NOTER I MAMMASYGDOMME

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTER I MAMMASYGDOMME"

Transkript

1 Forår 2010 Københavns Universitet NOTER I MAMMASYGDOMME Af Asma Bashir, stud med

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Anatomi Klinik Objektiv undersøgelse Paraklinisk undersøgelse Mastitis Fedtnekrose Fibroadenomatose Skleroserende adenose Radialt ar Duktal epitelhyperplasi Lobulær epitelhyperplasi Duktektasi Cyster Gynækomasti Benigne tumorer Fibroadenom Papillom Carcinoma in situ Mammacancer Behandling Mammografi 2

3 Basisbog i Medicin og Kirurgi Kapitel 14: Mammasygdomme Klinisk Patologi Kapitel 9: Mammae SLIDES fra forelæsninger og holdtimer Gamle eksamenssæts ANATOMI Mammae er et parret kirtellegeme. De består af kirtelvæv og fedtvæv. Kirtelvævet er halvkugleformet med en udløber, processus axillaris, der strækker sig ud mod armhulen. I dybden afgrænses kirtelvævet mod muskulus pectoralis af en tynd bindevævsfascie. Overfladen er beklædt med hud med papil og areolaområde centralt. Brystet indeholder talrige lymfekar. Brystkirtlerne er sammensatte forgrenede alveolære kirtler, der består af ca. 20 lobi, som hver indeholder et stærkt forgrenet gangsystem. De adskilles af interlobært bindevæv, der strækker fra huden til mammaes bundfascie. Bindevævssepta kaldes for ligg. suspensoria. De mindste forgreninger indgår i talrige lobuli, som består af udførselsgange og alveoler. De adskilles af interlobulært bindevæv. Hvert lobus samles i de terminale ductus. Disse samler sig i de større intermediære ductus, der til sidst ender i de store mælkegange, ductus lactiferi, som udmunder på papillen. Under areola er ductus lactiferus udvidet i sinus lactiferus, der fungerer som mælkereservoir. Både ductus og alveoler består af 2 slags celletyper: Inderst - et lag cylinderepitel Yderst - et lag myoepiteliale celler Den funktionelle enhed udgøres af lobuli med tilhørende terminale ductus, den såkaldte terminale lobuloduktale enhed. Lobuli er under hormonel indflydelse af østrogen, progesteron, prolaktin m.m. og ændrer udseende og funktion i takt med menstruationscyklus, graviditet og laktation. Under graviditeten sker der kraftig vækst af kirteldelene og samtidig reduceres det interlobulære bindevæv. Den første 1/3 af graviditeten er der vækst af gangsystemet, dernæst udvikles et stort antal alveoler, der skyldes hormonerne østrogen og progesteron. I sidste halvdel af graviditeten vokser de alveolære epithelceller i højde og udvides. Alveolernes lumen fyldes af et eosinofilt proteinrigt sekret, kolostrum. Mammas funktion er mælkeproduktion, laktation. Mælkesekretion omfatter sekretion af mælkeprotein og mælkefedt, hvilket foregår ved henholdsvis merokrin og apokrin sekretion. Brysterne har også en stor betydning for selve moderskabet og for den kvindelige seksualitet. 3

4 KLINIK En knude i brystet er den hyppigste årsag til lægekontakt, ikke fordi den gør ondt, men mere fordi man kan føle den. Den næsthyppigste årsag er blødning og/eller sekretion fra papillen, som er malignitetssuspekt og skal udredes. Mastalgi er en klinisk diagnose karakteriseret ved smerter, men uden specifikke patoanatomiske forandringer. OBJEKTIV UNDERSØGELSE Ved inspektion kigger man efter: Formforandringer Forandringer af papillen Indtrækning af papillen (papilretraktion) eller huden Ulceration Huden over brystet samt hudødem (peau d orange) Ved palpation vurderes om den er øm eller uøm, hård og uregelmæssig. Palpation af de regionale lymfeknudestationer i aksillerne samt infra- og supraklavikulært ligeledes vigtigt og skal udføres. PARAKLINISKE UNDERSØGELSER Tripeldiagnostik inkluderer: Klinisk undersøgelse Billeddiagnostik med mammografi Ultralydsundersøgelse samt cytologi Ved hver af disse undersøgelser skal undersøgeren angive, om knuden opfattes som malign, suspekt eller benign. Vurderes knuden malign ved alle undersøgelser, er diagnosen sikker. Vurderes de alle knuden benign, skal behandlingen være symptomatisk. Hvis der er divergens mellem undersøgelser, og blot en siger suspekt eller malign, skal diagnosen baseres på en vævsprøve opnået ved grovnålsbiopsi eller ved åben biopsi. MASTITIS Puerperel mastitis, infektionen i brystet debuterer 1 til 8 uger efter fødslen. Indgangsport er papillen og infektionen spreder sig herfra via mælkegangene ud i det omgivende kirtelvæv. Mikroskopisk ses inflammationen, der skyldes ofte stafylokokker eller sjældnere streptokokker. Symptomerne er smerte, ømhed, rødme, varme og hævelse. I værste tilfælde udvikles absces. 4

5 Behandlingen er penicillinasestabilt penicillin, dicloxacillin, evt. udtømning af absces ved hjælp af dræn (sjældent åben kirurgi) og efterfølgende kontrol med ultralyd samt hyppige udmalkning så længe der er betændelse. Papil/areola skal plejes. Non-puerperal mastit følges op af mammografi i rolig fase FEDTNEKROSE Fedtnekrose skyldes altid traume og præsenterer sig som en relativ hård, dårlig afgrænset tumor, der kan være ledsaget af indtrækning af huden. Mikroskopisk ses nekrose af fedtvævet og fedtholdige makrofager. Fedtnekrosen heler op med fibrose. FIBROADENOMATOSE Det handler om en række non-neoplastisk vækstforstyrrelse med en tæthed i kirtelvæv og fibrose i stroma. Nogle er dog forbundet med risiko for cancer. Fibroadenomatose diagnosticeres oftest hos kvinder i års alderen. Årsagen er ukendt, men hormonelle forhold spiller en rolle. SKLEROSERENDE ADENOSE En variant med udtalt glandulær hyperplasi og ofte mikroforkalkninger, der ved palpabel føles som tumor eller cyste. Der ses proliferation af gangene i lubulus, der pga. bindevævsproliferation og sklerosering er deformeret og afklemt. Hvis der er flere lobuli der er involveret, taler man om adenose-tumor. Uafklaret om den er forbundet med cancerrisiko. Symptomerne er brystspænding, smerter, ømhed og hævelse. RADIALT AR Arlignende indtrækning med et fast, hvidligt, stribet, uskarpt afgrænset område centralt. Ikke forbundet med cancerrisiko DUKTAL EPITELHYPERPLASI Kan indeholde mikroforkalkninger og cystedannelse, her ses proliferation af epitelcellerne i ductus, hyperplasien omfatter begge epiteltyper. Ved nogle tilfælde kan hyperplasien ledsaget af epitelatypi og dermed cancerrisiko. LOBULÆR EPITELHYPERPLASI Her findes hyperplasi i alveolerne, som udspiles af ensartede lyse celler. Også her ses epitelatypi og er derfor forbundet med cancerrisiko Behandlingen er symptomatisk. Symptomgivende cyster skal tømmes UL-vejledt og ved recidiv excideres. De fleste kvinder er tilfreds med den viden, at tilstanden er benign og kun få har så udtalt smerter, at behandlingen med prolaktinhæmmere er indiceret. Gener fra fibroadematose aftager efter menopausen. 5

6 DUKTEKTASI Duktektasi er en dilatation af intermediære og store ductus, mælkegangene. Symptomer er smerter, periduktalt inflammation med blanding af aerobe og anaerobe bakterier (subareolær absces) og papilsekretion (gullig/grøntlig/brunlig). Periduktal infektion kan føre til dannelse af fibrose og skrumpning i det retroareolære område med indtrækning af papillen eller en subareolær tumor. Mikroskopisk ses en cystisk dilateret ductus med skummakrofager omgivet af lymfocytter og plasmaceller. Ætiologien er uklar og der ses ingen sammenhæng med graviditet og amning. Tilstanden ses fra årsalderen til menopausen. Behandlingen er drænage af absces og antibiotika. I modsætning til mastitis recidiverer denne infektion hyppigt. Der forekommer en kronisk form med fisteldannelse ved papilbasis, som i rolig fase behandles med excision af det afficerede område subareolært. CYSTER Cystedannelser i bryster er dilatationer i lobuli. Større cyster viser sig som palpable, runde, glatte tumorer. Cysterne indeholder væske med varierende farver fra gult til brunt. De recidiverer sjældent efter punktur. Mikroskopisk er de udklædt med et affladiget epitel og cystedannelsen er ofte ledsaget af apokrin metaplasi. GYNÆKOMASTI Den almindeligste benigne forandring hos mænd, hvor der er hypertrofi af det rudimentære brystanlæg hos mænd. Gynækomasti kan ses ved: Pubertet Fedme Spironolakton eller anabole steroider Stort alkoholforbrug Østrogenproducerende tumorer f.eks. i testes Levercirrose BENIGNE TUMORER FIBROADENOM Fibroadenom forekommer hyppigst hos yngre kvinder, typisk år. Tumoren består af hyperplastisk kirtelepitel og fibrøst bindevæv. Ved palpation føles den som afrundet, frit bevægelig tumor op til et flere cm i diameter og kan deformere brystet. 6

7 Snitfladen er skinnende, ensartet eller let trabekulær og hvidlig. Den har proliferende epitel med to cellelag, og proliferende stroma med langstrakte, fibrocytære, ensartede kerner. Fibroadenomer bliver aldrig maligne og derfor behandles ikke. Efter menopausen degenererer fibroadenomerne og kan efterlade grove kalkudfældninger, som kan ses ved mammografi. PAPILLOM Papillom forekommer som en solitær, central papillom tæt ved papillen og som multiple papillomer (papillomatose) udbredt i mammae. Papillomer viser sig altid ved papilflåd, som kan være blodigt. Op til 10 % af papilflåd skyldes intraduktal cancer. Papillomer består af en bindevævsgrundstok beklædt med benignt epitel og myoepitel. Papillomatose sidder i de små mælkegange i mamma. Ved et solitært papillom bør det excideres. Ved udbredt papillomatose sikrer man sig den benign diagnose ved hjælp af biopsi og evt. underbinder mælkegangene for at forhindre fortsat papilflåd. CARCINOMA IN SITU Ved carcinoma in situ forstås forekomst af maligne tumorceller i gangene eller i alveoler, men uden indvækst i det omgivende stroma, dvs. de overskrider ikke basalmembranen. Der skelnes mellem 2 typer: Duktalt carcinoma in situ Lobulært carcinoma in situ. Duktalt carcinoma in situ er hyppigst og der er 2 undergrupper: Comedo carcinoma in situ Andre former Her vokser de maligne celler ind i ductus. I comedo carcinoma in situ kan nekrose opstå hvilket kan lede til udfældning af mikroforkalkninger i gangene. Risiko for udvikling af invasiv cancer er vurderet (30-70 %). En speciel variant af denne tilstand er Paget s disease of the nipple, hvor duktal carcinoma in situ i en mælkegang vokser ind under hudepitelet på toppen af papillen og giver rødme, eksemlignende forandring og evt. ulceration af papil og areolaområdet. I Danmark anbefales duktal in situ cancer excideret som en lumpektomi med en fri bræmme på 5-10 mm suppleret med postoperativ strålebehandling mod residuale mamma. Ved Paget s disease skal papil-areolakomplekset fjernes. Samme krav om fri margin gælder her. Lobulært carcinoma in situ er ikke symptomgivende og findes tilfældigt. Her kan de maligne celler vokse i kirtellobuli. Den er ikke tumordannende, multifokal, ofte bilateral. Acini opfyldt af ensartede tumorceller. 7

8 Ingen nekroser. Den findes hyppigst hos perimenopausale kvinder og er forbundet med noget lavere risiko for cancerudvikling end duktalt carcinoma in situ (op til 30 %), men i modsætning hertil er forekomsten såvel i det bryst, hvor LCIS er påvist, som i det kontralaterale bryst. Den kræver ikke nogen behandling, men patienter skal kontrolleres for brystkræft regelmæssigt. MAMMACANCER Maligne lidelser kan udgå fra samtidige væv i brystet. Karcinom udgået fra kirtelepitelet er den dominerende maligne tumor i mamma. Sygdommen er meget sjælden hos kvinder < 30 år, men herefter stiger incidensen med alderen. Incidensen er 4000 nye tilfælde/år i Danmark. Hvis man har familiære ophobning, ung debutalder og forekomst af ovariecancer i familien, er det tale om arvelig betinget cancer. Der er påvist en vis sammenhæng med: Høj social status Natarbejde Få og sene fødsler Lang fertilitetsperiode Overvægt Tumoren udviser stor heterogenicitet, hvad væksthastighed og spredning angår. Den gennemsnitlige tumorfordoblingstid er hos yngre 80 dage og hos ældre 150 dage. Makroskopisk er tumor hård og uskarpt afgrænset og ofte med tynde udløbere i det omgivende væv. På snitfladen kan man ofte se tynde, gullighvide kalkagtige striber som elastoid degeneration i tumorstromaet. Symptomet er en palpabel tumor og sjældent smerter. Store tumorer kan medføre indtrækning af huden og hudødem. Der forekommer 2 former for cancer: Duktal karcinom her vokser de maligne celler ind i ductus. Den er karakteriseret ved at indeholde områder med tubulære formationer. Desuden er der kernepolymorfi og antallet af mitoser er steget: Kernepolymorfi (max 3 point) - Ensartede (1), moderat polymorfi (2), udtalt polymorfi (3) Tubulusdannelse (max 3 point) - Udtalt (1), middel (2), få/ingen (3) Antal mitoser pr. 10 HPF (max 3 point) (1), (2), > 20 (3) Malignitetsgrad: I (3-5), II (6-7), III (8-9) Risikoen for at den fører til invasion, er vurderet. Lobulær karcinom her vokser de maligne celler i lobuli. Disse tumorceller er karakteriseret ved at vokse diffust infiltrerende som enkeltceller eller i enkeltcellerækker i et bindevævsstroma. Risikoen for brystkræft er lavere end ved duktalcarcinoma in situ. 8

9 Andre former er mucinøst, medullært, tubulært, papillært, metaplastisk. På det genetiske plan har man identificeret 2 specifikke tumorsuppressorgener, der medfører en risiko på op til 80 % for udvikling af brystkræft: BRCA1 (kromosom 17) BRCA2 (kromosom 13) Aktivering af protoonkogener er også fundet. Overekspressionen af HER2 (antistof mod den: Herceptin) er særlig kendt, der ses i duktalt carcinoma in situ af comedotype og duktale karcinomer med malignitetsgrad. Mammacancer kan spredes til næsten ethvert organ, men prædilektionsstederne omfatter lunger, lever og knogler. Metastaser kan også optræde flere år efter, selvom man har fjernet primærtumor. Prognosen er afhængig af: Spredning til lymfeknuder Malignitetsgrad Tumorstørrelse Hormonreceptor-status ER og PGR Alder (> 50 år dårligere prognose) HER2 status Andre Behandling består af operation. Der er 2 typer: Mastektomi - fjernelse af hele brystet Lumpektomi - brystbevarende operation og en operation i aksillen Herefter suppleres behandlingen med stråleterapi, systematisk såkaldt adjuverende behandling med kemoterapi og/eller endokrin behandling. Operation i aksillen udføres for at tjekke, om der er lymfogenspredning af sygdommen regionalt, hvilken kan have betydning for patientens prognose. Hvis der er metastaser i lymfeknuder, skal de fjernes for at minimere recidiv i området. Man har indført sentinel node-metoden, der går ud på, at man injicerer et radioaktivt sporstof suppleret med et blåt farvestof i brystet, der følger den første lymfeknude, skildvagtknuden, i lymfebanen mod aksillen. Sentinol nodes i aksillen lokaliseres ved hjælp af en probe der kan måle radioaktivitet i lymfeknuderne samt ved identifikation af blåfarvede lymfeknuder. En lymfeknude defineres som sentinel hvis den er enten radioaktiv, blå og/eller både. Peroperativt laves frysemikroskopisk undersøgelse af sentinel 9

10 nodes. Hvis der findes cancer i sentinel nodes, laves konventionel aksildissektion. Hvis der ikke er metastaser i disse, er risikoen for at der er metastaser i de øvrige lymfeknuder i aksillen meget, og man behøver ikke at fjerne flere lymfeknuder. Hermed reduceres morbiditeten betydeligt. Patienter uden aksilmetastaser har en 10-årsoverlevelse på ca. 80 % af baggrundsbefolkningens. Ved lymfeknudemetastasering er prognosen dårligere med en relativ 10-årsoverlevelse på %. Af kemoterapi til præmenopausale patienter anvender man CEF: Cyclofosfamid (C) Epirubicin (E) 5-fluo-uracil (F) Receptorpositive patienter tilbydes herudover 5 års antiøstrogen behandling med tamoxifen, der blokerer østrogenreceptoren. De receptorpositive patienter modtager også udover tamoxifen aromatasehæmmere i de sidste 2½ år, der blokerer den østrogenproduktion der foregår udenfor æggestokker. Man er begyndt at give patienterne supplerende behandling med et monoklonalt antistof trastuzumab (Herceptin) mod HER2-receptoren. HER2 s gen sidder på kromosom 17q og koder for cellemembranproteinet HER2, der er epidermal vækstfaktor receptor 2. Amplikation af genet kan medføre ekspression af receptoren, der ses hos ca % af mammacancer patienter. Dette medfører en betydeligt dårligere prognose. Herceptin blokerer den ekstracellulære del af HER2. Nogle patienter kan også have TOP2A amplikation. TOP2A sidder tæt på HER2 genet på kromosom 17. Den regulerer celleproliferation og er DNA-modificerende enzym. Antracykliner (har kraftige bivirkninger) kan binde sig til TOP2A efter brud på dobbelt helix og inducere letal skade. Teorien siger, at TOP2A viser følsomhed overfor antracyklin ved amplikation eller deletion. Strålebehandling er obligatorisk ved brystbevarende operation og ved metastaser til aksillen, indvækst i huden eller bundfascien. MAMMOGRAFI Mammografi er en røntgenundersøgelse af brystet og anvendes til screening og undersøgelse for tumorer, både benigne og maligne. Man har i aldersgruppen år den gruppe hvor udbyttet er størst fundet, at dødeligheden reduceres med ca. 30 %. Den er svær hos yngre kvinder pga. tæt kirtelvæv. Mikroforkalkninger i brystkirtelgangene er et mammografisk tegn på duktal carcinoma in situ. Ultralydsundersøgelse af brystet og de regionale lymfeknudestationer er en rutine i de fleste steder, men erstatter ikke mammografi undtagen hos kvinder < 30 år. Finnålsbiopsi af patologisk forandringer i bryst og lymfeknuder kan foretages under UL-vejledning. 10

MAMMASYGDOMME ASMA BASHIR, LÆGE

MAMMASYGDOMME ASMA BASHIR, LÆGE MAMMASYGDOMME ð ASMA BASHIR, LÆGE 2 PENSUM BASISBOG I MEDICIN OG KIRURGI KAPITEL 14: MAMMASYGDOMME KLINISK PATOLOGI KAPITEL 9: MAMMAE SLIDES FRA FORELÆSNINGER OG HOLDTIMER GAMLE EKSAMENSSÆTS ANATOMI Mammae

Læs mere

[WIKI OM BRYSTKRÆFT]

[WIKI OM BRYSTKRÆFT] [2013] Region Hovedstaden Herlev Hospital Susanne Bokmand Overlæge Brystkirurgisk afdeling F [WIKI OM BRYSTKRÆFT] [Ønsket med denne Wiki er at skabe et opslagsværk til anvendes i det daglige brug eller

Læs mere

8 Konsensus om medicinsk behandling

8 Konsensus om medicinsk behandling DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne

Læs mere

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 DBCG... 1-1 1.1 Indledning... 1-1 1.2 DBCG s organisation... 1-1 1.2.1 Repræsentantskab... 1-1 1.2.2 Forretningsudvalg... 1-2 1.2.3 Amtsudvalg... 1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...

Læs mere

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 DBCG...1-1 1.1 Indledning...1-1 1.2 DBCG s organisation...1-1 1.2.1 Repræsentantskab...1-1 1.2.2 Forretningsudvalg...1-2 1.2.3 Amtsudvalg...1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...1-2 1.2.5

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse.

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Tekst til billede 1 Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Skeden er udvidet med et såkaldt speculum. Lige under instrumentets øverste gren ses en blomkålslignende svulst,

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

Deltager information

Deltager information Deltager information Protokol DBCG 07-REAL dateret 10. oktober 2010. Et videnskabeligt forsøg med enten operation efterfulgt af medicinsk behandling eller medicinsk behandling efterfulgt af operation til

Læs mere

Mamma gynækologens rolle. Mamma gynækologens rolle. Palpation er aldrig blevet evalueret!

Mamma gynækologens rolle. Mamma gynækologens rolle. Palpation er aldrig blevet evalueret! Mamma gynækologens rolle v Suzan Lenz gynækolog,dr.med. U-kursus januar 2008 Mamma gynækologens rolle Mamma er målorgan for de fleste gynækologiske hormoner Patienten forventer at gynækologen ved noget

Læs mere

Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010

Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Medfødte anomalier

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk

Læs mere

MAMMA T 04, s. 1. T 02424 Hud på bryst T 02430 Hud på mamma. Højre mamma feminina Venstre mamma feminina

MAMMA T 04, s. 1. T 02424 Hud på bryst T 02430 Hud på mamma. Højre mamma feminina Venstre mamma feminina MAMMA T 04, s. 1 T 04000 T 04010 T 04020 T 04030 T 04040 T 04050 T 04060 T 04100 T 04200 T 04202 T 04280 T 04400 T 04600 T 04800 Mamma Mamma feminina Højre mamma feminina Venstre mamma feminina Mamma masculina

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED BRYSTKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED BRYSTKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karin Birtø, Lone Back Christensen og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden

Læs mere

Deltager information

Deltager information Deltager information Protokol DBCG 07-REAL dateret 22. december 2008. Et videnskabeligt forsøg med enten operation efterfulgt af medicinsk behandling eller medicinsk behandling efterfulgt af operation

Læs mere

Information om mandlig brystudvikling

Information om mandlig brystudvikling Information om mandlig brystudvikling Hvem henvender en operation for mandlig brystudvikling sig til? Der skelnes imellem brystudvikling med en underliggende årsag, samt brystudvikling, hvor der ikke kan

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Ikke neoplastiske celleforandringer Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Normale celler, LUS UST 45 år, rutine

Læs mere

3.1 Baggrund for DBCG s anbefalinger til patologiprocedure

3.1 Baggrund for DBCG s anbefalinger til patologiprocedure 3 Patologi Ansvarlig for udarbejdelse og opdatering: Patologiudvalget. 3.1 Baggrund for DBCG s anbefalinger til patologiprocedure 3.1.1 Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre optimal patoanatomisk

Læs mere

Mammograficentret. Hvad er screening?

Mammograficentret. Hvad er screening? Mammograficentret Hvad er screening? Mammograficentret Screening: En angribende spiller stiller sig i vejen for en forsvarende spiller, så denne ikke kan komme til at dække op for et skud. Angriberen må

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? Brystkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 20 Er der andre behandlingsformer? 22 Hvad

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE

Eksamensopgavesæt KLADDE Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan

Læs mere

Spinocellulær hudcancer (SCC)

Spinocellulær hudcancer (SCC) Spinocellulær hudcancer (SCC) Formål At beskrive guidelines for behandling af spinocellulær hudcancer (SCC) fraset tumorer lokaliseret perianalt, genitalt eller tumorer involverende slimhinde. Guidelines

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? Brystkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 20 Er der andre behandlingsformer? 22 Hvad

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2.

Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2. Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2. reviderede udgave Sekretariatet Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Min historie med senfølger

Min historie med senfølger 7/5--2011 Min historie med senfølger v. Jette Schmidt Boje Foreningen for Kræftoverlevere med Senfølger PRÆSENTATION AF EN HISTORIE OM BRYSTKRÆFT OG SENFØLGER Ved SKA TEMAEFTERMIDDAG OM SENFØLGER FOR KRÆFTSYGEPLEJERSKER

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Sygdomme i vulva Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Lærebog - kapiteloversigt Kapitel 1: Embryologi og anatomi Kapitel 17: Gynækologiske tumorer Kapitel 19:

Læs mere

Objektiv undersøgelse af mamma Færdighedstræning B8, medicin, bachelor, SDU Læringsmål

Objektiv undersøgelse af mamma Færdighedstræning B8, medicin, bachelor, SDU Læringsmål Objektiv undersøgelse af mamma Færdighedstræning B8, medicin, bachelor, SDU Læringsmål Den studerende skal efter endt undervisning: Have overblik over detaljerne ved en systematisk mammaundersøgelse. Have

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,

Læs mere

A-kursus i urogenital radiologi

A-kursus i urogenital radiologi A-kursus i urogenital radiologi 25. - 27. november 2014 Overlæge Gratien Andersen Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital i Skejby Uroteltumorer Uroteltumorer Papillær type 80% 50 % er maligne

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Udredning af palpabel proces i glandula thyroidea

Udredning af palpabel proces i glandula thyroidea Gentoftedag 2016 Udredning af palpabel proces i glandula thyroidea Merete Juhl Kønig Overlæge, PhD Fokal patologi knuder Almindeligt forekommende i befolkningen Knuder over 1 cm : 3 % hos 18-22 årige 38

Læs mere

Forsinket diagnose af kræft, varigt mén.

Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. (Artikel fra årsberetning 2002) Hvis der ikke er blevet stillet en rigtig diagnose af patientens sygdom, eller at diagnosen er blevet stillet for sent, kan der

Læs mere

INDIKATORER OG DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS)

INDIKATORER OG DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) INDIKATORER OG DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) Indikatorer inkl. datadefinitioner 11. Version, 5-11-2015 INDHOLD INTRODUKTION... 2 DATADEFINITIONER FOR DE ENKELTE

Læs mere

screening for brystkræft

screening for brystkræft Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,

Læs mere

Klager over diagnostik af brystkræft

Klager over diagnostik af brystkræft Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Sammenfatning af nævnets praksis vedrørende Klager over diagnostik af brystkræft 2001-2003 December 2004 Fuldmægtig, cand.jur., Line Bonnesen Fuldmægtig, cand.jur., Karen

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? Brystkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på brystkræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvor syg er jeg? 9 Hvilken behandling findes der? 20 Er der andre behandlingsformer? 22 Hvad

Læs mere

BILAG 1. Prognostistike faktorer per afdeling

BILAG 1. Prognostistike faktorer per afdeling BILAG 1 Prognostistike faktorer per afdeling Bilag til kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2008 Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Brystkræft Aldersfordeling af patienter per kirurgisk afdeling

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

Forandringer i cylinderepitelet Endocervikalt cylinderepitel Endometriet Klinisk cytologi

Forandringer i cylinderepitelet Endocervikalt cylinderepitel Endometriet Klinisk cytologi Forandringer i cylinderepitelet Endocervikalt cylinderepitel Endometriet Klinisk cytologi Endocervix Endometriet WHO-klassifikation endocervikalt cylinderepitel Histologiske prøver Dysplastisk endocervikalt

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003

EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer,

Læs mere

DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS)

DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) INDHOLD INTRODUKTION... 2 DATADEFINITIONER FOR DE ENKELTE INDIKATORER 1. Stråledosis... 5 2. Deltagelse... 6 3. Overholdelse af fastlagt

Læs mere

DBCG-retningslinier 2001. Indholdsfortegnelse

DBCG-retningslinier 2001. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 DBCG...1-1 1.1 Indledning...1-1 1.2 DBCG s organisation...1-1 1.2.1 Repræsentantskab...1-1 1.2.2 Forretningsudvalg...1-2 1.2.3 Amtsudvalg...1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...1-2 1.2.5

Læs mere

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

Neurofibromatose i almen praksis

Neurofibromatose i almen praksis Neurologi i almen praksis Af Sven Frederick Østerhus Biografi Forfatter er praksisamanuensis, fase III i hoveduddannelse til almen medicin i Region Sjælland og er stødt på de to patienter i sin praksisamanuensis

Læs mere

Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer

Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Overlæge Doris Schledermann Afdeling for klinisk patologi Odense Universitetshospital 45 min med... Baggrundsviden Har peritoneal cytologi overhovedet

Læs mere

Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1000 registreringer!

Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1000 registreringer! Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1 registreringer! Et nyt år og et nyt navn; Landbohøjskolen hører nu officielt under Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin

Læs mere

Cancer Mammae. Af Niels Kroman dr. med., Claus Kamby, dr. med., Gosia Tuxen, ph.d. og Henrik L. Flyger, ph.d.

Cancer Mammae. Af Niels Kroman dr. med., Claus Kamby, dr. med., Gosia Tuxen, ph.d. og Henrik L. Flyger, ph.d. Cancer Mammae Af Niels Kroman dr. med., Claus Kamby, dr. med., Gosia Tuxen, ph.d. og Henrik L. Flyger, ph.d. Af: Niels Kroman, dr. med. Claus Kamby, dr. med. Gosia Tuxen, ph.d. Henrik L. Flyger, ph.d.

Læs mere

Patientvejledning. Klinisk Mammografi. Triple-test

Patientvejledning. Klinisk Mammografi. Triple-test Patientvejledning Klinisk Mammografi Triple-test En klinisk mammografi er en speciel form for billeddiagnostisk undersøgelse af brystet, som kan afsløre selv meget tidlige stadier af brystkræft. På Aleris-

Læs mere

Retningslinier for behandling af patienter med brystkræft

Retningslinier for behandling af patienter med brystkræft Retningslinier for behandling af patienter med brystkræft visitation, undersøgelse, behandling og efterkontrol Oktober 1999 Onkologisk afdeling D, Århus Kommunehospital Indhold Indledning... 4 Opdateringer...

Læs mere

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv! Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,

Læs mere

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere

Kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2009

Kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2009 Kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2009 FORELØBIGT MANUSKRIPT (vers. 7) Høringsfase 28. juni 16. august 2010. Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Brystkræft Danish Breast Cancer Cooperative

Læs mere

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009 EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Information om brystreduktion

Information om brystreduktion Information om brystreduktion Hvem henvender en brystreduktion til? I Danmark skelnes imellem medicinsk og kosmetisk brystreduktion. Medicinsk brystreduktion I det offentlige sundhedsvæsen, tilbydes brystreduktion

Læs mere

Appendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital

Appendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital Appendix TS-kursus i gastropatologi 2016 Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital Appendix Dimensioner Længde normalt 5-12 cm (op til 20 cm) Diameter ca. 7 mm Lumen 1-2 mm Placering Ofte hvor de tre

Læs mere

DBCGs protokoller, samlet oversigt Side 1 af 11

DBCGs protokoller, samlet oversigt Side 1 af 11 Gs protokoller, samlet oversigt Side 1 af 11 G 77 Regime Ingen aldersgrænse N tumor 5 cm uden invasion i cestae og muskulatur ingen gennemvækst af profunde resektionsflade ingen invasion i brystvæg eller

Læs mere

Hidrosadenitis suppurativa

Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hvad er Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa (HS) er en kronisk hudsygdom, der viser sig ved gentagne udbrud af ømme bylder. Hvor

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale

Læs mere

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Side 1 Vejledning til Canceranmeldelse via MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Med skæringsdato 1. januar 2004 er blanketbåren anmeldelse af kræft til Cancerregisteret

Læs mere

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige

Læs mere

Information om brystløft

Information om brystløft Information om brystløft Hvem henvender et brystløft sig til? Der findes 3 væsentlige årsager til slaphed af brysterne: Graviditet Ved graviditet stimuleres brystkirtlerne til produktion af mælk. Brystkirtlerne

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK

FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK Fysiske målinger på mælk - Hvordan måler man, om koen er syg? 1 Introduktion til forsøget Yverbetændelse, også kaldet mastitis, er en ofte forekommende produktionssygdom hos malkekøer

Læs mere

DBCG-retningslinier 2004. Indholdsfortegnelse

DBCG-retningslinier 2004. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 DBCG...1-1 1.1 Indledning...1-1 1.2 DBCG s organisation...1-1 1.2.1 Repræsentantskab...1-1 1.2.2 Forretningsudvalg...1-2 1.2.3 Amtsudvalg...1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...1-2 1.2.5

Læs mere

Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning

Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning Anne-Marie Gerdes DBCG s Genetiske udvalg Arvelig mammacancer Tidlig debut Flere afficerede familiemedlemmer Bilateral mammacancer

Læs mere

Akne, rosacea og perioral. dermatitis

Akne, rosacea og perioral. dermatitis Akne, rosacea og perioral Akne unge teenagere dermatitis Rosacea midaldrende Perioral dermatitis unge kvinder Acne vulgaris Akne er en hyppig forekommende i teenageårene Varierende sværhedsgrad Nedsat

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af Bartholins cyste

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af Bartholins cyste Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om fjernelse af Bartholins cyste Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om Bartholins cyste,

Læs mere

Forandringer i pladeepitelet

Forandringer i pladeepitelet Forandringer i pladeepitelet Klassifikationer Præmaligne og maligne forandringer Udredning og behandling Bioanalytikerunderviser Dorthe Ejersbo Afdelingen for Klinisk Patologi, OUH At klassificere betyder

Læs mere

Leucocyt-forstyrrelser

Leucocyt-forstyrrelser Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0

Læs mere

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,

Læs mere

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 3 maj 2011 4. semester, odontologi Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan

Læs mere

Information om armplastik

Information om armplastik Information om armplastik Med alderen mister huden sin elasticitet. Yderligere vil vægttab og tab af muskelfylde med alderen bidrage yderligere til slaphed af huden, specielt på overarmene. Meget stort

Læs mere

A-kursus: Lever Tumorer. Alastair Hansen

A-kursus: Lever Tumorer. Alastair Hansen A-kursus: Lever Tumorer Alastair Hansen Klassifikation Benigne: Fokal Nodulær Hyperplasi (FNH) Von Meyenburg komplex Galdegangs adenom Hepatocellulær adenom Præmaligne : Dysplastiske levercelle noduli

Læs mere

DMG 2003 PROCEDUREVEJLEDNING TIL SENTINEL NODE BIOPSI

DMG 2003 PROCEDUREVEJLEDNING TIL SENTINEL NODE BIOPSI Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 PROCEDUREVEJLEDNING TIL SENTINEL NODE BIOPSI Sentinel node biopsi fra patienter med kutant invasivt malignt melanom med klinisk TNM-stadium Tx,T1b T4, N0, M0 Januar 2003 Side

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET. 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse

MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET. 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse MAMMOGRAFISCREENINGEN 1. Primær forebyggelse: forebyggelse rettet mod sygdom hos individer som endnu

Læs mere

FINNÅLSASPIRATION MAMMA WORKSHOP Finnålsaspiration (FNAC) baggrund. FNAC MAMMA Anbefalede minimumsstandarder FNAC MAMMA FNAC MAMMA

FINNÅLSASPIRATION MAMMA WORKSHOP Finnålsaspiration (FNAC) baggrund. FNAC MAMMA Anbefalede minimumsstandarder FNAC MAMMA FNAC MAMMA FINNÅLSASPIRATION MAMMA WORKSHOP 2007 BAGGRUND FNAC TEKNIK DIAGNOSTISKE KATEGORIER DIAGNOSTISKE FALDGRUBER Finnålsaspiration (FNAC) baggrund Johannes Muller 1839 Illustration af neoplastiske celler fra

Læs mere