Fig. 1. Ydre set fra sydøst. Foto Hugo Johannsen Südostansicht des Äußeren.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Ydre set fra sydøst. Foto Hugo Johannsen 2010. Südostansicht des Äußeren."

Transkript

1 1333 Fig. 1. Ydre set fra sydøst. Foto Hugo Johannsen Südostansicht des Äußeren. engbjerg kirke vandfuld herred Sognet (»Engæbyærgh«) er tidligst nævnt 1231 i Kong Valdemars Jordebog. 1 O blev kirken i Ribe Oldemoder ansat til 3 skilling sølv og var dermed den lavest takserede i Skodborg og Vandfuld herreder. 2 I forbindelse med den administrative reform under Christian III foresloges indtægterne for kirkens sognepræst 1555 forbedret med kongens og kronens andel af tienden. Hertil kom indtægterne fra Harboøre, der skulle lægges under det mindre nabosogn. Samtidig beordredes den førnævnte kirke nedrevet,»enge bierge Kiercke til Bygnings Behoff«(jf. s. 1247). 3 Selvom denne del af ordren ikke realiseredes, forblev Engbjerg hovedsogn for begge kirker frem til erhvervedes de to kirker af Henrik Ruse (Rüsensteen) og blev året efter lagt ind under baroniet Rysensteen. 4 Ejerskabet under Ruses efterslægt, senest Ove Henrik Juul-Rysensteen (Juel af Rysensteen, jf. s. 813), der ud over de nævnte ejede samtlige kirker i Vandfuld Herred, 5 bestod frem til 1798, da kirken med tilhørende kaldsret blev afhændet til Peter Severin Fønss til Løvenholm og Ulrik Christian von Schmidten til Urup. 6 Disse videresolgte kirken 1806, dog med forbehold af kaldsretten, til tre beboere i sognet (Jens Smed, Lauge Sørensen og sognefoged Gregers Sørensen). 7 Fra disse videresolgtes kirketienden efterhånden til sognets øvrige beboere, og 1809 ejedes hele kapitalen af sognemændene. 8 Kirken overgik til selveje Sognet var i tidsrummet lagt under Hygum Kirke, men har siden været anneks til Harboøre. Sagn. Det fortælles, at der ved vandområdet Veserne syd for Noer Kro var strandet et skib med vilde sten (dvs. havsten) til brug i Engbjerg Kirke. Nogle af disse blev dog siden blevet anvendt til bygningen af Lundgård i sognet. 10

2 1334 Vandfuld herred Kirken ligger højt, omtrent midt i det lille sogn og tæt ved grænsen af et bakket morænelandskab, der i nordvest falder brat mod det marine forlands strandenge og småsøer (jf. fig. 2-3, 16). Den markante beliggenhed understreges yderligere, nu hvor kirkens nærmeste nabo kun udgøres af herregården Engbjerggård, øst for kirkegården og vejen. Tidligere fandtes her flere gårde omkring et gadekær (jf. fig. 2), mens præstegården lå sydligere i sognet. Kirkegårdens hegn og indgange. Den lille kirkegård synes at have bevaret de gamle grænser. Den hegnes af stensatte jorddiger, der nævnes i indberetningen 1769, men utvivlsomt har gammel hævd. 11 Inden for hegnet vokser mod nord, vest og syd et læhegn af lave træer og buske, som er skåret ned mod syd. Den eneste indgang er i øst og består af en køreport og fodgængerlåge, som lukkes af nyere galvaniserede jerntremmefløje ophængt i hvidkalkede, murede piller med trinpyramider over savskifte. De tre murede pyramider, antagelig fra 1800-tallets første halvdel, 12 nævnes 1861 med låger af simpelt trægitterværk, som skulle males sorte med hvide knapper. 13 En portal med køreport og låge (stette) repareredes 1649, bl.a. på det blyklædte sadeltag. 14 Bygninger mv. på kirkegården. I kirkegårdens sydvestre hjørne er o opført en redskabs- og toiletbygning (arkitekt Thomas Meedom-Bæch, Viborg). Den hvidkalkede bygning, som har sadeltag af røde vingetegl, rummer toilet i vest, mens der er redskabs- og maskinrum i østenden. Bygninger på kirkegården. En tømret klokkestabel (jf. fig. 15) med spåntækket sadeltag var opstillet Fig. 2. Matrikelkort 1: sammenstykket af kort over Engbjerg Sogns jorder, målt af Rasmus Tørslev o. 1800, omtegnet 1866 af O. Holm, og sydlige del af Harboøre Sogn (Røn, Stavsholm, Vrist og Vejlby fjerdinger), kopieret 1841 af Dreyer. Sammentegnet af Jørgen Wichmann Katasterkarte aus Karten über die Ländereien der Gemeinde Engbjerg, von Rasmus Tørslev um 1800 vermessen, 1866 von O. Holm umgezeichnet, sowie der südliche Teil der Gemeinde Harboøre (Røn, Stavsholm, Vrist und Vejlby Vierteln), kopiert 1841 von Dreyer, zusammengezeichnet von Jørgen Wichmann 2000.

3 engbjerg kirke 1335 Fig. 3. Luftfotografi af kirken og Engbjerggård set fra nord med Veserne og Vesterhavet i baggrunden. Foto Lis Helles Olesen Luftaufnahme der Kirche und Engbjerggård von Norden mit den Strandseen und der Nordsee im Hintergrund. Kirken er opført etapevis fra øst mod vest, og koret har antagelig en kort tid stået alene. Således er skibets kvaderskifter bygget ind mod flankemurene af koret (jf. fig. 11), hvis lavere taggavl anes under den senere forhøjelse (jf. fig. 14). Materialer og teknik. Begge afsnit er udvendig iklædt granitkvadre, der hæver sig over en stejl skråkantsokkel (s. 1246, fig. 12) og omfatter ni skifter i koret mod 11 i skibet. Adskillige kvadre er overfalsede med henblik på anbringelse af stilladsbomme, og på en sokkelsten i korets sydside har stenhuggeren indhugget en usædvanlig cirkelformet fordybning (jf. fig. 8). Som vanligt mindskes skiftehøjden mod murkronen, der nu udgøres af senere pålagte murstensskifter. Bagmure og gavle er af marksten og flint, som står pudset og hvidtet; dog skimtes enkelte kvadre i vinduesåbninger. Døre og vinduer. Skibets to døre er blændede, men tydeligt bevarede mod det ydre. De er rekved korgavlen indtil opførelsen af det nuværende tårn Den nævnes 1862 og ved senere reparationer. 13 Det er uvist, om klokken (s. 1360) ophængtes her straks efter nedbrydningen af det senmiddelalderlige tårn En muret rejsestald med halvtag, som indgik i det østre dige, syd for porten, ønskedes 1955 nedbrudt og materialerne genbenyttet til opførelse af toilet og redskabsskur i kirkegårdens sydvestre hjørne; fjernet ved opførelse af den nuværende bygning. 13 bygning Kirken består af romansk kor og skib, hvortil der i senmiddelalderen er føjet et tårn mod vest. Tårnet blev 1800 nedbrudt til skibets murkrone og underdelen omdannet til våbenhus er et nyt tårn opført over den middelalderlige underdel. Orienteringen er omtrent solret.

4 1336 Vandfuld herred Fig. 4. Tværsnit 1:150, gennem skib set mod øst. Målt og tegnet af Peter Duun Querschnitt durch das Schiff gegen Osten. tangulære med vandret overligger (jf. fig. 13), som i syd er borttaget ved indsætning af et nyere vindue. I begge døre tjener skråkantsoklen som tærskel; dog er selve skråkanten hugget bort i syddøren. Kun korets nordvindue er bevaret i brug, mens det østre står som en indvendig niche bag alteret. Hertil kommer en række vinduesoverliggere, anbragt forskellige steder i kvadermurværket ved dettes gentagne omsætninger. Endelig er tårnrummets vestvindue antagelig udflyttet fra skibets oprindelige vestgavl. Korets nordvindue måler udvendig cm og cm indvendig. Den udvendige overligger synes nyhugget, Fig. 5. Plan 1:300. Målt af Poul Hansen og Ib Lydholm 1979, suppleret af Hugo Johannsen 2010 og tegnet af Merete Rude Grundriss. mens sålbænken er udhugget i to kvadre. Indvendig anes under pudsen, at vangerne delvis er kvadersatte. Den indvendige åbning af østvinduet måler cm, mens dets ydre er forsvundet ved murens omsætning. En vinduesoverligger, som nu sidder i gavlens nordre del umiddelbart over soklen (fig. 9), er dog antagelig levn herfra. Åbningens bredde har været ca. 90 cm i facaden mod 33 cm i lysningen. Overliggeren fremhæves af riller, som dels følger buen, dels illuderer et stik af fire kilesten. 16 Tårnrummets vestvindue (fig. 12) måler udvendig cm, og den rundbuede overligger har rille i den smigede bue nærmest facaden, mens sålbænken er udhugget i en enkelt kvader. Endelig ses i vestfacadens nordre del, umiddelbart over soklen, endnu en vinduesoverligger (fig. 10), hvis åbning er 71 cm bred. Den kan hidrøre fra en af skibets flankemure, som næppe har haft mere end et enkelt vindue, øst for dørstederne. Indre. Skibet har bevaret bjælkeloft og forbindes med koret af en korbue med skråkantsokkel og skråkantede kragbånd (jf. s fig. 1-2), som videreføres på triumfvæggen. Åbningens bredde og den omstændighed, at stikket er muret af tegl, tyder på en senere udvidelse, muligvis i forbindelse med hvælvslagningen i koret. Taggavle. Korgavlen og skibets vestgavl er ommurede i nyere tid, mens gavlen mellem kor og skib er bevaret med uregelmæssige skifter af større og mindre marksten. En dør (jf. fig. 14), ca cm, som forbinder de to loftsrum, har delvist bevaret plankedække og er muligvis oprindelig. Senmiddelalderlige ændringer og tilføjelser. Koret er, muligvis i tiden o. 1500, blevet overdækket af et hvælv, hvilende på piller og helstensbrede, spidse skjoldbuer. Ved en reparation i nyere tid har hvælvet fået overibber (liggende på fladen med trinkamme) af røde teglsten, hvis format (23 11,5 5 cm) adskiller sig fra kappernes munkesten. 17 Tårn. Det beskedne tårn er formentlig også tilføjet i middelalderens sene del. I kraft af kirkens beliggenhed tjente det længe som sømærke, 18 men blev ved en hovedreparation 1800 skåret ned og omdannet til våbenhus for atter 1954 at

5 engbjerg kirke 1337 Fig. 6. Facader samt tværsnit gennem skib og kor. 1:300. Målt og tegnet af Poul Hansen og Ib Lydholm Poulsen & Partnere, Thisted. Fassaden und Schnitte durch Schiff und Chor.

6 1338 Vandfuld herred Fig. 7. Ydre set fra nordøst. Foto Hugo Johannsen Nordostansicht des Äußeren. blive genskabt som en fri rekonstruktion af den ældre opbygning. Den bevarede middelalderlige del af tårnet, som hviler på en kampestenssyld i vest, er dels opført Fig. 8. Stenhuggerfelt på sokkelkvader på korets sydside (s. 1335). Foto Hugo Johannsen Steinmetzfeld auf Sockelquader an der Südseite des Chores. af genanvendte materialer fra det romanske skibs gennembrudte vestgavl, dels af munkesten. De udflyttede granitkvadre er i alt væsentligt genbenyttet mod syd og vest, mens nordsiden er af marksten. På alle tre sider afløses de genanvendte materialer af munkesten fra et niveau ca. 3,5-4 m over jordsmon. Den romanske vestgavls skråkantsokkel er benyttet på tårnets vestside, hvortil man også har flyttet indfatningen af et vindue (se ovenfor). Det oprindelige tårnrum med bjælkeloft har åbnet sig mod skibet i en spidsbuet arkade med fremspringende munkestensskifte som kragbånd. Opgangen til de øvre stokværk, hvoraf kun de nederste skifter af mellemstokværket er bevaret, skete via en stige (jf. fig. 17) og -52 reparerede blytækker Jens Hansen tårnets øst- og vestside fra nordre til søndre vindskede. 14 Tårnet, hvis øvre stokværk ellers er ukendte, har således haft gavle mod syd og nord, svarende til normen

7 engbjerg kirke 1339 i Nordvestjylland; omtalen af vindskeder viser ydermere, at eventuelle kamme var forsvundet ved denne tid. Efter års forfald og nedstyrtningsfare (se nedenfor) blev tårnets øvre stokværk nedtaget Tårnrummet bevaredes imidlertid som våbenhus og afskildredes fra kirken af en dør, indmuret i arkaden. Som udvendig adgang til våbenhuset indsattes i nordmuren en rundbuet dør. Over resterne af mellemstokværket blev lagt et sadeltag, og mod vest opførtes en taggavl, hvori en rundbuet glug, som nu er delvis blændet udvendig omkring et lille trævindue. Årstallet 1800 i jernankre udvendig på vestmuren angiver tidspunktet for kirkens istandsættelse og tårnets nedtagning. Allerede 1913 anbefalede kirkesynet efter ønske fra menighedsrådet, at der opførtes et tårn over våbenhuset. 13 Et projekt til tårnets genopførelse fremlagdes i de første år af 1930 erne som led i kirkens hovedrestaurering ved arkitekt Hother A. Paludan, men kom ikke til udførelse. Efter krigen genfremsatte menighedsrådet 1948 tårnprojektet som led i en restaurering (se nedenfor). En række kulturpersonligheder, bl.a. maleren Johannes Larsen (jf. fig. 16) og forfatteren Johs. V. Jensen, protesterede imidlertid og gjorde gældende, at»opførelsen af et tårn ville efter vor mening være ensbetydende med en ødelæggelse af stedets landskabelige skønhed, fordi den kul- Fig. 11. Udsnit af kirkens nordside med sammenstød mellem korets og skibets sokler (s. 1335). Foto Hugo Johannsen Ausschnitt von der Nordseite der Kirche mit Zusammenstoss zwischen Sockeln des Chores und Schif fes. Fig Romanske vinduesoverliggere. Foto Hugo Johannsen Sekundært indsat i korgavlen (s. 1336) 10. Sekundært indsat i tårnets vestfacade (s. 1336) Romanische Fensterstürze. 9. Nachträglich in den Chorgiebel eingesetzt. 10. Nachträglich in die Westfassade des Turmes eingesetzt.

8 1340 Vandfuld herred Eftermiddelalderlige reparationer og vedligeholdelse. Kun få regnskabsoplysninger er bevaret fra tiden før 1800, da man nedtog tårnet som et nødvendigt led i den meget forfaldne kirkes reparation. Sognepræstens indberetning 1797 giver et malende billede af bygningens ringe og ynkelige tilstand umiddelbart forinden. 19 Kirken havde trods gentagne henstillinger ikke gennemgået nogen betydelig reparation de sidste 16 år. En stor del af muren på tårnets sydside var faldet ned, ligesom kvadrene på kirkens sydside. Ingen turde derfor længere benytte syddøren, og inde i kirken bevirkede de nedfaldne dele af tårnet, at man ikke vovede sig derind for at ringe med klokken. Væggene beskrives som sorte, grønne, revnede og nedfaldne. Vinduerne, der enten var tilmurede (med brædder) eller i stykker, kaldes de ringeste, som kan ses. Konklusionen var, at bygningen mere Fig. 12. Våbenhusets vestvindue (s. 1336). Foto Hugo Johannsen Westfenster der Vorhalle. lede kirke nu tager sig så storartet ud ovenfor den lange brink«(jf. fig. 16) og videre:»et tårn på dette sted er ikke blot meningsløst, men direkte skadeligt«. Nationalmuseet, der tidligere var gået ind for tanken om genopførelsen af et tårn, støttede nu protesten, men ændrede efterfølgende sin indstilling under indtryk af menighedsrådets argumenter, opbakning fra den kgl. bygningsinspektør Viggo Norn og en landsdækkende indsamling af penge godkendtes projektet omsider. 20 Det nye tårn, hvis mure er spinklere end det middelalderliges, er af gule sten, som udvendig står hvidkalkede og i vest er udstyret med jernankre, der danner årstallet 1954, umiddelbart over dateringen på våbenhusets gamle gavltrekant. Mellemstokværket, hvortil en trætrappe langs våbenhusets sydvæg giver adgang, har en rundbuet, falset dør til skibets loft. Klokkestokværket, hvis gulv er af beton, åbner sig mod alle fire verdenshjørner i rundbuede, falsede glamhuller. Herimellem brydes væggene af fladbuede spareblændinger. De nord-sydvendte taggavle har rundbuede og cirkelformede blændinger, som virker egnsfremmede. Fig. 13. Skibets blændede norddør (s. 1335). Foto Hugo Johannsen Die verblendete Nordtür des Schiffes.

9 engbjerg kirke 1341 Fig. 14. Skibets loft set mod østre taggavl (s.1336). Foto Hugo Johannsen Der Dachboden des Schiffes gegen östlichen Dachgiebel. end nogen anden kirke trængte til den længe forventede hovedreparation, hvis den skulle reddes fra yderligere ødelæggelse. Nøje at bestemme, hvad der manglede, var imidlertid dels vidtløftigt, dels krævede det tilstedeværelse af kyndige håndværksmænd, som ikke fandtes her eller i de nærliggende sogne. Hovedreparationen Den forfaldne kirke blev dette år endelig repareret, da man som ovenfor nævnt besluttede at nedtage det faldefærdige tårn og omdanne tårnrummet til våbenhus. 19 Man istandsatte desuden mure, vægge og tage, der for sidstnævntes vedkommende blev teglhængt over det nye våbenhus og tillige over koret. Endelig indsattes to nye vinduer, de øvrige ventedes og forefandtes øjensynlig Som led i kvaderstenmurværkets istandsættelse indsattes på den sårbare sydside (jf. fig. 15) et stort antal murankre, som bevaredes indtil hovedistandsættelsen bemærkedes, at der kun var et vindue i den søndre del af kirken (dvs. skibet), hvorfor der skulle indsættes et nyt, og året efter var lofter og tagværk under hovedreparation. 21 Korets (tag) gavl, som i adskillige år havde stået med en hældning, ønskedes 1867 omsat blev korbuens kragbånd af meget ujævnt granit afdækket, mens vangernes granit først afdækkedes senere (jf. fig. 23), muligvis En istandsættelse efter planer ved arkitekt Hother A. Paludan omfattede for bygningens vedkommende hovedsagelig istandsættelse af tagværker og tage, mens et projekt til tårnets genopførelse som ovenfor nævnt først blev virkeliggjort Ved en hovedistandsættelse (arkitekterne Poul Hansen og Ib Lydholm, Thisted) omsattes kvadermurværk, og vinduerne istandsattes for både indfatningens og rammernes vedkommende. Gulvene i kor, skib og tårnrum er fornyet og lagt i sildebensmønster af gule normalsten på fladen med fuge. Korgulvet, som er hævet med et trin af granit, har bag alterskranken en forhøjning af brædder dækket af tæppe. I stolene er Danmarks Kirker, Ringkøbing 85

10 1342 Vandfuld herred Fig. 15. Ydre set fra sydøst. Foto o i KglBibl. Südostansicht des Äußeren. der ferniseret bræddegulv; gulvet i tårnrummet er yderligere sænket et trin. Gulve. Ved synet 1796 noteredes, at altergulvet, som var meget ujævnt og havde dybe huller bag alteret, dels var belagt med kampesten, dels med mursten ønskedes kampestensgulvet i stolene afløst af gulve, som enten var af mursten eller brædder. 21 Ved kirkens beskrivelse 1862 var der bræddegulv i koret og teglstensgulve i skib og våbenhus; men 1883 fik skibets midtergang lagt et trægulv. 13 Kirkens eneste dør er den fladbuede åbning, som 1800 indsattes i tårnets nordside ved dets omdannelse til våbenhus. Skibets to oprindelige ( )døre var endnu i brug 1651, da deres fløje fornyedes. 14 Og den søndre i hvert fald endnu 1767, da den fandtes at være meget brøstfældig. 22 Vinduer. Korets oprindelige nordvindue, som o var blændet, 23 synes genåbnet og antagelig restaureret i nyere tid, muligvis ved istandsættelsen Alle vinduer lukkes nu af afsprossede trærammer, som istandsattes ved restaurerin- gen Rammerne på korets sydside og i skibet er firkantede og indsat i kurvehanksbuede/ fladbuede åbninger, som stammer fra 1800-tallet (jf. fig. 1, 15), men kan være nymurede ved en af 1900-tallets istandsættelser. I skibet er åbningerne udvendig falsede og må delvis stamme fra hovedrestaureringen 1800, om end tilsyneladende suppleret med endnu et ved midten af 1800-tallet (jf. ovenfor). Korets fladbuede og ufalsede åbning er en forstørrelse af et ældre, smallere vindue, hvis buetop skærer sig op i muren bag hvælvets skjoldbue. Samtlige tagværker er nyere, af fyr og blytækkede. Tagbeklædning. Reparationer af kirkens blytage omtales i de ældst bevarede regnskaber fra midten af 1600-tallet; men ved hovedrestaureringen 1800 lagdes vingetegl over det nedskårne tårn (våbenhuset) og tillige på koret en fordeling, som opretholdtes (jf. fig. 15, 16) indtil istandsættelsen , da samtlige tage tækkedes med bly.

11 engbjerg kirke 1343 Fig. 16. Kirken på randen af bakkekammen over strandsøerne i forgrunden. Akvarel af Johannes Larsen Statens Museum for Kunst. Die Kirche am Rand des Hügelkamms über den Strandseen im Vordergrund. 85'

12 1344 Vandfuld herred Fig. 17. Indre af kirkens våbenhus set mod øst. Oliemaleri 1891 af Niels Bjerre. Ribe Kunstmuseum. Inneres der Kirchenvorhalle gegen Osten, Ölgemälde, 1891 von Niels Bjerre. Lys og varme. Ved hovedrestaureringen fik kirken elektrisk opvarmning, efter at der allerede 1923 var installeret el. 13 Den kakkelovn, som kasseredes , var anskaffet 1914 som afløser for en ældre, hvis tilkomst ikke er angivet. Kirkens udvendige granitkvadre står blanke, mens teglstensmurene er hvidtede. Det indre er ligeledes kalket, mens skibets bjælkeloft er rødmalet. Et bredt fortov af perlegrus indrammet af marksten og tilhuggede kantsten af granit synes anlagt i nyere tid, men allerede 1855 nævnes et fortov ved kirkens mur, da det indskærpedes at holde dette vel renset. 21 kalkmalerier 1934 afdækkedes en bemaling, sandsynligvis middelalderlig, i korhvælvet, omfattende meget tarveligt udførte stregdekorationer i kapperne samt ribbedekorationer med groft udførte skråbånd i gråsort og rødbrunt. Alt overkalkedes dog samme år. 24 En eftermiddelalderlig fortegnelse over kirkens præster i tidsrummet var før 1768 malet på kirkemuren. 11 Denne erstattedes dog det nævnte år med en udskåret og malet tavle (s. 1358). På ældre fotografier fra 1900-tallets begyndelse ses en mørkfarvning, måske en skyggemaling, bag altertavlen (fig. 23).

13 engbjerg kirke 1345 Fig. 18. Indre set mod vest. Foto Arnold Mikkelsen Inneres gegen Westen. INVENTAR Oversigt. Kirkens ældste inventarbeholdning repræsenteres af granitalterbordet, der imidlertid er senere omsat, den romanske døbefont af den udbredte bægerbladstype og af klokken, der antagelig stammer fra o Fra senmiddelalderen stammer korbuekrucifikset, hvis arme og korstræ dog er nyere tilføjelser; det samme gælder for kirkens ældste dåbsfad (nr. 1), som imidlertid først er kommet til kirken for kort tid siden. Også alterkalken rummer tilsyneladende dele (knoppen) fra o. 1500, men er for fodens og bægerets vedkommende blevet ændret, ganske svarende til disken. I lighed med et flertal af områdets kirker blev både altertavle og prædikestol fornyet o. 1600; den førstnævnte, der tidligere bar årstallet 1607, er i sin opbygning nært beslægtet med tavlen i Humlum (s. 1198). Kirkens alterstager er skænket 1632 af sognepræst, Jørgen Andersen Riber og hustruen, Maren Pedersdatter. Et yngre dåbsfad (nr. 2) daterer sig antagelig til o tallet er i første række repræsenteret af præstetavlen, udført i rigtudskåret rokokostil og skænket 1768 af præsten Poul Christian Riis som erstatning for en kalkmalet navneliste. En større renovering af inventarets bemaling o fremgår af figurmalerierne på altertavlen (nuværende sidevinger, ( )storfelt) og prædikestolen, alt udført af den flittige Lemvigmaler, J. B. Gjørup. Hen imod århundredets slutning udskiftedes alterskranken (1889) samt endvidere altertavlens storfeltsmaleri. Sidstnævnte er udført 1896 af maleren Niels Bjerre, der var barnefødt i sognet og siden blev begravet på kirkegården (s. 1364). Bjerre anvendte i øvrigt kirken som motiv i flere af sine malerier (jf. fig. 17, 31). 25

14 1346 Vandfuld herred Fig. 19. Indre set mod øst. Foto Arnold Mikkelsen Inneres gegen Osten tallet har sat sig spor, bl.a. i erhvervelse af lysekroner (1934 og 1969), en udskiftning af stolestaderne samt en fornyelse af orglet, alt gennemført under hovedistandsættelsen Farvesætning og istandsættelser. Kirkens historiske inventar er farvemæssigt præget af den omfattende istandsættelse , da en række yngre bemalinger i egetræskulør erstattedes af en staffering, der var søgt harmoniseret med de ældste farvespor på altertavle og prædikestol. Denne farveholdning er endnu bibeholdt i forbindelse med restaureringen Kirkens ældre regnskaber er kun sparsomt bevaret (heraf de tidligste alene for tidsrummet ), og først fra 1700-tallets midte kan istandsættelser og fornyelser følges med flere detaljer. En vigtig nyanskaffelse, der i kilderne ligefrem karakteriseres som smuk, var skriftestolen skænket 1753 af sognepræst Poul Christian Riis, som også 1768 sørgede for opsætningen af den endnu bevarede præsterækketavle (jf. ovenfor). Forfaldet tog imidlertid til i de følgende årtier hævedes det ganske vist, at kirkeejeren, Ove Henrik Juul-Rysensteen agtede at lade kirken hovedreparere snarest muligt. 26 Men det forblev tilsyneladende ved løfterne. I hvert fald karakteriseredes kirkens tilstand de følgende år som ussel, 19 og intet var tilsyneladende sket, trods sognepræst Peter Høy- lands indstændige begæring 1799 til provsten og de øvrige myndigheder om en nødvendig istandsættelse af kirken, der ikke havde været repareret i de sidste ca. 16 år. I øvrigt skønnede han pessimistisk, at en mere præcis redegørelse for de talrige mangler ville blive for vidtløftig. Samtidig krævede det tilstedeværelsen af kyndige håndværksmestre, som heller ikke fandtes i området. Først efter 1800 synes det at lysne, selvom den tiltrængte hovedistandsættelse af inventaret snarere havde karakter af lappeløsninger, der strakte sig over adskillige år. En gennemgribende renovering med bemaling af hovedinventarstykkerne (altertavle, alterskranke, prædikestol, døbefont samt præstens og degnenes stole) synes således først gennemført o En øget opmærksomhed omkring det ældre inventar resulterede bl.a. i en nyistandsættelse af altertavlen fik kirken et orgel, anskaffet brugt fra Vestenskov Kirke, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, dog med ældre rokokoprægede facadeudskæringer fra o (delvist genbrugt i det nuværende orgel). Orglet var først opsat i skibets sydvesthjørne. I forbindelse med en tidligere restaurering diskuteredes et forslag til en frilægning af det romanske alterbord og en erstatning af renæssancealtertavlen med det senmiddelalderlige krucifiks, alt efter forbillede i Dybe Kirke, hvis alterparti var ændret 1921.

15 engbjerg kirke 1347 Fig. 20. Altertavle, 1607, med malerier af J. B. Gjørup 1845 og Niels Bjerre 1896 (s. 1348). Foto Arnold Mikkelsen Altartafel, 1607, mit Gemälden von J. B. Gjørup, 1845, und Niels Bjerre, Alterbordet er middelalderligt og opmuret i en kassekonstruktion af store regelmæssigt tilhuggede granitkvadre med fyld af jord, marksten og flintebrokker, hidrørende fra en sekundær omsætning; ,5 70 cm, 96 cm højt; afstanden fra østvæggen er ca. 88 cm. I forbindelse med hovedrestaureringen overvejede man at flytte alterbordet ca. 1 alen (0,62 m) frem og frilægge dette som podium for det senmiddelalderlige korbuekrucifiks (jf. nedenfor). 28 Alter-

16 1348 Vandfuld herred Fig. 21. Altertavlen, vist før restaureringen. 1:50. Tegning af J. Magnus-Petersen Altartafel, vor der Restaurierung gezeigt. Zeichnung von J. Magnus-Petersen bordspaneler, hvis ældste dele antagelig stammer fra 1600-tallet, dækker bordet på de tre sider; forsiden har tre fag, adskilt af lavstammede balustersøjler, mens kortsiderne har enkeltfag, alt på lavt leddelt postament og kronet af tilsvarende frise. Stafferingen, som fastlagdes ved istandsættelsen , omfatter bemaling af rammeværket i brune, okkergule, grønne og rustrøde farver. Forsidens fag har skriftsteder med nadverordene malet i brun fraktur på beige grund, enkelte ord dog med versaler; fra venstre mod højre læses henholdsvis Luk. 22,19, 1 Kor. 11,26 og Luk. 22,20. En ældre bemaling fra 1906 (jf. fig. 23), udført af en lokal malerinde, 29 viste en udsmykning af forsidens tre felter, henholdsvis med julerose samt påske- og pinselilje. Alterdug, nyere, af lærred med fileret alterbryn med korsmønster. Alterklæder indkøbtes rødt klæde til alterbordet. 14 Behovet for et nyt klæde er fremhævet foresloges det daværende klæde af rødt merino (uldstof) udskiftet med det lovbefalede af silke, fløjl eller andet smukt klæde. 21 Et rødt fløjlsklæde er registreret Dette forsøgtes 1879 opfarvet i karmoisinrødt og smykket med et kors og kanter af ægte guldgaloner. 13 Klædet fjernedes Altertavle (fig ), 1607 ifølge angivelse i præ steindberetningen fra 1769, 11 med malerier på sidevinger og i storfelt, udført henholdsvis 1845, sandsynligvis af J. B. Gjørup, Lemvig, og 1896 af Niels Bjerre. Den enkle, arkitektonisk opbyggede tavle omfatter et storfelt med sidevinger, placeret på et postament og kronet af en trekantgavl (nyere). 30 Storfeltet indrammes af toskanske søjler foran panelfelter med diamantbosser. Selve altermaleriet har en nyere tandsnitsramme. Sidevingerne er trukket ud i uregelmæssigt formede kartoucher med volutter og midtornament med blad og knop (måske en valmuekapsel) omkring trepaskors. Postamentet har diamantbosser på fremspringene, mens kronfrisen er smykket med kerubhoveder. Trekantgavlen, der ligeledes indrammes af tandsnit, krones af et topspir med kugleornament over kerubhoved. Altermalerier. Storfeltet viser Vandringen til Emmaus, olie på lærred, signeret og dateret i nedre højre hjørne:»niels Bjerre. 1896«; ca. 103 ca. 107 cm (lysmål). Den hvidklædte Kristus, der har halvlangt gyldent hår og skæg og er iklædt fodlang hvidlig kjortel med nøgne fødder, peger med højre hånd opad, mens den venstre er hævet i en talegestus. Han flankeres af de to disciple, der er iklædt rødbrune kjortler med grønne kapper, langt brunt hår og skæg. Begge har vandringsstave og bærer sandaler på fødderne. Fremstillingen er henlagt til et solnedgangslandskab, der med grønklædte bakker og fjernere klitformationer åbenbart tilstræber et lokalpræg. Forneden tv. læses med grå antikva et skriftsted fra Lukasevangeliet:»Brændte ikke vore Hjerter i os/ der han talede til os paa Vejen?/ Luc. 24, 32«. En forstudie til Kristusfiguren, udført i olie på lærred, findes i privateje. 31 I lighed med andre af sine altermalerier (Krejberg, (1906), Heldum, s. 712 (1909) og Trans, Vandfuld Hrd. (1913)) anvendte maleren modeller fra lokalområdet. 32 Dog synes bl.a. dette valg at være faldet enkelte for brystet, og det nævnes ligefrem som en medvirkende årsag til, at man i forbindelse med hovedrestaureringen ønskede hele altertavlen nedtaget (jf. nedenfor). 33 Sidevingerne har apostelmalerier fra 1845, formentlig

17 engbjerg kirke 1349 Fig. 22. ( )Maleri fra altertavlens storfelt, sandsynligvis 1845 af J. B. Gjørup, Lemvig (s. 1349). Foto Arnold Mikkelsen ( )Altargemälde, vermutlich 1845 von J. B. Gjørup, Lemvig. leriet, der viser en forenklet version af midtpartiet af Leonardo da Vincis velkendte nadvermaleri, findes i talrige gentagelser i områdets kirker, jf. bl.a. Heldum (s. 712), Harboøre (s. 1276), og Hygum (s. 1388). Indsat i den antagelig oprindelige profilramme med tandsnit; sortstafferet med forgyldning. På skibets nordvæg. Malerier og indskrifter. Stor- og postamentfelt har oprindelig haft en skriftudsmykning med Nadverordene og Fadervor. I førstnævnte sås endvidere et, antagelig ligeledes malet, krucifiks. 11 Fra istandsættelsen 1845 stammede udover de bevarede malerier et topfeltsmaleri af Kristi Dåb, sandsynligvis ligeledes af J. B. Gjørup (jf. s. 1388). Endvidere indskrifter i kron- og fodfrisen, harmonerende med storfeltets motiv (Joh. 14,6 og 1 Kor. 11,26). Malerier i sidevinger og topfelt udførtes efter 1895, måske dog først 1906, samtidig med alterbordspanelerudført af J. B. Gjørup som det ældre storfeltsmaleri, her dog monokromt i brunlige nuancer efter Thorvaldsens figurer i København Vor Frue Kirke. Tv. ses Simon og th. Jacob. Apostelnavne er anført forneden i gullig skriveskrift. Kronfrisen og postamentet har frakturindskrifter i gråt på sort grund med skriftsteder, henholdsvis fra Luk. 24,26 og 29. Topfeltet har skyformationer omkring en lysåbning. Det arkitektoniske rammeværk er stafferet i brogede farver med brunt, grønt, teglrødt, blåt og hvidt samt spredt anvendelse af guld og sølv. På bagsiden af søndre sidevinge står med hvidlig fraktur:»istandsat 1948./ Johannes Th. Madsen«. Et ældre ( )storfeltsmaleri (fig. 22) gengiver Den sidste Nadver, olie på træ, ca cm, sandsynligvis udført 1845 af J. B. Gjørup, Lemvig i forbindelse med tavlens opmaling dette år. Ma-

18 1350 Vandfuld herred Fig. 23. Indre set mod øst, bl.a. med gengivelse af alterbordsmalerier, o (s. 1348). Foto i KglBibl. Inneres gegen Osten, u.a. mit Wiedergabe von Altartischgemälden, ca nes dekoration, malet af en lokal kunstnerinde. 34 På vingerne sås kristne symboler, i nord en due med en stor olivengren over to korslagte fisk, i syd et rosenprydet kors over et bånd (muligvis et skriftbånd). 35 Et Jesumonogram i topfeltets skyformation er siden overmalet. Altertavlen er nært beslægtet med den samtidige tavle i Humlum (o. 1600, s. 1198), selvom den savner dennes fantasifulde sidevinger med fuglemotiv. I lighed med Humlumtavlen har den antagelig oprindelig haft tre kugledekorerede pinakler ved topstykkets fod samt volutornamenter på gavlens sider (jf. J. Magnus-Petersen 1895). Som anført i præsteindberetningen fra 1769 var den udformet som en skrifttavle, øverst (vel i storfeltet) med nadverordene, hvorimellem fandtes et krucifiks, og nederst (antagelig på postamentet) med Fadervor, alt med gamle forgyldte bogstaver, jf. bl.a. den samtidige altertavle i Resen (s. 1144). 11 Årstallet 1607 er sandsynligvis indgået i denne bemaling. Tavlens tilblivelse og ældre istandsættelser er ikke nærmere oplyst. Først 1796 fremhæves behovet for en istandsættelse, og endnu 1803 betegnedes tavlen som brøstfældig og faldefærdig. 19 En bemaling, der sandsynligvis skyldtes J. B. Gjørup fra Lemvig (jf. ovenfor og prædikestolen s. 1354), blev gennemført egemaledes og forgyldtes alteropsatsen foreslog J. Magnus-Petersen de ældre skæmmende malerier i storfeltet erstattet af nye, i sidevingerne med fremstillinger af kristne attributter, mens topfeltets billede anbefaledes udskiftet med et Jesumonogram i stilfulde bogstaver. Malerierne blev ligesom alterpanelernes blomsterbilleder udført af en lokal malerinde. 35 Det arkitektoniske rammeværks træstaffering tænktes dog bevaret efter en afrensning, idet dekorative detaljer forgyldtes.

19 engbjerg kirke 1351 Fig. 24. Altersølv, omfattende kalk med dele fra forskellig tid (o og 1700-tallet) og disk, omstøbt 1841 af Jens Weilgaard (s. 1351). Endvidere nyere oblatæske og ske, 1903 (s. 1351, 1352). Foto Arnold Mikkelsen Silberne Altargeräte bestehend aus Kelch mit Teilen aus verschiedenen Zeiten (um 1500 und aus dem 18. Jahrhundert) und Patene, 1841 umgegossen von Jens Weilgaard. Außerdem neuere Oblatendose und Löffel, opsattes Niels Bjerres maleri, mens sidevinger og topfelt nystafferedes, med hensyn til de førstnævnte måske dog først 1906, jf. ovenfor og fig. 23. I forbindelse med hovedrestaureringen foretoges en foreløbig istandsættelse af tavlen, hvis sidevinger midlertidigt var placeret bag orglet. I samme forbindelse drøftedes en plan om at erstatte altertavlen, der skønnedes uden»særlig Interesse eller kunstnerisk Værdi«, med kirkens senmiddelalderlige krucifiks (s. 1354); selve alterbilledet foresloges dog ophængt i skibet. I forbindelse med hovedistandsættelsen påviste Johannes Th. Madsen i alt fire ældre farvelag: under egetræsstafferingen fra 1876 en bemaling i lysegråt, antagelig fra renoveringen 1845, og derudover yderligere to lag, begge i brogede farver (gråt, blåt, rødt, rødlilla, sort og guld, over en ældre, vel oprindelig, staffering i rødt, grønt, sort, rødbrunt, sølv og guld). Altersølvet (fig. 24) er tidligst omtalt Kalken, der er sammensat af dele af forskellig alder, er 16,5 cm høj og har sekstunget fod, der er drevet stejlt op mod det markant spinklere skaft med sekstunget knop mellem krydsriflede cylindriske skaftled af uens højde. Ved overgangen til det glatte svajede bæger er en lav bladkrans. Både fod og bæger daterer sig antagelig til 1700-tallet, mens knoppen meget vel kan være ældre, måske endda fra o (jf. Nørlem, s. 614). Ingen stempler. Under bund indridset ejerbetegnelse i skriveskrift. Disken, der anbefaledes omstøbt 1841, 21 har tværmålet 13 cm og er glat bortset fra cirkelkors på fanen. Under bunden er mestermærke for Jens Weilgaard ( ) (jf. Bøje nr. 6725). Oblatæske, nyere, af sølv i enkel cylinderform med graveret kløverbladskors på låget. 6 cm høj og 11 cm i tværmål. Under bund er indprikket

20 1352 Vandfuld herred Fig. 25. Alterstager, skænket 1632 af sognepræst Jørgen Andersen Riber og hustruen Maren Pedersdatter (s. 1352). Foto Arnold Mikkelsen Altarleuchter, 1632 von Gemeindepfarrer Jørgen Andersen Riber und Gattin Maren Pedersdatter gestiftet. ge og lyseskål med riflinger. På nedre fodled er med versaler indgraveret, henholdsvis:»georgivs Andreæ Ripen(omvendt)sis 1632«og»Maren Pedersdat(t)er 1632«. Alterstager, af træ, registreredes Syvstage, 1955, 37,5 cm høj, med ottekantet fod i tre afsæt og graveret frakturindskrift på nedre fodled:»engbjerg Kirke. 1955«. Alterbøger. Savnet af brugbare bøger påtaltes Alterskranke, 1889, 13 af fyr, af halvcirkulær form med balustersøjler. Gråmalet med enkelte rustrøde farveaccenter; knæfaldet har lysebrun læderpolstring svarende til den tilhørende, nyere knæleskammel. Den oprindelige bemaling omfattede egestaffering af balustrene med forgyldning af skaftringene og mahognimaling af håndlisten; knæfaldet havde rødt læderbetræk. Alterskranke, 1796 omtalt som ringe og usikker, ligesom selve rækværket (vel alterskrankens og ikke et korgitter) nypolstredes skranken med læder, og den nymaledes mærke (måske et mestermærke):»h«. Oblatæsker. 1) 1879, 13 af sort porcelæn med guldkors. Erstattet 1915 af 2), ligeledes af porcelæn. 13 Alterkande, anskaffet Kanden er muligvis identisk med den på fig. 23 gengivne kande af sort porcelæn med guldkors og svungent korpus. Erstattedes for få år siden af en moderne glaskande. Sygesæt, jf. Harboøre (s. 1279). Ske, 1903, 13 15,5 cm lang med spinkelt skaft, afsluttet i pæreformet knop. På skaftets bagside er tre stempler: Københavnsmærke for 1903, guardejnstempel for Simon Groth og mesterstempel,»af«, i oval ramme, måske for A. Fleron, København (virksom ), jf. Harboøre s Skål (jf. fig. 23), af hvidt porcelæn med guldkant, anskaffedes Alterstager (fig. 25), 1632, skænket af kirkens sognepræst, Jørgen Andersen Riber og hustruen, Maren Pedersdatter; 34 cm høje med klokkeformet fod, balusterskaft mellem dobbelte skaftrin- Fig. 26. Romansk døbefont (s. 1353). Foto Arnold Mikkelsen Romanisches Taufbecken.

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra øst med oldtidshøj i forgrunden. Foto Hugo Johannsen 2008. Kirche aus Osten mit vorhistorischem Grabhügel im Vordergrund.

Fig. 1. Kirken set fra øst med oldtidshøj i forgrunden. Foto Hugo Johannsen 2008. Kirche aus Osten mit vorhistorischem Grabhügel im Vordergrund. 1089 Fig. 1. Kirken set fra øst med oldtidshøj i forgrunden. Foto Hugo Johannsen 2008. Kirche aus Osten mit vorhistorischem Grabhügel im Vordergrund. fabjerg kirke skodborg herred Kirken er o. 1350 omtalt

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Fig. 1. Kirken i landskabet set fra nordøst. Foto Arnold Mikkelsen 2010. Die Kirche in der Landschaft aus Nordosten.

Fig. 1. Kirken i landskabet set fra nordøst. Foto Arnold Mikkelsen 2010. Die Kirche in der Landschaft aus Nordosten. 1677 Fig. 1. Kirken i landskabet set fra nordøst. Foto Arnold Mikkelsen 2010. Die Kirche in der Landschaft aus Nordosten. trans kirke vandfuld herred Trans Kirke (»transæ«) er o. 1350 registreret i Ribe

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Fra menighedsrådets forhandlingsprotokoller hofjægermester A. W. Dinesen og frue, Wiffertsholm

Fra menighedsrådets forhandlingsprotokoller hofjægermester A. W. Dinesen og frue, Wiffertsholm Fra menighedsrådets forhandlingsprotokoller Ved et større restaurering arbejde i 1930 anskaffede kirken nye bænke. Måske var det kirkens første træbænke, der blev udskiftet? I et gammelt dokument fra 1769

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

GANGSTED KIRKE VOER HERRED

GANGSTED KIRKE VOER HERRED Fig. 1. Kirken set fra syd. Henrik Wichmann fot. 1998. - The church seen from the south. GANGSTED KIRKE VOER HERRED Gårde i Gangsted og én i Elbæk nævnes et par gange i 1400rne, 1 og kirken omtales 1524,

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1953 SKELBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Om kirkens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, udover at kronen allerede før reformationen havde kaldsretten

Læs mere

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er

Læs mere

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift Forslag til restaurering af kirkebygning installationer inventar varmeanlæg m.v. maj 2011 Arkitekt Kjeld Høgh Thomsen, c/o Arkinord A S, Havnepladsen

Læs mere

KUNDBY KIRKE TUSE HERRED

KUNDBY KIRKE TUSE HERRED Fig. 1. Kirken, set fra nordøst. NE fot. 1981. - The church seen from the north-east. KUNDBY KIRKE TUSE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til to mk. 1 Præster ved kaldet er gentagne gange

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III)

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Af Jesper Hjermind Christopher Krabbe og Hald Fra 1889 til 1913 påbegyndte ejeren af Hald Hovedgaard, Christopher Krabbe (1833-1913), en

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

RØSNÆS KIRKE ARS HERRED

RØSNÆS KIRKE ARS HERRED Fig. 1. Landsbyen Ulstrup med Røsnæs kirke, set fra bakkerne i nordvest. Farvelagt tegning af Hans Brasen 1873. Privateje. - The village of Ulstrup and Røsnæs church seen from the hills to the north-west.

Læs mere

Etape 6. Næstved Vordingborg. 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6. Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke

Etape 6. Næstved Vordingborg. 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6. Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke Etape 6 Næstved Vordingborg 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6 Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke Side 77 Side 78 Side 79 Side 80 Side 81 Side 82 Side 83 Side

Læs mere

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning 12.8.2011 Resultat af prøve. August 2011 NIELS-HOLGER LARSEN August 2011 Baggrund for prøvebehandling Prøven skal danne grundlag

Læs mere

KIRKEREFERENCER P+P ARKITEKTER, THISTED APS MAJ 2015 JERNBANEGADE 11 7700 THISTED TLF: 97 91 19 90 WWW.PPLUSP.DK

KIRKEREFERENCER P+P ARKITEKTER, THISTED APS MAJ 2015 JERNBANEGADE 11 7700 THISTED TLF: 97 91 19 90 WWW.PPLUSP.DK KIRKEREFERENCER P+P ARKITEKTER, THISTED APS MAJ 2015 JERNBANEGADE 11 7700 THISTED TLF: 97 91 19 90 WWW.PPLUSP.DK 2015 Solbjerg Kirke Klient Morsø Provsti - Aalborg Stift Projekt Nyt tag på tårn 2015 Karby

Læs mere

indfattet felt, der krones af den opstandne Kristus med sejrsfanen, mens en tilføjet sløjfe med vindrueklase

indfattet felt, der krones af den opstandne Kristus med sejrsfanen, mens en tilføjet sløjfe med vindrueklase 1798 hatting herred Opbygningen, der i alt væsentligt er udført i gammeldags bruskbarok, danner fire høje fag, af hvilke de midterste udgør to fløjdøre. Fagene har forneden felter med bruskværksindfatning

Læs mere

HYLKE KIRKE VOER HERRED. Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. 1947. KglBibl. - Aerial view of the church.

HYLKE KIRKE VOER HERRED. Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. 1947. KglBibl. - Aerial view of the church. Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. 1947. KglBibl. - Aerial view of the church. HYLKE KIRKE VOER HERRED I begyndelsen af 1300rne er Hylke nævnt flere gange i forbindelse med rigsråd Niels

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto AM 2012. The church seen from the north east.

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto AM 2012. The church seen from the north east. 1655 Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto AM 2012. The church seen from the north east. stenderup kirke hatting herred Historisk indledning. Efter reformationen var kirken i Kronens besiddelse, indtil

Læs mere

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1949 SKOVLÆNGE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk Tid muligvis var viet til Jomfru Maria (sml. klokke s. 426), var fra 1633 til 1695 annekteret

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

VÆRSLEV KIRKE SKIPPINGE HERRED. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1989. - Exterior seen from the south-east.

VÆRSLEV KIRKE SKIPPINGE HERRED. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1989. - Exterior seen from the south-east. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1989. - Exterior seen from the south-east. VÆRSLEV KIRKE SKIPPINGE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til 12 øre. 1 En sognepræst er nævnt 1444, 1484

Læs mere

KALVSLUND KIRKE RIBE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1995. Südostansicht der Kirche.

KALVSLUND KIRKE RIBE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1995. Südostansicht der Kirche. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1995. Südostansicht der Kirche. KALVSLUND KIRKE RIBE HERRED Sognet nævnes første gang ved midten af 1300'rne i håndskriftet Ribe Oldemoders kirkeliste, hvor det er

Læs mere

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Indhold Side Ejby Kirke 3 Nr. Dalby Kirke 5 Det traditionelle gravsted 7 Det traditionelle urnegravsted 8 Urne- og kistegravplads i ukendt fællesgrav 9 Urne-

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto EN 2012. The church seen from the south east.

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto EN 2012. The church seen from the south east. 1731 Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto EN 2012. The church seen from the south east. Løsning gamle kirke Hatting herred Historisk indledning. Efter reformationen var kirken i kongens eje, indtil den

Læs mere

Landsbykirken i Danmark. Blovstrød kirke. Ombygninger. Kirkens alder

Landsbykirken i Danmark. Blovstrød kirke. Ombygninger. Kirkens alder Blovstrød Kirke 1 Landsbykirken i Danmark De første små trækirker menes opført i midten af 1000-tallet. Sognedelingen, måske ældre end kirken, var det geografiske område, hvor det i de fleste tilfælde

Læs mere

Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark.

Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark. Ottestrup Kirke Den romanske kirke er i rå og kløvet kamp regelmæssige skifter med tildannede hjørnesten. Den oprindelige murhøjde er 4,30. Norddøren er bevaret, men udvidet. Syddøren er helt tilmuret.

Læs mere

STORE FUGLEDE ARS HERRED

STORE FUGLEDE ARS HERRED Fig. 1. Kirken, set fra øst. HJ fot. 1987. - The church seen from the east. STORE FUGLEDE ARS HERRED Ifølge præsterækketavlen fra 1600'rnes slutning (s. 1630) skal kirken være grundlagt 1290 af Olaus,

Læs mere

SKT. JOHANNES KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto HW 2004. The church viewed from the south east.

SKT. JOHANNES KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto HW 2004. The church viewed from the south east. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto HW 2004. The church viewed from the south east. SKT. JOHANNES KIRKE Oversigt. Kirken ved Boulevarden er opført 1939-41 efter tegninger af arkitekt Harald Lønborg-Jensen

Læs mere

Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED

Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED I modsætning til herredets øvrige kirker hørte Skodborg til Slesvig stift (jfr. indledningen p. 37); den var et biskoppeligt patronat

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

GESTEN KIRKE ANST HERRED

GESTEN KIRKE ANST HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1991. Südostansicht der Kirche. GESTEN KIRKE ANST HERRED Sognet nævnes første gang 1329; 1 kirken var måske én af de fire nabokirker til Bække, som 1231 ydede en

Læs mere

6314 KIRKERNE I SILKEBORG

6314 KIRKERNE I SILKEBORG Fig. 1. Kirken set fra sydøst med granitsteler af Erik Heide langs stien i forgrunden. Foto Hans Peter Jensen 2004. The church seen from the south east. ALDERSLYST KIRKE Oversigt. Kirken i Silkeborgs nordlige

Læs mere

Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1943 GURREBY KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken var indtil 1634 anneks til Skovlænge, 1634 92 til Ryde, 1692 1842 til Skovlænge-Søllested og siden atter

Læs mere

GIERSLEV KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger på en lille højning vestligt i landsbyen, tæt ved sognets østre grænse. Kirkegår

GIERSLEV KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger på en lille højning vestligt i landsbyen, tæt ved sognets østre grænse. Kirkegår Fig. 1. Ydre, set fra vest. HJ fot. 1984. - Exterior seen from the west. GIERSLEV KIRKE LØVE HERRED Tienden (bispetienden) af Gierslev med tilhørende kapel i Løve blev af Absalon og Peder Sunesen henlagt

Læs mere

Kirken ligger på hjørnet af Ej bygade og Ejby Kirkevej i udkanten af Korsløkke kirkegård, der beskrives sammen med Odense bys øvrige kirkegårde.

Kirken ligger på hjørnet af Ej bygade og Ejby Kirkevej i udkanten af Korsløkke kirkegård, der beskrives sammen med Odense bys øvrige kirkegårde. Fig. 1. Odense Å og Vor Frelsers kirke set fra vest. Herluf Lykke fot. ca. 1910. I Møntergården. - The river, Odense Å, and Our Saviour's Church seen from the west. VOR FRELSERS KIRKE KORSLØKKE SOGN Fra

Læs mere

Sommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland.

Sommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland. Sommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland. Udflugten, der var kommet i stand efter Birgit Wantings grundige planlægningsarbejde, havde sit første stop var Frejlev

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Hæfte 4C Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Husene fra 1890-1900 er stærkt præget af Esbjergs nybyggeri, og har mistet enhver påvirkning fra den lokale byggemåde. Flere

Læs mere

S. JOHANNES KIRKE. under ledelse af Ejnar Packness. Menighedsrådet bad 1945 Packness om også at tegne kirken. Forinden havde man besøgt Ålborg og

S. JOHANNES KIRKE. under ledelse af Ejnar Packness. Menighedsrådet bad 1945 Packness om også at tegne kirken. Forinden havde man besøgt Ålborg og Fig. 1. Kirken set fra vest. HW fot. 1998. - Kirche von Westen. S. JOHANNES KIRKE Kirken i byens vestre del er indviet 27. nov. 1955, 1. søndag i advent. Den er tegnet af kgl. bygningsinspektør Ejnar Packness,

Læs mere

De historicistiske villaer overflader og detaljer

De historicistiske villaer overflader og detaljer Overflader og detaljer De historicistiske villaer i Rosenvængets kvarter har en række karakteristiske detaljer, der går igen, og som det er afgørende vigtigt at passe på, når huset skal sættes i stand

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Hjordkær kirke Aabenraa provsti ( Aabenraa kommune) Haderslev stift I For benyttelse af kirken TAKSTREGULATIV A. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789. Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789. Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789 Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Rørrendegård

Læs mere

DET GAMLE HOSPITAL - AUNING

DET GAMLE HOSPITAL - AUNING DET GAMLE HOSPITAL - AUNING Bygningsarkæologisk rapport Stephanie Christensen 20114077 Århus Universitet Middelalder- og Renæssancearkæologi Indhold Indledning...2 Baggrundshistorie...2 Analyse... 3 Fundament

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. omkring 1950. Det kgl. Bibliotek. - The church seen from the air. VOERLADEGÅRD KIRKE

Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. omkring 1950. Det kgl. Bibliotek. - The church seen from the air. VOERLADEGÅRD KIRKE Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. omkring 1950. Det kgl. Bibliotek. - The church seen from the air. VOERLADEGÅRD KIRKE TYRSTING HERRED Kirken, der nævnes første gang 1476, 1 hørte i middelalderen

Læs mere

TORSTRUP KIRKE ØSTER HORNE HERRED

TORSTRUP KIRKE ØSTER HORNE HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1982 Südostansicht der Kirche. TORSTRUP KIRKE ØSTER HORNE HERRED Sognet nævnes første gang i kirkelisten i Ribe Olde 1719) 3 på grund af bygningernes misligholdelse

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED

NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED Fig.1. Ydre, set fra nord. NE fot. 1983. - Exterior seen from the north. NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED Kirken har tilhørt øens skiftende ejere (s. 2558) indtil den overgik til selveje 1912. Sagn. Som forklaring

Læs mere

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Syd. K. W.1945 LYNGBY KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen indtil først i 1700 rne 1. Den ejedes derpaa af Chr.

Læs mere

Bygnings rapport med drift og vedligehold.

Bygnings rapport med drift og vedligehold. Bygnings rapport med drift og vedligehold. Marts 2012 Andelsboligforeningen Ulfbuen 2620 Albertslund. Michael Jensen Skibbroen 26, 2450 København SV. - telefon 20 15 06 42 - www.godtbyggeri.com - info@godtbyggeri.com

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING 11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 Skolen består af 10 bygninger fra perioden 1952 til 2004, hvoraf de 9 er sammenbyggede. Kun SFO fremstår som en selvstændig bygning. Der pågår

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE

Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE Rødby kirke omtales ikke i middelalderen, undtagen for så vidt der er nævnt præster i Rødby, første gang 1428. En senere præst siges at være

Læs mere

Referat for: Lemvig Provstiudvalg PU møde 11. september 2012. Kl. 16.00 Mødested: Provstikontoret

Referat for: Lemvig Provstiudvalg PU møde 11. september 2012. Kl. 16.00 Mødested: Provstikontoret Referat for: Lemvig Provstiudvalg PU møde 11. september 2012. Kl. 16.00 Mødested: Provstikontoret Mødet startede med besigtigelse på Lomborg kirkegård Fraværende: ingen Mødepunkt 1 Godkendelse af protokol

Læs mere

porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN

porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN Tekst: Henrik Terney Foto: Thomas Yde porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN SMUKKE GAMLE EJENDOM, MEJLBORG

Læs mere

STRØ KIRKE STRØ HERRED

STRØ KIRKE STRØ HERRED Fig. 1. Strø. Kirkegårdsportal i syd (p. 1480). STRØ KIRKE STRØ HERRED D a kirken 1342 var et biskoppeligt patronat, bør det anføres, at der fra 1195 kendes en sognepræst 1. 1342 henlagde Roskildebispen

Læs mere

BRÆNDKJÆRKIRKEN. Fig. 1. Kirken set fra nordvest. Foto AM 2008. The church viewed from the north west.

BRÆNDKJÆRKIRKEN. Fig. 1. Kirken set fra nordvest. Foto AM 2008. The church viewed from the north west. 857 Fig. 1. Kirken set fra nordvest. Foto AM 2008. The church viewed from the north west. BRÆNDKJÆRKIRKEN Oversigt. Kirken ved Agtrupvej i den sydøstlige del af Kolding er nært knyttet til den store omgivende

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Harresøvej 15 7323 Give Tlf.: 4055 4550 Fax: 7573 0407 e-mail: mail@lillelundhuse.dk www.lillelundhuse.dk

Harresøvej 15 7323 Give Tlf.: 4055 4550 Fax: 7573 0407 e-mail: mail@lillelundhuse.dk www.lillelundhuse.dk MedByg MedByg kan i princippet foregå i alle vores huse. Alt, der bygges i samarbejde med os, er individuelt. Prisen på et individuelt hus er naturligvis også lidt højere, men der er mange forhold, der

Læs mere

Faster Kirke - restaurering og nye alterbilleder 2012

Faster Kirke - restaurering og nye alterbilleder 2012 Faster Kirke - restaurering og nye alterbilleder 2012 Kære besøgende i Faster Kirke! Faster Menighedsråd har et stort ønske om, at vi alle kommer til at føle os hjemme her i kirkerummet. Vi har som menighedsråd

Læs mere

KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11

KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11 KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11 Arbejder i jeres lejligheder. Byggeriet skrider hastigt frem, og håndværkerne skal snart i gang med arbejderne indvendigt i din lejlighed og ude på altanen. Du bliver

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 8014 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Der mangler aftræk fra toiletrum på 1 sal 2. Der mangler aftræk fra fyrrum 3. Der mangler radiatorer på hele 1 sal 4. Der mangler redningsåbning fra

Læs mere

KIRKERUP KIRKE. Sømme herred Roskilde Domprovsti. Udbudsmateriale vedr. restaurering af KALKMALERIERNE

KIRKERUP KIRKE. Sømme herred Roskilde Domprovsti. Udbudsmateriale vedr. restaurering af KALKMALERIERNE KIRKERUP KIRKE Sømme herred Roskilde Domprovsti Udbudsmateriale vedr. restaurering af KALKMALERIERNE De indbydes herved til at afgive tilbud på restaureringsarbejde af kalkmalerierne i Kirkerup kirke i

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 8225 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: 1. Fugt i skillevægge samt ydervægge. Vejret på besigtigelsestidspunktet: 10 gr., solskin. Øvrige forhold: Ingen. Eventuelle

Læs mere

SØLLERØD PARK TEGLTAGENES TILSTAND.

SØLLERØD PARK TEGLTAGENES TILSTAND. SØLLERØD PARK TEGLTAGENES TILSTAND. Om denne rapport Rapporten er udarbejdet på bestilling af Ejerforeningen Søllerød Park, med næstformand Bent Rasmussen som kontaktperson. Besigtigelsen er udført den

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

MALLING KIRKE. Fig. 1. Kirken og vestre kirkegårdsdige set fra nordvest. C. G. Schultz fot. 1943. - Church seen from north-west.

MALLING KIRKE. Fig. 1. Kirken og vestre kirkegårdsdige set fra nordvest. C. G. Schultz fot. 1943. - Church seen from north-west. Fig. 1. Kirken og vestre kirkegårdsdige set fra nordvest. C. G. Schultz fot. 1943. - Church seen from north-west. MALLING KIRKE NING HERRED På et ukendt tidspunkt er Malling blevet inkorporeret i fællesbordet

Læs mere

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog enhjemmeside,etnetblad, enmailruppeogenblog Bagenhvertilfreds modeljernbanemandstår entålmodigkvinde. Enmor,ensøster,en veninde,enkæreste,en koneellerendatter MBPnetbladnr.27,vinter2010 Tidligeredobbelthus,hvordetenehuserrevetnedfornylig.

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger RUNESTEN Signe og Bjørn hjælper hver dag deres far med arbejdet, så han kan nå at blive færdig med høvdingens store runesten inden solhvervsfesten. Billeder og runeindskrift

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne

Læs mere

BYG DIN EGEN SHELTER I BAGHAVEN: Og kom helt tæt på naturen. 28 Tekst og foto Geert Mørk. Tegning: Christian Raun

BYG DIN EGEN SHELTER I BAGHAVEN: Og kom helt tæt på naturen. 28 Tekst og foto Geert Mørk. Tegning: Christian Raun BY DIN EEN SHELTER I BAHAVEN: Og kom helt tæt på naturen 28 Tekst og foto eert Mørk. Tegning: Christian Raun ør Det Selv 12/2003 Shelter betyder beskyttelse, og det er lige præcis, hvad du opnår, hvis

Læs mere

Husbygning til modelbanen.

Husbygning til modelbanen. Husbygning til modelbanen. I de sidste par år har jeg, som nogle nok har opdaget, bygget en del huse til modelbanen, primært Langå og udstillingsanlægget. De fleste af husene er placeret op af bagvæggen

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

Referat for: Ringsted-Sorø Provstiudvalg PU møde 18. marts 2009. Kl. 15.00 Mødested: Benløse gl. Skole

Referat for: Ringsted-Sorø Provstiudvalg PU møde 18. marts 2009. Kl. 15.00 Mødested: Benløse gl. Skole Referat for: Ringsted-Sorø Provstiudvalg PU møde 18. marts 2009. Kl. 15.00 Mødested: Benløse gl. Skole Mødepunkt Beslutning 1 Godkendelse af dagsorden Godkendt 2 Referat fra sidste møde til godkendelse

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C Referenceliste Mejlgade, Aarhus C Den bevaringsværdige ejendom er oprindeligt fra 1845 og anvendt dels til bolig og dels til erhverv. Ejendommen har de seneste år lidt under manglende vedligeholdelse,

Læs mere

Fra Helnis Kapel til Helnæs Kirke

Fra Helnis Kapel til Helnæs Kirke HELNÆS KIRKE Fra Helnis Kapel til Helnæs Kirke Indvielsen Den 1. maj 1618 indviede biskoppen over Fyn, der tillige var hofpræst hos Chr. IV, dr. Hans Mikkelsen, Helnis Kapel. Hermed havde de ca. 250 beboere

Læs mere

Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED

Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED K irken var viet jomfru Maria 1. 1209 afstod Slesvigbispen tienden

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere