NY HØJESTERETSDOM OM FÆRDSELSLOVENS 101, STK. 2 SKADELIDTES EGEN SKYLD VED TRAFIKULYK- KER

Transkript

1 8. OKTOBER 2013 NY HØJESTERETSDOM OM FÆRDSELSLOVENS 101, STK. 2 SKADELIDTES EGEN SKYLD VED TRAFIKULYK- KER Men i relation til det skadeforvoldende motorkøretøjs ansvarsforsikring bevarer skadelidte som altovervejende hovedregel retten til erstatning for personskade, selv om skadelidte har medvirket til ulykken ved høj grad af egen skyld, jf. færdselslovens 101, stk. 2, 2. pkt. Og selv om forudsætningerne for reduktion i personskadeerstatningen undtagelsesvis måtte være opfyldt, vil skadelidte iht. lovens forarbejder så godt som altid modtage 2/3 af erstatningsbeløbet, således at der kun foretages reduktion med 1/3. Det følger af færdselslovens (FÆL) 101, stk. 1, at det motordrevne køretøj, der har forårsaget skaden på skadelidte, er objektivt ansvarlig. Dette gælder altså uanset, om motorkøretøjets fører Højesteret har i en ny dom taget stilling til, hvor meget der skal til, før skadevolders ansvarsforsikring kan reducere personskadeerstatning pga. egen skyld fra skadelidtes side ved færdselsuheld, jf. færdselslovens 101, stk. 2, 2. pkt. Højesteret har fastslået, at dette kun kan ske, såfremt der foreligger meget grov uagtsomhed fra skadelidtes side. Hvert år kommer mange mennesker alvorligt til skade eller bliver dræbt ved færdselsuheld. Hvis skadelidte selv er skyld i ulykken og har udvist grov uagtsomhed, mister han retten til erstatning i henhold til ulykkesforsikringen, jf. forsikringsaftalelovens Efter forsikringsaftalelovens 18, stk. 2, skal det i tilfælde af grov uagtsomhed afgøres under hensyn til skyldgraden og omstændighederne i øvrigt, om erstatning skal ydes og i bekræften- de fald med hvilket beløb. I praksis indeholder forsikringsbetingelserne imidlertid sædvanligvis en dækningsundtagelse, som bevirker, at grov uagtsomhed automatisk medfører bortfald af retten til forsikringsdækning.

2 2/6 8. OKTOBER 2013 ikke har begået nogen som helst fejl eller forsømmelse i forbindelse med ulykken. Efter FÆL 101, stk. 2, 1. pkt., kan erstatningen for personskade eller tab af forsøger nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte forsætligt har medvirket til skaden. Herefter fremgår følgende af FÆL 101, stk. 2, 2. pkt.: Erstatningen kan endvidere nedsættes og i særlige tilfælde bortfalde, hvis skadelidte eller afdøde ved grov uagtsomhed har medvirket til skaden. Der er således to forudsætninger, der skal være opfyldt, før skadevolders ansvarsforsikring 2 i medfør af denne bestemmelse kan reducere erstatningen. Efter lovens forarbejder vil en sådan reduktion så godt som altid være 1/3. 1. Skadelidte skal have medvirket til skaden ved grov uagtsomhed. 2. Selv om skadelidte A har handlet groft uagtsomt, medfører dette ikke automatisk, at erstatningen skal reduceres, jf. ordet kan i bestemmelsen. Efter lovens forarbejder skal der foreligge særlige omstændigheder, før erstatningen må reduceres. Selv om bestemmelsen i FÆL 101, stk. 2, 2. pkt., har været gældende i 25 år, er retspraksis forholdsvis beskeden; og der er kun ganske få højesteretsafgørelser. I en konkret sag, hvor skadelidte A selv havde forvoldt det sammenstød, hvorved han kom alvor- 2 Dette er i praksis altid et ophør mellem skadelidte og skadevolders forsikringsselskab, der hæfter umiddelbart over for skadelidte i henhold til færdselslovens 108, stk. 1, jf. 105, stk. 1. ligt til skade; hvor skadelidte havde begået en række alvorlige fejl/færdselslovsovertrædelser og hvor det ved straffesag blev statueret, at alene skadelidte og ikke skadevolder havde overtrådt færdselslovens regler, fandt Procesbevillingsnævnet, at sagen var så principiel og kunne få en sådan betydning for andre sager, at skadevolders forsikringsselskab F fik 3. instansbevilling til forelæggelse af sagen for Højesteret. Forud for Højesterets behandling af erstatningssagen var sagen blevet behandlet to gange i byretten og to gange i landsretten; i hhv. straffesagen og erstatningssagen. På baggrund af de forklaringer, som de involverede personer havde afgivet i flere omgange, samt bevisvurderingen i byret og landsret, kan sagens hændelsesforløb beskrives således: En aften i marts 2009 kl. ca kom bilisten B kørende fra vest mod øst ad en meget trafikeret vej. B kørte for grønt lys ind i et vejkryds for at svinge mod nord ad den krydsende vej. Mens B holdt i krydset for at gennemføre et venstresving, kom A og to andre motorcyklister kørende fra øst mod vest hen mod krydset. B så motorcyklisterne, men vurderede, at han havde rigelig tid til at gennemføre venstresvinget. Herefter skete følgende. - A rejste motorcyklen på baghjulet og kørte på baghjulet næsten helt frem til krydset. - Undervejs overhalede A de andre motorcyklister. - Først meget tæt på krydset satte A atter motorcyklen ned på vejen. - Ikke alene kørte A frem mod krydset på baghjulet; han kørte også med en hastighed, der nærmede sig det dobbelte af den højst tilladte hastighed på 60 km/t. - På det tidspunkt, hvor motorcyklen kørte ind i krydset, kørte A med en hastighed, der af NIELSEN NØRAGER ADVOKATPARTNERSELSKAB FREDERIKSBERGGADE KØBENHAVN K TEL

3 3/6 8. OKTOBER 2013 en bilinspektør blev beregnet til 115 km/t; og i hvert fald ikke lavere end 105 km/t. - Hastigheden var kun reduceret til anslået 107 km/t og i hvert fald ikke mindre end 98 km/t, da motorcyklen i krydset efter en meget kort opbremsning stødte sammen med bilen. - Den bilist, som A stødte sammen med i krydset, kunne ikke se lyset på motorcyklen indtil umiddelbart før uheldet, idet lygten pegede op i luften, så længe A kørte på baghjulet. - På det tidspunkt, hvor skaden skete, var det mørkt og A s beklædning og motorcyklen sort. - Under straffesagen blev B frifundet for at have overtrådt færdselsloven. - Derimod blev A i såvel byret som landsret dømt for overtrædelse af bl.a. færdselslovens 3 og 41, idet han havde kørt hensynsløst og med alt for høj hastighed. - A s kørsel fandt sted i storbytrafik på et meget trafikeret sted frem mod vejkrydset på et tidspunkt, hvor der var tæt trafik. - Man kender ikke hastigheden på de to andre motorcyklister, der blev overhalet (på baghjulet) af A; men motorcyklisterne anslog selv deres hastighed til ca km/t. - De to andre motorcyklister måtte bremse kraftigt for at undgå påkørsel. Byretten fandt, at A havde handlet groft uagtsomt iht. til FÆL 101, stk. 2; men byretten fandt dog ikke, at den grove uagtsomhed var tilstrækkelig til, at F måtte reducere personskadeerstatningen med 1/3. Østre Landsret fandt derimod, at der slet ikke var handlet groft uagtsomt og allerede af den grund fik A medhold i, at personskadeerstatningen ikke skulle reduceres. For Højesteret gjorde F i relation til den første forudsætning i FÆL 101, stk. 2, 2.pkt., gældende, at man ved vurderingen af, om der er handlet groft uagtsomt, må tage udgangspunkt i samme kriterium som efter forsikringsaftalelovens 18 og erstatningsansvarslovens 19: Hvis den pågældende adfærd har indebåret en indlysende risiko for den faktisk indtrådte skade, er der handlet groft uagtsomt. Det er faren/risikoen, som skal være indlysende; ikke skaden. I den konkrete sag var det ifølge F i høj grad indlysende, at der er risiko for sammenstød med anden trafikant med deraf følgende skade, såfremt en motorcyklist med ca. dobbelt så høj hastighed som tilladt på ét hjul kører frem mod et lyskryds på en tæt trafikeret vejstrækning om aftenen i mørke og hvor motorcyklisten først umiddelbart før selv krydset sætter forhjulet ned på asfalten igen, hvorefter krydset, der endnu ikke er tømt for trafik, passeres med ca. 100 km/t. For så vidt angår den anden forudsætning i FÆL 101, stk. 2, 2.pkt., henviste F til lovens forarbejder, hvoraf fremgår, at lovgiver bl.a. har antaget, at der kan være behov for reduktion i personskadeerstatningen, når (1) skadelidte har gjort sig skyldig i en alvorlig overtrædelse af færdselsreglerne samt når (2) skadelidte gennem betydelig uagtsomhed selv har pådraget sig et erstatningsansvar over for den anden trafikant. Bl.a. henset til, at A var blevet dømt for overtrædelse af FÆL 3 og 41 og havde været årsag til sammenstødet med B s bil, mens B var blevet frifundet for overtrædelse af færdselslovens regler, gjorde F gældende, at de to nævnte kriterier begge var opfyldt i denne sag. F anførte endvidere bl.a., at A var 40 år gammel og havde mere end 20 års erfa- NIELSEN NØRAGER ADVOKATPARTNERSELSKAB FREDERIKSBERGGADE KØBENHAVN K TEL

4 4/6 8. OKTOBER 2013 ring som motorcyklist, hvorfor hans uagtsomhed ikke var begrundet i f.eks. ung alder (hvilket efter lovens forarbejder taler for, at der ikke skal ske reduktion). F argumenterede endvidere for, at såfremt adgangen til reduktion efter FÆL 101, stk. 2, skal have et reelt indhold også uden for situationer, hvor skadelidte har været beruset måtte der ske reduktion i denne sag, hvor A havde begået en række alvorlige færdselsmæssige forseelser, der forårsagede uheldet. A bestred, at der var handlet groft uagtsomt; endsige med en sådan grad af grov uagtsomhed, at der efter FÆL 101, stk. 2, og denne bestemmelses forarbejder var grundlag for at reducere personskadeerstatningen. A gjorde endvidere gældende, at uheldet måtte skyldes, at B havde tilsidesat sin ubetingede vigepligt ved venstresvingningen; selv om B under straffesagen var blevet frifundet for dette forhold. A anførte endvidere, at det også havde været nødvendigt for de andre motorcyklister at bremse hårdt for at undgå sammenstød med B. Højesterets ganske omfangsrige præmisser er delt op i en generel del og en konkret del. Generelt udtaler Højesteret under henvisning til forarbejderne til FÆL 101, at det ikke er enhver grov uagtsomhed, der kan medføre nedsættelse for personskade. I den forbindelse udtaler Højesteret i præmisserne: Nedsættelse kan kun ske, hvis der er tale om meget grov uagtsomhed. Højesteret bemærker samtidig, at det ikke er afgørende for nedsættelse, om skadelidte har udvist grov uagtsomhed, således som dette begreb forstås efter forsikringsaftalelovens 18 eller erstatningsansvarslovens 19. Videre udtaler Højesteret, at det må afgøres efter en samlet vurdering af den konkrete sags omstændigheder, om skadelidte har medvirket til skaden ved en så grov uagtsomhed, at erstatning bør nedsættes. Ved denne bestemmelse skal der henses til, at formålet med nedsættelsesreglen efter forarbejderne er at undgå udbetaling af erstatning i tilfælde, hvor det vil virke stødende som følge af, at skadelidte selv har medvirket til skaden ved en alvorlig overtrædelse af færdselsloven. Ved et sammenstød mellem motordrevne motorkøretøjer skal det efter forarbejderne tillige indgå i bedømmelsen, om føreren af det motorkøretøj, som det objektive ansvar påhviler, har begået kørselsfejl, som har været medvirkende til sammenstødet. Herefter udtaler Højesteret om den konkrete sag indledningsvis, at det lægges til grund, at A kørte frem mod krydset med en hastighed på ikke under 105 km/t og at han på en ikke nærmere fastlagt strækning fra forrige kryds mod det aktuelle kryds kun kørte på motorcyklens baghjul. Herefter anfører Højesteret videre, at det lægges til grundt, at der var grønt lys i A s kørselsretning, at bilen var ved at dreje til venstre og at de to andre motorcyklister, som fulgte med A, måtte bremse hårdt ned for ikke at ramme bilen. Under disse omstændigheder finder Højesteret det ikke godtgjort, at [A] har medvirket til skaden ved en sådan grad af uagtsomhed, at erstatningen bør nedsættes efter FÆL 101, stk. 2, 2. pkt. (jf. 103, stk. 1). I modsætning til byretten og landsretten tager Højesteret derfor ikke stilling til, om A har medvir- NIELSEN NØRAGER ADVOKATPARTNERSELSKAB FREDERIKSBERGGADE KØBENHAVN K TEL

5 5/6 8. OKTOBER 2013 ket til skaden ved grov uagtsomhed Højesteret nøjes med at konstatere, at der ikke er handlet med den (kvalificerede) grad af uagtsomhed, der er en forudsætning for, at ansvarsforsikringen må reducere skadelidtes personskadeerstatning. 3 Da Højesteret med denne begrundelse stadfæstede landsrettens dom, blev F tilpligtet at anerkende, at der skulle udbetales fuld personskadeerstatning til A. Kopi af Højesterets dom samt de indankede domme fra retten i Odense og Østre Landsret vedhæftes som pdf-filer. 4 Under højesteretssagen var A repræsenteret af advokat Niels Rex, mens F var repræsenteret af advokat Michael S. Wiisbye. Kommentar: Den nye højesteretsdom fastslår, at der skal meget til, før forudsætningerne for reduktion efter FÆL 101, stk. 2, 2. pkt., er opfyldt. Det er en forudsætning, at der ikke blot foreligger grov uagtsomhed; men med Højesterets ord meget grov uagtsomhed. I den forbindelse må det sædvanligvis være en forudsætning, at skadelidte har medvirket til skaden ved en alvorlig overtrædelse af færdselsloven. I hvilke skadestilfælde kan det herefter tænke, at ansvarsforsikringen vil have mulighed for at foretage reduktion i personskadeerstatningen efter FÆL 101, stk. 2, 2. pkt.? Så længe den nye højesteretsdom ikke er fulgt op af yderligere, supplerende retspraksis kan dette kun blive et kvalificeret gæt. Men man kunne forestille sig, at reduktion i personskadeerstatning fremover kan komme på tale i skadestilfælde som eksempelvis: - Skadelidte er i betydeligt omfang beruset, hvilket er årsag til ulykken. Den selvforskyldte beruselse er kombineret med andre færdselslovsovertrædelser/fejl fra skadelidtes side. Der er intet at bebrejde skadevolder. - Skadelidte kører over for rødt lys uden formildende omstændigheder, og dette er årsag til ulykken. Dette sker i kombination med andre færdselslovsovertrædelser/fejl som f.eks. for høj hastighed. Der er intet at bebrejde skadevolder. - Særlig hasarderet kørsel som f.eks. kapkørsel i tæt trafikeret område med væsentlig hastighedsoverskridelse; navnlig hvis de fysiske forhold giver særlig fare for, at kapkørsel eller lignende kan resultere i sammenstød eller tab af kontrol over motorkøretøjet. Der er intet at bebrejde skadevolder. Som udgangspunkt vil reduktion næppe ske, såfremt skadevolder 5 har begået kørselsfejl, som har medvirket til sammenstødet. 3 Det forekommer dog nærliggende at antage, at Højesteret ville have stadfæstet landsrettens dom med en allerede fordibegrundelse, såfremt Højesteret i lighed med landsretten havde fundet, at A ikke havde udvist grov uagtsomhed, hvilket jo under alle omstændigheder er en forudsætning for, at bestemmelsen i FÆL 101, stk. 2, finder anvendelse. 4 A er i byrettens og landsrettens domme angivet som J. 5 Den trafikant, der efter FÆL 101, stk. 1, er objektivt ansvarlig for skadelidtes tilskadekomst. Men fremtidig retspraksis må vise, hvor man i praksis vil sætte grænsen for den meget grove uagtsomhed, der i samspil med de øvrige af Højesteret nævnte kriterier undtagelsesvis kan begrunde, at der foretages reduktion i personskadeerstatningen til skadelidte i medfør af FÆL 101, stk. 2, 2. pkt. NIELSEN NØRAGER ADVOKATPARTNERSELSKAB FREDERIKSBERGGADE KØBENHAVN K TEL

6 6/6 8. OKTOBER 2013 Jeg står naturligvis meget gerne til rådighed, såfremt der måtte være spørgsmål til den nye dom. MICHAEL S. WIISBYE ADVOKAT (H) Til- og framelding af nyhedsbrevet på eller DETTE NYHEDSBREV KAN IKKE ERSTATTE JURIDISK RÅDGIVNING. NIELSEN NØRAGER ADVOKATPARTNERSELSKAB OG DE OVENNÆVNTE JURISTER PÅTAGER SIG INTET ANSVAR FOR TAB SOM DIREKTE ELLER INDIREKTE FØLGE AF BRUG AF NYHEDSBREVET, HERUNDER FOR TAB SOM FØLGE AF UTILSTRÆKKELIGE ELLER FEJLAGTIGE INFORMATIONER, VURDERINGER ELLER ANDRE FORHOLD I FORBINDELSE MED NYHEDSBREVET. NIELSEN NØRAGER ADVOKATPARTNERSELSKAB YDER RÅDGIVNING I FORBINDELSE MED KONKRETE SPØRGSMÅL I OVER- ENSSTEMMELSE MED DE ADVOKATETISKE REGLER. NIELSEN NØRAGER ADVOKATPARTNERSELSKAB FREDERIKSBERGGADE KØBENHAVN K TEL

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27