Hvidbog over høringssvar til forslag til Natura 2000-handleplan for Udby Vig

Transkript

1 Holbæk Kommune Dato: 16. oktober 2012 Hvidbog over høringssvar til forslag til Natura 2000-handleplan for Udby Vig Natura 2000-område nr. 155 Habitatområde H136 Holbæk Kommune samt Naturstyrelsen Roskilde har i perioden 8. juni til 31. august 2012 haft Forslag til Natura 2000 handleplan nr. 155 Udby Vig i offentlig høring. I perioden er der indkommet 7 høringssvar jf. listen nedenfor. En stor del af de indkomne høringssvar omhandler indsigelser vedr. forhold, der ikke direkte vedrører indholdet i den Natura 2000-handleplan, der har været i høring. Det gælder f.eks. forslag til ændrede målsætninger for arter og naturtyper, ændring af kompetencefordeling mellem stat og kommune, kommentarer vedrørende overvågningen af arter og naturtyper o. lign. Natura 2000 handleplanerne er en udmøntning af statens overordnede Natura 2000-plan. Det fremgår af miljømålsloven, at en handleplan skal indeholde: En prioritering af handleplanmyndighedens forventede forvaltningsindsats i planperioden En angivelse af mål (som er Natura 2000 planens retningslinjer) samt forventet effekt for de enkelte aktiviteter De forventede metoder og forvaltningstiltag, som handleplanmyndigheden vil tage i brug for at forbedre naturtilstanden eller fastholde gunstig bevaringsstatus. Handleplanen må ikke stride mod retningslinjer fastsat i den statslige Natura 2000-plan. Handleplanen skal være så konkret, at dens gennemførelse kan vurderes. Dog må handleplanen ikke foregribe det præcise indhold af aftaler eller afgørelser, som skal træffes i forhold til den enkelte lodsejer i forbindelse med gennemførelse af planen. Nedenfor er opsummeret de konkrete bemærkninger/indsigelser fra høringssvar, hvor kommunen er myndighed. Kommunen vil i denne hvidbog give sine bemærkninger til høringssvarene og anføre de rettelser i handleplanen, som svarene giver anledning til. For indsigelser vedrørende Naturstyrelsens myndighedsområde henvises til Naturstyrelsens høringsnotat. 1

2 Høringssvar i fuld længde er indsat sidst i hvidbogen. Nr. Høringssvar fra: Stikord for indhold: 1 Landboforeningen Gefion og Sjællandske Familielandbrug Overordnet fagtermer og implementering af planerne 2 Region Sjælland Overordnet jordforurening 3 Kystdirektoratet Ingen bemærkninger 4 Miljøministeriet Arter og frivillighed 5 Friluftsrådet Adgang og information 6 Danmarks Naturfredningsforening (DN) Naturpleje, trusler 7 Jægernes Kommunale Fællesråd (JKF), Tuse Næs Jagtforening, Nis Olsen, Carsten Hillmann, Preben Olsen Hegning, afgræsning, udvidelse af naturtyper, hydrologi m.m. 1. Landbrugsforeningen Gefion 1.2 Konsekvenser Bemærker at landboforeningernes medlemmer har vanskeligt at danne sig et overblik over konsekvenser af handleplanen for deres bedrift, fordi planerne er for overordnede. 1.2 Markblokke Gør opmærksom på, at kommunernes anvendelse af markblokke og Naturstyrelsens anvendelse af polygoner er uhensigtsmæssig. 1.3 Overblik over drift- og plejeplaner Anfører, at private lodsejere ikke kan forholde sig til om planen kan opfylde målsætningerne, når planen ikke indeholder en beskrivelse af, hvad de offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner vil komme til at indeholde. 1.4 Landdistriktsmidler Finder det urealistisk og uhensigtsmæssigt, at indsatserne i Natura 2000 områderne skal finansieres via landdistriktsmidler. Gefion mener, at det fulde ansvar i forhold til midler der hjemtages under landdistriktsprogrammet skal placeres hos den udøvende myndighed, herunder i forhold til krydsoverensstemmelse. 1.5 Konsekvensberegninger på vandstandshævninger Ønsker, at der ved vandstandshævningsprojekter laves konsekvensberegninger også på ikke direkte omfattede arealer. 2

3 1.6 Ammoniakfølsomme naturområder Påpeger, at kommunen skal sikre, at udvidelsen af potentielle ammoniakfølsomme habitatnaturtyper ikke får betydning for fremtidige husdyrudvidelser i områder med husdyrbrug. 1.7 Tålegrænser for kvælstofbelastning Ønsker, at alle konklusioner, der er afhængige af tålegrænser, revurderes. Det skal gøres klart, hvordan man er nået frem til tålegrænsen i den aktuelle situation. 1.8 Konflikt mellem større husdyrbrug og behov for afgræsning Gør opmærksom på, at der er en konflikt mellem de vurderede trusler vedr. uhensigtsmæssig næringsstofpåvirkning af naturtyperne og indsatserne hvor afgræsning skal fremmes. Yderligere reducering af husdyrholdenes udviklingsmuligheder betyder, at der fremadrettet vil være færre dyr til at afgræsse habitatnaturtyperne. 1.9 Dialog Understreger vigtigheden af, at der føres en tæt dialog med hver enkelt berørt lodsejer, hvor alle problemstillinger og konsekvenser af handleplanerne belyses og aftaler træffes på fuldt oplyst grundlag. Ad 1.1: Efter lovbemærkningerne til miljømålsloven må de kommunale handleplaner ikke foregribe det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser, der træffes i forhold til den enkelte lodsejer i forbindelse med gennemførelsen af handleplanerne. Det sætter derfor grænser for, hvor præcise de kommunale handleplaner kan være. Konkrete indsatser vil i samarbejde med lodsejeren blive afdækket i forbindelse med implementeringen af handleplanen. Ad 1.2: Kommunerne kan ikke umiddelbart genkende, at markblokke har relevans for indsatsen efter handleplanen, da indsatsen for størstedelen finansieres af landdistriktsmidler i form af tilskud på særligt udpegede arealer, typisk de direkte DEVANO-kortlagte arealer, der indeholder habitatnatur (= polygoner med en habitatnaturtype). Ordningen administreres af NaturErhvervstyrelsen. Ad 1.3: Naturstyrelsen har besluttet, at resumé af drifts- og plejeplaner for Naturstyrelsens arealer først skulle være kommunerne i hænde den 8. september 2012, hvilket er den lovbundne tidsfrist. Resuméet vil derfor først fremgå af den endelige Natura 2000 handleplan, der offentliggøres 8. december Ad 1.4: Indsigelsen er rettet mod Naturstyrelsens brug af landdistriktsmidler til finansiering af dele af naturindsatsen. Kommunerne har ikke mulighed for at ændre på kompetencefordelingen i forhold til hjemtagning af landdistriktsmidler, men er opmærksomme på bekymringen overfor det omfattende regelsæt for krydsoverensstemmelse og de uhensigtsmæssigheder og risici systemet indeholder i forbindelse med hjemtagning af tilskudsordningerne. Ad 1.5: Kommunerne forventer, at NaturErhvervsstyrelsens tilskudsordning til forbedring af hydrologi rummer mulighed for at udarbejde konsekvensberegninger for alle arealer, der påvirkes af et evt. hydrologi-projekt, samt at påvirkede arealer kan kompenseres via ordningen. Ad 1.6: Der henvises til Naturstyrelsens svar i det generelle høringsnotat til Natura 2000 planerne vedr. forholdet mellem husdyrbrug og atmosfærisk deposition af kvælstof: 3

4 Den luftbårne kvælstofpåvirkning i form af primært ammoniak har for Danmark som helhed været faldende gennem flere år. Der er forventningen, at denne udvikling vil fortsætte. En væsentlig del af ammoniakbelastningen af danske Natura 2000-områder fra danske kilder stammer fra landbruget. Der er i 2011 indført skærpede ammoniakreduktionskrav i husdyrgodkendelsesloven, der skal sikre nedbringelse af ammoniakpåvirkningen af sårbar natur i forbindelse med tilladelse og godkendelse af husdyrbrug. Denne generelle indsats mod ammoniakpåvirkningen er en forudsætning for, men ikke særskilt afspejlet i planerne. Ved administrationen af loven foretages der i hver enkelt sag en vurdering, som også omfatter en vurdering af forholdet til forpligtelserne efter habitatdirektivet. Der er til dette formål fastlagt et beskyttelsesniveau i loven. Husdyrgodkendelsesloven vil også bidrage til, at baggrundsbelastningen med ammoniak generelt vil være for nedadgående. Der er således ligeledes sket en skærpelse af det generelle ammoniakreduktionskrav. Samlet set vurderes det, at den gældende regulering af ammoniak fra husdyrbrug opfylder kravene i habitatdirektivet. Ad 1.7: Kommunerne må henvise til, at det er Naturstyrelsen, der er ansvarlig for fastlæggelse af tålegrænseniveauer og trusselsvurderingerne for næringsstofpåvirkning. Ad 1.8: Kommunerne har ingen indflydelse på husdyrloven, der regulerer husdyrtætheden. Dog kan der henvises til Naturstyrelsens svar i det generelle høringsnotat til Natura 2000 planerne: De gældende regler i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen tager højde for, at afgræsning er et vigtigt instrument til naturpleje. Der henvises til bekendtgørelse nr. 291 af 6. april 2011, bilag 3, pkt. A, hvorefter beskyttelsesniveauet lempes, hvis husdyrbruget med henblik på naturpleje foretager afgræsning eller en kombination af afgræsning og slæt, som skønnes netto at fjerne kvælstof fra naturområdet. Ad 1.9: Kommunerne vil i forbindelse med implementeringen af Natura 2000 handleplanen indenfor planperioden gå i dialog med de enkelte lodsejere for at afdække mulighederne i forhold til indsatser i Natura 2000 området. 2. Region Sjælland 2.1 Påvirkning af grundvand Opfordrer kommunerne til at kontakte regionen, når grundvandets påvirkning af overfladevand og natur skal vurderes. 2.2 Styrket indsats Vurderer, at naturprojekterne bidrager til at styrke naturindsatsen i dele af regionen. 2.3 Forurenet jord Opfordrer til tjek på miljøportalen for forurenet jord i nærheden af kommende naturprojekter. Ad:2.1 Bemærkningerne er noteret. 4

5 Ad 2.2: Indsatsen er dog primært indenfor Natura 2000 områderne, således at den resterende 3- natur stadig kræver en indsats fra kommunerne. Ad 2.3: Alle kommunale projekter og sager screenes for konflikter jf. procedure i kommunernes implementerede kvalitetsstyringssystemer. 3. Kystdirektoratet 3.1 Ingen bemærkninger Kystdirektoratet har med interesse læst forslaget til handleplanen. Kystdirektoratet har ingen bemærkninger. Ad 3.1: Bemærkningen er noteret. 4. Miljøministeriet 4.1 Grønbroget tudse Holbæk Kommune er ikke forpligtet til at medtage indsatser for Grønbroget tudse, da den ikke er en del af områdets udpegningsgrundlag. 4.2 Frivillighed Den konkrete indsats forudsættes som udgangspunkt gennemført ved frivillige aftaler, men det bemærkes, at kommunalbestyrelsen skal sikre gennemførelse af en vedtaget handleplan i henhold til miljømålslovens 46, stk Sumpvindelsnegl Sump-vindelsnegl er ikke medtaget i handleplanens bilag 1. Ad 4.1: En undersøgelse af den eventuelle forekomst af Grønbroget Tudse i Udby Vigs vandhuller, vil ske som led i en overordnet registrering af internationale beskyttede arter i hele kommunen. Såfremt arten ikke genfindes i Udby Vig, vil kommunen overveje ansøgning om genudsættelse i Udby Vig, da den er observeret i området tilbage i 1990 erne. Ad 4.2: Kommunen vil i forbindelse med implementeringen af handleplanen gå i dialog med lodsejerne indenfor planperioden, for at afdække mulighederne for indsatser i Natura området. Den konkrete indsats på et areal forventes i stort omfang udmøntet ved, at lodsejeren søger om tilskud fra en række særlige tilskudsordninger under Landdistriktsprogrammet. Handleplanen skal som udgangspunkt løftes ved lodsejernes frivillige indsats, men kommunen har mulighed for at anvende naturbeskyttelseslovens 19 d, hvorefter kommunalbestyrelsen kan pålægge ejeren af en ejendom i eller udenfor internationale naturbeskyttelsesområder den drift eller de andre foranstaltninger, der er nødvendige for at realisere Natura 2000-planen. 5

6 Ad 4.3: Taget til efterretning. Sump-vindelsnegl vil blive opført på Bilag 1 i handleplanen. 5. Friluftsrådet 5.1 Sikre adgang til afgræssede områder (NST) Hegning kan forringe adgangsforholdene og begrænse friluftslivet. Opfordrer til, at der sikres adgang til afgræssede arealer, der er offentligt ejede. Afgangen kan fx sikres ved låger, kvægriste eller stenter. Såfremt offentligheden allerede har adgang til de arealer, der skal afgræsses fremover, opfordres der til, at adgangen opretholdes for at tilgodese friluftslivets interesser. 5.2 Information Opfordrer til, at der iværksættes naturformidling, fx i form af informationsskilte eller foldere, der informerer om naturplejen og Natura 2000-områdets mange værdier. Ad 5.1: Naturstyrelsen varetager plejen og adgangen til de offentligt ejede arealer. Ad 5.2: Kommunen er opmærksomme på at formidlingsaspektet er vigtigt, men må samtidig pege på at formidling, publikumsadgang og rekreative tiltag ikke er del af Natura 2000-indsatsen eller af EU-direktiverne, der sigter snævert mod bedring af naturforhold m.m. Skiltning må ses i sammenhæng med kommunens øvrige skiltning af (natur-)seværdigheder, og økonomisk set vil opgaven ligge indenfor samme ramme. Formidlingsprojekter kunne i øvrigt godt foregå i et nært samarbejde med Friluftsrådet eller andre organisationer. 6. Danmarks Naturfredningsforening (DN). 6.1 Ansvarsfordeling mellem Naturstyrelse og kommune Ansvaret for de statsejede arealer er lidt uklar. Er Holbæk Kommunen ansvarlig for alle arealer, der ikke er skov? DN går ud fra, at kommunen forhandler den praktiske administration af eng- og overdrevsarealer med Naturstyrelsen. 6.2 Forslag til hegning og yderligere afgræsning på de statsejede arealer DN har flere forslag til forbedringer af græsningen. Der er medsendt kortbilag, der indgår som bilag til hvidbogen. Nummereringen refererer til punkter på kortene. Bilag 1, Udby Vig, nord 1: Græsningstrykket er generelt ok, men i underkanten ved Hønsehalsen (1). Er der vandmangel til dyrene? Fældningen af ellebevoksning (2) kunne med fordel udvides. Overdrevsskrænten (3) har akut behov for pleje, da der er kraftig opvækst af poppel. Der gøres opmærksom på et surt overdrev, der ikke er registreret (4). Arealet slås, men det afskårne materiale fjernes ikke. Det foreslås, at der tages slæt eller etableres græsning. Et tidligere engområde er nu groet til med skov (5), og foreslås ført tilbage til græsningsskov med spredte elletræer vedligeholdt som stævningsskov og med overstandere af eg, af landskabeligt hensyn. Dette ville ændre de hydrologiske forhold og begunstige en udvikling hen imod rigkær. Derfor foreslås et projekt hvor (4) og (5) hegnes og inddrages som nye græsningsarealer. Den fortsatte passage sikres med kvægriste eller faldlåger. 6

7 Bilag 4, Udby Vig syd 2: Det ser ud til, at græsningen er ophørt på den sydlige del af engen, inkl. den sydligste statsejede eng. Det er nødvendigt, at græsningen genoptages snarest muligt. 6.3 Forslag til hegning og yderligere afgræsning på de privatejede arealer Bilag 2, Udby Vig, nord 2: Græsningstrykket burde være lidt større på engen (1) for at sikre mod tilgroning evt. suppleret med rydning af vedplanter. Det bør undersøges, om det sydvestlige hjørne er frahegnet i strid med fredningsbestemmelserne og amtets plejeplan. Det bør vurderes om beplantningen på areal (2), kan renoveres og tilpasses formålene i naturplanen. Det bør vurderes om arealet (3) har ændres anvendelse i forhold til plejeplan og fredningsbestemmelser. Der bør gennemføres en evaluering og ajourføring af plejeindsatsen på areal (4). Her er tidligere fundet mygblomst, langakset trådspore og talrige hvidgul gøgeurt. Bilag 3, Udby Vig syd 1: det anbefales at lave en fælles græsningsordning på de mange, mindre englodder, til sikring af ubrudte spredningsveje for flora og fauna. Bilag 4, Udby Vig syd 2: Det ser ud til, at græsningen er ophørt på den sydlige del af engen, inkl. Den sydligste statsejede eng. Det er nødvendigt, at græsningen genoptages snarest muligt. På kystskrænten (1), ligger gamle, sure overdrev, som i høj grad er plejekrævende. DN er enig i, at en stor del af de skyggende træer og buske skal fjernes, og at skrænterne skal inkluderes i græsningsarealerne. DN opfordrer til, at mulighederne for udvikling af nyt overdrev på naboarealerne drøftes med ejerne. DN er bekendt med, at ejeren af det markerede areal 2 (Flemming Jørgensen) har planer om at etablere et overdrev på arealet. DN opfordrer til at kommunen støtter forslaget, selvom der går mange år før floraen vil få karakter af overdrev. Det bør tilsvarende drøftes med Naturstyrelsen, om de mest kystnære dele af Bognæsskoven kunne gøres mere lysåbne og indgå i en græsningsordning sammen med engene. 6.4 Trusler Tilgroning og næringssaltbelastning udgør de vigtigste trusler mod områdets naturværdier. DN mener, at tilgroning kan løses ved konkrete plejetiltag, mens de opfordrer til, at kommunen arbejder på en reduktion af næringssaltbelastningen på alle måder, fx via administrationen af miljøgodkendelser. 6.5 Skydebane I et tidligere udkast til Naturplanen, blev det foreslået, at skydebanen blev nedlagt, men forslaget kom ikke med i den endelige plan. DN undrer sig over, at der ikke foreslås begrænsninger, der kan reducere forstyrrelserne af områdets fugle og foreslår, at det kommer med i næste plan. Ad 6.1: Naturstyrelsen er myndighed for skovbevoksede, fredskovpligtige arealer. Efter miljømålsloven kan offentlige lodsejere vælge at udarbejde drifts- og plejeplaner for egne arealer, og i de tilfælde skal der ikke udarbejdes en kommunal handleplan for arealet. Naturstyrelsen eller en anden statslig lodsejer og relevante kommuner kan samarbejde om udarbejdelse af handleplanen. Offentlige lodsejere skal i medfør af bekendtgørelser efter miljømålsloven og skovloven om Natura 2000-planlægningen senest samtidig med afslutningen af den offentlige høring over forslag til Natura 2000-planerne give Naturstyrelsen og berørte kommuner besked om, hvorvidt man selv ønsker at udarbejde en drifts- og plejeplan, eller om man vil bede kommunen udarbejde en handleplan. Naturstyrelsen har meddelt, at de selv ønsker at udarbejde en drifts- og plejeplan for egne arealer. 7

8 Ad 6.2: Bemærkningen vedrører de statsejede arealer, som Naturstyrelsen selv har udarbejdet en plejeplan for. Ad 6.3. Kommunen værdsætter forslag og anbefalinger, men undlader nærmere kommentering, idet der henvises til, at de kommunale handleplaner ikke må foregribe det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser, der træffes i forhold til den enkelte lodsejer når handleplanen skal gennemføres. Derfor kan handleplanen ikke blive konkret. Kommunen er opmærksom på fredningsbestemmelserne og bekendtgørelsen om pleje af fredede arealer. Ad 6.4: Beskrivelsen af truslerne er i overensstemmelse med truslerne, der er angivet i Naturplanen. Vedr. reduktion af næringssaltbelastning, henvises der til Naturstyrelsens svar i det generelle høringsnotat til Natura 2000 planerne vedr. emissionen af kvælstof: Den luftbårne kvælstofpåvirkning i form af primært ammoniak har for Danmark som helhed været faldende gennem flere år. Der er forventningen, at denne udvikling vil fortsætte. En væsentlig del af ammoniakbelastningen af danske Natura 2000-områder fra danske kilder stammer fra landbruget. Der er i 2011 indført skærpede ammoniakreduktionskrav i husdyrgodkendelsesloven, der skal sikre nedbringelse af ammoniakpåvirkningen af sårbar natur i forbindelse med tilladelse og godkendelse af husdyrbrug. Denne generelle indsats mod ammoniakpåvirkningen er en forudsætning for, men ikke særskilt afspejlet i planerne. Ved administrationen af loven foretages der i hver enkelt sag en vurdering, som også omfatter en vurdering af forholdet til forpligtelserne efter habitatdirektivet. Der er til dette formål fastlagt et beskyttelsesniveau i loven. Husdyrgodkendelsesloven vil også bidrage til, at baggrundsbelastningen med ammoniak generelt vil være for nedadgående. Der er således ligeledes sket en skærpelse af det generelle ammoniakreduktionskrav. Samlet set vurderes det, at den gældende regulering af ammoniak fra husdyrbrug opfylder kravene i habitatdirektivet. Ad:6.5 Skydebane Kommentaren er rettet imod Natura 2000-planen, der er udarbejdet af Naturstyrelsen. Kommunen kan dog oplyse, at skydebanen har været på stedet i mange årtier. Der er restriktioner på skydningen; der må skydes i alt 8 hverdage i perioden 1. april 31. august, samt 2 lørdage, og der må kun skydes 1 dag om ugen i perioden. Der er også begrænsninger på antallet af deltagere og serier af skud. 7. Jægernes Kommunale Fællesråd (JKF), Tuse Næs Jagtforening, Nis Olsen, Carsten Hillmann, Preben Olsen 7.1 Tidligere fremsatte bemærkninger (refereret nedenfor) til Natura 2000-planen i brev af står stadig ved magt. 8

9 Der er ikke dokumentation for miljøtilstanden i området og de tiltag man ønsker sat i værk for at opnå målsætningen. Kritisabelt i forhold til de konsekvenser det kan have for landbrugsdriften. De økonomiske konsekvenser ønskes belyst. Der skal være en bedre afvanding af engene end der er i dag, ellers bliver området for vådt til afgræsning. Arealerne var i en bedre tilstand før fredningen i 1999, fordi man vedligeholdt grøfterne anderledes dengang. Der efterlyses dokumentation for, at kvælstofindholdet i luften overskrider laveste tåleværdi for skovnaturtyperne. Der ønskes svar på fordelingen af belastningen med næringsstoffer fra hhv. salt på vejene, gødning på offentlige arealer og fra spildevand. Der ønskes svar på, hvor overfladevandet skal ledes hen, hvis det ikke skal ledes ud i vigen. Lodsejerne ønsker dokumentation for effekten af ophør af sprøjtning i 20 m zoner langs Vigens lysåbne naturarealer. Lodsejerne vil kræve fuld erstatning for det tabte landbrugsareal. Lodsejerne har det indtryk, at sprøjtemidler, gødning og TBT sidestilles som miljøfremmede stoffer. Lodsejerne mangler dokumentation for, at der er problemer med nedfald af lerduer og hagl på lerdueskydebanen på strandengen og i Vigen. Ved udvidelse af naturtyper, der inddrager landbrugsjord eller medfører fældning af beplantning, vil der være krav om erstatning. Der vil også blive rejst erstatningskrav hvis gennemførelse af naturplanen medfører tiltag, der forringer ejendommenes værdi Udvidelse af naturtyper Det er ikke klart, hvad der menes med udvidelser af naturtyper. Forventer at de indskrænkninger i ejendoms- og råderet der allerede er gældende på de fredede arealer ikke udvides til at gælde for områder udenfor de fredede områder og habitatområdet. Mht. udvidelser af naturtyper, ønskes der oplysning om de konkrete områder der henvises til. 7.3 Rydning og Plejeindsats Bemærker, at planerne om rydning af opvækst på arealer med rigkær og arealer med potentielt overdrev, indgåelse af græsnings- og plejeaftaler for de arealer, der ikke er omfattet af en MVJaftale, samt hegning og afgræsning, er positive tiltag. 7.4 Hydrologi Finder det betænkeligt, hvis man afbryder dræn og eller afvandingsgrøfter på strandenge og rigkær, som planen skitserer under afsnittet om forbedring af hydrologi. Afskæring af dræn og grøfter vil medføre, at strandenge og rigkær vil forsumpe fuldstændigt og gro til med tagrør. Dette vil forhindre græsning, idet dyrene ikke vil have noget at leve af. Manglende græsning og høslæt vil forhindre sikringen af fx sjældne orkideer. Afskæringen vil også være i strid med fredningen af 1998, der hjemler en vedligeholdelse af grøfter og dræn. 7.5 Hegning og afgræsning 9

10 Mener, at arbejdet med at søge tilskud til hegning af afgræsning burde varetages af kommunen. Bemærker, at den enkelte lodsejer ikke kompenseres for de indskrænkninger i råderet over sin ejendom, som Naturplanen medfører. Ad 7.1. Bemærkningerne vedrører alle udarbejdelsen af Natura 2000-planen og der henvises derfor til Naturstyrelsens generelle høringsnotat. Ad 7.2. Med udvidelse af naturtyperne tænkes der fx på at genskabe en naturtype, der tidligere har været på stedet, men hvor der nu er sket en massiv opvækst af buske og træer således, at den oprindelige naturtype er forsvundet. Den oprindelige naturtype vil med forskellige plejetiltag kunne genskabes i løbet af en kortere eller længere årrække, afhængigt af tilstanden. Herved sikres, at naturtyperne ikke bliver opdelt i små arealer, hvor nogle er groet til, sådan at den flora og fauna man ønsker at beskytte, ikke længere kan trives i området. Der kan også være tale om skabe ny natur på arealer, der ligger i tilknytning til eksisterende internationale naturtyper, og som har et stort potentiale for at den ønskede naturtype kan skabes der. Der henvises i øvrigt til Naturstyrelsens svar i det generelle høringsnotat for Natura 2000-planen: Med hjemmel i naturbeskyttelseslovens 19 d kan habitatnaturtypernes areal forøges, og der kan pålægges en indsats uden for Natura 2000-områderne, forudsat at der ikke i den øvrige miljølovgivning allerede findes hjemler hertil, f.eks. vandløbslovens bestemmelser om vandløbsrestaurering og -regulering. Også i anvendelsen af naturbeskyttelseslovens 19 d skal kommunalbestyrelserne altid først søge at indgå aftaler med lodsejerne, jf. naturbeskyttelseslovens 19 c. Den indsats, som Natura 2000-planerne udstikker retningslinjer for, vil dog helt overvejende ligge i Natura 2000-områderne. Hvad den upræcise udpegning af arealerne angår, refereres der ligeledes til Naturstyrelsens generelle høringsnotat: Efter lovbemærkningerne til miljømålsloven må de kommunale handleplaner ikke foregribe det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser, der træffes i forhold til den enkelte lodsejer i forbindelse med gennemførelsen af handleplanerne. Det sætter derfor grænser for, hvor præcise de kommunale handleplaner kan være. Konkrete indsatser vil i samarbejde med lodsejeren blive afdækket i forbindelse med implementeringen af handleplanen. Ad 7.3: Bemærkningen er noteret. Ad 7.4: Handleplanen nævner, at der skal sikres den for naturtyperne mest hensigtsmæssige hydrologi, det vil sige, såfremt der er behov herfor. Der står også, at kommunen ikke har kendskab til områder, hvor det er fundet nødvendigt at forbedre hydrologien. Kommunen er enig i, at vedligeholdelsen af grøfter og dræn sikrer, at enge og rigkær ikke forsumper så meget, at tagrør får overtaget og den beskyttelseskrævende flora og fauna fortrænges. Ad 7.5: Det er politisk besluttet, at den konkrete indsats til at gennemføre Natura 2000-planerne, primært skal ske med frivillige tilskudsordninger. Konkrete tilskudsordninger og tilskudssatser er politisk aftalte og baserer sig på økonomiske beregninger af de faktiske omkostninger ved at gennemføre en indsats. Der er etableret nye landdistriktsordninger, som retter sig direkte mod gennemførsel af Natura 2000-planerne. 10

11 Kommunen vil gerne hjælpe til at vurdere plejebehovet i de enkelte projekter, men da aftalerne skal indgås på baggrund af frivillige aftaler, hvor lodsejerne søger om tilskud til plejen via Naturerhvervsstyrelsen, har kommunerne kun mulighed for at anbefale løsninger. Høringssvar i fuld længde følger herefter: 11