Er Tyrkiet en del af Europa. - i kulturel og religiøs forstand?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er Tyrkiet en del af Europa. - i kulturel og religiøs forstand?"

Transkript

1 Er Tyrkiet en del af Europa - i kulturel og religiøs forstand? Skrevet af Ewelina Szyburska Solgaard & Anders Højberg Kamp Vejleder: Hans-Åke Persson December

2 Resume Projektet undersøger og forholder sig til de forklaringer, som taler imod Tyrkiets indlemmelse i EU med fokus på de kulturelt og religiøst betingede argumenter. Til trods for at EU s afvisning af Tyrkiet blev begrundet med økonomiske og politiske forklaringer, har og er debatten om Tyrkiets medlemskab i EU været stærkt domineret af, om Tyrkiets kultur og religion er europæisk og dermed foreneligt med EU. Med udgangspunkt i udvalgte teoretikere har vi analyseret og diskuteret de kulturelt og religiøst betingede argumenter. Vi er nået frem til, at visse forhold indikerer, at disse værdiladede argumenter har været de egentlig bagvedliggende årsager for ikke at optage Tyrkiet i EU. Abstract The project examines and relates to the explanations that argue against Turkey's EU accession, focusing on the cultural and religious arguments. Despite the EU rejection of Turkey was founded on economic and political explanations, the debate about Turkey as an possible member in the EU, has and are still strongly dominated by whether or not Turkey's culture and religion is European and thus compatible with the EU. Based on selected theorists we have analyzed and discussed the cultural and religious arguments. We have reached that certain conditions indicate that these value-laden arguments have been the real underlying reasons for failing to admit Turkey into the EU. 2

3 Indhold 1. Indledning Problemfelt Problemformulering Metodiske overvejelser Rapportens opbygning Anvendte kilder Forskningsoversigt Tidsskrifter Afgrænsning Tyrkiet og EU to forenelige størrelser? Tyrkiet og den europæiske identitet Tyrkiets begyndelse kort fortalt Militæret på godt og ondt Cypernkonflikten status quo Kurdere noget om menneskerettigheder EU gennem tiden Tyrkiets vej til EU Analyse de kulturelle og religiøse argumenter Konklusion Litteraturliste Formidlingsovervejelser Individuel studieforløbsbeskrivelse

4 1. Indledning Hold ud Europa. Tyrkiet kommer jer til undsætning 1. Det kan lyde desperat. Men sådan udtalte den tyrkiske Europaminister Egemen Bagis i henhold til, at EU med dens sejlende økonomi har mere brug for Tyrkiet end omvendt. Med landets nuværende økonomiske vækst holdt op mod EU s økonomiske krise, forsvinder tyrkernes økonomiske incitamenter til at træde ind i unionen. Meningsmålinger viser desuden, at et medlemskab af EU ikke står øverst på tyrkernes ønskeliste. I 2004 ønskede 74 procent af tyrkerne medlemskab, i dag er tallet blot 38 procent. Så spørgsmålet er, om Tyrkiet overhovedet er interesserede i EU? Såfremt det ikke er tilfældet, vil det være nye boller på suppen. Og særdeles ironisk i øvrigt. Tyrkiets optagelsesproces i EU har været lang og besværlig med en start helt tilbage i 1959 og trods talrige forsøg, er det endnu ikke lykkedes Tyrkiet at blive optaget. Derfor undersøger vi, hvilke argumenter der har været imod Tyrkiets indtræden i EU over tid. Det er ingen hemmelighed, at Tyrkiets kulturelle identitet og islam ofte er på dagsordenen i medierne, når argumenterne går på, hvorfor Tyrkiet ikke har noget at gøre i EU. Vi er derfor interesserede i at finde ud af, om det er de kulturelle og religiøse argumenter, som udgør kerneproblemet for Tyrkiet i forhold til en indtrædelse i EU. I præamblen til Lissabontraktaten henvises til Europas kulturelle, religiøse og humanistiske arv. Umiddelbart giver EU dog intet bud på, hvad der præcis definerer denne arv. Spørgsmålet er altså, om Tyrkiet indgår i denne. Umiddelbart lader det ikke til at være et problem. Vi må dog erkende, at EU, som det ser ud nu og med den tidligere tyske kansler Helmuth Kohls berømte ord fra 1997, forekommer at være en kristen klub. I rapporten undersøger vi med historiske briller, om der findes noget særegent for Europa, en arv eller identitet, som forhindrer Tyrkiets indtrædelse i EU. Vi har særligt fokus på, om Tyrkiet er en 1 (set 19/ ) 4

5 del af Europa i et kulturelt og religiøst øjemed, og om de religiøse og kulturelle aspekter fastholder landet på venteværelset i EU. 2. Problemfelt Tyrkiets optagelsesproces i EU har groft sagt været snart 52 år undervejs. Vi har spurgt os selv, hvorfor processen har varet så længe, og om der nærmest har været sagt nej fra starten af? Andre EU-kandidatlande er blevet optaget på få år. Senest Kroatien trods en blodig borgerkrig på samvittigheden i 1990erne og et kafkask retssystem. Det har været nærliggende for os at spørge, om der er dybereliggende grunde til Tyrkiets lange vej end rent formelle kriterier? Og om Tyrkiet dermed er blevet forskelsbehandlet? Vi undersøger, om der har været forandring over tid i forklaringerne på, hvorfor forhandlingerne har trukket ud. Der har været og er forskellige temaer og argumenter imod Tyrkiets optagelse, herunder politiske, kulturelle, økonomiske, sociale og religiøse forklaringer. Vi har valgt at fokusere på og analysere de kulturelle og religiøse aspekter, da de nyder stor opmærksomhed i medierne og i forskerverdenen. Det kan skyldes, at de økonomiske og politiske forklaringer er målbare i forhold til EU s krav om optagelse, mens de religiøse og kulturelle derimod synes mere diffuse, da de knytter sig til følelser og holdninger: Hører et muslimsk land til i Europa? Og er den europæiske identitet forenelig med den tyrkiske? Ved hjælp af kritisk forskning inden for feltet diskuterer vi de kulturelle og religiøse argumenter og stiller spørgsmålstegn ved, om det i virkeligheden er disse, som holder Tyrkiet uden for EU. 3. Problemformulering Med hvilke argumenter over tid er Tyrkiet blevet afvist i EU? Hvad består de kulturelle og religiøse argumenter af, som taler imod et EU-medlemskab, og hvordan kommer de til udtryk? 5

6 4. Metodiske overvejelser 4.1 Rapportens opbygning Rapporten er opdelt i to. Den første del er redegørende og reflekterende i forhold til, hvilke argumenter der findes imod et tyrkisk medlemskab i EU. Den næste er analyserende og diskuterende med henblik på holdbarheden af de kulturelle og religiøse argumenter, og om de i virkeligheden vejer tungest i debatten. Vi redegør først for Tyrkiets historie og deres forhold til EU. Vi kommer ind på nationalstatens ideologiske grundlag og dens rolle i Europa. Dermed præsenterer vi også de forhold, der særligt har spillet en rolle for Tyrkiets optagelsesproces i EU, herunder Cypernkonflikten, optøjerne med kurderne og militærets rolle. Således danner vi læseren et billede af, hvem og hvad Tyrkiet er. Herefter giver vi et kort overblik over EU, og hvordan unionen gennem årene har ændret karakter. Og endelig beskriver vi Tyrkiets vej til EU med de argumenter, som har trukket processen ud. Herefter analyserer og diskuterer vi de værdiladede argumenter, de kulturelle og religiøse. Til det benytter vi os af forskningsrapporter og teoretikere, som beskæftiger sig med emnet. De værdiladede argumenter imod tyrkisk optagelse drejer sig typisk om religionen islam, nationens manglende europæiske identitet og manglende forståelse for EU s opstillede værdier baseret på bl.a. individets rettigheder og respekt for minoriteter. Vi diskuterer validiteten af argumenterne og deres betydning. Endelig kommer vi ind på, hvorvidt Tyrkiet er blevet forskelsbehandlet i forhold til andre kandidatlande, som flere kritikere har påpeget. 4.2 Anvendte kilder I rapporten benytter vi os af tidsskrifter, akademiske bogudgivelser, artikler fra dagspressen m.m. Fraregnet de enkelte nyhedsartikler, vi har medtaget, er materialerne skrevet af en række forskere og akademikere med vidt forskellig baggrund. Nogle af disse har skarpe holdninger i forhold til Tyrkiet, mens andre undlader at tage stilling. Vi præsenterer derfor kort nogle af de tematikker, 6

7 som går igen i forskningen inden for feltet. Vores kilder er ikke blevet udvalgt ud fra deres holdninger, men derimod ud fra deres forskningsfelt, relevans og aktualitet. 4.3 Forskningsoversigt Synet på den europæiske identitet synes at være afgørende i forhold til den enkeltes holdning til spørgsmålet om Tyrkiets indlemmelse i EU. Noget forenklet findes der to hovedretninger, som folder sig ud blandt de teoretikere, vi beskæftiger os med i projektet. Den ene retning anser Europa og den europæiske identitet som et udslag af mangfoldighed og kulturel udveksling fra den tidlige middelalder til i dag. Både muslimske, kristne, jødiske, men også hedenske kulturer har i en eller anden udstrækning været med til at forme den europæiske identitet. Således er Tyrkiet og muslimer en naturlig del af det multikulturelle Europa. Denne holdning er meget udbredt, også blandt de teoretikere vi benytter, herunder Uffe Østergaard og Hasan Kosebalaban. Den anden retning ser derimod den europæiske identitet som et udslag af den kristne civilisation, der begyndte at forme sig fra omkring år 500 og førte til oplysningstidens tanker og idealer, som i dag er essentielle for den europæiske selvforståelse. Her er Tyrkiet ikke en del af Europa. Den franske annales-historiker Jacques le Goff lægger sig tæt op af denne retning. Begge retninger peger på den europæiske identitets rødder i antikken, om end de fleste i dag mener, at den europæiske civilisation og dermed identitet først begyndte at forme sig efter Romerrigets opdeling og fald. Men disse to noget forenklede hovedretninger er langt fra de eneste, som forklarer den europæiske identitets opståen. Nogle ser således antikkens Grækenland som Europas vugge, mens andre teoretikere ser den europæiske identitet som en social konstruktion, den enkelte kan sammensætte efter tid, sted og behov. Det er desuden en udbredt holdning, at synet på den europæiske identitet gennem tiden er blevet formet af en såkaldt anden. Det kan være alt fra primitive stammefolk til den muslimske verden. Således bliver den europæiske identitet i høj grad et udslag af, hvad det ikke er frem for, hvad det er. Denne teori bliver ofte fremstillet til at forklare, hvorfor Tyrkiet blandt mange meningsdannere ikke betragtes som europæisk. 7

8 4.4 Tidsskrifter Comparative Studies of South Asia, Africa and the Middle East Tidsskriftet bliver udgivet af Duke University Press og tager fat om både historiske og nutidige problemer og overvejelser i de af titlen nævnte regioner. Mediterranean Quarterly Et tidsskrift, som samler de førende stemmer om Mellemøsten i forhold til international politik og regionens udvikling. Tidsskriftet benytter sig både af forskere, journalister og politikere og bliver ligeledes udgivet af Duke University Press. Ethics and International Affairs Tidsskriftet indeholder essays baseret på forskning, som beskæftiger sig med politik i teori og praksis fra hele verden. Det bliver udgivet af Blackwell Publishing Limited. 5. Afgrænsning Der findes en lang række forklaringer og argumenter imod Tyrkiets medlemskab af EU, herunder økonomisk, kulturelle, politiske m.fl. I vores analyse har vi valgt at fokusere på de kulturelle og religiøse argumenter med henblik på en diskussion af disse og deres betydning. Vi er altså interesseret i at finde ud af, om der findes grundlæggende kulturelle eller religiøse elementer i Tyrkiet, som er med til at holde landet ude fra EU. Begrebsafklaring Identitet er et gennemgående begreb, vi gør brug af gennem projektet. Vi forstår og bruger begrebet i henhold til den svenske historiker Sven Tägils definition, der lyder som følgende: 8

9 Identity is ( ) a series of attributes that are shared by, or are perceived to be shared by, a group of individuals. These individuals may share external characteristics such as language or religion. The basis of all identity-formation. However, is cultural, insofar as it is correlated to patterns of thought and behavior. The emergence of common cultural features is largely the function of historical processes processes that have encompassed groups of people who have been in contact with one another 2. Hermed er det klart, at vi ikke blot besidder én identitet. Vi kan sætte overstående definition ind i forskellige sammenhænge, forbindelser og i relation til forskellige grupper af mennesker, som adskiller sig på den ene eller anden måde. Vi påtager os forskellige identiteter, eller roller om man vil, afhængigt af, hvilken situation vi befinder os i og med hvilke mennesker. Således er vores identitet/er afhængig af tid og rum. Begrebet i sig selv skal forstås som fremlagt i overstående definition. I projektet taler vi dog om den såkaldte europæiske identitet, der er en af mange identiteter, man kan have. Vi gør brug af forskellige teoretikere og er bevidste om, at de kan have forskellige forståelse af, hvad den europæiske identitet er og indebærer, særligt set i lyset af dennes karakter fortsat står som en noget udefineret og diffus størrelse. 2 Tägil (ed.):2001:13 9

10 5. Tyrkiet og EU to forenelige størrelser? 5.1 Tyrkiet og den europæiske identitet Al kollektiv identitetsdannelse forudsætter eksistensen af en såkaldt signifikant anden. Og denne anden blev for Europa tyrkerne, der opfattedes som den største trussel mod det kristne Europa 3. Uffe Østergaard skriver det godt. Ideen om et forenet Europa er blevet til på grund af aggressive muslimer, der fra et kristent synspunkt i århundreder har trængt sig ind i Europa udefra. For mange europæere bliver tyrken ifølge Østergaard derfor stadig opfattet som den fremmede. Allerede i år 732 blev europæerne kaldt til kamp. Frankeren Karl Martells besejrede muslimerne i slaget ved Poitiers, og han havde samlet sin hær ved at indkalde alle europæere, som ville stå sammen mod den ydre, islamiske trussel. Den europæiske enhedstanke skulle vise sig at gå igen i Europa til og med EU s dannelse, hele 243 gange har den schweiziske historiker Denis de Rougemont regnet sig frem til 4 - ofte aktuel, når fjenden, dvs. muslimerne, stod for døren. Et af de mere interessante eksempler er fra 1461, da den bøhmiske konge Georg Podiebrad foreslog et europæisk statsforbund for at komme muslimerne til livs efter erobringen af Konstantinopel Statsforbundet vækker opsigt i dag, fordi det indbefattede fælles forsamling, retsregler, udenrigspolitik, budget, en fælles, international domstol og skiftende placeringer for magtens centrum, som skulle flyttes hver femte år. Altså ikke idéer der ligger langt fra en moderne, overnational statsdannelse som EU s. Alle europæiske projekter har dog ikke været afvisende over for muslimsk medlemskab, her i blandt den engelske kvæker og grundlægger af Pennsylvania William Penns tanker om et europæisk nationernes forbund fra Det 3 Østergaard:1998:146 4 Persson:2011:2 5 Persson:2011:19 10

11 byggede på demokrati og menneskerettigheder, og forløberen til Tyrkiet det Osmanniske Rige var ikke udelukket 6. Det Osmanniske Rige har siden sin dannelse 1299 haft sin gang i Europa: Historisk set deltog det Osmanniske Rige i alle de krige og konflikter, der fra 1300-tallet til 1918 udgør kernen af den fælleseuropæiske historie 7, skriver Østergaard. Det muslimsk regerede rige var et multireligiøst imperium, hvor jøder og kristne frit kunne få lov at udfolde sig i såkaldte millietter med egne domstole 8. Jøder og kristne var desuden fritaget fra militærtjeneste på baggrund af deres religion, men blev til gengæld pålagt en ekstra skat. Frem til 1700-tallet nød riget stor succes både kulturelt, videnskabeligt og økonomisk, og det er bemærkelsesværdigt, at flere tusinde kristne deltog på Osmannisk side i belejringerne af Wien mellem 1529 og Men fra 1700-tallet begyndte riget at smuldre med militære nederlag og en økonomisk samt videnskabelige tilbageståenhed i forhold til Europa. I 1800-tallet bliver riget mere krigerisk indstillet over for særligt kristne og fik dækkenavnet Europas syge mand. Ironisk nok er det i dette århundrede, at riget begyndte at blive anerkendt som europæisk blandt stormagterne i Europa. Den totale opløsning blev en realitet under 1. verdenskrig, hvor det Osmanniske Rige støttede Tyskland og Østrig-Ungarn. Her fandt bl.a. det omdiskuterede folkemord sted, hvor mellem ½ mio. og 2 mio. armenere omkom. Den dag i dag kræver mange kritikere, her i blandt den franske præsident Nicolas Sarkozy, at den tyrkiske stat bør anerkende massedrabene som folkemord, hvis landet skal gøre sig forhåbninger om en fremtid i EU. Folkemord eller ej mener Østergaard, at islam er en del af Europas fælles historie og kulturarv blandt andet på grund af det Osmanniske Rige. Netop derfor ser han også Tyrkiet som en del af Europa i modsætning til dem, som mener, at Europa bygger på f.eks. kristne værdier og dermed er uforeneligt med islam. Netop den europæiske identitet og dets værdier er omdiskuterede på linje med, hvor Europa har sine rødder. Nogle peger på antikken, hvor Jerusalem er synonym med den kristne religion, Athen med demokrati og Rom med retsstaten. Andre mener, at de europæiske værdier skal findes i middelalderens feudale samfundsstruktur, som blev skabt mellem det 4. og 6 Karlsson:1996:156 7 Østergaard:1998:24 8 Fenger-Grøndahl:2007:23 9 Østergaard:1998:157 11

12 det 8. århundrede i mødet mellem resterne af Romerriget og germanerne i nord. Nogle peger på, at det moderne Europa er et udslag af fransk politik, tysk filosofi og britisk industri. Og andre igen mener, at Europa er en langt mere diffus størrelse, som har udfoldet sig på adskillige planer i adskillige kulturer. Spørgsmålet om, hvad der udgør Europa og den europæiske identitet er subjektivt og afhængigt af øjet, der ser. Der hersker og har altid hersket uenighed om, hvor grænserne for Europa går, ikke bare geografisk, men også kulturelt. Problemet er, at Europa er en diffus størrelse, en proces over tid og rum. Som den svenske historiker Ingmar Karlsson skriver, er Europas grænser subjektive: Østlandene mener ikke, at Rusland er Europa. Slovenerne sætter grænsen ved Kroatien, mens Kroatien ikke mener, at serberne hører hjemme i Europa, og serberne trækker til gengæld grænsen ved Islam. Tyrkiet derimod mener, at deres sekulære lovgivning beviser deres europæiske identitet. 10 Europa er således, hvad man gør det til, f.eks. en politisk konstruktion som den, EU er i færd med at skabe. Her er det op til dem at finde ud af, hvorvidt de mener, at Tyrkiet skal være en del af Europa og unionens europæiske projekt. 5.2 Tyrkiets begyndelse kort fortalt Mustafa Kemal Ataturk, the father of modern Turkey, revived Turkish nationalism in the wake of the Ottoman Empire with his Kemalist philosophy, which was informed by European ideas of secularism, modernity, and democracy as well as, somewhat paradoxically, militarism. 11 Den 24. juli 1923 blev republikken Tyrkiet anerkendt som selvstændig nationalstat ved underskrivelsen af Lausanne-traktaten. Anerkendelsen var resultatet af en blodig affære. Som følge af første verdenskrigs konsekvenser blev Det Osmanniske Rige definitivt opløst og delt op i europæiske protektorater, hvor Grækenland i 1920 praktisk talt fik overdraget magten i det vestlige Anatolien. Men overdragelsen var ikke lige populær blandt Anatoliens befolkning, og en modstandsgruppe samledes med generalen Mustafa Kemal Atatürk ( ) i spidsen. Den 10 Karlsson:1996:40 11 Tarifa:2007:53 12

13 lille modstandsgruppe udviklede sig hurtigt til en militær hær og politisk styrke med henblik på at oprette en tyrkisk republik. Efter en lang række militære sejre over grækerne iværksatte tyrkerne i 1923 en befolkningsudveksling, hvor to millioner kristne i Anatolien og Thraksien blev forflyttet til Grækenland, hvorfra muslimer blev sendt den anden vej 12. Hermed blev grundstenen lagt for det i dag eksisterende fjendtlige forhold mellem de to lande, men også for en ny nationalstat. Republikken Tyrkiet voksede ud af Atatürks hænder. Han ønskede en sekulær nationalstat af vestligt forbillede, hvor religionen var reduceret til et absolut minimum. Ifølge ham var Det Osmanniske Rige passé pga. dets islamiske væsen og traditioner, og han anså religionen som en klods på benet i forhold til nationalisme, moderne teknologi, videnskab og økonomisk udvikling 13. Således indførte Atatürk en lang række foranstaltninger, som skulle sikre den tyrkiske republik: Kalifatet blev afskaffet, religiøse, politiske broderskaber blev forbudt ved lov, det samme gjorde hovedslør, mens det latinske alfabet blev indført og tyrkerne blev tvunget til at tage vesteuropæiske efternavne. Men Atatürks religiøse offensiv var ikke bare et resultat af mandens ideologi, skriver politilog Erik Boel: Idet hans politiske modstandere var de samme folk, der iklædte sig religionens klæder, var det i sig selv en vigtig grund til at afkoble religion fra politik. Atatürk ønskede at eliminere deres magtbaser og dermed konsolidere sin egen magt. 14 Missionen lykkedes i høj grad for Atatürk, som fik bugt med den religiøse aktivitet i de offentlige institutioner. Men befolkningens religiøse overbevisning fik han ikke rokket ved. Tyrkernes dagligdag var fortsat centreret omkring deres religion, selvom de anså Atatürk som en national helt. Og i takt med statens offensiv mod islam, voksede tilknytningen til forskellige muslimske grupperinger. Og således blev et modsætningsforhold skabt mellem en muslimsk befolkning og en sekulær stat, der eksisterer den dag i dag. Atatürk frygtede Islams politiske indflydelse på den tyrkiske nationalstat, og derfor ønskede han at holde religionen under stærk statskontrol. Boel skriver, at der findes to former for sekulære stater, 12 Østergaard:1998: Ammitzbøll (red.):2007: Ammitzbøll (red.):2007:147 13

14 en positiv og en negativ 15. Den negative sekularisme er kendetegnet ved, at staten forholder sig neutralt til religiøse spørgsmål, både i den offentlige og den private svære. Den positive sekularisme har derimod en aktiv rolle, som forsøger at undertrykke religionens indflydelse ved hjælp af f.eks. lovgivning. Det er denne form for sekularisme, der hersker i Tyrkiet, og som har sit udspring hos Atatürk. Atatürks sekulære ideologi lod sig særligt rodfæste i det tyrkiske militær, som siden 1920 erne udviklede sig til republikkens vagthund. Efter hans død 1938 var der dog meget at arbejde med, hvis Tyrkiet skulle transformere sig til en moderne, vestlig stat 16. Landet var i bund og grund et bondesamfund præget af analfabetisme, fattigdom og en generel uvidenhed om politik og verdensordenen. Det skulle 2. verdenskrig paradoksalt nok ændre på. Selvom Tyrkiet stillede sig neutralt mellem de allierede og aksemagterne under næsten hele krigen, erklærede de i februar 1945 tyskerne krig i sidste øjeblik. Det resulterede i, at landet blev medstifter af FN, medlem af Europarådet og modtager af Marshallhjælp på lige fod med de europæiske lande, som i modsætning til Tyrkiet lå i ruiner som følge af krigen. Pengestøtten blev forvaltet af Det Europæiske Økonomiske Samarbejde (i dag OECD), som Tyrkiet også blev optaget i. Det var særligt kommunistforskrækkelsen, som gjorde, at Tyrkiet kom ind i varmen og fik et godt forhold til USA. Som forpost til Sovjetunionen og deres kulturelle og geografiske forbindelse til de olierige lande i Mellemøsten, havde vesten fået stærke interesser i landet. Og interessefællesskabet gjaldt begge veje. Således støttede Tyrkiet amerikanerne i Koreakrigen og blev medlem af NATO Det hjalp også på vestlig billigelse, at Tyrkiets præsident Ismet Inönü ( ) i efterkrigstiden indførte reelt demokrati med flerpartisystem 1946 og afholdt det første frie valg i I 1964 blev landet associeret medlem af EU. Siden hen er Tyrkiet blevet styrket yderligere på en lang række områder, hvad gælder f.eks. demokrati, økonomi og uddannelse. Men tre forhold har spillet en særlig rolle for landet i forhold til optagelse i EU, herunder militærets politiske rolle, Cypernkonflikten og behandlingen af landets mindretal, kurderne. Dem vil vi kort behandle i de følgende afsnit. 15 Ammitzbøll (red.):2007: Fenger-Grøndahl:2007:29 14

15 5.3 Militæret på godt og ondt Militæret har alle dage haft en hovedrolle og enorm magt i Tyrkiet politisk, økonomisk og kulturelt. De opfatter sig selv som arven af Atatürk og beskytteren af den tyrkiske republik. Således har de gået håndhændet til værks mod alt, der truer den tyrkiske stats suverænitet. Det gælder alt fra socialister til islamister, kurdere til ifølge dem demokratisk valgte, uduelige ledere. Militæret har ligeledes antipatier over for et tyrkisk medlemskab af EU, som, de mener, vil svække Tyrkiets suverænitet. Omvendt er EU stærkt kritiske over for militæret og deres udemokratiske metoder. Journalist og forfatter Malene Fenger-Grøndal bruger begrebet Den dybe stat, som dækker over en alliance af konservative og nationalister i militæret, ved domstolene og flere andre statsinstitutioner. De er stærkt kritiske over for både EU-venlige politikere og islamister, og de skyer ingen midler for at trumfe deres ret igennem. Således er den dybe stat mistænkt for alt fra narkohandel og smugling til terrorhandlinger, politisk motiverede mord til vold mod minoritetsgrupper. Men udover militærets indflydelse i Tyrkiets institutioner, herunder domstolene, har de først og fremmest benyttet sig af militærkup som magtmiddel. Tre gange har militæret taget magten fra politikerne, i 1960, 1971 og 1980, for at beskytte republikken, og alle gangene er magten givet tilbage til politikerne, men ( )ganske vist først efter at have sikret sig store økonomiske privilegier i form af virksomheder i den store statsejede sektor 17, skriver Østergaard. I 1960 greb militæret ind som følge af præsident Adnan Menderes ( ) magtmisbrug, nepotisme og populisme, som bl.a. betød en ændret valglov, indskrænket pressefrihed og uansvarlig økonomisk politik. Et år efter kuppet blev der indført parlamentsvalg på ny, og Tyrkiets første koalitionsregering blev dannet atter med Onünü i spidsen. Men forinden havde militæret sikret sig en ny forfatning med enorme omvæltninger. Det politiske magtmonopol skulle brydes. Forfatningen sikrede bl.a. Tyrkiet et tokammersystem, en forfatningsdomstol, forsknings- og pressefrihed, retten til at oprette fagforeninger og et sikkerhedsråd, hvor militæret havde flertal, der skulle sikre fortsat sekularisering. 17 Østergaard:1998:171 15

16 Men både 1960 erne og 1970 erne var præget af social uro og samfundstruende tendenser, hvor højre- og venstreekstremistiske grupperinger bekæmpede hinanden. Der skulle to militærkup til for at standse udviklingen. Militærkuppene betød til gengæld, at militæret i begyndelsen af 1980 erne indførte endnu en forfatning med indskrænkede frihedsrettigheder, hvor bl.a. kurdiske foreninger og venstrefløjspartier blev forbudt. Særligt undertrykkelsen af kurderne tog til og den fortsatte under den folkevalgte regeringsleder Turgut Özal i 1980 erne. I denne periode blev den kurdiske oprørsbevægelse, PKK, stærkere i antal med snesevis af drab på bl.a. tyrkiske sikkerhedsstyrker til følge. Og da det hverken var i politikernes eller militærets interesse, henrettedes kurdere uden rettergang mistænkt for at støtte oprørerne, hele landsbyer blev brændt ned, og tortur af kurdere var et flittigt anvendt middel 18. Men 1980 erne bød ikke blot på blodige, interne konflikter. Økonomien var i rivende udvikling med en vækst på omkring fem procent årligt. Årtiet var præget af udenlandske investeringer, eksport og privatiseringer af statsejede virksomheder 19. Landet havde i den grad fået blik for omverdenen, i 1987 søgte de om medlemskab i EU, og i 1990 støttede de amerikanerne i den 1. Golfkrig ved at stille en NATO-base til rådighed. Men militæret så ikke optimistisk på denne udvikling, da de frygtede overdragelse af suverænitet, særligt hvad gjaldt EU-forhandlingerne. Der skulle dog helt andre boller på suppen, før militæret atter greb ind. I 1997 indførte militæret et såkaldt indirekte statskup. Den islamisk orientererede ministerpræsident Necmettin Erbakan nåede at være et år på magten, hvorefter han blev truet til afskedigelse, og hans parti, REFAH, blev forbudt ved lov pga. sin religiøse dagsorden af en forfatningsdomstol. Siden 2003 har det socialkonservative og islamisk orienterede AK-parti siddet på magten med Recep Tayyip Erdogan i spidsen. Om end Erdogan har erklæret sig som konservativ demokrat, der ikke ønsker at sammenblande religion og politik, har både politikere, analytikere og almindelige borgere spekuleret i, om hans parti er en ulv i forklæder 20. Erdogans fortid som medstifter af REFAH og en fængselsdom på otte måneder for at opildne til religiøst had i 1998, er medvirkende til kritikernes spekulationer. Men indtil videre har han lukket munden på kritikerne. Erdogan har ført en med vestlige øjne reformvenlig kurs med et erklæret mål om at gøre Tyrkiet til et EU-land. 18 Fenger-Grøndahl:2007:94 19 Fenger-Grøndahl:2007:36 20 Ammitzbøll (red.):2007:154 16

17 Det har bl.a. resulteret i, at militærets politiske og administrative magt er blevet betydeligt indskrænket. Ifølge egne udsagn er han tilhænger af en positiv sekulær statsform. I 2007 var generalerne ellers på banen igen, da Erdogan ønskede at udpege den religiøse partifælle Abdullah Gül til præsidentposten som meget kontroversielt havde en kone, hvem der bar et religiøst tørklæde. Det resulterede i en pressemeddelelse fra militæret, som implicit truede Gül til at indstille sit kandidatur. Pressemeddelelsen blev fulgt op af demonstrationer i Tyrkiet og Istanbul i flere uger, hvor op mod en million mennesker udtrykte deres støtte til militæret og den sekulære samfundsorden. I EU var demonstranternes entusiasme dog ikke at spore. Både udvidelseskommissær Olli Rehn og Europarådets chef Terry Davis udtrykte bekymring over demokratiet i Tyrkiet. Men truslen fra militæret blev aldrig fulgt op, da den tyrkiske forfatningsdomstol dømte 1. runde af præsidentvalget ugyldigt. Uden at der findes beviser herfor, er det blevet påpeget, at dommen var under stærk påvirkning fra militæret. Men som resultat heraf valgte Erdogan at udskrive valg, og vælgerne kvitterede ham med fortsat støtte, og siden august 2007 har Gül tilmed siddet på magten efter en række nye afstemninger i parlamentet 21. Som følge af Erdogans reformer og hans demokratiske sejr i 2007, vidner det om et militær, som til EU s store glæde, er blevet markant svækket. Fenger-Grøndahl skriver således, at militæret i disse år kæmper for at fastholde den smule politisk[e] magt, det stadig har Cypernkonflikten status quo Hvis fredsforhandlingerne på Cypern ikke afsluttes, og EU giver EU-formandskabet til det sydlige Cypern, så vil den virkelige krise være mellem Tyrkiet og EU 23. Sådan udtalte den tyrkiske vicepremierminister Besir Atalay september 2011 til Det Anatolske Nyhedsbureau i forbindelse med, at formandsskabet for EU bliver overdraget til Cypern i Atalay fortalte desuden, at den tyrkiske regering har besluttet at fryse forhandlingerne med EU. Sagen er, at Tyrkiet har til sinde at opretholde sin besættelse af den nordlige del af Cypern, mens 21 Fenger-Grøndahl:2007:17 22 Fenger-Grøndahl:2007: (set 19/ ) 17

18 EU derimod er meget opsatte på, at Tyrkiet anerkender republikken Cyperns selvstændighed. Konflikten er i sandhed en torn i øjet på Tyrkiet for optagelsesforhandlingerne i EU og har været det, siden Cypern fik sin selvstændighed fra britisk overherredømme. Ved overdragelsen 1960 var det ellers blevet aftalt mellem Grækenland, Tyrkiet og Storbritannien, at de tyrkisktalende og græsktalende cypriotere i fællesskab skulle regere øen. Men allerede i 1963 udbrød der etniske sammenstød mellem de to grupper, og tyrkiskcyprioterne blev smidt ud af regeringen 24. Til trods for at FN placerede en fredsbevarende styrke på øen, fortsatte volden og presset på den tyrkisktalende del af befolkningen. Det hele kulminerende i 1974, da militærjuntaen i Grækenland foretog et statskup. Reaktionen blev, at Tyrkiet invaderede den nordlige del af Cypern samme år. Denne deling har eksisteret lige siden, og fra 1983 har den nordlige del af Cypern været en selvstændig stat under navnet Den Tyrkiske Republik Nordcypern, dog kun anerkendt af Tyrkiet med økonomisk støtte til følge og en massiv tilstedeværelse af tyrkiske soldater. Som det indledende citat viser, tyder intet på, at en løsning er nært forstående. Desuden har Grækenland jævnligt brugt Cypernspørgsmålet som argument imod Tyrkiets optagelse i EU under forhandlingerne, og siden Cyperns optagelse i EU 2004 har de også krævet en tyrkisk anerkendelse af republikken som forudsætning for tyrkisk medlemskab af EU. Både Grækenland og Cypern har opbakning i form af, at besættelsen ikke er anerkendt af det internationale samfund, og at FN således op til flere gange har krævet, at Cyperns selvstændighed, enhed og territoriale integritet respekteres 25. Et af verdenssamfundets problemer er ifølge forsker og ambassadør af Cypern Euripides Evriviades den tyrkiske kolonialiseringspolitik, hvor tyrkere systematisk flytter ind i den besatte del af Cypern. Tal viser ifølge Evriviades, at der i 2005 var tyrkiske nybyggere: The colonization of the occupied part of Cyprus by Turkey, which to this day continues unabated, is not only contrary to resolutions on Cyprus adopted by the General Assembly, the Parliamentary Assembly of the Council of Europe, and other international forums, but it is also in clear violation of international law under the 1949 Geneva Conventions and a war crime under the 1988 Rome 24 Hansen:2003: (set 19/ ) 18

19 Statute of the International Criminal Court. Out of every three Turkish-speaking residents of Cyprus today, two are colonizers or soldiers from Turkey. 26 Så sent som i februar 2010 erklærede Det Europæiske Parlament i en resolution, at det tyrkiske militær skulle trækkes tilbage og problemet med de tyrkiske bosættelser stoppes 27. Men til trods for de internationale fordømmelser af besættelsen har både FN og EU forsøgt sig med utallige mæglingsforsøg og forhandlinger om en løsning på en deling af øen, som alle har slået fejl. Hverken ideer om f.eks. en fælles regering eller en føderation på Cypern bestående af to zoner har slået igennem 28. Senest blev den såkaldt Annan-plan omhandlende en genforening stemt ned i en folkeafstemning af de græsktalende cyprioter i 2004 først og fremmest pga. fortsat tilstedeværelse af tyrkiske soldater og bosættere på øen 29. Det er plausibelt, at konflikten tager del i en større og dybereliggende problemstilling, nemlig det fjendtlige forhold mellem Grækenland og Tyrkiet, som har eksisteret siden det Osmanniske Riges sammenbrud. Andre vil mene, at konflikten først og fremmest er intern mellem forskellige folkeslag 30. Uanset hvad har den haft store konsekvenser for Tyrkiets optagelsesproces i EU, og ifølge Fenger-Grøndahl anser iagttagere Cypern-konflikten for at være den alvorligste forhindring for, at Tyrkiet kan få sin EU-drøm opfyldt Kurdere noget om menneskerettigheder I forhold til EU knytter problemerne med kurderne sig særligt til menneskerettigheder. På den ene side er kurderne blevet politisk undertrykt med særlige regler i forhold til sprog, aviser og foreninger. På den anden side har militæret undertrykt kurderne med vold og tvang. Dermed ikke sagt, at uretfærdighederne ikke går begge veje, men siden Atatürks visioner om en tyrkisk nationalstat af vestligt forbillede er kurderne blevet set som et problem i den nationsopbyggende 26 Evriviades:2005:5 27 (set 19/ ) 28 Hansen:2003: Tyrkiet?article_page=3 (set 19/ ) 30 Østergaard:1998: Fenger-Grøndahl:2007:72 19

20 proces. Som forsker i international politik Birthe Hansen skriver, var princippet for den kemalistiske ideologi, at: ( ) hele folket er tyrkisk, og hele folket er inden for grænserne 32. Det har i høj grad været et problem for Tyrkiets 15 mio. kurdere, som på mange måder har følt sig som et folk uden egen nationalstat. Fra 1980 erne blev konflikten mellem kurdere og tyrkere blodig. En lille gruppe venstreorienterede studenter dannede i 1978 Kurdistans Arbejder Parti, Partiya Karkaren Kurdistan, kaldet PKK, som ved hjælp af propaganda og våben førte modstandskamp mod det tyrkiske militær. Formålet var at danne et frit Kurdistan i Sydøsttyrkiet. Tyrkiet besvarede modstanden med både krudt og politik. Kurdere blev dræbt, retsforfulgt og sendt på flugt, mens over kurdiske landsbyer gik op i flammer. På samme tid blev det forbudt at benytte sig af kurdisk både på skrift og mundtligt. Konflikten fortsatte ind i 1990 erne med dødsfald til følge 33. Tyrkiets behandling af kurderne både politisk og militært har flere gange været på EU s dagsorden, og særligt Europaparlamentet har været kritiske 34. Omvendt har der fra EU s side også været et ønske om at bevare og udvide det gode forhold til Tyrkiet, hvorfor kritikken ikke altid har været lige udtalt. Siden PKK-lederen og grundlæggeren af partiet Abdullah Öcelan blev tilfangetaget i februar 1999, har forholdet mellem tyrkere og kurdere været i bedring: Öcelan tog på tv afstand fra den terrorisme, han selv så stærkt havde opfordret til gennem årene. Det medførte en demoralisering og omorganisering af dele af den militante kurdiske bevægelse 35, skriver Hansen. Også oprettelsen i 2001 af EU s terrorliste, hvor PKK figurerede, bidrog til denne omorganisering. Forsoningen kom b.la. til udtryk i de tyrkiske reformpakker , som bl.a. afskaffede dødstraf og gjorde det muligt at se tv, høre radio og blive undervist på kurdisk. Om end det kurdiske problem stadig eksisterer, har reformerne skabt glæde i EU, som sætter store krav til kandidatlandene, hvad gælder menneskerettigheder og behandling af minoritetsgrupper. Netop EU s strukturelle proces behandler vi i næste afsnit. 32 Hansen:2003:71 33 Fenger-Grøndahl:2007:90 34 Hansen:2003:75 35 Hansen:2003:71 20

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM INDHOLDSFORTEGNELSE Landefakta Historie Indenrigspolitik Udenrigspolitik Økonomi Tyrkiet og EU LANDEFAKTA Hovedstad Ankara (ca. 4,8 mio.) Største

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

historie samfund religion Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen

historie samfund religion Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen BE T Sy Ast VE im R e S A/ IO S N Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen Tyrkiet historie samfund religion Tyrkiet Historie, Samfund, Religion 2012 forfatterne og Systime A/S Kopiering og anden

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

2016/1 BSF 20 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december Ministerium: Folketinget Journalnummer:

2016/1 BSF 20 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december Ministerium: Folketinget Journalnummer: 2016/1 BSF 20 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 26. oktober 2016 af Kenneth Kristensen Berth (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

FRA OSMANNERRIGET TIL DET MODERNE TYRKIET MATERIALE

FRA OSMANNERRIGET TIL DET MODERNE TYRKIET MATERIALE FRA OSMANNERRIGET TIL DET MODERNE TYRKIET MATERIALE Findalen, Jeppe T.: Tyrkiet er frustreret over EU s sløvhed og modvilje. I: Politiken den 28.05.2008 Clausen, Bente: Det religiøse argument dominerer

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 27. februar 2006 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 27. februar 2006 Folketingets repræsentant ved EU Europaudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn Info-note - I 32 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 27. februar 2006 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer Europa-Parlamentets

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma

Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma Er det muslimske tørklæde udelukkende et symbol på kvindeundertrykkelse, som bør forbydes i liberale demokratier eller er forbud et udemokratisk indgreb i

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

VEDTAGNE TEKSTER. Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2016 om Egypten, navnlig Giulio Regenisagen (2016/2608(RSP))

VEDTAGNE TEKSTER. Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2016 om Egypten, navnlig Giulio Regenisagen (2016/2608(RSP)) Europa-Parlamentet 2014-2019 VEDTAGNE TEKSTER P8_TA(2016)0084 Egypten, navnlig sagen om Giulio Regeni Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2016 om Egypten, navnlig Giulio Regenisagen (2016/2608(RSP))

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET den 10. juli 2002 i Bruxelles 1 Hr. formand for Ungdomsudvalget Fru kommissær ---------------

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 215 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del Bilag 215 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 215 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 10. marts 2016 En stadig snævrere union mellem befolkningerne

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

VALGOBSERVATIONER FRA TYRKIET

VALGOBSERVATIONER FRA TYRKIET VALGOBSERVATIONER FRA TYRKIET 16-06-2011 - Rapport fra Tyrkiets parlamentsvalg den 12. juni 2011 Udarbejdet af: Serdal Benli og Kjeld Aakjær Valgobservationer fra Tyrkiet Valgets resultat i Tyrkiet er

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

1. Verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

1. Verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning ÅRSPLAN 2016-17 2 3 Politisk indledning 4 EU er på dagsordenen! Og det er ikke kun her i Folkebevægelsen. Vi står som unionsmodstandere i en 5 situation, hvor EU's udvikling og situation, gør at mange

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Kulturmøde korset og halvmånen Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM

FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM 1 FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Forsoning mellem Vesten og Islam Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Denne artikel slutter med en oversigt med

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

TYRKIET - I EVIG VENTEPOSITION TIL EU-MEDLEMSKAB

TYRKIET - I EVIG VENTEPOSITION TIL EU-MEDLEMSKAB Copenhagen Business School September 2012 TYRKIET - I EVIG VENTEPOSITION TIL EU-MEDLEMSKAB Cand. ling. merc. Fie Dinesen Engelsk / Europæiske Studier Vejleder: Kathrine Ravn Jørgensen Institut for Europæiske

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Nationalsocialisme i Danmark

Nationalsocialisme i Danmark Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Konstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad

Konstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad Historiefaget.dk: Konstantinopel Konstantinopel Efter i 320'erne at have vundet enemagten i Romerriget grundlagde kejser Konstantin den Store ved Bosporus' bredder det nye Rom, Konstantinopel. Byen, grundlagt

Læs mere

Hvis demokratiet skal begrænses

Hvis demokratiet skal begrænses Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,

Læs mere