8. semester (studieordning 2000) Syge- og reeksamen 26. februar 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "8. semester (studieordning 2000) Syge- og reeksamen 26. februar 2009"

Transkript

1 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN: Integreret, samlet prøve i fagene i 7. og 8. semester (intern medicin, kirurgi, anæstesiologi, parakliniske fag, adfærds- og samfundsvidenskabelige fag samt videnskabsteori) 8. semester (studieordning 2000) Syge- og reeksamen 26. februar 2009 Eksamenssættet består af 7 nummererede sider. Eksamensvejledning Eksamensopgaven består af 4 elementer: 3 hovedopgaver og 20 korte spørgsmål. Disse 4 elementer vægtes ligeligt i bedømmelsen. Bemærk at nogle korte spørgsmål kan optræde sammen. Som det fremgår af nummereringen tæller de altså for 2 eller flere spørgsmål. Husk at anvende opgavenummereringen ved besvarelsen det letter bedømmelsen. Vi lægger vægt på at din besvarelse er klart disponeret og sprogligt koncis, og at sprogbrugen er i overensstemmelse med fagets terminologi. Praktiske forhold Mobiltelefoner skal være slukkede og lagt væk under eksamen. Tilladte hjælpemidler Det er ikke tilladt at medbringe og anvende hjælpemidler ud over en elektronisk regnemaskine. Bemærk: Det er ikke tilladt at anvende regnemaskiner med indlagte formler og oplysninger, der bruges i undervisningen.

2 1 Opgave 1 - Karkirurgi En 72-årig mand henvises fra egen læge med et tilfældigt fundet asymptomatisk abdominalt aortaaneurisme Hvilke undersøgelser vil du anvende for at verificere diagnosen? UL-skanning, CT-skanning eller MR-skanning Hvilke fordele og ulemper har de forskellige undersøgelser? UL: Hurtig, brugervenlig, men observatørafhængig. Er usikker til afgørelse af den kranielle afgrænsning. CT: Sikker, kan suppleres med kontrast ved normal eller marginalt forhøjet serumkreatinin. Ulempen er, at der er tale om røntgenstråler. MR: Sikker, kan anvendes ved nyreinsufficiens. Kræver at patienten ikke har klaustrofobi, og kroppen ikke indeholder magnetiske implantater/fremmedlegemer Hvilke overvejelser ligger der bag stillingtagen til behandling ved et asymptomatisk aortaaneurisme? Langt de fleste abdominale aortaaneurismer vokser ca. 3-4 mm årligt i diameter med stigende rupturrisiko med stigende diameter. Dette skal ses i forhold til den operative mortalitet, som er ca. 5-6% ved operation for abdominalt aortaaneurisme Hvor stort skal et asymptomatisk abdominalt aortaaneurisme være, inden man overvejer behandling, hvis der ikke er kontraindikationer? Abdominalt aortaaneurisme > 5,5 cm i a-p diameter Nævn 4 symptomer hos patienter med abdominalt aortaaneurisme. Smerter i abdomen ses ved ekspanderende abdominalt aortaaneurisme eller ved ruptur. Smerter i ryggen kan skyldes tryk på columna fra abdominalt aortaaneurisme eller hydronefrose (afklemning af ureteres specielt i tilfælde med fibrose). Smerter i tæer (perifer embolisering fra muraltrombe). Synkope (ved smerter eller blødning). Hæmatemese (aortoduodenal fistel). Tegn på hjerteinsufficiens (dyspnø, ødemer) og evt. isoleret hævede ben (fistel til v. cava inferior). Tegn på infektion, hvis abdominalt aortaaneurisme er inficeret. Manglende diurese (abdominalt aortaaneurisme med fibrose).

3 Hvad vil du lægge vægt på i den objektive undersøgelse hos patient mistænkt for rumperet abdominalt aortaaneurisme? Almentilstanden og bevidsthedsniveau. Puls og BT. Temperatur og farver. St.c. og p. Abdominal palpation: Ømhed af aneurismet, udfyldning, defense. Mislyd over abdomen. Ømhed i nyreloger. Underekstremiteter: Pulsforhold, misfarvning af tæer. Ødem. Urinproduktion (blærekateter) Hvilke parakliniske undersøgelser vil du ordinere hos ovenstående patient, medmindre patienten skal direkte på operationsbordet pga. kredsløbskollaps? Hb., elektrolytter, kreatinin, infektionsparametre, type og BAS-test. Ekg, røntgen af thorax. CT-skanning. MR ved forhøjet kreatinin. Evt. perifer trykmåling og arteriografi ved pulsudfald Hvad er den perioperative mortalitet (< 4 uger) ved operation for rumperet aortaaneurisme? Ca % Nævn mindst 5 af de vigtigste kirurgiske komplikationer efter operation for rumperet abdominalt aortaaneurisme. Blødning Infektion Trombose Tarmiskæmi Proteseinfektion Aorto-enterisk fistel Ventralhernie Nævn mindst 4 af de vigtigste medicinske komplikationer efter operation for rumperet abdominalt aortaaneurisme. Pneumoni Atelektase MI Rytmeforstyrrelser (atrieflimren) Nyreinsufficiens

4 Hvordan er overlevelsen (efter 4 uger) for patienter behandlet for abdominalt aortaaneurisme? Overlevelsen er næsten som baggrundsbefolkningen.

5 4 Opgave 2 Brystsmerter og brystubehag Sygehistorie En 48-årig mand, tidligere rask uden kendte hjertelungesygdomme, indbringes til skadestuen af Falck på grund af meget stærke smerter i venstre side af brystet. Smerterne er lokaliserede nedadtil, og de forværres ved vejrtrækning og hoste. Patienten oplever ingen smertelindring ved stillingsændringer og ingen ændringer ved fødeindtagelse. Smerterne begyndte for 2 dage siden, og de er bare blevet værre og værre. I samme periode har patienten været tiltagende generet af hoste, og han har hostet rigeligt gulligt og grønligt materiale op, ligesom han har haft almen sygdomsfølelse og kulderystelser. Patienten har ingen rejseanamnese. Ved den objektive undersøgelse findes patienten vågen og klar, varm og tør, men forpint, med respirationsfrekvens på 36, transkutan saturation uden tilskud af ilt på 89 %, BT 110/60, P 100 per min og regelmæssig, Tp 39,6 og ved lungestetoskopien findes der dæmpning og nedsat respiration basalt på venstre side over et større område. Brystsmerterne kan ikke frembringes ved manuelt tryk på brystkassen Diskuter, hvad patienten med størst sandsynlighed fejler med fokus på patientens klinik og brystsmerter og nævn tillige med få sætninger per diagnose mindst 6 andre diagnoser, som du på baggrund af patientens smertebeskrivelse og sygehistorie ikke tror, at patienten fejler. På baggrund af respirationssynkrone brystsmerter, feber, hoste og ekspektoration, der har stået på i nogen dage og nedsat respiration og dæmpning basalt på venstre side ved lungestetoskopien, er den mest sandsynlige kliniske diagnose for denne patient en venstresidig pleurapneumoni. Differentialdiagnoser, der forkastes: Akut koronar syndrom iskæmiske brystsmerter/brystubehag er ikke typisk respirationssynkrone. Aortadissektion brystsmerter ved aortadissektion er typisk akut indsættende og ikke som her udviklet over 2 dage. Lungeemboli ved lungeinfarkt kan der være respirationssynkrone smerter og subfebrlia, men i dette tilfælde med rigelig gullig og grønlig ekspektoration og feber optil 39,6 peger billedet ikke på lungeemboli. Pneumothorax smerter ved pneumothorax er typisk respirationssynkrone, men en pneumothorax er typisk akut indsættende og ikke som her udviklet over 2 dage. Ved pneumothorax er der endvidere typisk rungende perkussionslyd på den afficerede side og ikke dæmpning. Lungetumor med indvækst typisk med respirationssynkrone- og bevægeafhængige smerter men uden feber til 39,6. Perikarditis brystsmerterne er typiske respirationssynkrone, men der er ikke ledsagende gullig og grønlig ekspektoration, og så er smerterne også typisk stillingsafhængige, hvilket brystsmerterne i aktuelle sygehistorie ikke er.

6 5 Myoser, facetsyndrom, og andre smerter fra bevægeapparatet typisk stillingsafhængigeog bevægeafhængige smerter, der typisk kan frembringes eller forværres ved manuel palpation af thoraxskelet eller thoraxmuskulatur. Refluks og andre smerter fra esofagus og ventriklen typisk sviende og brændende smerter, der forværres typisk i liggende stilling og ved fødeindtagelse Beskriv et paraklinisk udredningsprogram, der bidrager til at a) stille den endelige diagnose, og som udover den kliniske præsentation bidrager til at b) belyse patientens prognose. Beskriv kort, hvilke resultater der forventes af de bestilte undersøgelser det mest sandsynlige. Ad a: For at bekræfte den kliniske diagnose pleurapneumoni skal der tages røntgen af thorax, som forventes at vise større venstresidigt infiltrat og pleuraexudat. For at få en mikrobiologisk diagnose skal der tages ekspektorat fra til mikroskopi og dyrkning, ligesom patienten med kulderystelser og Tp 39,6 skal bloddyrkes. Mikroskopien forventes at vise talrige neutrofile granulocytter med flere grampositive diplokokker, og bloddyrkningen kunne meget vel indeholde grampositive diplokokker også. Den endelige mikrobiologiske diagnose forventes at blive pneumokokpneumoni. Det skønnes i orden hos denne patient ikke at starte udredning for atypisk pneumoni på nuværende tidspunkt. For at bekræfte mistanken om bakteriel infektion tages der leukocytter med differentialtælling og CRP. Der forventes forhøjet antal leukocytter med overvægt af granulocytter og væsentlig forhøjet CRP. Da diagnosen oplagt er pneumoni er der ingen grund til at bestemme d-dimer for at udelukke eller afkræfte diagnose lungeemboli. D-dimer forventes også at være forhøjet ved pleurapneumoni og vil således ikke bidrage diagnostisk. Ad b: Ved vurdering af pneumoni erhvervet uden for sygehus ved indlæggelsen lægger man ifølge CURB score vægt på følgende omkring prognosen: respirationsfrekvens > 30/minut, SBP < 90 mmhg eller DBP 60 mmhg, nytilkommen konfusion, carbamid > 7 mmol/l, og alder over 65 år. Som det fremgår af sygehistorien har aktuelle patient en respirationsfrekvens på 36 per min, men ellers ingen af de øvrige kliniske tegn til dårlig prognose. Andre undersøgelser har vist, at parakliniske mål som infiltrater i flere lungelapper, leukopeni og trombocytopeni også påvirker prognosen. Der bør således tages carbamid på denne patient for at belyse prognosen bedre. I den praktiske klinik bør der tages natrium, kalium, kreatinin, og også carbamid, ligesom der udover leukocytter bør tages trombocytter.

7 6 Med respirationsfrekvens på 36 per min bør der også tages a-punktur. Med transkutansaturation uden tilskud af ilt på 89 % forventes nedsat po2 på a-punktur, mens pco2 kan være svær at forudsige. Patienten kunne meget vel hypoventilere på grund af smerter, selv om respirationsfrekvens er 36 per min. Det er selvfølgelig i orden at tage EKG, men med Tp på 39,6 og smerter, vil en regelmæssig puls på 100 tvangfrit være en sinus takykardi, så det bør ikke trække væsentlig ned, hvis der ikke er ordineret EKG. Det vil også være et acceptabelt svar, hvis der i forbindelse med prognose diskuteres, om der er tegn på påvirkning af andre organsystemer end lungerne - multiorgansvigt, som eksempel påvirket nyrefunktion Beskriv et behandlingsprogram, der er rettet mod patientens totale situation. Da patienten præsenterer sig med pneumoni erhvervet uden for sygehus, skal patienten, hvis der ikke er allergi, behandles med penicillin. Da patienten er klinisk påvirket med respirationsfrekvens på 36 per min og har haft kulderystelser, bør penicillin gives intravenøst, ligesom det vil være på sin plads at overveje at lægge et quinolon til penicillinbehandlingen, nu patienten er klinisk påvirket, indtil den endelige mikrobiologiske diagnose foreligger. Da der er hypoxi, skal patienten have tilskud af ilt, således at den transkutane saturation er sikkert over 92 % og gerne over 95 %. Da patienten er svært forpint af smerter, skal der gives smertestillende medicin. Panodil er næppe nok, og der bør gives NSAID eller morfin, således at patienten kan blive smertefri og trække vejet frit igennem for at forbygge atelektaser. Da patienten er højfebril, skal patienten sikres tilstrækkelig væske eventuelt i form af intravenøs NaCl. Sygehistorie fortsat 4 dage efter indlæggelsen, hvor patienten ellers har responderet fint på behandlingen, får patienten pludselig en meget ubehagelig trykken for brystet med udstråling til venstre arm. Der er ledsagende åndenød, og patienten bliver helt kølig og klamt svedende. BT er 110/70, og P er 68. Der bliver taget et EKG, der er vist nedenfor. Patientens abdomen er helt uden ømhed.

8 Beskriv patientens EKG med hensyn til rytme og udseende. Foreslå diagnose på baggrund af specielt brystubehag men også EKG. Beskriv den mest sandsynlige patologiske baggrund for det pågældende EKG og nævn en anden relevant differential diagnostisk patologisk årsag, som dog er sjælden. Patientens EKG er med sinusrytme og udtalt ST- elevation i de inferiore ekstremitetsafledninger og de laterale prækordialafledninger, som det typisk ses ved STelevations AMI (STEMI). Der er udtalt ST-depression i de laterale ekstremitetsafledninger og proximale prækordialafledninger. EKGet kan også beskrives som et hyperakut inferolateralt ST-elevations myokardieinfarkt med posterior spejlbilledekonfiguration. Patienten har helt typisk brystubehag og EKG forandringer foreneligt med akut koronar syndrom med STEMI. Den mest sandsynlige årsag til patientens tilstand er et rumperet atherosklerotisk plaque i højre koronararterie ved højre dominans eller ramus circumflexus ved venstre dominans med efterfølgende trombotisk okklusion af koronararterien. En relevant, men meget sjælden differential diagnose er jo aortadissektion med dissektion ned i en koronararterie, typisk den højre Ville det have ændret dine overvejelser med hensyn til diagnosen, hvis patienten i dette tilfælde havde beskrevet sit brystubehag/sine brystsmerter som sviende og brændende og også havde kastet op? Diskuter denne problemstilling.

9 8 De nævnte gastrointestinale symptomer burde ikke føre til ændring af diagnosen. EKGet er så oplagt for STEMI, og patienten er uden ømhed i abdomen. Endvidere er det faktisk sådan, at op til 20 % af patienterne med akut koronar syndrom beskriver deres brystubehag som sviende og brændende, ligesom de autonome reflekser, der aktiveres i forbindelse med et større STEMI ikke sjældent involverer kvalme og opkastninger Beskriv i detaljer håndtering og behandlingen af patienten, sådan som han har det nu. Patienten har tegn til et stort akut myokardieinfarkt, og den lukkede koronararterie skal søges åbnet hurtigst muligt med akut PCI eller trombolyse, hvis der ikke er mulighed for at få udført akut PCI. I Danmark tilbydes alle patienter som denne patient akut PCI, og patienten skal derfor hurtigst muligt transporteres til et kardiologisk laboratorium med PCI faciliteter, også hvis det nødvendiggør transport til et andet hospital. Hos denne patient vil det, da det systoliske blodtryk er over 100, og pulsen er over 60, være relevant at give sublingual nitroglycerin for at behandle en eventuel koronararteriespasme og for at lindre symptomerne, hvorimod det vil være i orden ikke at give intravenøs betablokker hos denne patient med tegn til stort akut myokardieinfarkt og relativt lavt puls og blodtryk. Det kan derudover være relevant at give morfin for brystubehaget. Ved planlagt akut PCI skal patienten hurtigst muligt starte antitrombotisk behandling med acetylsalicylsyre (magnyl), der gives som brusetablet eller tygges, og clopidogrel, ligesom der gives intravenøs (ufraktioneret) heparin. Ved trombolyse skal der også hurtigst muligt startes antitrombotisk behandling med acetylsalicylsyre og clopidogrel, og alt efter hvilket trombolysemiddel, der anvendes, skal der eventuelt også gives heparin intravenøst eller subkutant. Det sidste gælder for de nyere trombolysemidler som alteplase og tenecteplase.

10 9 Opgave 3 - Icterus En 55-årig kvinde indlægges på medicinsk afdeling, idet hun gennem lang tid har klaget over at hun har følt sig mat og træt og manglende appetit. Trods dette har hun følt at bukserne strammede. Gennem de sidste dage har familien bemærket, at hun var blevet gul i øjnene. Kvinden har ingen smerter og har ikke været ude at rejse. Hun oplyser endvidere, at hun altid har haft et normalt forbrug af alkohol. Kvinden har i mange år været i behandling med østrogener og enalapril (Corodil ) for forhøjet blodtryk. Tager intet andet medicin. Har aldrig været indlagt tidligere, men har et ambulant forløb på hudafdelingen på grund af hudkløe Nævn og inddel de vigtigste årsager til icterus. Præhepatisk icterus Øget destruktion af erytrocytterne som man ser det ved en fysiologisk tilstand hos nyfødte eller ved hæmolytisk anæmi. Ukonjugeret hyperbilirubinæmi. Hepatocellulær icterus 1. Konjugeringsdefekt som det ses ved Gilbert syndrom. Ukonjugeret hyperbilirubinæmi. 2. Hepatocellulært nedsat transport eller optagelse af bilirubin over galdemembranen, som det ses ved akutte og kroniske leversygdomme. Konjugeret hyperbilirubinæmi. Kolestatisk icterus. Obstruktion af de fraførende galdegange eller lidelser i de små galdeveje (ikke obstruktiv). Konjugeret hyperbilirubinæmi. Skal med: præhepatisk, hepatocellulær og kolestatisk Inddel den a priori sandsynlige årsag til icterus i relation til alderen (nyfødte, børn/unge, voksne, gamle). Nyfødte: Fysiologisk icterus. Børn og unge: Gilberts syndrom eller hepatitis A og B. Sjældnere er autoimmun hepatitis og genetiske defekter (Wilsons sygdom). Midaldrende personer: Galdesten, cirrose - specielt på alkoholisk basis. Hepatitis B og C og toksisk påvirkning. Ældre: Maligne sygdomme i lever og pancreas, galdesten, højresidig hjerteinsufficiens. Skal med: Børn og unge: Hepatitis A og B. Sjældnere er autoimmun hepatitis. Midaldrende personer: Galdesten, cirrose - specielt på alkoholisk basis. Hepatitis B og C. Ældre: Cancer fx i lever og pancreas, levermetastaser.

11 Ved den objektive undersøgelse havde kvinden tydelige cirrosestigmata. Nævn mindst 4 cirrosestigmata. Spidernævi > 5 som ses oftest på truncus for og bagflade Palmart erythem, hvide negle laklæber og icterisk cirroseteint Hård forstørret ofte puklet lever, splenomegali ascites Dyskrin med testesatrofi og gynækomasti caput medusae Nedsat kropsbehåring Skal med: spidernævi 3.4. Nævn mindst 4 årsager til levercirrose. Alkohol og alkoholisk hepatitis, hepatitis B og C, autoimmun hepatitis, primær biliær cirrose, primær scleroserende cholangitis, genetiske årsager (hæmokromatosis, Wilsons sygdom), NASH (non-alkoholisk stereohepatitis), toksisk hepatitis, Kryptogen Skal med: Alkohol, hepatitis B og C, autoimmun hepatitis, primær biliær cirrose 3.5. Der blev taget nogle indledende blodprøver der viste P-bilirubin på 155 µmol/l (5-35 µmol/l), P-basisk fosfatase 426 U/l ( U/l) P-ALAT 135 U/l (10-70 U/l), P- koagulationsfaktorer II-VII-X 0,55 (0,7 1,3) og P-albumin 28 g/l (36-45 g/l). Hvilke diagnostiske overvejelser giver de biokemiske fund anledning til? Cholestase. Det kunne være både en extrahepatisk/obstruktiv cholestase eller i dette tilfælde mere sandsynligt at det tyder på en intrahepatisk årsag som fx primær biliær cirrose. En god besvarelse er uddybende overvejelser, med fokus på intrahepatisk årsag og hvorfor Hvilke supplerende blodprøver vil du ordinere og hvorfor? IgG, IgA og IgM. IgA forhøjelse ses oftest hos alkoholikere, IgG forhøjelse er klassisk hos patienter med autoimmun hepatitis og IgM forhøjelse er klassisk hos patienter med primær biliær cirrose Glatmuskelantistof som vil være forhøjet og positiv ved autoimmun hepatitis (i 70%). Mitrokondrieantistof vil være forhøjet ved en primiær biliær cirrose, ANCA er ofte forhøjet hos patienter primær scleroserende cholangitis. Patienten bør også screenes for hepatitis B (HBsAg og /eller HBV-DNA) og hepatitis C (HCV) og hæmokromatosis (høj ferritin og positiv gentest). Skal med: IgA, IgG og IgM og antistofferne

12 Hvilke billeddiagnostiske undersøgelser vil du foreslå, og nævn fordele og ulemper. 1. Ultralydsscanning patientvenlig, let at anvende, men sten i de dybe galdeveje kan overses og er undersøger afhængig 2. CT-scanning er patientvenlig og undersøgeruafhængig, reproducerbar. Kan afklare årsagen til obstruktion i op til 90 %, men patienter bliver udsat for stråler 3. ERCP (endoskopisk retrograd cholangiopancreatografi) kan fremstille galdeveje og pancreasgangsystemet. Der er mulighed for terapi fx stenfjernelse, papilotomi, dræn og der kan tages biopsier, men komplikationsfrekvensen (akut pancreatitis) er relativ stor 5-10% og kræver stor erfaring 4. MRCP (Magnetisk resonans-kolangiopankreatikografi) fremstiller galde og pancreasgangene meget tydeligt og er uskadelige for patienten, men der kan ikke laves diagnostiske eller terapeutiske procedure. Skal med: alle Kvinden blev herefter udskrevet til ambulant opfølgning. Ved den efterfølgende kontrol viste blodprøveværdierne stigende P-creatinin fra 99 til 284 µmol/l ( µmol/l). Hvad kan årsagen være til dette og hvordan kommer du nærmere diagnosen? Creatininstigningen kan skyldes dehydrering eftersom kvinden formentlig blev sat i vanddrivende behandling for en formodet ascites, eller fordi hun ikke drikker nok. En alvorlig differentialdiagnose er hepatorenalt syndrom. Ved hepatorenalt syndrom er døgn urin natrium < 10 mmol/l, og der er ingen effekt på diuresen efter væskeindgift. Urin mikroskopi er normal. Skal med: Dehydrering og hepatorenalt syndrom. Test med væskeindgift En nat blev kvinden indlagt akut med blødende esofagusvaricer. Kvinden blev behandlet med terlipressin (Glypressin ) og fik foretaget en endoskopisk variceligering (banding). Efterfølgende blev kvinden sat i behandling med propranolol. Blødningen stoppede. Blodprøverne viste stigende P-creatinin til 375 µmol/l ( µmol/l) og P- koagulationsfaktorer II-VII-X på 0,30 (0,7 1,3). Hvilke overvejelser har du for patienten på langt sigt? Kvinden bør henvises til levertransplantation. Faldende koagulationsfaktorer tyder på tiltagende dårlig leverfunktion. Esofagusvaricer er et prognostisk dårligt tegn og stigende creatinin kunne være et udtryk for hepatorenalt syndrom.

13 12 Opgave 4 - Korte spørgsmål 4.1. Hvad forstås ved interne hæmorider, og hvad disponerer til dem? Definition: Forstørrelse og displacering af de normalt forekommende lukkepuder ovenfor linea dentata med hæmmet afløb fra plexus haemorrhoidalis interna til følge. Dispositioner: Øget tryk i analkanalen. Fiksationen af slimhinden til interne sphincter (Parks ligament) bliver løs med alderen (fra 30-års alderen). Graviditet Hvordan inddeles interne hæmorider, og hvad er symptomerne? Inddeling: Gr. 1 kun synlige i anoskopet Gr. 2 prolaberer ved pressen, men reponeres spontant Gr. 3 prolaberer og skal reponeres manuelt Gr. 4 Irreponible Symptomer: Blødning Prolaps Udflåd (soiling) Pruritus 4.3. Redegør for de psykiske reaktioner der kan opstå i efterforløbet på en krisereaktion efter et livstruende overfald på arbejdet. Skal med: Posttraumatisk stresstilstand (Post Traumatic Stress disorder, PTSD). Tilbagevendende episoder med genoplevelse af overfaldet (flash-backs) eller stærkt ubehag ved omstændigheder, der minder om overfaldet. Drømme eller mareridt. Trækker sig fra socialt samvær, forstemthed, forsøger at undgå aktivitet og situationer, som kan minde om traumet. Tendens til at fare sammen. Reaktionen skal optræde inden for 6 måneder efter overfaldet. Gode supplerende emner: At der udover ovennævnte kan være helt eller delvis amnesi for overfaldet, vedvarende symptomer i form af søvnbesvær, irritabilitet eller vredesudbrud, koncentrationsbesvær og hypervigilitet. Hvad der ikke må stå: Udbrændthed.

14 Angiv med stofnavne-eksempler lægemiddelstofgrupper, der anvendes i behandlingen af peptisk ulcus samt disses virkning og virkningsmekanisme. Det er tilstrækkeligt at nævne grupperne nedenfor og et eksempel fra hver gruppe: (1) Syrehæmmende terapi: a) protonpumpehæmmere fx omeprazol, der virker ved at hæmme protonpumpens sekretion af H+ i parietalcellerne i ventriklen (ved kovalent at modficere en cystein i transportmolekylet). b) H2 histaminantagonister herunder cimetidin og ranitidin hæmmer syreproduktionen ved at blokere histamins stimulerende effekt på syreproduktion via H2 receptorer på parietalcellerne. c) antacida som fx aluminiumhydroxid, magnesiumoxid kan kun i begrænset omfang hele ulcus, men kan anvendes med lindrende effekt som kortvarig neutralisering af mavesyren. (2) Slimhindebeskyttende terapi: a) sukralfat fremmer sårheling ved en kompleks mekanisme via beskyttelse af mucosa i tarmen. b) misoprostol er en prostaglandinanalog (af PGE1), som hæmmer ventriklens HCI-produktion via direkte effekt på parietalceller. Stoffet modvirker fx NSAID-induceret ulcus. (3) Antibiotisk behandling af Helicobacter pylori infektion. Som eradikationsterapi anvendes triple-terapi med 2 antibiotika og en protonpumpehæmmer eller H2-antagonist. Hvad der ikke må stå: At H1-antagonister anvendes til behandling af ulcus årig mand henvist pga. træthed og abdominalsmerter. Objektiv undersøgelse viser massiv splenomegali. Ingen rejseanamnese : Nævn mindst 3 årsager til splenomegali : Hvilke diagnoser vil man især overveje hos den aktuelle patient? 4.5.3: Hvorledes vil du komme diagnosen nærmere? Skal med: 4.5.1: Infektion (malaria, EBV), stase (akut og kronisk), neoplasi (især tumorer indenfor det hæmatopoietiske system) : CML, myelofibrose : Blod og knoglemarvsundersøgelse til histologi og cytogenetik. Gode supplerende emner: Andre årsager til miltforstørrelse, e.g. hæmolyse, amyloidose, Gaucher, hårcelleleukæmi, prolymfocytleukæmi, splenisk marginal zone lymfom, portal hypertension som årsag til kronisk stase Anfør begrundelsen for at patienter skal give informeret samtykke til deltagelse i forsøg, og nævn de forhold der bør gøres rede for i en informationsskrivelse. Skal med:

15 14 Det informerede samtykke er nødvendigt, fordi det primære formål med et forsøg ikke er at gavne de patienter, der deltager, men derimod at gavne fremtidige patienter. Det at deltage i forsøg er således en altruistisk handling, som den enkelte patient på et informeret grundlag må tage stilling til, om han eller hun vil deltage i. Informationsskrivelsen skal klart gøre rede for forsøgets formål, metode, forventede udbytte, mulige risici og evt. ubehag. Gode supplerende emner: En besvarelse der har alt det anførte med er bedre end middel. Hvis det yderligere diskuteres, at informationsskrivelser kan blive så lange og detaljerede, at det modarbejder formålet, bør det trække yderligere op. Hvad der ikke må stå: Det må ikke anføres, at manglende information er udtryk for paternalisme, idet paternalisme indebærer, at der handles med henblik på at gavne den, der udøves paternalisme overfor Nævn (mindst) otte blodprøver, der bruges i anæmidiagnostik. Otte af nedenstående: B-hæmoglobin B-MCV B-MCHC B-retikulocytter P-jern P-transferrin P-ferritin P-cobalamin (P-B 12 ) Ery-folat B-leukocytter, total B-leukocytfraktioner B-trombocytter B-hæmoglobinelektroforese 4.8. På hvilket niveau ligger B-MCV ved thalassæmier, og hvilke blodprøver bruges til at fastslå diagnosen thalassæmi? Ved thalassæmi ligger B-MCV under referenceintervallet. Til at stille diagnosen thalassæmi bruges: Mikroskopi af udstrygning af perifert blod (anisocytose, targetceller) Hæmoglobinelektroforese Gen-diagnostik 4.9. Ventrikelcancer A: Beskriv de typiske makroskopiske og mikroskopiske forandringer.

16 15 B: Angiv incidensen i Danmark. C: Hvad er især bestemmende for prognosen? A: Makroskopisk kan tumor være ulcererende eller polypøs, sjældent diffust infiltrerende (linitis plastica). Mikroskopisk ses hyppigst adenokarcinomer af intestinal type, varierende differentieringsgrad, ofte slimproducerende; speciel variant (signetringscellekarcinom) ved diffust infiltrerende tumorer. B: Ca per år i DK. C: Prognosen afhænger især af stadiet; god for tumorer begrænset til mucosa/submucosa (early gastric cancer) med 5 års overlevelse på 90%; dårlig for de mere avancerede stadier, fx kun ca. 1% 5 års overlevelse ved indvækst i naboorganer Nævn mindst 5 forskellige lokale årsager til forsinket sårheling. Hæmatom Infektion Nekrose Serøs ansamling Udtørring Manglende immobilisering Colon cancer Angiv de forskellige Dukes stadier og hvad de svarer til i henhold til TNM klassifikationssystemet. Dukes A: T1N0M0 og T2N0M0 Dukes B: T3N0M0 og T4N0M0 Dukes C: TxN1M0 eller TxN2M0 (Tx angiver ethvert T-stadie) Dukes D: TxNxM Nævn 4 komplikationer til diverticulitis coli sigmoidei. Perforation, stenose, absces, fistel Nævn 3 tegn på inkarcereret ingvinalhernie. Irreponibelt, smerter, evt. ileus, ømhed, spændt, misfarvning

17 16 Forklar kort hvad der forstås ved publikationsbias. Publikationsbias betegner det forhold at forsøg, som har givet signifikante resultater, har større chance for at blive publiceret end forsøg som ikke har givet signifikante resultater. Det gælder specielt, hvis der er tale om mindre forsøg. For at undgå publikationsbias er det nødvendigt at indsamle oplysninger om upublicerede forsøg fra forskere og firmaer Redegør for risikoen for arbejdsmæssig udsættelse for asbest. Skal med: Sygdommene malignt pleuralt mesoteliom, pleurale plaques, asbestose og lungekræft. At selv beskeden udsættelse øger risikoen for mesoteliom op til år efter udsættelsen, mens udvikling af asbestose og lungekræft kræver længerevarende og større udsættelse for asbest fibre. Længerevarende udsættelse øger risikoen for pleurale plaques. Gode supplerende emner: At asbest også øger risikoen for benign pleural fortykkelse, benign pleural væskeansamling. At længerevarende og større udsættelse svarer til 25-fiber år (25 års daglig udsættelse for 1 fiber/cm3). At pleurale plaques er godartede. Asbest udsættelse øger også risikoen for strubekræft og malignt peritonealt mesoteliom. Risikoen for lungekræft øges betydeligt (multiplikativt) ved tobaksrygning. Malignt mesoteliom er i dag den hyppigste asbestbetingede lidelse, og asbest er den eneste kendte årsag til denne lidelse. Udsættelse for asbest i Danmark har typisk været på skibsværfter, eternitfabrikken i Ålborg (asbestcement), i isoleringsbranchen, ved skæring i eternit plader fra før 1987, idet det blev forbudt at anvende asbest i Danmark efter 1987 og ved renovering hvor gamle asbestprodukter er fjernet. Hvad der ikke må stå: At man kan få asbestose eller lungekræft efter kortvarige eller lave udsættelser. At tobaksrygning øger risikoen for malignt mesoteliom Prostatahyperplasi : Definer prostatahyperplasi : Beskriv de makroskopiske forandringer : Anfør mindst to vigtige komplikationer Skal med: : Godartet/benign hyperplasi af kirtler og stroma i prostata : Små og store noduli/knuder af varierende størrelse i vævet, faste, elastiske : Hypertrofi af blærevæggen/trabekelblære/hydronefrose Gode supplerende emner:

18 17 Lokalisation hovedsagelig i transitionszonen/centralt i prostata omkring urethra (i modsætning til cancer) Urinretention, ascenderende infektioner, pyonefrose, akut/kronisk pyelonephritis, sepsis Prostatacancer Angiv hyppighed Anfør den hyppigste lokalisation i prostata Beskriv de typiske makroskopiske og mikroskopiske forandringer Nævn den hyppigst anvendte serologiske markør for prostatacancer. Skal med: 4.17: Ca tilfælde/år. 4.18: I den perifere zone/perifert i prostata. 4.19: Cancervævet er gråligt/hvidligt, fast/hårdt. Mikroskopisk ses adenokarcinomer. 4.20: PSA (prostata specifikt antigen) Gode supplerende emner: Den hyppigste cancer i DK hos mænd (bortset fra eller efter hudcancer), sjælden hos mænd under 50 år / hyppigst hos mænd over 70 år. Inddeles efter histologisk vækstmønster (Gleason gradering) i 1 til 10 grader, der resulterer i 5 forskellige scores. Stadieinddeling er vurdering af cancerens udbredning på diagnosetidspunktet, foretages ifølge TNM-klassifikation. Der er 4 tumorstadier T1-T4. T1: Ikke palpabel T2: Palpabel og begrænset til prostata T3: Gennemvækst af prostatas kapsel T4: Vokser ind i andre naboorganer end vesiculae seminales

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.

Læs mere

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier) REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,

Læs mere

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Kræftpakken til din patient som ikke passer ind andre steder Diagnostisk Enhed Bjarne Myrup 1 Dagens emner Historie Opgaver

Læs mere

Førstegangsindlæggelse af en 21-årig ekspedient med smerter i venstre side af brystkassen samt et sår på benet, der ikke vil heles.

Førstegangsindlæggelse af en 21-årig ekspedient med smerter i venstre side af brystkassen samt et sår på benet, der ikke vil heles. CASE 5 Side 1 af 8 Førstegangsindlæggelse af en 21-årig ekspedient med smerter i venstre side af brystkassen samt et sår på benet, der ikke vil heles. SYGEHISTORIE Siden 5 års alderen har patienten haft

Læs mere

Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010

Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Medfødte anomalier

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Patient med akutte abdominalsmerter

Patient med akutte abdominalsmerter Akutte tilstande Patient med akutte abdominalsmerter Af Svend Schulze, Flemming Bendtsen og Merete Friis Hvorledes håndteres patienten med akutte abdominalsmerter? En ud af ti vil have tegn på en akut

Læs mere

Cases A-kursus 2014. Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox

Cases A-kursus 2014. Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox Cases A-kursus 2014 Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox Case 1 67-årig mand Sigmoideum-opereret for 1½ måned siden Oplæg til CT: Kvalme, opkastninger og stomistop gennem 2 døgn

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

Introduktionsuddannelsen

Introduktionsuddannelsen Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd eab@dadlnet.dk yderligere oplysninger om logbogen

Læs mere

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats

Læs mere

Behandling med bendamustin

Behandling med bendamustin Vi anbefaler dig behandling med indholdsstoffet bendamustin mod din kræftsygdom. Denne pjece kan være en hjælp til at få overblik over den behandling, vi anbefaler. Dine pårørende kan også have glæde af

Læs mere

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,

Læs mere

Hvor farlig er asbest?

Hvor farlig er asbest? Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008

Læs mere

Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital

Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Slår op på Hæmaturipakke! Udfylder sedlerne. Så nu kan vi gå hjem!! Omtale Kræftpakke Hæmaturipakke Omtale tilstande og sygdomme, der giver

Læs mere

MR-SCANNING AF BUGHULEN

MR-SCANNING AF BUGHULEN MR-SCANNING AF BUGHULEN Et godt og skarpt billede fra en MR-scanning er ofte en forudsætning for at stille den rigtige diagnose og bestemme den rette behandling. Når du skal have foretaget en MR-scanning,

Læs mere

Patientinformation. Mavesår. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling

Patientinformation. Mavesår. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling Patientinformation Mavesår Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk Afdeling Mavesår Hvad er et mavesår? Hos raske personer er slimhinden i mavesæk og tolvfingertarm intakt og uden sår, fordi den er modstandsdygtig

Læs mere

Sygdomslære Hånden på hjertet

Sygdomslære Hånden på hjertet Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose

Læs mere

KLINISKE UNDERSØGELSER

KLINISKE UNDERSØGELSER CASE 2 Side 1 af 9 En 5-årig pige indlægges pga. tiltagende bleghed, appetitløshed og usædvanlig mange blå mærker. SYGEHISTORIE Barnet udviklede sig normalt og var sund og rask indtil for 3 uger siden,

Læs mere

Antibiotikaguide. Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente

Antibiotikaguide. Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente Antibiotikaguide Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente voksne Infektionstype Sepsis af ukendt fokus Sepsis 1,2 Anbefalet initial behandling gentamicin

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris

Læs mere

FORBEREDELSE TIL OPERATION

FORBEREDELSE TIL OPERATION FORBEREDELSE TIL OPERATION Hvis du planlægger at få en operation, er der nogle grundlæggende ting, du skal vide. Hver slags operation ligesom hver patient - adskiller sig fra hinanden. Forskellighederne

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2014

Nordjysk Praksisdag 2014 Nordjysk Praksisdag 2014 - Skæve laboratorieværdier Case En 55 årig kvinde som er træt, kommer i klinikken til en screening Lidt kataralsk, lidt hoste, føler sig lidt varm men har ikke haft feber Får ingen

Læs mere

VIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER

VIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER Patientkort: Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

En 62-årig mekaniker indlægges for første gang på hospital på grund af afkræftning, svimmelhed og konfusion.

En 62-årig mekaniker indlægges for første gang på hospital på grund af afkræftning, svimmelhed og konfusion. CASE 1 Side 1 af 8 En 62-årig mekaniker indlægges for første gang på hospital på grund af afkræftning, svimmelhed og konfusion. SYGEHISTORIE Patienten har været symptomfri indtil for et år siden. Her måtte

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Patientinformation September 2012 Forfatter: Overlæge Lisbeth Dammegaard, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte

Læs mere

Organkirurgisk Afdeling. Mavesår. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Organkirurgisk Afdeling. Mavesår. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Organkirurgisk Afdeling Mavesår Patientinformation www.koldingsygehus.dk Hvad er et mavesår? Sår i mavesæk eller tolvfingertarm. Hos raske personer er slimhinden i mavesæk og tolvfingertarm intakt og

Læs mere

Akut Kirurgi Databasen Beregningsregler

Akut Kirurgi Databasen Beregningsregler 1 AKUT KIRURGIDATABASEN Forklaring til tabel: Antal patientforløb (nævner): Alle patienter, der opfylder inklusionskriterierne for indikatoren. Tæller: Patienter, som opfylder indikatoren. Uoplyst: Patienter

Læs mere

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014 Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer Introduktion Juni 2014 Baggrund for ændringerne Akut Kirurgidatabasen (tidligere NIP-Kirurgi) er en af de ca. 60 kliniske kvalitetsdatabaser

Læs mere

Åreknuder i spiserøret

Åreknuder i spiserøret Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

ALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem

ALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem ALMEN KIRURGI - 4 Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem Sygdomme i arterier Arteriosclerose Angina pectoris Sygdomme i arterier Arteriosclerose Arteriosclerose (åreforkalkning eller mere korrekt: åreforfedtning)

Læs mere

Ekg tolkning i almen praksis.

Ekg tolkning i almen praksis. Ekg tolkning i almen praksis. v. Jan Bech, overlæge Phd. Bispebjerg Hospital På kurset fokuseres på systematisk ekg tolkning af ekg er du kan se hos dine patienter i praksis. De fleste ekg apparater er

Læs mere

DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER. Tillæg til CRF

DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER. Tillæg til CRF DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 6-12 uger CRF 1. Dags Dato åå mm- dd 2. Patientens studieløbenummer 3.

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

KLINISKE UNDERSØGELSER VED INDLÆGGELSE

KLINISKE UNDERSØGELSER VED INDLÆGGELSE CASE 3 Side 1 af 8 En 49-årig brandmand indlægges for første gang på hospitalet, pga. tiltagende svaghed, vægttab og udspilen af maven gennem 6 måneder. SYGEHISTORIE Patienten har været aktiv på sit job

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: 01.02.2013 Kl. 9.00-12.00

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: 01.02.2013 Kl. 9.00-12.00 Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE

BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE Kliniske retningslinier Udarbejdet af: Dansk Oftalmo-Onkologisk Gruppe, November 2006 Fra øjenafdelingen Rigshospitalet Jan Ulrik Prause, overlæge, professor Peter Toft, overlæge

Læs mere

Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt)

Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt) Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt) Spr. Dit svar Rigtigt svar 1 Du bestiller en ambulance kørsel 1 til patientens

Læs mere

d d m m å å t t m m Sygehuskode Afdelingskode

d d m m å å t t m m Sygehuskode Afdelingskode AKUT KIRURGI DATABASEN REGISTRERINGSSKEMA Gældende fra 15. april 2015 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes og indberettes? Alle patienter (alder +18 år) med akut øvre gastrointestinal blødning

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

46 DC-konvertere patienten til sinusrytme 47 Gennemblødningen stiger 48 Sarkoidose 49 Renovaskulær hypertension. 50 Det kan dreje sig om Amarusis

46 DC-konvertere patienten til sinusrytme 47 Gennemblødningen stiger 48 Sarkoidose 49 Renovaskulær hypertension. 50 Det kan dreje sig om Amarusis NR Det rigtige svar 1 Diuretika. 2 Variant angina pectoris/spasmeangina. 3 Man behøver ikke flere undersøgelser, da pt. har Løfgrens Syndrom, dvs. sarkoidose 4 Aortaklap substitution med indsættelse af

Læs mere

Medicin ved hofte- og knæoperation

Medicin ved hofte- og knæoperation Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat

Læs mere

Uddannelsesprogram/Logbog

Uddannelsesprogram/Logbog Uddannelsesprogram/Logbog for læger i blokstilling til almen medicin på kirurgisk afdeling, Nykøbing Falster Sygehus. 2009 1 Indledning: Funktionen på kirurgisk afdeling omfatter et præoperativt, operativt

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Sidst revideret d. 13-06-2012

Sidst revideret d. 13-06-2012 Renal denervering 2 Sidst revideret d. 13-06-2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Renal denervering... 4 3. Generel information... 4 3.1 Forberedelse hjemmefra... 4 3.2 Medicin... 4 3.3 Rasering...

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

Lever-og pankreassygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 6, foråret 2011

Lever-og pankreassygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 6, foråret 2011 Lever-og pankreassygdomme Lukasz Damian Kamionka Modul 6, foråret 2011 1 Disposition Lever fysiologi Hepatitis Cirrose Pankreas fysiologi Pankreatit 2 3 Leverfysiologi Vores største organ/kirtel Funktion

Læs mere

S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per

S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per Side 1 af 16 S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per 01.11.2015 02. Tidsperiode Diagnosedato 02. Tidsperiode År 02. Tidsperiode Kvartal 02. Tidsperiode Måned 03. Basisinformation CPR status

Læs mere

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Information om hudforandringer

Information om hudforandringer Information om hudforandringer Pletter Forandring I en skønhedsplet kan være udtryk for celleforandringer og dermed forstadie til modermærkekræft. Hvis din egen læge, en hudlæge eller en plastikkirurg

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til Mave-tarm sygdomme for sekretærer Peter Fentz Haastrup Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Program Kl. 13.15 Velkomst Basal anatomi/fysiologi Case 1: Akutte mavesmerter Case 2: Kroniske

Læs mere

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret

Læs mere

Protokolresume: nyretumorer, dels spredning af tumorceller i forbindelse med udtagning af vævsprøve.

Protokolresume: nyretumorer, dels spredning af tumorceller i forbindelse med udtagning af vævsprøve. Protokolresume: Forsøgets titel: Perfusion skanning af nyretumorer Forsøgsansvarlige: Overlæge Nessn H. Azawi, Urologisk afdeling D, Roskilde Sygehus. Formål: At forbedre diagnostikken mhp. at undgå dels

Læs mere

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom.

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom. Aktiv overvågning? Hvad er forskellen på watchful waiting og aktiv overvågning? Begge metoder er beregnet på at undgå unødvendig behandling af prostatakræft. I begge tilfælde bliver du overvåget. Der er

Læs mere

TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser

TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser 2006 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Temarapport 2006: Forberedelse

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL

BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL 41 ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT I PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL FOR PRODUKTER INDEHOLDENDE CABERGOLIN 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Følgende

Læs mere

levertumorer hos børn

levertumorer hos børn i levertumorer hos børn Hepatoblastom Hepatocellulært carcinom levertumorer hos børn Hepatoblastom Hepatocellulært carcinom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar

Læs mere

Akutte tilstande. Lever og galdeveje

Akutte tilstande. Lever og galdeveje Akutte tilstande Lever og galdeveje Akutte tilstande i lever og galdeveje Paracetamolforgiftning / Fulminant leversvigt Cholangitis Cirrosekomplikationer Paracetamolforgiftning Diagnose 95% anamnese og

Læs mere

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats

Læs mere

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):

Læs mere

Hvordan diagnosticeres prostatakræft

Hvordan diagnosticeres prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft Du går måske til lægen, hvis du har problemer, når du skal tisse eller er bekymret over prostata problemer. Det kan også øge risikoen for at du får prostatakræft, hvis

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER. Tillæg til CRF

DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER. Tillæg til CRF DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 12 måneder CRF 1. Dags dato åå mm-dd 2. Patientens studieløbenummer

Læs mere

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive Atrieflimmer og fysisk træning Hanne Rasmusen og Leif Skive Sygehistorie 45 årig veltrænet løber. Gennem 1,5 år har han konstateret, at ved en puls på ca. 165 får ubehag og åndenød og pulsuret galopperer

Læs mere

Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer )

Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer ) Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer ) Ulrich Fredberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Regionhospitalet Silkeborg www.regionmidtjylland.dk Regionshospitalet Silkeborg Center of Excellence Akutplanen

Læs mere

Akut abdomen. Klinisk tilstand med akut opstået abdominal smerte timer til få dages varighed.

Akut abdomen. Klinisk tilstand med akut opstået abdominal smerte timer til få dages varighed. Akut abdomen Klinisk tilstand med akut opstået abdominal smerte timer til få dages varighed. Børn og unge: Appendicitis acuta Mesenteriel adenit Ældre: Divertikelsygdomme Ileus Galdevejssygdomme Cancerrelaterede

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Til patienter og pårørende. Blodtransfusion. Vælg billede. Vælg farve. Syddansk Transfusionsvæsen

Til patienter og pårørende. Blodtransfusion. Vælg billede. Vælg farve. Syddansk Transfusionsvæsen Til patienter og pårørende Blodtransfusion Vælg billede Vælg farve Syddansk Transfusionsvæsen Samtykke til blodtransfusion Sygehuset er forpligtet til at give dig den nødvendige information og indhente

Læs mere

Gruppe C Hjerte og kredsløb

Gruppe C Hjerte og kredsløb Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Kære kvinde FORDELE OG ULEMPER VED MEDICINSK OG KIRURGISK ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS FORDELE

Kære kvinde FORDELE OG ULEMPER VED MEDICINSK OG KIRURGISK ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS FORDELE ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Christine Felding, speciallæge i gynækologi og obstetrik Rungsted Bytorv 1, 2960 Rungsted Kyst Tlf. 4817 6250 hverdage 9-12 www.felding.dk gynaekolog@felding.dk Kære kvinde Inden

Læs mere

Hvor meget haster det?

Hvor meget haster det? Hvor meget haster det? Målgruppe: Personale Nordjysk Praksisdag 2016 Præsentation Dannebrogsgade 19, 9700 Brønderslev Gitte Pedersen Lægesekretær Henrik Jensen Praktiserende læge Dagens program Hvordan

Læs mere

HALSBRAND OG SUR MAVE

HALSBRAND OG SUR MAVE Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller fedtrige måltider. Andre kender til mavesmerter, hvor lysten til kaffe og stærk mad forsvinder.

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: gastroenterologi og hepatologi (version til ansøgning) 24-11-2015 Sagsnr. 4-1012-45/9 Reference DGO T 7222 7563 Specialevejledningen er udarbejdet som led

Læs mere

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af kvalme og opkastninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VII Kvalme og opkastninger forekommer hos mange palliative

Læs mere

Cyskliske opkastninger

Cyskliske opkastninger Patientinformation Cyskliske opkastninger hos børn og unge Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Børne- og ungeklinikken Diagnosen 'Cyclic vomiting syndrom' - på dansk 'Cykliske opkastninger

Læs mere

Leucocyt-forstyrrelser

Leucocyt-forstyrrelser Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 14. juni 2016 Modul 2: Sygdomslære MED SVAR Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige

Læs mere