Indspil til regeringens vækstteam. Regionerne satser på. blå. styrkepositioner

Transkript

1 Indspil til regeringens vækstteam Regionerne satser på blå styrkepositioner

2 Regioner satser på blå styrkepositioner Danske Regioner 2012 Tryk: Danske Regioner Layout: UHI, Danske Regioner ISBN Tryk: ISBN Elektronisk:

3 Regioner satser på blå styrkepositioner Dette indspil fra Danske Regioner til regeringens Vækstteam for Det Blå Danmark sammenfatter erfaringerne fra indsatsen i de regioner, der har erhvervsmæssige styrkepositioner inden for det maritime område. Det er håbet, at erfaringer og anbefalinger kan inspirere vækstteamet således, at et styrket samarbejde nationalt, regionalt og lokalt kan medvirke til at skabe vækst og beskæftigelse i alle dele af landet. Indhold: Dansk styrkeposition med regional forankring Innovation og netværk via regionale klynger Blå bæredygtig transport Kompetencer og arbejdskraft REGIONER SATSER PÅ BLÅ STYRKEPOSITIONER / DANSKE REGIONER 2012 / 3

4 1. Dansk styrkeposition med regional forankring Danmark har en lang og stolt maritim tradition inden for fremstilling, handel og trafik. Et udbredt fiskeri, flåden (både den militære og den handelsrelaterede) samt en fleksibel nærskibsfart danner den historiske baggrund for, at danske maritime virksomheder i dag har en stærk placering på verdensmarkedet. De store skibsværfter er væk, og i stedet præges sektoren af rederierne samt en maritim udstyrsproduktion og serviceindustri. En lang række vigtige rammevilkår for Det Blå Danmark er primært et nationalt og internationalt anliggende, eksempelvis i relation til told- og beskatningsforhold, regler om sikkerhed, arbejdsmiljø, teknologiske standarder og miljøkrav, afskaffelse af handelsbarrierer osv. Den nationale indsats bør have særlig fokus på at skabe adgang til vækstmarkeder, ligesom den nationale investeringsfremmeindsats bør have øget fokus på at tiltrække shippingfirmaer, blå kompetencer og andre maritime aktiviteter til Danmark. De maritime erhvervsmæssige aktiviteter spiller en stor rolle mange steder i Danmark. Den største koncentration findes i Hovedstadsområdet, hvor størstedelen af de 200 danske rederier har hovedsæde og ledelsesfunktioner. Men også i eksempelvis Nordjylland genererer den martitime sektor arbejdspladser og aktivitet i alle dele af regionen; både i relation til havnene, men også med udgangspunkt i eksempelvis kommunikations- og navigationssystemer. Sådanne regionalt forankrede styrkepositioner kan understøttes gennem en regional indsats. Nogle af de regionale vækstfora investerer derfor på det maritime område i udvikling af innovation og netværk, grønne løsninger og kvalificeret arbejdskraft. 4 / REGIONER SATSER PÅ BLÅ STYRKEPOSITIONER / DANSKE REGIONER 2012

5 2. Innovation og netværk via regionale klynger Den danske erhvervsstruktur er generelt karakteriseret ved i høj grad at bestå af små og mellemstore virksomheder. Hertil kommer, at innovationsgraden blandt danske virksomheder generelt er relativt lav. Også den maritime sektor er - bortset fra de store rederier - karakteriseret ved især at bestå af et stort antal små og mellemstore virksomheder. Mange af disse er underleverandører inden for produktion af udstyr, service, rådgivning mv. Det kan være en udfordring i forbindelse med udviklingen af nye maritime løsninger. En erhvervsfremmeindsats, der understøtter udviklingen af netværk og spreder ny viden, er derfor af stor betydning. Lande, der har egentlige maritime klynger, som det er tilfældet i Singapore og Norge, klarer sig nemlig bedre end lande, der bare har en maritim sektor som USA og Sverige 1. De netværk, der udvikles i en klynge, er anledning til videnspredning og dynamik. Virksomhederne både konkurrerer og samarbejder, hvilket resulterer i f.eks. outsourcing, specialisering og innovation. ANBEFALING Danske Regioner anbefaler: Såvel på nationalt som på regionalt niveau bør der være mere fokus på at understøtte klyngeaktiviteter, hvor små og store virksomheder, videninstitutioner og offentlige myndigheder samarbejder og danner netværk på det maritime område. 1 Henrik Sornn-Friese, CBS (10. maj 2012). REGIONER SATSER PÅ BLÅ STYRKEPOSITIONER / DANSKE REGIONER 2012 / 5

6 CASE Maritime mikroklynger Svendborg og Ærø er en ukuelig maritim mikroklynge, men der er flere af dem i Danmark. I Esbjerg er der et stærkt maritimt forretningsmiljø, hvor et par hundrede virksomheder lever af aktiviteterne i Nordsøen. Frederikshavn er også en gammel søfartsby, hvor en maritim erhvervspark, talrige virksomheder og en travl færge- og trafikhavn holder den maritime knowhow ved lige. Aarhus byder på lignende dynamiske forhold. Endelig er strækningen fra Frederiksstaden i København til Hellerup og videre nordpå til Rungsted hjemsted for de store internationale rederier og mindre operatørselskaber samt en underskov af skibsmæglere og servicevirksomheder med betydelige maritime leverancer inden for bl.a. skibsfinansiering, forsikring og juridisk assistance, som holder gang i en maritim klyngedynamik i hovedstaden. Kilde: Henrik Sornn-Friese/Carsten Ørts Hansen, CBS, Centre for Shipping Economics and Innovation, i ShippingWatch, 1. maj CASE Det blå Nordjylland Nordjylland har en varieret vifte af videninstitutioner på det maritime område. Det er f.eks. forskellige institutter på Aalborg Universitet, Skagen Skipperskole, Nordsøen Forskerpark og MARTEC (Maritime Training and Education Centre Frederikshavn). Tilsammen og i samarbejde med virksomheder på og omkring havnene udgør de et væsentligt aktiv for vækst i den martime sektor i Nordjylland. Både når det gælder konstruktion og reparation af skibe samt retrofitting, miljøservice, servicering af offshore-installationer og ophugning. Det er et vigtigt led i Vækstforum Nordjyllands erhvervsudviklingsstrategi at understøtte stærke erhvervssamarbejder/klyngeudvikling. I et tæt samarbejde med nordjyske kommuner bidrager Vækstforum Nordjylland derfor til etablering af en bred nordjysk maritim klynge. Det sker bl.a. ved at bygge oven på eksisterende lokale samarbejder og involvere uddannelsesinstitutionerne yderligere. 6 / REGIONER SATSER PÅ BLÅ STYRKEPOSITIONER / DANSKE REGIONER 2012

7 3. Blå bæredygtig transport Den politiske opmærksomhed omkring den maritime transports påvirkning på miljøet og klimaet er stigende. Alene søfarten står for omkring fire procent af den samlede CO 2 -udledning i verden 2, og skibsbrændstof har et højt svovlindhold. Resultatet er skærpede internationale regler med henblik på at regulere skibsfartens påvirkning af miljøet, herunder udledning af CO 2, SO x og NO x, håndtering af ballastvand m.m. Alt andet lige vil skærpede politiske krav om miljøvenlige skibe især presse rederier med en ældre flåde. Dette vil være til gavn for de danske rederier, der har en gennemsnitligt yngre flåde 3, og derved stille dem stærkere. En tidlig dansk satsning på grønne teknologier kombineret med øget international regulering vil kunne blive en konkurrencefordel på sigt. Både i form af lavere brændstofforbrug og tiltrækning af nye kunder på grund af en grønnere profil. På den korte bane har de danske rederier også allerede været i gang med at optimere rutenet, reducere skibenes hastighed og i det hele taget optimere driften af skibene. På den længere bane er der behov for mere forskning og innovation i form af nye teknologiske løsninger. Nogle af landets største virksomheder og stærkeste universiteter er eksempelvis for nylig gået sammen og arbejder med at udvikle grøn energi i form af bioethanol, der kan anvendes som brændstof om bord på skibe. Det er Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, A.P. Møller - Maersk, Novozymes, Haldor Topsøe, MAN Diesel & Turbo samt DONG Energy, der med støtte fra Højteknologifonden arbejder med biologi og teknologi i krydsfeltet mellem biomasse, biobrændsel og kemikalier og den praktiske brug af dem i shipping. ANBEFALING Danske Regioner anbefaler: Danmark bør i endnu højere grad presse på for at få indført høje internationale klima- og miljøstandarder på det maritime område. Det maritime område bør sikres en passende plads i den nationale forsknings- og innovationsindsats, og der bør ske en videnspredning, så virksomheder og maritime klynger over hele landet får glæde af resultaterne. Kommunerne og de danske havne bør indbygge en grøn tankegang i havneaktiviteter og optimere rammerne for grønne energiformer. 2 En analyse af rederibranchen (2009), Michael Sørensen, CBS. Tallet bør i øvrigt sammenholdes med, at næsten 90 procent af al godstransport fragtes med skib 3 Skibsfarten i tal (2012), Danmarks Rederiforening. REGIONER SATSER PÅ BLÅ STYRKEPOSITIONER / DANSKE REGIONER 2012 / 7

8 CASE Vækstforum støtter grønne spidskompetencer i Frederikshavn Nordjyllands Vækstforum har sammen med Frederikshavn Kommune og den statslige Fornyelsesfond investeret i opbygningen af et landsdækkende Maritimt Center for Optimering og Drift (MARCOD) i Frederikshavn. MARCOD s primære opgave er at støtte små og mellemstore maritime virksomheder i at komme ind på nye markeder samt udvikle nye produkter og ydelser primært inden for miljømæssig optimering af skibe. Man Diesel & Turbo i Frederikshavn er en af de virksomheder, der kan være med til at trække udviklingen. Koncernen har besluttet at placere et testcenter for fremtidens motorer til 50 millioner kroner i området. Centret, der har fokus på grøn teknologi, vil indgå samarbejder med andre maritime virksomheder, som får mulighed for at benytte testcenteret til gavn for innovation og arbejdspladser. Supplerende har Nordjyllands Vækstforum støttet et maritimt kompetence- og innovationssamarbejde (MARKIS) på tværs af de tre skandinaviske lande. Også dette samarbejde handler om at forberede de maritime virksomheder på, hvad den kommende miljøregulering af skibsfarten vil få af betydning for deres marked og produkter, og hvordan dette kan udnyttes til at skabe nye grønne forretningsmuligheder. Aktuelt er der virksomhedsprojekter i gang inden for temaerne letvægtskonstruktioner, LNG som brændstof og rensningsteknologi. Tidligere på året indgik MARCOD en samarbejdsaftale med Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC), der indebærer, at MARCOD bliver nordjysk regionalcenter for EMUC. Det sikrer en god sammenhæng mellem aktiviteter på regionalt, nationalt og EU-niveau. 8 / REGIONER SATSER PÅ BLÅ STYRKEPOSITIONER / DANSKE REGIONER 2012

9 4. Kompetencer og arbejdskraft Indtil for få år siden var der et begrænset samarbejde mellem maritime virksomheder om rekruttering, uddannelse og karriereveje 4. Bortset fra de mere tekniske uddannelser har der været tradition for, at eksempelvis rederier og shippingfirmaer i høj grad selv har stået for uddannelsen af arbejdskraft. Selv om der i de senere år har været taget initiativer til at øge uddannelsesniveau og omfang er det stadig kun 3 procent af de maritimt uddannede, der har taget en efter- eller videreuddannelse i perioden , og af disse er det cirka 60 procent, der tager en ikke-maritim uddannelse 5. Heri ligger der en fare for markedsfejl, idet den samlede kompetenceefterspørgsel og fremtidige behov ikke nødvendigvis dækkes. Også underbrancher bl.a. inden for offshore og vind på havet byder på særlige uddannelsesbehov, som virksomhederne til dels selv prøver at dække med interne kurser. Der er behov for uddannelsesinstitutioner, der udbyder specialiserede valgfag. Ikke mindst i takt med, at maritime virksomheder i højere grad går fra at være rene produktionsvirksomheder til (også) at være service- og vidensvirksomheder med behov for nye kompetencer. Derfor er samarbejde på tværs af institutter og uddannelsesinstitutioner også i stigende grad nødvendigt. Der bør kontinuerligt være fokus på, at der er et tilstrækkeligt udbud af arbejdskraft med de rette kompetencer og kvalifikationer. Kompetenceudviklingen bør sikres gennem et tæt samarbejde mellem virksomhederne, brancheorganisationer, uddannelses-, og forskningsinstitutionerne samt de offentlige myndigheder. 4 The Danish Maritime Cluster i Dynamic European Maritime Clusters, Mogens Schrøder Bech (2006) 5 Opdatering af forløbsanalyse for danske søfarende (2012), Rambøll REGIONER SATSER PÅ BLÅ STYRKEPOSITIONER / DANSKE REGIONER 2012 / 9

10 CASE Storstilet projekt skal løfte maritimt uddannelsesniveau I relation til udmøntningen af erhvervsudviklingsstrategien for Vækstforum Hovedstaden har en række parter arbejdet sammen om at etablere projektet Danmarks Maritime Klynge, der blev lanceret i maj Projektet skal skabe op mod 16 nye uddannelsesforløb og 57 nye efteruddannelseskurser samt opkvalificere mindst 850 personer og få 400 flere studerende på de maritime uddannelser. I projektet udvikles og oprettes der således flere maritime videregående uddannelser på kandidatniveau; der sikres afkørsler til kandidatuddannelser for erhvervsbachelorer, ligesom der målrettes og udvikles efteruddannelsestilbud for maskinmestre, skibsofficerer, navigatører, shipping, skibsmæglere m.v. Herudover skal projektet medføre øget antal af patentansøgninger, flere innovative virksomheder, flere samarbejder mellem virksomheder, uddannelsesmiljøer og forskningsinstitutioner, flere beskæftigede med mellemlang og videregående uddannelse, flere videreuddannede med udenlandsk baggrund samt øget tiltrækning af talent og kompetence. Det treårige projekt ledes af Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC). Det samlede budget er på 28 millioner kr., heraf 19 millioner kr. indstillet via Vækstforum Hovedstaden, mens det maritime erhverv bidrager med knap en tredjedel. Finansierende partnere er CBS, Danske Maritime, DTU Transport, Force Technology, Københavns Maskinmesterskole, Københavns Universitet, Marstal Navigationsskole, Svendborg International Maritime Academy (SIMAC), Aarhus Maskinmesterskole og Europas Maritime Udviklingscenter. Der er desuden opbakning fra Danmarks Rederiforening, Søfartsstyrelsen, Maskinmesterforeningen, Danske Havne, Søfartens Ledere, Transportministeriet, Dansk Exportforening, Eksportrådet/Udenrigsministeriet, DI Danske Havnevirksomheder, Danmarks Skibsmæglerforening og Dansk Metal. 10 / REGIONER SATSER PÅ BLÅ STYRKEPOSITIONER / DANSKE REGIONER 2012

11

12