Kirkeudvalget KIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kirkeudvalget 2015-16 KIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt"

Transkript

1 Kirkeudvalget KIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Lovafdelingen Dato: 12. april 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.: Dok.: Udleveringsnotat om de grundlæggende rammer for nye initiativer rettet mod religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske love og værdier og understøtte parallelle retsopfattelser 1. Indledning Som led i de politiske forhandlinger om nye initiativer rettet mod religiøse forkyndere, som undergraver danske love og værdier og understøtter parallelsamfund, er der blevet efterspurgt et notat, som beskriver, hvilke rammer grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) sætter for nye tiltag på området. Der er under pkt. 2 og 3 redegjort nærmere for rammerne for henholdsvis at forbyde og opløse foreninger og kriminalisering af ytringer. Under pkt. 4 er der redegjort mere overordnet for rammerne for eventuelle andre tiltag. 2. Opløsning og forbud 2.1. Grundlovens 78 beskytter foreningsfriheden og har følgende ordlyd: Stk. 1. Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed. Stk. 2. Foreninger, der virker ved eller søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom. Stk. 3. Ingen forening kan opløses ved en regeringsforanstaltning. Dog kan en forening foreløbig forbydes, men der skal da straks anlægges sag imod den til dens opløsning. Stk. 4. Sager om opløsning af politiske foreninger skal uden særlig tilladelse kunne indbringes for rigets øverste domstol. Stk. 5. Opløsningens retsvirkninger fastsættes nærmere ved lov. Slotsholmsgade København K. Telefon Telefax jm@jm.dk

2 2.2. Grundlovens 78 indebærer, at foreninger, der har et ulovligt øjemed og/eller virker ved eller søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, kan opløses ved dom. I forhold til både opløsning af og forbud mod en forening ved dom skal der foreligge det fornødne bevismæssige grundlag herfor, f.eks. for at den pågældende forening virker ved vold. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er tilstrækkeligt til at opløse en forening, at foreningen en enkelt eller nogle få gange måtte have overtrådt lovgivningen, eller at enkelte af foreningens medlemmer har begået lovovertrædelser Grundloven tager ikke udtrykkelig stilling til, om en forening kan opløses ved lov. Det fremgår imidlertid af forarbejderne til grundloven af 1849, at man med affattelsen af bestemmelsen om foreningsfrihed ikke ville udelukke muligheden for opløsning af en forening ved lov i saadanne mulige Tilfælde, i hvilke en umiddelbar Indgriben af den lovgivende magt maatte befindes at være fornøden og ønskelig, jf. Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen, sp Det er bl.a. med henvisning til de anførte forarbejder til grundloven af 1849 den traditionelle opfattelse i den statsretlige litteratur, at grundlovens 78 ikke sætter nogen begrænsninger for lovgivningsmagtens adgang til ved lov at opløse en forening, således at lovgivningsmagten er frit stillet og ved lov vil kunne opløse en forening, selv om dens øjemed i øvrigt måtte anses for lovligt, jf. Poul Andersen, Dansk Statsforfatningsret (1954), side 689, Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave ved Peter Germer (1973), side 388 og Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret II, 3. udgave ved Ole Espersen (1980), side 740. Der gælder dog særlige begrænsninger i forhold til indgreb over for bl.a. religiøse foreninger, jf. grundlovens 67, som omtales nærmere pkt. 3.1 nedenfor. Adgangen til at opløse foreninger ved lov er kun blevet anvendt under den tyske besættelse af Danmark Ved lov nr. 349 af 22. august 1941 om forbud mod kommunistiske foreninger og kommunistisk virksomhed (kommunistloven) blev de bestående kommunistiske foreninger og sammenslutninger således opløst i henhold til lovens 1, 1. pkt. Kommunistloven blev forudsætningsvis godkendt af Højesteret, jf. U H. 2

3 Der er i den nyere statsretlige litteratur sat spørgsmålstegn ved muligheden for at opløse en forening ved lov. Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med Kommentarer, 1. udgave (2015), side 521, hvoraf bl.a. fremgår følgende: Med Tvind-sagens fokus på magtadskillelseslæren i grundlovens 3 er derudover i de senere år både i den juridiske teori og fra de retsanvendende myndigheders side blevet stillet spørgsmålstegn ved muligheden for at opløse en forening direkte ved lov, jf. Albæk Jensen 2009 s. 195 f. med yderligere henvisninger. Justitsministeriet har fastholdt, at grundloven som udgangspunkt ikke er til hinder for, at lovgivningsmagten ved lov opløser en bestemt forening, men har samtidig påpeget, at et sådant indgreb fra lovgivningsmagtens side giver anledning til meget betydelige principielle overvejelser, jf. bl.a. ministeriets notat af 29. juni 2004 om bestemmelsen i grundlovens 78 om foreningsfrihed, som blev sendt til Folketingets Retsudvalg den 7. juli Der vil i givet fald bl.a. opstå spørgsmål om, hvilket bevismæssigt (faktuelt) grundlag der bør foreligge i forhold til den pågældende forening, inden lovgivningsmagten tager initiativ til opløsning af foreningen. Et indgreb fra lovgivningsmagtens side må i øvrigt forventes at blive genstand for domstolsprøvelse, da en forening, der er opløst ved lov, formentlig vil indbringe spørgsmålet om lovens overensstemmelse med grundloven for domstolene. Med hensyn til foreninger af religiøs karakter vil opløsning af en sådan forening tillige skulle overvejes i forhold til beskyttelsen af religionsfriheden i grundlovens 67, der afskærer lovgivningsmagten fra at forbyde religiøse foreninger, så længe der ikke i foreningerne foretages handlinger eller læres noget, der strider mod sædeligheden eller den offentlige orden, jf. pkt. 3.1 nedenfor. Der henvises i øvrigt herom til Alf Ross, a.st. side Foreningsfriheden er også beskyttet i artikel 11 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), der har følgende ordlyd: 1. Enhver har ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed, herunder ret til at oprette og slutte sig til fagforeninger for at beskytte sine interesser. 2. Der må ikke gøres andre indskrænkninger i udøvelsen af disse rettigheder end sådanne, som er foreskrevet ved lov og er 3

4 nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige tryghed, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder. Denne Artikel skal ikke forhindre, at der pålægges medlemmer af statens væbnede styrker, politi eller forvaltning lovlige indskrænkninger i udøvelsen af disse rettigheder. Såvel politiske partier som religiøse samfund er beskyttet af artikel 11. Som det fremgår af artikel 11, stk. 2, er beskyttelsen af foreningsfriheden ikke absolut. Indgreb i foreningsfriheden kan dog alene foretages, når indgrebet er foreskrevet ved lov, begrundet i et af de nævnte hensyn og er nødvendigt i et demokratisk samfund. Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis følger i den forbindelse bl.a., at opløsning af en forening kun kan ske, hvis der foreligger et påtrængende samfundsmæssigt behov for at gennemføre den pågældende foranstaltning. Det betyder efter Domstolens praksis, at begrundelsen for opløsningen skal være relevant og tilstrækkelig, og at opløsningen af foreningen skal stå i rimeligt forhold til det angivne formål. EMRK indeholder herudover i artikel 17 et forbud mod misbrug af rettigheder, der ikke findes tilsvarende i grundloven, og som bl.a. har betydning i forhold til EMRKs beskyttelse af foreningsfriheden, religionsfriheden og ytringsfriheden i forhold til radikaliserede og ekstremistiske miljøer mv. Artikel 17 har følgende ordlyd: Ingen bestemmelse i denne Konvention må fortolkes som medførende ret for nogen stat, gruppe eller person til at indlade sig på nogen virksomhed eller udføre nogen handling, der sigter til at tilintetgøre nogen af de heri nævnte rettigheder og friheder, eller til at begrænse dem i videre omfang, end der er hjemmel for i Konventionen. Artikel 17 forhindrer således personer, foreninger mv. i at misbruge deres konventionssikrede rettigheder til at undertrykke andres rettigheder eller de principper om demokrati og respekt for menneskerettigheder, som EMRK bygger på. Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis nyder foreninger, som har til mål at ødelægge demokratiet og de rettigheder og friheder, 4

5 der er knyttet til demokratiet, ikke beskyttelse efter EMRK, jf. dom af 13. februar 2003 i sagen Refah Partisi m.fl. mod Tyrkiet, der vedrørte opløsning af et politisk parti i Tyrkiet, som på sigt havde til hensigt at indføre et styre baseret på sharia i landet. I dommen blev der dog ikke udtrykkeligt henvist til artikel 17, men Domstolen fastslog bl.a., at sharia er uforenelig med grundlæggende demokratiske principper, jf. præmis 123. Der kan endvidere henvises til afgørelse af 12. juni 2012 i sagen Hizb-ut- Tahrir m.fl. mod Tyskland, hvor Domstolen afviste en klage fra Hizb-ut- Tahrir i forlængelse af, at foreningen blev forbudt i Tyskland. Domstolen fandt med henvisning til artikel 17, at foreningen ikke var beskyttet efter artikel 11 om foreningsfrihed og henviste bl.a. til, at foreningens mål var klart i modstrid med de værdier, som EMRK bygger på. Domstolen afviste tillige Hizb-ut-Tahrirs klage over krænkelse af religionsfriheden (EMRK artikel 9) og ytringsfriheden (EMRK artikel 10). Disse bestemmelser omtales nærmere under pkt. 3.3 nedenfor. Hvis det kan lægges til grund, at en forening har som mål at ødelægge demokratiet og de rettigheder og friheder, der er knyttet til demokratiet, rejser en opløsning af foreningen på den anførte baggrund ikke spørgsmål i forhold til EMRK artikel 11 om foreningsfrihed. 3. Kriminalisering af ytringer som led i indsatsen mod radikaliserende religiøse forkyndere mv Der er inden for rammerne af grundlovens 67 og 77 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 9 og 10 ganske vide rammer for at kriminalisere ytringer, som ikke i dag er strafbare. Grundloven er ikke til hinder for, at ytringer, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden, kriminaliseres. Lovgivningsmagten må i den forbindelse antages at være overladt et vidt skøn. I Danmark er religionsfriheden beskyttet i grundlovens 67, der har følgende ordlyd: Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider imod sædeligheden eller den offentlige orden. Anvendelsesområdet for 67 er gudsdyrkelsen. Bestemmelsen omfatter først og fremmest de egentlige rituelle og kultiske handlinger, såsom for- 5

6 kyndelse, bøn, gudstjeneste, dåb mv., jf. bl.a. Alf Ross, a.st., side 754, og Hans Gammeltoft-Hansen, Grundloven med Kommentarer, 2. udgave (2006), side 415. Bestemmelsen sikrer borgerne en materiel religiøs forenings-, forsamlingsog ytringsfrihed. Lovgivningsmagten er således afskåret fra at begrænse eller forbyde gudsdyrkelse i tilslutning til religiøse samfund, så længe der ikke foretages handlinger eller læres noget, der strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. Religionsfriheden efter 67 er ikke ubegrænset, idet lovgivningsmagten er indrømmet en adgang til at fastsætte de rammer for religionsfriheden, som hensynet til sædeligheden eller den offentlige orden tilsiger. Alf Ross anfører bl.a. følgende om handlinger, der strider mod sædeligheden eller den offentlige orden (Alf Ross, a.st., side 755f): Herunder må først og fremmest falde alle de krav der følger af retsordenen for så vidt denne ikke specielt vedrører religiøse eller kirkelige forhold. Det er således klart at et religiøst samfund ikke kan tolereres hvis det forkynder eller praktiserer den lære at det er gudvelbehageligt at stjæle, begå blodskam, eller bigami. Det drejer sig her om handlinger der er strafbare efter den borgerlige straffelov, og med al respekt for andres religiøse opfattelser kan det naturligvis ikke tolereres at man i religionens navn skulle kunne sætte sig ud over landets love. Det er ikke troen, men dens praktiske konsekvenser, der fordømmes. [ ] Men sædelighedens og den offentlige ordens krav rækker videre end retsordenens krav. Dette forbehold må omfatte også handlinger, der uden at være strafbare, dog støder så afgjort an mod almindeligt herskende moralprincipper, at deres foretagelse, især som led i gudsdyrkelsen, ville vække almindelig forargelse. Således ville en sekt ikke kunne gøre krav på beskyttelse efter grdl. 67 dersom seksuel promiscuitet og bakkantiske 1 orgier indgik som led i dens gudsdyrkelses ritus. Hans Gammeltoft-Hansen anfører, at Ross forståelse af 67 i relation til moralprincipper utvivlsomt er rigtig, men at det næppe har nogen særlig praktisk betydning i dag. I det omfang moralprincipperne ikke har fundet udtryk i retsforskrifter, vil der således næppe være grundlag for at gribe 1 Betydningen af bakkantisk er ifølge Den Danske Ordbog: præget af stor indtagelse af vin og af den dermed følgende lystighed, kådhed og løssluppenhed. 6

7 ind, bl.a. fordi det her ofte vil være vanskeligt med fornøden sikkerhed at konstatere en fælles og vidt udbredt moralopfattelse. Gammeltoft-Hansen anfører endvidere, at hvis f.eks. seksuel promiskuitet og bakkantiske orgier indgik i en ritus, men uden at der var tale om overtrædelse af bestemmelserne om blufærdighedskrænkelse og offentlig forargelse, kan man vanskeligt forestille sig, at forbeholdet i 67 ville blive aktiveret, jf. Hans Gammeltoft-Hansen, a.st., side 416 f. Se tilsvarende Jens Peter Christensen m.fl., a.st., side 409. Grundlovens 67 sætter samlet set den grænse for statsmagten, at den er afskåret fra at gribe ind over for borgernes gudsdyrkelse i tilslutning til religiøse samfund, hvis denne indgriben alene er begrundet i en afstandtagen fra den pågældende trosretning som sådan. Lovgivningsmagten er derimod ikke afskåret fra at gennemføre lovgivning, der berører gudsdyrkelse, når lovgivningen ikke har til hensigt at modvirke den berørte gudsdyrkelse, men er begrundet i varetagelsen af andre hensyn (til beskyttelse af sædeligheden eller den offentlige orden). Lovgivningsmagten må i den forbindelse antages at være overladt et vidt skøn, jf. Jens Peter Christensen m.fl., a.st., side 408 f Ytringsfriheden er beskyttet i bl.a. grundlovens 77, der har følgende ordlyd: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende foranstaltninger kan ingensinde på ny indføres. Beskyttelsen af ytringsfriheden i grundlovens 77 omfatter enhver. Ytringsfriheden gælder således også for undervisere, forskere, religiøse forkyndere mv. Når f.eks. en imam forkynder eller lærer andre om koranen mv., er der således tale om ytringer, der er omfattet af grundlovens 77. Ved fastlæggelsen af, hvilken nærmere beskyttelse af ytringsfriheden 77 indebærer, foretages der almindeligvis en opdeling i henholdsvis den formelle og den materielle ytringsfrihed. Den formelle ytringsfrihed beskytter mod foranstaltninger, der forhindrer selve offentliggørelsen af ytringer. En materiel ytringsfrihed er udtryk for, at der for ytringer af et vist indhold eller en vis karakter ikke kan fastsættes efterfølgende sanktioner i form af f.eks. straf. 7

8 Der er enighed i den statsretlige litteratur om, at bestemmelsen i grundlovens 77 beskytter den formelle ytringsfrihed, jf. bl.a. Jens Peter Christensen m.fl., a.st., side 500. Bestemmelsen indeholder således et forbud imod, at offentlige myndigheder indfører censur eller andre forebyggende foranstaltninger. Med udtrykket andre forebyggende foranstaltninger sigtes der til censurlignende foranstaltninger, som lægger hindringer i vejen for en offentliggørelse på grund af ytringens indhold. Bestemmelsen indebærer således navnlig, at lovgivningsmagten er afskåret fra at gennemføre regler om, at borgernes offentliggørelse af ytringer skal være betinget af en forudgående tilladelse eller lignende fra en offentlig myndighed. Med hensyn til den materielle ytringsfrihed er det den overvejende opfattelse i den statsretlige litteratur, at grundlovens 77 ikke umiddelbart beskytter denne side af ytringsfriheden, jf. Poul Andersen, a.st., side 670, Alf Ross, a.st., side 716 og 724 samt Max Sørensen, a.st., side 374 og Jens Peter Christensen m.fl., a.st., side 503 f. Efter den overvejende opfattelse i den statsretlige litteratur udelukker grundlovens 77 således ikke lovgivningsmagten fra at gøre ytringer på et hvilket som helst område og med et hvilket som helst indhold ansvarspådragende. Der kan af andre grundlovsbestemmelser end 77 udledes en vis beskyttelse af den materielle ytringsfrihed. Grundlovens 67 om religionsfrihed yder en egentlig beskyttelse af den materielle ytringsfrihed med hensyn til religiøse ytringer, dog således at beskyttelsen kan begrænses af hensyn til sædeligheden og den offentlige orden, jf. nærmere herom pkt. 3.1 ovenfor Religionsfriheden og ytringsfriheden er også beskyttet af EMRK henholdsvis artikel 9 (religionsfriheden) og artikel 10 (ytringsfriheden) Efter artikel 9, stk. 1, har enhver ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed. Denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro samt frihed til enten alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at udøve sin religion eller tro gennem gudstjeneste, undervisning, andagt og overholdelse af religiøse skikke. Denne ret til at udøve sin religion eller tro kan efter konventionens artikel 9, stk. 2, underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige tryghed, for at beskytte den offentlige orden, sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder. 8

9 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i forbindelse med behandlingen af sager om religionsfrihed flere gange understreget, at konventionens artikel 9 om retten til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed må anses som en af grundpillerne i et demokratisk samfund. Domstolen har i den forbindelse udtalt, at det vil være uforeneligt med statens pligt til at optræde neutralt og upartisk, hvis staten tillægges beføjelse til at vurdere berettigelsen af bestemte religiøse opfattelser eller udtryksmåder. Endvidere har Domstolen udtalt, at staten har en pligt til at fremme og sikre gensidig tolerance mellem alle grupper i samfundet, og hvis der opstår spændinger mellem forskellige grupper, er det ikke statens opgave at fjerne årsagen til disse spændinger ved at undertrykke pluralisme, men derimod at sikre, at de pågældende grupper tolererer hinanden, jf. f.eks. dom af 10. november 2005 i sagen Leyla Sahin mod Tyrkiet, præmis 107. Det følger endvidere af Domstolens praksis, at konventionens artikel 9 ikke beskytter enhver handling, der er motiveret eller inspireret af religion eller overbevisning, jf. f.eks. præmis 105 i sagen Leyla Sahin mod Tyrkiet. I samme sag udtalte Domstolen, at artikel 9 ikke altid garanterer en ret til at handle på den bestemte måde, som måtte følge af ens religiøse overbevisning, og bestemmelsen giver således ikke personer, der følger sin religiøse overbevisning, en ret til at se bort fra lovgivning, der forfølger saglige hensyn, jf. præmis Efter EMRK artikel 10, stk. 1, har enhver ret til ytringsfrihed. Artikel 10 omfatter udtrykkeligt såvel ytringer i form af oplysninger om faktiske forhold som tilkendegivelser af personlige meninger. Beskyttelsen omfatter dog ifølge praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ikke ytringer, der truer med eller tilskynder til vold, eller ytringer, der er udtryk for ekstremt had eller forhånelse af andre persongrupper, jf. nærmere herom pkt nedenfor. Ligesom efter grundlovens 77 gælder retten til ytringsfrihed enhver. Artikel 10 beskytter udtrykkeligt både retten til at fremkomme med ytringer (ytringsfrihed) og retten til at modtage ytringer (informationsfrihed). Bestemmelsen beskytter i modsætning til den overvejende opfattelse i den statsretlige litteratur af grundlovens 77 både den formelle og den materielle ytringsfrihed. Bestemmelsen indeholder derimod ikke som grundlovens 77 et forbud mod censurforanstaltninger, idet censurforanstaltnin- 9

10 ger ligesom indgreb i den materielle ytringsfrihed i visse tilfælde kan være berettigede i henhold til bestemmelsen i artikel 10, stk. 2. Beskyttelse af ytrings- og informationsfriheden efter artikel 10 er således ikke ubegrænset. Der kan foretages indgreb i ytrings- og informationsfriheden, hvis indgrebet er foreskrevet ved lov og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig tryghed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger, eller for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed, jf. artikel 10, stk. 2. Ved vurderingen af, om en given foranstaltning har været berettiget, må det indledningsvis klarlægges, om der overhovedet er tale om et indgreb. En foranstaltning, der retter sig mod ytringsfriheden, må besidde et vist minimum af intensitet i relation til ytringen for at udgøre et indgreb. Det anføres imidlertid i Peer Lorenzen mfl., Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med kommentarer, 3. udgave (2011), bind II, side 809, at selv sanktioner med lav intensitet som f.eks. krav om en undskyldning eller en advarsel kan udgøre indgreb efter artikel 10, stk. 1. Er der tale om et indgreb, skal indgrebet være foreskrevet ved lov og være nødvendigt i et demokratisk samfund i forhold til de lovlige hensyn, som er opregnet i artikel 10, stk. 2. Det centrale spørgsmål vil typisk være, om indgrebet kan anses for nødvendigt i et demokratisk samfund. Omfanget af beskyttelsen afhænger af en konkret helhedsvurdering. Det vil navnlig have betydning, om ytringen vedrører et emne af samfundsmæssig interesse, og om indholdet af ytringen er sagligt. Endvidere kan det have betydning, om indgrebet er af en sådan karakter, at det er egnet til at afskrække andre fra at ytre sig. Hvis ytringen angår et emne af samfundsmæssig interesse og dermed bidrager til den offentlige debat, nyder ytringen en vidtgående beskyttelse, hvorimod ytringer om rent private forhold ikke nyder en stærk beskyttelse, jf. Peer Lorenzen mfl., a.st., side 860 ff. I forbindelse med udformning af lovgivning om kriminalisering af ytringer, vil der udover EMRK artikel 10 også skulle tages højde for EMRK artikel 7, stk. 1 om forbud mod straf med tilvirkende kraft. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i sin praksis fastslået, at be- 10

11 stemmelsen i EMRK artikel 7, stk. 1, generelt stiller visse kvalitative krav til straffelovsbestemmelser, jf. bl.a. dom af 15. november 1996 i sagen Cantoni mod Frankrig. Overordnet skal et strafbart forhold således være tilstrækkeligt klart og præcist defineret i lov, således at borgeren med rimelig sikkerhed skal kunne forudse lovens konsekvenser (kravet om forudsigelighed). Om dette er tilfældet, vil bero på en konkret vurdering af strafbestemmelsens ordlyd, formål, forarbejder og anvendelse i praksis Som anført under pkt. 2.4 ovenfor har EMRK artikel 17 betydning for EMRKs beskyttelse af foreningsfriheden, religionsfriheden og ytringsfriheden i forhold til radikaliserede og ekstremistiske miljøer mv. Bestemmelsen forhindrer således personer, foreninger mv. i at misbruge deres konventionssikrede rettigheder til at undertrykke andres rettigheder eller de principper om demokrati og respekt for menneskerettigheder, som EMRK bygger på. I praksis er artikel 17 bl.a. blevet anvendt i tilfælde af misbrug af ytringsfriheden til f.eks. at fremkomme med grove racistiske udtalelser eller benægtelser af forbrydelser mod menneskeligheden (holocaust) begået af det nationalsocialistiske regime i Tyskland under Anden Verdenskrig På den ovenfor anførte baggrund er der som nævnt ganske vide rammer for inden for grundlovens 67 og 77 og EMRK artikel 9 og 10 at kriminalisere ytringer, som ikke i dag er strafbare. Grundloven er ikke til hinder for, at ytringer, som strider mod imod sædeligheden eller den offentlige orden, kriminaliseres, ligesom EMRK ikke er til hinder for at kriminalisere ytringer, hvis det er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til bl.a. at beskytte den offentlige orden og sædeligheden. Det bemærkes i den forbindelse, at hvor der i Danmark har været en langvarig tradition for en ganske vidtgående ytringsfrihed i forhold til bl.a. at agitere for f.eks. udemokratiske samfundsmodeller mv., er der i visse andre europæiske lande væsentligt flere begrænsninger, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i øvrigt har fundet forenelige med EMRK, jf. bl.a. den ovenfor beskrevne praksis fra Domstolen. Den nærmere udformning af en ny regulering vil imidlertid skulle overvejes nøje. Dette gælder bl.a. i forhold til lighedsgrundsætningen i grundlovens 70, som indebærer et forbud mod diskrimination med bl.a. trosbekendelse som kriterium, jf. nærmere herom pkt. 4 nedenfor. 11

12 4. De overordnede retlige rammer for andre forslag til initiativer 4.1. De rammer, som grundlovens 67, 77 og 78 og EMRK artikel 9, 10 og 11 sætter, og som omtales under pkt. 2 og 3 ovenfor, vil også gælde, i det omfang andre initiativer gør indgreb i religionsfriheden, ytringsfriheden og foreningsfriheden. Herudover sætter bl.a. grundlovens 70, EMRK artikel 14 og artikel 26 i FN s konvention om borgerlige og politiske rettigheder også rammer for sådanne andre initiativer og den nærmere udformning af disse Grundlovens 70 har følgende ordlyd: Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt Bestemmelsen indebærer et forbud mod diskrimination med bl.a. trosbekendelse som kriterium, for så vidt angår adgangen til nydelse af borgerlige eller politiske rettigheder. Udtrykket rettigheder skal ikke forstås snævert, men må betegne enhver fordelagtig retsposition. Bestemmelsen finder ikke kun anvendelse, hvor der udtrykkeligt diskrimineres på grund af trosbekendelse (direkte diskrimination), men antages også at gælde, selvom der formelt set ikke diskrimineres på grund af trosbekendelsen, men dog på grund af forhold, der er så nøje forbundet hermed, at resultatet faktisk bliver meget nær det samme (indirekte diskrimination) Efter EMRK artikel 14 skal nydelsen af de i konventionen anerkendte rettigheder og friheder sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørighed til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller andet forhold. Anvendelsesområdet for EMRK artikel 14 er begrænset derved, at bestemmelsen er accessorisk til konventionens øvrige bestemmelser. Det betyder, at bestemmelsen kun kan anvendes sammen med én eller flere af disse bestemmelser. Heri ligger ikke et krav om, at en sådan rettighed skal 12

13 være krænket, men derimod alene et krav om, at den foreliggende situation skal ligge inden for rettighedens anvendelsesområde ( ambit ). Hvis den foreliggende situation ligger inden for en anden bestemmelses anvendelsesområde (f.eks. artikel 9, 10 og 11, der omtales nærmere pkt. 2.4 og 3.3 ovenfor, og som beskytter henholdsvis religionsfriheden, ytringsfriheden og foreningsfrihed) indeholder artikel 14 et forbud mod usaglig forskelsbehandling. Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis indebærer dette, at personer i sammenlignelige situationer som udgangspunkt skal behandles ens, og at forskelsbehandling kun er berettiget, hvis den har et legitimt formål og samtidig står i et rimeligt forhold til dette formål. Artikel 14 beskytter både mod direkte og indirekte forskelsbehandling Efter artikel 26 i FN s konvention om borgerlige og politiske rettigheder gælder desuden et diskriminationsforbud, der har følgende ordlyd: Alle mennesker er lige for loven og er berettigede til lovens ligelige beskyttelse uden nogen forskelsbehandling. I denne henseende skal loven forbyde enhver forskelsbehandling og sikre alle ligelig og effektiv beskyttelse imod forskelsbehandling af nogen grund, herunder race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social herkomst, formueforhold, fødsel eller anden stilling. Bestemmelsen indeholder et generelt diskriminationsforbud, som i modsætning til EMRK artikel 14 kan anvendes uafhængigt af konventionens øvrige rettigheder. Enhver forskelsbehandling i lovgivningen er således omfattet af bestemmelsen. Det følger af praksis fra FN s Menneskerettighedskomité, at der ikke vil være tale om diskrimination i strid med artikel 26, hvis kriterierne for forskelsbehandlingen er objektive og rimelige, og hvis formålet med forskelsbehandlingen er berettiget i henhold til konventionen, jf. f.eks. komitéens udtalelse af 27. juli 2009 i sagen Rosalind Williams Lecraft mod Spanien. FN s konvention om borgerlige og politiske rettigheder er ligesom EMRK folkeretligt bindende for Danmark. FN s Menneskerettighedskomités udtalelser om konventionen, er i modsætning til Den Europæiske Menneske- 13

14 rettighedsdomstols afgørelser om EMRK derimod ikke folkeretligt bindende Danmark Andre forslag til initiativer end opløsning af foreninger eller kriminalisering af ytringer vil kunne tænkes som led i de igangværende forhandlinger. Det falder uden for rammen af dette notat udtømmende at beskrive, hvilke retlige overvejelser sådanne konkrete forslag i øvrigt kan give anledning til. 14

Retsudvalget L 192 Bilag 6 Offentligt

Retsudvalget L 192 Bilag 6 Offentligt Retsudvalget 2016-17 L 192 Bilag 6 Offentligt I det følgende redegøres der for forslagets forhold til grundlovens 73 om ekspropriation (pkt. 2.1), EMRK artikel 6 om retten til en retfærdig rettergang (pkt.

Læs mere

Kulturministeriet Nybrogade København K Danmark. Att. og

Kulturministeriet Nybrogade København K Danmark. Att. og Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Danmark Att. kum@kum.dk og stp@kum.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 6 L G H

Læs mere

Undervisningsudvalget B 68 Bilag 1 Offentligt

Undervisningsudvalget B 68 Bilag 1 Offentligt Undervisningsudvalget 2017-18 B 68 Bilag 1 Offentligt Undervisningsudvalget Christiansborg Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf.: 32 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR-nr.: 20453044

Læs mere

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K øbe n h a v n K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5 6 7 3 M A

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder:

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder: Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 HSC@ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Faktaark - Ytringsfrihed

Faktaark - Ytringsfrihed Faktaark - Ytringsfrihed 1.1. Hvad er ytringsfrihed, og hvorfor er den vigtig? At have ytringsfrihed betyder, at man kan udtrykke sig frit og dermed kan sige, skrive, tegne mm, hvad man ønsker også selvom

Læs mere

N O T A T om bestemmelsen i grundlovens 78 om foreningsfrihed

N O T A T om bestemmelsen i grundlovens 78 om foreningsfrihed N O T A T om bestemmelsen i grundlovens 78 om foreningsfrihed 1. Indledning I forbindelse med behandlingen i Folketinget den 25. maj 2004 af forespørgsel F 59 om opløsning af Hizb-ut-Tahrir tilkendegav

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte)

Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Sektionering af radikaliserede og ekstremistiske indsatte) Dato: 9. oktober 2015 Kontor: Sagsbeh: Pernille Bjørnholk Sagsnr.: 2015-1902-0267 Dok.: 1754022 Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Sektionering af radikaliserede og ekstremistiske

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen

KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen Dato: 13. december 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Lau F. Berthelsen Sagsnr.: 2017-750-0015 Dok.: 599741 KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen 1. Det fremgår af regeringsgrundlaget

Læs mere

S 4274 - Offentligt. Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K

S 4274 - Offentligt. Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K S 4274 - Offentligt Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K Lovafdelingen Dato: 15. maj 2007 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2007-790-0393 Dok.: TTM40375 Hermed sendes endelig

Læs mere

Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte

Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte NOTAT 10. september 2009 Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte Ministeriet modtager jævnligt forespørgsler omkring arbejdsgivers adgang til at kræve,

Læs mere

Retten til forsørgelse en grundlovssikret rettighed?

Retten til forsørgelse en grundlovssikret rettighed? DEBATARTIKEL Trine Schultz Retten til forsørgelse en grundlovssikret rettighed? Om grundlovens 75, stk. 2»Den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget

Læs mere

marts til 31. maj Der henvises herom til betænkningens

marts til 31. maj Der henvises herom til betænkningens - 14 - marts til 31. maj 1988. Der henvises herom til betænkningens bilag 2. I dette kapitel foretages i afsnit 1.2. en gennemgang af reglen i grundlovens 72, der indeholder en overordnet styring af lovgivningen

Læs mere

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Onsdag den 5. december 2007, kl. 10.00-15.00, Ingeniørforeningens Mødecenter,

Læs mere

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ]

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ] Lovafdelingen Dato: 22. maj 2013 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Thomas Klyver Sagsnr.: 2013-750-0098 Dok.: 773805 Notat om visse juridiske aspekter i forbindelse med overvejelser om

Læs mere

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att.

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att. strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 9 1 3 2 5 7 6

Læs mere

Statsretlig vurdering af muligheden for nedsættelse af alderen for valgret til folketinget til 16 år m.v.

Statsretlig vurdering af muligheden for nedsættelse af alderen for valgret til folketinget til 16 år m.v. Kommunaludvalget 2008-09 B 13 Bilag 1 Offentligt Statsretlig vurdering af muligheden for nedsættelse af alderen for valgret til folketinget til 16 år m.v. 20-11-2008 Af professor, dr.jur. Michael H. Jensen

Læs mere

Retsudvalget. L Svar på Spørgsmål 14 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K.

Retsudvalget. L Svar på Spørgsmål 14 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K. Retsudvalget L 162 - Svar på Spørgsmål 14 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K. Lovafdelingen Dato: 24. april 2007 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2006-730-0421 Dok.:

Læs mere

Ret til flugt?, Zimbabwe et mönsterland

Ret til flugt?, Zimbabwe et mönsterland DEN EUROPÆISKE MENNE- SKERETTIGHEDSKONVEN- TION (1950) Ret til flugt?, Zimbabwe et mönsterland AF EUROPARÅDET Afsnit I Rettigheder og friheder, er det dokument der beskriver de rettigheder man som individ

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Retsudvalget, Kommunaludvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 124 Offentligt Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2005-792-0063 Dok.: ULP40062 Besvarelse af

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 127 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2005-150-0080 Dok.: MCH40275 Besvarelse af spørgsmål

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven 2007/2 LSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-730-0506 Fremsat den 6. februar 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 1 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

Europaudvalget 2010 COD (2010) 0802 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 COD (2010) 0802 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 COD (2010) 0802 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 19. februar 2010 Kontor: Det Internationale Kontor Dok.: HLL40258 G R U N D N O T A T vedrørende forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0095 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0095 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0095 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET JUSTITSMINISTERIET Dato: 3. december 2010 Kontor: Sagsnr.: Dok.: HLL40553 N OT I T S om ophævelse af EU-retsakter

Læs mere

HVAD MÅ JEG SIGE OG SKAL JEG SIGE FRA? Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed mv.

HVAD MÅ JEG SIGE OG SKAL JEG SIGE FRA? Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed mv. HVAD MÅ JEG SIGE OG SKAL JEG SIGE FRA? Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed mv. FORORD Whistleblowerordningen i Københavns Kommune er vedtaget af Borgerrepræsentationen. Ordningen giver kommunens

Læs mere

Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal København K Danmark.

Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal København K Danmark. Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Danmark km@km.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 3 2 6 9 8 8 6 0 L O H O @

Læs mere

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R Sundheds- og Ældreministeriet Social- og Integrationsministeriet chc@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K P H O N E 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E C T 3 2 6 9 8 9 7 9 C E L L 3 2 6 9 8 9 7

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Retsudvalget 2018-19 REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 225 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 19. december 2018 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 416 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 416 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 416 Offentligt Lovafdelingen Dato: 27. marts 2015 Kontor: EU-retskontoret Sagsbeh: Sanne A. Edmonson Sagsnr.: 2015-6140-0778 Dok.: 1526315 Notat til Folketingets

Læs mere

2 0. M A J D O K. N R. 1 6 /

2 0. M A J D O K. N R. 1 6 / NOTAT INDREJSEFORBUD FOR UDENLANDSKE FORKYNDERE 2 0. M A J 2 0 1 6 D O K. N R. 1 6 / 0 1 6 0 3-1 Der har i flere år været et politisk ønske om at forhindre religiøse prædikanter, der formodes at kunne

Læs mere

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8 Bilag 1 - CSR Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 4 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 4 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 7

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 20. februar 2009 Kontor: Administrationsafdelingen Sagsnr.: 2009-0091-0223 Dok.:

Læs mere

Undervisningsudvalget, Folketinget Christiansborg 1240 København K Danmark HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL

Undervisningsudvalget, Folketinget Christiansborg 1240 København K Danmark HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL Undervisningsudvalget, Folketinget Christiansborg 1240 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 9 1 3 2 5 7 6 1 L O H O @ H U M

Læs mere

H Ø R I N G V E D R. U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M

H Ø R I N G V E D R. U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Danmark star@star.dk Att. Tina Holgaard Madsen (thm@star.dk) Anne Hedegaard (aih@star.dk ) W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3

Læs mere

Høringssvar til Forslag om ændring af straffeloven (tildækningsforbud)

Høringssvar til Forslag om ændring af straffeloven (tildækningsforbud) straffeloven (tildækningsforbud) 1. Forholdet til dansk ret er enig i lovforslagets vurdering af, at et generelt tildækningsforbud er foreneligt med grundlovens 67, 70 og 77. 2. Forholdet til Den Europæiske

Læs mere

Uddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne

Uddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne Samvær Kan man opstille love og regler, rettigheder og pligter i forhold til den måde, vi er sammen på og behandler hinanden på i et samfund? Nogen vil måske mene, at love og regler ikke er nødvendige,

Læs mere

Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg Politi- og Strafferetsafdelingen 1240 København K Dato: 12. januar 2016 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 12/1998 Den 4. november 1998 J.nr. G 2199

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 12/1998 Den 4. november 1998 J.nr. G 2199 RM 12/1998: Indberetningsordning vedrørende afgørelser om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention samt domme med vurdering af sagsbehandlingstiden. 1. Indledning Ved lov nr. 285 af 29. April 1992 blev

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Bilag 485 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del - Bilag 485 Offentligt Retsudvalget REU alm. del - Bilag 485 Offentligt RIGSADVOKATEN J.nr. RA-2006-41-0151 15. marts 2006 Afgørelse om eventuel strafforfølgning i sagen om Jyllands-Postens artikel Muhammeds ansigt 1. Indledning

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 167 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 167 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 167 Offentligt 30. oktober 2015 J.nr. 15-2919473 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 167 af 2.

Læs mere

Grundloven https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=45902

Grundloven https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=45902 Til rette kompetente myndigheder pr mail 9/7 2013 Grundloven og straffeloven mv. Om Inger Støjbergs kronik mv. Jeg tillader mig hermed, som dansk statsborger, at bede om, at Danmarks riges Grundlov overholdes

Læs mere

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar Bilag 4 CSR/Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR...

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 16. marts 2012 Sag 185/2010 HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Irma A/S (advokat Yvonne Frederiksen) og Beskæftigelsesministeriet (kammeradvokaten

Læs mere

rettighedskatalog drop diskrimination

rettighedskatalog drop diskrimination rettighedskatalog drop diskrimination 1 kolofon rettighedskatalog Tilrettelæggelse: Lumi Zuleta og Jette Laage-Petersen, Institut for Menneskerettigheder Redaktion: Mandana Zarrehparvar (ansv.) Grafisk

Læs mere

Folketinget Udvalget for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K

Folketinget Udvalget for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt Folketinget Udvalget for Videnskab og Teknologi Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 12.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 2. marts 2015

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 2. marts 2015 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 2. marts 2015 Sag 258/2014 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Kåre Pihlmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg den

Læs mere

H Ø R I N G S S V A R V E D R. Æ N D R I N G A F S T R A F F E L O V E N

H Ø R I N G S S V A R V E D R. Æ N D R I N G A F S T R A F F E L O V E N Justitsministeriet strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 M O B I L 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011 Sag 143/2009 A og B (advokat Michael Steffensen, beskikket) mod Rigspolitichefen (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

+ bilag. A-inspektion A/S; Deres j.nr. 17796/dj. Jeg har nu færdigbehandlet sagen.

+ bilag. A-inspektion A/S; Deres j.nr. 17796/dj. Jeg har nu færdigbehandlet sagen. FOLKETINGETS OMBUDSMAND Gammeltorv 22, 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15 Advokat Kim Håkonsson Tuborg Havnevej 18 2900 Hellerup Dato: 13. marts 2008

Læs mere

5. Sammenfatning. Generelt om Grl 76

5. Sammenfatning. Generelt om Grl 76 5. Sammenfatning Generelt om Grl 76 Grl 76 forudsætter en undervisningspligt for børn i grundskolealderen, hvis nærmere omfang og indhold dog ikke er nærmere defineret i Grundloven. Bestemmelsens 1. pkt

Læs mere

Hvad må jeg sige og skal jeg sige fra? Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed mv.

Hvad må jeg sige og skal jeg sige fra? Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed mv. Hvad må jeg sige og skal jeg sige fra? Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed mv. Forord Whistleblowerordningen i Københavns Kommune er vedtaget af Borgerrepræsen tationen. Ordningen giver kommunens

Læs mere

YTRINGS- FRIHED STATUS 2013

YTRINGS- FRIHED STATUS 2013 YTRINGS- FRIHED STATUS 2013 YTRINGS-FRIHED STATUS 2013 Dette kapitel er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2013. Rapporten behandler udvalgte menneskeretlige

Læs mere

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014, foretages følgende ændringer:

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014, foretages følgende ændringer: Udlændingeafdelingen Kontor: Udlændingekontoret Sagsnr.: 2014-960-0025 Dok.: 1290206 U D K A S T Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Statsforvaltningens underretning af kommunerne ved udstedelse

Læs mere

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0758 Bilag 1, KOM (2011) 0759 Bilag 1 Offentligt Dato: 3.februar 2012 Kontor: Formandskabssekretariatet Sagsbeh: Henriette Vincens Norring Sagsnr.: 2012-3705-0010 Dok.: 333070

Læs mere

S U P P L E R E N D E N O T A T

S U P P L E R E N D E N O T A T Færøudvalget 2010-11 FÆU alm. del Bilag 43 Offentligt Lovafdelingen S U P P L E R E N D E N O T A T om forslag til en færøsk forfatning (visse ændringsforslag i betænkning i lagtingssagen nr. 11/2010 om

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning

Forslag til folketingsbeslutning Fremsat den {FREMSAT} af social -, børne og integrationsminister Annette Vilhelmsen Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 13. december 2006 til konventionen

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 158 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 158 Offentligt Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 158 Offentligt Folketinget Finansudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 14. januar 2015 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Inge

Læs mere

Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser

Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser Redegørelse om Landstingets beslutningskompetence vedrørende udstedelse af bekendtgørelser Landstingets Formandskab har på sit møde den 25. april 2007 anmodet om en retlig vurdering af spørgsmålet, hvorvidt

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: 12-06- 2007 Ved brev af 20. august 2006 har De forespurgt om Tilsynets stilling til, at en kommunal forvaltning stiller krav om at foretage en lydoptagelse

Læs mere

Ombudsmanden bad overlægen og Ankestyrelsen om at redegøre for grundlaget for afgørelserne samt uddybe begrundelserne.

Ombudsmanden bad overlægen og Ankestyrelsen om at redegøre for grundlaget for afgørelserne samt uddybe begrundelserne. 2012-17 Afslag på behandling med kunstig befrugtning til handicappet par. Begrundelse Et par, der begge var spastisk lammede og kørestolsbrugere, havde af en overlæge på en fertilitetsklinik fået afslag

Læs mere

Mindreårige patienters retsstilling efter psykiatriloven og andre spørgsmål om brug af tvang i psykiatrien

Mindreårige patienters retsstilling efter psykiatriloven og andre spørgsmål om brug af tvang i psykiatrien 2015-51 Mindreårige patienters retsstilling efter psykiatriloven og andre spørgsmål om brug af tvang i psykiatrien Efter tilsynsbesøg på ungdomspsykiatriske afdelinger rejste ombudsmanden på eget initiativ

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Sagsnr. 2016-2422 Doknr. 338100 Dato 12-04-2016 Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Læs mere

LØMMELPAKKEN REJSER SPØRGSMÅL I FORHOLD OLD TIL DEN EUROPÆISKE MENNESKERETTIGHEDSKONVENTION

LØMMELPAKKEN REJSER SPØRGSMÅL I FORHOLD OLD TIL DEN EUROPÆISKE MENNESKERETTIGHEDSKONVENTION Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon 24664220 13. november 2009 LØMMELPAKKEN REJSER SPØRGSMÅL I FORHOLD OLD TIL DEN EUROPÆISKE MENNESKERETTIGHEDSKONVENTION Justitsministeren har fremsat et lovforslag,

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0065 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0065 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0065 Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. juli 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 25. januar 2006 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0080 Dok.: TTM40033 R E D E G Ø R E L S E om erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter

Læs mere

2016-2. Kommunes e-mail om de ansattes loyalitetspligt var en uberettiget begrænsning af deres ytringsfrihed. 21. januar 2016

2016-2. Kommunes e-mail om de ansattes loyalitetspligt var en uberettiget begrænsning af deres ytringsfrihed. 21. januar 2016 2016-2 Kommunes e-mail om de ansattes loyalitetspligt var en uberettiget begrænsning af deres ytringsfrihed En forælder oprettede en offentligt tilgængelig Facebook-gruppe, hvor aktuelle forhold på børne-

Læs mere

FAKTA OM RETTIGHEDER

FAKTA OM RETTIGHEDER FAKTA OM RETTIGHEDER Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private

Læs mere

Høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Familiesammenføring med børn), Justitsministeriets sagsnr.

Høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Familiesammenføring med børn), Justitsministeriets sagsnr. Justitsministeriet Udlændingekontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 447 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 447 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 447 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 21. maj 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

Færøudvalget FÆU Alm.del Bilag 21 Offentligt

Færøudvalget FÆU Alm.del Bilag 21 Offentligt Færøudvalget 2016-17 FÆU Alm.del Bilag 21 Offentligt Lovafdelingen Dato: 9. august 2017 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Nina Juel Ellinghaus Sagsnr.: 2016-750-0403 Dok.: 2387759 N O T A

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 17. december 2012 Kontor: Forvaltningsretskontoret Sagsbeh: Katrin

Læs mere

LOVSEKRETARIATET. offentlige orden. Lovsekretariatet indstiller på den baggrund, at borgerforslaget kan fremsættes.

LOVSEKRETARIATET. offentlige orden. Lovsekretariatet indstiller på den baggrund, at borgerforslaget kan fremsættes. Udvalget for Forretningsordenen 2018-19 UFO Alm.del Bilag 20 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM LOVSEKRETARIATETS INDSTILLING OM FREMSÆTTELSE AF BORGERFORSLAG NR. FT-00124 OM INDFØRELSE AF 18 ÅRS MINDSTEALDER

Læs mere

Retsudvalget L 170 endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt

Retsudvalget L 170 endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt Retsudvalget 2016-17 L 170 endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt Spørgsmål nr. 8 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven (Ophævelse af straffelovens blasfemibestemmelse)

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 10. august 2015 Kontor: Forvaltningsretskontoret

Læs mere

Vejledning om ytringsfrihed

Vejledning om ytringsfrihed Inspirationsnotat nr. 22 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 23. oktober 2013 Vejledning om ytringsfrihed Anbefalinger Hovedudvalget bør drøfte, hvordan kommunen eller regionen får tilvejebragt en grundlæggende

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 Sag 124/2015 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Eigil Lego Andersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør

Læs mere

MENNESKERETTIGHEDER, DEMOKRATI OG MAGTFORDELING

MENNESKERETTIGHEDER, DEMOKRATI OG MAGTFORDELING KAPITEL 1 MENNESKERETTIGHEDER, DEMOKRATI OG MAGTFORDELING BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING I forbindelse med inkorporeringen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) i 1992 stod det centralt i

Læs mere

HEMMELIGE RANSAGNINGER: FRA ABSOLUT UNDTAGELSE TIL HOVEDREGEL?

HEMMELIGE RANSAGNINGER: FRA ABSOLUT UNDTAGELSE TIL HOVEDREGEL? HEMMELIGE RANSAGNINGER: FRA ABSOLUT UNDTAGELSE TIL HOVEDREGEL? 1. Executive Summary Analysen indeholder en kort og overordnet redegørelse af retsgrundlaget for og anvendelsen af hemmelige ransagninger,

Læs mere

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00 Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 894 Offentligt Dok.: MGO41002 Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl.

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 22. maj 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2008-730-0618 Dok.: JEE41060 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16

Læs mere

Bilag H CSR. Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører

Bilag H CSR. Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører Bilag H CSR Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 2. Mindstekrav til Leverandøren... 4 2.1. Generelt... 4 2.1.1. Menneskerettigheder (Mindstekrav)...

Læs mere

Justitsministeriet Strafferetskontoret strafferetskontoret@jm.dk

Justitsministeriet Strafferetskontoret strafferetskontoret@jm.dk Justitsministeriet Strafferetskontoret strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 6 8 H A L @ H U M A N R I G H

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 26. oktober 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Fhv. direktør, cand.polyt. H.C Mortensen Direktør, cand.oecon. Niels Jørgen Ravn Sørensen

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Fhv. direktør, cand.polyt. H.C Mortensen Direktør, cand.oecon. Niels Jørgen Ravn Sørensen (Elforsyning) Vaarst Fjellerad Kraftvarmeværk A.m.b.a. over Energitilsynet af 16. maj 2007 betingelserne for Aalborg Kommunes Fjernvarmeforsynings overtagelse af Vaarst Fjellerad Kraftvarmeværk A.m.b.a.

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att.:

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att.: Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att.: insolvensretskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 5 0 9 3 3 9 6 0

Læs mere

[Indledning] 1. Tak for invitationen til at komme her i dag og tale om regeringens syn på internationale konventioner.

[Indledning] 1. Tak for invitationen til at komme her i dag og tale om regeringens syn på internationale konventioner. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 181 Offentligt Dato: 7. november 2016 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0378 Dok.:

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark.

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark valg@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 9 1 3 2 5 7 6 1 M A

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 200 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 200 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 200 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 29. februar 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Maria Aviaja Sander

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Bilag XX Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 1 Formålet med kontraktbilaget... 1 1. Generelle krav... 2 1, stk. 1 - Global Compact-principperne... 2 2. Specifikke krav...

Læs mere

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde Beretning nr. 13 Folketinget 2014-15 Beretning afgivet af Retsudvalget den 13. maj 2015 Beretning om forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets

Læs mere

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011.

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011. Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1291 Offentligt Tale 2 Dato: 17. august 2011 Dok.: 218125 Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Orientering om behandlingen

Læs mere

25-11-2014. EU-Domstolens retsskabende praksis som retskilde i dansk ret. Disposition. Domstolenes rolle og opgaver. Men der er også krads kritik

25-11-2014. EU-Domstolens retsskabende praksis som retskilde i dansk ret. Disposition. Domstolenes rolle og opgaver. Men der er også krads kritik EU-Domstolens retsskabende praksis som retskilde i dansk ret Disposition 1. Domstolene og retssikkerheden Juridisk Forening den 24. november 2014 Professor, dr.jur. Jens Kristiansen 2. De EU-retlige krav

Læs mere