Peter Kofoeds Patologi kompendium
|
|
- Grethe Bundgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Opdateret af Manan: 16. januar 2004 PATOLOGI KOMPENDIE Følger opbygningen i E. Rubin Essential Pathology third edition. Kompendiet er skrevet ved førstegangslæsning af bogen. Der er både tastefejl og måske også et par forståelsesmæssige fejl, som ikke er rettet. Men forhåbentligt kan kompendiet anvendes som skelet for eget noteapparat. God læselyst, Peter Kofoed Kapitel 1 - Celleskade... 2 Kapitel 2 - Inflammation... 4 Kapitel 3 - Repair, Regeneration and Fibrosis... 5 Kapitel 5 - Neoplasi... 6 Kapitel 7 - Hemodynamic disorders... 8 Kapitel 10 - Blodkar...11 Kapitel 11 - Hjertet...15 Kapitel 12 - Det respiratoriske system...20 Kapitel 13 - Gastrointestinalkananlen...26 Kapitel 14 - Lever og Galde system...35 Kapitel 15 - Pancreas...42 Kapitel 16 - Nyren...44 Kapitel 17 - Urinveje, mandlige kønsorganer...50 Kapitel 18 - Kvindelige kønsorganer...53 Kapitel 19 - Brystet...56 Kapitel 20 - Blod og lymfoide organer...58 Kapitel 21 - Det Endokrine system...62 Kapitel 23 - Amyloidose...67 Kapitel 24 - Hud...68 Kapitel 25 - Hoved og hals...70 Kapitel 27 - Knogle og led...71 Kapitel 28 - Nervesystemet...73 manan.dk - Side 1 af 75 -
2 Kapitel 1 - Celleskade Cellular response to stress stress: iskæmi, mekanisk, etc. Reversibel - hydrofisk hævelse: stor, bleg cytoplasma, pga.: 1) plasma membran permabilitet / 2) Na-K pumpe insufficiens / 3) ATP-dannelse Na-osmose cellevæske-regulering vandindhold i celler Irreversibel - vedvarende stress - celle dør/ adapterer: atrofi: celle skrumper: energibehov årsager: iskæmi, inflammation, nedsat behov (sengeliggende), metabolit mangel, manglende trofi signaler: nervelæsion. hypertrofi: øget cellestørrelse og funktionel kapacitet årsager: hormonelt: TSH stroma/ gynækomasti, øget fysiske krav: BT myocardie hypertrofi hyperplasi: øget antal celler i organ/væv årsager: hormonelt: nyretumor EPO hæmatokrit, anæmi erytropoiese, inflammation lymfocytter, inflammation epitel i blære/ hud prolifiration metaplasi: konversion af en diffirentieret celletype til en anden, oftest: glandelepitel pladeepitel årsager: cancer, esofagusreflux: esofagus-pladeepitel ventrikel glandelepitel dysplasi: ændret størrelse, form, organisation af celler, årsager: aktin karatose (sollys), colitis ulcerosa tarm dysplasi diagnostisk problem: alvorlig dysplasi tidlig cancer Intracellulær lagring - Fedt: DM + alkohol intracellulær lipid i lever - Glycogen: DM: hyperglykæmi glycogen lejring i hepatocyt - Jern: øget jernoptag pga. anæmi Hemosiderosis: ferriton+hemosederin akkumulering i celler hereditary hemochromatosis: genetisk defekt: ekstrem mængde jernlagring organødelæggelse Irreversibel celleskade p. 9 => apoptose / nekrose Nekrose - koagulativ nekrose: rød cytplasma (eosinofilfarvning): død celle memebran impermabilitet Ca 2+ influx (=irreversibel skade) nekrose ex: AMI - liquefactive (flydende) nekrose hurtigere nedbrydning end repair pusdannelse af neutrofile evt. abcess - fedt nekrose: pancreatitis/ traume triglycerider frigives i fedtvæv enzymer nedbryder væv - caseous (osteagtig) nekrose granula: monocyter/makrofager kan ikke nedbryde agens celler klumper sammen og dør osteagtig farmation, ex: TB. Fri radikaler - kan ødelægge celler: 1) membranpermabilitet, 2) membran-protein-fastlåsning, 3) DNA ødelæggelse - hydroxyl: *OH, superoxid: O 2 -, hydrogenperoxid: H 2 O 2, Ion stråling - elektromagnetiske stråler H 2 O 2 dannelse DNA replikationsødelæggelse Virus - Direkte ødelæggelse: cytopati, ex.: membranpore dannelse permabilitet - Indirekte ødelæggelse: via immunsystemet: antigendetektion Kemikalier - Direkte cytotoksitet - Via metabolisme: matabolitter cytotoksiske Apoptose genetisk determineret, intern selvdestruktion mekanisme Calcifikation manan.dk - Side 2 af 75 -
3 - Dystrofisk calcifikation: makroskopisk synlig kalcificering, skadet væv calcium i cirkulation og interstitiel væske, ex: hjerteklapper rigide stenose, aterosklerose stenose. - Metastatisk calcifgikation: hypercalcæmi calcifikation. Cellulær aldring: - celle går til grunde efter bestemt antal delinger, - teori: * telomer forkortelser på kromosom akkumuleret somatisk stress, bla. oxidativ ødelæggelse manan.dk - Side 3 af 75 -
4 Kapitel 2 - Inflammation - Mikrocirkulatorisk reaktion på vævskade med bevægelse af væske og leukocytter fra blodet til ekstracellulær væv. Vævsskade: traume, iskæmi, neoplasi, infektion, fremmed partikel Akut inflammation: 1) væskeakkumulation i væv 2) neutrofile granulocytter 3) intravaskulær trombocyt stimulation Resultat: normalt væv genskabt / absces / arvæv / kronisk inflammation inflammations ødem: - vasodillation permabilitet (tightjunction åbning) + postkapillær vasokonstriktion - definitioner: effusion: overskudsvæske i kropskaviteter, ex. peritoneum, pleura transudate: ødemvæske m. lavt proteinindhold exudate: ødemvæske m. højt proteinindhold serøst transudate/ exudate: gul farve serosanguinøs transudate/ exudate: rødt skær pga. erytrocytter fibrøs exudate: højt fibrinindhold purulent exudate: indeholde neutrofile Arakidonsyrekaskaden: Membran fosfolipid glucocorticoid phosfolipase A 2 Arakidonsyre NSAID lipooxygenase Cyclooxygenase, COX1:alle væv, COX2:inflammatorisk væv HPTE Prostaglandiner + Tromboxan PGxx TxA 2 PAF Leukotriener - trombotisk - trombotisk - høj inflammationsfremmende - kemotaktisk - vasodillation - vasokonstriktion - vasodillation - bronkokonstriktion - hyperalgetisk - mikrovaskulær permabilitet - bronkokonstr. - kemotaksi af fagocytter - fagocyt celleadhærence Complement aktivering Cellerekruttering: Fagocytose: Kronisk inflammation - det inflammatoriske respons kan ikke elliminere agens - histologisk ses: makrofag/ monocyt: fagocytose, inflammationrespons mediators, immunrespons mediators plasmaceller: AS produktion lymfocytter: immunrespons Granulamatos inflammation - neutrofile kan ikke fagocytere agens makrofag overtager (lever længere end neutrofil): fagocytererinkluderer agens, men kan ikke nedbryde dette mister motilitet kaldes epiteloid celler (ligner epitel celler) + giant cells: fusionerede makrofager osteagtig nekrose, ex.: tb manan.dk - Side 4 af 75 -
5 Kapitel 3 - Repair, Regeneration and Fibrosis Sår heling - genskabelsen af integritet i beskadiget væv - faser hæmostase inflammation: fibrøs exudate 1) kontraktion: inadmigration af mesenkymalceller 2) repair: a) kun erosion: epitelprolifiration b) gennem BM: granulationsvæv: mikrovaskularitet + fibroblaster fibrogenese + makrofag => arvævsdannelse gn mdr.: kar forsvinder, crosslinkning af collagen 3) Regeneration: genskabelse af tabt væv med identisk væv Faktorer ved sårheling: - størrelse, type, lokalisation af sår, vaskularisering, infektion, bevægelse (ro) Diverse væv: - lever: komplet regeneration undtagelse: hapatitis + alkohol skade: delvis regeneration + fibrose dannelse = cirrhose - nyre: begrænset regeneration: distale tubuli regenererer fuldt glomeruli: ingen regeneration - Lunge: delvis regeneration repsiratorisk epitel regenerer komplet, hvis underliggende extracellulærmatrix ikke er ødelagt alveolær skade: evt. regeneration, evt. fibrosedannelse, afhængig grad af cellenekrose og ødelæggelse af extracellærmatrix. - hjerte: ingen regeneration opheling med granulationsvæv og ardannelse: tab af kontraktion - nervesystemet: ingen regeneration kun: sprouting og reorganisation (plasticitet) manan.dk - Side 5 af 75 -
6 Kapitel 5 - Neoplasi Benigne tumorer def.: gennembryder ikke tilstødende væv eller metastaserer - mere differentieret end malignt væv - endelse: -om chondrom: chondrocyt deriveret epiteliom: epitelialt deriveret papillom: grenet adenom: endokrin kirtel deriveret teratom: kimcelle deriveret, ex: dermoid cyste hamartom: udspringer fra embryoid udvikling Maligne tumorer - typisk samme prefix som benigne tumorer, - endelse: carcinom - endelse hvis mesenkymal oprindelse: sarkom gastrisk adenokarcinom planocellulært karcinom: hudtomor chrondrosarkom - untagelser i navngivning: højmaligne: hepatom, melanom, seminom, lymfom, leukemi eponymer: Hodgkins lymfom, Ewing sarcom (knogle), Brennor tumor (ovarie) Malign histologi - anaplasi/ cellulær atypi: 1) variation i størrelse og form på celle og nuclei (pleomorfisme) 2) forstørrede og hyperkromatiske nuclei 3) atypisk mitose 4) bizarre celler, f.eks tumor giant cells - mitose aktivitet: oftest rigelige mængder mitoser - invasion: blodkar og lymfekar - metastaser: patogenomisk for malignitet - tumor markører ex.: PSA, CEA (carcinoembryonic antigen coloncancer) Invasion og metastaser - CIS: tumor har ikke gennembrudt BM - metastase: spredning af maligne celler til et sted borte fra oprindelsessted 1) hematogen metastasering: tumor invaderer kapillærer og spredes via blod, lunger: via veneblodet til v. cava og videre til lunge lever: via v. porta til leveren 2) lymfatisk metastasering: forstørring af lymfeknuder, evt. nekrose og blødning ex.: mammacancer aksillens lymfeknuder Trin: - invasion 1) CIS 2) tumor celler udtrykker celle adhæsions molekuler til BM 3) tumor celler frigiver proteolytiske enzymer der ødelægger BM 4) invasion af kapillærer eller lymfykar - metastase 1) tumor celler føres via blod/ lymfe 2) tumor celler adhærer til endotel videre gennem BM 3) tumor celler sekreterer faktorer for angiogenese videre vækst Cancer gradedering - cytoligsk vurdering grad af anaplasi: form og regularitet af celler mange/ atypiske mitoser kerne pleomorfisme tumor giant cells manan.dk - Side 6 af 75 -
7 Cancer stadieinddeling - klinisk vurdering: omfang og udbredelse TNM T: størrelse af primær Tumor, N: antal og fordeling af lymph Nodes, M: fjern Metasteser Cancer vækst: mismatch mellem prolifiration og celledød Tumor angiogenese: frigivelse af vaskulære vækstfaktorer Cancergenetik: oncogener: ændrede versioner af normale gener (proto-onkogener), som regulerer normal cellevækst og differentiering typer: v-onc: virus oprindelse: HTLV-1 retorvirus T-celle leukemi c-onc (proto-onkogen): cellulær oprindelse onkogen aktivering: mutation, kromosom translokation (philadelfia kromosom), gen amplifikation tumor suppressor gener: gener hvis produkt forhindrer cellulær prolifiration Rb-gen (retinoblastom, BRCA1 + BRCA2: bryst cancer, Mutator gener: vedligeholder DNA/ genom integritet. Ødelæggelse af disse medfører mulig akkumulering af øvrige mutationer Tumor immunologi: - dyrestudier antyder immunologisk respons mod cancer Kap. 6, Udvikling og genetisk sygdomme manan.dk - Side 7 af 75 -
8 Kapitel 7 - Hemodynamic disorders Hæmoragi (blødning) - Hæmothorax: blødning ind i pleurakavitet - Hæmopericardium: blødning ind i perecardie rummet - Hæmoperitoneum: blødning ind i peritoneum - Hæmoarthrosis: blødning ind i led - Hæmatom: blødning ind i blødt væv (muskel, hjerne, mv) - Purpura: diffus superficiel blødning i hud, op til 1 cm stor - Eccymoser: større superficiel blødning, ex.: blåt øje - Petekkier: punktblødning, oftest hud eller konjunktiva, svt. kapillær/ artiriole ruptur. Hyperæmi - for meget blod i et organ Aktiv hyperæmi: hyperæmi pga. øget funktionelt krav, ex.: fysisk muskelaktivitet, inflammationsproces Passiv hyperæmi (Congestion) stase af organ med veneblod ex.: - akut ve. ventrikel insuff pulmonært ødem: transudat i alveoli - kronisk hjerte insuff øget venetryk venestase i lever, milt, nyrer, etc. - DVT ødem i afficieret underextremitet - trombose i vv. hepaticae lever congestion lungeødem: - mikroblødninger erytrocytter i alveoler fagocyteres af alveolære makrofager heart failure cells : makrofager m. jern (hemosiderin) - øget hydrostatisk tryk væske ind i alveolært rum pulmonært ødem gasudveksling - fibrose dannelse (ætiologi ukendt) + jern brown induration - kapillærtryk pulmunært arterietryk = pulmonær hypertension lever: - centralvene dillateres øget venetryk til sinusoider sinusoid dillation trykatrofi af centrilobulære hepatocytter. = snit: muskatnød lever milt: - øget tryk i lever portalvene tryk milt congestion: forstørret og spændt, vægtøgelse: g. Thrombose: - aggregat af koaguleret blod i kar - Arteriel thrombe: atherosclerosis lokalisation: coronarar-, cerebrale-, mesenterie-, renale, unerekstremitetsarterier, ved aorta-aneurysmer, patogenese faktorer: endoltelødelæggelse, pga. thrombocytaggragation/ fibrin formation ændret blod flow: turbulens øget blod kaogulation komplikation: okklusion infarkt: AMI/ stroke/ intestinalt/ nyre/ underekstremitet-gangrene - Hjerte thrombe: mural thromber: thromber i endocaridet/ hjertekammer, kommer ved endocardiel skade/ blod flow ændringer årsager: AMI: i ve. hjertekammer i områder med AMI atrieflimmer: langsommere blod flow thromberisiko cardiomyopati: ve. kammer: ændret hemodynamik thromberisiko endocarditis: bakterieinfektion vegetationer (små thrombi) på hjerteklapper. oftest mitral + aorta. - Venøse thromber = thromboflebit = DVT >90 % i underekstremitet disponerende: stase, immobilisering, traume, fødsel, hyperkaogulation, alder, patogenesefaktorer som ved arteriel komplikation: pulmonær emboli manan.dk - Side 8 af 75 -
9 Emboli - Pulmonær emboli 90% kommer fra underextremitet, især iliofemoralt1 udfald lille emboli: asymptomatisk forbigående dyspnø og takykardi lungeinfarkt: brystsmerter, hæmoptyse, plera effusion saddelemboli/ større embolier (> ½ pulmunart arterietræ): cardiovaskulært kollaps død pulmonært infarkt: dobbelt arterieforsyning mindre embolier produceret ikke infarkt ses ved emboli, congestiv hjerte fejl, kronisk lunge sygdom udseende: paramide, hæmoragisk pga. bronkial arterieforsyning, symp: hoste,smerte, åndenød, evt. hæmoptyse koagulativ nekrose blegt centrum, perifær granulationszone ardannelse - Paradoxal emboli: eneemboli som via inkomplet lukket foramen ovale shunter forbi lungerne og blokkere flow i systemiske arterier - Arteriel emboli kilde: mural thrombe i hjerte målorgan: hjerne, tarm, underekstremitet, nyre - Luftemboli: luft i venesystem luftbobler samles i blodbanen obstruerer blod flow he. hjertehalvdel/ lunger/ hjerne. dykkersyge Infarkter: - iskæmi koagulativ nekrose - Blege infarkter hjerte, nyrer, hjerne, milt - røde infarkter pga. blødning ind i nekrotisk område, dobbelt blodforsyning/ kollateral cirkulation tyndtarm, hjerne, lunger - septisk infarkt: pga. infektion evt abcesdannelse Ødem: - overskudsvæske i interstitielrum - lokalt ødem: inflammation venøs/ lymfatisk obstruktion forbrænding vaskulær permabilitet - Generelt ødem: oftest: ve. side hjertefejl lungeødem hø. side hjertefejl hydrostatisk tryk evt. nefrotisk syndrom albuminuri hypoproteinuri kolloidosmotisk tryk natrium forstyrrelser: 1) ANF 2) renin-angiotensin-aldosteron 3) sympatiske nervesystem nedsat nyrefunktion natrium-retention hypervolæmi levercirrhose øget venøst tryk - Congestiv hjertefejl: hjerte kan ikke sufficient pumbe blod ud i system blodtryksfald baroreceptor stimulation: sympatisk renal påvirkning: væske reabsorbtion, renin-angiotensin-aldosteron aktivering natrium retention øget pulmonart + systemisk venøst tryk øget hydrostatisk tryk. ve. ventrikel insuff. lunge congestion + pulmonart ødem pulmonær hypertension hø. ventrikrl insuff. generaliseret subkutant ødem + ascites + pleural effusion, evt. congestion af lever/ milt + forstørret hjerte + dillat. kamre. symp: dyspnø, orthopnø, paroxysmal nocturnal dyspnø, dillaterede vv. jugulares, rallelyde pga. væskefyldetealveoli. - Levercirrose ødem ar i lever portal obstruktion portal hypertension øget splanknisk hydrostatatisk tryk + nedsat albumin produktion peritonal væske nedsat effektiv blodvolumen renal natrium retention væske ekspansion ascites + ødem circulus vicious - Nefrotisk syndrom: albumin tab større end produktion kolloidosmotisk tryk væskeudtrækning RAA aktiviering natrium retention BT manan.dk - Side 9 af 75 -
10 Væske akkumaultion - Pleura: nefrotisk syndrom, levercirrose, congestive hjertefejl, lungeinflammationsprocesser - Pericardie: AMI ruptur/ dissikerende aorta aneurisme/ traume hæmoragi = hjerte tamponade - Peritoneum (ascites): lever cirrose, abdominale tumorer, pancreatitis, hjerte insuff., nefrotisk syndrom, Shock: - cirkulationen kan ikke forsyne vitale organer alvorlige hæmodynamiske og metaboliske forstyrrelser - årsag: nedsat cardiac output: hjerteinsuff./ nedsat venøs return - Cardiogent shock: AMI, myocarditis, pericardiel tamponade ejection fraktion < 20 % hypovolæmisk shock: hæmoragi, diarre, perspiration, traume, brandsår, anafylaxi voldsomt væsketab - => anoxi skade (cirkulus vicious) nedsat perfusion endotel celle skade øget vaskulær permabilitet nedsat nyreperfusion + skeletmuskulatur metabolisk acidose nedsat cardiac output vævperfusion nedsat hjerte perfusion myokardieceller ødelægges nedsat pumpefunktion nedsat cardiac output vævperfusion hypovolæmisk shock nedsat venøs return nedsat cardiac output - Septisk shock: gram-neg bakterier endotoxin frigørelse binder monycyt/makrofag overflade TNF sekretion endotelødelæggelse cardiovaskulært kollaps manan.dk - Side 10 af 75 -
11 Kapitel 10 - Blodkar Atherosklerose præp 7 - sygdom i store/ mellemstore arterier: progredierende akkumulation i intima af glasmuskelceller, lipid og bindevæv. - komplikationer: iskæmiske hjertesygdomme, AMI, hjerneblodprop, underekstremitet gangræn - ½ af dødsårsager i usa - geografisk, racemæssig variation: svensker/japser: 8/1-rate for iskæmisk hjerte sygdom - patogenese: lok.: tunica intima i elestiske og muskulære arterier 1. intima glatmuskel celle prolifiration 2. lipid akkumulation 3. intima indeholder nu glatmuskel celler, makrofager, lymfocytter, bindevæv 4. bindevæv nedbrydes, trombocytter deponeres 5. vasa plaquorum: capillærer penetrerer karvæg og vaskulariserer plaque 6. plakudvidelse + trombose okklusion - hypoteser 1. Insudation? teori lipid kommer fra plasma LDL 2. Belægning teori små tromber initierer/ forværer plaque dannelsen 3. Skade reaktion teori trombocytter PDGF-faktor release: kemotaktisk + prolifiration stimulerende glatmuskel prolifiration 4. Monoklonal teori: ukendt faktor inducerer glatmuskel celle prolifiration 5. Intima cell mass teori steder med mange intima celler udgangspkt 6. Hæmodynamisk hypotese steder med turbulens, forhøjet tryk, - hypotese samling: 1. isolerede glatmuskelceller fanges i intima initial lesion i intima 2. glatmuskelceller lipid akkumulering 3. lipid ophobning celle skade makrofager + trombocytter 4. makrofager + trombocytter frigiver growth factors øget glatmuskelcelle akkumulering 5. øget læsion tab af antikoagulant- evne i karvæg mural thrombose PDGF release glatmuskelcelle prolifiration Fatty streaks: læsioner der indeholder akkumulation af intra- og ekstracellulært lipid bøde børn + voksne foam cell: makrofag fyldt med lipid, glatmuskelceller indeholder også lipid teori: initial aterosklerose læsion, andre faktorer kontrolerer videre udvikling Intima cell mass = cushions : områder med mange glatmuskel celler, men ikke lipid teori: dette er udgangspunkt for aterosklerose ( kontroversielt) Opbygning: - Aterom: lipid holdignekrotisk central masse - Fibrøs kappe: fibrøst bindevæv omkring aterom, indeholder foamceller + glatmuskel celler. Kompliceret plaque: - trombose: på/ i fibrøs kappe - neovaskularisation: ved kappe og skuldre - fortynding: af underliggende tunica media - calcifiaktion: inde i aterom og fibrøs kappe - ulceration: af fibrøs kappe Risikofaktorer - Hypertension - Hyperkolesterolæmi - Cigaret rygning - Diabetes - Alder og Mandligt køn - Fysisk inaktivitet/ stresset liv Aterosklerose komplikationer: - Akut okklusion manan.dk - Side 11 af 75 -
12 coronar arterie AMI, stroke, intestinal gangræn, underekstremitet gangræn - Kronisk stenose progressiv reduktion af blod tilførsel kronisk iskæmi atrofi ex.: unilateral a. renalis stenose nyreatrofi, intestinalt, klaudicatio intermittens - Aneurisme dannelse: media affektion i elestisk arterie - Emboli: ex.: aorta/iliaca femur/popliteal okklusion akut iskæmi gangrene, stroke, Hypertension - WHO def.: systole > 160 og/eller distole > 90-95% primær (ukendt årsag) - patogenese ukendt, evt. dysregulation af: 1. Cardiac output kontrol mekanismer 2. Renal funktion 3. Perifær modstand 4. Natriumhæmostase bla. RAA systemet, ANF nyre-receptors natrium retention - kendt ætiologi: - a. renalis stenose, øget aldosterone, Cushing, renal medulla neoplasi, thyrotoxikose aorta coarctatio, Arteriosklerose - fortykkelse og tab af elasticitet i arterievæggen - arteriolosklerose: affektion af arterioler - typer: benign arteriosklerose ved mild hypertension hyalin arteriosklerose: mikroskopisk: glasagtig, arret blodkar vægge, øget bindevæv malign hypertension/ arteriosklerose def.: øget blodtryk hurtig progressiv vaskulær affektion, symptomer i hjerne, hjerte eller nyrer BT > 160 / 110 sjælden pga. hypertensiv behandling symptomer: retinale mikroaneurismer +fokale blødninger retinal ardannelse fibrinoid nekrose: glatmuskel og endotel nekrose i små arterier plasmaprotein aflejringer løgskal udseende : glatmuskel celle prolifiration i arterioler i karakteristisk formation Mönckebergs mediasklerose - degenerativ kalcifikation af store/ mellemstore arterier, ex.: a. radialsis, a. tibialis - degeneration og nekrose af muskelceller i media - især ældre - ringe klinisk betydning Raynauds fænomen - bilateral iskæmi i fingre og tæer - sekundært til arteriel vasospasme i huden - symptomer: alvorlig bleghed, paræstesi, smerte - udløsende: kulde, emotionel stimuli - primær sygdom, eller sekundært til bdv-sygdomme: skleroderma Vaskulitis - inflammation og nekrose af blodkarrene - patogenese, evt: 1. immunkomplex aflejring (III) 2. AS angreb mod kar (II) 3. cellemedieret immunitet (IV) - årsager: infektion bakteriel: syfilis, virus: hepatitis B, HSV, CMV, mekanisk traume stråleskader, f.eks. ved tumer behandling af ØNH pt. toksiner ukendt (ofte) - Polyarteritis nodosa præp 9 akut, nekrotiserende vaskulit, affekterer mellemstore/ små muskulære arterier, sjældent: større arterier: renale, splankniske, coronare læsion: ca. 1 mm stor, hele kar-cirkumference eller del af denne område m. fibrinoid nekrose knudeagtige ar ved opheling manan.dk - Side 12 af 75 -
13 ofte trombose infarkter hyppigt årige, mænd sjældent: ANCA-positiv mikroskopi: fokal nekrose i arterievæg, kraftig inflammation: neutrofile, lymfocytter, plasmaceller, fibrinoid nekrose oftest: nyre, hjerte, skeletmuskulatur, hud, mesenteriet beh: korikosteroid, cyclophosphamide - Kæmpecelleartritis = arteritis temporalis præp 8 almindeligste arteritis fokal kronisk granulomatøs inflammation af a. temporalis ætiologi ukent ældre: > 70 år mikroskopisk: granulomatøs inflammation i media/ intima, intima fortykkelse, kæmpeceller ml. intima/ media (svære at se) symp: hovedpine, ømhed svt. a. temporalis, blindhed/ synsforstyrrelse, beh: corticosteroid - Wegeners granulomatose systemisk nekrotiserende vaskulitis m. granulomatøse læsioner i respirationsvejene: næse, sinuses. lunger + glomærulær affektion ætiologi ukendt oftest kvinder, år mikro: parenkymal nekrose, inflammationsceller, lungelæsioner, > 5cm store klinisk: ofte pneumonitis, sinuitis, radiologisk: pulmonære infiltrationer, nyreaffektion: cresentisk glomerulonefritis hæmaturi + proteinuri evt. nyresvigt beh: cyclophosphamid ubehandlet: høj mortalitet: 80% dør inden 1 år - Tromboangiitis obliterans (Buergers sygdom) okklusiv inflammatorisk sygdom, små/ mellemstore arterier i arme + ben kun unge mænd som ryger massivt symp: okklussion gangræne/ smertefulde ulcerationer Aneurismer - Arterielle lokale dillationer enten kongenitte eller opståede svaghed i media - Aterosklerotisk aneurisme: lokalisation: abd. aorta, iliaca, poplitea, coronar, øvr. muskulære arterier, alder: > 50 år disp: alder, mænd, hypertension, rygning, genetisk patogenese: ulcererende, kompliceret (kalcificeret) aterosklerotisk læsion aorta: ofte asym, symp: > 5 cm symp: abd. smerte, ruptur retroperitonal forblødning shock død kompl: emboli: akut iskæmi i UE beh: kirurgisk: bypass, graft protese øvrige lok: iliaca, femur, coronar, øvr. muskulære art - cerebrale: berry aneurism: circulus willusus, kongenit defekt ruptur SAH - dissekerende sjældnere blod ind i arterievæg udvidelse langs væg falsk lumen inde i arterievæg lok: thorakal aorta: begynder i aorta ascendens, mesenterica kar, coronart, nyrekar, disp: > 60 år, kvinder, hypertension patogenese: media svækkelse ( cystisk media nekrose ) tab af elastin + muskelfibre blod ind dissektion ekstravaklær blødning årsag: ukendt, 95% ses transversel revne i kar klinik: smerte i ve. thorax - syfilis aneurisme: aorta ascendens, manan.dk - Side 13 af 75 -
14 Vener Varicer - store bugtede kar - lok: vv. saphena magna + parva, poplitea - varierende grad - 20% af befolkning - disp: alder, kvinder, genetisk, positur (altid oprejst), fedme, graviditet - patogenese: uklar. destruktion af veneklapper + dillation af kar selvforstærkende, - klinisk: asymptomatisk, smerte, kosmetisk, trofisk forandringer: stase ekzem, ulceration, lipodermatosklerose - øvrige lokalisationer: hæmorider: indenfor/udenfor analsphincter, symptomfri, tromber: smerter esofagus varicer: cirrose portal hypertension hæmoragi død varicocele: pl. pampiniformis DVT: - phlebotrombosis: trombose uden initierende infektion/inflammation - tromboflebitis: trombose med initierende infektion/inflammation - sengehvile, nedsat cardias output, - kompl: lungeemboli død Lymfekar - lymfangitis: inflammation lymphadenitis - lymfeobstruktion: tumor, parasitter, mamma mastectomi, lymphødem lymphangiektasi (progressiv dillation af lymfekar) Benigne kar tumorer - Hæmangiomer kapillært hæmangiom: lok.: subkutant, viscera, farve: lyserød blå (ifht dybde), hud = fødselsmærker juvenil hæmangiom jordbær hæmangiom, kapillæransamling i hud, nyfødte, vokser første 2-3 måneder forsvinder oftest spontant 1-3 år kavernøst (derm:kapillært?) hæmangiom portvinsmærke, storkebid, nævus flammeus, lok: hud, viscera. kan bliver mane cm store. svinder ikke. beh: laser. - Glomus tumer lok: glomus bodyes: temperaturneuroreceptors i fingre/ tæer, < 1 cm stor tumor, smertefuld, - hæmangioendoteliom: blanding ml. benign hæmangiom og malignt angiosarcom Maligne kar tumorer - Angiosarcom sjælden, højmalign, neoplastiske endotelceller, - kaposisarcom: endotelcellederiveret, sjælden, aids: epidemisk, manan.dk - Side 14 af 75 -
15 Coronararterier: - venstre: LAD (left anterior descending) 1. + left cirkumflex - højre: Peter Kofoeds Patologi kompendium Kapitel 11 - Hjertet Myokardiehypertrofi: - normal hjerte: systole EF: 65% - lille hjertefejl kompensationsmekanismer: øget distole fyldning kardiac output opretholdelse kongestiv hjertefejl symp. - større hjertefejl kardiac output ikke opretholdes shock død Hjertefejl: - alt som medfører øget workload for en længere periode anatomisk skade iskæmisk hjertefejl, 80% hjertesygdom død hypertensiv hjertefejl, 2% kronisk: dillaterede hypertrofiske ventrikler, ve. side: oftest, årsag: iskæmi, hypertension, kompensation: ve. atrie tryk + lunge tryk lunge kongestion lungeødem hø. side: kompl. til ve. side, evt. pga. lungesygdom/ lunge hypertension. kompensation: hø. atrietryk + systemisk vene tryk ødem + halsvenestase + lever/ milt kongestion Kongenit - Koartation lokal aorta konstriktion svt. ductus arteriosus (ml. a. pulmonalis-aorta lig. arteriosum) svt. under ve. a. subklavia => hypotension svt. UE, hypertension svt. OE, ve. hypertrofi + svage UE dør ubehandlet < 40 år alder, beh: kirurgi - Kongenit aorta stenose valvulær subvalvulær - Endokardiel fibroelastose fibroelastisk fortykkelse af ve. ventrikel endokardie hjertefejl beh: transplantation Iskæmisk hjertefejl - aterokslerose manglende ilt - hyppigste hjerte sygdom i vesteuropa: 80% af hjertefejldød. ikke så hyppig i ulande + asien - symp: angina pectoris, ami, død Angina pectoris - = bryst smerte, m/ udstråling til ve. arm. - hyppigste symptom - > 75% okklusion af kar - periodvis optrædende, ved fysisk aktivitet, emotionel ophidselse, typisk min., - beh: nedsat fysisk aktivitet, sublingual nitroglycerin: potent vasodillation Myokardie infarkt præp 4 - = iskæmisk nekrose i hjertet - opstår ved ca. 20 min. iskæmi - permanente celler heling ved fibrose Pludselig død - aterosklerose ventrikulær fibrillation død Epidemiologi - 1. rygning - 2. hyperkolesterolæmi - 3. hypertension - DM - fedme, alder, køn: mænd, genetik, oral kontraception + ryger + > 35 år, motion, Patologi - aterosklerose - ofte trombe obstruktion ami - diag: angiografi - beh: trombe: streptokinase, vævs-plasminogen aktivator manan.dk - Side 15 af 75 -
16 okklusion: PTCA, bypass - lokation: hø. coronar arterie: posterior basal region af ve. ventrikel + posterior del af interventrikulær septum (= inferior infarkt ) LAD coronar arterie: apikal, anterior, anteroseptal vægge af ve. ventrikel ve. cirkumflex coronar arterie: lateral væg af ve. ventrikel sjældent - subendocardialt / transmuralt - hyppigst og mest omfattende: ve. ventrikel - Makroskopisk: < 24h: bleghed efter 3 5 dage: central bleg nekrotisk region, hyperemisk randzone pga. granulationsvæv efter 2 3 uger: affladet, blødt område, svagt, geleagtig efter måneder: ophelet infarkt: hvid pga. arvæv - Mikroskopisk h.: eosinifile (røde) muskelfibre pga. koagulationsnekrose 2-3 dg.: neutrofile (inflammation), muskelceller nekrotiserer 1 3 uger: neutrofile forsvinder, randzone: fagocytter. Fibroblastmængde tiltager: repair: bdvæv dannelse > 4 uger: tiltagende bdvæv (arvæv) Diagnose: ekg, obduktion, serum enzymer: LDH, CrK Komplikationer: - Arrytmi: bradycardi/ ventr. takycardi/ ventrikulær fibrillation/ partiel- /komplet-hjerteblok død - ve. ventrikulær punpesvigt cardiogent shock død (90%) - infarkt extension: 1-2 uger efter ami (10%) død - vægruptur: indenfor 3 uger efter ami, væg er svagest, oftest transmurale infarkter, hæmoperikardium tamponade død - ve. ventrikulær aneurisme: 10% af transmurale infarkter - mural trombe: ½ af pt. efter ami: mural trombe over infarkt område emboli risiko - pericarditis: 10% af transmurale infarkter Beh: - genetablering af blodflow til iskæmiske myocytter - trombolyse (streptokinase) - PTCA - bypass Kronisk iskæmisk hjertesygdom: - alvorlig coronar aterosklerose øget okklusion angina hyppighed øges Hypertensiv hjertesygdom - def: forstørret hjerte pga. hypertension - WHO hypertension: systole > 160 og/eller diastole > 90 mmhg - patologi: øget BT øget workload kompensatorisk ve. ventrikulær hypertrofi kongestiv hjertefejl død (40% af HT død) - væg fortykkelse ve. ventrikel, hjerte vægt forøgelse, mænd > 375 g, kvinder > 350 g, - mikroskopisk: hypertrofi af muskelceller - hypertension kombination: hypertensiv hjertesygdom + coronar aterosklerose iskæmi risiko - hypertension komplikationer: kongestiv hjertefejl (40%), intracerebral hæmoragi, coronar aterosklerose, diss. aorta aneurisme, berry aneurisme ruptur SAH, Cor pulmonale - def: hø. ventrikulær hypertrofi og dillation pga. pulmonær hypertension - typer: akut cor pulmonale: pludselig pulmonal HT akut hø. sidig hjertefejl evt. død oftest pga. massiv lungeemboli kronisk cor pulmonale: sygdom som obstuerer lungekredsløb hø. ventrikel hypertrofi væg tykkelse > 1 cm (normal 0,3-0,5) årsager: parenkymale sygdomme: kronisk fibrose + emfysem, lungefibrose, cystisk fibrose vaskulære lungesygdomme: embolier, primær pulmunær hypertension,.. Klap- og endokardit sygdomme - klap stenose: klap beskadigelse fortykkelse stenose - klap insufficiens/ rekurgitation: klap beskadigelse retrograd blodflow - pressure overload: klap stenose kammer dillation proximalt for stenose - volume overload: klap insufficiens kammer dillation proximalt for insufficiens manan.dk - Side 16 af 75 -
17 Reumatoid hjertesygdom - streptokok infektion - mest ulande - typer: Akut reumatoid feber streptokok infektion (pharynx) patologenese uklar. Evt. kryds reaktion: antistoffer mod stroptokok-ag reagerer mod hjerte-ag pancardidits: alle 3 hjertelag involveret: - endocarditis: især aorta- og mitralklap - myocarditis: inflammation: lymfocytter + makrofager, hjertedillation evt. kongestiv hjertefejl - pericaridits: fibrin belægninger, bread-and-butter pericarditis beh: penicillin Kronisk reumatoid valvulitis komplikation after akut reumatoid feber mitralklap: kalcifikation af klapper klap insufficiens komplikationer: bakteræmi endocarditis (tandlæge), mural trombe emboli, kongestiv hjertefejl?, pulmonal hypertension cor pulmonale Kollagen sygdomme - SLE: evt. fibrinøs pericarditis, evt. myocarditis, evt. endocarditis symptomer i andre organer mere dominerende - skleroderma: myocardie intima sklerose af små arterier nyre afficieres hyppigst Bakteriel endocarditis - def: kolonisation af hjerteklapper med bakterier - typer: akut endocarditis: pyogene bakterier: sta. aureus, str. pyogenes (beta-str) varighed: < 6 uger død (uden antibiotika) angriber raske klapper klap destruktion subakut endocarditis mindre virulente bakterier: alfa-streptokokker varighed: > 6 uger oftest i forvejen beskadige klapper - disp: kongenit hjertefejl, hjerteklap prolaps, reumatoid feber, iv-stofmisbrugere, kunstige hjerteklapper, baktæremi, - patogenese ukendt, evt: 1. hæmodynamic 2. trombus 3. adherence muligheder for mikroorganismer - lok: mitralklap og/eller aortaklap - klinik: kommer et par uger efter infektion hjerte mislyde stadig 25-40% mortalitet ved sta. aureus beh: antibiotika, evt. hjerteklap kirurgi, Non-bakterial-trombotic-endocarditis (NBTE) - sterile vegetationer på klapper - altid mitral og/eller aorta - patogenese ukendt, ses ifb. med cancer andetsteds: adonekarcinomer i pancreas/ lunge - klapper ødelægges ikke - kompl: embolisering til øvrige organer Kalcificerende aorta stenose - kalk aflejringer på aortaklapper - disp: alder, aterosklerose, - komplikation: stenose ve. ventrikulær hyportrofi = cor bovinum (vægt = 1000 g) - beh: klap protese Mitral klap prolapse (MVP) - Def.: mitralklapper kan ikke mødes under systole regurgitation prolapser ind i ve. atrium - hyppigt: 10% af voksen population - beh: klap proteser - klinik: asymptomatisk, evt. endocarditis, evt. cerebral emboli manan.dk - Side 17 af 75 -
18 Carcinoid hjertesygdom - hø. side endocardie ændringer: evt. tricuspidal + lungeklap insufficiens/ stenose - hvide aflejringer Myocarditis - def: generaliseret inflammation af myocardiet incl. nekrose og degeneration - evt. akut hjertesvigt hos fuldkommen raske - patogenese ukendt evt. viral cytotoxitet og immunreaktion med inficierede myocytter - årsager: idiopatisk (oftest, evt. udiagnosticeret virus) infektioner: viralt, bakterielt, svampe non-infektiøst: hypersensitive og immunologiske sygdomme - patologi: biventrikulær dillation, generaliseret myokardie hypokinese, dissektion: slapt, dillateret hjerte - klinisk: oftest spontan bedring, evt. kongestiv hjertefejl, evt. arrytmi, evt. hjertesvigt Metaboliske hjertesygdomme - hyperthyriodisme: nedsat perifær modstand takycardi evt. hjertesvigt - hypothyroidisme: bradycardi dillateret hjerte, ingen øvrige komplikationer Cardiomyopati - primær hjertesygdom, hvor øvrige sygdomme er udelukket Idiopatisk dillateret cardiomyopati (DCM) - generel forstørrelse af alle hjerte kamre: hypertrofi + dillation, op til 900 gram - årsag ukendt - kompl: kongestiv hjertefejl, 75% dør efter 5 år, - beh: transplantation Sekundær DCM - toxisk årsag: alkohol, katekolaminer, cocaine - graviditet: sidste trimester, afrika Hypertrofisk cardiomyopati - sjælden tilstand med hypertrofisk hjerte - patogenese: genetisk komponent - klinik: oftest asymptomatisk, evt. kongestiv hjertefejl, evt. pladselig død ved intensiv aktivitet Restriktiv cardiomyopati - gruppe af sygdomme, hvor hjerteabnormalitet forhindrer diastolefyldning af hjerte - typer: amyloidose almindeligste dødsårsag hos AL amyloidose pt. patologi: amyloidose aflejringer, fortykkede vægge klinisk: hø. hjerteside systemisk ødem, arrytme, pludselig død endomyocardie sygdom aflejringssygdomme Hjertetumorer - sjældne - typer: hjerte myxom hyppigst: 50% af primære hjertetumorer ve. atrium: 75% mitralklap dysfunktion beh: kirurgisk fjernelse Rhabdomyom især børn nodulære samlinger i myocardie oftest dødelig metastaser fra lunge, GI, lymfom. leukemi, malignt melanom Pericardiesygdomme Pericardiel effusion - def.: akkumulation af overskudsvæske, transudate eller eksudate, i pericardie caviteten - pericardiesækken: normalt plads til 50 ml friktionsnedsættende væske manan.dk - Side 18 af 75 -
19 langsom udvidelse plads til 2 L hurtig fyldning max 200 ml hindrer cardiel fyldning - effision typer: serøs pericardiel effusion: congestiv hjertefejl/ nefrotisk syndrom øget ekstracellulærvæske effusion transudate: lavt proteinindhold chylus effusion væske indeholdende chylomikroner tumor/ infektion lymfeobstuktion kommunikation ml. ductus thoracicus pericardierum hæmopericardium blødning direkte ind i pericardierum ami /penetrationstraume/.. ruptur blødning hjerte tamponade syndrom hurtig akkumulation af pericardiel væske hindrer cardiel fyldning evt. cardiovaskulært kollaps død Akut pericarditis præp 5 - def.: inflammation af paritel eller visceral pericardium - årsager, samme som myocarditis: 1. idiopatisk (oftest, evt. udiagnosticeret virus) 2. infektioner: viralt, bakterielt, svampe 3. non-infektiøst: hypersensitive og immunologiske sygdomme - morfologi typer: fibrinøs, f.eks uræmi (dialyse pt), infarkt serøs (gul væske), f.eks virus purulent, f.eks baktrerier hæmoragisk, f.eks metastase - klinik: pludselig, svær substernal brystsmerte, forskellig fra ami/ angina pectoris ved manglende udstråling til ve. arm. Konstriktiv pericarditis - def.: kronisk fibrose pericardie sygdom kompression af hjerte inflow restrektion - sjælden, mest u-lande - årsager: oftest idiopatisk, purulent infektion, TB infektion, manan.dk - Side 19 af 75 -
20 Kapitel 12 - Det respiratoriske system Larynx Epiglottitis - Hæm. Influenza, børn obstruktion livstruende coniostomi/ trakeostomi Planocellulært karcinom - fleste larynxcancere, hovedårsag: rygning - lokalisation glottis: stemmelæber, sjælden metastase, god prognose, beh.: stråleterapi + lok. kirurgi supraglottisk: oftere metastase, middel prognose, beh.: lok. kirurgi infraglottisk: hyppig metastase, dårligst prognose, beh.: total laryngektomi Bronkier og bronkioler Atelektase: - def.: kollaps af expanderet lungevæv - luftobstruktion luft i alveoler mistes kollaps i region evt. hypoxæmi - postoperativ komplikation smerte nedsat respiratorisk bevægelse mukus obstruktion, - lang tid atelaktase fibrosedannelse bronkiektasi Bronkiektasi - def.: irreversibel dillation af bronkier pga. destruktion af muskulære/ elastiske elementer i væg - årsager: obstruktion, infektion, immuninsufficiens - patologi: lokaliseret/ generaliseret, dillaterede bronchi indeholder mukopurolent sekretion mikroskopisk: kronisk inflammation - klinik: kronisk, produktiv hoste, mukopurulent sputum, evt. hæmoptyse, - kompl.: pneumoni, kronisk hypoxi, pulmonær hypertension - beh.: lokaliseret: kirurgisk fjernelse, generaliseret: kun palliativt Infektion Bakteriel pneumoni - typer: lobær pneumoni: infektion begrænset til en hel lunge lobus præp 12 primære pneumonier: str. pneumoniæ, kliebsella pneumoniæ(sjælden) rammer raske, evt. akut nedsat immunforsvar faser - 1. dg: kongestion - bakterier, hyperæmi(stase) dg: rød hepatisation - bakterier, hyperæmi, leukocytter, fibrin dg: grå hepatisation - få bakterier, leukocytter, fibrin aftager, makrofager heler uden ar kompl.: pleuritis (= smertefuldt), baktæremi (25%), pyothorax, empyem, abcess(sjælden) bronkopneumoni: præp 11 spredte foci evt. i flere lobi sekundære pneumonier: kompl. til almindelig luftvejsinfektion - st. aureus, beta-hæmolytiske streptokokker, E. coli, ps. aeroginosa, H. influenza især pt. m. nedsat immunforsvar/ nedsat ventilation (tumor) ofte lungevæv basalt ødelæggelse af alveolosepta opheling med ar makroskopisk: små blege faste områder: komprimere pus kompl: abcess, empyem, - disposition: årsager til nedsatte forsvarmekanismer: rygning, kronisk bronkitis, alkohol, ukontrolleret DM, viral infektion manan.dk - Side 20 af 75 -
Serøse væsker. Serøse væsker. Serøse væsker. Fra. pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis. Ekssudat.
Serøse væsker Serøse væsker Fra pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis Serøse væsker Ekssudat højt protein indhold cellerig ofte fibrin kan være hæmoragisk Inflammationer Malignitet
Læs mereTips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet
Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af
Læs mereEksamensopgavesæt KLADDE
Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan
Læs mereAnatomi, hjerte.lunger spørgsmål
Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Februar 2012 Trachea er et ca. 10 cm langt, stift, åbentstående rør, der strækker sig fra larynx til bifurkaturen. a. Beskriv kort lagene i tracheas væg. b. Beskriv kort
Læs mereLungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse
Lungesygdomme Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/behandling_af_astma_og_kronisk_obstruktiv_.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/kol_rev.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/akut_exacerbation_af_kol.htm
Læs mereHumanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi
Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Lymfekarrets vægge er tyndere end venernes og har ligesom dem også klapper. Der er fælles indløb til vena cava superior, hvor den øvre indløbsgren drænerer koppens
Læs mereKredsløb, lunger og metabolisme i højderne
Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne 1 Kan denne mand deltage i en trekking tur, Anapurna rundt (4000-5500 mtr)? 60 årig mand med kendt hjerteinsufficienspå iskæmisk basis. Tidl. AMI x 1 i 2013 beh.
Læs mereAppendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital
Appendix TS-kursus i gastropatologi 2016 Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital Appendix Dimensioner Længde normalt 5-12 cm (op til 20 cm) Diameter ca. 7 mm Lumen 1-2 mm Placering Ofte hvor de tre
Læs mereEksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi
Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 3 maj 2011 4. semester, odontologi Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan
Læs mereEksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende
Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning. Eksaminator
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10.
EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d. 15.10.2010 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt
Læs mereALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem
ALMEN KIRURGI - 4 Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem Sygdomme i arterier Arteriosclerose Angina pectoris Sygdomme i arterier Arteriosclerose Arteriosclerose (åreforkalkning eller mere korrekt: åreforfedtning)
Læs mereSygdomslære Hånden på hjertet
Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose
Læs mereSygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010
Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Medfødte anomalier
Læs mereStudiespørgsmål til kredsløbsorganerne
Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Beskriv hjertets placering i kroppen 2. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 3. Beskriv hjertemuskulaturens mikroskopiske udseende (hjertemuskelcellernes
Læs mereNaturlig død - Børn og Voksne
Naturlig død - Børn og Voksne Lise Frost, Læge Retsmedicinsk Institut Aarhus Universitet 1 Naturlig død - Børn og Voksne Litteratur Retsmedicin nordisk lærebog 2. udgave Lærebøger i medicin og kirurgi
Læs mereEksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1
Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er
Læs mereRespirationsorganernes sygdomme
Respirationsorganernes sygdomme Lunger og luftveje Maria Jensen 2 Lunger og luftveje Opbygning af respirationsveje Vejrtrækning Lungevolumen og lungekapacitet Styring af vejtrækning Forsvarsmekanismer
Læs mereHVAD BESTÅR BLODET AF?
i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd
Læs mereMorten Kindt. Overlæge Røntgenafdelingen Vejle Sygehus
Morten Kindt Overlæge Røntgenafdelingen Vejle Sygehus Røntgen af thorax Denne lektion Tekniske krav til billedet. Stående billede/ryglejebillede Normal anatomi Denne lektion Pneumonier Atelektaser Stase
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003
EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer,
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner
Læs mereUDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014
UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd
Læs mereKredsløbet gennem hjertet. Hjertet. Hjerteklapper. Bindevævsstrukturer i hjertet
Hjertet Kredsløbet gennem hjertet 12x9x6 cm 300 g Højre atrie + ventrikel Venstre atrie + ventrikel Blodforsyning via coronarkarene Inn. af det autonome nervesystem Parasympaticus frekvensen Sympaticus
Læs mereKlinik Rtg af thorax
MR af mediastinum Afd. læge Edvard Marinovskij MR-Centret Centret, ÅUH, Skejby April 2010 Klinik Rtg af thorax Hvorfor vælger man MR? Supplerende undersøgelse til de øvrige billeddiagnostiske modaliteter
Læs mereStudiespørgsmål til kredsløbsorganerne
Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens
Læs mereGaldeblæren og galdevejenes patologi. Overlæge Jane Preuss Hasselby Patologiafdelingen Rigshospitalet
Galdeblæren og galdevejenes patologi Overlæge Jane Preuss Hasselby Patologiafdelingen Rigshospitalet Materiale Børstebiopsi, FNA Histologisk nålebiopsi, resektat Frys Ofte reaktive forandringer og inflammation
Læs mereSTANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende
STANDARDSVAR Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning.
Læs mereRøntgen af thorax. Morten Kindt. Se godt på billedet i 30 sekunder
Morten Kindt Overlæge Billeddiagnostisk afdeling 1 Se godt på billedet i 30 sekunder 58 årig mand. Mangeårig tobaksforbrug. Kronisk bronchitis. Daglig expectoration. Nu feber 38.2 Røntgen af thorax 4 Afstemning
Læs mere18. Mandag Blod og lymfesystem del 1
18. Mandag Blod og lymfesystem del 1 Vi mangler pensumvener, dvs. navn, anatomisk og dræningsområde. Azygos systemet og perforanterne er dog ikke medtaget nu; det siger jeg noget om på mandag. Arteria
Læs mereLeucocyt-forstyrrelser
Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0
Læs mereSkrumpelever. En overset sygdom med dårlig prognose nye behandlingsmuligheder
Skrumpelever En overset sygdom med dårlig prognose nye behandlingsmuligheder Troels Havelund Ove B Schaffalitzky de Muckadell Afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme S OUH Skrumpelever Lægedag syd 2011
Læs mereDagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14
Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet
Læs mereKodevejledning til forandringer i placenta, fosterhinder og navlestreng (T88)
Kodevejledning til forandringer i placenta, fosterhinder og navlestreng (T88) Alle patoanatomiske koder (SNOMED-koder) overføres fra alle danske patologiafdelinger til den landsdækkende patologidatabase
Læs mereHjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018
Hjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018 Ilan Raymond, overlæge, Hjertemedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus Hjertesvigt Kan man leve med det?????
Læs mereCT og oversigt over abdomen. Lektion 2. CT af abdomen
CT og oversigt over abdomen. Lektion 2 CT af abdomen Systematisk gennemgang CT af abdomen ved akutte abdominale smerter CT scanningen består af 2-300 axiale billeder 2 Systematisk gennemgang CT af abdomen
Læs mereHjertet og kredsløbet
Hjertet og kredsløbet Hjertet Kredsløbet er blodets strømning igennem blodkarrene. Gennemstrømningen holdes i gang af en pumpe hjertet. Kredsløbets opgaver: At føre stoffer til og fra cellerne At opretholde
Læs mereEksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim
Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 3 maj 2011 Interim Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og
Læs mereHJERTET OG KREDSLØBET 1 LEKTION 7. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1
HJERTET OG KREDSLØBET 1 LEKTION 7 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1 Dagens emner Kredsløbet generelt Transport af stoffer Hjertets anatomi - hjertetsblodforsyning - Sygdom i hjertets kranspulsår
Læs mereCNS infektioner. - intrakranielt
CNS infektioner - intrakranielt 1 Hovedemner Bakterielle infektioner generelt efter anatomisk lokalisation Specifikke agens Bakterier Vira Svampe Parasitter 2 CNS infektioner Klinik ofte uspecifik, feber,
Læs mereCT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose
Iskæmisk hjertesygdom (IHS) CT af hjertet PhD-studerende Thomas Kristensen Hjerte-CT forskningsenheden Rigshospitalet Førende dødsårsag i den vestlige verden 12.6% af alle dødsfald skyldes IHS I USA dør
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne
Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes
Læs mereSEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN
SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN DEN ONKOLOGISKE VÆRKTØJSKASSE 8. FEBRUAR 2018 Afdelingslæge, phd, Onkologisk afd., Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch PROGRAM Ø Hvad er kræft? Ø Hvilke behandlingsmuligheder
Læs mereBruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp. Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital
Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital Bruk av PET/CT i utredning av uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom Er
Læs mereTS kursus i patologi: Introduktion til leverbiopsien. Alastair Hansen
TS kursus i patologi: Introduktion til leverbiopsien Alastair Hansen Hvad har vi brug for til beskrivelse af leverbiopsien? Egnethed: > 9 portalrum taget uden relation til kapslen. Arkitektur: bevaret,
Læs mereGaldevejsobstruktion. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010
Galdevejsobstruktion Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdegangsstenose kolestase Kolestase Obstruktiv Non-obstruktiv Kolestase - definition
Læs mereANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center
ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse
Læs mereDiagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde
Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax
Læs mereKredsløbsorganer - Hjerte og blodkar
Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar 1. Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad
Læs mereForårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato:
Læs mereVidencenter For Sårheling. Dermatologisk-Venerologisk Afdeling Og Videncenter For Sårheling Bispebjerg Hospital 2009
Videncenter For Sårheling Dermatologisk-Venerologisk Afdeling Og Videncenter For Sårheling Bispebjerg Hospital 2009 Susan Nørregaard Videncenter For Lymfødem BBH 2009 Oprettede 2007 Intern Lymfødem/Kompressionsklinik
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs merelangerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer
langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale
Læs mereBIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress
BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening
Læs mereEksamensopgavesæt OPGAVESÆT. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi. Tandlægestuderende. Mandag den
Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Tandlægestuderende Mandag den 14.05.2018 Eksamenssættet: Eksamenssættet består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil),
Læs mereTesteksempel CT thorax
CT og oversigt over abdomen. Lektion 2 CT af abdomen ved akutte abdominale smerter CT af abdomen CT scanningen består af 2-300 axiale billeder 2 CT af abdomen ved akutte abdominale smerter Testeksempel
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, som sørger for at blodet
Læs mereRohina Noorzae 403. Arterier! Fordelingssystem. Mikrocirkulation (Kapillærer)!diffusions- og filtrationssystem. Vener!
Arterier! Fordelingssystem Mikrocirkulation (Kapillærer)!diffusions og filtrationssystem Vener! samlingssystem Antal Går fra 1 kar (aorta)! 10 4 små arterier! 10 7 arterioler! 10 10 kapillærer! og samles
Læs mereUdredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel. -uden synlig blødning
Udredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel -uden synlig blødning Forløb i primærsektoren og overgang til gastroenterologiske specialafdelinger Sygehus Lillebælt Januar 2019 Referencer:
Læs mereRøntgen af thorax. Morten Kindt. Denne lektion. Denne lektion. Denne lektion. Overlæge Røntgenafdelingen Vejle Sygehus
Morten Kindt Overlæge Røntgenafdelingen Vejle Sygehus Denne lektion Røntgen af thorax Tekniske krav til billedet. Stående billede/ryglejebillede Normal anatomi Denne lektion Denne lektion Pneumonier Atelektaser
Læs mereved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital
18 F-FDG-PET/CT ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital DRS årsmøde jan 2012 18F-Fluoro Fluoro-Deoxy-Glukose (18F-FDG) FDG) K Hjorthaug 2 18
Læs mereKaren Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital
Serøse væskerv Cytologisk årsmøde 2010 Karen Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital Serøse væskerv Pleura Peritoneum Perikardium Pleura Peritoneum Perikardium Pleura: tynd hinde
Læs mere46 DC-konvertere patienten til sinusrytme 47 Gennemblødningen stiger 48 Sarkoidose 49 Renovaskulær hypertension. 50 Det kan dreje sig om Amarusis
NR Det rigtige svar 1 Diuretika. 2 Variant angina pectoris/spasmeangina. 3 Man behøver ikke flere undersøgelser, da pt. har Løfgrens Syndrom, dvs. sarkoidose 4 Aortaklap substitution med indsættelse af
Læs mereImmunologi. AMU kursus
Immunologi AMU kursus Udarbejdet af Morten Kobæk Larsen 2012 Indledning Mennesker og dyr er konstant truet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, f.eks. virus og bakterier, og ville hurtigt blive bukke
Læs mereBlærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk
Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation
Læs mereLymfesystemet. En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar
Lymfesystemet Lymfesystemet Lymfesystemet En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar Hovedfunktioner: En dl del af immunforsvaret. Filtrering af bakterier og virus i knuderne Dræner/transport
Læs mereSygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Sygdomme i vulva Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Lærebog - kapiteloversigt Kapitel 1: Embryologi og anatomi Kapitel 17: Gynækologiske tumorer Kapitel 19:
Læs mereImmunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S
Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på
Læs mereSomatisk sygdomslære og farmakologi
Somatisk sygdomslære og farmakologi - Supplerende materiale til i-bogen Kapitel 1 Mikrobiologi og hygiejne Side 15 Power point med illustrationer og tabeller for kapitel 1 Side 19 Side 25 Side 32 Side
Læs mereKLINISKE UNDERSØGELSER
CASE 2 Side 1 af 9 En 5-årig pige indlægges pga. tiltagende bleghed, appetitløshed og usædvanlig mange blå mærker. SYGEHISTORIE Barnet udviklede sig normalt og var sund og rask indtil for 3 uger siden,
Læs mereSTANDARDSVAR. Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende
STANDARDSVAR Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Medicinstuderende Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning.
Læs mereEksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.01.2011
Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.02011 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt
Læs mereBaggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)
REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,
Læs mereCEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI
Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009
EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt
Læs mereStudieplan Sygdomsdomslære
Studieplan Sygdomsdomslære 2. semester Tema Sygepleje - klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og Behandlingsforløb Genstandsområde Semesterets teoretiske del retter sig særligt mod sygepleje
Læs mereBILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL
BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL 41 ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT I PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL FOR PRODUKTER INDEHOLDENDE CABERGOLIN 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Følgende
Læs mere19. Mandag Blod og lymfesystem del 2
19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal
Læs mereBethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007
Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Ikke neoplastiske celleforandringer Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Normale celler, LUS UST 45 år, rutine
Læs merehelbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1
p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige
Læs mereBiologien bag epidemien
Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om
Læs mereAnatomi Store spytkirtler Glandula parotis Glandula submandibularis Glandula sublingualis. Anatomi 05-09-2013. Forelæsning 9.
Forelæsning 9. semester Anatomi Store spytkirtler Glandula parotis Glandula submandibularis Glandula sublingualis Sven Erik Nørholt Kæbekirurgisk afd. Aarhus Universitetshospital Små spytkirtler Læbe,
Læs mereANALKANALEN OG DENS SYGDOMME. Ovl. Jill Langhoff Herlev Hospital TS-Kursus Jan Herlev
ANALKANALEN OG DENS SYGDOMME Ovl. Jill Langhoff Herlev Hospital TS-Kursus Jan. 2018 Herlev Anatomi / Normal histologi Ikke-neoplastiske forandringer Neoplastiske forandringer Zone 3: Anoderm http://www.dccg.dk/03_publikation/ret_analcancer.pdf
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereReeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mereDanish Pharmaceutical Academy Eksamen
Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 14. juni 2016 Modul 2: Sygdomslære MED SVAR Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige
Læs mereTarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft
Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede
Læs mereTraume - abdomen. Damage Control
Traume - abdomen Damage Control En del af den resucitative procedure, hvor der opnås initial kirurgisk kontrol af blødning og kontaminering efterfulgt af en hurtig lukning, der er med til at sikre genetablering
Læs mereBLOD OG LYMFESYSTEMET 2 LECTION 10. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2
BLOD OG LYMFESYSTEMET 2 LECTION 10 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2 Dagens emner Blodets buffereffekt (stødpudeeffekt) Det parakapillære kredsløb Lymfekredsløbet Lymfoidt væv Blodets buffereffekt
Læs mereSpørgsmål til fordøjelse og stofskifte
Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte 1. Hvad er dentes decidui og dentes permanentes og hvor mange har vi af hver? 2. Beskriv smagsløgenes placering og funktion. Hvilken anden sans spiller en vigtig
Læs mereNoter i patologisk anatomi
Hjertet 2 serielle kredsløb. 1/200 af kropsvægten. Sulcus coronarius 9-10 cm. Sulcuc apex 9-10 cm. Vægtykkelse hø. Vent. 4-5 mm. Ve. Vent. 12-15 mm. Forsynes af RCA, LAD og CX. Minutvol. Ca. 5 L. i hvile.
Læs mereIntroduktion til patologi
Pensumafgræsning (August 2015) 1 Introduktion til patologi Forelæsningsnoter (Underwood, 6. udgave, kapitel 1, 2 og 3) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og
Læs mereZCD Anatomi og Fysiologi
ZCD Anatomi og Fysiologi Modul 1 Indtroduktion til anatomi, fysiologi og sundhedsvidenskab Lektion 1 Indtroduktion til anatomi, fysiologi 1.0. Introduktion til sundhedsvidenskab 1.1. Hvad er anatomi? Anatomi
Læs mereSenfølger efter lungecancer
Senfølger efter lungecancer kirurgi Jesper Ravn Thoraxkirurgisk afdeling RT Senfølger efter lungecancer kirurgi Definition: Komplikation opstået efter udskrivelse Komplikation opstået efter 30 dage Ved
Læs mereMULTIPLE CHOICE OPGAVER.
Hvert svar vægtes 1 point Opgave MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Svar 1.1 A 1.2 B 1.3 G 2 A 3 C 4 B 5 A 6 C 7 D 8.1 E 8.2 A 8.3 F 9 A 10 D 11.1 A 11.2 M 11.3 I 12 E 13 A 14 C 15 E 16 B 17 A 18 A 19 B Side 1 af
Læs mereBihulernes sygdomme. Inflammatoriske næselidelser 07/05/13. Allergisk rhinit. Akut rhinosinuitis Kronisk rhinosinuitis
Bihulernes sygdomme Per Friis Overlæge, Øre-,næse- og halsafdeling H Speciale: næse- og bihulekirurgi Inflammatoriske næselidelser Allergisk rhinit Nasalstenose Sekretion (vandigt) Kløe Nysen Lugtesans
Læs mereStandardbesvarelse. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i. molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011
Standardbesvarelse Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 14.10.2011 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet
Læs mereJakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme
Akut diagnostik og terapi & Monitorering af den kritiske patient Del I MK 30006 18. januar 2011 Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme Indledende diagnostik og terapi IV adgang(minimumdatabase
Læs mere