Fig. 1. Kirken set fra øst med oldtidshøj i forgrunden. Foto Hugo Johannsen Kirche aus Osten mit vorhistorischem Grabhügel im Vordergrund.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Kirken set fra øst med oldtidshøj i forgrunden. Foto Hugo Johannsen 2008. Kirche aus Osten mit vorhistorischem Grabhügel im Vordergrund."

Transkript

1 1089 Fig. 1. Kirken set fra øst med oldtidshøj i forgrunden. Foto Hugo Johannsen Kirche aus Osten mit vorhistorischem Grabhügel im Vordergrund. fabjerg kirke skodborg herred Kirken er o omtalt i kirkelisten i Ribe Oldemoder, hvor den var ansat til 4 skilling sølv. 1 Andet led af sognenavnet (tidligst anført»fabyergh«) refererer til bjerg, en hentydning til det bakkede morænelandskab og til de mange oldtidshøje (jf. s. 1090), hvoraf særligt en stor høj vest for kirken i overleveringerne knyttedes til dennes tilblivelse (jf. sagn) omtales en gård i Lundby, der havde tilhørt kirken i 30 år; 1483 er endvidere nævnt skylden af et bol i sognet blev patronatsretten til Fabjerg tillagt nonneklostret i Gudum, der ti år tidligere var blevet forenet med Gudum Kirke (s. 1025). 4 En klokkeindskrift 1504 (s. 1124) nævner Skt. Gereon, muligvis en værnehelgen for kirken omtales et retsmøde, afholdt i kirken under forsæde af Ribebispen Iver Munk. 5 I lighed med Gudum Kirke afhændedes Fabjerg (og Nørlem) med tilhørende kaldsret af kronen 1699 til Eiler Eilersen Holm ( 1706) til Eskær (Mosbjerg Sogn, Horns Hrd., Hjørring Amt). 6 Som nævnt s tilhørte Fabjerg og Gudum kirker op gennem 1700-tallet skiftende ejere med tilknytning hhv. til Kongensgård (Nørre Nissum Sogn) og Kabbel (Nørlem Sogn) solgte by- og herredsfoged Hans Jacob Lindahl til Kabbel dog Fabjerg til Christen Jensen i Kviesgård (Fabjerg Sogn), 7 der 1804 videresolgte den til konrektor Stephan Tetens i Ribe. 8 Senest 1809 kom kirken til byfoged Frederik Schønau i Lemvig, der påbegyndte bortsalget af tienderne til sognemændene. 9 Kaldsretten var dog 1799 blevet overdraget til kronen. 10 Kirken, der fortsat er anneks til Gudum Kirke, opnåede selveje Sagn. Kirken skulle ifølge overleveringerne være bygget af en forvist engelsk prinsesse, hvis hedenske søster som et modtræk lod rejse en høj, kaldet Friishøj. 12 Dette navn har antagelig givet anledning til at knytte sagnet til en jomfru af adelsslægten Friis, der Danmarks Kirker, Ringkøbing 69

2 1090 SKODborg herred skulle have opført kirken. 13 En efterretning, svarende til den førstnævnte, udlægger dog to nonner som kirkens grundlæggere. Da kirken blev færdig før højens rejsning, tolkes sognenavnet, Fabjerg, som en henvisning til før bjerg eller Forbjerg. 14 Møntfund og 1932 fandtes i alt 24 mønter i kirken, i førstnævnte år fem mønter, slået hhv. under Christian I, Hans og Frederik I, hvortil kom en hulpenning fra Mecklenburg (1400-tallets sidste del) og en engelsk sterling, slået under Edward I (1300-tallets begyndelse, jf. også fund af middelalderlige engelske mønter i Nørlem, s. 600). Hertil kom yderligere 19 mønter, hovedparten såkaldte søslinge, alle slået under Frederik I s tidlige regering. 16 Det er overvejende sandsynligt, at den førstnævnte mønt fra Frederik I s tid har tilhørt samme skattefund som de sidste. Mønterne opbevares hhv. på Lemvig Museum og Nationalmuseet. Kirken ligger omtrent midt i sognet, kun omgivet af en gård og nogle enkelte huse, mens landsbyen Fabjerg befinder sig nordligere ved landevejen mellem Lemvig og Struer. Den gamle landevej fra Rom mod Gudum løber derimod nord om kirken igennem bebyggelsen (jf. fig. 2). Den ledsages af et stort antal oldtidshøje (jf. fig. 1), 17 som tidligere har været endnu mere dominerende og givet anledning til sagndannelse (se ovf.). Kirkegårdens hegn og indgange. Kirkegården hegnes af græsdækkede stendiger, som har gammel hævd og ofte har måttet omsættes. Således betaltes to stenlæggere 1584 for at oplægge kirkegårdsdiget i seks dage; var stendiget med stetterne omkring kirkegården meget dårligt og blev istandsat samme år. 19 Kirkegården har to indgange, en portal i nord mod parkeringspladsen og en fodgængerlåge i syd; begge er murede og hvidtede med hvidmalede tremmefløje af træ. Nordportalen, der er afdækket med blyklædt sadeltag med små spir på gavlene (fig. 4), har køreport og fodgængerlåge. Materia- Fig. 2. Matrikelkort 1: målt 1818 af C. W. Balsløv og H. G. Wegge. Kopieret 1863 og tegnet af Anna Brinch Thorsen Katasterkarte.

3 Fabjerg kirke 1091 Fig. 3. Luftfoto af kirken set fra sydøst. Foto Sylvest Jensen 1963 i KglBibl. Luftaufnahme der Kirche aus Südost. let omfatter foruden mursten af vekslende format, et antal granitkvadre, navnlig på den vestre pille. De falsede åbninger har fladrundbuede stik, præget af gentagne istandsættelser. Portalen, der muligvis er senmiddelalderlig, er tidligst omtalt 1599 i forbindelse med en reparation af murværk og tag; den nævnes atter samt 1663, da Peder Murermester i Lemvig skulle ordne den nye port og stette. 18 Fodgængerlågen, som antagelig er fornyet 1971 (jf. årstal på blyklædt sadeltag), har afløst en ældre låge, nævnt 1604, da kirken betalte for mursten til den søndre stette. 18 Lågen var formentlig en portal, jf. Rom, Bøvling og Flynder (s. 770, 816 og 882). Indgang i øst nævnes Gentagne udgifter til fornyelser viser, at indgangene har været forsynet med kirkeriste for at holde kvæg ude fra kirkegården. Således blev de fornyet 1595 og 1663 yderligere forbedret, idet smeden beslog dem med jern. 18 Fig. 4. Kirkegårdsportal set fra nord (s. 1090). Foto Hugo Johannsen Kirchhofsportal aus Norden. 69*

4 1092 SKODborg herred toilet og kontor for graveren. 20 Sidstnævnte synes indrettet efter 1996, da man udvidede en garage uden for norddiget øst for portalen for herved at skaffe plads til graverens redskaber og maskiner, som havde haft plads i et redskabsrum i ovennævnte bygning. Bygninger ved kirkegården omtales et fattighus, som nogle år tilbage var opført i kirkegårdens nordvestre hjørne. 19 I mellemkrigstiden opførtes et redskabshus ved siden af en (køre)stald. bygning Kirken er en romansk granitkvaderkirke bestående af kor og skib. I senmiddelalderen er tilføjet et tårn mod vest og et våbenhus mod nord. Orienteringen er solret. Fig. 5. Tværsnit gennem skibet set mod øst. 1:150. Målt og tegnet af Peter Duun 1999 og Querschnitt durch Schiff gegen Ost. Kirkegården lå tidligere ubeskyttet mod vejr og vind, men 1922 gav kommunen et beløb til plantning af læbælter (jf. fig. 3), 11 og herefter er beplantningen flere gange fornyet. Bygninger mv. ved kirkegården. Uden for norddiget og vest for hovedportalen er ved restaureringen (arkitekterne Poul Hansen & Ib Lydholm, Thisted) opført en teglhængt bygning af gule sten, som rummer ligkapel foruden fyrrum, Den statelige romanske stenkirke er bevaret i sin oprindelige udstrækning og er antagelig opført etapevis fra øst mod vest. I de hyppigt omsatte mure spores dog ikke noget tydeligt byggeskel. Materialer og teknik. Kirken er opført af veltildannede granitkvadre, hvoriblandt enkelte er overfalsede, beregnet til stilladsbomme. Mod våbenhusloftet står murværket med smalle knivfuger, som ellers er forsvundet ved kvadrenes omsætning. Murene hviler på en smuk dobbeltsokkel, bestående af karnis over skråkant, hvortil kendes flere paralleller i herredet (jf. s. 598, nr. 15, 18-20). Fig. 6. Plan 1:300. Målt af Sven Fritz 1941, suppleret af Peter Duun 2009 samt suppleret og tegnet af Hugo Johannsen Grundriss.

5 Fabjerg kirke 1093 Fig. 7. Kirken set fra sydøst. Foto Hugo Johannsen Kirche aus Südosten. Koret er lidt lavere end skibet, men begge afsnit omfatter 11 skifter over soklen, kendetegnet af den gængse tendens til, at skiftehøjden reduceres opefter. Bagmurene, som dækkes af tykke pudslag, er sat af rå marksten, således som det kan iagttages i taggavlene (jf. fig. 18). Dog ses i korets overvægge pudsede granitkvadre, ligesom vinduesåbningerne også indvendig er kvadersatte. Døre og vinduer. Af skibets døre er kun norddøren fortsat i brug, mens den søndre står blændet. 21 Syddøren ses udvendig afdækket af en monolit, mens vangerne er sat af kvadre, som i vestsiden respekterer de tilgrænsende skifter. Dette gælder ikke østvangen, som tydeligvis er omsat og fornyet. Tærsklen udgøres af soklens underste, skråkantede skifte, mens døren bryder det øvre skifte, for østvangens vedkommende svarende til vangens fornyelse. Den indre åbning er markeret som en rektangulær blænding; men på restaure- ringstegningerne 1941 (jf. fig. 8b) er den angivet med kurvehanksbuet afdækning, antagelig resultat af en reparation. Norddøren fremtræder både ud- og indvendig som en rektangulær muråbning, dækket af et tykt lag puds. Inden for facaderne udgøres afdækningen af en 37 cm bred planke. Soklens nedre skifte er kun delvis bevaret i den ydre åbning. Ingen af de oprindelige vinduer, rundbuede og med smigede sider, er i brug, men spores for en rækkes vedkommende både ud- og indvendigt. Således har koret, svarende til normen, haft én lysåbning i hver side, mens der i skibet, hvor vinduerne sidder højere, formentlig har været tre i hver langside, hhv. øst og vest for døren. Af disse har det vestre været mærkbart smallere end vinduerne øst for indgangsdøren. Det har muligvis kun skullet belyse et herskabspulpitur(?) i skibets vestende, jf. indsættelsen 1624 af et vindue vest-

6 1094 SKODborg herred Fig. 8a-b. Opstalter af skibets sydside. 1:150. a. Ydre. b. Indre. Målt og tegnet af Sven Fritz Aufrisse der Südseite des Schiffes. ligst på sydsiden (s. 1102). Udvendig angives placeringen af de monolitte overliggere (jf. fig , 43 og 45), som ses på korets østgavl og kirkens nordside. Sydsidens vinduer er slugt af de senere og større lysåbninger, men to vinduesoverliggere, af hvilke den ene er genanvendt i tårnets sydside Fig. 9. Udsnit af skibets sydfacade under restaurering med spor af tilmuret dør og ældre vinduesåbninger (s. 1102). Foto Sven Fritz , fotomontage af tre optagelser ved MV Ausschnitt der Südseite des Schiffes während der Restaurierung mit Spuren einer zugemauerten Tür und älteren Fensteröffnungen.

7 Fabjerg kirke 1095 Fig. 10a-b. Forslag til ændring af skibets sydside, jf. fig. 8. 1:150. a. Ydre. b. Indre. Tegnet af Sven Fritz Vorschlag zur Änderung der Südseite des Schiffes. (jf. fig. 15) den anden i en stensætning nord for våbenhuset, stammer utvivlsomt fra disse vinduer. Den udvendige bredde svinger mellem 53 og 73 cm, og højden, der bedst kan følges for korets vedkommende, andrager ca. 148 cm. 22 De to korvinduer, hvis indvendige udmuring er fjernet , står nu som rundbuede, kvadersatte nicher, der i murflugten måler hhv cm (øst) og cm (nord). Indre. Skibet har bevaret sit bjælkeloft, som kan være fornyet samtidig med tagværket (s. 1103). Taggavle. Den nedre del af korets kvaderklædte taggavl er bevaret, mens spidsen er ommuret med små sten. Taggavlen mellem kor og skib står med sit oprindelige murværk af rå marksten (jf. fig. 18), mens skibets vestre er ombygget i forbindelse tårnets opførelse. Senmiddelalderlige ændringer og tilføjelser. I middelalderens senere del har man iværksat en række initiativer til kirkens forbedring og forstørrelse. Således er skibets tagværk fornyet i 1400-tallets første år (jf. s. 1103), og ved midten af samme århundrede er koret blevet udstyret med hvælv og en ny bueåbning mod skibet. Endelig har man formentlig o opført et stort markant tårn ved skibets vestside og ud for skibets norddør et våbenhus. O (jf. s. 1103) er der i koret indbygget et hvælv, hvilende på murede hjørnepiller, som dog i sydøsthjørnet er forhugget af hensyn til pladsen efter altertavlens opstilling De spidse skjoldbuer er helstens brede, ribberne er halvstens og overribberne helstens brede; lommerne er udmurede. Samtidig med indbygningen af hvælvet kan være sket en ændring af korbuen, som har fået spidsbuet stik og kragbånd af fremspingende munkesten; desuden er den antagelig gjort en anelse bredere. I 1600-tallets sidste tredjedel, ved en ændret opsætning af prædikestolen foran triumfvæggens søndre del, blev korbuens søndre vange og den tilgrænsende del af triumfvæggen forhugget (jf. fig. 39) af hensyn til de ændrede opgangsforhold (s. 1121). Korbuen og triumfvæggen er antagelig retableret i forbindelse med prædikestolens restaurering 1922 og ændrede opstilling foran sydvæggen.

8 1096 SKODborg herred Fig Blændede oprindelige vinduer på kirkens nordside (s. 1094). Foto Hugo Johannsen Koret. 12. Vestligt på skibet. Verblendete ursprüngliche Fenstern an der Nordseite der Kirche. 11. Chor. 12. Westlich des Schiffes. En teglmuret dør med fladbuet rulskifte kan ligeledes være indsat i taggavlen mellem kor og skib (jf. fig. 18) for at gøre korets loft tilgængeligt efter hvælvslagningen. Det store vesttårn kan være opført ved samme tid som anskaffelsen af klokken fra 1504, men præges i øvrigt af omfattende skalmuringer og istandsættelser, navnlig mod syd og vest. De oprindelige materialer udgøres udvendig forneden af genanvendte granitkvadre fra skibets delvis nedbrudte vestgavl (jf. fig. 15). De hviler på en fremspringende markstenssyld, hvorover flere sokkelkvadre fra gennembrydningen af vestgavlen har fundet anvendelse. Enkelte kvadre er desuden blevet benyttet forneden i tårnrummets sydvæg. Murværket over kvadrene er af munkesten; dog ses fra skibets loftsrum og mellemstokværket, at tårnets østmur, som udgår fra skibets murkrone, er opført af kløvsten med indtrykkede teglbrokker i fugerne. Tårnrummet forbindes med skibet ved en høj, rundbuet arkade med kragbånd af to trinvis fremspringende skifter. Rummet overdækkes af et samtidigt hvælv, hvilende på forlæg. Ribberne er halvstens, de puklede kapper sildebensmurede, og der er helstens brede overribber på fladen. I nordkappen klokkerebshul. Rummet belyses af et rundbuet, falset vestvindue. Opgangen til de øvre stokværk sker fra tårnrummet gennem et trappehus mod nord med halvtag over falsgesims. Den fladbuede underdør er falset med halvstensstik og giver adgang til en muret spindel, som belyses i nord af to retkantede slidser med trappestik; den ligeledes fladbuede overdør har halvstensstik. Mellemstok værket belyses mod syd og vest af fladbuede, indvendigt smigede glugger med ommurede halvstensstik. Forbindelsen til skibets loft er etableret gennem en retkantet dør, som falder trinvis i murlivet, hvor overliggerne er af granit. Under mellem-

9 Fabjerg kirke 1097 Fig. 13. Kirken set fra nordvest. Foto Hugo Johannsen Kirche aus Nordwesten. stokværkets gulvlag er der et lavt stokværk, som har glugger mod syd og nord. Den søndre er synlig i det ydre (jf. fig. 16), mens den nordre, som er smallere, muligvis er blevet skjult af trappehuset. Tilsvarende fiktive mellemstokværk ken des fra andre af områdets tårne. 23 Klokkestokværket har rundbuede, falsede glam - huller, der er parvis koblede mod øst, syd og vest, mens nordsiden har en enkeltstående, men større åbning, hvori klokken er ophængt. Indvendig åbner de koblede glamhuller sig i nicher, hvis afdækning er dels fladbuet (øst og syd), dels rundbuet (vest) over trinvis udkragede vederlag. De nord-sydvendte taggavle, af hvilke den søndre er nymuret 1948, har mistet deres kamme og løber nu direkte ud i tagfladerne. De prydes af seks højblændinger, hvis afdækning er beskåret ved den omtalte reduktion et mønster, som kendes fra et stort antal vestjyske taggavle. De

10 1098 SKODborg herred Fig. 14. Planer, snit og facader med forslag til tårnets restaurering. 1:300. Viggo Norn Horsens Museum. Grundrisse, Schnitte und Fassaden mit Vorschlag zur Restaurierung des Turmes. yderste blændinger deles af halvstensstave, mens de to midterste skilles af en helstensbred, hvis afdækning til dels er bevaret. Der synes at have været tale om et spærstik, og en mindre blænding herover antyder, at de to midterste blændinger har været samlet under et fælles stik, jf. eksempelvis Holstebro (s. 192 f.) og Lomborg (s. 732). I bunden af begge midterblændinger ses endvidere en smal glug med trappestik. Mod øst markeres murkronen af et savskifte, som i vest antagelig er forsvundet ved en af de talrige skalmuringer. Kalkhus indrettede man en kalkkule i tårnet, dvs. antagelig i et hjørne af tårnrummet. 18 Formentlig var det hertil man 1631 indkøbte otte lægter af 10 alen (ca. 6,3 m) til et gelænder ( sprinkelværk ).

11 Fabjerg kirke 1099 Det prunkløse våbenhus er hovedsagelig opført af marksten og enkelte munkesten, suppleret med et højt skifte af granitkvadre forneden samt ved flankemurenes tilslutning til skibet. Tilbygningen nævnes tidligst 1585, 18 da kirkeværgerne betalte en murermester for»skrøffts bencke«, dvs. de murede bænke i skriftehuset, 24 som endnu er bevaret langs østvæggen, mens den tilsvarende i vest nu kun repræsenteres af en fortykkelse af væggens nedre del. En forhøjelse af våbenhuset, som endnu tydeligt giver sig til kende, gennemførtes få år senere, da man ifølge regnskaberne for 1597 betalte murer og tømrer herfor. 18 Udgifterne omfattede bl.a. 16 læs kamp, hentet fra Lomborg Nissum til fyldning våbenhuset at forhøje samt indkøb af en egebjælke i Lemvig og betaling for aftagning af tagets blyklædning afregnede man med to snedkere for et nyt loft. Indgangsdøren i den glatte gavl har antagelig fået sin nuværende form ved en ændring 1855, da man anbragte en lynette over dørfløjene i stedet for de ellers påtænkte vinduer i flankemurene. 25 Sidstnævnte omfatter for østsidens vedkommende to rundbuede, halvstens dybe blæn dinger med smalle lyssprækker. De kan være oprindelige, men er først genåbnet ved restaureringen Eftermiddelalderlige ændringer og vedligeholdelse. De bevarede regnskaber fra årene viser, at bygningen først og fremmest krævede løbende istandsættelser af tagenes blyklædning og at murværket på kirken og dens tilbygninger, navnlig på det for vejrliget særlig udsatte tårn. 18 Således oplagde blytækkeren 1593 nedblæst bly, mens to murermestre 1612 omsømmede, dvs. omfugede kirken og tårnet; sidstnævnte blev 1632 atter beredt på alle fire sider engageredes Jens Murermester fra Resen til at reparere det brøstfældige tårn på søndre og vestre side, hvor han indsatte to jernankre. Materialerne omfattede 200 flensborgsten, som indkøbtes i Lemvig hos borgmester Qvistrup samt 400 mursten fra Gudumkloster fornyede Peder Murermester fra Lemvig formuldede sten på tårnet. 18 Som det fremgår, kom bygningshåndværkerne fra købstaden Lemvig eller en nærliggende landsby som Resen og Flynder (se vinduer). Blandt de navngivne håndværkere anføres endvidere tøm- Fig. 15. Udsnit af tårnets sydfacade med genanvendte romanske granitkvadre og vinduesoverligger (s. 1094), Foto Hugo Johannsen Ausschnitt der Südfassade des Turmes mit wiederverwendeten romanischen Granitquadern und Fenstersturz. rer Mads Jellesen (1630) og Børge Glarmester (1651). For det efterfølgende århundredes vedkommende er der kun få bevarede kilder; men mønsteret har utvivlsomt være det samme. Dog må det fremhæves, at kirkeejeren, kammeråd Matthias Pedersen til Kongensgård, 1730 bestilte murermester Nicolaus Hinrich Rieman fra Skive til at reparere kirken næste sommer. 27 Ifølge materialeforbruget, som ansloges til 30 tdr. kalk, 300 mursten og bly, har reparationen antagelig omfattet den løbende vedligeholdelse af murværk og tage, vel navnlig tårnets. Sammen med en lignende plan for Gudum og Resen kirkers vedkommende (s. 1048, 1140) er det i øvrigt den tidligste omtale af den tyskfødte bygmester, som dominerede både offentligt og privat byggeri i Jylland fra 1730 erne frem til sin død Efter midten af århundredet er tårnet blevet underkastet en større istandsættelse, som man over sydsidens luge til mellemstokværket har markeret med årstallet»anno 1759«i jernankre (jf. fig. 7). 29 Istandsættelsens omfang kendes i øvrigt ikke; men der kan være tale om skalmuring af de udsatte sider mod syd og vest, muligvis nedskæring af taggavlenes kamme eller ommuring af den søndre taggavl, som stod glat indtil 1948 (jf. fig. 16). Kilderne til 1800-tallets istandsættelser flyder noget rigere, men er dog så summariske, at ind-

12 1100 SKODborg herred Fig. 16. Kirken set fra sydøst. Ældre foto i KglBibl. Kirche aus Südost. grebenes præcise omfang sjældent lader sig bestemme. Endnu 1809 klagede man over tagenes slette tilstand, som medførte, at det regnede ind adskillige steder, ligesom en revne i sydvest skulle repareres. 30 Forholdene må dog være bragt i orden, for allerede 1811 fandtes murværket at være i uskadt stand, loft og gulv ligeledes, tømmerværket forsvarligt og stærkt, blytaget helt og tæt, ligesom vinduerne var nylig udbedrede. 31 Det er uvist, om det var udgifterne hertil eller nye istandsættelser, som anføres Regnskabet viser, at materialerne (tømmer, brædder og sten) indkøbtes hos Peder Winkel i Lemvig, ligesom der var regninger fra smeden Jens Rasmusssen, Jesper Murermester og tømrer Christen Docken. Hertil kom kostpenge for håndværkernes lokale indkvartering og som særlig udskilt post: brændevin! 1844 blev samtlige vinduer i kirkens søndre side fornyet, og året efter fornyedes vinduerne i tårnet tallets vedligeholdelse af bygningen er bedre belyst og omfatter tre større indgreb, af hvilke en hovedrestaurering var projekteret af arkitekterne M. B. Fritz og Søn, Århus. 20 Restaureringen, som lededes af Sv. Fritz, indebar omsætning af udskredet kvadermurværk på kirkens sydside og fundamentforstærkning sammesteds (fig. 9). Endvidere reduceredes antallet af vinduer på skibets sydside fra fire til tre (sml. fig. 8 og 10). Tårnets hovedistandsættelse 1948 gennemførtes efter tegninger (fig. 14) af kgl. bygningsinspektør Viggo Norn, Horsens. Restaureringen omfattede reparation og stabilisering af murværket med indlæggelse af ankerbjælker, hvis store forskud sammen med talrige mindre skalmursankre

13 Fabjerg kirke 1101 Fig. 17. Kirken set fra nordøst. Ældre foto (før 1917). Kirche aus Nordosten. karakteriserer murværket. Sydsidens ankre med dateringen af den små to hundrede år ældre tårnistandsættelse blev fornyet og omdisponeret ved samme lejlighed. Mest iøjnefaldende var dog ommuringen af sydsidens taggavl med blændingsudsmykning svarende til nordsidens. Den seneste hovedistandsættelse udførtes etapevis efter forslag ved arkitekterne Poul Hansen og Ib Lydholm, Thisted. De vigtigste punkter var for bygningens vedkommende omsætning af korets kvaderstensmure samt skibets nordvesthjørne, omstøbning af blytag på skibets nordside, fornyelse af våbenhusloftet, installation af nyt varmeanlæg og fornyelse af gulvene. Gulve. Alle afsnit har gulve fra restaureringen Belægningen består af rødbrune, blødpressede klinker, lagt på fladen med fuge, og både kor og tårnrum er hævet et trin over skibet. Gulve. Den tidligste omtale er fra 1586, da en murermester lagde gulv i kirken og våbenhuset, muligvis med benyttelse af de 1000 mursten fra»vosborig«(vosborg), som indkøbtes samtidig. 18 Murstensgulve omtales lejlighedsvis i 1600-tallet og er antagelig først i slutningen af 1800-tallet blevet suppleret med trægulve foran alteret og i stolestaderne, således som det ses på de ældste interiørfotografier (jf. fig. 26). I forbindelse med varmeanlæggets fornyelse 1932 lagde man fliser over beton i midtergangen og trægulve i stolestaderne. 11 Døre. Skibets oprindelige norddør er fortsat i brug, mens syddøren er blændet og senest nævnes som værende i brug Hvornår den er opgivet, vides ikke, men inden da må anslagsnichen være ændret med den fladrundbue, som sås forud for restaureringen 1942 (jf. fig. 8b).

14 1102 SKODborg herred Fig. 18. Skibets loft set mod østgavlen (sml. fig. 31). Foto Arnold Mikkelsen Der Dachboden des Schiffes gegen Ostgiebel (vgl. Abb. 31). Vinduer. Kor og skib belyses nu udelukkende gennem sydsidens firkantede, afsprossede trævinduer, som ved hovedrestaureringen 1942 er indsat i fladbuede blændinger af hvidtede munkesten, ét i koret og tre i skibet. En oprindelig påtænkt indfatning af granitkvadre fravalgtes dog på Nationalmuseets anbefaling. Vinduer. Før restaureringen 1942 havde skibets sydside (fig. 16) fire vinduer, af hvilke det vestligste sløjfedes ved restaureringen, mens de resterende tre fik en ændret plads i facaden (sml. fig. 8 og 10). Den murede indfatning af de firkantede trærammer svarede nogenlunde til den nuværende, om end formen nærmede sig kurvehanksbuen. Kun det vestligste vindue afveg herfra ved at have falset, fladbuet indfatning. Situationen afspejlede antagelig en restaurering , da man fornyede alle vinduer i kirkens sydside samt tårnrummets. 33 Det vestligste vindue stammede fra 1624, da man betalte to murermestre fra Flynder for at tage hul på muren sønden på kirken til et vindue, som har skullet give bedre belysning til det netop opsatte vestpulpitur (s. 1123). 18 De blyindfattede ruder indsattes af to glarmestre fra Lemvig, hvor man også indkøbte stangjern til vindjern. Fotografier af skibets sydside (fig. 9) efter fjernelsen af granitkvaderbeklædningen viser, at vestvinduet oprindelig havde været lidt bredere og haft en lavere siddende sål. For de øvrige vinduers vedkommende sås også spor af ældre, murede indfatninger: Omkring det østligste var en østre karm af sten, lagt i krydsskifte og et højtsiddende, rundbuet(?) rulskiftestik, som synes at have afdækket et smallere vindue. Over det næstfølgende vindue sås et fladbuet, ligeledes højtsiddende rulskifte, hvis bredde derimod svarede til det nuværende. Tagværker. Både kor, skib og våbenhus har velbevarede middelalderlige tagværker af eg, mens det over tårnet er nyere og af fyr. Korets tagværk er på syv fag med et lag hanebånd og spærstivere, som er tappede ind i spærene og træfornaglede.

15 Fabjerg kirke 1103 Fig. 19. Detalje af skibets tagværk med spærstivere i nordsiden (s.1103). Foto Arnold Mikkelsen Detail vom Dachstuhl des Schiffes mit Stuhlsäulen in der Nordseite. I sydsiden ses en nummerering fra vest med små udstemmede firkanter, mens man i nord har benyttet et system af streger. Et ottende spærfag i selve taggavlen er nyere og af fyr. Skibets tagværk omfatter 20 fag og har dobbelt lag hanebånd og spærstivere, som krummer svagt udad ved sammenføjningen (jf. fig. 19). Spræstiverne er påbladede og fastholdes med både trænagler og smedede jernspigre, mens de indtappede hanebånd er træfornaglede. Stolen er sammensat af to dele på hver 10 fag, som adskiller sig ved, at spærstiverne på den østlige del er påbladet mod vest, mens de på den vestre del er skåret ind i spærenes østside (jf. fig. 19). Svarende til denne todeling adskiller nummereringen sig ligeledes, idet den østre halvdel har øksehugne streger på vestsiden af de forskellige led, mens der på den vestre halvdels østside ses et system af cirkler og andre figurer, udført med huljern. Nummereringen er i øvrigt ikke konsekvent inden for de to afsnit, hvad enten dette skyldes, at man ikke har respekteret den ved opstillingen, eller at rækkefølgen er brudt ved senere istandsættelser; to spærfag i hver del er i øvrigt udskiftet med fyr. Våbenhuset har tagværk af spinkelt egetømmer med spærstivere og et lag hanebånd, tappet ind og træfornaglet. Dendrokronologiske undersøgelser er udtaget boreprøver fra spær og spærstivere i både korets og skibets tagværk. Tømmeret i skibets tagværk er for begge afsnits vedkommende fældet i sommeren 1402, mens korets kunne bestemmes til o Tagbeklædning. Alle tage står blyklædte, hvilket øjensynlig har gammel hævd og allerede fremgår af de tidligst bevarede regnskaber. Således fik blytækkeren 1593 betaling for at oplægge nedblæst bly og atter for at lægge bly på kirkens søndre side. 18 Ved kirkens beskrivelse 1700 og 1766 var hele kirken fortsat blytækket, 35 hvorfor det undrer, at lavkirken (d.e. koret) 1836 siges at være teglhængt i modsætning til den blytækkede højkirke (d.e. skibet) var koret dog

16 1104 SKODborg herred Fig. 20. Indre, set mod øst. Foto Arnold Mikkelsen Inneres gegen Ost. blytækket, idet man ønskedes dets søndre side efterset. 36 Farveholdning. Granitkvadermurene står udvendig blanke, mens murværket af tegl i taggavle, vinduesindfatninger og tilbygninger er hvidkalket. Det indre er pudset og hvidtet, mens bjælkelofterne er gråmalede. Farveholdning. Den udvendige kalkning, som tidligst omtales 1592, da en murermester betaltes for at kalke kirken og tårnet, 18 har antagelig i lighed med de nuværende forhold kun omfattet de teglsatte flader (jf. fig. 16). Kalken har undertiden været iblandet brunrødt, således som det skete 1663, da Peder Murermester, Lemvig, skalmurede tårnet og reparerede kirkegårdsportalen. 18 Opvarmningen sker gennem et luftvarmeanlæg med elektrisk varmeflade i henhold til forslag fra Opvarmning. En kakkelovn i skibets nordvestre hjørne, som antagelig var opstillet i 1800-tallets slutning, blev 1932 kasseret og en kaloriefere (Morsø Jernstøberi) installeret i stedet. 11 Det afløstes ved hovedrestaureringen af et oliefyret varmluftsanlæg. Et pikstensbrolagt fortov omkring kirken afløste ved hovedrestaureringen et fortov af beton. 20 kalkmalerier 1879 noteredes spor af dekorationsmalerier, vel senmiddelalderlige, langs ribberne i korhvælvet (Uldall 1879 (1890)) males med kønrøg (dvs. sort farve) omkring altertavlen, formentlig et skyggemaleri. 18

17 Fabjerg kirke 1105 inventar Oversigt. Kirken har endnu bevaret enkelte middelalderlige genstande. Ældst er den romanske døbefont, der tilhører gruppen af firkløverfonte, som navnlig er repræsenteret i Thy og på Mors. Klokken, der bærer årstallet 1504 og navnene på kirkens daværende kirkeværger, Per Lassen og Christiern Pedersen, tilskrives klokkestøberen Peter Hansen fra Flensborg. Senmiddelalderlig er endelig den velbevarede jernbeslåede kirkekiste, der dog bærer årstallet 1633, hidrørende fra en senere istandsættelse. Takket være de meddelsomme kirkeregnskaber fra tidsrummet kan inventarets fornyelse efter reformationen belyses med adskillige detaljer, der samtidig giver et værdifuldt indblik i selve produktionsprocessen. 18 Fra 1595 hidrører både altertavlen og prædikestolen (samt et korbuekrucifiks), hvis udførelse involverede talrige håndværkere. Heraf er særligt fremhævet Anders Snedker, muligvis fra Aalborg ligesom i alt fem snedkere herfra, som arbejdede med prædikestolen; endvidere Morten Maler fra Ribe. De implicerede aktører var på samme tid optaget af flere andre opgaver i områdets kirker eller på de stedlige hovedgårde, ligesom de nødvendige materialer hentedes både fra nær og fjern. Altertavlen repræsenterer en luthersk udgave af en oplukkelig middelalderlig fløjaltertavle, rigt udstyret både med figurmalerier og belærende tekster. Også prædikestolen, der er af karnaptypen, har både figur- og indskriftudsmykning. Fra 1600-tallet stammer fontelåget (1610) og altersølvet, det sidstnævnte udført 1637 af Lemvigmesteren, Hans Guldsmed, mens alterstagerne og korbuekrucifikset, der erstattede det ældre, antagelig er anskaffet efter Større nyerhvervelser, der endnu er bevaret i kirken, men hvoraf en række dog ikke længere er i brug, hidrører overvejende fra og 1900-tallet. Til den ældre beholdning hører alterkanden (1845), altertavlens tidligere storfelt (1846), udført af J. B. Gjørup, stolestaderne (o. 1850, dog senere ombygget) og alterskranken (o. 1880), mens talrige andre genstande er kommet til efter 1900, bl.a. forskelligt alterudstyr (oblatbeholder (1917), syvstage (1929)), kirkens to lysekroner (1927), dåbskanden (1932) og det nuværende orgel (1981). Farvesætning og istandsættelser. Kirken fremtræder i dag hovedsagelig i den skikkelse, den fik efter en gennemgribende hovedrestaurering (jf. s. 1101). Istandsættelsen 1917 og 1922 af altertavlen og prædikestolen, der genskabte disse hovedinventarstykkers oprindelige farver, har samtidig givet viden om senere farver herpå (og vel også på det øvrige inventar). Dette omfattede en forenklet opmaling o af den brogede renæssancebemaling, siden, , erstattet af en hvidgrå perlefarve med blåt, guld og marmorering og senest, antagelig i 1800-tallets sidste fjerdedel, dækket af en egetræsstaffering. Møbleringen af kirkens indre er præget af skiftende århundreders løbende renoveringer, ligesom forskellige enkeltpersoner, ikke mindst de private kirkeejere, har efterladt sig spor. Kirkerummets reformering o manifesterede sig ikke blot i anskaffelsen af altertavle og prædikestol, men også bl.a. i erhvervelsen af et korbuekrucifiks (1595), et alterbordspanel (1597) og en skriftestol (1605); det skal også bemærkes, at det middelalderlige monstranshus endnu i 1600 fandtes i kirken opsattes et pulpitur i kirkens vestende; dette blev bemalet på bekostning af den daværende sognepræst Jørgen Nielsen Lachmann, hvorimod senere forbedringer, iværksat af kirkeejeren, Jens Wandborg de Stiernhielm til Kabbel ( 1780), ikke kendes nærmere. 37 Det samme gælder for de mangler ved inventaret, der 1811 erklæredes udbedret, og de istandsættelser, som blev foretaget En større forbedring, der bl.a. omfattede opmaling af altertavle og prædikestol, gennemførtes , formentlig med J. B. Gjørup som ansvarlig for malearbejdet. 39 Ud over de sidstnævnte genstandes restaurering skal i nyere tid især fremhæves en hovedrestaurering ved M. B. Fritz og Søn (s. 1100), da bl.a. fonten flyttedes, prædikestolens opgang fornyedes, og stolestaderne blev gennemgribende renoveret. Alterbord, middelalderligt, muret af pudsede granitkvadre, ,5 cm, ca. 98 cm højt; afstand fra østmuren er 125 cm. I bordets bagside er 1987 indsat en pengeboks. 40 I forbindelse med hovedrestaureringen fjernedes en enkel panelbeklædning af træ. 20 Sandsynligvis har dette dog drejet sig om en nyere beklædning og næppe om det Alterpanel, der afregnedes for Alterklæde, 1989, udført af Vævegården, Tylstrup, ved Bjarne Sachse. Af rustrødt klæde, besat med guldlidser. Tilhørende alterbryn af hvidt uld med korsdekoration, ligeledes af guldlidser. Alterklæder betaltes for lærred og syløn til forfærdigelsen af et alterklæde bekostede en kaptajnløjtnant til Engelund, der havde ladet sin kone og børn begrave i kirken, et alterklæde af fløjls broget drejl, jf. også prædikestolsklæde og endnu 1811 nævntes det daværende klæde dog som pjaltet og uanstændigt, 41 og 1841 forlangtes anskaffelse af et nyt af rødt fløjl. 33 Det indskærpedes yderligere 1856, at man erhvervede et klæde af rødt fløjl, helst silkefløjl, 42 vel i stedet for et klæde af lyserødt damask, som var blevet indkøbt mod synets bestemmelse. 36 Det ældre klæde af rødt fløjl med guldkors ses fig. 25. Danmarks Kirker, Ringkøbing 70

18 1106 SKODborg herred Fig. 21a. Altertavle, udført 1595 af Anders Snedker og Morten Maler på initiativ af kirkeværge Peder Skriver, vist i lukket stand (s. 1106). Foto Arnold Mikkelsen Altarbild, 1595 von Anders Schreiner und Morten Maler auf Initiative des Kirchenpflegers Peder Skriver ausgeführt. Altertavle (fig ), fra 1595 ifølge malet indskrift og kirkens regnskaber, idet Anders Snedker udførte billedskærerarbejdet, mens Mor ten Maler fra Ribe stod for stafferingen og Peder Skriver på Søgård, daværende kirkeværge, var ansvarlig for selve udførelsen. 18 Tavlen frem- træder i al væsentligt som resultat af Kristian Dues restaurering 1917, da den oprindelige staffering i videst muligt omfang søgtes genskabt. Altertavlen repræsenterer en efterreformatorisk version af en middelalderlig fløjaltertavle med et

19 Fabjerg kirke 1107 Fig. 21b. Altertavle, udført 1595 af Anders Snedker og Morten Maler på initiativ af kirkeværge Peder Skriver, vist i åben stand (s. 1106). Foto Arnold Mikkelsen Altarbild, 1595 von Anders Schreiner und Morten Maler auf Initiative des Kirchenpflegers Peder Skriver ausgeführt. midtskab med faste sidefløje, hvortil føjer sig et par bevægelige fløje. Tavlen er arkitektonisk opbygget med et tredelt storstykke på et tilsvarende postament og krones af et ligeledes tredelt topstykke, øverst afsluttet med en topgavl. Storstykkets sidestykker har lave volutbårne og kronede, leddelte balustersøjler, hvorpå hviler en fremspringende gesims med tandsnit, en opbygning, der i forenklet form gentages i topstykket. Selve storfeltet, der indrammes af en tandsnitsprofil, flankeres af kannelerede joniske søjler på høje diamantbosse- og beslagværksprydede postamenter. De bevægelige 70*

20 1108 SKODborg herred Fig. 22. Dommedag. Detalje af altertavle, 1595 (s. 1109). Foto Arnold Mikkelsen Jüngstes Gericht. Detail von Altarbild, dition (åben stand), dels som en ren skrift- eller katekismustavle (lukket stand, jf. ndf.). Malerier. Storfeltet viser Korsfæstelsen, indsat i et uvejrslandskab med et prospekt af Jerusalem i baggrunden. Kristus hænger på det centralt placerede kors med svagt bøjede ben; ved korsets fod knæler den hvidklædte Maria Magdalene th., mens et kranium ses tv. Maria og Johannes flankerer korstræet, Maria, der står tv., er iklædt blå kappe over hvidt hovedlin og rosa kjole; hun lægger højre arm henover brystet, mens Johannes Evangelisten th. samler sine hænder i bøn; han bærer en gullig klædning og rød kappe. De to røvere hænger på deres respektive kors tv. og th. for Kristus, begge i akavede stillinger med krydsede eller bøjede ben. I topstykket ses Opstandelsen (fig. 23) efter forlæg i Marcus Gheeraerts gengivelse, stukket af Jan Sadeler i 1500-tallets sidste fjerdedel. Forlæggets højovale komposition, hvor både Kristusfiguren med rød flagrende kappe (oprindelig svævende med en korsstav i højre hånd oven over kisten) og de fire soldater direkte er kopieret, er dog tilsidefløje har på indersiden dekorative rammer, skåret i lavt relief, med et blandet repertoire af renæssanceornamenter, kerub- og diademhoveder, akantusmontanter, midtdelt af alterkalke, og æggestavsfrise; på bagsiden er rammerne glatte. Topfeltet har en tilsvarende tandsnitramme og flankerende leddelte balustersøjler, her dog på glatte postamenter; sidefløjenes indvendige rammer har beslagværksornamentik, de ydre rammer er glatte. Høje topspir kroner stor- og topstykkets gesimser. Gavltrekanten krones af et kerubhoved; på siderne er liggende volutornamenter. Stafferingen omfatter, ud over selve den arkitektoniske indramnings bemaling, oprindelige figurmalerier i stor- og topfelt samt i gavlen; hertil kommer en lang række indskrifter, ikke kun i stor- og topstykkets fod- og kronfriser, men også dækkende for- og bagsiderne af de respektive sidefløje. Heraf er dog forsidernes tekstfelter rekonstruerede gentagelser af bagsidernes, som erstatning for figurmalerier, jf. ndf. Tavlen har således i sine to stillinger fremtrådt dels som en billedtavle, svarende til den middelalderlige tra-

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

KIRKEREFERENCER P+P ARKITEKTER, THISTED APS MAJ 2015 JERNBANEGADE 11 7700 THISTED TLF: 97 91 19 90 WWW.PPLUSP.DK

KIRKEREFERENCER P+P ARKITEKTER, THISTED APS MAJ 2015 JERNBANEGADE 11 7700 THISTED TLF: 97 91 19 90 WWW.PPLUSP.DK KIRKEREFERENCER P+P ARKITEKTER, THISTED APS MAJ 2015 JERNBANEGADE 11 7700 THISTED TLF: 97 91 19 90 WWW.PPLUSP.DK 2015 Solbjerg Kirke Klient Morsø Provsti - Aalborg Stift Projekt Nyt tag på tårn 2015 Karby

Læs mere

Fig. 1. Kirken i landskabet set fra nordøst. Foto Arnold Mikkelsen 2010. Die Kirche in der Landschaft aus Nordosten.

Fig. 1. Kirken i landskabet set fra nordøst. Foto Arnold Mikkelsen 2010. Die Kirche in der Landschaft aus Nordosten. 1677 Fig. 1. Kirken i landskabet set fra nordøst. Foto Arnold Mikkelsen 2010. Die Kirche in der Landschaft aus Nordosten. trans kirke vandfuld herred Trans Kirke (»transæ«) er o. 1350 registreret i Ribe

Læs mere

Fig. 1. Ydre set fra sydøst. Foto Hugo Johannsen 2010. Südostansicht des Äußeren.

Fig. 1. Ydre set fra sydøst. Foto Hugo Johannsen 2010. Südostansicht des Äußeren. 1333 Fig. 1. Ydre set fra sydøst. Foto Hugo Johannsen 2010. Südostansicht des Äußeren. engbjerg kirke vandfuld herred Sognet (»Engæbyærgh«) er tidligst nævnt 1231 i Kong Valdemars Jordebog. 1 O. 1350 blev

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift Forslag til restaurering af kirkebygning installationer inventar varmeanlæg m.v. maj 2011 Arkitekt Kjeld Høgh Thomsen, c/o Arkinord A S, Havnepladsen

Læs mere

VÆRSLEV KIRKE SKIPPINGE HERRED. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1989. - Exterior seen from the south-east.

VÆRSLEV KIRKE SKIPPINGE HERRED. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1989. - Exterior seen from the south-east. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1989. - Exterior seen from the south-east. VÆRSLEV KIRKE SKIPPINGE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til 12 øre. 1 En sognepræst er nævnt 1444, 1484

Læs mere

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Fra menighedsrådets forhandlingsprotokoller hofjægermester A. W. Dinesen og frue, Wiffertsholm

Fra menighedsrådets forhandlingsprotokoller hofjægermester A. W. Dinesen og frue, Wiffertsholm Fra menighedsrådets forhandlingsprotokoller Ved et større restaurering arbejde i 1930 anskaffede kirken nye bænke. Måske var det kirkens første træbænke, der blev udskiftet? I et gammelt dokument fra 1769

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

GIERSLEV KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger på en lille højning vestligt i landsbyen, tæt ved sognets østre grænse. Kirkegår

GIERSLEV KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger på en lille højning vestligt i landsbyen, tæt ved sognets østre grænse. Kirkegår Fig. 1. Ydre, set fra vest. HJ fot. 1984. - Exterior seen from the west. GIERSLEV KIRKE LØVE HERRED Tienden (bispetienden) af Gierslev med tilhørende kapel i Løve blev af Absalon og Peder Sunesen henlagt

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

KUNDBY KIRKE TUSE HERRED

KUNDBY KIRKE TUSE HERRED Fig. 1. Kirken, set fra nordøst. NE fot. 1981. - The church seen from the north-east. KUNDBY KIRKE TUSE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til to mk. 1 Præster ved kaldet er gentagne gange

Læs mere

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning 12.8.2011 Resultat af prøve. August 2011 NIELS-HOLGER LARSEN August 2011 Baggrund for prøvebehandling Prøven skal danne grundlag

Læs mere

RØSNÆS KIRKE ARS HERRED

RØSNÆS KIRKE ARS HERRED Fig. 1. Landsbyen Ulstrup med Røsnæs kirke, set fra bakkerne i nordvest. Farvelagt tegning af Hans Brasen 1873. Privateje. - The village of Ulstrup and Røsnæs church seen from the hills to the north-west.

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto AM 2012. The church seen from the north east.

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto AM 2012. The church seen from the north east. 1655 Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto AM 2012. The church seen from the north east. stenderup kirke hatting herred Historisk indledning. Efter reformationen var kirken i Kronens besiddelse, indtil

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Hæfte 4C Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Husene fra 1890-1900 er stærkt præget af Esbjergs nybyggeri, og har mistet enhver påvirkning fra den lokale byggemåde. Flere

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto EN 2012. The church seen from the south east.

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto EN 2012. The church seen from the south east. 1731 Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto EN 2012. The church seen from the south east. Løsning gamle kirke Hatting herred Historisk indledning. Efter reformationen var kirken i kongens eje, indtil den

Læs mere

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1953 SKELBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Om kirkens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, udover at kronen allerede før reformationen havde kaldsretten

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING 11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 Skolen består af 10 bygninger fra perioden 1952 til 2004, hvoraf de 9 er sammenbyggede. Kun SFO fremstår som en selvstændig bygning. Der pågår

Læs mere

DET GAMLE HOSPITAL - AUNING

DET GAMLE HOSPITAL - AUNING DET GAMLE HOSPITAL - AUNING Bygningsarkæologisk rapport Stephanie Christensen 20114077 Århus Universitet Middelalder- og Renæssancearkæologi Indhold Indledning...2 Baggrundshistorie...2 Analyse... 3 Fundament

Læs mere

NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED

NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED Fig.1. Ydre, set fra nord. NE fot. 1983. - Exterior seen from the north. NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED Kirken har tilhørt øens skiftende ejere (s. 2558) indtil den overgik til selveje 1912. Sagn. Som forklaring

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen.

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. 1 Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. er en rækkehusbebyggelse med 4431 boliger, opført 1977-1979. Bebyggelsesplanen er fastlagt i byplanvedtægt nr. 11. endvidere er området

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Sommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland.

Sommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland. Sommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland. Udflugten, der var kommet i stand efter Birgit Wantings grundige planlægningsarbejde, havde sit første stop var Frejlev

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III)

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Af Jesper Hjermind Christopher Krabbe og Hald Fra 1889 til 1913 påbegyndte ejeren af Hald Hovedgaard, Christopher Krabbe (1833-1913), en

Læs mere

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken

Læs mere

Etape 6. Næstved Vordingborg. 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6. Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke

Etape 6. Næstved Vordingborg. 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6. Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke Etape 6 Næstved Vordingborg 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6 Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke Side 77 Side 78 Side 79 Side 80 Side 81 Side 82 Side 83 Side

Læs mere

6314 KIRKERNE I SILKEBORG

6314 KIRKERNE I SILKEBORG Fig. 1. Kirken set fra sydøst med granitsteler af Erik Heide langs stien i forgrunden. Foto Hans Peter Jensen 2004. The church seen from the south east. ALDERSLYST KIRKE Oversigt. Kirken i Silkeborgs nordlige

Læs mere

Landsbykirken i Danmark. Blovstrød kirke. Ombygninger. Kirkens alder

Landsbykirken i Danmark. Blovstrød kirke. Ombygninger. Kirkens alder Blovstrød Kirke 1 Landsbykirken i Danmark De første små trækirker menes opført i midten af 1000-tallet. Sognedelingen, måske ældre end kirken, var det geografiske område, hvor det i de fleste tilfælde

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

GANGSTED KIRKE VOER HERRED

GANGSTED KIRKE VOER HERRED Fig. 1. Kirken set fra syd. Henrik Wichmann fot. 1998. - The church seen from the south. GANGSTED KIRKE VOER HERRED Gårde i Gangsted og én i Elbæk nævnes et par gange i 1400rne, 1 og kirken omtales 1524,

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

STORE FUGLEDE ARS HERRED

STORE FUGLEDE ARS HERRED Fig. 1. Kirken, set fra øst. HJ fot. 1987. - The church seen from the east. STORE FUGLEDE ARS HERRED Ifølge præsterækketavlen fra 1600'rnes slutning (s. 1630) skal kirken være grundlagt 1290 af Olaus,

Læs mere

Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED

Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED I modsætning til herredets øvrige kirker hørte Skodborg til Slesvig stift (jfr. indledningen p. 37); den var et biskoppeligt patronat

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 8225 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: 1. Fugt i skillevægge samt ydervægge. Vejret på besigtigelsestidspunktet: 10 gr., solskin. Øvrige forhold: Ingen. Eventuelle

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 8014 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Der mangler aftræk fra toiletrum på 1 sal 2. Der mangler aftræk fra fyrrum 3. Der mangler radiatorer på hele 1 sal 4. Der mangler redningsåbning fra

Læs mere

Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1943 GURREBY KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken var indtil 1634 anneks til Skovlænge, 1634 92 til Ryde, 1692 1842 til Skovlænge-Søllested og siden atter

Læs mere

0.11.1 Ved fremspring udføres væggen som 108 mm tegl, ca. 20 mm beton, 140 mm Kingspan isolering, 48 mm tegl 352 SF sten Snit B 9262 2280 3294 0.21.1 6182 2158 290 5046 E 0.71.1 Dør flyttes 16 mm!????

Læs mere

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1949 SKOVLÆNGE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk Tid muligvis var viet til Jomfru Maria (sml. klokke s. 426), var fra 1633 til 1695 annekteret

Læs mere

indfattet felt, der krones af den opstandne Kristus med sejrsfanen, mens en tilføjet sløjfe med vindrueklase

indfattet felt, der krones af den opstandne Kristus med sejrsfanen, mens en tilføjet sløjfe med vindrueklase 1798 hatting herred Opbygningen, der i alt væsentligt er udført i gammeldags bruskbarok, danner fire høje fag, af hvilke de midterste udgør to fløjdøre. Fagene har forneden felter med bruskværksindfatning

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

HYLKE KIRKE VOER HERRED. Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. 1947. KglBibl. - Aerial view of the church.

HYLKE KIRKE VOER HERRED. Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. 1947. KglBibl. - Aerial view of the church. Fig. 1. Kirken set fra luften. Sylvest Jensen fot. 1947. KglBibl. - Aerial view of the church. HYLKE KIRKE VOER HERRED I begyndelsen af 1300rne er Hylke nævnt flere gange i forbindelse med rigsråd Niels

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

Meddelelser fra Stiftet

Meddelelser fra Stiftet Meddelelser fra Stiftet Nogle tal om Stiftets økonomi i året der gik. Der er i årets løb godkendt adskillige større og mindre arbejder ved mange af stiftets kirker, hvoraf de nedenfor nævnte kirker og

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED

Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED K irken var viet jomfru Maria 1. 1209 afstod Slesvigbispen tienden

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx

TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx Ejer: xxx Gennemgangen blev fortaget d. 20.10.2014 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen Tlf. 30501992 mail abni@bygningsbevaring.dk Bygningen, som

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789. Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789. Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789 Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Rørrendegård

Læs mere

KAPERSTALDEN. Projektforslag. Kaperstalden TH/NFT. Projektforslag FASE: SAG: SAGSNR: 13-09 SIDE: 1/15 UDGIVET: 04.06.2013 UDARB.

KAPERSTALDEN. Projektforslag. Kaperstalden TH/NFT. Projektforslag FASE: SAG: SAGSNR: 13-09 SIDE: 1/15 UDGIVET: 04.06.2013 UDARB. KAPERSTALDEN FASE: SAG: SAGSNR: 13-09 SIDE: 1/15 UDGIVET: 04.06.2013 UDARB./GODKENDT: TH/NFT KONTROLPERSON: KONTROLGRUNDLAG: KONTROLDATO: Bertelsen & Scheving Arkitekter APS Store Kongensgade 59A, 2.sal

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser En smuk rødbøg og hvad så? Den dækker faktisk Hansens nye hus opført af Hansens egne håndværkere efter tegninger fra undertegnede. Det er jo et gammeldags

Læs mere

Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark.

Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark. Ottestrup Kirke Den romanske kirke er i rå og kløvet kamp regelmæssige skifter med tildannede hjørnesten. Den oprindelige murhøjde er 4,30. Norddøren er bevaret, men udvidet. Syddøren er helt tilmuret.

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

KALVSLUND KIRKE RIBE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1995. Südostansicht der Kirche.

KALVSLUND KIRKE RIBE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1995. Südostansicht der Kirche. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1995. Südostansicht der Kirche. KALVSLUND KIRKE RIBE HERRED Sognet nævnes første gang ved midten af 1300'rne i håndskriftet Ribe Oldemoders kirkeliste, hvor det er

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11

KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11 KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11 Arbejder i jeres lejligheder. Byggeriet skrider hastigt frem, og håndværkerne skal snart i gang med arbejderne indvendigt i din lejlighed og ude på altanen. Du bliver

Læs mere

STRØ KIRKE STRØ HERRED

STRØ KIRKE STRØ HERRED Fig. 1. Strø. Kirkegårdsportal i syd (p. 1480). STRØ KIRKE STRØ HERRED D a kirken 1342 var et biskoppeligt patronat, bør det anføres, at der fra 1195 kendes en sognepræst 1. 1342 henlagde Roskildebispen

Læs mere

S. JOHANNES KIRKE. under ledelse af Ejnar Packness. Menighedsrådet bad 1945 Packness om også at tegne kirken. Forinden havde man besøgt Ålborg og

S. JOHANNES KIRKE. under ledelse af Ejnar Packness. Menighedsrådet bad 1945 Packness om også at tegne kirken. Forinden havde man besøgt Ålborg og Fig. 1. Kirken set fra vest. HW fot. 1998. - Kirche von Westen. S. JOHANNES KIRKE Kirken i byens vestre del er indviet 27. nov. 1955, 1. søndag i advent. Den er tegnet af kgl. bygningsinspektør Ejnar Packness,

Læs mere

SKT. JOHANNES KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto HW 2004. The church viewed from the south east.

SKT. JOHANNES KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto HW 2004. The church viewed from the south east. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto HW 2004. The church viewed from the south east. SKT. JOHANNES KIRKE Oversigt. Kirken ved Boulevarden er opført 1939-41 efter tegninger af arkitekt Harald Lønborg-Jensen

Læs mere

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Ved alle byggeansøgninger betales et GEBYR KR. 250,00 ÅRHUSKREDSENS KONTOR ER ÅBEN HVER TIRSDAG MELLEM KL. 17.00 19.30 RETNINGSLINIER

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

(Bolig 20) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 20) Plan, Stueetage 11.11.2014 Jægersborg Allé 150T Plan, Stueetage Jægersborg Allé 150T Tværsnit, Princip Jægersborg Allé 150T Facade mod nord Jægersborg Allé 150T Facade mod syd Jægersborg Allé 150 Facade mod øst Jægersborg Allé 150T

Læs mere

BUDOLFI KIRKES FREMTIDIGE OMGIVELSER HISTORISKE OG ARKITEKTONISKE BETRAGTNINGER OM KIRKEN OG DENS OMGIVELSER

BUDOLFI KIRKES FREMTIDIGE OMGIVELSER HISTORISKE OG ARKITEKTONISKE BETRAGTNINGER OM KIRKEN OG DENS OMGIVELSER BUDOLFI KIRKES FREMTIDIGE OMGIVELSER HISTORISKE OG ARKITEKTONISKE BETRAGTNINGER OM KIRKEN OG DENS OMGIVELSER AALBORG JULI 2009 Til venstre: Resens kort fra 1677 - rennæssancebyen, kirkebygningen med tårn

Læs mere

Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning

Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning 7259 Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning Klagers påstand: Der er en revne i en lodret fuge mellem det oprindelige hus og tilbygningen. Revnen burde være omtalt

Læs mere

porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN

porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN Tekst: Henrik Terney Foto: Thomas Yde porten til århus MARMOR I MANGE FARVER, ÅDRET TRÆVÆRK OG TEMPERAMALING. DET ER ET IMPONERENDE SKUE AT BEVÆGE SIG OP AD TRAPPEN I DEN SMUKKE GAMLE EJENDOM, MEJLBORG

Læs mere

De historicistiske villaer overflader og detaljer

De historicistiske villaer overflader og detaljer Overflader og detaljer De historicistiske villaer i Rosenvængets kvarter har en række karakteristiske detaljer, der går igen, og som det er afgørende vigtigt at passe på, når huset skal sættes i stand

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 Besigtigelsesdato: Den 12.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Overordnet opgavebeskrivelse

Overordnet opgavebeskrivelse Overordnet opgavebeskrivelse Opgaven er, overordnet set, at afslutte vores påbegyndte malearbejde af alt udendørs træværk på bygningerne på adressen Hyrdedamsvej 53. Det der skal males over er de brune

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Hjordkær kirke Aabenraa provsti ( Aabenraa kommune) Haderslev stift I For benyttelse af kirken TAKSTREGULATIV A. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en

Læs mere

Harresøvej 15 7323 Give Tlf.: 4055 4550 Fax: 7573 0407 e-mail: mail@lillelundhuse.dk www.lillelundhuse.dk

Harresøvej 15 7323 Give Tlf.: 4055 4550 Fax: 7573 0407 e-mail: mail@lillelundhuse.dk www.lillelundhuse.dk MedByg MedByg kan i princippet foregå i alle vores huse. Alt, der bygges i samarbejde med os, er individuelt. Prisen på et individuelt hus er naturligvis også lidt højere, men der er mange forhold, der

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto Mogens Vedsø 2011. The church seen from the north east.

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto Mogens Vedsø 2011. The church seen from the north east. 1297 Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto Mogens Vedsø 2011. The church seen from the north east. vrigsted kirke bjerre herred Historisk indledning. Kronen afhændede 1687 patronatsretten til kancellisekretær

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Standardhus Einherjere type VI

Standardhus Einherjere type VI Standardhus Einherjere type VI 2002 Copyright 2002 Thomas Greve / Martin Seliger / Einherjerne Standard hus Type VI 1. Forord 3 2. Intro 4 -Ide -Opbygning 3. Martrialer 5 4 Bygning af elementer -Ramme

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere