Bachelorprojekt. 1 Kropsbevidst træning Resume (Matilde) Indledning (Matilde) Udgangspunkt (Matilde)...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelorprojekt. 1 Kropsbevidst træning... 4. 1.1 Resume (Matilde)... 4. 1.2 Indledning (Matilde)... 5. 1.3 Udgangspunkt (Matilde)..."

Transkript

1 Indhold 1 Kropsbevidst træning Resume (Matilde) Indledning (Matilde) Udgangspunkt (Matilde) Problemformulering (fælles) Afgrænsning og begrebsforklaring (Caroline) Kropsbevidsthed Impulser Optimalbegrebet Træningssteder Styrketræning Valg af aftagere (Caroline) Fitnessworld Interviewpersoner Litteratursøgning (Caroline) Databaser og søgesteder Søgeord Metodebeskrivelse og opbygning (Caroline) Fejlkilder (Matilde) Kvalificering af hverdagsobservationerne (Matilde) Hvordan træning foregår i dag (Matilde) Vision (Matilde) Det psykomotoriske optimalbegreb (Matilde) Klientens mål: Styrketræning (Caroline) Hvordan trænes styrke? (Caroline)

2 4.2 Det overordnede mål: Sundhedsfremme og forebyggelse (Caroline) Ledplacering og statikkorrektion Spændingsbalance En styrketræningsøvelse: Squat (Matilde) Almindelige udfordringer ved squat (Caroline) Squat ifølge Fitnessworld (Matilde) Squat ifølge styrketræningseksperter (Caroline) Sammenligning: Umiddelbare forskelle og ligheder (Caroline) Hvordan imødegår Fitnessworlds squat-instruktion de almindelige udfordringer? (Matilde) Hvordan imødegår eksperternes squat-instruktion de almindelige udfordringer? (Caroline) Supplerende øvelser for optimal spændingsbalance (Caroline) Afrunding: Konsekvenser for squat på holdtræning (Matilde) Delkonklusion (Matilde) Psykomotorisk formidling på holdtræning (Matilde) Kropsbevidsthed (Caroline) Den fysiske kropsbevidsthed Den psykiske kropsbevidsthed Den sociale kropsbevidsthed Den psykomotoriske dialog (Matilde) Den verbale dialog Den kropslige (manuelle) dialog Afrunding (Matilde) Sammenfletningen (Matilde) Den sidste sammenfletning Konklusion og perspektivering (fælles) Litteraturliste

3 11 Bilagsoversigt

4 1 Kropsbevidst træning 1.1 Resume (Matilde) Navnet kropsbevidst træning henviser til vores mål; at gøre deltagere på holdtræning mere kropsbevidste. Denne opgave indeholder således en undersøgelse af, hvordan arbejdet med den psykomotoriske tilgang kropsbevidsthed, ved brug af udvalgte metoder: verbale og manuelle impulser, kan supplere og indgå i styrketræning på hold i fitnesscentre. Opgaven er et forslag til sammenfletningen af psykomotorik, træning og fitness. I opgaven har vi ved hjælp af teori, empiri og i form af interview og spørgeskemaer undersøgt, hvordan holdtræning foregår i dag. Vi har defineret begrebet optimal ud fra det psykomotoriske begreb, og ud fra forskellig teori, opstillet nogle retningslinjer for at optimere træning. Vi har sammenlignet Fitnessworld og udvalgte eksperter for til sidst at komme med et forslag til, hvordan kropsbevidsthed gennem videreformidling kan optimere holdtræning i fitness. 4

5 1.2 Indledning (Matilde) Denne opgave har til formål at undersøge sammensætningen mellem træning, fitness og psykomotorik og måden, hvorpå psykomotorik og primært kropsbevidsthed vil kunne indgå og supplere i holdtræning i et fitnesscenter. Denne opgave er et forsøg på at udvikle teori inden for psykomotorik, et sted vi mener den mangler i vores fag. Vi valgte at skrive om dette emne, bl.a. pga. af nogle observationer fra vores hverdag, som vi vil komme nærmere ind på i det nedenstående, men også fordi, vi mener der mangler en sammensætning af psykomotorik og fysisk træning. I faget fysisk træning på uddannelsen psykomotorik på VIA University College i Randers lærte vi, at: De studerende kan trække på det, de kender og gøre det psykomotorisk (verbalisering, dialog, se det hele menneske) (undervisning i fysisk træning 2.maj, 2010 s.2). Dette antyder, at det er meget op til os selv at sammenfatte forbindelsen mellem den fysiske træning og psykomotorikken, og det er en sådan forbindelse vi ønsker at give et bud på i denne opgave. Opgaven kommer således til at handle om forbindelsen mellem psykomotorik og faget fysisk træning, og på hvordan denne kobling vil kunne anvendes udenfor uddannelsens rammer og i praksis i et fitnesscenter. Nedenfor illustreres denne forbindelse, som vi vil arbejde med i denne opgave: Psykomotorisk tilgang og metoder Fysisk træning (styrketræning ) Fitness (Fitnessworld) Figur 1 Figur 1 illustrerer: Fysisk træning skal i denne sammenhæng forstås som styrketræning. Fitness/Fitnessworld er styrketræning på hold. Den psykomotoriske tilgang er kropsbevidsthed og metoderne er i denne opgave verbale og manuelle impulser. 5

6 Som psykomotoriske terapeuter arbejder vi inden for mange områder og med en bred målgruppe, og det kan være både godt og skidt. Som Juel Andersson udtrykker det: At afspændingspædagogikken gaber over et bredt videns- og forståelsesfelt er fagets styrke, men også fagets akilleshæl. Profilen bliver mindre skarp og det har været almindeligt at sige at afspændingspædagogikken skal opleves, før den forstås (Juel Andersson, 2000, s.1). Men på trods af, at vi som psykomotoriske terapeuter arbejder bredt og med mange begreber, har vi altid en særlig tilgang til arbejdet, nemlig kropsbevidsthed: Kropsbevidstheden er altid i fokus (fysisk træning 2.maj, s. 2). En af vores kernekompetencer er at støtte vores klienter/holddeltagere til selv at mærke, hvad der sker i deres krop, og derefter at handle og reagere ud fra det oplevede. Denne opgave kommer således til at handle om, hvordan kropsbevidsthed vil kunne blive en del af det, der foregår på et styrketræningshold i et almindeligt fitnesscenter. Der findes flere metoder for os som psykomotoriske terapeuter til at arbejde med tilgangen kropsbevidsthed. Vi har valgt at tage udgangspunkt i impulser (nærmere bestemt de verbale og manuelle) til at videreformidle kropsbevidsthed til deltagerne. Dette har vi valgt, da vi mener, at det er gennem formidlingen, vi vil kunne gøre den største forskel. Motivationen for at skrive denne opgave er for os at optimere den holdtræning der foregår i fitnesscentrene i dag. For at kunne dette har vi måtte undersøge, hvad det optimale er. Da der findes mange definitioner på dette begreb, har vi valgt at gå ud fra en psykomotorisk teori om samme, kaldet det psykomotoriske optimalbegreb. I dette begreb findes der to mål. For at komme med et fyldestgørende forslag til optimering af træning, vil vi derfor gå i dybden med begge disse mål, som er til stede i definitionen af optimalbegrebet. Folk går i fitnesscentre i dag af forskellige årsager. Dette kan eksempelvis være for sundheden, helbredet, for fællesskabets skyld eller for at opnå den kropsbygning, som idealbilledet antyder. Uanset om årsagen er at forbedre deres kondition, styrke deres krop eller andet, antager vi, at folk kommer i fitnesscentre for at arbejde fysisk med kroppen uden at pådrage sig skade eller anden overlastning. Det er her vores optimalbegreb kommer ind, for heri ligger to mål og dermed to forståelser af det optimale; nemlig klientens eget mål og sundhedsfremme og forebyggelse. I denne op- 6

7 gave undersøger vi, hvordan kropsbevidsthed vil kunne hjælpe til at fremme sundheden og forebygge skader, og hvordan det kan hjælpe klienten i at nå sit eget mål med træningen. WHO s definition af sundhed er således: Sundhed er en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velvære, og ikke kun fravær af sygdom (Hoffmeyer Wæhrens, 2010). I forhold til denne definition vil vores opgave være koncentreret om primært den fysiske velvære i forhold til begrebet om kropsbevidsthed. I denne opgave vil vi komme med to indgangsvinkler: 1. Vi vil forsøge at komme med forslag til en optimering af teorien fra Fitnessworld om, hvordan øvelser udføres og måden, hvorpå deres udgangsstillinger og øvelser foregår for at sikre sundhedsfremme og forebyggelse. 2. Vi vil give deltagerne mulighed for at opnå en bevidsthed, så de individuelt får muligheden for at kunne mærke og handle på de kropslige signaler, de mærker. Vi vil desuden hjælpe dem til bedre at kunne mærke kroppens potentialer og begrænsninger i træningen dette vil vi gøre gennem formidlingen af kropsbevidsthed. 1.3 Udgangspunkt (Matilde) Ideen til emnet for denne opgave udsprang fra nogle observationer, vi hver især har gjort os i vores fitnesscentre. Her har vi begge to deltaget i flere former for holdtræning. Måske andre har haft en oplevelse som denne; du har taget en lille pause i en øvelse og kommet til at betragte personen ved siden af, og kan konstatere, at det ikke ser behageligt ud. Du ser måske vedkommende skære ansigt, og det ser ud til at personen kæmper sig igennem øvelsen og givetvis har smerter. Du krymper dig måske lidt ved dette syn? Eller du får bare lyst til at hjælpe vedkommende til at ændre stilling eller give et forslag til en graduering af øvelsen? Du tænker måske lettere desperat, hvorfor stopper han/hun dog ikke?. Vi ved med sikkerhed, at der er andre, der også har gjort sig lignende iagttagelser: Uffe Jørgensen, specialist i sportsskader fra Parkens Privathospital i København udtaler sig: Jeg har da været ude for tilfældet, hvor jeg har rystet på hovedet, når motionister, der har skullet træne deres overarme, i stedet har fået ødelagt senerne i deres skuldre (børsen, 2010). 7

8 Vi har derudover erfaret, at andre psykomotoriske terapeuter har lignende reaktioner og syn på det, vi har iagttaget. Grunden er antageligt, at vi har arbejdet så meget med vores egne kroppe i uddannelsen. Vi i har skullet mærket, føle og styrke vores egen kropsbevidsthed i tre år. Dette er ikke tilfældet for de fleste i fitnesscentre, og det er givetvis derfor de enten ikke kan mærke deres krops signaler eller bare ikke reagerer på det oplevede. Vi har igennem fag som anatomi, fysiologi, bevægelse, behandling og fysisk træning lært at kombinere teoretisk viden med det at kunne mærke os selv, vores egen krop, dens muligheder og begrænsninger på en individuel måde. Vi mener det er igennem denne viden og arbejde med kropsbevidst, at vi har lært at tage vare på os selv og reagere ud fra det, vi mærker. Det er dette, vi ønsker at videregive til deltagerne. 1.4 Problemformulering (fælles) Hvordan kan den psykomotoriske tilgang kropsbevidsthed supplere og indgå i styrketræning på hold i fitnesscentre med henblik på, ud fra det psykomotoriske optimalbegreb, at optimere træningen? 1.5 Afgrænsning og begrebsforklaring (Caroline) Kropsbevidsthed Der findes flere definitioner af kropsbevidsthed. Vi har i denne opgave valgt at bruge Ruth Ryborgs definition af kropsbevidsthed, senere revideret af Ingeborg Zachariassen, da det er den der undervises ud fra på psykomotorik uddannelsen i Randers. Den viden, alle de fornemmelser, forestillinger og oplevelser det enkelte menneske har om egen krops egenskaber, evner og muligheder, fysiske, psykiske og sociale. (Zachariassen, u. å.) Impulser Som psykomotoriske terapeuter har vi mange redskaber og metoder. Her har vi valgt, at afgrænse os til impulser. Som psykomotoriske terapeuter arbejder vi både med verbale og manuelle impulser. Her i opgaven vil vi hovedsageligt fokusere på de verbale impulser også kaldet; den psykomotoriske dialog. Vi har flere metoder i det psykomotoriske fag og de bliver ofte anvendt i sammenhæng og kombination med 8

9 hinanden, hvor flere af metoderne nærmest er uadskillelige (f.eks. iagttagelser og impulser). Vi kan derfor ikke komme udenom, at nævne nogle af de andre metoder såsom iagttagelser og basisøvelser Optimalbegrebet I den afspændingspædagogiske teori bruges begrebet optimalt i forhold til iagttagelse af grundstillinger og grundøvelser. Optimalbegrebet hentyder til et normalt begreb som er forskelligt fra det almindelige normalbegreb, hvor det de fleste gør er normalt dvs. et normal begreb, der sætter normalen= gennemsnitlig. Optimalstilling vil sige, at stillingen er optimal eller ideel set i forhold til: leddenes placering, muskelfunktionen, kredsløbet, de indre organers funktion og vejrtrækningen. Definition af optimalstillingen og den optimale koordinerede bevægelse er et instrument for afspændingspædagogen alene. På samme måde som man i psykologien og lægevidenskaben må kende den normale udvikling, for at kunne iagttage en patologisk udvikling. Det er altså et analyseredskab, en baggrundsviden, for så nøjagtigt så muligt at kunne iagttage ledstilling, spændingsforhold, åndedrætsfunktion m.m. På den baggrund kan afspændingspædagogen forholdsvis nøjagtigt danne sig et billede af, hvor klienten kan aflastes, hvor smerterne kommer fra, hvordan arbejdsstillingen kan forbedres osv. Optimalstillingen er aldrig et mål i sig selv, men altid et middel til at opnå målet for den enkelte klient, og et redskab i det overordnede mål for forebyggelse og sundhedsfremme, i forhold til optimal brug af muskler og knogler. (Juel Andersson, 2000, s.5) I vores opgave vil vi bruge optimalbegrebets to mål; 1. klientens eget mål. 2. Sundhedsfremme og forebyggelse i forhold til optimal brug af muskler og knogler. Vi vil derfor kigge på den optimalt koordinerede bevægelse og optimalstillingen. Dette vil vi gøre, som forklaret i definitionen af optimalbegrebet for at kunne danne os et billede af hvor klienten kan aflastes, finde ud af hvor smerterne kommer fra og arbejde med at forbedre deres arbejdsstilling (i dette tilfælde træningsstilling og træningsøvelse) Optimalbegrebet bruges også i forhold til muskulatur, her har vi en antagelse om hvornår en klients kropsfunktion er optimal optimal muskulatur antages at være = ressourcefyldt muskulatur (Juel Andersson, 2000, s.4) 9

10 1.5.4 Træningssteder Denne opgave vil ikke komme til at indeholde andre fitnesscentre eller fitness faciliteter end Fitnessworld og holdtræning. Holdtræningen er afgrænset til styrketræning nærmere betegnet, et hold ved navn: stram op. Stram op ligger under kategorien; styrketræning på Fitnessworlds hjemmeside. Fitnessworld har selv udviklet holdet og uddanner selv deres instruktører Styrketræning I denne opgave arbejder vi med de to former for muskeltræning: Styrketræning + muskeludholdenhedstræning. Vi har udelukkende inddraget voksne, med henvisning til sundhedsstyrelsens anbefalinger af træning til voksne : år. Dette har vi gjort i det det er denne målgruppe vi oftest vil se på Stram op. Man skal derudover også have en vis alder for overhovedet at kunne indmeldes i Fitnessworld og der findes hold for de ældre, defineret senior hold. 1.6 Valg af aftagere (Caroline) Fitnessworld Fitnessworld er en kæde af fitnesscentre der geografisk ligger spredt ud over hele Danmark med 90 centre i alt. Fitnessworld er i dag Danmarks hurtigst voksende og største kæde af fitnesscentre med over medlemmer. Vi kan derfor udlede, at Fitnessworld er et fitnesscenter, hvor en stor del af den danske befolkning kommer for at træne, hvilket betyder, at det er et anerkendt sted. Vi har derfor valgt at indgå samarbejde og undersøge denne fitnesskæde nærmere samt indhente vores empiri fra deres selvudviklede teoretiske databaser Interviewpersoner Specialist i sportsskader overlæge: Uffe Jørgensen Uddanner af fitnessinstruktører i Fitnessworld: Anja Winterberg. 10

11 1.7 Litteratursøgning (Caroline) I vores søgning efter information om sammenhængen mellem træning og psykomotorik samt hvordan vi kan bringe den ud i træning i fitnesscentre, har vi først og fremmest gennemgået vores eget materiale. Vi har undersøgt psykomotoriske metoder og vores tilgang, samt haft interaktion med nogle undervisere fra psykomotorik uddannelsen. Dette for at få deres ekspertise indenfor deres felt på forskellige områder, som vores træningsmetoder basisøvelser, vores tilgang, metoder samt fysisk træning. Derefter har vi undersøgt den teori og de metoder de anvender i Fitnessworld for at kunne undervise på hold: Dette har vi gjort gennem deres undervisningsmateriale. Vi har derudover benyttet os af internettet til at kvalificere vores observationer og til at finde teori om træning på videnskabelig baggrund Databaser og søgesteder Bibliotek.dk, VIA Bibliotekerne, scholargoogle.dk, studienet.dk, danske Psykomotoriske Terapeuter (DAP), Google, sundhedsstyrelsen.dk, Gyldendals leksikon Søgeord Vi har blandt andet søgt på disse ord og/eller sætninger: fitnessskader, statistik om træningsskader, Uffe Jørgensen, Fitnessworld, squat, optimal + squat, muskeltræning, hypertrofi, fitness, McGill, Rippetoe, Tsatsouline, Lon Kilgore 1.8 Metodebeskrivelse og opbygning (Caroline) For at kunne kvalificere vores observationer, har set på statistikker om træning og skader. Her indgår bl.a. statistikker vi selv har udarbejdet gennem et spørgeskema til deltagerne på stram op, som er en kvantitativ undersøgelse med ordinalskala fra 1-5. Dette har vi valgt at anvende, for at få deltagernes egne subjektive holdninger til holdtræningen. Derudover indgår der i dette afsnit en udvalgt artikel om emnet og et uddrag fra vores interview med specialist Uffe Jørgensen, som også er medvirkende/udtaler sig i artiklen. Dette er et semistruktureret interview, som er lavet på baggrund af artiklen, med henblik på uddybelse og med specifikke spørgsmål omkring psykomotorisk terapi. Det næste vi undersøger er, hvordan styrketræning foregår på hold i Fitnessworld i dag. Dette for at klarlægge hvad det er vi som psykomotoriske terapeuter kan supple- 11

12 re og bidrage med. Vores valg af teori er en kombination af Fitnessworlds materiale og vores interview af Anja Winterberg, som uddanner instruktørerne. Dette er også et semistruktureret interview med det formål at finde grundlaget til uddannelse, teorien bag den og sammenligning af deres uddannelses værdier og vores. Derefter vil vi komme med vores vision hvad det er vi ønsker og gerne vil ændre på og tilføje. Det næste vi vil, er at gøre rede for det psykomotoriske optimalbegreb og hvad de forskellige mål med dette begreb indebærer. Derefter går vi i dybden med, er de forskellige mål indenfor optimalbegrebet. Ud fra forskellige faktorer har vi valgt at konkludere, at klientens mål er styrketræning. Derfor vil nu gå ind og definere de forskellige former for muskeltræning: muskelstyrke og muskeludholdenhed, hvor vi vil anvende teori fra fysiologi, anatomi og fysisk træning, for at redegøre hvad der skal være til stede, rent fysisk, for at opbygge og øge forskellige former for fysisk styrke. Det andet mål indenfor optimalbegrebet er sundhedsfremme og forebyggelse, hvor vi har udvalgt teori om de specifikke aspekter vi har valgt at arbejde med: Muskel tonus og ledplacering her har vi brugt Flemming Vestberg og Grethe Jørgensen Derefter laver vi en analyse og en sammenligning af en øvelse, her inddrager vi Fitnessworlds beskrivelse af en øvelse og eksperter ved navn Rippetoe, Kilgore og Tsatsouline. med det formål at diskutere begrebet optimaløvelse/optimal koordinerede bevægelse. Til sidst i opgaven vil vi se på den psykomotoriske tilgang og vores valg af metoder og redskaber med henblik at kunne få den viden om, hvordan vi kan kombinere psykomotorik og styrketræning. 1.9 Fejlkilder (Matilde) Den største udfordring har været opgavens begrænsede omfang. Som uddybet i afsnit 1.5 om afgrænsning og begrebsforklaring har vi været nødt til at udvælge et specifikt område at fokusere på for at kunne gå i dybden med stoffet. Det kan resultere i en fejlkilde, fordi det kan være meget svært at skille de psykomotoriske metoder og redskaber fra hinanden, jf. afsnit Dette er også en del af pointen i Juel Anderssons citat, jf. afsnit 1.2; nemlig at det er helheden af det, vi gør som psykomotoriske 12

13 terapeuter, der gør os til det, vi kan og er. Derfor kunne denne opgave være drejet i mange retninger og resultatet have været et andet, hvis vi havde valgt andre værktøjer fra den psykomotoriske værktøjskasse. Man kan sige, at denne opgave blot et uddrag af en større sammenhæng, hvor meget er blevet skåret fra, og vi mener, at vi ville kunne udrette langt mere på en holdtræning ved at bringe andre redskaber i spil og inddrage flere psykomotoriske metoder. Det kan også opfattes og betegnes som en fejlkilde, at vi kun har valgt at interviewe en enkelt ekspert om træning og skader; nemlig overlæge Uffe Jørgensen fra Parkens Privathospital i København. Det er muligt, at vi kunne have fået et andet synspunkt at holde op imod Uffe Jørgensens, og med det kunne vi have taget afsæt i en diskussion om den faglige del af emnet. Her må vi igen henvise til opgavens begrænsede omfang, men også til hensigten med at kontakte Uffe Jørgensen; nemlig at få uddybet nogle af de synspunkter, han giver udtryk for i sin artikel (børsen, 2010). Uffe Jørgensen gør os også opmærksomme på, er der ingen statisk findes over fitnessskader, og ingen vil tage ansvar for området, hvorfor vi desuden ser os som privilegerede, at han overhovedet har villet udtale sig om emnet. En anden fejlkilde kan ligge i vores spørgeskemaer til holddeltagere på Stram op, jf. bl.a. afsnit 4. Her er der mange muligheder for svarenes udfald, og det er muligt, at vi ikke har været præcise nok med vores spørgsmål, eller deltagerne ikke har forstået vores spørgsmål korrekt. For eksempel var der 16,5 % af deltagerne der svarede, at konditionstræning var deres formål med at deltage på et styrketræningshold, som jo essentielt ikke giver bedre kondition. Det kan selvfølgelig også skyldes at Fitnessworld ikke har været tydelige nok i deres vejledning af holdets formål, men det skal under alle omstændigheder noteres som en fejlkilde, hvad årsagen end er. Og endelig kan tidspunktet til besvarelse af spørgeskemaet (lige efter en træning, meget hurtigt) være uheldigt og give anledning til at skynde på deltagerne, så svarene bliver upræcise. Da vi begyndte på projektet mente vi desuden, at sammenfletningen mellem psykomotorik og træning var en manglende brik i vores studie, hvilket gjorde dette projekt meget relevant. Vi har senere erfaret, at en teori om lige præcis denne sammenhæng er under udarbejdelse på psykomotorikuddannelsen i Randers af Manja Flammild (se 13

14 bilag nr. 6), men da teorien ikke er færdigudviklet, må vi forholde os til vores egen viden og de erfaringer, vi har gjort os i forbindelse med udarbejdelsen denne opgave. 14

15 2 Kvalificering af hverdagsobservationerne (Matilde) Det første vi ønskede at undersøge inden vi gik i dybden med opgaven var, om det vi iagttog overhovedet var et problem, vi kunne tage udgangspunkt i. Vi begyndte derfor at undersøge og skaffe os mere viden omkring fitness verdenen, (hovedsageligt styrketræning) og statistikerne bag samme. Tallene for fitnessmedlemmer er næsten konstant stigende siden fænomenet startede i 1980 erne i Danmark. Fitnessworld skriver at fitnesscentrene i øjeblikket har kronede dage (Fitnessworld.dk?). Der er mange forskellige tal og statistikker på antallet af fitnessudøvere, da der trænes mange steder, hvor de forskellige fitnesssteder/centre kan defineres på mange måder, og det ændrer sig kontinuerligt. Vi har valgt at tage udgangspunkt i en undersøgelse lavet af Idrættens analyseinstitut (idan) i år 2012, der kan fortælle, at der i 2010 var ca fitnessudøvende i Danmark. Styrketræning ligger på 2. pladsen på listen over danskernes mest populære idrætsaktiviteter. Næsten 11 procent af den danske befolkning dyrker regelmæssigt styrketræning..[..]..dermed er styrketræning i dag den største organiserede idrætsaktivitet for voksne danskere. (idan, 2012) Der er altså mange danskere der træner og styrketræning er i øjeblikket meget populært. Dette fortæller os, at emnet er meget aktuelt. Grunden til at det er relevant for os at undersøge er, at der foregår en del træning, som ikke er optimal eller hensigtsmæssig, hvor vi mener vi kan gøre en forskel. En undersøgelse fra Idan kan fortælle, at hver sjette ulykke er idrætsrelateret, og Uffe Jørgensen udtaler sig således derom; Omfanget er i fuld gang med at vokse sig så stort, at det bliver en gigantisk økonomisk byrde for det offentlige sundhedsvæsen, som i længden ikke vil have kapacitet til at løse opgaven. I vores søgning har vi fundet flere artikler der fortæller, at skaderne bl.a. kan ske ved at vi løfter for tungt eller har fået for lidt vejledning (politikken af Stine Behrendtzen, 2009), eller fordi vi ignorer kroppens signaler, når den bliver overbelastet af forkert eller overdreven træning (børsen af Jette Warrer Knudsen, 2010). Det sidste citat er fra en artikel fra Børsen, hvor Uffe Jørgensen, overlæge og specialist i sportsskader, er blevet interviewet og udtaler sig om skader ved træning. Vi har fået kontakt til Uffe Jørgensen, og har ud fra denne artikel lavet vores eget interview 15

16 bl.a. for at få uddybet hvad han har fortalt i Børsen. Vores formål med dette var at finde ud af, hvad Uffe Jørgensen mener der kan gøres for at forbedre instruktøruddannelsen. Dette med henblik på at forsøge at undgå skader og uhensigtsmæssig/ikke optimal træning. Det essentielle vi fik ud af dette interview var, at Uffe Jørgensen ikke mener, at fitnessinstruktører bliver uddannet tilstrækkeligt. Uffe Jørgensen mener, at de burde have en diplomuddannelse, og at det instruktørerne lærer under uddannelsen skal være mere struktureret. Mange gange kan folk komme ind fra gaden og blive fitnessinstruktører, hvilket er meget ukontrolleret hvad der sker (Jørgensen, 2012). Han mener, at der skal hentes viden og teori fra de samme eksperter som uddanner professionelle elitesportsfolk, f.eks. fra team Danmark og Dansk idrætssamfund, og han mener, det vil være let at lave nogle kurser, hvor de får den viden, han mener, de skal have: Der kører alt for mange tilfældige kurser til fitnessinstruktør, siger han. Uffe Jørgensen mener, at den viden de skal have, skal være en overordnet viden, en elementær viden som kommer fra forskellige eksperter. I artiklen fra Børsen fortæller Uffe Jørgensen, at almindelige motionister ignorerer kroppens signaler, presser sig selv og ofte tager smertestillende, hvis de oplever smerter. I vores interview har vi spurgt ind til, hvad baggrunden er til dette, hvorfor de ikke tager det seriøst. Dette har Uffe en del erfaring med, da det er disse mennesker han ofte får i behandling i klinikken, folk der gennem træning har udviklet skader over længere tid, og han mener det er på grund af uhensigtsmæssig træning og manglende viden, at de ikke tager deres smerter alvorligt. Uffe siger endvidere, at han mener folk godt kan mærke at det er galt, men at de ikke kender konsekvenserne og derudover mangler de viden om træning og det er grunden til at de ikke reagerer. Uffe Jørgensen bud på at optimere træning på hold, indeholder en diplomuddannelse til fitnessinstruktører, hvor de får overordnet viden fra eksperter. Der skal desuden laves hold med forskellige niveauer, hvor instruktørerne er opmærksomme på at folk ikke overvurdere sig selv, og at der ikke må være for stor variation i teknik og i grundform på de hold man har. Uffe Jørgensen fortæller, at der endnu ingen tal er på fitnessskader, så derfor har vi lavet noget statisk over smerter deltagerne på holdtræningen i Fitnessworld oplever under stram op. Vi var ude i Fitnessworld med spørgeskemaer, hvilket gav os vi- 16

17 den om deltagernes egne oplevelser af træningen, hvor to af vores spørgsmål omhandlede deres følelse af smerte og ubehag i kroppen under træningen. Dette for at få en fornemmelse af, om træningen er optimal i forhold til smerter/kommende skader. Resultatet deraf kan ikke nødvendigvis give et svar på, hvorvidt deltagerne ender med at få skader af forkert eller ikke optimal træning, men det kan give et billede af hvor mange der til tider finder træningen smertefuld (figur 2). Figur 3 giver et billede af hvor i kroppen de forskellige føler smerte eller ubehag under træningen, hvilket muligvis senere kan føre til skader: Smerte på holdtræning 0% 18% 13% 30% ingen lidt noget en del meget 39% Figur 2: Modellen illustrerer den procentvise fordeling af respondenter, der følte ubehag eller smerte i løbet af holdundervisningen på Stram op. Forskellig smerte på holdtræning 2% hofte 14% lænd/ryg 35% 8% skulder/nakke 12% arme/håndled/albue knæ/ankel 29% andet (krampe, muskelubehag mm.) 17

18 Figur 3: Denne figur illustrerer deltagernes svar på hvor i kroppen de mærker smerte eller ubehag, hvor 38 ud af 60 responderede på dette spørgsmål. Ud fra figuren kan vi konkludere, at mange af dem, som oplevede smerte og ubehag på holdtræningen, oplevede smerter i led og muskler. 2.1 Hvordan træning foregår i dag (Matilde) Dette afsnit handler om hvordan fitnessinstruktørerne i dag uddannes til at kunne varetage instruktørrollen i Fitnessworld. Det er for at klarlægge baggrunden for hvorfor holdtræningen foregår som den gør i dag, hvordan de uddannes og hvilke forudsætninger de har for at kunne tage ansvar for træningen. Dette er en forudsætning for at kunne give forslag til ændringer af den nuværende situation. Fitnessworld uddanner selv deres instruktører. Instruktørerne gennemgår et kursus der omhandler læren om at blive holdtræner. I det næste afsnit vil der komme et uddrag fra noget af det materiale instruktørerne får udleveret på deres uddannelse fra Fitnessworld. Vi har fået adgang til mappen som omhandler uddannelsen styrketræning. Udover denne mappe fortæller Fitnessworld, at de studerende også får udleveret materiale om anatomi og fysiologi, hvilket de ligeledes undervises i. Der vil derefter også komme et uddrag fra vores interview med Anja Winterberg, som er ansvarlig for uddannelsen af fitnessinstruktørerne. Vi tager udgangspunkt i en holdtræningstime i Fitnessworld der kaldes stram op. På hjemmesiden står holdet kategoriseret under styrke og er både på hjemmesiden og i mappen instruktørerne har, beskrevet således: Stram op er en time, som udfordrer kroppens styrke og muskler. Der fokuseres på opstramning af hele kroppen og arbejdes bl.a. med håndvægte, elastikker, bodybar samt stepbænke, der typisk indgår i opvarmningen, i form af trinkombinationer. Teknik vil blive grundigt forklaret i alle øvelser. Alle kan deltage. (Fitnessworld, u. å.) Det mest relevante for os at undersøge, er hvordan instruktørerne bliver uddannet til at undervise på hold. I den teori de får udleveret er det tydeliggjort, at deres mål bl.a. er at sørge for at deltagerne undgår skader, og at hjælpe dem med til at styrke deltagernes kroppe for at 18

19 kunne klare hverdagens gøremål. Det vi er interesserede i at undersøge er, hvordan de helt konkret uddannes til at undervise? I mappen kan man læse at: Det er vores fornemste opgave at levere en velforberedt og inspirerende undervisning og at motivere kunderne, så de får en god oplevelse samt en optimal træning. (Fitnessworld u. å.) Et afsnit i deres kompendium fortæller om cueing - altså deres måde at formidle på, hvor der både findes verbal, nonverbal og taktil cueing. Verbal cueing: Alt det, vi siger med vores mund. Nonverbal cueing: Alt det vi viser med vores krop arme/ben/fingre. Taktil cueing: Når vi korrigerer kundernes teknik gennem berøring. (denne sidste med advarsel om at bruge den varsomt, da man kan komme til at overtræde kundernes intimsfære). Forsøg først og fremmest at korrigere kollektivt! Det har langt den bedste effekt, da du rammer bredt og får rettet flere på én gang. De øvrige 50 kunder på holdet mister dit fokus, hvis du bevæger dig ud for at korrigere individuelt, og den, der bliver rettet på, kan hurtigt komme til at føle sig udstillet. (Fitnessworld u. å.) Vi kontaktede Anja Winterberg, ansvarlig for instruktør uddannelsen med henblik på at få et personligt interview. Formålet var at undersøge, ikke hvordan instruktørerne bliver undervist, men hvorfor deres undervisning er som den er. Vi fandt for det første ud af, at dette er et komprimeret kursus, som kræver 34 beståede lektioner fordelt over ca. 5 weekender. Det er derfor meget vigtigt, at de studerende har deres teknik i orden selv. De optages via en audition og derigennem bliver de udvalgt til at tage uddannelsen. Vi fandt også ud af, at chancerne for en diplomuddannelse ikke er store. Vi spurgte herefter Anja Winterberg om uddannelsens indhold og hvor materialet de bruger stammer fra. Anja Winterbergs svar havde stor betydning for os: Jamen det er ikke sådan at vi decideret har hentet den et eller andet sted fra, det er jo rent elementærviden kan man sige, omkring udgangsposition og sådan. Så det er ikke sådan, at jeg lige kan sætte et materiale på. (Winterberg, u. å.) Anja Winterberg fortæller os, at øvelserne de laver på uddannelsen er elementære øvelser, som de øver sig på i grupper. De retter hos hinanden, så deres teknik er i orden, ud fra deres grundlæggende viden. I undervisningen skal de have fokus på 19

20 hele holdet, og hvis de ser en, der træner forkert, skal de primært rette kollektivt og håbe, at den enkelte retter sig ind. Hvis dette ikke sker, må de gå ned og hjælpe den enkelte, men ikke mere end fem gange, derefter må de opgive, da de også skal have tid til de andre. Derefter stillede vi spørgsmål i forhold til vores optimalbegreb, for at undersøge hvilke værdier de har i Fitnessworld og om deres mål er de samme som vores. Anja Winterberg understreger, at det vigtigste deltagerne skal have ud af timen stram op er, at de skal have en god og positiv oplevelse, et break fra hverdagen. De skal også have sved på panden og føle sig vejledt, men hun understreger: Jeg vil sige, at det med at få smil på læben, det er mindst lige så vigtigt som resten. (Winterberg u. å.) I forhold til vores spørgsmål om, hvor opmærksomme de er på sundhedsfremme og forebyggelse, siger Anja Winterberg: Det er jo ikke fysioterapeuter som instruerer, så det gælder om at være tro mod at gøre det man kan, og så lade andre gøre det de kan. Anja Winterberg siger, at de går ud fra, at de som har skader, har fået vejledning udefra. Hun mener, at de måske kan give alternative øvelser, men mere er de ikke kompetente til at gøre. (Winterberg u. å.) I forbindelse med vores spørgeskemaundersøgelse undersøgte vi også, om holddeltagerne kunne have en interesse for en forandring af den måde, hvorpå træningen foregår i dag. Vi indarbejdede derfor følgende spørgsmål i vores spørgeskema, for at få en fornemmelse af deres interesse. 1. I hvilken grad kunne du have brug for eller lyst til større støtte/hjælp af instruktøren i de enkelte øvelser? (forklaringer/rettelser/alternative øvelser) 16 d af 56 (ca. 28,5 %) var ikke interesserede, mens 40 ud af 56 (ca. 71,5%) i højere eller mindre grad gerne ville have mere individuel hjælp 2. I hvilken grad ønsker du dig større viden om hvad den enkelte øvelses formål er? 20 ud af 55 (ca. 36,5 %) var ikke interesserede mens 35 ud af 55 (ca. 63,5 %) i højere eller mindre grad gerne ville vide mere om øvelsernes formål. 3. I hvilken grad ønsker du dig større viden om kroppen/øvelserne, for at forebygge og undgå skader under træningen? 20

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Konditionstræningsprogram

Konditionstræningsprogram Træningsprogram mormorarme og bingovinger Sådan sammensætter du de forskellige programmer: Dag 1 Konditionstræning program 1 Dag 2 Styrketræning program 2 Dag 3 pause Dag 4 styrke- og konditionstræning

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

FAGBESKRIVELSE AFSPÆNDINGSPÆDAGOGISK ERGONOMI OG SUNDHEDSFREMME

FAGBESKRIVELSE AFSPÆNDINGSPÆDAGOGISK ERGONOMI OG SUNDHEDSFREMME FAGBESKRIVELSE VÆGTNING 3 ECTS-point AFSPÆNDINGSPÆDAGOGISK ERGONOMI OG SUNDHEDSFREMME PLACERING I UDDANNELSEN Der undervises i faget på uddannelsens 3. og 4. semester. Faget er et afspændingspædagogisk

Læs mere

Træningsvejledning til. Fitmaster Axos Multitræner

Træningsvejledning til. Fitmaster Axos Multitræner Træningsvejledning til Trainingsanleitung für Kraftstation FITMASTER Fitmaster Axos Multitræner Art. No.: 7752-400 D GB F NL E I PL P DK CZ Auf 100 % Altpapier gedruckt! DK Træningsvejledning til FITMASTER

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Tidsgruppe 0 10 minutter: Hofteløft En god øvelse der træner både baglår, baller og det nederste af ryggen. Øvelsen bruges til at træne forskellige

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en

Læs mere

Holdbeskrivelser. Styrketræning Kondtionstræning Sundhed & Velvære Vægttab

Holdbeskrivelser. Styrketræning Kondtionstræning Sundhed & Velvære Vægttab Holdbeskrivelser Styrketræning Kondtionstræning Sundhed & Velvære Vægttab Holdbeskrivelser Hos Dansk Fitness kan du gå til mange forskellige hold. Det er ikke alle centre som tilbyder alle hold, men alle

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

Golf Fitness - stærkere fysik og bedre golf

Golf Fitness - stærkere fysik og bedre golf Golf Fitness Marina Aagaard Golf Fitness - stærkere fysik og bedre golf aagaard GOLF FITNESS stærkere fysik og bedre golf Marina Aagaard og Forlaget Hovedland Fotos: Claus Petersen, CPhotography, med

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Dental ergonomi. Kroppen

Dental ergonomi. Kroppen Dental ergonomi METTE KREBS Normalt er det tandlægen, der spørger patienten, hvordan det går med tænderne. Men hvordan går det med tandlægerne? Inden for de sidste par år har undersøgelser fra både Dansk

Læs mere

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring - Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning - Fysiologi, kost og ernæring Knoglerne: Skelettet består af 208 knogler. - Rørknogler (arme, ben, fingre mm.) Funktion: sørger for kroppens

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Overvej f.eks.: - Hvilket idrætsbillede ønskes fremmet? - Hvilke normer og pædagogiske principper bør indgå i idrætsarbejdet?

Overvej f.eks.: - Hvilket idrætsbillede ønskes fremmet? - Hvilke normer og pædagogiske principper bør indgå i idrætsarbejdet? HVORDAN BLIVER MAN KLAR IGEN? Husk når noget går i stykker, skal det heles! Undgå derfor konkurrencepræget aktivitet indtil funktionen er genvundet fuldstændig. Planlæg i samarbejde mellem aktiv/træner

Læs mere

din guide til hurtigt resultat

din guide til hurtigt resultat din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Det er snart 20 år siden jeg startede med at arbejde med EF- FEKT. I den periode er der kommet og gået mange forskellige træningsformer og

Læs mere

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin Step Stepbænken er et ideelt træningsredskab, som du kan have derhjemme, hvor kondition, styrke, koordination og balance trænes og udfordres. Du træner primært dine muskler i ben og balder. Effekten fra

Læs mere

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed Stræk Styrke Stabilitet Rygsøjlen Ryggen består af 24 ryghvirvler, der sammen med de intervertebrale diske, gør rygsøjlen fleksibel.

Læs mere

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge Træningsprogram Program titel: Lavet af: Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800 www.terapiafdelingen.dk

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Patientinformation Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge Træningsprogram Programtitel: Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge Udarbejdet af: Behandler: Regionshospitalet Horsens Sundvej 30 8700 Horsens Tlf. 79274700 Fysioterapien Bemærkninger: Programmet

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Hjælp til håndtering af stress og depression 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Kort om oplægget Hvad er Hjælp til håndtering af stress og depression? Hjælp IKKE behandling

Læs mere

Træning med Redondobold

Træning med Redondobold Øvelse 1 Rygstræk Læn forover med strakte arme og bolden mellem hænderne. Spænd i maven. Løft armene så langt op du kan uden at bukke armene. Øvelsen kan mærkes på skuldre og øvre ryg. Øvelse 2 Squat med

Læs mere

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen Rigshospitalet Træningsprogram når du ligger i sengen 2 Træningsprogram når du ligger i sengen Dette program er udarbejdet til dig, som er sengeliggende. Det består af otte øvelser, der træner de store

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Korrekte arbejdsstillinger og løft

Korrekte arbejdsstillinger og løft Korrekte arbejdsstillinger og løft Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke hele lovgivningen. Hvis der er behov for at vide præcist hvad lovgivningen i alle detaljer

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

Styrketræning. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen.

Styrketræning. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen. Sekundære muskelgrupper : Indad-/udadførere, armstrækkere og bøjere, nakke og skuldermuskler, brystmuskler.

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

BLIV BEDRE TIL GOLF PROJEKT

BLIV BEDRE TIL GOLF PROJEKT PROJEKT BLIV BEDRE TIL GOLF FORMÅL Projektet Bliv bedre til golf er et helhedsorienteret intuitivt udviklingsprogram for golfspillere i aldersgruppen 7-15 år. Vi tilbyder et effektivt program, der er målrettet

Læs mere

Sådan træner du dine knæ

Sådan træner du dine knæ Sådan træner du dine knæ 45.000 patienter humper hvert år ind på skadestuen med skader i bentøjet i forbindelse med sport og motion. 15 procent af alle skader i løb og fodbold sker i knæet. I denne guide

Læs mere

Velkommen. www.aqua-academy.dk

Velkommen. www.aqua-academy.dk Velkommen Rikke Hjorth 15 års erfaring med at undervise aquafitness Raske og syge / varmt og koldt vand 2012 grundlagde AquAcademy Udanner Aquafitness instruktører og afholder inspirationskurser for instruktører

Læs mere

Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi

Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Program. Præsentationsrunde

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Program. Præsentationsrunde Slide 1 Udarbejdet af Bo Kvorning Slide 2 Program 10.00 Velkommen 10.15 Præsentationsrunde 10.30 Hvad er en hjælpetræner? 11.00 Hvorfor opvarmning? 11.45 Den gode hjælpetræner 12.00 Middag 12.30 Medbragte

Læs mere

Face-it terapeut Skolen

Face-it terapeut Skolen F LIVING Bliv certificeret Face-iT-terapist Face-it terapeut Skolen Det seriøse valg for dig der vil videre. - Dette er en holistisk efteruddannelse der gør en forskel. - Ønsker du personlig udvikling

Læs mere

Guide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Guide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 12 sider Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring Ud af comfortzonen med Krisztina Maria FYSISK OG MENTAL UDFORDRING INDHOLD:

Læs mere

MOTION OG MESTRING. Åndedrættet er kroppens motor. Motion og livsstil. Et nyt ståsted. Bliv dus med din krop

MOTION OG MESTRING. Åndedrættet er kroppens motor. Motion og livsstil. Et nyt ståsted. Bliv dus med din krop MOTION OG MESTRING MOTION OG MESTRING Vores Motion og mestringsindsats henvender sig til alle mennesker der har brug for en aktiv indsats der kan hjælpe dem tilbage til arbejdsmarked eller uddannelse,

Læs mere

Patient information vedr. forreste korsbåndsskader

Patient information vedr. forreste korsbåndsskader Sportsmedicin Region Midt Patient information vedr. forreste korsbåndsskader En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig idrætsskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark,

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV

SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV 1. UDGAVE, 1. OPLAG NOVEMBER 2014 AUTORISATION Nærværende publikation FSU 902-63 TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV

Læs mere

16 ØVELSER DER STYRKER DIG

16 ØVELSER DER STYRKER DIG 16 ØVELSER DER STYRKER DIG STRÆK DIG STÆRK - NÅR DU HAR 5 MINUTTER - I PAUSER PÅ ARBEJDET OG I FRITIDEN Øvelserne på disse ark kan ved lidt træning mindske smerter i nakke-, skulder- og armmusklerne. De

Læs mere

MUSESKADER. Trillium Instituttet. Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk

MUSESKADER. Trillium Instituttet. Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk MUSESKADER Trillium Instituttet 2012 Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk Hvad er museskader? Museskader er besvær i bevægeapparatet som følge af computerarbejde.

Læs mere

Kurser forår og efterår 2011

Kurser forår og efterår 2011 Kurser forår og efterår 2011 Version 1.0 2011 Copyright MySir Hestemassage / Hesteakademiet v./ Gitte Andersen Søby Web: www.mysir.dk www.hesteakademiet.dk v.gitte Søby Mobil: 25334284 mail: gitte.soeby@mail.dk

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling Skyde opgaver Ideer til forskellige skydeøvelser, som træner forskellige aspekter Stress/spænding Tennis-skydning, 2 og 2 skyder match, hver sin skive. Skyde på kryds, to og to, på samme skive Koncentration

Læs mere

Kranio Sakral terapeut uddannelsen hos Dig i Centrum Roskilde

Kranio Sakral terapeut uddannelsen hos Dig i Centrum Roskilde Kranio Sakral terapeut uddannelsen hos Dig i Centrum Roskilde Hvad er Kranio Sakral Terapi? Biomekanisk kranio-sakral Terapi er en meget blid men dybtgående manuel behandlingsform, som arbejder med kroppens

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange).

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange). Vandrende pind & Ugle Her får du grundtræning af hele kroppen. Du får trænet dit kredsløb og din balance og styrket arme, ben, mave og ryg. Dertil trænes en bedre bevægelighed i corpus (mave/ryg regionen).

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Arbejdsmiljø i landbruget

Arbejdsmiljø i landbruget Arbejdsmiljø i landbruget 2010 vfl.dk Det Europæiske Et Fællesskab løft til dine og Ministeriet led for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Et_løft_til_dine_led.indd

Læs mere

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Stanley Rosenberg W W W. S T A N L E Y R O S E N B E R G. C O M Stanley Rosenberg, forfatter til denne tekst, har copyright til denne tekst og er hermed fuldt beskyttet af

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

RESILIO TRAINER RESILIO RESILIO TRAINER. Undervisningen foregår i Resilio s lokaler i Aarhus C.

RESILIO TRAINER RESILIO RESILIO TRAINER. Undervisningen foregår i Resilio s lokaler i Aarhus C. SIDE 1 AF 5 8000 AARHUS C. RESILIO TRAINER - 100 timers instruktør-uddannelse for professionelle, der arbejder med sundhed, trivsel og psykisk arbejdsmiljø MÅLGRUPPE HR-konsulenter, HR-partnere, arbejdsmiljøkonsulenter,

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Arbejdsteknik. Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring

Arbejdsteknik. Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring Arbejdsteknik Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Arbejdsteknik

Læs mere

Informationsmateriale til patienter med gigt. Regionshospitalet Silkeborg

Informationsmateriale til patienter med gigt. Regionshospitalet Silkeborg Informationsmateriale til patienter med gigt Regionshospitalet Silkeborg I det følgende informationsmateriale kan du læse lidt om, hvordan du kan bruge kroppen så hensigtsmæssigt som muligt, så du tager

Læs mere

A.L.T. ANSIGTSLØFTNINGSTEKNIK. Behagelig bindevævsbehandling der giver liv til ansigt og indre

A.L.T. ANSIGTSLØFTNINGSTEKNIK. Behagelig bindevævsbehandling der giver liv til ansigt og indre A.L.T. ANSIGTSLØFTNINGSTEKNIK Behagelig bindevævsbehandling der giver liv til ansigt og indre ANSIGTET ER SJÆLENS SPEJL Efter få behandlinger med blid og behagelig bindevævsbehandling, vil du opleve, hvor

Læs mere

- STABILISERENDE RYGOPERATION

- STABILISERENDE RYGOPERATION Rygklinikken - STABILISERENDE RYGOPERATION Rygsøjlen Rygsøjlen består af 24 hvirvler samt korsbenet og halebenet. Ryghvirvlerne er bagtil forbundet ved små led (bueleddene). Fortil er de forbundet med

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

"Vær seriøs - du skal være i allround, god, fysisk form ved kursusstart"

Vær seriøs - du skal være i allround, god, fysisk form ved kursusstart Fysisk træning frem mod start på Patrulje- og Jægeraspirantkursus Patrulje- og Jægeraspirantkursernes særlige formål, indhold, varighed og afviklingsform gør, at vilkår og betingelser for den enkelte aspirant

Læs mere

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune Evaluering af AlterG Efteråret 2014 Aarhus Kommune 1 Indhold Rammerne for projektet:... 3 Baggrunden for projektet:... 3 Personer tilknyttet projektet:... 3 Formål med afprøvningen af AlterG... 3 Målet

Læs mere

Styrketræning Talentcenter Vest

Styrketræning Talentcenter Vest Styrketræning Talentcenter Vest Opvarmning på niveauer Natascha Winther Olsen Indholdsfortegnelse Indledning Hvad er et talent? Aldersrelateret træning Præpuberteten (Piger - 11 år, drenge - 12 år) Puberteten

Læs mere

Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse:

Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse: Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse: Kranio Sakral Terapi 1 Indblik i Kranio Sakral Terapiens historie og den bagvedliggende filosofi. Den nødvendige teoretiske anatomi og fysiologi for forståelsen

Læs mere

guide slidgigt få styr på dine led sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide slidgigt få styr på dine led sider Februar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Februar 2015 14 sider slidgigt få styr på dine led Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 SLIDGIGT INDHOLD SIDE 4 Kan du med lethed nå gulvet med håndfladerne, når du står med strakte ben,

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Overkrop 3 Lig med det nederste af ryggen på bolden og god afstand mellem benene. Stræk armene op over hovedet og forsøg at lade resten af kroppen ligge afslappet. Når der mærkes stræk i ryggen og

Læs mere

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture.

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture. TRÆNINGSPROGRAMMET CARDIO skal udføres 2 gange/ugen STYRKE skal udføres 3 gange/ugen Konditionstræning er godt for dit blodomløb, det kan udskille endorfiner, så du bliver gladere, give frisk luft og D-vitamin

Læs mere

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Kiropraktik for hunde Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Hvad er Kiropraktik? Selve ordet kiropraktik stammer fra græsk. Det græske ord cheir betyder hånd og praktike betyder at

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen.

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulets titel Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 5 04.07.12 (pebe) Side 1

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget INforation under KNÆskallen

Læs mere

Om PC-Pausen Indstil program Indstil Extras Kontakt

Om PC-Pausen Indstil program Indstil Extras Kontakt 1. Skuldre/nakke 2. Skuldre/arme 3. Brystmuskler/ryg Pauser 5. Ryg/ben/biceps 6. Skuldre/nakke 7. Skuldre/arme 8. Skuldre/bryst/triceps 9. Lår/hofte 10. Fødder 11. Hænder 12. Øjenøvelser Indstil program

Læs mere

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ er den hyppigste årsag til smerter på ydersiden af knæet hos løbere. Og er relateret til stramhed af det iliotibiale bånd,

Læs mere

Kroniske smerter i bevægeapparatet

Kroniske smerter i bevægeapparatet Kroniske smerter i bevægeapparatet deres årsager og behandling holistisk set livskvalitet til smertepatienter: Smertepakken Hvis du er parat til at se på en anden måde på kroppen, livet og smerterne, er

Læs mere

Forår 2014. Center for krop og bevægelse. Fasanvej 14-3600 Frederikssund Tlf. 42 50 85 50 - www.brugkroppen.dk

Forår 2014. Center for krop og bevægelse. Fasanvej 14-3600 Frederikssund Tlf. 42 50 85 50 - www.brugkroppen.dk Forår 2014 Center for krop og bevægelse Fasanvej 14-3600 Frederikssund Tlf. 42 50 85 50 - www.brugkroppen.dk Velkommen til forår 2014 Velkommen til foråret 2014 med disse kursustilbud til alle, der har

Læs mere