Bachelorprojekt. 1 Kropsbevidst træning Resume (Matilde) Indledning (Matilde) Udgangspunkt (Matilde)...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelorprojekt. 1 Kropsbevidst træning... 4. 1.1 Resume (Matilde)... 4. 1.2 Indledning (Matilde)... 5. 1.3 Udgangspunkt (Matilde)..."

Transkript

1 Indhold 1 Kropsbevidst træning Resume (Matilde) Indledning (Matilde) Udgangspunkt (Matilde) Problemformulering (fælles) Afgrænsning og begrebsforklaring (Caroline) Kropsbevidsthed Impulser Optimalbegrebet Træningssteder Styrketræning Valg af aftagere (Caroline) Fitnessworld Interviewpersoner Litteratursøgning (Caroline) Databaser og søgesteder Søgeord Metodebeskrivelse og opbygning (Caroline) Fejlkilder (Matilde) Kvalificering af hverdagsobservationerne (Matilde) Hvordan træning foregår i dag (Matilde) Vision (Matilde) Det psykomotoriske optimalbegreb (Matilde) Klientens mål: Styrketræning (Caroline) Hvordan trænes styrke? (Caroline)

2 4.2 Det overordnede mål: Sundhedsfremme og forebyggelse (Caroline) Ledplacering og statikkorrektion Spændingsbalance En styrketræningsøvelse: Squat (Matilde) Almindelige udfordringer ved squat (Caroline) Squat ifølge Fitnessworld (Matilde) Squat ifølge styrketræningseksperter (Caroline) Sammenligning: Umiddelbare forskelle og ligheder (Caroline) Hvordan imødegår Fitnessworlds squat-instruktion de almindelige udfordringer? (Matilde) Hvordan imødegår eksperternes squat-instruktion de almindelige udfordringer? (Caroline) Supplerende øvelser for optimal spændingsbalance (Caroline) Afrunding: Konsekvenser for squat på holdtræning (Matilde) Delkonklusion (Matilde) Psykomotorisk formidling på holdtræning (Matilde) Kropsbevidsthed (Caroline) Den fysiske kropsbevidsthed Den psykiske kropsbevidsthed Den sociale kropsbevidsthed Den psykomotoriske dialog (Matilde) Den verbale dialog Den kropslige (manuelle) dialog Afrunding (Matilde) Sammenfletningen (Matilde) Den sidste sammenfletning Konklusion og perspektivering (fælles) Litteraturliste

3 11 Bilagsoversigt

4 1 Kropsbevidst træning 1.1 Resume (Matilde) Navnet kropsbevidst træning henviser til vores mål; at gøre deltagere på holdtræning mere kropsbevidste. Denne opgave indeholder således en undersøgelse af, hvordan arbejdet med den psykomotoriske tilgang kropsbevidsthed, ved brug af udvalgte metoder: verbale og manuelle impulser, kan supplere og indgå i styrketræning på hold i fitnesscentre. Opgaven er et forslag til sammenfletningen af psykomotorik, træning og fitness. I opgaven har vi ved hjælp af teori, empiri og i form af interview og spørgeskemaer undersøgt, hvordan holdtræning foregår i dag. Vi har defineret begrebet optimal ud fra det psykomotoriske begreb, og ud fra forskellig teori, opstillet nogle retningslinjer for at optimere træning. Vi har sammenlignet Fitnessworld og udvalgte eksperter for til sidst at komme med et forslag til, hvordan kropsbevidsthed gennem videreformidling kan optimere holdtræning i fitness. 4

5 1.2 Indledning (Matilde) Denne opgave har til formål at undersøge sammensætningen mellem træning, fitness og psykomotorik og måden, hvorpå psykomotorik og primært kropsbevidsthed vil kunne indgå og supplere i holdtræning i et fitnesscenter. Denne opgave er et forsøg på at udvikle teori inden for psykomotorik, et sted vi mener den mangler i vores fag. Vi valgte at skrive om dette emne, bl.a. pga. af nogle observationer fra vores hverdag, som vi vil komme nærmere ind på i det nedenstående, men også fordi, vi mener der mangler en sammensætning af psykomotorik og fysisk træning. I faget fysisk træning på uddannelsen psykomotorik på VIA University College i Randers lærte vi, at: De studerende kan trække på det, de kender og gøre det psykomotorisk (verbalisering, dialog, se det hele menneske) (undervisning i fysisk træning 2.maj, 2010 s.2). Dette antyder, at det er meget op til os selv at sammenfatte forbindelsen mellem den fysiske træning og psykomotorikken, og det er en sådan forbindelse vi ønsker at give et bud på i denne opgave. Opgaven kommer således til at handle om forbindelsen mellem psykomotorik og faget fysisk træning, og på hvordan denne kobling vil kunne anvendes udenfor uddannelsens rammer og i praksis i et fitnesscenter. Nedenfor illustreres denne forbindelse, som vi vil arbejde med i denne opgave: Psykomotorisk tilgang og metoder Fysisk træning (styrketræning ) Fitness (Fitnessworld) Figur 1 Figur 1 illustrerer: Fysisk træning skal i denne sammenhæng forstås som styrketræning. Fitness/Fitnessworld er styrketræning på hold. Den psykomotoriske tilgang er kropsbevidsthed og metoderne er i denne opgave verbale og manuelle impulser. 5

6 Som psykomotoriske terapeuter arbejder vi inden for mange områder og med en bred målgruppe, og det kan være både godt og skidt. Som Juel Andersson udtrykker det: At afspændingspædagogikken gaber over et bredt videns- og forståelsesfelt er fagets styrke, men også fagets akilleshæl. Profilen bliver mindre skarp og det har været almindeligt at sige at afspændingspædagogikken skal opleves, før den forstås (Juel Andersson, 2000, s.1). Men på trods af, at vi som psykomotoriske terapeuter arbejder bredt og med mange begreber, har vi altid en særlig tilgang til arbejdet, nemlig kropsbevidsthed: Kropsbevidstheden er altid i fokus (fysisk træning 2.maj, s. 2). En af vores kernekompetencer er at støtte vores klienter/holddeltagere til selv at mærke, hvad der sker i deres krop, og derefter at handle og reagere ud fra det oplevede. Denne opgave kommer således til at handle om, hvordan kropsbevidsthed vil kunne blive en del af det, der foregår på et styrketræningshold i et almindeligt fitnesscenter. Der findes flere metoder for os som psykomotoriske terapeuter til at arbejde med tilgangen kropsbevidsthed. Vi har valgt at tage udgangspunkt i impulser (nærmere bestemt de verbale og manuelle) til at videreformidle kropsbevidsthed til deltagerne. Dette har vi valgt, da vi mener, at det er gennem formidlingen, vi vil kunne gøre den største forskel. Motivationen for at skrive denne opgave er for os at optimere den holdtræning der foregår i fitnesscentrene i dag. For at kunne dette har vi måtte undersøge, hvad det optimale er. Da der findes mange definitioner på dette begreb, har vi valgt at gå ud fra en psykomotorisk teori om samme, kaldet det psykomotoriske optimalbegreb. I dette begreb findes der to mål. For at komme med et fyldestgørende forslag til optimering af træning, vil vi derfor gå i dybden med begge disse mål, som er til stede i definitionen af optimalbegrebet. Folk går i fitnesscentre i dag af forskellige årsager. Dette kan eksempelvis være for sundheden, helbredet, for fællesskabets skyld eller for at opnå den kropsbygning, som idealbilledet antyder. Uanset om årsagen er at forbedre deres kondition, styrke deres krop eller andet, antager vi, at folk kommer i fitnesscentre for at arbejde fysisk med kroppen uden at pådrage sig skade eller anden overlastning. Det er her vores optimalbegreb kommer ind, for heri ligger to mål og dermed to forståelser af det optimale; nemlig klientens eget mål og sundhedsfremme og forebyggelse. I denne op- 6

7 gave undersøger vi, hvordan kropsbevidsthed vil kunne hjælpe til at fremme sundheden og forebygge skader, og hvordan det kan hjælpe klienten i at nå sit eget mål med træningen. WHO s definition af sundhed er således: Sundhed er en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velvære, og ikke kun fravær af sygdom (Hoffmeyer Wæhrens, 2010). I forhold til denne definition vil vores opgave være koncentreret om primært den fysiske velvære i forhold til begrebet om kropsbevidsthed. I denne opgave vil vi komme med to indgangsvinkler: 1. Vi vil forsøge at komme med forslag til en optimering af teorien fra Fitnessworld om, hvordan øvelser udføres og måden, hvorpå deres udgangsstillinger og øvelser foregår for at sikre sundhedsfremme og forebyggelse. 2. Vi vil give deltagerne mulighed for at opnå en bevidsthed, så de individuelt får muligheden for at kunne mærke og handle på de kropslige signaler, de mærker. Vi vil desuden hjælpe dem til bedre at kunne mærke kroppens potentialer og begrænsninger i træningen dette vil vi gøre gennem formidlingen af kropsbevidsthed. 1.3 Udgangspunkt (Matilde) Ideen til emnet for denne opgave udsprang fra nogle observationer, vi hver især har gjort os i vores fitnesscentre. Her har vi begge to deltaget i flere former for holdtræning. Måske andre har haft en oplevelse som denne; du har taget en lille pause i en øvelse og kommet til at betragte personen ved siden af, og kan konstatere, at det ikke ser behageligt ud. Du ser måske vedkommende skære ansigt, og det ser ud til at personen kæmper sig igennem øvelsen og givetvis har smerter. Du krymper dig måske lidt ved dette syn? Eller du får bare lyst til at hjælpe vedkommende til at ændre stilling eller give et forslag til en graduering af øvelsen? Du tænker måske lettere desperat, hvorfor stopper han/hun dog ikke?. Vi ved med sikkerhed, at der er andre, der også har gjort sig lignende iagttagelser: Uffe Jørgensen, specialist i sportsskader fra Parkens Privathospital i København udtaler sig: Jeg har da været ude for tilfældet, hvor jeg har rystet på hovedet, når motionister, der har skullet træne deres overarme, i stedet har fået ødelagt senerne i deres skuldre (børsen, 2010). 7

8 Vi har derudover erfaret, at andre psykomotoriske terapeuter har lignende reaktioner og syn på det, vi har iagttaget. Grunden er antageligt, at vi har arbejdet så meget med vores egne kroppe i uddannelsen. Vi i har skullet mærket, føle og styrke vores egen kropsbevidsthed i tre år. Dette er ikke tilfældet for de fleste i fitnesscentre, og det er givetvis derfor de enten ikke kan mærke deres krops signaler eller bare ikke reagerer på det oplevede. Vi har igennem fag som anatomi, fysiologi, bevægelse, behandling og fysisk træning lært at kombinere teoretisk viden med det at kunne mærke os selv, vores egen krop, dens muligheder og begrænsninger på en individuel måde. Vi mener det er igennem denne viden og arbejde med kropsbevidst, at vi har lært at tage vare på os selv og reagere ud fra det, vi mærker. Det er dette, vi ønsker at videregive til deltagerne. 1.4 Problemformulering (fælles) Hvordan kan den psykomotoriske tilgang kropsbevidsthed supplere og indgå i styrketræning på hold i fitnesscentre med henblik på, ud fra det psykomotoriske optimalbegreb, at optimere træningen? 1.5 Afgrænsning og begrebsforklaring (Caroline) Kropsbevidsthed Der findes flere definitioner af kropsbevidsthed. Vi har i denne opgave valgt at bruge Ruth Ryborgs definition af kropsbevidsthed, senere revideret af Ingeborg Zachariassen, da det er den der undervises ud fra på psykomotorik uddannelsen i Randers. Den viden, alle de fornemmelser, forestillinger og oplevelser det enkelte menneske har om egen krops egenskaber, evner og muligheder, fysiske, psykiske og sociale. (Zachariassen, u. å.) Impulser Som psykomotoriske terapeuter har vi mange redskaber og metoder. Her har vi valgt, at afgrænse os til impulser. Som psykomotoriske terapeuter arbejder vi både med verbale og manuelle impulser. Her i opgaven vil vi hovedsageligt fokusere på de verbale impulser også kaldet; den psykomotoriske dialog. Vi har flere metoder i det psykomotoriske fag og de bliver ofte anvendt i sammenhæng og kombination med 8

9 hinanden, hvor flere af metoderne nærmest er uadskillelige (f.eks. iagttagelser og impulser). Vi kan derfor ikke komme udenom, at nævne nogle af de andre metoder såsom iagttagelser og basisøvelser Optimalbegrebet I den afspændingspædagogiske teori bruges begrebet optimalt i forhold til iagttagelse af grundstillinger og grundøvelser. Optimalbegrebet hentyder til et normalt begreb som er forskelligt fra det almindelige normalbegreb, hvor det de fleste gør er normalt dvs. et normal begreb, der sætter normalen= gennemsnitlig. Optimalstilling vil sige, at stillingen er optimal eller ideel set i forhold til: leddenes placering, muskelfunktionen, kredsløbet, de indre organers funktion og vejrtrækningen. Definition af optimalstillingen og den optimale koordinerede bevægelse er et instrument for afspændingspædagogen alene. På samme måde som man i psykologien og lægevidenskaben må kende den normale udvikling, for at kunne iagttage en patologisk udvikling. Det er altså et analyseredskab, en baggrundsviden, for så nøjagtigt så muligt at kunne iagttage ledstilling, spændingsforhold, åndedrætsfunktion m.m. På den baggrund kan afspændingspædagogen forholdsvis nøjagtigt danne sig et billede af, hvor klienten kan aflastes, hvor smerterne kommer fra, hvordan arbejdsstillingen kan forbedres osv. Optimalstillingen er aldrig et mål i sig selv, men altid et middel til at opnå målet for den enkelte klient, og et redskab i det overordnede mål for forebyggelse og sundhedsfremme, i forhold til optimal brug af muskler og knogler. (Juel Andersson, 2000, s.5) I vores opgave vil vi bruge optimalbegrebets to mål; 1. klientens eget mål. 2. Sundhedsfremme og forebyggelse i forhold til optimal brug af muskler og knogler. Vi vil derfor kigge på den optimalt koordinerede bevægelse og optimalstillingen. Dette vil vi gøre, som forklaret i definitionen af optimalbegrebet for at kunne danne os et billede af hvor klienten kan aflastes, finde ud af hvor smerterne kommer fra og arbejde med at forbedre deres arbejdsstilling (i dette tilfælde træningsstilling og træningsøvelse) Optimalbegrebet bruges også i forhold til muskulatur, her har vi en antagelse om hvornår en klients kropsfunktion er optimal optimal muskulatur antages at være = ressourcefyldt muskulatur (Juel Andersson, 2000, s.4) 9

10 1.5.4 Træningssteder Denne opgave vil ikke komme til at indeholde andre fitnesscentre eller fitness faciliteter end Fitnessworld og holdtræning. Holdtræningen er afgrænset til styrketræning nærmere betegnet, et hold ved navn: stram op. Stram op ligger under kategorien; styrketræning på Fitnessworlds hjemmeside. Fitnessworld har selv udviklet holdet og uddanner selv deres instruktører Styrketræning I denne opgave arbejder vi med de to former for muskeltræning: Styrketræning + muskeludholdenhedstræning. Vi har udelukkende inddraget voksne, med henvisning til sundhedsstyrelsens anbefalinger af træning til voksne : år. Dette har vi gjort i det det er denne målgruppe vi oftest vil se på Stram op. Man skal derudover også have en vis alder for overhovedet at kunne indmeldes i Fitnessworld og der findes hold for de ældre, defineret senior hold. 1.6 Valg af aftagere (Caroline) Fitnessworld Fitnessworld er en kæde af fitnesscentre der geografisk ligger spredt ud over hele Danmark med 90 centre i alt. Fitnessworld er i dag Danmarks hurtigst voksende og største kæde af fitnesscentre med over medlemmer. Vi kan derfor udlede, at Fitnessworld er et fitnesscenter, hvor en stor del af den danske befolkning kommer for at træne, hvilket betyder, at det er et anerkendt sted. Vi har derfor valgt at indgå samarbejde og undersøge denne fitnesskæde nærmere samt indhente vores empiri fra deres selvudviklede teoretiske databaser Interviewpersoner Specialist i sportsskader overlæge: Uffe Jørgensen Uddanner af fitnessinstruktører i Fitnessworld: Anja Winterberg. 10

11 1.7 Litteratursøgning (Caroline) I vores søgning efter information om sammenhængen mellem træning og psykomotorik samt hvordan vi kan bringe den ud i træning i fitnesscentre, har vi først og fremmest gennemgået vores eget materiale. Vi har undersøgt psykomotoriske metoder og vores tilgang, samt haft interaktion med nogle undervisere fra psykomotorik uddannelsen. Dette for at få deres ekspertise indenfor deres felt på forskellige områder, som vores træningsmetoder basisøvelser, vores tilgang, metoder samt fysisk træning. Derefter har vi undersøgt den teori og de metoder de anvender i Fitnessworld for at kunne undervise på hold: Dette har vi gjort gennem deres undervisningsmateriale. Vi har derudover benyttet os af internettet til at kvalificere vores observationer og til at finde teori om træning på videnskabelig baggrund Databaser og søgesteder Bibliotek.dk, VIA Bibliotekerne, scholargoogle.dk, studienet.dk, danske Psykomotoriske Terapeuter (DAP), Google, sundhedsstyrelsen.dk, Gyldendals leksikon Søgeord Vi har blandt andet søgt på disse ord og/eller sætninger: fitnessskader, statistik om træningsskader, Uffe Jørgensen, Fitnessworld, squat, optimal + squat, muskeltræning, hypertrofi, fitness, McGill, Rippetoe, Tsatsouline, Lon Kilgore 1.8 Metodebeskrivelse og opbygning (Caroline) For at kunne kvalificere vores observationer, har set på statistikker om træning og skader. Her indgår bl.a. statistikker vi selv har udarbejdet gennem et spørgeskema til deltagerne på stram op, som er en kvantitativ undersøgelse med ordinalskala fra 1-5. Dette har vi valgt at anvende, for at få deltagernes egne subjektive holdninger til holdtræningen. Derudover indgår der i dette afsnit en udvalgt artikel om emnet og et uddrag fra vores interview med specialist Uffe Jørgensen, som også er medvirkende/udtaler sig i artiklen. Dette er et semistruktureret interview, som er lavet på baggrund af artiklen, med henblik på uddybelse og med specifikke spørgsmål omkring psykomotorisk terapi. Det næste vi undersøger er, hvordan styrketræning foregår på hold i Fitnessworld i dag. Dette for at klarlægge hvad det er vi som psykomotoriske terapeuter kan supple- 11

12 re og bidrage med. Vores valg af teori er en kombination af Fitnessworlds materiale og vores interview af Anja Winterberg, som uddanner instruktørerne. Dette er også et semistruktureret interview med det formål at finde grundlaget til uddannelse, teorien bag den og sammenligning af deres uddannelses værdier og vores. Derefter vil vi komme med vores vision hvad det er vi ønsker og gerne vil ændre på og tilføje. Det næste vi vil, er at gøre rede for det psykomotoriske optimalbegreb og hvad de forskellige mål med dette begreb indebærer. Derefter går vi i dybden med, er de forskellige mål indenfor optimalbegrebet. Ud fra forskellige faktorer har vi valgt at konkludere, at klientens mål er styrketræning. Derfor vil nu gå ind og definere de forskellige former for muskeltræning: muskelstyrke og muskeludholdenhed, hvor vi vil anvende teori fra fysiologi, anatomi og fysisk træning, for at redegøre hvad der skal være til stede, rent fysisk, for at opbygge og øge forskellige former for fysisk styrke. Det andet mål indenfor optimalbegrebet er sundhedsfremme og forebyggelse, hvor vi har udvalgt teori om de specifikke aspekter vi har valgt at arbejde med: Muskel tonus og ledplacering her har vi brugt Flemming Vestberg og Grethe Jørgensen Derefter laver vi en analyse og en sammenligning af en øvelse, her inddrager vi Fitnessworlds beskrivelse af en øvelse og eksperter ved navn Rippetoe, Kilgore og Tsatsouline. med det formål at diskutere begrebet optimaløvelse/optimal koordinerede bevægelse. Til sidst i opgaven vil vi se på den psykomotoriske tilgang og vores valg af metoder og redskaber med henblik at kunne få den viden om, hvordan vi kan kombinere psykomotorik og styrketræning. 1.9 Fejlkilder (Matilde) Den største udfordring har været opgavens begrænsede omfang. Som uddybet i afsnit 1.5 om afgrænsning og begrebsforklaring har vi været nødt til at udvælge et specifikt område at fokusere på for at kunne gå i dybden med stoffet. Det kan resultere i en fejlkilde, fordi det kan være meget svært at skille de psykomotoriske metoder og redskaber fra hinanden, jf. afsnit Dette er også en del af pointen i Juel Anderssons citat, jf. afsnit 1.2; nemlig at det er helheden af det, vi gør som psykomotoriske 12

13 terapeuter, der gør os til det, vi kan og er. Derfor kunne denne opgave være drejet i mange retninger og resultatet have været et andet, hvis vi havde valgt andre værktøjer fra den psykomotoriske værktøjskasse. Man kan sige, at denne opgave blot et uddrag af en større sammenhæng, hvor meget er blevet skåret fra, og vi mener, at vi ville kunne udrette langt mere på en holdtræning ved at bringe andre redskaber i spil og inddrage flere psykomotoriske metoder. Det kan også opfattes og betegnes som en fejlkilde, at vi kun har valgt at interviewe en enkelt ekspert om træning og skader; nemlig overlæge Uffe Jørgensen fra Parkens Privathospital i København. Det er muligt, at vi kunne have fået et andet synspunkt at holde op imod Uffe Jørgensens, og med det kunne vi have taget afsæt i en diskussion om den faglige del af emnet. Her må vi igen henvise til opgavens begrænsede omfang, men også til hensigten med at kontakte Uffe Jørgensen; nemlig at få uddybet nogle af de synspunkter, han giver udtryk for i sin artikel (børsen, 2010). Uffe Jørgensen gør os også opmærksomme på, er der ingen statisk findes over fitnessskader, og ingen vil tage ansvar for området, hvorfor vi desuden ser os som privilegerede, at han overhovedet har villet udtale sig om emnet. En anden fejlkilde kan ligge i vores spørgeskemaer til holddeltagere på Stram op, jf. bl.a. afsnit 4. Her er der mange muligheder for svarenes udfald, og det er muligt, at vi ikke har været præcise nok med vores spørgsmål, eller deltagerne ikke har forstået vores spørgsmål korrekt. For eksempel var der 16,5 % af deltagerne der svarede, at konditionstræning var deres formål med at deltage på et styrketræningshold, som jo essentielt ikke giver bedre kondition. Det kan selvfølgelig også skyldes at Fitnessworld ikke har været tydelige nok i deres vejledning af holdets formål, men det skal under alle omstændigheder noteres som en fejlkilde, hvad årsagen end er. Og endelig kan tidspunktet til besvarelse af spørgeskemaet (lige efter en træning, meget hurtigt) være uheldigt og give anledning til at skynde på deltagerne, så svarene bliver upræcise. Da vi begyndte på projektet mente vi desuden, at sammenfletningen mellem psykomotorik og træning var en manglende brik i vores studie, hvilket gjorde dette projekt meget relevant. Vi har senere erfaret, at en teori om lige præcis denne sammenhæng er under udarbejdelse på psykomotorikuddannelsen i Randers af Manja Flammild (se 13

14 bilag nr. 6), men da teorien ikke er færdigudviklet, må vi forholde os til vores egen viden og de erfaringer, vi har gjort os i forbindelse med udarbejdelsen denne opgave. 14

15 2 Kvalificering af hverdagsobservationerne (Matilde) Det første vi ønskede at undersøge inden vi gik i dybden med opgaven var, om det vi iagttog overhovedet var et problem, vi kunne tage udgangspunkt i. Vi begyndte derfor at undersøge og skaffe os mere viden omkring fitness verdenen, (hovedsageligt styrketræning) og statistikerne bag samme. Tallene for fitnessmedlemmer er næsten konstant stigende siden fænomenet startede i 1980 erne i Danmark. Fitnessworld skriver at fitnesscentrene i øjeblikket har kronede dage (Fitnessworld.dk?). Der er mange forskellige tal og statistikker på antallet af fitnessudøvere, da der trænes mange steder, hvor de forskellige fitnesssteder/centre kan defineres på mange måder, og det ændrer sig kontinuerligt. Vi har valgt at tage udgangspunkt i en undersøgelse lavet af Idrættens analyseinstitut (idan) i år 2012, der kan fortælle, at der i 2010 var ca fitnessudøvende i Danmark. Styrketræning ligger på 2. pladsen på listen over danskernes mest populære idrætsaktiviteter. Næsten 11 procent af den danske befolkning dyrker regelmæssigt styrketræning..[..]..dermed er styrketræning i dag den største organiserede idrætsaktivitet for voksne danskere. (idan, 2012) Der er altså mange danskere der træner og styrketræning er i øjeblikket meget populært. Dette fortæller os, at emnet er meget aktuelt. Grunden til at det er relevant for os at undersøge er, at der foregår en del træning, som ikke er optimal eller hensigtsmæssig, hvor vi mener vi kan gøre en forskel. En undersøgelse fra Idan kan fortælle, at hver sjette ulykke er idrætsrelateret, og Uffe Jørgensen udtaler sig således derom; Omfanget er i fuld gang med at vokse sig så stort, at det bliver en gigantisk økonomisk byrde for det offentlige sundhedsvæsen, som i længden ikke vil have kapacitet til at løse opgaven. I vores søgning har vi fundet flere artikler der fortæller, at skaderne bl.a. kan ske ved at vi løfter for tungt eller har fået for lidt vejledning (politikken af Stine Behrendtzen, 2009), eller fordi vi ignorer kroppens signaler, når den bliver overbelastet af forkert eller overdreven træning (børsen af Jette Warrer Knudsen, 2010). Det sidste citat er fra en artikel fra Børsen, hvor Uffe Jørgensen, overlæge og specialist i sportsskader, er blevet interviewet og udtaler sig om skader ved træning. Vi har fået kontakt til Uffe Jørgensen, og har ud fra denne artikel lavet vores eget interview 15

16 bl.a. for at få uddybet hvad han har fortalt i Børsen. Vores formål med dette var at finde ud af, hvad Uffe Jørgensen mener der kan gøres for at forbedre instruktøruddannelsen. Dette med henblik på at forsøge at undgå skader og uhensigtsmæssig/ikke optimal træning. Det essentielle vi fik ud af dette interview var, at Uffe Jørgensen ikke mener, at fitnessinstruktører bliver uddannet tilstrækkeligt. Uffe Jørgensen mener, at de burde have en diplomuddannelse, og at det instruktørerne lærer under uddannelsen skal være mere struktureret. Mange gange kan folk komme ind fra gaden og blive fitnessinstruktører, hvilket er meget ukontrolleret hvad der sker (Jørgensen, 2012). Han mener, at der skal hentes viden og teori fra de samme eksperter som uddanner professionelle elitesportsfolk, f.eks. fra team Danmark og Dansk idrætssamfund, og han mener, det vil være let at lave nogle kurser, hvor de får den viden, han mener, de skal have: Der kører alt for mange tilfældige kurser til fitnessinstruktør, siger han. Uffe Jørgensen mener, at den viden de skal have, skal være en overordnet viden, en elementær viden som kommer fra forskellige eksperter. I artiklen fra Børsen fortæller Uffe Jørgensen, at almindelige motionister ignorerer kroppens signaler, presser sig selv og ofte tager smertestillende, hvis de oplever smerter. I vores interview har vi spurgt ind til, hvad baggrunden er til dette, hvorfor de ikke tager det seriøst. Dette har Uffe en del erfaring med, da det er disse mennesker han ofte får i behandling i klinikken, folk der gennem træning har udviklet skader over længere tid, og han mener det er på grund af uhensigtsmæssig træning og manglende viden, at de ikke tager deres smerter alvorligt. Uffe siger endvidere, at han mener folk godt kan mærke at det er galt, men at de ikke kender konsekvenserne og derudover mangler de viden om træning og det er grunden til at de ikke reagerer. Uffe Jørgensen bud på at optimere træning på hold, indeholder en diplomuddannelse til fitnessinstruktører, hvor de får overordnet viden fra eksperter. Der skal desuden laves hold med forskellige niveauer, hvor instruktørerne er opmærksomme på at folk ikke overvurdere sig selv, og at der ikke må være for stor variation i teknik og i grundform på de hold man har. Uffe Jørgensen fortæller, at der endnu ingen tal er på fitnessskader, så derfor har vi lavet noget statisk over smerter deltagerne på holdtræningen i Fitnessworld oplever under stram op. Vi var ude i Fitnessworld med spørgeskemaer, hvilket gav os vi- 16

17 den om deltagernes egne oplevelser af træningen, hvor to af vores spørgsmål omhandlede deres følelse af smerte og ubehag i kroppen under træningen. Dette for at få en fornemmelse af, om træningen er optimal i forhold til smerter/kommende skader. Resultatet deraf kan ikke nødvendigvis give et svar på, hvorvidt deltagerne ender med at få skader af forkert eller ikke optimal træning, men det kan give et billede af hvor mange der til tider finder træningen smertefuld (figur 2). Figur 3 giver et billede af hvor i kroppen de forskellige føler smerte eller ubehag under træningen, hvilket muligvis senere kan føre til skader: Smerte på holdtræning 0% 18% 13% 30% ingen lidt noget en del meget 39% Figur 2: Modellen illustrerer den procentvise fordeling af respondenter, der følte ubehag eller smerte i løbet af holdundervisningen på Stram op. Forskellig smerte på holdtræning 2% hofte 14% lænd/ryg 35% 8% skulder/nakke 12% arme/håndled/albue knæ/ankel 29% andet (krampe, muskelubehag mm.) 17

18 Figur 3: Denne figur illustrerer deltagernes svar på hvor i kroppen de mærker smerte eller ubehag, hvor 38 ud af 60 responderede på dette spørgsmål. Ud fra figuren kan vi konkludere, at mange af dem, som oplevede smerte og ubehag på holdtræningen, oplevede smerter i led og muskler. 2.1 Hvordan træning foregår i dag (Matilde) Dette afsnit handler om hvordan fitnessinstruktørerne i dag uddannes til at kunne varetage instruktørrollen i Fitnessworld. Det er for at klarlægge baggrunden for hvorfor holdtræningen foregår som den gør i dag, hvordan de uddannes og hvilke forudsætninger de har for at kunne tage ansvar for træningen. Dette er en forudsætning for at kunne give forslag til ændringer af den nuværende situation. Fitnessworld uddanner selv deres instruktører. Instruktørerne gennemgår et kursus der omhandler læren om at blive holdtræner. I det næste afsnit vil der komme et uddrag fra noget af det materiale instruktørerne får udleveret på deres uddannelse fra Fitnessworld. Vi har fået adgang til mappen som omhandler uddannelsen styrketræning. Udover denne mappe fortæller Fitnessworld, at de studerende også får udleveret materiale om anatomi og fysiologi, hvilket de ligeledes undervises i. Der vil derefter også komme et uddrag fra vores interview med Anja Winterberg, som er ansvarlig for uddannelsen af fitnessinstruktørerne. Vi tager udgangspunkt i en holdtræningstime i Fitnessworld der kaldes stram op. På hjemmesiden står holdet kategoriseret under styrke og er både på hjemmesiden og i mappen instruktørerne har, beskrevet således: Stram op er en time, som udfordrer kroppens styrke og muskler. Der fokuseres på opstramning af hele kroppen og arbejdes bl.a. med håndvægte, elastikker, bodybar samt stepbænke, der typisk indgår i opvarmningen, i form af trinkombinationer. Teknik vil blive grundigt forklaret i alle øvelser. Alle kan deltage. (Fitnessworld, u. å.) Det mest relevante for os at undersøge, er hvordan instruktørerne bliver uddannet til at undervise på hold. I den teori de får udleveret er det tydeliggjort, at deres mål bl.a. er at sørge for at deltagerne undgår skader, og at hjælpe dem med til at styrke deltagernes kroppe for at 18

19 kunne klare hverdagens gøremål. Det vi er interesserede i at undersøge er, hvordan de helt konkret uddannes til at undervise? I mappen kan man læse at: Det er vores fornemste opgave at levere en velforberedt og inspirerende undervisning og at motivere kunderne, så de får en god oplevelse samt en optimal træning. (Fitnessworld u. å.) Et afsnit i deres kompendium fortæller om cueing - altså deres måde at formidle på, hvor der både findes verbal, nonverbal og taktil cueing. Verbal cueing: Alt det, vi siger med vores mund. Nonverbal cueing: Alt det vi viser med vores krop arme/ben/fingre. Taktil cueing: Når vi korrigerer kundernes teknik gennem berøring. (denne sidste med advarsel om at bruge den varsomt, da man kan komme til at overtræde kundernes intimsfære). Forsøg først og fremmest at korrigere kollektivt! Det har langt den bedste effekt, da du rammer bredt og får rettet flere på én gang. De øvrige 50 kunder på holdet mister dit fokus, hvis du bevæger dig ud for at korrigere individuelt, og den, der bliver rettet på, kan hurtigt komme til at føle sig udstillet. (Fitnessworld u. å.) Vi kontaktede Anja Winterberg, ansvarlig for instruktør uddannelsen med henblik på at få et personligt interview. Formålet var at undersøge, ikke hvordan instruktørerne bliver undervist, men hvorfor deres undervisning er som den er. Vi fandt for det første ud af, at dette er et komprimeret kursus, som kræver 34 beståede lektioner fordelt over ca. 5 weekender. Det er derfor meget vigtigt, at de studerende har deres teknik i orden selv. De optages via en audition og derigennem bliver de udvalgt til at tage uddannelsen. Vi fandt også ud af, at chancerne for en diplomuddannelse ikke er store. Vi spurgte herefter Anja Winterberg om uddannelsens indhold og hvor materialet de bruger stammer fra. Anja Winterbergs svar havde stor betydning for os: Jamen det er ikke sådan at vi decideret har hentet den et eller andet sted fra, det er jo rent elementærviden kan man sige, omkring udgangsposition og sådan. Så det er ikke sådan, at jeg lige kan sætte et materiale på. (Winterberg, u. å.) Anja Winterberg fortæller os, at øvelserne de laver på uddannelsen er elementære øvelser, som de øver sig på i grupper. De retter hos hinanden, så deres teknik er i orden, ud fra deres grundlæggende viden. I undervisningen skal de have fokus på 19

20 hele holdet, og hvis de ser en, der træner forkert, skal de primært rette kollektivt og håbe, at den enkelte retter sig ind. Hvis dette ikke sker, må de gå ned og hjælpe den enkelte, men ikke mere end fem gange, derefter må de opgive, da de også skal have tid til de andre. Derefter stillede vi spørgsmål i forhold til vores optimalbegreb, for at undersøge hvilke værdier de har i Fitnessworld og om deres mål er de samme som vores. Anja Winterberg understreger, at det vigtigste deltagerne skal have ud af timen stram op er, at de skal have en god og positiv oplevelse, et break fra hverdagen. De skal også have sved på panden og føle sig vejledt, men hun understreger: Jeg vil sige, at det med at få smil på læben, det er mindst lige så vigtigt som resten. (Winterberg u. å.) I forhold til vores spørgsmål om, hvor opmærksomme de er på sundhedsfremme og forebyggelse, siger Anja Winterberg: Det er jo ikke fysioterapeuter som instruerer, så det gælder om at være tro mod at gøre det man kan, og så lade andre gøre det de kan. Anja Winterberg siger, at de går ud fra, at de som har skader, har fået vejledning udefra. Hun mener, at de måske kan give alternative øvelser, men mere er de ikke kompetente til at gøre. (Winterberg u. å.) I forbindelse med vores spørgeskemaundersøgelse undersøgte vi også, om holddeltagerne kunne have en interesse for en forandring af den måde, hvorpå træningen foregår i dag. Vi indarbejdede derfor følgende spørgsmål i vores spørgeskema, for at få en fornemmelse af deres interesse. 1. I hvilken grad kunne du have brug for eller lyst til større støtte/hjælp af instruktøren i de enkelte øvelser? (forklaringer/rettelser/alternative øvelser) 16 d af 56 (ca. 28,5 %) var ikke interesserede, mens 40 ud af 56 (ca. 71,5%) i højere eller mindre grad gerne ville have mere individuel hjælp 2. I hvilken grad ønsker du dig større viden om hvad den enkelte øvelses formål er? 20 ud af 55 (ca. 36,5 %) var ikke interesserede mens 35 ud af 55 (ca. 63,5 %) i højere eller mindre grad gerne ville vide mere om øvelsernes formål. 3. I hvilken grad ønsker du dig større viden om kroppen/øvelserne, for at forebygge og undgå skader under træningen? 20

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt Her finder du 2 forskellige muskeltræningsprogrammer til at styrke din krop helt inde fra og ud programmer som du kan lave hjemme lige når det passer dig. Start med program 1 og gå til program 2, når du

Læs mere

Sammensæt dit eget styrketræningsprogram

Sammensæt dit eget styrketræningsprogram Sammensæt dit eget styrketræningsprogram Af Fitnews.dk - tirsdag 08. januar, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/sammensaet-dit-eget-styrketraeningsprogram/ Et af de spørgsmål, vi oftest får stillet her

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Guide: Frygt ikke styrketræning

Guide: Frygt ikke styrketræning Guide: Frygt ikke styrketræning Kvinder i alle former har gavn af styrketræning. Og nej, kvinder får ikke store muskler af at styrketræne. Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Frygt ikke styrketræning 05

Læs mere

Motion. for polioramte

Motion. for polioramte Motion for polioramte 2 Motion for polioramte Motion for polioramte Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner side 2 Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd Dette program er inspireret af german volume training, som er kendt som en af de hurtigste

Læs mere

Styrketræning med frie vægte

Styrketræning med frie vægte Styrketræning med frie vægte Er det bedst at styrketræne i maskiner, eller bedre at bruge løse vægte? Der er fordele og ulemper ved begge dele. I maskinerne er bevægelserne mere kontrollerede, det er nemmere

Læs mere

FAGBESKRIVELSE GRUNDØVELSER

FAGBESKRIVELSE GRUNDØVELSER FAGBESKRIVELSE GRUNDØVELSER VÆGTNING 4 ECTS-point PLACERING I UDDANNELSEN Der undervises i faget på 1., 3. og 5. semester. Endvidere indgår grundøvelser i det tværfaglige fag anvendt anatomi placeret ved

Læs mere

Varierer du din træning?

Varierer du din træning? Varierer du din træning? Af Fitnews.dk - onsdag 19. december, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/varierer-du-din-traening/ Når du ved, at du træner de muskler, du ønsker, og samtidig kan få en øget effekt

Læs mere

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Øvelser for gravide Patientinformation www.koldingsygehus.dk Bevægeøvelser for ryg og lænd Mange kvinder får problemer med lænde- og bækkensmerter i graviditeten. Det

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

Kropsterapi og Afspænding

Kropsterapi og Afspænding Kropsterapi og Afspænding Struktur for noter fra behandling og undervisning af individuelle klienter og små hold. Iagttagelser, dialog, tilrettelæggelse, undersøgelse 1 /behandling og øvelser Undersøgelse

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

din guide til hurtigt resultat

din guide til hurtigt resultat din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner side 2 Jeg har glædet mig så meget til at præsentere dette program. Det er første gang at EF- FEKT flow er på DVD, så det er første gang at

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en

Læs mere

3 seje programmer til fitnesscentret: I topform med 3 X FITNESS OM UGEN MINUTTER

3 seje programmer til fitnesscentret: I topform med 3 X FITNESS OM UGEN MINUTTER Husk hviledage! Alle tre træningsprogrammer udfordrer din styrke og kondition. Det er derfor vigtigt, at du sørger for at holde en hviledag efter hvert træningspas. 28 I FORM 4/2016 3 seje programmer til

Læs mere

SMERTER OG NEDSLIDNING. Øvelser tungt fysisk arbejde

SMERTER OG NEDSLIDNING. Øvelser tungt fysisk arbejde SMERTER OG NEDSLIDNING Øvelser tungt fysisk arbejde Arbejdsmiljø København (AMK) er Københavns Kommunes rådgiver om arbejdsmiljø og arbejdsliv. Vi arbejder på tværs af kommunens syv forvaltninger, hvor

Læs mere

for kvinder Øvelseskort med 12 ugers fitnesstræning

for kvinder Øvelseskort med 12 ugers fitnesstræning Øvelseskort med 12 ugers fitnesstræning ØVELSESKORT MED FITNESSTRÆNING Med disse kort i hånden står du med fitnessdelen af vores 12 ugers koncept: Fodbold Fitness. 12 kort ét til hver uge der indeholder

Læs mere

Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps

Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps Patientinformation Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps - Dekompression eller Diskusprolaps www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram

Læs mere

Holdbeskrivelser. Styrketræning Kondtionstræning Sundhed & Velvære Vægttab

Holdbeskrivelser. Styrketræning Kondtionstræning Sundhed & Velvære Vægttab Holdbeskrivelser Styrketræning Kondtionstræning Sundhed & Velvære Vægttab Holdbeskrivelser Hos Dansk Fitness kan du gå til mange forskellige hold. Det er ikke alle centre som tilbyder alle hold, men alle

Læs mere

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Sådan træner du maven stærk & stram Styrk kroppens holdning med Krisztina Maria Guide til stærk og stram mave 2 Træn

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Tidsgruppe 0 10 minutter: Hofteløft En god øvelse der træner både baglår, baller og det nederste af ryggen. Øvelsen bruges til at træne forskellige

Læs mere

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvor foregår det? I Drengesalen i Aktivitetscenter Struer, Skolegade 5. 7600 Struer

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvor foregår det? I Drengesalen i Aktivitetscenter Struer, Skolegade 5. 7600 Struer AKTIVITET PENSIONIST IDRÆT 2015/2016 HVORFOR DYRKE IDRÆT? FORDI REGELMÆSSIG FYSISK AKTIVITET OG IDRÆTSUDØVELSE FORBEDRER DIN KONDITION, MUSKELSTYRKE, LEDBEVÆGELIGHED, KOORDINATION OG PSYKISKE VELVÆRE,

Læs mere

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvad er pensionistidræt? Er du pensionist eller efterlønsmodtager i Struer Kommune kan du deltage i vores træningstilbud.

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvad er pensionistidræt? Er du pensionist eller efterlønsmodtager i Struer Kommune kan du deltage i vores træningstilbud. AKTIVITET PENSIONIST IDRÆT 2014/2015 HVORFOR DYRKE IDRÆT? FORDI REGELMÆSSIG FYSISK AKTIVITET OG IDRÆTSUDØVELSE FORBEDRER DIN KONDITION, MUSKELSTYRKE, LEDBEVÆGELIGHED, KOORDINATION OG PSYKISKE VELVÆRE,

Læs mere

Træningsprogram. Stabilitetsøvelser for hofte og knæ

Træningsprogram. Stabilitetsøvelser for hofte og knæ Træningsprogram Program titel: Stabilitetsøvelser for hofte og knæ Lavet af: Hospitalenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 7847800 www.terapiafdelingen.dk

Læs mere

Styrketræning for rullere

Styrketræning for rullere Styrketræning for rullere Kopieret fra: www.go motionshop.dk. Se også dette link, hvor øvelserne vises live: http://www.gomotion.dk/peasp?p_id=250&page=1 Når man løber på rulleskøjter oplever man, specielt

Læs mere

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING FYSISK TRÆNING FOR BRAND- OG AMBULANCEFOLK

BRANCHEVEJLEDNING FYSISK TRÆNING FOR BRAND- OG AMBULANCEFOLK BRANCHEVEJLEDNING FYSISK TRÆNING FOR BRAND- OG AMBULANCEFOLK Du skal give dig tid til at motionere, ellers skal du give dig tid til sygdom på et senere tidspunkt Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Træningsprogram. Programtitel: 22-10-2010

Træningsprogram. Programtitel: 22-10-2010 Træningsprogram Programtitel: 22-10-2010 Behandler: Anja Stampe Bemærkninger: Styrkeøvelser for aldersgruppen er 15 gentagelser. Det skal altid være sådan, at det er 15 gentagelser udført med korrekt teknik,

Læs mere

Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede

Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede Tekst: Maj Bruun Wahl, fysioterapeut Foto: Lars Bahl 2 TRÆN DERHJEMME Øvelser til whiplashskadede I dette hæfte præsenteres du for en række lette øvelser, du

Læs mere

Konditionstræningsprogram

Konditionstræningsprogram Træningsprogram mormorarme og bingovinger Sådan sammensætter du de forskellige programmer: Dag 1 Konditionstræning program 1 Dag 2 Styrketræning program 2 Dag 3 pause Dag 4 styrke- og konditionstræning

Læs mere

Information til patienter med stabilt brud i ryggen.

Information til patienter med stabilt brud i ryggen. Information til patienter med stabilt brud i ryggen. Ved spørgsmål rettes henvendelse til: Ergoterapien tlf. 96 17 61 35 Fysioterapien tlf. 96 17 61 45 Efter et stabilt brud på rygsøjlen, tilpasser bandagisten

Læs mere

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj GIGT & FØDDER Gigt i fødderne Gigt kan gøre tilværelsen besværlig, men det behøver livet ikke at blive ringere af. Ofte drejer det sig om at gribe tingene lidt anderledes an. Den moderne behandling af

Læs mere

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin Step Stepbænken er et ideelt træningsredskab, som du kan have derhjemme, hvor kondition, styrke, koordination og balance trænes og udfordres. Du træner primært dine muskler i ben og balder. Effekten fra

Læs mere

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

Træningsvejledning til. Fitmaster Axos Multitræner

Træningsvejledning til. Fitmaster Axos Multitræner Træningsvejledning til Trainingsanleitung für Kraftstation FITMASTER Fitmaster Axos Multitræner Art. No.: 7752-400 D GB F NL E I PL P DK CZ Auf 100 % Altpapier gedruckt! DK Træningsvejledning til FITMASTER

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 2-6 uger. www.terapiafdelingen.dk

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 2-6 uger. www.terapiafdelingen.dk Træningsprogram Program titel: Lavet af: Træningsprogram efter bruskskade i knæet 2-6 uger Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800 www.terapiafdelingen.dk

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

Nederste del af ryggen Stræk

Nederste del af ryggen Stræk Stretching fitnessfaq.info Nederste del af ryggen Stræk Denne øvelse er designet til at forbedre fleksibilitet og fremme afslapning. Lig på ryggen med benene udvidet og dine arme på dine sider. Træk vejret

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Introduktion til step

Introduktion til step Øvelser til step Introduktion til step Stepbænken er et ideelt træningsredskab, som du kan have derhjemme, hvor kondition, styrke, koordination og balance trænes og udfordres. Du træner primært dine muskler

Læs mere

Springerknæ Informations- og træningsprogram

Springerknæ Informations- og træningsprogram Springerknæ Informations- og træningsprogram Information Springerknæ også kaldet Jumpers Knee er en meget almindelig overbelastningsskade hos idrætsfolk - både motionister og atleter. Tilstanden er karakteriseret

Læs mere

DEN INTELLIGENTE KROP

DEN INTELLIGENTE KROP DEN INTELLIGENTE KROP Ha det godt programmet Du behøver ikke nødvendigvis at melde dig ind i et fitnesscenter for at komme i form. Du kan også styrke- træne derhjemme. Det kræver kun ganske få redskaber

Læs mere

FAGBESKRIVELSE AFSPÆNDINGSPÆDAGOGISK ERGONOMI OG SUNDHEDSFREMME

FAGBESKRIVELSE AFSPÆNDINGSPÆDAGOGISK ERGONOMI OG SUNDHEDSFREMME FAGBESKRIVELSE VÆGTNING 3 ECTS-point AFSPÆNDINGSPÆDAGOGISK ERGONOMI OG SUNDHEDSFREMME PLACERING I UDDANNELSEN Der undervises i faget på uddannelsens 3. og 4. semester. Faget er et afspændingspædagogisk

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

www.leading.mono.net

www.leading.mono.net Circuit Training en suveræn træningsform København marts 2007 Af Jørgen Panduro, Idrætslærer Indledning Circuit Training eller cirkeltræning har længe været et overset træningsregime, både når det gælder

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

TAI CHI 18. Qigong YANG STIL QIGONG FOR BEGYNDERE

TAI CHI 18. Qigong YANG STIL QIGONG FOR BEGYNDERE TAI CHI 18 Qigong YANG STIL QIGONG FOR BEGYNDERE Tai Chi 18 Qigong Tai Chi 18 Qigong er en kombination af Qigong og Tai Chi. Serien består af 18 øvelser, hvor man elegante og lette at lære gennem gentagelser

Læs mere

Undersøge og vurdere basale forhold ved overfladiske vævsstrukturer.

Undersøge og vurdere basale forhold ved overfladiske vævsstrukturer. Modul 2 Berøring, kommunikation og manuel vævspåvirkning 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 01.08.09 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig mod berøring

Læs mere

Til patienter og pårørende. Knæet. Træningsprogram. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken

Til patienter og pårørende. Knæet. Træningsprogram. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken Til patienter og pårørende Knæet Træningsprogram Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken Knæet Udleveret af: Tlf.nr.: 79 97 61 63 Træningen begynder med det samme, hvis ikke andet er

Læs mere

Genoptræningsprincipper.

Genoptræningsprincipper. Genoptræningsprincipper. Genoptræning hvad gør jeg? Når skaden er sket, og den rigtige diagnose er stillet, er det vigtigt at få etableret det rigtige genoptræningsforløb. Akutte skader og overbelastningsskader

Læs mere

Modulbeskrivelse - Modul 4

Modulbeskrivelse - Modul 4 Fysioterapeutuddannelsen UCN Modulbeskrivelse - Modul 4 - Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning Klinisk undervisning III 1 Modul 4 - Fysisk aktivitet og træning som forebyggelses-, vedligeholdelses-

Læs mere

Modulbeskrivelse - Modul 2

Modulbeskrivelse - Modul 2 Fysioterapeutuddannelsen UCN Modulbeskrivelse - Modul 2 - Berøring, kommunikation og manuel vævspåvirkning Klinisk undervisning II 1 Modul 2 - Berøring, kommunikation og manuel vævspåvirkning 15 ECTS Indholdsfortegnelse

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

DEAP- koncepter d. 10.4.2013

DEAP- koncepter d. 10.4.2013 DEAP- koncepter d. 10.4.2013 Gruppe 9 Andreas Snitkjær, s112956 Carina Lindahl, s1129?? Frederik Christiansen, s112967 Jacob Wulff, s112985 Christian Breinholt, s1129?? Karl Villemoes, s1129?? Koncepterne

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Er du slave af vægten?

Er du slave af vægten? Er du slave af vægten? Få gode råd til at måle din fremgang - og få succes med vægttabet. Med en nede-på-jorden og no bullshit -indstilling får du inspiration til en sundere livsstil Af Krisztina Maria,

Læs mere

Har du også et ømt punkt? AquaPunkt

Har du også et ømt punkt? AquaPunkt Har du også et ømt punkt? AquaPunkt Hvor er dit ømme punkt? I lænden, knæet eller et helt tredje sted? Du er ikke alene. Over halvdelen af os har i de sidste par uger haft ondt i led, ryg eller muskler.

Læs mere

Basalkursus i Idrætsskader og forebyggelse 1 KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING

Basalkursus i Idrætsskader og forebyggelse 1 KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING KURSUS I BASAL IDRÆTSSKADE- BEHANDLING OG FOREBYGGELSE OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Løberknæ Træthedsbrud

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig

Læs mere

Beskrivelse af prøve efter modul 4

Beskrivelse af prøve efter modul 4 Modulprøve: Indstilling til prøven: For at den studerende kan gå til prøve efter modul 4 skal følgende være opfyldt: 80 % tilstedeværelse i alle modulets fag og studieelementer Gennemførelse af et lille

Læs mere

Videnskabens anbefalinger til styrketræning

Videnskabens anbefalinger til styrketræning Videnskabens anbefalinger til styrketræning Af Fitnews.dk - tirsdag 26. november, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/videnskabens-anbefalinger-til-styrketraening/ I løbet af de sidste 20 år er antallet

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSESPROGRAM EFTER REKONSTRUKTION AF DET FORRESTE KORSBÅND

INDLEDENDE ØVELSESPROGRAM EFTER REKONSTRUKTION AF DET FORRESTE KORSBÅND INDLEDENDE ØVELSESPROGRAM EFTER REKONSTRUKTION AF DET FORRESTE KORSBÅND Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Vi har 2 korsbånd i knæet, et forreste

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Træningsprogram efter hoftealloplastik

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Træningsprogram efter hoftealloplastik Generel information Det er vigtigt, at du hele tiden tager hensyn til smerter i forbindelse med træning og dagligdags aktiviteter. Dvs. du må gerne mærke ømhed og let smerte under træningen, men ikke opleve

Læs mere

Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi

Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 1 1 KURSUS I SPORTSSKADER - FOREBYGGELSE-TRÆNING -BEHANDLING FORMÅL MED KURSET SKADES DEFINITION ÅRSAG OPSTÅR BEDRING EKSEMPLER

SPORTSSKADE KURSUS DEL 1 1 KURSUS I SPORTSSKADER - FOREBYGGELSE-TRÆNING -BEHANDLING FORMÅL MED KURSET SKADES DEFINITION ÅRSAG OPSTÅR BEDRING EKSEMPLER KURSUS I SPORTSSKADER - FOREBYGGELSE-TRÆNING -BEHANDLING AKUT SKADE OG GENOPTRÆNING FORMÅL MED KURSET AT I LÆRER AT UDFØRE KORREKT AKUT SKADES- BEHANDLING AT I FÅR INDSIGT I KROPPENS ADVARSELSSIGNALER

Læs mere

guide Fra tyndfed til fit for fight sider Ud af comfortzonen med Krisztina Maria August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide Fra tyndfed til fit for fight sider Ud af comfortzonen med Krisztina Maria August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 10 sider Guide: Sådan bliver du stærk Fra tyndfed til fit for fight Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Krisztina Maria INDHOLD

Læs mere

Max løft. Af Fitnews.dk - onsdag 04. juli, 2012. http://www.fitnews.dk/artikler/max-loft/

Max løft. Af Fitnews.dk - onsdag 04. juli, 2012. http://www.fitnews.dk/artikler/max-loft/ Max løft Af Fitnews.dk - onsdag 04. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/max-loft/ Hvad vil det sige, at øge styrken? Det er ikke altid helt klart, men det drejer sig grundlæggende om at kunne løfte

Læs mere

Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen

Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Information og træning til patienter der er opereret i lungerne Ved den operation du har fået foretaget, har man skåret i brystkassen, og det betyder,

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Overvej f.eks.: - Hvilket idrætsbillede ønskes fremmet? - Hvilke normer og pædagogiske principper bør indgå i idrætsarbejdet?

Overvej f.eks.: - Hvilket idrætsbillede ønskes fremmet? - Hvilke normer og pædagogiske principper bør indgå i idrætsarbejdet? HVORDAN BLIVER MAN KLAR IGEN? Husk når noget går i stykker, skal det heles! Undgå derfor konkurrencepræget aktivitet indtil funktionen er genvundet fuldstændig. Planlæg i samarbejde mellem aktiv/træner

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden

Patientvejledning. Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden Patientvejledning Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Mange, der

Læs mere

Træning med Redondobold

Træning med Redondobold Øvelse 1 Rygstræk Læn forover med strakte arme og bolden mellem hænderne. Spænd i maven. Løft armene så langt op du kan uden at bukke armene. Øvelsen kan mærkes på skuldre og øvre ryg. Øvelse 2 Squat med

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram FRISK-genoptræning albue generelt. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram FRISK-genoptræning albue generelt. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Triceps og bryst Stå med front mod væggen, Placer begge hænder bag hovedet og albuerne mod væggen. Pres overkroppen frem og ned til det strækkes på bagsiden af overarmene. Hold 15-20 sek. og byt arm.

Læs mere

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring - Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning - Fysiologi, kost og ernæring Knoglerne: Skelettet består af 208 knogler. - Rørknogler (arme, ben, fingre mm.) Funktion: sørger for kroppens

Læs mere

Velkommen. www.aqua-academy.dk

Velkommen. www.aqua-academy.dk Velkommen Rikke Hjorth 15 års erfaring med at undervise aquafitness Raske og syge / varmt og koldt vand 2012 grundlagde AquAcademy Udanner Aquafitness instruktører og afholder inspirationskurser for instruktører

Læs mere

Nej tak! Sund hele livet. helse: tema

Nej tak! Sund hele livet. helse: tema Tema Sund hele livet Nej tak! Vidste du, at din styrke og kondition bliver nedsat med alderen? Lær at teste dig selv og se, hvor god din fysiske form er og få samtidig viden om anerkendte træningsmetoder.

Læs mere

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge Træningsprogram Program titel: Lavet af: Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800 www.terapiafdelingen.dk

Læs mere

Øvelser for gravide i vand

Øvelser for gravide i vand Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Øvelser for gravide i vand Patientinformation www.koldingsygehus.dk I løbet af graviditeten er det vigtigt, at du holder dig i god form. Det er en god idé at træne 1

Læs mere

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen Motion Fordele og motionsformer Oplæg af Merete Andreasen 1 Motion / fysisk aktivitet Hvorfor motion / fysisk aktivitet? Forbedrer velværet Er nødvendigt for at vores krop fungerer ordentligt Der er både

Læs mere

Træning med lille elastik

Træning med lille elastik Til patienter og pårørende Træning med lille elastik Vælg farve Vælg billede Fysioterapien Øvelsesprogram med lille elastikbånd Ved træning med elastik kan du styrketræne dine muskler. Elastikken er let

Læs mere

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Formålet med træningen er at forebygge, lindre og/eller afhjælpe graviditetsbetingede smerter og gener i bækken, ryg og underliv.

Læs mere