KOMMUNIKATION KANDIDATMODUL 1 NUDGING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMMUNIKATION KANDIDATMODUL 1 NUDGING"

Transkript

1 KOMMUNIKATION KANDIDATMODUL 1 NUDGING Mikkel Wendelboe, Louise Aagaard Tanaka, Cecilie Rebsdorf-Pedersen

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Motivation Problemfelt Problemformulering Metode Semistruktureret interview Københavns kommune Pelle Guldborg Hansen Structured observation Nudging Hvordan defineres et nudge? Typer af nudges Eksempler på nudges Etik Vores definition Rød mand stå, grøn mand gå Case Er lyssignalet et nudge? Er lyssignalet et godt/dårligt nudge? Konklusion Perspektivering Litteraturliste Side 2 af 38

3 1. Indledning Side 3 af 38

4 1.1 Motivation Motivationen for dette projekt var nudget med fluen i pissoiret på toiletterne i Schiphol Lufthavn i Amsterdam. Interessen lå i, hvordan et nudge er videnskabeligt defineret, og vi vil forsøge at komme med vores egen definition på baggrund af teorien og derefter finde en case, der oprindeligt ikke var tænkt som et nudge, men fungerer som et, og undersøge, om det kan blive defineret som et nudge og om det er et godt eller dårligt nudge, ud fra vores teori og empiri. 1.2 Problemfelt Når man går på gaden og ser på menneskene omkring sig, kan man nogle gange tage sig selv i at tænke: Hvorfor smider han ikke bare skraldet i skraldespanden?, hvorfor går hun overfor rødt?, hvorfor rækker cyklisterne ikke hånden ud, når de skal dreje? osv. Det er ting i hverdagen, som i de fleste tilfælde ikke vil være en stor byrde for os at ændre, så hvorfor gør vi det ikke? Et forholdsvist nyt begreb er blevet til for at hjælpe med dette, nemlig Nudging. Det er en kommunikationsmetode der spiller vores underbevidsthed et puds, og derved får os til at træffe de mest hensigtsmæssige valg for både os selv og vores omgivelser. Der er flere steder i Danmark opsat nye lyssignaler ved nogle fodgængerfelter(bilag 2), disse har signalerne som vi kender dem: Rød mand stå, grøn mand gå. Men forskellen på disse nye og de gamle vi kender er, at der er to røde mænd. Der er umiddelbart ikke nogen offentlig tilgængelig forklaring på den nye opsætning, så for at få viden om denne, må vi kontakte Københavns Kommune. Vi vil derfor undersøge, om to røde mænd i stedet for én, kan få færre fodgængere til at gå overfor rødt. Side 4 af 38

5 1.3 Problemformulering Hvordan kan man komme frem til en definition af nudging, og hvordan kan man bruge denne til at kategorisere et tiltag som nudging og kvaliteten af denne? Side 5 af 38

6 2. Metode Side 6 af 38

7 2.1 Semistruktureret interview Et kvalitativt semistruktureret interview er en samtale mellem interviewer og interviewperson, som styres af interviewer, der med sine spørgsmål skal lede interviewpersonen videre ind i sin egen verden, for muligvis at opdage nye ting deri: Det har en række temaer, der skal dækkes, såvel som forslag til spørgsmål. Men på samme tid hersker der åbenhed over for ændringer af spørgsmålenes rækkefølge og form, således at man kan forfølge de svar, interviewpersonerne giver, og de historier, de fortæller. (Kvale 1997:129) Netop fordi et semistruktureret interview skaber en slags samtale, kan det lede interviewpersonen over i nye tanker (Kvale 1997:136), og her kan vi komme ind på nudging i forhold til fodgængerfelterne Københavns kommune Vi har valgt at lave et kvalitativt semistruktureret interview med Københavns Kommune for at få mere information om, hvad formålet var med, at man har valgt at lave lyskryds med to røde mænd, og om det var tiltænkt som et nudge. Denne interviewform har vi valgt, fordi det fra start endnu var uvist, om de to røde mænd var ment som et nudge. Derfor var det interessant at indlede interviewet med direkte spørgsmål til, hvorfor de har valgt at sætte de to mænd op, og ikke lade nudging være en del af samtalen fra start, da opsætningen kunne vise sig, ikke at være et nudge. Side 7 af 38

8 2.1.2 Pelle Guldborg Hansen Pelle Guldborg Hansen er postdoc. ved Syddansk Universitet, og samtidig bagmanden bag et dansk nudging-netværk, der forsøger at anvende nudging som et redskab til at guide og ændre folks adfærd (Ingenøren, 2012). Vi mener ikke han i dette projekt kan undværes. Det var en nødvendighed for at underbygge vores teori og blive klogere på nudging som begreb at interviewe Pelle Guldborg Hansen, da han antages at være den førende nudging-ekspert i Danmark. 2.2 Structured observation Observationsteknikken er en metode, hvori forskeren opstiller forhåndsindstillede parametre eller bokse for adfærd, for så derefter at betragte denne adfærd og opdele den i kasser (Bryman, 2008:254). Den største fordel ved at føre brug af denne metode, er at observationerne forekommer direkte. I modsætning til et spørgeskema, hvor data og observationer i højere grad skal udledes og tolkes (Bryman 2008:254). Samtidig kan der i spørgeskemaer sås tvivl om, hvorvidt respondenterne giver det ærlige svar. I stedet kan man forledes til at tro, at de måske giver det svar, som de normativt tror, der vil høres: Structured observation is a method for systematically observing the behaviour of individuals in terms of a schedule of categories (Bryman, 2008:254) Ved observationen kan den direkte adfærd, groft sagt, beskues, uden at skulle tolkes først. I stedet for at skulle analysere adfærden bag data, kan forskeren begynde at analysere data direkte. Der findes tilfælde, hvor spørgeskemaer er at foretrække, men det afhænger af de givne omstændigheder for dataindsamlingen (Bryman 2008:256). Side 8 af 38

9 Alan Bryman deler observationen ind i forskellige kategorier, hvoraf han udpensler fire hovedkategorier. Deltager observation, ikke-deltagende observation, ustruktureret observation og simpel observation (Bryman 2008:257). Deltager observationen er meget udbredt i social forskning (Bryman 2008:257). Her forsøger forskeren at danne sig et billede af de observerede, og deres position og bidrag i en given kontekst. Det kan variere, hvor meget observatøren deltager i den givne kontekst (Bryman 2008:257). I den ustrukturerede observation udføres observationen uden forberedelse og uden forudbestemte kasser. Her drejer det sig i stedet om at fange den størst mulige detaljegrad hos de observerede og i deres adfærd (Bryman 2008:257). Ikke-deltagende observation, er en situation, hvor iagttageren er til stede, men ikke bander sig i det, der foregår. De fleste observationer falder indenfor denne kategori, da forskeren som oftest er tilstede, men ikke direkte påvirker eller deltager i det der foregår (Bryman 2008:257). Simpel observation går ud på, at forskeren observerer uden at gribe ind, uden indflydelse og uden mulighed for at gribe ind (Bryman 2008:257). Bidragende observation nævnes også som en sidste underkategori. Her ændrer forskeren bevidst på forholdene i situationen, og observerer konsekvenserne (Bryman 2008:257). Der er dog også enkelte ting, der taler imod at bruge observationsmetoden. Udover kritik af metodens validitet og pålidelighed, så er der også spørgsmålet omkring generalisering (Bryman 2008: 268). Kan et udsnit sige noget om en helhed? Bryman gør desuden opmærksom på en række punkter, som kan udgøre faldgruber, når man udfører observationer. Der er den mulighed, at observationen sættes ind i en ligegyldig eller forkert kontekst (Bryman 2008:269). En anden kritik lyder på, at, fordi observationen foregår direkte, kan intentionen gå tabt (Bryman 2008:269). Endnu et problem går på, at der er tendenser til at generere meget data ved observationer, og der kan derfor opstå komplikationer, når de skal dechifreres og sættes sammen til et større Side 9 af 38

10 billede (Bryman 2008: 269). Til slut er det foreslået, at observationer har tendenser til at negligere den kontekst, hvori en adfærd eller handling udføres (Bryman 2008:269). Alan Bryman blev valgt som teoretiker på dette område, da hans arbejde med sociale forskningsmetoder placerede sig indenfor den gren af videnskaben, som nudging hører under, og at det samtidig beskrev de forskellige metoder, vi tidligt i processen havde en formodning om, kunne være udbytterige at bruge. De var desuden relativt nye og beroede sig på den nyeste forskning på området. For at dokumentere og analysere folks adfærd i lyskrydsene, var det nødvendigt at indsamle data herom. Vi valgte på et meget tidligt stadie, at disse data skulle indsamles ved direkte observationer, frem for undersøgelse og rundspørger omkring folks vaner på skrift og igennem spørgeskemaer. Dette valg blev taget på baggrund af Brymans teorier om, at der må foreligge en given usikkerhed i et spørgeskema. Svarer folk, det de tror, vi vil høre osv. Ved at lave direkte observationer i situationen, kunne vi få adgang til uspoleret data. Vi valgte samtidig at gøre brug af Brymans ikke-deltagende observation, hvor iagttageren ikke bemærkes, og ikke interagerer med de iagttagede, da vi havde brug for at finde frem til, hvordan folk opførte sig, og om de gik overfor rødt. Havde vi været for synlige i observationen, var der stor sandsynlighed for, at de observerede ville ændre adfærdsmønster. I hvert fald i en sådan grad, at vores data ville blive ødelagt og ubrugelig. Vi har desuden overvejet de farer og faldgrupper, der kan opstå ved at udføre observationer. Vi vurderede ikke, at vores forudbestemte kasser til at inddele de observerede i, på nogen måde var forkerte eller ligegyldige. De blev derimod gjort simple for at skabe overblik. Dette var også grunden til, at vi valgte at observere to gange 100 mennesker ved hvert kryds. Vi vurderede, at det var et så stort antal, at vi kunne sige noget generelt og signifikant, og Side 10 af 38

11 samtidig druknede vi ikke i data, som Bryman advarer om, at man skal passe på med. Generaliseringsproblemet forholdt vi os til, ved at observere to gange i hvert kryds på forskellige tidspunkter. Det skal noteres, at der kan være afvigelser, hvis man vælger andre lignende kryds. Med hensyn til problemerne omkring, at observationen kan have tendenser til at glemme det bagvedliggende, så vurderede vi, at det i vores tilfælde ikke var interessant. Vi havde blot brug for at konstatere om vores case-nudge virkede eller om det ikke virkede. Hvorfor folk ignorerede det, var ikke vigtigt. Derfor vurderede vi til slut, at vores behov for data og vores case godt kunne udføres ved hjælp af observation. Vi lagde ud med at designe et par meget simple skemaer, der levede op til de ting, vi havde fundet frem til i teorien, og samtidig kunne fortælle os, hvad vi gerne ville vide; om lyssignalerne egentlig fungerede. Lyskryds med to røde mænd: 1. Observation Gik over for rødt Gik over for grønt 2. Observation Gik over for rødt Gik over for grønt Lyskryds med én rød mand: 1. Observation Gik over for rødt Gik over for grønt 2. Observation Gik over for rødt Side 11 af 38

12 Gik over for grønt Disse var vi så bevæbnede med, da vi troppede op for at tælle, hvor mange ud af hundrede, der lod sig friste af at krydse feltet hurtigere end sikkert var. Side 12 af 38

13 3. Nudging Side 13 af 38

14 3.1 Hvordan defineres et nudge? Verden er kompleks. Tusindvis af beslutninger og indtryk tæppebomber det moderne menneske, som det bevæger sig igennem livet. Samfund fulde af informationsstorme og travlhed sætter maksimalt pres på hjernen hos dets indbyggere. Travlheden gør, at folk ikke har kapacitet til at overveje nøje hver enkelt beslutning, de skal tage (Thaler&Sunstein 2008: 37). Derfor adopterer vi forskellige vaner og tommelfingerregler, der af og til kan lede os i fordærv (Thaler&Sunstein 2008:37). I stedet for at overveje de tanker der ligger til grund for forhindringen, så reagerer folk blot på den, uden at skænke det en tanke, om deres handling kunne/skulle/burde være anderledes, hvis forhindringen ændrede udformningen (Thaler&Sunstein 2008: 37). The bottom line [ ] is that people are [ ] nudge-able (Thaler&Sunstein, 2008:37) Men hvad er et nudge? Begrebet er relativt nyt, beskrevet for første gang indgående af Richard Thaler og Cass Sunstein i 2008 (Thaler&Sunstein 2008: 37), og derfor er mængden af eksperter begrænset. Der findes dog enkelte pionerer i denne metode og indenfor denne gren af videnskaben. Thaler og Sunstein definerer i deres bog Nudge, begrebet som: at alarmere, huske på eller mildt advare andre" (Thaler&Sunstein 2008: 4). Deres bog er henvendt til at anvende begrebet, og metoden bag den, til at fremme salg i økonomisk øjemed. Selve metoden bunder dog i socialvidenskaben, hvor forskellige observationer af forskellige situationer, har ført til opfattelsen af, at alt har en betydning (Thaler&Sunstein 2008:4). Selv de mindste variationer i situationen, kan få det enkelte menneske til at opføre sig helt anderledes, end det ville have gjort i en alternativt opstillet situation (Thaler&Sunstein 2008:3). En god tommelfingerregel til at skabe denne form for ændret adfærd er at ændre modtagerens fokus i den givne situation, hvor ændringen skal indtræde (Thaler&Sunstein 2008:3). Side 14 af 38

15 Bogens forfattere opererer desuden i høj grad med et begreb, de kalder for choice architecture, eller på dansk, beslutningsarkitektur. Som det ligger implicit i ordet, så går denne form for arkitektur ud på at konstruere folks beslutninger og de valg de tager i deres hverdag, ved at manipulere den kontekst de skal tage deres valg i (Thaler&Sunstein 2008:3). Formodentligt altid udført på baggrund af og for deres eget bedste, men også noget der bliver udøvet flittigt af enhver, der har med salg og marketing at gøre (Thaler&Sunstein 2008:3). Det er med andre ord beslutningsarkitekterne, der skal vælge at bruge nudging, når de designer en given kontekst til en given situation. Pelle Guldborg Hansen anses som den førende ekspert på området i Danmark, og også han har en klar definition af, hvad nudging egentlig er: Et nudge er et forsøg på at påvirke menneskers valg og adfærd i en forudsigelig retning uden at begrænse deres valgmuligheder eller ændre afgørende ved handlingsalternativernes omkostninger, hvor omkostninger forstås som økonomi, tid, besvær, sociale sanktioner og lignende (Http://ing.dk/artikel/ at-nudge-eller-ikke-at-nudge--det-erspoergsmaalet) Denne definition gentager han ydermere i vores interview med ham, hvor han gør opmærksom på at den bliver brugt i artiklen Nudge & the manipulation of choice, European Journal of Risk Regulation, som udkommer i Pelle Guldborg Hansen forklarer, hvordan et nudge dannes ved at spille på forskellige psykologiske strenge hos det enkelte menneske, men han slår, at det ikke skal begrænse dem eller fratage dem friheden i deres færden (Http://ing.dk/artikel/ at-nudge-eller-ikke-at-nudge--det-erspoergsmaalet). Derved bliver nudges også noget, der skal diskuteres etisk. For uanset hvordan man vender og drejer det, så er det i sidste ende en Side 15 af 38

16 anden, der skal tage det rigtige valg for dem, der påvirkes af et nudge (Http://ing.dk/artikel/ at-nudge-eller-ikke-at-nudge--det-erspoergsmaalet). Her mener Richard Thaler, at det er en konsekvens, som er værd at leve med, så længe flertallet af de påvirkede er tilfredse. Han opstiller i den forbindelse tre ting, der bør gøre sig gældende i en statslig nudgingstrategi (Http://ing.dk/artikel/ at-nudge-eller-ikke-at-nudge--det-erspoergsmaalet): 1.) ingen tvang 2.) en høj sandsynlighed for, at antallet af mennesker, som bliver hjulpet, overstiger antallet af mennesker, som bliver skadet, samt 3.) at en eventuel skadelig virkning er meget begrænset. (Http://ing.dk/artikel/ at-nudge-eller-ikke-at-nudge--det-erspoergsmaalet) Samtidig afspejler Pelle Guldborg Hansens oplevelser også, at virksomheder og organer der anvender nudging, opfatter det som en måde til at, påvirke dem til at gøre hvad vi ønsker. Det er en helt forkert tolkning, hævder han. Udskiftes ordet vi, med ordet dem, derimod, så bliver budskabet straks et helt andet og gør kampagnen til ægte nudging (Http://ing.dk/artikel/ at-nudge-eller-ikke-at-nudge--det-er-spoergsmaalet). Nudging handler om at finde alternativer til den gamle model med love og forbud, og lede folk derhen, hvor de gerne selv vil være (Http://ing.dk/artikel/ at-nudge-eller-ikke-at-nudge--det-erspoergsmaalet), slutter Thaler og Hansen af. Så hvordan kan alt dette anvendes? Der findes et væld af forskellige implementerede nudges, og de kan bringe os tættere på et endeligt svar. Side 16 af 38

17 3.2 Typer af nudges Thaler og Sunstein giver i deres bog en række eksempler på forskellige nudges, og for at komme selve det flyvske begreb nærmere, må vi først kigge på, hvilke konkrete cases der allerede eksisterer rundt omkring i verden. For hvad gør et godt nudge? Vi har udvalgt disse eksempler på nudges ud fra eksperternes anvisninger, her i særdeleshed Pelle Guldborg Hansen, og fordi de opfylder princippet om at være gode nudges, som vi skal bruge til at udlede, hvad der kan definere et sådant. Pelle Guldborg Hansen maler en grov skitse op af, at der findes to slags nudges, men han gør det samtidig klart, at hvert nudge igen er helt sit eget (Http://ing.dk/artikel/ at-nudge-eller-ikke-at-nudge--det-erspoergsmaalet). Derfor skal det etiske og fordele/ulemper i et nudge vurderes individuelt. Han giver PBS-systemet som eksempel på en type af nudge. Her nudges folk til at betale deres regninger til tiden, men på den anden side, kan de også miste overblikket over deres økonomi, og hvor deres penge forsvinder hen (Http://ing.dk/artikel/ at-nudge-eller-ikke-at-nudge--det-erspoergsmaalet). Som et eksempel på den anden type nudge, giver han idéen med at placere en flue i urinaler. Her nudges mænd til at sigte efter fluen, i stedet for at ramme, hvor det nu lige passer dem (Thaler&Sunstein 2008:4). Her bliver man gjort opmærksom på handlingen, imens man foretager den, i stedet for at sende handlingen videre til en anden part, som det er tilfældet med PBS-systemet (Http://ing.dk/artikel/ at-nudge-eller-ikke-atnudge--det-er-spoergsmaalet). 3.3 Eksempler på nudges Hvis mantraet bag et nudge er 'at gøre det let', så er det vigtige spørgsmål, om man taber noget ved det? Svaret er, at det kommer an på, hvilken type nudge vi taler om. Med PBS-systemet taber vi noget, og med fluen i urinalet Side 17 af 38

18 Nudging 7. januar 2013 vinder vi noget. (Http://ing.dk/artikel/ at-nudge-eller-ikke-at-nudge-det-er-spoergsmaalet) Netop eksemplet med fluen fremhæves også af Thaler og Sunstein i deres bog, hvor det er hentet fra den hollandske Schiphol Lufthavn. Her har man oplevet, at mænds manglende præcision har medført større svinerier på toiletterne, og derfor tyede man til at tegne fluer i bunden af urinalerne (Thaler&Sunstein 2008:4). Idéens ophavsmand hedder Aad Kieboom, og han er ikke tvivl om, hvorfor det virker. Flue på toiletterne i Amsterdam. It improves the aim, says Aad Kieboom. If a man sees a fly, he aims at it (Thaler&Sunstein, 2008:4) Aad Kiebooms idé har ført til 80 % mindre spild på toiletterne i lufthavnen, og kan være med til at vise, hvor effektivt et lille nudge kan være (Thaler&Sunstein 2008:4). Desuden fremlægger Thaler og Sunstein også, hvordan dette eksempel taler for det de kalder everything matters ; at alting spiller en rolle (Thaler&Sunstein 2008:4). Side 18 af 38

19 Pelle Guldborg Hansen har forfattet en del artikler omhandlende eksisterende nudges eller idéer til nudges. En af dem er et forslag til at få flere til at tage stilling til organdonation (Http://videnskab.dk/kultur-samfund/forskere-omorgandonation-tving-bilister-og-nemid-brugere-til-tage-stilling). Artiklen tager udgangspunkt i Thaler og Sunsteins teorier i borgen Nudge om aktiv stillingtagen eller udbedt valg, hvor den enkelte bruger udbedes deres svar i et anliggende på et belejligt tidspunkt (Thaler&Sunstein 2008: ). I bogen anvendes teorien også som et eksempel på at afhjælpe spørgsmålet om organdonation. Der giver her et konkret eksempel på et nudge af denne karakter, som allerede er søsat. I Illinois, hvor den ene af os bor (Thaler), fungerer det på den måde, at man er forpligtet til at besvare følgende spørgsmål, når man skal have sit nye eller fornyede kørekort: Ønsker du at være organdonor? (Http://videnskab.dk/kultur-samfund/forskere-om-organdonation-tvingbilister-og-nemid-brugere-til-tage-stilling) Denne fremgangsmåde har sikret at 60 % af borgerne i Illinois har taget stilling til, om de vil donere deres organer imod landsgennemsnittet i USA, der ligger på 38% (Http://videnskab.dk/kultur-samfund/forskere-omorgandonation-tving-bilister-og-nemid-brugere-til-tage-stilling). Disse tal viser, hvordan nudget puffer folk til en beslutning, når det er belejligt. Det er den selvsamme metode, som Pelle Guldborg Hansen i sin artikel foreslår, kan overføres til Danmark (Http://videnskab.dk/kultur-samfund/forskere-omorgandonation-tving-bilister-og-nemid-brugere-til-tage-stilling). Denne diskussion skal naturligvis tages i samspil med andre etiske overvejelser omkring dét at tvinge folk til at tage stilling, men som en helhed må man gå ud fra at dette gavner flertallet, som der nævnes tidligere i teorien. Som det sidste eksempel går turen til Singapore. Et af de steder i verden, hvor nudges er mest udbredt. I hvert fald hvis man spørger nudging-netværket I Nudge You (Http://www.inudgeyou.com/health-nudge-the-stairs-to-fitness/). Side 19 af 38

20 Som eksempel har de skrevet en artikel, hvor de tager et af disse glimrende nudges op. Pelle Guldborg Hansen har været med til at hjælpe med artiklen, og den skitserer, hvordan man har gjort noget smart med rulletrapperne på MRT Stationen. Her har man forsøgt at få folk til at tage trapperne i stedet for rulletrappen, og det har man gjort ved at slukke for rulletrapperne, når der ikke er nogen på dem. Dette både sparer energi, men samtidig nudges folk til at tage de manuelle trapper (Http://www.inudgeyou.com/health-nudge-thestairs-to-fitness/). Ved første øjekast kan personer, der ikke er hjemmevante på stationen forledes til at tro, at rulletrapperne ikke virker, og derved har de allerede taget det første skridt imod trapperne. Et første skridt, der som regel gør, at de gennemfører handlingen (Http://www.inudgeyou.com/health-nudgethe-stairs-to-fitness/). Generelt vurderer Thaler og Sunstein i deres bog, at nudging er velegnet til brug indenfor områderne sundhed, økonomi og frihed (Thaler&Sunstein 2008). Områder, der har stort besvær med at gennemføre handlingsændringer, uden at påvirke folks personlige frihed. 3.4 Etik I forhold til nudging må man altid overveje det etiske aspekt, fordi dét at nudge påvirker os psykologisk og kan være med til at styre retningen af vores valg, og vi dermed underbevidst påvirkes (http://ing.dk/artikel/ at-nudgeeller-ikke-at-nudge--det-er-spoergsmaalet). Det kan derfor diskuteres, hvorvidt metoden er etisk korrekt at bruge i alle situationer. Man kan stille sig selv spørgsmålet, om det etisk er i orden at hjælpe modtager med dets beslutninger, når beslutningernes korrekthed bestemmes af afsender selv? Side 20 af 38

21 Når vi mødes af et nudge, er der ingen straf ved ikke at træffe det ønskede valg. Et nudge er blot med til at få folk til at træffe de mest hensigtsmæssige valg for sig selv. Dem der laver nudges, er medbestemmende for ens valg og har dermed lagt visse værdier i nudget. Dette mener Thaler er i orden, så længe det gør flertallet glade (http://ing.dk/artikel/ at-nudge-eller-ikke-at-nudge--det-erspoergsmaalet). Det vil på den ene side kunne forsvares, da der ved nudging ikke er nogen tvang. Der er ingen, der tvinger en til at vælge det, som afsender ønsker, at modtager skal gøre. Det der taler imod, er at der er mulighed for en skadelig virkning, omend den skal være minimal, for at det er et godt nudge. Desuden er der fare for at afsender kan misbruge nudget til egen fordel og ikke modtagers (http://ing.dk/artikel/ at-nudge-eller-ikke-at-nudge--det-erspoergsmaalet). 3.5 Vores definition Til slut kan man så forsøge at komme med vores definition på et nudge. Mange tiltag og kampagner synes at danse rundt om emnet, men en egentlig definition må fiskes iblandt de eksempler og den teori, der er tilgængelig. I hvert fald for, at vi kan vurdere, hvad der gør et nudge dårligt eller godt. Vi mente, at vi behøvede en egentlig undersøgelse og egendefinition af begrebet, og det er vi nu i stand til at gøre. For det første kan vi fastslå, at ethvert nudge defineres som godt, hvis det er til hjælp for dem, det påvirker. Eksemplerne givet i teorien har alle det tilfælles, at de hjælper både individer med givne problemer, uden at være formanende eller egentlige forbud og i forhold til afsenders ønske til adfærdsændring. Fluen i toilettet hjælper afsender, her lufthavnen, med at holde toiletterne rene, imens forslagene til at forbedre befolknings stillingtagen til organdonation blot udnytter et belejligt øjeblik, til at give dem et valg. Side 21 af 38

22 Nudget med rulletrappen giver et eksempel på en simpel ændring, der ikke blot ændrer energiudledningen, men samtidig hjælper folk til at tage det sunde valg selv. De forskellige definitioner vores teoretikere kommer med er spundet godt i tråd med de eksempler, der er fundet frem, og tendensen viser tydeligt, at nudges, der overholder de forskellige parametre, er gode og virker. Derfor anser vi os nu rustet til at komme med vores egen definition: Et nudge er et forsøg på at ændre en målgruppes adfærd i en given retning, der er ønskværdig for flertallet, uden den frie vilje bliver indskrænket eller omkostningerne bliver for store. Omkostninger i denne sammenhæng forstås som økonomi, helbred osv. Denne definition afgør, hvad et nudge er for os, og derved for denne opgave. Vi må som sådan gå ud fra, at definitionen inddrager mere end egentlig tænkte nudges, men vi vurderer, at ikke-tiltænkte nudges kan klassificeres ud fra denne, så længe de overholder parametrene. Herved kommer vi til vores udvalgte case. Side 22 af 38

23 4. Rød mand stå, grøn mand gå Side 23 af 38

24 4.1 Case Fodgængerfelt ved Rådhuspladsen med to røde mænd Målet var at finde et nugde, som ikke var tænkt som et nudge, og bruge dette som case, undersøge og bearbejde det med nudgingteori. Valget faldt på fodgængerfelter med to røde mænd. Ansvarlige for disse er i Københavns kommune, afdelingen Park og Vej. Ved et interview med Niels Peter Bjerremose, blev det bekræftet, at idéen med de to røde mænd ikke var tænkt som et nudge. Bjerremose kendte ikke umiddelbart til nudging, men mente efter en kort introduktion til begrebet, at det ville være interessant at undersøge, om de nye lyssignaler vil kunne bruges som nudging. Endvidere fortalte Bjerremose også, at der uformelt har været få meldinger om, at de to røde mænd "råber" lidt højere end lyssignaler Side 24 af 38

25 med kun én mand. Bjerremose er selv af den opfattelse, at det skaber lidt mere overvejelse hos fodgængerne. 4.2 Er lyssignalet et nudge? Nudget med de to røde mænd i lyssignalet lægger sig i kategori nr. 2 i Pelle Guldborg Hansens grove skitse over de to typer nudges. Man bliver gjort opmærksom på handlingen, imens man foretager den og undlader at gå over for rødt. Men for at kunne sige om lyssignalet egentlig er et nudge, skal vi gøre brug af vores definition. Vi har netop fået slået fast, at lyssignalerne oprindeligt ikke var tænkt som et nudge, men derimod var en mulig løsning på et andet problem. Derfor må vi, for at kalde det et egentligt nudge, nedbryde vores definition på et nudge, for derefter at holde det op imod de faktorer der hænger omkring vores case. Et nudge er et forsøg på at ændre en målgruppes adfærd i en given retning der er ønskværdig for flertallet, uden at den frie vilje bliver indskrænket eller at omkostningerne bliver for store 1. Et nudge er et forsøg på at ændre en målgruppes adfærd Dette parameter opfylder vores case med lyssignalerne. Fra kommunens side er selve lyssignalets formål at ændre folks adfærd. De sidder der, så folk ikke stæser over for rødt og derved bringer sig selv i fare. Denne adfærd er ikke ønskværdig, og skal derfor ændres fra kommunens side. 2. i en given retning En ting der gør sig gældende ved de fleste kommunikationssituationer. I tilfældet med lyskrydset forsøges det at Side 25 af 38

26 dirigere folk væk fra at gå over for rødt, og i stedet få dem til at vente til der bliver grønt. 3. der er ønskværdig for flertallet Hvem afgør, om noget er ønskværdigt? Det gør afsenderen af nudget, og dette punkt kan gøre etik til en vigtig del af arbejdet med nudges. I dette tilfælde må det dog formodes, at så længe afsenderen er en offentlig myndighed, så gøres tingene efter bedste mening. Alternativet er at lade folk satse deres liv. Derfor vurderer vi dette til at være ønskværdigt for flertallet. 4. uden at den frie vilje bliver indskrænket Der er altid frihed til at vælge at gå over for rødt, uanset om lamperne lyser eller om de ikke gør. Lyssignalet i sig selv sætter ingen grænser, men er blot en hjælpende oplysning i trafikken. Derfor må vi antage, at de som sådan ikke nedsætter den frie vilje. 5. eller at omkostningerne bliver for store Den adfærd som signalerne forsøger at styre folk hen imod, er hverken dyr eller farlig. I stedet er der helbredmæssigt meget at vinde ved at følge deres anvisninger, og derfor må vi sige, at omkostningerne ikke bliver store i vores case. Snarere det modsatte. Så hvad munder alt dette ud i? Vi kan lave en konklusion, der hedder; ifølge den definition, som denne opgave er nået frem til for nudging, så kan de to røde mænd i lyssignalerne kategoriseres som et nudge. Også selvom de ikke oprindeligt var tænkt som et. 4.3 Er lyssignalet et godt/dårligt nudge? Observationerne ved de to fodgængerfelter viser, at der er en lille forskel på adfærden. Lidt færre går over for rødt i feltet med to røde mænd, men forskellen er så lille, at det kan diskuteres, hvorvidt nudget på denne måde gør en reel forskel. Side 26 af 38

27 Lyskryds med to røde mænd: 1. Observation Gik over for rødt 20 Gik over for grønt Observation Gik over for rødt 25 Gik over for grønt 75 Det valgte fodgængerfelt med to røde mænd, er overgangen fra rådhuspladsen over H. C. Andersens boulevard. Det er, fra tidlig morgen til sen aften, et meget trafikeret område, og det var tydeligt at se byens travlhed under observationerne. Især denne travlhed var interessant, da det at gå overfor rødt nærmest var umuligt, når bilerne havde grønt lys. Mange biler kørte hurtigt og det må antages, at de færreste vil risikere deres liv, frem for at vente et minut ekstra på grøn mand. Med observation af trafikken, kan det diskuteres, om det er den ekstra røde mand, der får folk til at stoppe for rødt, eller om det i virkeligheden er den travle trafik, der forhindre folk i dette. En anden observation var, at selvom det var blevet rødt, når folk var nået til midten af fodgængerfeltet, havde de alligevel en tendens til, hurtigt at se, hvor langt væk bilerne var, og om de lige havde mulighed for at nå over. Hvis de mente at der var tid nok, løb de fleste overfor rødt alligevel. I dette fodgængerfelt var der ved første observation 20 af 100 personer, der gik over for rødt, altså 20%. I anden observation var det 25%, der gik overfor rødt. I alt er det 22,5 %, der går over for rødt. Mere end en femtedel vælger altså at gå over for rødt, selvom der er to røde mænd, som antages at være Side 27 af 38

Velkommen til Temadag om nudging! Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye Andersen. Alectia,

Velkommen til Temadag om nudging! Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye Andersen. Alectia, Velkommen til Temadag om nudging! Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye Andersen. Alectia, Nudging et puf i den rigtige retning Proceskonsulent Lene Eriknauer psykolog Henrik Scoubye.

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Kom i gang med at nudge

Kom i gang med at nudge 1 Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker, 2014-15 Kom i gang med at nudge Nudging nye greb i det selvbetjente biblioteksrum Pixibog 2 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1: Hvad er nudging? s.2 Kapitel

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

Nudging. - i regi af projekt Nærvær i Nærmiljøet på Sydlangeland -

Nudging. - i regi af projekt Nærvær i Nærmiljøet på Sydlangeland - Nudging - i regi af projekt Nærvær i Nærmiljøet på Sydlangeland - Program Projekt Nærvær i Nærmiljøet Intro til nudging Planlægning Udførelse Resultater Medier Læringspunkter Projekt Nærvær i Nærmiljøet

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Eksperimentprotokol for selv-betjeningseksperiment

Eksperimentprotokol for selv-betjeningseksperiment Eksperimentprotokol for selv-betjeningseksperiment November 2014 1 Introduktion Danske biblioteker er i gang med en udvikling mod mere selvbetjente biblioteker. Det er i stigende grad hensigten at brugeren

Læs mere

Bedre arbejdsmiljø med nudging

Bedre arbejdsmiljø med nudging Bedre arbejdsmiljø med nudging DM - Dansk Magisterforening, fyraftensmøde, 10. marts 2015 Mads Bendixen Erhvervspsykolog Mail: mabe@alectia.com Tlf. 27 61 88 54 »At virke gennem det automatiske tankesystem

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

NUDGE. v/ ANDREAS MAALØE JESPERSEN CAND. MAG. / FILOSOFI FORSKNINGSASSISTENT / ISSP ADFÆRDSRÅDGIVER / KFST. Friday, August 30, 13

NUDGE. v/ ANDREAS MAALØE JESPERSEN CAND. MAG. / FILOSOFI FORSKNINGSASSISTENT / ISSP ADFÆRDSRÅDGIVER / KFST. Friday, August 30, 13 NUDGE v/ ANDREAS MAALØE JESPERSEN CAND. MAG. / FILOSOFI FORSKNINGSASSISTENT / ISSP ADFÆRDSRÅDGIVER / KFST PROGRAM Hvad er nudge? Hvordan kan du bruge det? Hvordan vil det blive brugt? Må man det? 2 ADFÆRD

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Nudging i arbejdsmiljøindsatsen

Nudging i arbejdsmiljøindsatsen Nudging i arbejdsmiljøindsatsen Epoxy-konferencen, Industriens Uddannelser, 11. marts 2014 Mads Bendixen Erhvervspsykolog Mail: mabe@alectia.com Tlf. 27 61 88 54 »At virke gennem det automatiske tankesystem

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Denne profil tilhører:

Denne profil tilhører: Pædiatrisk Smerteprofil Dansk oversættelse Socialstyrelsen 2013 Denne profil tilhører: Baggrund for den pædiatriske smerteprofil Den pædiatriske smerteprofil er et redskab, der er særligt udviklet til

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Spørgeskema om børneopdragelse

Spørgeskema om børneopdragelse Spørgeskema om børneopdragelse I dette skema spørges til forskellige måder at opdrage og bruge konsekvenser på. 1. Nedenfor er beskrevet opdragelsesmetoder og konsekvenser, som forældre har fortalt os,

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 KOMMUNIKATION/IT Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 Introduktion Vi har valgt at tage udgangspunkt i case 2 affaldshåndtering, og som fokuspunkt

Læs mere

Tal i det danske sprog, analyse og kritik

Tal i det danske sprog, analyse og kritik Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg

Læs mere

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor?

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair snak om fødevarer, sundhed, sandhed og sanselighed den 21. maj 2015 Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair-snak hele vejen rundt? Anne Dahl Lassen, Seniorforsker, Afdeling for risikovurdering

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING VÆKSTHUS NORDJYLLAND RAPPORT INDHOLD Baggrund og formål Datagrundlag og metode Virksomhedernes tilfredshed Ansøgningsprocessen Resultater og effekter

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Din kollega er syg! Er du fraværende?

Din kollega er syg! Er du fraværende? Din kollega er syg! Er du fraværende? Rapport December 2005 / februar 2006 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Frederiks Allé 112 B 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Fax: 70 237 228 Seniorprojektleder Allan Falch

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Høje Taastrup Going Green / Energi 2020

Høje Taastrup Going Green / Energi 2020 Høje Taastrup Going Green / Energi 2020 Økonomiske energirenoveringspakker og markedsidentifikation baseret på big-data og visualisering,public 1 private partnership mellem Høje Taastrup Kommune & COWI

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Tech College Aalborg

Tech College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse Tech College Aalborg Colleger: College College College College College College College Style & Wellness College College Style & Wellness

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Foredragsmarkedet. Foredragsevaluering

Foredragsmarkedet. Foredragsevaluering Foredragsmarkedet Foredragsevaluering August 2014 Manglende evaluering skaber dårligere oplevelse af foredrag En undersøgelse gennemført af Voxmeter for Speakerscore om det Danske foredragsmarked viser,

Læs mere

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Rådet for Sikker Trafik har i samarbejde med medicinalfirmaet Abbott og Byggeriets Arbejdsmiljøbus gennemført en undersøgelse af effekten

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

ipad i 100 dage Vejle Midtbyskole

ipad i 100 dage Vejle Midtbyskole ipad i 100 dage Vejle Midtbyskole I denne folder er samlet en lang række spørgsmål og svar i forhold til vores arbejde med ipads på Vejle Midtbyskole. Arbejdet med ipad på Vejle Midtbyskole skal understøtte

Læs mere

Lidt information. Det er særligt vigtigt at vejledningen 1-2-3-4-5-trin, der gør ipad klar til skolebrug bliver fulgt af alle.

Lidt information. Det er særligt vigtigt at vejledningen 1-2-3-4-5-trin, der gør ipad klar til skolebrug bliver fulgt af alle. Lidt information Tillykke med det nye arbejdsredskab Vi håber på, at det bliver til stor hjælp i det daglige arbejde - både på skolen og hjemme. Der er blevet arbejdet hårdt på at gøre alting klar til

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Mental Træning og om at Score

Mental Træning og om at Score Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Postervejledning. Indhold. Meningen med en poster

Postervejledning. Indhold. Meningen med en poster Postervejledning Meningen med en poster En plakat, eller det der på engelsk kaldes en poster, bruges i videnskabelige kredse til at præsentere forskningsresultater. I det følgende vil der blive givet en

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur.

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur. Kampagnevejledning Indholdsfortegnelse Intro Arbejdsstruktur Fag Se, hvordan andre har gjort Arbejdsprocessen Roller til eleverne Dataindsamlingen Testen - survey Spilleregler for kampagnen Muligheder

Læs mere

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil

Projektorganisering side 1 IVA-materiale / Virksomhedsspil Projektorganisering side 1 Projektorganisering Indholdsfortegnelse: 1. Hvad er et projekt?... 2 1.1 Projektbegrebet... 2 1.2 Studieprojekter og professionelle projekter... 3 2. Projektfaser... 4 2.1 Fase-begrebet...

Læs mere