Indhold. Operationer. Forord Indledning Ansigtsløftning Generelt før en operation... 23

Transkript

1 Indhold Forord... 9 Indledning Forever young Skønhedsidealer i medierne Plastikkirurgi historisk set De største lægestjerner på himlen Plastikkirurgiens psykologi Operationer Generelt før en operation Går du og tænker på en operation? Hvilke spørgsmål skal jeg huske at stille? Du har besluttet dig for en operation/forberedelse Ved ankomst til hospitalet Lokalbedøvelse Fuld bedøvelse Efter operationen Når man kommer hjem Ansigtsløftning Hvem får foretaget indgrebet? Forventninger til klassisk ansigtsløft Indgrebene Pandeløft åben/kikkert (1/4) Øjenbrynsløft (2/4) Klassisk ansigtsløft (3/4) Kalkunhage/dobbelthagereduktion (4/4) Efterforløb Risici

2 Øvre/nedre øjenlåg Hvem får foretaget indgrebet? Øvre øjenlåg Nedre øjenlåg Efterforløb Risici Næsekorrektion Hvem får foretaget indgrebet? Operationstyper Efterforløb Risici og komplikationer Ørekorrektion Hvem får foretaget indgrebet? Indgrebet Efterforløb Risici Brystforstørrelse Hvem får foretaget indgrebet? Forventninger til brystforstørrelse Typer af implantater Hvilket implantat skal jeg vælge? Garanti Operationsbeskrivelse Efterforløb Risici Brystreduktion/løft Hvem får foretaget indgrebet? Overvejelser før operationen Beskrivelse af operationen Efterforløb Risici Gynækomasti mandlig brystdannelse Hvem får foretaget indgrebet? Operationen Efterforløb Risici Brystrekonstruktion Hvem får foretaget indgrebet? Operation med ekspander og blivende implantat Operation med eget væv Efterforløb Risici

3 Fedtsugning Hvem får foretaget indgrebet? Udstyr/teknik Operationen Efterforløb Risici Hudreduktion på overarme/lår Hvem får foretaget indgrebet? Reduktion af hud på overarmen Reduktion af hud på lår Efterforløb Risici Reduktion af maveskind/body lift Hvem får foretaget indgrebet? Beskrivelse af operationen mini-abdominal plastik Regelret abdominal plastik Body lift Efterforløb Risici Botox Hvorfor få foretaget indgrebet? Indgreb Efterforløb Risici Rynkebehandling med gel fillers Hvem får foretaget indgrebet? Permanente gel fillers Ikke-permanente fillers Indgreb Efterforløb Risici Mælkesyrebehandling Hvem får foretaget indgrebet? Hvordan fungerer behandlingen med mælkesyre? Indgreb Risici Lipoinjektion Hvad er lipoinjektion, og hvordan fungerer det? Behandlingen

4 Efterforløb Risici og komplikationer Laser Hvordan fungerer lasere? Hvilken laser skal jeg behandles med? Hvordan forbereder man sig til behandling med laser? Ultrapulse CO 2 -laser Erbium: YAG-laser Fraktioneret CO 2 -laser Fraktioneret Erbium: YAG-laser Intenst pulserende lys (IPL) Risici Klienterne Mia Hedegaard Kimia Bahari Ali Kahbazy J. D Berit Land Birgit Axelsen Litteraturliste Stikord Interview Plastikkirurgerne Flemming Lauridsen Anna Jørgensen Jens Jørgen Elberg Bo Jønsson

5 Forord Internettet bugner af informationer om alt mellem himmel og jord, men det kan være svært at finde en troværdig kilde, der nøgternt fortæller, hvad en kosmetisk operation rent faktisk indebærer. Med denne bog håber vi på en sober måde at formidle, hvordan man forbereder sig bedst muligt til et indgreb, hvilke forventninger man kan have, hvordan selve indgrebet foregår, og ikke mindst hvor længe du skal forvente at være sygemeldt i efterforløbet, samt hvilke risici der følger med. Bogen gennemgår de mest almindelige indgreb skridt for skridt og viser med detaljerede illustrationer, hvor kirurgen lægger sine snit. Derudover har vi valgt at vise en hel del før- og efterbilleder af personer, der har fået foretaget indgrebene. I bogens 2. del har vi spurgt nogle af Danmarks førende plastikkirurger, heriblandt medforfatter Bo Jønsson, om deres syn på plastikkirurgi og æstetik samt hvilke råd de vil give til personer, som ønsker at blive opereret. Del 3 består af en række interview med mennesker, der har fået foretaget forskellige indgreb. Vi håber derved at give et indblik i, hvordan tidligere opererede har forberedt sig til deres operationer og ikke mindst, hvordan de har oplevet deres forløb fra start til slut. Vi er stolte af at kunne præsentere denne bog for dig, og vi håber den vil kunne hjælpe dig med at træffe et informeret valg, hvis du overvejer et kosmetisk indgreb. F o r o r d 9

6 10

7 Indledning I en rapport, der er udgivet i juni 2011, antager FDA, som er den amerikanske pendant til Lægemiddelstyrelsen, at der på verdensplan eksisterer 5 til 10 millioner kvinder, som har et brystimplantat. Dette tal bygger blandt andet på, at der i USA årligt udføres knap brystforstørrende operationer samt næsten brystrekonstruktioner efter brystcancer. I rapporten konkluderes det yderligere, at 20 til 40 procent af kvinderne, som fik en brystforstørrende operation, og 40 til 70 procent af kvinderne, som fik en brystrekonstruktion, blev reopererede 8 til 10 år efter at de fik deres implantater. Selv om det ofte ikke er nødvendigt med en udskiftning af implantaterne som rutine, vil mange af kvinderne have brug for yderligere kirurgi for at rette på, fjerne eller erstatte implantaterne. Med andre ord skal man ikke forvente, at en brystforstørrende operation er en engangsforeteelse. Efter x antal år må man regne med, at der skal udføres service hvad enten det indebærer et brystløft, en kapselfjernelse eller en udskiftning af implantatet. Hvad er overhovedet grunden til, at FDA udgiver rapporten? Jo, der er tale om offentliggørelsen af et forskningsprojekt der har varet i snart 20 år. I begyndelsen af 90 erne forbød man i USA brugen af silikoneimplantater til kosmetiske operationer, da man troede, at det gav kompli- i n d l e d n i n g 11

8 kationer som kronisk træthed, påvirkning af immunsystemet, gigt eller skleroderma (bindevævssygdomme). Forbuddet gjaldt dog kun den rent kosmetiske anvendelse, og man har i alle årene brugt silikoneimplantater til genskabelse af bryster efter cancerkirurgi. Hver gang en kvinde fik et silikoneimplantat, blev hun i årene efter fulgt mhp. komplikationer store som små, hvilket med førte, at de amerikanske myndigheder i 2006 på ny frigav brugen af silikoneimplantater til kommerciel anvendelse. Forsknin gen konkluderede nemlig: At der ingen sammenhæng mellem silikoneimplantater og bindevævssygdomme, brystcancer eller reproduktive problemer synes at være. Et lignede forbud har aldrig eksisteret i Europa. Der findes ikke tilsvarende tal fra Danmark, men det antages, at der årligt bliver foretaget mellem brystforstørrende operationer herhjemme. Dertil kommer selvfølgelig et stort antal af andre kosmetiske indgreb, såsom fedtsugninger, næsekorrektioner og lignende. Forever young Hvad skyldes denne store interesse for at lave om på kroppen? Er vi trætte af at arbejde for sagen og ønsker os resultater her og nu? Er det udødelighed, vi vil opnå? Vores forventede levetid er blevet længere hele 30 år længere end den var for blot 100 år siden. I 2050 forventes det, at 20% af verdensbefolkningen vil være over 60 år gamle. Som en artikel i det amerikanske magasin TIME spørger: Alderens betydning er begyndt at blive udvisket hvornår er det bedste tidspunkt at få et barn? At slå sig ned med sin partner? At gå på pension? Hvornår betragter en kvinde sig selv som midaldrende som 40, 50 eller 60-årig? Tilsvarende en mand? Vores kroppe bliver ældre, uden at vi nødvendigvis bliver gamle kosmetiske indgreb er en af måderne at forsøge at bremse denne ydre ældning på, således at det indre billede svarer, til det man ser i spejlet. 12 i n d l e d n i n g

9 Ønsket om at forblive ung stammer i høj grad fra ungdomskulturens fremkomst i 60 erne. Det kan være svært at forstå i dag, men begrebet har ikke altid eksisteret. Det at være ung blev fremstillet som attraktivt ikke mindst fordi man i mediebranchen hurtigt opdagede, at her var et købestærkt publikum, der gerne ville se sig selv portrætteret i film og reklamer. De unge indtog scenen, og forældregenerationen blev reduceret til statister. Denne rollefordeling gælder stadig den dag i dag. Skønhedsidealer i medierne Medierne har naturligvis også gjort deres til at promovere de mange muligheder plastikkirurgi kan tilbyde. Shows som Extreme Makeover og The Swan har vist millioner af seere, ikke blot i USA, men også i resten af verden, at man ikke behøver at finde sig i at være ulykkelig over sit udseende på få måneder kan selv den grimmeste ælling blive til en smuk svane. Stigende levestandard, samt det faktum at kosmetiske indgreb efterhånden har nået et prisleje, hvor næsten alle kan være med, har gjort, at én ud af 12 danskere har fået foretaget et kosmetisk indgreb. Vi har alle mulighed for at optimere vores udseende, vel at mærke kun hvis vi ønsker det eller er det måske snarere fordi, vi ikke kan modstå presset fra omverdenens jagt på det perfekte udseende? Be the best you can be synes mottoet at være. Diverse kendisser er selvfølgelig også hoppet med på vognen og deler ud af deres erfaringer med plastikkirurgi til alle, som vil se med. Vor egen Brigitte Nielsen deltog således i en programserie på den tyske kanal RTL i 2008 From Old To New: Brigitte Nielsen in the Celebrity Clinic, hvor man for åben skærm kunne følge hende igennem 6 kosmetiske operationer. I forbindelse med, at serien blev sendt i tv, udtalte hun til den tyske avis Die WELT, at Det er på tide, at tingene ændrer sig. Jeg føler mig som en 30-årig og vil gerne i n d l e d n i n g 13

10 ligne en igen. Udsendelserne vakte en del påstyr i de tyske medier, ikke mindst på grund af udtalelser som: Få mig til at ligne en Barbie-dukke, og det at hun efterspurgte bryster, som hun kunne balancere to kopper espresso på. Resultatet blev ganske vist tilfredsstillende for Brigitte Nielsen, men er hun et ekstremt tilfælde, eller bliver det virkelig normen at få foretaget fem-seks operationer før vi kan være tilfredse med os selv? Plastikkirurgi historisk set Ser man på plastikkirurgi rent historisk, så er der en tydelig skillelinje omkring år Det var ikke, fordi man ikke havde forsøgt sig med kosmetiske operationer inden, men dette var oftest forbundet med store smerter og ikke mindst en enorm risiko for at dø af en infektion, da man ikke havde mulighed for at slå eventuelle betændelser ned effektivt. Næseoperationer og behandling af grimme ar kan spores helt tilbage til det gamle Egypten, mens man i Europa for alvor først kommer i gang i det 15 århundrede ansporet af fremkomsten af sygdommen syfilis. Syfilis medførte, at ofrene blev vansirede, især i ansigtet, hvilket var med til at stigmatisere disse mennesker og udstøde dem fra samfundet. Ønsket om igen at blive en del af samfundet fik mange til at kaste sig ud i smertefulde operationer, især af næsen. Den første dokumenterede næseoperation foretages i 1597 ved en italiensk kirurg. Operationen blev dokumenteret ved, at en kunstner udførte en beskrivelse i træsnit. Operationen tog angiveligt 20 dage! I denne tid måtte patienten holde ud uden hverken bedøvelse eller andre former for smertestillende. I 1846 udviklede man muligheden for fuld bedøvelse (narkose). Dette gjorde det muligt for patienten at sove, mens operationen fandt sted, således at man ikke skulle opleve den frygtelige smerte, der var forbundet med et indgreb. I 1867 udviklede man teorier om, at man kunne minimere risikoen for infektion, hvis man sørgede 14 i n d l e d n i n g

11 for, at alle instrumenter, operationsleje, patient, og ikke mindst kirurgen, var gjort så rene som muligt forud for et indgreb. Herved blev risikoen for, at man kunne udvikle en infektion stærkt reduceret. Selve udviklingen af fuld narkose var et kæmpe fremskridt, men der var stadig store risici forbundet med at lægge patienter i fuld narkose nogle vågnede aldrig op igen! I 1880 erne fulgte udviklingen af lokalbedøvelse, hvilket gjorde, at man kunne udføre operationer, uden at patienterne risikerede at dø under narkosen. Oplysningstidens filosoffer, som bl.a. Immanuel Kant, åbnede derudover for det psykiske aspekt ved at fastslå, at det var legitimt for folket at søge lykke ved at lave om på sig selv. Dette må siges at være motivationen for mange plastikkirurger den dag i dag. man de første hudreduktioner på maven, ansigtsløft samt øjenlågsoperationer. Men det var for alvor under og efter første verdenskrig, at der skete en radikal videreudvikling af teknikkerne. De mange svært traumatiserede soldater, der vendte hjem fra fronten, betød, at mange kirurger blev nødt til at improvisere og eksperimentere med deres behandlinger, hvilket igen betød, at der blev udviklet nye teknikker. Filmstjernerne i 1920 ernes Hollywood var nogle af de første til at udnytte disse nye fremskridt. Det formodes, at filmproducenten Louis B. Mayer, fra det store selskab MGM, overtalte en del af sine stjerner som Greta Garbo, Marlene Dietrich og Rita Hayworth til at lægge sig under kniven, hvilket formentlig var med til at gøre dem til deres tids største skønhedsidealer. Det var især tyske kirurger, som drev udviklingen videre, og må betegnes som foregangsmænd, i forhold til mange af de teknikker vi kender i dag. I begyndelsen af 1900-tallet foretog Idéen om at fylde brysterne med silikone fik man allerede i 1940 erne, men komplikationer som vandring af silikone, infektioner og blødninger gjorde livet surt for mange af de første patienter, der fik indsprøjtnini n d l e d n i n g 15

12 gerne. Det var ikke før 1960 erne, da man fik ideen til at lave en mere fast silikonekapsel, som blev fyldt med flydende silikone, at silikoneimplantater for alvor slog igennem. Efterhånden som teknikkerne og produkterne blev bedre og komplikationerne mindre, blev implantaterne gradvist mere accepteret. Sideløbende udvikledes også saltvandsimplantaterne. Et af de steder i verden, hvor plastikkirurgi er blevet folkeeje, er Brasilien. Grunden til dette menes at være brasilianernes store fascination af kroppen. I Brasilien synes idealet at være små bryster og større baller. Det er ikke unormalt, at forældre giver deres døtre en brystreduktion i 16-års fødselsdagsgave for at give hende en god start på livet. Det er således også et af de få lande, hvor der foretages flere brystreducerende end brystforstørrende indgreb, selvom sidstnævnte også har fået et boom i de senere år. De største lægestjerner på himlen Det er også i Brasilien, vi finder en af de mest kendte, og nogle vil også mene bedste, plastikkirurger - 84-årige Dr. Ivo Pitanguy, også kaldet Skalpellens Michelangelo. På trods af sine høje alder arbejder han stadig fire dage om ugen, har i løbet af sin 60-årige karriere udført flere end operationer og har altid været fortaler for demokratiseringen af plastikkirurgi. Pitanguy mener, at plastikkirurgi kan være vigtig for selvværdet, og han skelner således ikke mellem rekonstruktiv og kosmetisk kirurgi. I et interview udtaler han: Jeg skelner ikke mellem medicinske og æstetiske indikationer af lidelse. At være tilfreds med sig selv er på ingen måde et overfladisk behov. Mine operationer er ikke blot for mine patienters kroppe, de er også for deres sjæle. Pendlende mellem sine to klinikker i New York og Miami finder vi dermatologen Dr. Fredric Brandt. Dr. Brandt er pioner, når 16 i n d l e d n i n g

13 det gælder om at ændre et ansigts form uden brug af plastikkirurgi, og har verdens største forbrug af botox. Ved at injicere gel-fillers og give botox-injektioner steder man normalt ikke ville bruge dem, er han i stand til at lave det, der er blevet hans varemærke, det såkaldte NEW NEW FACE. I stedet for et opstrammet look får man en hud, der er fyldt ud, så man får et hjerteformet ansigt med fyldige kinder og markerede kindben. Alt sammen uden brug af skalpel! Hans indgreb er utroligt efterspurgte, på trods af rygter om at indgrebene ikke hører til de billigste. I Danmark er der tradition for at betragte læger som offentlig ansatte (og dermed statsregulerede i en vis forstand), men hvad sker der egentlig, når flere og flere bliver privatpraktiserende, hvor indtjeningen er lig med det antal operationer man udfører? Generelt synes de fleste plastikkirurger at være opgaven voksen i den forstand, at de er i stand til at sige fra over for ønsker om operationer, der er uhensigtsmæssige. Læger er dog også mennesker, og muligheden for at udføre operationer, samt ikke mindst at tjene penge på disse, kan bestemt være med til at skubbe nogle over en vis grænse, hvor de siger ja til nogle indgreb, der reelt ikke er grundlag for, hvorved de giver køb på deres faglighed af hensyn til patientens ønske og deres egen pengepung. Som patient må man ikke glemme, at man har et medansvar, når det gælder de behandlinger man udsætter sin krop for. Har man ved flere læger fået den besked, at der ikke er grund til en operation, er denne vurdering med stor sandsynlighed saglig og bør tages alvorligt. Man vil dog med stor sandsynlighed kunne finde en, der alligevel vil udføre det ønskede indgreb og her skal man huske at spørge sig selv, om der ikke kan være en god grund til, at andre har sagt nej? Spørgsmålet er så, hvem de danske lægestjerner er, og hvilke danske plastikkirurger man skal opsøge, hvis man ønsker at ændre på sig selv? Dansk Selskab for Kosme tisk Plastikkirurgi (kosmetisk-kirurgi.com) kan være et godt sted at starte. i n d l e d n i n g 17

14 Medlemmerne i dette selskab praktiserer i hele landet og kan kun optages, hvis de andre medlemmer vurderer, at de holder en vis etisk og ikke mindst håndværksmæssig standard, bl.a. ved at holde deres faglige viden ajour gennem kurser, møder og kongresser i Danmark og udlandet. Dermed er det ikke sagt, at læger, som ikke er medlemmer af dette selskab, ikke kan være gode nok til at foretage en behandling. Nogle læger ønsker for eksempel ikke at være medlem af et fagligt selskab det som er vigtigt at sikre sig, inden man kaster sig ud i en behandling, er, at lægen er speciallæge i plastikkirurgi. Dette kan gøres på få sekunder via Sundhedsstyrelsens hjemmeside SST.dk, hvor man kan slå personen op og se, om vedkommende er autoriseret speciallæge i plastikkirurgi. Plastikkirurgiens psykologi Plastikkirurgi er kommet for at blive. Det kan der efterhånden ikke være så megen tvivl om. Den amerikanske psykiater Viviann Diller gør via sin blog på den populære hjemmeside huffingtonpost.com opmærksom på, at man også skal tænke på psyken, når man ændrer på krop og ansigt. Viviann Diller har opstillet en liste med spørgsmål, hun vanligvis stiller til patienter, som kommer for at konsultere hende inden et kosmetisk indgreb. Disse spørgsmål kan man med fordel stille sig selv inden et eventuelt kosmetisk indgreb for at klarlægge, hvad det egentlige motiv til ens ønske om ændring er, og om der i sidste ende overhovedet er et behov for kosmetiske ændringer: - Hvad ønsker man at ændre på sig selv? Er det et område, som de fleste andre synes er normalt, og er man den eneste, som synes tynget af det? Er der tale om fysiske skavanker, der får en til at stå ud fra mængden, som fx store ører eller et stort grimt ar? Er der tale om tilstande, som giver smerte og forhindrer en i at fuldføre normale dagligdags aktiviteter, som fx abnormt store bryster? Er der tale om, at man er slank og gerne vil være endnu slankere via multiple operative indgreb på steder, hvor ingen andre ser fedt? Eller har man 18 i n d l e d n i n g

15 haft et stort vægttab og ønsker at få fjernet overskydende hud? Ønsker man at ændre et bestemt område, eller håber man på, at operationen vil forvandle en til en helt anden person? - For hvis skyld får man foretaget indgrebet? Er det for at holde på sin partner og bevare et forhold? Er der nogen, som har opfordret en til at blive opereret forældre, venner, kærester eller bekendte? Det er vigtigt, at man er i stand til at gennemskue, for hvis skyld man ønsker at foretage et indgreb dette kan samtidig være en øjenåbner, ikke blot i forhold til det kirurgiske indgreb, men også i forhold til ens relationer. - Hvorfor nu? Er det, fordi man er blevet 50 eller 60 år gammel? Er man gået i menopausen? For mænds vedkommende er man begyndt at lide af manglende potens? Er man lige blevet skilt? Har der været døds fald i den nærmeste familie? Har man mistet sit job? Det er alment kendt, at ønsket om en ny start i tilværelsen stimulerer ens lyst til køb af nyt tøj eller ny indretning af sin bolig. Derfor er det vigtigt at identificere, om lignende forventninger er med til at øge ens interesse i plastikkirurgi netop nu. De fleste plastikkirurger er enige med Vivian Diller i, at en forventningsafstemning er af allerstørste betydning jo mere realistisk man er i forhold til hvad man kan forvente, jo mere tilfreds vil man også blive med resultatet. i n d l e d n i n g 19

16 20

17 Operationer 21

18 For de fleste menneskers vedkommende er en kosmetisk operation en større investering. Som ved alle andre investeringer man foretager sig, er det fornuftigt at undersøge markedet og finde ud af, hvad forskellige aktører kan tilbyde en. 22

19 Generelt før en operation Går du og tænker på en operation? Det er vigtigt at søge information om den type operation, man ønsker, for at kunne danne sig et mere realistisk billede af, hvad den vil indebære. Drømmen om den perfekte krop står måske lysende klart, men vejen dertil kan være lang og broget. Du skal gøre dig klart, hvad du reelt kan opnå, og hvad omkostningerne vil være. Her kan denne bog forhåbentlig give et nuanceret billede. Derudover er det en god ide at læse det informationsmateriale, som diverse klinikker tilbyder. Materialet kan oftest enten downloades fra klinikkens hjemmeside eller fås ved direkte henvendelse. Dette materiale kan med fordel læses, inden man møder op til første kon - sultation. Er du stadig interesseret, kan du bestille en forundersøgelse hos en af hospitalets speciallæger. Ved denne bliver du undersøgt, og sammen med lægen afgøres det, om en operation er en mulighed. Dette sker på baggrund af en grundig gennemgang af det ønskede indgreb inklusive information om mulige risici og komplikationer, gennemgang af før- og efterbilleder fra andre patienter og ikke mindst forholdene på din egen krop. Speciallægen vil sikre sig, at du er sund og rask nok til at kunne blive behandlet. Da ingen er ens, og vi alle fremtræder med individuelle kropsformer og aldringstegn, er en forventningsafstemning af allerstørste betydning. G e n e r e l t f ø r e n o p e r a t i o n 23

20 Hvilke spørgsmål skal jeg huske at stille? Det er en god ide at notere alle de spørgsmål ned, man kan komme i tanke om, inden selve forundersøgelsen, således at man husker at spørge om det hele. Derudover er det en fordel at have en fortrolig person med til samtalen, så man efterfølgende kan tale sammen om, hvad der blev diskuteret under forundersøgelsen. Man bør forholde sig kritisk til forundersøgelsen og til den, der undersøger. Er det en læge, som foretager forundersøgelsen, og hvis ikke, hvilke forudsætninger har vedkommende for at foretage undersøgelsen, og er der en mulighed for at komme til at tale med en læge? Hvem skal foretage operationen? Hvornår bliver man typisk udskrevet? Hvilke implantater vil der blive brugt ved en brystforstørrende operation? Hvad er kvaliteten og prisen? Er det muligt at tilkøbe implantater af højere kvalitet? Hvorledes er man stillet rent økonomisk, hvis der tilkommer en blødning, infektion, kapseldannelse eller et utilfredsstillende resultat? Hvorledes er man stillet rent økonomisk, hvis man bliver syg op til indgrebet og ikke kan gennemføre operationen? Hvem betaler for evt. forudgående blodprøver eller andre undersøgelser (mammografi, ultralydskanning)? En forundersøgelse er på ingen måder forpligtende, og man har naturligvis mulighed for at gå hjem og overveje situationen, før man beslutter sig for, om man ønsker en operation. For de fleste menneskers vedkommende er en kosmetisk operation en større investering. Som ved alle andre investeringer, man foretager sig, er det fornuftigt at undersøge markedet og finde ud af, hvad forskellige aktører kan tilbyde en. Det kan med andre ord godt betale sig at bestille tid til en forundersøgelse hos et par læger for at høre hver deres bud på, hvad der kan gøres i netop ens eget tilfælde. Dette medfører naturligvis en merudgift til en ekstra forundersøgelse, men det kan vise sig at være godt givet ud. 24 G e n e r e l t f ø r e n o p e r a t i o n

21 Det er vigtigt at være opmærksom på, at man ifølge Sundhedsloven skal have minimum en uges betænkningstid, før en større kosmetisk operation må udføres, dog blot to dage for en mindre kosmetisk behandling som for eksempel peeling, Botox- eller fillerbehandlinger. Man skal endvidere senest ved forundersøgelsen have fået udleveret skriftligt informationsmateriale om det pågældende indgreb. Den mundtlige information skal gives efter, at den skriftlige information er udleveret. Du har besluttet dig for en operation/forberedelse Har du besluttet dig for at blive opereret, er der visse forholdsregler, der skal følges inden. Nogle medicinske præparater som gigtmedicin (fx Ipren, Ibuprofen), acetylsalicylsyreholdig medicin (fx Treo, Magnyl, Kodimagnyl, Aspirin), samt kosttilskud og naturmedicin (fx fiskeolie, E-vitamin, Q10) kan virke blodfortyndende og dermed føre til en øget risiko for blødning i forbindelse med en operation. Efter aftale med lægen skal disse ikke tages tre uger inden til en uge efter operationen. Tager du blodfortyndende medicin (fx Marevan/Warfarin), skal du ikke begynde at nedtrappe dette uden en forudgående samtale med lægen. Rygning kræver en nærmere omtale. Det er ikke kun af helbredsmæssige grunde, at man vil anbefale et rygeophør før og efter en operation. For at sikre bedst mulig iltforsyning til huden, kortest ophelingstid, færre infektioner samt det pæneste resultat anbefales det at undgå rygning tre uger før og mindst to uger efter operationen. Det har vist sig, at de små blodkar i huden trækker sig sammen i 20 minutter efter hver cigaret, man ryger. Det betyder, at hvis man ryger 10 cigaretter om dagen, vil blodforsyningen være nedsat i 200 minutter eller i alt godt tre timer per dag. Når blodforsyningen er nedsat, kommer der ikke så meget ilt til huden, og ej heller så mange hvide blodlegemer til det nyopererede område. Hvide blodlegemer G e n e r e l t f ø r e n o p e r a t i o n 25

22 er nødvendige i bekæmpelsen af bakterier. Sagt på en anden måde huden, som skal hele, går glip af næring, ilt og bakteriebekæmpelse i en periode, hvor den har særligt brug for det. Derudover er der en øget risiko for komplikationer til narkose (fuld bedøvelse) ved rygning. Har man tidligere lidt af, eller bliver man aktuelt behandlet for, en depression, anbefales det at have været velbehandlet og stationær i sin tilstand i 6 til 12 måneder afhængig af depressionens omfang. Man skal så vidt mulig være sund og rask, for at man kan få foretaget et kosmetisk indgreb. Dette betyder ikke, at man ikke må anvende medicin, men at man skal være velbehandlet med den medicin, man får. Er man i behandling for en lidelse, kan det blive nødvendigt med en supplerende undersøgelse ved en anden speciallæge for at få en risikovurdering før en evt. bedøvelse. Overvægt øger risikoen for komplikationer ved fuld bedøvelse. Derfor skal der være meget vægtige grunde til at bedøve personer med et BMI på over 35, og de fleste klinikker og privathospitaler er ikke i stand til at håndtere komplikationer til så stor overvægt. Som grundregel behandles helst patienter med et BMI på under 30. Det vil dog bero på en individuel vurdering, da man fx måler et højt BMI på meget muskuløse personer, som ikke har nogen overrisiko i forbindelse med en bedøvelse. Foregår behandlingen i fuld bedøvelse, skal du faste i 6 timer før mødetidspunktet, men må dog gerne drikke vand i op til to timer inden. Det er vigtigt, at du møder veludhvilet og velsoigneret på operationsdagen og ikke har indtaget anden medicin end det, der blev oplyst ved forundersøgelsen. Tag gerne et brusebad inkl. hårvask inden indlæggelsen. Skulle du gå hen og blive syg, må du meddele dette til hospitalet. Ofte vil hospitalet kræve en lægeattest eller even- 26 G e n e r e l t f ø r e n o p e r a t i o n

23 tuelt fremmøde på klinikken for at sikre sig, at personen vitterligt er syg. Ved ankomst til hospitalet Ved ankomst til hospitalet vil man typisk skulle henvende sig ved en reception og melde sin ankomst. Forløbet vil herefter være forskelligt afhængigt af, om man skal have foretaget et mindre ambulant indgreb i lokalbedøvelse, eller om man skal indlægges. Ved en indlæggelse vil man blive ført hen til sin seng. Her vil man blive bedt om at klæde sig om til hospitalets tøj. Man vil flere gange blive bedt om at angive sit navn, CPR-nummer, og hvad der skal foretages. Alt sammen for at sikre sig imod fejl. Speciallægen, som skal operere dig, vil tilse dig for at sikre sig, at I er enige om, hvad der skal foretages. Der vil blive tegnet med vandfast tusch på den del af kroppen, som skal behandles, og der vil blive taget det lovpligtige førbillede. Førbillederne kan dog evt. allerede være blevet taget ved forundersøgelsen. Lægen vil sikre sig, at din sundhedstilstand er som beskrevet ved forundersøgelsen. Man vil endvidere blive tilset af narkoselægen. Se afsnittet om fuld bedøvelse. De fleste journaler er på forhånd blevet gennemset af en narkoselæge, så hospitalet har haft mulighed for at kontakte patienten, såfremt narkoselægen ikke mener, at sundhedstilstanden er tilstrækkelig god til et kosmetisk indgreb. Lokalbedøvelse Der sprøjtes et lokaltbedøvende middel ind i det hudområde, der ønskes behandlet. Det virker ved at lægge sig omkring nerveenderne i huden og påvirker disse til ikke at sende smertesignalet tilbage til hjernen hvilket i sidste ende betyder, at smerten ikke vil blive opfattet. I visse tilfælde er lokalbedøvelsen tilsat adrenalin, hvilket får karrene til at trække sig sammen, således at bedøvelsen virker længere, og blødningen bliver mindre. G e n e r e l t f ø r e n o p e r a t i o n 27