Klimaplan del 1 - Resumé
|
|
- Gabriel Eskildsen
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007
2 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen 31 DK-2830 Virum Danmark Udarbejdet for: Næstved Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Miljø- og Udvikling Rådmandshaven 20, 4700 Næstved Telefon: Produceret i 2008/09
3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Internationale og nationale forpligtelser 1 2. Formål 3 3. Kortlægning Fjernvarme og individuel opvarmning Elforbrug til apparater og installationer Industrielle processer Transport Landbrug, affald og spildevand 8 4. Resultater for kortlægning 10 I
4 1. Indledning Næstved Kommune er ved at udarbejde en klimaplan, som indeholder alle sektorer i kommunen som et geografisk afgrænset areal. Som indledende arbejde til klimaplanen opgøres det eksisterende niveau for drivhusgasudledningen fra borgere, kommunen, virksomheder og landbrug for bedre at kunne identificere, hvor der er muligheder for CO 2 -reduktioner. Der er de seneste år registreret globale forandringer i klimaet og følgevirkningerne heraf er vurderet i adskillige modeller. Det er dog næsten sikkert, at temperaturerne stiger, mens de globale ismasser smelter og vil medføre, at vandstanden i verdenshavene stiger. Desuden kan der ske ændringer i vejrfænomener, som kraftigere orkaner, mere ekstrem nedbør og en udbredelse af ørkner. Figur 1 Udledningen af CO 2 i alt og per indbygger i Danmark fra 1990 til Kilde: og Denmarks National Inventory Report Internationale og nationale forpligtelser EU har opsat mål i EU's klima- og energipakke, som gør medlemslandene forpligtet til at reducere deres udslip af drivhusgasser med 20 % inden år 2020 i forhold til Samtidig er der et mål om, at 20 % af det primære energiforbrug i år 2020 skal komme fra vedvarende energikilder som eksempelvis vind, sol, biogas, vandkraft og lignende. Endelig vil man have gang i en indsats i forhold til de områder, der 1/11
5 ikke er belagt med særlige kvoter som transport og landbrug, udledninger fra disse ikke kvotebelagte områder skal dog kun reduceres med 10 % i forhold til En ny aftale forventes på plads i 2009, når FN afholder klimatopmøde i København (COP 15). Danmarks bidrag til at nå den samlede målsætning opdeles i den kvotebelagte sektor 1 og i den ikke-kvotebelagte sektor. Kommissionens oplæg er at hhv. den kvotebelagte sektor og den ikke-kvotebelagte sektor skal reducere drivhusgasreduktionen med 20 % inden Herudover skal andelen af vedvarende energi af det primære energiforbrug op på 30 % inden Disse aftaler danner de overordnede rammer for den danske regering og er dermed også afgørende for Næstved Kommune. For yderligere detaljer om kortlægningen henvises til rapporten Klimaplan del I: Kortlægning af drivhusgasser i Næstved Kommune. 1 De kvotebelagte virksomheder omfatter energiproducerende anlæg med indfyret effekt over 20 MW 1 (inkluderer dermed hovedparten af centrale og decentrale energianlæg i DK) og energitunge industrivirksomheder. 2 30% VE i EU-målestok svarer til 26,8 % efter den danske opgørelsesmetode 2/11
6 2. Formål Formålet med denne kortlægning er, at få opgjort udledningen af drivhusgasser i Næstved kommune for året Opgørelsen skal så vidt muligt fordeles på sektorerne: - Husholdninger - Offentlige sektorer (herunder kommunens virksomhed) - Serviceerhverv - Industri (inkl. byggeri og anlæg) - Landbrug og gartnerier Formålet med opgørelsen er at få identificeret kilderne til de væsentligste drivhusgasudledninger for herved at rette den efterfølgende indsats mod netop de kilder, hvor der er potentiale for væsentlige reduktioner uden at det får overskyggende konsekvenser med hensyn til økonomi, service eller andet. Det videre arbejde med Næstveds klimaplan vil omfatte skitsering af mulige virkemidler og tilhørende scenarie-analyser for Næstved Kommune. Dette afrapporteres i Scenarieanalyse for klimaaktiviteter i Næstved Kommune. Analyserne vil udgøre et oplæg til at definere kommunens politik og målsætninger på området, der i sidste ende kan munde ud i en egentlig handlingsplan for målopfyldelsen. 3/11
7 3. Kortlægning Kortlægningen er for så vidt muligt foretaget for år Kortlægningen beskrives herunder for hver kilde til drivhusgasudledninger. 3.1 Fjernvarme og individuel opvarmning Den centrale varmeproduktion indbefatter fjernvarme produceret på hhv. varme- og kraftvarmeværker i Næstved Kommune. Den centrale varmeproduktion anvendes til fjernvarme hos forbrugerne i Næstved Kommune. Figur 2 skitserer fjernvarmeforsyning til forbrugerne og desuden den varme, der går til spilde som tab i hvert af de fem fjernvarmenet i Næstved Kommune. Det bemærkes at Næstved Fjernvarme står for den altovervejende del af fjernvarmeforsyningen i Næstved kommune (svarende til 77 %). 300 Varme [1000 MWh/år] Fensmark Hyllinge Næstved Sandved Fuglebjerg Fjernvarmeproduktion Nettab Figur 2. Fjernvarmeproduktion på de fem forskellige værker og nettab fra de 5 forskellige net Den samlede CO 2 -udledning fra fjernvarmeproduktion er opgjort til ca ton per år. Cirkeldiagrammet på Figur 3 illustrerer fordelingen af udledningen af drivhusgasser på de enkelte sektorer til rumopvarmningsformål. Det er her tydeligt, at husholdningerne bidrager til en markant del af udledningen. Industri, handel & service og offentlige institutioner vægter mere eller mindre lige meget mht. rumopvarmning. Selv om landbrugets fjernvarmeforbrug ikke er udspecificeret (men indeholdt i industri), har landbrugssektorens forbrug til rumopvarmning en ubetydelig andel af den samlede udledning. 4/11
8 Landbrug 1% Industri 8% Serviceerhverv 11% Offentlige inst. 10% Landbrug Industri Serviceerhverv Offentlige inst. Husholdninger Husholdninger 70% Figur 3. Fordeling af drivhusgasser ved rumopvarmning fordelt på sektorer Udover fjernvarme får forbrugerne i Næstved kommune dækket deres varmebehov via individuelle naturgas-, olie og biomassefyrede kedler samt elvarme. Derudover har flere forbrugere en brændeovn som sekundær opvarmning. Fordelingen af brændsler ses på Figur 4. Elvarme 3% Biomasse 8% Olie 20% Fjernvarme 31% Olie Naturgas Fjernvarme Elvarme Biomasse Naturgas 38% Figur 4. Relativ fordeling af brændsler til opvarmningsformål (i relation til energiforbruget) Den totale udledning af drivhusgasser fra rumopvarmning er på ca ton CO 2 -ækv. På Figur 5 ses den faktiske udledning af CO 2 for hver i sektor i Som forventet ses det, at naturgas har en stor andel af udledningen, mens fjernvarme har en relativt mindre andel af udledningen grundet brug af affald og biomasse. 5/11
9 Elvarme 10% Fjernvarme 20% Naturgas 39% Olie 32% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Andel af drivhusgasudledning fra rumopvarmning Figur 5. Fordeling af drivhusgasudledning fra brændsler til rumopvarmning i Næstved Kommune i 2007 Samlet set udgør vedvarende energi, heriblandt varme fra affaldsforbrænding ca. 30 % af det primære energiforbrug til rumopvarmning. 3.2 Elforbrug til apparater og installationer Elforbruget udgør ofte en meget væsentlig del af den samlede udledning af drivhusgasser. Elforsyningen i Næstved Kommune kategoriseres på hhv. elproduktion fra vindmøller og deponigas, og el der importeres til kommunen. Den mængde el, som produceres i kommunen antages at blive anvendt først. Det resterende elbehov i Næstved Kommune dækkes af gennemsnitsel fra Østdanmark. I 2010 bemærkes, at de to transmissionsnet i hhv. Øst- og Vestdanmark forbindes via et stort elkabel i Storebælt. Herefter får Østdanmark også glæde af den store produktion af vindmøllestrøm i Vestdanmark. Elforbruget til apparater og installationer er samlet set skyld i en udledning af drivhusgasser på godt ton CO 2 -ækv. Figur 6 viser fordeling mellem forbrug (og emissioner) på de fem forskellige sektorer. Selvom husholdningerne igen er ansvarlige for størstedelen af udledningen, har alle sektorer et væsentligt bidrag til det samlede udslip. 6/11
10 Husholdninger 41% Landbrug 11% Industri 11% Landbrug Industri Serviceerhverv Offentlige inst. Husholdninger Offentlige inst. 18% Serviceerhverv 19% Figur 6. Relativ fordeling af elforbrug og emission fra elforbrug fordelt på sektorer 3.3 Industrielle processer Figur 7 viser emissionen fra de forskellige brændsler til industrielle processer, hvor det ses, at naturgas står for langt størstedelen af emissionerne fra processerne i industrien. Industrien har på grund af industrielle processer en samlet udledning på godt ton i Herudover kommer energi til opvarmning og elforbrug, som er opgjort særskilt under ovenstående afsnit. Flaskegas Olie Elektricitet Naturgas Emission [1000 ton CO2-ækv. ] Figur 7. Udledning af drivhusgasser fra procesenergi i Næstved Kommune 3.4 Transport Transporten i kommunen bidrager med en udledning på godt ton CO 2 i Som det ses af Figur 8 udgør persontransporten den overvejende andel af udledningen fra transportsektoren. Ikke overraskende er det bilerne der bærer det største ansvar for CO 2 -udledningen i transportsektoren. Flytrafik har også en pæn andel, 7/11
11 men idet tallet er baseret på et landsgennemsnit kan der være store variationer i forhold til det faktiske tal. Emissioner [1000 ton CO2-ækv.] Søtransport Andre mobile Flytrafik Varetransport Persontransport Jet Fuel Diesel Benzin Figur 8. CO2-emissioner fordelt på persontransport, flytrafik, varetransport, andre mobile kilder og skibstrafik Samlet bidrager kommunens egen kørsel med ca ton CO 2 per år. Ud fra ovenstående estimater bidrager kommunens med knap 2 % af CO 2 -udledningen fra hele transportsektoren i Næstved Kommune (eksklusiv flytransport). 3.5 Landbrug, affald og spildevand Landbruget bidrager til udledningen af drivhusgasser med en række af aktiviteter. Denne kategori indeholder drivhusgasudledninger fra landbrug og gartneriers ikkeenergirelaterede udledninger. Det vil sige, at el- og varmeforbrug samt transportarbejde i landbrug og gartnerier ikke er indeholdt i denne del. Til gengæld dækker beregningerne metanudledninger dels direkte fra dyr (tarmgas) og dels fra lagring og behandling af gylle. Lattergas fra lagring og behandling af gylle samt fra anvendelse af gødning er også inkluderet. Gamle deponeringsanlæg, som tidligere har modtaget nedbrydeligt affald danner stadig metan som er en kraftig drivhusgas. Også spildevandsbehandling medfører 8/11
12 udledning af metan og lattergas, som også er en kraftig drivhusgas. Udledningerne er beregnet på basis af befolkningstallet i kommunen. Den samlede udledning fra de ikke-energirelaterede sektorer svarer til en CO 2 - udledning på ton. Figur 9 nedenfor viser udledning af drivhusgasser som CO 2 -ækvivalent på hhv. metan og lattergas. Det bemærkes at landbrugssektoren står for en relativ stor udledning af drivhusgasser Metan Lattergas Emissioner [CO2-ækv.] Affald Landbrug Figur 9. CO 2 -ækvivalent-udledninger fra ikke-energirelaterede kilder 9/11
13 4. Resultater for kortlægning Der var en total drivhusgas-udledning svarende til ton CO 2 i Næstved Kommune i Det svarer til ca. 10,2 tons pr. indbygger i Næstved Kommune mod 12,7 ton per indbygger på landsgennemsnit Nedenfor er drivhusgas-udledning i absolutte tal fordelt på sektorer og kilder. Det har ikke været muligt at fordele emissionerne fra transport og fra affald ud på sektorerne. Tabel 1. Samlet udledning af drivhusgasser målt i CO2-ækvivalenter Kilder 1000 tons CO 2 - Opvarmning Elforbrug Procesenergi Ikke energi Trans- Total ækvivalenter (inkl elvarme) (ekskl. elvarme) relateret port Husholdninger 101,6 72,9 174,5 Sektorer Offentlige institutioner 15, ,1 Serviceerhverv 15,4 33,4 48,8 Industri 11,4 20,5 110,7 142,6 Gartnerier og landbrug 1,6 19,2 70,0 90,8 Transport 250,1 250,1 Affald 23,2 23,2 Total 145, ,7 93,2 250,1 778,1 På Figur 10 og Figur 11 nedenfor ses fordelingen af drivhusgas-emissionerne på hhv. kilder og på sektorer. Det ses, at transport (der inkluderer flytransport) har den markant største andel af udslippet med 32 %, mens belastningen fra elforbrug står for 23 %. Transport 32% Opvarmning 19% Elforbrug 23% Opvarmning Elforbrug Procesenergi Ikke energi relateret Transport Ikke energirelateret 14% Procesenergi 14% Figur 10. Fordeling af drivhusgas-emissionerne på kilder 10/11
14 Figur 11 viser at transportsektoren har den største andel svarende til 31 % af udledningen i kommunen. Husholdninger og industri har ligeledes store andele af udledningen med hhv. 22 % og 18 %. Fra industrien er det især elforbrug og gas til procesvarme, som bidrager med den væsentlige CO 2 -udledning. Også gartnerier og landbrug bidrager væsentlig, hvilket især skyldes udledningen af metan og lattergas fra dyr og landbrugsjord. Transport 33% Gartnerier og landbrug 12% Affald 3% Industri 18% Husholdninger 22% Offentlige institutioner 6% Serviceerhverv 6% Husholdninger Offentlige institutioner Serviceerhverv Industri Gartnerier og landbrug Transport Affald Figur 11. Fordeling af drivhusgas-emissioner på sektorer 11/11
15 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen 31 DK-2830 Virum Danmark Udarbejdet for: Næstved Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Miljø- og Udvikling Rådmandshaven 20, 4700 Næstved Telefon: Produceret i 2008/09
KLIMAPLAN GULD- BORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ
Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume
Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)
Opfølgningg på Klimaplanen
2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing
KLIMAPLAN GULDBORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing
GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2
BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance
Klimaplan del 1 Kortlægning af drivhusgasser 2007
Klimaplan del 1 Kortlægning af drivhusgasser 2007 Næstved Kommune Klimaplan del I Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune April 2009 Ref 8406048 CO 2 kortlægning(03) Version 012 Dato 2009-12-16
Basisfremskrivning og scenarieanalyser
Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning
Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009
Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000
CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger
CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene
Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014
Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Klima Indledning... 3 Den samlede klimapåvirkning... 4 Energi... 5 FAKTABOKS MÅL... 5 Klimapåvirkning fra energiforbrug... 5 Klimainitiativer for energi 2011... 7
CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012
CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970
Opsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune
Opsummering af CO 2 -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune 2 Århus Kommune som samfund 3 Beregningsmetode Kortlægningen er gennemført efter principperne i den CO 2 -beregner, som er udviklet for
Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug
Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.
Kortlægning af CO2-udledning fra Sorø Kommune som geografisk område - samt kortlægning af udvalgte miljødata for kommunen som virksomhed
Kortlægning af CO2-udledning fra Sorø Kommune som geografisk område - samt kortlægning af udvalgte miljødata for kommunen som virksomhed Sorø Kommune Juli 2010 Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen 31 DK-2830
AABENRAA KOMMUNE CO2 KORTLÆGNING
Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Rapport - Kortlægning af drivhusgasudslippet i Aabenraa Kommune som geografisk område, 2010 samt muligheder for reduktion af drivhusgasudslippet Dato 30. august 2011 AABENRAA
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på
Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen
Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige
Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Energi og klimaregnskab for Randers Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1
Energi og klimaregnskab for Randers Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder
Energi og klimaregnskab for Skive Kommune. Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 1
Energi og klimaregnskab for Skive Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
BIDRAG TIL LEAP-MODEL
Til Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli, 2010 KLIMAKORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM GEOGRAFISK ENHED, 2008 BIDRAG TIL LEAP-MODEL KLIMAKORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM GEOGRAFISK ENHED,
2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %
Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune
Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder
CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013
CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor
Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.
Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs
CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015
CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 215 Dato: 2-8-216 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Århus C Tel. +45 9682
Kapitel 1 Forord... 3. Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold... 4 - Afgrænsning... 4 - Opfølgning... 4
Kapitel 1 Forord... 3 Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold... 4 - Afgrænsning... 4 - Opfølgning... 4 Kapitel 3 Målsætninger og mål... 5 - Klimaplanens overordnede mål:... 5 - Mål for kommunen som virksomhed:...
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.
Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen
Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune
Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte
Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark
Til Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 26. februar 2009 CGS/CGS Status for 2008 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget
Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017
Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug Klima - Plantekongres 2017 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 19. januar 2017 Side 1 Indhold EU s oveordnede klimamål for 2030 Det danske klimamål
Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014
Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål
Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren
Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen
CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016
Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune
Notat om CO 2 -udledningen i Randers kommune Udarbejdet af PlanEnergi, Jyllandsgade 1, 9520 Skørping. August 2009 Side 1 af 14 Side 2 af 14 Indholdsfortegnelse OPGØRELSE AF CO 2 -UDLEDNINGEN I RANDERS
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL
KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008
CO2 beregner Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL Claus W. Nielsen COWI Formålet med modellen Det umiddelbare formål med projektet er:! At udvikle et værktøj,
Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Kortlægning af CO2-emissionen for 2011 for det geografiske område. www.naturogmiljoe.
Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Kortlægning af CO2-emissionen for 2011 for det geografiske område www.naturogmiljoe.dk AARHUS KOMMUNE MAJ 2012 Kortlægning af CO 2 - emissionen for 2011 for
understøtte Herning Kommunes planer
Hvordan mere biogasproduktion kan understøtte Herning Kommunes planer på klima, energi- og miljøområdet Disposition Hvorfor taler vi så meget om vejret? Herning Kommunes klimaplan - landbrug Varmeforsyning
CO 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008
Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008 Juli 2010 COWI A/S Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008 Parallelvej
Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning
Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan
Klimaplan del 2. Scenarieanalyse for klimaaktiviteter i Næstved Kommune
Klimaplan del 2 Scenarieanalyse for klimaaktiviteter i Næstved Kommune Klimaplan del 2 Scenarieanalyse for klimaaktiviteter i Næstved Kommune Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen 31 DK-2830
MARIAGERFJORD KOMMUNE PLAN FOR KLIMAFOREBYGGELSE
Til Mariagerfjord Kommune Dokumenttype Rapport Dato 30. september 2009 MARIAGERFJORD KOMMUNE PLAN FOR KLIMAFOREBYGGELSE DEL I: KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASUDSLIPPET I MARIAGERFJORD KOMMUNE, 2007 KORTLÆGNING
Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune
Herning Kommune Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune September 2008 Herning Kommune Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune September 2008 Ref
CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS
BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse
Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening
Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske
Supplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Københavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab
Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013
N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der
Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.
Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,
Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas
N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år
2 Tlf.: +45 35 300 437, e-mail: sgj@danskenergi.dk
CO 2 -neutralitet i det danske energisystem Direktør Lars Aagaard 1 og Ph.d. Stine Grenaa Jensen 2 Dansk Energi, Rosenørns Allé 9, 1970 Frederiksberg C 1 Tlf.: +45 35 300 450, e-mail: laa@danskenergi.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015
NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Supplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for
CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008
Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk
KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Rapport Dato august 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER Revision 05 Dato 2009-08-1208 Udarbejdet
Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer
Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale
Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.
Teknisk dokumentationsnotat. Energistyrelsen, 21. juni 2005. Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. 1. Indledning I Regeringens Energistrategi
Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune
Herning Kommune Klimaplan - del I Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune September 2008 Herning Kommune Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune September 2008 Ref 0749549 G00065-1-JEML(1)
Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord
Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem
CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014
CO 2 opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 Dato: 28082015 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel.
Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?
Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge
Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7
Fremtidens danske energisystem
Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78
Københavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk
Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området
Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området
Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune
Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup
CO2-opgørelsen 2008-2010
CO2-opgørelsen 2008-2010 INDHOLD Indhold Forord............................................. 4 Baggrund........................................... 5 Formål... 3 Baggrund... 4 Metodevalg.........................................
Baggrundsnotat om klima- og energimål
12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,
FJERNVARME. Hvad er det?
1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME
Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser
Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis
Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:
Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:
Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område
Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede
Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010
SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere
Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09
Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...
CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet
CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-