EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008"

Transkript

1 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/ Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt på hvidt papir, som skal afleveres ved eksamens afslutning). OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer på hver side. Eksaminator vil være til stede i eksamenslokalet den første time af eksamens varighed. Opgavesættet består af 25 multiple choice opgaver og 6 kortsvarsopgaver, hhv. case stories og emnecentrerede opgaver. Eksaminanden har 4 timer til besvarelse af eksamensopgaverne. Eksaminanden påbegynder besvarelsen med at anføre lodtrækningsnummer på hvert ark i besvarelsessættet i øverste højre hjørne. Svar på multiple choice opgaverne indføres i besvarelsessættets skema med kuglepen. Foretages fejlagtige markeringer må rettelser/berigtigelser fremgå af kommentarer på besvarelsessættets bagside. Besvarelsen af kortsvarsopgaverne skal også (med kuglepen) overføres til besvarelsessættet. Bemærk, at der for kortsvarsopgaverne er afsat et antal linier til besvarelsen af hvert delspørgsmål, og eksaminandens svar skal begrænses til dette antal linier. Der kan anføres kommentarer til eksamensopgaverne på bagsiden af besvarelsessættet, men disse vil ikke have indflydelse på evalueringen af eksaminandens besvarelse af kortsvarsopgaverne nr Skriv tydeligt, - ulæselige besvarelser bliver ikke evalueret! 1

2 Multiple choice opgaver Der er 25 multiple choice spørgsmål, repræsenteret ved 3 forskellige spørgsmål/svar typer. Teknikken ved besvarelsen af disse fremgår nedenfor. Ved besvarelsen af multiple choice spørgsmålene tilrådes det at læse hvert enkelt spørgsmål grundigt igennem og derefter skrive bogstavet for det rigtige svar ud for det pågældende spørgsmål i opgavesættet (kladden). Først til slut i eksamen overføres svarene til skemaet i besvarelsessættet ved at sætte kryds i det bogstaverede felt ud for opgavenummeret med kuglepen. Markeringerne må være omhyggeligt udført og éntydige. Foretages fejlagtige markeringer må rettelser/berigtigelser fremgå af kommentarer på besvarelsessættets bagside. Der skal kun udfyldes ét felt pr. opgavenummer. Er der mere end én markering, giver svaret 0 point. TYPE 1: For hvert spørgsmål udvælges ét korrekt (evt. det mest korrekte) svar. TYPE 2: Ved spørgsmålene er anført fire mulige svar. Besvares med: A. hvis 1, 2 og 3 er korrekte og 4 er ukorrekt B. hvis 1 og 3 er korrekte og 2 og 4 er ukorrekte C. hvis 2 og 4 er korrekte og 1 og 3 er ukorrekte D. hvis kun 4 er korrekt E. hvis alle 4 er korrekte. TYPE 3: Her præsenteres en samling/gruppe af emner i venstre kolonne. Til gruppen hører 5 emner med hvert sit bogstav i højre kolonne. Besvarelsen foretages ved for hvert nummereret emne i venstre kolonne at anføre bogstavet svarende til det mest sammenhørende bogstaverede emne i højre kolonne (et bogstav kan bruges som svar til ét eller flere emner i venstre kolonne). 2

3 Multiple choice Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi, torsdag d. 19/ Eksaminandens lodtrækningsnummer: Kommentarer vedrørende multiple choice besvarelsen er anført på bagsiden?.. JA NEJ Multiple choice besvarelse: opgave nr. A B C D E 1 X 2 X 3 X 4 X 5 X 6 X 7 X 8 X 9 X 10 X 11 X 12 X 13 X 14 X 15 Udgår 16 X 17 X 18 X 19 X 20 X 21 X 22 X 23 X 24 X 25 X 3

4 Multiple choice opgave Type 1 T1: T1: 2. udgave; I: 167; B. 1. Metastatisk kalcifikation er A. Kalkudfældning i metastaser B. Kalkudfældning i forbindelse med hypercalcæmi C. Kalkudfældning i gammelt arvæv D. Åreforkalkning i forbindelse med cancer E. Kalkudfældning ved langvarige betændelser T1: T1: 2. udgave; I: ; D. 2. Ødemudvikling kan skyldes A. Hyperalbuminæmi B. Hypotension C. Diarré D. Leversvigt E. Intet af ovennævnte T1: 1. udgave; II: 75; A 3. Hvis følgende begivenheder ordnes i kronologisk rækkefølge, hvilken er da den anden A. Fissur eller ruptur i ateromatøs plaque. B. Okklusion af lumen. C. Blødning i ateromatøs plaque. D. Thrombose. E. Rekanalisering. T1: 2. udgave; I: 152-5; D 4. Amyloidose kan ses som følge af A. Bronchopneumoni B. Lobær pneumoni C. Urinsyregigt D. Rheumatoid arthritis E. Progredierende arteriosclerose T1: 2. udgave; I: 229; D 5. Forøgelse af de eosinofile granulocytters antal ses især ved A. Appendicitis hos børn B. Tuberkulose C. Virusinfektion D. Astma bronchiale E. Kronisk obstruktiv lungesygdom T1: 2. udgave; I: 136; C 6. Mallory's hyalin (Mallory legemer) er A. Apoptose af leverceller B. Tegn på enzymatisk fedtnekrose C. Ophobning af intermediære filamenter i hepatocytter D. Positive ved jernfarvning E. Ingen af ovennævnte 4

5 T1: 1. udgave; II: ; D 7. Hvilken af følgende er den hyppigste spytkirteltumor? A. Adenoid cystisk karcinom B. Adenolymfom C. Mucoepidermoidt karcinom D. Pleomorft adenom E. Paragangliom T1: 1. udgave; II: ; C 8. Hvilket af følgende udsagn om ovarietumorer af borderlinetype er korrekt? A. Invasion af stromaet B. Nedsat kerne/cytoplasmaratio C. Epithelpolymorfi med øget mitoseaktivitet D. Aldrig bilaterale E. Ingen af ovennævnte T1: 1. udgave; II: 556; A 9. Massiv splenomegali ses ofte sammen med: A. Kronisk myeloid leukæmi B. Cøliaki C. Multiple systemiske arterielle emboli D. Alkoholisk steatose E. Kolorektalt karcinom T1: 1. udgave; II: ; B 10. Hvilket af følgende udsagn om lungekarcinom er forkert A. Associeret med eksposition for radongas B. Småcellede karcinomer mindre end 2 cm behandles kirurgisk C. Metastaser primært lymfogen D. Viser ofte neuroendokrine (paraneoplastiske) fænomener E. Metastasere ofte til binyrer Multiple choice opgave Type 2 T2: T2: 1. udgave II, side 287, A. 11. Typiske histologiske forandringer ved akut virus-hepatitis omfatter blandt andet 1. Fokal levercellenekrose 2. Acidofile legemer (Councilman) 3. Kupffercelleproliferation 4. Granulomatøs reaktion T2, 2. udgave I, side 189, A 12. Risikofaktor(er) i udviklingen af aterosklerose (atheromatose) 1. Cigaretrygning. 2. Diabetes mellitus. 3. Høj koncentration af serum kolesterol. 4. Høj koncentration af high density lipoprotein (HDL). 5

6 T2: 1. udgave II, side 385, D (=4) 13. Hvilke(n) tumormarkør(er) måler man altid koncentrationen af i serum før en orkiectomi hos patienter med en testistumor? 1. CA alfa-1-antitrypsin 3. Prolaktin 4. HCG T2; l. udgave, II, side 546, E (= ) 14. Hvilke(n) udsagn om myelomatose er korrekte? 1. Tumorcellerne indeholder monoklonalt cytoplasmatisk immunglobulin 2. Per definition er der mindst 5% atypiske plasmaceller i knoglemarven 3. Typisk ses osteolytiske knoglefoci 4. Kan ikke helbredes 15. UDGÅR T2: 1. udgave; II: 218; A 16. Helicobacter pylori infektion er forbundet med øget risiko for: 1. Kronisk ulcus ventriculi 2. Adenokarcinom i ventriklen 3. Malignt lymfom i ventriklen 4. Barretts esophagus T2: 1. udgave; II: 332/361//341; E 17. Hyppig(e) årsag(er) til hæmaturi 1. Blæretumorer 2. Renalcellekarcinom 3. Urinvejssten 4. Glomerulonefritis T2: 1. udgave; II: 488; C 18. Cushings syndrom: 1. Kan skyldes fæokromocytom 2. Kan ses ved hypofyseadenom 3. Kan skyldes overproduktion af ADH 4. Kan ses ved binyrebarkkarcinom T2: 2. udgave I: 211; D 19. Røde (= hæmoragiske) infarkter ses 1. Ofte i nyrer 2. Ved akut, dødbringende lungeemboli, som totalt tilstopper truncus pulmonalis 3. Især hos patienter med diabetes mellitus 4. Ved torsio testis (testistorsion) 6

7 T1: 1. udgave; II: ; A 20. HNPCC (hereditær non-polyposis coloncancer): 1. Udgør under 10 % af kolorektale cancere 2. Er associeret med øget risiko for udvikling af karcinom i nyrepelvis 3. Er defineret ved Amsterdam-kriterierne 4. Sygdommen er autosomal recessiv arvelig Multiple choice opgave Type 3 T3: 1. udgave;ii: 196/303/311/303; D/D/B/C/A 21. Asbest A. Anti-mitokondrie antistoffer 22. Cigaretrygning B. Kolangiocellulært karcinom 23. Primær skleroserende cholangitis C. Hepatocellulært karcinom 24. Hepatitis C virus D. Lungekarcinom 25. Primær biliær cirrose E. Aschoffs legemer Opgave 26: Emnecentreret essay KORTSVARSOPGAVER Emne: Præmaligne og maligne forandringer i cervix uteri. 26a) Nævn 2 benigne tumorlignende forandringer i cervix. (2 point) 1. Endocervikalpolyp 2. Mikroglandulær hyperplasi; kondylomer; etc. 26b) Beskriv kort for invasivt karcinom i cervix uteri 1. Ca. antal tilfælde pr. år i Danmark: Ca / hyppig. (1 point) 2. Hyppigste aldersgruppe: år (1 point) 3. Udvikling i incidensen over tid: Incidensen er faldende. (1 point) 4. Den næsthyppigste histologiske type: Adenokarcinom (1 point) 26c) Infektion med flere typer humant papillomavirus (HPV) øger risiko for udvikling af cervixcancer. Nævn de 2 hyppigste high risk HPV typer. 1. HPV typer 16 og 18. (2 point) 2. 7

8 26d) Nævn 3 andre risikofaktorer (fraset HPV) og/eller kendte årsager til udvikling af cervixcancer. (3 point) 1. Tidlig sexuel debut/mange sexualpartnere/ partners seksualaktivitet 2. Cigaretrygning; passiv rygning 3. HIV infektion; 26e) Foruden cervixkarcinom er HPV infektion også associeret med (2 point) karcinomer i flere andre organer. Nævn 2 af disse karcinomer. 1. Karcinom i vulva/vagina/anus/penis/ 2. Karcinom i hoved-hals (oropharynx og supraglottis) 26f) Definér epiteldysplasi (der ønskes en general definition, ikke kun iht. cervix uteri). Beskriv kort de morfologiske forandringer ved epiteldysplasi. Definition af Præmalign forandring i epitelet med cytologiske og (2 point) epiteldysplasi: histologiske forandringer i malign retning, men uden invasion. Forandringer: Cellernes lagdeling og orientering (polarisering) ændret; tab af modning i flerradede epiteltyper; celletætheden øget; øget mitosetal; ændret kernestruktur med pleomorfi og hyperkromasi; tab af cytoplasmatisk differentiering. (2 point) 26g) Definér carcinoma in situ. Beskriv kort de morfologiske forandringer ved denne læsion i cervix uteri. (3 point) Svar: Betegnelse for morfologiske forandringer i epitel karakteriseret ved histo- og cytologiske kriterier for malignitet uden invasion (intakt basalmembran). I cervix uteri ses i såvel pladeepitel (dedifferentiering i hele epiteltsets tykkelse) som i cylinderepitel. 26h) Konisation anvendes til undersøgelse og behandling af svære prækankroser på cervix uteri. Ved histologisk undersøgelse af konus kan man vurdere risikoen for recidiv af prækankrose hos patienten. Hvordan? Svar: Mikroskopisk undersøgelse af konus resektionsrande. (2 point) 8

9 26i) Nævn de 2 hyppigste spredningsmønstre ved cervixkarcinom (2 point) 1. Direkte indvækst 2. Lymfogen 26j) Nævn de 3 væsentligste faktorer for prognosen af cervixkarcinom (3 point) 1. Stadie 2. Invasionsdybden 3. Karinvasion Opgave 27: Case story En 35-årig læge henvender sig til speciallæge, fordi hun gennem de sidste uger har bemærket en knude i højre bryst. Patienten mener selv der kan være tale om fedtnekrose. Speciallægen palperer brystet, og kan konstatere en fast, lidt uregelmæssig, men forskydelig 3 cm stor svulst. Speciallægen tror ikke på fedtnekrose, og mener heller ikke at der er tale om en benign mammatumor. 27a) Nævn den hyppigste årsag til fedtnekrose i mamma. (1 point) ) Svar: Trauma 27b) Nævn 2 benigne mammatumorer. (2 point) 1. Fibroadenom 2. Papillom; phyllodes tumor; evt. lipom Speciallægen undersøger patienten grundigt, og finder forandringer som giver mistanke om Pagets sygdom i mamma. 27c) Beskriv kort for Pagets sygdom i mamma: 1. Anatomisk lokalisation: Hud ved brystvort/papil/areolar. (1 point) 2. Det makroskopiske udseende: Rødme/eksem/ulceration (1 point) 3. Det mikroskopiske udseende: Adenokarcinomceller i epidermis (1 point) 9

10 27d) Forandringer som ligner Pagets sygdom kan også ses i lokalisationer uden for mamma ( ekstramammær Pagets ). Angiv 2 lokalisationer for ekstramammær Pagets: (2 point) 1. Vulva 2. Perianale hud; perineum; scrotum; (blære) Patienten gennemgår nu et såkaldt triple-diagnostik forløb (triple-test). 27e) Nævn de to mest anvendte patologiske undersøgelser der indgår i triple-diagnostik. (2 point) 1. Finnålsaspiration 2. Grovnålsbiopsi (tru-cut) Resultatet af triple-diagnostik er ikke konklusivt, og der er fortsat tvivl om knuden er benign eller malign. Man vælger, at kvinden skal opereres, og ordinerer i forbindelse med operationen en patologisk hasteundersøgelse med henblik på muligt at opnå konklusiv diagnose. 27f) Hvilken undersøgelse er der tale om? (2 point) Undersøgelse: Peroperativ frysesnitsundersøgelse af excisionsbiopsi Efter diverse undersøgelser får patienten at vide at hun har et karcinom i brystet. 27g) Nævn 4 risikofaktorer (fraset køn) for udviklingen af brystkræft. (4 point) 1. Langt fertilitetsperiode (tidligt menarche / sen menopause) 2. Få / sene børne fødsler; høj socialgruppe 3. Fedme; atypisk hyperplasi; rygning 4. Arvelige faktorer / familiær ophobning af brystkræfttilfælde 27h) Hvad hedder den næsthyppigste maligne mammatumor i Danmark? (2 point) Svar: Lobulært karcinom Invasivt duktalt mammakarcinom malignitetsgraderes ved mikroskopisk undersøgelse. 10

11 27i) Hvilke 3 parametre vurderes ved denne gradering? (3 point) 1. Glandulær/tubulær uddifferentiering 2. Kernepleomorfi 3. Antal mitoser pr. 10 HPF Der foretages en mastekomi, hvor mikroskopisvaret viser: invasivt duktalt karcinom grad III, frie resektionsrande. Desuden er der på Patologisk Institut foretaget 2 hormonreceptor undersøgelser på vævssnit. 27j) Hvilke 2 hormonreceptorer er der undersøgt for? (2 point) 1. Østrogen 2. Progesteron Desuden er kræftvævet undersøgt ved in situ hybridisering for amplificering af et protoonkogen. 27k) Hvilket proto-onkogen undersøges tumorvævet for (1 point) Svar: HER2/neu (c-erbb-2) 27l) Hvilken betydning har denne undersøgelse for behandlingen? (1 point) Svar: Her2 positive patienter kan har gavn af behandling med et anti-her2 antistof, trastuzumab (Herceptin) Det viser sig, at der er ophobede tilfælde af brystkræft i patientens familie. Patienten har en 24 årig søster, som nu tilbydes en gentest for forandringer i 2 specifikke gener. 27m) Hvilke to gener er der tale om? (2 point) Gen 1: BRCA 1 Gen 2: BRCA 2 10 år senere får patienten tiltagende åndenød og røntgen undersøgelse af thorax viser et højresidigt pleuraeksudat. 27n) Nævn de 2 hyppigste ikke-neoplastiske årsager til pleuraeksudat. (2 point) ) 1. Hjerteinsufficiens 2. Pneumoni 11

12 Der foretages pleuracentese og udtømmes l liter strågul væske, som efter undersøgelse på patologisk institut viser tumorceller fra mammakarcinom. 27o) Foruden mammakarcinom, hvilke 2 andre maligne tumorer er kendt for at forårsage pleuraeksudat? (2 point) 1. Lungekarcinom 2. Mesotheliom Opgave 28: Emnecentreret essay Emne: Flere. 28a) Definér thrombus (kort): (2 point) Svar: En solid intravaskulær masse dannet af blodets formede og uformede elementer i strømmende blod, i den levende organisme. 28b) Hvad er Zahn-striber (Zahnske linjer)? (1 point) Svar: Vekslende lamelagtig alternerende lag af blege trombocytter/ fibrin og røde erytrocytter/fibrin, især i blandet trombe i regioner med moderat flow. 28c) Nævn 3 tilstande associerede med trombose i hjertet (3 point) 1. Atrieflimren 2. Myokardieinfarkt 3. Hjerteaneurisme; endocarditis; SLE; marantic trombe 12

13 28d) Den hyppigste form for embolus er thromboembolus. Nævn 4 andre embolus-typer (4 point) 1. Amnion-embolus; fremmedlegeme-embolus 2. Aterom-embolus; inficeret-embolus 3. Fedt-embolus; luft-embolus 4. Tumor-embolus 28e) Definer følgende (kort): (4 point) 1. Aneurisme: Et aneurisme er en abnorm og lokaliseret dilatation af et kar eller en del af et hjerte-kammer 2. Apoptose: Genetisk kontrolleret selvmordsmekanism for elimination af individuelle celler der foregår i såvel normal som patologiske situationer (såkaldt programmeret celledød). Er karakteriseret ved aktivering af en familie af proteaser, såkaldte caspaser. 28f) Nævn 4 kroniske komplikationer til myokardieinfarkt. (4 point) 1. Aneurismedannelse / Hjertedilatation 2. Hjertekammer trombose / Ventrikelparietaltrombose / +/- Embolisering 3. Perikarditis / Dressler postmyokardieinfarkt syndrom 4. Kronisk hjerteinsufficiens 28g) Hvorledes defineres et hamartom? (2 point) Svar: Hamartom er en neoplasilignende malformation opbygget af en eller flere celletyper og væv, som normalt findes i det pågældende organ. 13

14 Opgave 29: Case story En 64-årig mand med længere tids ondt i ryggen får tiltagende smerter i venstre hofte. 29a) Nævn 4 forskellige sygdomsgrupper/kategorier der kan være årsag til symptomerne (4 point) 1. Degenerativ lidelse (f.eks. osteoartrose) 2. Vaskulær lidelse (f.eks. osteonekrose af caput femoris) 3. Inflammatorisk lidelse (f.eks. osteomyelitis, artritis) 4. Neoplastisk lidelse (f.eks. metastase eller primær knogletumor) På røntgen billeder af denne hofte ses dels osteolyse (opklaringer) dels osteosklerose (knoglenydannelse). På ortopædkirurgisk afdeling foretages der åbning til ledet og til de omgivende knogler. 29b) Hvilket materiale kan der tages ud (angiv op til 3) og til hvilke afdelinger kan det være relevant at sende det? (3 point) Materiale 1: Væv Materiale 2: Ledvæske Materiale 3: Podning Afdeling 1: Patologisk institut Afdeling 2: Patologisk institut Afdeling 3: Mikrobiologisk afd. Under operationen finder kirurgen at noget vokser ud fra hoften i de omgivende bløddele. Det er tumorsuspekt. Der udtages væv til patologisk undersøgelse. Desuden er der flere forstørrede lymfeknuder i bækken, som også biopteres. Kirurgen overvejer flere mulige tumordiagnoser. 29c) Nævn 2 primære, maligne og 3 sekundære tumorer der kunne være tale om (angiv de mest sandsynlige typer hos denne patient). (5 point) Primær 1: Kondrosarkom Sekundær 1: Prostatakarcinom Primær 2: Myelom/evt osteosarkom Sekundær 2: Lungekarcinom Sekundær 3: Nyrekarcinom/thyreoidea Ved mikroskopi af materiale udhentet fra forandringerne ved hoften ses små men tætpakkede atypiske og uregelmæssige kirtelstrukturer, med kernedominans, kernehyperkromasi og kernepleomorfi. Der er desuden en del knoglenydannelse (svarende til de osteosklerotiske forandringer på rtg.). 14

15 29d) Hvad er der overordnet tale om (hvad kaldes en sådan forandring)? (1 point) Svar: Adenokarcinommetastase 29e) Hvad er det mest sandsynlige udgangspunkt? (1 point) Svar: Prostata 29f) Hvilken supplerende patoanatomisk metode kunne benyttes til at sandsynliggøre det primære udgangspunkt i patienten? (1 point) Svar: Immunhistokemi 29g) Hvilke principper hviler denne metode på? (3 point) Svar: Specifikke antistoffer binder til antigener (targetmolekyler) in situ i vævssnit. Antistof-antigen binding påvises med farve/ fluorescens mærkede detektionssystemer, og visualiseres under mikroskopet, hvorefter targetcellens immunfenotype kan bestemmes. Patologen undersøger også biopsi materiale fra lymfeknuden fjernet under operation. Han finder et follikulært lymfom. 29h) Hvilken type celler udgår follikulært lymfom fra? (1 point) Svar: B-lymfocytter I WHO klassifikation, indeles non-hodgkins lymfomer i 2 hovedgrupper, der hver især igen deles i 2 hovedundergrupper. 15

16 29i) Beskriv kort denne klassifikation. (4 point) To hovedgrupper: 1. B-cellelymfom 2. T-cellelymfom To hovedundergrupper: 1. Precursor lymfomer 2. Perifere lymfomer 29j) Malignt lymfom kan ledsages af almensymptomer, i form af træthed, feber, vægttab og svedtendens. Hvad kaldes disse symptomer? (1 point) Svar: B-symptomer 29k) Klinisk inddeler man ofte non-hodgkins lymfom i 3 forskellige prognostiske grupper afhængig af sygdomsforløbet. Hvilke 3 grupper? Angiv eksempler på 3 typer non-hodgkins lymfom, en fra hver af disse 3 grupper. (6 point) Gruppe 1: Indolente / lavmaligne Lymfom 1: FL;SLL;etc Gruppe 2: Aggressive / højmaligne Lymfom 2: DSB; ML Gruppe 3: Meget aggressive Lymfom 3: ALL; BL Ved undersøgelse inklusiv billeddiagnostik findes talrige forstørrede lymfeknuder i bækken samt retroperitoneum. Knoglemarvsundersøgelse viser udover normal knoglemarv, infiltration med follikulært lymfom. 29l) Hvilket stadium er patientens sygdom? (1 point) Svar: Stadium IV 16

17 Opgave 30: Emnecentreret essay Emne: Flere. 30a) Definer følgende (kort): (5 x 2 point) 1. Hyperplasi: Forstørrelse af organer eller væv som følge af et øget antal celler. 2. Metaplasi: En fuldt differentieret celletype erstattes af en for området ikke normalt forekommende fuldt differentieret celletype inden for samme kimblad 3. Stadieinddeling: Betegnelsen for den maligne neoplasis sygdomsudbredning 4. Early gastric cancer: Et karcinom, der er begrænset til lamina propria (intramukosalt karcinom) eller vokset ned i submucosa, men ikke dybere (submukosalt karcinom) 5. Granulationsvæv: Helingsform efter beskadigelse med substanstab 30b) Hvad er et tuberkuloidt primærkompleks/ghon kompleks? (2 point) Svar: Kombination af perifært Ghon (primær) fokus subpleuralt i lungen med foci af tuberkuloide granulomer i de regionale lymfeknuder, hyppigst hilære lymfeknuder (sekundærfokus) 30c) Angiv den hyppigste forekommende maligne tumor i pleura. (2 point) Svar: Metastaser 17

18 30d) Angiv den hyppigste type af glomerulonefritis i den vestlige verden. (2 point) Svar: IgA-glomerulonefritis 30e) Hvilke er de 2 vigtigste mikroskopiske forandringer ved Wegeners granulomatose? (2 point) Forandring 1: fibrinoid nekrotiserende arteritis Forandring 2: nekrotiserende granulomer (epitheloide histiocytter/kæmpeceller /PMN/PC/LC) 30f) Definér primær pulmonal hypertension. (2 point) Svar: En tilstand med øget prækapillær tryk i art. pulmonales af ukendt årsag (evt. > 30/15 mmhg) 30g) Nævn den hyppigste sarkomtype hos børn (1 point) Svar: Rhabdomyosarkom 30h) Hvad er en Kimmelstiel-Wilson læsion? (2 point) Svar: Nodulær mesangial ekspansion i glomerulus (nodulær glomerulosklerose), som led i diabetisk nefropati 30i) Angiv tre forskellige morfologiske manifestationer (typer) af pneumoni. (3 point) 1. Bronkopneumoni (lobulær pneumoni) 2. Lobær pneumoni 3. Interstitielle/atypisk pneumoni 18

19 30g) Malignt melanom inddeles i 4 klinikopatologiske typer, herunder superficielt spredende melanom og nodulært melanom. Nævn de 2 andre vigtigste typer. (2 point) Type 1: Type 2: Lentigo maligna melanom Lentiginøst akralt melanom Opgave 31: Case story En 18 årig mand henvises til speciallæge, idet han har haft intermitterende abdominal smerte i højre fossa iliaca, feber, samt hyppige afføringer/diaré, blod- og slimtilblandet, gennem det sidste ½ år. Mikrobiologisk undersøgelse af fæces har ikke kunnet dokumentere infektiøs årsag. Lægen mistænker et kronisk inflammatorisk tarmsygdom. 31a) Nævn 3 typer kronisk inflammatorisk tarmsygdom (3 point) 1. Colitis ulcerosa. 2. Crohns sygdom. 3. Mikroskopisk colitis (kollagen colitis, lymfocytær colitis) 31b) Udover kronisk inflammatorisk tarmsygdom, nævn 3 non-infektiøs årsager til kronisk diaré (3 point) 1. Colon irritabile / misbrug af laksantia 2. Cancer coli-recti; Diverticulitis coli / iskæmisk tarmlidelser 3. Malabsorptionssyndrom / ventrikeloperationer / enzymdefekter / farmaka stråleenteropati / gastrointestinal allergi Der påvises jernmangelanæmi. Ved rektoskopi observeres anal fistel; der tages slimhindebiopsier som patologen beskriver som normal. Der foretages coloskopi og ved biopsitagning findes følgende: Biopsier fra flere colon segmenter er normal; andre biopsier viser diffus akut og kronisk inflammation i slimhinde og submucosa. Der er kryptitis og flere kryptabscesser; kryptepitelet er velbevaret. I en enkelt biopsi ses flere epiteloidcellegranulomer sv. til submucosa. 31c) Hvad forstås ved kryptabscess? (2 point) Svar: Ansamling af granulocytter i kryptlumen. 19

20 31d) Hvad forstås ved et granulom? (2 point) Svar: Rundagtig ansamling af makrofager. 31e) Hvilken type immunologisk reaktion er normal knyttet til granulomatøs inflammation? (2 point) Svar: Cellemedieret el. forsinket type hypersensitivitet (type 4) 31f) Nævn 3 sygdomme med granulomer, og med forskellig patogenese (3 point) 1. Tuberkulose / svampe / Cat scratch / chlamydia / brucella / Leishmaniasis, etc. 2. Fremmedlegemereaktion 3. Mb. Crohn / primær biliær cirrose / Sarcoidose / Wegeners granulomatose / tumorreaktioner 31g) Nævn to specialfarvninger, som man normalt bestiller på en biopsi med granulomatøs inflammation. Hvad kan påvises med disse? (4 point) Specialfarvning 1: Ziehl-Nielsen farvning Specialfarvning 2: PAS el. Grocott Påviser: Syrefast stave Påviser: Svampe 31h) Givet, at patienten er en herboende dansk mand, hvad er den mest sandsynlige diagnose? (2 point) Diagnose: Morbus Crohn 31i) Beskriv den typiske anatomisk udbredning af denne sygdom, samt de væsentligste makroskopiske forandringer i tarmen. (6 point) Anatomisk udbredning: kan findes overalt i fordøjelseskanalen fra mundhule til anus. Især ileocøkalt, ofte i combination med andre dele af tyndtarm eller colon. Rektum ofte normal. Makroskopiske forandringer: Diskontinuert (segmentære) udbredelse; tarmvæggen bliver fortykket som følge af transmurale inflammation og fibrose. Brostensmønster i slimhinde, evt. stenoser. Knivsagtig ulcerationer; fistler/fissurer/ perianal tags er hyppige. 20

21 Ved kontrol, fortæller patienten at han indenfor den sidste uge har udviklet et par ømme let hævede og rødviolette knuder i huden på det ene underben. Hudlæsionen biopteres, og histopatologisk påvises septal panniculitis med et blandet betændelsescelleinfiltrat, domineret af lymfocytter, tilblandet histiocytære celler og få kæmpeceller. 31j) Hvilken komplikation er sandsynligvis opstået? (2 point) Svar: Erythema nodosum / knuderosen Samlet pointscore:

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 3 maj 2011 4. semester, odontologi Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan

Læs mere

STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Mandag d. 22/1-2007

STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Mandag d. 22/1-2007 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Mandag d. 22/1-2007 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

Eksamensopgaver i Patalogisk anatomi januar 2003 januar 2004

Eksamensopgaver i Patalogisk anatomi januar 2003 januar 2004 Eksamensopgaver i Patalogisk anatomi januar 2003 januar 2004 De Medicinstuderendes Faglige Forlag Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning 161-8000 Århus C Tlf.:89422811; Fax:86137225 e: mr@studmed.au.dk

Læs mere

STANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende

STANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende STANDARDSVAR Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning.

Læs mere

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 21/1-2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/1-2002

STANDARDBESVARELSE. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/1-2002 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/1-2002 Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer,

Læs mere

Introduktion til patologi

Introduktion til patologi Introduktion til patologi (Underwood kapitel 1 og 2) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en sygdom: epidemiologi

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

Colons non-neoplastiske sygdomme

Colons non-neoplastiske sygdomme Colons non-neoplastiske sygdomme Teoretisk specialespecifikt kursus i Fordøjelseskanalens patologi Lene Riis Herlev Hospital Sygdomsgrupper Inflammatoriske tilstande Kronisk inflammatorisk tarmsygdom Mikroskopisk

Læs mere

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Testis cancer kort behandlingsvejledning Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer

Læs mere

Eksamensopgaver i Anatomisk patologi juni 2006

Eksamensopgaver i Anatomisk patologi juni 2006 Eksamensopgaver i Anatomisk patologi juni 2006 De Medicinstuderendes Faglige Forlag Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning 161-8000 Århus C Tlf.:89422811; Fax:86137225 e: mr@studmed.au.dk URL: http://www.studmed.au.dk/mr

Læs mere

Karen Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital

Karen Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital Serøse væskerv Cytologisk årsmøde 2010 Karen Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital Serøse væskerv Pleura Peritoneum Perikardium Pleura Peritoneum Perikardium Pleura: tynd hinde

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

Eksamensopgavesæt Standardsvar. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Fredag den 29. maj 2015

Eksamensopgavesæt Standardsvar. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Fredag den 29. maj 2015 Eksamensopgavesæt Standardsvar Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Fredag den 29. maj 2015 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt,

Læs mere

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 27/6-2003

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 27/6-2003 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 27/6-2003 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) samt ét besvarelsessæt og

Læs mere

Mærkelige dimser på knoglerøntgen Dansk Radiologisk Selskabs 9. årsmøde Odense, 30. januar 2014

Mærkelige dimser på knoglerøntgen Dansk Radiologisk Selskabs 9. årsmøde Odense, 30. januar 2014 Mærkelige dimser på knoglerøntgen Dansk Radiologisk Selskabs 9. årsmøde Odense, 30. januar 2014 Birthe Højlund Bech Radiologisk Klinik X, Rigshospitalet BILLEDDIAGNOSTIK KONVENTIONEL RØNTGEN!!!!!!!!!!!!!

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2004

STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2004 STANDARDBESVARELSE Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 25/6-2004 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på gult papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt (trykt

Læs mere

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning Cytologisk Årsmøde 2007 hos trakelektomerede Minimal invasiv teknik giver mulighed for bevarelse af fertiliteten Laparoskopisk pelvin lymfadenektomi og vaginal operation med fjernelse af det meste af cervix

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 9. juni 2015 Modul 2: Sygdomslære MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

Medicinske mave-tarmsygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011

Medicinske mave-tarmsygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011 Medicinske mave-tarmsygdomme Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011 1 Ulcussygdom Hvad skal vi snakke om? Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme 2 3 Anatomi 4 Fysiologi Synkesmerter/-stop Ræben Hoste

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi 12. Ordliste A Abdomen: Bughulen. Allogen transplantation med stamceller: Transplantation med stamceller fra en donor ALL: Akut lymfatisk leukæmi. AML: Akut myeloid (myeloblastær) leukæmi, en type af akut

Læs mere

Lægemiddelkonsulentuddannelsen. Tidligere eksamensopgaver UDEN svar til og med efterår 2012. Modul 2: Sygdomslære. Lif Uddannelse

Lægemiddelkonsulentuddannelsen. Tidligere eksamensopgaver UDEN svar til og med efterår 2012. Modul 2: Sygdomslære. Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulentuddannelsen Tidligere eksamensopgaver UDEN svar til og med efterår 2012 Modul 2: Sygdomslære Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 2: Sygdomslære Tjek, at

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

AL Amyloidose. sygeplejerske info om myelomatose

AL Amyloidose. sygeplejerske info om myelomatose AL Amyloidose Dette kapitel gennemgår de med myelomatose beslægtede tilstande, der med en samlet betegnelse hedder amyloidose. Hovedvægten er lagt på AL Amyloidose herunder symtomer, diagnosticering, behandling

Læs mere

NOTER I MAMMASYGDOMME

NOTER I MAMMASYGDOMME Forår 2010 Københavns Universitet NOTER I MAMMASYGDOMME Af Asma Bashir, stud med INDHOLDSFORTEGNELSE Anatomi Klinik Objektiv undersøgelse Paraklinisk undersøgelse Mastitis Fedtnekrose Fibroadenomatose

Læs mere

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid 1 Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information.

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information. Diagnose af prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft? Der findes ikke nogen enkelt test til diagnosticering af prostatakræft, men der er nogle få undersøgelser, som din praktiserende læge kan

Læs mere

Nuklearmedicinske hybridmodaliteter

Nuklearmedicinske hybridmodaliteter Nuklearmedicinske hybridmodaliteter Radiograf Rådet, oktober 2013 Overlæge Søren Hess Nuklearmedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital 3 måneder, der ændrede verden November 1895 Januar 1896 Røntgen

Læs mere

Galdevejsobstruktion. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010

Galdevejsobstruktion. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdevejsobstruktion Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdegangsstenose kolestase Kolestase Obstruktiv Non-obstruktiv Kolestase - definition

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde

Læs mere

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) og Crohns sygdom (morbus Crohn, kronisk tarmbetændelse) er kroniske betændelsessygdomme i tarmen. Colitis

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

Sarkomer i knogler og bløddele: centraliseret behandling (pakkeforløb) Udredning og regler for henvisning til center ( begrundet mistanke )

Sarkomer i knogler og bløddele: centraliseret behandling (pakkeforløb) Udredning og regler for henvisning til center ( begrundet mistanke ) Sarkomer i knogler og bløddele: centraliseret behandling (pakkeforløb) 1) Mistanke om sarkom: Gatekeeperfunktion: lokal ortopædkirurgisk afdeling 2) Begrundet mistanke om sarkom: Sarkomcentre med multidisciplinære

Læs mere

TS-kursus 2015 Esofagus og ventrikel

TS-kursus 2015 Esofagus og ventrikel TS-kursus 2015 Esofagus og ventrikel Overlæge Jane Preuss Hasselby Disposition Benigne og præmaligne forandringer i eosfagus og den gastroesofagale overgang (GEJ) Maligne tumorer i esofagus og GEJ Ventriklens

Læs mere

-Molekylærbiologiske/ gastrointestinale cancere. Histo temadag, Odense 3. november 2012. Mikkel Eld, Aalborg

-Molekylærbiologiske/ gastrointestinale cancere. Histo temadag, Odense 3. november 2012. Mikkel Eld, Aalborg -Molekylærbiologiske/ immunhistokemiske undersøgelser af gastrointestinale cancere - Screening for kolorektal cancer. Histo temadag, Odense 3. november 2012 Mikkel Eld, Aalborg Molekylærbiologiske og immunhistokemiske

Læs mere

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning.

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. April maj juni (juli) 2012 1 Vejledning til Screening: 1. Alle

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Noter i patologisk anatomi

Noter i patologisk anatomi Hjertet 2 serielle kredsløb. 1/200 af kropsvægten. Sulcus coronarius 9-10 cm. Sulcuc apex 9-10 cm. Vægtykkelse hø. Vent. 4-5 mm. Ve. Vent. 12-15 mm. Forsynes af RCA, LAD og CX. Minutvol. Ca. 5 L. i hvile.

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen

Lægemiddelkonsulenteksamen Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 2: Sygdomslære MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige hjælpemidler,

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2013 Modul 2: Sygdomslære MED svar

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2013 Modul 2: Sygdomslære MED svar Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2013 Modul 2: Sygdomslære MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige

Læs mere

neuroblastom Børnecancerfonden informerer

neuroblastom Børnecancerfonden informerer neuroblastom i neuroblastom Der findes ingen kendt årsag til at sygdommen opstår, ej heller i de tilfælde, hvor sygdommen er medfødt. Kun i meget sjældne tilfælde kan der findes en øget risiko for, at

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

M46070 19400101 25000101 verrukøs endokardit tekstændring M46420 19400101 25000101 divertikulit tekstændring M46520 19400101 25000101 purulent

M46070 19400101 25000101 verrukøs endokardit tekstændring M46420 19400101 25000101 divertikulit tekstændring M46520 19400101 25000101 purulent Kodeforslag til opdatering 01.07.2015 SKSkode DatoFra DatoTil Ny kodetekst - kort form Ændring Tags F01051 20100101 25000101 mesorektalt resektionsplan tekstændring L F01052 20100101 25000101 intramesorektalt

Læs mere

5. Semester: Mik 1 Adaptationer

5. Semester: Mik 1 Adaptationer 5. Semester: Mik 1 Adaptationer Adaptation er anvendt i patologien for at beskrive ændringer, der opstår i celler eller væv som respons på længere stimuli af fysiologisk art eller skader Typer Definition

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S. Dato: 02.07.2010. Kl. 09.00 12.00 Professionshøjskolen University College Nordjylland Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 S09S Dato: 02.07.2010 Kl. 09.00 12.00 Case: Ane Andersen er 65 år. Hun har i 40 år været

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

DSPR Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi

DSPR Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Struktureret vejledersamtale 1 Ansættelse 1.1.1 Demonstrere kendskab til plastikkirurgiens internationale og nationale historie. Kunne redegøre for udviklingen af fagets nuværende gængse behandlingsprincipper

Læs mere

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære.

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære. FAGBESKRIVELSE SOMATISK SYGDOMSLÆRE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 832 af 13/08/2008. Der opnås størst sammenhæng

Læs mere

CLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH

CLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Chronisk lymfatisk leukæmi Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype CD19 +, CD5 +, CD23 + CD20 s/-, CD79b s/-, sig s/- Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype

Læs mere

Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom.

Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom. Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom. Anbefalingerne udarbejdede af: Overlæge,Dr.Med.BirgitGuldhammerSkov.BispebjergHospital,PatologiskAfdeling. Professor,overlægeMogensVyberg.AalborgUniversitetshospital,PatologiskInstitut.

Læs mere

Børn og leversygdom Bodil Laub Petersen, Patologiafdelingen, Rigshospitalet

Børn og leversygdom Bodil Laub Petersen, Patologiafdelingen, Rigshospitalet Børn og leversygdom Bodil Laub Petersen, Patologiafdelingen, Rigshospitalet Nyfødte og leversygdom Hæmolyse ; HbF Ukonjugeret hyperbilirubinæmi Kernicterus og cerebral skade Børn og leversygdom Nyfødte

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Hereditær Hæmokromatose Rustsygdommen. Hyppighed Klinisk præsentation Diagnostik Behandling Nils Milman, M.D. KPLL

Hereditær Hæmokromatose Rustsygdommen. Hyppighed Klinisk præsentation Diagnostik Behandling Nils Milman, M.D. KPLL Hereditær Hæmokromatose Rustsygdommen Hyppighed Klinisk præsentation Diagnostik Behandling Nils Milman, M.D. KPLL 1 Årsager til Hæmokromatose Primær, hereditær, genetisk HFE hæmokromatose (HH) Sekundær

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode

Læs mere

Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål

Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Den studerende kan efter endt undervisning kunne: Selvstændigt beskrive og udføre en smear-tagning i den rigtige rækkefølge Selvstændigt

Læs mere

screening for brystkræft

screening for brystkræft Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,

Læs mere

Smerter under graviditet 30-10-2009 LH 1

Smerter under graviditet 30-10-2009 LH 1 Smerter under graviditet 30-10-2009 LH 1 Smerter under graviditet Graviditetsrelateret Ikke graviditetsrelateret 30-10-2009 LH 2 Case 1 29-årig grav.1 Menostasi 9 uger + 6 dage Pletblødning Tiltagende

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

Risikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve)

Risikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve) Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert medicin og neurologi Med blå baggrund viser begrebskortet de mange symptomer, som patienterne henvender sig med inden for medicin og neurologi. Urskiven symboliser,

Læs mere

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER 1 INTRODUKTION 1.1 Formålet med Practitioner-eksamen er at give eksaminanden mulighed for at demonstrere forståelse af PRINCE2. Samtidig skal eksaminanden

Læs mere

Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside.

Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside. Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside. Implanter i kæberne: Billedserie Klik her Alment Et implantat er et

Læs mere

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm Patientvejledning Irritabel tarm Tyktarm Irritabel tarm (colon irritable) er en tilstand, hvor tyktarmens normale bevægelser er ændret, så tarmindholdet ikke føres fremad mod ende tarmen på normal vis.

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011

Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011 Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011 Coronavirusinfektion Coronavirus giver i meget sjældne tilfælde FIP, som nok er den mest frygtede

Læs mere

11/10/2014. Sekvenser. Uterus - Normal anatomi. MR i gynækologi (det kvindelige bækken) Uterus - anatomi

11/10/2014. Sekvenser. Uterus - Normal anatomi. MR i gynækologi (det kvindelige bækken) Uterus - anatomi MR i gynækologi (det kvindelige bækken) UL - primær undersøgelse MR suppleant (høj vævskontrast, multiplanær undersøgelse, ingen ioniserende stråling) Sekvenser T1+FATSAT MR-urografi T2 FSE i 3 planer

Læs mere

Neuropædiater protokol Udgave 091001

Neuropædiater protokol Udgave 091001 Opfølgningsprogram for cerebral parese Neuropædiater protokol Udgave 091001 Cpr. nr. - Efternavn Fornavn Dato for vurdering Vurdering er udført af Titel: (år måned dag) Pædiatrisk afd. på (Fornavn Efternavn)

Læs mere

Betingelser. plusliv. Nr. 5274. Alm Brand LIV & PENSION. Midtermolen 7 2100 København Ø Telefon 35 47 75 20 almbrand.dk.

Betingelser. plusliv. Nr. 5274. Alm Brand LIV & PENSION. Midtermolen 7 2100 København Ø Telefon 35 47 75 20 almbrand.dk. Alm Brand LIV & PENSION Midtermolen 7 2100 København Ø Telefon 35 47 75 20 almbrand.dk Side 1 af 10 plusliv Betingelser Nr. 5274 Indholdsfortegnelse Side 2 af 10 Det fremgår af dækningsoversigten, hvad

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Betingelser. Nr. 5274

Betingelser. Nr. 5274 Betingelser Nr 5274 Indholdsfortegnelse Det fremgår af dækningsoversigten, hvad forsikringen omfatter Side 2 Nr 5274 / 02010 Afsnit 1 Fællesbestemmelser 1 Forsikringsaftalen 2 Oplysninger ved forsikringsaftalens

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

KOMPENDIUM I KLINISK CYTOLOGI URINVEJSCYTOLOGI

KOMPENDIUM I KLINISK CYTOLOGI URINVEJSCYTOLOGI KOMPENDIUM I KLINISK CYTOLOGI URINVEJSCYTOLOGI Udarbejdet af bioanalytikerne DORTHE EJERSBO PREBEN SANDAHL MARIANNE SCHOU MARTINY Redigeret 2014 FORORD Ikke-gynækologisk cytologi er en stadig voksende

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

CNS infektioner. - intrakranielt

CNS infektioner. - intrakranielt CNS infektioner - intrakranielt 1 Hovedemner Bakterielle infektioner generelt efter anatomisk lokalisation Specifikke agens Bakterier Vira Svampe Parasitter 2 CNS infektioner Klinik ofte uspecifik, feber,

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere