Ordbogssamarbejde i Norden

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ordbogssamarbejde i Norden"

Transkript

1 Tema: Lyst og mod til det nordiske i dansk Af Lars Trap-Jensen, ledende redaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Ordbogssamarbejde i Norden En forudsætning for bedre sprogforståelse i Norden er at der indsamles og akkumuleres viden om ligheder og forskelle mellem de nordiske sprog, skriver Lars Trap-Jensen. Med fokus på ordbogsprojekter præsenterer han en række af de sammenhænge de nordiske leksikografer samarbejder i. Danskere ynder at opfatte deres land som en lille nation og deres sprog som et af de små sprog i verden. Da jeg i sin tid underviste som dansk lektor i Schweiz, gjorde vi en del ud af at forklare de studerende at det ikke er tilfældet: Den der lærer sig norsk, svensk eller dansk, får som sidegevinst automatisk adgang til et sprogområde der er væsentlig større. Forskellene mellem de skandinaviske sprog er ikke større end dem der er mellem fx plattyske, frankiske og alemanniske dialekter af tysk for slet ikke at tale om de indbyrdes helt uforståelige varianter af kinesisk som man traditionelt har betegnet dialekter. Anskuet på den måde bliver skandinavisk med over 18 millioner modersmålsbrugere det tolvtestørste sprog i Europa, og på verdensplan placerer det sig omkring rang 50, næsten på størrelse med de største sprog i Afrika, hausa og joruba, hvis man lige ser bort fra arabisk. Så vi er slet ikke så små endda. Men hvis vi umiddelbart kan forstå hinanden, er der så overhovedet brug for ordbogssamarbejde, kan man spørge. Her må man for det første sondre mellem det samarbejde der finder sted mellem folk der arbejder praktisk eller teoretisk med ordbøger, og så konkrete projekter der går ud på at udarbejde ordbøger mellem de nordiske sprog. Og for det andet må man huske på at det nordiske sprogområde omfatter mere end de nærtbeslægtede skandinaviske sprog dansk, norsk og svensk. Endelig kan man læse andetsteds i dette nummer at selv den skandinaviske nabosprogsforståelse ikke har det helt så godt som man kunne ønske sig. Det særligt nordiske er for mange mennesker efterhånden blevet reduceret til noget som politikere lidt klicheagtigt ynder at tage frem ved festlige lejligheder. Alligevel vil jeg hævde at der også er en kerne af substans som man meningsfuldt kan bruge. De nordiske lande har som bekendt en lang tradition for samarbejde inden for politik, kultur og undervisning. Da Nordisk Råd blev stiftet tilbage i 1950 erne, var et vigtigt mål at bedre sprogforståelsen mellem de nordiske lande, og sprogfællesskabet har altid haft en fremtrædende plads som forudsætning for det øvrige nordiske samarbejde. Nordisk Råd spiller en vigtig rolle som koordinerende organ for den formaliserede del af sprogsamarbejdet. Under vekslende betegnelser har sprogudvalg haft til opgave at fungere som sagkyndigt organ for Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. De har koordineret samarbejdet mellem de nordiske sprognævn, samarbejdet med de udenlandske lektorer og haft ansvaret for de tværgående sproglige støtteprogrammer i Norden. Den tradition har sat sig konkrete spor, både i faglige netværk mellem personer og i konkrete projekter. Lad os se nærmere på nogle af dem. Foreninger En forudsætning for bedre sprogforståelse i Norden er at der indsamles og akkumuleres viden om ligheder og forskelle mellem de nordiske sprog. Når det drejer sig om sprog som dansk, norsk og svensk, der ligner hinanden meget i grammatik og sprogbygning, kommer det kontrastive hurtigt i fokus, herunder ikke mindst kortlægning og dokumentation af ordforrådet i de forskellige sprog. De personer der beskæftiger sig med systematisk beskrivelse af ordforrådet, kaldes leksikografer, og i dette fagmiljø har der længe eksisteret et nordisk samarbejde sådan som det er naturligt mellem kolleger inden for et specialiseret område. Ikke mindst etableringen af Nordisk Forening for Leksikografi (NFL) i 1991 har haft stor betydning for samarbejdet om ordbogsforskning og ordbogsudgivelser. NFL har siden grundlæggelsen hvert andet år været vært for en nordisk leksikografisk konference. Elleve af slagsen er DANSK NOTER 41

2 Doubt 1999 (120 x 120 cm). det indtil nu blevet til, holdt på skift i de nordiske lande inklusive Færøerne. Foreningen har desuden hvert år siden 1994 arrangeret et symposium for en indbudt kreds af leksikografer der har mødtes om et bestemt leksikografisk tema. Eksempler på temaer er ordbøger og sprogteknologi, sprognormering i nordiske ordbøger, ordbøger mellem de nordiske sprog og ordbøger over små sprog i Norden. De mange bidrag der er leveret til disse arrangementer, er publiceret i foreningens to faglige tidsskriftserier: Nordiske Studier i Leksikografi og LexicoNordica, der indtil nu er udkommet med henholdsvis 11 og 18 numre. Den omfattende litteratur heri fungerer som referenceværker for forskning og undervisning i leksikografi i hele Norden. LexicoNordica indeholder desuden anmeldelser af de vigtigste ordbøger der udgives i Norden, noget der giver alle beskæftigede inden for området mulighed for at holde sig fagligt orienteret om forskningen og de seneste udgivelser. På foreningens hjemmeside er det muligt at downloade en stor del af artiklerne, ligesom man kan se en samlet oversigt over temaer på symposierne. Konferencer, symposier og tidsskrifter har utvivlsomt virket befordrende for et øget nordisk samarbejde, og flere ordbogsudgivelser er kommet i stand gennem foreningskontakter. Det mest håndfaste bevis er måske udgivelsen af Nordisk Leksikografisk Ordbog, som blev til på NFL s initiativ og udgivet i Det er en terminologisk ordbog, navnlig henvendt til leksikografer, som fastlægger fagets omfang og grænser og beskriver dets indhold i omkring 1000 artikler om leksikografiske termer. Et vigtigt formål har været at harmonisere begrebsinventaret på alle de nordiske sprog, ligesom artiklerne jævnføres med den internationale terminologi med ækvivalenter på engelsk, tysk og fransk. Ordbogen bidrager på den måde også til at udvikle de nordiske sprog som forskningssprog. Afgørende for NFL s succes har utvivlsomt været den støtte foreningen har nydt fra nordisk side, også af økonomisk art. Indtil 2003 modtog foreningen fast sekretariatsbistand fra Nordisk Sprogråd, mens den i de senere år har været henvist til at søge midler fra de fælles nordiske sprogprogrammer til afholdelse af møder og konferencer samt udgivelse af tidsskrifter. Selvom det har givet større økonomisk usikkerhed, har NFL dog været i stand til at finansiere sine aktiviteter, og i sammenligning med tilsvarende vilkår for søsterorganisationer i Europa og Nordamerika kan forholdene ikke betegnes som andet end fair. Samarbejdet mellem sprognævnene NFL er ikke den eneste forening hvor der foregår ordbogssamarbejde. De nordiske sprognævn har altid stået centralt i det nordiske sprogsamarbejde, og en del af sprognævnenes arbejde vedrører også ordbøger. I Danmark er det fx Dansk Sprognævn der udarbejder den officielle danske retskrivningsordbog, og den er dermed også påvirket af de principper for sprognormering der bl.a. koordineres på de nordiske sprognævns regelmæssige møder. Derudover ses der fra tid til anden selvstændige ordbogsinitiativer i regi af det nordiske sprognævnssamarbejde, senest det igangværende projekt Nordisk netordbog for børn, der henvender sig til børn i alderen omkring 12 år og beskriver det centrale ordforråd på ca ord, i første omgang primært danske, norske og svenske ord og fraser. Også på det terminologiske område har sprognævnene samarbejdet om at udarbejde oversigter over betegnelser for de nordiske sprog inden for forskellige områder. Det har ført til udgivelse af ordlister som Ersättningsord for vissa engelsk-amerikanska lånord i danskan, norskan och svenskan (1963), Flytrafikkens terminologi (1966), Turistord i Norden: Dansk-finsk-færøskislandsk-norsk-svensk turistordliste (1979), Grundordliste mellom de skandinaviske språkene ( ), Ord for tal (1990), Statsnavne og nationalitetsord [Dansk-norsksvensk-finsk-islandsk] (1994), Íslendskur-føroyskur orðalisti (1995) og Nordisk möteordslista (2003). Nogle af ordlisterne kan ses online på sproget.dk. 42 DANSK NOTER

3 Nordiske ordbogsprojekter Den der studerer et andet sprog, stiller naturligvis de samme krav til kvalitet og omfang af hjælpemidler hvad enten det pågældende sprog er et verdenssprog som engelsk eller et målt i antal talere lille sprog som færøsk. Men uanset behovet hos den enkelte er de private forlags ordbogsproduktion i sidste ende bestemt af markedsvilkårene, og her kan man konstatere at det ikke er videre attraktivt at udarbejde mellemstore og store ordbøger mellem de nordiske sprog. Det er derfor nok ikke overraskende at de største og grundigste ordbøger er udarbejdet mellem de mindre sprog færøsk og islandsk og de større skandinaviske sprog, af historiske grunde især dansk. Her er det samfundsmæssige behov størst, idet adgang til uddannelse stadig foregår via et skandinavisk sprog selvom engelsk trænger sig på, navnlig på Island. Desuden findes der mellem finsk og især svensk store tosprogsordbøger. Ellers har forlagenes interesse for nordiske tosprogsordbøger traditionelt begrænset sig til de mindre skandinaviske ordbøger med fokus på kontrastive forskelle, de lumske ligheder, henvendt til enten turistsegmentet (ofte med begge retninger samlet i én ordbog) eller til skolernes undervisning i nabosprog. En undtagelse i den sammenhæng udgør Svensk-Dansk Ordbog, som udkom i 2010 på Politikens Forlag. Den er med sine ca opslagsord en væsentlig mere omfattende ordbog end andre svensk-danske ordbøger på markedet, men er betegnende nok heller ikke redigeret af forlaget selv, men af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og finansieret af midler fra private og offentlige fonde. På grund af den manglende kommercielle interesse er flere nordiske ordbogsprojekter kommet i stand som et samarbejde mellem institutioner og finansieret af midler fra private fonde eller offentlige instanser. I det følgende beskrives nogle udvalgte projekter der viser spændvidden i samarbejdsrelationerne, men det er naturligvis blot punktnedslag og ikke nogen udtømmende liste. ISLEX Den internordiske netordbog ISLEX er et eksempel på et projekt der er født som et nordisk samarbejdsprojekt. Ordbogen har islandsk som kildesprog, og grundstammen på ca islandske opslagsord har ækvivalenter på dansk, norsk bokmål, nynorsk og svensk. Projektet er opstået som et samarbejde mellem leksikografiske afdelinger ved Islands Universitet i Reykjavik, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab i København, Universitetet i Bergen og Göteborgs Universitet. Redaktionerne har fået støtte til deres arbejde fra ministerierne i hvert enkelt land (i Danmark fra Kulturministeriet og Undervisningsministeriet), ligesom Nordisk Ministerråds sprogprogrammer har bidraget med midler til fællesudgifter såsom mødeaktiviteter og udvikling af hjemmeside. Man kan opfatte projektet som en model for en række af tosprogsordbøger mellem islandsk og andre målsprog. Betydningsopdelingen og beskrivelsen af det islandske kildesprogsmateriale er sket uafhængigt af målsproget, og derfor er det forholdsvis enkelt og tilsvarende billigt at udbygge samarbejdet med redaktioner for flere sprog. På den måde er senest færøsk begyndt at komme til, og der er interesse fra yderligere sprog. Omvendt er den uafhængige beskrivelse forbundet med en ulempe set fra et kontrastivt perspektiv: Det fører undertiden til unødig og derfor lidt irriterende redundans, fx når tre islandske betydninger af auga alle gengives med dansk øje. Men denne pris kan godt vise sig værd at betale hvis det er det der skal til for at få flere store tosprogsordbøger for islandsk. Lexin Lexin er opstået som en serie basisordbøger mellem svensk og en række indvandrersprog i Sverige. Initiativet til serien blev taget i 1977 af det svenske skolevæsen som et hjælpemiddel til undervisning i svensk for indvandrere. Udgangspunktet var en svensk grundordbog Eksempel på billedplanche fra dansk Lexin DANSK NOTER 43

4 Endgame 1999 (111 x 234 cm). (Svenska ord med uttal och förklaringar) med betydningsbeskrivelser i et enkelt sprog. Denne ordbogs ordforråd og beskrivelser tjener som et standardiseret udgangspunkt for en række tosprogsordbøger, idet eksperter på forskellige indvandrersprog dernæst har oversat de svenske forklaringer og forsynet dem med ækvivalenter. De første tosprogsordbøger i serien udkom i og var mellem svensk og tyrkisk, serbokroatisk og kroatisk. Ordbøgerne lægger vægt på forklaringer i et enkelt sprog og viser i både ordudvalg og billedmateriale den hverdag som indvandrerne møder i det svenske samfundsliv. Den ensprogede svenske basisordbog omfatter ca opslagsord, mens tosprogsordbøgerne findes i både mini-, midi. og maxiudgaver på henholdsvis , og ca ord. Ordbøgerne er siden blevet omarbejdet til onlineordbøger, og der er lagt vægt på et omfattende billedmateriale og lydfiler til udtaler af de svenske ord. Siden 2007 har det svenske Språkrådet overtaget ansvaret for Lexin, der i øjeblikket omfatter 18 forskellige målsprog. Når Lexin nævnes i denne sammenhæng, er det fordi konceptet er blevet overtaget af andre nordiske lande efter samarbejde med den svenske redaktion. På Island har man således gennemført et pilotprojekt, mens der er lavet to ordbøger for dansk (til og fra henholdsvis svensk og tyrkisk). Længst er det norske projekt nået med 12 ordbøger fra både nynorsk og bokmål. Det er endvidere interessant at bemærke at norsk Lexin som følge af de forskellige indvandrerforhold i Norge og Sverige kun har halvdelen af sprogene fælles med det svenske Lexin. Tværslå Det sidste projekt jeg vil nævne, er den tværnordiske netordbog Tværslå. Den er en del af samarbejdsprojektet Nordisk Netordbog, finansieret af Nordisk Ministerråd I dette projekt er der ikke produceret selvstændigt ordbogsmateriale, men til gengæld udviklet en søgefunktion der giver mulighed for samtidig søgning i en række eksisterende nordiske ordbøger, herunder Skandinavisk Ordbog, nogle af Lexin-ordbøgerne samt en række term- og ordlister. Skandinavisk Ordbog er i sig selv et nordisk ordbogsprojekt bestående af tre ordbøger med hver opslagsord mellem dansk, norsk og svensk. Personer og netværk Som det gerne skulle være fremgået af det foregående, er der et aktivt samarbejde om ordbøger i Norden. Samarbejdet har resulteret i en række konkrete resurser, forhåbentlig til nytte for mange ordbogsbrugere. Men samarbejdet giver sig derudover udslag på en indirekte, men ikke af den grund mindre vigtig måde, nemlig i de personlige netværk som opstår mellem ordbogsfolk i Norden. Hvis man først tager de nationale briller på, har der naturligt nok altid været en tradition for at nye 44 DANSK NOTER

5 Endgame 1999 (111 x 234 cm). ordbøger har orienteret sig i de eksisterende værker når det gælder fx udvalg af opslagsord og deres beskrivelse. Derved får nationale ordbøger som Ordbog over det danske Sprog, Nudansk Ordbog og Den Danske Ordbog en betydning som referenceværker der rækker ud over værkerne selv. Hvis man eksempelvis ser på ordudvalget i Gyldendals store tosprogsordbøger, er gælden til Ordbog over det danske Sprog mærkbar. På tilsvarende måde påvirker nordiske projekter hinanden uden at der nødvendigvis findes et formaliseret samarbejde. Jeg husker fx hvordan vi under udarbejdelsen af Den Danske Ordbog ofte skævede til Svensk ordbok, der udkom i 1986, og tilsvarende fortæller vores svenske kolleger hvordan de har ladet sig inspirere af Den Danske Ordbog til den reviderede tobindsudgave af Svensk ordbok, der udkom i 2009 og nu planlægges udgivet som netordbog. På det sprogteknologiske felt er et andet eksempel på ikke-formaliseret samarbejde det norske WordNetprojekt, der gennemføres i disse år. WordNet er betegnelsen for en række internationale resurser, hvor sprogets ordforråd opdeles i betydninger og en lang række semantisk-leksikalske relationer mellem dem udtrykkes i et formelt sprog. På den måde bliver de anvendelige for it-systemer, fx til intelligent informationshåndtering og forbedret søgning på internettet. Det norske projekt gennemføres ved at oversætte det danske WordNet, DanNet, som allerede eksisterer ikke som et formaliseret samarbejde mellem institutioner, men i kraft af det gode kendskab man får til hinandens resurser gennem regelmæssig kontakt. Selvom ordbogsfolk får deres inspiration mange steder fra, naturligvis også internationalt, er de personlige, kollegiale netværk nok noget af det der betyder mest, og de fungerer som ringe i vandet: Mest centralt er nærmiljøet og det nationale netværk, men umiddelbart derefter kommer de nordiske kolleger før de internationale kontakter. Det er vel så enkelt at vi mødes jævnlig, arbejder under sammenlignelige politiske og kulturelle vilkår og, ikke mindst, kan kommunikere med hinanden direkte på vores egne sprog. Udvalgte nordiske resurser på nettet ISLEX: LexicoNordica: lexiconordica Lexin: (dansk) (svensk) (norsk) Nordiske ordlister: Nordiske Studier i Leksikografi: nfl/publikationer/nordiske- studier-i-leksikografi Skandinavisk ordbog: Tværslå: DANSK NOTER 45

Forord. Henning Bergenholtz & Sven-Göran Malmgren

Forord. Henning Bergenholtz & Sven-Göran Malmgren 1 Henning Bergenholtz & Sven-Göran Malmgren Forord Denne udgave af LexicoNordica omfatter mere end 300 sider, og det er noget mere end alle andre numre de sidste otte år. Indtil en vis grad kan dette nummers

Læs mere

2 Foreningens formål er å arbeide for å utvikle praktisk og vitenskapelig ordboksarbeid i Norden, og å fremme nordisk samarbeid om leksikografi.

2 Foreningens formål er å arbeide for å utvikle praktisk og vitenskapelig ordboksarbeid i Norden, og å fremme nordisk samarbeid om leksikografi. Nordisk Forening for Leksikografi Generalforsamling 22. maj 2015, København Årsberetning 0. Indledning Nordisk forening for leksikografi (NFL) er en faglig forening av nordiske leksikografer som har til

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

Islandsk i officiel teori og individuel praksis

Islandsk i officiel teori og individuel praksis 1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Samarbejde mellem modersmålslærerforeningerne i Norden Lise Ettrup og Inger Madsen Sprog i Norden, 1979, s. 91-96 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

LexicoNordica. Leksikografi og lingvistik i Norden. Henrik Lorentzen & Emma Sköldberg. Kilde: LexicoNordica 20, 2013, s. 9-16

LexicoNordica. Leksikografi og lingvistik i Norden. Henrik Lorentzen & Emma Sköldberg. Kilde: LexicoNordica 20, 2013, s. 9-16 LexicoNordica Titel: Forfatter: Leksikografi og lingvistik i Norden Henrik Lorentzen & Emma Sköldberg Kilde: LexicoNordica 20, 2013, s. 9-16 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lexn/issue/archive

Læs mere

Historiske ordbøger. Henning Bergenholtz & Sven-Göran Malmgren

Historiske ordbøger. Henning Bergenholtz & Sven-Göran Malmgren 1 Henning Bergenholtz & Sven-Göran Malmgren Historiske ordbøger Årets udgave af LexicoNordica er en lille smule tyndere end det omfangsrige bind i 2005, som med sine 370 sider satte en rekord for tidsskriftet.

Læs mere

Nordisk Afasiråd 20 år et lille jubilæumsskrift

Nordisk Afasiråd 20 år et lille jubilæumsskrift Nordisk Afasiråd 20 år et lille jubilæumsskrift Nordisk Afasiråd (NAR) fejrer i 2014 sit 20 års jubilæum. I et historisk perspektiv er det kort tid, men der er alligevel grund til at knytte nogle refleksioner

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Hvad skal vi med fransk

Hvad skal vi med fransk Hvad skal vi med fransk i folkeskolen? Af Nina Hauge Jensen, lektor 52 Med denne lidt provokerende overskrift antyder jeg, at der er nogle grundforståelser vedrørende folkeskolens andet fremmedsprog, som

Læs mere

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Læse og Skrive Aftale. Giv elever og lærere værktøjer, der støtter læsning og skrivning i alle fag

Læse og Skrive Aftale. Giv elever og lærere værktøjer, der støtter læsning og skrivning i alle fag Giv elever og lærere værktøjer, der støtter læsning og skrivning i alle fag Læs hurtigere og lær mere. Få hjælp til at skrive og spar tid. Få mere selvtillid og øget motivation. Læse og Skrive Aftale Grundskole

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

E K S A M E N. Emnekode: NO-213 Emnenamn: Emnestudium i nordisk språk Nordiske språk og grannespråk. Dato: 10. desember 2014 Lengde: 09.00-16.

E K S A M E N. Emnekode: NO-213 Emnenamn: Emnestudium i nordisk språk Nordiske språk og grannespråk. Dato: 10. desember 2014 Lengde: 09.00-16. 1 FAKULTET FOR HUMANIORA OG PEDAGOGIKK E K S A M E N Emnekode: NO-213 Emnenamn: Emnestudium i nordisk språk Nordiske språk og grannespråk Talet på sider inkl. framside: 6 Dato: 10. desember 2014 Lengde:

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

LexicoNordica. Nyt fra bestyrelsen for Nordisk Forening for Leksikografi. Kilde: LexicoNordica 21, 2014, s

LexicoNordica. Nyt fra bestyrelsen for Nordisk Forening for Leksikografi. Kilde: LexicoNordica 21, 2014, s LexicoNordica Titel: Forfatter: Nyt fra bestyrelsen for Nordisk Forening for Leksikografi Kilde: LexicoNordica 21, 2014, s. 375-378 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lexn/issue/archive LexicoNordica

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Anbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet

Anbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra DSR og SLS Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra Dansk Sygeplejeråd og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning

Læs mere

Referat fra Etnisk BiblioteksUdvalgsmøde, mandag, den 15. marts 2010 på Christianshavn

Referat fra Etnisk BiblioteksUdvalgsmøde, mandag, den 15. marts 2010 på Christianshavn Referat fra Etnisk BiblioteksUdvalgsmøde, mandag, den 15. marts 2010 på Christianshavn Deltagere: Ann Poulsen (AP), Lone Hedelund (LH), Niels Dejgaard (ND), Poul Høst Pedersen (PHP), Kambiz Hormoozi (KH),

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

2 Foreningens formål er å arbeide for å utvikle praktisk og vitenskapelig ordboksarbeid i Norden, og å fremme nordisk samarbeid om leksikografi.

2 Foreningens formål er å arbeide for å utvikle praktisk og vitenskapelig ordboksarbeid i Norden, og å fremme nordisk samarbeid om leksikografi. Nordisk Forening for Leksikografi Generalforsamling 2. juni 2017, Reykjavík Årsberetning 0. Indledning Nordisk forening for leksikografi (NFL) er en faglig forening av nordiske leksikografer som har til

Læs mere

Hvordan søger du kulturstøtte? Spørgsmål og svar fra Kulturkontakt Nord & Nordisk Kulturfond

Hvordan søger du kulturstøtte? Spørgsmål og svar fra Kulturkontakt Nord & Nordisk Kulturfond Hvordan søger du kulturstøtte? Spørgsmål og svar fra Kulturkontakt Nord & Nordisk Kulturfond Nordisk dimension Hvor mange nordiske lande skal være med i mit projekt? Kulturkontakt Nord: Ansøgninger til

Læs mere

Dansk tale og skriften

Dansk tale og skriften Dansk tale og skriften [ d e n s k t e l ö o h s k x i f d n 1 ] Hvad er god udtale? Det kan man vel slå op i Den store danske udtaleordbog 2? Men nej, i den finder man ikke noget svar på hvad der er rigtig

Læs mere

Læse og Skrive Aftale Plus. Gør læsning og skrivning nemmere og sjovere for alle elever.

Læse og Skrive Aftale Plus. Gør læsning og skrivning nemmere og sjovere for alle elever. Gør læsning og skrivning nemmere og sjovere for alle elever. Digitale værktøjer, der støtter læsning og skrivning i alle fag. Inkluder ordblinde og tosprogede elever med læse- og skrivestøtte. Differentier

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Læse og Skrive Aftale. Hjælp læse- og skriveusikre elever med at gennemføre deres uddannelse:

Læse og Skrive Aftale. Hjælp læse- og skriveusikre elever med at gennemføre deres uddannelse: Hjælp læse- og skriveusikre elever med at gennemføre deres uddannelse: Læs hurtigere og lær mere. Få hjælp til at skrive og spar tid. Få mere selvtillid og øget motivation. Læse og Skrive Aftale Uddannelse

Læs mere

Læse og Skrive Aftale. Til grundskolen

Læse og Skrive Aftale. Til grundskolen Læse og Skrive Aftale Til grundskolen Sæt læsningen fri, slip skrivningen løs Indhold Læse og Skrive Aftale - til grundskolen 3 CD-ORD 4 Skanread 5 Stemmer 5 IntoWords 6-7 Om MV-Nordic MV-Nordic har igennem

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben-

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- Recensies 163 Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- 164 TijdSchrift voor Skandinavistiek havn 1998. [Delvist illustreret] ISBN 87-12-03081-3. Stig Toftgaard Andersen: Talemåder

Læs mere

STRATEGIPLAN 2014-2018

STRATEGIPLAN 2014-2018 STRATEGIPLAN 2014-2018 Strategiplan for Nordisk Sprogkoordination 2014-2018 indholdsfortegnelse Baggrund...3 Om strategien...3 Strategiens overordnede politiske rammer...4 Vision og mission...5 Overordnede

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på.

Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. NOTAT 31. oktober 2008 Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008 AC v/ formand for DM Ingrid Stage Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. Der

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Samlenotat (Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

Gode testresultater er ikke forudsigelige

Gode testresultater er ikke forudsigelige Gode testresultater er ikke forudsigelige Selv om testresultater ikke er helt sikre, er nogen viden bedre end ingen viden, mener evalueringsprofessor. Peter Dahler-Larsen argumenterer her for vidensbaseret

Læs mere

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Anna Leclercq Vrang, konsulent anlv@di.dk, 3377 3631 NOVEMBER 2016 Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Danske virksomheders aktiviteter rækker langt ud over Danmarks grænser.

Læs mere

ISLEX. Islandsk-skandinavisk webordbog. Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum Árni Magnússon-instituttet for islandske studier. 1.

ISLEX. Islandsk-skandinavisk webordbog. Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum Árni Magnússon-instituttet for islandske studier. 1. MÁLFRÍÐUR 11 ISLEX Islandsk-skandinavisk webordbog Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum Árni Magnússon-instituttet for islandske studier Projektet er for det meste finansieret af de fire landes

Læs mere

Henning Bergenholtz; Ilse Cantell; Ruth Vatvedt Fjeld; Dag Gun- dersen; Jón Hilmar Jónsson; Bo Svensén: Nordisk leksikografisk ordbok

Henning Bergenholtz; Ilse Cantell; Ruth Vatvedt Fjeld; Dag Gun- dersen; Jón Hilmar Jónsson; Bo Svensén: Nordisk leksikografisk ordbok Henning Bergenholtz; Ilse Cantell; Ruth Vatvedt Fjeld; Dag Gundersen; Jón Hilmar Jónsson; Bo Svensén: Nordisk leksikografisk ordbok. Oslo: Universitetsforlaget, 1997 Da Nordisk forening for leksikografi

Læs mere

HALLO NORDEN NORDISKE GRÆNSEHINDRINGER

HALLO NORDEN NORDISKE GRÆNSEHINDRINGER Hallo Norden HALLO NORDEN NORDISKE GRÆNSEHINDRINGER Præsentation af Hallo Norden på seminaret Færøerne og Norden - muligheder, rettigheder, hindringer Torsdag 18. november 2010. HALLO NORDEN Hallo Norden

Læs mere

Afsluttende rapport for projekt Kick Off - Spark liv i dit bibliotek (tidligere Formidlingens ABC)

Afsluttende rapport for projekt Kick Off - Spark liv i dit bibliotek (tidligere Formidlingens ABC) Afsluttende rapport for projekt Kick Off - Spark liv i dit bibliotek (tidligere Formidlingens ABC) *Læses sammen med bogen Kick Off - Spark liv i dit Bibliotek * Projektdeltagere: Brønshøj Bibliotek, Herning

Læs mere

Forlagsstatistikken 2006: Nettoomsætningen steg 2 % i 2006

Forlagsstatistikken 2006: Nettoomsætningen steg 2 % i 2006 statistik Forlagsstatistikken 2006: Nettoomsætningen steg 2 % i 2006 Danske forlags nettoomsætning (ekskl. forhandlerrabat og moms) blev i 2006 2,292 mia. kr. mod 2,234 mia. kr. i 2005, 2,010 mia. kr.

Læs mere

Sådan vælger du den rette bil

Sådan vælger du den rette bil Når du skal finde dig en bil der passer til dit og familiens kørselsbehov, er det en god ide at starte din research hjemmefra. Her kan du sammenligne bilernes kvalifikationer og prisniveau online for at

Læs mere

DOF GUIDE TIL STRATEGISK FUNDRAISING. Udarbejdet af TILSKUDSBASEN.DK

DOF GUIDE TIL STRATEGISK FUNDRAISING. Udarbejdet af TILSKUDSBASEN.DK DOF GUIDE TIL STRATEGISK FUNDRAISING Udarbejdet af TILSKUDSBASEN.DK 2014 STRATEGISK FUNDRAISING Strategisk fundraising bør være en integreret del af foreningens daglige kultur. Den strategiske fundraising

Læs mere

Fra Krig og Fred. Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2

Fra Krig og Fred. Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2 Fra Krig og Fred Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2 Fra Krig og Fred Dansk Militærhistorisk Kommissions Tidsskrift 2014/2 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2014 Sat og tryk:

Læs mere

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Tolkning: Hvor står vi to år efter udvidelsen?

Tolkning: Hvor står vi to år efter udvidelsen? MEMO/0/174 Bruxelles, den 7. april 00 Tolkning: Hvor står vi to år efter udvidelsen? EU har nu i to år haft 5 medlemsstater og 0 officielle sprog. De mange sprog gør EU unik i verden, og for nogle kan

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 2 Noget om brændvidde GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Brændvidde... 4 Brændvidde og synsvinkel... 5 Brændvidden og blænden og lyset... 6

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelse i matematik didaktik

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelse i matematik didaktik US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelse i matematik didaktik Navn på universitet i udlandet: Universitetet i Agder Land: Norge Periode: Fra:03.01.12 Til: 30.05.12

Læs mere

CONTENT MARKETING. video facebook sociale medier artikler linkedin mål pinterest animation content strategi instagram hjemmeside WEMAKEGRAPHICS

CONTENT MARKETING. video facebook sociale medier artikler linkedin mål pinterest animation content strategi instagram hjemmeside WEMAKEGRAPHICS 7VIGTIGE TRICKS TIL DIN CONTENT MARKETING video facebook sociale medier artikler linkedin mål pinterest animation content strategi instagram hjemmeside HVAD ER CONTENT MARKETING Content Marketing er markedsføring,

Læs mere

K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012

K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012 K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012 De kommende børnehaveklassebørn er klar til den digitale skole Resumé KL har fået gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til kommende

Læs mere

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Få hindringer på de nære eksportmarkeder ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden

Læs mere

Gode lønforhandlinger

Gode lønforhandlinger LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan

Læs mere

Aftale. af 21. marts 2005. mellem. Falck A/S København, Danmark. UNI (Union Network International) om etablering af en social dialog

Aftale. af 21. marts 2005. mellem. Falck A/S København, Danmark. UNI (Union Network International) om etablering af en social dialog Aftale af 21. marts 2005 mellem Falck A/S København, Danmark og UNI (Union Network International) om etablering af en social dialog gennem et globalt samarbejdsudvalg INDHOLD Side Del 2 Præambel 3 I Definitioner

Læs mere

Lars Bundgaard Sørensen

Lars Bundgaard Sørensen Side 1 af 6 Lars Bundgaard Sørensen Fra: "Kirsten Markussen" Dato: 16. april 2010 10:47 Til: "Lars Bundgaard Sørensen" ; "lasoe96 forward"

Læs mere

Bliv sponsor! DeIC konference 2016

Bliv sponsor! DeIC konference 2016 Bliv sponsor! DeIC konference 2016 En enestående chance for eksponering på årets konference for alle, der arbejder med e- Infrastruktur til forskning og uddannelse. Nye veje til escience Hvorfor sponsor

Læs mere

US AARH Evalueringsskemaet indsendes til erasmus@adm.au.dk

US AARH Evalueringsskemaet indsendes til erasmus@adm.au.dk US AARH Evalueringsskemaet indsendes til erasmus@adm.au.dk Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidat i Informationsvidenskab Navn på universitet i udlandet: Unversity of London, Institute

Læs mere

Jeg synes egentlig, jeg har godt styr på det med at søge - jeg vil bare gerne vide, om jeg har fået det hele med!

Jeg synes egentlig, jeg har godt styr på det med at søge - jeg vil bare gerne vide, om jeg har fået det hele med! Jeg synes egentlig, jeg har godt styr på det med at søge - jeg vil bare gerne vide, om jeg har fået det hele med! Lær at søge smart! Sådan finder du din litteratur Informationssøgningen til din opgave

Læs mere

Nyborg Gymnasium Evaluering af internationalisering 2008

Nyborg Gymnasium Evaluering af internationalisering 2008 Nyborg Gymnasium Evaluering af internationalisering 2008 Internationalisering er et af de tre nøgleområder som skolen i henhold til sit kvalitetssikringssystem har valgt at evaluere henover en treårig

Læs mere

Problemer og løsninger på området for gældssanering

Problemer og løsninger på området for gældssanering Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 313 Offentligt Problemer og løsninger på området for gældssanering Følgende vil udpensle problemerne i de nuværende gældssaneringsregler, sådan som Den Sociale

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed! Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende

Læs mere

Det der giver os energi

Det der giver os energi værktøj 1 Det der giver os energi - og det der dræner os for energi værktøj 1 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 5 Processen trin for trin Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

Eina Andreasen, forkvinna í Ergoterapeutfelagnum, www.etf.fo, etf@etf.fo, tlf. 219040

Eina Andreasen, forkvinna í Ergoterapeutfelagnum, www.etf.fo, etf@etf.fo, tlf. 219040 Udfordringer i nuværende systemer og for personale Jeg vil på vegne af Ergoterapiforeningen byde jer alle sammen at være hjertelig velkommen her til vores konference. Det er en stor fornøjelse at opleve,

Læs mere

IA Sprog Vibevej 9-11 2400 København NV. Virksomhedsplan

IA Sprog Vibevej 9-11 2400 København NV. Virksomhedsplan Virksomhedsplan 2016 Om IA Sprog Pædagogikken vil som sædvanlig få fokus, men 2016 bliver også præget af en strømlining af forretningsgange og kommunikationsveje på IA Sprog. Det sker ikke mindst ved hjælp

Læs mere

Notat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter

Notat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter Notat vedr. Forskelle samt fordele og ulemper ved henholdsvis Jobcenter & Pilot-jobcenter Udarbejdet af Fokusgruppen Social- og Arbejdsmarked Indledning I den fremtidige kommunestruktur flytter den statslige

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008.

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. 19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. Dagsordenens punkt 142 Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520 Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion

Læs mere

Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011

Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011 SIUMUT ORDFØRERTALE Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011 Doris Jakobsen På Siumuts vegne skal jeg starte med at takke den nye

Læs mere

Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA. Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University.

Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA. Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University. Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University Land: Island Periode: Fra: 25. august 2013 Til: 16. december 2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

Publikationskategorier og definitioner

Publikationskategorier og definitioner Publikationskategorier og definitioner Forskning En forskningspublikation formidler ny viden og er kendetegnet ved først og fremmest at være henvendt til fagfæller. Formidling En formidlingspublikation

Læs mere

Konference: ADHD - let barnets hverdag (Aarhus)

Konference: ADHD - let barnets hverdag (Aarhus) Konference: ADHD - let barnets hverdag (Aarhus) Underviser Niels Bilenberg Karen Nørby Kom til en højaktuel konference om, hvordan man kan lette dagen for børn med ADHD - til fordel for barnet og omgivelserne.

Læs mere

Navn på universitet i udlandet: Technische Universität Berlin (reelt også Freie Universität og Humboldt Universität)

Navn på universitet i udlandet: Technische Universität Berlin (reelt også Freie Universität og Humboldt Universität) US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Psykologi Navn på universitet i udlandet: Technische Universität Berlin (reelt også Freie Universität og Humboldt Universität) Land: Tyskland

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Sprogkundskaber som ansættelsesparameter

Sprogkundskaber som ansættelsesparameter Hans-Otto Rosenbohm * 281 Sprogkundskaber som ansættelsesparameter 1. Baggrunden for undersøgelsen Den tiltagende internationalisering af erhvervslivet medfører et stadig stigende behov for sprogkyndige

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Fransk Sprog, Litteratur og Kultur. Navn på universitet i udlandet: Sorbonne (Paris IV)

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Fransk Sprog, Litteratur og Kultur. Navn på universitet i udlandet: Sorbonne (Paris IV) US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Fransk Sprog, Litteratur og Kultur Navn på universitet i udlandet: Sorbonne (Paris IV) Land: Frankrig Periode: Fra:18.1.13 19.6.13 Udvekslingsprogram:

Læs mere

1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert

1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert I dag er det vigtigt at huske, at 1. maj er arbejdernes internationale kampdag. I Danmark er 1. maj både en kampdag og en festdag! Men rundt om i verden ser

Læs mere

Færøsk under dobbeltpres

Færøsk under dobbeltpres 1 Færøsk under dobbeltpres Jógvan í Lon Jacobsen Tórshavn Færøsk er ligesom i en sandwichsituation mellem dansk og engelsk. Dobbeltheden i titlen på mit indlæg hentyder til, at færøsk påvirkes både fra

Læs mere

Sådan bruger du bedst e-mærket

Sådan bruger du bedst e-mærket 1 Få flere online salg eller leads igennem 2 Beslutningsprocessen i et salg online Hvem styrer hvem? Frederik Bjerring kører en tidlig morgen i efteråret 2009 op langs roskildevej på vej til sit arbejde,

Læs mere

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter

Læs mere

Velkommen som DIS-Danmark medlem

Velkommen som DIS-Danmark medlem Velkommen som DIS-Danmark medlem 3. udgave april 2013 DIS-Danmark Indholdsfortegnelse Velkommen som medlem i DIS-Danmark... 4 Hvad er DIS-Danmark?... 4 Generelt... 4 Lokalforeningerne... 4 Medlemsbladet

Læs mere

Notat om dansk sprogpolitik

Notat om dansk sprogpolitik Notat om dansk sprogpolitik Baggrund: Dansk Sprognævn vedtog i 2003 en 4-punkts-plan for en dansk sprogpolitik. Nedenstående notat er en opfølgning på planen i lyset af de erfaringer som er høstet siden

Læs mere

Retningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke

Retningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke Retningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke Version 2.1 (april 2016) Redaktionen vil være taknemmelig for, om tidsskriftets artikelforfattere gør sig bekendt med og følger

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

Selv Sønderjylland ligger i Skandinavien

Selv Sønderjylland ligger i Skandinavien Selv Sønderjylland ligger i Skandinavien Af Marlene Lysemose Kronik i Jyllandsposten 4/9 2004 (Lidt kortere og med overskriften Skandinavien ligger i virkeligheden ) Klokken var kvart over otte. Det var

Læs mere

Talepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj. Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi?

Talepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj. Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi? Talepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi? Først og fremmest tak for invitationen og muligheden for at tale ved denne konference.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ARBEJDSDOKUMENT. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. 30. marts 2004

EUROPA-PARLAMENTET ARBEJDSDOKUMENT. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. 30. marts 2004 EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 30. marts 2004 ARBEJDSDOKUMENT om registrering, vurdering, godkendelse og begrænsning af kemiske stoffer (REACH), om oprettelse

Læs mere

Landet, hvor specialundervisningen

Landet, hvor specialundervisningen Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg, København I de fire følgende artikler tager Lasse Rydberg læseren med på en rejse i en del af det italienske skolesystem, som har afskaffet specialskoler, og som har

Læs mere

Retningslinjer for finansiel støtte fra Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi (NSfK)

Retningslinjer for finansiel støtte fra Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi (NSfK) Retningslinjer for finansiel støtte fra Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi (NSfK) 1 - Formål Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi (NSfK) kan yde finansiel støtte til forskningsprojekter, arbejdsgruppemøder,

Læs mere

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMJU.

Nyhedsbrev fra DMJU. Nyhedsbrev fra DMJU. 2. årgang nr. 6 december 2011 Billedet vises med tilladelse fra my1287 I denne søde juletid: Vi ønsker os nye tog under træet og på skinnerne.. Kontaktperson nyhedsbrev: Gert Frikke

Læs mere