthavnen, med at holde toiletterne rene, imens forslagene til at forbedre befolknings stillingtagen til organdonation blot udnytter et belejligt øjeblik, til at give dem et valg. Side 21 af 38

22 Nudget med rulletrappen giver et eksempel på en simpel ændring, der ikke blot ændrer energiudledningen, men samtidig hjælper folk til at tage det sunde valg selv. De forskellige definitioner vores teoretikere kommer med er spundet godt i tråd med de eksempler, der er fundet frem, og tendensen viser tydeligt, at nudges, der overholder de forskellige parametre, er gode og virker. Derfor anser vi os nu rustet til at komme med vores egen definition: Et nudge er et forsøg på at ændre en målgruppes adfærd i en given retning, der er ønskværdig for flertallet, uden den frie vilje bliver indskrænket eller omkostningerne bliver for store. Omkostninger i denne sammenhæng forstås som økonomi, helbred osv. Denne definition afgør, hvad et nudge er for os, og derved for denne opgave. Vi må som sådan gå ud fra, at definitionen inddrager mere end egentlig tænkte nudges, men vi vurderer, at ikke-tiltænkte nudges kan klassificeres ud fra denne, så længe de overholder parametrene. Herved kommer vi til vores udvalgte case. Side 22 af 38

23 4. Rød mand stå, grøn mand gå Side 23 af 38

24 4.1 Case Fodgængerfelt ved Rådhuspladsen med to røde mænd Målet var at finde et nugde, som ikke var tænkt som et nudge, og bruge dette som case, undersøge og bearbejde det med nudgingteori. Valget faldt på fodgængerfelter med to røde mænd. Ansvarlige for disse er i Københavns kommune, afdelingen Park og Vej. Ved et interview med Niels Peter Bjerremose, blev det bekræftet, at idéen med de to røde mænd ikke var tænkt som et nudge. Bjerremose kendte ikke umiddelbart til nudging, men mente efter en kort introduktion til begrebet, at det ville være interessant at undersøge, om de nye lyssignaler vil kunne bruges som nudging. Endvidere fortalte Bjerremose også, at der uformelt har været få meldinger om, at de to røde mænd "råber" lidt højere end lyssignaler Side 24 af 38

25 med kun én mand. Bjerremose er selv af den opfattelse, at det skaber lidt mere overvejelse hos fodgængerne. 4.2 Er lyssignalet et nudge? Nudget med de to røde mænd i lyssignalet lægger sig i kategori nr. 2 i Pelle Guldborg Hansens grove skitse over de to typer nudges. Man bliver gjort opmærksom på handlingen, imens man foretager den og undlader at gå over for rødt. Men for at kunne sige om lyssignalet egentlig er et nudge, skal vi gøre brug af vores definition. Vi har netop fået slået fast, at lyssignalerne oprindeligt ikke var tænkt som et nudge, men derimod var en mulig løsning på et andet problem. Derfor må vi, for at kalde det et egentligt nudge, nedbryde vores definition på et nudge, for derefter at holde det op imod de faktorer der hænger omkring vores case. Et nudge er et forsøg på at ændre en målgruppes adfærd i en given retning der er ønskværdig for flertallet, uden at den frie vilje bliver indskrænket eller at omkostningerne bliver for store 1. Et nudge er et forsøg på at ændre en målgruppes adfærd Dette parameter opfylder vores case med lyssignalerne. Fra kommunens side er selve lyssignalets formål at ændre folks adfærd. De sidder der, så folk ikke stæser over for rødt og derved bringer sig selv i fare. Denne adfærd er ikke ønskværdig, og skal derfor ændres fra kommunens side. 2. i en given retning En ting der gør sig gældende ved de fleste kommunikationssituationer. I tilfældet med lyskrydset forsøges det at Side 25 af 38

26 dirigere folk væk fra at gå over for rødt, og i stedet få dem til at vente til der bliver grønt. 3. der er ønskværdig for flertallet Hvem afgør, om noget er ønskværdigt? Det gør afsenderen af nudget, og dette punkt kan gøre etik til en vigtig del af arbejdet med nudges. I dette tilfælde må det dog formodes, at så længe afsenderen er en offentlig myndighed, så gøres tingene efter bedste mening. Alternativet er at lade folk satse deres liv. Derfor vurderer vi dette til at være ønskværdigt for flertallet. 4. uden at den frie vilje bliver indskrænket Der er altid frihed til at vælge at gå over for rødt, uanset om lamperne lyser eller om de ikke gør. Lyssignalet i sig selv sætter ingen grænser, men er blot en hjælpende oplysning i trafikken. Derfor må vi antage, at de som sådan ikke nedsætter den frie vilje. 5. eller at omkostningerne bliver for store Den adfærd som signalerne forsøger at styre folk hen imod, er hverken dyr eller farlig. I stedet er der helbredmæssigt meget at vinde ved at følge deres anvisninger, og derfor må vi sige, at omkostningerne ikke bliver store i vores case. Snarere det modsatte. Så hvad munder alt dette ud i? Vi kan lave en konklusion, der hedder; ifølge den definition, som denne opgave er nået frem til for nudging, så kan de to røde mænd i lyssignalerne kategoriseres som et nudge. Også selvom de ikke oprindeligt var tænkt som et. 4.3 Er lyssignalet et godt/dårligt nudge? Observationerne ved de to fodgængerfelter viser, at der er en lille forskel på adfærden. Lidt færre går over for rødt i feltet med to røde mænd, men forskellen er så lille, at det kan diskuteres, hvorvidt nudget på denne måde gør en reel forskel. Side 26 af 38

27 Lyskryds med to røde mænd: 1. Observation Gik over for rødt 20 Gik over for grønt Observation Gik over for rødt 25 Gik over for grønt 75 Det valgte fodgængerfelt med to røde mænd, er overgangen fra rådhuspladsen over H. C. Andersens boulevard. Det er, fra tidlig morgen til sen aften, et meget trafikeret område, og det var tydeligt at se byens travlhed under observationerne. Især denne travlhed var interessant, da det at gå overfor rødt nærmest var umuligt, når bilerne havde grønt lys. Mange biler kørte hurtigt og det må antages, at de færreste vil risikere deres liv, frem for at vente et minut ekstra på grøn mand. Med observation af trafikken, kan det diskuteres, om det er den ekstra røde mand, der får folk til at stoppe for rødt, eller om det i virkeligheden er den travle trafik, der forhindre folk i dette. En anden observation var, at selvom det var blevet rødt, når folk var nået til midten af fodgængerfeltet, havde de alligevel en tendens til, hurtigt at se, hvor langt væk bilerne var, og om de lige havde mulighed for at nå over. Hvis de mente at der var tid nok, løb de fleste overfor rødt alligevel. I dette fodgængerfelt var der ved første observation 20 af 100 personer, der gik over for rødt, altså 20%. I anden observation var det 25%, der gik overfor rødt. I alt er det 22,5 %, der går over for rødt. Mere end en femtedel vælger altså at gå over for rødt, selvom der er to røde mænd, som antages at være Side 27 af 38

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Forebyggelse og nudging : Kan vi gøre det bedre med større effekt? COHERE Temadag 17/4-2013

Forebyggelse og nudging : Kan vi gøre det bedre med større effekt? COHERE Temadag 17/4-2013 Forebyggelse og nudging : Kan vi gøre det bedre med større effekt? COHERE Temadag 17/4-2013 Lektor, Trine Kjær COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset!

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! 80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! Hvorfor står jeg her idag? Learning - design af værdifuld kundeadfærd Løsninger der fremmer ønsket adfærd uden brug af pisk, gulerod

Læs mere

Kampagne effektmåling af

Kampagne effektmåling af Kampagne effektmåling af Åben dør og Se mig Gennemført d. 23. juni til 24. juni 2015 1 Baggrund og formål Citrusmedia har for Frederiksberg Kommune i løbet af den seneste måned kørt kampagnen Åben dør

Læs mere

Velkommen til Temadag om nudging! Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye Andersen. Alectia,

Velkommen til Temadag om nudging! Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye Andersen. Alectia, Velkommen til Temadag om nudging! Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye Andersen. Alectia, Nudging et puf i den rigtige retning Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye.

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Effekt i praksis.! WElearn

Effekt i praksis.! WElearn Effekt i praksis.! Sådan hænger dagens pointer sammen! Planlagt! Nudging! Strategi System 1 System 2 Rollemodel Dialog Ikke-planlagt! Baggrund! Et godt afsæt det rationelle menneske Miljø en definition!

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

GRATIS GUIDE. 3 simple trin til at forstå dine drømme

GRATIS GUIDE. 3 simple trin til at forstå dine drømme GRATIS GUIDE 3 simple trin til at forstå dine drømme Forstå dine drømme - og find modet til at være dig selv Introduktion Denne guide er især tiltænkt dig, som gerne enten vil gå i gang med drømmearbejde,

Læs mere

29. OKT. 9. NOV. INTERNATIONAL DESIGNCAMP2012. NuDge DESIGN AF POSITIVE ADFÆRDSÆNDRINGER

29. OKT. 9. NOV. INTERNATIONAL DESIGNCAMP2012. NuDge DESIGN AF POSITIVE ADFÆRDSÆNDRINGER 29. OKT. 9. NOV. INTERNATIONAL DESIGNCAMP2012 NuDge DESIGN AF POSITIVE ADFÆRDSÆNDRINGER What DesignCamp DesignCamp en er en årligt tilbagevendende begivenhed på Designskolen Kolding, der over en periode

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" INDHOLD. 1 Indledning og konklusion 2. 2 Projektbeskrivelse 3

HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED RØDE PORT INDHOLD. 1 Indledning og konklusion 2. 2 Projektbeskrivelse 3 ROSKILDE KOMMUNE HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning og konklusion

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen I dag er borgerinddragelse en vigtig del af kommunernes hverdag. Men hvordan fastholder kommunerne borgernes interesse for at deltage i kommunens planlægning?

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9 Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse Hilsen Kasper & Tobias Side 1 of 9 1 -" DIN BESLUTNING Det er altså ikke så svært. Livet handler om at træffe én beslutning.

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Supermarkeder fremmer salg af frugt og grønt med 20% Vi kan ikke ændre holdninger. Men vi

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Eksperimentprotokol for selv-betjeningseksperiment

Eksperimentprotokol for selv-betjeningseksperiment Eksperimentprotokol for selv-betjeningseksperiment November 2014 1 Introduktion Danske biblioteker er i gang med en udvikling mod mere selvbetjente biblioteker. Det er i stigende grad hensigten at brugeren

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Afdeling for Generel pædagogik og Pædagogisk filosofi Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET

Afdeling for Generel pædagogik og Pædagogisk filosofi Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET SAMTALETRÆNING I TRIADER I TERAPI, RÅDGIVINING OG VEJLEDNING København og Aarhus 2016 Copyright Anders Dræby The State and University Library Aarhus University Aarhus University Scholarly Publishing DOI:

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse.

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse. Manipulation strider principielt imod retorikkens etik. Men nogle gange kan manipulation være et nyttigt kneb til at få din vilje i dagligdagen. Den praktiske side lærer dig at mestre manipulations sorte

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Strategisk kommunikation. v/ Henriette Lungholt 27.8-2012

Strategisk kommunikation. v/ Henriette Lungholt 27.8-2012 Strategisk kommunikation v/ Henriette Lungholt 27.8-2012 Øvelse: Hvad kan vi gøre ved problemet? Cyklisternes livsverden Vi kan også sige det på andre måder Målgruppens behov og livsverden Tror I, der

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN. SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...

Læs mere

1 of :15

1 of :15 http://www.sparpaafarten.dk/spr3/s1.php?p=99999 1 of 1 02-11-2006 15:15 Kære deltager i Spar på farten For nogle måneder siden udfyldte du et spørgeskema omhandlende dine holdninger til og erfaringer med

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Det er en evig proces

Det er en evig proces Det er en evig proces 8 at skabe sine mål! Otte skridt i skabelsen af dine mål 1. SKAB KLARHED... 3 1A - Hvad har du elsket i 2012?... 3 1B - Hvad har du udrettet i 2012?... 4 1C - Hvad ønsker du at gentage

Læs mere

Oplysningskampagne i Grønland

Oplysningskampagne i Grønland Rådet for Sikker Trafik 2008 Baggrund Justitsministeriet havde fremsat et lovforslag, der medførte en række ændringer af Færdselsloven i Grønland som ikke havde været ændret siden 1991. Lovforslaget blev

Læs mere

Kom i gang med at nudge

Kom i gang med at nudge 1 Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker, 2014-15 Kom i gang med at nudge Nudging nye greb i det selvbetjente biblioteksrum Pixibog 2 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1: Hvad er nudging? s.2 Kapitel

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering EFTERÅR 2014 Lynkursus i problemformulering STINE HEGER kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning

Læs mere

Lærervejledning. Beskriv ideen med spillet i plenum, herunder dets funktion og de tre vigtigste pointer med spillet:

Lærervejledning. Beskriv ideen med spillet i plenum, herunder dets funktion og de tre vigtigste pointer med spillet: Lærervejledning Få ord på trafikken! Har jeres skole en trafikpolitik? Hvis ikke, kan et spil TrafikPanik være det første skridt. Her kan du læse om spillet, og hvordan du bruger det i trafikundervisningen.

Læs mere

Ansøgning til Roskilde Kommunes Klimafond 24-02-2015

Ansøgning til Roskilde Kommunes Klimafond 24-02-2015 Ansøgning til Roskilde Kommunes Klimafond 24-02-2015 Roskildelampen nudging og live feedback som vejen til mindre energiforbrug i boliger Introduktion I Klimaplanen 2015-18 for Roskilde Kommune er nudging

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Kevin Matin Teis Nielsen

Kevin Matin Teis Nielsen Kevin Matin Teis Nielsen 11-05-2015 Hvem Afsenderen i dette projekt er Kevin Matin og Teis Nielsen som begge er 1 års elever i klasse 1.1 på Roskilde Tekniske Gymnasium. Hvad Det budskab som vi prøver

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Datadrevet forbedringsarbejde. Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Datadrevet forbedringsarbejde. Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Datadrevet forbedringsarbejde Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Formål med sessionen Genopfriske teori om seriediagrammer Træne tolkning af seriediagrammer Er der nogle særlige spørgsmål,

Læs mere

Tema 1. Gruppe 6 Mads Balslev & Kristian Gasberg. Vejledere Yngve Brækka Stensaker & Kristoffer Wendelboe

Tema 1. Gruppe 6 Mads Balslev & Kristian Gasberg. Vejledere Yngve Brækka Stensaker & Kristoffer Wendelboe Tema 1 Gruppe 6 Mads Balslev & Kristian Gasberg Vejledere Yngve Brækka Stensaker & Kristoffer Wendelboe Link http://des-iis.ucn.dk/mmda0914/1034387/ Database Mmda0914/1034387 Indledning Til dette projekt

Læs mere

Kommunikation og Samfund

Kommunikation og Samfund rt Kommunikation og Samfund KOM/IT Jannik Nordahl-Pedersen HTX - Roskilde Klasse 3.5 28-02- 2 0 1 2 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Problemformulering... 3 Valg af løsning...

Læs mere

Uhensigtsmæssig adfærd blandt cyklister

Uhensigtsmæssig adfærd blandt cyklister Uhensigtsmæssig adfærd blandt cyklister Foto: Mikkel Østergaard Uhensigtsmæssig adfærd blandt cyklister 1 Forord I de senere år har der i perioder været en hektisk debat på diverse medier om cyklisternes

Læs mere

PORTEFØLJEOPGAVE 1 Brugsdesign. Digital Design 1. semester Bui (Kasper), Victor, Amanda og Christina. 30. September 2015 Uge 40. Anslag: 12.

PORTEFØLJEOPGAVE 1 Brugsdesign. Digital Design 1. semester Bui (Kasper), Victor, Amanda og Christina. 30. September 2015 Uge 40. Anslag: 12. PORTEFØLJEOPGAVE 1 Brugsdesign Digital Design 1. semester Bui (Kasper), Victor, Amanda og Christina 30. September 2015 Uge 40 Anslag: 12. 860 Indholdsfortegnelse Indledning Analyse af Stiftens skærm Nutids-

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2016

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2016 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole Lærerens manual Max s Håndvaskeskole Sæt kryds ud for de aktiviteter, hvor man bør vaske hænder bagefter og forklar hvorfor. Før du spiser Når du har været på toilettet Når du har

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Meritgivende eksamen i salg. baseret på Nøglen til det gode salg

Meritgivende eksamen i salg. baseret på Nøglen til det gode salg Meritgivende eksamen i salg baseret på Nøglen til det gode salg Uddannelsesmatrix Webdag 1 + læse Webdag 2 + læse Webdag 3 + læse Webdag 4 + læse Kursusdag 1 Kursusdag 2 Kursusdag 3 Kursusdag 4 Eksamen

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Skoledagen starter allerede. På vej til skole. Gode råd. En god tommelfingerregel. at børn først kan overskue trafikken omkring årsalderen

Skoledagen starter allerede. På vej til skole. Gode råd. En god tommelfingerregel. at børn først kan overskue trafikken omkring årsalderen Skoledagen starter allerede på vej til skole Den første skoledag bringer mange oplevelser og indtryk med sig, og vejen til skolen er ingen undtagelse. Det er vigtigt, at dit barn allerede i en tidlig alder

Læs mere

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Pr. 21.01.09 nu med sidetal på Fokusgrupper både 1. og 2. udgave. Se aktuelle ændringer og andet på: http://maalgruppe.wordpress.com Generelt

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Non-response blandt etniske minoriteter: Hvem, hvorfor og løsninger

Non-response blandt etniske minoriteter: Hvem, hvorfor og løsninger Non-response blandt etniske minoriteter: Hvem, hvorfor og løsninger Teresa Friis-Holmberg Nanna Ahlmark Selskab for Surveyforskning: Bortfaldet stiger men falder betydningen? 27. november 2013 Jeg ville

Læs mere

Cykelhandler projekt KOM / IT

Cykelhandler projekt KOM / IT 2015 Cykelhandler projekt KOM / IT Indhold Indledning... 2 Tidsplan... 2 Fase 1 - Problemanalyse... 3 Informations problem... 3 Markedsundersøgelse... 3 Analyse af deres eksisterende medieprodukter...

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere