Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007"

Transkript

1 Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, oktober Konsulent: Carsten Bjørn

2 Indledning Miljøtilstanden i den private sø beliggende ved ejendommen Søvang 6 i Hørsholm, blev undersøgt d Undersøgelsen omfattede næringsstofindhold, dyreplankton, planteplankton (mikroskopiske alger) vegetation, iltforhold, ph, sigtdybde, fiskebestand og en opmåling af vanddybder og slamlag på bunden. Formålet med undersøgelsen var at afdække søens nuværende miljøtilstand. Dette notat præsenterer resultaterne fra undersøgelsen og giver råd og vejledning for den fremtidige pleje af søen. Vandsystem Søen indgår som overløbsreservoir i Hørsholm Kommunes offentlige hovedafvandingsledninger. Søen er derfor forbundet med en række mindre søer, hvorfra vandet ledes til Usserød Å. Søens areal er beregnet til ca m 2 ved opmåling på Hørsholm Kommunes hjemmeside (figur 1), og dybden i søen er opmålt til maksimalt 3,6 meter (se detaljeret dybdekort senere). Figur 1. Oversigtskort over søen, hentet fra

3 Teoretisk baggrund En sø kan groft sagt befinde sig i to stabile tilstande, enten med klart vand og et alsidigt dyre- og planteliv, eller med uklart vand og et forringet dyre- og planteliv (se figur 2). Der kan være mange faktorer der er med til at afgøre om en sø er i den ene eller den anden tilstand, men en af de vigtigste er vandets indhold af næringsstofferne kvælstof (N) og især fosfor (P). Ved meget høje næringsstofkoncentrationer vil søen i langt de fleste tilfælde være uklar med en stor produktion af alger. Ved meget lave næringsstofkoncentrationer vil søen derimod oftest være i den klarvandede tilstand. Grænsen for hvornår dette skift sker, afhænger som sagt af en del andre faktorer, såsom udbredelsen af undervandsplanter og søens dyreliv, men det ses oftest ved et fosforindhold på mellem 0,1 og 0,2 mg/l. Figur 2. Eksempel på en klarvandet og en uklar sø, der fastholdes i den pågældende tilstand af den biologiske struktur i søen.

4 En klarvandet vil sø vil, alt andet lige, byde på langt flere naturoplevelser og muligheder end en uklar sø. Fuglelivet omkring søen vil være mere alsidigt, fiskene vil være større og mere interessante for et eventuelt lystfiskeri og vandet er langt mere indbydende at se på. Desuden undgås problemer med lugtgener, bundvendinger, iltsvind og i værste fald fiskedød. Biomanipulation indgreb i fiskebestanden Selvom næringsstofindholdet er tilstrækkeligt lavt, sker der i mange tilfælde det, at søen fastholdes en i den uklare tilstand af en alt for stor bestand af fredfisk (skaller, karusser, suder etc.), der spiser de smådyr (dafnier og vandlopper) der skal spise de alger der gør vandet grønt. Når vandet er grønt af alger kan der ikke slippe lys nok ned til bunden til at vandplanterne kan vokse. Dette betyder færre skjulesteder for rovfisk som gedde og aborre, der derved får dårlige vilkår for at kunne kontrollere mængden af fredfisk. Søen er kommet ind i en ond cirkel, hvor den biologiske struktur fastholder søen i den uklare tilstand (se figur 2). For at bryde denne onde cirkel, vil det ofte være nødvendigt at udføre et indgreb i den biologiske struktur. Den hyppigst anvendte metode er en såkaldt biomanipulation, hvor man aktivt går ind og reducerer mængden af fredfisk. Dette kan ske indirekte gennem en udsætning af rovfisk, eller direkte gennem en opfiskning af fredfiskene. Som en tommelfingerregel skal der fjernes ca. 80% af fredfiskene før der kan forventes en forbedring af vandkvaliteten. Betydningen af vandplanter Medmindre en sø er ekstremt næringsfattig, hvilket er meget sjældent i Danmark, vil der være en risiko for at den skifter til den uklare tilstand. Hvis dette skal undgås, er en af de vigtigste faktorer, at der er undervandsplanter tilstede i søen. Undervandsplanterne har en stabiliserende virkning på den klarvandede tilstand, via en lang række positive effekter på dyre- og plantelivet: Binder næringsstoffer, så der er færre tilgængelige for algerne. Fungerer som skjulested for dyreplankton og rovfisk. Favoriserer aborrer frem for skaller. Stabiliserer bundmaterialet, så der hvirvles mindre op. Medfører større tæthed af muslinger, der filtrerer vandet. Skygger for sollyset, så der bliver mindre tilgængeligt for algerne. Alle disse faktorer er med til at begrænse mængden af alger der gør vandet uklart. Nogle vandplanter udskiller desuden nogle såkaldte kampstoffer, der hæmmer væksten af alger. Hvis vandplanterne skal have en positiv effekt på miljøtilstanden skal de, som en tommelfingerregel, dække mindst 25% af søens areal. Den bedste effekt opnås hvis planterne er fordelt på mange mindre områder. Hvis der ikke er vandplanter tilstede i en sø, anbefales det at udplante disse. Der er mange forskellige arter af undervandsplanter, hvoraf nogle er mere egnede til udplantning end andre. Udbredelsen af vandplanter kan naturligvis også blive for stor. Hvis næsten hele søarealet er dækket af vandplanter kan dette give problemer, bl.a. med dårlige

5 iltforhold om natten. I sådanne tilfælde anbefales det at fjerne en del af planterne, så der dannes områder med frit vand. Flydebladsplanter som åkander og vandpileurt har ikke samme positive effekt som deciderede undervandsplanter. De kan dog stadig hjælpe med at bevare den klarvandede tilstand, idet de effektivt skygger for sollyset. Udbredelsen bør dog ikke blive over 50% af søarealet. Småsøer og vandhuller I de allermindste søer og vandhuller kan der ofte optræde andre problemer, i form af udtørring, tilgroning og store udsving i de fysiske og kemiske parametre. Dette kan være problematisk for dyre- og plantelivet, der kan have svært at opnå en naturlig balance. Det er derfor ofte nødvendigt med en højere grad af pasning og pleje af disse søer. Metoderne til dette kan være mange og bør tilpasses til den enkelte sø. Et eksempel kan være etablering af beluftningsanlæg/springvand, samtidig med en behandling med biologiske mikroorganismer, der hjælper med at holde vandet klart.

6 Undersøgelsens omfang For at få så dækkende et billede af søens miljøtilstand som muligt, blev de vigtigste biologiske og fysisk/kemiske parametre undersøgt. Nedenfor beskrives de enkelte undersøgelser mere udførligt. Undersøgelsen blev foretaget den , i tidsrummet Sigtdybde (vandets sigtbarhed) Vandets sigtdybde, der er et indirekte mål for vandets indhold af alger og andre mikroskopiske partikler, blev målt med en hvid secchiskive med en diameter på 30 cm. Secchiskiven sænkes ned gennem vandet, til den ikke længere kan ses. Den dybde, hvor skiven ikke længere er synlig, kaldes sigtdybden. Ilt, temperatur og ph Ilt- og temperaturforholdene i vandet blev målt med en Lutron YK-22DO iltelektrode. Målingerne blev foretaget i overfladen samt ved 1 og 2 meters dybde. Vandets ph blev målt med et phep 2 ph-meter på overfladevandet. Næringsstoffer En vandprøve på 1,0 liter blev udtaget fra midten af søen. Prøven blev analyseret for Total-P (fosfor) og Total-N (kvælstof) på et Hach-Lange DR 2800 spektrofotometer. Dyreplankton Der blev taget prøver af dyreplanktonet med planktonnet (100 m). Prøverne blev slægts- og artsbestemt og optalt i stereolup ved ganges forstørrelse. Planteplankton Der blev taget prøver af søens planteplankton med et planktonnet på 25µm. Prøven blev slægts- og artsbestemt i et Olympus lysmikroskop, ved 100 til 400 ganges forstørrelse. Vegetation Flydebladsplanter og bredvegetation blev bestemt, og udbredelsen blev vurderet visuelt. Udbredelsen af undervandsplanter blev undersøgt visuelt og med planterive. De dominerende arter af både bred- flydeblads- og undervandsvegetation blev artsbestemt. Vanddybde og slamlag Vanddybden blev målt ved manuel lodning af dybden på 28 punkter jævnt fordelt over søen. Tykkelsen af slamlaget blev målt ud til 1,5 meters dybde fra bredden. Fiskeundersøgelse Fiskebestanden i søen blev undersøgt med et bundstående biologisk oversigtsgarn på 42 meter, bestående af 14 forskellige maskestørrelser. Garnet blev sat ved 10- tiden og taget op igen efter to timer. Der blev desuden elektrofisket langs bredden, for at fange arter og størrelser, der ikke fanges effektivt i garnene.

7 Resultater Nedenfor præsenteres resultaterne fra de udførte undersøgelser. Efter hvert punkt gives en kort vurdering af de enkelte parametres betydning for miljøtilstanden. Sigtdybde (vandets sigtbarhed) Vandets farve var brunlig, og sigtbarheden var på 82 cm. På undersøgelsestidspunktet fremstod søen således forholdsvis uklar, hvilket formentlig kan tilskrives både planteplanktonet og indholdet af humusstoffer (svært nedbrydelige rester af organisk materiale), der farver vandet brunt. En sigtdybde på 82 cm opfylder ikke målsætningerne om en god vandkvalitet. I løbet af sommeren bør den gennemsnitlige sigtdybde som tommelfingerregel være minimum 1 meter. På grund af de relativt stejle skrænter langs bredden, er området, hvor der er lys nok, til at der kan vokse unbdervandsplanter, begrænset til et forholdsvist smalt bælte langs søens bredder. Vandplanter kan vokse ud til cirka den dobbelte sigtdybde, dvs. ca. 1,6 meter i jeres sø. Hvis sigtdybden igennem en længere periode i sommerhalvåret har været lavere end den målte, reduceres dette areal yderligere. Ilt, temperatur og ph Iltindholdet var meget lavt fra overfladen til bunden (tabel 1). Fra én meters dybde og ned mod bunden var iltkoncentrationen under 2 mg/l, hvilket betyder at man ikke kan forvente at finde et varieret dyreliv. For at fisk og dyreplankton skal kunne leve i hele vandsøjlen, skal vandets iltkoncentration således være minimum 2 mg/l og helst over 4 mg/l. De lave iltkoncentrationer medfører desuden en øget næringsfrigivelse fra bunden, hvilket øger risikoen for algeopblomstringer. Temperaturen var forholdsvis konstant fra overfladen til lige over bunden. ph i overfladevandet blev målt til 7,0 hvilket er normalt for årstiden. Den målte værdi betyder, at der ikke kan forventes negative effekter af ph på dyre- og planteliv. Dybde Ilt (mg O 2 /l) Temperatur ( C) 0 meter 2,4 16,2 1 meter 1,8 16,2 2 meter 1,5 16,1 Tabel 1. Koncentrationen af ilt og temperatur målt fra overflade til lige over bunden. Næringsstoffer Der blev målt følgende næringsstofkoncentrationer: Fosfor (Total-P) Kvælstof (Total-N) 0,311 mg/l 1,53 mg/l

8 Fosforindholdet var temmelig højt, hvilket betyder, at det bliver sværere at opnå og vedligeholde en god miljøtilstand i søen. Kvælstofindholdet var ligeledes højt, men da alger optager kvælstof og fosfor i forholdet 7:1, er det formentlig fosfor, der er det begrænsende næringsstof for algernes vækst i jeres sø. Dette er i øvrigt det mest almindelige i danske søer. Den målte fosforkocentration ligger så højt, at søen med størst sandsynlighed vil være uklar. Der findes dog talrige eksempler på klarvandede søer med tilsvarende eller højere næringsstofindhold. Disse er dog oftest karakteriseret ved en stor udbredelse af undervandsplanter og en lav forekomst af fredfisk. Hvis der etableres en mere udbredt undervandsvegetation, kan en del af næringen bindes heri, hvilket øger sandsynligheden for at opnå og bevare en klarvandet tilstand. Dyreplankton Dyreplanktonsamfundet var domineret af vandlopper (Cyclops sp., cyclopoide nauplier og Eudiaptomus sp.). Desuden blev der fundet dafnier af arten Bosmina coregoni i en relativ høj tæthed. Hjuldyr var også repræsenteret med flere slægter og arter, her listet med faldende tæthed (Asplanchna sp., Keratella quodrata, Keratella coclearis, Polyarthra sp., Brachionus angularis, Platyias sp., Filinia longiseta). Overordnet var koncentrationen af dyreplankton dog lav, hvilket kan skyldes at koncentrationen af planteplankton, der er den vigtigste fødegruppe for mange dyreplankton, ligeledes var lav. En anden årsag kan være, at de bliver spist af søens relativt store bestand af dyreplanktonædende fisk (regnløjer og små karusser). Planteplankton Tætheden af planteplankton var lav og domineret af blågrønalger (Woronichinia sp., Microcystis sp. (figur 3) og Merismopedia sp.). Der blev desuden fundet forskellige grønalger (Pandorina sp., Pediastrum duplex, Scenedesmus sp., og Chlorella sp.), samt kiselalgen Fragillaria sp. Den lave tæthed af mindre planteplanktonformer kan skyldes tilstedeværelsen af dafnien Bosmina coregoni, der uselektivt og effektivt filtrerer planteplanktonet fra vandet. Figur 3. Koloni af Microcystis sp. Forstørret 100 gange. Vegetation Undervandsvegetationen i søen var meget sparsom. Den eneste art der blev registreret, var butbladet vandaks (Potamogeton obtusifolius) (figur 4), der dækkede cirka 1 % af søens areal. Af flydebladsplanter blev der fundet liden andemad (Lemna minor) og vand-pileurt (Polygonum amphibium). Tilsammen dækkede de mindre end 1 % af søens areal. Bredvegetationen dækkede cirka 20 % af søens bredzone og bestod primært af bredbladet dunhammer (Typha latifolia) og gul iris (Iris pseudacorus). Desuden blev der observeret vejbreds-skeblad (Alisma plantago-aquatica), lodden dueurt (Epilobium hirsutum) og halvgræsser (Star sp.).

9 Figur 4. Butbladet vandaks fra søen. Foto taget d. 30/8-07. Langs en stor del af bredden fandtes en tæt bevoksning af træer, med grene hængende ud over søen. Elletræer (Alnus sp.) var de mest dominerende, men der blev også set ahorn (Acer sp.), ask (Fraxinus sp.), eg (Quercus sp.) og birk (Betula sp.). Overordnet set er det positivt for søen, at der findes undervandsplanter. Den nuværende dækningsgrad er dog alt for lav til, at planterne kan have en positiv effekt på søens tilstand. Det vil derfor være en fordel, hvis der etableres en mere varieret undervandsvegetation af rodfæstede planter, der kan binde en del af næringen og bidrage til at holde vandet klart. En udbredelse på mindst 15-20% af søens areal vil være passende. Udbredelsen af flydeblads- og bredvegetationen var passende for søen. Andemad bør begrænses så meget som muligt, da det potentielt kan dække hele søen, med dårlige levevilkår for søens dyre- og planteliv til følge. Vandpileurten er derimod rodfæstet og forekommer kun på forholdsvis lave vanddybder, hvor den er med til at danne vigtige levesteder for søens dyreliv. Det vil derfor ikke gøre noget, hvis udbredelsen af vandpileurt øges. De mange træer omkring søen har både positive og negative effekter. På den positive side tæller at de skygger for sollyset, hvilket kan reducere produktionen af alger. Omvendt reducerer de også mulighederne for en udbredt undervandsvegetation i de skyggede områder. Desuden sker der en stor tilførsel af organisk materiale til søen, i form af blade og grene der falder ned i søen. Samlet set må det anbefales at der tyndes ud i mængden af træer omkring søen. De fundne arter er forholdsvis almindelige i Danmark og kan eksistere i og omkring søer med vidt forskellig miljøtilstand. Fiskebestand Ved garnfiskeriet blev der fanget 29 karusser mellem 11 og 17 cm (se figur 5), samt en enkelt rudskalle på 16 cm. Elektrofiskeriet i bredzonen gav forholdsvis høje fangster af karusser mellem 4 og 15 cm, en del regnløjer mellem 2 og 5,5 cm og enkelte rudskaller på 3,5 til 4 cm.

10 Figur 5. Karusser (til venstre) og regnløjer (til højre), fanget i søen d. 30/8-07. De mindste karusser (under 10 cm) havde en kondition over middel sammenlignet med andre danske søer, hvilket betyder, at deres ernæringstilstand var god. De største karusser havde derimod en kondition, der lå et stykke under middel, hvilket kan skyldes de dårlige iltforhold ved bunden, hvor disse fisk primært søger deres føde. Der blev fanget forholdsvis få regnløjer, men der blev observeret store stimer af denne fisk langs bredden. Overordnet set har store bestande af regnløjer og små karusser en negativ effekt på søens miljøtilstand, idet de lever af dyreplankton, der skal holde planteplanktonet nede. Det er blevet oplyst, at en søejer tidligere har udsat karper i søen. Disse blev dog ikke observeret ved denne undersøgelse, og bestanden er muligvis gået til. Det kan ikke anbefales at udsætte karper i søen, da disse i langt de fleste tilfælde vil have en negativ effekt på søens tilstand. Både græskarper, sølvkarper og almindelige karper har en overvejende negativ effekt, i kraft af deres fødevalg og fødesøgningsadfærd. På de flg. sider gennemgås de forskellige fiskearters biologi og betydning for søen:

11 Karusse (Carassius carassius L.) Karussens biologi Karussen er udbredt over det meste af Europa og Asien, hvor den findes i søer, moser, vandhuller og lansomtflydende floder. Det er den mest almindelige fisk i danske småsøer og damme. Dette skyldes at den er meget sejlivet og kan tåle dårlige ilt- og temperaturforhold bedre end de fleste andre fisk. I mange småsøer er karussen således den eneste tilstedeværende fiskeart. Gydesuccesen kan dog være meget varierende, idet der kræves relativt høje vandtemperaturer (optimalt grader) før gydningen begynder. Det betyder, at bestanden i nogle søer kan bestå næsten udelukkende af en eller to årgange. Karussen kan blive op til ca. 50 cm lang og nå en vægt på over 3 kg. Karussen optræder i to former, søkarussen med en meget høj ryg og damkarussen med en mere slank kropsform. Søkarussen forekommer, som navnet antyder, fortrinsvist i større søer, mens damkarussen hyppigt findes i smådamme, hvor de kan danne meget tætte bestande (tusindbrødresamfund). Damkarussen er en såkaldt "kummerform", der stagnerer i væksten på grund af dårlige fødeforhold, og derved sjældent bliver mere end cm. De første leveår består føden primært af vandlopper og dafnier, hvorefter den gradvist overgår til insektlarver, plantedele, snegle og muslinger, hvis disse fødeemner er tilstede. Karussen er en bundfisk, der foretrækker levesteder med rigelig plantevækst og blød bund. Kendetegn: Karussen er olivengrøn til rødbrun på ryggen og den øverste del af siderne. Den nederste del af siderne og bugen er blegere eller gullig. Rygfinnen er lang og sammenhængende og går fra det højeste punkt på ryggen til haleroden. Antallet af skæl langs sidelinjen er 31-35, hvilket adskiller den fra sølvkarussen, der har skæl langs sidelinjen. Karussens status i sø v. Søvang Der blev fanget flest karusser mellem 10 og 18 cm ved denne undersøgelse, men det er svært at afgøre fiskenes alder, da denne gruppe formentlig består af fisk der er stagneret i deres vækst. Under elektrofiskeriet blev der desuden observeret mange individer mellem 4 og 10 cm hvoraf de mindste sandsynligvis er årsyngel og 1 år gamle fisk. Karusserne i søen kan have en negativ effekt på søens miljøtilstand og det anbefales at der tyndes ud i bestanden. Da der ikke blev fanget nogle rovfisk har karusserne ingen naturlige fjender i søen og bør derfor reduceres ved målrettet fiskeri efter disse.

12 Rudskalle (Scardinius erythrophthalmus L.) Rudskallens biologi Rudskallen er en almindeligt forekommende fisk i danske søer, hvor den primært er knyttet til rørskoven og flydebladszonen. Den trives bedst i lavvandede, næringsrige søer. Rudskallen kan nå en vægt på op til 1,7 kg, men fisk over kiloet er temmelig sjældne i Danmark. Føden er de første år domineret af dafnier og vandlopper. Senere indgår bunddyr, vandplanter og insekter i føden, men i søer med store mængder dyreplankton kan selv store individer forblive planktivore. Væksten er forholdsvis langsom og kønsmodenhed indtræder først ved 4-5 års alderen for hunfiskenes vedkommende. Gydningen kræver relativt varmt vand (14-18 garder) og foregår ofte i juni, på lavt vand over vandplanter. På trods af sin udbredelse spiller rudskallen kun sjældent en væsentlig rolle i danske søer. Hvis skallebestanden er reduceret, kan rudskallen dog få en dominerende rolle og delvist overtage skallens plads. Generelt klarer rudskallen sig dog dårligt i konkurrence med specielt skallen. Kendetegn: Sølvblank fisk med skæl langs sidelinjen. Minder meget om skallen, men kendes lettest fra denne på finnernes farve og placering. Bryst-, bugog gatfinne er således ildrøde hos rudskallen. Desuden er rudskallens bug- og rygfinne forskudt i forhold til hinanden, således at rygfinnen begynder længere tilbage på kroppen. Rudskallens status i sø v. Søvang Der blev fanget i alt 5 rudskaller mellem 3,9 og 11,0 cm ved denne undersøgelse. Bestanden ser derfor ud til at være forholdsvis lille og uden særlig betydning for miljøtilstanden. Bestanden behøver ikke umiddelbart at blive reduceret, men hvis der foretages en opfiskning af andre arter, bør rudskallerne ligeledes fjernes fra søen.

13 Regnløje (Leucaspius delineatus) Regnløjens biologi Regnløjen er den mindste af karpefiskene i Danmark. Udbredelsen strækker sig fra Mellem- og Østeuropa til Danmark og det sydlige af Sverige. Den har gennem længere tid været anset som sjælden og er derfor optaget på rødlisten over sjældne dyr og planter. Årsagen til dette er formentlig, at den primært findes i mindre søer og vandhuller, der ikke er lige så velundersøgte som større søer. Regnløjen er en lille fisk, der færdes i store stimer nær overfladen, og sjældent bliver større end 10 cm. Den bliver kønsmoden i det andet leveår, gyder i perioden maj-juni, hvorefter den dør. Føden er domineret af dyreplankton, men den kan også snappe mindre insekter fra vandoverfladen. Kendetegn: Kan umiddelbart minde om skallen, men kendes fra denne på de store og mere fastsiddende skæl, samt den ufuldstændige sidelinje, der kun strækker sig over de første 7-13 skæl. Munden er opadvendt og bug- og rygfinne sidder forskudt i forhold til hinanden. Bugen mellem bugfinner og gat danner en skarp køl. Regnløjens status i sø v. Søvang Regnløjerne blev fanget ved elektrofiskeri langs bredderne. Fangsten, sammenholdt med observationer af store stimer regnløjer, indikerer at der findes en god bestand af regnløjer i søen. På grund af regnløjens fødevalg, kan denne bestand have en afgørende effekt på miljøtilstanden i søen. Det må derfor anbefales, at bestanden reduceres, enten direkte gennem en opfiskning, eller indirekte gennem en udsætning af rovlevende aborrer.

14 Dybdeforhold Den maksimale dybde målt ved denne undersøgelse var 3,6 m (se dybdekort figur 6). Gennemsnitsdybden er beregnet til 2,1 meter hvilket giver et vandvolumen på ca m 3. Slamlaget ud til 1,5 meters dybde varierede i tykkelse fra 10 cm til 50 cm. Det var ikke muligt at måle slamlaget på midten af søen på grund af dybden, men man må forvente, at bunden, også her, er blød med en ophobning af glade og grene fra de omkringstående træer. Slamlaget er formentlig en af hovedårsagerne til de dårlige iltforhold, idet nedbrydningen af det organiske materiale forbruger ilt. Det vil derfor være positivt for søens miljøtilstand hvis tilførslen af blade og grene reduceres. En decideret fjernelse af slam, vil ligeledes være positivt for søen, men er desværre en forholdsvis bekostelig affære. Øvrigt dyreliv Der blev observeret to isfugle, der holdt til langs søens nordlige bred. Desuden blev der set to gråænder. 1,0 1,2 1,4 1,9 N 1,9 3,4 2,2 3,6 2,4 0,4 1,3 2,6 2,3 2,5 2,6 3,5 2,3 1,2 2,6 2,4 1,5 0,9 2,8 2,3 1,3 1,7 1,9 0,6 Figur 6. Dybdekort over søen, opmålt med håndlod d. 30/ Dybden er vist i meter.

15 Samlet vurdering af miljøtilstanden Samlet set var miljøtilstanden på undersøgelsestidspunktet dårlig. Iltindholdet i vandet var så lavt, at det må forventes at have en negativ effekt på søens dyre- og planteliv, næringsindholdet var forholdsvist højt, sigtdybden var lav og fiskebestanden var domineret af skidtfisk. Søen fremstod således som et klassisk eksempel på en sø i den uklare tilstand, der fastholdes af både biologiske og fysisk/kemiske forhold. På den positive side findes forekomsten af butbladet vandaks, der dog forekom i en alt for lav udbredelse. Næringsstofindholdet lå i det område hvor søen kan forventes at fremstå i en uklar tilstand, domineret af algeopblomstringer. Koncentrationen var dog ikke så høj, at det ikke kan lade sig gøre at skubbe søen over i en klarvandet tilstand. Denne ændring kan hjælpes på vej med nedenstående tiltag. Det skal dog understreges, at der ikke kan udstedes nogen garantier for, at det ønskede skift sker. De nævnte tiltag vil forbedre mulighederne for, at det sker, men der er tale om komplekse biologiske systemer, hvor mange ydre faktorer såsom vejr og vind kan have afgørende betydning. Desuden kendes tilførslen af næringsstoffer fra kommunens overløbssytemer ikke, hvilket kan være med til at øge usikkerheden på effekten af nedenstående tiltag. Forslag til forbedrende tiltag De største trusler mod en god miljøtilstand er: 1) Iltforholdene 2) Næringsindholdet 3) Fiskebestanden 4) Undervandsvegetationen Ad. 1) (Iltforholdene): For at forbedre iltforholdene i søen vil det være gavnligt at belufte vandet ved hjælp af luftpumper. På undersøgelsestidspunktet var iltforholdet kritiske og vil muligvis kunne forværres endnu mere i varme perioder med svag vind. Ved meget lave iltkoncentrationer vil næringen i sedimentet (bunden) frigives, med øget risiko for algeopblomstringer til følge. Et beluftningsanlæg ilter vandet og skaber samtidigt en opadgående luftstrøm, der medfører en cirkulation af vandet, således at en stor del af søens vandmasser kommer i kontakt med luftbobler og den iltrige vandoverflade. Selve beluftningsanlægget består af en luftpumpe, der placeres i en kasse på land. Herfra trækkes en eller flere luftslanger ud i søen, til det sted hvor beluftningen ønskes. Beluftningen foregår fra store luftsten eller ringformede slangestykker perforeret med tusindvis af små huller. Se skitse over anlægget på figur 7. Beluftningen giver de bedste resultater hvis det kører fra tidligt forår (april) til sent efterår (september-oktober). Det kan dog også med fordel anvendes om vinteren til at holde et område isfrit, ved længerevarende isdække.

16 Luftpumpe Figur 7. Øverst ses en skitse over et beluftningsanlæg med luftpumpe placeret på land og én beluftningsring placeret i søen. Nederst vises billeder af en luftpumpe i placeret i en vejrtæt kasse, samt resultatet af beluftningen på vandoverfladen. En sidegevinst ved et beluftningsanlæg er, at risikoen for en voldsom udbredelse af andemad mindskes markant, pga. omrøringen af vandet. Desuden sikrer de forbedrede iltforhold ved bunden, at der frigives mindre næring fra bunden hvilket ligeledes er med til at mindske risikoen for trådalger, andemad og lignende. Et springvand vil ligeledes kunne skabe en cirkulation af vandmasserne, men ikke i samme grad som et beluftningsanlæg. Desuden er iltningen langt fra lige så effektiv som ved et beluftningsanlæg. Ad.2 (Næringsindholdet): Fosforindholdet var temmelig højt, hvilket gør det sværere at opnå og bevare en klarvandet tilstand i søen. Søer med tilsvarende næringsstofindhold vil oftest være domineret af planktonalger, hvilket resulterer i, at vandet bliver uklart. Der findes dog en del eksempler på mere næringsrige søer med klart vand. Jo mere næringsrig en sø er, jo større er risikoen for at den tipper over i en uklar tilstand (se figur 8). Næringsstofområdet, hvor lavvandede søer kan befinde sig i enten en uklar eller klarvandet tilstand, ligger erfaringsmæssigt mellem 0,05 0,15 mg P/l. Småsøer og vandhuller kan dog sagtens have klart vand på trods af væsentligt højere næringsindhold (selv ved mere end 0,6 mg/l), særligt hvis der findes Figur 8. Ligevægtstilstande i lavvandede søer, i forhold til næringsstofindholdet.

17 en veludviklet undervandsvegetation og fiskebestanden er begrænset. Det skal bemærkes, at det målte fosforindhold i jeres sø kun dækker en enkelt prøve, hvorimod det ovennævnte interval dækker over et sommergennemsnit på en række prøver, så der skal tages forbehold for nogen usikkerhed. Der findes flere metoder til fjernelse af fosfor, bl.a. opgravning af sediment eller kemisk fældning med aluminium, men fælles for dem alle er, at de er både dyre og kræver et større arbejde med indhentning af tilladelser fra kommunen. En billigere løsning er at sikre at en del af næringen bliver bundet i nogle gavnlige planter og dyr, i stedet for de uønskede alger og trådalger. Dette kan gøres ved udplantning af vandplanter, som foreslået under pkt. 4. Et beluftningsanlæg vil, som nævnt ovenfor, ligeledes være medvirkende til at mindske næringsfrigivelsen fra bunden. Det vil desuden øge vidensgrundlaget og dermed sikkerheden på vurderingen af søens tilstand, at få undersøgt næringsstofindholdet flere gange i løbet af året. Jo flere prøver, jo mere sikkert bliver det grundlag miljøtilstanden vurderes på. Fosforindholdet kan analyseres på tilsendte vandprøver af ca. ½ liter. Pris: 300 kr. pr. prøve. Ad.3 (Fiskebestanden) Det vil være positivt for søens miljøtilstand, hvis bestanden af karusser og regnløjer reduceres. Karussernes fødesøgningsadfærd bevirker, at der hvirvles fosforholdigt slam op, som kan udnyttes af planteplanktonet. Regnløjerne og de mindste karusser lever hovedsageligt af dyreplanktonet, hvis primære rolle er at holde algemængden nede. Ved at forbedre levevilkårene for dyreplanktonet vil det således være i stand til at reducere mængden af alger, og søen vil derfor kunne fremstå klarvandet på trods af de forholdsvist høje koncentrationer af fosfor og nitrat. Opfiskningen kan foretages med ruser, garn, elektrofiskeri og/eller vodfiskeri. Rusefiskeri kan være særdeles effektivt til fangst af karusser, men det kræver at iltforholdene forbedres markant ved bunden. Vi kan tilbyde at udføre alle ovennævnte typer af opfiskning. Det skal dog bemærkes at en opfiskning kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, hvilket gives af kommunen. En opfiskning kan med fordel foretages i det tidlige forår inden fiskene gyder Hvis i ønsker mere information om opfiskning af de nævnte arter er i velkomne til at kontakte os.

18 Ad.4 (undervandsvegetation) Det vil være gavnligt for søens økologiske tilstand, hvis der bliver etableret en udbredt undervandsvegetation. Planterne har stor betydning for at bevare vandet klart, som følge af deres konkurrence med algerne om lys og næringsstoffer, og deres evne til at ilte bunden, så fosfor bindes heri. Den nuværende dominans af alger frem for undervandsvegetation forhindrer lys i at trænge ned igennem vandet, og levevilkårene for undervandsplanter er derfor ikke optimale. Vi vil anbefale, at der foretages en udplantning af undervandsplanter i søen, da butbladet vandaks sjældent danner store tætte bestande. Ved en aktiv udplantning er det muligt selv at styre, hvilke planter der kommer, og til dels hvor i søen de skal placeres. Arter som børstebladet vandaks (Potamogeton pectinatus L.), kruset vandaks (Potamogeton crispus L.) og aks-tusindblad (Myriophyllum spicatum L.) er velegnede til udplantning. Det vil dog være oplagt at undersøge forekomsten af undervandsplanter i nogle af de nærliggende søer, idet disse arter har vist sig at kunne trives i området. Selve udplantningen foregår ved at lægge såkaldte planterammer ud, hvortil planterne fastgøres. Hver planteramme består af en metalramme, hvor der spændes bastsnore imellem siderne. Planternes rødder fastgøres til disse bastsnore, hvorefter rammen lægges ud det ønskede sted i søen. Metalrammerne sikrer, at plantens rødder får kontakt med bunden, hvorfra de lige så stille vil brede sig. Udplantningen bør ske i løbet af foråret, mens vandet fortsat er relativt klart. Dette sikrer planterne gode vækstmuligheder i den kritiske periode lige efter udplantningen. Desuden vil planterne formentlig have bredt sig i løbet af sommeren og dermed indgå i kampen om søens tilgængelige mængde næring. En udplantning af undervandsplanter kræver tilladelse fra kommunen. Hvis det ønskes, kan vi være behjælpelige med indhentning af tilladelser og indsamling og udplantning af vandplanterne. Generelle forholdsregler for den fremtidige pleje af søen Risikoen for algeopblomstringer og andre miljøproblemer i søen, kan reduceres hvis nedenstående retningslinjer for den fremtidige pleje følges. Det vil være positivt for søens tilstand, hvis der hvert efterår fjernes en del af de døde plantedele fra bredvegetationen. Dermed fjernes en del næring fra søen, og det undgås at gamle planterester ophobes på søbunden. Fodring af ænder og fisk bør begrænses eller helt undgås. Fodring vil blot medføre, at der tilføres yderligere næring til søen. Gødning og brug af pesticider på de omkringliggende områder bør undgås, idet disse stoffer kan have en meget negativ effekt på søens tilstand og dyreliv.

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU Danske søer og deres restaurering TEMA-rapport fra DMU Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 24/1999 m Danske søer og deres restaurering Martin Søndergaard Erik Jeppesen Jens Peder Jensen

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004

Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004 Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004 Råstofsø G36 Hostrup Sø Gråsten Slotssø St. Søgård Sø Areal (ha): 5,5 Dybde (m): 4,5 (9,5) P (mg/l): 0,061 Areal (ha): 5,3 Dybde (m): 6,0 (10,3) P (mg/l):

Læs mere

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Miljø og Natur Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe:

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe: Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å Navn: Hold: Gruppe: Ekskursion til Vindinge/Ladegårds Å Formålet med ekskursionen systematisk at kunne indsamle data fra et feltarbejde og behandle og videre

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet. 5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Undersøgelse af ynglefuglebestanden i og omkring Kulsø ved Bryrup i 2013

Undersøgelse af ynglefuglebestanden i og omkring Kulsø ved Bryrup i 2013 Undersøgelse af ynglefuglebestanden i og omkring Kulsø ved Bryrup i 2013 Orbicon, oktober 2013 Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg Bodil Deen Petersen Telefon 89

Læs mere

Karperne på Gisselfeld

Karperne på Gisselfeld betragter vi næringsberigelse af vandmiljøet som forurening. Vi vil helst have klart vand i søer og damme. Næringsrigt vand, som er grønt og uklart af alger, ser vi som en uønsket tilstand, og vi bruger

Læs mere

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling.

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling. Eksamensspørgsmål maj-juni 2014 Biologi B 4cbibmf1, Lisbet Heerfordt NB! Der kan ske ændringer af eksamensspørgsmålene, hvis censor beder om det. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets

Læs mere

Fantastiske undervandslandskaber i arktiske søer

Fantastiske undervandslandskaber i arktiske søer Fantastiske undervandslandskaber i arktiske søer Ole Pedersen og Klaus Peter Brodersen De fleste mennesker har en fornemmelse af, hvilket fantastisk syn der ofte møder en, hvis man dykker i en tropisk

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Badevandsprofil Li. Haraldsted Sø

Badevandsprofil Li. Haraldsted Sø Badevandsprofil Li. Haraldsted Sø Teknik- og Miljøcenter teknikogmiljo@ringsted.dk Februar 2014 Medlemsstat Danmark Kommune Ringsted Kommune DKBW Nr. 1179 Stationsnummer 001A Stationsnavn Li. Haraldsted

Læs mere

Revideret facitliste

Revideret facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 B1 Revideret facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B1 Opgave 1 Fiskenes udvikling Fisk i sø, å og hav er

Læs mere

4. Tilladelsen til indvinding af vand fra søen er gyldig i 10 år, dvs. til 13. juni 2022.

4. Tilladelsen til indvinding af vand fra søen er gyldig i 10 år, dvs. til 13. juni 2022. Hjortespring Golfklub Klausdalsbrovej 602 2750 Ballerup Teknisk Forvaltning Natur og Miljø tf@herlev.dk Den 13. juni 2012 Journal nr. 163-2011-25671 Tilladelse til indvinding af overfladevand fra sø ved

Læs mere

Småsøer og vandhuller

Småsøer og vandhuller Småsøer og vandhuller Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Juli 2002 Småsøer og vandhuller Martin Søndergaard Jens Peder Jensen Erik Jeppesen Danmarks Miljøundersøgelser 2 Miljøministeriet Skov- og

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Badevandsprofil for Tystrup sø

Badevandsprofil for Tystrup sø Badevandsprofil for Tystrup sø Ansvarlig myndighed: Sorø Kommune Rådhusvej 8 4180 Sorø Tlf.: 57876000 www.soroe.dk Medlemsstat Danmark Kommune Sorø Kommune DKBW Nr. DKBW1196 Stationsnummer 340-003G Stationsnavn

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Er der gift i vandet?

Er der gift i vandet? Er der gift i vandet? Hvordan måler man giftighed? Og hvordan fastsætter man grænseværdier? Introduktion I pressen ser man ofte overskrifter som Gift fundet i grundvandet eller Udslip af farlige miljøgifte

Læs mere

Badevandsprofil for Frederiksdal Fribad Ansvarlig myndighed

Badevandsprofil for Frederiksdal Fribad Ansvarlig myndighed Stranden ved Frederiksdal Fribad (februar 2011) Stranden ved Frederiksdal Fribad (februar 2011) Badevandsprofil for Frederiksdal Fribad Ansvarlig myndighed Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Rådhus Lyngby Torv

Læs mere

Badevandsprofil. Grusgravssø ved Dyndet

Badevandsprofil. Grusgravssø ved Dyndet Badevandsprofil Grusgravssø ved Dyndet Maj 2012 Badevandets beliggenhed Medlemsstat Danmark Kommune Køge DKBW nr. 1086 Station nr. 593 Station Navn Grusgravsø ved Dyndet DKBW Navn Kort 593,B,Grusgravsø

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune Fanø Kommune Plan og Udvikling Skolevej 5-7 6720 Fanø Att. Jacob Kristian Bay E-mail: bgsejb@fanoe.dk Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato xx. februar 2014 Sagsbehandler

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Dispensation til skæring af undervandvegetation i Bagsværd Sø

Dispensation til skæring af undervandvegetation i Bagsværd Sø Naturteam Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 7, 2860 Søborg Telefon: 39 57 59 24 E-mail: natur@gladsaxe.dk I/S Danmarks Rostadion Bagsværd Hovedgade 86-90 2880 Bagsværd 24. marts 2015 Dispensation til skæring

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø Ansvarlig myndighed: Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg www.vordingborg.dk Email: post@vordingborg.dk Tlf. 55 36 36 36 Hvis

Læs mere

Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole

Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole Feltkursus Afslutning på emnet vand Oplæg til evalueringsopgave Tanja S. Kjær & Annemette V. Witt 3 dages feltkursus i emnet Vand SDU feltstation

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Askø, vest for Askø Havn. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Askø, vest for Askø Havn. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Askø, vest for Askø Havn Ansvarlig myndighed: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo www.lolland.dk Email: lolland@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Hvis der observeres

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hesselbjerg Strand, Hesselbjerg. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hesselbjerg Strand, Hesselbjerg. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Hesselbjerg Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs Ansvarlig myndighed: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo www.lolland.dk Email: lolland@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Minirens - også til sommerhuse!

Minirens - også til sommerhuse! Minirens - også til sommerhuse! velegnet til svingende belastninger Resume: BioKube er velegnet og anvendes til mange andre hustyper end traditionelle helårsboliger. Specielt i sommerhuse sikrer BioKubes

Læs mere

Eksempel på bevægelse kombineret med den fagdelte undervisning. Navn på aktivitet: Fra æg til frø. Fag: Natur/teknik. Klassetrin/niveau: 1.-3.kl.

Eksempel på bevægelse kombineret med den fagdelte undervisning. Navn på aktivitet: Fra æg til frø. Fag: Natur/teknik. Klassetrin/niveau: 1.-3.kl. Navn på aktivitet: Fra æg til frø Fag: Natur/teknik Klassetrin/niveau: 1.-3.kl. Læringsaspekt: Forståelse af frøens udvikling fra æg til frø Sted: Ingen særlige krav Materialer: 6 billeder der viser forskellige

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Ærø Kommune Statene 2 5970 Ærøskøbing www.aeroekommune.dk Email: post@aeroekommune.dk Tlf.: 63 52 5000. DKBW Nr. 1609.

Ærø Kommune Statene 2 5970 Ærøskøbing www.aeroekommune.dk Email: post@aeroekommune.dk Tlf.: 63 52 5000. DKBW Nr. 1609. Badevandsprofil Badevandsprofil for Risemark, Rise Ansvarlig myndighed: Ærø Kommune Statene 2 5970 Ærøskøbing www.aeroekommune.dk Email: post@aeroekommune.dk Tlf.: 63 52 5000 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm.

Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm. Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm. Lars Iversen, stud.scient Philip Francis, biolog Torbenfeldtvej 7, 2. tv. Ancient DNA & Evolution

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Sønderballe Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Sådan finder du din Ayurvedatype

Sådan finder du din Ayurvedatype Sådan finder du din Ayurvedatype Tekst: Nikolai Zederlinn (Spis dig lykkelig) og Metthe Christensen (Feelgood.dk) Layout: Valentin Thomsen Hvad er godt for dig? Nogen mennesker kan bare spise uhæmmede

Læs mere

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs Badevandsprofil Badevandsprofil for, Diernæs Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Størfiskeri i Blue Rock.

Størfiskeri i Blue Rock. Størfiskeri i Blue Rock. Størfiskeri er mildest talt ganske ukendt i Danmark. Det er umuligt at finde litteratur om emnet. Nok kan man læse om størfiskeri i Canada, men det er en anden størart, som fanges

Læs mere

BIOS Grundbog A. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack

BIOS Grundbog A. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå BIOS Grundbog A Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack Dette er en pdf-fil med Bios Grundbog A. Filen

Læs mere

LIVET PÅ LAVT VAND Indhold

LIVET PÅ LAVT VAND Indhold LIVET PÅ LAVT VAND Indhold AKTIVITETER & LEGE... 2 Krabbevæddeløb... 2 Hav-stratego... 2 Memory med beboerne på det lave vand... 2 Find en fisk... 3 Find en fisk svar... 5 Spil FISK... 5 Fisketur... 5

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6

Indholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6 Indholdsfortegnelse Hjemmekompostering - praktisk, billigt og nemt! side 1 Hvad er kompostering? side 2 Hvor skal beholderen stå? side 3 Sådan kommer du i gang side 4 Sådan holder du komposteringen ved

Læs mere

Vandområde plan VANDOMRÅDERNE I VEJLE AMT. August 2003. Tillæg nr. 6 til Regionplan 2001-2013 VEJLE AMT

Vandområde plan VANDOMRÅDERNE I VEJLE AMT. August 2003. Tillæg nr. 6 til Regionplan 2001-2013 VEJLE AMT Vandområde plan VANDOMRÅDERNE I VEJLE AMT August 2003 Tillæg nr. 6 til Regionplan 2001-2013 VEJLE AMT Titel: Vandområdeplan, Vandområderne i Vejle Amt, august 2003 Endelig udgave Udgiver: Vejle Amt Redaktion:

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Badevandsprofil Badevandsprofil for Lundeborg Strand, Lundeborg Ansvarlig myndighed: Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Hvis

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Kortlægning af rækkeafstanden

Kortlægning af rækkeafstanden Kortlægning af rækkeafstanden Fra ryg til forkanten af kroppen: 15 cm Fra ryg til overgangen mellem grønt og gult område: 30 cm Fra ryg til overgangen mellem gult og rødt område: 45 cm Den maksimale rækkeafstand:

Læs mere

Badevandsprofil To-Bjerg

Badevandsprofil To-Bjerg Badevandsprofil To-Bjerg Ansvarlig myndighed: Holbæk Kommune By og Landskab Kanalstræde 2 4300 Holbæk Tlf.: 72 36 36 36 E-mail: byoglandskab@holb.dk Hjemmeside: www.holbaek.dk Medlemsstat Danmark Kommune

Læs mere

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY MADS NØRREGAARD Strandvejen 17 4671 Strøby 17. SEPTEMBER 2015 JOURNALNUMMER 15/2092 KS:STEROE OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY Stevns Kommune, Natur og Miljø har modtaget ansøgning om oprensning

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

NATUR & MILJØ 2001 VAND

NATUR & MILJØ 2001 VAND 3 Vand Danmark har [nok] grundvand [-], men i nogle områder er vandressourcen truet af nitrat og pesticider. I de sidste 1-15 år er udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet faldet kraftigt, men miljøtilstanden

Læs mere

Flyvesandet. Side 1 af 8

Flyvesandet. Side 1 af 8 Flyvesandet Side 1 af 8 Badevandsprofil Badevandsprofil for Flyvesandet, Agernæs Ansvarlig myndighed: Nordfyns Kommune Østergade 23 5400 Bogense Tlf.: 64 82 82 82 Email: post@nordfynskommune.dk Web: www.nordfynskommune.dk

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

Dansk referat. Dansk Referat

Dansk referat. Dansk Referat Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 12. august 2002 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 12. august 2002 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 00 00-6- BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 1. august 00 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares. STORE OPGAVER

Læs mere

VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden

VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden OVERORDNET VISION & MÅLSÆTNING FOR Det er Køge Sportsfiskerforenings overordnede VISION & MÅLSÆTNING at: For at kunne opfylde den overordnede VISION & MÅLSÆTNING vil Køge

Læs mere

November 2012. Nr. 1213 124. Årgang

November 2012. Nr. 1213 124. Årgang November 2012 Nr. 1213 124. Årgang 17811 CHOKPRIS! Vi har opkøbt et parti af Penn`s allerbedste hjul..! Først til møllen - hvor længe tør du vente? International 50VSX...Vejl. 6.999,- International 30VSX...Vejl.

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere