Anæmi og fatigue. sygeplejerske info om myelomatose

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anæmi og fatigue. sygeplejerske info om myelomatose"

Transkript

1 Anæmi og fatigue Kapitel 11 handler om baggrunden for anæmi ved myelomatose, symptomer og behandling. Endvidere beskrives fatigue og sammenhængen med livskvalitet, herunder en gennemgang af instrumenter til måling af livskvalitet. 11 sygeplejerske info om myelomatose

2 Introduktion Note Det engelske kapitel om anæmi og fatigue bærer præg af at være funderet i en naturvidenskabelig tilgang til begreberne fatigue og livskvalitet. Det medtager f.eks. instrumenter til måling af livskvalitet, som primært har til formål at kunne kvantificere elementer af livskvalitet (måle på en skala, opgøre i forhold til statistisk signifikans og formidle i procenter og diagrammer). Fænomenerne livskvalitet og fatigue indeholder ikke alene kvantificerbare data, men også kvalitative, og kan også udforskes inden for den human- og samfundsteoretiske tradition. Metoderne her kunne eksempelvis være interviews eller fortolkning af fortællinger, hvorved der ville fremkomme et andet og mere nuanceret billede af kræftpatienters fatigue og livskvalitet end skitseret i dette kapitel. [simm-gruppen] Sundhedspersonale undervurderer ofte betydningen af cancerrelateret anæmi og fatigue. Der er klar evidens for, at anæmi har en betydelig negativ indflydelse på patientens livskvalitet. En stor del af denne negative påvirkning kan man undgå med den rette intervention. Sygeplejersker er i en position, hvor de har stor mulighed for at spille en hovedrolle i identifikationen og håndteringen af anæmi og fatigue gennem alle sygdommens stadier og i behandlingen af den. Hvad er anæmi Anæmi defineres generelt som en reduktion i blodets hæmoglobin-koncentration, der medfører en nedsat oxygentilførsel til vævet. Hæmoglobin (Hgb) er et jernholdigt protein, der findes i de røde blodlegemer. Hgb er ansvarlig for oxygentransporten i hele kroppen. Normalværdien for Hgb er ca mmol/l. langsomt fald over længere tid. Alder spiller en afgørende rolle, idet yngre patienter tolererer anæmi bedre end ældre. Endelig kan konkurrerende sygdom fra hjerte eller lunger forværre symptomerne på anæmi. Cancerrelateret anæmi Anæmi hos cancerpatienter er et hyppigt problem, idet mere end 50 % af patienterne bliver anæmiske i løbet af deres behandlingsforløb. Maligne hæmatologiske sygdomme såsom myelomatose er oftere forbundet med anæmi sammenlignet med de solide tumorer. Op til 70 % af patienter med myelomatose er anæmiske på diagnosetidspunktet, og mange flere vil opleve anæmi i sygdomsforløbet. Hos cancerpatienter kan anæmi forårsages af selve sygdommen, den myelosuppressive effekt af behandlingen eller en kombination af begge faktorer. På trods af, at den kraftige vækst af plasmaceller i knoglemarven fortrænger de normale forstadier til de røde blodlegemer og reducerer marvens kapacitet til at producere disse, er dette ikke hovedårsagen til anæmien - i det mindste ikke i de tidlige stadier af sygdommen. I sygdommens tidlige stadier er antallet af leucocytter/ thrombocytter som oftest normalt eller kun moderat nedsat. Cancerrelateret anæmi er forårsaget af tumorinduceret aktivering af immunapparatet. Der frigøres cytokiner, som inkluderer neopterin, tumor necrocis faktor (TNF), interleukin-1 og interferon-ß, der alle spiller en rolle i udviklingen af anæmien. Anæmi kan kvantitativt graderes i forhold til, hvor udtalt anæmien er. Der eksisterer adskillige klassificeringssystemer for let til moderat til svær til livstruende anæmi. Systemerne er i hovedtræk ens, men værdiangivelserne i dem kan variere en del i forhold til, hvilket målesystem der anvendes i det pågældende land eller institution. Symptomerne på anæmi kan imidlertid ikke forudsiges udelukkende ud fra Hgb-værdien. Den hastighed, hvormed Hgb falder, er f.eks. også en vigtig faktor. Hurtigt fald giver i større grad symptomer end et Cancerelateret anæmi forårsages også af selve tumors frigørelse af substanser såsom anaemia-inducing substance (AIS). Årsager til anæmi ved myelomatose Anæmi hos myelomatosepatienter kan således også henføres til ovenstående årsager, gældende generelt for kræftsygdomme, og udgøres af en eller flere af følgende: l Myelomatoserelateret anæmi l Behandlingsinduceret anæmi l Anæmi, sekundær til komplikationer ved myelomatose, såsom nedsat nyrefunktion eller infektion.

3 Myelomatoserelateret anæmi Myelomatoserelateret anæmi er en form for anæmi, der ses ved kronisk sygdom - en normocytær, normokrom anæmi med et lavt reticulocyttal. Knoglemarvens jerndepot er normalt eller forhøjet, men jernoptagelsen i forstadierne til erythrocytterne er nedsat. Se-Jern og jernbindingskapaciteten er lav, og Se-Ferritin er normal eller forhøjet. Myelomatoserelateret anæmi forårsages som tidligere nævnt af en tumorinduceret aktivering af immunsystemet som ved flere andre cancerformer. lang tids forbrug af smertestillende midler som NSAID, visse antibiotika samt behandling med bisfosfonat. Eftersom nyrerne spiller en central rolle i regulering af produktionen af de røde blodlegemer gennem sekretion af erythropoietin, fører nyreskade til anæmi. Der er også evidens for, at markant forhøjet plasmaviskositet kan påvirke erythropoietin produktionen. Den normale oxygencyklus Hos et normalt fungerende individ er adskillige mekanismer involveret i at sikre, at det metaboliske behov for oxygen bliver tilgodeset (Figur 1). Ved myelomatose hæfter de maligne plasmaceller til stromaceller i knoglemarven og forårsager sekretion af osteoklast aktiveringsfaktorer såsom insulinlignende vækstfaktor (IGF), tumor vækstfaktor (TGF), fibroblast vækstfaktor (FGF) og interleukin-1 og 6 (IL-1 og IL-6). Disse faktorer bevirker forøget knogledestruktion (osteolyse) og stimulerer til yderligere sekretion af cytokiner, bl.a. IL-1, IL-6 og TNF-ß. Cytokiner så som TNF, TGF-ß og IL-1 har direkte hæmmende effekt på produktionen af erythropoietin (hormon, der stimulerer til dannelsen af de røde blodlegemer) og på udviklingen af forstadier til de røde blodlegemer i knoglemarven. Det har vist sig, at kronisk påvirkning af TNF forårsager anæmi. TNF-ß og IL-1α og IL-1ß hæmmer hypoxi-induceret erythropoiese (igangsættelse af erythropoiesen pga iltmangel) med op til 89 % Figur 1. Den normale oxygencyklus Behandlingsrelateret anæmi Anæmi kan også være en følge af behandlingen for myelomatose. Mange cytostatika som f.eks melphalan er myelosuppressive og forårsager anæmi direkte ved at reducere antallet af de røde blodlegemers forstadier i knoglemarven. Strålebehandling anvendes for at lindre knoglesmerter og sikre opheling af spontane frakturer. Denne er tillige myelosuppressiv, specielt når større områder af knoglemarven bestråles. Komplikationsrelateret anæmi En af de mest almindelige komplikationer til myelomatose er nedsat nyrefunktion, hvilket primært skyldes udfældning og lagring af lette kæder i nyrernes tubulære system. Andre medvirkende årsager til nyreskade er hypercalcæmi på grund af frigivelse af calcium fra knoglerne, dehydrering, Oxygenbehovet er ikke konstant. Det stiger og falder i takt med ændringer i aktiviteten. Kortvarig stigning i oxygenbehovet kan tilgodeses ved at tilpasse hjertets minutvolumen og respirationsfrekvensen. Normalt kan hver portion af 100 ml blod afgive omkring 4,5 ml oxygen i vævet, så et hjerteminutvolumen på cirka 5 l/min tilgodeser kroppens oxygenbehov i hvile med 225 ml/min. Oxygenbehovet øges hurtigt, når man f.eks. går op ad trapper. For at imødekomme det øgede behov øges hjertefrekvensen (op til 180 slag i minuttet), og det blodvolumen, der bliver pumpet ud med hvert hjerteslag (slagvolumen), øges med op til 70 %. For at opretholde oxygenniveauet i blodet under disse forhold stiger respirationsfrekvensen proportionalt. Dette

4 forklarer, hvorfor man puster, og hjertet slår hurtigere, når man går på trapper. Figur 2. Kompensatoriske mekanismer ved anæmi Mere langvarige forandringer i oxygenbehovet kan tilgodeses ved at øge antallet af cirkulerende røde blodlegemer. Derved øger man også blodets ilttransporterende kapacitet. Oxygentilførslen til kroppens organer og væv er afhængig af de røde blodlegemers evne til at transportere oxygen. Mængden af cirkulerende røde blodlegemer reguleres af en feed-back mekanisme, som registrerer kroppens oxygenbehov og regulerer dannelsen af røde blodlegemer i henhold til dette. Denne feed-back mekanisme reguleres af hormonet erythropoietin på følgende måder: l Vævets oxygenniveau kontrolleres af nyrerne. Hypoxi (hyp(o)-oxi = oxygenmangel) udløser sekretion af erythropoietin. l Erythropoietin stimulerer til øget dannelse af erythrocytter i knoglemarven. l Som et resultat af det forøgede antal røde blodlegemer øges oxygentilførslen til vævet. l Hypoxien er korrigeret, og erythropoiesen standset. Anæmiens virkning på oxygencyklus En af konsekvenserne ved anæmi er en reduceret evne til at imødekomme stigninger og fald i oxygenbehovet. Hos en rask, voksen person transporterer 100 ml arterielt blod op til 20 ml oxygen, og cirka 4.5 ml af dette afgives til vævet ved hver cirkulation rundt i kroppen. Hos en anæmisk patient med lav Hgb indeholder samme mængde arterielt blod måske kun 10 ml oxygen. Den lave iltmængde gør det umuligt at tilpasse hjertets minutvolumen, slagvolumen og respirationsfrekvens tilstrækkeligt til at imødekomme et øget oxygenbehov og begrænser præstationsevnen alvorligt og forklarer de klassiske symptom på anæmi som åndenød ved anstrengelse. De røde blodlegemer har evnen til at afgive en øget mængde oxygen til vævet gennem dannelsen af øgede mængder diphospoglycerate (2.3-DPG) - en metabolit, der reducerer hæmoglobins binding til oxygen. Denne forandring kan kompensere for op til halvdelen af den oxygenmangel, som forårsages af anæmi. Desuden øges hjertets minutvolumen og respirationsfrekvens, og blod kan shuntes fra ikke livsvigtige organer til mere oxygenfølsomme væv så som hjerte, nyrer og arbejdende muskler. Hastigheden i produktionen af erythrocytter kan øges, når kompensatorisk frigivelse af erythropoietin øges. Dilatation af arterier og en reduktion af vævets ph-værdi kan også øge oxygentilførslen til vævet. Symptomer ved anæmi Kronisk anæmi har mange betydelige konsekvenser for organfunktionen og for patientens velbefindende, fysiske aktivitet og livskvalitet. Anæmi påvirker praktisk taget alle organer og væv i kroppen. De almindeligste tegn på og symptomer ved anæmi er: Der findes et antal kompensatoriske mekanismer, som modvirker resultatet af anæmien (Figur 2). Generelle tegn l Blege slimhinder l Hyper-dynamisk kredskøbscirkulation med tachycardi og forstørrelse af hjertet l Hjerteinsufficiens, specielt hos ældre

5 Symptomer l Åndenød, specielt ved anstrengelse l Mathedsfølelse l Uregelmæssige hjerteslag (palpitationer) l Hovedpine l Svimmelhed l Kuldskærhed Nogle af de kompensatoriske mekanismer som skitseret ovenfor fører til, at der opstår symptomer på anæmi såsom palpitationer, bleg og kold hud og dyspnø. Men en væsentlig reduktion i den ilttransporterende kapacitet kan der ikke kompenseres for, hvilket giver yderligere symptomer, som er en direkte konsekvens af oxygenmanglen. Reduceret perfusion af slimhinderne kan give kvalme, anoreksi eller malabsorption. Uregelmæssigt afføringsmønster er også rapporteret. Cerebral hypoxi ved anæmi medfører hovedpine, svimmelhed, tinnitus og sløvhed. Den kognitive funktion kan blive nedsat, og ved svær anæmi er forandringer i øjets retina såsom blødning og eksudat også set. Anæmiske patienter har i sagens natur en reduceret kapacitet til fysisk aktivitet på grund af nedsat oxygentilførsel til de arbejdende muskler. Patienten oplever dyspnø, træthed og muskel-fatigue. Desuden er oxygenmængden, der er brug for under fysisk aktivitet, større, og det tager længere tid for puls og respiration at vende tilbage til niveauet før aktiviteten. Konsekvenser ved anæmi Anæmi resulterer i en forøgelse af hjertets arbejdsbelastning. Hvis anæmien er mild, bliver hjertefrekvensen kun unormal ved fysisk aktivitet, hvorimod man ved svær anæmi kan have tachycardi i hvile. Nedsættes Hgb til under 50 % af det normale, kan der udvikles hjertesvigt. Hjertehypoxi øger risikoen for atrieflimmer og andre typer af arytmier. Ved svær anæmi er huden bleg og føles kølig ved berøring, hvilket er en konsekvens af, at blodet føres til de livsvigtige organer. Respirationsfrekvensen øges i et forsøg på at forhøje blodets oxygenindhold og resulterer i dyspnø. Svært anæmiske patienter oplever hviledyspnøe, og lungerne kan også påvirkes direkte af anæmien. Hvis der foreligger hjerteinsufficiens, kan der optræde lungeødem som et resultat af forhøjet blodtryk i den pulmonale cirkulation. Dette fører til alvorlig dyspnø og kan endog blive livstruende. For en oversigt over konsekvenserne, se Figur 3. Figur 3. Konsekvenser af anæmi Ved svær kronisk anæmi nedsættes blodgennemstrømningen i nyrerne, og nyrefunktionen nedsættes. Væskeretention er en følge deraf og kan forårsage ødem, og dette kan videre forværre en hjerteinsufficiens. Nyrerne er også sæde for den sensor, der registrerer oxygenmangel, og udløser den forøgede produktion af erythropoietin, når Hgb-værdien falder. Alvorligt nedsat nyrefunktion, som medfører mangel på erythropoietin, kan i sig selv være en årsag til anæmi. Anæmi og overlevelse Forekomsten af anæmi på diagnosetidspunktet er rapporteret som en negativ prognostisk faktor ved mange forskellige sygdomme, herunder myelomatose. En tæt sammenhæng mellem varigheden af plateaufasen,

6 hvor myelomatose er i en stabil fase, og oprindelig Hgb-værdi er påvist, hvilket dermed også har indflydelse på længden af overlevelse. En retrospektiv analyse af 60 undersøgelser, som udforskede overlevelse i sammenhæng med anæmi, demonstrerede, at der var en 65 % større risiko for død, som var associeret med anæmi. Den øgede risiko for død blev fundet hos patienter med lunge-, cervix-, uterus-, prostata- og hoved/ halscancer, malignt lymfom samt myelomatose. Der er også lavet undersøgelser med udelukkende myelomatosepatienter, som påviser fald i overlevelse i sammenhæng med lav Hgb-værdi. En grund til, at anæmi er en prognostisk risikofaktor, er, at anæmi er associeret med avanceret sygdom. Der er imidlertid også god evidens for, at anæmi kan anvendes som en selvstændig og uafhængig prognostisk faktor. Der er tilstrækkelig evidens fra forskning ved solide tumorer om, at områder i en tumormasse kan få hypoxi. De tumorceller, der er udenfor rækkevidde i forhold til oxygens muligheder for at diffundere fra blodkar over i væv og føde tumor, er således ikke i stand til at overleve, mens de tumorceller, som ligger placeret i området tæt ved grænsen for mulig diffusion, kan leve. Tumorceller skaber netværk af blodkar (angiogenese) med henblik på at modtage næring. Et stof som thalidomid, der bruges i behandling af myelomatose, virker f.eks. specifikt ved at ødelægge kræftcellers kardannelse. Et dyrestudie har også vist, at et hypoxisk miljø er fordelagtigt for myelomceller, eftersom hypoxi stimulerer til angionese, og derigennem kan tumor vokse og sprede sig. Myelomceller vokser og overlever endvidere i knoglemarven, som i natur er hypoxisk, eftersom hypoxi er afgørende for normal erythropoiese. Hypoxiske tumorer er kendt for at være resistente for strålebehandling, eftersom strålebehandlingens effektivitet er baseret på dannelsen af frie oxygenradikaler. Der findes også evidens, som tyder på, at en del hypoxiske tumorer kan være resistente for en del oxygenbaserede kemoterapeutika så som cyklofosfamid, carboplatin og doxorubicin. Håndtering af anæmi ved myelomatose Anæmi bør ikke automatisk ignoreres som en uundgåelig konsekvens af myelomatose og behandlingen heraf. For det første skal andre årsager til anæmi undersøges, og, hvis den er vedvarende, skal den behandles. Jernbehandling skal ikke forsøges, med mindre der er klar evidens for, at der er jernmangel. Ved cancerrelateret anæmi har de fleste patienter tilstrækkeligt med jern, og knoglemarvens jerndepoter er normale eller forhøjede. Derfor har oral jernsupplement ingen effekt og kan i værste fald føre til jern-overload. Når man har udelukket ikke-myelomatoserelaterede årsager til anæmien, er der i grove træk tre vinkler at håndtere anæmien ud fra. Man gør ikke noget Mange steder gøres der ikke noget eller ikke ret meget i forhold til at forsøge at korrigere en lav Hgb. Man er villige til at acceptere en vis grad af anæmi som en uundgåelig og acceptabel konsekvens af cancer og cancerbehandling. Det er et kontroversielt spørgsmål, hvilken grad af anæmi der er acceptabel og af hvem (patient, læge eller dén, der passer og plejer patienten). Der findes en overflod af evidens for, at anæmi påvirker patientens oplevelse af livskvalitet direkte. Undersøgelser har vist, at kræftpatienter gennemgående klassificerer fatigue som et af de mest invaliderende og udmattende aspekter af sygdommen og dens behandling. Og videnskabeligt er der i dag god baggrund for, at dét ikke at gøre noget ikke længere bør være en mulighed. Blodtransfusion Evidens tyder på, at den maksimale forbedring i livskvaliteten, som kan opnås gennem behandling af anæmi, ligger i området lige under normalværdien for Hgb. Symptomatisk anæmi kan hurtigt lindres gennem blodtransfusion, selvom udbyttet er forholdsvis kortvarigt. Gentagne transfusioner kan dog resultere i, at Hgb henholdsvis stiger og falder hele tiden, hvilket er fysiologisk uønsket.

7 Det involverer også hyppige hospitalsbesøg, hvilket har tids- og ressourcemæssige konsekvenser. Desuden er blod en begrænset ressource, og nogle mener, at anvendelse af transfusioner ved nogle formål/patienter er overflødigt. Behandling med erythropoietin (EPO) Brugen af erythropoiese-stimulerende stoffer (ESA) har vist sig effektivt hos nogle myelomatosepatienter. I Danmark bruges betegnelsen EPO generelt og oftest omkring disse stoffer og som en samlebetegnelse. Derfor også videre i dette kapitel. Behandling med EPO kan være associeret med en stigning i Hgb, reduceret transfusionsbehov og forbedret livskvalitet. Fatigue is an overwhelming, sustained sense of exhaustion and decreased capacity for physical and mental work NANDA En meget simpel definition på fatigue er, at det er en følelse og en tilstand af træthed, der overskrider det normale og opleves som direkte ubehagelig. Fatigue medfører i store træk en følelse af træthed, udmattelse og sygdomsfølelse. Der er også adskillige andre aspekter af tilstanden af følelsesmæssig og kognitiv betydning såsom udbrændthed, overanstrengelse, stress eller forvirring. Raske mennesker vil typisk føle sig udmattede og trætte efter en vis tids søvnmangel. Men det er en normal træthed. Hvis raske mennesker får en god nats søvn, forsvinder deres træthed, og de føler sig friske igen. Cancerrelateret fatigue er et specielt fænomen, der ikke kun adskiller sig fra træthed hos raske mennesker, men også fra træthed hos mennesker, der lider af andre sygdomme. Her forsvinder fatigue ikke, selvom man sover en god nats søvn. En nylig godkendelse af cancerrelateret fatigue som en diagnose i International Classification of Diseases 10th Revision-Clinical Modification (ICD-10) bør bidrage til at sikre en standardisering af diagnosen, både i forskningsmæssig sammenhæng og i klinisk praksis. Cancerrelateret fatigue Fatigue er et særdeles udbredt fænomen. Det vurderes, at % af alle kræftpatienter i behandling oplever fatigue % af dem er i strålebehandling, og % er i kemoterapi. En høj procentdel af disse patienter lider af invaliderende fatigue, der påvirker deres fysiske og psykosociale velbefindende samt deres muligheder for at arbejde. Definition af fatigue Fatigue er et meget komplekst begreb. Der er blevet udarbejdet en række beskrivelser af fatigue gennem de sidste 15 år, og der er gjort mange forsøg på at definere begrebet. Her anføres definitionen, der er udfærdiget af North American Nursing Diagnosis Association (NANDA): Fatigue er en overvældende, vedvarende følelse af udmattelse og nedsat fysisk og psykisk præstationsevne Årsager til fatigue Fatigue er ofte behandlingsrelateret og som tidligere nævnt en vanlig bivirkning til kemoterapi og strålebehandling, specielt ved høje doser. Det er også en bivirkning til nogle af de nye mere målrettede terapier så som thalidomid og bortezomib (Velcade) samt ældre immunterapi som interferon. Fatigue øges ved avanceret sygdom og er relateret til depression, kakeksi, smerter, infektion, dårlig ernæring, metaboliske abnormiteter og søvnløshed. Fatigue er et symptom på anæmi, og som følge deraf er der en stærk sammenhæng imellem anæmi og fatigue. Konsekvenser af fatigue Forståelsen for betydningen af cancerrelateret fatigue har ført til dannelsen af Fatigue Coalition, en multidisciplinær gruppe af praktiserende læger og patientrepræsentanter i USA. Formålet er at studere incidensen, prævalensen og den funktionelle indflydelse af fatigue hos patienter med kræft samt udvikle diagnostiske og behandlingsmæssige retningslinier. Skelsættende undersøgelser omkring fatigue Fatigue Coalition har udført to store undersøgelser, der har grundlagt vores nuværende forståelse for patienter med cancerrelateret fatigue.

8 Den første undersøgelse i USA i 1996 viste stor forskel i opfattelsen af betydningen af fatigue af henholdsvis patienten og dennes læge (onkolog). Næsten 2/3 af onkologerne i undersøgelsen opfattede smerter som værende det største problem af alle patienternes symptomer. Men hovedparten af patienterne angav fatigue som værende det værste symptom (Figur 4). Figur 5. Aspekter af kræftpatienters hverdag, som påvirkes af fatigue Figur 4. Indflydelse på hverdagen fra smerter og fatigue hos cancerpatienter Den opfølgende undersøgelse, der blev lavet i 1998, skulle monitorere frekvensen af cancerrelateret fatigue under og efter kemoterapi. Af de interviewede patienter oplevede 3/4 fatigue i mindst et par dage hver måned under deres seneste kemokur. Næsten 1/3 oplevede fatigue dagligt. Undersøgelserne peger på, at cancerrelateret fatigue er multidimensionel og har en signifikant fysisk, psykosocial, økonomisk og følelsesmæssig indflydelse. Yngre patienter, der blev behandlet med kemoterapi, og de, der var i arbejde, beskrev hyppigere fatigue som et problem. En tredjedel af patienterne i undersøgelsen angav fatigue som havende en signifikant indflydelse på deres daglige rutiner. De aspekter af hverdagen, patienterne identificerede som mest påvirket af fatigue, var bl.a. evnen til at arbejde, fysisk og psykisk velbefindende, muligheden for at nyde livet i nuet og intimitet med deres partner. Størstedelen af patienterne beskrev også, at de måtte begrænse deres sociale aktiviteter (57 %), sætte farten ned (69 %) og hvile oftere (66 %) end i de tidligere måneder. Se Figur 5 for resultater af undersøgelsen. Man fandt bl.a., at: l Fysiske manifestationer af fatigue blev ofte beskrevet som et signifikant reduceret energiniveau (81 %), behov for at sætte farten ned (81 %), en almen følelse af sløvhed eller træthed (79 %) samt et større behov for at sove eller hvile (78 %) l Majoriteten af dem, der led af fatigue, rapporterede, at det forhindrede dem i at leve et normalt liv og forandrede deres daglige rutiner. l De fleste patienter beskrev sig som havende nedsat motivation og interesse for noget samt havde følelser af nedtrykthed, frustration eller irritation, grundet deres oplevelse af fatigue. l 90 % af patienterne angav, at fatigue bidrager til følelsen af tab af kontrol og forhindrer at kunne leve et normalt liv. Håbløshed, isolation og ensomhed var også almindelige symptomer - hver især fundet hos cirka 3/4 af patienterne. Fatigue kunne være så

9 invaliderende for patienter, at 19 % rapporterede, at de ønskede at dø. l Af de 177 patienter, der var i arbejde, ændrede 75 % deres ansættelsesstatus som følge af fatigue. I ekstreme tilfælde holdt patienterne op med at arbejde overhovedet, kom på førtidspension eller sygedagpenge som en konsekvens af deres fatigue. Grundet publikationer af disse undersøgelser blev United Kingdom Cancer Fatigue Forum dannet for at undersøge indflydelsen af fatigue på cancerpatienter i England. Undersøgelser, lavet af denne gruppe, har vist et lignende billede, men også afsløret yderligere foruroligende resultater: l Fatigue påvirkede patienterne signifikant mere end noget andet symptom, men 52 % af patienterne fortalte aldrig deres læge om symptomerne. l 82 % havde oplevet fatigue mindst et par dage i løbet af den seneste måned, mens 56 % havde oplevet det de fleste dage. l 47 % af patienterne troede, at fatigue var noget, de bare måtte affinde sig med, og kun 22 % af patienterne mente, at fatigue kan lindres/behandles. l 1/3 af patienterne syntes, at symptomerne på fatigue - til forskel fra smerte og kvalme/opkastning - blev behandlet/ kontrolleret dårligt. l Kun 14 % af patienterne rapporterede, at de var blevet tilbudt råd eller anbefalet en form for behandling omkring: Hvile og afslapning (52 %) Blodtransfusion (24 %) Behandling med medicin (17 %) Fysisk aktivitet (4 %) Det fremgår klart af de omtalte og andre undersøgelser, at cancerrelateret fatigue er undervurderet og underbehandlet af sundhedspersonalet samtidig med, at patienterne klassificerer det som et af de mest signifikante og invaliderende symptomer, de oplever. Vurdering af fatigue Fatigue er en subjektiv oplevelse og kan være svær at beskrive objektivt. Nogle spørgeskemaer, f. eks EORTC Functional Assessment of Cancer Therapy (FACT) og Profile of Mood States (POMS) kommer ind på fatigue i visse dele af skemaerne - f.eks. the fatigue scale i EORTC QLQ C30 og FACT-F komponenten i FACT. Desuden er der blevet udviklet nye redskaber og værktøjer til specifik undersøgelse af fatigue, der behandler fatigue som et multidimensionelt fænomen. Eksempelvis er Multidimensionel Fatigue Inventory (MFI), der ikke kræver en særlig stor indsats fra patienternes side at besvare, blevet valideret og har vist sig at være pålideligt og let at forstå og fortolke. MFI er et instrument med 20 hovedområder, der omhandler fem forskellige underpunkter af fatigue: l Generel fatigue l Fysisk fatigue l Mental fatigue l Nedsat aktivitet l Nedsat motivation. MFI har vist gode egenskaber i flere undersøgelser i forhold til at måle mere psykologiske aspekter. Der findes endnu ingen spørgeskemaer eller instrumenter, der har specifikt sigte på at vurdere betydningen af fatigue hos myelomatosepatienter. Håndtering af cancerrelateret fatigue Håndtering af cancerrelateret fatigue indebærer behandling af de tilgrundliggende årsager. Ikke farmakologiske interventioner De fleste cancerpatienter står op om morgenen og mærker, at de er lige så trætte, som de var aftenen forinden. Under disse omstændigheder er det ikke unaturligt at have behov for en lur midt på dagen eller i det hele taget blive i sengen hele dagen. Trods det relevante i at forsøge at spare energi findes der dog ingen evidens for, at mere søvn hjælper. Dette kan tværtimod medføre tab af fysisk kondition, hvilket kan forværre fatigue.

10 Patienterne har i virkeligheden brug for øget fysisk aktivitet så som motion (f.eks. individuelt tilpassede gå- eller cykelture eller f.eks. et svømmeprogram). Figur 6. Effekt af EPO på fatigue Andre interventioner, som kan bidrage til at håndtere myelomatoserelateret fatigue, er bl.a.: l Let nedsættelse af aktiviteten (f.eks. en kort lur om formiddagen og tidligt på eftermiddagen) l Vurdering af søvnmønster l Stresshåndtering og kognitiv terapi. l Sufficient ernæring og hydrering. Det er sjældent, at en enkelt intervention giver den ønskede effekt, men en kombination af flere forskellige tiltag er at foretrække. Patientundervisning er en meget vigtig komponent af den ikke farmakologiske behandling af cancerrelateret fatigue. Patienterne bør bibringes viden om, at fatigue forekommer, og at sundhedspersonalet kan hjælpe med rådgivning. Farmakologiske interventioner Der findes evidens for, at behandling med EPO er effektivt og har større indvirkning på fatigue og livskvalitet end blodtransfusion. Eksempelvis et dobbeltblindet, randomiseret placebokontrolleret studie, omfattende 375 cancerpatienter, som fik ikke platin-baseret kemoterapi. Man undersøgte virkningen af epoetin alfa på Hgb-værdien og i forhold til fatigue og livskvalitet i behandlingsperioden. Af patienterne med hæmatologiske sygdomme havde 65 % myelomatose. Livskvaliteten målte man med spørgeskemaerne FACT-An, LASA og SF-36. Den gennemsnitlige stigning i Hgb for epoetin alfa patienterne var signifikant større end ved placebo, uafhængig af tumortype (solid eller hæmatologisk) eller basis-hgb. De patienter, der fik epoetin alfa, viste også en signifikant forbedring i livskvalitetsmålingerne (QOL), imens placebopatienterne oplevede tab af livskvalitet (Figur 6). I Danmark kan EPO anvendes til myelomatosepatienter med nyreinsufficiens. UK Myeloma Forum Guidelines on the Diagnosis and Management of Multiple Myeloma anbefaler meget, at der etableres et forskningsprojekt omkring myelomatosepatienter, som er i kemoterapi og har symptomatisk anæmi. Trods sådanne anbefalinger er der alligevel kun få patienter, der bliver tilbudt behandling med EPO, fordi det er så dyrt, og fordi anæmi er under-diagnostiseret og under-behandlet i England. I øjeblikket findes der kun få effektive farmakologiske interventioner til at afhjælpe fatigue. Hvis en patient oplever fatigue på grund af depression snarere end depression på grund af fatigue, kan antidepressiv medicin hjælpe. En del antidepressiv medicin har imidlertid en vis grad af sedation som bivirkning. Dette kan resultere i, at en reel myelomatoserelateret fatigue ikke bliver erkendt. En patient med langvarige smerter er også i risiko for at opleve fatigue. Analgetika kan afhjælpe smerterne, men kan også forårsage yderligere træthed. Omvendt kan fatigue resultere i et smertesyndrom meget lig kronisk træthedssyndrom, hvor patienten udvikler et fibromyalgi-lignende billede med smerter i forskellige dele af kroppen. Visse psyko-stimulerende stoffer som methylfenidat, pemoline, modafinil og dextroamphetamin kan hjælpe på fatigue hos cancerpatienter, men ingen kliniske afprøvninger med disse stoffer er udført i sammenhæng med myelomatoserelareret fatigue.

11 Kortikosteroider er klinisk anvendelige imod fatigue hos patienter med avanceret cancer. Ved myelomatose er de også en del af mange behandlingsregimer. En af årsagerne til den noget begrænsede generelle anvendelse af steroider er dog de talrige velkendte bivirkninger ved stoffet. Anæmi og livskvalitet Livskvalitet er et svært begreb at definere. På trods af, at de fleste inden for sundhedssektoren i nogen grad har en ide om, hvad livskvalitet omfatter, er det svært at forstå den eksakte betydning for patienterne af begrebet i ord eller via de metoder, der anvendes for at måle den. Livskvalitet indbefatter mange faktorer, som mennesker vurderer forskelligt. En del betragter livskvalitet som et individs evne til at udføre daglige aktiviteter, der indbefatter et fysisk, psykologisk og socialt velbefindende på et tilfredsstillende niveau. Andre taler om livskvalitet som kløften mellem forventningerne til og selve oplevelsen af sundhed og liv. Livskvaliteten reduceres i takt med, at forskellen mellem disse øges. Trods denne mangel på konsensus fremgår det klart, at livskvalitet er noget, som alle værdsætter højt og som de fleste, raske eller syge, stræber efter at forbedre. En voksende interesse for livskvalitet gennem de seneste 20 år har medvirket til udarbejdelsen af et antal forskellige spørgeskemaer, instrumenter og redskaber til at måle livskvalitet. Nogle af disse er specifikke for måling af livskvalitet hos cancerpatienter og bliver beskrevet i detaljer senere i kapitlet. Alle cancerpatienter fortjener den største livskvalitet, der er forenelig med behandling i forhold til af deres grundlæggende sygdom. Når helbredelse eller remission er målet, kommer netop det i første række, men man må alligevel forsøge at minimere enhver forringelse af livskvaliteten. Den optimale balance må findes individuelt hos den enkelte patient. I og med, at helbredelse ikke er mulig ved myelomatose, bliver opretholdelse af en god livskvalitet endnu vigtigere og må altid vejes op imod forsøget på at gøre den sygdomsstabile periode lang med behandling. Historisk set er anæmi kun blevet anset for at være betydningsfuldt, hvis patienten udviklede kliniske symptomer, men man ved nu, at anæmi har en betydelig negativ indflydelse på livskvaliteten. Måling af livskvaliteten Der findes generelt en lang række forskellige instrumenter til livskvalitetsmålinger, hvoraf nogle omtales sidst i kapitlet. Herunder angives et udsnit: l Linear Analogue Self-Assessment (LASA), også kendt som Cancer Linear Analogue Scale (CLAS) l FACT (Functional Assessment of Cancer Therapy) l MOS SF (Medical Outcome Study Short form) SF-36 l EORTC QLQ-C30 l Cancer Rehabilitation Evaluation Systems l FLIC (Functional living index cancer) l Multidimensional quality of life scale l Quality of life index l Rotterdam Symptom Check List EORTC (European Organisation for Research and Treatment of Cancer) har udviklet et spørgeskema vedrørende livskvalitet hos patienter med myelomatose, nemlig EORTC QLQ-C30/ MY24. Organisationen FACIT (Functional Assessment of Chronic Illness Therapy) er også i færd med at udvikle et sådant. Det er dog stadig under validering med hensyn til pålidelighed. De nuværende definitioner på livskvalitet refererer til, i hvilken udstrækning det sædvanlige eller forventede fysiske, funktionelle, emotionelle og sociale velbefindende påvirkes af en medicinsk tilstand og/eller dens behandling. Disse dimensioner måles via spørgsmål om livskvalitet. Fysisk og funktionelt velbefindende er næsten altid inkluderet i spørgeskemaer om helbredstilstand. Socialt og emotionelt velbefindende er mindre hyppigt repræsenteret på trods af, at det har så stor betydning for patienterne. Social støtte og velbefindende har f.eks. stor indflydelse på de beslutninger, en patient tager med hensyn til sin behandling.

12 Et godt spørgeskema om livskvalitet må berøre alle disse fire områder med mindst et par spørgsmål. (Figur 7) Figur 7. Områder for livskvalitet De mest almindeligt anvendte måleinstrumenter for livskvalitet stiller alle meget ligefremme spørgsmål om f.eks. smerte, kvalme, fysisk funktion eller sindsstemning. Sådanne spørgeskemaer giver sammenlignelige data på tværs af forskellige patientgrupper og mulighed for sammenligninger, der er mere omfattende, end enkeltstående vurderinger, der kan variere fra læge til læge. De tilgængelige spørgeskemaer, måleinstrumenter og redskaber er mangelfulde, men trods alt værdifulde værktøjer. En patients aktuelle status kan f.eks. umiddelbart vurderes, og målingen er derfor et potentielt redskab til intervention. Desuden tillader de vurdering over tid. Krav til spørgeskemaer om livskvalitet Eftersom livskvalitet er et subjektivt begreb, er det en udfordring at kvantificere det således, at det tillader en acceptabel objektivitet og sammenligning mellem forskellige undersøgelser. Formålet med spørgeskemaer om livskvalitet er systematisk at måle livskvaliteten på en simpel og reproduktiv måde. Det relativt store antal forskellige spørgeskemaer m.m. afspejler de vanskeligheder, der er forbundet med at udforme det ideelle. Generelt skulle det ideelle måleinstrument have følgende egenskaber: l Enkelt for patienter og pårørende at forstå, og spørgsmålene må ikke være tvetydige. l Hurtig og let at udfylde for patienter og personale. Et spørgeskema, som tager mere end min at udfylde bliver uacceptabelt ressourcekrævende for patienter og personale. l Acceptabel pålidelighed og validitet. Resultaterne må være tilgængelige for analyse og med sigte på at besvare relevante kliniske forskningsspørgsmål. l Anerkendt og forstået i store kredse af forskere og klinikere. l Omfatter alle de fem områder af livskvalitet, nemlig fysisk, funktionelt, emotionelt, socialt og åndeligt. l Spørgsmålene må være neutrale i spørgsmål om etnicitet, kultur, sprog, alder, seksualitet etc. Ellers kan resultaterne misfortolkes. Instrumenter til måling af livskvalitet Linear Analogue Scale Assesment(LASA) Det mest anvendte instrument til måling af livskvalitet er også kendt som The Cancer Linear Analogue Scale (CLAS) Lineær Analog Skala. Det er en meget simpel skala fra (Figur 8). I spørgsmålet i Figur 8 bliver patienten bliver bedt om at vurdere sig selv vedr. energiniveau, evnen til at udføre daglige aktiviteter samt den overordnede livskvalitet. En score på 100 repræsenterer det højest mulige niveau og 0 det lavest mulige niveau. På grund af forløbet i instrumentet er det kun muligt at vurdere ændringerne i livskvaliteten og f.eks. ikke graden. Undersøgelser har vist, at sunde voksne har en tendens til at score sig selv mellem på denne skala. Cancerpatienter scorer sig derimod mellem på skalaen, hvilket indikerer en selvoplevet forringelse i livskvaliteten. Det er ikke muligt i LASA at skelne imellem, om forandringer i livskvaliteten skyldes sygdom eller behandling. Figur 8. Lineær Analog Skala (LASA) Almene spørgeskemaer stiller spørgsmål om fysisk og psykisk sundhed, mens målrettede spørgeskemaer stiller meget fokuserede spørgsmål, der henviser til en speciel sygdom eller tilstand. Målrettede skemaer anvendes som regel inden for kliniske behandlinger, eftersom disse bedst belyser vigtige kliniske forandringer over tid.

13 The Functional Assessment of Cancer Therapy (FACT) Det andet væsentlige instrument til at vurdere livskvalitet er FACT skalaen. Dette værktøj har været i brug siden 1990 og er udviklet specifikt til kræftpatienter. Instrumentet udgøres af 27 spørgsmål (oprindeligt anvist af Dr. David Cella og kollegaer i Chicago i 1993). Spørgsmålene havde vist sig yderst anvendelige til at måle livskvalitet hos patienter med andre kroniske sygdomme. Skemaet kan også anvendes til den almene befolkning. Andre spørgeskemaer, baseret på den originale FACT-G, er også alment kendt som Functional Assessment of Chronic Illness Theapy, FACIT- skalaerne. Instrumenterne er designet så patientvenligt, at de kan administreres af patienterne selv uden særlig vejledning. På en 5-punkt-skala (O = ikke enig og 4 = meget enig) vurderer patienterne, om de er enige eller uenige i et spørgsmål. Eksempler på nogle FACT-G spørgsmål kan ses i figur 9. Eksempler på spørgsmål, som anvendes i FACT-F, inkluderer: l Jeg har svært ved at tage initiativ til noget, fordi jeg er træt l Jeg har behov for at sove i løbet af dagen l Jeg har behov for at nedsætte mine sociale aktiviteter, fordi jeg er træt l Jeg har energi FACT-F indeholder spørgsmål, som f.eks. også omhandler mathedsfølelse, sløvhed og behov for søvn og træthed, som begrænser aktiviteter. Skemaet har en høj grad af pålidelighed (r = 0,95). Der er evidens for, at FACT-F kan skelne mellem forskellige grader af performance status, og at skalaen kan skelne mellem anæmiske og ikke-anæmiske patienter. En yderligere udvikling af FACT-F er FACT-An. FACT-An skemaet består af FACT-F samt yderligere 7 spørgsmål, der er specifikt relateret til følgerne af anæmi. De supplerende spørgsmål er: Figur 9. Eksempler på spørgsmål fra FACT-G spørgeskemaet l Jeg har besvær med at gå l Jeg har været stakåndet l Jeg får hovedpine l Jeg føler mig svimmel l Jeg har smerter i brystet l Jeg er motiveret til at udføre mine normale aktiviteter l Jeg har lyst til sex FACT-G indeholder sektioner, som dækker de fire hovedaspekter i livskvalitet: fysisk, psykisk, følelsesmæssigt og socialt velbefindende. Yderligere 13 spørgsmål vedrørende fatigue (FACT-F) blev tilføjet FACT-G i 1997 for at vurdere påvirkning af livskvaliteten fra fatigue. FACT-F er altså en del af FACT-G, hvor der er tilføjet yderligere spørgsmål omkring fatigue. I figur 10 ses en oversigt over de nævnte udgaver af FACT instrumentet.

14 Figur 10. Overblik over FACT skemaerne FACT-F og FACT-An er blevet oversat til mere end 25 sprog, og der er evidens for, at patienter finder det let at gennemføre testen på ca. 10 minutter. Pga. spørgeskemaets præcision og anvendelighed er FACT- An nu almindeligt anerkendt til at måle livskvalitet blandt anæmiske cancerpatienter. EORTC QLQ-30 QLQ-C30 er et cancerspecifikt spørgeskema, som består af 9 forskellige emner. De fem måler fysiske, rollemæssige, kognitive, emotionelle og sociale funktioner. Der er også tre symptom-skalaer, som består af flere spørgsmål til vurdering af fatigue, smerte og opkastninger. Der er endvidere inkluderet overordnede spørgsmål om sundhed og overordnede spørgsmål om livskvalitet. Derfor giver de 30 spørgsmål i EORTC en rimeligt effektiv vurdering af fysisk, funktionelt og emotionelt velbefindende. Den seneste version af QLQ-C30 er blevet oversat til 38 sprog, og antallet af brugere er stærkt stigende. Nøgleområder l Anæmi er et meget almindeligt problem hos patienter med myelomatose, der er til stede på diagnosetidspunktet hos 70 % af patienterne l Anæmi kan skyldes sygdommen i sig selv, behandlingen eller begge og påvirker hvert eneste organ i kroppen l Anæmi er en negativ prognostisk faktor for mulighederne for overlevelse l Der er en tydelig forbindelse mellem anæmi og fatigue l Anæmi har en negativ indflydelse på livskvaliteten, og cancerrelateret fatigue er det hyppigst angivne problem af patienter i undersøgelser l Fatigue er det symptom, der har den største indvirkning på kræftpatienter, sammenlignet med andre symptomer og bivirkninger, der følger af sygdom og/eller behandling l Årsagerne til fatigue kan behandles ved at anvende forskellige farmakologiske og ikke-farmakologiske interventioner l Korrektion af anæmi med erythrocytstimulerende stoffer reducerer fatigue og forbedrer livskvaliteten hos nogle l Livskvaliteten er meget vigtig for kræftpatienter og bør medtænkes, når man behandler med henblik på at forlænge livet l Der findes mange forskellige måleinstrumenter af livskvalitet, hvoraf nogle af de mest anvendte er LASA og FACT. Til myelomatosepatienter findes EORTC QLQ-C30/MY24 EuroQoL EQ-5D EQ-5D er et standardiseret instrument, som anvendes til at måle den generelle helbredstilstand og kan bruges til at vurdere en bred vifte af tilstande og behandlinger.

15

16

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode

Læs mere

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft KOSAK projektet Mandag d. 30. marts 2009 Fire centrale temaer i kræftrehabilitering

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2009

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2009 Resultater: Udvikling i velbefindende over tid blandt brugere fra august-december 9, p. 1 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 9 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Massage til cancerramte børn på H2 børneonkologisk Odense Universitets Hospital. Foreningen CaMas Cancer & Massage

Massage til cancerramte børn på H2 børneonkologisk Odense Universitets Hospital. Foreningen CaMas Cancer & Massage Massage til cancerramte børn på H2 børneonkologisk Odense Universitets Hospital Foreningen CaMas Cancer & Massage Indholdsfortegnelse Forside Indholdsfortegnelse Beskrivelse af massage til cancerramte

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn

Børnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn i transplantation af bloddannende stamceller hos børn transplantation af bloddannende stamceller hos børn Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar 2012. Princippet

Læs mere

Indlægsseddel: Information til patienten

Indlægsseddel: Information til patienten Indlægsseddel: Information til patienten Imnovid 1 mg hårde kapsler Imnovid 2 mg hårde kapsler Imnovid 3 mg hårde kapsler Imnovid 4 mg hårde kapsler pomalidomid Dette lægemiddel er underlagt supplerende

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Epilepsi & Manderollen

Epilepsi & Manderollen Epilepsi & Manderollen Definition af en han Et individ som producerer små, som regel motile gameter, der kan befrugte æggene Den lille forskel Tilværelsen er ens for de to køn op til 6.-7. uge, hvor forstadierne

Læs mere

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation 06 STOMI INFO Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation Ved alle typer kirurgiske indgreb, får man en gennemgang af årsagen, fordele og risici. Ved en stomioperation er risikoen den samme som

Læs mere

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA)

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Dette spørgeskema kan hjælpe dig med at afgøre, om du burde tale med en læge om depression, om hvorvidt

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere