HISTORIEN HANS FORFÆDRE OG NÆRMESTE EFTERSLÆGT. af Erik R. Nielsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HISTORIEN HANS FORFÆDRE OG NÆRMESTE EFTERSLÆGT. af Erik R. Nielsen"

Transkript

1 HISTORIEN OM HANS FORFÆDRE OG NÆRMESTE EFTERSLÆGT af Erik R. Nielsen

2 Denne historie vil jeg tilegne mindet om min mor og alle andre Reinert er jeg har haft den ære at kende og i de denne forbindelse i særdeleshed min morbror Peter Reinert, der vakte min interesse for slægtsforskning.

3

4 S piren har nok været tilstede længe; så da jeg og min familie var på Færøerne i august 1991 og min morbror Peter Reinert, den sidste dag han levede, fortalte mig lidt om slægtsforskning vedrørende Reinertfamilien, satte han noget i gang. Så snart jeg var hjemme igen, begyndte jeg at forske i min fars slægt, da jeg vidste meget lidt om den og egentlig altid havde ønsket at vide mere og inden længe var jeg ganske grebet af denne interesse. Min mors slægt er meget fint dokumenteret ved morbror Peters store arbejde, dog havde han påpeget nogle manglende oplysninger om de tidligste Reinert er, så da arbejdet med min fars slægt for en tid kørte fast, gav jeg mig i kast med Reinert-slægten. Det skulle vise sig at blive et utroligt spændende og interessant arbejde, en historisk rejse i tid og rum, der også førte mig i kontakt med mange spændende og hjælpsomme mennesker. Der er flere mennesker uden hvis bistand og hjælp dette arbejde ikke havde fået den fylde det har. Nogle er nævnt i teksten, andre skal nævnes her. Jeg skylder betjentene og vejlederne på Landsarkivet for Sjælland, Rigsarkivet og Københavns Stadsarkiv stor tak for deres tålmodighed, samt utallige råd og vink. Også Det færøske Landsarkiv skal have tak for tålmodigt og grundigt at svare på mine mange forespørgsler. Sidst, men ikke mindst, vil jeg takke min kære kone og min datter Katrines mormor, Lilli Kristensen, for at have læst og rettet fejl i teksten, samt Svend Nielsen, Helles svoger, for at scanne billederne. Historien er bestemt af de kilder, der er bevaret og er derfor som et fotografi, kun en brøkdel af en forgangen virkelighed. Dette er meget nødvendigt at erindre sig, når de efterfølgende sider er læst til ende!!! Der er ingen kildehenvisninger i teksten. Jeg har 2 ringbind, hvori er afskrifter og fotokopier af div. dokumenter, samt oversættelser. Deri er alle kildehenvisningerne. Nogle praktiske bemærkninger: Det der i teksten er skrevet med denne skrå skrift eller indrammet er bogstavtro gengivelse af en original tekst. Hvor ikke andet er nævnt, ligger alle de i teksten omtalte kirker i København. Det indre København var og er inddelt i kvarterer f.eks. Klædebo-, Frimands- og Skt. Annae Qvarter. Nummeret der ofte følger med en adresse, er ikke gadenummeret, det fandtes ikke dengang; men altid kvarterets matrikelnummer. Penge var dengang Rigsdaler (Rdr) = 6 mark (m), 1 mark = 16 skilling (sk). Der var til tider også Sletdaler (= 4 mark) og andre sorter. Billedet på forrige side er en forstørrelse af det laksegl, Friderich S. Reinnert satte på sidste side af skibsjournalen for Asiatisk Co. s skib Printz Frederich, efter hjemkomsten til København d. 20. Juni Se kopier af journalen senere.

5 1. kapitel U den for den Kongelige Recistentz Stad Kjøbenhafens volde, ude på landet, hvor luften om sommeren ofte var mindre ond end inde i byen, anlagde Kong Christian lv. en have med et lille hus, der stod færdigt ca Kongen kaldte haven min Hauge og importerede fra Holland blandt andet vinranker, morbærtræer og mere end 1000 hvide rosentræer. I 1624 kaldtes huset i haven for Rosenborg og haven selv er siden ikke blevet kaldt for andet end Kongens Have. Haven var delt i to afdelinger, dels en prydhave og dels den måske vigtigste afdeling, nemlig køkken- og urtehaven. Sidstnævnte skulle levere friske grønsager, så som porrer og aspagers til kongens bord og lægeurter til hoffet. Et eventuelt overskud blev solgt på Højbro Plads. Der var også et Orangeri, det vil sige et drivhus med pomerans- og citrontræer 1. Til at passe alt dette, var der ansat urtegårdsmænd, podemestre, tornsættere og humlemestre. Nogle få uddannede mænd bar dengang titlen gartner. I årtierne efter Rosenborg blev bygget, blev den del af Københavns fæstningsvolde, der forløb fra Nørreport ned langs Gothersgade, over det nuværende Kongens Nytorv til Bremerholmen, nedrevet og erstattet af en ny. Den forløb fra Nørreport, uden om Rosenborg og hen til den nye østre port og den nye anneks-fæstning Citadellet Frederikshavn, i daglig tale kaldet Kastellet. Dermed kom et nyt stort areal inden for voldene, det blev ofte benævnt Nykøbenhavn, men administrativt døbtes det Sankt Annae Quarter. Fra tidernes morgen lå her udfaldsvejene fra den gamle østre port nordud imod Helsingør, nemlig Store- og Lille Strandstræde og Den brede vej fra Byens Grav imod Marken først kaldet Norgesgade, siden Bredgade, med en slags forstadsbebyggelse, mest haver, langs vejene. Store Kongensgade, dengang kaldet Nye Kongens Gaede, skabtes og området vest for denne gade, med Rosenborg og Kongens Have, blev først bebygget med Adelgade og Borgergade og Kongens Nye Boder. Jorden mellem Store Kongensgade og Bredgade opkøbtes af blandt andre Ulrik Gyldenløve, der i 1699 byggede et lille palæ med gårdanlæg og barokhave og der kom mindre patricier- og borgerhuse med nyttehaver, håndværkere og ikke så få brændevinsbrændere bosatte sig her. Med andre ord et meget blandet parti, som det for øvrigt er endnu i dag. Hele kvarteret øst for Bredgade, omkring det nuværende Amalienborg fik en helt anden skæbne. Den store grundejer i kvarteret blev Frederik III. s kone, dronning Sophie Amalie. I 1660 erne opkøbte hun flere grunde. Vest for Bredgade havde hun en pomerans-have og nær ved en mindre grund med et lille hus. Mellem Bredgade og kysten fik hun et stort stykke land. Her anlagdes den nye 1 Vil man se et orangeri, kan man tage til Fredensborg have, der for nyligt er restaureret og ført tilbage til det oprindelige.

6 Dronningens Have til erstatning for den gamle på Vesterbro, som svensken ødelagde i Det blev en barokhave, den første i København, med et fint lille palæ i italiensk stil i den nordre ende. Palæet kaldtes Sophie Amalienborg. Det blev dronningens foretrukne opholdssted. Efter hendes død i 1685 brændte palæet under meget tragiske omstændigheder. I 1690 regulerede Ole Rømer området og Amalienborg Haven blev omgivet af en kanal, hvori mange vildænder opretholdt livet ved kongelig bevilget foder. Efter flere vidtløftige planer om et nyt slot, blev haven gjort mindre og gartner samt arkitekt Johan Cornelius Krieger byggede i 1729 en lille ottekantet pavillon. Tyve år senere besluttede Frederik V. at anlægge en ny bydel på området, der blev kaldet Frederikstaden. Det er det der i dag fremstår som det fornemme kvarter med Amalienborg (ink. Marmorkirken) og de mange palæer. Byplanlæggeren var gartner og hofarkitekt Nicolai Eigtved. Der var engang da Chr. V. var konge, Charlotte Amalie var dronning, Danmark sloges med svensken i håb om at tilbageerobre Sydsverige, vi tabte et af vores histories blodigste slag ved Malmø og Niels Juel ødelagde den svenske flåde i Køge bugt. Griffenfeldt blev dømt til døden for landsforrædderi, men sat i livsvarigt fængsel. Corfitz Ulfeldt var under den hektiske flugt død på en båd på Rhinen 1664, Leonora Christina sad som fange i Blåtårn på Københavns slot og enkedronning Sophie Amalie vogtede fra sit eget lille slot i Amalienborghaven, over at Leonora ikke fik det for behageligt. Grum var enkedronningen imod sine fjender; men nådig over for både høj som lav, der søgte og vandt hendes gunst. Kongen fattedes penge til krigen og udskrev krigs-styr-skat (styr = støtte), ildsted-skat og andre skatter. Af de mange der i løbet af 1676 var flyttet til Skt. Anne quarter, nævner regnskabet for krigsstyren 1677 blandt andre Hans Christophersøn Richter og skomager Willum Richter, begge boende i Nye Kongens Gade (= Store Kongensgade). Ildstedsskattemandtallet røber at Hans Christophersøn Richter var brændevinsbrænder og skulle betale ildstedskat af 1 skorsten, 1 kakkelovn og 1 bredpande. Skulle, skriver jeg, for længere nede i bunken af skatteregnskabsbilag ligger restancelisterne og her står, at Hans og Willum var fattige og at de skyldte i skat. Nederst i bunken ligger et brev fra kvarterets rodemester, hvor han blandt andet skrev: Hans Christophersøn Richter Denne Mand boer udi hindis May ts Enche dronningens Vaaning (=hus) Og hindis Mayts vil icke at og Rettens Middel skal giøre anfordring hos nogen som boer paa hindis May ts frihed, hvorfore denne Resterende R icke med gode kunne bekommis

7 Om Willum skrives, at han også boede i enkedronningens hus og toges i hendes forsvar. Hvordan de var havnet der og hvorfor de begunstigedes af Sophie Amalie, kan jeg ikke forklare. 2 Jeg må lige her nævne, at man i gamle dage i Danmark selvfølgelig ikke brugte kartofler eller sukkerroer til fremstilling af brændevin; men korn. Er det ikke i Skotland man stadig gør noget lignende? For det meste blev byg anvendt, eventuelt tilsat andre kornsorter samt frugt og på en sådan måde, at det nærmest lignede destillation af stærkt øl. Det langt mere kostbare aqua vita (livets vand) blev fremstillet ved destillation af vin tilsat urter og blev nærmest regnet for et lægemiddel. Men det var ikke altid nemt at være brændevinsbrænder; ofte mente kongen nemlig, at det var mere nødvendigt med foder til soldater og heste end med brændevin og rationerede brændevinsbrændernes forbrug af korn. I 1678 flyttede skomager Willum Richter væk fra Sophie Amalies hus og Hans C. Richter blev sat i skat for to personer, jeg antager at han var blevet gift, hvilket stemmer meget godt overens med et af hans børns alder. I skatteregnskaberne for den tid nævnes også Christopher Richter snedker, Hendrich Richter buntmager, Christopher Richter tidligere glarmester nu livgarde til hest og senere en Georg Wilhelm Richter. Et eventuelt slægtskab imellem dem kan jeg desværre ikke endnu fastslå; men Hans C. Richter kaldte et af sine børn for Georg Wilhelm. Brændevinsbrænder Hans Christopher Richter 3 vedblev ikke med at være fattig beboer af enkedronningens hus. I 1674 byggede Hermand Baldtzersøn på sin grund ved det nordøstlige hjørne af Store Kongensgade og Dronningens Tværgade et hus af tømmers verch med 3 vaaninger ; stedet blev kaldet Engelen. Denne ejendom ses Baltersen og Richter at eje i Richter har i dette år en kone, et barn (i børn og 1685 igen kun 1) og nogle køer. Kælderen udlejede han til beboelse. Siden kom snedker Nicolai Hasberg til og endelig i 1686 købte Hans C. Richter hele den store grund med tilhørende hus kaldet Engelen, Skt. Annæ quarter mat.nr. 130, it huus med 2de pladser, og hauge med frugttræer og stachit verch omkring. Se kortet næste side. Han tituleredes som velædle og velformuende og ikke brændevinsbrænder, men destillér. Jeg må retfærdigvis også skrive, at han ikke siden 1676 nævnes på nogen restanceliste. Da en af Richters døtre (navn ukendt) i 1691 døde og skulle begraves, købte han gravplads nr. 8 i Skt. Petri tyske kirkes nye store kapel. Hans Christopher Richter var altså tysk protestant. På den tid begyndte han at sælge fra af sin store grund. Køberne var Hans Friedag, admiralitetsråd Petter Worm og Gyldenløves søn Ferdinant Anton greve til Laurvigen og Dannenschiold tilforhandlede sig 2 små grundstykker. Den sidst nævnte 2 Omkring 1676 gav kongen visse indrømmelser bl.a. skattefrihed til flygtninge fra Skåne, Halland og Blekinge og på den måde opfordrede danskerne hinsides Øresund til at emigrere. Jeg har undersøgt, om det var derfor H.C. Richter fik skattefrihed; men forgæves. 3 Han nævnes både som Christopher og Christophersøn. Man kan få begrundet mistanke om, at hans far hed Christopher.

8 Dette kort er af P.H. Resen ( ) "Atlas Danicus" fra Kortet er nok ikke 100% sandt, det viser sikkert også en del af tidens "fremtids-projekter". Man kan dog tydeligt se Sophie Amalienborg Haven og stedet hvor H.C. Richters hus kaldet "Engelen" stod.

9 byggede videre på sin fars lille palæ, det er det der i dag er kendt som Grev Moltkes palæ eller Håndværkerforeningen, på hjørnet af Bredgade og Dr. Tværgade. Det var på denne tid, at den første parykmager kom til kongens København. For nogle år siden, da jeg læste skatteret, lærte jeg at der principielt ikke er nogen begrænsning i den lovgivende magts adgang til at udskrive skatter, intet eller ingen er fredhellig. Dengang som nu, var det ikke krig der skulle skaffes penge til (i.e. krigsstyrskat), var det en prinsesses bryllup (i.e. prinsessestyrskat) det danske riges indvånere skulle betale til og luksusskat er jo en dejlig ting, der kun rammer de få, der har råd. I slutningen af det og i begyndelsen af det 18. århundrede ses skat på blandt andet lukkede karosser, egetræsligkister og parykker hvoraf de fleste sig mere til Overdaadighed end til Fornødenhed betjente, om sidstnævnte dog efter deres Tilstand og Vilkaar for en eller anden Aarsag Skyld ere foraarsagede at bære Paruque. Det var jo blevet moderne at være langhåret og ikke alle formåede at honorere dette lune. Ikke alene alder; men også fnat, skab og andre uhumskheder satte begrænsninger. For nu ret at få et indtryk af den tids mennesker, kan jeg ikke komme på en bedre tanke, end at gå i teateret og se Ludvig Holbergs stykker, der jo foregår i begyndelsen af 1700-tallet. I 1699 havde Richter stadig 3 ildsteder og et tyende; men ingen hjemmeboende børn. Til gengæld havde han tvende personer boende i kælderen. Disse to var Claus Urthegaardsmand og Richters datter Anna Magdalena Richterin. Endelsen -in brugtes på tysk ved kvinders efternavn. Claus, der kaldte sig Kreutzfeldt til efternavn, og Anna Magdalena blev gift den 22. juni 1699 i Skt. Petri kirke. I Københavns Bytings skødeprotokol fra 1704 står skrevet, at Hans Christopher Richter solgte en bid af sin grund til min kiære Svigersøn Claus Creudtzfelt for 200 Rdr. Straks gik Claus Creutzfeldt i gang med at bygge et hus med to etager; men bygmesteren påpegede, at det ifølge kongelig forordning skulle være med grundmur til alle 4 sider, hvilket Creutzfelt ikke havde tænkt sig. Han klagede sin nød til centraladministrationen, Det Danske Kancelli, der refererede sagen for kongen. På sit slot i København resolverede kongen allernådigst den 24. Februar 1705, at Creutzfeldt sit huus at opbygge paa dend maade hand har anfanget og som hand det bedst kand formaae. Den 15. December 1706 vandt Claus Kreutzfelt borgerskab (=næringsbevilling som selvstændig erhvervsdrivende) i København som destiller. Han blev altså brændevinsbrænder som sin svigerfar. Københavns Magistrat udnævnte i 1710 Kreutzfeldt og en anden god borger til rodemestre (= skatteopkræver) for kvarteret omkring hans bopæl. Det har nok været en morsom tjans; men et borgerligt ombud man kun med stort besvær kunne undslå sig. I 1708, da kongen hed Frederik IV, var en af urtegårdsmændene ved Rosenborg gartnergesell Hans Kreutzfeldt auf Etin in Holstein. Han var i familie med Klaus Kreutzfelt og en dygtig svend, som kongen sendte til Holland efter nye planter til sin have. Tre år senere arbejdede han i Orangeriet udi Hans May ts hauge, formodentlig sammen med den senere så berømte gartner og arkitekt Johan

10 Cornelius Krieger. Da Hans Creutzfeldt var blevet noget ældre og måske gik i giftetanker, opnåede han i 1723 borgerskab i København som urtegårdsmand, for på den måde at forøge sin indkomst. Om urtegårdsmændene skal siges, at de ikke bare var gartnere i nutidig forstand. Udover at kunne dyrke grøntsager og urter, havde de også forstand på medicin, brændevinsbrænding, ølbrygning, værtshushold og arkitektur! Den danske konge ejede som bekendt i gamle dage hertugdømmerne Schlesvig og Holsten. I Holsten lå området Eutin, der ejedes af fyrste-bispedømmet Lübeck; det var fyrstens sommerrecidens og som sådan havde det intet med det danske kongehus at gøre. En af landsbyerne i Eutin hedder Kreutzfeldt. Jeg antager, at familien Creutzfeldt kom derfra til København sidst i 1600-tallet. Efter at H.C. Richter havde begravet en af sine døtre i 1691 og svigersønnen Creutzfeldt en af sine sønner (navn ukendt) i 1708, blev en af Richters sønner, navnlig Georg Wilhelm Richter stedt til hvile i familiegravstedet Hr. Richter selv blev lagt til hvile d. 11. Juni Den frygtelige pestepidemi 1711, der kostede 1/3 af Københavns indvånere livet, tog også Hr. Richters hustru og Claus Creutzfelts lille dreng på 3 år (navn ukendt). Midt i denne elendighed gik Kreutzfeldt rundt i Skt. Annae Quarter østre del og opkrævede bl.a. krigsstyrskat og parykskat og i mindst et tilfælde takserede han et dødsbo med henblik på beskatning. Havde han og svigerfaderen så parykker? Desværre må vi undvære viden om denne detalje, da Krutsfeldt behændigt undlod at angive nogen ved sin bopæl. Som han selv skrev på et af skattemandtallerne, havde han selv optalt det og indkrævet skatterne, så de 15 Rdr. han burde betale, anså han for kun en ringe løn for alt besværet. Det lader til at Richter kun efterlod sig én arving.- Hvem H.C. Richters kone var ved jeg ikke, hendes navn er ukendt; men ved en af Creutzfeldts børns dåb (1707) optræder en Sophie Marie Richterin. Richter selv var måske dén Hans Christopher Richter, der blev døbt den 1. April 1646 i Reutzenhagen Schlawe i Pommeren i Preussen, søn af Martinus Richter? I december 1719 blev Creutzfeldt afkrævet noget skat eller lignende, jeg kender ikke de nærmere omstændigheder; men han skrev et brev hvori han aflagde ed på ikke at være i besiddelse af 100 Rdr og besværede sig over snart at være næringsløs (= uden forretning / indkomst)! Hvorledes kunne det komme sig? Var der for mange brændevinsbrændere eller kornmangel, måske forbød kongen at korn anvendtes til brændevin, da det skulle bruges til proviant til hær og flåde? Måske var det blot jammer over de svære tider. Kreutzfeldts kone havde arvet sin fars ejendom, der blev udlejet og i 1722 solgt til kommandør Michal Gude. Kreutzfeldts ejendom solgte han i 1723, for

11 Kortet er fra Københavns Stadsarkiv. Pilen viser imod Claus Creutzfeldts grund, den gråtonede grund, hvorpå der er skrevet hans navn.

12 Dette brev er skrevet af Claus Creutzfeldt selv, bemærk venligst den fine håndskrift og den flotte signatur. Hvad det omhandler, ja det kan du jo selv læse!

13 året efter at købe en grund Uden Vestre Port med et nyopført hus på 4. Prisen er ikke kendt; men han lånte 1000 Rdr af brygger Claus Buchwaldt fra Nørregade imod pant i ejendommen. Der findes det fineste lille kort fra år 1728, hvorpå Claus Creutzfeldts grund er vist, med navns nævnelse! Se kortet, pilen peger på grunden. Som det ses lå grunden, der var 47 x 41 m, lige udenfor Vester Port, på det der i dag er hjørnet af Vesterbrogade og Stenosgade. Det er voldene og selve Vester Port man på kortet kan se ude til højre (øverst på siden) og øverst ses enden af Skt. Jørgens sø. Som nabo havde Creutzfelt nogle fiskedamme med vand fra Rosenåen (der absolut ikke lugtede af roser!) og rundt omkring stod møller. Hvad hensigten var med dette ejendomskøb ved jeg ikke. Stedet var godt for et værtshus, eventuelt med en keglebane eller det der var værre. Der var mange fristelser den hjemdragende bonde, med lidt skillinger på lommen, måtte passere. Efter den ulykkelige brand i København 1728, var store dele af byen lagt i aske. Det var også tilfældet med Skt. Petri kirke, der var kirke for den tysktalende luthersk-protestantiske menighed i København. Sammen med kirken var alle kirkebøgerne brændt. Præsterne indkaldte da menighedens medlemmer, for at de efter bedste evne kunne genskrive dåbsprotokollerne efter hukommelsen. Og Claus Kreutzfeldt kom og fortalte om sine børns dåb. Der var Nicolai den 6. Januar 1705 (han blev barber = kirurg / læge af profession omkring 1724), Sophia Elisabet den 29. December 1707, Margretha Elisabeth 1710, en søn 1713 og Christian Wilhelm den 11. maj 1716 (han blev gartner). Til kongens mænd, der gik rundt og opgjorde skaderne efter branden, fortalte Töger Aboe i Strand Qvarter mat.nr. 3, at hos ham logerede Claus Kreutzfeldt urtegårdsmand og værtshusholder, med kone og 3 børn. Familien Kreutsfeldt var altså ikke i huset uden for Vester Port. Ud fra breve til Københavns Magistrat kan man gætte, at noget var galt. Men hvad? Der var problemer med oprensning af Rosenåens afløb på den anden side af Vesterbrogade (der hvor Viktoriagade nu er), til stor gene for Creutzfeldt. Men jeg gætter nu at han sidst i 1728 eller i begyndelsen af 1729 ikke længere var i stand til at betale af på gælden til Claus Buchwaldt og derfor måtte overdrage gården til kreditor eller tvangsauktion. Det ses at Buchwaldt videresolgte gården i Huset var muligvis det hus som Buchwaldt havde bygget Det var et meget stort hus.

14 Da Hr. Kreutzfeldt således ikke længere var selvstændig erhvervsdrivende, måtte han have ændret sin trækprocent. Han bad Magistraten at maa befries for at betale de efter vedfulte (skatte-)billet udi borgerlig Næring ansatte 5 mark 2 skilling Siden hand ingen (næring) bruger, men gaar paa Arbeide i Hans Mai ts hauge. Han var altså hverken værtshusholder eller destillér længere; men gartnersvend i Kongens Have. Den 1. Marts bad han Magistraten om at få den ledige stilling angående Fustagiers brending og Stempling ; fustager" = en tønde, altså en slags tønde-kontrollør. Han fik ikke stillingen. Den 28. Marts 1736 blev Claus Creutzfeldt begravet på Skt. Petri nye kirkegård og ikke i Richters gravsted. Hvor gammel han blev vides ikke, han var måske lidt ældre end konen, altså født ca Anna Magdalena Creutzfeldtin, født Richter, døde i sit alders 65. år og blev begravet den 2. September 1741 ligeledes på Skt. Petri nye kirkegård. Hun havde muligvis en søster kaldet Sophia Maria, hvis skæbne er mig ukendt. Anne Grete Wilke, der er af vores Reinert-slægt (se senere) og bosiddende i den tyske del af Schlesvig, hun og hendes mand har gjort et stort arbejde i de tyske arkiver, for at finde ud af, hvem der var forældre til Claus og Hans Kreutzfeldt; men desværre forgæves. "Søndagsavisen" 26/2 1995

15 2. kapitel G artnersvenden Jørgen Hansen, der i 3 år havde arbejdet i Sophie Amalienborg Haven under kongelig gartner Peter Höck (Høg), fik den 15. januar 1729 rejsepas, med tilladelse til at rejse til Tyskland og andre lande, for at studere sit fag. Hvor og hvor længe han studerede i udlandet vides ikke; men hjem kom han og han friede til salig Claus Kreutzfeldts datter Margretha Elisabeth Creutzfeldtin. De blev viet i Sankt Petri kirke den 10. september Gommen var 29 og bruden 26 år gammel. Den tyske præst, der skulle vise hvor dygtig han var, skrev Georg Hansen istedet for Jürgen Hansen, ihukommende at den nordiske Sankt Jørgen er den samme som Sankt Georg i andre lande. Hvem hans forældre var, ved jeg ikke. Under forudsætning af at han blev døbt i København, er mine bedste bud: Jørgen døbt i Holmens kirke 17/4 1707, søn af Hans Nielsen, "arbejdsmand ved Slottet" og Anne Jensdatter. Måske dén Hans Nielsen der i Trinitatis kirke i 1712 giftede sig med enken Johanne Marie Gregersdatter og derved flyttede ind på den 13. Blegdam! (se senere), som enkens mand tilforn havde haft i fæste. Jørgen døbt i Nicolaj kirke 14/3 1707, søn af Hans Jørgen Palter (født i Itzehoe i Tyskland) og Gundel Bentsdatter. Da han i 1729 fik udbetalt sin fædrende arv, underskrev han sig som "Jørgen Hansen". I januar 1743 købte og tilskiødedes urtegårdsmand Jørgen Hansen, for en pris af 400 Rdr, jordloddet i Udenbyes Klædebo Qvarter matrikelnummer 66, hvortil han kort efter erhvervede fæstebrev af Københavns Magistrat. Bag adressen skjuler der sig en af Københavns historiske institutioner, nemlig Blegdammene, ca. 20 i alt, uden for Københavns volde, på nordsiden af Sortedamssøen. Det var en række lange og smalle grundstykker, der strakte sig fra Blegdamsvejen og ned til bredden af Sortedamssøen. I tidligere tider kunne det friste at flytte uden for byen, for at undgå de særlige byskatter og, som kongen klagede over, "at føre nogit vchristelig handell och leffnit enthen meth øllsall, horrerie eller anden løsachtighedt". Her herskede også blegemændene fra 1672 og i små 200 år frem over græs og damme. Hertil bragte tjenestepigerne fra hovedstadens bedre huse et par gange om året herskabets hvidevarer til bleg. Det blev antydet "at det ikkun var Klæer, som blev lagt på Blegen". Magistraten greb på et tidspunkt ind "formedelst det foragtelige, syndige Levned, derved øves, og for den store Lejlighed, det giver for Tjenistefolk og unge Mennesker til Liderlighed og Ulykkers Tildragelse". 5 Tøjet blev gjort vådt i en af dammene og derefter udbredt på græsset, for at solen kunne blege og nattekulden hærde det gode lærred. Jeg antager at tøjet derved også blev fri for lus og andre uhumskheder. Om natten gik blegvogteren sin runde, mens han med mellemrum truttede i et 5 "Liderlig" betød dengang løssluppen, hæmningsløs, frivol, ofte som følge ved indtagelse af alkoholiske drikke og hentyder ikke nødvendigvis til seksualitet!

16 Dette fine og sandfærdige kort fra 1702 viser fæstningsvoldene rundt om København og Christianshavn. Samtidig ses oppe i venstre hjørne alle blegdammene. Pilen peger på den 13. dam. Man kan også finde Amalienborghaven. PS: Kort fra den tid er meget ofte udtryk for en konges ønsketænkning eller fremtidsplaner og må derfor altid tages med et gran salt.

17 "Den stærke mand" J.C. von Eckenberg havde teater nær den 1. blegdam. Det var en mand med mange kvalifikationer, han kunne blandt andet løfte en kanon på 2500 pund med den ene hånd i lommen og drikke et glas vin med den anden,- stille en 600 punds ambolt på sit bryst, medens to smede huggede en jernstang over derpå og flere andre kunster. Han var en vidtløfteg herre, der omgav sig med damer af tvivlsom vandel og blev sigtet for brudt ægteskabsløfte, hvorefter han forsvandt.

18 kohorn, for at skræmme eventuelle tyve væk, samtidig med at han beviste at han passede sit arbejde. Her var også huse, hvor folk kunne eje eller leje en bolig, flere gartnere havde haver, hvis afgrøder blev solgt inde i byen, nogle havde tobaksplantager, andre havde kreaturer på græs. Her var flere cattuntrykkerier, brændevinsbrændere, øltappere, værtshuse, teatre, gøglere og andre forlystelser; men også fine folk nød landluften, bl.a. holdt Geheimeråd og Ridder Conrad W. greve af Ahlefeldt til Langeland Riscinge ligefrem hof på en af blegdammene. Alt i alt tror jeg det har været et lystigt Qvarter, men også mere lyst, frit og sundt end inde i bag byens volde. Jørgen Hansens grund, kaldet den 13. blegdam, beliggende lige overfor det nuværende Rigshospital, var 46m x 223m, i alt ca. 1 hektar eller 1,9 tønde land, med et hus på 20 fag, se kortet foranstående side. Den forrige ejer var blegmand og "vognmand" Hans Nielsen. Han og hans kone blev boende "paa saadant et sted, som Jørgen Hansen kand være beleiligt og for godt synes" og det så længe de levede. Var det Jørgens forældre? Det er fristende at tro; men det nævnes hverken i skødebogen eller fæsteprotokollen. På sin nyerhvervede grund anlagde Hr. Hansen en urtehauge" samt plantede frugttræer. For at finansiere alt dette, lånte han i alt 450 Rdr af ingen ringere end Hr. Frantz Mühlhausen (se nedenfor). For de første 400 Rdr imod 1. prioritets pant i ejendommen, til 5% p.a. De sidste 50 Rdr lånets imod løsørepant i familien Hansens samlede indbo. I pantprotokollen er opremset alt hvad der var værd at nævne. Jeg vil nok mene, at det er lidt af en sensation, således at få et indblik i familiens ejendele, der var som følger: 3 blaastribede under dyner 2 dito lange hoved pude 2 dito gl: 1 dito kort 1 gl: dito med skaansk vaar een gl: vugge under dyne 2 gl: hoved puder 1 gl: over dyne 2 par hørl: lagen 1 fiin dito 1 gl: over dyne 5 par nye blorlerets Lagen et dito 1 par gl: Dito Et par fiine pudes vaar med Kniplinger 1 gl: dito 1 fin dreiels dug, 3 dito 2 Dreiels fine Haand klæder 6 Servietter 3 dito adskillige mynster

19 8 Cartuns vindves gardiner 1 Sirses bord Klæde et ulden blommet omhæng til Seng 1 Stoer Kiedel paa 1/2 Tønde 1 lang børste Kiedel 1 dito mindre 1 thin Kiedel 1 Stege Soe 1 brad pande en Case rol med laag 1 stoer flaske 1 dørslaeg et Rivejern 3 store hamrede fade Engelsk Tin 2 dito mindre 1 stoer Krone tins Krandse fad 1 Thee Potte med fad og melcke kande 2 lyse Stager 3 Aschetter 1 lidet Cron Tins fad 11 stycker hamrede Tallerkner 1 dusin Cron Tins dito 1 gl: malm gryde 1 liden messing Kiedel 1 stoer Jern gryde 1 flad mindre dito 1 mindre dito 1 brad spid 1 Jern plade 1 stor tre foed 1 vaffel Jern 1 stoer Jern fyr fad Én 2 ltt r bismer 1 stoer sort Indlagt Skab 1 stoer dito fyreskab Een Ege Drag kiste 1 rund slag bord 1 dito af Eg nock 1 stort langt dito 1 gl: Thee bord 1 løye benck med Dyslæder 6 dito Stoele tre gl: dito overtrocken med blommet toye 1 Kuffert, med JernBeslag 1 kiste benck med 2 Rum En udtrocken Himmelseng 1 gl: Mad skab

20 Se det var jo ikke noget fattigt hjem, med lædermøbler og "krone-tin" (der måske var tin fra kongelige norske miner). Jeg formoder at noget var arvegods, måske fra svigerfaderens værtshus. Til vitterlighed bevidnede en af Jørgen Hansens gode venner, nemlig G. Mühlhausen, der var søn af Frantz Mühlhausen. Som det var almindeligt dengang, havde Hr. Hansen flere jern i ilden. Han var nemlig også øltapper, hvilket vil sige, at han ved siden af grøntsagerne, tillige solgte øl i mindre portioner. Han havde jo ganske sikkert til ølbrygningen både humle og urter af sin egen gode høst. Flere af beboerne ude ved blegdammene var blandt familien Hansens venner og de fik flere som tiden gik. Specielt en skal nævnes her. På en af de små grunde boede Johann Ludwig Christian Hilcker, gartner og øltapper i "Stokkemands Have" (Den stærke Mands Have?). Han er muligvis farfar til kunstmaleren Georg Hilker; men sikkert er det, at han fik stor indflydelse på Jørgen Hansens skæbne. Dengang var det sædvane, at der kom et barn ca. hvert andet år og at mange døde inden voksenalder. Jørgen Hansen og Margrethe Elisabet gik følgende børn, alle døbt i St. Petri tyske kirke: 1) 13/ Anna Sophia (g.m. Niels Brostrup kinafarer) 2) 6/ Peter Vilhelm (blev gartner) 3) 16/ Maria Magdalena 4) 29/ Johan Christian (levede 1762) 5) 18/ Jens Poulsen (kinafarer) 6) 20/ Cornelius Clausen eller Claasen, død 2 år gl. 7) 4/ Charlotte Margaretha Amalia 8) 20/ Dorothea Elisabeth, død 10 år gl. Hvad der slår mig med den største forundring er, hvorfor 2 af sønnerne fik andre "-sen-navne" end Hansen. Jeg har ikke fundet hvem de eventuelt kan være opkaldt efter. Blandt de, som Jørgen Hansen valgte til faddere for sine børn, var bl.a. Kommandanten for København Grev von Sponneck (a), overlandbygmester, gartner og hofarkitekt Johan Cornelius Kriegers familie (b), arkitekt Nicolaj Eightved (c), Hr. Mühlhausen (d) og flere andre kendte personligheder, flest gartnere. (a) Georg Wilhelm von Hedwigen greve af Sponneck var en stivbenet herre, der i 1728 under den store brand i København, nægtede at lade byens porte åbne, så man kunne hente vand fra søerne. Han var bange for, at de hvervede soldater ville benytte lejligheden til at desertere. Han red rundt i byen med en afdeling soldater, for at opretholde ro og orden, medens han lod sine folk hugge løs på de sammenstimlede menneskemængder i gaderne og også på brandfolkene, der måtte flygte og lade pumperne stå, mens ilden åd hus for hus. Han var

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12. Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.1920 Dette billede er taget i forbindelse med deres guldbryllup

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Prinsessen vil gifte sig med mig. Prinsessen vil vælge mig til mand.

Prinsessen vil gifte sig med mig. Prinsessen vil vælge mig til mand. LÆSETEATER 4 Klods-Hans af H.C. Andersen - et kunsteventyr Roller: Fortæller 1, Fortæller 2, Broder 1, Broder 2, Klods-Hans, Faderen, Prinsessen Ude på landet lå en gammel gård. Bonden havde to sønner,

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

De Slesvigske Krige og Fredericia

De Slesvigske Krige og Fredericia I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

No. 67. : Else Jensdatter. Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone)

No. 67. : Else Jensdatter. Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone) Else Jensdatter Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone) Forældre Børn : nr. 134 Jens Christensen og nr. 135 Anna Nielsdatter. : Anna Andersdatter, Kjiersten Andersdatter,

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Siden sidst. En lille prøve:

Siden sidst. En lille prøve: Bestyrelsen forespurgte i Nyhedsbrev maj 2008, om nogen havde noget imod, at vi lavede en medlemsliste. Det var ikke tilfældet, så i dette nummer er vedlagt en oversigt over nuværende medlemmer, som måske

Læs mere

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012 1 1837 Fødes 25.11.1837 uægte barn af [Ane 50] Ane Johanne Olsdatter og [Ane 49] Ukendt dog påstår familien at det er den danske arveprins Ferdinand, Den kongelige Fødselsstiftelse i 1837 Døbes 05.12.1837

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Papirmagerne og Mundus familien.

Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne var oprindelig håndværkere med forbindelse til Tyskland, men omkring 1820 brød de danske papirmagere med de tyske laug og derefter havde papirmagerne ikke

Læs mere

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016 3.-4. klasse: Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar (40 spørgsmål) Barndom 1) Hvornår levede Christian 4.? Han lever endnu For 400 år siden* For 1500 år siden 2) Hvorfor havde Frederik 2.,

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

90. Jens Rasmusen. Bryllup

90. Jens Rasmusen. Bryllup 90. Jens Rasmusen Blev født i 1759 i Espe sogn. Hans forældre var Rasmus Nielsen og Birthe Rasmusdatter. Han blev døbt Dom. past nativit X di (Søndag efter kristi fødsel = 30. december) 1759. Baaren af

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Han er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867.

Han er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867. Ane 10. Hans Chr. Johansen Skrædder. Født 26. maj 1867 Død 1. januar 1930, 62 år gammel Ane 11. Abeline Dorthea Andersen Jordemoder Født 19. okt. 1864 Død 12. maj 1946, 81 år gammel Hans Chr. Johansen

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Generation VIII Ane nr. 330/331. Indholdsfortegnelse

Generation VIII Ane nr. 330/331. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Anders Jensen og Karen Hansdatter 4 Jens Andersen og Karen Hansdatter 5 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Jens Andersen Nordbo & Anna

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE

DET NYE ARKIVALIERONLINE Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE - især skifter indtil 1919 Hvorfor nyt AO? Vi har været nødt til at sætte den nye arkivalieronline i drift nu. Grunden er, at systemerne bagved skal opdateres

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt

H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt H.C. Andersen er Odenses berømte bysbarn. Næsten alle mennesker i hele verden kender H. C. Andersens eventyr. I Odense ligger det hus, hvor han voksede op.

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Læs om Dronning Dagmar

Læs om Dronning Dagmar Læs om Dronning Dagmar Tekster: Keld Kirstein Tegninger: Jette Jørgensen Kongen byder Valdemar er konge i Danmark. Han har ingen kone. Men så hører han, at der i et andet land bor en ung, smuk prinsesse.

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp.

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp. Side 1 Gæs i skuret historien om morten bisp Side 2 Personer: Martin Side 3 Gæs i skuret historien om morten bisp 1 Soldat 4 2 Den hvide hest 6 3 En tigger 8 4 Den røde kappe 10 5 En drøm 12 6 En syg mand

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes NU er næsten her Prædiken af Kristine S. Hestbech Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Jeg prædiker over Matthæus kap.22, 34 46: Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Johan Friderich Ferlinghausen

Johan Friderich Ferlinghausen Mere om Dorthea Marie Sabinsky og Johan Friderich Ferlinghausen Ebbe Møller Jensen September 2011 Johan Friderich Ferlinghausen gift med Dorthea Marie Sabinsky Johan Friderich Ferlinghausen dukker første

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke

Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke Der var engang Ja, sådan starter et rigtigt eventyr. Det der følger er også et eventyr, som man ikke har kendt mage. Lad eventyret begynde: Der var engang

Læs mere

Pileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42.

Pileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42. Ane 4 og 5 Niels Hansen og Johanne Elisabeth Pedersen Niels Hansen var født 12 feb 1849 på Pileagergård i Årslev, Sorø amt, som ældst i en søskendeflok på 6, han var søn af gårdmand Hans Hansen (1819-1896)

Læs mere

Anna Marie Elisabeth Hansen

Anna Marie Elisabeth Hansen Anna Marie Elisabeth Hansen Min faster Anna var født den 27. august 1896 i Brahetrolleborg sogn på Sydfyn, en halv snes km. fra Faaborg. Forældrene var savskærer Hans Hansen Dyrman og hustru Kirsten. Hun

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

2 EN MINEARBEJDERS FORTÆLLING 10:01:21:18 10:01:25:18. 3 <Jeg hedder Joaquim Nyamtumbo.> 10:01:30:04 10:01:35:11 <Jeg kom til verden i Mozambique.

2 EN MINEARBEJDERS FORTÆLLING 10:01:21:18 10:01:25:18. 3 <Jeg hedder Joaquim Nyamtumbo.> 10:01:30:04 10:01:35:11 <Jeg kom til verden i Mozambique. 0 STORY: 20415666 00:00:00:00 00:00:00:08 LANG: OPN TITEL: En mand, to koner EPS: BAND NR: DVT/KIRSTINE C. BALOTI 1 10:00:50:13 10:00:53:14 2 EN MINEARBEJDERS FORTÆLLING 10:01:21:18

Læs mere

Personrapport for Jeppe Christensen HA12 Side 1 Jeppe Christensen 1

Personrapport for Jeppe Christensen HA12 Side 1 Jeppe Christensen 1 Personrapport for Jeppe Christensen - 1388 - HA12 Side 1 Jeppe Christensen 1 Navn: Køn: M Også kendt som: Født dato: 1781 Sted: Udby, Tuse, Holbæk 2 Adresse: Udby, landsby i Udby sogn Dåbsdato: 23 dec.

Læs mere

Opgaver til Kongeriget

Opgaver til Kongeriget Født i 1577 på Frederiksborg Slot død i 1648 på Rosenborg Slot. Konge af Danmark-Norge 1588-1648. FAMILIE Søn af Frederik 2. af Danmark-Norge (1534-1588) og Sophie af Mecklenburg (1557-1631). Gift 1. gang

Læs mere

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!!

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!! Min Far blev født i København den 4. december 1912 som søn af: Direktør, fabrikant Oscar Valdemar Meyer, født 30. Maj 1866 i København og død 18. november 1930 i Charlottenlund og hustru Astrid Constance

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver)

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) 18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) Salmer: Vinderslev kl.9: 31-47/ 368-610 Vium kl.10.30: 743-31- 47/ 368-477- 610 Hinge kl.14:

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

No. 8. : Rejnhardt Harry Godtfred Christian Nielsen

No. 8. : Rejnhardt Harry Godtfred Christian Nielsen Rejnhardt Harry Godtfred Christian Nielsen Forældre Børn : nr. 16 Jens Nielsen og nr. 17 Nielssine Christine Jensen : nr. 4 Egon Christensen Navn Født Døbt Faddere Gift Stilling Død Dødsårsag : Rejnhardt

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795

Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795 Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166 15 Marts 1795 Eodem Die blev Hans Christensens og Giertrud Jens Datters Sön i Giislef forhen hiemmedöbt 19 Febr. og kaldet Xsten (=Christen) i Kirken fremstillet, baaren

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns)

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) De røde sko H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) Der var en lille pige, så fin og så nydelig, men om sommeren måtte hun altid gå med bare fødder, for hun var fattig, og 5 om vinteren med store træsko, så at den

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert Mester Westphaler Leonard Udgivet af Dansk Dukketeaterforening 2004 Scenen forestiller en gade på Holbergs tid. Når tæppet går op, står på scenen. kommer ind. Godmorgen, lille pige. Jeg så, du kom ud fra

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere