Genetikken omkring Kræft hos Berner Sennenhunde Og andre Store Racer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Genetikken omkring Kræft hos Berner Sennenhunde Og andre Store Racer"

Transkript

1 Genetikken omkring Kræft hos Berner Sennenhunde Og andre Store Racer Dr. Terrill Eckert, Weilburg, Tyskland Ingen anden sydom er årsag til så mange dødsfald blandt vore kæledyr som Cancer. Selv om mange typer af Cancer er udforsket fuldstændigt, og flere og bedre behandlinger er tilgængelige, dør mere end 45 % af hunde, der er ældre end 10 år, af cancer. Når der ses bort fra alder, skyldes 23 % af alle dødsfald blandt hunde cancer. Nogle racer, som berner sennenhund, golden retriever og rottweiler, har en cancer-dødelighed på op til 50 %. Selv om de mange årsager til cancer ikke er helt fastslået, ved vi at nogle cancertyper, i det mindste hos visse racer, har en genetisk afhængighed eller disposition. Disse cancertyper, som f.eks. malign histiocytose hos berner senneshunden, følger bestemte avlslinier. For bedre at kunne forklare disse sammenhænge, vil den følgende diskussion i detaljer beskrive mutationer og de forskellige cancerformer hos denne og andre racer. HUNDENS GENETIK Enhver hund (eller ethvert menneske) er opbygget af organsystemer som nervesystemet, knoglesystemet, kredsløbssystemet, forplantningssystemet o.s.v. Disse systemer er opbygget aforganer, som er en samling af specialiseret væv. Dette væv er opbygget af specialiserede celler. Celler er igen opbygget af en væske kaldet cytoplasma, som er omgivet af cellemembraner. Når der ses bort fra fuldt udviklede røde blodlegemer rummer cytoplasma cellekernen, som indeholder kromosomerne. Kromosomerne bærer generne, som er lavet af oprullet DNA (deoksyribonukleidsyre) DNA er opbygget af små molekyler kaldet nukleobaser. Der er fire forskellige baser, som sidder I grupper efter hinanden. Omkring 2000 af disse baser udgør et gen. Generne er ordnet parvis i form af en dobbelt spiral langs DNA-kæden. Disse DNA-kæder rummer opskrifter på proteiner, som fremstilles af forskellige celler i kroppen. Proteiner er opbygget af op til 20 aminosyrer, som sidder i kæder og sidekæder. Ved en process kaldet kodning fortæller generne cellerne hvilken rækkefølge aminosyrerne skal sidde i for at kunne opfylde deres deres formål i kroppen. Hunde har 78 kromosomer, eller 39 kromosompar, eftersom halvdelen af kromosomerne kommer fra moderen og halvdelen fra faderen. Otte og tredive af disse kromosompar kaldes autosomer, det sidste par er heterosomer, eller kønskromosomer. Vi husker, at hanhunden har et X og et Y kromosom og tæven har to X kromosomer. Selvfølgelig indeholder X og Y kromosmerne også gener for andre egenskaber, så nogle egenskaber er bundet til kønskromosomerne og findes kun hos hanhunde. Når sæd eller æg modnes, deler de kromosomparrene, så der er haovdelen af kromosomerne i hver sædcelle eller æg. Ved befrugtningen smelter cellerkernerne fra æg og sædcelle sammen så de danner et nyt individ. Med det fulde antal kromosomer. Altså får hver hvalp halvdelen af sine gener fra moderen og halvdelen fra faderen. Fra Hund til DNA Hunde har sådan circa en million millioner celler i deres krop. Alle disse celler indeholder, hvis de har en kerne, DNA, some r specifik for det pågældende individ. DNA-kæden er omkring 2 meter lang, men da den skal kunne være i en meget lille celle, er den rullet meget stramt op. Ingen ved

2 præcis hvor mange gener hunden har, men ifølge dr. Craig Venter, som i september 2003 skrev om rækkefølgen i hundens genom, ved vi at der er omkring gener i hundens genom. Desuden ved vi, at hunde og mennesker har gener fælles. Hvis hunde har gener er det logisk at antage, at hundens celler fremstiller forskellige proteiner. Når celler deles og formeres, fordobles DNA, så den nye celle har de samme gener som den gamle. Hvis det ikke sker, har den nye celle ikke opskriften i generne for den nødvendige proteinfremstilling. Denne fejl kan ske når den forkerte base bliver sat ind i et gen eller en base mangler i rækken. Cellen forsøger at rette fejlen og indsætter måske en forkert base.denne nye genetiske kode kan få cellen til at fremstille et proteinmolekyle, hvis opbygning og virkemåde er forskellig fra proteinet i den gamle celle. Denne type fejl i baserækkefølgen kaldes mutation. MUTATIONER Sædvanligvis påvirker mutationer den ene halvdel af genparret og er enten dominante eller recessive. Hvis mutationen er dominant vil der altid ske en ændring i det protein, cellen femstiller, når det dominante gen forenes med et andet gen på den samme plads i DNA-strengen. Hvis mutationen er recessive, skal begge de recessive gener være til stede for at fænotypen kommer til udtryk. Hvis kun det ene recessive gen er til stede i det nye individ, vil fænotypen ikke komme til syne, men hvalpen vil være bærer af den genetiske fejl. Det vigtige er, at når der sker mutationer, vil de altid blive ført videre i fremtidige generationer. Nogle fænotyper eller egenskaber vil kun komme til syne når mere end et genpar gør deres indflydelse gældende. Disse egenskaber er polygenetiske og omfatter lidelser som hofteskred, dårlige albuer og visse former for kræft. GENER OG KRÆFT Et antal gener styrer cellernes deling, vækst, specialisering og død under normale omstændigheder. Disse gener kaldes proto-onkogener og de er helt nødvendige for cellens fysiologiske processer. Uden dem ville der ikke være nogen styret cellevækst eller celledød. Ved mutation ændres disse proto-onkogener og mister derved deres styrende evne. De gener, der derved dannes, kaldes onkogener. Onkogener er blevet fundet i kræftvira, i cytoplasma, hvor de kaldes cytoplasmiske onkogener, og i cellekernerne som kerneonkogener. Celleonkogener har mange ligheder: forøget væksthastighed, ukontrolleret størrelse og forlænget vækst. Derfor giver disse gener cellevækst, som det ikke er nemt at standse. Mange cytoplasmatiske onkogener aktiveres ved mutation, som giver en forandring i strukturen af de proteiner de koder for. Sådan et protein er tyrosin kinase, som påvirker celledelingen. En gruppe af gener, som holder onkogener i ave, er de kræfthæmmende gener og anti-onkogenerne. Når det kræfthæmmende gen P53 mister sin normale virkning, får kræftsvulster mulighed for at udvikle sig. Når en proto-onkogen forandres i cellen, betyder det ikke nødvendigvis at en kræftsvulst vil dannes. Der er mange faser i omdannelsen fra en normal celle til en kræftcelle. Onkogener kan fremstille proteiner, kaldet Tumor (Kræftsvulst) Growth (Vækst) Factor (Fremmer) (TGF), som Øger ukontrolleret vækst. Andre onkogener mindsker virkningen af kræftsvulsthæmmende gener. Denne fase i udviklingen af kræftsvulster kaldes Initiation (udløsende hændelse), en proces, som ikke kan føres tilbage. Denne hændelse kan enten skyldes carinogener i cellen selv (endogene) eller andre årsager (exogene). Exogene årsager kan være vira, parasitter, bakterier, kemikalier, eller fysiske carcinogener som stråling eller sollys. Andre onkogener eller vækstfremmere øger væksten yderligere, en proces som kaldes Promotion (udvikling). Nogle af disse fremmere er homoner, som f.eks. østrogener. Den samlede virkning af dette fører til udviklingen af kræftceller med ukontrolleret vækst. Endelig i den fremskredne fase ophører imunforsvaret at virke, blodkar vokser ind i kræftsvulsten, kræftceller føres så til andre organer og datter-kræftsvulster (metastaser) dannes kræften spredes.

3 Selv om denne introduktion har været meget kort, vil den hjælpe os med at forstå det næste punkt: Hvorfor bliver vores bernere, flat coated - og golden retrievere, rottweilere og bobermanner ikke ældre? Arvelige disposition for kræft hos hunde af store racer. Selv om hunde får mange typer kræft, har de ikke allesammen genetiske årsager. Kun når en bestemt kræftform forkommer hyppigere hos en race eller i en bestemt avlslinie, sammenlignet med hyppigheden af denne kræftform i hundebestanden som helhed, kan vi tale om en genetisk årsag. Hos berner sennenhund, Labrador retriever, golden retriever, flat coated retriever, rottweiler, boxer og schäfer er mange af disse kræftformer underøgt detaljeret, så arvegangen er kendt. Vi vil nu se på nogle af disse kræftformer, hvordan de udvikles og hvordan de kan diagnosticeres. Endelig vil vi se på de forholdsregler vi som avlere kan tage for at mindske hyppigheden af kræftgener og øge livslængden. Særlige kræftformer Der bruges særlige navne for hver type af kræft for at beskrive oprindelsen af kræftsvulsten og angive, om den er godartet (benign) eller ondartet (malign). Navnet knoglekræft fortæller os således kun, at kræften sidder i knoglerne, lungekræft at det er i lungenrne, osv. Cellernes oprindelse er mere vigtig, da dette har stor betydning for hvordan kræften spreder sig. Godartede svulster med oprindelse i huden (epithelial) kaldes adenoma; hvis de danner kirtler eller kanaler kaldes de papilloma eller epithelioma. Godartede svulster i bindevæv som knogler og sener navngives med tilføjelsen -oma, f.eks. betyder osteoma godartede svulster med oprindelse i knoglerne, mens fibroma betyde godartede svulster med oprindelse i senerne. Ondartede svulster, der stammer fra huden, kaldes carcinoma eller adenocarcinoma. Ondartede svulster med oprindelse i binevævet kaldes sarcoma. For at forvirre tingene lidt, bruges -oma tilføjelsen når svulsten er ondartet, som ved malign melanoma eller lymphoma (leukemi), som ikke har en godartet form. Enkelte ondartede svulster navngives ofte med cellentypens navn efterfulgt af oma, som Histiocytoma, en ondarted svulst i huden eller underhuden. Hvis der er flere svulster navngives ofte ved celletypes navn efterfulgt af osis, som i cutan histiotosis; dvs. Flere histiocystiske svaulster i huden. Ondartede svulster, som har ramt flere organer, kaldes således malign mastocytoma, selv om mastocytoma (mastcelle-svulster) næsten altid er ondartet. Grunden til, at man som avler bør vise dette, er at dyrlæger og patologer ofte burger forskellige navne for den samme kræft eller svulst. OSTEOSARKOM Primær knoglekræft, eller osteosarkom, udgør op til 85 % af kræfttilfælde i skelettet hos hunde, hyppigst i de lange knogler eller over- og underkæbe, som vel som i ribbenene. Store racer og kæmperacer rammes hyppigst, med Skt. Bernhard, grand danois, irsk setter, schäfer, rottweiler, golden retriver, dobermannn og, lejlighedsvis, grosser schweizer sennehund og berner sennenhund. Ved den første diagnose har mindre end 15 % af osteosarkom-tilfældene spred sig. Svulsten giver som regel en smertefuld hævelse i knoglen og det bløde væv over eller under, men ikke i, leddet. Hanner rammes en smule mere hyppigt end tæver, og alderen er som regel 7 år eller ældre, dog forekommer osteosarkom i ribbene ved 4-4½ års alderen hos mindre racer. Kræftens årsag er som regel ukendt. I mange tilfælde udvikler en svulst sig efter en skade eller efter gentagen belastning af de lange knogler, som ved klatring, spring over forhindringer og andet belastende arbejde. En genetisk disposition er påvist i flere undersøgelser celledelingslinier. I disse molekulær-genetiske undersøgelser er der påvist mutation af begge alleler af P53 genet, samtidig med forandringer i riboblastoma gen (Rb genet), som begge normalt undertrykker kræftgenet, hvilket muliggør udvikling af osteosarkom efter knogleskader ved vækstzonen. Diagnose stilles som regl ved

4 röntgenundersøgelse sammen med biopsi for at udelukke andre kræftformer som chrondosarkom, myelom eller lymphoma. Dette er særlig vigtigt ved planlægningen af behandlingen. Behandlingen af osteorsarkom omfatter fuldstændig amputation af den ramte legemsdel med efterfølgende strålebehandling og kemoterapi. I det senere år er der udviklet bevarende operationer, hvor den ramte knogle fjernes og erstattes med implantat. Efter operatione buges ofte kemoterapi med Cisplatin for at dræbe resterende kræftceller. Uden behandling er kræften meget smertefuld og de fleste ejere vælger at få deres kæledyr aflivet. Hunde med forkomst af osteosarkom i stamtræet bør ikke bruges i avlen. Mastcelle svulster Mastcellesvulster eller mastocytoma kommer fra mastcellevæv i bindevæv og er den mest almindelige hudkræft hos hunde. Det er som regel gamle hunde (>9 år), der får denne kræftform, undtagen berner sennenhunde, hvor kræften opstår tidligere, i 5 til 7 års alderen. Der er ingen forskel mellem kønnene, de hyppigst ramte racer omfatter boxer, Boston terrier, Labrador retriver, schanuzere og på det seneste berner sennenhund. Former, der rammer hele kroppen, forekommer i 15 % af tilfældene med mavesår eller sår i tolvfingertarmen eller sår i det hele taget. Det fleste svulster er enkelt knuder i huden eller under huden, svulster med flere knuder (mastocytose) forekommer i 10 % af tilfældene. Farligheden afhænger af cellernes specialisering (cellemodning eller udvikling), idet højt specialiserede celler er mindre ondartede og tydeligt adskilt fra det raske væv. Kræft i mastceller, som er svagt specialiserede (anaplastisk mastcellekræft) er mere tilbøjelig til at sprede sig og giver en kortere forventet levetid efter operationen. Genetisk diposition er påvist hos nogle racer og for visse mastcellekræftformer. Den genetiske fejl ser ud til at være en forandring i virkningen eller fremstillingen af blodcelledannende stamceller, som fremmer væksten af mastcellesvulster. For den erfarne dyrlæge er det nemt at diagnosticere mastcellekræft ved hjælp af simple cytologiske tests. Det er sværere at afgøre, hvor fremskreden sygdommen er og om der er lokale metastaser, hvilket har betydning for behandlingen. Dissemineret mastocytose har meget høj dødelighed, kan ikke opereres, og kan kun behandles med kemoterapi, som kan give en bedre livskvalitet, men ikke forlænger livet. Flere undersøgelser af berner sennenhunde er nødvendige for fastslå arvegangen. Den er formodentlig polygenetisk. Men det ødelagte gen eller gener er ikke fundet. Lymfoma elle lymfe sarkom Lymfom er en varieret gruppe af kræftformer som har fælles oprindelse i lymfekarsystemets celler. De kommer som regel fra lymfekarvæv som lymfeknuder, milt knoglemarv, men kan udvikle sig i alt kropsvæv. Lymfom er en af de mest almindelige kræftformer hos hunde og rammer ældre hunde fra 6 til 9 år. Hyppigheden er den samme hos de to køn. Racer, der rammes særlig hyppigt, er boxer, skt. Bernhard, airedale, bulldog, og rottweiler. Berner sennehund har ingen forhøjet forekomst. Mange af de svulster hos berner sennenhund, som registreres som lymfom, er i virkeligheden malign histiocytose. Lymfom viser sig som forstørrede lymfeknuder i brystkassen og bugen, og som overflødige lymfeknuder, med forandringer af antallet af hvide blodlegemr og deres udseende. Der findes en hud-form, hvor hvide blodlegemer (mest T-lymfocyter) trænger ind i de ydre lag af huden, overhuden. De fleste hunde mister appetiten, taber vægt og ønsker ikke at røre sig, de bliver hurtigt trætte. Nogle har blodmangel, som kan give forveksling med andre kræftformer eller sygdomme. Lidelsen kan diagnosticeres med röntgenbilleder, cytology og biopsy. Der behandles med kemoterapi, hvor virkningen afhænger af celletypen (B-celle lymfom behandles nemmere med kemoterapi end T-celle lymfom), svulstens placering og hvor fremskreden sygdommen er. Det er meget vigtigt for avleren, at dylægen får celletypen bestemt ved at sende bopsien til en erfaren patolog. Den endelige bestemmelse kan kun ske på et laboratorium, der undersøger de forskellige overflade proteiner (overflade antigener), som kaldes CD (cluster of differentiation pecifikke klynger).

5 Hemangiosarkom Hemangiosarkom, også kendt som malign hemangioendotelion eller angiosarkom, er en ondartet kræftform i det indre bindevæv i blodkarrene. Hemangiosarkom (HAS) forekommer hypigere hos hunde end hos noget andet dyr. Schäferen er den race, som rammes hyppigst, fulgt af golden retriever, Labrador retriever og Tibetansk terrier. Berner sennenhunden rammes hyppigere og hyppigere i de senere år, og en genetisk disposition antydes for denne race. Hanner og tæver ser ud til at blive ramt lige hyppigt, alderen ligger mellem 8 og 13 år. Milten rammes hyppigst, fulgt af højre hjertehalvdel, huden, leveren, lungerne, nyrerne, munden, musklerne, knoglerne, urinblæren og vævet omkring endetarmen. Svulsterne har forskellig størrelse, grå til rødbrune, med knuder og bløde. De har ofte en falsk indkapsling, sm får den til at ligne en godartet eller mindre aggressiv svulst. Kræftformen er meget aggressive og der går i gennemsnit 60 dage fra diagnosen til hunden dør. Den mest dramatiske form er når hunden dør pludseligt når en svulst i et blodkar brister. Over 80 % af hemangionsarkomer har metastaser ved diagnosen. Historisk sker diagnosen ved cytologi, röntgen og vævsundersøgelse. Operation er den foretrukne behandling. HISTIOCYSTISKE SVULSTER Histiocyter er immunceller i vævet, som stammer fra en fælles stamcelle (CD34+) i knoglemarven. De deles i to grupper eller systemer: det mononukleide fagocytsystem og dendritcellesystemet. Monocyternes undergrupper, makrofager og dendritceller, udvikler deres forskellige fænotype efter differentiering, og har overlappende opgaver. Makrofagerne sidder i området omking små blodkar og spiser eller nedbryder partikler som bakterier og dele af døde celler. De er immunsystemets gadefejere. Dendritcellerne kaldes professionelle antigen bærende celler, fordi de ændrer antigener som vira, bakterier osv. og viser dem til T-lymfocyterne, som bearbejder dem yderligere og giver informationen til B-lymfocyterne, som laver specifikke antistoffer mod antigenerne. Dendritcellesystemet er sammensat af to grupper, lymfoide dendritcellegruppe og det myeloide dendritcellegruppe, som indeholde 3 subgrupper: den intra epitelial dendritceller, også kaldet Langerhanske celler og findes i overhuden eller det over hudlag; dermal dendritceller eller interstitiale dendritceller, som er omkringvandrende Langerhanske celler in området omkring små blodkar; og endelig de intedigitale dendritceller i T-celleområderne i perifere lymfoide organer. Flere celleproteiner (såkaldte cytokiner) styrer hvilke celler der udvikles. For eksempel, granulocytiske makrofagkolonifremmende stoffer (GM-CSF) og makrofagkolonifremmende stoffer (M-CSF) får stamcellerne til at fremstille makrofager, mens GM-CSF og interleukin 4 (IL-4) fremmer udviklingen af DC (dendriceller). Undervejs udvikler hver histiocyt vigtige og tydelige overflademarkører. Disse markører har stor betydning for diagnosen af forskellige former af histiocystisk kræft. Histiocytisk formering og histiocytiske sulster Der er mindst fem histiocytiske kræftformer, som man ved angriber hunde, katte, heste og kvæg. De fordeler sig over hele spektret fra det godartede til det ondartede, med mellemformer. Den nye klassifikation af kræft hos dyr fra World Health Organisation (WHO) fra 1999 gav følgende: histiocytiske svulster nummer godartet mellemform ondartet hud-histiocytoma hos hunde X xanthoma X hud-histiotoma X systemisk (helkrops-) histiotoma X ondartet histiotoma X histiocytisk sarkom X

6 Efterfølgende har det Internationale Histiocytiske Selskab omklassificeret kræftformerne således: Hud-histiocytoma er en godartet Langehansk celle-histiocytisk kræft, hud-histiocytose og systemisk histiocytose er reaktive kræftformer og ikke sande neoplasmer, histiocytisk sarkom er en ondartet histiocytisk kræftform, som har sit udspring i et enkelt organ, og ondartet histiocytose er en generaliseret, dissemineret histiocytisk sarkom med samtidigt udspring i flere organer. Hud-histiocytomi er en hyppig kræftform hos unge hunde og kommer fra de langerhanske celler i huden. Cellerne vokser ind i de ydre lag af huden (epidermis) og kan findes der i histologiske prøver fra svulsten. Svulsterne findes hos hunde op til 3-års alderen, de vokser hurtigt og forsvinder som regel indenfor 8-10 uger uden operation. Overflademarkører kan hjælpe til et skelne disse kræftformer fra hud-histiocytose / systemisk histiocytose og T-celle lymfoma i huden (Mucose fungoide). Hud-histiocytosen er en reaktiv, hurtigtvoksende histiocytotisk kræftform, som rammer huden og underhuden og lejlighedsvis næseslimhinderne. Racernes disponering er endnu ikke beskrevet. Svulsterne viser sig som knudeklynger eller pletter op til 5 cm i diameter i ansigtet, på ørerne, i svælget, på snuden, kroppen, pungen, lemmerne og poterne. Væksten er ikke indtrængende eller dyb, og lymfeknuderne bliver heller ikke angrebet, et forhold, der adskiller denne kræftform fra systemisk histiocytose. Knuder kan forsvinde fra et område af kroppen og derefter vise sig igen kortvarigt i et andet område. Histiologisk rummer skaderne perivaskulære (omkring små kar) histiocytiske infiltrater med lymfocyter og inflammatoriske celler som neotrofile granulocyter dybt i huden eller i underhuden. Histiocyterne frembringer overflademarkører CD1a, CD1b, CD1c, MHC- II, CD11c som vel som Thy-1 og CD4. De to sidste tillader skelnen mellem hud-histiocytoma og hud histiocytose / systemisk histiocytose. Operation er ikke altid effektiv, da knuderne kommer igen, og behandlingen for lymphoma er også virkningsløs. Siden 1998 har forfatteren behandlet oralt med en kombination af Ciclosporin A og Ketoconazole for at opnå fuldstændig nedkæmpelse. Når svulsterne er bekæmpet trappes behandlingen ned over 6-8 måneder. Systemisk histiocytose Denne form er også en reaktiv histiocytisk lidelse og ikke en ægte neoplasme. Den ligner hudhistiocytose, med den forskel at her angriber histiocyterne de regionale lymfeknuder og efterhånden de indre organer som milt, lever, knoglemarv og lungernes lymfeknuder. Selv om det ikke er en ondartet lidelse, vil væksten af histiocytiske celler fortrænge raskt væv og give celledød. Systemisk histiocytose hos berner sennenhunde blev først gang beskrevet af professor Peter Moore ved University of California i Davis, Californien, i Efter den tid er der også beskrevet enkelte tilfælde hos golden retriever, flat coated retriever, puddel og rottweiler. Svulsterne findes som knuder på snuden, i øjnene og på øjenlågene, ryggen, pungen, brystkassen og underkroppen, så vel som i leveren, milten og andre indre organer. En race- og familiedisposition er blevet påvist hos berner sennenhund og golden retriever. Selv om dr. George Padgett har postuleret at arveligheden for systemisk og ondartet histiocytose er den samme, er der tilstrækkelige beviser for at den ikke er det. For det første er der ikke så mange tilfælde af systemisk histiocytose som der er af ondartet histiocytose. For det andet er systemisk histiocytose en reaktiv histiocytisk vækst og ikke en ægte neoplasme, en kendsgerning som ses af den gundstige virkning af behandling med Ciclosporin A/Ketocanazole på denne kræftform. Histiocytisk sarkom Histiocytisk sarkom er en aggressivt fremadskridende vækst af ondartede lymfoide dendritceller i eller omring et enkelt organ. Denne form optræder på mange måder. Hvis det histiocytiske sarkom er i knoglemarven vil blodmangel og forandringer i de røde blodceller og blodplader være dominerende. Histiocyterne nedbryder erythrocyterne og blodpladerne og kaldes hemafagocytisk histiocytisk sarkom. Hvis ledende angribes vil hunden blive halt og der vil komme hævelser, hvilket

7 ind imellem fører til en antagelse om at det er osteosarkom. Hvis leveren er angrebet, er vægttab og spisevægring eller manglende appetit almindelig. I de fleste tilfælde bliver synlige svulster fundet ved röntgen eller ultralyd. Hos patienter med blodmangel er en knoglemarvs- eller milt-biopsi nødvendig for at finde atypiske histiocyter, der nedbryder rode blodlegemer. Mange kæmperacer samt flat coated retriever, golden retriever og rottweiler som vel berner sennenhund, har disse svulster. Behandling er begrænset til operation af knogler eller milt, forudsat lidelsen bliver opdaget tidligt nok. Ellers er udsigterne dårlige. Ondartet histiocytose Ondartet histiocytose er den form af histiocytisk sarkom, som angriber flere organer, og den blev første gang beskrevet hos berner sennenhunde i 1986, hvor den forekommer 225 gange hyppigere end hos andre racer. Typiske tegn er vægttab, nedsat appetite, træthed, hoste, halthed, dårlig pels eller hårtab, blege gummer eller andre slimhinder og desuden muligvis synlige knuder i huden. Röntgenbilleder viser svulster i brystkassen omkring hjertet og lungerne eller mellem lungerne i 80 % af tilfældene, eller svulster i milt, lever, nyrer, urinvejene i 70 % af tilfældene så vel som forstørrelse af leveren og milten. Lidelsen udvikler sig meget hurtigt og de fleste hunde bliver aflivet indenfor 4-8 uger efter diagnosen. Kemoterapi har kun begrænset virkning som behandling, selv om der i human medicin er en behandlingsplan der opnår op til 85 % symptomfrihed over tre år. Dr. George Padgett har beregnet, at arveligheden for ondartet histiocytose hos berner sennenhund er 0,29, hvilket betyder at den genetiske vægt er stor nok til at udvælgelse i avlen kan være et virkningsfuldt middel mod sygdommen. Den væsentligste hindring for at avle sig bort fra ondartet histiocytose er manglen på oplysninger fra avlerne om årsagen til dødsfald bland berner sennenhunde. Da lidelsen har polygen arv, vil det sandsynligvis tage år eller tiår at udvikle en genetisk test, der kan påvise bærere. Selv hvis en test var tilgængelig i dag, ville det tage 7 år at påvise en forøget livslængde hos disse hunde, som ifølge helbredsundersøgelser nu er mellem 6 og 7 år. Hvad kan avlssammenslutninger gore? 1. Starte et national indrapporteringsprogram for præcise dødsårsager for hunde. 2. Finde individuelle avlslinier som er langlivede. 3. Starte et kontrolleret avlsprogram, som kan fordele avlen på flere avlshanner. 4. Gøre langt liv til højeste prioritet, og ikke bare udvælge efter udseende. 5. Tillade begrænset brug af avlshanner med mindre end perfekt HD/AA værdier hvis de kommer fra en lang avlslinie (over 5 generationer) af langlivede hunde fri for ondartet histiocytose. 6. Støtte national og international forskningsindsats omkring ondartet histiocytose. 7. Oplys avlere, hvalpekøbere og frem for alt DYRLÆGER (Kære kolleger, det er ikke alle svulster i lymfeknuder der er malign lymfoma!!!)

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1000 registreringer!

Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1000 registreringer! Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1 registreringer! Et nyt år og et nyt navn; Landbohøjskolen hører nu officielt under Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin

Læs mere

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale

Læs mere

Bilag A Ordforklaringer

Bilag A Ordforklaringer Bilag A Aldersstandardisere Justere talmateriale, så kræftudvik- 16, 17, 18 lingen kan sammenlignes uanset forskelle i aldersfordelingen, f.eks. mellem to lande. Allel De to "ens" genkopier i alle celler

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse.

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Tekst til billede 1 Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Skeden er udvidet med et såkaldt speculum. Lige under instrumentets øverste gren ses en blomkålslignende svulst,

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Nyhedsbrev fra Cancerregisteret

Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Cancerregisteret er blevet præsenteret i forbindelse med en foredragsturne om klinisk onkologi arrangeret af Kruuse A/S. Det har allerede medført, at en række klinikker

Læs mere

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Leucocyt-forstyrrelser

Leucocyt-forstyrrelser Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) 21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) Kroppens forsvar overordnet Det er formålet med immunforsvaret at: 1) beskytte mod indtrængende mikrober (mikroorganismer), f.eks. virus, bakterie, svampe og parasitter,

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

2. Otte barrierer. Cellens naturlige forsvar mod kræft

2. Otte barrierer. Cellens naturlige forsvar mod kræft 2. Cellens naturlige forsvar mod kræft Dette kapitel fortæller, hvordan en normal celle kan blive til en kræftcelle hvorfor kræft er en genetisk sygdom hvad der hindrer kræftudvikling Dine celler kan nå

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Nyhedsbrev fra Cancerregisteret

Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er der igen nyt fra Dansk Veterinært Cancerregister! Der er sket meget siden sidst; Antallet af indberetninger vokser og så har vi fået vores egen hjemmeside. Hjemmesiden

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Avlsrådets og Maine Coon Klubbens racespecifikke avlsanbefalinger for Maine Coon (MCO)

Avlsrådets og Maine Coon Klubbens racespecifikke avlsanbefalinger for Maine Coon (MCO) Avlsrådets og Maine Coon Klubbens racespecifikke avlsanbefalinger for Maine Coon (MCO) Generelt Lidelse PK-Def (Pyruvate Kinase Deficiency) Arvelig form for anæmi, dvs. en sygdom i blodet. Symptomerne

Læs mere

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø Immunforsvar kampen i kroppen Vores krop bliver dagligt angrebet af bakterier, virus, parasitter og mikrosvampe. Men vi har heldigvis et immunforsvar, der er i stand til at kæmpe mod disse angreb. Forklaringen

Læs mere

Thomas Feld Biologi 05-12-2007

Thomas Feld Biologi 05-12-2007 1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta

Læs mere

Albueledsdysplasi er defineret som osteochondrose i albueleddet.

Albueledsdysplasi er defineret som osteochondrose i albueleddet. Friis Lara E. Friis Mikkelsen El - Vej 13, Seest DK 6000 Kolding Tlf. (45) 75528303 email: efriism@stofanet.dk ALBUELEDSDYSPLASI DEFINITION. Den danske betegnelse albueledsdysplasi, der gennem de seneste

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner Generne bestemmer Niveau: 8. klasse Varighed: 12 lektioner Præsentation: Generne bestemmer er et forløb om genernes indflydelse på individet. I forløbet kommer vi omkring den eukaryote celle, celledeling,

Læs mere

FARVEGENETIK - med fokus på Eurasieren

FARVEGENETIK - med fokus på Eurasieren FARVEGENETIK - med fokus på Eurasieren Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos DKK Farvegenetik En smule grundlæggende genetik Farvegenetik generelt Farvegenetik med særligt fokus på

Læs mere

Renal Dysplasi en kronisk nyresygdom

Renal Dysplasi en kronisk nyresygdom Katarina Tengvall og Maria Hurst Renal Dysplasi en kronisk nyresygdom Renal dysplasi er en medfødt nyresygdom som rammer unge hunde. Sygdommen er uhelbredelig og hundene dør oftest af kronisk nyresvigt

Læs mere

retinoblastom Børnecancerfonden informerer

retinoblastom Børnecancerfonden informerer retinoblastom i retinoblastom 3 Sygdomstegn Retinoblastom opdages ofte tilfældigt ved, at man ser, at pupillen skinner hvidt i stedet for sort. Det skyldes svulstvæv i øjenbaggrunden. Det bliver tydeligt,

Læs mere

Immunologi. AMU kursus

Immunologi. AMU kursus Immunologi AMU kursus Udarbejdet af Morten Kobæk Larsen 2012 Indledning Mennesker og dyr er konstant truet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, f.eks. virus og bakterier, og ville hurtigt blive bukke

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

BLOD. Støttevæv bindevæv bruskvæv benvæv blod

BLOD. Støttevæv bindevæv bruskvæv benvæv blod BLOD BLOD Varetager transport mellem legemets forskellige dele Blodceller flydende grundsubstans 55% plasma 45% formede bestanddele Røde blodlegemer Hvide blodlegemer Blodplader koagulation størkning ->

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63

Læs mere

Dandy Walker Like Malformation

Dandy Walker Like Malformation Dandy Walker Like Malformation Speciale af Hedvig Christiansson and Evelina Kling Vegeby Præsenteret af Helle Friis Proschowsky Dyrlæge, Phd., Specialkonsulent hos DKK DWLM projektet 1. Hvad er DWLM 2.

Læs mere

STØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs)

STØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs) STØTTEVÆV få celler meget grundsubstans spredt beliggende formet (fibriller) amorf bindevæv amorf grundsubstans er blød + fibriller bruskvæv amorf grundsubstans er relativt fast + fibriller benvæv (knoglevæv)

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier

X bundet arvegang. Information til patienter og familier X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

Forårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1 Forårseksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 11. april

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad

Læs mere

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom Kjers Nyt fra forskningsfronten sygdom Gitte Juul Almind Reservelæge, ph.d.-stud. Kennedy Centret Illustrationer: Mediafarm arvelig synsnerveskrumpning (ADOA - Autosomal Dominant Opticus Atrofi) Et studie

Læs mere

Ny chip sætter navn på kræften

Ny chip sætter navn på kræften Page 1 of 6 Ny chip sætter navn på kræften 19. juni 2009 kl. 11:12 Danske forskere på vej med en chip, der ud fra en vævsprøve fra en svulst hurtigt kan se hvad slags kræft, patienten har. Det skærer udredningstiden

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December/januar 13-14 Institution Vestegnen HF VUC Albertslund og Rødovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Mastocytomer hos hunden

Mastocytomer hos hunden Cancerregistret, nyhedsbrev. Mastocytomer hos hunden Hund Mastocytomer er en af de mest almindelige tumorer på verdensplan i huden hos hunden og tidligere studier har fundet at de repræsenterer ca. 20%

Læs mere

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

Smerte påvirker altid adfærd.

Smerte påvirker altid adfærd. Har du nogensinde stoppet op for at tænke over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun 1 piskesmældsulykke kan forårsage langsigtig smerte og lidelse. H u n d e n s a n a t o m i

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Forskningsprojekt giver gode forhåbninger til Behandling af Tør AMD. Nyt fra forskningsfronten

Forskningsprojekt giver gode forhåbninger til Behandling af Tør AMD. Nyt fra forskningsfronten Nyt fra forskningsfronten Forskningsprojekt giver gode forhåbninger til Behandling af Tør AMD Inger Christine Munch Afdelingslæge Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Illustrationer: Mediafarm Og dermed sikkert

Læs mere

Interventionel Onkologi Patientinformation

Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

ved inflammatorisk tarmsygdom

ved inflammatorisk tarmsygdom BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier 12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

guide BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN KRÆFT TEGN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN KRÆFT TEGN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Marts 2015 + 50 KRÆFT TEGN BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 SUPER MEDICIN MOD KRÆFT INDHOLD SIDE 4 Især lungekræftpatienter kan nu glæde sig over en ny

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse

Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling

Læs mere

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Hanne Michelsen, ledende projektsygeplejerske Birgitte Christiansen, klinisk

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker

Læs mere

Re- eksamen 2014. Med korte, vejledende svar

Re- eksamen 2014. Med korte, vejledende svar 1/10 Re- eksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også forventes, for

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

Historien om HS og kræft

Historien om HS og kræft Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at

Læs mere

Indeks for HD BLUP - AM

Indeks for HD BLUP - AM Indeks for HD Per Madsen Seniorforsker Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Genetikk og Bioteknologi Forskningscenteret Foulum, Danmark Hofteledsdysplasi (HD) er en lidelse,

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede)

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 2010 Kræft Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 1 Cancer cells. Densley, Ross. Set: http://www.ngpharma.com/ news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 10/1/2010 Titelblad Skolens navn: Euc-Syd

Læs mere