Anæmi og fatigue. sygeplejerske info om myelomatose

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anæmi og fatigue. sygeplejerske info om myelomatose"

Transkript

1 Anæmi og fatigue Kapitel 11 handler om baggrunden for anæmi ved myelomatose, symptomer og behandling. Endvidere beskrives fatigue og sammenhængen med livskvalitet, herunder en gennemgang af instrumenter til måling af livskvalitet. 11 sygeplejerske info om myelomatose

2 Introduktion Note Det engelske kapitel om anæmi og fatigue bærer præg af at være funderet i en naturvidenskabelig tilgang til begreberne fatigue og livskvalitet. Det medtager f.eks. instrumenter til måling af livskvalitet, som primært har til formål at kunne kvantificere elementer af livskvalitet (måle på en skala, opgøre i forhold til statistisk signifikans og formidle i procenter og diagrammer). Fænomenerne livskvalitet og fatigue indeholder ikke alene kvantificerbare data, men også kvalitative, og kan også udforskes inden for den human- og samfundsteoretiske tradition. Metoderne her kunne eksempelvis være interviews eller fortolkning af fortællinger, hvorved der ville fremkomme et andet og mere nuanceret billede af kræftpatienters fatigue og livskvalitet end skitseret i dette kapitel. [simm-gruppen] Sundhedspersonale undervurderer ofte betydningen af cancerrelateret anæmi og fatigue. Der er klar evidens for, at anæmi har en betydelig negativ indflydelse på patientens livskvalitet. En stor del af denne negative påvirkning kan man undgå med den rette intervention. Sygeplejersker er i en position, hvor de har stor mulighed for at spille en hovedrolle i identifikationen og håndteringen af anæmi og fatigue gennem alle sygdommens stadier og i behandlingen af den. Hvad er anæmi Anæmi defineres generelt som en reduktion i blodets hæmoglobin-koncentration, der medfører en nedsat oxygentilførsel til vævet. Hæmoglobin (Hgb) er et jernholdigt protein, der findes i de røde blodlegemer. Hgb er ansvarlig for oxygentransporten i hele kroppen. Normalværdien for Hgb er ca mmol/l. langsomt fald over længere tid. Alder spiller en afgørende rolle, idet yngre patienter tolererer anæmi bedre end ældre. Endelig kan konkurrerende sygdom fra hjerte eller lunger forværre symptomerne på anæmi. Cancerrelateret anæmi Anæmi hos cancerpatienter er et hyppigt problem, idet mere end 50 % af patienterne bliver anæmiske i løbet af deres behandlingsforløb. Maligne hæmatologiske sygdomme såsom myelomatose er oftere forbundet med anæmi sammenlignet med de solide tumorer. Op til 70 % af patienter med myelomatose er anæmiske på diagnosetidspunktet, og mange flere vil opleve anæmi i sygdomsforløbet. Hos cancerpatienter kan anæmi forårsages af selve sygdommen, den myelosuppressive effekt af behandlingen eller en kombination af begge faktorer. På trods af, at den kraftige vækst af plasmaceller i knoglemarven fortrænger de normale forstadier til de røde blodlegemer og reducerer marvens kapacitet til at producere disse, er dette ikke hovedårsagen til anæmien - i det mindste ikke i de tidlige stadier af sygdommen. I sygdommens tidlige stadier er antallet af leucocytter/ thrombocytter som oftest normalt eller kun moderat nedsat. Cancerrelateret anæmi er forårsaget af tumorinduceret aktivering af immunapparatet. Der frigøres cytokiner, som inkluderer neopterin, tumor necrocis faktor (TNF), interleukin-1 og interferon-ß, der alle spiller en rolle i udviklingen af anæmien. Anæmi kan kvantitativt graderes i forhold til, hvor udtalt anæmien er. Der eksisterer adskillige klassificeringssystemer for let til moderat til svær til livstruende anæmi. Systemerne er i hovedtræk ens, men værdiangivelserne i dem kan variere en del i forhold til, hvilket målesystem der anvendes i det pågældende land eller institution. Symptomerne på anæmi kan imidlertid ikke forudsiges udelukkende ud fra Hgb-værdien. Den hastighed, hvormed Hgb falder, er f.eks. også en vigtig faktor. Hurtigt fald giver i større grad symptomer end et Cancerelateret anæmi forårsages også af selve tumors frigørelse af substanser såsom anaemia-inducing substance (AIS). Årsager til anæmi ved myelomatose Anæmi hos myelomatosepatienter kan således også henføres til ovenstående årsager, gældende generelt for kræftsygdomme, og udgøres af en eller flere af følgende: l Myelomatoserelateret anæmi l Behandlingsinduceret anæmi l Anæmi, sekundær til komplikationer ved myelomatose, såsom nedsat nyrefunktion eller infektion.

3 Myelomatoserelateret anæmi Myelomatoserelateret anæmi er en form for anæmi, der ses ved kronisk sygdom - en normocytær, normokrom anæmi med et lavt reticulocyttal. Knoglemarvens jerndepot er normalt eller forhøjet, men jernoptagelsen i forstadierne til erythrocytterne er nedsat. Se-Jern og jernbindingskapaciteten er lav, og Se-Ferritin er normal eller forhøjet. Myelomatoserelateret anæmi forårsages som tidligere nævnt af en tumorinduceret aktivering af immunsystemet som ved flere andre cancerformer. lang tids forbrug af smertestillende midler som NSAID, visse antibiotika samt behandling med bisfosfonat. Eftersom nyrerne spiller en central rolle i regulering af produktionen af de røde blodlegemer gennem sekretion af erythropoietin, fører nyreskade til anæmi. Der er også evidens for, at markant forhøjet plasmaviskositet kan påvirke erythropoietin produktionen. Den normale oxygencyklus Hos et normalt fungerende individ er adskillige mekanismer involveret i at sikre, at det metaboliske behov for oxygen bliver tilgodeset (Figur 1). Ved myelomatose hæfter de maligne plasmaceller til stromaceller i knoglemarven og forårsager sekretion af osteoklast aktiveringsfaktorer såsom insulinlignende vækstfaktor (IGF), tumor vækstfaktor (TGF), fibroblast vækstfaktor (FGF) og interleukin-1 og 6 (IL-1 og IL-6). Disse faktorer bevirker forøget knogledestruktion (osteolyse) og stimulerer til yderligere sekretion af cytokiner, bl.a. IL-1, IL-6 og TNF-ß. Cytokiner så som TNF, TGF-ß og IL-1 har direkte hæmmende effekt på produktionen af erythropoietin (hormon, der stimulerer til dannelsen af de røde blodlegemer) og på udviklingen af forstadier til de røde blodlegemer i knoglemarven. Det har vist sig, at kronisk påvirkning af TNF forårsager anæmi. TNF-ß og IL-1α og IL-1ß hæmmer hypoxi-induceret erythropoiese (igangsættelse af erythropoiesen pga iltmangel) med op til 89 % Figur 1. Den normale oxygencyklus Behandlingsrelateret anæmi Anæmi kan også være en følge af behandlingen for myelomatose. Mange cytostatika som f.eks melphalan er myelosuppressive og forårsager anæmi direkte ved at reducere antallet af de røde blodlegemers forstadier i knoglemarven. Strålebehandling anvendes for at lindre knoglesmerter og sikre opheling af spontane frakturer. Denne er tillige myelosuppressiv, specielt når større områder af knoglemarven bestråles. Komplikationsrelateret anæmi En af de mest almindelige komplikationer til myelomatose er nedsat nyrefunktion, hvilket primært skyldes udfældning og lagring af lette kæder i nyrernes tubulære system. Andre medvirkende årsager til nyreskade er hypercalcæmi på grund af frigivelse af calcium fra knoglerne, dehydrering, Oxygenbehovet er ikke konstant. Det stiger og falder i takt med ændringer i aktiviteten. Kortvarig stigning i oxygenbehovet kan tilgodeses ved at tilpasse hjertets minutvolumen og respirationsfrekvensen. Normalt kan hver portion af 100 ml blod afgive omkring 4,5 ml oxygen i vævet, så et hjerteminutvolumen på cirka 5 l/min tilgodeser kroppens oxygenbehov i hvile med 225 ml/min. Oxygenbehovet øges hurtigt, når man f.eks. går op ad trapper. For at imødekomme det øgede behov øges hjertefrekvensen (op til 180 slag i minuttet), og det blodvolumen, der bliver pumpet ud med hvert hjerteslag (slagvolumen), øges med op til 70 %. For at opretholde oxygenniveauet i blodet under disse forhold stiger respirationsfrekvensen proportionalt. Dette

4 forklarer, hvorfor man puster, og hjertet slår hurtigere, når man går på trapper. Figur 2. Kompensatoriske mekanismer ved anæmi Mere langvarige forandringer i oxygenbehovet kan tilgodeses ved at øge antallet af cirkulerende røde blodlegemer. Derved øger man også blodets ilttransporterende kapacitet. Oxygentilførslen til kroppens organer og væv er afhængig af de røde blodlegemers evne til at transportere oxygen. Mængden af cirkulerende røde blodlegemer reguleres af en feed-back mekanisme, som registrerer kroppens oxygenbehov og regulerer dannelsen af røde blodlegemer i henhold til dette. Denne feed-back mekanisme reguleres af hormonet erythropoietin på følgende måder: l Vævets oxygenniveau kontrolleres af nyrerne. Hypoxi (hyp(o)-oxi = oxygenmangel) udløser sekretion af erythropoietin. l Erythropoietin stimulerer til øget dannelse af erythrocytter i knoglemarven. l Som et resultat af det forøgede antal røde blodlegemer øges oxygentilførslen til vævet. l Hypoxien er korrigeret, og erythropoiesen standset. Anæmiens virkning på oxygencyklus En af konsekvenserne ved anæmi er en reduceret evne til at imødekomme stigninger og fald i oxygenbehovet. Hos en rask, voksen person transporterer 100 ml arterielt blod op til 20 ml oxygen, og cirka 4.5 ml af dette afgives til vævet ved hver cirkulation rundt i kroppen. Hos en anæmisk patient med lav Hgb indeholder samme mængde arterielt blod måske kun 10 ml oxygen. Den lave iltmængde gør det umuligt at tilpasse hjertets minutvolumen, slagvolumen og respirationsfrekvens tilstrækkeligt til at imødekomme et øget oxygenbehov og begrænser præstationsevnen alvorligt og forklarer de klassiske symptom på anæmi som åndenød ved anstrengelse. De røde blodlegemer har evnen til at afgive en øget mængde oxygen til vævet gennem dannelsen af øgede mængder diphospoglycerate (2.3-DPG) - en metabolit, der reducerer hæmoglobins binding til oxygen. Denne forandring kan kompensere for op til halvdelen af den oxygenmangel, som forårsages af anæmi. Desuden øges hjertets minutvolumen og respirationsfrekvens, og blod kan shuntes fra ikke livsvigtige organer til mere oxygenfølsomme væv så som hjerte, nyrer og arbejdende muskler. Hastigheden i produktionen af erythrocytter kan øges, når kompensatorisk frigivelse af erythropoietin øges. Dilatation af arterier og en reduktion af vævets ph-værdi kan også øge oxygentilførslen til vævet. Symptomer ved anæmi Kronisk anæmi har mange betydelige konsekvenser for organfunktionen og for patientens velbefindende, fysiske aktivitet og livskvalitet. Anæmi påvirker praktisk taget alle organer og væv i kroppen. De almindeligste tegn på og symptomer ved anæmi er: Der findes et antal kompensatoriske mekanismer, som modvirker resultatet af anæmien (Figur 2). Generelle tegn l Blege slimhinder l Hyper-dynamisk kredskøbscirkulation med tachycardi og forstørrelse af hjertet l Hjerteinsufficiens, specielt hos ældre

5 Symptomer l Åndenød, specielt ved anstrengelse l Mathedsfølelse l Uregelmæssige hjerteslag (palpitationer) l Hovedpine l Svimmelhed l Kuldskærhed Nogle af de kompensatoriske mekanismer som skitseret ovenfor fører til, at der opstår symptomer på anæmi såsom palpitationer, bleg og kold hud og dyspnø. Men en væsentlig reduktion i den ilttransporterende kapacitet kan der ikke kompenseres for, hvilket giver yderligere symptomer, som er en direkte konsekvens af oxygenmanglen. Reduceret perfusion af slimhinderne kan give kvalme, anoreksi eller malabsorption. Uregelmæssigt afføringsmønster er også rapporteret. Cerebral hypoxi ved anæmi medfører hovedpine, svimmelhed, tinnitus og sløvhed. Den kognitive funktion kan blive nedsat, og ved svær anæmi er forandringer i øjets retina såsom blødning og eksudat også set. Anæmiske patienter har i sagens natur en reduceret kapacitet til fysisk aktivitet på grund af nedsat oxygentilførsel til de arbejdende muskler. Patienten oplever dyspnø, træthed og muskel-fatigue. Desuden er oxygenmængden, der er brug for under fysisk aktivitet, større, og det tager længere tid for puls og respiration at vende tilbage til niveauet før aktiviteten. Konsekvenser ved anæmi Anæmi resulterer i en forøgelse af hjertets arbejdsbelastning. Hvis anæmien er mild, bliver hjertefrekvensen kun unormal ved fysisk aktivitet, hvorimod man ved svær anæmi kan have tachycardi i hvile. Nedsættes Hgb til under 50 % af det normale, kan der udvikles hjertesvigt. Hjertehypoxi øger risikoen for atrieflimmer og andre typer af arytmier. Ved svær anæmi er huden bleg og føles kølig ved berøring, hvilket er en konsekvens af, at blodet føres til de livsvigtige organer. Respirationsfrekvensen øges i et forsøg på at forhøje blodets oxygenindhold og resulterer i dyspnø. Svært anæmiske patienter oplever hviledyspnøe, og lungerne kan også påvirkes direkte af anæmien. Hvis der foreligger hjerteinsufficiens, kan der optræde lungeødem som et resultat af forhøjet blodtryk i den pulmonale cirkulation. Dette fører til alvorlig dyspnø og kan endog blive livstruende. For en oversigt over konsekvenserne, se Figur 3. Figur 3. Konsekvenser af anæmi Ved svær kronisk anæmi nedsættes blodgennemstrømningen i nyrerne, og nyrefunktionen nedsættes. Væskeretention er en følge deraf og kan forårsage ødem, og dette kan videre forværre en hjerteinsufficiens. Nyrerne er også sæde for den sensor, der registrerer oxygenmangel, og udløser den forøgede produktion af erythropoietin, når Hgb-værdien falder. Alvorligt nedsat nyrefunktion, som medfører mangel på erythropoietin, kan i sig selv være en årsag til anæmi. Anæmi og overlevelse Forekomsten af anæmi på diagnosetidspunktet er rapporteret som en negativ prognostisk faktor ved mange forskellige sygdomme, herunder myelomatose. En tæt sammenhæng mellem varigheden af plateaufasen,

6 hvor myelomatose er i en stabil fase, og oprindelig Hgb-værdi er påvist, hvilket dermed også har indflydelse på længden af overlevelse. En retrospektiv analyse af 60 undersøgelser, som udforskede overlevelse i sammenhæng med anæmi, demonstrerede, at der var en 65 % større risiko for død, som var associeret med anæmi. Den øgede risiko for død blev fundet hos patienter med lunge-, cervix-, uterus-, prostata- og hoved/ halscancer, malignt lymfom samt myelomatose. Der er også lavet undersøgelser med udelukkende myelomatosepatienter, som påviser fald i overlevelse i sammenhæng med lav Hgb-værdi. En grund til, at anæmi er en prognostisk risikofaktor, er, at anæmi er associeret med avanceret sygdom. Der er imidlertid også god evidens for, at anæmi kan anvendes som en selvstændig og uafhængig prognostisk faktor. Der er tilstrækkelig evidens fra forskning ved solide tumorer om, at områder i en tumormasse kan få hypoxi. De tumorceller, der er udenfor rækkevidde i forhold til oxygens muligheder for at diffundere fra blodkar over i væv og føde tumor, er således ikke i stand til at overleve, mens de tumorceller, som ligger placeret i området tæt ved grænsen for mulig diffusion, kan leve. Tumorceller skaber netværk af blodkar (angiogenese) med henblik på at modtage næring. Et stof som thalidomid, der bruges i behandling af myelomatose, virker f.eks. specifikt ved at ødelægge kræftcellers kardannelse. Et dyrestudie har også vist, at et hypoxisk miljø er fordelagtigt for myelomceller, eftersom hypoxi stimulerer til angionese, og derigennem kan tumor vokse og sprede sig. Myelomceller vokser og overlever endvidere i knoglemarven, som i natur er hypoxisk, eftersom hypoxi er afgørende for normal erythropoiese. Hypoxiske tumorer er kendt for at være resistente for strålebehandling, eftersom strålebehandlingens effektivitet er baseret på dannelsen af frie oxygenradikaler. Der findes også evidens, som tyder på, at en del hypoxiske tumorer kan være resistente for en del oxygenbaserede kemoterapeutika så som cyklofosfamid, carboplatin og doxorubicin. Håndtering af anæmi ved myelomatose Anæmi bør ikke automatisk ignoreres som en uundgåelig konsekvens af myelomatose og behandlingen heraf. For det første skal andre årsager til anæmi undersøges, og, hvis den er vedvarende, skal den behandles. Jernbehandling skal ikke forsøges, med mindre der er klar evidens for, at der er jernmangel. Ved cancerrelateret anæmi har de fleste patienter tilstrækkeligt med jern, og knoglemarvens jerndepoter er normale eller forhøjede. Derfor har oral jernsupplement ingen effekt og kan i værste fald føre til jern-overload. Når man har udelukket ikke-myelomatoserelaterede årsager til anæmien, er der i grove træk tre vinkler at håndtere anæmien ud fra. Man gør ikke noget Mange steder gøres der ikke noget eller ikke ret meget i forhold til at forsøge at korrigere en lav Hgb. Man er villige til at acceptere en vis grad af anæmi som en uundgåelig og acceptabel konsekvens af cancer og cancerbehandling. Det er et kontroversielt spørgsmål, hvilken grad af anæmi der er acceptabel og af hvem (patient, læge eller dén, der passer og plejer patienten). Der findes en overflod af evidens for, at anæmi påvirker patientens oplevelse af livskvalitet direkte. Undersøgelser har vist, at kræftpatienter gennemgående klassificerer fatigue som et af de mest invaliderende og udmattende aspekter af sygdommen og dens behandling. Og videnskabeligt er der i dag god baggrund for, at dét ikke at gøre noget ikke længere bør være en mulighed. Blodtransfusion Evidens tyder på, at den maksimale forbedring i livskvaliteten, som kan opnås gennem behandling af anæmi, ligger i området lige under normalværdien for Hgb. Symptomatisk anæmi kan hurtigt lindres gennem blodtransfusion, selvom udbyttet er forholdsvis kortvarigt. Gentagne transfusioner kan dog resultere i, at Hgb henholdsvis stiger og falder hele tiden, hvilket er fysiologisk uønsket.

7 Det involverer også hyppige hospitalsbesøg, hvilket har tids- og ressourcemæssige konsekvenser. Desuden er blod en begrænset ressource, og nogle mener, at anvendelse af transfusioner ved nogle formål/patienter er overflødigt. Behandling med erythropoietin (EPO) Brugen af erythropoiese-stimulerende stoffer (ESA) har vist sig effektivt hos nogle myelomatosepatienter. I Danmark bruges betegnelsen EPO generelt og oftest omkring disse stoffer og som en samlebetegnelse. Derfor også videre i dette kapitel. Behandling med EPO kan være associeret med en stigning i Hgb, reduceret transfusionsbehov og forbedret livskvalitet. Fatigue is an overwhelming, sustained sense of exhaustion and decreased capacity for physical and mental work NANDA En meget simpel definition på fatigue er, at det er en følelse og en tilstand af træthed, der overskrider det normale og opleves som direkte ubehagelig. Fatigue medfører i store træk en følelse af træthed, udmattelse og sygdomsfølelse. Der er også adskillige andre aspekter af tilstanden af følelsesmæssig og kognitiv betydning såsom udbrændthed, overanstrengelse, stress eller forvirring. Raske mennesker vil typisk føle sig udmattede og trætte efter en vis tids søvnmangel. Men det er en normal træthed. Hvis raske mennesker får en god nats søvn, forsvinder deres træthed, og de føler sig friske igen. Cancerrelateret fatigue er et specielt fænomen, der ikke kun adskiller sig fra træthed hos raske mennesker, men også fra træthed hos mennesker, der lider af andre sygdomme. Her forsvinder fatigue ikke, selvom man sover en god nats søvn. En nylig godkendelse af cancerrelateret fatigue som en diagnose i International Classification of Diseases 10th Revision-Clinical Modification (ICD-10) bør bidrage til at sikre en standardisering af diagnosen, både i forskningsmæssig sammenhæng og i klinisk praksis. Cancerrelateret fatigue Fatigue er et særdeles udbredt fænomen. Det vurderes, at % af alle kræftpatienter i behandling oplever fatigue % af dem er i strålebehandling, og % er i kemoterapi. En høj procentdel af disse patienter lider af invaliderende fatigue, der påvirker deres fysiske og psykosociale velbefindende samt deres muligheder for at arbejde. Definition af fatigue Fatigue er et meget komplekst begreb. Der er blevet udarbejdet en række beskrivelser af fatigue gennem de sidste 15 år, og der er gjort mange forsøg på at definere begrebet. Her anføres definitionen, der er udfærdiget af North American Nursing Diagnosis Association (NANDA): Fatigue er en overvældende, vedvarende følelse af udmattelse og nedsat fysisk og psykisk præstationsevne Årsager til fatigue Fatigue er ofte behandlingsrelateret og som tidligere nævnt en vanlig bivirkning til kemoterapi og strålebehandling, specielt ved høje doser. Det er også en bivirkning til nogle af de nye mere målrettede terapier så som thalidomid og bortezomib (Velcade) samt ældre immunterapi som interferon. Fatigue øges ved avanceret sygdom og er relateret til depression, kakeksi, smerter, infektion, dårlig ernæring, metaboliske abnormiteter og søvnløshed. Fatigue er et symptom på anæmi, og som følge deraf er der en stærk sammenhæng imellem anæmi og fatigue. Konsekvenser af fatigue Forståelsen for betydningen af cancerrelateret fatigue har ført til dannelsen af Fatigue Coalition, en multidisciplinær gruppe af praktiserende læger og patientrepræsentanter i USA. Formålet er at studere incidensen, prævalensen og den funktionelle indflydelse af fatigue hos patienter med kræft samt udvikle diagnostiske og behandlingsmæssige retningslinier. Skelsættende undersøgelser omkring fatigue Fatigue Coalition har udført to store undersøgelser, der har grundlagt vores nuværende forståelse for patienter med cancerrelateret fatigue.

8 Den første undersøgelse i USA i 1996 viste stor forskel i opfattelsen af betydningen af fatigue af henholdsvis patienten og dennes læge (onkolog). Næsten 2/3 af onkologerne i undersøgelsen opfattede smerter som værende det største problem af alle patienternes symptomer. Men hovedparten af patienterne angav fatigue som værende det værste symptom (Figur 4). Figur 5. Aspekter af kræftpatienters hverdag, som påvirkes af fatigue Figur 4. Indflydelse på hverdagen fra smerter og fatigue hos cancerpatienter Den opfølgende undersøgelse, der blev lavet i 1998, skulle monitorere frekvensen af cancerrelateret fatigue under og efter kemoterapi. Af de interviewede patienter oplevede 3/4 fatigue i mindst et par dage hver måned under deres seneste kemokur. Næsten 1/3 oplevede fatigue dagligt. Undersøgelserne peger på, at cancerrelateret fatigue er multidimensionel og har en signifikant fysisk, psykosocial, økonomisk og følelsesmæssig indflydelse. Yngre patienter, der blev behandlet med kemoterapi, og de, der var i arbejde, beskrev hyppigere fatigue som et problem. En tredjedel af patienterne i undersøgelsen angav fatigue som havende en signifikant indflydelse på deres daglige rutiner. De aspekter af hverdagen, patienterne identificerede som mest påvirket af fatigue, var bl.a. evnen til at arbejde, fysisk og psykisk velbefindende, muligheden for at nyde livet i nuet og intimitet med deres partner. Størstedelen af patienterne beskrev også, at de måtte begrænse deres sociale aktiviteter (57 %), sætte farten ned (69 %) og hvile oftere (66 %) end i de tidligere måneder. Se Figur 5 for resultater af undersøgelsen. Man fandt bl.a., at: l Fysiske manifestationer af fatigue blev ofte beskrevet som et signifikant reduceret energiniveau (81 %), behov for at sætte farten ned (81 %), en almen følelse af sløvhed eller træthed (79 %) samt et større behov for at sove eller hvile (78 %) l Majoriteten af dem, der led af fatigue, rapporterede, at det forhindrede dem i at leve et normalt liv og forandrede deres daglige rutiner. l De fleste patienter beskrev sig som havende nedsat motivation og interesse for noget samt havde følelser af nedtrykthed, frustration eller irritation, grundet deres oplevelse af fatigue. l 90 % af patienterne angav, at fatigue bidrager til følelsen af tab af kontrol og forhindrer at kunne leve et normalt liv. Håbløshed, isolation og ensomhed var også almindelige symptomer - hver især fundet hos cirka 3/4 af patienterne. Fatigue kunne være så

9 invaliderende for patienter, at 19 % rapporterede, at de ønskede at dø. l Af de 177 patienter, der var i arbejde, ændrede 75 % deres ansættelsesstatus som følge af fatigue. I ekstreme tilfælde holdt patienterne op med at arbejde overhovedet, kom på førtidspension eller sygedagpenge som en konsekvens af deres fatigue. Grundet publikationer af disse undersøgelser blev United Kingdom Cancer Fatigue Forum dannet for at undersøge indflydelsen af fatigue på cancerpatienter i England. Undersøgelser, lavet af denne gruppe, har vist et lignende billede, men også afsløret yderligere foruroligende resultater: l Fatigue påvirkede patienterne signifikant mere end noget andet symptom, men 52 % af patienterne fortalte aldrig deres læge om symptomerne. l 82 % havde oplevet fatigue mindst et par dage i løbet af den seneste måned, mens 56 % havde oplevet det de fleste dage. l 47 % af patienterne troede, at fatigue var noget, de bare måtte affinde sig med, og kun 22 % af patienterne mente, at fatigue kan lindres/behandles. l 1/3 af patienterne syntes, at symptomerne på fatigue - til forskel fra smerte og kvalme/opkastning - blev behandlet/ kontrolleret dårligt. l Kun 14 % af patienterne rapporterede, at de var blevet tilbudt råd eller anbefalet en form for behandling omkring: Hvile og afslapning (52 %) Blodtransfusion (24 %) Behandling med medicin (17 %) Fysisk aktivitet (4 %) Det fremgår klart af de omtalte og andre undersøgelser, at cancerrelateret fatigue er undervurderet og underbehandlet af sundhedspersonalet samtidig med, at patienterne klassificerer det som et af de mest signifikante og invaliderende symptomer, de oplever. Vurdering af fatigue Fatigue er en subjektiv oplevelse og kan være svær at beskrive objektivt. Nogle spørgeskemaer, f. eks EORTC Functional Assessment of Cancer Therapy (FACT) og Profile of Mood States (POMS) kommer ind på fatigue i visse dele af skemaerne - f.eks. the fatigue scale i EORTC QLQ C30 og FACT-F komponenten i FACT. Desuden er der blevet udviklet nye redskaber og værktøjer til specifik undersøgelse af fatigue, der behandler fatigue som et multidimensionelt fænomen. Eksempelvis er Multidimensionel Fatigue Inventory (MFI), der ikke kræver en særlig stor indsats fra patienternes side at besvare, blevet valideret og har vist sig at være pålideligt og let at forstå og fortolke. MFI er et instrument med 20 hovedområder, der omhandler fem forskellige underpunkter af fatigue: l Generel fatigue l Fysisk fatigue l Mental fatigue l Nedsat aktivitet l Nedsat motivation. MFI har vist gode egenskaber i flere undersøgelser i forhold til at måle mere psykologiske aspekter. Der findes endnu ingen spørgeskemaer eller instrumenter, der har specifikt sigte på at vurdere betydningen af fatigue hos myelomatosepatienter. Håndtering af cancerrelateret fatigue Håndtering af cancerrelateret fatigue indebærer behandling af de tilgrundliggende årsager. Ikke farmakologiske interventioner De fleste cancerpatienter står op om morgenen og mærker, at de er lige så trætte, som de var aftenen forinden. Under disse omstændigheder er det ikke unaturligt at have behov for en lur midt på dagen eller i det hele taget blive i sengen hele dagen. Trods det relevante i at forsøge at spare energi findes der dog ingen evidens for, at mere søvn hjælper. Dette kan tværtimod medføre tab af fysisk kondition, hvilket kan forværre fatigue.

10 Patienterne har i virkeligheden brug for øget fysisk aktivitet så som motion (f.eks. individuelt tilpassede gå- eller cykelture eller f.eks. et svømmeprogram). Figur 6. Effekt af EPO på fatigue Andre interventioner, som kan bidrage til at håndtere myelomatoserelateret fatigue, er bl.a.: l Let nedsættelse af aktiviteten (f.eks. en kort lur om formiddagen og tidligt på eftermiddagen) l Vurdering af søvnmønster l Stresshåndtering og kognitiv terapi. l Sufficient ernæring og hydrering. Det er sjældent, at en enkelt intervention giver den ønskede effekt, men en kombination af flere forskellige tiltag er at foretrække. Patientundervisning er en meget vigtig komponent af den ikke farmakologiske behandling af cancerrelateret fatigue. Patienterne bør bibringes viden om, at fatigue forekommer, og at sundhedspersonalet kan hjælpe med rådgivning. Farmakologiske interventioner Der findes evidens for, at behandling med EPO er effektivt og har større indvirkning på fatigue og livskvalitet end blodtransfusion. Eksempelvis et dobbeltblindet, randomiseret placebokontrolleret studie, omfattende 375 cancerpatienter, som fik ikke platin-baseret kemoterapi. Man undersøgte virkningen af epoetin alfa på Hgb-værdien og i forhold til fatigue og livskvalitet i behandlingsperioden. Af patienterne med hæmatologiske sygdomme havde 65 % myelomatose. Livskvaliteten målte man med spørgeskemaerne FACT-An, LASA og SF-36. Den gennemsnitlige stigning i Hgb for epoetin alfa patienterne var signifikant større end ved placebo, uafhængig af tumortype (solid eller hæmatologisk) eller basis-hgb. De patienter, der fik epoetin alfa, viste også en signifikant forbedring i livskvalitetsmålingerne (QOL), imens placebopatienterne oplevede tab af livskvalitet (Figur 6). I Danmark kan EPO anvendes til myelomatosepatienter med nyreinsufficiens. UK Myeloma Forum Guidelines on the Diagnosis and Management of Multiple Myeloma anbefaler meget, at der etableres et forskningsprojekt omkring myelomatosepatienter, som er i kemoterapi og har symptomatisk anæmi. Trods sådanne anbefalinger er der alligevel kun få patienter, der bliver tilbudt behandling med EPO, fordi det er så dyrt, og fordi anæmi er under-diagnostiseret og under-behandlet i England. I øjeblikket findes der kun få effektive farmakologiske interventioner til at afhjælpe fatigue. Hvis en patient oplever fatigue på grund af depression snarere end depression på grund af fatigue, kan antidepressiv medicin hjælpe. En del antidepressiv medicin har imidlertid en vis grad af sedation som bivirkning. Dette kan resultere i, at en reel myelomatoserelateret fatigue ikke bliver erkendt. En patient med langvarige smerter er også i risiko for at opleve fatigue. Analgetika kan afhjælpe smerterne, men kan også forårsage yderligere træthed. Omvendt kan fatigue resultere i et smertesyndrom meget lig kronisk træthedssyndrom, hvor patienten udvikler et fibromyalgi-lignende billede med smerter i forskellige dele af kroppen. Visse psyko-stimulerende stoffer som methylfenidat, pemoline, modafinil og dextroamphetamin kan hjælpe på fatigue hos cancerpatienter, men ingen kliniske afprøvninger med disse stoffer er udført i sammenhæng med myelomatoserelareret fatigue.

11 Kortikosteroider er klinisk anvendelige imod fatigue hos patienter med avanceret cancer. Ved myelomatose er de også en del af mange behandlingsregimer. En af årsagerne til den noget begrænsede generelle anvendelse af steroider er dog de talrige velkendte bivirkninger ved stoffet. Anæmi og livskvalitet Livskvalitet er et svært begreb at definere. På trods af, at de fleste inden for sundhedssektoren i nogen grad har en ide om, hvad livskvalitet omfatter, er det svært at forstå den eksakte betydning for patienterne af begrebet i ord eller via de metoder, der anvendes for at måle den. Livskvalitet indbefatter mange faktorer, som mennesker vurderer forskelligt. En del betragter livskvalitet som et individs evne til at udføre daglige aktiviteter, der indbefatter et fysisk, psykologisk og socialt velbefindende på et tilfredsstillende niveau. Andre taler om livskvalitet som kløften mellem forventningerne til og selve oplevelsen af sundhed og liv. Livskvaliteten reduceres i takt med, at forskellen mellem disse øges. Trods denne mangel på konsensus fremgår det klart, at livskvalitet er noget, som alle værdsætter højt og som de fleste, raske eller syge, stræber efter at forbedre. En voksende interesse for livskvalitet gennem de seneste 20 år har medvirket til udarbejdelsen af et antal forskellige spørgeskemaer, instrumenter og redskaber til at måle livskvalitet. Nogle af disse er specifikke for måling af livskvalitet hos cancerpatienter og bliver beskrevet i detaljer senere i kapitlet. Alle cancerpatienter fortjener den største livskvalitet, der er forenelig med behandling i forhold til af deres grundlæggende sygdom. Når helbredelse eller remission er målet, kommer netop det i første række, men man må alligevel forsøge at minimere enhver forringelse af livskvaliteten. Den optimale balance må findes individuelt hos den enkelte patient. I og med, at helbredelse ikke er mulig ved myelomatose, bliver opretholdelse af en god livskvalitet endnu vigtigere og må altid vejes op imod forsøget på at gøre den sygdomsstabile periode lang med behandling. Historisk set er anæmi kun blevet anset for at være betydningsfuldt, hvis patienten udviklede kliniske symptomer, men man ved nu, at anæmi har en betydelig negativ indflydelse på livskvaliteten. Måling af livskvaliteten Der findes generelt en lang række forskellige instrumenter til livskvalitetsmålinger, hvoraf nogle omtales sidst i kapitlet. Herunder angives et udsnit: l Linear Analogue Self-Assessment (LASA), også kendt som Cancer Linear Analogue Scale (CLAS) l FACT (Functional Assessment of Cancer Therapy) l MOS SF (Medical Outcome Study Short form) SF-36 l EORTC QLQ-C30 l Cancer Rehabilitation Evaluation Systems l FLIC (Functional living index cancer) l Multidimensional quality of life scale l Quality of life index l Rotterdam Symptom Check List EORTC (European Organisation for Research and Treatment of Cancer) har udviklet et spørgeskema vedrørende livskvalitet hos patienter med myelomatose, nemlig EORTC QLQ-C30/ MY24. Organisationen FACIT (Functional Assessment of Chronic Illness Therapy) er også i færd med at udvikle et sådant. Det er dog stadig under validering med hensyn til pålidelighed. De nuværende definitioner på livskvalitet refererer til, i hvilken udstrækning det sædvanlige eller forventede fysiske, funktionelle, emotionelle og sociale velbefindende påvirkes af en medicinsk tilstand og/eller dens behandling. Disse dimensioner måles via spørgsmål om livskvalitet. Fysisk og funktionelt velbefindende er næsten altid inkluderet i spørgeskemaer om helbredstilstand. Socialt og emotionelt velbefindende er mindre hyppigt repræsenteret på trods af, at det har så stor betydning for patienterne. Social støtte og velbefindende har f.eks. stor indflydelse på de beslutninger, en patient tager med hensyn til sin behandling.

12 Et godt spørgeskema om livskvalitet må berøre alle disse fire områder med mindst et par spørgsmål. (Figur 7) Figur 7. Områder for livskvalitet De mest almindeligt anvendte måleinstrumenter for livskvalitet stiller alle meget ligefremme spørgsmål om f.eks. smerte, kvalme, fysisk funktion eller sindsstemning. Sådanne spørgeskemaer giver sammenlignelige data på tværs af forskellige patientgrupper og mulighed for sammenligninger, der er mere omfattende, end enkeltstående vurderinger, der kan variere fra læge til læge. De tilgængelige spørgeskemaer, måleinstrumenter og redskaber er mangelfulde, men trods alt værdifulde værktøjer. En patients aktuelle status kan f.eks. umiddelbart vurderes, og målingen er derfor et potentielt redskab til intervention. Desuden tillader de vurdering over tid. Krav til spørgeskemaer om livskvalitet Eftersom livskvalitet er et subjektivt begreb, er det en udfordring at kvantificere det således, at det tillader en acceptabel objektivitet og sammenligning mellem forskellige undersøgelser. Formålet med spørgeskemaer om livskvalitet er systematisk at måle livskvaliteten på en simpel og reproduktiv måde. Det relativt store antal forskellige spørgeskemaer m.m. afspejler de vanskeligheder, der er forbundet med at udforme det ideelle. Generelt skulle det ideelle måleinstrument have følgende egenskaber: l Enkelt for patienter og pårørende at forstå, og spørgsmålene må ikke være tvetydige. l Hurtig og let at udfylde for patienter og personale. Et spørgeskema, som tager mere end min at udfylde bliver uacceptabelt ressourcekrævende for patienter og personale. l Acceptabel pålidelighed og validitet. Resultaterne må være tilgængelige for analyse og med sigte på at besvare relevante kliniske forskningsspørgsmål. l Anerkendt og forstået i store kredse af forskere og klinikere. l Omfatter alle de fem områder af livskvalitet, nemlig fysisk, funktionelt, emotionelt, socialt og åndeligt. l Spørgsmålene må være neutrale i spørgsmål om etnicitet, kultur, sprog, alder, seksualitet etc. Ellers kan resultaterne misfortolkes. Instrumenter til måling af livskvalitet Linear Analogue Scale Assesment(LASA) Det mest anvendte instrument til måling af livskvalitet er også kendt som The Cancer Linear Analogue Scale (CLAS) Lineær Analog Skala. Det er en meget simpel skala fra (Figur 8). I spørgsmålet i Figur 8 bliver patienten bliver bedt om at vurdere sig selv vedr. energiniveau, evnen til at udføre daglige aktiviteter samt den overordnede livskvalitet. En score på 100 repræsenterer det højest mulige niveau og 0 det lavest mulige niveau. På grund af forløbet i instrumentet er det kun muligt at vurdere ændringerne i livskvaliteten og f.eks. ikke graden. Undersøgelser har vist, at sunde voksne har en tendens til at score sig selv mellem på denne skala. Cancerpatienter scorer sig derimod mellem på skalaen, hvilket indikerer en selvoplevet forringelse i livskvaliteten. Det er ikke muligt i LASA at skelne imellem, om forandringer i livskvaliteten skyldes sygdom eller behandling. Figur 8. Lineær Analog Skala (LASA) Almene spørgeskemaer stiller spørgsmål om fysisk og psykisk sundhed, mens målrettede spørgeskemaer stiller meget fokuserede spørgsmål, der henviser til en speciel sygdom eller tilstand. Målrettede skemaer anvendes som regel inden for kliniske behandlinger, eftersom disse bedst belyser vigtige kliniske forandringer over tid.

13 The Functional Assessment of Cancer Therapy (FACT) Det andet væsentlige instrument til at vurdere livskvalitet er FACT skalaen. Dette værktøj har været i brug siden 1990 og er udviklet specifikt til kræftpatienter. Instrumentet udgøres af 27 spørgsmål (oprindeligt anvist af Dr. David Cella og kollegaer i Chicago i 1993). Spørgsmålene havde vist sig yderst anvendelige til at måle livskvalitet hos patienter med andre kroniske sygdomme. Skemaet kan også anvendes til den almene befolkning. Andre spørgeskemaer, baseret på den originale FACT-G, er også alment kendt som Functional Assessment of Chronic Illness Theapy, FACIT- skalaerne. Instrumenterne er designet så patientvenligt, at de kan administreres af patienterne selv uden særlig vejledning. På en 5-punkt-skala (O = ikke enig og 4 = meget enig) vurderer patienterne, om de er enige eller uenige i et spørgsmål. Eksempler på nogle FACT-G spørgsmål kan ses i figur 9. Eksempler på spørgsmål, som anvendes i FACT-F, inkluderer: l Jeg har svært ved at tage initiativ til noget, fordi jeg er træt l Jeg har behov for at sove i løbet af dagen l Jeg har behov for at nedsætte mine sociale aktiviteter, fordi jeg er træt l Jeg har energi FACT-F indeholder spørgsmål, som f.eks. også omhandler mathedsfølelse, sløvhed og behov for søvn og træthed, som begrænser aktiviteter. Skemaet har en høj grad af pålidelighed (r = 0,95). Der er evidens for, at FACT-F kan skelne mellem forskellige grader af performance status, og at skalaen kan skelne mellem anæmiske og ikke-anæmiske patienter. En yderligere udvikling af FACT-F er FACT-An. FACT-An skemaet består af FACT-F samt yderligere 7 spørgsmål, der er specifikt relateret til følgerne af anæmi. De supplerende spørgsmål er: Figur 9. Eksempler på spørgsmål fra FACT-G spørgeskemaet l Jeg har besvær med at gå l Jeg har været stakåndet l Jeg får hovedpine l Jeg føler mig svimmel l Jeg har smerter i brystet l Jeg er motiveret til at udføre mine normale aktiviteter l Jeg har lyst til sex FACT-G indeholder sektioner, som dækker de fire hovedaspekter i livskvalitet: fysisk, psykisk, følelsesmæssigt og socialt velbefindende. Yderligere 13 spørgsmål vedrørende fatigue (FACT-F) blev tilføjet FACT-G i 1997 for at vurdere påvirkning af livskvaliteten fra fatigue. FACT-F er altså en del af FACT-G, hvor der er tilføjet yderligere spørgsmål omkring fatigue. I figur 10 ses en oversigt over de nævnte udgaver af FACT instrumentet.

14 Figur 10. Overblik over FACT skemaerne FACT-F og FACT-An er blevet oversat til mere end 25 sprog, og der er evidens for, at patienter finder det let at gennemføre testen på ca. 10 minutter. Pga. spørgeskemaets præcision og anvendelighed er FACT- An nu almindeligt anerkendt til at måle livskvalitet blandt anæmiske cancerpatienter. EORTC QLQ-30 QLQ-C30 er et cancerspecifikt spørgeskema, som består af 9 forskellige emner. De fem måler fysiske, rollemæssige, kognitive, emotionelle og sociale funktioner. Der er også tre symptom-skalaer, som består af flere spørgsmål til vurdering af fatigue, smerte og opkastninger. Der er endvidere inkluderet overordnede spørgsmål om sundhed og overordnede spørgsmål om livskvalitet. Derfor giver de 30 spørgsmål i EORTC en rimeligt effektiv vurdering af fysisk, funktionelt og emotionelt velbefindende. Den seneste version af QLQ-C30 er blevet oversat til 38 sprog, og antallet af brugere er stærkt stigende. Nøgleområder l Anæmi er et meget almindeligt problem hos patienter med myelomatose, der er til stede på diagnosetidspunktet hos 70 % af patienterne l Anæmi kan skyldes sygdommen i sig selv, behandlingen eller begge og påvirker hvert eneste organ i kroppen l Anæmi er en negativ prognostisk faktor for mulighederne for overlevelse l Der er en tydelig forbindelse mellem anæmi og fatigue l Anæmi har en negativ indflydelse på livskvaliteten, og cancerrelateret fatigue er det hyppigst angivne problem af patienter i undersøgelser l Fatigue er det symptom, der har den største indvirkning på kræftpatienter, sammenlignet med andre symptomer og bivirkninger, der følger af sygdom og/eller behandling l Årsagerne til fatigue kan behandles ved at anvende forskellige farmakologiske og ikke-farmakologiske interventioner l Korrektion af anæmi med erythrocytstimulerende stoffer reducerer fatigue og forbedrer livskvaliteten hos nogle l Livskvaliteten er meget vigtig for kræftpatienter og bør medtænkes, når man behandler med henblik på at forlænge livet l Der findes mange forskellige måleinstrumenter af livskvalitet, hvoraf nogle af de mest anvendte er LASA og FACT. Til myelomatosepatienter findes EORTC QLQ-C30/MY24 EuroQoL EQ-5D EQ-5D er et standardiseret instrument, som anvendes til at måle den generelle helbredstilstand og kan bruges til at vurdere en bred vifte af tilstande og behandlinger.

15

16

Træthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet

Træthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet Træthed / Fatigue Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet NCCN s definition på cancerrelateret Fatigue Cancer relateret fatigue er en belastende, vedvarende,

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk. , Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Behandling med bendamustin

Behandling med bendamustin Vi anbefaler dig behandling med indholdsstoffet bendamustin mod din kræftsygdom. Denne pjece kan være en hjælp til at få overblik over den behandling, vi anbefaler. Dine pårørende kan også have glæde af

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS Mary Jarden Fast Track 2016 1) Symptomerne kan i væsentlig grad forringe en patients livskvalitet, komfort og evne til at fungere. 2) Manglende evne til at tolerere behandlingsrelaterede

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-d (Paclitaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-dt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk Prostatakræft Den hyppigst forekommende kræftform blandt mænd. Årligt dør ca.1200 af sygdommen. Metastaserende prostatakræft behandles med medicinsk kastration. Strålebehandling suppleres med medicinsk

Læs mere

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

En litteraturbaseret klinisk vejledning

En litteraturbaseret klinisk vejledning En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011

Læs mere

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/

Overtræning. Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014. http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Overtræning Af Fitnews.dk - mandag 14. april, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/overtraening-2/ Allerede tilbage i midten af det 19. århundrede blev overtræning omtalt af en engelsk videnskabsmand. Han

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

LIVSKVALITETSMÅLING Quality of Life. Jens Rikardt Andersen Institut for Idræt og Ernæring, KU Ernæringsenheden 5711, Rigshospitalet

LIVSKVALITETSMÅLING Quality of Life. Jens Rikardt Andersen Institut for Idræt og Ernæring, KU Ernæringsenheden 5711, Rigshospitalet LIVSKVALITETSMÅLING Quality of Life Jens Rikardt Andersen Institut for Idræt og Ernæring, KU Ernæringsenheden 5711, Rigshospitalet LIVSKVALITET Mindst 2 hovedaspekter: Individets opfattelse af egen kvalitet

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe Udarbejdet af: RN, PS, JG Revideret august 2013 Side 1 af 7 Titel Definition Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe er en subjektiv oplevelse

Læs mere

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi)

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Specialistgangen ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Århus Universitetshospital Hospital, Risskov 2010 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv

Læs mere

Vi har alle brug for søvn

Vi har alle brug for søvn Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab HDBuzz Tema-artikel: Huntingtons Sygdom og søvn Hvorfor har mange patienter med Huntingtons Sygdom

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser Søvnløshed Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv Hvad er insomni? Indsovnings- og/eller gennemsovningsbesvær, som medfører en betydelig nedsættelse i vores daglige funktionsevne. Alle mennesker

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

widex zen terapi Introduktion

widex zen terapi Introduktion widex zen terapi Introduktion tinnitus har mange ansigter Widex Zen Terapi indeholder systematiske retningslinier, som audiologer og tilpassere kan bruge til behandling af tinnitus ved hjælp af Widex høreapparater

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Cancer kakeksi kan vi tilbyde patienterne en bedre behandling herfor?

Cancer kakeksi kan vi tilbyde patienterne en bedre behandling herfor? Cancer kakeksi kan vi tilbyde patienterne en bedre behandling herfor? Reservelæge Jonas Sørensen Forskerdag i Palliationsnetværket 8. November 2011 Min baggrund Kandidat fra Københavns Universitet 2008

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Hospice Sydvestjylland

Hospice Sydvestjylland Formål Definition og terminologi Baggrund At KIG-dyspnoe udarbejder redskaber for god klinisk praksis for pleje og behandling af patient med dyspnoe. Formålet er : - lindre patientens ubehag - afhjælpe

Læs mere

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Myelomatose generelt. Dansk Myelomatose Forening 13.9.14. Maja Hinge. Læge, stud. ph.d., Hæmatologisk afd., Vejle Sygehus

Myelomatose generelt. Dansk Myelomatose Forening 13.9.14. Maja Hinge. Læge, stud. ph.d., Hæmatologisk afd., Vejle Sygehus Dansk Myelomatose Forening 13.9.14 Myelomatose generelt Maja Hinge. Læge, stud. ph.d., Hæmatologisk afd., Vejle Sygehus Torben Plesner Professor, Overlæge, Hæmatologisk afd., Vejle Sygehus Hvad er myelomatose

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Den kognitive model og DoloTest

Den kognitive model og DoloTest Den kognitive model og DoloTest I udviklingen af DoloTest har vi sørget for, at den tager udgangspunkt i den kognitive model, da det er af stor betydning for anvendeligheden i den pædagogiske indsats med

Læs mere

Patientinformation. Nyrernes funktion

Patientinformation. Nyrernes funktion Patientinformation Nyrernes funktion Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af

Læs mere

Den palliative KOL-patients behov

Den palliative KOL-patients behov Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune.

Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune. Frederiksgade 9 4690 Haslev Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Titel: Instruks for sygeplejefaglige optegnelser, inklusiv plan for plejen og behandling Gældende for: Ansvarlig:

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere