Genetikken omkring Kræft hos Berner Sennenhunde Og andre Store Racer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Genetikken omkring Kræft hos Berner Sennenhunde Og andre Store Racer"

Transkript

1 Genetikken omkring Kræft hos Berner Sennenhunde Og andre Store Racer Dr. Terrill Eckert, Weilburg, Tyskland Ingen anden sydom er årsag til så mange dødsfald blandt vore kæledyr som Cancer. Selv om mange typer af Cancer er udforsket fuldstændigt, og flere og bedre behandlinger er tilgængelige, dør mere end 45 % af hunde, der er ældre end 10 år, af cancer. Når der ses bort fra alder, skyldes 23 % af alle dødsfald blandt hunde cancer. Nogle racer, som berner sennenhund, golden retriever og rottweiler, har en cancer-dødelighed på op til 50 %. Selv om de mange årsager til cancer ikke er helt fastslået, ved vi at nogle cancertyper, i det mindste hos visse racer, har en genetisk afhængighed eller disposition. Disse cancertyper, som f.eks. malign histiocytose hos berner senneshunden, følger bestemte avlslinier. For bedre at kunne forklare disse sammenhænge, vil den følgende diskussion i detaljer beskrive mutationer og de forskellige cancerformer hos denne og andre racer. HUNDENS GENETIK Enhver hund (eller ethvert menneske) er opbygget af organsystemer som nervesystemet, knoglesystemet, kredsløbssystemet, forplantningssystemet o.s.v. Disse systemer er opbygget aforganer, som er en samling af specialiseret væv. Dette væv er opbygget af specialiserede celler. Celler er igen opbygget af en væske kaldet cytoplasma, som er omgivet af cellemembraner. Når der ses bort fra fuldt udviklede røde blodlegemer rummer cytoplasma cellekernen, som indeholder kromosomerne. Kromosomerne bærer generne, som er lavet af oprullet DNA (deoksyribonukleidsyre) DNA er opbygget af små molekyler kaldet nukleobaser. Der er fire forskellige baser, som sidder I grupper efter hinanden. Omkring 2000 af disse baser udgør et gen. Generne er ordnet parvis i form af en dobbelt spiral langs DNA-kæden. Disse DNA-kæder rummer opskrifter på proteiner, som fremstilles af forskellige celler i kroppen. Proteiner er opbygget af op til 20 aminosyrer, som sidder i kæder og sidekæder. Ved en process kaldet kodning fortæller generne cellerne hvilken rækkefølge aminosyrerne skal sidde i for at kunne opfylde deres deres formål i kroppen. Hunde har 78 kromosomer, eller 39 kromosompar, eftersom halvdelen af kromosomerne kommer fra moderen og halvdelen fra faderen. Otte og tredive af disse kromosompar kaldes autosomer, det sidste par er heterosomer, eller kønskromosomer. Vi husker, at hanhunden har et X og et Y kromosom og tæven har to X kromosomer. Selvfølgelig indeholder X og Y kromosmerne også gener for andre egenskaber, så nogle egenskaber er bundet til kønskromosomerne og findes kun hos hanhunde. Når sæd eller æg modnes, deler de kromosomparrene, så der er haovdelen af kromosomerne i hver sædcelle eller æg. Ved befrugtningen smelter cellerkernerne fra æg og sædcelle sammen så de danner et nyt individ. Med det fulde antal kromosomer. Altså får hver hvalp halvdelen af sine gener fra moderen og halvdelen fra faderen. Fra Hund til DNA Hunde har sådan circa en million millioner celler i deres krop. Alle disse celler indeholder, hvis de har en kerne, DNA, some r specifik for det pågældende individ. DNA-kæden er omkring 2 meter lang, men da den skal kunne være i en meget lille celle, er den rullet meget stramt op. Ingen ved

2 præcis hvor mange gener hunden har, men ifølge dr. Craig Venter, som i september 2003 skrev om rækkefølgen i hundens genom, ved vi at der er omkring gener i hundens genom. Desuden ved vi, at hunde og mennesker har gener fælles. Hvis hunde har gener er det logisk at antage, at hundens celler fremstiller forskellige proteiner. Når celler deles og formeres, fordobles DNA, så den nye celle har de samme gener som den gamle. Hvis det ikke sker, har den nye celle ikke opskriften i generne for den nødvendige proteinfremstilling. Denne fejl kan ske når den forkerte base bliver sat ind i et gen eller en base mangler i rækken. Cellen forsøger at rette fejlen og indsætter måske en forkert base.denne nye genetiske kode kan få cellen til at fremstille et proteinmolekyle, hvis opbygning og virkemåde er forskellig fra proteinet i den gamle celle. Denne type fejl i baserækkefølgen kaldes mutation. MUTATIONER Sædvanligvis påvirker mutationer den ene halvdel af genparret og er enten dominante eller recessive. Hvis mutationen er dominant vil der altid ske en ændring i det protein, cellen femstiller, når det dominante gen forenes med et andet gen på den samme plads i DNA-strengen. Hvis mutationen er recessive, skal begge de recessive gener være til stede for at fænotypen kommer til udtryk. Hvis kun det ene recessive gen er til stede i det nye individ, vil fænotypen ikke komme til syne, men hvalpen vil være bærer af den genetiske fejl. Det vigtige er, at når der sker mutationer, vil de altid blive ført videre i fremtidige generationer. Nogle fænotyper eller egenskaber vil kun komme til syne når mere end et genpar gør deres indflydelse gældende. Disse egenskaber er polygenetiske og omfatter lidelser som hofteskred, dårlige albuer og visse former for kræft. GENER OG KRÆFT Et antal gener styrer cellernes deling, vækst, specialisering og død under normale omstændigheder. Disse gener kaldes proto-onkogener og de er helt nødvendige for cellens fysiologiske processer. Uden dem ville der ikke være nogen styret cellevækst eller celledød. Ved mutation ændres disse proto-onkogener og mister derved deres styrende evne. De gener, der derved dannes, kaldes onkogener. Onkogener er blevet fundet i kræftvira, i cytoplasma, hvor de kaldes cytoplasmiske onkogener, og i cellekernerne som kerneonkogener. Celleonkogener har mange ligheder: forøget væksthastighed, ukontrolleret størrelse og forlænget vækst. Derfor giver disse gener cellevækst, som det ikke er nemt at standse. Mange cytoplasmatiske onkogener aktiveres ved mutation, som giver en forandring i strukturen af de proteiner de koder for. Sådan et protein er tyrosin kinase, som påvirker celledelingen. En gruppe af gener, som holder onkogener i ave, er de kræfthæmmende gener og anti-onkogenerne. Når det kræfthæmmende gen P53 mister sin normale virkning, får kræftsvulster mulighed for at udvikle sig. Når en proto-onkogen forandres i cellen, betyder det ikke nødvendigvis at en kræftsvulst vil dannes. Der er mange faser i omdannelsen fra en normal celle til en kræftcelle. Onkogener kan fremstille proteiner, kaldet Tumor (Kræftsvulst) Growth (Vækst) Factor (Fremmer) (TGF), som Øger ukontrolleret vækst. Andre onkogener mindsker virkningen af kræftsvulsthæmmende gener. Denne fase i udviklingen af kræftsvulster kaldes Initiation (udløsende hændelse), en proces, som ikke kan føres tilbage. Denne hændelse kan enten skyldes carinogener i cellen selv (endogene) eller andre årsager (exogene). Exogene årsager kan være vira, parasitter, bakterier, kemikalier, eller fysiske carcinogener som stråling eller sollys. Andre onkogener eller vækstfremmere øger væksten yderligere, en proces som kaldes Promotion (udvikling). Nogle af disse fremmere er homoner, som f.eks. østrogener. Den samlede virkning af dette fører til udviklingen af kræftceller med ukontrolleret vækst. Endelig i den fremskredne fase ophører imunforsvaret at virke, blodkar vokser ind i kræftsvulsten, kræftceller føres så til andre organer og datter-kræftsvulster (metastaser) dannes kræften spredes.

3 Selv om denne introduktion har været meget kort, vil den hjælpe os med at forstå det næste punkt: Hvorfor bliver vores bernere, flat coated - og golden retrievere, rottweilere og bobermanner ikke ældre? Arvelige disposition for kræft hos hunde af store racer. Selv om hunde får mange typer kræft, har de ikke allesammen genetiske årsager. Kun når en bestemt kræftform forkommer hyppigere hos en race eller i en bestemt avlslinie, sammenlignet med hyppigheden af denne kræftform i hundebestanden som helhed, kan vi tale om en genetisk årsag. Hos berner sennenhund, Labrador retriever, golden retriever, flat coated retriever, rottweiler, boxer og schäfer er mange af disse kræftformer underøgt detaljeret, så arvegangen er kendt. Vi vil nu se på nogle af disse kræftformer, hvordan de udvikles og hvordan de kan diagnosticeres. Endelig vil vi se på de forholdsregler vi som avlere kan tage for at mindske hyppigheden af kræftgener og øge livslængden. Særlige kræftformer Der bruges særlige navne for hver type af kræft for at beskrive oprindelsen af kræftsvulsten og angive, om den er godartet (benign) eller ondartet (malign). Navnet knoglekræft fortæller os således kun, at kræften sidder i knoglerne, lungekræft at det er i lungenrne, osv. Cellernes oprindelse er mere vigtig, da dette har stor betydning for hvordan kræften spreder sig. Godartede svulster med oprindelse i huden (epithelial) kaldes adenoma; hvis de danner kirtler eller kanaler kaldes de papilloma eller epithelioma. Godartede svulster i bindevæv som knogler og sener navngives med tilføjelsen -oma, f.eks. betyder osteoma godartede svulster med oprindelse i knoglerne, mens fibroma betyde godartede svulster med oprindelse i senerne. Ondartede svulster, der stammer fra huden, kaldes carcinoma eller adenocarcinoma. Ondartede svulster med oprindelse i binevævet kaldes sarcoma. For at forvirre tingene lidt, bruges -oma tilføjelsen når svulsten er ondartet, som ved malign melanoma eller lymphoma (leukemi), som ikke har en godartet form. Enkelte ondartede svulster navngives ofte med cellentypens navn efterfulgt af oma, som Histiocytoma, en ondarted svulst i huden eller underhuden. Hvis der er flere svulster navngives ofte ved celletypes navn efterfulgt af osis, som i cutan histiotosis; dvs. Flere histiocystiske svaulster i huden. Ondartede svulster, som har ramt flere organer, kaldes således malign mastocytoma, selv om mastocytoma (mastcelle-svulster) næsten altid er ondartet. Grunden til, at man som avler bør vise dette, er at dyrlæger og patologer ofte burger forskellige navne for den samme kræft eller svulst. OSTEOSARKOM Primær knoglekræft, eller osteosarkom, udgør op til 85 % af kræfttilfælde i skelettet hos hunde, hyppigst i de lange knogler eller over- og underkæbe, som vel som i ribbenene. Store racer og kæmperacer rammes hyppigst, med Skt. Bernhard, grand danois, irsk setter, schäfer, rottweiler, golden retriver, dobermannn og, lejlighedsvis, grosser schweizer sennehund og berner sennenhund. Ved den første diagnose har mindre end 15 % af osteosarkom-tilfældene spred sig. Svulsten giver som regel en smertefuld hævelse i knoglen og det bløde væv over eller under, men ikke i, leddet. Hanner rammes en smule mere hyppigt end tæver, og alderen er som regel 7 år eller ældre, dog forekommer osteosarkom i ribbene ved 4-4½ års alderen hos mindre racer. Kræftens årsag er som regel ukendt. I mange tilfælde udvikler en svulst sig efter en skade eller efter gentagen belastning af de lange knogler, som ved klatring, spring over forhindringer og andet belastende arbejde. En genetisk disposition er påvist i flere undersøgelser celledelingslinier. I disse molekulær-genetiske undersøgelser er der påvist mutation af begge alleler af P53 genet, samtidig med forandringer i riboblastoma gen (Rb genet), som begge normalt undertrykker kræftgenet, hvilket muliggør udvikling af osteosarkom efter knogleskader ved vækstzonen. Diagnose stilles som regl ved

4 röntgenundersøgelse sammen med biopsi for at udelukke andre kræftformer som chrondosarkom, myelom eller lymphoma. Dette er særlig vigtigt ved planlægningen af behandlingen. Behandlingen af osteorsarkom omfatter fuldstændig amputation af den ramte legemsdel med efterfølgende strålebehandling og kemoterapi. I det senere år er der udviklet bevarende operationer, hvor den ramte knogle fjernes og erstattes med implantat. Efter operatione buges ofte kemoterapi med Cisplatin for at dræbe resterende kræftceller. Uden behandling er kræften meget smertefuld og de fleste ejere vælger at få deres kæledyr aflivet. Hunde med forkomst af osteosarkom i stamtræet bør ikke bruges i avlen. Mastcelle svulster Mastcellesvulster eller mastocytoma kommer fra mastcellevæv i bindevæv og er den mest almindelige hudkræft hos hunde. Det er som regel gamle hunde (>9 år), der får denne kræftform, undtagen berner sennenhunde, hvor kræften opstår tidligere, i 5 til 7 års alderen. Der er ingen forskel mellem kønnene, de hyppigst ramte racer omfatter boxer, Boston terrier, Labrador retriver, schanuzere og på det seneste berner sennenhund. Former, der rammer hele kroppen, forekommer i 15 % af tilfældene med mavesår eller sår i tolvfingertarmen eller sår i det hele taget. Det fleste svulster er enkelt knuder i huden eller under huden, svulster med flere knuder (mastocytose) forekommer i 10 % af tilfældene. Farligheden afhænger af cellernes specialisering (cellemodning eller udvikling), idet højt specialiserede celler er mindre ondartede og tydeligt adskilt fra det raske væv. Kræft i mastceller, som er svagt specialiserede (anaplastisk mastcellekræft) er mere tilbøjelig til at sprede sig og giver en kortere forventet levetid efter operationen. Genetisk diposition er påvist hos nogle racer og for visse mastcellekræftformer. Den genetiske fejl ser ud til at være en forandring i virkningen eller fremstillingen af blodcelledannende stamceller, som fremmer væksten af mastcellesvulster. For den erfarne dyrlæge er det nemt at diagnosticere mastcellekræft ved hjælp af simple cytologiske tests. Det er sværere at afgøre, hvor fremskreden sygdommen er og om der er lokale metastaser, hvilket har betydning for behandlingen. Dissemineret mastocytose har meget høj dødelighed, kan ikke opereres, og kan kun behandles med kemoterapi, som kan give en bedre livskvalitet, men ikke forlænger livet. Flere undersøgelser af berner sennenhunde er nødvendige for fastslå arvegangen. Den er formodentlig polygenetisk. Men det ødelagte gen eller gener er ikke fundet. Lymfoma elle lymfe sarkom Lymfom er en varieret gruppe af kræftformer som har fælles oprindelse i lymfekarsystemets celler. De kommer som regel fra lymfekarvæv som lymfeknuder, milt knoglemarv, men kan udvikle sig i alt kropsvæv. Lymfom er en af de mest almindelige kræftformer hos hunde og rammer ældre hunde fra 6 til 9 år. Hyppigheden er den samme hos de to køn. Racer, der rammes særlig hyppigt, er boxer, skt. Bernhard, airedale, bulldog, og rottweiler. Berner sennehund har ingen forhøjet forekomst. Mange af de svulster hos berner sennenhund, som registreres som lymfom, er i virkeligheden malign histiocytose. Lymfom viser sig som forstørrede lymfeknuder i brystkassen og bugen, og som overflødige lymfeknuder, med forandringer af antallet af hvide blodlegemr og deres udseende. Der findes en hud-form, hvor hvide blodlegemer (mest T-lymfocyter) trænger ind i de ydre lag af huden, overhuden. De fleste hunde mister appetiten, taber vægt og ønsker ikke at røre sig, de bliver hurtigt trætte. Nogle har blodmangel, som kan give forveksling med andre kræftformer eller sygdomme. Lidelsen kan diagnosticeres med röntgenbilleder, cytology og biopsy. Der behandles med kemoterapi, hvor virkningen afhænger af celletypen (B-celle lymfom behandles nemmere med kemoterapi end T-celle lymfom), svulstens placering og hvor fremskreden sygdommen er. Det er meget vigtigt for avleren, at dylægen får celletypen bestemt ved at sende bopsien til en erfaren patolog. Den endelige bestemmelse kan kun ske på et laboratorium, der undersøger de forskellige overflade proteiner (overflade antigener), som kaldes CD (cluster of differentiation pecifikke klynger).

5 Hemangiosarkom Hemangiosarkom, også kendt som malign hemangioendotelion eller angiosarkom, er en ondartet kræftform i det indre bindevæv i blodkarrene. Hemangiosarkom (HAS) forekommer hypigere hos hunde end hos noget andet dyr. Schäferen er den race, som rammes hyppigst, fulgt af golden retriever, Labrador retriever og Tibetansk terrier. Berner sennenhunden rammes hyppigere og hyppigere i de senere år, og en genetisk disposition antydes for denne race. Hanner og tæver ser ud til at blive ramt lige hyppigt, alderen ligger mellem 8 og 13 år. Milten rammes hyppigst, fulgt af højre hjertehalvdel, huden, leveren, lungerne, nyrerne, munden, musklerne, knoglerne, urinblæren og vævet omkring endetarmen. Svulsterne har forskellig størrelse, grå til rødbrune, med knuder og bløde. De har ofte en falsk indkapsling, sm får den til at ligne en godartet eller mindre aggressiv svulst. Kræftformen er meget aggressive og der går i gennemsnit 60 dage fra diagnosen til hunden dør. Den mest dramatiske form er når hunden dør pludseligt når en svulst i et blodkar brister. Over 80 % af hemangionsarkomer har metastaser ved diagnosen. Historisk sker diagnosen ved cytologi, röntgen og vævsundersøgelse. Operation er den foretrukne behandling. HISTIOCYSTISKE SVULSTER Histiocyter er immunceller i vævet, som stammer fra en fælles stamcelle (CD34+) i knoglemarven. De deles i to grupper eller systemer: det mononukleide fagocytsystem og dendritcellesystemet. Monocyternes undergrupper, makrofager og dendritceller, udvikler deres forskellige fænotype efter differentiering, og har overlappende opgaver. Makrofagerne sidder i området omking små blodkar og spiser eller nedbryder partikler som bakterier og dele af døde celler. De er immunsystemets gadefejere. Dendritcellerne kaldes professionelle antigen bærende celler, fordi de ændrer antigener som vira, bakterier osv. og viser dem til T-lymfocyterne, som bearbejder dem yderligere og giver informationen til B-lymfocyterne, som laver specifikke antistoffer mod antigenerne. Dendritcellesystemet er sammensat af to grupper, lymfoide dendritcellegruppe og det myeloide dendritcellegruppe, som indeholde 3 subgrupper: den intra epitelial dendritceller, også kaldet Langerhanske celler og findes i overhuden eller det over hudlag; dermal dendritceller eller interstitiale dendritceller, som er omkringvandrende Langerhanske celler in området omkring små blodkar; og endelig de intedigitale dendritceller i T-celleområderne i perifere lymfoide organer. Flere celleproteiner (såkaldte cytokiner) styrer hvilke celler der udvikles. For eksempel, granulocytiske makrofagkolonifremmende stoffer (GM-CSF) og makrofagkolonifremmende stoffer (M-CSF) får stamcellerne til at fremstille makrofager, mens GM-CSF og interleukin 4 (IL-4) fremmer udviklingen af DC (dendriceller). Undervejs udvikler hver histiocyt vigtige og tydelige overflademarkører. Disse markører har stor betydning for diagnosen af forskellige former af histiocystisk kræft. Histiocytisk formering og histiocytiske sulster Der er mindst fem histiocytiske kræftformer, som man ved angriber hunde, katte, heste og kvæg. De fordeler sig over hele spektret fra det godartede til det ondartede, med mellemformer. Den nye klassifikation af kræft hos dyr fra World Health Organisation (WHO) fra 1999 gav følgende: histiocytiske svulster nummer godartet mellemform ondartet hud-histiocytoma hos hunde X xanthoma X hud-histiotoma X systemisk (helkrops-) histiotoma X ondartet histiotoma X histiocytisk sarkom X

6 Efterfølgende har det Internationale Histiocytiske Selskab omklassificeret kræftformerne således: Hud-histiocytoma er en godartet Langehansk celle-histiocytisk kræft, hud-histiocytose og systemisk histiocytose er reaktive kræftformer og ikke sande neoplasmer, histiocytisk sarkom er en ondartet histiocytisk kræftform, som har sit udspring i et enkelt organ, og ondartet histiocytose er en generaliseret, dissemineret histiocytisk sarkom med samtidigt udspring i flere organer. Hud-histiocytomi er en hyppig kræftform hos unge hunde og kommer fra de langerhanske celler i huden. Cellerne vokser ind i de ydre lag af huden (epidermis) og kan findes der i histologiske prøver fra svulsten. Svulsterne findes hos hunde op til 3-års alderen, de vokser hurtigt og forsvinder som regel indenfor 8-10 uger uden operation. Overflademarkører kan hjælpe til et skelne disse kræftformer fra hud-histiocytose / systemisk histiocytose og T-celle lymfoma i huden (Mucose fungoide). Hud-histiocytosen er en reaktiv, hurtigtvoksende histiocytotisk kræftform, som rammer huden og underhuden og lejlighedsvis næseslimhinderne. Racernes disponering er endnu ikke beskrevet. Svulsterne viser sig som knudeklynger eller pletter op til 5 cm i diameter i ansigtet, på ørerne, i svælget, på snuden, kroppen, pungen, lemmerne og poterne. Væksten er ikke indtrængende eller dyb, og lymfeknuderne bliver heller ikke angrebet, et forhold, der adskiller denne kræftform fra systemisk histiocytose. Knuder kan forsvinde fra et område af kroppen og derefter vise sig igen kortvarigt i et andet område. Histiologisk rummer skaderne perivaskulære (omkring små kar) histiocytiske infiltrater med lymfocyter og inflammatoriske celler som neotrofile granulocyter dybt i huden eller i underhuden. Histiocyterne frembringer overflademarkører CD1a, CD1b, CD1c, MHC- II, CD11c som vel som Thy-1 og CD4. De to sidste tillader skelnen mellem hud-histiocytoma og hud histiocytose / systemisk histiocytose. Operation er ikke altid effektiv, da knuderne kommer igen, og behandlingen for lymphoma er også virkningsløs. Siden 1998 har forfatteren behandlet oralt med en kombination af Ciclosporin A og Ketoconazole for at opnå fuldstændig nedkæmpelse. Når svulsterne er bekæmpet trappes behandlingen ned over 6-8 måneder. Systemisk histiocytose Denne form er også en reaktiv histiocytisk lidelse og ikke en ægte neoplasme. Den ligner hudhistiocytose, med den forskel at her angriber histiocyterne de regionale lymfeknuder og efterhånden de indre organer som milt, lever, knoglemarv og lungernes lymfeknuder. Selv om det ikke er en ondartet lidelse, vil væksten af histiocytiske celler fortrænge raskt væv og give celledød. Systemisk histiocytose hos berner sennenhunde blev først gang beskrevet af professor Peter Moore ved University of California i Davis, Californien, i Efter den tid er der også beskrevet enkelte tilfælde hos golden retriever, flat coated retriever, puddel og rottweiler. Svulsterne findes som knuder på snuden, i øjnene og på øjenlågene, ryggen, pungen, brystkassen og underkroppen, så vel som i leveren, milten og andre indre organer. En race- og familiedisposition er blevet påvist hos berner sennenhund og golden retriever. Selv om dr. George Padgett har postuleret at arveligheden for systemisk og ondartet histiocytose er den samme, er der tilstrækkelige beviser for at den ikke er det. For det første er der ikke så mange tilfælde af systemisk histiocytose som der er af ondartet histiocytose. For det andet er systemisk histiocytose en reaktiv histiocytisk vækst og ikke en ægte neoplasme, en kendsgerning som ses af den gundstige virkning af behandling med Ciclosporin A/Ketocanazole på denne kræftform. Histiocytisk sarkom Histiocytisk sarkom er en aggressivt fremadskridende vækst af ondartede lymfoide dendritceller i eller omring et enkelt organ. Denne form optræder på mange måder. Hvis det histiocytiske sarkom er i knoglemarven vil blodmangel og forandringer i de røde blodceller og blodplader være dominerende. Histiocyterne nedbryder erythrocyterne og blodpladerne og kaldes hemafagocytisk histiocytisk sarkom. Hvis ledende angribes vil hunden blive halt og der vil komme hævelser, hvilket

7 ind imellem fører til en antagelse om at det er osteosarkom. Hvis leveren er angrebet, er vægttab og spisevægring eller manglende appetit almindelig. I de fleste tilfælde bliver synlige svulster fundet ved röntgen eller ultralyd. Hos patienter med blodmangel er en knoglemarvs- eller milt-biopsi nødvendig for at finde atypiske histiocyter, der nedbryder rode blodlegemer. Mange kæmperacer samt flat coated retriever, golden retriever og rottweiler som vel berner sennenhund, har disse svulster. Behandling er begrænset til operation af knogler eller milt, forudsat lidelsen bliver opdaget tidligt nok. Ellers er udsigterne dårlige. Ondartet histiocytose Ondartet histiocytose er den form af histiocytisk sarkom, som angriber flere organer, og den blev første gang beskrevet hos berner sennenhunde i 1986, hvor den forekommer 225 gange hyppigere end hos andre racer. Typiske tegn er vægttab, nedsat appetite, træthed, hoste, halthed, dårlig pels eller hårtab, blege gummer eller andre slimhinder og desuden muligvis synlige knuder i huden. Röntgenbilleder viser svulster i brystkassen omkring hjertet og lungerne eller mellem lungerne i 80 % af tilfældene, eller svulster i milt, lever, nyrer, urinvejene i 70 % af tilfældene så vel som forstørrelse af leveren og milten. Lidelsen udvikler sig meget hurtigt og de fleste hunde bliver aflivet indenfor 4-8 uger efter diagnosen. Kemoterapi har kun begrænset virkning som behandling, selv om der i human medicin er en behandlingsplan der opnår op til 85 % symptomfrihed over tre år. Dr. George Padgett har beregnet, at arveligheden for ondartet histiocytose hos berner sennenhund er 0,29, hvilket betyder at den genetiske vægt er stor nok til at udvælgelse i avlen kan være et virkningsfuldt middel mod sygdommen. Den væsentligste hindring for at avle sig bort fra ondartet histiocytose er manglen på oplysninger fra avlerne om årsagen til dødsfald bland berner sennenhunde. Da lidelsen har polygen arv, vil det sandsynligvis tage år eller tiår at udvikle en genetisk test, der kan påvise bærere. Selv hvis en test var tilgængelig i dag, ville det tage 7 år at påvise en forøget livslængde hos disse hunde, som ifølge helbredsundersøgelser nu er mellem 6 og 7 år. Hvad kan avlssammenslutninger gore? 1. Starte et national indrapporteringsprogram for præcise dødsårsager for hunde. 2. Finde individuelle avlslinier som er langlivede. 3. Starte et kontrolleret avlsprogram, som kan fordele avlen på flere avlshanner. 4. Gøre langt liv til højeste prioritet, og ikke bare udvælge efter udseende. 5. Tillade begrænset brug af avlshanner med mindre end perfekt HD/AA værdier hvis de kommer fra en lang avlslinie (over 5 generationer) af langlivede hunde fri for ondartet histiocytose. 6. Støtte national og international forskningsindsats omkring ondartet histiocytose. 7. Oplys avlere, hvalpekøbere og frem for alt DYRLÆGER (Kære kolleger, det er ikke alle svulster i lymfeknuder der er malign lymfoma!!!)

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

guide BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN KRÆFT TEGN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN KRÆFT TEGN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Marts 2015 + 50 KRÆFT TEGN BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 SUPER MEDICIN MOD KRÆFT INDHOLD SIDE 4 Især lungekræftpatienter kan nu glæde sig over en ny

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus CB2-aktiverende lægemiddel forbedrer overlevelse og symptomer

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen

Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen 11. Arv og kræft Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen Dette kapitel fortæller, at man kan være arveligt disponeret for at udvikle kræft at nedarvede mutationer kan øge risikoen for brystkræft at

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT Thorkild Steenberg 2015 Hovedtræk af immunsystemet Immunsystemets opgave er - dels at forebygge - dels at uskadeliggøre fremmede organismers (dvs bakterier, vira, parasiter

Læs mere

Hvorfor får man kræft?

Hvorfor får man kræft? ISBN 978-87-7082-201-5 Kræftens Bekæmpelse 2010 Kræftens Bekæmpelse kraeftkampen.dk Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Hvorfor får man kræft?

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm Hudlægen informerer om Basalcelle hudkræft Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/cb/cb.htm (1 of 5)04-01-2006 08:02:05 BASALCELLE HUDKRÆFT Huden er den del af kroppen,

Læs mere

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi 12. Ordliste A Abdomen: Bughulen. Allogen transplantation med stamceller: Transplantation med stamceller fra en donor ALL: Akut lymfatisk leukæmi. AML: Akut myeloid (myeloblastær) leukæmi, en type af akut

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? Flere og flere rygere vælger at stoppe med ryge - heldigvis for dem. Men det er ikke let, og det kan kræve stor selvdisciplin og udholdenhed at

Læs mere

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information.

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information. Diagnose af prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft? Der findes ikke nogen enkelt test til diagnosticering af prostatakræft, men der er nogle få undersøgelser, som din praktiserende læge kan

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. spædbarns ALL. Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år

Børnecancerfonden informerer. spædbarns ALL. Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år i spædbarns ALL Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år Spædbarns ALL Akut Lymfoblastær Leukæmi hos børn under 1 år 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, november

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar 1/10 Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

CLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH

CLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Chronisk lymfatisk leukæmi Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype CD19 +, CD5 +, CD23 + CD20 s/-, CD79b s/-, sig s/- Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype

Læs mere

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500

Sarkomer Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 www.cancer.dk 2647-2013-1.500 Sarkomer Indhold 2 Indledning 3 Hvad er sarkomer? 6 Hvad er symptomerne på sarkomer? 7 Hvilke undersøgelser skal der til? 10 Hvor syg er jeg? 13 Hvilken behandling findes der? 13 Behandling af bløddelssarkomer

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Cancerbehandling: Vaccination med dendritiske celler

Cancerbehandling: Vaccination med dendritiske celler Cancerbehandling: Vaccination med dendritiske celler P4-projekt udarbejdet af gruppe 407, 4. semester 2009 Medicin med Industriel Specialisering Aalborg Universitet, Danmark Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige

Læs mere

Allergi hos hunde. - Et omsiggribende problem i Danmark

Allergi hos hunde. - Et omsiggribende problem i Danmark Allergi hos hunde - Et omsiggribende problem i Danmark DKK har i et nyt projekt fokus på arvelige hudsygdomme. I den forbindelse bringer vi en serie artikler om emnet, her kommer den 5. og sidste n Tekst

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør vi bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgive et medlemsblad. Herigennem får du som medlem

Læs mere

Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i. Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt

Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i. Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt Newfoundlandklubben i 2012 Danmark Newfoundlandklubben Newfoundlandklubben i Danmark i Krav og avlsanbefalinger for newfoundlandopdræt Danmark NFK Sundhedsudvalget v/wivi Mørch 01-05- 2012 Indledning...

Læs mere

Tekst Svar Antal. Køn: Han 35,37% Tæve 64,63% 4. Er dette din første pudel? Ja 32,93% Nej 67,07%

Tekst Svar Antal. Køn: Han 35,37% Tæve 64,63% 4. Er dette din første pudel? Ja 32,93% Nej 67,07% Sundhedsundersøgelses i Pudelklubben Tekst Svar Antal 1. Hundens fødselsår: 1988-2009 Køn: Han 35,37% Tæve 64,63% 2. Størrelse på hunden: Ikke oplyst 2,44% Dværg 26,83% Mellem 31,71% Stor 28,05% Toy 10,98%

Læs mere

neuroblastom Børnecancerfonden informerer

neuroblastom Børnecancerfonden informerer neuroblastom i neuroblastom Der findes ingen kendt årsag til at sygdommen opstår, ej heller i de tilfælde, hvor sygdommen er medfødt. Kun i meget sjældne tilfælde kan der findes en øget risiko for, at

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

4. Udvikling af kræft

4. Udvikling af kræft 4. Udvikling af kræft otte barrierer cellerne skal over Dette kapitel fortæller hvordan en normal celle bliver til en kræftcelle hvorfor kræft sjældent opstår hvordan denne nye viden om kræft kan bruges

Læs mere

CASPER DAUGAARD DESFEUX RYSLINGE ALLÉ 34 2770 KASTRUP 1.W, NØRRE GYMNASIUM

CASPER DAUGAARD DESFEUX RYSLINGE ALLÉ 34 2770 KASTRUP 1.W, NØRRE GYMNASIUM CASPER DAUGAARD DESFEUX RYSLINGE ALLÉ 34 2770 KASTRUP 1.W, NØRRE GYMNASIUM INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...SIDE 2 - Her er du nu! INDLEDNING...SIDE 3 - Her finder du en præsentation af, hvad

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

Når tårerne løber ned ad kinden

Når tårerne løber ned ad kinden Når tårerne løber ned ad kinden Tårer er vigtige for et godt syn og for at øjnene kan være sunde og raske. Men når tåre-systemet med alderen kommer ud af balance - kan der så gøres noget? Ikke for alle

Læs mere

5. Celler, der deler sig

5. Celler, der deler sig 5. Celler, der deler sig Kræft er en cellecyklussygdom Dette kapitel fortæller, hvad restriktionspunktet er hvorfor kræft kaldes en cellecyklussygdom hvorfor genterapi måske bliver fremtidens behandling

Læs mere

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Lær mere om prostatacancer

Lær mere om prostatacancer Lær mere om prostatacancer Denne brochure indeholder information om prostatacancer rettet mod patienter, familiemedlemmer eller venner og personer, som er interesserede i at lære mere om sygdommen. Det

Læs mere

PRP (Platelet Rich Plasma)

PRP (Platelet Rich Plasma) Patientinformation PRP (Platelet Rich Plasma) Behandling af kroniske seneskader med kroppens egne væksthormoner Velkommen til Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Idrætsklinikken - Middelfart Middelfart

Læs mere

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Uden mad og drikke duer hunden ikke. DENNE BROCHURE ER BASERET PÅ FAKTISKE FORDRINGSFORSØG MED GRØNLANDSKE SLÆDEHUNDE I ARKTIS Hvad lever en slædehund af?

Læs mere

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C ALLERGISKE LIDELSER ved Frits Frandsen Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI

Læs mere

screening for brystkræft

screening for brystkræft Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Patterns of Single-Gene Inheritance

Patterns of Single-Gene Inheritance Patterns of Single-Gene Inheritance Mendels 1. lov: hvis en mand er heterozygot, Aa, vil halvdelen af sædcellerne indeholde A, halvdelen a. hvis en kvinde er heterozygot, vil halvdelen af ægcellerne ligeledes

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

PAS PÅ KATTENS TÆNDER KORT FORTALT

PAS PÅ KATTENS TÆNDER KORT FORTALT PAS PÅ KATTENS TÆNDER KORT FORTALT www.dyrefondet.dk 3 ... KATTENS TÆNDER Pas på kattens tænder - kort fortalt af fagdyrlæge Jette Hagedorn Udgivet af: DYREFONDET Ericaparken 23, 2820 Gentofte, tlf. 39

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. hjernetumorer

Børnecancerfonden informerer. hjernetumorer i hjernetumorer hjernetumorer 3 Hjernetumorer udgår fra centralnervesystemets forskellige celletyper, oftest nerveceller, støttevæv eller hinder. Den oprindelige celletype er i de fleste tilfælde en del

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Hvor mange rammes af nyrekræft om året?

Hvor mange rammes af nyrekræft om året? Nyrekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på nyrekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvis sygdommen har spredt sig 15 Er der andre

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Etik drejer sig om at sikre det gode liv

Etik drejer sig om at sikre det gode liv Etik drejer sig om at sikre det gode liv Interview i Frelsens Hærs blad "mennesker & tro" Af Bent Dahl Jensen Formanden for Det Etiske Råd, tidl. amtsborgmester Erling Tiedemann ser fremtiden på det etiske

Læs mere

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Autoimmune sygdomme. - når kroppen er sin egen fjende

Autoimmune sygdomme. - når kroppen er sin egen fjende 28 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 1 2 0 1 1 Autoimmune sygdomme - når kroppen er sin egen fjende Sygdomme som leddegigt, diabetes og sklerose skyldes, at immunsystemet ikke kan holde ordentligt

Læs mere

Foreningen UK Lichen Planus bringer mennesker med LP sammen for at udveksle informationer og yde hinanden støtte.

Foreningen UK Lichen Planus bringer mennesker med LP sammen for at udveksle informationer og yde hinanden støtte. Livet med lichen planus Lichen planus rammer ca. 1-2% af befolkningen. Foreningen UK Lichen Planus har til formål at fremme livskvaliteten hos de mænd og kvinder, som lever med LP. Man mener, at lichen

Læs mere

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 3 maj 2011 4. semester, odontologi Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?

Læs mere

KAPITEL 4. Immuntoksikologi. Otto Melchior Poulsen Gunnar Damgård Nielsen Leila Allermann Hansen

KAPITEL 4. Immuntoksikologi. Otto Melchior Poulsen Gunnar Damgård Nielsen Leila Allermann Hansen KAPITEL 4 Otto Melchior Poulsen Gunnar Damgård Nielsen Leila Allermann Hansen 146 Et velfungerende immunforsvar spiller en essentiel rolle ved beskyttelse mod infektionssygdomme, kræft og allergi. Påvirkninger,

Læs mere

Familiær Shar-pei Feber - et gådefuldt sygdomskompleks hos Shar-pei. Skrevet af Søren Holt

Familiær Shar-pei Feber - et gådefuldt sygdomskompleks hos Shar-pei. Skrevet af Søren Holt Familiær Shar-pei Feber - et gådefuldt sygdomskompleks hos Shar-pei Skrevet af Søren Holt Familiær Shar-pei Feber er en arvelig sygdom, der rammer dele af immunsystemet. Da symptomerne kan tage sig meget

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Lungesystemets vigtigste funktion er optagelse af oxygen, O 2

Lungesystemets vigtigste funktion er optagelse af oxygen, O 2 5. Indgangen til organismen for stofferne i tobaksrøgen er lungesystemet. Det er derfor vigtigt at vide, hvordan lungesystemet virker, især i forhold til selvrensning, optagelse af stoffer, og hvor i lungesystemet

Læs mere