Er Tyrkiet en del af Europa. - i kulturel og religiøs forstand?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er Tyrkiet en del af Europa. - i kulturel og religiøs forstand?"

Transkript

1 Er Tyrkiet en del af Europa - i kulturel og religiøs forstand? Skrevet af Ewelina Szyburska Solgaard & Anders Højberg Kamp Vejleder: Hans-Åke Persson December

2 Resume Projektet undersøger og forholder sig til de forklaringer, som taler imod Tyrkiets indlemmelse i EU med fokus på de kulturelt og religiøst betingede argumenter. Til trods for at EU s afvisning af Tyrkiet blev begrundet med økonomiske og politiske forklaringer, har og er debatten om Tyrkiets medlemskab i EU været stærkt domineret af, om Tyrkiets kultur og religion er europæisk og dermed foreneligt med EU. Med udgangspunkt i udvalgte teoretikere har vi analyseret og diskuteret de kulturelt og religiøst betingede argumenter. Vi er nået frem til, at visse forhold indikerer, at disse værdiladede argumenter har været de egentlig bagvedliggende årsager for ikke at optage Tyrkiet i EU. Abstract The project examines and relates to the explanations that argue against Turkey's EU accession, focusing on the cultural and religious arguments. Despite the EU rejection of Turkey was founded on economic and political explanations, the debate about Turkey as an possible member in the EU, has and are still strongly dominated by whether or not Turkey's culture and religion is European and thus compatible with the EU. Based on selected theorists we have analyzed and discussed the cultural and religious arguments. We have reached that certain conditions indicate that these value-laden arguments have been the real underlying reasons for failing to admit Turkey into the EU. 2

3 Indhold 1. Indledning Problemfelt Problemformulering Metodiske overvejelser Rapportens opbygning Anvendte kilder Forskningsoversigt Tidsskrifter Afgrænsning Tyrkiet og EU to forenelige størrelser? Tyrkiet og den europæiske identitet Tyrkiets begyndelse kort fortalt Militæret på godt og ondt Cypernkonflikten status quo Kurdere noget om menneskerettigheder EU gennem tiden Tyrkiets vej til EU Analyse de kulturelle og religiøse argumenter Konklusion Litteraturliste Formidlingsovervejelser Individuel studieforløbsbeskrivelse

4 1. Indledning Hold ud Europa. Tyrkiet kommer jer til undsætning 1. Det kan lyde desperat. Men sådan udtalte den tyrkiske Europaminister Egemen Bagis i henhold til, at EU med dens sejlende økonomi har mere brug for Tyrkiet end omvendt. Med landets nuværende økonomiske vækst holdt op mod EU s økonomiske krise, forsvinder tyrkernes økonomiske incitamenter til at træde ind i unionen. Meningsmålinger viser desuden, at et medlemskab af EU ikke står øverst på tyrkernes ønskeliste. I 2004 ønskede 74 procent af tyrkerne medlemskab, i dag er tallet blot 38 procent. Så spørgsmålet er, om Tyrkiet overhovedet er interesserede i EU? Såfremt det ikke er tilfældet, vil det være nye boller på suppen. Og særdeles ironisk i øvrigt. Tyrkiets optagelsesproces i EU har været lang og besværlig med en start helt tilbage i 1959 og trods talrige forsøg, er det endnu ikke lykkedes Tyrkiet at blive optaget. Derfor undersøger vi, hvilke argumenter der har været imod Tyrkiets indtræden i EU over tid. Det er ingen hemmelighed, at Tyrkiets kulturelle identitet og islam ofte er på dagsordenen i medierne, når argumenterne går på, hvorfor Tyrkiet ikke har noget at gøre i EU. Vi er derfor interesserede i at finde ud af, om det er de kulturelle og religiøse argumenter, som udgør kerneproblemet for Tyrkiet i forhold til en indtrædelse i EU. I præamblen til Lissabontraktaten henvises til Europas kulturelle, religiøse og humanistiske arv. Umiddelbart giver EU dog intet bud på, hvad der præcis definerer denne arv. Spørgsmålet er altså, om Tyrkiet indgår i denne. Umiddelbart lader det ikke til at være et problem. Vi må dog erkende, at EU, som det ser ud nu og med den tidligere tyske kansler Helmuth Kohls berømte ord fra 1997, forekommer at være en kristen klub. I rapporten undersøger vi med historiske briller, om der findes noget særegent for Europa, en arv eller identitet, som forhindrer Tyrkiets indtrædelse i EU. Vi har særligt fokus på, om Tyrkiet er en 1 (set 19/ ) 4

5 del af Europa i et kulturelt og religiøst øjemed, og om de religiøse og kulturelle aspekter fastholder landet på venteværelset i EU. 2. Problemfelt Tyrkiets optagelsesproces i EU har groft sagt været snart 52 år undervejs. Vi har spurgt os selv, hvorfor processen har varet så længe, og om der nærmest har været sagt nej fra starten af? Andre EU-kandidatlande er blevet optaget på få år. Senest Kroatien trods en blodig borgerkrig på samvittigheden i 1990erne og et kafkask retssystem. Det har været nærliggende for os at spørge, om der er dybereliggende grunde til Tyrkiets lange vej end rent formelle kriterier? Og om Tyrkiet dermed er blevet forskelsbehandlet? Vi undersøger, om der har været forandring over tid i forklaringerne på, hvorfor forhandlingerne har trukket ud. Der har været og er forskellige temaer og argumenter imod Tyrkiets optagelse, herunder politiske, kulturelle, økonomiske, sociale og religiøse forklaringer. Vi har valgt at fokusere på og analysere de kulturelle og religiøse aspekter, da de nyder stor opmærksomhed i medierne og i forskerverdenen. Det kan skyldes, at de økonomiske og politiske forklaringer er målbare i forhold til EU s krav om optagelse, mens de religiøse og kulturelle derimod synes mere diffuse, da de knytter sig til følelser og holdninger: Hører et muslimsk land til i Europa? Og er den europæiske identitet forenelig med den tyrkiske? Ved hjælp af kritisk forskning inden for feltet diskuterer vi de kulturelle og religiøse argumenter og stiller spørgsmålstegn ved, om det i virkeligheden er disse, som holder Tyrkiet uden for EU. 3. Problemformulering Med hvilke argumenter over tid er Tyrkiet blevet afvist i EU? Hvad består de kulturelle og religiøse argumenter af, som taler imod et EU-medlemskab, og hvordan kommer de til udtryk? 5

6 4. Metodiske overvejelser 4.1 Rapportens opbygning Rapporten er opdelt i to. Den første del er redegørende og reflekterende i forhold til, hvilke argumenter der findes imod et tyrkisk medlemskab i EU. Den næste er analyserende og diskuterende med henblik på holdbarheden af de kulturelle og religiøse argumenter, og om de i virkeligheden vejer tungest i debatten. Vi redegør først for Tyrkiets historie og deres forhold til EU. Vi kommer ind på nationalstatens ideologiske grundlag og dens rolle i Europa. Dermed præsenterer vi også de forhold, der særligt har spillet en rolle for Tyrkiets optagelsesproces i EU, herunder Cypernkonflikten, optøjerne med kurderne og militærets rolle. Således danner vi læseren et billede af, hvem og hvad Tyrkiet er. Herefter giver vi et kort overblik over EU, og hvordan unionen gennem årene har ændret karakter. Og endelig beskriver vi Tyrkiets vej til EU med de argumenter, som har trukket processen ud. Herefter analyserer og diskuterer vi de værdiladede argumenter, de kulturelle og religiøse. Til det benytter vi os af forskningsrapporter og teoretikere, som beskæftiger sig med emnet. De værdiladede argumenter imod tyrkisk optagelse drejer sig typisk om religionen islam, nationens manglende europæiske identitet og manglende forståelse for EU s opstillede værdier baseret på bl.a. individets rettigheder og respekt for minoriteter. Vi diskuterer validiteten af argumenterne og deres betydning. Endelig kommer vi ind på, hvorvidt Tyrkiet er blevet forskelsbehandlet i forhold til andre kandidatlande, som flere kritikere har påpeget. 4.2 Anvendte kilder I rapporten benytter vi os af tidsskrifter, akademiske bogudgivelser, artikler fra dagspressen m.m. Fraregnet de enkelte nyhedsartikler, vi har medtaget, er materialerne skrevet af en række forskere og akademikere med vidt forskellig baggrund. Nogle af disse har skarpe holdninger i forhold til Tyrkiet, mens andre undlader at tage stilling. Vi præsenterer derfor kort nogle af de tematikker, 6

7 som går igen i forskningen inden for feltet. Vores kilder er ikke blevet udvalgt ud fra deres holdninger, men derimod ud fra deres forskningsfelt, relevans og aktualitet. 4.3 Forskningsoversigt Synet på den europæiske identitet synes at være afgørende i forhold til den enkeltes holdning til spørgsmålet om Tyrkiets indlemmelse i EU. Noget forenklet findes der to hovedretninger, som folder sig ud blandt de teoretikere, vi beskæftiger os med i projektet. Den ene retning anser Europa og den europæiske identitet som et udslag af mangfoldighed og kulturel udveksling fra den tidlige middelalder til i dag. Både muslimske, kristne, jødiske, men også hedenske kulturer har i en eller anden udstrækning været med til at forme den europæiske identitet. Således er Tyrkiet og muslimer en naturlig del af det multikulturelle Europa. Denne holdning er meget udbredt, også blandt de teoretikere vi benytter, herunder Uffe Østergaard og Hasan Kosebalaban. Den anden retning ser derimod den europæiske identitet som et udslag af den kristne civilisation, der begyndte at forme sig fra omkring år 500 og førte til oplysningstidens tanker og idealer, som i dag er essentielle for den europæiske selvforståelse. Her er Tyrkiet ikke en del af Europa. Den franske annales-historiker Jacques le Goff lægger sig tæt op af denne retning. Begge retninger peger på den europæiske identitets rødder i antikken, om end de fleste i dag mener, at den europæiske civilisation og dermed identitet først begyndte at forme sig efter Romerrigets opdeling og fald. Men disse to noget forenklede hovedretninger er langt fra de eneste, som forklarer den europæiske identitets opståen. Nogle ser således antikkens Grækenland som Europas vugge, mens andre teoretikere ser den europæiske identitet som en social konstruktion, den enkelte kan sammensætte efter tid, sted og behov. Det er desuden en udbredt holdning, at synet på den europæiske identitet gennem tiden er blevet formet af en såkaldt anden. Det kan være alt fra primitive stammefolk til den muslimske verden. Således bliver den europæiske identitet i høj grad et udslag af, hvad det ikke er frem for, hvad det er. Denne teori bliver ofte fremstillet til at forklare, hvorfor Tyrkiet blandt mange meningsdannere ikke betragtes som europæisk. 7

8 4.4 Tidsskrifter Comparative Studies of South Asia, Africa and the Middle East Tidsskriftet bliver udgivet af Duke University Press og tager fat om både historiske og nutidige problemer og overvejelser i de af titlen nævnte regioner. Mediterranean Quarterly Et tidsskrift, som samler de førende stemmer om Mellemøsten i forhold til international politik og regionens udvikling. Tidsskriftet benytter sig både af forskere, journalister og politikere og bliver ligeledes udgivet af Duke University Press. Ethics and International Affairs Tidsskriftet indeholder essays baseret på forskning, som beskæftiger sig med politik i teori og praksis fra hele verden. Det bliver udgivet af Blackwell Publishing Limited. 5. Afgrænsning Der findes en lang række forklaringer og argumenter imod Tyrkiets medlemskab af EU, herunder økonomisk, kulturelle, politiske m.fl. I vores analyse har vi valgt at fokusere på de kulturelle og religiøse argumenter med henblik på en diskussion af disse og deres betydning. Vi er altså interesseret i at finde ud af, om der findes grundlæggende kulturelle eller religiøse elementer i Tyrkiet, som er med til at holde landet ude fra EU. Begrebsafklaring Identitet er et gennemgående begreb, vi gør brug af gennem projektet. Vi forstår og bruger begrebet i henhold til den svenske historiker Sven Tägils definition, der lyder som følgende: 8

9 Identity is ( ) a series of attributes that are shared by, or are perceived to be shared by, a group of individuals. These individuals may share external characteristics such as language or religion. The basis of all identity-formation. However, is cultural, insofar as it is correlated to patterns of thought and behavior. The emergence of common cultural features is largely the function of historical processes processes that have encompassed groups of people who have been in contact with one another 2. Hermed er det klart, at vi ikke blot besidder én identitet. Vi kan sætte overstående definition ind i forskellige sammenhænge, forbindelser og i relation til forskellige grupper af mennesker, som adskiller sig på den ene eller anden måde. Vi påtager os forskellige identiteter, eller roller om man vil, afhængigt af, hvilken situation vi befinder os i og med hvilke mennesker. Således er vores identitet/er afhængig af tid og rum. Begrebet i sig selv skal forstås som fremlagt i overstående definition. I projektet taler vi dog om den såkaldte europæiske identitet, der er en af mange identiteter, man kan have. Vi gør brug af forskellige teoretikere og er bevidste om, at de kan have forskellige forståelse af, hvad den europæiske identitet er og indebærer, særligt set i lyset af dennes karakter fortsat står som en noget udefineret og diffus størrelse. 2 Tägil (ed.):2001:13 9

10 5. Tyrkiet og EU to forenelige størrelser? 5.1 Tyrkiet og den europæiske identitet Al kollektiv identitetsdannelse forudsætter eksistensen af en såkaldt signifikant anden. Og denne anden blev for Europa tyrkerne, der opfattedes som den største trussel mod det kristne Europa 3. Uffe Østergaard skriver det godt. Ideen om et forenet Europa er blevet til på grund af aggressive muslimer, der fra et kristent synspunkt i århundreder har trængt sig ind i Europa udefra. For mange europæere bliver tyrken ifølge Østergaard derfor stadig opfattet som den fremmede. Allerede i år 732 blev europæerne kaldt til kamp. Frankeren Karl Martells besejrede muslimerne i slaget ved Poitiers, og han havde samlet sin hær ved at indkalde alle europæere, som ville stå sammen mod den ydre, islamiske trussel. Den europæiske enhedstanke skulle vise sig at gå igen i Europa til og med EU s dannelse, hele 243 gange har den schweiziske historiker Denis de Rougemont regnet sig frem til 4 - ofte aktuel, når fjenden, dvs. muslimerne, stod for døren. Et af de mere interessante eksempler er fra 1461, da den bøhmiske konge Georg Podiebrad foreslog et europæisk statsforbund for at komme muslimerne til livs efter erobringen af Konstantinopel Statsforbundet vækker opsigt i dag, fordi det indbefattede fælles forsamling, retsregler, udenrigspolitik, budget, en fælles, international domstol og skiftende placeringer for magtens centrum, som skulle flyttes hver femte år. Altså ikke idéer der ligger langt fra en moderne, overnational statsdannelse som EU s. Alle europæiske projekter har dog ikke været afvisende over for muslimsk medlemskab, her i blandt den engelske kvæker og grundlægger af Pennsylvania William Penns tanker om et europæisk nationernes forbund fra Det 3 Østergaard:1998:146 4 Persson:2011:2 5 Persson:2011:19 10

11 byggede på demokrati og menneskerettigheder, og forløberen til Tyrkiet det Osmanniske Rige var ikke udelukket 6. Det Osmanniske Rige har siden sin dannelse 1299 haft sin gang i Europa: Historisk set deltog det Osmanniske Rige i alle de krige og konflikter, der fra 1300-tallet til 1918 udgør kernen af den fælleseuropæiske historie 7, skriver Østergaard. Det muslimsk regerede rige var et multireligiøst imperium, hvor jøder og kristne frit kunne få lov at udfolde sig i såkaldte millietter med egne domstole 8. Jøder og kristne var desuden fritaget fra militærtjeneste på baggrund af deres religion, men blev til gengæld pålagt en ekstra skat. Frem til 1700-tallet nød riget stor succes både kulturelt, videnskabeligt og økonomisk, og det er bemærkelsesværdigt, at flere tusinde kristne deltog på Osmannisk side i belejringerne af Wien mellem 1529 og Men fra 1700-tallet begyndte riget at smuldre med militære nederlag og en økonomisk samt videnskabelige tilbageståenhed i forhold til Europa. I 1800-tallet bliver riget mere krigerisk indstillet over for særligt kristne og fik dækkenavnet Europas syge mand. Ironisk nok er det i dette århundrede, at riget begyndte at blive anerkendt som europæisk blandt stormagterne i Europa. Den totale opløsning blev en realitet under 1. verdenskrig, hvor det Osmanniske Rige støttede Tyskland og Østrig-Ungarn. Her fandt bl.a. det omdiskuterede folkemord sted, hvor mellem ½ mio. og 2 mio. armenere omkom. Den dag i dag kræver mange kritikere, her i blandt den franske præsident Nicolas Sarkozy, at den tyrkiske stat bør anerkende massedrabene som folkemord, hvis landet skal gøre sig forhåbninger om en fremtid i EU. Folkemord eller ej mener Østergaard, at islam er en del af Europas fælles historie og kulturarv blandt andet på grund af det Osmanniske Rige. Netop derfor ser han også Tyrkiet som en del af Europa i modsætning til dem, som mener, at Europa bygger på f.eks. kristne værdier og dermed er uforeneligt med islam. Netop den europæiske identitet og dets værdier er omdiskuterede på linje med, hvor Europa har sine rødder. Nogle peger på antikken, hvor Jerusalem er synonym med den kristne religion, Athen med demokrati og Rom med retsstaten. Andre mener, at de europæiske værdier skal findes i middelalderens feudale samfundsstruktur, som blev skabt mellem det 4. og 6 Karlsson:1996:156 7 Østergaard:1998:24 8 Fenger-Grøndahl:2007:23 9 Østergaard:1998:157 11

12 det 8. århundrede i mødet mellem resterne af Romerriget og germanerne i nord. Nogle peger på, at det moderne Europa er et udslag af fransk politik, tysk filosofi og britisk industri. Og andre igen mener, at Europa er en langt mere diffus størrelse, som har udfoldet sig på adskillige planer i adskillige kulturer. Spørgsmålet om, hvad der udgør Europa og den europæiske identitet er subjektivt og afhængigt af øjet, der ser. Der hersker og har altid hersket uenighed om, hvor grænserne for Europa går, ikke bare geografisk, men også kulturelt. Problemet er, at Europa er en diffus størrelse, en proces over tid og rum. Som den svenske historiker Ingmar Karlsson skriver, er Europas grænser subjektive: Østlandene mener ikke, at Rusland er Europa. Slovenerne sætter grænsen ved Kroatien, mens Kroatien ikke mener, at serberne hører hjemme i Europa, og serberne trækker til gengæld grænsen ved Islam. Tyrkiet derimod mener, at deres sekulære lovgivning beviser deres europæiske identitet. 10 Europa er således, hvad man gør det til, f.eks. en politisk konstruktion som den, EU er i færd med at skabe. Her er det op til dem at finde ud af, hvorvidt de mener, at Tyrkiet skal være en del af Europa og unionens europæiske projekt. 5.2 Tyrkiets begyndelse kort fortalt Mustafa Kemal Ataturk, the father of modern Turkey, revived Turkish nationalism in the wake of the Ottoman Empire with his Kemalist philosophy, which was informed by European ideas of secularism, modernity, and democracy as well as, somewhat paradoxically, militarism. 11 Den 24. juli 1923 blev republikken Tyrkiet anerkendt som selvstændig nationalstat ved underskrivelsen af Lausanne-traktaten. Anerkendelsen var resultatet af en blodig affære. Som følge af første verdenskrigs konsekvenser blev Det Osmanniske Rige definitivt opløst og delt op i europæiske protektorater, hvor Grækenland i 1920 praktisk talt fik overdraget magten i det vestlige Anatolien. Men overdragelsen var ikke lige populær blandt Anatoliens befolkning, og en modstandsgruppe samledes med generalen Mustafa Kemal Atatürk ( ) i spidsen. Den 10 Karlsson:1996:40 11 Tarifa:2007:53 12

13 lille modstandsgruppe udviklede sig hurtigt til en militær hær og politisk styrke med henblik på at oprette en tyrkisk republik. Efter en lang række militære sejre over grækerne iværksatte tyrkerne i 1923 en befolkningsudveksling, hvor to millioner kristne i Anatolien og Thraksien blev forflyttet til Grækenland, hvorfra muslimer blev sendt den anden vej 12. Hermed blev grundstenen lagt for det i dag eksisterende fjendtlige forhold mellem de to lande, men også for en ny nationalstat. Republikken Tyrkiet voksede ud af Atatürks hænder. Han ønskede en sekulær nationalstat af vestligt forbillede, hvor religionen var reduceret til et absolut minimum. Ifølge ham var Det Osmanniske Rige passé pga. dets islamiske væsen og traditioner, og han anså religionen som en klods på benet i forhold til nationalisme, moderne teknologi, videnskab og økonomisk udvikling 13. Således indførte Atatürk en lang række foranstaltninger, som skulle sikre den tyrkiske republik: Kalifatet blev afskaffet, religiøse, politiske broderskaber blev forbudt ved lov, det samme gjorde hovedslør, mens det latinske alfabet blev indført og tyrkerne blev tvunget til at tage vesteuropæiske efternavne. Men Atatürks religiøse offensiv var ikke bare et resultat af mandens ideologi, skriver politilog Erik Boel: Idet hans politiske modstandere var de samme folk, der iklædte sig religionens klæder, var det i sig selv en vigtig grund til at afkoble religion fra politik. Atatürk ønskede at eliminere deres magtbaser og dermed konsolidere sin egen magt. 14 Missionen lykkedes i høj grad for Atatürk, som fik bugt med den religiøse aktivitet i de offentlige institutioner. Men befolkningens religiøse overbevisning fik han ikke rokket ved. Tyrkernes dagligdag var fortsat centreret omkring deres religion, selvom de anså Atatürk som en national helt. Og i takt med statens offensiv mod islam, voksede tilknytningen til forskellige muslimske grupperinger. Og således blev et modsætningsforhold skabt mellem en muslimsk befolkning og en sekulær stat, der eksisterer den dag i dag. Atatürk frygtede Islams politiske indflydelse på den tyrkiske nationalstat, og derfor ønskede han at holde religionen under stærk statskontrol. Boel skriver, at der findes to former for sekulære stater, 12 Østergaard:1998: Ammitzbøll (red.):2007: Ammitzbøll (red.):2007:147 13

14 en positiv og en negativ 15. Den negative sekularisme er kendetegnet ved, at staten forholder sig neutralt til religiøse spørgsmål, både i den offentlige og den private svære. Den positive sekularisme har derimod en aktiv rolle, som forsøger at undertrykke religionens indflydelse ved hjælp af f.eks. lovgivning. Det er denne form for sekularisme, der hersker i Tyrkiet, og som har sit udspring hos Atatürk. Atatürks sekulære ideologi lod sig særligt rodfæste i det tyrkiske militær, som siden 1920 erne udviklede sig til republikkens vagthund. Efter hans død 1938 var der dog meget at arbejde med, hvis Tyrkiet skulle transformere sig til en moderne, vestlig stat 16. Landet var i bund og grund et bondesamfund præget af analfabetisme, fattigdom og en generel uvidenhed om politik og verdensordenen. Det skulle 2. verdenskrig paradoksalt nok ændre på. Selvom Tyrkiet stillede sig neutralt mellem de allierede og aksemagterne under næsten hele krigen, erklærede de i februar 1945 tyskerne krig i sidste øjeblik. Det resulterede i, at landet blev medstifter af FN, medlem af Europarådet og modtager af Marshallhjælp på lige fod med de europæiske lande, som i modsætning til Tyrkiet lå i ruiner som følge af krigen. Pengestøtten blev forvaltet af Det Europæiske Økonomiske Samarbejde (i dag OECD), som Tyrkiet også blev optaget i. Det var særligt kommunistforskrækkelsen, som gjorde, at Tyrkiet kom ind i varmen og fik et godt forhold til USA. Som forpost til Sovjetunionen og deres kulturelle og geografiske forbindelse til de olierige lande i Mellemøsten, havde vesten fået stærke interesser i landet. Og interessefællesskabet gjaldt begge veje. Således støttede Tyrkiet amerikanerne i Koreakrigen og blev medlem af NATO Det hjalp også på vestlig billigelse, at Tyrkiets præsident Ismet Inönü ( ) i efterkrigstiden indførte reelt demokrati med flerpartisystem 1946 og afholdt det første frie valg i I 1964 blev landet associeret medlem af EU. Siden hen er Tyrkiet blevet styrket yderligere på en lang række områder, hvad gælder f.eks. demokrati, økonomi og uddannelse. Men tre forhold har spillet en særlig rolle for landet i forhold til optagelse i EU, herunder militærets politiske rolle, Cypernkonflikten og behandlingen af landets mindretal, kurderne. Dem vil vi kort behandle i de følgende afsnit. 15 Ammitzbøll (red.):2007: Fenger-Grøndahl:2007:29 14

15 5.3 Militæret på godt og ondt Militæret har alle dage haft en hovedrolle og enorm magt i Tyrkiet politisk, økonomisk og kulturelt. De opfatter sig selv som arven af Atatürk og beskytteren af den tyrkiske republik. Således har de gået håndhændet til værks mod alt, der truer den tyrkiske stats suverænitet. Det gælder alt fra socialister til islamister, kurdere til ifølge dem demokratisk valgte, uduelige ledere. Militæret har ligeledes antipatier over for et tyrkisk medlemskab af EU, som, de mener, vil svække Tyrkiets suverænitet. Omvendt er EU stærkt kritiske over for militæret og deres udemokratiske metoder. Journalist og forfatter Malene Fenger-Grøndal bruger begrebet Den dybe stat, som dækker over en alliance af konservative og nationalister i militæret, ved domstolene og flere andre statsinstitutioner. De er stærkt kritiske over for både EU-venlige politikere og islamister, og de skyer ingen midler for at trumfe deres ret igennem. Således er den dybe stat mistænkt for alt fra narkohandel og smugling til terrorhandlinger, politisk motiverede mord til vold mod minoritetsgrupper. Men udover militærets indflydelse i Tyrkiets institutioner, herunder domstolene, har de først og fremmest benyttet sig af militærkup som magtmiddel. Tre gange har militæret taget magten fra politikerne, i 1960, 1971 og 1980, for at beskytte republikken, og alle gangene er magten givet tilbage til politikerne, men ( )ganske vist først efter at have sikret sig store økonomiske privilegier i form af virksomheder i den store statsejede sektor 17, skriver Østergaard. I 1960 greb militæret ind som følge af præsident Adnan Menderes ( ) magtmisbrug, nepotisme og populisme, som bl.a. betød en ændret valglov, indskrænket pressefrihed og uansvarlig økonomisk politik. Et år efter kuppet blev der indført parlamentsvalg på ny, og Tyrkiets første koalitionsregering blev dannet atter med Onünü i spidsen. Men forinden havde militæret sikret sig en ny forfatning med enorme omvæltninger. Det politiske magtmonopol skulle brydes. Forfatningen sikrede bl.a. Tyrkiet et tokammersystem, en forfatningsdomstol, forsknings- og pressefrihed, retten til at oprette fagforeninger og et sikkerhedsråd, hvor militæret havde flertal, der skulle sikre fortsat sekularisering. 17 Østergaard:1998:171 15

16 Men både 1960 erne og 1970 erne var præget af social uro og samfundstruende tendenser, hvor højre- og venstreekstremistiske grupperinger bekæmpede hinanden. Der skulle to militærkup til for at standse udviklingen. Militærkuppene betød til gengæld, at militæret i begyndelsen af 1980 erne indførte endnu en forfatning med indskrænkede frihedsrettigheder, hvor bl.a. kurdiske foreninger og venstrefløjspartier blev forbudt. Særligt undertrykkelsen af kurderne tog til og den fortsatte under den folkevalgte regeringsleder Turgut Özal i 1980 erne. I denne periode blev den kurdiske oprørsbevægelse, PKK, stærkere i antal med snesevis af drab på bl.a. tyrkiske sikkerhedsstyrker til følge. Og da det hverken var i politikernes eller militærets interesse, henrettedes kurdere uden rettergang mistænkt for at støtte oprørerne, hele landsbyer blev brændt ned, og tortur af kurdere var et flittigt anvendt middel 18. Men 1980 erne bød ikke blot på blodige, interne konflikter. Økonomien var i rivende udvikling med en vækst på omkring fem procent årligt. Årtiet var præget af udenlandske investeringer, eksport og privatiseringer af statsejede virksomheder 19. Landet havde i den grad fået blik for omverdenen, i 1987 søgte de om medlemskab i EU, og i 1990 støttede de amerikanerne i den 1. Golfkrig ved at stille en NATO-base til rådighed. Men militæret så ikke optimistisk på denne udvikling, da de frygtede overdragelse af suverænitet, særligt hvad gjaldt EU-forhandlingerne. Der skulle dog helt andre boller på suppen, før militæret atter greb ind. I 1997 indførte militæret et såkaldt indirekte statskup. Den islamisk orientererede ministerpræsident Necmettin Erbakan nåede at være et år på magten, hvorefter han blev truet til afskedigelse, og hans parti, REFAH, blev forbudt ved lov pga. sin religiøse dagsorden af en forfatningsdomstol. Siden 2003 har det socialkonservative og islamisk orienterede AK-parti siddet på magten med Recep Tayyip Erdogan i spidsen. Om end Erdogan har erklæret sig som konservativ demokrat, der ikke ønsker at sammenblande religion og politik, har både politikere, analytikere og almindelige borgere spekuleret i, om hans parti er en ulv i forklæder 20. Erdogans fortid som medstifter af REFAH og en fængselsdom på otte måneder for at opildne til religiøst had i 1998, er medvirkende til kritikernes spekulationer. Men indtil videre har han lukket munden på kritikerne. Erdogan har ført en med vestlige øjne reformvenlig kurs med et erklæret mål om at gøre Tyrkiet til et EU-land. 18 Fenger-Grøndahl:2007:94 19 Fenger-Grøndahl:2007:36 20 Ammitzbøll (red.):2007:154 16

17 Det har bl.a. resulteret i, at militærets politiske og administrative magt er blevet betydeligt indskrænket. Ifølge egne udsagn er han tilhænger af en positiv sekulær statsform. I 2007 var generalerne ellers på banen igen, da Erdogan ønskede at udpege den religiøse partifælle Abdullah Gül til præsidentposten som meget kontroversielt havde en kone, hvem der bar et religiøst tørklæde. Det resulterede i en pressemeddelelse fra militæret, som implicit truede Gül til at indstille sit kandidatur. Pressemeddelelsen blev fulgt op af demonstrationer i Tyrkiet og Istanbul i flere uger, hvor op mod en million mennesker udtrykte deres støtte til militæret og den sekulære samfundsorden. I EU var demonstranternes entusiasme dog ikke at spore. Både udvidelseskommissær Olli Rehn og Europarådets chef Terry Davis udtrykte bekymring over demokratiet i Tyrkiet. Men truslen fra militæret blev aldrig fulgt op, da den tyrkiske forfatningsdomstol dømte 1. runde af præsidentvalget ugyldigt. Uden at der findes beviser herfor, er det blevet påpeget, at dommen var under stærk påvirkning fra militæret. Men som resultat heraf valgte Erdogan at udskrive valg, og vælgerne kvitterede ham med fortsat støtte, og siden august 2007 har Gül tilmed siddet på magten efter en række nye afstemninger i parlamentet 21. Som følge af Erdogans reformer og hans demokratiske sejr i 2007, vidner det om et militær, som til EU s store glæde, er blevet markant svækket. Fenger-Grøndahl skriver således, at militæret i disse år kæmper for at fastholde den smule politisk[e] magt, det stadig har Cypernkonflikten status quo Hvis fredsforhandlingerne på Cypern ikke afsluttes, og EU giver EU-formandskabet til det sydlige Cypern, så vil den virkelige krise være mellem Tyrkiet og EU 23. Sådan udtalte den tyrkiske vicepremierminister Besir Atalay september 2011 til Det Anatolske Nyhedsbureau i forbindelse med, at formandsskabet for EU bliver overdraget til Cypern i Atalay fortalte desuden, at den tyrkiske regering har besluttet at fryse forhandlingerne med EU. Sagen er, at Tyrkiet har til sinde at opretholde sin besættelse af den nordlige del af Cypern, mens 21 Fenger-Grøndahl:2007:17 22 Fenger-Grøndahl:2007: (set 19/ ) 17

18 EU derimod er meget opsatte på, at Tyrkiet anerkender republikken Cyperns selvstændighed. Konflikten er i sandhed en torn i øjet på Tyrkiet for optagelsesforhandlingerne i EU og har været det, siden Cypern fik sin selvstændighed fra britisk overherredømme. Ved overdragelsen 1960 var det ellers blevet aftalt mellem Grækenland, Tyrkiet og Storbritannien, at de tyrkisktalende og græsktalende cypriotere i fællesskab skulle regere øen. Men allerede i 1963 udbrød der etniske sammenstød mellem de to grupper, og tyrkiskcyprioterne blev smidt ud af regeringen 24. Til trods for at FN placerede en fredsbevarende styrke på øen, fortsatte volden og presset på den tyrkisktalende del af befolkningen. Det hele kulminerende i 1974, da militærjuntaen i Grækenland foretog et statskup. Reaktionen blev, at Tyrkiet invaderede den nordlige del af Cypern samme år. Denne deling har eksisteret lige siden, og fra 1983 har den nordlige del af Cypern været en selvstændig stat under navnet Den Tyrkiske Republik Nordcypern, dog kun anerkendt af Tyrkiet med økonomisk støtte til følge og en massiv tilstedeværelse af tyrkiske soldater. Som det indledende citat viser, tyder intet på, at en løsning er nært forstående. Desuden har Grækenland jævnligt brugt Cypernspørgsmålet som argument imod Tyrkiets optagelse i EU under forhandlingerne, og siden Cyperns optagelse i EU 2004 har de også krævet en tyrkisk anerkendelse af republikken som forudsætning for tyrkisk medlemskab af EU. Både Grækenland og Cypern har opbakning i form af, at besættelsen ikke er anerkendt af det internationale samfund, og at FN således op til flere gange har krævet, at Cyperns selvstændighed, enhed og territoriale integritet respekteres 25. Et af verdenssamfundets problemer er ifølge forsker og ambassadør af Cypern Euripides Evriviades den tyrkiske kolonialiseringspolitik, hvor tyrkere systematisk flytter ind i den besatte del af Cypern. Tal viser ifølge Evriviades, at der i 2005 var tyrkiske nybyggere: The colonization of the occupied part of Cyprus by Turkey, which to this day continues unabated, is not only contrary to resolutions on Cyprus adopted by the General Assembly, the Parliamentary Assembly of the Council of Europe, and other international forums, but it is also in clear violation of international law under the 1949 Geneva Conventions and a war crime under the 1988 Rome 24 Hansen:2003: (set 19/ ) 18

19 Statute of the International Criminal Court. Out of every three Turkish-speaking residents of Cyprus today, two are colonizers or soldiers from Turkey. 26 Så sent som i februar 2010 erklærede Det Europæiske Parlament i en resolution, at det tyrkiske militær skulle trækkes tilbage og problemet med de tyrkiske bosættelser stoppes 27. Men til trods for de internationale fordømmelser af besættelsen har både FN og EU forsøgt sig med utallige mæglingsforsøg og forhandlinger om en løsning på en deling af øen, som alle har slået fejl. Hverken ideer om f.eks. en fælles regering eller en føderation på Cypern bestående af to zoner har slået igennem 28. Senest blev den såkaldt Annan-plan omhandlende en genforening stemt ned i en folkeafstemning af de græsktalende cyprioter i 2004 først og fremmest pga. fortsat tilstedeværelse af tyrkiske soldater og bosættere på øen 29. Det er plausibelt, at konflikten tager del i en større og dybereliggende problemstilling, nemlig det fjendtlige forhold mellem Grækenland og Tyrkiet, som har eksisteret siden det Osmanniske Riges sammenbrud. Andre vil mene, at konflikten først og fremmest er intern mellem forskellige folkeslag 30. Uanset hvad har den haft store konsekvenser for Tyrkiets optagelsesproces i EU, og ifølge Fenger-Grøndahl anser iagttagere Cypern-konflikten for at være den alvorligste forhindring for, at Tyrkiet kan få sin EU-drøm opfyldt Kurdere noget om menneskerettigheder I forhold til EU knytter problemerne med kurderne sig særligt til menneskerettigheder. På den ene side er kurderne blevet politisk undertrykt med særlige regler i forhold til sprog, aviser og foreninger. På den anden side har militæret undertrykt kurderne med vold og tvang. Dermed ikke sagt, at uretfærdighederne ikke går begge veje, men siden Atatürks visioner om en tyrkisk nationalstat af vestligt forbillede er kurderne blevet set som et problem i den nationsopbyggende 26 Evriviades:2005:5 27 (set 19/ ) 28 Hansen:2003: Tyrkiet?article_page=3 (set 19/ ) 30 Østergaard:1998: Fenger-Grøndahl:2007:72 19

20 proces. Som forsker i international politik Birthe Hansen skriver, var princippet for den kemalistiske ideologi, at: ( ) hele folket er tyrkisk, og hele folket er inden for grænserne 32. Det har i høj grad været et problem for Tyrkiets 15 mio. kurdere, som på mange måder har følt sig som et folk uden egen nationalstat. Fra 1980 erne blev konflikten mellem kurdere og tyrkere blodig. En lille gruppe venstreorienterede studenter dannede i 1978 Kurdistans Arbejder Parti, Partiya Karkaren Kurdistan, kaldet PKK, som ved hjælp af propaganda og våben førte modstandskamp mod det tyrkiske militær. Formålet var at danne et frit Kurdistan i Sydøsttyrkiet. Tyrkiet besvarede modstanden med både krudt og politik. Kurdere blev dræbt, retsforfulgt og sendt på flugt, mens over kurdiske landsbyer gik op i flammer. På samme tid blev det forbudt at benytte sig af kurdisk både på skrift og mundtligt. Konflikten fortsatte ind i 1990 erne med dødsfald til følge 33. Tyrkiets behandling af kurderne både politisk og militært har flere gange været på EU s dagsorden, og særligt Europaparlamentet har været kritiske 34. Omvendt har der fra EU s side også været et ønske om at bevare og udvide det gode forhold til Tyrkiet, hvorfor kritikken ikke altid har været lige udtalt. Siden PKK-lederen og grundlæggeren af partiet Abdullah Öcelan blev tilfangetaget i februar 1999, har forholdet mellem tyrkere og kurdere været i bedring: Öcelan tog på tv afstand fra den terrorisme, han selv så stærkt havde opfordret til gennem årene. Det medførte en demoralisering og omorganisering af dele af den militante kurdiske bevægelse 35, skriver Hansen. Også oprettelsen i 2001 af EU s terrorliste, hvor PKK figurerede, bidrog til denne omorganisering. Forsoningen kom b.la. til udtryk i de tyrkiske reformpakker , som bl.a. afskaffede dødstraf og gjorde det muligt at se tv, høre radio og blive undervist på kurdisk. Om end det kurdiske problem stadig eksisterer, har reformerne skabt glæde i EU, som sætter store krav til kandidatlandene, hvad gælder menneskerettigheder og behandling af minoritetsgrupper. Netop EU s strukturelle proces behandler vi i næste afsnit. 32 Hansen:2003:71 33 Fenger-Grøndahl:2007:90 34 Hansen:2003:75 35 Hansen:2003:71 20

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM INDHOLDSFORTEGNELSE Landefakta Historie Indenrigspolitik Udenrigspolitik Økonomi Tyrkiet og EU LANDEFAKTA Hovedstad Ankara (ca. 4,8 mio.) Største

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

FRA OSMANNERRIGET TIL DET MODERNE TYRKIET MATERIALE

FRA OSMANNERRIGET TIL DET MODERNE TYRKIET MATERIALE FRA OSMANNERRIGET TIL DET MODERNE TYRKIET MATERIALE Findalen, Jeppe T.: Tyrkiet er frustreret over EU s sløvhed og modvilje. I: Politiken den 28.05.2008 Clausen, Bente: Det religiøse argument dominerer

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

VALGOBSERVATIONER FRA TYRKIET

VALGOBSERVATIONER FRA TYRKIET VALGOBSERVATIONER FRA TYRKIET 16-06-2011 - Rapport fra Tyrkiets parlamentsvalg den 12. juni 2011 Udarbejdet af: Serdal Benli og Kjeld Aakjær Valgobservationer fra Tyrkiet Valgets resultat i Tyrkiet er

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Forside til projektrapport 2. semester, 2013:

Forside til projektrapport 2. semester, 2013: Forside til projektrapport 2. semester, 2013: År: 2013 Semester: 2. Hus: 22.2 Projekttitel: Spændingsfeltet mellem Tyrkiets politiske vision og nationale værdier The tensions between Turkey's political

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

TYRKIET - I EVIG VENTEPOSITION TIL EU-MEDLEMSKAB

TYRKIET - I EVIG VENTEPOSITION TIL EU-MEDLEMSKAB Copenhagen Business School September 2012 TYRKIET - I EVIG VENTEPOSITION TIL EU-MEDLEMSKAB Cand. ling. merc. Fie Dinesen Engelsk / Europæiske Studier Vejleder: Kathrine Ravn Jørgensen Institut for Europæiske

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

OG TYRKIET. en europæisk udfordring

OG TYRKIET. en europæisk udfordring OG TYRKIET en europæisk udfordring Indhold 4 Tyrkiet et mangfoldigt land Baggrund 6 EU s udvidelse never ending story? Baggrund 8 EU og Tyrkiet 40 års ventetid Baggrund 10 Ja til Tyrkiet 12 Synspunkt af

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Det spanske EU-formandskab - en åbning for Tyrkiet?

Det spanske EU-formandskab - en åbning for Tyrkiet? ANALYSE Februar 2010 Det spanske EU-formandskab - en åbning for Tyrkiet? Peter Seeberg Spanien har i en årrække markeret sig som varm tilhænger i EU-debatten om Tyrkiets mulige optagelse. Det forventes

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Europa Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Indholdsfortegnelse Forord Starten Traktaterne 5 1. Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (1952) 6 2. Romtraktaten

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over

Læs mere

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE NATIONALE REGIONER 1 METODOLOGISK BILAG: REGIONAL ANALYSE AF EUROBAROMETERRESULTATERNE Den følgende regionale analyse er baseret på Europa-Parlamentets Eurobarometer-undersøgelser. Eurobarometer-undersøgelser

Læs mere

H ver eneste dag informeres vi om

H ver eneste dag informeres vi om 130 Danmark - et sted i verden H ver eneste dag informeres vi om begivenheder, der foregår uden for Danmarks grænser. Når vi tænder for tv eller radio eller åbner en avis, bombarderes vi med nyheder fra

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

Nyt fra PwC's IPO Watch

Nyt fra PwC's IPO Watch www.pwc.dk Nyt fra 's IPO Watch v/ Jens Otto Damgaard, partner, Revision. Skat. Rådgivning. Om s IPO Watch IPO Watch Europe undersøger hvert kvartal alle nye børsnoteringer på Europas vigtigste børsmarkeder

Læs mere

Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli

Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli IP/09/620 Strasbourg, den 22. april 2009 Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli En tekstbesked (sms), der sendes fra udlandet i EU, vil fra 1. juli højst koste

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed.

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed. (82ULHQWHULQJ )UD/2.RQWRUHW±%UX[HOOHV 1U±MXQL 'DQPDUNNU YHU WRWDOWVWRSIRUDVEHVW (8ODQGHQHVDUEHMGVPLQLVWUHVWUDPPHUUHJOHUIRUDUEHMGH PHGDVEHVWPHQUHJHULQJHQNU YHURJVnHWWRWDOWVWRS IRUSURGXNWLRQDIVDOJDIDVEHVWKROGLJHPDWHULDOHU

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Fredericia HF-e Historie niveau B Gregers

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

Uffe Østergård EUROPA. Identitet og identitetspolitik

Uffe Østergård EUROPA. Identitet og identitetspolitik Uffe Østergård EUROPA Identitet og identitetspolitik Munksgaard Rosinante 1998 Genoptrykt som paperback 2001 Europa. Prima pars terrae in forma virginis I 1592 udkom en tjekkisk oversættelse af Heinrich

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

TYRKIET I EU? EU S IDENTITET, VÆRDIER OG GRÆNSER

TYRKIET I EU? EU S IDENTITET, VÆRDIER OG GRÆNSER DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER EU S DILEMMAER TYRKIET I EU? EU S IDENTITET, VÆRDIER OG GRÆNSER AF UFFE ØSTERGÅRD 02 TYRKIET I EU? EU S IDENTITET, VÆRDIER OG GRÆNSER AF UFFE ØSTERGÅRD Den 3.

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 1 Tale Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 Klausuleret til 31. august kl. 17 Kære studerende, Mine damer og herrer Tak for invitationen

Læs mere

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke Kalmar-unionen 1397-1523 Nordiske lande samlet under én hersker Margrete, der ønsker en stærk centralmagt: fælles konge, fælles udenrigspolitik og holde fred. Jugoslavien 1918-1995 Sovjetunionen 1917-1991

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Grundlovstale 5. juni 2013 Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Folkebevægelsens mission er vigtigere end nogensinde. Lidt ironisk kan man måske konkludere, at tidligere tiders succes kan være forklaringen

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne.

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne. Studieprøven Maj-juni 2009 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Samkvem mellem den muslimske verden og Vesten Opgave 2: Sammenhængskraft Opgave 3: Skal skatten ned? Du skal besvare én af opgaverne.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA

FOREDRAG - VORES EUROPA FOREDRAG - VORES EUROPA Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets Charlemagne

Læs mere

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 Det Radikale Venstre

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Deniz Berxwedan Serinci & Serdal Benli. Tyrkiet 1923-2013. fra Atatürk til Erdoğan. Frydenlund

Deniz Berxwedan Serinci & Serdal Benli. Tyrkiet 1923-2013. fra Atatürk til Erdoğan. Frydenlund Tyrkiet 1923-2013 Deniz Berxwedan Serinci & Serdal Benli Tyrkiet 1923-2013 fra Atatürk til Erdoğan Frydenlund Tyrkiet 1923-2013 fra Atatürk til Erdoğan 1. udgave, 1. oplag, 2014 Forfatterne og Bogforlaget

Læs mere