Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2016 Institution Kolding VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Religion C Steen Skou Petersen Hc1re Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Brillekursus Titel 2 Kristendom Titel 3 Islam Titel 4 Eskimoisk religion Titel 5 Satanisme Side 1 af 8

2 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Brillekursus Indhold Omfang Særlige fokuspunkter: Væsentligste arbejdsformer Følgende materiale er anvendt: Grundbogen til Religion C, Systime 2012, side Guds død og Danskernes religiøsitet i tal, side Religion i det senmoderne samfund og Fakta om religion i det senmoderne samfund, side Hvad er religion, side Hvordan undersøger man religion, To tilgange til religion og Anne Behr: Begravelse uden for kirkens stemningsfulde kulisse?, side moduler á 95 minutter Religionsfaglige begreber: religion i senmoderniteten, sekularisering, afsekularisering, genfortryllelse, den religiøse aktør, pluralisme, synkretisme, polarisering, maksimalisme, minimalisme Gruppearbejde, klassediskussion, læreroplæg Side 2 af 8

3 Titel 2 Kristendom Indhold Følgende materiale er anvendt: Bibelen. Det danske Bibelselskab, Kbh Grundbogen til Religion C, side og 70-88, Systime, 2012 Religion og kultur, systime , 3.udgave, 4. oplæg, side Introduktion til kristendommen, skabelse, syndefald og løsning: Grundbogen til Religion C, side Filmklip fra Folkekirkens Forlag om nadveren: 1.Mosebog, Religion og Kultur side (Skabelse og løsning) Kristendommens historiske udvikling, Den historiske Jesus, Den mytiske Kristus, Evangeliernes negative syn på jøderne Grundbogen til Religion C, s Rom, 5,1-21, 1Kor, 15, 1-28, Gal, 5,1-12 Begyndelsen på Mat 1, Mark 1 og Johs 1 Mark 1, 14-3,6; Mat 5,1-2; Mat 5, Mark 7,1-23 Kristendommens formative periode Grundbogen til Religion C, side Religiøs praksis i kristendommen/feltarbejde i kristendommen: Grundbogen til Religion C, s.63 Læreroplæg og det hellige med udgangspunkt i Dürkheim og Eliade. Gudstjenesten og nadveren som ritual og kultdrama: Grundbogen til Religion C, side Kristne forestillinger hvad tror kristne på? Materiale: BGC, side 70-73, Mark 15, 34; Luk 23.46; Joh 19,30 Det kristne menneskesyn Materiale: GBC, side 74-75, samt: og Hvordan blive frelst? Rom 7, Side 3 af 8

4 Lukas 10, 25-37, Matt. 5,21-22 og 43-48, 1 Kor. 6, 9-11 Kristen etik; nutidige holdninger til næstekærlighedsbuddet Grundbogen til Religion c, side T16: Gud vil gerne være beskidt T17: Valget mellem sin familie og den hjemløse T18: Næsten er lige foran dig T19: Gud har identificeret sig med de fattige Kan kristendom og naturvidenskab forenes? Materiale: GBC side Kierkegaard, Søren: af: Til dedikationen Hiin Enkelte, SV bd.18, side 153 Grundtvig, Svend. Af: O kristelighed (Strofe 6) Beck, Wilhelm: af: Min konfirmationsforberedelse Gjerris, Mickey: De tågede forklaringer i Mosebogen kan ikke forklare livets udvikling Stern Johansen, Tobias: Den uforanderlige Gud findes ikke Hedegaard, Christian: Bibelen som manual for god livsførelse Christensen, Brian: Den almægtige Gud Omfang: Særlige fokuspunkter Skabelses-, syndefalds- og løsningsmyterne Hovedretninger i kristendommen Kaos, kosmos Gennemførelse af en empirisk undersøgelse, herunder: Faktuel viden om kirkerummet og skriftlig og mundtlig formidling af faglig viden. Væsentligste arbejdsformer Arbejde med væsentlige sider af kristendommen set i dens nutidige, fortidige og formative skikkelse. Herunder kristendommens udfordringer med moderne livsopfattelser. Kristen etik, herunder biblicistisk etik og situationsetik Gruppe- og pararbejde, klasseundervisning, fremlæggelse Side 4 af 8

5 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 3 Islam Indhold Følgende værk er anvendt: Grundbogen i Religion C (GBC) Introduktion til islam: Læreroplæg om Ninian Smart Læreroplæg: Islam på 28 injer GBC Side Islams oprindelse og tidlige udvikling, samt religiøs praksis: GBC, side (Fortælling om Muhammeds åbenbaringer: Kåre Bluithens genfortælling af Ibn Ishaqs overlevering, samt tekster, der illustrerer de fem søjler: Sura 3,18; Sura 2, 238; Sura 2, 277; Sura 2, 185; Sura 2, 197) Helligsteder i islam: GBC, side (Om Mekka, Medina og Jerusalem, samt indretning af moskéen) Islamiske forestillinger: GBC, side Sura 1, 1-7 Det islamiske samfundssyn: GBC, side (Om retsskolerne, kilderne til sharia og klassifikation af handlinger) Kan man være muslim i Danmark? GBC, side Tekster fra Demokratiske Muslimer og Hizb ut-tahrir Oversigt over shariaformer Jihad i Koranen: Sura 8,39 Analyse af danske, muslimske organisationers hjemmesider (Om islam i Danmark, herunder spørgsmålet om islams forenelighed med det danske samfund.) Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste Væsentlige sider af islam, herunder dens formative og nutidige skikkelse. Analysere og fortolke islamisk materiale Synsvinkel: Indefra og udefra Traditionalisme, modernisme, fundamentalisme, sekularisme Side 5 af 8

6 arbejdsformer: Gruppearbejde, pararbejde, hjemmesideanalyse, klasseundervisning Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 4 Eskimoisk religion Indhold: Følgende værker anvendes i undervisningen: Brandstrup, L. og Josephsen, H: Eskimoerne, en tekstcollage om religion og eksistens, Gyldendal 1975, 1.udgave, 12.oplag (E) Bjørn, Anders: Sila Grønlandsk religion, Forlaget PANTHEON, 1992, 1.udgave, 1.oplag (S) Boile Nielsen, Red. Et. Al.: Religionshåndbogen, Gads Forlag, 1994, 2.udgave, 1.oplag (R) I indholdfortegnelsen anføres værkets titel med det store bogstav i parentes, som skrevet ovenfor. Alle kernetekster er skrevet i kursiv, alle baggrundstekster er skrevet i kursiv og med fed skrift. Kosmologi og skabelse: Side 1: Verdensopfattelse og Magter og livskræfter i naturen (S) Side 2: Knud Rasmussen: De første mennesker (E) Side 3: G.Holm: Solen og månen (E) Side 4: Knud Rasmussen: Skabelsesmyte Inua og Sila: Side 5-7: Verdens balancegang, Sila og mana, og Inua og mana (R) Side 8: H.C. Glahn: Inua (S) Havkvinden og Månemanden: Side 9: Havkvinden og Månemanden (S) Side 10: Uddrag af: Knud Rasmussen: Besøg på månen (E) Side 11: Uddrag af: Knud Rasmussen: Havets moder (E) Side 12: Dyrenes liv og død og Taburegler i forbindelse med fangstdyrene (S) Side 12-13: N.Egede: Kannak om hvalfangsten og P. Egede: En hval kræn- Side 6 af 8

7 kes (S) Angakoquddannelse og shamanisme: Side 14-15: Shamanisme og Angakoquddannelsen (S) Side 16-17: Otto Sandgren: Naaja gøres lysende og Chr. Rosing: En angakkoq fortæres og gendannes (S) Omfang Særlige fokuspunkter: Væsentligste arbejdsformer Redegørelse for væsentlige sider af eskimoisk religion. Anvendelse af religionsfaglig terminologi (myte,kaos/kosmos, ritual, tabu, renhed/urenhed). Gruppearbejde, individuelt arbejde, klasseundervisning Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 5 Indhold Satanisme Følgende værker anvendt: Mystik og mystikere Red.: Aa. Markus. Gyldendal, Kbh (M) Nietzsche - en tværfaglig tekstmontage Red. et.al: Fischer hansen, Ib m.fl., Dansklærerforeningen 1973 (N) F. Nietzsche: Antikrist - en forbandelse over kristendommen, Systime 2009 A. Crowley: Lovens bog, Spinx 1991 (L) A. Crowley: Magiske skrifter, Sphinx A.S. LaVey: Satans Bibel. (overs.) Frater Edwin.Sphinx, Kbh Kernestof: W. Blake: Ægteskabet mellem himmel og helvede: Djævelens stemme, s (M) F. Nietzsche: af: Den muntre videnskab, side (N) F. Nietzsche: af: Om moralens genealogi, side 35 og (N) F. Nietzsche: Antikrist. Forbandelse over kristendommen, 2,16,18 og 19 (A) A. Crowley: Lovens Bog (1904). Sphinx, Kbh s og (L) A.S.La Vey : De ni sataniske erklæringer, side 23 (S) Baggrundsstof: Om Crowley: Forordet til Magiske skrifter, s 5 10 Om Anton S. La Vey: Forordet til Satans Bibel, s 7-18 Supplerende materiale: Diverse musikvideoer fra satanistiske rockbands med fokus på visuelle særtræk Side 7 af 8

8 Omfang Særlige fokuspunkter: Væsentligste arbejdsformer Nietzsches moralfilosofi som idémæssig baggrund for satanismen At kunne formulere sig om forskel på kristen og satanistisk etik. Gruppearbejde, pararbejde, lærerforedrag Side 8 af 8